Forsidemaleri af Anders Lind, Tændt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forsidemaleri af Anders Lind, Tændt"

Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Forsidemaleri af Anders Lind, Tændt Undervisning, didaktik og læring Indledning 3 Ungdomskulturen 3 Samfundskrav 5 Højskolerne 5 Undervisning 6 Den gode underviser 7 Didaktik 7 Fire lærerroller 8 Skulptøren 9 Entertaineren 10 Træneren 11 Arbejdslederen 12 Overvejelser 14 Innovation, hjerneforskning og læring 15 Mappetænkning 17 Forelæsning 20 Rummet 22 De audiovisuelle hjælpemidler 24 Sanserne 26 Samtaleundervisning 26 Diskussion 28 Samtalepauser 28 Gruppearbejde 28 Individuelt arbejde 29 Udviklingsmuligheder 30 Litteraturliste 31 Migrantmenigheder i Danmark 33

3 Side 3 Didaktik, undervisning og læring i højskolen Indledning Det er umuligt at generalisere, men der er for mig at se sket en udvikling i højskolen, hvor højskolebevægelsen har bevæget sig fra at være et dannelses- og uddannelses- hjem, over i 70 erne at tænke progressivt og kollektivt, til i dag at være mere en individuel oplevelses- og dannelsesinstitution. Målgruppen er også gradvist blevet udvidet fra oprindeligt de unge mellem år på længere kurser til en satsning på alle aldersgrupper, med særlig vægt på de unge og ældre til de længere kurser og kortkursustilbud til alle aldersgrupper. Der, hvor højskolen har størst betydning samfundsmæssigt, er de lange kurser, hvor det fortrinsvis er de unge mellem 18 og 29 år, der prioriterer et tre til fem måneders højskoleophold. Kostskoleformen er unik i dannelses- og undervisningsforløbet. Hvis højskolerne frit kunne vælge deres elever, er jeg overbevidst om, at de fleste ville satse på de lange kurser med de unge elever. Det er her de store muligheder og perspektiver er, men det er også denne aldersgruppe, der i de senere år har valgt det lange højskoleophold fra. Derfor vil jeg, inden jeg går over til selve temaet om didaktik, undervisning og læring i højskolen, rette fokus på de unge. Ungdomskulturen Kendskab til ungdomskulturen er afgørende for højskolernes fremtid, både på den didaktiske forberedelse og læringsprocessen. Derfor vil jeg kort præcisere nogle tendenser i ungdomskulturen, som er nødvendige at agere ud fra. Da vi på HPU-kurset skulle sætte et til to ord på de unge, vi kendte fra højskolerne, kom kompleksiteten tydeligt frem: Kompetente festaber Målrettede forvirrede Ansvarlige dovne Fællesskabssøgende individualister Interesserede svære at engagere Pressede søgende Selvbevidste sårbare

4 Side 4 Europæisk undersøgelse I en stor europæisk undersøgelse, hvor et af spørgsmålene var: Hvad er vigtigt i livet? Var hovedparten af svarene centreret omkring de unges egen følelse og oplevelse: At komme ud at rejse At jeg gør det, jeg har lyst til At jeg har det godt At jeg er lykkelig At drømmene går i opfyldelse Dansk undersøgelse Denne europæiske undersøgelse falder godt i tråd med en anden undersøgelse, som Centeret for Ungdomsforskning stod for i Danmark, men hvor emnet var De unges forventninger til sig selv. Her var de dominerende svar: Jeg bør være lykkelig Spændende sex- og privat-liv More mig Se godt ud Mulighed for at købe alt muligt Få den rigtige uddannelse og det rigtige arbejde Gøre en forskel Når det gælder arbejdslivet, er de unge klare i deres udmeldinger. De ønsker ikke at arbejde for arbejdets skyld eller kun for at tjene penge. De ønsker ikke: Rutinepræget arbejde Langsomme og kedelige processer Hierarkier Endeligt valg Men de ønsker: Godt socialt miljø Synlighed i arbejdet og blandt kollegaer Klare uddannelsesperspektiver hele tiden Fokus på den enkelte Bekræftelse af egen identitet

5 Side 5 Samfundskrav Over for disse klare ønsker fra de unge, er der et pres på de unge fra forskellige sider. Samfundet står med nogle konkrete opgaver, som ikke opfylder de unges ønsker og drømme, men som skal løses. Hvis de unge ikke frivilligt vælger efter de behov, som samfundet har, må de presses/lokkes økonomisk, prestigemæssigt, med godt socialt fællesskab, det at gøre en forskel og meget andet som appellerer til de unge. Allerede i grundskolens klasse arbejdes der målrettet med en uddannelsesplan, så børnene tidligt kan spores ind på uddannelser, der efterspørges, så de uden fumleår kan begynde at bidrage til samfundsøkonomien. Med denne materialistiske tilgang til tilværelsen er det måske ikke så svært at forstå de unges kompleksitet. På den ene side overskud og drømme og på den anden side usikkerhed og en barsk virkelighed. Hvis tilværelsen ikke tilbyder andet end bristede drømme og øjebliksglæder bundet op på egen skabt betydning, så er meningsløshed og usikkerhed daglige erfaringer. Højskolerne Ind i disse komplekse problemstillinger tilbyder de fleste højskoler undervisning og læring på et værdigrundlag, som bevarer fokus på de bløde menneskelige og metafysiske værdier uden at negligere virkeligheden. For mig har det været af stor betydning at læse den kristne svenske samfundsanalytiker Magnus Malm, som i sin bog Fodtrin i glastrappen ser på konsekvenserne af at fokusere alene på en materialistisk tilgang til tilværelsen. Han skriver: Gennem det store nej til GUD synes mennesker at have opbrugt hele deres evne til at sige nej: Der kan ikke længere opretholdes nogen grænse. Vi arbejder aldrig nok Tjener aldrig nok Ejer aldrig nok Ved aldrig nok Er aldrig tilstrækkelig raske eller smukke nok Får aldrig tilstrækkelig stærke oplevelser Bliver aldrig beundret nok Får aldrig tilstrækkelig magt

