Sær-nummer. Vi anklager af Tonny Warming

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sær-nummer. Vi anklager af Tonny Warming"

Transkript

1 Sær-nummer Vi anklager af Tonny Warming 2014

2 Antifascistisk Forum Kulturpolitisk tidsskrift. Udgivet af Foreningen Antifascistisk Forum. Medudgivere: Horserød Stutthof Foreningen og FIR.dk. - Féderation Internationale des Résistans Association Antifasciste. Ledelse: Formand og politisk redaktør Anton Kasserer: Dennie Ditzel. Redaktion: Ansvarshavende redaktør, Flemming Hybert Medlemmer af redaktionen: Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny Warming Tue Magnussen, Egon Laugesen, Annette Mørk. Medlemskab -abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre. ) Netadresse: forum. dk ISSN nr

3 ANKLAGESKRIFT. I dette anklageskrift mod kapitalismens forbrydelser gennem tiderne, er det blevet nødvendig at undlade, eller kun perifert berøre emner, som trods alt ikke er helt uvæsentlige for historiens gang. Kun krige og konflikter, som har haft afgørende betydning for udviklingen, er medtaget. Som udgangspunkt skal det slås fast, at alle lande er rige. Forstået på den måde, at de kan være selvforsynede. Er de ikke rige på mineraler, så er de rige på jord, eller andre former for naturressourcer. Men man må slå fast, et jo rigere et land er på disse områder, des fattigere lever befolkningerne. Hvorfor? Den første del af anklageskriftet, som jeg har valgt at stoppe ved midten af det 19. årh. Det er på det tidspunkt, hvor arbejderne begynder at organiserer fagligt og politisk. Før den tid fandtes der også opstande og strejker. De blev i de fleste tilfælde hurtigt slået ned, da der manglede organisering, samt et mål for hvad man ville bagefter. Den franske revolution i 1789 var vel den første opstand, som forbandt kampen for dagsaktuelle krav med den politiske kamp. Der fandt mange opstande sted rundt omkring. Langt de fleste endte i det rene blodbad. De største og bedst organiserede opstande vil dog blive nævnt. Ligeledes vil det kludetæppe af småstater - i form af hertug-, kejser- og fyrstendømmer - Europa udgjorde fra slutningen af det 15. årh. heller ikke blive berørt i væsentlig grad. Europas grænser var ret flydende. Krige og magtkampe mellem konger, fyrster, grever og adelen, hvor ikke mindst religionen spillede en stor rolle, var årsag hertil. Borgerkrige, som kan have en interesse, vil også blive nævnt. Dog, et var sikkert, ligesom i skakspil, bønderne var altid taberen - uanset farve. Der imod vil Japans kolonisering af Kina og Korea blive omtalt, da der her udspiller sig en kamp om kolonisering. Samtidig var det en kamp mellem to samfundssystemer. For at skrive disse linier, er det nødvendigt at spørge: Hvad er kapitalisme? Samt lige så vigtigt: Hvornår begyndte kapitalismen, og hvornår blev den det fremherskende system? Af Tonny Warming Hvad er kapitalisme? Lønarbejde har været kendt i alle antagonistiske samfundsformationer, men kun i den sidste af dem ligger udbytningen af lønarbejdet til grund for samfundet. Uden lønarbejde, siger Marx er der ingen produktion af merværdi Uden produktion af merværdi er der ingen kapitalistisk produktion, og følgelig ingen kapital og ingen kapitalist. Det kan forklares ved det grundlæggende ejerforhold under feudalsamfundet. Jorden ejede bonden. Den havde han fået tildelt ved at deltage i kongens, fyrsten, eller kejserens hær. Den fik han tildelt, mod at stille op, hvis der igen skulle blive krig. Bonden ejede således både jord og produkt. For millioner af tidligere små selvstændige håndværkere betød kapitalismen, at de blev udkonkurrerede af de produktive maskiner. En udvikling, der også prægedes af statslige indgreb. Fra at være selvstændige producenter, der ejede deres redskaber og selv bearbejdede deres råvarer og selv ejede det færdige produkt af deres arbejde blev de nu tvunget til at arbejde med andres maskiner blev i arbejdsprocessen næsten som en del af dem. Det var andre, som ledede og organiserede deres arbejde og som tilegnede sig deres arbejdsprodukt. De blev fremmedgjort overfor det arbejde, der dog var grundlaget for deres tilværelse. Den industrielle kapitalists genesi. Der var ingen skånsel ved kapitalismens fødsel. Den rev stort set alt op med rode, i dens kamp for at komme frem. Karl Marx beskriver kapitalismens genesis (fødsel) på følgende måde. Den industrielle (modsætning til landbrugsmæssig) genesis foregik ikke på samme gradvise måde som forpagterens. Utvivlsom forvandlede temmelig mange små lavsmestre og endnu flere selvstændige småhåndværkere eller endog lønarbejdere sig til små kapitalister og gennem udnyttelse af lønarbejde, der lidt efter lidt blev stadig mere udstrakt og en hertil svarende akkumulation, til kapitalister sans phrase (slet og ret). Under den kapitalistiske produktions barndom gik det ret ofte til som un-

4 der den middelalderlige byordnings barndom, hvor spørgsmålet ofte om, hvem af de livegne der skulle være mester og hvem tjener for største delens vedkommende afgjordes ved, hvem der først var stukket af. Imidlertid svarede sneglefarten i denne metode på ingen måde til handelsbehovene på det nye verdensmarked, der var blevet skabt gennem de store opdagelser i slutningen af det 15. årh. Men middelalderen havde ladet to forskellige former for kapital gå i arv, der modner i de forskelligste økonomiske samfundsformationer og som, inden den kapitalistiske produktionsmådes æra, gælder som quand meme (alligevel) ågerkapital og købmandskapital. En hr. Th. Hodgskin skriver. Nu om stunder kommer hele samfundets rigdom først i kapitalistens besiddelse. han betaler jordbesidderen sin rente, arbejderens sin løn, skatte og tiendeopkræveren deres krav og beholder en stor, ja, den største og en voksende del af arbejdets årlige produkt for sig selv. Kapitalisten kan nu siges at være den første ejer af hele samfundets rigdom, selv om ingen lov har givet ham retten til denne ejendom denne forandring er sket ved at tage renter af kapital. og det er ikke så lidt mærkeligt, at alle Europas lovgivere bestræbte på at forhindre dette ved at give love, nemlig love mod åger kapitalistens magt over hele landets rigdom er en fuldstændig revolution af ejendomsretten, og gennem hvilken lov eller række af love fremkaldtes denne revolution? Forfatteren burde have kunnet sige sig selv, at revolutioner ikke gennemføres ved love. Denne pengekapital, der var dannet gennem åger og handel, blev forhindret i at forvandle sig til industriel kapital pga. feudalforfatningen på landet og lavsforfatningen i byerne. ( Så sent som 1794 sendte de små klædemagere i Leeds en deputation til Parlamentet for at petitionere om en lov, der skulle forbyde enhver købmand at blive fabrikant). Disse skranker faldt med opløsningen af de feudale tropper af følgesvende, med landbefolkningens ekspropriation og delvise forjagning. Den nye manufaktur blev oprettet i eksporthavne ved havet eller på steder ude på landet, der lå uden for den gamle byordnings kontrol. Heraf i England den forbitrede kamp, som the corporate town førte mod disse nye industrielle planteskoler. Opdagelse af guld og sølvlandende i Amerika, udryddelsen, trældommen og begravelsen af den indfødte befolkning i bjergværkerne, den begyndende erobring og udplyndring af Ostindien. Afrikas forvandling til et indelukke for handelsjagt på sorthudede, kendetegner den kapitalistiske produktionsæras morgenrøde. Disse idylliske processer er hovedmomenter i den oprindelige akkumulation. Herpå følger handelskrige mellem de europæiske nationer med hele jordkloden som skueplads. Den åbnes gennem Nederlandenes selvstændighed fra Spanien, antager kæmpeomfang i England Antijakobinerkrig*, fortsætter videre i opiumskrigene mod Kina osv. De forskellige momenter i den oprindelige akkumulation fordeler sig nu mere eller mindre i tidsmæssig rækkefølge, især på Spanien, Portugal, Holland, Frankrig og England. I England sammenfattes de ved slutningen af det 17. årh. på systematisk vis i kolonisystem, statsgældssystem, moderne skattesystem og protektionssystem. Disse metoder hviler på den mest brutale vold, samfundets koncentrerede og organiserede vold, for kunstigt at fremme den proces, der forvandler den feudale produktionsmåde til den kapitalistiske og for at forkorte overgangene. Vold er fødselshjælper for ethvert gammelt samfund, der går svanger med et nyt. Vold er selv en økonomisk kraft. Om det kristelige kolonisystem siger en mand, der har gjort sig til specialist i kristendom, W. Howitt: De barbariske og desperate voldhandlinger, den såkaldte kristne race har foretaget i enhver del af verden og mod ethvert folk, de har kunnet undertrykke, er

