Sær-nummer. Vi anklager af Tonny Warming

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sær-nummer. Vi anklager af Tonny Warming"

Transkript

1 Sær-nummer Vi anklager af Tonny Warming 2014

2 Antifascistisk Forum Kulturpolitisk tidsskrift. Udgivet af Foreningen Antifascistisk Forum. Medudgivere: Horserød Stutthof Foreningen og FIR.dk. - Féderation Internationale des Résistans Association Antifasciste. Ledelse: Formand og politisk redaktør Anton Kasserer: Dennie Ditzel. Redaktion: Ansvarshavende redaktør, Flemming Hybert Medlemmer af redaktionen: Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny Warming Tue Magnussen, Egon Laugesen, Annette Mørk. Medlemskab -abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre. ) Netadresse: forum. dk ISSN nr

3 ANKLAGESKRIFT. I dette anklageskrift mod kapitalismens forbrydelser gennem tiderne, er det blevet nødvendig at undlade, eller kun perifert berøre emner, som trods alt ikke er helt uvæsentlige for historiens gang. Kun krige og konflikter, som har haft afgørende betydning for udviklingen, er medtaget. Som udgangspunkt skal det slås fast, at alle lande er rige. Forstået på den måde, at de kan være selvforsynede. Er de ikke rige på mineraler, så er de rige på jord, eller andre former for naturressourcer. Men man må slå fast, et jo rigere et land er på disse områder, des fattigere lever befolkningerne. Hvorfor? Den første del af anklageskriftet, som jeg har valgt at stoppe ved midten af det 19. årh. Det er på det tidspunkt, hvor arbejderne begynder at organiserer fagligt og politisk. Før den tid fandtes der også opstande og strejker. De blev i de fleste tilfælde hurtigt slået ned, da der manglede organisering, samt et mål for hvad man ville bagefter. Den franske revolution i 1789 var vel den første opstand, som forbandt kampen for dagsaktuelle krav med den politiske kamp. Der fandt mange opstande sted rundt omkring. Langt de fleste endte i det rene blodbad. De største og bedst organiserede opstande vil dog blive nævnt. Ligeledes vil det kludetæppe af småstater - i form af hertug-, kejser- og fyrstendømmer - Europa udgjorde fra slutningen af det 15. årh. heller ikke blive berørt i væsentlig grad. Europas grænser var ret flydende. Krige og magtkampe mellem konger, fyrster, grever og adelen, hvor ikke mindst religionen spillede en stor rolle, var årsag hertil. Borgerkrige, som kan have en interesse, vil også blive nævnt. Dog, et var sikkert, ligesom i skakspil, bønderne var altid taberen - uanset farve. Der imod vil Japans kolonisering af Kina og Korea blive omtalt, da der her udspiller sig en kamp om kolonisering. Samtidig var det en kamp mellem to samfundssystemer. For at skrive disse linier, er det nødvendigt at spørge: Hvad er kapitalisme? Samt lige så vigtigt: Hvornår begyndte kapitalismen, og hvornår blev den det fremherskende system? Af Tonny Warming Hvad er kapitalisme? Lønarbejde har været kendt i alle antagonistiske samfundsformationer, men kun i den sidste af dem ligger udbytningen af lønarbejdet til grund for samfundet. Uden lønarbejde, siger Marx er der ingen produktion af merværdi Uden produktion af merværdi er der ingen kapitalistisk produktion, og følgelig ingen kapital og ingen kapitalist. Det kan forklares ved det grundlæggende ejerforhold under feudalsamfundet. Jorden ejede bonden. Den havde han fået tildelt ved at deltage i kongens, fyrsten, eller kejserens hær. Den fik han tildelt, mod at stille op, hvis der igen skulle blive krig. Bonden ejede således både jord og produkt. For millioner af tidligere små selvstændige håndværkere betød kapitalismen, at de blev udkonkurrerede af de produktive maskiner. En udvikling, der også prægedes af statslige indgreb. Fra at være selvstændige producenter, der ejede deres redskaber og selv bearbejdede deres råvarer og selv ejede det færdige produkt af deres arbejde blev de nu tvunget til at arbejde med andres maskiner blev i arbejdsprocessen næsten som en del af dem. Det var andre, som ledede og organiserede deres arbejde og som tilegnede sig deres arbejdsprodukt. De blev fremmedgjort overfor det arbejde, der dog var grundlaget for deres tilværelse. Den industrielle kapitalists genesi. Der var ingen skånsel ved kapitalismens fødsel. Den rev stort set alt op med rode, i dens kamp for at komme frem. Karl Marx beskriver kapitalismens genesis (fødsel) på følgende måde. Den industrielle (modsætning til landbrugsmæssig) genesis foregik ikke på samme gradvise måde som forpagterens. Utvivlsom forvandlede temmelig mange små lavsmestre og endnu flere selvstændige småhåndværkere eller endog lønarbejdere sig til små kapitalister og gennem udnyttelse af lønarbejde, der lidt efter lidt blev stadig mere udstrakt og en hertil svarende akkumulation, til kapitalister sans phrase (slet og ret). Under den kapitalistiske produktions barndom gik det ret ofte til som un-

4 der den middelalderlige byordnings barndom, hvor spørgsmålet ofte om, hvem af de livegne der skulle være mester og hvem tjener for største delens vedkommende afgjordes ved, hvem der først var stukket af. Imidlertid svarede sneglefarten i denne metode på ingen måde til handelsbehovene på det nye verdensmarked, der var blevet skabt gennem de store opdagelser i slutningen af det 15. årh. Men middelalderen havde ladet to forskellige former for kapital gå i arv, der modner i de forskelligste økonomiske samfundsformationer og som, inden den kapitalistiske produktionsmådes æra, gælder som quand meme (alligevel) ågerkapital og købmandskapital. En hr. Th. Hodgskin skriver. Nu om stunder kommer hele samfundets rigdom først i kapitalistens besiddelse. han betaler jordbesidderen sin rente, arbejderens sin løn, skatte og tiendeopkræveren deres krav og beholder en stor, ja, den største og en voksende del af arbejdets årlige produkt for sig selv. Kapitalisten kan nu siges at være den første ejer af hele samfundets rigdom, selv om ingen lov har givet ham retten til denne ejendom denne forandring er sket ved at tage renter af kapital. og det er ikke så lidt mærkeligt, at alle Europas lovgivere bestræbte på at forhindre dette ved at give love, nemlig love mod åger kapitalistens magt over hele landets rigdom er en fuldstændig revolution af ejendomsretten, og gennem hvilken lov eller række af love fremkaldtes denne revolution? Forfatteren burde have kunnet sige sig selv, at revolutioner ikke gennemføres ved love. Denne pengekapital, der var dannet gennem åger og handel, blev forhindret i at forvandle sig til industriel kapital pga. feudalforfatningen på landet og lavsforfatningen i byerne. ( Så sent som 1794 sendte de små klædemagere i Leeds en deputation til Parlamentet for at petitionere om en lov, der skulle forbyde enhver købmand at blive fabrikant). Disse skranker faldt med opløsningen af de feudale tropper af følgesvende, med landbefolkningens ekspropriation og delvise forjagning. Den nye manufaktur blev oprettet i eksporthavne ved havet eller på steder ude på landet, der lå uden for den gamle byordnings kontrol. Heraf i England den forbitrede kamp, som the corporate town førte mod disse nye industrielle planteskoler. Opdagelse af guld og sølvlandende i Amerika, udryddelsen, trældommen og begravelsen af den indfødte befolkning i bjergværkerne, den begyndende erobring og udplyndring af Ostindien. Afrikas forvandling til et indelukke for handelsjagt på sorthudede, kendetegner den kapitalistiske produktionsæras morgenrøde. Disse idylliske processer er hovedmomenter i den oprindelige akkumulation. Herpå følger handelskrige mellem de europæiske nationer med hele jordkloden som skueplads. Den åbnes gennem Nederlandenes selvstændighed fra Spanien, antager kæmpeomfang i England Antijakobinerkrig*, fortsætter videre i opiumskrigene mod Kina osv. De forskellige momenter i den oprindelige akkumulation fordeler sig nu mere eller mindre i tidsmæssig rækkefølge, især på Spanien, Portugal, Holland, Frankrig og England. I England sammenfattes de ved slutningen af det 17. årh. på systematisk vis i kolonisystem, statsgældssystem, moderne skattesystem og protektionssystem. Disse metoder hviler på den mest brutale vold, samfundets koncentrerede og organiserede vold, for kunstigt at fremme den proces, der forvandler den feudale produktionsmåde til den kapitalistiske og for at forkorte overgangene. Vold er fødselshjælper for ethvert gammelt samfund, der går svanger med et nyt. Vold er selv en økonomisk kraft. Om det kristelige kolonisystem siger en mand, der har gjort sig til specialist i kristendom, W. Howitt: De barbariske og desperate voldhandlinger, den såkaldte kristne race har foretaget i enhver del af verden og mod ethvert folk, de har kunnet undertrykke, er