6 Side 6 Et bundløst slaveri i egne projekter i at realisere vor egen drøm. Højskoleophold Højskolerne har virkelig et fantastisk aktuelt tilbud ind i en samfundsudvikling, som på mange måder ofrer menneskelige behov og hensyn på materialismens alter. Højskolernes værdigrundlag, de engagerede lærere, fællesskabet og kostskoleformen skaber mulighed for en undervisnings-, lærings- og dannelsesproces, som kan give de unge en ballast, der både får afgørende indflydelse på deres egen tilværelse og i særdeleshed på deres samfundsengagement. Det store spørgsmål for højskolerne bliver: Hvordan kan vi kommunikere de unges uerkendte behov ud, så de også ser værdien i tilbuddet og ikke mindst, så de virkelig prioriterer højskoleopholdet højt. Undervisning Nu vil jeg vende mig imod de unge, der har prioriteret et langt højskoleophold. Her er det selvfølgelig vigtigt, at de også får meget med fra deres tid på højskolen. I det følgende vil jeg fokusere på en side af alt det, de møder under et højskoleophold. Ikke fordi jeg mener, at det altid er det vigtigste, de får med, men fordi undervisningen og læringen i undervisningen ikke er afsluttet efter de fem måneder. Erkendelsen og læringen fortsætter og danner fundament for deres fremtidige udfordringer og stillingstagen. Derfor er det så vigtigt, at undervisningen ikke fremmer passivitet og manglende engagement. Løgstrup siger det tankevækkende: Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. Autenticitet

7 Side 7 Efter at autoriteterne stod for fald efter ungdomsoprøret i 60 erne og 70 erne, så er autenticiteten i lærerrollen blevet afgørende. Hvis der opstår konflikt mellem det, der bliver sagt og lærerens eget liv, mister læreren sin troværdighed hos eleven. Det lægger et stort pres på læreren, for det er utænkeligt, at læreren ikke på et eller andet tidspunkt kommer i konflikt med sit eget budskab. Når eleven opdager det, kræves læreren øjeblikkeligt til regnskab. Nu er det ikke sådan, at de unge kræver fuldkommenhed, da de selv ser deres egen ufuldkommenhed. Men hvis vi bortforklarer og dækker over vores ufuldkommenhed, bliver vi både latterlige og utroværdige. Det betyder ikke, at vi konstant skal vise vore fejl frem, men at vi både vedgår dem over for os selv og i nødvendigt omfang over for andre mennesker. Derfor er det ikke afgørende at være fuldkommen, men at være redelig. Den gode underviser Per Fibæk Laursen nævner i sin bog Den autentiske lærer syv egenskaber, som han har set hos ca. 50 lærere, som andre har karakteriseret som gode lærere. Vil noget Repræsenterer sit stof Respekterer modtagerne Har rammer, der understøtter det, læreren vil Har gode kollegaer Har faglig kompetence Tager vare på sin egen udvikling Didaktik Det kan være udbytterigt en gang i mellem at træde et par skridt tilbage, stoppe op og gennemtænke ens egen undervisningsform. I det daglige er der ikke så meget tid, så hvis det skal have en effekt i det daglige arbejde, er det nødvendigt at afsætte tid til refleksion, debat og øvelser. Da det er et meget følsomt emne at tage ærligt og redeligt op i kollegafællesskabet, er det vigtigt på forhånd at tale om det givtige ved åbenhed, fortrolighed og innovation. Ofte er læreren alene i undervisnings situationen og får som sådan ikke en kvalificeret respons. Eleverne er enten for flinke eller for grove, og få af eleverne har den fornødne viden og erfaring til at give perspektiveret og kvalificeret respons. Det gør det ikke bedre, at mange lærere også sidder alene under forberedelsen, og derfor har fokus på stoffet, og ikke bliver

8 Side 8 didaktisk og pædagogisk inspireret af andre end sig selv. Så er det for let at tage noterne fra sidste gang, stoffet blev gennemgået, og så fyre det af en gang til, selv om det måske er for tiende gang. Overlegenheden i viden kan skabe en fascination hos eleverne, som bærer igennem, men det kan også skabe passivitet og manglende læring. Vi er forskellige som lærere og mennesker, så der findes ikke én måde, der er den eneste rigtige måde at undervise på, men vi kan alle lære noget om håndværket i undervisningen, og det er udviklende at udveksle erfaringer med kollegaer. Læreren må have en forholdsvis høj grad af handlefrihed. Fordi enhver undervisnings- og læringssituation grundlæggende er unik. Den har ofte noget uforudsigeligt over sig, øjeblikke hvor situationen ændrer alt det, der er planlagt, og hvor intuitionen overtager. Eleverne er forskellige, stoffet er forskelligt og lærerne er forskellige. Undervisning og læring må tilpasses den aktuelle situation, og derfor må spørgsmålene altid være: Hvordan lærer akkurat disse elever bedst muligt i denne situation? Hvordan kan undervisningen tilrettelægges på en god måde? Undervisningen byder på så mange udfordringer og forskellige situationer, at læreren aldrig bliver udlært, men hele tiden må søge nye udfordringer og lære nyt. Gennem udviklingsarbejde og samarbejde på det pædagogiske og didaktiske område bliver man bedre til at løse problemer og skabe et trygt og berigende undervisnings- og læringsmiljø til gavn for både lærere og elever. Fire lærerroller I det følgende beskrives fire forskellige lærerroller, som det vil være sundt og udviklende at spejle sig i. Overvejelserne er i første omgang rettet mod lærerne på Børkop Højskole, samt til HPU kursisterne under fremlæggelsen af projektet. 1) Du skal i første omgang prøve at udvælge den af lærerrollerne, som du ligner mest. Selvfølgelig påtager vi os ikke kun en lærerrolle, men har måske hentet lidt fra dem alle, men prøv alligevel at placere dig i en af dem og begrund, hvorfor det netop blev denne rolle, du genkender dig mest i. 2) Fortæl om og begrund hvilke andre lærertyper, du overvejede. 3) Lav en prioriteret rækkefølge af de forskellige lærerroller 4) Fortæl hvorfor du netop valgte denne rækkefølge.

