Lovens lange arm. Politiets historie fra middelalderen til i dag set fra Politihistorisk Museum. Politihistorisk Museum

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lovens lange arm. Politiets historie fra middelalderen til i dag set fra Politihistorisk Museum. Politihistorisk Museum"

Transkript

1 Lovens lange arm Politiets historie fra middelalderen til i dag set fra Politihistorisk Museum Politihistorisk Museum

2 Politihistorisk Museum Vil du vide mere om politiets og kriminalitetens historie, kan du besøge os på Politihistorisk Museum. Museet har åbent tirsdag, torsdag og søndag kl , også når disse dage er helligdage. I ferieperioder kan der være udvidede åbningstider. Omvisninger kan bestilles uden for museets åbningstid. Politihistorisk Museum har en skoletjeneste, der tilbyder forskellige undervisningsforløb særligt udviklet til skoleklasser. På museets hjemmeside: kan du læse om særudstillinger, særlige arrangementer mm. Du kan også finde billeder og læse historier fra museet. Indhold Uden politi 3 Det første politi 3 Politiet i 1700-tallet 4 Sammenstød med befolkningen 6 Fælledvejens politistation 10 Det første kriminalpoliti 16 Politihistorisk Museum Fælledvej København N telefon fax Politiet under besættelsen 19 Politiet i dag 22 Besøg også hvis du vil vide mere om politiet i dag.

3 Uden politi I dag er vi vant til, at politiet er en naturlig del af vores hverdag. Vi ved knap, hvad vi skulle gøre uden. Men sådan har det ikke altid været. Blev man fx udsat for en forbrydelse i middelalderen, måtte man klare sig selv. Der fandtes ikke noget politi. Det var ens egen opgave at finde forbryderen og bringe ham til dommeren. Når dommeren skulle afgøre, om den anklagede var skyldig eller ej, var hans vigtigste metode edsaflæggelser. Hvis en række folk ville aflægge ed over for Gud på, at den anklagede var skyldig, blev det anset for et så alvorligt vidnesbyrd, at det ikke kunne betvivles. Claus Rasch var politimester helt frem til sin død i 1705, selvom kongen af og til havde problemer med ham. Det første politi I 1660 blev enevælden indført i Danmark. Den enevældige konge begyndte straks at samle magten og sætte orden på landet. I 1683 kom Danske Lov, der var den første samlede lovgivning for Danmark nogensinde. Men loven gjorde det ikke alene. Det skulle også sikres, at den blev overholdt. Derfor blev Claus Rasch ansat som den første danske politimester allerede i Han var landets eneste politimester, men hans opgaver lå udelukkende i København. Til sin hjælp fik han ti politibetjente. Den københavnske befolkning var dog ikke særlig glad for de nye betjente. De var nemlig voldelige og korrupte og forsøgte fx at opkræve ekstra bøder, der kunne supplere deres løn. Politimesteren var heller ikke noget moralsk forbillede. Han var effektiv, men temperamentsfuld, og bøjede loven efter forgodtbefindende. Betjentene var også svære at genkende på gaden. Der var nemlig ikke råd til at give dem en uniform, så de måtte bruge deres almindelige tøj i tjenesten. I 1687 fik alle betjente et tinskilt på brystet, så de kunne identificeres. Men tinskiltene var nemme at efterligne, og der var mange problemer med falske betjente. Indtil politiet fik denne identifikation i 1701, havde man mange problemer med falske betjente, der fx forsøgte at opkræve bøder. 3

4 Politiet i 1700-tallet Ordet politie blev oprindelig brugt som en betegnelse for ro og orden. I dag bruger man i stedet ordet om de personer, der skal sikre denne tilstand. Men i 1700-tallet betød det begge dele. En af politiets opgaver var derfor at holde god skik og politie. Chr. V s Danske Lov fra At holde god politie dækkede over mange opgaver. Fx skulle politiet holde opsyn med de handlende og sikre, at de brugte de rigtige mål og vægte, så ingen blev snydt. De skulle også sørge for ro i gaderne, fx at ingen opholdt sig i danse- eller værtshuse længere end til kl. 22. Med en tommelskrue kunne man langsomt knuse knoglerne i fingrene på den anklagede, indtil han tilstod. Der fandtes også skruer til fx knæet og hovedet. En sag for politiet? I 1717 blev en konstabel skudt i Skidenstræde. Nogle vidner mente, at gerningsmandens hest tilhørte studenten Lyngby. Andre havde hørt Lyngby prale med, at han havde gennempisket nogle soldater. Politiet undersøgte derfor Lyngbys værelse og fandt nogle breve, som gav indtryk af, at han var ødsel og usympatisk. Man fandt også to pistoler og den ene var affyret! Nu gjaldt det bare om at finde Lyngby, men det var ikke let. Lyngby var som sunket i jorden. Politiet tilbageholdt hans post, men det gav ingen spor. Da nogle vidner mente, at han var rejst til Roskilde, besluttede politiet sig for at afhøre alle Roskildes vognmænd. Igen uden resultat. Sporene fra de mange vidner endte alle blindt. Til sidst blev der også sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet var Lyngby, der var blevet set i Skidenstræde. Sagen smuldrede, og politiet opgav at finde gerningsmanden. Historier som denne fyldte ikke meget i politiets hverdag i 1700-tallet. I tilfælde af alvorlige straffesager, blev efterforskningen nemlig overladt til dommerne. Men der var ikke 4