5 uden sidestykke hos nogen anden race, den være sig nok så vild og uvidende, nok så meget uden medlidenhed eller skamfølelse, på noget tidspunkt af jordens historie. Den hollandske koloniadministrations historie og Holland var det 17. årh. kapitalistiske mønsternation opruller et uovertruffent billede af forræderi, bestikkelse, massakre og nederdrægtighed. Intet er mere karakteristisk end det hollandske mennesketyveri på Celebes med det mål at få slaver til Java. Mennesketyvene blev afrettede til dette formål. Tyven, tolken og sælgeren var hovedagenterne i denne handel, indfødte fyrster hovedsælgeren. De bortstjålne unge blev skjult i hemmelige fængsler på Celebes, indtil de var modne til at ekspederes af sted på slaveskibene. En officiel beretning siger: Denne ene by, Makassar f.eks. er fuld af hemmelige fængsler, det ene mere rædselsvækkende end det andet, stopfulde af arme mennesker, ofre for havesyge og tyranni, bundet med lænker, med vold revet bort fra deres familier. For at bemægtige sig Malakka bestak hollænderne den portugisiske guvernør. Han lod dem slippe ind i byen De skyndte sig straks til det hus, hvor han boede, og snigmyrdede ham for at kunne afstå fra at betale bestikkelsen, der beløb sig til en sum af ,- pd.st. Hvorhen de vendte sig, fulgte ødelæggelse og affolkning i deres spor. Banjuwangi, en provins talte 1750 over , 1811 blot Det er den deux commerce (blid handel)! Det engelske Ostindiske Kompagni** opnåede som bekendt, foruden det politiske herredømme i Ostindien, et eksklusiv monopol på tehandlen. Ligeledes et monopol på den kinesiske handel i det hele taget og på godstransporten til og fra Europa. Men kystskibsfarten på Indien og mellem øerne så vel som handelen i Indiens indre blev monopol for kompagniets højere funktionærer. Monopolerne på salt, opium, betel og andre varer var uudtømmelige rigdomskilder. Funktionærerne fastsatte selv priserne og flåede den ulykkelige hindu efter forgodtbefindende. Generalguvernøren tog del i denne privathandel. Hans yndlinge fik kontrakter på betingelser, hvorunder de, klogere end alkymisterne, gjorde guld af intet. Store formuer voksede frem som ved et trylleslag, den oprindelige akkumulation gik for sig uden, at der blev lagt en shilling ud. Retssagen omkring Warren Hastings vrimler af sådanne eksempler. Her et tilfælde: En opiumskontrakt bliver tildelt en vis Sullivan i det øjeblik, hvor han rejser bort i et officielt ærinde til en del af Indien, der ligger fuldstændig fjernt fra opiumsdistrikterne. Sullivan sælger sin kontrakt for pd.st. til en vis Binn. Binn sælger den samme dag for pd.st. og den endelige køber, som udfører kontrakten, erklærer, at han derpå yderligere fik en uhyre profit ud af den. Ifølge en fortegnelse, forelagt Parlamentet, lod kompagniet og dens embedsmænd mellem 1757 og 1766 inderne forære dem 6 millioner pd.st fabrikerede englænderne en hungersnød ved at opkøbe ris og nægte at sælge den videre undtagen til fantasipriser.*** Warren Hasting Behandlingen af de indfødte gik naturligvis mest over gevind i de plantager, der kun var bestemt til eksporthandel, som i Vestindien, og i de rige og tæt befolkede lande. Områder som Mexico og Ostindien var prisgivet rovmord. Dog heller ikke i de egentlige kolonier fornægtede den oprindelige akkumulation sit sande kristelige væsen. Disse nøgterne virtuoser i protestantisme, New Englands puritanere, fastsatte 1703 gennem beslutninger i deres assembly en præmie på 40 pd.st. på hver indiansk skalp, og for hver fangen rødhud. I 1720 steg præmien på en skalp til 100 pd.st. I 1774, efter at Massachusetts-Bay havde erklæret en vis stamme for oprørsmænd, var priserne følgende: for mandlig skalp, 12 år og derover 100 pd.st. i ny mønt. For mandlige fanger 105 pd.st., for fangne kvinder og børn 50 pd.st., for skalpe af kvinder og børn 50 pd.st.! Nogle årtier senere hævnede kolonisystemet sig på efterkommere af de fromme pilgrim fathers (de første engelske udvandrere til Nordamerika, 1620), der i mellemtiden var gået hen og blevet oprørsk indstillede. Gennem engelsk tilskyndelse og i engelsk sold blev de tomahawkede. Det engelske parlament erklærede, at blodhunde og skalperen var midler, Gud og naturen havde givet i dets hænder. Kolonisystemet fremskyndede kunstigt modningen af handel og skibsfart. Selskaberne Monopolia (Luther) var uhyre løftestænger for kapitalkoncentrationen. Kolonierne sikrede de fremvoksende manufakturer afsætningsmarked og akkumulation, der forstærkedes gennem markedsmonopolet. De skatte, der uden for Europa var gjort til bytte ved at plyndre, gøre mennesker til slaver og gennem rovmord, flød nu tilbage til moderlandet og forvandlede sig her til kapital. Hol-

6 land, der var det første land, der fuldt udviklede kolonisystemet, stod allerede i 1648 i brændpunktet af sin bane som handelsmagt. Holland havde næsten, ifølge Gülich, monopol på den ostindiske handel og forbindelsen mellem Sydvesteuropa og Nordøsteuropa. Hollands fiskeri, skibsvæsen, manufakturer overgik ethvert andet lands. Republikkens kapitaler var måske større end det øvrige Europas tilsammen. Gülich glemmer at tilføje: De brede lag i befolkningen i Holland var allerede 1648 mere opslidt af arbejde, forarmet og mere brutalt undertrykt end det øvrige Europas tilsammen. * Englands krig mod den første franske republik. ** East India Company, handelsselskab, bestod fra 1600 til 1858, var et af de vigtigste redskaber for den engelske kolonipolitik over for Indien, Kina og andre asiatiske lande. Efter den nationale befrielsesopstand i Indien ( ) blev man fra engelsk side nødt til at foretage visse ændringer i kolonisystemet. Det ostindiske handelsselskab, der også havde siddet inde med de vigtigste forvaltningsfunktioner i Indien, blev opløst og Indien erklæret for koloni under den britiske krone. *** 1866 døde der i én enkelt provins, Orissa, mere end 1 million hinduer af sult. Ikke desto mindre forsøgte man at berige den indiske statskasse ved de priser, som man solgte levnedsmidler til de sultende for. (Karl Marx, Kapitalen 1 bog 4, side Rohdos 1971) Opdagelsesrejserne Selv om Aristoteles omkring år 250 f.v.t. havde fundet ud af at joden var rund, og en vis Eratosthenes, på nogenlunde samme tid, havde regnet ud hvor langt der var rundt om jorden, endda temmelig nøjagtig, så var det ikke almen viden. Havde Columbus vidst, hvor stor kloden er, var det ikke sikkert at han var taget af sted. Kirken, som havde en kolossal magt, holdt fast i at jorden var flad. Denne opfattelse forblev den almindelige indtil de sejlende opdagelsesrejsende modbeviste dette. Det var modige, eventyrlystne og nysgerrige folk som rejste ud i det ukendte. De vidste jo ikke med sikkerhed om de ville falde ud over kanten, hvor lang tid rejsen ville vare, eller ville opdage nyt land. De tog vel også ud i et håb om rigdom og berømmelse. Men de fleste af dem var, udover at være modige og eventyrlystige, også hensynsløse sørøvere, torturbødler, og mordere, og det med magthavernes accept. Europærerne vidste, at der lå store riger mod øst, Kina, Indien, via silkevejen, som har eksisteret siden f.v.t. Eller fra Marco Polos rejse til Kina i 1271, som optog de næste 25 år af hans liv. Der er dog sået tvivl, om hvor vidt han overhovedet har været i Kina. Der ud over kendte man, den nordligste del af Afrika. Portugiseren Henrik Søfareren rejste ud i 1415 og slog sig ned i Ceuta på den afrikanske nordkyst. Her fandt han ud af, at der var en livlig handel med guld. Portugal ville have kontrol over den guldhandel, der kom fra et område omkring Niger i det vestlige Afrika til havnebyen Ceuta ved Middelhavet. Byen fik portugiserne kontrol over i 1415, men ikke guldet. Kamelkaravanen, snu som de jo var, tog bare en anden vej. Portugiserne måtte sætte sig på de områder hvor guldet blev udvundet. Ved sin død i 1460, var Henrik Søfarerens ekspeditioner nået så langt sydpå langs Afrikas vestkyst som Sierra Leone. Omkring 1480 havde portugiserne en handelsstation (læs militærforlægning) ved byerne Arguin, Cacheu og Elmina på Afrikas vestkyst. Men det var ikke nok, at man fik kontrol med guldhandelen. Man havde også sat sig det mål, også at få kontrol over al handel med krydderier. For størstedelens vedkommende gik den gennem Tyrkiet, og som tyrkerne havde belagt med høje afgifter, når varerne skulle fra Den Persiske Golf eller fra Det Røde Hav via Middelhavet, til Europa. Skibene var med tiden blevet bedre. De var blevet udstyret med ror. Samtidig havde man fået udarbejdet navigationstabeller, der var lavet af de jøder, som

7 senere blev jaget ud af Spanien. Det blev Vasco da Gama, der først kom hele vejen rundt syd om Afrika, på vej mod Indien. Han var en ægte tyran, morder og sørøver. Men da han tilhørte adelen, gjorde det ikke så meget. Hans rejse byggede på de erfaringer, hans forgænger Bartholomeu Diaz havde fået i sit forsøg på at runde Afrikas sydspids i Da Vasco da Gama nåede Mombasa, på Afrikas vestkyst, fik han stedkendte søfolk ombord, som kunne vise ham vej til Calicut på østkysten af det sydlige Indien (Kerala) i Inden han tog fra Mombasa i Afrika på vej mod Indien, erobrede han et skib, som var lastet med guld og sølv. Det var denne opdagelse, rejsen til Indien, der indirekte blev årsag til Osmannerrigets fald, fordi handelsvejene langsomt ændrede sig. Vasco da Gama gjorde sig grundig upopulær alle vegne, hvor han kom. Ved ankomsten til Calicut (29. aug.) aflagde han høflighedsvisit hos den lokale hersker, Zamorinen. Som gaver havde han medbragt nogle billige halskæder og fiskenet. Det lo de længe af i byen. Trods denne foragt for Zamorinen, og dermed befolkningen i Calicut, lykkedes det ham at få en del krydderier med hjem. Han rejste dog ikke væk fra Indiens kyst før i oktober. Her brugte han tiden til at kapre skibe, tog fanger og torturere gidsler. Turen tilbage til Spanien tog tre måneder i strid modvind. Undervejs døde 55 besætningsmedlemmer pga. skørbug. I Portugal, kunne man næsten ikke få armene ned. Han blev han modtaget som en helt. Værdien af de krydderier, han havde fået med hjem, dækkede godt og vel rejsens udgifter. Kongen og adelen udnævnte ham til admiral over Det Indiske Ocean. Den 12. februar 1502, rejste han igen, med 20 krigsskibe. Erfaringer fra den første rejse medførte, at der blev bygget handelssteder (fæstninger), samt havne på den afrikanske østkyst. På vej til Indien plyndrede og bombede han havnene på den afrikanske kyst, altså ikke dem, han selv sørgede for blev bygget. Da han ankom til Calicut, forlangte han, som den gode katolik han var, alle muslimer udvist. Zamorinen var ikke særlig villig til at imødekomme det krav. Vasco da Gama startede et bombardement på byen samt på alle de andre handelsskibe, der lå i havnen. Til sidst måtte byen overgiver sig. På denne diplomatiske måde fik Vasco da Gama tilranet sig guld og silke, samt fik ordnet det sådan, at Portugal fik monopol på handelsrettighederne. Hans blodtørst var dog ikke stillet endnu. På hjemvejen hærgede han det indiske ocean og det røde hav. Et af de skibe han opbragte, hed Meri som skulle bringe over 300 pilgrimme til Mekka. Han låste alle passagerer under dæk, og satte ild til skibet, inden han tog hjem. Ved hjemkomsten blev han endnu engang hyldet for sin indsats. Han fik mere jord og gods, samt udnævnt til vicekonge af Indien. Men alt har en ende, selv for en adelsmand og helt. Vasco da Gama døde i Goa juledag I 1580 havde Portugal besiddelser på Afrikas øst og vestkyster, Madagaskar, Aden, Maskat, Hormus, Indiens vestkyst, Ceylon, samt tre steder på Indiens østkyst. Der ud over Malakka, Sumatra, Java, Molukkerne. Brasilien havde de koloniseret i år 1500, som blev opdaget af admiral Pedro Cabral. Det var meningen at turen skulle gå syd om Afrika, men pga. kraftigt uvejr, kom han lidt ud af kurs med sine 13 skibe. Han an-