5 uden sidestykke hos nogen anden race, den være sig nok så vild og uvidende, nok så meget uden medlidenhed eller skamfølelse, på noget tidspunkt af jordens historie. Den hollandske koloniadministrations historie og Holland var det 17. årh. kapitalistiske mønsternation opruller et uovertruffent billede af forræderi, bestikkelse, massakre og nederdrægtighed. Intet er mere karakteristisk end det hollandske mennesketyveri på Celebes med det mål at få slaver til Java. Mennesketyvene blev afrettede til dette formål. Tyven, tolken og sælgeren var hovedagenterne i denne handel, indfødte fyrster hovedsælgeren. De bortstjålne unge blev skjult i hemmelige fængsler på Celebes, indtil de var modne til at ekspederes af sted på slaveskibene. En officiel beretning siger: Denne ene by, Makassar f.eks. er fuld af hemmelige fængsler, det ene mere rædselsvækkende end det andet, stopfulde af arme mennesker, ofre for havesyge og tyranni, bundet med lænker, med vold revet bort fra deres familier. For at bemægtige sig Malakka bestak hollænderne den portugisiske guvernør. Han lod dem slippe ind i byen De skyndte sig straks til det hus, hvor han boede, og snigmyrdede ham for at kunne afstå fra at betale bestikkelsen, der beløb sig til en sum af ,- pd.st. Hvorhen de vendte sig, fulgte ødelæggelse og affolkning i deres spor. Banjuwangi, en provins talte 1750 over , 1811 blot Det er den deux commerce (blid handel)! Det engelske Ostindiske Kompagni** opnåede som bekendt, foruden det politiske herredømme i Ostindien, et eksklusiv monopol på tehandlen. Ligeledes et monopol på den kinesiske handel i det hele taget og på godstransporten til og fra Europa. Men kystskibsfarten på Indien og mellem øerne så vel som handelen i Indiens indre blev monopol for kompagniets højere funktionærer. Monopolerne på salt, opium, betel og andre varer var uudtømmelige rigdomskilder. Funktionærerne fastsatte selv priserne og flåede den ulykkelige hindu efter forgodtbefindende. Generalguvernøren tog del i denne privathandel. Hans yndlinge fik kontrakter på betingelser, hvorunder de, klogere end alkymisterne, gjorde guld af intet. Store formuer voksede frem som ved et trylleslag, den oprindelige akkumulation gik for sig uden, at der blev lagt en shilling ud. Retssagen omkring Warren Hastings vrimler af sådanne eksempler. Her et tilfælde: En opiumskontrakt bliver tildelt en vis Sullivan i det øjeblik, hvor han rejser bort i et officielt ærinde til en del af Indien, der ligger fuldstændig fjernt fra opiumsdistrikterne. Sullivan sælger sin kontrakt for pd.st. til en vis Binn. Binn sælger den samme dag for pd.st. og den endelige køber, som udfører kontrakten, erklærer, at han derpå yderligere fik en uhyre profit ud af den. Ifølge en fortegnelse, forelagt Parlamentet, lod kompagniet og dens embedsmænd mellem 1757 og 1766 inderne forære dem 6 millioner pd.st fabrikerede englænderne en hungersnød ved at opkøbe ris og nægte at sælge den videre undtagen til fantasipriser.*** Warren Hasting Behandlingen af de indfødte gik naturligvis mest over gevind i de plantager, der kun var bestemt til eksporthandel, som i Vestindien, og i de rige og tæt befolkede lande. Områder som Mexico og Ostindien var prisgivet rovmord. Dog heller ikke i de egentlige kolonier fornægtede den oprindelige akkumulation sit sande kristelige væsen. Disse nøgterne virtuoser i protestantisme, New Englands puritanere, fastsatte 1703 gennem beslutninger i deres assembly en præmie på 40 pd.st. på hver indiansk skalp, og for hver fangen rødhud. I 1720 steg præmien på en skalp til 100 pd.st. I 1774, efter at Massachusetts-Bay havde erklæret en vis stamme for oprørsmænd, var priserne følgende: for mandlig skalp, 12 år og derover 100 pd.st. i ny mønt. For mandlige fanger 105 pd.st., for fangne kvinder og børn 50 pd.st., for skalpe af kvinder og børn 50 pd.st.! Nogle årtier senere hævnede kolonisystemet sig på efterkommere af de fromme pilgrim fathers (de første engelske udvandrere til Nordamerika, 1620), der i mellemtiden var gået hen og blevet oprørsk indstillede. Gennem engelsk tilskyndelse og i engelsk sold blev de tomahawkede. Det engelske parlament erklærede, at blodhunde og skalperen var midler, Gud og naturen havde givet i dets hænder. Kolonisystemet fremskyndede kunstigt modningen af handel og skibsfart. Selskaberne Monopolia (Luther) var uhyre løftestænger for kapitalkoncentrationen. Kolonierne sikrede de fremvoksende manufakturer afsætningsmarked og akkumulation, der forstærkedes gennem markedsmonopolet. De skatte, der uden for Europa var gjort til bytte ved at plyndre, gøre mennesker til slaver og gennem rovmord, flød nu tilbage til moderlandet og forvandlede sig her til kapital. Hol-

6 land, der var det første land, der fuldt udviklede kolonisystemet, stod allerede i 1648 i brændpunktet af sin bane som handelsmagt. Holland havde næsten, ifølge Gülich, monopol på den ostindiske handel og forbindelsen mellem Sydvesteuropa og Nordøsteuropa. Hollands fiskeri, skibsvæsen, manufakturer overgik ethvert andet lands. Republikkens kapitaler var måske større end det øvrige Europas tilsammen. Gülich glemmer at tilføje: De brede lag i befolkningen i Holland var allerede 1648 mere opslidt af arbejde, forarmet og mere brutalt undertrykt end det øvrige Europas tilsammen. * Englands krig mod den første franske republik. ** East India Company, handelsselskab, bestod fra 1600 til 1858, var et af de vigtigste redskaber for den engelske kolonipolitik over for Indien, Kina og andre asiatiske lande. Efter den nationale befrielsesopstand i Indien ( ) blev man fra engelsk side nødt til at foretage visse ændringer i kolonisystemet. Det ostindiske handelsselskab, der også havde siddet inde med de vigtigste forvaltningsfunktioner i Indien, blev opløst og Indien erklæret for koloni under den britiske krone. *** 1866 døde der i én enkelt provins, Orissa, mere end 1 million hinduer af sult. Ikke desto mindre forsøgte man at berige den indiske statskasse ved de priser, som man solgte levnedsmidler til de sultende for. (Karl Marx, Kapitalen 1 bog 4, side Rohdos 1971) Opdagelsesrejserne Selv om Aristoteles omkring år 250 f.v.t. havde fundet ud af at joden var rund, og en vis Eratosthenes, på nogenlunde samme tid, havde regnet ud hvor langt der var rundt om jorden, endda temmelig nøjagtig, så var det ikke almen viden. Havde Columbus vidst, hvor stor kloden er, var det ikke sikkert at han var taget af sted. Kirken, som havde en kolossal magt, holdt fast i at jorden var flad. Denne opfattelse forblev den almindelige indtil de sejlende opdagelsesrejsende modbeviste dette. Det var modige, eventyrlystne og nysgerrige folk som rejste ud i det ukendte. De vidste jo ikke med sikkerhed om de ville falde ud over kanten, hvor lang tid rejsen ville vare, eller ville opdage nyt land. De tog vel også ud i et håb om rigdom og berømmelse. Men de fleste af dem var, udover at være modige og eventyrlystige, også hensynsløse sørøvere, torturbødler, og mordere, og det med magthavernes accept. Europærerne vidste, at der lå store riger mod øst, Kina, Indien, via silkevejen, som har eksisteret siden f.v.t. Eller fra Marco Polos rejse til Kina i 1271, som optog de næste 25 år af hans liv. Der er dog sået tvivl, om hvor vidt han overhovedet har været i Kina. Der ud over kendte man, den nordligste del af Afrika. Portugiseren Henrik Søfareren rejste ud i 1415 og slog sig ned i Ceuta på den afrikanske nordkyst. Her fandt han ud af, at der var en livlig handel med guld. Portugal ville have kontrol over den guldhandel, der kom fra et område omkring Niger i det vestlige Afrika til havnebyen Ceuta ved Middelhavet. Byen fik portugiserne kontrol over i 1415, men ikke guldet. Kamelkaravanen, snu som de jo var, tog bare en anden vej. Portugiserne måtte sætte sig på de områder hvor guldet blev udvundet. Ved sin død i 1460, var Henrik Søfarerens ekspeditioner nået så langt sydpå langs Afrikas vestkyst som Sierra Leone. Omkring 1480 havde portugiserne en handelsstation (læs militærforlægning) ved byerne Arguin, Cacheu og Elmina på Afrikas vestkyst. Men det var ikke nok, at man fik kontrol med guldhandelen. Man havde også sat sig det mål, også at få kontrol over al handel med krydderier. For størstedelens vedkommende gik den gennem Tyrkiet, og som tyrkerne havde belagt med høje afgifter, når varerne skulle fra Den Persiske Golf eller fra Det Røde Hav via Middelhavet, til Europa. Skibene var med tiden blevet bedre. De var blevet udstyret med ror. Samtidig havde man fået udarbejdet navigationstabeller, der var lavet af de jøder, som

7 senere blev jaget ud af Spanien. Det blev Vasco da Gama, der først kom hele vejen rundt syd om Afrika, på vej mod Indien. Han var en ægte tyran, morder og sørøver. Men da han tilhørte adelen, gjorde det ikke så meget. Hans rejse byggede på de erfaringer, hans forgænger Bartholomeu Diaz havde fået i sit forsøg på at runde Afrikas sydspids i Da Vasco da Gama nåede Mombasa, på Afrikas vestkyst, fik han stedkendte søfolk ombord, som kunne vise ham vej til Calicut på østkysten af det sydlige Indien (Kerala) i Inden han tog fra Mombasa i Afrika på vej mod Indien, erobrede han et skib, som var lastet med guld og sølv. Det var denne opdagelse, rejsen til Indien, der indirekte blev årsag til Osmannerrigets fald, fordi handelsvejene langsomt ændrede sig. Vasco da Gama gjorde sig grundig upopulær alle vegne, hvor han kom. Ved ankomsten til Calicut (29. aug.) aflagde han høflighedsvisit hos den lokale hersker, Zamorinen. Som gaver havde han medbragt nogle billige halskæder og fiskenet. Det lo de længe af i byen. Trods denne foragt for Zamorinen, og dermed befolkningen i Calicut, lykkedes det ham at få en del krydderier med hjem. Han rejste dog ikke væk fra Indiens kyst før i oktober. Her brugte han tiden til at kapre skibe, tog fanger og torturere gidsler. Turen tilbage til Spanien tog tre måneder i strid modvind. Undervejs døde 55 besætningsmedlemmer pga. skørbug. I Portugal, kunne man næsten ikke få armene ned. Han blev han modtaget som en helt. Værdien af de krydderier, han havde fået med hjem, dækkede godt og vel rejsens udgifter. Kongen og adelen udnævnte ham til admiral over Det Indiske Ocean. Den 12. februar 1502, rejste han igen, med 20 krigsskibe. Erfaringer fra den første rejse medførte, at der blev bygget handelssteder (fæstninger), samt havne på den afrikanske østkyst. På vej til Indien plyndrede og bombede han havnene på den afrikanske kyst, altså ikke dem, han selv sørgede for blev bygget. Da han ankom til Calicut, forlangte han, som den gode katolik han var, alle muslimer udvist. Zamorinen var ikke særlig villig til at imødekomme det krav. Vasco da Gama startede et bombardement på byen samt på alle de andre handelsskibe, der lå i havnen. Til sidst måtte byen overgiver sig. På denne diplomatiske måde fik Vasco da Gama tilranet sig guld og silke, samt fik ordnet det sådan, at Portugal fik monopol på handelsrettighederne. Hans blodtørst var dog ikke stillet endnu. På hjemvejen hærgede han det indiske ocean og det røde hav. Et af de skibe han opbragte, hed Meri som skulle bringe over 300 pilgrimme til Mekka. Han låste alle passagerer under dæk, og satte ild til skibet, inden han tog hjem. Ved hjemkomsten blev han endnu engang hyldet for sin indsats. Han fik mere jord og gods, samt udnævnt til vicekonge af Indien. Men alt har en ende, selv for en adelsmand og helt. Vasco da Gama døde i Goa juledag I 1580 havde Portugal besiddelser på Afrikas øst og vestkyster, Madagaskar, Aden, Maskat, Hormus, Indiens vestkyst, Ceylon, samt tre steder på Indiens østkyst. Der ud over Malakka, Sumatra, Java, Molukkerne. Brasilien havde de koloniseret i år 1500, som blev opdaget af admiral Pedro Cabral. Det var meningen at turen skulle gå syd om Afrika, men pga. kraftigt uvejr, kom han lidt ud af kurs med sine 13 skibe. Han an-