5 mange metoder til at efterforske en forbrydelse. Fx var man i 1700-tallet ikke i stand til at afgøre, om kuglen i brystet på konstablen kom fra Lyngbys pistol. For at være sikker på, at man havde fat i den skyldige, havde man brug for en tilståelse. Den mest benyttede metode til at opnå tilståelsen var et pinligt forhør. Til et pinligt forhør brugte man forskellige hjælpemidler til at presse tilståelsen frem. Et af disse hjælpemidler kunne fx være en tommelskrue. Politibetjenten I 1700-tallet var en politimands vigtigste kvalifikationer at være stor og stærk og kunne slå en proper næve. Det var der brug for, hvis han skulle sætte sig i respekt. Men han skulle også have en god moral og ikke lade sig bestikke. Det sidste kunne det godt knibe med, for politibetjentene fik så dårlig en løn, at det var svært at overleve på den. I 1705 fyrede politimester Ole Rømer ligefrem hele politistyrken, fordi de var korrupte. Da politiet fik de første uniformer i slutningen af 1700-tallet, var de forskellige fra by til by. De københavnske bydele havde forskellige farver i kokarden. Denne grønne er fra Nørrebro. Vægteren Under politimesteren rangerede andre folk, der tog sig af det mere beskidte arbejde. Den største gruppe var vægterne. Vægterne patruljerede om natten og skulle tænde gadens tranlamper og holde øje med ildebrande. Mens de gik deres runder, skulle de også synge vægtervers. Hver time sang de et nyt vers, så byens befolkning kunne vide, hvad klokken var. Vægteren var udstyret med en lygte, så han kunne tænde gadelamperne og en morgenstjerne, således at han også kunne forsvare sig. På Politihistorisk Museum kan du høre ham synge sine vægtervers. 5

6 Fedlen fungerede ligesom den spanske kappe, men den var knap så tung at bære. Fedlen blev brugt til kvinder, hvis de fx var kommet op at toppes i det offentlige rum. Kvinden blev ført omkring i byen til offentlig beskuelse og spot. Straffene I forhold til i dag var 1700-tallets straffe voldelige og makabre. Straffene havde til formål at udstøde forbryderen fra det øvrige samfund og skræmme andre fra at begå noget lignende. De fleste straffe fandt sted på kagen en høj træpæl midt på byens torv. Bundet til kagen kunne forbryderen blive pisket, få hugget kropsdele af eller blive brændt med glødende jern. Andre strafferedskaber skulle forbryderen bære rundt i byen, fx en spansk kappe, der er en tønde med hul til hovedet. 6

7 Sammenstød med befolkningen Ingen døde under kampene, men Slaget på Fælleden er gået over i historien som et eksempel på, hvor galt det kan gå, når politiet og befolkningen af staten spilles ud mod hinanden. Slaget på Fælleden Den 5. maj 1872 er en dramatisk dag i danmarkshistorien. Denne dag stødte politiet og flere tusinder arbejdere, kvinder og børn sammen i voldelige optøjer, som i dag kaldes Slaget på Fælleden. Politidirektøren havde forsøgt at undgå det voldsomme sammenstød ved at forbyde et planlagt folkemøde og arresteret arrangørerne, men på trods af forbudet mødte tusinder op. Da politibetjente med bambusstokke ikke kunne splitte den store gruppe ad, blev også gardehusarerne sat ind. 7

8 Politiets balancegang Politiet har en særlig placering mellem statsmagten og folket. På den ene side skal politiet yde befolkningen beskyttelse og sikkerhed på den anden side skal de sikre, at befolkningen overholder statsmagtens love. Balancegangen mellem de to opgaver er svær. Den sidste opgave kan være meget utaknemmelig særlig i krisetider, hvor lovene er upopulære. 8

9 I 1874 skrev Udvalget til overvejelse af politiets forhold, at det var vigtigt, at befolkningen ikke opfattede politiet som en modstående magt, men som en virkelig beskyttelse. Det var dog svært at opnå, for på det tidspunkt var der stor forskel på, hvad regeringen ville, og hvad den brede befolkning havde brug for. Arbejderne var fattige, og når de kæmpede for bedre forhold ved fx at organisere sig, stødte de på forbud fra regeringen. Det skabte vrede og oprør. Når politiet arbejdede på at sikre, at lovene blev fulgt, blev de mål for arbejdernes voldsomme vrede. Den selskabelige forening Rufinus blev opkaldt efter en katolsk helgen, der var knyttet til stiftelsesdagen. I foreningen blev der mere diskuteret fælles problemer og tjenesteforhold, end der blev sunget sange. Egne arbejdsvilkår De dårlige arbejdsforhold, som arbejderne protesterede imod, kendte den menige politibetjent på egen krop. Arbejdet som politibetjent var hårdt og dårligt betalt. Men som ansat i politiet måtte man foregå med et godt eksempel. Så længe statsmagten og politidirektøren var imod det, kunne betjentene ikke danne en fagforening. I 1884 oprettede politiet dog foreningen Rufinus. Den blev omtalt som en sangforening, men fungerede i praksis som en camoufleret fagforening. 9

10 Fælledvejens politistation På Fælledvej 20 ligger en stor bevaringsværdig bygning i tre etager. Bygningen er uden overflødig pynt og virker solid og uindtagelig. Det er også meningen. Bygningen er nemlig en politistation. Det er stadig muligt at komme ind og se den gamle Station 6. I dag huser den nemlig Politihistorisk Museum, og når du besøger museet, kan du blandt andet se sovesalene og detentionen. Nørrebros politistation har ligget på Fælledvej 20 siden Dengang var København midt i en rivende forvandling. Byen voksede eksplosivt. I løbet af 50 år blev byens indbyggertal tredoblet, og efterhånden som tilflytterne fyldte brokvartererne, blev der brug for mere politi. I 1863 lavede man en længe tiltrængt omorganisering af politiet. Den betød blandt andet, at politistyrken i København blev fordoblet, og at byen blev inddelt i seks politikredse. Nørrebros politistation fik nummer 6. 10