9 Side 9 1) Skulptøren (Martin Hansen) Det er hans ansvar at sørge for at læring finder sted. Han tager hånd om læringsopgaven, den befinder sig hos ham, og han præsenterer den for eleverne. Denne præsentation er i sig selv vigtig for læringen. Han giver øvelser, kontrollerer og evaluerer. En vellykket time er, når han har nået at gennemgå det planlagte. Pensum er målet for arbejdet på holdet. Eleverne er forskellige, men det er ikke hans fejl at ikke alle er lige motiverede eller lige dygtige. Han gør sit for at støtte de svageste elever. Hans teoretiske forankring er i klassisk associationisme og moderne adfærdsforskning. Nøgleord: Formidling, myndighed, kontrol og lærercentreret. Læreren sætter ved sin præsentation spor i eleverne, der får deres læringsadfærd korrigeret.

10 Side 10 2) Entertaineren (Elisabeth Gram) Samme teoretiske grundlag som skulptøren, men hun tager ikke elevernes interesse og motivation for givet. Det er en nødvendig del af lærerens opgave at skabe interesse for læringsopgaven og motivere den. Lærerens opgave er formidlerens, eleven er passiv. Det kræver skuespillerkunst at være lærer. En god lærer er en, der kan gøre stoffet let fatteligt for eleverne. En vellykket time er, når hun har formået at engagere eleverne og de har haft det sjovt. Der er en slags forventningsrum mellem klassen og hendes scenefremtræden. Nøgleord: Engagement, perspektiv, dramatisering, forklaring og underholdning. Det er vanskeligt at finde teoretiske begrundelser i læringsforskning for ideen om, at man som lærer gennem sin egen tilrettelæggelse af stoffet kan spare eleverne for læringsarbejdet. Elisabeth Gram er mange elevers favorit.

11 Side 11 3) Træneren (Robert Vangen) Lærestoffet er i centrum, og lærerens opgave er at præcisere opgaven, demonstrere teknikker, give nuanceret feed-back og være evaluator. Eleverne skal selv gøre læringsarbejdet, resultatet er det arbejde hver enkelt elev gør. Konkurrence kan bidrage til motivation og arbejdslyst, men den enkeltes fremskridt i forhold til dennes forudsætninger er vigtigst. En vellykket lærer er en, som har sat eleverne i gang med læringen og kan trække sig tilbage. Nøgleord: Kammeratskab, planlægning, egenaktivitet, støtte og feedback. Begrundelserne hentes i kognitiv læringsforskning og aktivitetspædagogik. Feed-back- teknikkerne hentes fra idræt.

12 Side 12 4) Arbejdslederen (Eva Mortensen) Individet er i centrum. Eva er en god leder, som viser interesse for alle forhold, der indvirker på eleverne i arbejdssituationen. Hun organiserer, skaber et trygt arbejdsmiljø og forventer, at hver enkelt elev gør sit bedste. Holdet er en arbejdsplads og klassen et team, hvor lærerens opgave er at forbedre effektiviteten af arbejdet på holdet. Læringsprocessen må være så gennemsigtig som muligt for eleverne. Eva bruger megen tid på at forklare og begrunde arbejdet. Hun er åben for forslag fra eleverne, hun prøver sig frem og er pragmatisk. Nøgleord: Kommunikation, information, samarbejde, målbevidsthed og effektivitet. Hun har samme teoretiske grundlag som træneren men med bidrag fra erhvervslivet; bl.a. samarbejdsforskning og effektivisering. Kommunikationsaspektet er hentet fra kognitiv læringsforskning og socialpsykologi. Formål med den norske undersøgelse