8 kom til Sydamerika lidt senere end Columbus kom til sit Vestindien. Men hermed havde Portugal sikret sig kontrol over handelen med de eftertragtede krydderier o.a. varer fra østen, samt guldgruben i Brasilien. Columbus Italieneren Columbus så første gang dagens lys i Som 28 årig tog han til Lissabon, hvor han giftede sig til penge. Dette gav ham lov til at deltage i de indbringende handelsrejser til Afrika. Men det kedede ham, så han kontaktede den portugisiske konge, for at få lov til at rejse Indien, på baggrund af Paolo Toscanellis verdenskort fra 1474, som af gode grunde, ikke viste noget land før Asien. Paolo Toscanellis lavede sit verdenskort på baggrund af oplysninger han havde fra Marco Polos rejse til Kina. Marco havde gjort Kina meget større end det virkelig er. Derfor kom Asien til at ligge ca km. vest for Europa. Columbus mente at det måtte være muligt at sejle til Indien ved at sejle vestpå. Men kongen var ikke interesseret i at bekoste et sådant projekt, da portugiserne jo var i den verdensdel. Derefter rejste han rejste til Spanien, hvor han opsøgte dronning Isabella. Efter en del overvejelser, fik han lov til at sejle. Dog var der en betingelse. Der er næsten altid betingelser, der skal opfyldes ved et løfte. Som konsekvens af at Spanien i 1479 havde indført inkvisitionen på jagt efter jøder og muslimer, skulle han lige besejre det lille muslimske rige Granada, den sidste rest af Spanien, som endnu var på maurernes hænder. Det gjorde han i I 1492 tog Columbus af sted for at finde Vestindien for Spanien. Han var overbevist om at der måtte være en anden vej til Indien. Spanierne ville også have del i den lukrative krydderihandel. Han fandt Vestindien, (senere, i 1502, omdøbt til Amerika, kun navnet De Vestindiske Øer eksisterer endnu), samt Puerto Rico, Jamaica samt dele af Syd og Mellemamerikas kyster. Florida, Texas, og Californien. På en generation havde Spanien erobret De Vestindiske Øer, Mellem og Sydamerika, samt dele af Nordamerika. I 1506 døde Columbus 55 år gammel. Opdagelsen af Amerika blev et blodbad for den Latinamerikanske befolkning. På det her tidspunkt var stort set hele Europa katolsk. For at forhindre konflikter om de nye kolonier, fik Spanien og Portugal paven til at dele verden op. Den såkaldte Tordesillas traktat fra 1493, delte verden op i to lige store stykker. Traktaten trak grænsen ved 45 grader østlig længde. Hvilket betød at Portugal sikrede sig områderne i Afrika og Asien, samt Brasilien, som på det her tidspunkt endnu ikke var blevet opdaget. Stridigheder mellem de to lande, samt resten af Europa, skulle hermed være bilagt. Men intet holder evigt. Man skal huske på, at Paven, dengang som nu, er guds repræsentant her på jorden. Men opdagelsen af de nye lande, som de blev kaldt, blev en katastrofe for den oprindelige befolkning. Efter Columbus fulgte andre, som med magt stjal, hvad var af værdi. Men de medbragte også sygdomme, som var ukendte i Den Nye Verden bl.a. pesten, som slog millioner af indianere ihjel. Magtkampe i Europa om besiddelser og tro Konger, kejsere, adel, godsejere, storkøbmænd, rentier og andre spekulanter havde gyldne dage i det meste af Europa. Spekulanter, som tjente mange penge på de rigdomme, der kom fra kolonierne, søgte andre muligheder for indtjening. Nu skulle der spekuleres i mere effektiv produktion til. Over forholdsvis kort tid, blev det der hidtil var produceret af daglige fornødenheder, samlet i virksomheder. Arbejdet blev specialiseret. Først var det fremstilling af tøj, som blev til en virksomhed, hvor man ansatte mennesker, som tidligere havde lavet alt muligt. Nu skulle de kun fremstille tøj. Andre fagområder, som bødkere, tømrere o. lign. blev til virksomheder. Disse virksomheder skulle bruge arbejdskraft. På den måde blev det feudale system brudt. Efterhånden blev lønsystemer almindelige. Folk fra landet blev gjort frie, de blev lønarbejdere. Eller helt korrekt: de blev forvandlet til en vare. Dem, der havde sørget for mad og andre fornøden-

9 heder, almuen, fik frataget alt, og blev jaget vidt. Starten på den europæiske kapitalisme er bygget op på stjålne værdier. Ved brug af mord og slaveri, har man tilranet sig land, mineraler og andre naturressourcer. Hele Europa kom med tiden ind i jagten på nyt land, eller erobringer af kolonier. Europæiske kolonimagter var i en evig strid om kolonierne. Der blev også brugt meget krudt på at forsvare den katolske kirke. Her lige et meget kort rids af begivenhederne i Latinamerika. Det græske romerske slaveri genopstod faktisk, men i en anden verden. Til de ulykkelige indianers skæbne i de udslettede riger i spansk Amerika skal føjes den frygtelige skæbne, som blev de sorte til del. Fra deres landsbyer i Afrika blev de bortført for at arbejde i Brasilien og på Antillerne. Den latinamerikanske økonomi disponerede over den stærkeste koncentration af arbejdskraft, man hidtil havde kendt, for at muliggøre tyveri af den største koncentration af rigdomme, som nogensinde i verdens historie har været til rådighed for civilisationen. Den voldsomme griskhed, rædsler og vildskab, der piskede gennem disse områder, krævede sin pris af den indfødte befolkning: Efter de seneste gennemførte undersøgelser havde Mexico, før Columbus, en befolkning på mellem 30 og 37 millioner indbyggere, og det anslås, at der boede ligeså mange indianere i Andesområdet. Centralamerika havde millioner indbyggere. Aztekere, inkaer og mayaere udgjorde tilsammen en befolkning på millioner mennesker, da de udenlandske erobrere viste sig i horisonten. Halvandet århundrede senere var de reduceret til i alt kun 3 millioner. (Eduardo Galeano Latinamerikas åreladning s. 38) Mellem 1545 og 1558 opdagedes de rige sølvminer i Potosí, som ligger i det, der i dag er Bolivia, samt minerne i Zacatecas og Guanajuato i Mexico. Ved midten af 1600 tallet udgjorde sølvet over 99 % af den totale mineraleksport fra spansk Amerika. Amerika var på det tidspunkt én stor mineskakt, med Potosí som centrum. For at danne et billede af dette kolossale tyveri, var der nogen der mente, at det ville være muligt at bygge en bro af sølv fra bjergets top til det kongelige palads på den anden side af havet. Spanien Men det var ikke Spanien, der fik glæde af alle disse rigdomme, på trods af at det var spanierne, der ejede de amerikanske sølvminer. Metallerne fra de nye kolonier stimulerede den økonomiske udvikling i Europa, men ikke Spaniens. Spanien havde koen, men der var andre der drak mælken. Rigets kreditorer, for størsteparten udlændinge, tømte systematisk pengekisten i Sevillas børs. Skattene fra Amerika skulle opbevares under tre låse og nøglerne opbevaredes af tre forskellige personer. Lige meget hjalp det. Pengene fossede ud af statskassen. Spaniens kolonisering af Amerika Kronen var pantsat. Næsten alle sølvlasterne var på forhånd overdraget til tyske, genuanske, flamske, og spanske bankierer. I 1543 gik 65 % af kronens indkomster til at betale afdrag på gæld. Sølvet fra Amerika indgik kun i ringe omfang i den spanske økonomi. Selv om det formelt blev registreret i Sevilla, endte det i hænderne på familien Függer, de mægtige bankierer, samt til den tids andre store udlånere som familierne Welser, Shetz eller Grimaldi. En familie, familien Függer betalte endda paven i Rom, så han kunne få bygget Sankt Peters Kirken. Selv på det tidspunkt må det dog have været en bekostelig affære? Men der var ingen af disse mennesker som stod foran bistandskontorets dør. Sølvet blev desuden brugt til betaling af eksporten af ikke spanske varer til Den Nye Verden. Det rige spanske imperium havde en fattig hovedstad, selv om illusionen om velstand løftede sig som sæbebobler. Kronen kastede sig ud i religionskrige til alle sider, mens aristokratiet hengav sig til ødselhed. Antallet af præster og krigere, adelsmænd og tiggere mangedobledes med samme feberagtige hast som priserne og udlånsrenten på penge steg. Ikke alt kan købes for penge, så Isabella dør. En konge kommer til. Carlos V, som var født i Østrig, i slægt med Habsbur-

10 gerne. Han var vokset op i Nederlandene, som han følte sig stærkt tilknyttet til. Alligevel blev altså konge af Spanien i Samt alle Spaniens kolonier. Han samlede også Nederlandene. Nogenlunde det vi i dag kender som Holland, Belgien og Luxemburg. Han havde kun tilbragt 16 af sine 40 regeringsår i Spanien, besteg tronen uden at kunne et eneste ord spansk. Han regerede omgivet af et hof af griske flamlændere, som han gav frit lejde til at udføre muldyr og heste lastet med guld og juveler. De samme mennesker blev belønnet med bispesæder og ærkebispedømmer. De fik oven i købet første ret til slavetransporter fra Afrika til de amerikanske kolonier. I sine religionskrige, på jagt efter kættere og djævelen over hele Europa, tærede Carlos V hårdt på alt det guld og sølv, der væltede ind fra Amerika. Eller som Eduardo Galeano beskriver det i et øjebliksbillede fra bogen Ildens Erindringer, om Karl V s vej til magten. Episoden udspiller sig 1519 i Frankfurt. Historien hedder slet og ret Karl V Det er et halvt århundrede, siden Gutenberg døde, og trykkerierne breder sig over hele Europa: Bibelen udgives med gotiske bogstaver, og guld og sølvpriserne trykkes med gotiske tal. Monarken fortærer mennesker, og mennesker skider guldmønter i Bosco s Glædernes have. Og mens han maler og former sine atletiske helgener og profeter, skriver Michelangelo: Kristi blod sælges i skefulde. Alting har en pris: pavens stol og kongernes krone, kardinalens røde hat og bispernes huer. Man køber aflad, bandlysninger og adelstitler. Kirken anser udlån mod renter for en synd, men den Hellige Fader belåner Vatikanets jord hos bankiererne; og ved Rhinens bredder tilbyder man det Hellige Imperiums trone til den højestbydende. Tre kandidater kæmper om at blive Karl den Stores arving. Fyrsterne i valgkollegiet sværger på deres stemmeafgivnings oprigtighed og deres hænders renhed, og ved middagstid, angelusbønnens time, sker afstemningen. De sælger Europas krone til Spaniens konge, Karl d. I, søn af en forfører og en vanvittig kvinde, og barnebarn af de katolske konger, for ottehundredehalvtredstusinde floriner, der lægges på bordet af de tyske bankierer Fugger og Welser. Karl I bliver til Karl V, hersker over Spanien, Tyskland, Østrig, Napoli, Sicilien, Nederlandene og den enorme Nye Verden. Forsvarer af den katolske tro og krigsstatholder på jorden for Gud. Samtidig truer musulmannerne grænserne, og Martin Luther slår med hammerslag sine udfordrende kætterier op på porten til en kirke i Wittenberg. En fyrste bør have krig som eneste formål og tankevirksomhed, har Machiavelli skrevet. Med sine nitten år er den nye monark den mægtigste mand i historien. Knælende kysser han sværdet. Karl d. 5 Det habsburgske dynasti uddøde ikke med ham. Spanien skulle lide under det østrigske herredømme gennem næsten to århundrede. Hans søn, og efterkommer Filip II, overtog posten i 1556, og fortsatte kampen mod kætterne. Hvilket gjaldt alle ikke katolikker. Hans kamp minder lidt om Don Quijotes kamp mod vindmøller. Jean Calvin, en reformator, som havde brudt med den katolske kirke i 1533, fik stor betydning for den religiøse udvikling i Europa. Calvinismen havde fået overtaget i Holland, England og Frankrig. England bryder med paven i 1534, og reformerer kirken til en anden tro. I Frankrig udbryder der krig ( ) mellem katolikker og protestantiske huguenotter. Det hele munder ud i religionsfrihed. Det går lidt heftigere til i Nederlandene. Filip II styrer landet som en tyran. Der bryder et oprør ud under ledelse af Vilhelm af Oranje, som var Calvinist. Efter en heftig krig, hvor Filip nådeløst førte sig frem, endte det med at de syv nordligste provinser rev sig løs, nogenlunde det vi i dag kender som Holland. Vilhelm af Oranje blev til sidst myrdet af den Spanske hær. Dette betød også at Tordesillas- traktaten i realiteten