11 Station 6 var arbejdsplads for over 30 mennesker, og størstedelen var almindelige politibetjente. For at blive politibetjent i 1880 erne skulle man være mellem 22 og 40 år, kunne læse og skrive og ikke være straffet. Derudover måtte man ikke lide nogen legemlig mangel man skulle altså være fysisk stærk. De nye betjent blev oplært ved at følge de ældre betjente, men en egentlig uddannelse fik de ikke. På gaden Alle politikredse var opdelt i poster. Hver betjent var tilknyttet en fast post, så han kunne lære området og alle beboerne at kende. Betjentenes lokalkendskab havde stor betydning, når en mistænkt skulle fanges. Det var vigtigt, at betjenten var årvågen på sin post. Alle gaderne skulle patruljeres regelmæssigt, så En panserbasse. Fra 1863 til 1938 så politiets uniform sådan ud. Der var strenge instrukser om, hvordan uniformen skulle bæres fx skulle overkjolen altid være knappet og livremmen bæres udenpå. Den korte, tykke politistav erstattede de lange, tynde kæppe, som var meget forhadte i befolkningen. 11

12 På Politihistorisk Museum kan du besøge ekspeditionslokalet, som det så ud, da overbetjenten regerede her i 1880 erne. betjenten var hele tiden i bevægelse. Han måtte ikke sætte sig ned, tale med nogen eller gå ind i en beværtning. Hver post havde et fast punkt, hvor betjenten skulle være hvert hele klokkeslæt. Dagtjenesten var delt i to den første kl og kl den anden kl og kl Station 6 havde i begyndelsen seks dagposter, der om natten blev splittet op i 12 natposter, med tjeneste fra kl Når det var tid til vagtafløsning, samledes det nye hold ved stationen. Opstillet i to rækker med en inspektionsbetjent i spidsen marcherede holdet rundt til politikredsens poster. Inspektionsbetjentene var udvalgt blandt de dygtigste af politibetjentene. Det var også deres opgave at gå rundt på posterne og sikre sig, at betjentene udførte deres arbejde tilfredsstillende. På stationen På Station 6 var hele stueetagen indrettet til politiarbejde. Den rummede blandt andet garage, detention og kontorer. Ekspeditionslokalet var det lokale, de almindelige borgere 12

13 oftest så. I politistationens ekspedition skulle fx hundeejere betale hundeskat eller tilflyttere melde deres ankomst. Alle tjenestefolk havde en lille skudsmålsbog, som politiet skulle notere i, når de flyttede til eller fra politikredsen. Det var også i ekspeditionen, at overbetjenten tog imod de anholdte, som politibetjentene bragte ind. Efter at have tømt deres lommer og noteret navn og forseelse i anholdelsesprotokollen, sendte overbetjenten de anholdte i stationens detention, som lå lige bag garagen. Overbetjenten noterede alt i anholdelsesprotokollen. De fleste blev anholdt for drukkenskab eller slagsmål og slap ud igen efter en nat i detentionen. 13

14 Over dørene stod stuernes nummer malet med sirlig skrift. Station 6 var dog mere end en arbejdsplads. Den var også hjem for op til 16 politibetjente samt den ledende politiassistent og hele hans familie. Første sal var indrettet som kaserne for politibetjentene. Der var fire sovestuer med fire sengepladser i hver samt et fælles opholdsrum. I 1880 erne forventede man, at de ugifte politibetjente boede på stationen. Startlønnen på 700 kr. om året var nemlig så lav, at betjentene dårlig havde råd til et andet logi. Efter flere års ansættelse kunne betjentenes løn stige op til 1200 kr. om året. Når en politibetjent ville gifte sig, skulle han høre til i de øverste lønklasser, ellers ville han blive fyret. Ledelsen frygtede nemlig, at betjentens dårlige økonomi ellers kunne gøre ham modtagelig for bestikkelse. På anden sal var en stor lejlighed med fem værelser, pigekammer og køkken. Her boede politiassistenten med sin familie. Politiassistenten var den øverste myndighed på politistationen. 14

15 Ruden med de indridsede navne er fra en af belægningsstuerne, som husede fire betjente, og stammer fra perioden Senere anvendelse To af de fire belægningsstuer var i brug helt frem til 1931, hvor de blev nedlagt med den begrundelse, at det var svært at få personale til at bo på stationen, hvis der skulle bo mere end én mand på hvert værelse. Herefter flyttede kriminalpolitiet ind i de tre rum ud mod Fælledvej. Bygningen fungerede som almindelig politistation indtil Derefter blev den anvendt af forskellige politiafdelinger, blandt andet bevillingspolitiet og den kriminalpræventive afdeling. I 1993 flyttede disse afdelinger andre steder hen, hvilket gav mulighed for at indrette denne historiske politibygning som museum. Det tidligere Kriminalmuseum havde siden starten i 1904 haft til huse mange forskellige steder og været lukket for offentligheden. Politihistorisk Museum slog første gang dørene op for publikum den 18. november