13 Side 13 Et af formålene ved at udvikle disse lærertyper, var at kunne give en helhedsbeskrivelse af lærerens virksomhed i undervisningsrummet. De har været benyttet som grundlag for observationer i undervisningslokalet på forskellige linjer i den videregående skole, og de har været brugt som vurderingsskema både for egenvurdering, og for at eleverne skal kunne give deres vurdering af lærerrollen. I store træk var der enighed om rækkefølgen af disse fire: Det er træneren og arbejdslederen, som man foretrækker og ønsker sig, men traditionen og systemet trækker i retning af skulptøren. I et vurderingsskema skulle man fordele 10 krydser for at få den lærerprofil, som er den ideelle. Ved en videregående skole gav lærere og elever omtrent identiske profiler: Lærere Elever Træneren Robert Vangen 4,74 4,49 Arbejdslederen Eva Mortensen 3,12 3,08 Entertaineren Elisabeth Gram 1,50 1,88 Skulptøren Martin Hansen 0,74 0,64 Til forskel fra højskolerne, er de undersøgte skoler eksamensskoler, men da vi også ønsker, at undervisningen og læringen sætter spor, er undersøgelsen relevant for højskolerne i Danmark. Den professionelle lærer De fire prototypiske lærer-roller er forsøgt beskrevet som levende mennesker, ikke karikaturer, men sådan at forskellige teoretiske forankringer fra erhvervet kommer til udtryk. De søger alle ud fra forskellige udgangspunkter at gøre et godt job. Skulptøren og entertaineren dominerer norsk skole, men idealet er snarere træneren og arbejdslederen. Trænerens situation er særlig velegnet til at illustrere læringssituationen: Træneren kan nok træne hårdt, men det er eleven, der skal udføre øvelserne. Læreren kan lægge tilrette for andres læring, men han/hun kan aldrig lære for eleven. Modellerne arbejdslederen og træneren er hentet fra erhvervs- og idrætslivet, fordi man her har taget forskning i brug for at løse læringsproblemer.

14 Side 14 Overvejelser Overvejelserne er rettet til lærerne på Børkop Højskole, samt til HPU kursisterne under fremlæggelsen af projektet. 1) Overvej og diskuter om jeres undervisning med fordel kan blive inspireret af træneren og arbejdslederen. 2) Giv et eksempel fra den daglige undervisning, hvor det kunne lade sig gøre. 3) Ville du være interesseret i, at en kollega overværede din undervisning, og bagefter gav dig konstruktiv respons? 4) Kunne du tænke at overvære kollegas undervisning og derefter give respons?

15 Side 15 Innovation Der er mange elementer, der kan tages i brug i undervisningen, men det kræver viden, mod og kreativitet. Mange lærere vil gennem årerne udvikle deres egen gennemprøvede undervisningsstruktur, og er derfor ikke motiveret for at ændre eller revurdere deres praksis. Men det er både synd for eleverne og dem selv. Der er sket meget i forskningen inden for det pædagogiske område de sidste 20 år, som det er vigtigt at kende til og bruge i det omfang, det beriger undervisningen. På læringsområdet er det spændende, hvad den moderne hjerneforskning har været med til at klargøre. Hjerneforskning og læring På HPU-kurset på Køng Idrætshøjskole fortalte professor Knud Illeris fra Syddansk Universitet meget engageret om den nyere hjerneforskning og dens betydning for forståelsen af læringsprocessen. Han tog udgangspunkt i sin tese om, at læringen altid vil omfatte tre integrerede dimensioner, der kan betegnes som den kognitive, den psykodymaniske og den socialt-samfundsmæssige dimension. Gennem den kognitive dimension udvikles viden, færdigheder, forståelse og i sidste ende mening og funktionalitet. Gennem den psykodynamiske dimension udvikles følelses- og motivationsmønstre, holdninger og i sidste ende sensivitet. Gennem den socialt-samfundsmæssige dimension udvikles indlevelses-, kommunikations- og samarbejdspotentiale og i sidste ende socialitet. Læringens resultater oplagres som dannelser i centralnervesystemet, der kan betegnes som skemaer eller psykiske mønstre. Det er afgørende, at læringens resultater skal være strukturerede, for at de kan fastholdes. Struktureringen skabes på fire forskellige måder i hjernen, og der er stor forskel på, hvor meget energi de enkelte måder kræver. Kumulativ eller mekanisk læring Denne læringsform drejer sig om en isoleret dannelse, noget nyt der ikke hænger sammen med noget andet. Den forekommer hyppigst i de første leveår, senere kun i specielle situationer, hvor det ikke har nogen meningsmæssige eller personligt betydende sammenhænge. Det kan være et telefonnummer, pinkode og lignende. Kræver ikke meget energi.

16 Side 16 Assimilativ eller tilføjende Den tilføjende form er den mest almindeligste form for læring, hvor det nye knyttes til ved et allerede etableret skema eller mønster. Den læring der sker i almindelig undervisning. Det er nemt at huske sammenhængen, når man er fokuseret på det bestemte område, hvorimod det er svært at benytte læringen på andre områder og sammenhænge. Kræver en del energi. Akkomodativ eller overskridende læring Denne form for læring kræver, at man nedbryder dele af et eksisterende skema og omformer det, så det nye kan tilkobles. Det er meget energikrævende, da man skal erkende, at det nye er så væsentligt, at andet må ændres. Men brydes grænserne flere steder, kan den nye læring bruges i det store perspektiv. Transformativ eller ekspansiv læring Der er her tale om vidtgående læringsform, der medfører personlighedsmæssige ændringer, som påvirker alle læringsformerne. Typisk fremkaldet af en personlig krisesituation. Det kræver mange ressourcer og megen energi. Jeg vil ikke uddybe dette område mere, men har taget det med, fordi det har betydning for vores opfattelse af læring. Det giver også en forståelse af, hvorfor vi nogle gange møder blokeringer, aggressiv adfærd, manglende motivation og energi i en helt almindelig undervisningssituation. Men den væsentligste grund er, at det danner grundlag for mine tanker om en meget struktureret undervisningsform, som jeg vil kalde mappetænkning. Mappetænkning