8 kom til Sydamerika lidt senere end Columbus kom til sit Vestindien. Men hermed havde Portugal sikret sig kontrol over handelen med de eftertragtede krydderier o.a. varer fra østen, samt guldgruben i Brasilien. Columbus Italieneren Columbus så første gang dagens lys i Som 28 årig tog han til Lissabon, hvor han giftede sig til penge. Dette gav ham lov til at deltage i de indbringende handelsrejser til Afrika. Men det kedede ham, så han kontaktede den portugisiske konge, for at få lov til at rejse Indien, på baggrund af Paolo Toscanellis verdenskort fra 1474, som af gode grunde, ikke viste noget land før Asien. Paolo Toscanellis lavede sit verdenskort på baggrund af oplysninger han havde fra Marco Polos rejse til Kina. Marco havde gjort Kina meget større end det virkelig er. Derfor kom Asien til at ligge ca km. vest for Europa. Columbus mente at det måtte være muligt at sejle til Indien ved at sejle vestpå. Men kongen var ikke interesseret i at bekoste et sådant projekt, da portugiserne jo var i den verdensdel. Derefter rejste han rejste til Spanien, hvor han opsøgte dronning Isabella. Efter en del overvejelser, fik han lov til at sejle. Dog var der en betingelse. Der er næsten altid betingelser, der skal opfyldes ved et løfte. Som konsekvens af at Spanien i 1479 havde indført inkvisitionen på jagt efter jøder og muslimer, skulle han lige besejre det lille muslimske rige Granada, den sidste rest af Spanien, som endnu var på maurernes hænder. Det gjorde han i I 1492 tog Columbus af sted for at finde Vestindien for Spanien. Han var overbevist om at der måtte være en anden vej til Indien. Spanierne ville også have del i den lukrative krydderihandel. Han fandt Vestindien, (senere, i 1502, omdøbt til Amerika, kun navnet De Vestindiske Øer eksisterer endnu), samt Puerto Rico, Jamaica samt dele af Syd og Mellemamerikas kyster. Florida, Texas, og Californien. På en generation havde Spanien erobret De Vestindiske Øer, Mellem og Sydamerika, samt dele af Nordamerika. I 1506 døde Columbus 55 år gammel. Opdagelsen af Amerika blev et blodbad for den Latinamerikanske befolkning. På det her tidspunkt var stort set hele Europa katolsk. For at forhindre konflikter om de nye kolonier, fik Spanien og Portugal paven til at dele verden op. Den såkaldte Tordesillas traktat fra 1493, delte verden op i to lige store stykker. Traktaten trak grænsen ved 45 grader østlig længde. Hvilket betød at Portugal sikrede sig områderne i Afrika og Asien, samt Brasilien, som på det her tidspunkt endnu ikke var blevet opdaget. Stridigheder mellem de to lande, samt resten af Europa, skulle hermed være bilagt. Men intet holder evigt. Man skal huske på, at Paven, dengang som nu, er guds repræsentant her på jorden. Men opdagelsen af de nye lande, som de blev kaldt, blev en katastrofe for den oprindelige befolkning. Efter Columbus fulgte andre, som med magt stjal, hvad var af værdi. Men de medbragte også sygdomme, som var ukendte i Den Nye Verden bl.a. pesten, som slog millioner af indianere ihjel. Magtkampe i Europa om besiddelser og tro Konger, kejsere, adel, godsejere, storkøbmænd, rentier og andre spekulanter havde gyldne dage i det meste af Europa. Spekulanter, som tjente mange penge på de rigdomme, der kom fra kolonierne, søgte andre muligheder for indtjening. Nu skulle der spekuleres i mere effektiv produktion til. Over forholdsvis kort tid, blev det der hidtil var produceret af daglige fornødenheder, samlet i virksomheder. Arbejdet blev specialiseret. Først var det fremstilling af tøj, som blev til en virksomhed, hvor man ansatte mennesker, som tidligere havde lavet alt muligt. Nu skulle de kun fremstille tøj. Andre fagområder, som bødkere, tømrere o. lign. blev til virksomheder. Disse virksomheder skulle bruge arbejdskraft. På den måde blev det feudale system brudt. Efterhånden blev lønsystemer almindelige. Folk fra landet blev gjort frie, de blev lønarbejdere. Eller helt korrekt: de blev forvandlet til en vare. Dem, der havde sørget for mad og andre fornøden-

9 heder, almuen, fik frataget alt, og blev jaget vidt. Starten på den europæiske kapitalisme er bygget op på stjålne værdier. Ved brug af mord og slaveri, har man tilranet sig land, mineraler og andre naturressourcer. Hele Europa kom med tiden ind i jagten på nyt land, eller erobringer af kolonier. Europæiske kolonimagter var i en evig strid om kolonierne. Der blev også brugt meget krudt på at forsvare den katolske kirke. Her lige et meget kort rids af begivenhederne i Latinamerika. Det græske romerske slaveri genopstod faktisk, men i en anden verden. Til de ulykkelige indianers skæbne i de udslettede riger i spansk Amerika skal føjes den frygtelige skæbne, som blev de sorte til del. Fra deres landsbyer i Afrika blev de bortført for at arbejde i Brasilien og på Antillerne. Den latinamerikanske økonomi disponerede over den stærkeste koncentration af arbejdskraft, man hidtil havde kendt, for at muliggøre tyveri af den største koncentration af rigdomme, som nogensinde i verdens historie har været til rådighed for civilisationen. Den voldsomme griskhed, rædsler og vildskab, der piskede gennem disse områder, krævede sin pris af den indfødte befolkning: Efter de seneste gennemførte undersøgelser havde Mexico, før Columbus, en befolkning på mellem 30 og 37 millioner indbyggere, og det anslås, at der boede ligeså mange indianere i Andesområdet. Centralamerika havde millioner indbyggere. Aztekere, inkaer og mayaere udgjorde tilsammen en befolkning på millioner mennesker, da de udenlandske erobrere viste sig i horisonten. Halvandet århundrede senere var de reduceret til i alt kun 3 millioner. (Eduardo Galeano Latinamerikas åreladning s. 38) Mellem 1545 og 1558 opdagedes de rige sølvminer i Potosí, som ligger i det, der i dag er Bolivia, samt minerne i Zacatecas og Guanajuato i Mexico. Ved midten af 1600 tallet udgjorde sølvet over 99 % af den totale mineraleksport fra spansk Amerika. Amerika var på det tidspunkt én stor mineskakt, med Potosí som centrum. For at danne et billede af dette kolossale tyveri, var der nogen der mente, at det ville være muligt at bygge en bro af sølv fra bjergets top til det kongelige palads på den anden side af havet. Spanien Men det var ikke Spanien, der fik glæde af alle disse rigdomme, på trods af at det var spanierne, der ejede de amerikanske sølvminer. Metallerne fra de nye kolonier stimulerede den økonomiske udvikling i Europa, men ikke Spaniens. Spanien havde koen, men der var andre der drak mælken. Rigets kreditorer, for størsteparten udlændinge, tømte systematisk pengekisten i Sevillas børs. Skattene fra Amerika skulle opbevares under tre låse og nøglerne opbevaredes af tre forskellige personer. Lige meget hjalp det. Pengene fossede ud af statskassen. Spaniens kolonisering af Amerika Kronen var pantsat. Næsten alle sølvlasterne var på forhånd overdraget til tyske, genuanske, flamske, og spanske bankierer. I 1543 gik 65 % af kronens indkomster til at betale afdrag på gæld. Sølvet fra Amerika indgik kun i ringe omfang i den spanske økonomi. Selv om det formelt blev registreret i Sevilla, endte det i hænderne på familien Függer, de mægtige bankierer, samt til den tids andre store udlånere som familierne Welser, Shetz eller Grimaldi. En familie, familien Függer betalte endda paven i Rom, så han kunne få bygget Sankt Peters Kirken. Selv på det tidspunkt må det dog have været en bekostelig affære? Men der var ingen af disse mennesker som stod foran bistandskontorets dør. Sølvet blev desuden brugt til betaling af eksporten af ikke spanske varer til Den Nye Verden. Det rige spanske imperium havde en fattig hovedstad, selv om illusionen om velstand løftede sig som sæbebobler. Kronen kastede sig ud i religionskrige til alle sider, mens aristokratiet hengav sig til ødselhed. Antallet af præster og krigere, adelsmænd og tiggere mangedobledes med samme feberagtige hast som priserne og udlånsrenten på penge steg. Ikke alt kan købes for penge, så Isabella dør. En konge kommer til. Carlos V, som var født i Østrig, i slægt med Habsbur-

10 gerne. Han var vokset op i Nederlandene, som han følte sig stærkt tilknyttet til. Alligevel blev altså konge af Spanien i Samt alle Spaniens kolonier. Han samlede også Nederlandene. Nogenlunde det vi i dag kender som Holland, Belgien og Luxemburg. Han havde kun tilbragt 16 af sine 40 regeringsår i Spanien, besteg tronen uden at kunne et eneste ord spansk. Han regerede omgivet af et hof af griske flamlændere, som han gav frit lejde til at udføre muldyr og heste lastet med guld og juveler. De samme mennesker blev belønnet med bispesæder og ærkebispedømmer. De fik oven i købet første ret til slavetransporter fra Afrika til de amerikanske kolonier. I sine religionskrige, på jagt efter kættere og djævelen over hele Europa, tærede Carlos V hårdt på alt det guld og sølv, der væltede ind fra Amerika. Eller som Eduardo Galeano beskriver det i et øjebliksbillede fra bogen Ildens Erindringer, om Karl V s vej til magten. Episoden udspiller sig 1519 i Frankfurt. Historien hedder slet og ret Karl V Det er et halvt århundrede, siden Gutenberg døde, og trykkerierne breder sig over hele Europa: Bibelen udgives med gotiske bogstaver, og guld og sølvpriserne trykkes med gotiske tal. Monarken fortærer mennesker, og mennesker skider guldmønter i Bosco s Glædernes have. Og mens han maler og former sine atletiske helgener og profeter, skriver Michelangelo: Kristi blod sælges i skefulde. Alting har en pris: pavens stol og kongernes krone, kardinalens røde hat og bispernes huer. Man køber aflad, bandlysninger og adelstitler. Kirken anser udlån mod renter for en synd, men den Hellige Fader belåner Vatikanets jord hos bankiererne; og ved Rhinens bredder tilbyder man det Hellige Imperiums trone til den højestbydende. Tre kandidater kæmper om at blive Karl den Stores arving. Fyrsterne i valgkollegiet sværger på deres stemmeafgivnings oprigtighed og deres hænders renhed, og ved middagstid, angelusbønnens time, sker afstemningen. De sælger Europas krone til Spaniens konge, Karl d. I, søn af en forfører og en vanvittig kvinde, og barnebarn af de katolske konger, for ottehundredehalvtredstusinde floriner, der lægges på bordet af de tyske bankierer Fugger og Welser. Karl I bliver til Karl V, hersker over Spanien, Tyskland, Østrig, Napoli, Sicilien, Nederlandene og den enorme Nye Verden. Forsvarer af den katolske tro og krigsstatholder på jorden for Gud. Samtidig truer musulmannerne grænserne, og Martin Luther slår med hammerslag sine udfordrende kætterier op på porten til en kirke i Wittenberg. En fyrste bør have krig som eneste formål og tankevirksomhed, har Machiavelli skrevet. Med sine nitten år er den nye monark den mægtigste mand i historien. Knælende kysser han sværdet. Karl d. 5 Det habsburgske dynasti uddøde ikke med ham. Spanien skulle lide under det østrigske herredømme gennem næsten to århundrede. Hans søn, og efterkommer Filip II, overtog posten i 1556, og fortsatte kampen mod kætterne. Hvilket gjaldt alle ikke katolikker. Hans kamp minder lidt om Don Quijotes kamp mod vindmøller. Jean Calvin, en reformator, som havde brudt med den katolske kirke i 1533, fik stor betydning for den religiøse udvikling i Europa. Calvinismen havde fået overtaget i Holland, England og Frankrig. England bryder med paven i 1534, og reformerer kirken til en anden tro. I Frankrig udbryder der krig ( ) mellem katolikker og protestantiske huguenotter. Det hele munder ud i religionsfrihed. Det går lidt heftigere til i Nederlandene. Filip II styrer landet som en tyran. Der bryder et oprør ud under ledelse af Vilhelm af Oranje, som var Calvinist. Efter en heftig krig, hvor Filip nådeløst førte sig frem, endte det med at de syv nordligste provinser rev sig løs, nogenlunde det vi i dag kender som Holland. Vilhelm af Oranje blev til sidst myrdet af den Spanske hær. Dette betød også at Tordesillas- traktaten i realiteten

11 var trådt ud af kraft. Nu da disse lande var blevet kættere, ved at skifte religion, følte de sig ikke forpligtet til at overholde Pavens deling af verden. Så jagten på de spanske og portugisiske kolonier blev hermed muliggjort. Forsvaret for den katolske tro blev også på anden måde dyrt for Spaniens udvikling. Udvisningen af jøderne under de katolske konger havde berøvet Spanien mange dygtige håndværkere og kapital. Udvisningen af araberne betragtes ikke lige så betydningsfuld, selv om ikke færre end maurere blev sendt over grænserne, hvad der fik katastrofale følger for den valencianske økonomi, og ødelagde de frugtbare landområder i Aragón syd for Ebro. Forinden havde Filip II af religiøse grunde udvist tusindvis af flamske håndværkere, som var dømt eller mistænkt for at tilhøre protestantismen. Det var ikke de enorme afstande og den vanskelige kommunikation, som udgjorde den største hindring for industriel udvikling i Spanien. De spanske kapitalister var blevet rentierer. De havde sat deres penge i kronens gældsbeviser og investerede ikke deres kapital i industriel udvikling. Det økonomiske overskud blev brugt til uproduktive formål. De gamle familier, feltherrer, jorddrotter og adelige byggede paladser og samlede smykker. De nyrige, spekulanterne og købmænd, købte jord og adelstitler. Hverken den ene eller anden part betalte praktisk taget skat, og de kunne heller ikke fængsles pga. gæld. Den, der beskæftigede sig med nogen som helst form for industriel aktivitet, mistede automatisk sit adelsbrev. Filip d. 2 Forfaldet omfattede alt. Af de vævestole der fandtes i Sevilla ved Carlos V død i 1558, var der kun 400 tilbage ved Filip II død 40 år senere. Af de 7 millioner får i det andalusiske kvæghold, var blevet reduceret til 2 millioner. Det blev forbudt studenter at studere i udlandet. Antallet af studerende faldt til under halvdelen i løbet af nogle få tiår. Der fandtes klostre, og præstestanden øgedes næsten lige så hurtigt som ridderadelen udlændinge beherskede handelen med udlandet, og adelens ødselhed dømte Spanien til økonomisk afmagt. Omkring 1630 fik lidt mere end 150 hertuger, markiser, grever og vicegrever tilsammen 5 millioner dukater i årlige renteindtægter, som til overflod nærede og kastede glans over deres svulstige adelstitler. Antallet af tiggere steg, selv om befolkningstallet over to hundrede år var halveret. Det var hvad Spanien fik ud af sin sølvbro fra Potosí til det kongelige palads i Spanien. Ud over ufattelige forbrydelser mod deres egen befolkning, så holdt de sig bestemt ikke tilbage i kolonierne, som jeg senere vender tilbage til. I 1530-erne begyndte Portugal koloniseringen af Brasilien. De var bestemt ikke meget bedre end spanierne, hvad angik behandlingen af almuen, hverken på hjemmefronten eller i kolonierne. Men de rigdomme der kom fra Den nye Verden, blev dog brugt til udvikling af forskellige industrier. Det skete mest i England, Holland, Frankrig og Tyskland. Der kom andre aktører på verdenskortet. Efter at have fået afgjort nogle interne stridigheder i selve Europa, og hver især konsolideret deres magt, begyndte Holland, Frankrig og England ja sågar Danmark at blande sig i, hvordan verden skulle opdeles. England begyndte i sit nærområde. Omkring 1550 koloniseredes Irland. Der blev anlagt plantager i det nordøstlige hjørne (Ulster). Den endelige kolonisering blev tilendebragt efter en ni år lang krig i Ulster udgjorde herefter et springbræt for den videre kolonisering af Irland. I 1577 til 1580 sejlede Sir Francis Drake jorden rundt, som den anden efter portugiseren Ferdinand Magellans jordomsejling I 1579 gik Drake i land i det nordlige Californien. Englands interesse for områder udenfor Europa var vakt. England fandt gennem Humphrey Gilbert Newfoundland i 1583, og erklærede den for engelsk koloni. Sir Walter Raleigh etablerede kolonien Virginia i Det varede dog ikke så længe, så blev området opgivet pga. mangel på mad, sygdom, dårlig ledelse, samt modstand fra de lokale stammer.

12 Under Karl 8 ledelse bliver den engelske flåde udvidet og forbedret. Nu skulle der ske noget, der blev satset på atlanterhavsekspeditioner. Han når dog ikke at fuldføre sit projekt. Det gjorde til gengæld Elisabeth I. Der var dog lige en lille hindring, der skulle af vejen først. Den spanske flåde, som lå og plaskede rundt på verdenshavene, og beherskede dem. Muligheden for et opgør med Spanien kom af sig selv. Spaniolerne følte sig truet af englænderne, og med god grund. Spanierne med Filip II i spidsen havde også en anden grund til at angribe England. Kætterne skulle besejres, og den rette tro genindføres. Den spanske armada sejlede op i den engelske kanal. Her blev den angrebet, og besejret af den britiske flåde i Nederlaget var så stort at spanierne aldrig kom sig over det. Denne sejr over datidens største sømagt, svækkede Spaniens position i forhold til England, som mere og mere gjorde sin indflydelse gældende på Atlanten. Nu var det også blevet legalt for englænderne at kapre de spanske skibe, som jo kom fra Latinamerika lastet med sølv og guld. Det blev et indbringende foretagende for England. I 1604 underskrev England og Spanien Londontraktaten, som afsluttede krigen. Aftalen stoppede engelsk støtte til det hollandske oprør, og de engelske angreb på spanske handelsskibe. Spanien lovede så til gengæld ikke at forsøge at genindføre katolicismen i England. Jamestown, Westvirginia 1607 De holdt fred til Hvor de så igen fik nærkontakt, men det skete i en anden verdensdel. Den første engelske permanente oversøiske bosættelse blev etableret i 1607 i Jamestown, Vestvirginia. Herefter koloniseres New England i 1620 erne. I samme periode koloniserede Holland Ny Amsterdam, senere New York. Frankrig koloniserede ved Samuel de Champlain den første permanente koloni i Canada (Nova Scotia). I 1608 koloniseres Québec. I 1663 kommer kolonierne under den franske krone. Ligeledes koloniseres Louisiana i 1660erne. Englænderne koloniserede også nogle af de Caribiske øer, bl.a. Jamaica og Barbados. Dette for at få del i sukkeret, som dengang var en så kostbar vare, at det blev vejet i gram hos apotekerne. Det solgt til adelen, som var de eneste der havde råd til at købe det. Fra de Nordamerikanske kolonier bestod handelen hovedsagelig af tobak, bomuld, og ris, længere nordpå, af pæls og træ. Det engelske imperium voksede ved hjælp af krige. England fik kontrol over New Amsterdam efter den anden engelsk- hollandske krig. I løbet af syvårskrigen, ( ) sloges europærerne indbyrdes. England slog sig sammen med Preussen. Frankrig, gik sammen med Østrig, Sverige og Rusland. Frankrig havde efter nederlaget i den Spanske Arvefølgekrig, ikke megen lyst til at deltage i krigene i Europa. De valgte at sætte ind i Nordamerika mod englænderne. Det gik heller ikke så godt for franskmændene. De mistede både Canada, områderne på begge sider af Mississippi-floden, samt de indiske handelsstationer til England. Frankrig blev yderligere ydmyget i Indien, da de fik lov til at beholde deres kolonier, minus handelsstationer. De blev forpligtet til at hjælpe englænderne med at forsvare de engelske kolonier i Indien. Englands og Hollands rivalisering Ofte skete der forskydninger kolonimagterne imellem. Nye alliancer opstod i jagten på værdierne på kloden. I slutningen af det 16. årh. begyndte England og Holland at udfordre Portugals monopol på handelen med Asien. Holland og England etablerede private kompagnier, som skulle finansiere rejserne (Det Britiske Ostindiske Kompagni og Det Hollandske Ostindiske Kompagni, grundlagt 1600 og 1602) Det primære mål med disse kompagnier, var at få andel i den lukrative handel med krydderier. De koncentrerede deres indsats om kilden: det indonesiske Arkipelag (hav med mange småøer), og Indien, som var et vigtigt knudepunkt for handelsruterne. Den korte afstand mellem London og Amsterdam over Nordsøen og intense rivalisering mellem England og Holland førte til konflikter mellem de to kompagnier. Hollænderne fik overtaget i Molukkerne (tidl. portugisisk), efter at englænderne havde trukket sig tilbage i Englænderne havde større fremgang i Indien, ved Surat, efter de havde forhandlet med den

13 lokale hersker, fik de etableret en fabrik i Hollands ostindiske kompagni, slår sig også ned i Sydafrika, og opretter en handelsstation (Fort) på den sydlige spids, Kapkolonien. Hollandske kolonister (boere) driver den afrikanske lokalbefolkning ind i landet. Dem, der ikke flygter hurtigt nok, bliver taget som slaver. Siden kommer englænderne til. Den britiske indvandring vokser, og der opstår hyppige krige mod zulufolket. I 1806 overtager Storbritannien Kapkolonien. Selv om England til sidst overgik Holland som kolonimagt, betød Hollands mere veludviklede finansielle system, og de tre Britisk Hollandske krige i det 17. årh., at Holland fik en stærkere stilling i Asien. En aftale mellem de to lande betød, at handelen med krydderier i det indiske arkipelag blev overladt til Holland, mens handelen med tekstiler blev Engelsk. Tekstilhandelen overhalede snart krydderier som det mest profitable, og i 1720 havde det engelske kompagni overhalet det hollandske i omsætning. Det engelske ostindiske kompagni ændrede sig fra at have fokus på Surat et knudepunkt for handelen med krydderier til Fort St. George (senere Madras). Bombay blev afstået af portugiserne til Karl 2. af England i 1661 som medgift for Catherine de Braganza, samt Sutanui, som sammen med to andre landsbyer blev til Calcutta. Globale kampe med Frankrig Freden mellem England og Holland i 1688 medførte at de to lande gik ind i den Pfalziske Arvefølgekrig som allierede. Den blev udkæmpet mellem Frankrig, som havde allieret sig med Spanien og den hollandsk engelske alliance. Krigen betød, at England blev en stærkere kolonimagt end hollænderne, som var tvunget til at bruge en større andel af deres militærbudget på den bekostelige landkrig i Europa. I løbet af det 18. årh. blev England verdens dominerende kolonimagt, og Frankrig dens største rival. Karl 2. af Spaniens var død i 1700, og hans testamentering af Spanien og dens kolonier til Philippe af Anjon, et barnebarn af Ludvig 14. af Frankrig, gjorde en sammenslutning af Frankrig, Spanien og deres respektive kolonier muligt. En umulig situation for England og andre europæiske lande. I 1701 slog England, Portugal og Holland sig sammen med det Tysk romerske rige mod Spanien og Frankrig i den Spanske arvefølgekrig, som sluttede Ved freden i Utrecht frasagde Filip II sin og sit afkoms rettigheder til den franske trone, og Spanien mistede sine besiddelser i Europa. Det britiske imperium voksede. Spanien måtte afstå Gibraltar og Minorca. Gibraltar, som stadig tilhører Storbritannien, blev en vigtig flådebase, som gav kontrol over forbindelsen mellem Atlanterhavet og Middelhavet. Spanien afgav også rettighederne til den lukrative asiento (tilladelse til at sælge slaver i spansk Amerika) til Storbritannien. James Cook I 1770 sejler James Cook til Australien og udforsker østkysten for Storbritannien, som tager landet i besiddelse. Fra 1788 laves det til en straffekoloni. Nøden og fattigdommen var på det tidspunkt stor i England. Mange blev sendt til Australien. Det var lige fra fattige som havde stjålet brød, til mordere. Med koloniseringen af Australien var Storbritanniens verdens dominerende kolonimagt. Danmark, som jo også var en stormagt, om end på tilbagegang, deltog også aktivt. De danske kolonier i Vestindien var St. Thomas 1666, St. John 1717, St. Croix Trankebar på Indiens østkyst, tilhørte Dansk Ostindien Kompagni fra I Afrika: Nikobarerne, Christiansborg, og Prinsensten på Guldkysten, Guinea (nu Ghana.) I forvejen havde vi Grønland, Island og Norge. Danmark var den syvende største slavehandlernation. I alt blev der sejlet et sted mellem og slaver over Atlanten, alene af danske skibe, indtil slaveriet formeldt sluttede i 1803, reelt fortsatte transporterne indtil På et tidspunkt, omkring 1755 var forarbejdning af sukkerrør Danmarks vigtigste industriproduktion. Ved 1800 tallets start udgjorde sukkerimporten halvdelen af Danmarks oversøiske import.

14 Nordamerika rev sig løs fra Storbritannien i En ny stat blev dannet. Etableret på masser af blod. Forbrydelser, bygget på terror, mord og mennesketyveri Koloniseringen af verden er nu sådan i grove træk trukket op, indtil ca Hvad skete der med befolkningerne rundt omkring i Europa? Hvordan blev Nordamerika befolket, og USA skabt? Hvad blev menneskene udsat for i kolonierne? Der er allerede kastet lys over en lille flig af den behandling menneskene blev udsat for i kolonierne. Et sådan kolossalt tyveri af land, og råstoffer, samt oprettelse af kapitalistiske stater, havde voldsomme konsekvenser for flertallet af verdens befolkninger. Kapitalismen voksede ikke pludselig op i alle lande på en gang, men skete gradvis over en lang periode fra land til land. Men alle steder hvor det skete, blev mennesket frataget deres ejendom. Det var jorden og de varer, som blev fremstillet. Alt, selv mennesket, blev gjort til en vare. Det blev en voldelig og brat fødsel, som gik hårdt ud over bønder og små håndværkere. Proletariatet gik hårde tider i møde. Europa I England, som indførte kapitalismen først, hvor den var mest brutal og omfattende, levede ifølge en engelsk statistiker, Gregory King, i slutningen af 1600tallet mellem en fjerdedel og halvdelen, eller 5,5 millioner af befolkningen i stor fattigdom. Denne udvikling fulgtes overalt i Europa. At gøre så mange mennesker frie og besiddelsesløse, har konsekvenser. I Frankrig, grundlagde de fattige i midten af 18. årh. vagabondernes kongerige. Et samfund som naturligvis ville give problemer. Et sådant kongerige kunne virke ligesom en græshoppesværm, som kunne rydde enhver by for føde, hvor de kom forbi. Vagabonderne blev jaget vildt. Opfindsomheden var stor. I Nederlandene antog fattigdommen et omfang, så flere byer gav de dovne fattige særlige emblemer, som gav dem lov til at tigge. Ekspropriation, eller fratagelse af de fleste menneskers ejendom, der som konsekvens gjorde dem til proletarer, som vandrede rundt på Europas veje, gav bekymring hos de besiddende klasser, da den mere end ellers forstyrrede den almindelige orden og var kilde til uro. Det fremkaldte en hel række lovgivningsforanstaltninger. Som Marx kaldte det blodlovgivning. Denne lovgivning betød ikke kun fattigdommens faktiske anerkendelse, men betegnede også officielt de eksproprierede arbejdere som dovne lediggængere. Den straffede ubarmhjertigt de ulykkelige proletarer for dovenskab, som hyklerisk blev angivet som årsag til de fattiges elendighed. Er der noget der lyder bekendt? I dag er det ikke noget nyt, at man har et vurderingssystem som inddeler de arbejdsløse i forskellige kategorier. I England blev der fra det 16. til det 18. årh. udstedt snesevis af love, som samlet set udgjorde et helt vurderingssystem af de fattiges forbryderiske handlinger, og en dertil skala af straffe, bl.a. dødsstraf, slaveri, offentlig piskning, brændemærkning, deportering til Australien, og mange andre straffe. Nogenlunde samtidig ( årh.) søgte englænderne i kolonierne i Nordamerika, at indføre samme lovgivning mod omstrejfende, ubeskæftigede og udsvævende personer. Hvilket ikke lykkedes. I Frankrig, fra midten af femtenhundredetallet kom lignende love, piskning, fængsling, galejslaveri og dødsstraf. Selvforskyldt ledighed må have været et næsten ukendt begreb blandt de udstødte. I 1561 vedtog byen Lyon en forordning om, at alle tiggere og vagabonder skulle forlade byen, ellers blev de hængt uden lov og dom. Der måtte findes andre metoder, det kunne kapitalen også godt se. At udrydde befolkningen var jo heller

15 ingen løsning, der skulle jo bruges arbejdskraft på et tidspunkt. Så i stedet blev der oprettet såkaldte skoler, som skulle forestille at være lærerpladser. Her blev de fattiges børn anbragt, og brugt som billig arbejdskraft. Vajsenhuse var også en opfindelse for de fattige. Dem, der kom til at bo der, blev tvangsudskrevet til virksomheder af forskellig slags. Forskellige bystyrer rundt om i Europa, forsøgte sig også med at bygge boligkvarterer, hvor beboerne forpligtede sig til at arbejde. Samtidig sikrede disse områder en konstant billig arbejdskraftreserve. Ligesom i dag var produktionen ikke altid opadgående. Men gik det godt, kunne man jo som en tekstilmanufakturejer i Polen anvende vajsenhusbørn og indsatte på forbedringsanstalterne som gratis arbejdskraft. Arbejdstiden var fra 12 til 18 timers arbejdsdag. Alligevel var kapitalen ikke tilfreds. Så mange steder blev der lovgivet om lavere løn. Fagforeninger eksisterede ikke. Ethvert optræk til oprør, eller organiseret oprør som omhandlede flere virksomheder, blev slået ned med hård hånd. Den herskende klasse gjorde, dengang som nu, de arbejdsløse og fattige til kriminelle. Det feudale samfund var brudt op, millioner af mennesker var frataget deres ejendom, gjort besiddelsesløse og jaget til tiggerstaven, vandrede rundt på Europas veje. Det var et kort rids over almuens tilstand i Europa, men hvordan gik det i kolonierne? børn drevet op i bjerget. For hver ti der marcherede op mod de isnende højdedrag, var der syv, som aldrig vendte tilbage. (Edoardo Galerano Latinamerikas åreladning s. 39) Spaniens og Portugals forbrydelser vil fremover blive nævnt sammen. Der var ingen forskel på deres forbrydelser. Som sagt, Portugal begyndte koloniseringen af Brasilien i begyndelsen af det 15. årh. Man anslår, at der blev indført omkring 10 millioner sorte slaver fra Afrika alene til Brasilien i perioden fra Brasiliens erobring og indtil slaveriets ophør. Det var ikke kun sølv og guld spanierne og portugiserne søgte og fandt, dog skulle der gå hen ved 200 år inden portugiserne fandt ædle metaller. Til gengæld fandt de Rødtræ, som var formuer værd på det europæiske marked. Da Portugal fandt guld op gennem 1700-tallet overskred den brasilianske guldproduktion den totale mængde af guld, som spanierne havde udvundet af sine kolonier i løbet af de to foregående århundrede. Der eksisterer en officiel redegørelse vedr. Spanien, som selvfølgelig ikke har kunnet tage højde for det guld og sølv der blev smuglet ud, den er baseret på oplysninger fra Casa de Contratacion Handelsbørsen i Sevilla. Her fremgår det at der mellem 1503 og 1660 ankom kilo guld og 16 millioner kilo sølv til havnebyen San Lúcar de Berrameda. Dette sølv blev bragt til Spanien gennem mindre end 150 år, og oversteg det tredobbelte af de samlede europæiske sølvreserver. Og så må man endda tage i betragtning, at de officielle tal ligger i underkanten. Sukker De tror måske, mine herrer, sagde Karl Marx i 1848, at produktion af kaffe og sukker er Ostindiens naturlige bestemmelse. For to hundrede år siden havde naturen, som næppe har noget med handel at gøre, ikke plantet et eneste kaffetræ eller sukkerrør der. Den internationale arbejdsdeling er ikke skabt af den hellige ånd, men derimod menneskets værk, eller rettere sagt, resultatet af udviklingen af verdenskapitalismen. Uhyrlige grusomheder I det nuværende Bolivia ligger et bjerg, som i tidernes morgen blev kaldt Det Rige Bjerg. Men det holdt kun indtil spanierne fandt det. I løbet af tre århundrede opbrændte Det Rige Bjerg i Potosí sammen med otte millioner liv. Indianere blev revet væk fra landbrugssamfundene, og sammen med deres kvinder og

16 Jagten på guld og sølv blev uden tvivl den centrale drivkraft ved erobringerne af Latinamerika. Men på sin anden rejse, medbragte Columbus de første rødder af sukkerrør fra de Canariske øer og plantede dem i det, der i dag er Den Dominikanske Republik. Til admiralens glæde satte de hurtigt nye skud. Det sukker, som i ringe omfang dyrkedes på Sicilien, Madeira og Kap Verde øerne, og som blev købt til høje priser i Orienten, var for europæerne et så højt skattet produkt, at det oven i købet figurerede på dronningers medgift. Sukkeret solgtes på apotekerne, og blev vejet i gram. I de knap tre århundreder efter Amerikas opdagelse, var der ikke noget vigtigere landbrugsprodukt i den europæiske handel, end det sukker, der dyrkedes i disse områder. Sukkerplantagerne skød frem i de fugtige, varme kystegne i Nordøstbrasilien, og senere også på øerne idet Caribiske hav - Barbados, Jamaica, Haiti, Guadalupe, Santo Domingo og Puerto Rico. Efterhånden blev Veracrus og den peruanske kyst også draget i den omfattende udnyttelse af det hvide guld. Legioner af slaver kom fra Afrika for at yde Kong Sukker den enorme og gratis arbejdskraft, som koloniherrerne krævede. De lagde det meste af Nordbrasilien øde ved at rydde store områder skov, og i stedet plantede sukkerrør. Hele Latinamerika og Caribien blev omdannet til sukkerrørsplantager. Det var nu ikke kun Portugal og Spanien der deltog i denne proces. Frankrig, Holland, England og nu også USA var meget aktive, med især at få Caribien underlagt en monokultur som de lande den dag i dag lider under. Den lange sukkerperiode i Latinamerika blev grundlag for lige så store og dødbringende rigdomme, som guld og sølvfeberen havde skabt i Potosí og andre steder. Samtidig gav den - direkte eller indirekte stødet til den industrielle udvikling i Holland, Frankrig, England og USA. Udnyttelsen af jorden, blev af den portugisiske krone overdraget de første store jorddrotter i Brasilien. Tolv hærførere fik ved gavebrev til hele det enorme uudforskede koloniområde til udnyttelse i kongens tjeneste. Hollænderne var også yderst aktive i området, det var i vid udstrækning hollandsk kapital der fik gang i sukkerproduktionen. De afbrændinger af skove, der skulle give plads for sukkeret, omdannedes efterhånden, som også sukkeret havde gjort, udpint jorden til ørkener på grund af jorderosion. I slutningen af 1500 tallet var der i Brasilien 120 sukkerplantanger, med en samlet kapital på omkring 2 millioner pd. St., men deres ejere, som besad de bedste jorder, dyrkede ikke andre fødevarer. Dem importerede de, ligesom de importerede et stort udvalg af luksusvarer, som blev sendt til dem fra den anden side af havet, sammen med slaver og sække med salt. Overfloden og rigdommen var, som alt altid ensbetydende med en tilsvarende elendighed for størsteparten af lokalbefolkningen, som levede i en konstant tilstand af underernæring. Det var ikke kun sukkeret, der gav velstand til adelen i Europa, og elendighed i de områder det gik ud over. Kakaoen gav oligarkiet i Caracas stor fremgang. Bomulden havde sin glansperiode. Gummiplantagerne i Amazon området, der blev kirkegårde for utallige arbejdere. Rødtræskovene i Argentina og Brasilien blev jævnet med jorden. Historien gentager sig med kaffen, som efterlod ødemarker bag sig. Salpeter Selv lort var der penge i, store fortjenester, som englænderne tog størsteparten af. Af ekskrementer fra fugle, måger og pelikaner var der vokset bjerge af gødning gennem årtusinder, som indeholdt store mængder af nitrat, ammoniak, fosfat og kalkholdige salte. Guanoen havde holdt sig, på grund af det regnfattige klima på Perus kyst. Kloge landbrugseksperter i Europa, havde fundet ud af, at der i Europa ville komme hungersnød inden længe, hvis jorden ikke blev tilført gødning af en eller anden art. Guanoen fra Peru kom som sendt fra himlen. Salpeteret blev årsag til stillehavskrigen ( ), mellem Peru, Chile og Bolivia. Englænderne støttede Chile i konflikten. Chile erobrede områderne med salpeter, samt, viste det sig senere, også kobberminerne i Bolivia. Bolivia blev samtidig en indlandsstat. I begyndelsen af 90 erne afsatte Chile de tre fjerdedele af sin eksport til England, og modtog næsten halvdelen af sin import derfra. Krigen havde givet Chile verdensmonopol på naturlige nitrater. Men det var en hr. John North der var salpeterkonge. North hyggede sig gevaldigt i England. Et af hans firmaer, Liverpool Nitrate Compagny gav 40% i udbytte. North holdt overdådige fester, hvor han dansede udklædt som Henrik d. VIII. Samtidig kendte arbejderne, som sled sig ihjel i hans fjerne salpeterkongerige ikke betydningen af søndag som hviledag. De arbejdede op til 16 timer i døgnet, og fik deres løn udbetalt i bon er, som kun var halvdelen af dens pålydende værdi værd i hans handelsboder. I Ildens Erindring II. Et øjebliksbillede af Eduardo Galeano: Finanstroldmanden spiser soldaterkød. Vores rettigheder udspringer af sejren, den øverste

17 lov mellem nationerne, siger den sejrende regering. Stillehavskrigen, krigen om salpeteret, er slut. Chile har knust sine fjender til havs og til lands. De umådelige ørkener, Atacama og Tarapacá, føjes til Chilekortet. Peru mister salpeteret og de tømte guanoøer. Bolivia mister adgangen til havet og bliver lukket inde i hjertet af Sydamerika. I Santiago de Chile fejrer man sejren. I London høster man frugterne. Uden at affyre et skud eller bruge en penny har John Thomas North gjort sig til konge over salpeteret. For penge han har lånt i de chilenske banker, har North til en spotpris købt de gældsbeviser, den peruanske stat havde udstedt til de gamle ejere af aflejringerne. North købte dem, så snart krigen brød ud; og før den sluttede, var den chilenske stat så elskværdig at anerkende gældsbeviserne som lovgyldige skøder. Men der blev tjent penge på meget andet. Ud over sukker, blev der også dyrket kaffe, kakao, bomuld, udvundet gummi. Der blev som sagt ryddet store områder skov. Jorden blev udpint til det sidste. Når der ikke kunne dyrkes mere på det stykke land, flyttede man bare til andre brugbare områder, og sådan fortsatte det. Da de først havde dræbt den indfødte befolkning, enten direkte eller gennem en langsom død ved slaveri, eller af europæiske sygdomme, importerede man slaver i stor stil fra Afrika. Tyve procent af dem døde på vej til transportskibene, yderligere tyve procent døde på vejen over Atlanten. Men de var måske mere heldige end de mellem millioner som nåede de vestindiske øer, Nord og Sydamerika. Behandlingen af slaverne, andre mennesker, er uforståelige, grusomme og forbryderiske. Nogle få eksempler. Under en slaveopstand i Brasilien, mobiliserede den portugisiske krone den største hær, som nogensinde havde været samlet i Brasilien. Ikke mindre end titusind mennesker forsvarede det sidste fort i Palmares. De overlevende blev halshugget og kastet i afgrunden, eller de blev solgt til købmænd i Rio de Janeiro og Buenos Aires. Lederen Zumbi, der blev udsat for et forræderi, blev omringet i junglen og halshugget. Opstandene fortsatte, det varede ikke længe før kaptajn Bartolomeu, vendte tilbage fra floden das Mortes dødens flod med sine sejrstrofæer fra endnu en slaveopstand. Han medbragte par ører i hestens saddeltasker. Om disse mennesker uden ører levede bagefter kan man kun gisne om. Men det gjorde de næppe. Som sagt spillede religionen en stor rolle for de spanske og portugisiske kolonisatorer. Sukkerproduktion Cuba Alle kendte former for tortur blev brugt for at omvende, dels den lokale befolkning, dels de afrikanske slaver til katolicismen. Men lige meget hjalp det, de afrikanske guder levede stadig. Og med god grund. Hvordan kunne mennesker med sådan en tro på en gud, være så ondskabsfulde og grusomme? Så der var ikke mange afrikanere, eller indianere som kunne acceptere så ond en gud. Den kristne kirke stod for afrikaneren, som en del af det system der udnyttede dem. I begyndelsen af 1700 tallet, blev de slaver, som blev dømt for forbrydelser, på de engelske øer, knust mellem tromlerne i sukkermøllen, mens de i de franske kolonier blev brændt levende, eller underkastet tortur. I den forbindelse udfærdigede jesuitten Antonil elskværdige henstillinger for at undgå den slags overdrivelser: Det bør på ingen måde tillades administrationen at sparke gravide kvinder i maven, eller prygle slaverne med knipler, fordi man i sit raseri ikke kan beherske slagene, og man derved kan komme til at slå en dygtig slave i hovedet og dermed miste én, som er mange penge værd. I Cuba piskede forvalteren de gravide kvinder på ryggen med en læderpisk, men ikke før de havde lagt sig på maven over en fordybning, så ungen ikke kom noget til. Præsterne, som modtog 5% af sukkerproduktionen, gav syndsforladelse. Den apostolske missionær Juan Perpinja y Pibernat sagde i sine prædikener til de sorte: I stakler! Frygt ikke alle de straffe, I må udstå som slaver. Jeres krop kan være slave, men Jeres sjæl er fri til en dag at flyve til de udvalgtes lykkelige bolig. Tja, der er mange måder, hvorpå man kan få steg i himmelen! Der var ikke megen støtte at hente hos kristendommen. I perioder var der mange oprør, både blandt indianere og slaver. Men de blev alle slået ned, og straffet på det grusomste, for at forhindre andre i at forsøge det samme.

18 På Haiti, lykkedes det at sejre. I sidste halvdel af 1700tallet voksede verdens bedste sukker i den porøse jord ved Haitis kyster en fransk koloni, som dengang hed Saint Domingue. Den nord og nordøstlige del af Haiti blev tæt befolket af slaver sukkeret krævede flere og flere hænder. I 1786 ankom der slaver til øen, og året efter I efteråret 1791 brød revolutionen ud. I løbet af kun en måned blev 200 plantager flammernes bytte, og kampene fortsatte uafbrudt efterhånden som de oprørske slaver trængte den franske hær tilbage mod havet. Skibene lettede med stadig flere franskmænd og mindre sukker. Krigen krævede strømme af blod og ødelagte plantager. Den varede længe, Haiti var lammet. Ved århundredes udgang var produktionen gået helt i stå. I november 1803 var næsten hele den så blomstrende koloni blevet en stor kirkegård af aske og ruiner, skriver Lepkowski. Slaverevolte Haiti Den haitiske revolution var ikke blot tidsmæssigt faldet sammen med den franske, men Haiti kom også til at føle den internationale koalitions blokade mod Frankrig. Det var England der dominerede havene. Men Haiti blev desuden, efterhånden som dens uafhængighed blev uafvendelig, offer for blokade fra fransk side. Under pres fra franskmændene forbød kongressen i USA handel med Haiti i Endelig i 1825 anerkendte Frankrig sin tidligere kolonis uafhængighed, men mod en gigantisk kontant erstatning. Landet er aldrig kommet på fode igen. I dag er det det fattigste land i Latinamerika. Danmark Spillede også en rolle blandt de ældre kolonimagter. De fleste af kolonierne virkede som støttepunkter for handel, såsom Trankebar i Forindien. I Afrika, Nikobarerne, Christiansborg samt Prinsensten på Guldkysten. Disse kolonier solgte eller opgav /tabte man i midten af det 19. årh., og de Vestindiske øer blev solgt til USA i Vi har stadig Grønland og Færøerne. Inden vi afslutter med, stort set hele Vesteuropas opdeling af verden, samt hvordan kapitalismen opstod, samt dens konsolidering, er det nødvendigt at se på Englands kolonisering af Indien, samt hvordan de agerede overfor inderne. Hermed skulle perioden på den ældre kolonitid ( ) i grove træk være afsluttet. virkede som støttepunkter for handel, såsom Trankebar i Forindien. I Afrika, Nikobarerne, Christiansborg samt Prinsensten på Guldkysten. Disse kolonier solgte eller opgav /tabte man i midten af det 19. årh., og de Vestindiske øer blev solgt til USA i Vi har stadig Grønland og Færøerne. Inden vi afslutter med, stort set hele Vesteuropas opdeling af verden, samt hvordan kapitalismen opstod, samt dens konsolidering, er det nødvendigt at se på Englands kolonisering af Indien, samt hvordan de agerede overfor inderne. Hermed skulle perioden på den ældre kolonitid ( ) i grove træk være afsluttet. England Solen går aldrig ned over det engelske imperium Sådan blev der sagt, da imperiet var af så stort et geografisk omfang, at solen altid skinnede på en del af imperiet. Uhyrlighederne og grusomhederne var ufattelige. Det vil måske være gavnligt med en kort gennemgang af briternes politik i denne periode. Det vil være for omfattende at nævne alle de lande englænderne har raget til sig gennem tiderne, selv om en del vil blive berørt, hvis det her skal ligne et anklageskrift. Det britiske imperium har været det største i verdenshistorien, og dermed verdens mægtigste stormagt. Fra slutningen af det 15. årh. til 1921 bestod imperiet af omkring 458 millioner mennesker, eller ca. en fjerdedel af verdens befolkning. De var fordelt over 37 millioner kvadratkilometer, eller ca. 35% af verdens landområder. Omkring 1485, under Henrik VII og frem, blev den britiske flåde udvidet ganske voldsomt. Samhandelen med specielt Holland og den Hanseatiske liga blev styrket. I 1588 blev den spanske flåde besejret af den britiske flåde i Den engelske kanal. Denne sejr over datidens største sømagt, satte for alvor den britiske flåde i stand til at kontrollere Atlanterhavet. Men det blev ikke ved Atlanterhavet. Englænderne

19 overtog Spaniens og Portugals rolle som førende indenfor opdagelsesrejser. Disse rejser blev for en stor dels vedkommende finansieret af den engelske adel og storkøbmænd, med støtte fra kongehuset. Indien Lad os vende lidt tilbage i tiden, da englænderne, eller rettere sagt, Det Britiske Ostindiske Kompagni, begyndte at spille med musklerne i Indien. Et privat selskab, verdens første multinationale selskab, kom til at styre Indien, og det med hård hånd. De styrede landet med en del og hersk politik, hvor de splittede personer, samt små riger og lande op mod hinanden. Indien var et opdelt land, bestående af mange små stater ledet af zamoriner, sultaner, fyrster, moguler mm. Derudover spillede man også religionerne ud mod hinanden. Indien har mange religioner. Muslimer, Hinduismen, Buddhismen, Jainismen, Sikhere og kristne. Kompagniet regerede Indien i ca. 150 år, før det gik helt galt for dem. Men det blev ikke bedre af at Storbritannien selv overtog styret. Det britiske-ostindiske Kompagni Blev stiftet i 1600 af handelsmænd og andre investorer i England. Af dronning Elisabeth I fik de tildelt Royal Charter, som betød at kompagniet fik tildelt særlige handelsprivilegier i Indien, i realiteten monopol på al handel med Indien. Det viste sig hurtigt, at kompagniet hurtigt også kom til at styre Indien. Dygtigt førte de en del og hersk politik mellem kludetæppet af indiske kongedømmer, som med mellemrum lå i interne stridigheder dels om religion mellem muslimer og hinduer, dels om skatteopkrævninger. I 1615 fik englænderne rigtig fodfæste i Indien. En aftale med mogulkongen Jahangir, som regerede over størsteparten af det indiske subkontinent samt en del af Afghanistan, sikrede englænderne sig eneret til at bygge fabrikker og bosætte sig i området, samt al handel. Som modydelse tilbød selskabet kongen varer og rariteter fra det europæiske marked. Senere i 1634, gav mogulkongen Shah Jahan briterne rettighederne til også at omhandle Bengalen, som havde verdens største tekstilindustri. Samtidig blev briterne fritaget for skat på al handel. Pengene klingede i kassen. Med de voldsomme indtægter opbyggede kompagniet, som regnes for verdens første multinationale selskab, som oven i købet opbyggede sine egne militære styrker. Størstedelen af hæren bestod af indiske sepoys under kommando af britiske officerer. Englænderne benyttede sig af at Mogulriget faldt fra hinanden og blev delt op i mindre stater. Formelt eksisterede det fra 1526 til 1857, indtil englænderne afsatte Bahadur Shah i Shah Jahan Selskabet udvidede sine territorier. I 1757 kom selskabet i konflikt med Nawaben af Bengalen, Siraj Ud Daulah. Under Robert Clives kommando slog selskabets tropper, sammen med deres lokale allierede Newaben d. 23. juni 1757 i slaget ved Plessey. Sejren resulterede med okkupation af Bengalen. Alt ændrede sig ved denne sejr. Kompagniet drev ikke kun handel, men regerede uindskrænket økonomisk, politisk og militært i store dele af Indien. Midlerne var aggression i form af vold, undertrykkelse, trusler og diplomati, hvis dette var en bedre vej. Selskabet som nu havde konsolideret sig i Indien, erobrede andre lande derfra. Selskabet stod for opiumshandelen med Kina, mod Qing kejserens vilje. Denne smuglervirksomhed førte til opiumskrigene 1834 og resultatet blev selskabets sejr i den første opiumskrig, hvor Hongkong kom under kompagniets kontrol. Men det var ikke nok. Tre gange forsøgte briterne at erobre Afghanistan mellem , men det lykkedes ikke at besejre Afghanistan. Stormogulriget Bengalen var ved at falde fra hinanden på grund af indre stridigheder. Det østindiske Kompagni blev udnævnt til diwan eller guvernør over området. Briterne indtog Indien som forvaltere

20 og skatteopkrævere for stormogulens hof. Som skatteopkrævere havde de, antageligt griske, agenter for stormogulen inddrevet, hvad der svarer til pund, fra det bengalske område. I , det første år under Kompagniets styre i Bengalen, var det i stand til at inddrive pund; i var dette beløb steget til pund. Ifølge Jean Beauchamps British Imperialism in India skrev kompagniets chef i Indien, Warren Hasting, følgende til kompagniets hovedbestyrelse i London: På trods af tabet af mindst en tredjedel af indbyggerne i provinsen, og den deraf følgende nedgang i dyrkningen, oversteg netto opkrævningen i 1791 resultatet fra Det var naturligt at forvente, at skatteindtægterne også ville blive formindsket som følge af så stor en katastrofe. At det ikke skete, skyldes, at disse med magt og vold blev opretholdt på samme niveau som tidligere. Den omtalte store katastrofe, var måske den værste hungersnød i Indiens historie, som ramte provinserne Bengalen, Bihar og Orissa. Det anslås, at mindst ti millioner døde af sult. Omfanget af denne hungersnød var en direkte resultat af Det østindiske Kompagnis udplyndring. Dyrkningsskat For at øge skatteindtægterne havde Kompagniet iværksat et system, hvor det udliciterede retten til at beskatte jorden. Skatteopkræverne havde ret til at inddrive så meget skat som muligt. Eftersom han havde købt denne ret på en zamindari, havde de til gengæld lov til at opkræve så meget som muligt til sig selv fra de fattige bønder, der dyrkede jorden. Zamandarien, der kun var forpligtiget til at betale skat til Kompagniet. Skatteopkræveren og den registrerede jordejer, havde stort set total magt over al jorden og alle bønderne. På grund af dette udplyndringssystem efterlod Kompagniet ingen reserver til de tider, hvor regntiden ville udeblive. Desuden blev intet eller kun lidt sat af til vedligeholdelse af bøndernes infrastruktur, til bl.a. overrislingsanlæg. Resultatet var katastrofalt, eftersom mere og mere af Indiens landbrugsareal kom under Kompagniets styre. Udtømningen af Indiens rigdomme ved hjælp af beskatningssystemet, ødelæggelsen af den hjemlige tekstilindustri ved hjælp af frihandelsdumping af britiske tekstilvarer, samt den opiumsbaserede plantageøkonomi, førte til sidst til heftig modstand fra befolkningen. Sammenbrud Ikke for den britiske kolonisering af Indien, men for Det Ostindiske Kompagni. Det skete efter slaget ved Plassey, da det indiske oprør/mytteri (Sepoy oprøret) startede i Selskabets indiske sepoyer startede et oprør mod deres britiske overordnede efter en periode med politisk uro udløst af flere hændelser. Det, der slog hovedet på sømmet, var at englænderne havde fået et nyt våben. En Enfield-riffel model Krudtet var pakket ind i papirhylstre, som var smurt ind i animalsk fedt, som skulle bides over inden krudtet kunne hældes ind i riffelmundingen. At spise kofedt var forbudt for hinduer, og svinefedt var forbudt for muslimer. En anden hændelse var henrettelsen af den indiske sepoy Mangal Pandey. Han blev hængt for at have angrebet og skadet en britisk overordnet, angiveligt ved introduktion af Enfield riflen. Oprøret sluttede Det Britiske Ostindiske selskabs overherredømme. Selskabet blev erstattet med direkte britisk styre, kaldet Britisk Raj. Regionerne som nu er kendt som Indien, Bangladesh, og Myanmar (Burma), var dengang Britisk Indien. Dette førte endelig til Sepoy mytteriet blandt zamindarierne og andre, især blandt de der boede i områder, som ikke helt var under Kompagniets kontrol. Det knækkede næsten Det britiske Imperium. Det østindiske Kompagnis styre i Indien var hermed slut, og blev erstattet af den engelske krone, som indsatte en generalguvernør og en koloniadministration. En kommission, som var blevet nedsat anbefalede, at man for at holde sammen på så stort et land måtte udbygge infrastrukturen, dette omfattede transport og kommunikation. Hvilket ville være nødvendig for at holde et så stort land besat. Kommissionen drog også den konklusion, at der var brug for en herskende indisk klasse, der kunne fungere som mellemmænd for den britiske krone. Briterne var herrefolket. Eller rettere sagt, kongen, adelen, storkøbmænd og spekulanter, var herremænd. Fra 1700 tallet og frem til 1921 kom briterne, som sagt, til at herske over 35% af verdens landområde. De mennesker, der kom til herske over de forskellige britiske besiddelser, var født med en guldske i munden, og havde aldrig lavet én dags hårdt arbejde. De havde fået deres uddannelse i private skoler og på universiteter. Noget der var umuligt for den arbejdende befolkning. Disse aristokrater kom til at herske over millioner af mennesker. De gad ikke engang sætte sig ind i de besatte landes lokale forhold, eller tage hensyn til deres kulturer. Det eneste, det drejede sig om var, at få hevet værdier ud af de pågældende besiddelser. Det hjalp ikke meget at staten overtog magten. Dygtigt udnyttede englænderne de interne stridigheder, der var mellem de konger og fyrstendømmer, landet var delt op i.

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål)

5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) 5.-6. klasse: Trekantshandlen (50 spørgsmål) Trekantshandlen 1) Hvad var trekantshandlen? En handelsrute* En handelsaftale mellem tre lande En handel med tre varer 2) Hvilke områder foregik trekantshandlen

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste

Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet op. 2. De gav dem redningsveste Hvilke af disse fire handelsvarer hentede man ikke på Guldkysten? 1. Silke 2. Elfenben 3. Guld 4. Slaver Hvad gjorde europæerne for at forebygge, slaverne ikke skulle hoppe over bord? 1. De hængte finkenet

Læs mere

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode

Trekantshandlen. Trekantsruten. Fakta. Plantageøkonomi. Danske nationale interesser. Vidste du, at... Den florissante periode Historiefaget.dk: Trekantshandlen Trekantshandlen Trekantshandlen var en handelsrute, hvor våben og forarbejdede varer fra Europa blev bragt til Afrika, slaver fra Afrika til Amerika og endelig sukker,

Læs mere

Danmark i verden i tidlig enevælde

Danmark i verden i tidlig enevælde Historiefaget.dk: Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark i verden i tidlig enevælde Danmark arbejdede fra 1660-1720 ihærdigt på at generobre Skåne, Halland og Blekinge gennem Skånske Krig og Store

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag

Verdensdelen Europa. Middelalderen. Den Westfalske Fred. Vidste du, at... Europa i verden. 2.verdenskrig. Europa i dag Historiefaget.dk: Verdensdelen Europa Verdensdelen Europa Europa er ikke bare en geografisk afgrænset verdensdel. Europa er også lande, der hænger sammen historisk, kulturelt, religiøst og politisk. Landene

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5

USA. Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Ordforklaring. Historiefaget.dk: USA. Side 1 af 5 USA USA betyder United States of Amerika, på dansk Amerikas Forenede Stater. USA er et demokratisk land, der består af 50 delstater. USA styres af en præsident, som bor i Det hvide Hus, som ligger i regeringsområdet

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel

Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Arbejdsopgaver til Den danske trekantshandel Trekantshandlen var en handelsrute mellem Europa, Afrika og Amerika. Danmark tog del i handlen ved hjælp af sine kolonibesiddelser på den afrikanske vestkyst

Læs mere

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Opdagelsesrejser FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Alliancerne under 1. verdenskrig

Alliancerne under 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Alliancerne under 1. verdenskrig Alliancerne under 1. verdenskrig Europa var i tiden mellem Tysklands samling i 1871 og krigens udbrud blevet delt i to store allianceblokke: den såkaldte

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: REFORMATIONEN FRA TALLET REFORMATIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Mange var begyndt at stille spørgsmål til den katolske kirke og mente at paven i Rom gik for vidt, da han sendte sine afladshandlere ud for at skaffe midler til bygningen

Læs mere

Første verdenskrig. Våbenstilstand.

Første verdenskrig. Våbenstilstand. Første verdenskrig. Våbenstilstand og eftervirkninger. Våbenstilstand. I 1918 var situationen desperat, der var krise i Tyskland. Sult og skuffelse over krigen havde ført til en voksende utilfredshed med

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta.

Otto von Bismarck. Lynkarriere. Danmark går i Bismarcks fælde. Vidste du, at... Bismarck udvider Preussens magt og samler riget. Fakta. Historiefaget.dk: Otto von Bismarck Otto von Bismarck Meget få personer har haft større betydning for en stats grundlæggelse og etablering, end Otto von Bismarck havde for oprettelsen af det moderne Tyskland

Læs mere

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten

De allierede. De allierede i 1939. Tysk angrebskrig i Vest 1940 og Øst 1941. Vidste du, at.. Japansk angreb på USA og Østfronten Historiefaget.dk: De allierede De allierede De lande, som bekæmpede Tyskland og Japan under 2. verdenskrig, kaldes de allierede. De allierede i 1939 De allierede gik sammen, fordi Tyskland i september

Læs mere

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta

Versaillestraktaten. Krigsafslutningen. Dolkestødsmyten. Den dårlige fred. Vidste du, at... Krigen i erindringen. Fakta Historiefaget.dk: Versaillestraktaten Versaillestraktaten 1. verdenskrig stoppede 11. november 1918 kl. 11. Fredstraktaten blev underskrevet i Versailles i 1919. Krigsafslutningen Krigens afslutning regnes

Læs mere

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE

FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE FAIR TRADE EN FAIR HANDEL FOR VERDENS FATTIGSTE Fair trade drejer sig kort og godt om fair handel. Filosofien bag fair trade er at sikre bønder og plan- tagearbejderne en fair pris for deres varer. På

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1

Belgiens regenter 1384-1520 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE. Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIEN S GRÆNSER GENNEM TIDERNE Kilde: Kronologisk Belgienshistorie. aner\nov.2012 Side 1 OM BELGIENS REGENTER 1384-1419 Philip den Dristige Philip den Dristige var født den 17.jan 1342 som den yngste

Læs mere

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af

Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et. 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af Bo Lidegaard: Kolonier mig her og kolonier mig der. Et 'Kolonihistorisk Center' kræver en afgrænsning af begrebets betydning. 5 I 2014 stiftedes en forening der vil arbejde mod etableringen af et kolonihistorisk

Læs mere

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen

30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen har været en overset periode i historieforskningen og historieformidlingen 30 årskrigen 1618-1648 Europa før krigen Religiøse spændinger i Europa siden reformationen i 1500 tallet Katolicismen

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Tropekolonier Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

CHRISTIAN 4. I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660.

CHRISTIAN 4. I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660. 1600-TALLET UDKIG HISTORIEKANON CHRISTIAN 4. FRA I folkeskolens historiekanon er der udvalgt tre kanonpunkter fra 1600-tallet Christian 4., Den Westfalske Fred og Statskuppet 1660. For alle tre kanonpunkters

Læs mere

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden.

At finde sætningsled, side 19. munding i Hudsonbugten. alle fire for at finde rødder i jorden. FACITLISTE At sætte tegn, side 17 A. Det regner(,) så jeg går hjem nu. B. Jeg går hjem nu(,) fordi det regner. C. Fordi det regnede, gad vi ikke mere. D. Vi løb(,) da regnen begyndte. E. Vil du ringe(,)

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1

Fornavn Efternavn 1.XX Historie opgave 15/ Frederiksberg HF. Indledning side 1. Vikingernes ankomst til England side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 1 Vikingernes ankomst til England side 1 Coppergate udgravningen side 1 Sådan blev Knud den Store konge side 2 Knud er blevet konge side 2 Diskussion side 3 Konklusion

Læs mere

1. verdenskrig og Sønderjylland

1. verdenskrig og Sønderjylland Historiefaget.dk: 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig og Sønderjylland 1. verdenskrig varede fra 1914-1918. Danmark deltog ikke i krigen, men Sønderjylland hørte dengang til Tyskland. Derfor

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN

UDKIG HISTORIEKANON HISTORIEKANON: KALMARUNIONEN. Drama FRA 1400-1500-TALLET KALMARUNIONEN UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Da Valdemar Atterdag døde i oktober 1375, gik den danske adel ind for, at barnebarnet Oluf blev den nye danske konge. Oluf var søn af Valdemar Atterdags datter Margrete.

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at...

Udvandringen til USA. Fra land til by. Drømmen om Amerika. Fakta. Pull- eller push-effekten. De sorte får. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Udvandringen til USA Udvandringen til USA Der har altid været mennesker, som rejser fra hjemlandet, enten på ferie, pga. arbejde nogle få år eller måske for hele livet! Fra 1861 til 1930

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229

Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 Privilegier til tyske købmænd i Novgorod 1229 I 1229 fik en sammenslutning af købmænd fra Hamborg, Lübeck og Visby en række privilegier I Novgorod, hvor den nordlige karavanerute fra Asien endte. Aftalen

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 29. september 1950 Henvisning: Dette er en afskrift af det stenografisk optagne foredrag af Bruno Gröning, som han har holdt den 29. september 1950 hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. Foredrag af Bruno Gröning, München,

Læs mere

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv

Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Den Økonomiske Udvikling: Oplysningstiden i perspektiv Martin Paldam Om mig se: http://www.martin.paldam.dk 1 Ud fra den nye bog: Oplysningens Verden. Aarhus Universitetsforlag. Den skulle I alle have!

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Den 2. verdenskrig i Europa

Den 2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: Den 2. verdenskrig i Europa Den 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet et par dage før, nemlig den 5. maj

Læs mere

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad

Konstantinopel. Grundlæggelse. Vidste du, at... Kejser Justinian. Det store skisma. Fakta. Det Byzantinske riges hovedstad Historiefaget.dk: Konstantinopel Konstantinopel Efter i 320'erne at have vundet enemagten i Romerriget grundlagde kejser Konstantin den Store ved Bosporus' bredder det nye Rom, Konstantinopel. Byen, grundlagt

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

2. verdenskrig i Europa

2. verdenskrig i Europa Historiefaget.dk: 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig i Europa 2. verdenskrig varede fra den 1. september 1939 til den 8. maj 1945. I Danmark blev vi befriet den 5. maj 1945. Krigsudbrud Den 1. september

Læs mere

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen

Historisk Bibliotek. Augustus. Jesper Carlsen Historisk Bibliotek Jesper Carlsen Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Jesper Carlsen Redaktør: Thomas Meloni Rønn Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars Groth Læs mere om serien

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Slaver, kolonisering og imperialisme

Slaver, kolonisering og imperialisme Slaver, kolonisering og imperialisme Hoflivet Ludvig 14.: Staten, det er mig" Enevælden dominerede Europa i 1600- og 1700-tallet Fuldt udviklet i første omgang hos Ludvig 14. (Frankrig) Hoffet blev centrum

Læs mere

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at...

Torstenssonkrigen. Årsager. fakta. Fakta. Øresundstolden. Beslutningen tages. Invasion. kort. Modoffensiv. Koldberger Heide. vidste. Vidste du, at... Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

UDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en

UDKIG HISTORIEKANON. 4 Find ud af: 4 Lav en lille historie om en person fra mandskabet om bord på et af skibene. Inden I går i gang, kan I lave en UDKIG HISTORIEKANON FRA HISTORIEKANON: Christoffer Columbus var den første, der fik skibe, penge og mandskab til at sejle mod vest for at komme til Indien efter krydderier. De lærde dengang vidste godt,

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Den nuværende konflikt i Afghanistan, der startede i 2001, er dog

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter

Romaer Europas største etniske mindretal. v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Romaer Europas største etniske mindretal v. Malene Fenger-Grøndahl, journalist og forfatter Sigøjnere - romaer Sigøjnere: - Eksotiske, farverige, fascinerende og skræmmende - Glade og frie musikere,

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1

- elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA. SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 - elevmanual ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA SOLENS FOLK et undervisningsmateriale fra C:NTACT 1 Elevmanual Indledning Nu er det jeres tur til at afvikle Solens Folk! I dette materiale får I alt det at vide,

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav

Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav Jesus sagde:»det er med Himmeriget som med en mand, der skulle rejse til udlandet og kaldte sine tjenere til sig og betroede dem sin formue; én gav han fem talenter, en anden to og en tredje én, enhver

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

Søfart, opdagelser og kolonier

Søfart, opdagelser og kolonier Søfart, opdagelser og kolonier af cand.mag. Benjamin Asmussen Indledning Renæssancen var en periode med mange nybrud. Kirkens stærke autoritet, der havde udviklet sig i middelalderen, blev udfordret, og

Læs mere

1. læsning: sl Evangelium

1. læsning: sl Evangelium 1. læsning: sl.31.2-6 Herre, hos dig søger jeg tilflugt, lad mig ikke for evigt blive til skamme, udfri mig i din retfærdighed! v3 Vend dit øre mod mig, red mig i hast, vær min tilflugts klippe, den borg,

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Grækenland i antikken

Grækenland i antikken Historiefaget.dk: Grækenland i antikken Grækenland i antikken Det gamle Grækenlands historie opdeles i tre perioder. Den arkaiske periode fra ca. 800-500 f.v.t. Den klassiske periode ca. 500-300 f.v.t.

Læs mere

Opgaver til Kongeriget

Opgaver til Kongeriget Født i 1577 på Frederiksborg Slot død i 1648 på Rosenborg Slot. Konge af Danmark-Norge 1588-1648. FAMILIE Søn af Frederik 2. af Danmark-Norge (1534-1588) og Sophie af Mecklenburg (1557-1631). Gift 1. gang

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

5. klasse skoleår 13/14

5. klasse skoleår 13/14 5. klasse skoleår 13/14 Redaktørens forslag til en årsplan for 5. klasse. Om årsplanen Denne årsplan bygger videre på sidste års årsplan. Hver uge har eleverne normalt 2 lektioner historie. I september

Læs mere

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup

Udklit Katekismus. Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup Udklit Katekismus Udklit Katekismus Udarbejdet af konfirmanderne i Rødding, Løvel og Pederstrup 2016 KONFIRMANDERNES TI BUD 1. Du skal elske dine medmennesker. 2. Du skal passe på dyrene og alt det andet,

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Det amerikanske århundrede

Det amerikanske århundrede Historiefaget.dk Det amerikanske århundrede Det amerikanske århundrede Det 20. århundrede er blevet kaldt det amerikanske århundrede. Dette skyldes USA's rolle i internationale konflikter og den amerikanske

Læs mere