16 Det første kriminalpoliti Med en brandmaskine kunne man påsætte en brand og samtidig have sit alibi i orden. På den måde snød mange bønder deres forsikringsselskaber. Før 1863 fandtes der ikke noget kriminalpoliti i Danmark. Det betød, at politiets opgave kun var at indfange de mistænkte så tog dommerne sig af efterforskningen. Men ved en omorganisering i 1863 oprettede Københavns Politi for første gang en opdagelsesafdeling, der skulle tage sig af grove forbrydelser og arbejde i civil. Senere blev der også oprettet et statspolitikorps, der kunne rejse rundt i provinsen og hjælpe med opklaringsarbejdet. På landet havde man fx problemer med påsatte brande. Bønder satte ild på deres egne gård for snyde forsikringsselskabet, og det var svært at opklare for det lokale politi. Der manglede dog stadig en vigtig ting, før vi kan sammenligne det første opdagelsespoliti med det kriminalpoliti, vi har i dag: Man havde nemlig ingen videnskabelige teknikker til at opklare forbrydelser med, så en tilståelse fra den mistænkte blev stadig regnet for det sikreste bevis. 16

17 I 1908 tog en mand patent på denne fingeraftryksmaskine. I praksis er det dog så nemt at tage et fingeraftryk, at man ikke behøver en maskine. Med dette instrument kunne man måle størrelsen på en mistænkts hoved. Nye metoder I slutningen af 1800-tallet begyndte man at lede efter videnskabelige metoder, der kunne hjælpe politiet i deres opklaringsarbejde. En videnskabsmand, der arbejdede med dette, var Alphonse Bertillion. Han udviklede et system til at identificere forbrydere. Systemet gik ud på at måle deres kropsdele og forholdet imellem dem. I praksis var systemet besværlig at anvende og ikke særligt pålideligt, men indtil begyndelsen af 1900-tallet havde politiet ikke andre metoder. En meget mere pålidelig fremgangsmåde var fingeraftryksmetoden. Helt tilbage fra oldtidens Babylon har man brugt fingeraftrykket som en underskrift, der ikke kunne forfalskes. Men det var først i 1890 ernes London, at man begyndte at bruge det til at identificere forbrydere med. I Danmark var det opdagelsesbetjent Carl Fahlberg Hansen, der i 1903 introducerede fingeraftryks-metoden i hæftet Om fingeraftryk og deres Anvendelse i Identifikationsøjemed. I 1905 blev fingeraftrykket anerkendt som bevis ved domstolene. 17

18 På den nyoprettede politiskole lærte eleverne blandt andet selvforsvar. De mange fotografier af ører i baggrunden har været brugt til signalementslære. På skolebænken Med de mange nye videnskabelige metoder blev politiets arbejde mere kompliceret. Der var brug for at give de nye betjente en uddannelse. I 1914 oprettede man den første statslige politiskole. Undervisningen bestod af gamle færdigheder som selvforsvar og rapportskrivning, men også de nye teknikker som efterforsknings- og signalementslære. Allerede ti år før Politiskolen åbnede, havde opdagelsesbetjent Carl Fahlberg Hansen fået den idé at samle de effekter, der havde været involveret i tidligere kriminalsager. Han mente, de var af stor værdi i uddannelsen af nye betjente. Det lykkedes ham i 1904 at etablere et lille Kriminalmuseum i domhusets kælder, og siden da er samlingerne vokset. I dag kan man se mange af Kriminalmuseets til tider makabre sager i en særlig afdeling på Politihistorisk Museum. På Politihistorisk Museum kan du se mordvåbnet og læse om Ruderkongemordet. Ruderkonge-mordet en sag fra Kriminalmuseet En af Kriminalmuseets mange sager er Ruderkonge-mordet fra På Langeland fandt man en tidlig morgen et ægtepar i deres senge med knuste hoveder. Eneste spor var en tung trækølle med tydelige blodspor, der var efterladt på gerningsstedet. Politiet benyttede sig af den eneste metode, de havde til rådighed: afhøringer. Et vidne mente at have set en skummel mand kaldet Ruderkonge i nærheden. Afhøringerne af Ruderkonge og hans familie gav dog ingen tilståelser, og sagen blev henlagt. Det var først, da en færgemand fem år senere pludselig huskede, at han på mordaftenen havde færget en mærkelig modløs soldat til Langeland og tilbage igen, at sagen tog fart. Efter en lang række afhøringer blev sagen trevlet op. Det viste sig, at soldaten havde begået mordet sammen med Ruderkonge og to andre kompagnoner. Tre af dem blev idømt tugthusarbejde på livstid, mens den sidste slap med to år. 18

19 Politiet under besættelsen Den 9. april 1940 blev Danmark besat af Tyskland. Den danske regering valgte at samarbejde med besættelsesmagten, og det betød, at det danske politi skulle fortsætte med at holde ro og orden. Politiet skulle samarbejde med tyskerne og blandt andet hjælpe med at stoppe modstandsgruppernes sabotage. Det betød ekstra arbejde med fx jernbanebevogtning, og der blev hurtigt brug for flere politibetjente. Politistyrken på mand blev mere end fordoblet under krigen. I løbet af krigen blev tyskerne mere og mere bange for, at politistyrken ville vende sig mod dem. Den 19. september 1944 iværksatte tyskerne derfor overfaldet på politistationerne i København, Odense, Århus og Ålborg under kodenavnet Aktion Möwe. Ved denne aktion blev politifolk anholdt og sendt til koncentrationslejren Buchenwald i Tyskland. Politifolkene på de øvrige politistationer rundt om i landet blev afvæbnet og sendt hjem. I midten af december blev politiet En privat person tog dette foto af den københavnske Station 6 kort tid efter den tyske besættelsesmagts overfald på politistationerne den 19. september Bygningen er i dag den nuværende museumsbygning. 19