11 var trådt ud af kraft. Nu da disse lande var blevet kættere, ved at skifte religion, følte de sig ikke forpligtet til at overholde Pavens deling af verden. Så jagten på de spanske og portugisiske kolonier blev hermed muliggjort. Forsvaret for den katolske tro blev også på anden måde dyrt for Spaniens udvikling. Udvisningen af jøderne under de katolske konger havde berøvet Spanien mange dygtige håndværkere og kapital. Udvisningen af araberne betragtes ikke lige så betydningsfuld, selv om ikke færre end maurere blev sendt over grænserne, hvad der fik katastrofale følger for den valencianske økonomi, og ødelagde de frugtbare landområder i Aragón syd for Ebro. Forinden havde Filip II af religiøse grunde udvist tusindvis af flamske håndværkere, som var dømt eller mistænkt for at tilhøre protestantismen. Det var ikke de enorme afstande og den vanskelige kommunikation, som udgjorde den største hindring for industriel udvikling i Spanien. De spanske kapitalister var blevet rentierer. De havde sat deres penge i kronens gældsbeviser og investerede ikke deres kapital i industriel udvikling. Det økonomiske overskud blev brugt til uproduktive formål. De gamle familier, feltherrer, jorddrotter og adelige byggede paladser og samlede smykker. De nyrige, spekulanterne og købmænd, købte jord og adelstitler. Hverken den ene eller anden part betalte praktisk taget skat, og de kunne heller ikke fængsles pga. gæld. Den, der beskæftigede sig med nogen som helst form for industriel aktivitet, mistede automatisk sit adelsbrev. Filip d. 2 Forfaldet omfattede alt. Af de vævestole der fandtes i Sevilla ved Carlos V død i 1558, var der kun 400 tilbage ved Filip II død 40 år senere. Af de 7 millioner får i det andalusiske kvæghold, var blevet reduceret til 2 millioner. Det blev forbudt studenter at studere i udlandet. Antallet af studerende faldt til under halvdelen i løbet af nogle få tiår. Der fandtes klostre, og præstestanden øgedes næsten lige så hurtigt som ridderadelen udlændinge beherskede handelen med udlandet, og adelens ødselhed dømte Spanien til økonomisk afmagt. Omkring 1630 fik lidt mere end 150 hertuger, markiser, grever og vicegrever tilsammen 5 millioner dukater i årlige renteindtægter, som til overflod nærede og kastede glans over deres svulstige adelstitler. Antallet af tiggere steg, selv om befolkningstallet over to hundrede år var halveret. Det var hvad Spanien fik ud af sin sølvbro fra Potosí til det kongelige palads i Spanien. Ud over ufattelige forbrydelser mod deres egen befolkning, så holdt de sig bestemt ikke tilbage i kolonierne, som jeg senere vender tilbage til. I 1530-erne begyndte Portugal koloniseringen af Brasilien. De var bestemt ikke meget bedre end spanierne, hvad angik behandlingen af almuen, hverken på hjemmefronten eller i kolonierne. Men de rigdomme der kom fra Den nye Verden, blev dog brugt til udvikling af forskellige industrier. Det skete mest i England, Holland, Frankrig og Tyskland. Der kom andre aktører på verdenskortet. Efter at have fået afgjort nogle interne stridigheder i selve Europa, og hver især konsolideret deres magt, begyndte Holland, Frankrig og England ja sågar Danmark at blande sig i, hvordan verden skulle opdeles. England begyndte i sit nærområde. Omkring 1550 koloniseredes Irland. Der blev anlagt plantager i det nordøstlige hjørne (Ulster). Den endelige kolonisering blev tilendebragt efter en ni år lang krig i Ulster udgjorde herefter et springbræt for den videre kolonisering af Irland. I 1577 til 1580 sejlede Sir Francis Drake jorden rundt, som den anden efter portugiseren Ferdinand Magellans jordomsejling I 1579 gik Drake i land i det nordlige Californien. Englands interesse for områder udenfor Europa var vakt. England fandt gennem Humphrey Gilbert Newfoundland i 1583, og erklærede den for engelsk koloni. Sir Walter Raleigh etablerede kolonien Virginia i Det varede dog ikke så længe, så blev området opgivet pga. mangel på mad, sygdom, dårlig ledelse, samt modstand fra de lokale stammer.

12 Under Karl 8 ledelse bliver den engelske flåde udvidet og forbedret. Nu skulle der ske noget, der blev satset på atlanterhavsekspeditioner. Han når dog ikke at fuldføre sit projekt. Det gjorde til gengæld Elisabeth I. Der var dog lige en lille hindring, der skulle af vejen først. Den spanske flåde, som lå og plaskede rundt på verdenshavene, og beherskede dem. Muligheden for et opgør med Spanien kom af sig selv. Spaniolerne følte sig truet af englænderne, og med god grund. Spanierne med Filip II i spidsen havde også en anden grund til at angribe England. Kætterne skulle besejres, og den rette tro genindføres. Den spanske armada sejlede op i den engelske kanal. Her blev den angrebet, og besejret af den britiske flåde i Nederlaget var så stort at spanierne aldrig kom sig over det. Denne sejr over datidens største sømagt, svækkede Spaniens position i forhold til England, som mere og mere gjorde sin indflydelse gældende på Atlanten. Nu var det også blevet legalt for englænderne at kapre de spanske skibe, som jo kom fra Latinamerika lastet med sølv og guld. Det blev et indbringende foretagende for England. I 1604 underskrev England og Spanien Londontraktaten, som afsluttede krigen. Aftalen stoppede engelsk støtte til det hollandske oprør, og de engelske angreb på spanske handelsskibe. Spanien lovede så til gengæld ikke at forsøge at genindføre katolicismen i England. Jamestown, Westvirginia 1607 De holdt fred til Hvor de så igen fik nærkontakt, men det skete i en anden verdensdel. Den første engelske permanente oversøiske bosættelse blev etableret i 1607 i Jamestown, Vestvirginia. Herefter koloniseres New England i 1620 erne. I samme periode koloniserede Holland Ny Amsterdam, senere New York. Frankrig koloniserede ved Samuel de Champlain den første permanente koloni i Canada (Nova Scotia). I 1608 koloniseres Québec. I 1663 kommer kolonierne under den franske krone. Ligeledes koloniseres Louisiana i 1660erne. Englænderne koloniserede også nogle af de Caribiske øer, bl.a. Jamaica og Barbados. Dette for at få del i sukkeret, som dengang var en så kostbar vare, at det blev vejet i gram hos apotekerne. Det solgt til adelen, som var de eneste der havde råd til at købe det. Fra de Nordamerikanske kolonier bestod handelen hovedsagelig af tobak, bomuld, og ris, længere nordpå, af pæls og træ. Det engelske imperium voksede ved hjælp af krige. England fik kontrol over New Amsterdam efter den anden engelsk- hollandske krig. I løbet af syvårskrigen, ( ) sloges europærerne indbyrdes. England slog sig sammen med Preussen. Frankrig, gik sammen med Østrig, Sverige og Rusland. Frankrig havde efter nederlaget i den Spanske Arvefølgekrig, ikke megen lyst til at deltage i krigene i Europa. De valgte at sætte ind i Nordamerika mod englænderne. Det gik heller ikke så godt for franskmændene. De mistede både Canada, områderne på begge sider af Mississippi-floden, samt de indiske handelsstationer til England. Frankrig blev yderligere ydmyget i Indien, da de fik lov til at beholde deres kolonier, minus handelsstationer. De blev forpligtet til at hjælpe englænderne med at forsvare de engelske kolonier i Indien. Englands og Hollands rivalisering Ofte skete der forskydninger kolonimagterne imellem. Nye alliancer opstod i jagten på værdierne på kloden. I slutningen af det 16. årh. begyndte England og Holland at udfordre Portugals monopol på handelen med Asien. Holland og England etablerede private kompagnier, som skulle finansiere rejserne (Det Britiske Ostindiske Kompagni og Det Hollandske Ostindiske Kompagni, grundlagt 1600 og 1602) Det primære mål med disse kompagnier, var at få andel i den lukrative handel med krydderier. De koncentrerede deres indsats om kilden: det indonesiske Arkipelag (hav med mange småøer), og Indien, som var et vigtigt knudepunkt for handelsruterne. Den korte afstand mellem London og Amsterdam over Nordsøen og intense rivalisering mellem England og Holland førte til konflikter mellem de to kompagnier. Hollænderne fik overtaget i Molukkerne (tidl. portugisisk), efter at englænderne havde trukket sig tilbage i Englænderne havde større fremgang i Indien, ved Surat, efter de havde forhandlet med den

