Forsidemaleri af Anders Lind, Tændt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsidemaleri af Anders Lind, Tændt"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forsidemaleri af Anders Lind, Tændt Undervisning, didaktik og læring Indledning 3 Ungdomskulturen 3 Samfundskrav 5 Højskolerne 5 Undervisning 6 Den gode underviser 7 Didaktik 7 Fire lærerroller 8 Skulptøren 9 Entertaineren 10 Træneren 11 Arbejdslederen 12 Overvejelser 14 Innovation, hjerneforskning og læring 15 Mappetænkning 17 Forelæsning 20 Rummet 22 De audiovisuelle hjælpemidler 24 Sanserne 26 Samtaleundervisning 26 Diskussion 28 Samtalepauser 28 Gruppearbejde 28 Individuelt arbejde 29 Udviklingsmuligheder 30 Litteraturliste 31 Migrantmenigheder i Danmark 33

3 Side 3 Didaktik, undervisning og læring i højskolen Indledning Det er umuligt at generalisere, men der er for mig at se sket en udvikling i højskolen, hvor højskolebevægelsen har bevæget sig fra at være et dannelses- og uddannelses- hjem, over i 70 erne at tænke progressivt og kollektivt, til i dag at være mere en individuel oplevelses- og dannelsesinstitution. Målgruppen er også gradvist blevet udvidet fra oprindeligt de unge mellem år på længere kurser til en satsning på alle aldersgrupper, med særlig vægt på de unge og ældre til de længere kurser og kortkursustilbud til alle aldersgrupper. Der, hvor højskolen har størst betydning samfundsmæssigt, er de lange kurser, hvor det fortrinsvis er de unge mellem 18 og 29 år, der prioriterer et tre til fem måneders højskoleophold. Kostskoleformen er unik i dannelses- og undervisningsforløbet. Hvis højskolerne frit kunne vælge deres elever, er jeg overbevidst om, at de fleste ville satse på de lange kurser med de unge elever. Det er her de store muligheder og perspektiver er, men det er også denne aldersgruppe, der i de senere år har valgt det lange højskoleophold fra. Derfor vil jeg, inden jeg går over til selve temaet om didaktik, undervisning og læring i højskolen, rette fokus på de unge. Ungdomskulturen Kendskab til ungdomskulturen er afgørende for højskolernes fremtid, både på den didaktiske forberedelse og læringsprocessen. Derfor vil jeg kort præcisere nogle tendenser i ungdomskulturen, som er nødvendige at agere ud fra. Da vi på HPU-kurset skulle sætte et til to ord på de unge, vi kendte fra højskolerne, kom kompleksiteten tydeligt frem: Kompetente festaber Målrettede forvirrede Ansvarlige dovne Fællesskabssøgende individualister Interesserede svære at engagere Pressede søgende Selvbevidste sårbare

4 Side 4 Europæisk undersøgelse I en stor europæisk undersøgelse, hvor et af spørgsmålene var: Hvad er vigtigt i livet? Var hovedparten af svarene centreret omkring de unges egen følelse og oplevelse: At komme ud at rejse At jeg gør det, jeg har lyst til At jeg har det godt At jeg er lykkelig At drømmene går i opfyldelse Dansk undersøgelse Denne europæiske undersøgelse falder godt i tråd med en anden undersøgelse, som Centeret for Ungdomsforskning stod for i Danmark, men hvor emnet var De unges forventninger til sig selv. Her var de dominerende svar: Jeg bør være lykkelig Spændende sex- og privat-liv More mig Se godt ud Mulighed for at købe alt muligt Få den rigtige uddannelse og det rigtige arbejde Gøre en forskel Når det gælder arbejdslivet, er de unge klare i deres udmeldinger. De ønsker ikke at arbejde for arbejdets skyld eller kun for at tjene penge. De ønsker ikke: Rutinepræget arbejde Langsomme og kedelige processer Hierarkier Endeligt valg Men de ønsker: Godt socialt miljø Synlighed i arbejdet og blandt kollegaer Klare uddannelsesperspektiver hele tiden Fokus på den enkelte Bekræftelse af egen identitet

5 Side 5 Samfundskrav Over for disse klare ønsker fra de unge, er der et pres på de unge fra forskellige sider. Samfundet står med nogle konkrete opgaver, som ikke opfylder de unges ønsker og drømme, men som skal løses. Hvis de unge ikke frivilligt vælger efter de behov, som samfundet har, må de presses/lokkes økonomisk, prestigemæssigt, med godt socialt fællesskab, det at gøre en forskel og meget andet som appellerer til de unge. Allerede i grundskolens klasse arbejdes der målrettet med en uddannelsesplan, så børnene tidligt kan spores ind på uddannelser, der efterspørges, så de uden fumleår kan begynde at bidrage til samfundsøkonomien. Med denne materialistiske tilgang til tilværelsen er det måske ikke så svært at forstå de unges kompleksitet. På den ene side overskud og drømme og på den anden side usikkerhed og en barsk virkelighed. Hvis tilværelsen ikke tilbyder andet end bristede drømme og øjebliksglæder bundet op på egen skabt betydning, så er meningsløshed og usikkerhed daglige erfaringer. Højskolerne Ind i disse komplekse problemstillinger tilbyder de fleste højskoler undervisning og læring på et værdigrundlag, som bevarer fokus på de bløde menneskelige og metafysiske værdier uden at negligere virkeligheden. For mig har det været af stor betydning at læse den kristne svenske samfundsanalytiker Magnus Malm, som i sin bog Fodtrin i glastrappen ser på konsekvenserne af at fokusere alene på en materialistisk tilgang til tilværelsen. Han skriver: Gennem det store nej til GUD synes mennesker at have opbrugt hele deres evne til at sige nej: Der kan ikke længere opretholdes nogen grænse. Vi arbejder aldrig nok Tjener aldrig nok Ejer aldrig nok Ved aldrig nok Er aldrig tilstrækkelig raske eller smukke nok Får aldrig tilstrækkelig stærke oplevelser Bliver aldrig beundret nok Får aldrig tilstrækkelig magt

6 Side 6 Et bundløst slaveri i egne projekter i at realisere vor egen drøm. Højskoleophold Højskolerne har virkelig et fantastisk aktuelt tilbud ind i en samfundsudvikling, som på mange måder ofrer menneskelige behov og hensyn på materialismens alter. Højskolernes værdigrundlag, de engagerede lærere, fællesskabet og kostskoleformen skaber mulighed for en undervisnings-, lærings- og dannelsesproces, som kan give de unge en ballast, der både får afgørende indflydelse på deres egen tilværelse og i særdeleshed på deres samfundsengagement. Det store spørgsmål for højskolerne bliver: Hvordan kan vi kommunikere de unges uerkendte behov ud, så de også ser værdien i tilbuddet og ikke mindst, så de virkelig prioriterer højskoleopholdet højt. Undervisning Nu vil jeg vende mig imod de unge, der har prioriteret et langt højskoleophold. Her er det selvfølgelig vigtigt, at de også får meget med fra deres tid på højskolen. I det følgende vil jeg fokusere på en side af alt det, de møder under et højskoleophold. Ikke fordi jeg mener, at det altid er det vigtigste, de får med, men fordi undervisningen og læringen i undervisningen ikke er afsluttet efter de fem måneder. Erkendelsen og læringen fortsætter og danner fundament for deres fremtidige udfordringer og stillingstagen. Derfor er det så vigtigt, at undervisningen ikke fremmer passivitet og manglende engagement. Løgstrup siger det tankevækkende: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Autenticitet

7 Side 7 Efter at autoriteterne stod for fald efter ungdomsoprøret i 60 erne og 70 erne, så er autenticiteten i lærerrollen blevet afgørende. Hvis der opstår konflikt mellem det, der bliver sagt og lærerens eget liv, mister læreren sin troværdighed hos eleven. Det lægger et stort pres på læreren, for det er utænkeligt, at læreren ikke på et eller andet tidspunkt kommer i konflikt med sit eget budskab. Når eleven opdager det, kræves læreren øjeblikkeligt til regnskab. Nu er det ikke sådan, at de unge kræver fuldkommenhed, da de selv ser deres egen ufuldkommenhed. Men hvis vi bortforklarer og dækker over vores ufuldkommenhed, bliver vi både latterlige og utroværdige. Det betyder ikke, at vi konstant skal vise vore fejl frem, men at vi både vedgår dem over for os selv og i nødvendigt omfang over for andre mennesker. Derfor er det ikke afgørende at være fuldkommen, men at være redelig. Den gode underviser Per Fibæk Laursen nævner i sin bog Den autentiske lærer syv egenskaber, som han har set hos ca. 50 lærere, som andre har karakteriseret som gode lærere. Vil noget Repræsenterer sit stof Respekterer modtagerne Har rammer, der understøtter det, læreren vil Har gode kollegaer Har faglig kompetence Tager vare på sin egen udvikling Didaktik Det kan være udbytterigt en gang i mellem at træde et par skridt tilbage, stoppe op og gennemtænke ens egen undervisningsform. I det daglige er der ikke så meget tid, så hvis det skal have en effekt i det daglige arbejde, er det nødvendigt at afsætte tid til refleksion, debat og øvelser. Da det er et meget følsomt emne at tage ærligt og redeligt op i kollegafællesskabet, er det vigtigt på forhånd at tale om det givtige ved åbenhed, fortrolighed og innovation. Ofte er læreren alene i undervisnings situationen og får som sådan ikke en kvalificeret respons. Eleverne er enten for flinke eller for grove, og få af eleverne har den fornødne viden og erfaring til at give perspektiveret og kvalificeret respons. Det gør det ikke bedre, at mange lærere også sidder alene under forberedelsen, og derfor har fokus på stoffet, og ikke bliver

8 Side 8 didaktisk og pædagogisk inspireret af andre end sig selv. Så er det for let at tage noterne fra sidste gang, stoffet blev gennemgået, og så fyre det af en gang til, selv om det måske er for tiende gang. Overlegenheden i viden kan skabe en fascination hos eleverne, som bærer igennem, men det kan også skabe passivitet og manglende læring. Vi er forskellige som lærere og mennesker, så der findes ikke én måde, der er den eneste rigtige måde at undervise på, men vi kan alle lære noget om håndværket i undervisningen, og det er udviklende at udveksle erfaringer med kollegaer. Læreren må have en forholdsvis høj grad af handlefrihed. Fordi enhver undervisnings- og læringssituation grundlæggende er unik. Den har ofte noget uforudsigeligt over sig, øjeblikke hvor situationen ændrer alt det, der er planlagt, og hvor intuitionen overtager. Eleverne er forskellige, stoffet er forskelligt og lærerne er forskellige. Undervisning og læring må tilpasses den aktuelle situation, og derfor må spørgsmålene altid være: Hvordan lærer akkurat disse elever bedst muligt i denne situation? Hvordan kan undervisningen tilrettelægges på en god måde? Undervisningen byder på så mange udfordringer og forskellige situationer, at læreren aldrig bliver udlært, men hele tiden må søge nye udfordringer og lære nyt. Gennem udviklingsarbejde og samarbejde på det pædagogiske og didaktiske område bliver man bedre til at løse problemer og skabe et trygt og berigende undervisnings- og læringsmiljø til gavn for både lærere og elever. Fire lærerroller I det følgende beskrives fire forskellige lærerroller, som det vil være sundt og udviklende at spejle sig i. Overvejelserne er i første omgang rettet mod lærerne på Børkop Højskole, samt til HPU kursisterne under fremlæggelsen af projektet. 1) Du skal i første omgang prøve at udvælge den af lærerrollerne, som du ligner mest. Selvfølgelig påtager vi os ikke kun en lærerrolle, men har måske hentet lidt fra dem alle, men prøv alligevel at placere dig i en af dem og begrund, hvorfor det netop blev denne rolle, du genkender dig mest i. 2) Fortæl om og begrund hvilke andre lærertyper, du overvejede. 3) Lav en prioriteret rækkefølge af de forskellige lærerroller 4) Fortæl hvorfor du netop valgte denne rækkefølge.

9 Side 9 1) Skulptøren (Martin Hansen) Det er hans ansvar at sørge for at læring finder sted. Han tager hånd om læringsopgaven, den befinder sig hos ham, og han præsenterer den for eleverne. Denne præsentation er i sig selv vigtig for læringen. Han giver øvelser, kontrollerer og evaluerer. En vellykket time er, når han har nået at gennemgå det planlagte. Pensum er målet for arbejdet på holdet. Eleverne er forskellige, men det er ikke hans fejl at ikke alle er lige motiverede eller lige dygtige. Han gør sit for at støtte de svageste elever. Hans teoretiske forankring er i klassisk associationisme og moderne adfærdsforskning. Nøgleord: Formidling, myndighed, kontrol og lærercentreret. Læreren sætter ved sin præsentation spor i eleverne, der får deres læringsadfærd korrigeret.

10 Side 10 2) Entertaineren (Elisabeth Gram) Samme teoretiske grundlag som skulptøren, men hun tager ikke elevernes interesse og motivation for givet. Det er en nødvendig del af lærerens opgave at skabe interesse for læringsopgaven og motivere den. Lærerens opgave er formidlerens, eleven er passiv. Det kræver skuespillerkunst at være lærer. En god lærer er en, der kan gøre stoffet let fatteligt for eleverne. En vellykket time er, når hun har formået at engagere eleverne og de har haft det sjovt. Der er en slags forventningsrum mellem klassen og hendes scenefremtræden. Nøgleord: Engagement, perspektiv, dramatisering, forklaring og underholdning. Det er vanskeligt at finde teoretiske begrundelser i læringsforskning for ideen om, at man som lærer gennem sin egen tilrettelæggelse af stoffet kan spare eleverne for læringsarbejdet. Elisabeth Gram er mange elevers favorit.

11 Side 11 3) Træneren (Robert Vangen) Lærestoffet er i centrum, og lærerens opgave er at præcisere opgaven, demonstrere teknikker, give nuanceret feed-back og være evaluator. Eleverne skal selv gøre læringsarbejdet, resultatet er det arbejde hver enkelt elev gør. Konkurrence kan bidrage til motivation og arbejdslyst, men den enkeltes fremskridt i forhold til dennes forudsætninger er vigtigst. En vellykket lærer er en, som har sat eleverne i gang med læringen og kan trække sig tilbage. Nøgleord: Kammeratskab, planlægning, egenaktivitet, støtte og feedback. Begrundelserne hentes i kognitiv læringsforskning og aktivitetspædagogik. Feed-back- teknikkerne hentes fra idræt.

12 Side 12 4) Arbejdslederen (Eva Mortensen) Individet er i centrum. Eva er en god leder, som viser interesse for alle forhold, der indvirker på eleverne i arbejdssituationen. Hun organiserer, skaber et trygt arbejdsmiljø og forventer, at hver enkelt elev gør sit bedste. Holdet er en arbejdsplads og klassen et team, hvor lærerens opgave er at forbedre effektiviteten af arbejdet på holdet. Læringsprocessen må være så gennemsigtig som muligt for eleverne. Eva bruger megen tid på at forklare og begrunde arbejdet. Hun er åben for forslag fra eleverne, hun prøver sig frem og er pragmatisk. Nøgleord: Kommunikation, information, samarbejde, målbevidsthed og effektivitet. Hun har samme teoretiske grundlag som træneren men med bidrag fra erhvervslivet; bl.a. samarbejdsforskning og effektivisering. Kommunikationsaspektet er hentet fra kognitiv læringsforskning og socialpsykologi. Formål med den norske undersøgelse

13 Side 13 Et af formålene ved at udvikle disse lærertyper, var at kunne give en helhedsbeskrivelse af lærerens virksomhed i undervisningsrummet. De har været benyttet som grundlag for observationer i undervisningslokalet på forskellige linjer i den videregående skole, og de har været brugt som vurderingsskema både for egenvurdering, og for at eleverne skal kunne give deres vurdering af lærerrollen. I store træk var der enighed om rækkefølgen af disse fire: Det er træneren og arbejdslederen, som man foretrækker og ønsker sig, men traditionen og systemet trækker i retning af skulptøren. I et vurderingsskema skulle man fordele 10 krydser for at få den lærerprofil, som er den ideelle. Ved en videregående skole gav lærere og elever omtrent identiske profiler: Lærere Elever Træneren Robert Vangen 4,74 4,49 Arbejdslederen Eva Mortensen 3,12 3,08 Entertaineren Elisabeth Gram 1,50 1,88 Skulptøren Martin Hansen 0,74 0,64 Til forskel fra højskolerne, er de undersøgte skoler eksamensskoler, men da vi også ønsker, at undervisningen og læringen sætter spor, er undersøgelsen relevant for højskolerne i Danmark. Den professionelle lærer De fire prototypiske lærer-roller er forsøgt beskrevet som levende mennesker, ikke karikaturer, men sådan at forskellige teoretiske forankringer fra erhvervet kommer til udtryk. De søger alle ud fra forskellige udgangspunkter at gøre et godt job. Skulptøren og entertaineren dominerer norsk skole, men idealet er snarere træneren og arbejdslederen. Trænerens situation er særlig velegnet til at illustrere læringssituationen: Træneren kan nok træne hårdt, men det er eleven, der skal udføre øvelserne. Læreren kan lægge tilrette for andres læring, men han/hun kan aldrig lære for eleven. Modellerne arbejdslederen og træneren er hentet fra erhvervs- og idrætslivet, fordi man her har taget forskning i brug for at løse læringsproblemer.

14 Side 14 Overvejelser Overvejelserne er rettet til lærerne på Børkop Højskole, samt til HPU kursisterne under fremlæggelsen af projektet. 1) Overvej og diskuter om jeres undervisning med fordel kan blive inspireret af træneren og arbejdslederen. 2) Giv et eksempel fra den daglige undervisning, hvor det kunne lade sig gøre. 3) Ville du være interesseret i, at en kollega overværede din undervisning, og bagefter gav dig konstruktiv respons? 4) Kunne du tænke at overvære kollegas undervisning og derefter give respons?

15 Side 15 Innovation Der er mange elementer, der kan tages i brug i undervisningen, men det kræver viden, mod og kreativitet. Mange lærere vil gennem årerne udvikle deres egen gennemprøvede undervisningsstruktur, og er derfor ikke motiveret for at ændre eller revurdere deres praksis. Men det er både synd for eleverne og dem selv. Der er sket meget i forskningen inden for det pædagogiske område de sidste 20 år, som det er vigtigt at kende til og bruge i det omfang, det beriger undervisningen. På læringsområdet er det spændende, hvad den moderne hjerneforskning har været med til at klargøre. Hjerneforskning og læring På HPU-kurset på Køng Idrætshøjskole fortalte professor Knud Illeris fra Syddansk Universitet meget engageret om den nyere hjerneforskning og dens betydning for forståelsen af læringsprocessen. Han tog udgangspunkt i sin tese om, at læringen altid vil omfatte tre integrerede dimensioner, der kan betegnes som den kognitive, den psykodymaniske og den socialt-samfundsmæssige dimension. Gennem den kognitive dimension udvikles viden, færdigheder, forståelse og i sidste ende mening og funktionalitet. Gennem den psykodynamiske dimension udvikles følelses- og motivationsmønstre, holdninger og i sidste ende sensivitet. Gennem den socialt-samfundsmæssige dimension udvikles indlevelses-, kommunikations- og samarbejdspotentiale og i sidste ende socialitet. Læringens resultater oplagres som dannelser i centralnervesystemet, der kan betegnes som skemaer eller psykiske mønstre. Det er afgørende, at læringens resultater skal være strukturerede, for at de kan fastholdes. Struktureringen skabes på fire forskellige måder i hjernen, og der er stor forskel på, hvor meget energi de enkelte måder kræver. Kumulativ eller mekanisk læring Denne læringsform drejer sig om en isoleret dannelse, noget nyt der ikke hænger sammen med noget andet. Den forekommer hyppigst i de første leveår, senere kun i specielle situationer, hvor det ikke har nogen meningsmæssige eller personligt betydende sammenhænge. Det kan være et telefonnummer, pinkode og lignende. Kræver ikke meget energi.

16 Side 16 Assimilativ eller tilføjende Den tilføjende form er den mest almindeligste form for læring, hvor det nye knyttes til ved et allerede etableret skema eller mønster. Den læring der sker i almindelig undervisning. Det er nemt at huske sammenhængen, når man er fokuseret på det bestemte område, hvorimod det er svært at benytte læringen på andre områder og sammenhænge. Kræver en del energi. Akkomodativ eller overskridende læring Denne form for læring kræver, at man nedbryder dele af et eksisterende skema og omformer det, så det nye kan tilkobles. Det er meget energikrævende, da man skal erkende, at det nye er så væsentligt, at andet må ændres. Men brydes grænserne flere steder, kan den nye læring bruges i det store perspektiv. Transformativ eller ekspansiv læring Der er her tale om vidtgående læringsform, der medfører personlighedsmæssige ændringer, som påvirker alle læringsformerne. Typisk fremkaldet af en personlig krisesituation. Det kræver mange ressourcer og megen energi. Jeg vil ikke uddybe dette område mere, men har taget det med, fordi det har betydning for vores opfattelse af læring. Det giver også en forståelse af, hvorfor vi nogle gange møder blokeringer, aggressiv adfærd, manglende motivation og energi i en helt almindelig undervisningssituation. Men den væsentligste grund er, at det danner grundlag for mine tanker om en meget struktureret undervisningsform, som jeg vil kalde mappetænkning. Mappetænkning

17 Side 17 Inspirationen til disse tanker er dels kommet fra den procesorienterede undervisningsmetode, dels fra opbygningen af mapper på computeren. At jeg begyndte at tænke i disse baner skyldtes, at mange elever gav udtryk for, at undervisningen var super god, men de havde svært ved at huske det, de havde lært. Og senere, når de kom i tanker om, at de vist nok havde skrevet nogle noter ned om det emne, kunne de ikke finde noterne. En klar tendens til at det hele blev rodet sammen i en stor pærevælling, som det var svært at bruge til noget. Derfor begyndte jeg at tænke over, hvordan det væsentlige for den enkelte fra undervisningen kunne blive både husket, og senere nemt kunne findes frem. Jeg er slet ikke færdig med arbejdet, og metoden er heller ikke afprøvet i konkret undervisning, så den har ikke stået sin prøve endnu. Men jeg vil alligevel lægge det frem, som jeg indtil nu er kommet frem til, så må vi se, hvor mange der vil føre det ud i livet eller inkorporere dele af metoden. For at illustrere mappetækningen til konkret brug i undervisningen, laver jeg et tænkt eksempel med eventyr som tema. Selvfølgelig kan alle andre temaer og undervisningsforløb bruges i stedet for.

18 Side 18 Eventyr Krosture eventyr Anekdoter Ukendt forfatter Folke eventyr ukendt forfatter Ting eventyr H.C. Anderssen Kunst eventyr Kendt forfatter Store Claus og Lille Claus Lindormen Synålen Den grimme ælling Logbog Logbog Logbog Logbog Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Noter Noter Noter Noter Logbog Logbog Logbog Logbog Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Noter Noter Noter Noter Svinedrengen Logbog Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Noter

19 Side 19 Læringspotentiale i mappetænkning Mappetænkningen er tænkt som en logisk strukturering med en individuel tilgang, som øger muligheden for perspektivrig læring. Det vil være enklest at arbejde med, hvis eleverne har computer med til undervisningen, men det kan også lade sig gøre med håndskrevne noter, bare eleverne er forberedt på metoden, så der altid er plads til at skrive logmappens sætning før noterne. Her vil det være en fordel, hvis eleven laver en indholdsfortegnelse, hvor logmappe-sætningerne også står. Metoden er tænkt som et muligt bindeled mellem den (Assimilativ) tilføjende læring og den (Akkomodativ) overskridende læring. Jeg er godt klar over, at det ikke vil lykkes i alle forløb, men jeg tror, at der er mange styrker i mappetænkningen, hvis den bliver brugt konsekvent. Rent praktisk kunne hver lektion afslutte med, at der var 5-10 minutter til med få ord at skrive i logmappen, hvad eleven særligt tager med sig fra denne lektion. Denne logmappe er så indgangsmappen til noterne fra lektionen. (Se illustrationen) Hvis læreren bruger mappetænkningen i den didaktiske forberedelse, vil det af sig selv skabe en god struktur, og eleven og læreren føres ind i de samme tankebaner. Jeg vil fremhæve nogle af de andre fordele, jeg ser i mappetænkningen: Det særlige fra lektionen i logmappen brænder sig på en særlig måde ind i hukommelsen. Logmappen vil knytte til ved og åbne for erindringsmappen, som findes i notemappen med de udførlige noter fra undervisningen. Nogle af udsagnene i logmappen vil være overskridende læring, som derfor vil kunne bruges i helt andre sammenhænge. Det vil altid være givende at gennemtænke det, der lige er blevet undervist om. Skærper opmærksomheden, når man ved, at man skal sammenfatte det personligt betydningsfulde i nogle få ord til sidst. Eleven vil blive opmærksom på konstruktiv respons på undervisningen. Det personligt betydningsfulde ligger lige under overfladen. Holder fokus på stoffets indhold. (gælder både lærer og elev)

20 Side 20 Bruger hjernens måde at associere på. Fremmer reflektering En mini-evaluering Hvis læreren en gang i mellem samler logmapperne sammen, giver det en god baggrund for at vurdere sin egen undervisning. Større fokus om stoffet fra elever med computer. Min kollega Erik Holmgaard er med på at prøve mappetænkningen i de fire sidste lektioner i sin undervisning i Apostlenes Gerninger. Derved får eleverne og Erik mulighed for at relatere til det hidtidige undervisningsforløb og vægte dem op imod hinanden. Både Eriks og elevernes respons vil indgå i rapporten. Jeg vil selv være med i den sidste lektion, hvor både eleverne jeg kan komme med kommentarer og stille spørgsmål. Erik vil på lærermødet den 1. maj, hvor jeg skal fremlægge udviklingsprojektet for kollegaerne, fortælle om undervisningsforløbet med udgangspunkt i mappetænkning. Elevernes logmappeord vil også komme med i rapporten. Andre undervisningsmetoder Der findes mange kendte og gennemprøvede undervisningsmetoder, som dog ikke skal bruges uden at overveje om, det er den optimale metode i den aktuelle situation. Derfor vil jeg kort gennemgå fordele og ulemper ved nogle af de kendte undervisningsmetoder, samt introducere nogle nye. anderledes og kreative muligheder. Forelæsning Forelæsningen er i stand til at formidle meget store mængder information. Men for at denne undervisningsform kan blive til læring, kræver det motiverede elever, høj motivation, stor koncentrationsevne og lang træning fra både lærerens og elevernes side. Forelæsningsformen er god, når man ønsker at indføre eleverne i et nyt stofområde eller sætte fokus på særlige problemer, som eleverne ikke har forudsætninger for at kunne identificere sig med. Forelæsningen skulle i princippet give alle en fælles baggrund, men da ikke alle elever er motiverede, koncentrerede eller har intellektuel kapaci-

21 Side 21 tet til at følge med til denne form for undervisning, opnås det ønskede resultat ikke. På nogle er undervisningsformen passiviserende og trættende. Desuden kan den give underviseren en falsk tryghed, fordi han fejlagtigt tror, at alt det, han har sagt, også er blevet lært af eleverne. Forelæsningen bør fortsat bruges, men læreren skal blot være klar over svaghederne og derfor så vidt muligt kombinere forelæsningsformen med andre undervisningsmetoder. Seks ting som er vigtige forudsætninger for en vellykket forelæsning: Forelæsningen skal være båret af en klar disposition. Eleverne bliver i starten af undervisningen præsenteret for sagen og de væsentlige punkter i dispositionen, så de har mulighed for at overskue helheden og sætte enkeltdelene ind i den. Læreren skal enten aflevere disposition eller et ekstrakt af forelæsningen før eller efter lektionen. Der skal være indlagte pauser. Pauser er vigtige for at kunne konsumere stoffet og for at strække benene, summe med sidemanden eller til personlig eftertanke. Sproget skal være klart og tydeligt. Forberedelsen skal være grundig, så tankens klarhed smitter af på sproget. Ikke for lange og indviklede sætninger. Ikke mumle eller råbe op. Godt at få en kollega til at lytte med og give konstruktiv kritik. Øjenkontakt. Læreren må ikke være for bundet af at se ned i manuskriptet. Ved at se eleverne får underviseren en god feedback og eleverne føler sig set og mødt. Der bør bruges audiovisuelle hjælpemidler. Der er større sandsynlighed for læring, hvis stoffet ikke kun bliver hørt, men også bliver set. En tegning, maleri, punkter på tavlen, klip fra TV-udsendelser mm. Stoffet skal være i centrum, ikke læreren selv. Forelæsningen er ikke underholdning eller et one-man-show, hvor det gælder om at score billige point hos eleverne med smarte bemærkninger og jokes på stribe. Humor og selvuhøjtidelighed er godt; men læreren står der ikke for at bringe sig selv, men sit stof i fokus. Rummet

22 Side 22 Det kunne være spændende at eksperimentere med indretningen af lokalet, så det passer til undervisningsmetoden. Det var en revolution, da man i 60 erne brød med den almindelige skoleklasse-indretning og opfandt hestesko-opstillingen. Siden er der jo ikke sket så meget på det område. Hvorfor ikke udtænke helt nye opstillinger, som fremmer den undervisningsform, man har valgt. Det kunne være at sidde i små grupper ved bordene stille stole op på række uden borde bevidst at isolere hver enkelt elev flytte alle borde og stole ud til væggen, og bruge gulvet til undervisningen. Sedler på gulvet elever to og to den ene bestemmer og spørger, den anden svarer. Katten Frit Hanen Familien Ællingen Svanerne

23 Side 23 Eks. nr. 2: Formuler et problem og spørg dem i inderkredsen efter tur om deres svar på spørgsmålet. F.eks.: Hvorfor finder den grimme ælling sig i at blive mobbet? Efter en runde bytter man pladser. Problem - spørger Problemknusere Svar Eks nr. 3: I hvert hjørne er der modsatrettede påstande, så eleverne skal placere sig efter deres egne holdninger. Derefter skal de argumentere for deres mening, og hele tiden er det tilladt at skifte holdning/placering. A) 1) Mobning kan ikke undgås 3) mobning må ikke finde sted B) 2) Den mobbede er selv skyld i det 4) skylden ligger altid hos dem der mobber Audiovisuelle hjælpemidler44 4

24 Side 24 De audiovisuelle hjælpemidler må ikke komme til at skygge for stoffet, derfor skal de bruges med omtanke. For læringen har det stor betydning, at både høre og synssansen bruges. Særlig fire fordele ved brug af de audiovisuelle hjælpemidler. Konkretiserer stoffet ved at gøre det synligt og/eller hørligt. Fastfryser information. Velegnet til at individualisere undervisningen, da nogle elever har store ører og andre store øjne. Jo flere sanser der appelleres til, desto større chance er der for, at nogen får noget ud af det. Godt med afvekslingen. Almindelige av-midler Tavlen Tavlen er velegnet til al form for undervisning. God til dispositioner, hovedpointer, vigtige sætninger, figurer og modeller. Fordel at man kan viske ud. Pas på at tavlen ikke bliver rodet, del gerne tavlen i felter. Skriv store og læselige bogstaver. Store tegninger og modeller så alle kan se dem. Megen tekst og indviklede modeller bør udleveres på papir. Man bør ikke tale, mens man skriver på tavlen. Kan nogle gange være en fordel at skrive noget, inden eleverne kommer. Overheadprojektor Overheadprojektor har den fordel, at man kan skrive på den uden at vende ryggen til eleverne. Kan have forberedt teksterne, billederne, tegningerne, illustrationer, disposition og meget andet, og har mulighed for at vise det lidt efter lidt. Kan fotokopiere kunstværker, kort eller billeder. Klarhed, enkelhed og oversigtbarhed er vigtige kvaliteter ved alle former for avmidler. Ting Rumlige genstande, som enten konkret eller symbolsk anskueliggør ting fra undervisningen. Kan også være skulpturer, udstoppede dyr, gamle genstande mm. Levende billeder Filmklip og tv-indslag kan gøre ting, handlingsforløb, situationer og problemstillinger nærværende, men må ikke fylde for meget. Det må ikke

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole

Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber. En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby. v/ Ryslinge Innovationshøjskole Rudme-modellen : fra idemøder til kaffeklubber En metode til kickstart af innovativ kultur i enhver landsby v/ Ryslinge Innovationshøjskole RUDME-MODELLEN - introduktion I den lille landsby Rudme har man

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil

Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Arbejdspakke 2.2 For deltagere i organisationens læringstilbud Spørgeskemaundersøgelse til beskrivelse af deltagernes

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S

Formidling og kommunikation for ledere - MBK A/S Kan andre forstå, hvad du mener? Kan du få dem med på dine ideer? Kan du overbevise dem? Har du gennemslagskraft? Som leder, chef, souschef eller projektleder skal du kunne tage initiativ, fortolke, sætte

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Elevens egen vurdering /evaluering

Elevens egen vurdering /evaluering Elevens egen vurdering /evaluering Inerisaavik Vurdering ved hjælp af portfolio Vurdering af elevpræstationer Elevens egen vurdering /evaluering Møder med eleven i centrum Dette hæfte er et ud af en serie

Læs mere

Det vi gør godt og gerne vil kendes på

Det vi gør godt og gerne vil kendes på TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation

Kvalifikationsprofil for Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Side 1 af 6 KVALIFIKATIONSPROFIL Bacheloruddannelsen i Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation med et fremmedsprog som hovedfag og international marketing som bifag Indholdsfortegnelse: 1.

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Gode studievaner på hf

Gode studievaner på hf Gode studievaner på hf Indholdsfortegnelse Forord... side 2 Kulturen på VUC... side 3 Vær aktiv... side 4 Lav en arbejdsplan... side 4 Find din læringsstil... side 5 Ting tager tid... side 6 Sprogets koder...side

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Bliv MasterMentor i Motivation

Bliv MasterMentor i Motivation Er du klar til at skabe overskud, motivation og målbare resultater? Bliv MasterMentor i Motivation Praksisuddannelsen for dig, der vil gøre en forskel for mennesker! JobEdu s MasterMentor uddannelse i

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring

HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring HVAD GIVER DIG LYST TIL AT LÆRE? Undersøgelse af danske skolebørns lyst til læring Hvad giver dig lyst til at lære? Analyse af danske skolebørns lyst til læring 1. BAGGRUND Vi giver ordet til skolebørnene

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge

Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Dialogmøde om TrivselOP - alt hvad du skal bruge Denne manual kan bruges af lederen eller arbejdsmiljøgruppen, alt efter hvordan I fordeler opgaven. Indholdsfortegnelse Før dialogmødet: Tjekliste til din

Læs mere

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk

Dansk natur-teknikundervisning. på engelsk VIA University College 45 Dansk natur-teknikundervisning på engelsk Tekst og fotos: Lise Knattrup og Rikke Vestergaard, lærere Det er på mange måder en helt almindelig onsdag. Rikke, 2.b s natur- og tekniklærer,

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Assertiv kommunikation hos os

Assertiv kommunikation hos os Assertiv kommunikation hos os Formål: Varighed: Deltagere: Formålet med øvelsen er at introducere en virksom tilgang til kommunikation, der kan styrke den enkeltes evne til og mod på at udtrykke følelser,

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender

1 Vi har valgt at bruge betegnelsen mennesker, da IUP en har en stor og ikke homogen målgruppe. IUP en henvender Lærervejledning til det interaktive udtaleprogram Til underviser På denne side vil du kunne få et hurtigt overblik over, hvad vores interaktive udtaleprogram er, og hvad programmet kan bruges til. På siderne

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm

Kom godt fra start. - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen. Dorthe Holm Kom godt fra start - inklusion af børn med ADHD i folkeskolen Dorthe Holm Tekst: Dorthe Holm, pædagogisk vejleder, børnehaveklasseleder v/ Centerklasserne Højvangskolen, d.holm@pc.dk Udgivet af centerklasserne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten

LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE. Kursus for undervisere i Skoletjenesten LÆRING, MOTIVATION OG KLASSELEDELSE Kursus for undervisere i Skoletjenesten Formen på eftermiddagen Vekslen mellem formidling og diskussion Vekslen mellem oplæg og dialog Vekslen mellem generelle metoder

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE

KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE KNUDSØSKOLEN, EN LYS OG RUMMELIG SKOLE Knudsøskolen er den ene af Ry s to folkeskoler, beliggende ved kanten af Knudsø og omgivet af store grønne arealer. Skolen har 140 elever og er 1-sporet til og med

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S

Præsentationsteknik 3 dage - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at komme med oplæg på møder, præsentere

Læs mere

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse

Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse Guide til den gode lektionsplan Udarbejdet til brug på Voksenpædagogisk Grunduddannelse 2 Denne guide er udarbejdet af: BRMST Eva-Marie Lillelund Nielsen, BRTS Til brug på: Voksenpædagogisk Grundkursus

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis

Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer Lær at lære og huske mere effektivt Strategi og forretningsudvikling i praksis Rådgivende salg styrk dine salgskompetencer 11.-12. august 2014 Lær at lære og huske mere effektivt 25. september 2014 Strategi og forretningsudvikling i praksis 27.-28. oktober 2014 Styrk din personlige

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Konflikter og konflikttrapper

Konflikter og konflikttrapper Konflikter og konflikttrapper Konflikter er både udgangspunkt for forandring og for problemer i hverdagen. Derfor er det godt at kende lidt til de mekanismer, der kan hjælpe os til at få grundstenene i

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM

TRUE NORTH S LÆRINGSSYSTEM Kompetenceudvikling indenfor klasserumsledelse, relationsopbygning og levering af faglighed, så alle lærer med engagement og glæde. Dette kursus kobler al den vigtigste og bedste viden vi har om læring,

Læs mere

Vision for læring og dannelse

Vision for læring og dannelse 13-32036 / April 2014 Børn og Unge Svendborg Kommune Indledning Udvalget for Børn og Unge har beskrevet deres vision for læring og dannelse i Svendborg Kommune. Visionen er en ledestjerne, som arbejdet

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S

Præsentationsteknik for advokater - MBK A/S Drukner dit budskab i faglige petitesser eller manglende struktur? Lader du nervøsiteten overtage, når du stiller dig op foran mange mennesker? Vil du blive bedre til at fremlægge sager på møder, præsentere

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Beskrivelse af projektet.

Beskrivelse af projektet. Pædagogisk værksted Beskrivelse af projektet. I det pædagogiske værksted arbejder vi med parallelforløb, hvor læreren står for undervisningen, og vi som pædagoger har fokus på vores egen faglighed. Vi

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Drama som pædagogisk metode til trivsel

Drama som pædagogisk metode til trivsel Drama som pædagogisk metode til trivsel 9 dramaworkshops á 2 dage på 9 skoler fordelt på: Region Hovedstaden Sønderbro Skole Risbjergskolen Hedelyskolen Region Syddanmark 4kløverskolen Issøskolen Rinkenæs

Læs mere

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol

Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Undervisning af frontpersonale i tidlig opsporende samtale om alkohol Sund By Netværket Anne Mette Skovsen ams@promentum.dk Tel: 2093 3515 Formiddagens program Lidt om gode processer Nogle teknikker, der

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til.

At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som de vil undersøge nærmere og stille relevante spørgsmål til. Læseplan - projektarbejde Klasse Mål Indhold 0.-3. Problemformulering: At eleverne udvikler deres evne til at undres. At eleverne indenfor et afgrænset tema har erfaringer med at udvælge et område, som

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Læreplaner for vuggestuen Østergade

Læreplaner for vuggestuen Østergade Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,

Læs mere