20 Illegalt foto af danske politifolk, mens de var interneret i krigsfangelejren i Mühlberg. 20

21 flyttet til krigsfangelejre ved Leipzig og Mühlberg, hvor de skulle arbejde for den tyske krigsindustri. Efter syv måneder i tysk fangenskab blev de frigivet i april Grev Folke Bernadotte og Røde Kors hentede politifolkene hjem i De hvide busser. At klare sig i koncentrationslejrene var svært. Politifolkene boede i overfyldte barakker, de havde ganske tynde fangedragter og fik meget lidt at spise. Rundt om dem døde mennesker på stribe. 81 af politifolkene døde i lejrene. At det ikke var flere, skyldes i høj grad de pakker med mad og tøj, som Dansk Røde Kors og familierne hjemme i Danmark kunne sende ned til dem. De hvide busser er synonymt med hjemtransporterne af deporterede politifolk og andre danske og norske internerede fra de tyske kzlejre. Det var dansk og svensk Røde Kors, der stod bag transporterne. < Overpolitibetjent Carl Røgild Nielsen døde den 13. januar 1945 af tyfus i sygebarakken i Stalag IV B, Mühlberg. Han blev begravet i Neuburxdorf under deltagelse af en æreskommando fra den tyske hær samt af et detachement af danske politifolk. En tysk fotograf forevigede ceremonien, og billedet blev med alle relevante dokumenter sendt til det danske Udenrigsministerium i København, som herefter underrettede de pårørende. 21

22 Ordenspolitiet bærer denne uniform. Kriminalpolitiet arbejder som regel i civil. Politiet bruger stadig det gamle symbol med øjet i hånden. Man kan blandt andet se symbolet på uniformsknapperne. Politiet i dag For at blive politibetjent i dag skal man være mellem 21 og 29 år, dansk statsborger og have et godt helbred. Der bliver også lagt vægt på, at man er tolerant, har menneskekundskab og er interesseret i samfundsforhold. Uddannelsen i politiet tager fire år. Politiet er opdelt i et ordenspoliti og et kriminalpoliti. Ca ordensbetjente tager sig af sager som fx patruljering, færdselskontrol og husspektakler. Når man har været ved ordenspolitiet et stykke tid, kan man blive kriminalbetjent. Ca kriminalbetjente tager sig af alvorlige forbrydelser som vold, røveri og drab. Når der sker en alvorlig forbrydelse, er det de uniformerede ordensbetjente, der tager sig af at afspærre gerningsstedet. Herefter ankommer kriminalpolitiet, som undersøger gerningsstedet og afhører vidner. Den største del af kriminalpolitiets arbejde foregår bag skrivebordet med blandt andet afhøringer, sammenholde vidneudsagn og tekniske spor. Selvom politiet stadig benytter sig af vidneudsagn, tillægges de ikke så stor betydning som fx i 1700-tallet. De tekniske spor tillægges altid den største værdi. 22

23 Tidligere måtte politiet sammenligne alle fingeraftryk manuelt. I dag har man computersystemet AFIS, der kan gennemgå aftryk i minuttet. På Politihistorisk Museum kan du se flere andre teknikker, som kriminalpolitiet bruger i sit arbejde. Grundlaget for kriminalpolitiets arbejde er stadig den 100 år gamle kontaktsporsteori. Ifølge den afsætter en forbryder altid spor på gerningsstedet. Derfor kan enhver forbrydelse i princippet efterspores. I løbet af de sidste 100 år er kriminalpolitiet blevet stadig dygtigere til at finde spor, men nogle teknikker er stadig de samme. Fingeraftrykket er fx stadig et af de vigtigste redskaber, som ofte leder til opklaringen af en sag. Nye metoder som DNA giver muligheder for at opklare endnu flere forbrydelser. Lidt spyt, blod eller hår kan nu fælde en gerningsmand. Udsnit af signalementsblanket. Fingeraftrykkene er optaget i Aarhus den 24. august 1906 af kriminalbetjentene Andersen og Mikkelsen. 23

24 Politihistorisk Museum Fælledvej København N telefon fax Besøg også hvis du vil vide mere om politiet i dag.

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Opgavesæt til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om, hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under

Læs mere

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at:

I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele besættelsen et særligt forhold til tyskerne. Dette skyldtes at: Side 1 Svarark til 9.-10. klasse Ordbog forklarer ord, der står i kursiv. START Opgave om hvorfor lejren blev bygget I 1940, under 2. Verdenskrig, blev Danmark besat af tyskerne. Danmark havde under hele

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt.

at du må-ske kom-mer til at græ-de lidt. Ind-led-ning Det, du nu skal læ-se, er rig-tig sket. Det ske-te for mang-e år si-den. Den sør-ge-li-ge be-gi-ven-hed fandt sted i 1866. Hvor læng-e si-den mon det er? Det er så sør-ge-ligt det, der ske-te,

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til forældre og pårørende til et barn, der har været udsat for et seksuelt overgreb Indhold Denne pjece er skrevet til forældre og andre nære pårørende til børn, der har været udsat for

Læs mere

Har du været udsat for en forbrydelse?