13 lokale hersker, fik de etableret en fabrik i Hollands ostindiske kompagni, slår sig også ned i Sydafrika, og opretter en handelsstation (Fort) på den sydlige spids, Kapkolonien. Hollandske kolonister (boere) driver den afrikanske lokalbefolkning ind i landet. Dem, der ikke flygter hurtigt nok, bliver taget som slaver. Siden kommer englænderne til. Den britiske indvandring vokser, og der opstår hyppige krige mod zulufolket. I 1806 overtager Storbritannien Kapkolonien. Selv om England til sidst overgik Holland som kolonimagt, betød Hollands mere veludviklede finansielle system, og de tre Britisk Hollandske krige i det 17. årh., at Holland fik en stærkere stilling i Asien. En aftale mellem de to lande betød, at handelen med krydderier i det indiske arkipelag blev overladt til Holland, mens handelen med tekstiler blev Engelsk. Tekstilhandelen overhalede snart krydderier som det mest profitable, og i 1720 havde det engelske kompagni overhalet det hollandske i omsætning. Det engelske ostindiske kompagni ændrede sig fra at have fokus på Surat et knudepunkt for handelen med krydderier til Fort St. George (senere Madras). Bombay blev afstået af portugiserne til Karl 2. af England i 1661 som medgift for Catherine de Braganza, samt Sutanui, som sammen med to andre landsbyer blev til Calcutta. Globale kampe med Frankrig Freden mellem England og Holland i 1688 medførte at de to lande gik ind i den Pfalziske Arvefølgekrig som allierede. Den blev udkæmpet mellem Frankrig, som havde allieret sig med Spanien og den hollandsk engelske alliance. Krigen betød, at England blev en stærkere kolonimagt end hollænderne, som var tvunget til at bruge en større andel af deres militærbudget på den bekostelige landkrig i Europa. I løbet af det 18. årh. blev England verdens dominerende kolonimagt, og Frankrig dens største rival. Karl 2. af Spaniens var død i 1700, og hans testamentering af Spanien og dens kolonier til Philippe af Anjon, et barnebarn af Ludvig 14. af Frankrig, gjorde en sammenslutning af Frankrig, Spanien og deres respektive kolonier muligt. En umulig situation for England og andre europæiske lande. I 1701 slog England, Portugal og Holland sig sammen med det Tysk romerske rige mod Spanien og Frankrig i den Spanske arvefølgekrig, som sluttede Ved freden i Utrecht frasagde Filip II sin og sit afkoms rettigheder til den franske trone, og Spanien mistede sine besiddelser i Europa. Det britiske imperium voksede. Spanien måtte afstå Gibraltar og Minorca. Gibraltar, som stadig tilhører Storbritannien, blev en vigtig flådebase, som gav kontrol over forbindelsen mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Spanien afgav også rettighederne til den lukrative asiento (tilladelse til at sælge slaver i spansk Amerika) til Storbritannien. James Cook I 1770 sejler James Cook til Australien og udforsker østkysten for Storbritannien, som tager landet i besiddelse. Fra 1788 laves det til en straffekoloni. Nøden og fattigdommen var på det tidspunkt stor i England. Mange blev sendt til Australien. Det var lige fra fattige som havde stjålet brød, til mordere. Med koloniseringen af Australien var Storbritanniens verdens dominerende kolonimagt. Danmark, som jo også var en stormagt, om end på tilbagegang, deltog også aktivt. De danske kolonier i Vestindien var St. Thomas 1666, St. John 1717, St. Croix Trankebar på Indiens østkyst, tilhørte Dansk Ostindien Kompagni fra I Afrika: Nikobarerne, Christiansborg, og Prinsensten på Guldkysten, Guinea (nu Ghana.) I forvejen havde vi Grønland, Island og Norge. Danmark var den syvende største slavehandlernation. I alt blev der sejlet et sted mellem og slaver over Atlanten, alene af danske skibe, indtil slaveriet formeldt sluttede i 1803, reelt fortsatte transporterne indtil På et tidspunkt, omkring 1755 var forarbejdning af sukkerrør Danmarks vigtigste industriproduktion. Ved 1800 tallets start udgjorde sukkerimporten halvdelen af Danmarks oversøiske import.

14 Nordamerika rev sig løs fra Storbritannien i En ny stat blev dannet. Etableret på masser af blod. Forbrydelser, bygget på terror, mord og mennesketyveri Koloniseringen af verden er nu sådan i grove træk trukket op, indtil ca Hvad skete der med befolkningerne rundt omkring i Europa? Hvordan blev Nordamerika befolket, og USA skabt? Hvad blev menneskene udsat for i kolonierne? Der er allerede kastet lys over en lille flig af den behandling menneskene blev udsat for i kolonierne. Et sådan kolossalt tyveri af land, og råstoffer, samt oprettelse af kapitalistiske stater, havde voldsomme konsekvenser for flertallet af verdens befolkninger. Kapitalismen voksede ikke pludselig op i alle lande på en gang, men skete gradvis over en lang periode fra land til land. Men alle steder hvor det skete, blev mennesket frataget deres ejendom. Det var jorden og de varer, som blev fremstillet. Alt, selv mennesket, blev gjort til en vare. Det blev en voldelig og brat fødsel, som gik hårdt ud over bønder og små håndværkere. Proletariatet gik hårde tider i møde. Europa I England, som indførte kapitalismen først, hvor den var mest brutal og omfattende, levede ifølge en engelsk statistiker, Gregory King, i slutningen af 1600tallet mellem en fjerdedel og halvdelen, eller 5,5 millioner af befolkningen i stor fattigdom. Denne udvikling fulgtes overalt i Europa. At gøre så mange mennesker frie og besiddelsesløse, har konsekvenser. I Frankrig, grundlagde de fattige i midten af 18. årh. vagabondernes kongerige. Et samfund som naturligvis ville give problemer. Et sådant kongerige kunne virke ligesom en græshoppesværm, som kunne rydde enhver by for føde, hvor de kom forbi. Vagabonderne blev jaget vildt. Opfindsomheden var stor. I Nederlandene antog fattigdommen et omfang, så flere byer gav de dovne fattige særlige emblemer, som gav dem lov til at tigge. Ekspropriation, eller fratagelse af de fleste menneskers ejendom, der som konsekvens gjorde dem til proletarer, som vandrede rundt på Europas veje, gav bekymring hos de besiddende klasser, da den mere end ellers forstyrrede den almindelige orden og var kilde til uro. Det fremkaldte en hel række lovgivningsforanstaltninger. Som Marx kaldte det blodlovgivning. Denne lovgivning betød ikke kun fattigdommens faktiske anerkendelse, men betegnede også officielt de eksproprierede arbejdere som dovne lediggængere. Den straffede ubarmhjertigt de ulykkelige proletarer for dovenskab, som hyklerisk blev angivet som årsag til de fattiges elendighed. Er der noget der lyder bekendt? I dag er det ikke noget nyt, at man har et vurderingssystem som inddeler de arbejdsløse i forskellige kategorier. I England blev der fra det 16. til det 18. årh. udstedt snesevis af love, som samlet set udgjorde et helt vurderingssystem af de fattiges forbryderiske handlinger, og en dertil skala af straffe, bl.a. dødsstraf, slaveri, offentlig piskning, brændemærkning, deportering til Australien, og mange andre straffe. Nogenlunde samtidig ( årh.) søgte englænderne i kolonierne i Nordamerika, at indføre samme lovgivning mod omstrejfende, ubeskæftigede og udsvævende personer. Hvilket ikke lykkedes. I Frankrig, fra midten af femtenhundredetallet kom lignende love, piskning, fængsling, galejslaveri og dødsstraf. Selvforskyldt ledighed må have været et næsten ukendt begreb blandt de udstødte. I 1561 vedtog byen Lyon en forordning om, at alle tiggere og vagabonder skulle forlade byen, ellers blev de hængt uden lov og dom. Der måtte findes andre metoder, det kunne kapitalen også godt se. At udrydde befolkningen var jo heller

15 ingen løsning, der skulle jo bruges arbejdskraft på et tidspunkt. Så i stedet blev der oprettet såkaldte skoler, som skulle forestille at være lærerpladser. Her blev de fattiges børn anbragt, og brugt som billig arbejdskraft. Vajsenhuse var også en opfindelse for de fattige. Dem, der kom til at bo der, blev tvangsudskrevet til virksomheder af forskellig slags. Forskellige bystyrer rundt om i Europa, forsøgte sig også med at bygge boligkvarterer, hvor beboerne forpligtede sig til at arbejde. Samtidig sikrede disse områder en konstant billig arbejdskraftreserve. Ligesom i dag var produktionen ikke altid opadgående. Men gik det godt, kunne man jo som en tekstilmanufakturejer i Polen anvende vajsenhusbørn og indsatte på forbedringsanstalterne som gratis arbejdskraft. Arbejdstiden var fra 12 til 18 timers arbejdsdag. Alligevel var kapitalen ikke tilfreds. Så mange steder blev der lovgivet om lavere løn. Fagforeninger eksisterede ikke. Ethvert optræk til oprør, eller organiseret oprør som omhandlede flere virksomheder, blev slået ned med hård hånd. Den herskende klasse gjorde, dengang som nu, de arbejdsløse og fattige til kriminelle. Det feudale samfund var brudt op, millioner af mennesker var frataget deres ejendom, gjort besiddelsesløse og jaget til tiggerstaven, vandrede rundt på Europas veje. Det var et kort rids over almuens tilstand i Europa, men hvordan gik det i kolonierne? børn drevet op i bjerget. For hver ti der marcherede op mod de isnende højdedrag, var der syv, som aldrig vendte tilbage. (Edoardo Galerano Latinamerikas åreladning s. 39) Spaniens og Portugals forbrydelser vil fremover blive nævnt sammen. Der var ingen forskel på deres forbrydelser. Som sagt, Portugal begyndte koloniseringen af Brasilien i begyndelsen af det 15. årh. Man anslår, at der blev indført omkring 10 millioner sorte slaver fra Afrika alene til Brasilien i perioden fra Brasiliens erobring og indtil slaveriets ophør. Det var ikke kun sølv og guld spanierne og portugiserne søgte og fandt, dog skulle der gå hen ved 200 år inden portugiserne fandt ædle metaller. Til gengæld fandt de Rødtræ, som var formuer værd på det europæiske marked. Da Portugal fandt guld op gennem 1700-tallet overskred den brasilianske guldproduktion den totale mængde af guld, som spanierne havde udvundet af sine kolonier i løbet af de to foregående århundrede. Der eksisterer en officiel redegørelse vedr. Spanien, som selvfølgelig ikke har kunnet tage højde for det guld og sølv der blev smuglet ud, den er baseret på oplysninger fra Casa de Contratacion Handelsbørsen i Sevilla. Her fremgår det at der mellem 1503 og 1660 ankom kilo guld og 16 millioner kilo sølv til havnebyen San Lúcar de Berrameda. Dette sølv blev bragt til Spanien gennem mindre end 150 år, og oversteg det tredobbelte af de samlede europæiske sølvreserver. Og så må man endda tage i betragtning, at de officielle tal ligger i underkanten. Sukker De tror måske, mine herrer, sagde Karl Marx i 1848, at produktion af kaffe og sukker er Ostindiens naturlige bestemmelse. For to hundrede år siden havde naturen, som næppe har noget med handel at gøre, ikke plantet et eneste kaffetræ eller sukkerrør der. Den internationale arbejdsdeling er ikke skabt af den hellige ånd, men derimod menneskets værk, eller rettere sagt, resultatet af udviklingen af verdenskapitalismen. Uhyrlige grusomheder I det nuværende Bolivia ligger et bjerg, som i tidernes morgen blev kaldt Det Rige Bjerg. Men det holdt kun indtil spanierne fandt det. I løbet af tre århundrede opbrændte Det Rige Bjerg i Potosí sammen med otte millioner liv. Indianere blev revet væk fra landbrugssamfundene, og sammen med deres kvinder og