17 Side 17 Inspirationen til disse tanker er dels kommet fra den procesorienterede undervisningsmetode, dels fra opbygningen af mapper på computeren. At jeg begyndte at tænke i disse baner skyldtes, at mange elever gav udtryk for, at undervisningen var super god, men de havde svært ved at huske det, de havde lært. Og senere, når de kom i tanker om, at de vist nok havde skrevet nogle noter ned om det emne, kunne de ikke finde noterne. En klar tendens til at det hele blev rodet sammen i en stor pærevælling, som det var svært at bruge til noget. Derfor begyndte jeg at tænke over, hvordan det væsentlige for den enkelte fra undervisningen kunne blive både husket, og senere nemt kunne findes frem. Jeg er slet ikke færdig med arbejdet, og metoden er heller ikke afprøvet i konkret undervisning, så den har ikke stået sin prøve endnu. Men jeg vil alligevel lægge det frem, som jeg indtil nu er kommet frem til, så må vi se, hvor mange der vil føre det ud i livet eller inkorporere dele af metoden. For at illustrere mappetækningen til konkret brug i undervisningen, laver jeg et tænkt eksempel med eventyr som tema. Selvfølgelig kan alle andre temaer og undervisningsforløb bruges i stedet for.

18 Side 18 Eventyr Krosture eventyr Anekdoter Ukendt forfatter Folke eventyr ukendt forfatter Ting eventyr H.C. Anderssen Kunst eventyr Kendt forfatter Store Claus og Lille Claus Lindormen Synålen Den grimme ælling Logbog Logbog Logbog Logbog Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Noter Noter Noter Noter Logbog Logbog Logbog Logbog Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Noter Noter Noter Noter Svinedrengen Logbog Hvad får du særligt med fra denne time? Få ord Noter

19 Side 19 Læringspotentiale i mappetænkning Mappetænkningen er tænkt som en logisk strukturering med en individuel tilgang, som øger muligheden for perspektivrig læring. Det vil være enklest at arbejde med, hvis eleverne har computer med til undervisningen, men det kan også lade sig gøre med håndskrevne noter, bare eleverne er forberedt på metoden, så der altid er plads til at skrive logmappens sætning før noterne. Her vil det være en fordel, hvis eleven laver en indholdsfortegnelse, hvor logmappe-sætningerne også står. Metoden er tænkt som et muligt bindeled mellem den (Assimilativ) tilføjende læring og den (Akkomodativ) overskridende læring. Jeg er godt klar over, at det ikke vil lykkes i alle forløb, men jeg tror, at der er mange styrker i mappetænkningen, hvis den bliver brugt konsekvent. Rent praktisk kunne hver lektion afslutte med, at der var 5-10 minutter til med få ord at skrive i logmappen, hvad eleven særligt tager med sig fra denne lektion. Denne logmappe er så indgangsmappen til noterne fra lektionen. (Se illustrationen) Hvis læreren bruger mappetænkningen i den didaktiske forberedelse, vil det af sig selv skabe en god struktur, og eleven og læreren føres ind i de samme tankebaner. Jeg vil fremhæve nogle af de andre fordele, jeg ser i mappetænkningen: Det særlige fra lektionen i logmappen brænder sig på en særlig måde ind i hukommelsen. Logmappen vil knytte til ved og åbne for erindringsmappen, som findes i notemappen med de udførlige noter fra undervisningen. Nogle af udsagnene i logmappen vil være overskridende læring, som derfor vil kunne bruges i helt andre sammenhænge. Det vil altid være givende at gennemtænke det, der lige er blevet undervist om. Skærper opmærksomheden, når man ved, at man skal sammenfatte det personligt betydningsfulde i nogle få ord til sidst. Eleven vil blive opmærksom på konstruktiv respons på undervisningen. Det personligt betydningsfulde ligger lige under overfladen. Holder fokus på stoffets indhold. (gælder både lærer og elev)

20 Side 20 Bruger hjernens måde at associere på. Fremmer reflektering En mini-evaluering Hvis læreren en gang i mellem samler logmapperne sammen, giver det en god baggrund for at vurdere sin egen undervisning. Større fokus om stoffet fra elever med computer. Min kollega Erik Holmgaard er med på at prøve mappetænkningen i de fire sidste lektioner i sin undervisning i Apostlenes Gerninger. Derved får eleverne og Erik mulighed for at relatere til det hidtidige undervisningsforløb og vægte dem op imod hinanden. Både Eriks og elevernes respons vil indgå i rapporten. Jeg vil selv være med i den sidste lektion, hvor både eleverne jeg kan komme med kommentarer og stille spørgsmål. Erik vil på lærermødet den 1. maj, hvor jeg skal fremlægge udviklingsprojektet for kollegaerne, fortælle om undervisningsforløbet med udgangspunkt i mappetænkning. Elevernes logmappeord vil også komme med i rapporten. Andre undervisningsmetoder Der findes mange kendte og gennemprøvede undervisningsmetoder, som dog ikke skal bruges uden at overveje om, det er den optimale metode i den aktuelle situation. Derfor vil jeg kort gennemgå fordele og ulemper ved nogle af de kendte undervisningsmetoder, samt introducere nogle nye. anderledes og kreative muligheder. Forelæsning Forelæsningen er i stand til at formidle meget store mængder information. Men for at denne undervisningsform kan blive til læring, kræver det motiverede elever, høj motivation, stor koncentrationsevne og lang træning fra både lærerens og elevernes side. Forelæsningsformen er god, når man ønsker at indføre eleverne i et nyt stofområde eller sætte fokus på særlige problemer, som eleverne ikke har forudsætninger for at kunne identificere sig med. Forelæsningen skulle i princippet give alle en fælles baggrund, men da ikke alle elever er motiverede, koncentrerede eller har intellektuel kapaci-

21 Side 21 tet til at følge med til denne form for undervisning, opnås det ønskede resultat ikke. På nogle er undervisningsformen passiviserende og trættende. Desuden kan den give underviseren en falsk tryghed, fordi han fejlagtigt tror, at alt det, han har sagt, også er blevet lært af eleverne. Forelæsningen bør fortsat bruges, men læreren skal blot være klar over svaghederne og derfor så vidt muligt kombinere forelæsningsformen med andre undervisningsmetoder. Seks ting som er vigtige forudsætninger for en vellykket forelæsning: Forelæsningen skal være båret af en klar disposition. Eleverne bliver i starten af undervisningen præsenteret for sagen og de væsentlige punkter i dispositionen, så de har mulighed for at overskue helheden og sætte enkeltdelene ind i den. Læreren skal enten aflevere disposition eller et ekstrakt af forelæsningen før eller efter lektionen. Der skal være indlagte pauser. Pauser er vigtige for at kunne konsumere stoffet og for at strække benene, summe med sidemanden eller til personlig eftertanke. Sproget skal være klart og tydeligt. Forberedelsen skal være grundig, så tankens klarhed smitter af på sproget. Ikke for lange og indviklede sætninger. Ikke mumle eller råbe op. Godt at få en kollega til at lytte med og give konstruktiv kritik. Øjenkontakt. Læreren må ikke være for bundet af at se ned i manuskriptet. Ved at se eleverne får underviseren en god feedback og eleverne føler sig set og mødt. Der bør bruges audiovisuelle hjælpemidler. Der er større sandsynlighed for læring, hvis stoffet ikke kun bliver hørt, men også bliver set. En tegning, maleri, punkter på tavlen, klip fra TV-udsendelser mm. Stoffet skal være i centrum, ikke læreren selv. Forelæsningen er ikke underholdning eller et one-man-show, hvor det gælder om at score billige point hos eleverne med smarte bemærkninger og jokes på stribe. Humor og selvuhøjtidelighed er godt; men læreren står der ikke for at bringe sig selv, men sit stof i fokus. Rummet

22 Side 22 Det kunne være spændende at eksperimentere med indretningen af lokalet, så det passer til undervisningsmetoden. Det var en revolution, da man i 60 erne brød med den almindelige skoleklasse-indretning og opfandt hestesko-opstillingen. Siden er der jo ikke sket så meget på det område. Hvorfor ikke udtænke helt nye opstillinger, som fremmer den undervisningsform, man har valgt. Det kunne være at sidde i små grupper ved bordene stille stole op på række uden borde bevidst at isolere hver enkelt elev flytte alle borde og stole ud til væggen, og bruge gulvet til undervisningen. Sedler på gulvet elever to og to den ene bestemmer og spørger, den anden svarer. Katten Frit Hanen Familien Ællingen Svanerne

23 Side 23 Eks. nr. 2: Formuler et problem og spørg dem i inderkredsen efter tur om deres svar på spørgsmålet. F.eks.: Hvorfor finder den grimme ælling sig i at blive mobbet? Efter en runde bytter man pladser. Problem - spørger Problemknusere Svar Eks nr. 3: I hvert hjørne er der modsatrettede påstande, så eleverne skal placere sig efter deres egne holdninger. Derefter skal de argumentere for deres mening, og hele tiden er det tilladt at skifte holdning/placering. A) 1) Mobning kan ikke undgås 3) mobning må ikke finde sted B) 2) Den mobbede er selv skyld i det 4) skylden ligger altid hos dem der mobber Audiovisuelle hjælpemidler44 4

24 Side 24 De audiovisuelle hjælpemidler må ikke komme til at skygge for stoffet, derfor skal de bruges med omtanke. For læringen har det stor betydning, at både høre og synssansen bruges. Særlig fire fordele ved brug af de audiovisuelle hjælpemidler. Konkretiserer stoffet ved at gøre det synligt og/eller hørligt. Fastfryser information. Velegnet til at individualisere undervisningen, da nogle elever har store ører og andre store øjne. Jo flere sanser der appelleres til, desto større chance er der for, at nogen får noget ud af det. Godt med afvekslingen. Almindelige av-midler Tavlen Tavlen er velegnet til al form for undervisning. God til dispositioner, hovedpointer, vigtige sætninger, figurer og modeller. Fordel at man kan viske ud. Pas på at tavlen ikke bliver rodet, del gerne tavlen i felter. Skriv store og læselige bogstaver. Store tegninger og modeller så alle kan se dem. Megen tekst og indviklede modeller bør udleveres på papir. Man bør ikke tale, mens man skriver på tavlen. Kan nogle gange være en fordel at skrive noget, inden eleverne kommer. Overheadprojektor Overheadprojektor har den fordel, at man kan skrive på den uden at vende ryggen til eleverne. Kan have forberedt teksterne, billederne, tegningerne, illustrationer, disposition og meget andet, og har mulighed for at vise det lidt efter lidt. Kan fotokopiere kunstværker, kort eller billeder. Klarhed, enkelhed og oversigtbarhed er vigtige kvaliteter ved alle former for avmidler. Ting Rumlige genstande, som enten konkret eller symbolsk anskueliggør ting fra undervisningen. Kan også være skulpturer, udstoppede dyr, gamle genstande mm. Levende billeder Filmklip og tv-indslag kan gøre ting, handlingsforløb, situationer og problemstillinger nærværende, men må ikke fylde for meget. Det må ikke

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0

Mini. er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini er for og bag.indd 2 12/01/12 10.0 Mini 2 er ny Indhold.indd 2 13/01/12 15.2 Indhold Forord... 4-5 Baggrund... 6-7 Lærervejledning... 8-9 Øvelser: Job... 10-21 Medborgerskab... 22-33 Uddannelse...

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund

Frivillige hænder. - nu i flere farver. Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Frivillige hænder - nu i flere farver Om rekruttering og fastholdelse af frivillige med anden etnisk baggrund Kære læser Vi har i De Frivilliges Hus i Aalborg igennem længere tid arbejdet med at rekruttere

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE

SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE SAMARBEJDE MELLEM FOLKE- OG MUSIKSKOLE lægger op til et tværprofessionelt samarbejde mellem folkeskole og musikskole. Samarbejdet mellem folkeskolelærer og musikskolelærer går sjældent af sig selv. Det

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter.

Aktivitetsskema: Se nedenstående aktivitetsskema for eksempler på aktiviteter. Didaktikopgave 7. semester 2011 Vi har valgt at bruge Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel 1 som baggrund for vores planlægning af et to- dages inspirationskursus for ledere og medarbejdere. Kursets

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer

Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Vejledning i verdensklasse Sådan bliver vi opslugte af vores arbejde Ca. 2 timer Det skal vi tale om i dag I dag skal vi tale om vores engagement og om, hvordan vi styrker det i hverdagen. Der er tre punkter

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Visuel og kreativ formidling af budskabet

Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Visuel og kreativ formidling af budskabet Sæt billeder på dine budskaber, og inspirér dit publikum Kreative virkemidler inspirerer dit publikum Effektiv formidling

Læs mere

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater!

Fra god til fantastisk. Skab hurtige og målbare resultater! Fra god til fantastisk Skab hurtige og målbare resultater! Team med solid erfaring Step-up blev etableret i 2003 og har lige siden arbejdet med at udvikle mennesker. Vi er i dag mest kendt som dem, der,

Læs mere

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse

- Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Workshop til Vækst - Modul 5: Værdibaseret vækstledelse Indholdsfortegnelse Workshop til Vækst... 1 Værdibaseret vækstledelse... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 4 Indbydelse... 5 Program...

Læs mere

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen

Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Positiv Ridning Systemet Hvad skal der til, for at undervisningen bliver vellykket Af Henrik Johansen Det er vigtigt, at vi som trænere fuldstændig forstår vores opgave og således har de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder

eleverne trænes i kreative, innovative og entreprenante arbejdsmetoder Inno-elev SÅDAN KOMMER DU I GANG! Drejebog til undervisningsforløb i innovative arbejdsmetoder Projektleder: Annie Bekke Kjær Faglig projektleder: Alan Proschowsky Inno-Agent: Lene Gundersen Inno-Agent:

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

hjælpepakke til mentorer

hjælpepakke til mentorer forventningsafstemning Ved kaffemøder: Mentee sørger for en agenda Hvor mødes vi? Hvor længe varer mødet? Hvad er ønskede udbytte af mødet? Ved længere forløb: Se hinanden an og lær hinanden lidt at kende.

Læs mere

Tryg base- scoringskort for ledere

Tryg base- scoringskort for ledere INSTITUTIONENS NAVN OG ADRESSE: INSTITUTIONENS LEDER: INSTRUKTØRENS NAVN: STARTDATO Tryg base- scoringskort for ledere Et værktøj til at evaluere din organisation før og efter jeres udviklingsarbejde med

Læs mere

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge

Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Uddannelsen Ressourcedetektiv Ressourcedetektiven som vejleder med fokus på børn og unge Under den overskrift har P-Huset nu fornøjelsen af at

Læs mere

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen

Pædagogisk kursus for instruktorer gang. Gry Sandholm Jensen Pædagogisk kursus for instruktorer 2013 2. gang Gry Sandholm Jensen Fra sidste gang Uklare punkter fra sidste gang: 1. De studerendes forberedelse og motivation Forventningsafstemning med både VIP og de

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING

FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Psykiatri FAGLIGHED ANSVAR RESPEKT UDVIKLING Med mennesket i centrum - Fire værdier, der skal drive vores arbejde i Region Hovedstadens Psykiatri Kære medarbejder og ledere Her er vores nye værdigrundlag,

Læs mere

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati

playmaker program Samfundsniveauet Det sociale niveau Det individuelle niveau Identitet Nysgerrighed og refleksion Konflikthåndtering Demokrati Empowerment Niveauer Empowerment Idræt er vigtig i unges udvikling, fordi det styrker fysisk og mental sundhed samtidig med, at det skaber vigtige, sociale relationer. Idræt er en mulighed for leg, deltagelse

Læs mere

Vend bøtten på hovedet!

Vend bøtten på hovedet! BØRNEKULTUR En af de store udfordringer for klubbernes trænere og ledere er, at de i højere grad skal opbygge det fællesskab, en holdsport nu en gang er, omkring det enkelte individ og ikke omvendt. Sådan

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Jeg bygger kirken -3

Jeg bygger kirken -3 kirken - Bøn og fællesskab Mål: Kirken forbindes ofte med en bygning, men kirken er meget mere end det. Kirken består af mennesker. Kirken er til for, at vi kan have fællesskab med Gud og med hinanden.

Læs mere

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus

Junior. A-klassen 2009/10. Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Undervisningsplan for uge: 14-16 Emne: Dansk med udgangspunkt i HC Andersens Store Claus og Lille Claus Fælles mål: Store Claus og Lille Claus: Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne tilegner sig

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Det lover jeg dig -3

Det lover jeg dig -3 Det lover jeg dig -3 Søg det, som Gud lover. Mål: Børnene forstår, at Gud belønner dem, der søger ham. Gud har lovet, at de, der søger og bliver ved med at søge, også vil finde. Opmuntr børnene til at

Læs mere

Carl R. Rogers og den signifikante læring

Carl R. Rogers og den signifikante læring Side 1 af 5 Carl R. Rogers og den signifikante læring De fire læringstyper For at forstå begreberne signifikant læring og transformativ læring skal de først ses i en større sammenhæng. Signifikant læring,

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI

LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side

Læs mere

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold

Brevet. Materielle Tid Age B9 90 min 13-15. Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø. Indhold 1 Brevet Nøgleord: LGBT, mobning, normer, skolemiljø Indhold Dette materiale indeholder tre korte og nært beslægtede aktiviteter, der kredser om mobning, skældsord og om, hvordan man fremmer et positivt

Læs mere

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen

Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Følgetekst til menukurset: Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen Du er den heldige oplægsholder på Kredsens udviklingsplan Del 1. Visionen. Læs alle slides grundigt igennem, og ligeså dette papir. Du

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13

Ledelsesfagligt Grundforløb, E13 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Formidling og undervisning - MBK A/S

Formidling og undervisning - MBK A/S Jeg skal undervise mine kollegaer eller folk udefra. Jeg bruger for megen tid på forberedelsen. Mine tilhørere har svært ved at forstå, hvad jeg mener. Jeg drukner i detaljer, bliver nervøs og mister overblikket.

Læs mere

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed

PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed PLads til forskellighed Etnisk Mangfoldighed i ældreplejen Om Kurset Etnisk mangfoldighed i ældreplejen Plads til forskellighed - etnisk mangfoldighed i ældreplejen er et kursus udviklet i samarbejde mellem

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier

Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Papir til afklaring af begreber i en undervisning uden lektier Af Flemming B. Olsen I vores forsøg med næsten lektiefri undervisning er et af succeskriterierne, at der hos lærerne sker en didaktisk videreudvikling,

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted)

TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) TRIVSEL En trivselsproces først teori, så praksis (Kilde: Trivsel, kap. 5 af Thomas Milsted) Høj indflydelse, høj grad af mening, stor støtte, høj grad af anerkendelse, høj forudsigelighed og passende

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat)

Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) København den 2.4.2014. Jo mere læreren varierer undervisningen jo mere lærer jeg ( elevcitat) Af lektor Albert Astrup Christensen På Handelsskolen Learnmark i Horsens lykkedes det ikke altid at skabe

Læs mere

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU

Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Nyhedsbrev nr. 4 Januar 2013 Udvikling af innovative kompetencer i industriens AMU Inspiration til innovation i AMU Det seneste år har Industriens Uddannelser i samarbejde med Herningsholm Erhvervsskole,

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle

Forældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening

Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening Den Kreative Platform i DGI Uhæmmet anvendelse af viden fra forening til forening I må gerne sætte jer ned Det vi ser og forstår er styret af mønstre I hjerne og krop Vi ser det vi plejer at se Vi forstår

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Ofte stillede spørgsmål

Ofte stillede spørgsmål LEGOeducation.com Ofte stillede spørgsmål Konceptet Sp: Hvordan forklarer jeg LEGO Education BuildToExpress for mine ledere eller forældrene? De tror, at eleverne bare leger med LEGO klodser. Du kan bruge

Læs mere

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; )

og pædagogisk metode Aalborg Ungdomsskole UNGAALBORG ; ) Værdier og pædagogisk metode i Introduktion Undervisningen af unge i skal gøre en forskel for den enkelte unge. Eller sagt på en anden måde skal vi levere en høj kvalitet i undervisningen. Derfor er det

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt

Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Glasset er ikke halvt tomt, men halvt fyldt Den anerkendende opfølgningsproces Pernille Lundtoft og Morten Bisgaard Ennova A/S Agenda 1 Introduktion (10:10 10:30) Lidt om anerkendende tilgang 2 ERFA og

Læs mere

Formål for faget engelsk

Formål for faget engelsk Tilsynsførende Tilsyn ved Lise Kranz i juni 2009 og marts 2010. På mine besøg har jeg se følgende fag: Matematik i indskoling og på mellemtrin, engelsk på mellemtrin samt idræt fælles for hele skolen.

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen

Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen Elisabeth Flensted-Jensen Fridda Flensted-Jensen KURSETS FORMÅL er at styrke dig i at bruge dig selv bedst muligt, når du kommunikerer på din arbejdsplads. Med nærvær og effektivitet. Du arbejder med din

Læs mere

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm

Jeg er en vinder -5. Guds fulde rustning frelsens hjelm Jeg er en vinder -5 Guds fulde rustning frelsens hjelm Mål: Vi viser børnene, at vi altid skal holde fast ved, at Jesus kommer for at frelse os: 1. gang fra synden, derefter fra fjendens angreb og til

Læs mere

Præsentationsteknik med gennemslagskraft

Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Præsentationsteknik med gennemslagskraft Brænd igennem, og gør indtryk på dine tilhørere Kom igennem med dit budskab At få folk med sig og skabe opbakning er en

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold

Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold Spørgeramme til beskrivelse af egen læringsprofil ved starten på dit højskoleophold 2 HJV, 13. juli 2009, 2. udgave Indhold Om beskrivelsen af din læringsprofil... 3... 4 1.1 /autenticitet... 4 1.2 /autonomi...

Læs mere

Ressourcen: Projektstyring

Ressourcen: Projektstyring Ressourcen: Projektstyring Indhold Denne ressource giver konkrete redskaber til at lede et projekt, stort eller lille. Redskaber, der kan gøre planlægningsprocessen overskuelig og konstruktiv, og som hjælper

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler

Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole

Læs mere