Har du været udsat for en forbrydelse? Har du været udsat for en forbrydelse? Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig En straffesags forløb Når politiet f.eks. ved en anmeldelse har fået kendskab til, at der er begået en forbrydelse,

Læs mere

Jeg har oplevet et Danmark uden politi

Jeg har oplevet et Danmark uden politi Af Axel Lange Jeg har oplevet et Danmark uden politi Hverdagsliv.. I løbet af 1944 eroderede strukturen i det danske samfund gradvist. Sabotagehandlingerne blev mere og mere generende for tyskerne. De

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb

RÅD OG VEJLEDNING. Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb RÅD OG VEJLEDNING Til unge under 18 år, der har været udsat for voldtægt eller andre seksuelle overgreb Indhold Denne pjece er til dig, der har været udsat for et seksuelt overgreb. Når du anmelder en

Læs mere

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige.

THERESIENSTADT. Telegram fra Christian X i anledning af modtagerens hjemkomst fra Theresienstadt via Sverige. MITZVAH Det lykkedes den danske regering at undgå særlige jødelove i Danmark efter den tyske besættelse i 1940: Ingen jødestjerne, ingen udelukkelse fra erhverv eller beslaglæggelse af ejendom. Efter regeringens

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup

www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup www.norkrim.dk www.facebook.com/norkrim.dk Foto: www.politi.dk Røveriet mod kiosken i Kværndrup 6 2012 Røveriet mod kiosken i Kværndrup Af kriminalassistent Svend Andersen, Lokalpolitiet Fåborg-Midtfyn,

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer

Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Projektrapport Døm selv - brugerinvolvering som middel til at formidle nutidig retspraksis i autentiske rammer Støttet af Kulturstyrelsens formidlingspulje 2013 1 Formål Da Arresten genåbnede med ny permanent

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014

LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 LÆGESEKRETÆRELEVERNES KONFERENCE 2014 Forbryderens værste fjende Tid: 26. februar 2014 kl. 09.00 14.30 Sted: Handelsfagskolen i Skåde Arrangører: Hold 39 Antal deltagere: 76 Konferencier: Camilla Østergaard

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark

Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Tematekst + lærervejledning. Jødeforfølgelse i Danmark Med den voksende jødeforfølgelse i 30 ernes Tyskland steg behovet for jødisk udvandring. De fleste lande, inklusiv Danmark, var dog ikke villige til

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013

Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Blå linjes studietur til Tjekkiet 2013 Vi er nu i gang med at forberede os til forårets studietur til Tjekkiet. Turen starter fra Nysted Efterskole fredag d. 20/4 2013 med afgang fra skolen kl. 7:45, vi

Læs mere

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL

DISKUSSIONSSPØRGSMÅL DISKUSSIONSSPØRGSMÅL ALBERT WOODFOX, USA 1) Hvorfor sidder Albert Woodfox i fængsel? 2) Hvorfor sidder Albert Woodfox i isolationsfængsel? 3) Mener du, at det er retfærdigt at sætte Albert Woodfox i isolationsfængsel

Læs mere

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk

Stylet orden. Hun indretter med indføling: Side X NYT FRITIDSHUS. energivinduer. www.lilje-huset.dk Fyens Stiftstidende og Fyns Amts Avis fredag 13. juli 2012 Hun indretter med indføling: Stylet orden Side X 70 23 15 23 jna.dk energivinduer Spar op til 35% nu kontakt os for mere info udstilling: Kratholmvej

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

Husk på dine rettigheder:

Husk på dine rettigheder: Følgende rettigheder og berettigelser bliver dig garanteret under loven i England og Wales og efterkommer Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Husk på dine rettigheder: 1. Oplys politiet, hvis

Læs mere

JULEPOSTHUSET. 16. december

JULEPOSTHUSET. 16. december STHUSET afs. 16 - side 1 JULEPOSTHUSET 16. december "" LYD: CLS POSTHUS CLS GADE POSTHUSDØR KLEMTER TLF RINGER FODTRAMP (CLS POSTHUS) Jeg er rasende, Madsen! Nu er grænsen ikke alene nået - men overskredet!

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3

- 147 - Bilag 2. Ialt Kriminal- Ordens- Uoplyst. Hillerød 61 38 23 Hjørring 36 22 5 9 Århus 106 103 3 - 147 - Bilag 2. statistiske undersøgelse af anvendelsen af ransagning. Til brug for udvalgets vurdering af anvendelsen af ransagninger og fremgangsmåden ved disse har politikredsene Hillerød, Hjørring

Læs mere

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011

Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Dansk Naturvidenskabsfestival d. 26. - 30. september 2011 Velkommen til Odense Tekniske Gymnasium side 1 Fysik Show side 2 Mordgåde side 3 Kemi i hverdagen side 4 Mikroskopisk liv side 5 PhysiQue Du Soleil

Læs mere

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu?

Landsforeningen af Forsvarsadvokater. Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? Landsforeningen af Forsvarsadvokater Jeg er varetægtsfængslet - hvad sker der nu? 1 Du er blevet fængslet. Det betyder ikke, at du er skyldig. Du har ret til en forsvarer. Din forsvarer skal alene tage

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Holsteingademordet og kunsten at fastholde tiden

Holsteingademordet og kunsten at fastholde tiden Holsteingademordet og kunsten at fastholde tiden I anledning af Holsteingademordet i 1912 bestilte Københavns Opdagelsespoliti en serie gerningsstedsfotos til brug for efterforskningen og den efterfølgende

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Er der klaget over dig?