16 Jagten på guld og sølv blev uden tvivl den centrale drivkraft ved erobringerne af Latinamerika. Men på sin anden rejse, medbragte Columbus de første rødder af sukkerrør fra de Canariske øer og plantede dem i det, der i dag er Den Dominikanske Republik. Til admiralens glæde satte de hurtigt nye skud. Det sukker, som i ringe omfang dyrkedes på Sicilien, Madeira og Kap Verde øerne, og som blev købt til høje priser i Orienten, var for europæerne et så højt skattet produkt, at det oven i købet figurerede på dronningers medgift. Sukkeret solgtes på apotekerne, og blev vejet i gram. I de knap tre århundreder efter Amerikas opdagelse, var der ikke noget vigtigere landbrugsprodukt i den europæiske handel, end det sukker, der dyrkedes i disse områder. Sukkerplantagerne skød frem i de fugtige, varme kystegne i Nordøstbrasilien, og senere også på øerne idet Caribiske hav - Barbados, Jamaica, Haiti, Guadalupe, Santo Domingo og Puerto Rico. Efterhånden blev Veracrus og den peruanske kyst også draget i den omfattende udnyttelse af det hvide guld. Legioner af slaver kom fra Afrika for at yde Kong Sukker den enorme og gratis arbejdskraft, som koloniherrerne krævede. De lagde det meste af Nordbrasilien øde ved at rydde store områder skov, og i stedet plantede sukkerrør. Hele Latinamerika og Caribien blev omdannet til sukkerrørsplantager. Det var nu ikke kun Portugal og Spanien der deltog i denne proces. Frankrig, Holland, England og nu også USA var meget aktive, med især at få Caribien underlagt en monokultur som de lande den dag i dag lider under. Den lange sukkerperiode i Latinamerika blev grundlag for lige så store og dødbringende rigdomme, som guld og sølvfeberen havde skabt i Potosí og andre steder. Samtidig gav den - direkte eller indirekte stødet til den industrielle udvikling i Holland, Frankrig, England og USA. Udnyttelsen af jorden, blev af den portugisiske krone overdraget de første store jorddrotter i Brasilien. Tolv hærførere fik ved gavebrev til hele det enorme uudforskede koloniområde til udnyttelse i kongens tjeneste. Hollænderne var også yderst aktive i området, det var i vid udstrækning hollandsk kapital der fik gang i sukkerproduktionen. De afbrændinger af skove, der skulle give plads for sukkeret, omdannedes efterhånden, som også sukkeret havde gjort, udpint jorden til ørkener på grund af jorderosion. I slutningen af 1500 tallet var der i Brasilien 120 sukkerplantanger, med en samlet kapital på omkring 2 millioner pd. St., men deres ejere, som besad de bedste jorder, dyrkede ikke andre fødevarer. Dem importerede de, ligesom de importerede et stort udvalg af luksusvarer, som blev sendt til dem fra den anden side af havet, sammen med slaver og sække med salt. Overfloden og rigdommen var, som alt altid ensbetydende med en tilsvarende elendighed for størsteparten af lokalbefolkningen, som levede i en konstant tilstand af underernæring. Det var ikke kun sukkeret, der gav velstand til adelen i Europa, og elendighed i de områder det gik ud over. Kakaoen gav oligarkiet i Caracas stor fremgang. Bomulden havde sin glansperiode. Gummiplantagerne i Amazon området, der blev kirkegårde for utallige arbejdere. Rødtræskovene i Argentina og Brasilien blev jævnet med jorden. Historien gentager sig med kaffen, som efterlod ødemarker bag sig. Salpeter Selv lort var der penge i, store fortjenester, som englænderne tog størsteparten af. Af ekskrementer fra fugle, måger og pelikaner var der vokset bjerge af gødning gennem årtusinder, som indeholdt store mængder af nitrat, ammoniak, fosfat og kalkholdige salte. Guanoen havde holdt sig, på grund af det regnfattige klima på Perus kyst. Kloge landbrugseksperter i Europa, havde fundet ud af, at der i Europa ville komme hungersnød inden længe, hvis jorden ikke blev tilført gødning af en eller anden art. Guanoen fra Peru kom som sendt fra himlen. Salpeteret blev årsag til stillehavskrigen ( ), mellem Peru, Chile og Bolivia. Englænderne støttede Chile i konflikten. Chile erobrede områderne med salpeter, samt, viste det sig senere, også kobberminerne i Bolivia. Bolivia blev samtidig en indlandsstat. I begyndelsen af 90 erne afsatte Chile de tre fjerdedele af sin eksport til England, og modtog næsten halvdelen af sin import derfra. Krigen havde givet Chile verdensmonopol på naturlige nitrater. Men det var en hr. John North der var salpeterkonge. North hyggede sig gevaldigt i England. Et af hans firmaer, Liverpool Nitrate Compagny gav 40% i udbytte. North holdt overdådige fester, hvor han dansede udklædt som Henrik d. VIII. Samtidig kendte arbejderne, som sled sig ihjel i hans fjerne salpeterkongerige ikke betydningen af søndag som hviledag. De arbejdede op til 16 timer i døgnet, og fik deres løn udbetalt i bon er, som kun var halvdelen af dens pålydende værdi værd i hans handelsboder. I Ildens Erindring II. Et øjebliksbillede af Eduardo Galeano: Finanstroldmanden spiser soldaterkød. Vores rettigheder udspringer af sejren, den øverste

17 lov mellem nationerne, siger den sejrende regering. Stillehavskrigen, krigen om salpeteret, er slut. Chile har knust sine fjender til havs og til lands. De umådelige ørkener, Atacama og Tarapacá, føjes til Chilekortet. Peru mister salpeteret og de tømte guanoøer. Bolivia mister adgangen til havet og bliver lukket inde i hjertet af Sydamerika. I Santiago de Chile fejrer man sejren. I London høster man frugterne. Uden at affyre et skud eller bruge en penny har John Thomas North gjort sig til konge over salpeteret. For penge han har lånt i de chilenske banker, har North til en spotpris købt de gældsbeviser, den peruanske stat havde udstedt til de gamle ejere af aflejringerne. North købte dem, så snart krigen brød ud; og før den sluttede, var den chilenske stat så elskværdig at anerkende gældsbeviserne som lovgyldige skøder. Men der blev tjent penge på meget andet. Ud over sukker, blev der også dyrket kaffe, kakao, bomuld, udvundet gummi. Der blev som sagt ryddet store områder skov. Jorden blev udpint til det sidste. Når der ikke kunne dyrkes mere på det stykke land, flyttede man bare til andre brugbare områder, og sådan fortsatte det. Da de først havde dræbt den indfødte befolkning, enten direkte eller gennem en langsom død ved slaveri, eller af europæiske sygdomme, importerede man slaver i stor stil fra Afrika. Tyve procent af dem døde på vej til transportskibene, yderligere tyve procent døde på vejen over Atlanten. Men de var måske mere heldige end de mellem millioner som nåede de vestindiske øer, Nord og Sydamerika. Behandlingen af slaverne, andre mennesker, er uforståelige, grusomme og forbryderiske. Nogle få eksempler. Under en slaveopstand i Brasilien, mobiliserede den portugisiske krone den største hær, som nogensinde havde været samlet i Brasilien. Ikke mindre end titusind mennesker forsvarede det sidste fort i Palmares. De overlevende blev halshugget og kastet i afgrunden, eller de blev solgt til købmænd i Rio de Janeiro og Buenos Aires. Lederen Zumbi, der blev udsat for et forræderi, blev omringet i junglen og halshugget. Opstandene fortsatte, det varede ikke længe før kaptajn Bartolomeu, vendte tilbage fra floden das Mortes dødens flod med sine sejrstrofæer fra endnu en slaveopstand. Han medbragte par ører i hestens saddeltasker. Om disse mennesker uden ører levede bagefter kan man kun gisne om. Men det gjorde de næppe. Som sagt spillede religionen en stor rolle for de spanske og portugisiske kolonisatorer. Sukkerproduktion Cuba Alle kendte former for tortur blev brugt for at omvende, dels den lokale befolkning, dels de afrikanske slaver til katolicismen. Men lige meget hjalp det, de afrikanske guder levede stadig. Og med god grund. Hvordan kunne mennesker med sådan en tro på en gud, være så ondskabsfulde og grusomme? Så der var ikke mange afrikanere, eller indianere som kunne acceptere så ond en gud. Den kristne kirke stod for afrikaneren, som en del af det system der udnyttede dem. I begyndelsen af 1700 tallet, blev de slaver, som blev dømt for forbrydelser, på de engelske øer, knust mellem tromlerne i sukkermøllen, mens de i de franske kolonier blev brændt levende, eller underkastet tortur. I den forbindelse udfærdigede jesuitten Antonil elskværdige henstillinger for at undgå den slags overdrivelser: Det bør på ingen måde tillades administrationen at sparke gravide kvinder i maven, eller prygle slaverne med knipler, fordi man i sit raseri ikke kan beherske slagene, og man derved kan komme til at slå en dygtig slave i hovedet og dermed miste én, som er mange penge værd. I Cuba piskede forvalteren de gravide kvinder på ryggen med en læderpisk, men ikke før de havde lagt sig på maven over en fordybning, så ungen ikke kom noget til. Præsterne, som modtog 5% af sukkerproduktionen, gav syndsforladelse. Den apostolske missionær Juan Perpinja y Pibernat sagde i sine prædikener til de sorte: I stakler! Frygt ikke alle de straffe, I må udstå som slaver. Jeres krop kan være slave, men Jeres sjæl er fri til en dag at flyve til de udvalgtes lykkelige bolig. Tja, der er mange måder, hvorpå man kan få steg i himmelen! Der var ikke megen støtte at hente hos kristendommen. I perioder var der mange oprør, både blandt indianere og slaver. Men de blev alle slået ned, og straffet på det grusomste, for at forhindre andre i at forsøge det samme.