Er der klaget over dig? Er der klaget over dig? 1 Vejledning til politipersonale om klager til Politiklagemyndigheden 2 Ved lov nr. 404 af 21. april 2010 om ændring af retsplejeloven er der indført nye regler om behandlingen

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Rettens arbejde DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETTENS ARBEJDE Du får nok selv brug for at aflægge besøg i en byret på et tidspunkt i dit liv, og det kan der være mange grunde

Læs mere

Socialpædag oger får trusler og tæsk

Socialpædag oger får trusler og tæsk Politiken, 8. juni 2013 Socialpædag oger får trusler og tæsk Mens socialpædagogerne klager over vold på jobbet, er fagfolk bange for et stigende antal politianmeldelser af, hvad de ser som fejlbehandlede

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Kampagnemagasin nr. 3-2008

Kampagnemagasin nr. 3-2008 Kampagnemagasin nr. 3-2008 Tønder kommune deltager i Virksomhedsdysten - og planlægger at vinde TV2 holdt formen ved lige i Af Jakob Thøger Michelsen, Konsulent MpA Tønder kommune deltager i virksomhedsdysten

Læs mere

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter Mandag d. 1/10 Vi tog fra Løgstør med bussen kl. 9.00 mod Aalborg, hvor vi steg på toget. Vi skulle skifte i både Fredericia og Padborg, men det gik fint, og det lykkedes os at få alle tingene med hele

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Vejledning 29. januar 2007

Vejledning 29. januar 2007 Vejledning 29. januar 2007 Vejledning om anvendelse af mobiltelefoner, notebooks mv. i retslokaler 1 Indledning...2 1.1 Baggrund...2 1.2 Vejledningens udformning...2 2 Generelt om brug af mobiltelefoner,

Læs mere

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O

Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O 1 Politihistorisk Selskab for Nordjylland I N F O maj 2008 3. årgang nr. 7 Redaktion: Politihistorisk udvalg v/ Anton Jensen. Ansvarshavende, næstformand i selskabet Erik Juul Nielsen. Selskabets virksomhed.

Læs mere

Af Freja Gry Børsting

Af Freja Gry Børsting Af Freja Gry Børsting Flygtningelejren i Jonstrup Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2015 Flygtningelejren i Jonstrup Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og

Læs mere

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet,

Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, Vi havde allerede boet på modtagelsen i tre år. Hver uge var der nogen, der tog af sted. De fik udleveret deres mapper i porten sammen med kortet, der anviste vejen. Siden så vi dem aldrig mere. 8 9 Dagen

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af

Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af Bekæmpelse af rocker- og bandekriminalitet Styrket indsats mod radikalisering i fængslerne Ny ordning for sagsomkostninger Styrkelse af retshjælpskontorernes bistand I Danmark skal man kunne føle sig tryg.

Læs mere

180 : Jeg er ikke vred mere

180 : Jeg er ikke vred mere 180 : Jeg er ikke vred mere I 180 grader møder vi mennesker, hvis liv har taget en voldsom drejning, men som er kommet styrket videre. Tabita Brøner er vokset op som Jehovas Vidne. Men som teenager mødte

Læs mere

Sidste skoledag. En festlig dag

Sidste skoledag. En festlig dag Sidste skoledag En festlig dag Sidste skoledag Et vellykket initiativ på sidste skoledag Flere kommuner har gjort et stort stykke arbejde i forbindelse med sidste skoledag. Fx har man i Esbjerg, gennem

Læs mere

Afgørelse i sagen om brand på restaurant Vejlegården

Afgørelse i sagen om brand på restaurant Vejlegården 12. juli 2013 J.nr.: Vejleg Sagsbehandler: utk KOMMUNIKATION Holmboes Allé 2 8700 Horsens Telefon: 7258 3245 Telefax: 7932 1443 E-mail: UTK001@politi.dk Afgørelse i sagen om brand på restaurant Vejlegården

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Matematik i børnehøjde

Matematik i børnehøjde Matematik i børnehøjde Uglerne 2009 Hættegården Vi spillede kryds og bolle Det begyndte nærmest ved en tilfældighed. Et par piger gik rundt med en kurv med murerværktøj i plastik og vi faldt i snak om,

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen

Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Københavns politi Udlændingekontrolgruppen Historie 2009 Skotske asfalts arbejdere i København 2010 Østeuropæere hærger København 2 Roma-aktioner på Amager Den varme seng 2010 Arbejdsgruppe nedsætte mhp.

Læs mere

Karaktererne forventes offentliggjort den 1. maj 2015 senest kl. 18.00.

Karaktererne forventes offentliggjort den 1. maj 2015 senest kl. 18.00. 1 Formular II = side 1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Business and Social Sciences Fakultet Eks. termin: Omprøven april 2015 Juridisk Kandidateksamen Ordning: Del/delprøve/fase: 2. år af bacheloruddannelsen

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret:

6. Reaktioner på fængslingen. Faderens reaktion da Churchill-klubben blev arresteret: 6. Reaktioner på fængslingen Der var ingen i hjemmene eller på skolen, der vidste, at drengene fra Churchill-klubben lavede sabotage. Forældrene var selvfølgelig chokerede, da deres sønner blev arresteret.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten

Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Kunst på Museum Ovartaci Selvportrætter Ansigter i kunsten Undervisningsmateriale 0.-4. klasse Lidt om Museum Ovartaci Museum Ovartaci er et lidt anderledes kunstmuseum, fordi kunsten her er lavet af kunstnere,

Læs mere

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND

OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND OLE LINDBOE NYNAZISMEN MAGT ELLER AFMAGT DET 20. ÅRHUNDREDES HISTORIE REDAKTION: PETER FREDERIKSEN FRYDENLUND NYNAZISMEN magt eller afmagt Frydenlund og forfatteren 1. udgave, 1. oplag, 2002 ISBN 978-87-7118-176-0

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6

Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Indhold Rigslov... 2 Straffeloven... 3 Lov for Handel og Jord... 5 Artefaktloven... 6 Rigslov Denne lov gælder for Palenia og omegn, samt vasaller deraf. Stk. 2: Palenia og omegn været Palenia by samt

Læs mere

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006

Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 Vold, overfald, røverier og trusler i taxi-branchen 2006 1. Jule-aften, Struer: En taxikunde tildeler chauffør knytnæveslag fordi han skal betale 50 kroner i gebyr for kørsel uden for kommunegrænsen. I

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Præstens hemmelighed

Præstens hemmelighed Den lå på bordet. Pia vidste, hun ikke måtte røre den, men det trak i hver en fiber i hendes krop for at kigge i den. Den var hendes fars og han havde udtrykkeligt fortalt, at ingen måtte åbne den, for

Læs mere

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah

Belkacem Bensayah. Guantánamo. Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah Belkacem Bensayah er født i Algeriet, men var bosat i Bosnien. Han har været tilbageholdt på uden sigtelse siden januar 2002. Anklagerne mod Bensayah bygger på usikre

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760

Live-rollespil. Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Live-rollespil Fæstning og Fristed Fredericia 1650-1760 Spiloplæg Både IT-rollespillet og liverollespillet Fæstning og Fristed drejer sig om byens første hundrede år. Byens blev grundlagt som en militær

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

Lovovertrædere og retfærdighed:

Lovovertrædere og retfærdighed: Sekretariatet krim@krim.dk og www.krim.dk Fiskergade 33-37, 8000 Århus C. Tlf.: 70 22 22 42, f ax.: 87 32 12 99 Landsforeningen Krim Retfærdig straf Indlæg af advokat Claus Bonnez, Landsforeningen KRIM,

Læs mere

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen

4. I fængsel udflugter fra fængslet. Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen 4. I fængsel udflugter fra fængslet Churchill-klubben stikker af og kommer tilbage igen De 3 ældre medlemmer af Churchill-klubben fra Brønderslev-Afdelingen blev også indsat i Aalborg arrest. Da de andre

Læs mere

POLITIET I DEMOKRATIET

POLITIET I DEMOKRATIET POLITIET I DEMOKRATIET Politiet i demokratiet Officielt blev der indført demokrati i Danmark d. 5. juni 1849, hvor kong Frederik VII forærede det danske folk demokrati. Udlæggelser som denne kan man ofte

Læs mere

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen

Metodeopgave. Overgangen over Storebælt 1658, aflevering ons. d. 30/10/02 Povl D. Rasmussen Metodeopgave Denne opgave har jeg valgt at inddele i tre afsnit: Erik Dahlbergs rolle Karl X Gustavs rolle Corfitz Ulfelds rolle Jeg vil undersøge og diskutere hver af de tre personers roller i overgangen

Læs mere

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking

RÅD OG VEJLEDNING. Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking RÅD OG VEJLEDNING Til dig, der er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking Indhold Denne pjece indeholder råd og vejledning til dig, som er udsat for forfølgelse, chikane eller stalking*. Det kan

Læs mere

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00

Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 1 Kirke for børn og unge afslutningsgudstjeneste for minikonfirmander og deres familier 22.06.14 kl. 17.00 Præludium 290 I al sin glans 46 Sorrig og glæde 70 Du kom til vor runde jord 42 I underværkers

Læs mere

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten

Opgaver til grundskolen Vi besøger retten Opgaver til grundskolen Vi besøger retten udarbejdet af Tina Krogh Bogen kan bl.a. købes på forlagetepsilon.dk eller på 21757581 Opgaverne med kommentarer til læreren kan downloades fra forlagetepsilon.dk

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Christen er soldat og veteran

Christen er soldat og veteran anerkendelse og støtte regeringens veteranpolitik Christen er soldat og veteran Christen er 30 år og professionel soldat og officer. Han har været udsendt to gange til Afghanistan. Som delingsfører har

Læs mere

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER

SKADEN PIA JUUL. roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 3 SESS: 15 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 PIA JUUL SKADEN roman TIDERNE SKIFTER JOBNAME: 2. KORREKTUR PAGE: 4 SESS: 14 OUTPUT: Mon Mar 1 14:15:19 2010 Skaden Pia Juul/Tiderne

Læs mere

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker

Spil ikke helt. til medarbejdere om røveri i butikker Spil ikke helt til medarbejdere om røveri i butikker 2 Røveri Det er vigtigt, at du ved, hvordan du passer på dig selv og dine kolleger, hvis der sker et røveri. Når du er forberedt på, at du kan komme

Læs mere

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende.

Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Herrekloster Et kloster der ligger på landet. Ejer meget jord. Munkene driver landbrug, er selvforsynende. Tiggerkloster Et kloster der ligger i byen. Munkene lever i fattigdom og får gaver og almisser

Læs mere

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14

Astrid Krog Alberte Klessner Martin Hansen Grenaa Gymnasium Folkemødet 2014 28-06-14 Folkemødet 2014 Folkemødet er en årlig politik festival, som finder sted på solrige Bornholm. Folkemødet er fyldt med spændende, indholdsrige debatter og events. Ved Folkemødet 2014 var vi 5 elever så

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold

Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Guide: Sådan undgår du vold i dit parforhold Maria Jensen blev banket, spærret inde og næsten slået ihjel af sin kæreste. Da hun forlod ham, tog han sit eget liv Af Jesper Vestergaard Larsen, 14. oktober

Læs mere