18 På Haiti, lykkedes det at sejre. I sidste halvdel af 1700tallet voksede verdens bedste sukker i den porøse jord ved Haitis kyster en fransk koloni, som dengang hed Saint Domingue. Den nord og nordøstlige del af Haiti blev tæt befolket af slaver sukkeret krævede flere og flere hænder. I 1786 ankom der slaver til øen, og året efter I efteråret 1791 brød revolutionen ud. I løbet af kun en måned blev 200 plantager flammernes bytte, og kampene fortsatte uafbrudt efterhånden som de oprørske slaver trængte den franske hær tilbage mod havet. Skibene lettede med stadig flere franskmænd og mindre sukker. Krigen krævede strømme af blod og ødelagte plantager. Den varede længe, Haiti var lammet. Ved århundredes udgang var produktionen gået helt i stå. I november 1803 var næsten hele den så blomstrende koloni blevet en stor kirkegård af aske og ruiner, skriver Lepkowski. Slaverevolte Haiti Den haitiske revolution var ikke blot tidsmæssigt faldet sammen med den franske, men Haiti kom også til at føle den internationale koalitions blokade mod Frankrig. Det var England der dominerede havene. Men Haiti blev desuden, efterhånden som dens uafhængighed blev uafvendelig, offer for blokade fra fransk side. Under pres fra franskmændene forbød kongressen i USA handel med Haiti i Endelig i 1825 anerkendte Frankrig sin tidligere kolonis uafhængighed, men mod en gigantisk kontant erstatning. Landet er aldrig kommet på fode igen. I dag er det det fattigste land i Latinamerika. Danmark Spillede også en rolle blandt de ældre kolonimagter. De fleste af kolonierne virkede som støttepunkter for handel, såsom Trankebar i Forindien. I Afrika, Nikobarerne, Christiansborg samt Prinsensten på Guldkysten. Disse kolonier solgte eller opgav /tabte man i midten af det 19. årh., og de Vestindiske øer blev solgt til USA i Vi har stadig Grønland og Færøerne. Inden vi afslutter med, stort set hele Vesteuropas opdeling af verden, samt hvordan kapitalismen opstod, samt dens konsolidering, er det nødvendigt at se på Englands kolonisering af Indien, samt hvordan de agerede overfor inderne. Hermed skulle perioden på den ældre kolonitid ( ) i grove træk være afsluttet. virkede som støttepunkter for handel, såsom Trankebar i Forindien. I Afrika, Nikobarerne, Christiansborg samt Prinsensten på Guldkysten. Disse kolonier solgte eller opgav /tabte man i midten af det 19. årh., og de Vestindiske øer blev solgt til USA i Vi har stadig Grønland og Færøerne. Inden vi afslutter med, stort set hele Vesteuropas opdeling af verden, samt hvordan kapitalismen opstod, samt dens konsolidering, er det nødvendigt at se på Englands kolonisering af Indien, samt hvordan de agerede overfor inderne. Hermed skulle perioden på den ældre kolonitid ( ) i grove træk være afsluttet. England Solen går aldrig ned over det engelske imperium Sådan blev der sagt, da imperiet var af så stort et geografisk omfang, at solen altid skinnede på en del af imperiet. Uhyrlighederne og grusomhederne var ufattelige. Det vil måske være gavnligt med en kort gennemgang af briternes politik i denne periode. Det vil være for omfattende at nævne alle de lande englænderne har raget til sig gennem tiderne, selv om en del vil blive berørt, hvis det her skal ligne et anklageskrift. Det britiske imperium har været det største i verdenshistorien, og dermed verdens mægtigste stormagt. Fra slutningen af det 15. årh. til 1921 bestod imperiet af omkring 458 millioner mennesker, eller ca. en fjerdedel af verdens befolkning. De var fordelt over 37 millioner kvadratkilometer, eller ca. 35% af verdens landområder. Omkring 1485, under Henrik VII og frem, blev den britiske flåde udvidet ganske voldsomt. Samhandelen med specielt Holland og den Hanseatiske liga blev styrket. I 1588 blev den spanske flåde besejret af den britiske flåde i Den engelske kanal. Denne sejr over datidens største sømagt, satte for alvor den britiske flåde i stand til at kontrollere Atlanterhavet. Men det blev ikke ved Atlanterhavet. Englænderne

19 overtog Spaniens og Portugals rolle som førende indenfor opdagelsesrejser. Disse rejser blev for en stor dels vedkommende finansieret af den engelske adel og storkøbmænd, med støtte fra kongehuset. Indien Lad os vende lidt tilbage i tiden, da englænderne, eller rettere sagt, Det Britiske Ostindiske Kompagni, begyndte at spille med musklerne i Indien. Et privat selskab, verdens første multinationale selskab, kom til at styre Indien, og det med hård hånd. De styrede landet med en del og hersk politik, hvor de splittede personer, samt små riger og lande op mod hinanden. Indien var et opdelt land, bestående af mange små stater ledet af zamoriner, sultaner, fyrster, moguler mm. Derudover spillede man også religionerne ud mod hinanden. Indien har mange religioner. Muslimer, Hinduismen, Buddhismen, Jainismen, Sikhere og kristne. Kompagniet regerede Indien i ca. 150 år, før det gik helt galt for dem. Men det blev ikke bedre af at Storbritannien selv overtog styret. Det britiske-ostindiske Kompagni Blev stiftet i 1600 af handelsmænd og andre investorer i England. Af dronning Elisabeth I fik de tildelt Royal Charter, som betød at kompagniet fik tildelt særlige handelsprivilegier i Indien, i realiteten monopol på al handel med Indien. Det viste sig hurtigt, at kompagniet hurtigt også kom til at styre Indien. Dygtigt førte de en del og hersk politik mellem kludetæppet af indiske kongedømmer, som med mellemrum lå i interne stridigheder dels om religion mellem muslimer og hinduer, dels om skatteopkrævninger. I 1615 fik englænderne rigtig fodfæste i Indien. En aftale med mogulkongen Jahangir, som regerede over størsteparten af det indiske subkontinent samt en del af Afghanistan, sikrede englænderne sig eneret til at bygge fabrikker og bosætte sig i området, samt al handel. Som modydelse tilbød selskabet kongen varer og rariteter fra det europæiske marked. Senere i 1634, gav mogulkongen Shah Jahan briterne rettighederne til også at omhandle Bengalen, som havde verdens største tekstilindustri. Samtidig blev briterne fritaget for skat på al handel. Pengene klingede i kassen. Med de voldsomme indtægter opbyggede kompagniet, som regnes for verdens første multinationale selskab, som oven i købet opbyggede sine egne militære styrker. Størstedelen af hæren bestod af indiske sepoys under kommando af britiske officerer. Englænderne benyttede sig af at Mogulriget faldt fra hinanden og blev delt op i mindre stater. Formelt eksisterede det fra 1526 til 1857, indtil englænderne afsatte Bahadur Shah i Shah Jahan Selskabet udvidede sine territorier. I 1757 kom selskabet i konflikt med Nawaben af Bengalen, Siraj Ud Daulah. Under Robert Clives kommando slog selskabets tropper, sammen med deres lokale allierede Newaben d. 23. juni 1757 i slaget ved Plessey. Sejren resulterede med okkupation af Bengalen. Alt ændrede sig ved denne sejr. Kompagniet drev ikke kun handel, men regerede uindskrænket økonomisk, politisk og militært i store dele af Indien. Midlerne var aggression i form af vold, undertrykkelse, trusler og diplomati, hvis dette var en bedre vej. Selskabet som nu havde konsolideret sig i Indien, erobrede andre lande derfra. Selskabet stod for opiumshandelen med Kina, mod Qing kejserens vilje. Denne smuglervirksomhed førte til opiumskrigene 1834 og resultatet blev selskabets sejr i den første opiumskrig, hvor Hongkong kom under kompagniets kontrol. Men det var ikke nok. Tre gange forsøgte briterne at erobre Afghanistan mellem , men det lykkedes ikke at besejre Afghanistan. Stormogulriget Bengalen var ved at falde fra hinanden på grund af indre stridigheder. Det østindiske Kompagni blev udnævnt til diwan eller guvernør over området. Briterne indtog Indien som forvaltere

20 og skatteopkrævere for stormogulens hof. Som skatteopkrævere havde de, antageligt griske, agenter for stormogulen inddrevet, hvad der svarer til pund, fra det bengalske område. I , det første år under Kompagniets styre i Bengalen, var det i stand til at inddrive pund; i var dette beløb steget til pund. Ifølge Jean Beauchamps British Imperialism in India skrev kompagniets chef i Indien, Warren Hasting, følgende til kompagniets hovedbestyrelse i London: På trods af tabet af mindst en tredjedel af indbyggerne i provinsen, og den deraf følgende nedgang i dyrkningen, oversteg netto opkrævningen i 1791 resultatet fra Det var naturligt at forvente, at skatteindtægterne også ville blive formindsket som følge af så stor en katastrofe. At det ikke skete, skyldes, at disse med magt og vold blev opretholdt på samme niveau som tidligere. Den omtalte store katastrofe, var måske den værste hungersnød i Indiens historie, som ramte provinserne Bengalen, Bihar og Orissa. Det anslås, at mindst ti millioner døde af sult. Omfanget af denne hungersnød var en direkte resultat af Det østindiske Kompagnis udplyndring. Dyrkningsskat For at øge skatteindtægterne havde Kompagniet iværksat et system, hvor det udliciterede retten til at beskatte jorden. Skatteopkræverne havde ret til at inddrive så meget skat som muligt. Eftersom han havde købt denne ret på en zamindari, havde de til gengæld lov til at opkræve så meget som muligt til sig selv fra de fattige bønder, der dyrkede jorden. Zamandarien, der kun var forpligtiget til at betale skat til Kompagniet. Skatteopkræveren og den registrerede jordejer, havde stort set total magt over al jorden og alle bønderne. På grund af dette udplyndringssystem efterlod Kompagniet ingen reserver til de tider, hvor regntiden ville udeblive. Desuden blev intet eller kun lidt sat af til vedligeholdelse af bøndernes infrastruktur, til bl.a. overrislingsanlæg. Resultatet var katastrofalt, eftersom mere og mere af Indiens landbrugsareal kom under Kompagniets styre. Udtømningen af Indiens rigdomme ved hjælp af beskatningssystemet, ødelæggelsen af den hjemlige tekstilindustri ved hjælp af frihandelsdumping af britiske tekstilvarer, samt den opiumsbaserede plantageøkonomi, førte til sidst til heftig modstand fra befolkningen. Sammenbrud Ikke for den britiske kolonisering af Indien, men for Det Ostindiske Kompagni. Det skete efter slaget ved Plassey, da det indiske oprør/mytteri (Sepoy oprøret) startede i Selskabets indiske sepoyer startede et oprør mod deres britiske overordnede efter en periode med politisk uro udløst af flere hændelser. Det, der slog hovedet på sømmet, var at englænderne havde fået et nyt våben. En Enfield-riffel model Krudtet var pakket ind i papirhylstre, som var smurt ind i animalsk fedt, som skulle bides over inden krudtet kunne hældes ind i riffelmundingen. At spise kofedt var forbudt for hinduer, og svinefedt var forbudt for muslimer. En anden hændelse var henrettelsen af den indiske sepoy Mangal Pandey. Han blev hængt for at have angrebet og skadet en britisk overordnet, angiveligt ved introduktion af Enfield riflen. Oprøret sluttede Det Britiske Ostindiske selskabs overherredømme. Selskabet blev erstattet med direkte britisk styre, kaldet Britisk Raj. Regionerne som nu er kendt som Indien, Bangladesh, og Myanmar (Burma), var dengang Britisk Indien. Dette førte endelig til Sepoy mytteriet blandt zamindarierne og andre, især blandt de der boede i områder, som ikke helt var under Kompagniets kontrol. Det knækkede næsten Det britiske Imperium. Det østindiske Kompagnis styre i Indien var hermed slut, og blev erstattet af den engelske krone, som indsatte en generalguvernør og en koloniadministration. En kommission, som var blevet nedsat anbefalede, at man for at holde sammen på så stort et land måtte udbygge infrastrukturen, dette omfattede transport og kommunikation. Hvilket ville være nødvendig for at holde et så stort land besat. Kommissionen drog også den konklusion, at der var brug for en herskende indisk klasse, der kunne fungere som mellemmænd for den britiske krone. Briterne var herrefolket. Eller rettere sagt, kongen, adelen, storkøbmænd og spekulanter, var herremænd. Fra 1700 tallet og frem til 1921 kom briterne, som sagt, til at herske over 35% af verdens landområde. De mennesker, der kom til herske over de forskellige britiske besiddelser, var født med en guldske i munden, og havde aldrig lavet én dags hårdt arbejde. De havde fået deres uddannelse i private skoler og på universiteter. Noget der var umuligt for den arbejdende befolkning. Disse aristokrater kom til at herske over millioner af mennesker. De gad ikke engang sætte sig ind i de besatte landes lokale forhold, eller tage hensyn til deres kulturer. Det eneste, det drejede sig om var, at få hevet værdier ud af de pågældende besiddelser. Det hjalp ikke meget at staten overtog magten. Dygtigt udnyttede englænderne de interne stridigheder, der var mellem de konger og fyrstendømmer, landet var delt op i.

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

danskere og pirater i tropiske farvande

danskere og pirater i tropiske farvande Overfaldet på fregatten CHARLOTTE AMALIA danskere og pirater i tropiske farvande Af Morten Bronke, stud. mag. Gennem tiderne har mange danske søfolk haft konfrontationer med sørøvere. Det har ofte været

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne.

På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Biologi På www.teinfo.dk finder du en masse information om te og teens historie, der kan bruges som baggrundsviden til at løse opgaverne. Teksterne finder du under punktet Undervisning på teinfo.dk. Derudover

Læs mere

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde

Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen. foto. Baggrund. Hvad skal I lære? Sådan gør du. Opsamling. Kilde Historiefaget.dk: Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen Kildeopgave om ophævelse af slavehandlen foto Kildekritiske spørgsmål til forordning om negerhandelen af 16. marts 1792. (50 minutter i 7.-9.

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Mad og mælk i gaderne

Mad og mælk i gaderne Fra kejserrige til lilleputstat I 1282 blev den habsburgske fyrst Rudolph konge af Østrig. Hans efterkommere skabte over de næste 600 år kejserriget Østrig. I 1914 dækkede kejserriget dele af det nuværende

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Test din viden om verden!

Test din viden om verden! Test din viden om verden! STORBRITANNIEN SVAR: 1. Liverpool 2. London 3. Manchester Hvor stor en del af jordarealet anvendes til landbrug? 1. 24 % 2. 53 % 3. 78 % INDONESIEN 1. Bandung 2. Jakarta 3. Surabaya

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Spørgsmålsark til 1864

Spørgsmålsark til 1864 Spørgsmålsark til 1864 Før du går i gang med at besvare opgaverne, er det en god ide at se dette videoklip på youtube: http://www.youtube.com/watch?v=_x8_l237sqi. Når du har set klippet, så kan du gå i

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI 2014 I 2014 var Danmarks eksport af energiteknologi 74,4 mia. kr., hvilket er en stigning på 10,7 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 12 pct. af den

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

Strukturtilpasning i Zimbabwe

Strukturtilpasning i Zimbabwe Strukturtilpasning i Zimbabwe Fra hyperinflation til fremgang, Zimbabwe 2009 AF OLE MOS, U-LANDSIMPORTEN Strukturtilpasningsprogrammerne blev indført for at rette op på Zimbabwes økonomi, der allerede

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse.

2. Få hele verden i skole a. Inden 2015 skal alle børn, drenge og piger, have mulighed for at fuldføre en grundskoleuddannelse. Fakta om 2015-målene August 2015 I september 2000 mødtes verdens ledere til topmøde i New York for at diskutere FN s rolle i det 21. århundrede. Ud af mødet kom den såkaldte Millennium-erklæring og otte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen

Skibet Fredensborg. En storyline om trekantshandelen Skibet Fredensborg En storyline om trekantshandelen Der fremstilles et en planche forestillende et tværsnit af et skib i målestoksforhold 1:10 og et kort over Atlanten med Europa, Afrika og Amerika. Året

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Her slutter historien om Kasper.

Her slutter historien om Kasper. KASPERS HISTORIE Hvert år forsvinder der hundredevis af danskere uden at give deres familie eller andre pårørende besked : en mand går ned i kiosken på hjørnet en søndag eftermiddag og kommer aldrig tilbage.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Englandskrigene. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Englandskrigene Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen

70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen 70 året for D-dagen Af Sven-Erik Bolt Magnussen Den største landgangsoperation, der er foretaget i historien, var de allieredes landgang i Normandiet den 6. juni 1944. Den fik kodenavnet Overlord. Der

Læs mere

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges.

Alligevel har mere end 40% af tandlægekunderne på et tidspunkt været utilfreds med en tandlæges. Forbrugerpanelet om tandlæger Et overvejende flertal af forbrugerne har været til konsultation hos en privatpraktiserende tandlæge inden for det seneste år. Tilliden til såvel tandlægen er generelt høj,

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

Indgang til Verdensborgerforløb

Indgang til Verdensborgerforløb Indgang til Verdensborgerforløb Indgangens opbygning Indgangen til forløbet omfatter først et læreroplæg der skal introducere emnet, hvorefter eleverne selv skal arbejde med IT-værktøjet Dit globale fodaftryk.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Statuen og Stenen Daniel 2:1-6 I sit andet regeringsår havde Nebukadnezar en drøm, han blev grebet af uro og kunne ikke falde i søvn igen. Så befalede kongen at mirakelmagerne, besværgerne, troldmændene

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena

Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Appendix - Len, ressourcer, handelsstation og arena Len Beskrivelse Len er et stykke jord man kan eje. Der er stor forskel på de forskellige len, både i hvor de ligger, hvad de koster, men også hvilke

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet

Tillægsvejledning. for. danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Tillægsvejledning for danske private arbejdsgivere der beskæftiger lønmodtagere i udlandet Indledning Denne vejledning er til danske private arbejdsgivere, der har ansatte i udlandet og på danske skibe.

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser

Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser Cirkulære om Satsregulering pr. 1. januar 2009 for tjenesterejser 2008 Cirkulære af 16. december 2008 Perst. nr. 078-08 J.nr. 08-5411-6 Indholdsfortegnelse Cirkulære...3 Bilag 1. Transportgodtgørelse pr.

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi

Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Slaget om Vesteuropa 1940 en kronologi Kronologi i punktform for krigen i Vesteuropa: 10. maj - 25. juni 1940. Kort Udtrykket "den allierede hovedstyrke" skal her forstås som den belgiske hær og de dele

Læs mere

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed.

Ministrene lagde vægt på, at nye sygdomme som muskelskader, stress og også problemer med alkohol, narkotika og medicin skal have mere opmærksomhed. (82ULHQWHULQJ )UD/2.RQWRUHW±%UX[HOOHV 1U±MXQL 'DQPDUNNU YHU WRWDOWVWRSIRUDVEHVW (8ODQGHQHVDUEHMGVPLQLVWUHVWUDPPHUUHJOHUIRUDUEHMGH PHGDVEHVWPHQUHJHULQJHQNU YHURJVnHWWRWDOWVWRS IRUSURGXNWLRQDIVDOJDIDVEHVWKROGLJHPDWHULDOHU

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

GLOBALE KOMPOSITIONER

GLOBALE KOMPOSITIONER www.verdensmusikbanken.dk GOBAE KOMPOSITIONE GOBAE KOMPOSITIONE Musiker og komponist une Thorsteinsson rejste i 2011 rundt i verden i 6 mdr. for at komponere, indspille, og producere musik og musikvideoer

Læs mere

Fem myter om mellem- og topskat

Fem myter om mellem- og topskat Fem myter om mellem- og topskat Hvad er sandt og falsk i skattedebatten 2 Danmark skal have lavere skat Statsministeren har bebudet, at regeringen til næste forår vil forsøge at samle et bredt politisk

Læs mere

Eksport. Landbrug & Fødevarer

Eksport. Landbrug & Fødevarer Eksport Landbrugseksporten inkl. eksportstøtte var på 64,6 mia. kr. i 2008 og satte dermed rekord. Den samlede stigning på 5,2 mia. kr., svarende til 8,7 pct., skyldes primært en fremgang i eksporten af

Læs mere

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande

FATTIGE LANDE Om serien attige lande en del af din verden Klik ind på www.emu.dk/tema/ulande FATTIGE LANDE P E T E R B E J D E R & K A A R E Ø S T E R FATTIGE LANDE EN DEL AF DIN VERDEN Udsigt til U-lande Fattige lande en del af din verden Peter Bejder & Kaare Øster samt Meloni Serie: Udsigt til

Læs mere

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner

Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00. 787 du som har tændt millioner af stjerner 1 Kirke for Børn og UNGE Søndag 18. januar kl. 17.00 21 Du følger Herre, al min færd 420 Syng lovsang hele jorden 787 du som har tændt millioner af stjerner Da jeg kom i 6. klasse fik vi en ny dansklærer,

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Scandinavian Cruise Center vil gerne invitere Dem med på en uforglemmelig krydstogtsrejse

Scandinavian Cruise Center vil gerne invitere Dem med på en uforglemmelig krydstogtsrejse Scandinavian Cruise Center vil gerne invitere Dem med på en uforglemmelig krydstogtsrejse Velkommen om bord! Scandinavian Cruise Center A/S er et krydstogtrejsebureau med speciale i krydstogter over hele

Læs mere

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne

Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Skolemateriale om Broder Sol, Søster Måne Teater Refleksions klassiker: dukkeforestillingen Broder Sol, Søster Måne er en af teatrets største successer. Forestillingen er de senere år med stor succes blevet

Læs mere

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012

ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN 2012 ENERGI- TEKNOLOGIEKSPORTEN I var den danske eksport af energiteknologi 61,1 mia. kr., hvilket er en stigning på 1,2 pct. i forhold til året før. Eksporten af energiteknologi udgør 10 pct. af den samlede

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere