Udeladte signaler i Viborg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udeladte signaler i Viborg"

Transkript

1 Udeladte signaler i Viborg Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Oktober 2012

2 Indhold Resumé Indledning Uheldsevaluering Trafikantadfærd og trafikafvikling Trafikanters holdninger Anlægs- og driftsomkostninger Bilag 1. De fire kryds Bilag 2. Spørgekort og svarfordeling

3 Udeladte signaler i Viborg Resumé har for Vejdirektoratet evalueret forsøg med lyskryds på Indre Ringvej i Viborg. Evalueringen behandler trafiksikkerhed, trafikantadfærd, kapacitet, trafikafvikling, trafikanters holdninger samt anlægs- og driftsøkonomi. Evalueringen er udført i samarbejde med Viborg Kommune. I løbet af 2007 blev tre lyskryds på Indre Ringvej i Viborg ombygget. Det gælder krydsene ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej. Ombygningen bestod i, at signalhoveder på den fjerne side af krydset enten blev taget ned eller vendt og stopstregerne blev trukket tilbage. Det er ikke længere muligt at se lyssignaler, når man holder ude i krydsene. Der blev dog udført flere andre ændringer i og ved de tre kryds, se nærmere herom i kapitel 1. I 2007 blev stopstreger i lyskrydset Holstebrovej / Indre Ringvej trukket tilbage. Her blev der ikke foretaget signaltekniske ændringer. Derfor har det delvist været muligt at adskille effekter af at udelade signaler på den fjerne side og at trække stopstreger tilbage. I 2009 blev krydset Holstebrovej / Indre Ringvej yderligere ombygget bl.a. med udeladelse af signaler på den fjerne side. Resultater Idet der kun er set på fire kryds, er det vigtigt at understrege, at resultaterne ikke kan generaliseres. Det er muligt, at udeladelse af signaler og tilbagetrækning af stopstreger har anderledes effekter i signalregulerede kryds i åbent land, i kryds med en væsentlig anderledes geometrisk eller signalteknisk opbygning og i signalregulerede kryds med en helt anderledes trafikantadfærd. Trafiksikkerhed Uheldsudviklingen i de tre kryds er bedre end på den øvrige del af Indre Ringvej. Derimod er udviklingen lidt dårligere end på øvrige veje i Viborg Kommune, dog går det også bedre i de tre kryds med hensyn til personskadeuheld end på øvrige veje i Viborg Kommune. Ser man på de tre kryds under ét, er der ikke sket nogen væsentlige ændringer i uheldsmønstret. Derfor konkluderes, at trafiksikkerheden i de tre kryds set under ét ikke er ændret markant. På grund af andre trafiktekniske ændringer i 2007 i og ved de tre lyskryds, er det på foreliggende grundlag ikke muligt præcist at angive, hvilken effekt udeladelse af signaler på den fjerne side har på trafiksikkerheden. Sikkerheden i krydset Holstebrovej / Indre Ringvej ser ud til at være forbedret særligt efter den anden ombygning i Trafikantadfærd, kapacitet og trafikafvikling Udeladelse af signaler på den fjerne side har reduceret omfanget af personer, der går eller cykler for rødt lys. Fodgængere starter deres krydsning noget senere ved skift fra rødt til grønt som følge af udeladelse af signaler på den fjerne side, men 3

4 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering til gengæld går de noget hurtigere, så fodgængere bruger kun 0,6 sek. mere på at gå gennem krydset. Cyklister stopper oftere bag stopstregen og påbegynder deres cykling ved signalskift fra rødt/gult til grønt langt senere, når signaler er udeladt på den fjerne side. Særligt venstresvingende cyklister starter senere på at cykle, efter at have stoppet midt i deres venstresving. En cyklist bruger 1,3 sek. mere på at cykle gennem krydset i gennemsnit, når signaler udelades på den fjerne side. Motorkøretøjer starter senere og langsommere op ved signalskift fra rødt/gult til grønt, når signaler er udeladt på den fjerne side. Det synes i hovedtræk at skyldes, at nogle venstresvingende motorkøretøjer rømmer krydset langt senere og derved hindrer en hurtig opstart. Højresvingende motorkøretøjer rømmer krydset lidt senere, når signaler udelades på den fjerne side. Udeladelse af signaler reducerer kapaciteten for motorkøretøjer med knap 1 %. Samlet set synes udeladelse af signaler at have medført mere regelret, forsigtig og agtpågivende trafikantadfærd, dog en overforsigtig adfærd blandt nogle venstresvingende bilister. Fremkommeligheden synes forringet for alle trafikantgrupper. Påvirkningen af tilbagetrækning af stopstreger på fodgængeres og cyklisters adfærd er så beskeden, at den kan negligeres. Derimod reducerer tilbagetrækning af stopstreger rødkørslen blandt motorkøretøjer. Tilbagetrækningen medfører, at motorkøretøjerne kommer senere ind i krydset. Jo længere tilbagetrækningen er, desto senere kommer køretøjerne ind i krydset ca. 0,2 sek. pr. meters tilbagetrækning. Men tilbagetrækningen medfører tillige, at ligeud kørende og venstresvingende kører ud af krydset senere i forhold til signalomløbet. Samlet set medfører tilbagetrækning af stopstreger et fald i kapaciteten for motorkøretøjer på godt 1 %. Trafikanters holdninger Spørgeundersøgelserne viser klart, at trafikanterne synes, at udeladelse af signaler på den fjerne side forringer serviceniveauet. Cirka tre fjerdedele af trafikanterne er blevet mere utilfredse, og mange er blevet mere utrygge og finder det sværere at overskue krydsene. Flere oplever farlige situationer og trafikale problemer efter, at signalerne på den fjerne side blev udeladt. Det er i hovedtræk venstresvingende cyklister og de langsomt rømmende venstresvingende bilister, der nævnes som dem, der giver anledning til farlige situationer og trafikale problemer. Anlægs- og driftsøkonomi Omkostningerne ved etablering af signalanlæg omkring kr. mindre, når signaler på den fjerne side udelades. Driftsomkostningerne er også mindre, men faldet ved udeladelse af signaler vil her afhænge af bl.a. typen af lyskilde og den procentuelle reduktion i antallet af signallanterner. 4

5 Udeladte signaler i Viborg 1. Indledning har for Vejdirektoratet evalueret forsøg med lyskryds på Indre Ringvej i Viborg. Evalueringen behandler trafiksikkerhed, trafikantadfærd, kapacitet, trafikafvikling, trafikanters holdninger samt anlægs- og driftsøkonomi. Evalueringen er udført i samarbejde med Viborg Kommune. Nærværende rapport behandler trafiksikkerhed og sammenfatter resultater om alle de øvrige emner. Ønsker man at gå mere i dybden med de øvrige emner findes der to rapporter herom, der er tilgængelige på Baggrund I løbet af efteråret og vinteren 2007 gennemgik tre lyskryds på Indre Ringvej i Viborg en ombygning. Det gælder krydsene ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej, se figur 2 på næste side. Ombygningen bestod i, at signalhoveder på den fjerne side af krydset enten blev taget ned eller vendt, således at signaler for motorkøretøjer og cyklister nu kun forefindes på den nære side af lyskrydset, se fotos i figur 1 nedenfor. Det er nu ikke længere muligt at se lyssignaler, når man holder ude i krydsene. Undtaget herfra er de to tilfarter på Indre Ringvej i krydset ved Gl. Skivevej, hvor hovedsignaler for trafikanter på Indre Ringvej er bibeholdt til højre for deres kørselsretning på midterheller på Gl. Skivevej. Figur 1. Fotos af ombygget kryds hhv. før (venstre) og efter (højre) ombygning. I krydset Indre Ringvej / Kirkebækvej skete der en ændring af faseopbygningen. Før ombygningen gik hovedsignalet for trafik kommende fra nord på Indre Ring- 5

6 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering vej fra gult til rødt mellem 0 og 16 sek. før hovedsignalet for trafik i den modsatte retning gik fra gult til rødt. Efter ombygningen var disse hovedsignaler synkrone og gik derfor fra gult til rødt samtidigt. Derudover blev grønfasen for fodgængere over Kirkebækvej reduceret med ca. 5,5 sek. fra før til efter ombygningen. Figur 2. Placering af de tre ombyggede kryds i Viborg (rød ring) og krydset med tilbagetrukne stopstreger (stiplet rød ring). 6

7 Udeladte signaler i Viborg Ud over ændringer af signalhoveders placering er stopstreger trukket mellem 4,1 og 10,5 m tilbage på kørebanerne i krydsene ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej. Tilbagetrækningen er vist på foto i figur 1. På cykelstier er stopstreger trukket mellem 0,0 og 1,1 m tilbage. I krydset Holstebrovej / Indre Ringvej blev stopstreger trukket mellem 2,3 og 9,7 m tilbage på kørebaner og fra -1,1 til 1,4 m på cykelstier. Placeringen af dette kryds er også vist på kortet i figur 2. Ved Holstebrovej blev signalhovederne ikke taget ned eller vendt. Det var udelukkende stopstregerne, der blev flyttet i Krydset Holstebrovej / Indre Ringvej blev atter ombygget i sommeren Her blev stopstregerne også flyttet. Samtidig blev der etableret venstresvingsfaser for tilfarter på Holstebrovej og Vesterbrogade. Signaler på den fjerne side blev fjernet eller vendt, dog findes der stadig signaler på midterheller i vejen til højre for tilfarten. Det vil sige, at højresvingende fortsat kan se signaler efter indkørsel i krydset, mens venstresvingende ikke kan se signaler. Derudover blev cykelstier flyttet og farvet røde i sommeren 2009 i krydset Holstebrovej / Indre Ringvej. I forbindelse med ombygningerne i 2007 blev der udlagt nyt slidlag på Indre Ringvej. Slidlaget blev dog udlagt, så mange spoler til detektering af køretøjer ikke fungerede efterfølgende. Det har forringet den grønne bølge, der eksisterede på Indre Ringvej. I bilag 1 er ændringer i krydsene ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej, Jegstrupvej og Holstebrovej detaljeret beskrevet og angivet med mål. Formål Formålet med nærværende rapport er at beskrive konsekvenser på trafiksikkerhed, trafikantadfærd, kapacitet, trafikafvikling, trafikanters holdninger samt anlægs- og driftsøkonomi, der er indtruffet som følge af signaltekniske og afmærkningsmæssige ændringer i lyskrydsene på Indre Ringvej. I rapporten findes en før-efter uheldsevaluering samt oplysninger om anlægs- og driftsøkonomi forbundet med udeladelse af signaler på den fjerne side af lyskryds. Derudover er resultater fra tidligere rapporter opsummeret. Spørgeundersøgelsen, hvor der gengives resultater fra, havde til formål at klarlægge trafikanters holdninger til ombygningerne, herunder tilfredshed, tryghed, overskuelighed og æstetik samt deres oplevelser af ændret adfærd. Adfærdsundersøgelsen, hvor der også gengives resultater fra, havde til formål at beskrive de konsekvenser ændringerne havde på trafikantadfærd, trafikafvikling, kapacitet og konfliktende adfærd. Adfærdsundersøgelsen havde især fokus på trafikafviklingen ved opstart og afslutning af den grønne fase. 7

8 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering 8

9 Udeladte signaler i Viborg 2. Uheldsevaluering I det følgende er en før-efter uheldsevaluering baseret på politiregistrerede uheld i Viborg Kommune frem til og med år 2011 beskrevet. Formålet med evalueringen er at beskrive de sikkerhedsmæssige konsekvenser af ændringer i lyskrydsene på Indre Ringvej i Viborg. Det gøres ved at sammenholde det observerede antal af uheld i en periode efter krydsene blev ændret med det antal uheld, der kan forventes at ville være sket i krydsene i den samme periode, hvis krydsene ikke var blevet ændret. Derudover foretages en detaljeret uheldsanalyse for at beskrive eventuelle ændringer i sammensætningen af uheldene. Metode og datagrundlag I før-efter uheldsevalueringer af vejtekniske ombygninger er det vigtigt at korrigere for skævheder, der påvirker opgørelsen af de sikkerhedsmæssige konsekvenser. Det er almindeligt at korrigere for skævheder ved at benytte kontrolgrupper, der består af veje og / eller kryds, der ikke er bygget om. De skævheder, der normalt korrigeres for, er: - Langsigtede generelle udviklinger i trafiksikkerheden, - ændringer i eksponering (trafikmængder), og - regressionseffekter (tilfældige ophobninger i uheldsforekomsten). Det er valgt at beskrive de langsigtede generelle udviklinger i trafiksikkerheden med uheld, der er sket på andre veje og i andre kryds i Viborg Kommune. Det er valgt, da lokale forhold i trafikanters adfærd og politiets måde at registrere uheld kan have væsentlig betydning for udviklingen i uheldsforekomsten. Det forekommer ikke at være muligt at tage højde for ændringer i eksponering, da tilstrækkeligt fyldestgørende data for trafikudviklingen for andre veje og kryds i Viborg Kommune ikke foreligger. I nærværende evaluering forekommer det ikke at være muligt at tage højde for regressionseffekter. Det skyldes, at udviklingen i trafikmængder på Indre Ringvej må siges at være ualmindelig i en årig periode før ændringer i lyskrydsene. Indre Ringvej var førhen del af daværende hovedvej A13. Færdiggørelsen af Nord- og Østjyske Motorveje i 1994 påvirkede trafikken på hovedvej A13. Den senere færdiggørelse af Nordre, Vestre og Søndre Ringvej i Viborg i medførte, at Indre Ringvej i dag ikke er del af den gamle A13 og trafik er blevet flyttet til den mere vestligt beliggende ringvej. Af disse årsager fås også en ualmindelig uheldsudvikling på Indre Ringvej set i forhold til andre veje i Viborg Kommune. I figur 3 er vist udviklingen i uheld på Indre Ringvej fra Gl. Skivevej til Falkevej inklusiv de fire evaluerede kryds. Denne udvikling er set ift. uheldsudviklingen i Viborg Kommune i øvrigt. 9

10 Antal politiregistrerede uheld Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Indre Ringvej Øvrige Viborg År Figur 3. Uheldsudviklingen på Indre Ringvej fra Gl. Skivevej til Falkevej (begge kryds inklusiv) i årene samt udvikling i uheld i det Viborg Kommune i øvrigt med ( = indeks 100). Af figur 3 ses, at antallet af uheld på Indre Ringvej er særligt lavt i forhold til den øvrige del af Viborg Kommune i årene og De særligt lave tal for Indre Ringvej forekommer et par år efter færdiggørelsen af hhv. motorveje og ringvej. At dette forekommer et par år efter kan evt. skyldes, at forholdene på Indre Ringvej tilpasses efterfølgende. Af figur 3 ses i øvrigt, at antallet af uheld på Indre Ringvej falder mere i forhold til den øvrige del af Viborg Kommune fra slutningen af 1980 erne til Det kan eksempelvis skyldes færdiggørelsen af motorveje, men også at Viborg by især har udviklet sig mod vest og øst, mens Indre Ringvej er en nord-syd gående forbindelse. Det er valgt at benytte en fem årig førperiode fra og en fire årig efterperiode fra Der beregnes et forventet antal uheld for krydsene i efterperioden med baggrund i uheldene i krydsene i førperioden samt uheldsudviklingen i Viborg Kommune i øvrigt (kontrolgruppe) fra før til efter. Dette forventede antal uheld er det antal uheld, der ville være sket, hvis krydsene ikke var ombygget. Det forventede antal uheld for efterperioden sammenlignes med det observerede antal uheld for efterperiode, og derved erfares om ombygningerne har påvirket uheldstallene. 10

11 Udeladte signaler i Viborg Udover antallet af uheld ses også på, hvordan uheldene fordeler sig på typer og hvor i krydsene, at uheldene sker. Det gøres ved at betragte kollisionsdiagrammer. Resultater I de tre kryds, hvor signaler er udeladt på den fjerne side, altså i krydsene ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej på Indre Ringvej, er der sket 30 politiregistrerede uheld i førperioden, mens der er sket 23 uheld i efterperioden, se tabel 1. I de tre kryds falder antallet af uheld således fra 30 / 5 = 6,0 uheld pr. år til 23 / 4 = 5,75 uheld pr. år et fald på 4 %. På den øvrige del af Indre Ringvej er der indtruffet en stigning på 9 % i antallet af uheld pr. år fra før til efter. Sted FØR periode (observeret) Ombyg EFTER periode (observeret) År I alt I alt Gl. Skivevej Indre Ringvej Kirkebækvej Indre Ringvej Jegstrupvej Indre Ringvej Holstebrovej Indre Ringvej Øvrig Indre Ringvej Øvrig Viborg Kommune Tabel 1. Politiregistrerede uheld i de fire kryds, på den øvrige del af Indre Ringvej (fra Gl. Skivevej til Falkevej eksklusiv de fire kryds) og den øvrige del af Viborg Kommune i før og efter periode samt ombygningsåret I krydset Holstebrovej / Indre Ringvej, der blev ændret i både 2007 og 2009, er uheldstallet faldet fra 3,0 uheld pr. år i førperioden til 2,5 uheld pr. år i efterperioden, hvilket svarer til et fald på 17 % (3,0 uheld pr. år i og 2,0 uheld pr. år i ). På de øvrige veje i Viborg Kommune er antallet af uheld pr. år faldet med 18 % fra før til efter. Uheldsudviklingen i de tre kryds med udeladte signaler er således bedre end på den øvrige del af Indre Ringvej, men dårligere end på de øvrige veje i Viborg Kommune. Antallet af uheld på den øvrige del af Indre Ringvej er dog for beskedent til at kunne udgøre en pålidelig kontrolgruppe for den generelle uheldsudvikling. Dette ses bl.a. ved det meget svingende antal uheld i efterperioden. I tabel 2 på næste side er udviklingen i uheld på de øvrige veje i Viborg Kommune anvendt som kontrolgruppe ved beregning af antallet af forventede uheld. Når denne kontrolgruppe anvendes, så fås, at antallet af uheld er steget med 16 % i de tre kryds fra før til efter. Denne stigning er ikke statistisk signifikant. Stigningen kommer som følge af flere uheld i krydsene ved Gl. Skivevej og Jegstrupvej. Uheldstallene ved Kirkebækvej udvikler sig derimod gunstigere end på de øvrige veje i Viborg Kommune. 11

12 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Kryds FØR observeret FORVENTET efter EFTER observeret Effekt Gl. Skivevej Indre Ringvej 4 2, % Kirkebækvej Indre Ringvej 17 11, % Jegstrupvej Indre Ringvej 9 5, % Udeladt signal de tre kryds 30 19, % Holstebrovej Indre Ringvej 15 9, % Tabel 2. Observerede politiregistrerede uheld i de fire kryds i før- og efterperiode samt forventet antal uheld i efterperiode. Kryds Personskadeuheld Materielskadeuheld Ekstrauheld Før Forventet Efter Før Forventet Efter Før Forventet Efter Gl. Skivevej 1 0, , ,7 1 Kirkebækvej 5 3, , ,4 0 Jegstrupvej 4 2, , ,7 0 De tre kryds 10 6, , ,8 1 Holstebrovej 6 3, , ,4 5 Tabel 3. Observerede politiregistrerede uheld i de fire kryds på Indre Ringvej i før- og efterperiode samt forventet antal uheld i efterperiode. Uheldene er opdelt i personskade-, materielskade- og ekstrauheld. I tabel 3 er uheldene opdelt efter uheldsart. Det kan erfares, at stigningen i uheld i krydsene ved Gl. Skivevej og Jegstrupvej er en følge af flere materielskadeuheld. I krydset ved Kirkebækvej er der fald i alle uheldsarter. Samlet set falder antallet af personskadeuheld og ekstrauheld i de tre kryds, mens antallet af materielskadeuheld stiger. I førperioden skete der fire alvorlige og otte lette personskader i de tre kryds, mens der i efterperioden forekom to alvorlige og fem lette personskader. Ved Holstebrovej er der et fald i personskadeuheld (2 alvorlige og 4 lette personskader før samt 1 let personskade efter) men en stigning i ekstrauheld. Figur 4. Kollisionsdiagram for før (til venstre) og efter periode for krydset Gl. Skivevej / Indre Ringvej. Note: Gul pil er element kun med materiel skade, rød pil 12

13 Udeladte signaler i Viborg er element med personskade, prikket pil er fodgænger, stiplet pil er cyklist / knallertkører, og fuldt optrukken pil er motorkøretøj. Af figur 4 ses kollisionsdiagrammer for krydset Gl. Skivevej / Indre Ringvej for hhv. før- og efterperiode. De fire uheld i førperioden fordeler sig med to venstresvingsuheld, en tværkollision og en bagendekollision. Der synes ikke at være et egentligt uheldsmønster, der kan pege på specifikke uheldsproblemer. Fordelingen af uheld er ganske almindelig for et lyskryds. I efterperioden er der et eneuheld, to bagendekollisioner, et venstresvingsuheld og to fodgængeruheld med svingende køretøjer. En iøjnefaldende forskel fra før til efter er de to fodgængeruheld. Ni ud af 15 førere af motorkøretøjer i uheldene er under 25 år. Der var rødkørsel i ét uheld før og ét uheld efter. Figur 5. Kollisionsdiagram for før (til venstre) og efter periode for krydset Kirkebækvej / Indre Ringvej. Note: Gul pil er element kun med materiel skade, rød pil er element med personskade, prikket pil er fodgænger, stiplet pil er cyklist / knallertkører, og fuldt optrukken pil er motorkøretøj. Uheldsmønstret i krydset Kirkebækvej / Indre Ringvej er i førperioden præget af tværkollisioner, se figur 5. Af de 17 uheld er ni tværkollisioner. I efterperioden er tre af otte uheld tværkollisioner, så uheldsproblemet med tværkollisioner er blevet mindre. Før skete der fire venstresvingsuheld og ét højresvingsuheld, mens der efter er sket tre venstresvingsuheld og ét højresvingsuheld. Endelig skete der tre bagendekollisioner før og en bagendekollision efter. I modsætning til krydset ved Gl. Skivevej, hvor ingen cyklister og knallertkørere var involveret i uheldene, er en betydelig del af uheldene med to-hjulere i krydset ved Kirkebækvej. Således er der fem uheld med to-hjulere før og tre uheld med to-hjulere efter. Kun fire af 36 førere af motorkøretøjer i uheldene er under 25 år. Der var rødkørsel i ni uheld før og fire uheld efter. Blandt de ni uheld i førperioden i krydset Jegstrupvej / Indre Ringvej var der fire tværkollisioner, se figur 6 på næste side. I efterperioden var seks af de ni uheld tværkollisioner, så uheldsproblemet med tværkollisioner er her blevet større. Til 13

14 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering gengæld er antallet af venstre- og højresvingsuheld faldet fra fire før til to efter. Antallet af bløde trafikanter i uheldene er uforandret tre før og tre efter. Seks af de 29 førere af motorkøretøjer i uheldene er under 25 år. Der var rødkørsel i fire uheld før og seks uheld efter. Figur 6. Kollisionsdiagram for før (til venstre) og efter periode for krydset Jegstrupvej / Indre Ringvej. Note: Gul pil er element kun med materiel skade, rød pil er element med personskade, prikket pil er fodgænger, stiplet pil er cyklist / knallertkører, og fuldt optrukken pil er motorkøretøj. Figur 7. Kollisionsdiagram for før (til venstre) og efter periode for krydset Holstebrovej / Indre Ringvej. Note: Gul pil er element kun med materiel skade, rød pil er element med personskade, prikket pil er fodgænger, stiplet pil er cyklist / knallertkører, og fuldt optrukken pil er motorkøretøj. I figur 7 er kollisionsdiagrammer for krydset Holstebrovej / Indre Ringvej før og efter tilbagetrækning af stopstreger i 2007 vist. Før ændringerne er mange af 14

15 Udeladte signaler i Viborg uheldene med motorkøretøjer kørende ad Indre Ringvej mod syd. Ni af de 15 uheld i førperioden er med rødkørsler, og de fleste kørte over for rødt ad Indre Ringvej mod syd. I tiden efter ændringerne er uheldsmønstret næsten fuldstændigt ændret, idet kun to af de 10 uheld er med rødkørsler og relativt få motorkøretøjer kørende ad Indre Ringvej mod syd er involveret i uheld. Ud af i alt 36 førere af motorkøretøjer i uheldene er ni under 25 år. Ud fra uheldenes fordeling ser det ud til, at kørsel for rødt lys udgør en lige så stor del af uheldsproblemerne i hhv. før- og efterperioden i de tre kryds. I førperioden indgik rødkørsel i 14 af 30 uheld i de tre kryds, mens rødkørsel var involveret i 11 af 23 uheld i efterperioden. I krydset ved Holstebrovej var 9 af 15 uheld før med rødkørsel, mens det kun var to af 10 efter. Her er uheldsproblemet med rødkørsel altså blevet mindre. Diskussion og konklusion Uheldsudviklingen i de tre kryds er bedre end på den øvrige del af Indre Ringvej. Derimod er udviklingen lidt dårligere end på øvrige veje i Viborg Kommune, dog går det også bedre i de tre kryds med hensyn til personskadeuheld end på øvrige veje i Viborg Kommune. Ser man på de tre kryds under ét, er der ikke sket nogen væsentlige ændringer i uheldsmønstret. Derfor konkluderes, at trafiksikkerheden i de tre kryds set under ét ikke er ændret markant. Ses på uheldsudviklingen i hvert af de tre kryds, så er der store forskelle. Disse forskelle kan skyldes tilfældige variationer i uheldsforekomsten. Forskellene er altså ikke så store, at de er statistisk signifikante. Interessant er dog, at den bedre uheldsudvikling i krydset Kirkebækvej / Indre Ringvej meget vel kan skyldes de ændringer af faseopbygningen, som der er udført. Et andet forhold er, at grønne bølger normalt forbedrer trafiksikkerheden typisk %. Da den grønne bølge er forringet som følge af manglende detektering i dele af efterperioden, kan dette altså have forværret sikkerheden. Sikkerheden i krydset Holstebrovej / Indre Ringvej synes at være forbedret særligt efter den anden ombygning i 2009, hvor signaler på den fjerne side blev taget ned eller vendt. En lang række andre ting blev dog også samtidigt udført ved ombygningen i 2009, så det er ikke muligt at konkludere de enkelte tiltags betydning for trafiksikkerheden i dette kryds. På det foreliggende grundlag er det ikke muligt at kunne angive særligt præcist, hvilken sikkerhedsmæssig effekt udeladelse af signaler på den fjerne side har. Tallene peger dog i retning af, at trafiksikkerheden ikke forbedres markant. 15

16 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering 16

17 Udeladte signaler i Viborg 3. Trafikantadfærd og trafikafvikling I sidste halvdel af august blev tre lyskryds videofilmet før og efter ændringerne. Krydset Gl. Skivevej / Indre Ringvej blev filmet på onsdage hhv. 22/ og 20/ i sammenlignelige tidsrum, mens krydset ved Kirkebækvej blev filmet fredage hhv. 24/ og 22/ Krydset ved Holstebrovej / Indre Ringvej blev filmet torsdage 23/ og 21/ Der blev udført synkroniserede optagelser af signalgivningen (styreboksen) samt af krydsene og disses fire vejben fra kamera monteret på liftvogn i 20 meters højde. I hvert kryds er der analyseret ca. 300 signalomløb før og 300 signalomløb efter ændringerne. I alt er registreret fodgængere, cykler og motorkøretøjer. Følgende blev registreret om de mange trafikanter: - Placering af forreste stoppede køretøj for rødt lys, - Gående og kørende for rødt lys, - Trafikanters opstart ved signalskift fra rødt/gult til grønt, - Venstresvingende cyklisters adfærd, - Gående og ligeud kørendes hastighed, - Motorkøretøjers rømning af krydsene, - Ventetiden for gående og cyklister, og - Kapaciteten for motorkøretøjer. Derudover er konfliktende adfærd undersøgt på ca. 6 timers videooptagelser før og 6 timer efter i krydsene ved Gl. Skivevej og Kirkebækvej for derved at opgøre antallet af kritiske situationer (næsten uheld). Resultater I det følgende er resultaterne af analyserne gennemgået. Resultater om trafikantadfærd, trafikafvikling og kapacitet er opdelt på effekter af hhv. udeladelse af signaler og tilbagetrækning af stopstreg for motorkøretøjer med ca. 6 meter. Denne opdeling har ikke været mulig, hvad angår resultater om konfliktende adfærd. Resultater om fodgængeres adfærd Effekter af udeladelse af signaler: Omfanget af gående for rødt faldt med ca. 29 procent som følge af udeladelse af signaler. Opstartstiden, som er tidsrummet fra signalskift fra rødt/gult til grønt til fodgængeren træder ud på kørebanen / cykelstien, blev ca. 0,45 sek. længere. Fodgængeres ventetid steg i gennemsnit med ca. 1,16 sek. Ganghastigheden steg, især ved gang fra fortov til midterhelle på den halvdel, hvor stopstregen findes ved siden af fodgængerfeltet. Øget ganghastighed medførte, at den gennemsnitlige fodgænger brugte ca. 0,57 sek. mindre på at krydse vejen. I alt har udeladelse af signaler medført, at fodgængeren brugte ca. 17

18 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering 0,6 sek. mere på at komme gennem krydset, hvilket svarer til ca. 2 skridt eller 1 meters gang. Effekter af tilbagetrækning af stopstreg: Ingen. Resultater om cyklisters adfærd (inklusiv knallertkørere på cykelstien) Effekter af udeladelse af signaler: Cyklister, som stoppede for rødt, placerede sig i højere grad bag stopstregen, altså længere væk fra krydset som følge af udeladelse af signaler. Andelen, der stoppede bag stopstregen, steg fra 26 til 50 procent til trods for, at stopstregen er trukket lidt længere væk fra krydset. En forklaring på placering af cyklist er vist i figur 8. Første tværgående cykelfelt Cyklist stopper for rødt bag, på, foran stopstreg Cyklist kører ud af kryds Cyklist kører ind i kryds Cyklistens stopstreg Sidste tværgående fodgængerfelt Figur 8. En cyklist kører ad vejen fra venstre mod højre. Cyklisten stopper for rødt enten bag, på eller foran stopstregen. Cyklisten kører ind i krydset ved ankomst til første tværgående cykelfelt. Cyklisten kører ud af krydset ved afsluttet passage af sidste tværgående fodgængerfelt. Omfanget af rødkørsel faldt med 87 procent blandt ligeud kørende og venstresvingere især som følge af færre tidlige starter, hvor cyklisten kører op til 4 sek. før det grønne signal gives. Rødkørsel faldt med 28 procent blandt højresvingere. Opstartstiden fra signalskiftet fra rødt/gult til grønt til tidspunktet, hvor cyklisten trækker sin fod væk fra belægningen og begynder at træde i pedalerne, steg med ca. 1,30 sek. i gennemsnit. Stigningen i opstartstid er meget bredt funderet, hvilket vil sige, at næsten alle cyklister har oplevet stigningen, se figur 9. Ankomsttiden, fra signalskiftet fra rødt/gult til grønt til tidspunktet, hvor cyklisten kører ind i de 18

19 Akkumuleret hyppighed Udeladte signaler i Viborg tværkørendes færdselsareal, steg med 1,62 sek. i gennemsnit. Venstresvingendes genopstartstid, hvor cyklisten foretager stort venstresving i to trin og her starter op på sit andet trin, steg med 2,08 sek. i gennemsnit. Genopstartstiden er tiden fra signalskiftet fra rødt/gult til grønt for tværretningen og til den venstresvingende cyklist, der har stoppet inde i krydset efter at have krydset et vejben, trækker sin fod væk fra belægningen og begynder at træde i pedalerne. 100% 90% 80% Før Efter 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% -3-2,6-2,2-1,8-1,4-1 -0,6-0,2 0,2 0,6 1 1,4 1,8 2,2 2,6 3 3,4 3,8 4,2 4,6 5 Figur 9. Kumuleret hyppighed af opstartstid for cyklister hhv. før og efter udeladelse af signaler. Gennemsnitshastigheden blandt ligeud kørende cyklister forblev uændret. Den gennemsnitlige ventetid pr. cyklist steg med ca. 1,33 sek., hvilket svarer til ca. 6 meters kørsel. Ventetiden steg mest i forbindelse med højre- og venstresving og mindst ved ligeud kørsel. Effekter af tilbagetrækning af stopstreg: Effekterne er små og kan negligeres. Dog steg både opstartstiden (0,27 sek.) og genopstartstiden (0,47 sek.), hvor kun stopstreger blev trukket tilbage. Tilbagetrækning af stopstreger for motorkøretøjer kan derfor have en lille betydning for cyklisters adfærd. Resultater om motorkøretøjer Opstartstid (sekunder fra start af grønfase) Det er vanskeligere at opdele effekter for motorkøretøjer, fordi tilbagetrækning af stopstreg har større virkning på bilisters adfærd end på fodgængeres og cyklisters. Effekter af udeladelse af signaler: Udeladelse af signaler synes ikke at påvirke antallet af motorkøretøjer, der kører over krydset for rødt lys. Derimod holder lidt 19

20 Kumuleret hyppighed Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering flere motorkøretøjer foran stopstregen ved stop for rød, når signalerne på den fjerne side udelades. Startpassagetiden er tidsrummet fra signalet skifter fra rødt/gult til grønt og til køretøjer, der var stoppet for rødt, kører ud af krydset og passerer fodgængerfeltet i frafarten. Et køretøj i position 1 holder nærmest krydset for rødt, mens position 2 er køretøjet lige bagved position 1. Startpassagetiden er steget med hhv. 0,05, 0,25 og 0,35 sek. for køretøjer i position 1, 2 og 3 som følge af udeladelse af signaler. Baggrunden herfor synes at være, at rømmende venstresvingere oftere forårsager en langsom opstart, når signaler er udeladt. Derfor ses, at gennemsnitshastigheden falder som følge af udeladelse af signaler blandt opstartende motorkøretøjer med hhv. ca. 0,1, 0,8 og 2,1 km/t for køretøjer i position 1, 2 og 3. Afslutningstiden, der er tidsrummet fra signalskiftet fra gult til rødt og til køretøjet er kørt ud af krydset, synes i gennemsnit at være steget for højresvingere med ca. 0,8 sek. som følge af udeladelse af signaler, mens stigningen er ca. 2 sek. for de, der svinger til venstre. Stigningen i afslutningstiden indikerer, at trafikanter bruger mere tid på at se på trafikken, som de skal vige for, frem for signalerne. Af figur 10 ses, at stigningen i venstresvingers afslutningstid primært skyldes, at relativt få trafikanter bruger ekstraordinært lang tid på at komme ud af krydset. Trafikanter forekommer at være blevet mere forsigtige, men nogle er måske overforsigtige. 100% 90% 80% Før Efter 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Afslutningstid (sekunder fra start af rødfase) Figur 10. Kumuleret hyppighed af afslutningstid for sidste venstresvingende motorkøretøj efter signalskiftet fra grønt til gult i hvert signalomløb hhv. før og efter udeladelse af signaler. Kapaciteten falder ved udeladelse af signaler med ca. 0,2 personbilsenheder pr. kørespor for ligeud kørende pr. omløb, men steg med ca. 0,2 personbilsenheder 20

21 Udeladte signaler i Viborg pr. kørespor for højresvingende pr. omløb. Beregninger for to kryds viser, at udeladelse af signaler synes at have medført et fald i kapaciteten på personbilsenheder pr. time pr. kryds. Udeladelse af signaler vil højest sandsynligt påvirke kapaciteten langt mindre, hvis der er eftergrønt for venstresving (1-pils venstresvingsfase) eller bundet venstresving (3-pils venstresvingsfase) i krydset. Effekter af tilbagetrækning af stopstreg: Motorkøretøjer, der skal vige for andre trafikanter, holder tættere på men stadig - i gennemsnit - bag stopstregen, mens køretøjer, der skal ligeud og derfor ikke skal vige for andre, holder længere bag stopstregen. Omkring procent færre kørte over for rødt som følge af tilbagetrækning af stopstreger. En væsentlig del af forklaringen herpå kan være, at et køretøj passerer stopstregen tidligere i forhold til signalomløbet i efterperioden, når der er tilbagetrukne stopstreger, selvom det kører ind i selve krydset på samme tidspunkt som i førperioden i forhold til signalomløbet. Opstartstiden, fra signalskift ved rødt/gult til grønt og til køretøjet har kørt ca. 4-4,5 m, steg for køretøjer, der ikke skulle vige for andre trafikanter, men faldt for motorkøretøjer, der svingede til højre eller venstre og skulle vige for andre trafikanter. Samlet set var opstartstiden uændret. Tilbagetrækning af stopstregen har øget ankomsttiden med ca. 0,2 sek. pr. m stopstregen er trukket tilbage. Ankomsttiden for motorkøretøjer er opgjort på samme måde som for cyklister. Startpassagetiden er øget med omkring 0,1 sek. pr. m stopstregen trækkes tilbage. Tilbagetrækning af stopstreg fik afslutningstiden blandt højresvingere til at falde med ca. 0,15 sek., mens afslutningsstiden steg med ca. 0,3-0,4 sek. for ligeud kørende og venstresvingere. Kapaciteten faldt ved tilbagetrækning af stopstregen på ca. 6 m med ca. 0,15 personbilsenheder pr. kørespor pr. omløb for højresving og ligeud kørsel. Kapaciteten faldt, fordi afslutningstiden ved højresving faldt, og fordi startpassagetiden steg mere end afslutningstiden ved ligeud kørsel. Ud fra beregninger for to kryds ses, at tilbagetrækning af stopstreger synes at have medført et fald i kapaciteten på ca personbilsenheder pr. time pr. kryds. Det bemærkes, at tilbagetrækning af stopstreger anbefales i danske vejregler af hensyn til cyklisters og fodgængeres trafiksikkerhed. Det er muligt, at tilbagetrækning af stopstreger medfører et lille fald i kapaciteten, der løst anslået kan vurderes til godt 1 procent. Resultater om konfliktende adfærd Konfliktende adfærd, som også kaldes kritiske situationer, er kendetegnet ved, at en trafikant foretager en manøvre, som er til synlig gene eller fare for andre trafikanter på en sådan måde, at det fremkalder en reaktion hos trafikanten selv eller én eller flere medtrafikanter. I alt er der registreret 36 kritiske situationer. Antallet af kritiske situationer og involverede parter i disse situationer har ikke ændret sig mærkbart som følge af udeladelse af signaler og tilbagetrækning af stopstreger. Derimod synes der at 21

22 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering være indtruffet en ændret fordeling af kritiske situationer, således at der måske vil forekomme færre tværkollisioner men flere bagende- og trængningskollisioner, når signaler udelades. Overordnet vurdering af udeladelse af signaler Udeladelse af signaler synes at have medført mere regelret, forsigtig og agtpågivende trafikantadfærd. Således går, cykler og kører færre trafikanter over for rødt. Især ved opstarten af den grønne fase undgås, at trafikanter kommer for tidligt ind i krydset med fare for at kollidere med rømmende trafikanter. Venstresvingende bilister udviser klart en mere forsigtig og agtpågivende adfærd evt. i visse tilfælde en overforsigtig adfærd. De synes ikke længere bare at køre efter skiftet fra gult til rødt, da de ikke længere kan se signalet, men afventer, at de trafikanter, som de skal vige for, bremser eller standser. En overforsigtig adfærd kan føre til, at den afventende venstresvingende bilist blokerer for tværkørende trafik. Med det fremlagte datagrundlag om trafikantadfærd og trafikafvikling er det ikke muligt at sige, om udeladelse af signaler er godt eller skidt for trafiksikkerheden. Studiet tyder på, at man sandsynligvis undgår nogle tværkollisioner. Tværkollisioner er ofte alvorlige trafikulykker. Omvendt tyder studiet tillige på, at der formentligt opstår flere bagende- og trængningskollisioner. Men disse er sjældent alvorlige trafikulykker. En sådan udvikling harmonerer egentligt fint med andre studier om signaler. En typisk effekt af tiltag i signalregulerede kryds, der fører til færre kørsler for rødt lys og mere forsigtig kørsel, er mindre alvorlige uheld. Udeladelse af signaler synes at have medført en forringet fremkommelighed. Fodgængeres og cyklisters ventetid er steget. De forsigtige venstresving blandt bilister medførte, at de brugte mere tid på at køre gennem krydset. Få venstresvingende bilister accepterede ikke en lang afslutningstid og valgte ikke at rømme krydset. I nogle tilfælde bakkede de eller valgte at holde ved stopstregen med et godt stykke frem til den venstresvingende foran. Den adfærd medførte, at kapaciteten for venstresving var uændret. Den længere afslutningstid blandt venstresvingende bilister medførte samtidigt, at opstarten for tværkørende trafik blev langsommere, hvilket reducerede kapaciteten for ligeud kørende. Løseligt anslået, reduceres kapaciteten for motorkøretøjer samlet set med knap 1 procent ved udeladelse af signaler. 22

23 Udeladte signaler i Viborg 4. Trafikanters holdninger I dagene august 2008 blev der uddelt spørgekort til bilister og gennemført stopinterviews af fodgængere og cyklister. Spørgekort og stopinterviews omhandlede ændringerne af signaler og afmærkning ultimo 2007 i krydsene på Indre Ringvej ved Gl. Skivevej, Kirkebækvej og Jegstrupvej i Viborg. Spørgeundersøgelsen blev således udført omkring 8-10 måneder efter de fysiske ændringer. Formålet med spørgeundersøgelsen var at klarlægge trafikanters holdninger til ombygningerne, herunder tilfredshed, tryghed, overskuelighed og æstetik samt deres oplevelse af ændret adfærd, herunder farlige situationer, trafikale problemer og svingbevægelser. Spørgekortet er vist i bilag 2. Spørgekortet fylder én A4 side med tryk på begge sider og påtrykt frankering. Spørgekortet har en introduktion og 12 spørgsmål. Der blev uddelt spørgekort til bilister, der var stoppet for rødt lys i hhv. krydset Gl. Skivevej / Indre Ringvej den 18. august 2008 kl og i krydset Holstebrovej / Indre Ringvej den 21. august 2008 kl Spørgekortet blev alene uddelt til personer i motorkøretøjer med danske nummerplader og 4 eller flere hjul. 290 besvarede spørgekortet svarende til en svarandel på 24 procent. Spørgekortet og stopinterviews indeholdt næsten de samme spørgsmål og med næsten samme ordlyd. Ordet bilist var i stedet fodgænger eller cyklist i stopinterviews, og i stopinterviews var man dus i stedet for Des. I stopinterviews blev der ikke spurgt til køn og alder, men det blev noteret af intervieweren ud fra dennes vurdering af disse. Spørgsmål om svingbevægelser indgik ikke i stopinterviews af fodgængere. 20 fodgængere og 85 cyklister blev stopinterviewet den 19., 20. og 22. august 2008 kl i krydsene på Indre Ringvej ved Jegstrupvej, Gl. Skivevej og Kirkebækvej. Kun personer over 12 år blev interviewet. Resultater I bilag 2 er respondenternes lukkede svar angivet. Svar på åbne spørgsmål findes i rapporten Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger,, procent af fodgængerne, 85 procent af cyklisterne og 94 procent af bilisterne havde lagt mærke til, at nogle af signalerne var blevet fjernet procent af trafikanter svarede, at de var blevet mere utilfredse procent var blevet mere utrygge procent havde sværere ved at overskue krydsene. Kun 4-11 procent var blevet mere tilfredse, trygge og havde lettere ved at overskue krydsene procent af cyklisterne oplevede flere farlige situationer og flere trafikale problemer efter ændringerne. Mange cyklister nævnte, at de ikke kunne se signaler ved venstresving eller fordi de holdt for langt fremme i forhold til signalet. 23

24 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Nogle cyklister nævnte, at venstresvingende biler rømte krydset så sent, at det gav konflikter med tværretningen. Nogle cyklister mente, at det var godt, at stopstregerne var trukket tilbage, så cyklisterne nemmere blev set. De nye forhold gav anledning til anderledes adfærd i forbindelse med venstresving, da nogle cyklister kørte på fodgængersignalet i tværretningen, andre cykler om bag stopstregen for at se hovedsignalet for tværretningen og de sidste fokuserede på at finde et hul i trafikken for at passere med- og modkørende efter ændringerne procent af bilisterne oplevede flere farlige situationer og flere trafikale problemer efter ændringerne. Mange bilister skrev, at de var usikre, utrygge eller fandt det svært at svinge til venstre. Nogle bilister mente, at de ventede i krydsene i længere tid, når de skulle svinge til venstre, og andre nævnte, at den sene rømning gav konflikter med tværkørende trafik efter ændringerne. Få nævnte, at de ikke kunne eller havde svært ved at se signaler ved indkørsel til krydsene, mens andre forholdsvis få bilister oplevede, at der blev taget flere chancer i trafikken i krydsene. De nye forhold gav også anledning til anderledes adfærd, idet bilisterne oplevede, at a) det tog længere tid at rømme krydsene, b) venstresving blev foretaget med større agtpågivenhed, c) der var flere konflikter med tværkørende trafik (for kort mellemtid), og d) flere afstod fra at rømme krydset eller køre ind i krydset. Kvinder havde mere negative holdninger til forsøget end mænd. Kvinder oplevede samtidigt de trafikale ændringer som lidt farligere og lidt mere problematiske set i forhold til mænd. Derudover var der en del bemærkninger i spørgeundersøgelsen. Nogle mente forsøget var vanvittigt eller håbløst. Kun få var positive. Nogle ville have forholdene tilbage, som de var før, eller have særlige signaler for venstresvingere. Alt i alt havde trafikanterne ganske negative holdninger til forsøget. Holdningsundersøgelsen gav anledning til, at mellemtiden blev øget af hensyn til de venstresvingende. Desuden blev der opsat nogle cyklistsignaler i midterheller, der retter sig mod cyklister, der foretager det store venstresving. 24

25 Udeladte signaler i Viborg 5. Anlægs- og driftsomkostninger Omkring en tredjedel af lanternerne til hovedsignaler kan fjernes, når der kun skal være signaler på den nære side. I nogle tilfælde vil det være relevant at opsætte cyklistsignaler for bl.a. at forbedre situationen for de venstresvingede cyklister, når hovedsignaler på den fjerne side udelades. Ved anlæg af nye lyskryds vil man således typisk kunne udelade omkring 4-8 lanterner, når der kun skal være signaler på den nære side. Prisen for en lanterne og opsætning heraf er ca kr. pr. stk. Udgifter til master, heller, styreapparat, spoler, osv. vil formentligt ikke være forskellig ved anlæg af lyskryds hhv. med og uden signaler på den nære side. Driftsudgifterne falder ved udeladelse af signaler på den fjerne side. I kroner og ører vil besparelsen bl.a. afhænge af, om der anvendes glødepærer, sparepærer eller dioder både med hensyn til strømforbrug og udgifter til udskiftning af lyskilder. Udgifter til overvågning, service og vedligehold af styreapparat, spoler osv. vil dog fortsat være de samme. Hvor stor en andel af driftsudgifterne, der kan spares ved at udelade signaler på den fjerne sider, vil variere fra kryds til kryds. Ombygning af eksisterende lyskryds, hvor hovedsignaler på den fjerne side tages ned, vil indbefatte udgifter til nedtagning og flytning af lanterner og eventuelt udgifter til flytning af spoler, ny afmærkning, påsætning af arme på master til højtsiddende lanterner på den nære side, opsætning af cyklistsignaler og omprogrammering. Hvad der skal udføres, er forskelligt fra kryds til kryds, og udgifterne hertil vil således variere. I Viborg har ombygningerne kostet i nærheden af kr. pr. kryds. 25

26 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering 26

27 Udeladte signaler i Viborg Bilag 1. De fire kryds Gl. Skivevej Indre Ringvej Tilfarter på Gl. Skivevej er ændret (tilbagetrækning af stopstreger og udeladelse af signaler), mens tilfarter på Indre Ringvej er delvist ændret (tilbagetrækning af stopstreger, udeladelse af signaler, dog er signaler på midterhelle forblevet). På luftfotoet (nord er opad), der er fra sommeren 2008, er med rødt angivet, hvor langt stopstregerne er trukket tilbage ud for hvert kørespor ift. før ændringer. Vejnavne er vist, og endelig er de to tilbageværende signaler på midterheller markeret som grønne prikker og pile i signalets lysretning. Den ydre kant af cykelarealet er vist som lyseblå streger og markerer starten af krydsarealet. Gl. Skivevej Indre Ringvej 4,5 4,5 4,1 4,5 5,8 5,6 4,4 4,4 4,4 Luftfoto af krydset Gl. Skivevej Indre Ringvej. Kirkebækvej Indre Ringvej: Alle tilfarter ændret (udeladelse af signal og tilbagetrækning af stopstreger). Derudover er der sket en faseændring for køretøjer kørende fra nord mod syd ad Indre Ringvej. På luftfotoet på næste side (nord er opad), der er fra sommeren 2008, er med rødt angivet tilbagetrækningslængden for stopstreger ud for hvert kørespor. Igen er ydre kant af cykelfelt vist med lyseblå streger og vejnavne i rødt. 27

28 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Kirkebækvej Indre Ringvej 7,4 8,8 10,5 5,4 6,6 5,6 4,7 10,5 8,8 7,4 Luftfoto af krydset Kirkebækvej Indre Ringvej. Jegstrupvej Indre Ringvej: Alle tilfarter ændret (udeladelse af signal og tilbagetrækning af stopstreger). På luftfotoet (nord er opad), der er fra sommeren 2008, er med rødt angivet tilbagetrækningslængden for stopstreger ud for hvert kørespor. Igen er ydre kant af cykelfelt vist med lyseblå streger og vejnavne i rødt. Indre Ringvej 5,2 5,3 5,4 Jegstrupvej 5,4 4,7 5,0 4,7 4,6 4,8 5,0 Luftfoto af krydset Jegstrupvej Indre Ringvej. 28

29 Udeladte signaler i Viborg Holstebrovej Indre Ringvej: Tilfarter er uændrede (kun tilbagetrækning af stopstreger). På luftfotoet ses med rødt tilbagetrækningslængden for stopstreger og vejnavne. Ydre kant af cykelfelt er vist med lyseblå streger. Holstebrovej 8,1 6,7 2,3 Indre Ringvej 5,9 6,2 6,4 5,5 5,4 6,0 5,9 3,9 8,4 9,7 Vesterbrogade Luftfoto fra 2008 af krydset Holstebrovej Indre Ringvej. Krydset blev også ændret i sommeren 2009, hvor stopstreger blev flyttet, separate venstresvingsfaser blev etableret på Holstebrovej/Vesterbrogade, signaler på den fjerne side blev udeladt og cykelfaciliteter blev flyttet og farvet røde, se luftfoto fra 2010 nedenfor. Luftfoto fra 2010 af krydset Holstebrovej Indre Ringvej. 29

30 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering 30

31 Udeladte signaler i Viborg Bilag 2. Spørgekort og svarfordeling 31

32 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering 32

33 Udeladte signaler i Viborg Spørgsmål 1: Har du lagt mærke til, at nogle af signalerne er blevet fjernet? Svarmuligheder Svarfordeling Fodgængere Cyklister Bilister Antal Procent Antal Procent Antal Procent Ja % % % Nej 6 30 % % 18 6 % Ved ikke Spørgsmål 2: Er du som fodgænger/cyklist/bilist mere tilfreds eller mere utilfreds med krydsene nu set i forhold til før, hvor der var flere signaler? Svarmuligheder Svarfordeling Fodgængere Cyklister Bilister Antal Procent Antal Procent Antal Procent Meget mere tilfreds 1 5 % 1 1 % 6 2 % Mere tilfreds 0 0 % 5 6 % 14 5 % Uændret 5 25 % % % Mere utilfreds 8 40 % % % Meget mere utilfreds 6 30 % % % Ved ikke Spørgsmål 3: Er du som fodgænger/cyklist/bilist mere tryg eller mere utryg med krydsene nu set i forhold til før, hvor der var flere signaler? Svarmuligheder Svarfordeling Fodgængere Cyklister Bilister Antal Procent Antal Procent Antal Procent Meget mere tryg 0 0 % 1 1 % 5 2 % Mere tryg 1 5 % 8 9 % 9 3 % Uændret 8 40 % % % Mere utryg 7 35 % % % Meget mere utryg 4 20 % % % Ved ikke

34 Sammenfatningsrapport med uheldsevaluering Spørgsmål 4: Oplever du som fodgænger/cyklist/bilist færre eller flere farlige situationer i lyskrydsene nu set i forhold til før, hvor der var flere signaler? Svarmuligheder Svarfordeling Fodgængere Cyklister Bilister Antal Procent Antal Procent Antal Procent Færre farlige situationer 4 22 % 6 7 % 5 2 % Uændret % % % Flere farlige situationer 1 6 % % % Ved ikke Spørgsmål 5: Oplever du som fodgænger/cyklist/bilist færre eller flere problemer med at få trafikken afviklet nu set i forhold til før, hvor der var flere signaler? Svarmuligheder Svarfordeling Fodgængere Cyklister Bilister Antal Procent Antal Procent Antal Procent Færre problemer 0 0 % 6 7 % 6 2 % Uændret % % % Flere problemer 3 17 % % % Ved ikke Spørgsmål 6: Svinger du på cykel/bilen til højre eller venstre på en anden måde nu set i forhold til før, hvor signalerne kunne ses, når man holdt foran stopstregen ude i krydset? Svarmuligheder Cyklister Svarfordeling Bilister Antal Procent Antal Procent Nej % % Ja, forklar hvordan % % Ved ikke / ikke besvaret

Udeladte signaler i Viborg

Udeladte signaler i Viborg Udeladte signaler i Viborg Trafikanters holdninger Søren Underlien Jensen Oktober 2008 Indhold Sammenfatning og konklusion... 3 1. Indledning... 5 2. Metode og gennemførelse... 7 2.1 Udformning af spørgekort

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Af Søren Underlien Jensen, Trafitec, suj@trafitec.dk Evalueringerne af trafiksanering af veje og signalregulering af fodgængerovergange

Læs mere

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering

Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering 40 TEKNIK & MILJØ I VEJE OG TRAFIK Sikkerhedseffekter af trafiksanering og signalregulering i København Evalueringer viser, at trafiksanering og signalregulering giver sikkerhedsmæssige gevinster. Stilleveje

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Evaluering af minirundkørsler i Odense

Evaluering af minirundkørsler i Odense Før-og-efter uheldsstudie af fem 3-benede vigepligtskryds, der blev ombygget til minirundkørsler Søren Underlien Jensen Juni 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Smalle cykelbaner ved lyskryds

Smalle cykelbaner ved lyskryds Smalle cykelbaner ved lyskryds Før-og-efter uheldsevaluering Søren Underlien Jensen Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Juni 2010 Indhold Resumé... 3 1. Introduktion... 5 2. Metode... 7

Læs mere

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden?

Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Afstandsmærker på motorveje hvordan virker de på adfærden? og på trafiksikkerheden? Af Poul Greibe Seniorkonsulent Tlf: 2524 6734 Email: pgr@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU, Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3

HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED RØDE PORT INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3 ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion

Læs mere

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI

Sikre rundkørsler 26 TRAFIK & VEJE 2013 JUNI/JULI UDFORMNING AF KRYDS Sikre rundkørsler Projektet Cyklisters sikkerhed i rundkørsler har gennem flere studier sat fokus på rundkørsler og trafiksikkerhed. Artiklen beskriver sikre design for både cyklister

Læs mere

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds

Odense Kommune. Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Odense Kommune Cyklistsikkerhed i kryds Evaluering af tilbagetrukne cykelstier ved vigepligtskryds Juli 2004 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING 3 2 BAGGRUND 4 2.1 Lokaliteter 4 2.2 Metode 5 3

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nedtællingssignaler for fodgængere

Nedtællingssignaler for fodgængere Gennemførelse af før- efter undersøgelse December Belinda la Cour Lund Aps Forskerparken SCION DTU Diplomvej, bygning 376 28 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1 Indledning... 3 2. Sammenfatning... 4

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige

Læs mere

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker

TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende

Læs mere

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse

Albertslund Kommune. 1 Indledning. 2 Sammenfatning og anbefaling. Herstedvestervej / Egelundsvej (sydlig adgang) Trafikanalyse (sydlig adgang) Trafikanalyse NOTAT 14. september 2017 adn/tfk 1 Indledning Krydset (sydlig adgang) har gennem en lang årrække været overrepræsenteret i uheldsstatistikken. Det ønskes undersøgt, om den

Læs mere

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark

- Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Søren Underlien Jensen Sikkerhedseffekter af rundkørsler - Systematisk litteraturstudie - Før-efter uheldsevaluering af 332 ombygninger i Danmark Definition af rundkørsel Dette er ikke en rundkørsel!!!

Læs mere

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København

Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion

Læs mere

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:

Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere: Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister

Læs mere

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds

Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding

Læs mere

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister

Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Søren Underlien Jensen Rundkørsler, trafiksikkerhed og cyklister Systematisk litteraturstudie - Meta-analyse, syntese af tidligere studier Før-efter uheldsevaluering - 332 ombygninger af kryds til rundkørsler

Læs mere

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej

Kapacitetsanalyse på Stevnsvej Afsender Ashti Bamarne E-mail Ashti.bamarne@afconsult.com Dato 07/11/2017 Projekt ID 5958 Modtager Stevns Kommune Kapacitetsanalyse på Stevnsvej 5958rap001-Rev0-Kapacitetsanalyse.docx Page 1 (10) Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Søren Underlien Jensen Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau i kryds Oplevet tilfredshed for fodgængere og cyklister, der går/cykler gennem kryds. Undersøgelsen har gjort det muligt at beregne

Læs mere

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning 1. I bekendtgørelse nr. 802 af 4. juli 2012 foretages følgende ændringer: 1. I indledningen ændres lovbekendtgørelse nr. 1047 af 24. oktober

Læs mere

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet

Cykelvenlig infrastruktur. Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Nye muligheder for afmærkning og brug af vejregler på cykelområdet Cykelvenlig infrastruktur Vejdirektoratet Dato: Maj 2017 Oplag: 200 Tryk: Vejdirektoratet Copyright: Vejdirektoratet,

Læs mere

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation

NOTAT. Signaloptimering i Lautrupområdet. 1. Baggrund. 2. Trafikale forhold, før-situation NOTAT Projekt Signalstrategi i Ballerup Kommune Kunde Ballerup Kommune Dato 2015-03-20 Til Morten Mortensen Fra Nicolai Ryding Hoegh Kopi til Signaloptimering i Lautrupområdet Dette notat beskriver kortfattet

Læs mere

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17

Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 30 Tema Point, cyklister Point, bilister Uheld 30 33 Utryghed 22 18 Stikrydsninger 19 15 Fremkommelighed 9 17 Hastighedsreduktion 19 17 Gennemsnit af borgernes prioritering på hjemmesiden. Tema Point Uheld

Læs mere

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej

Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej 1 Værløse Kommune Analyse af trafikforhold på Kirke Værløsevej Hovedrapport August 1999 Dokument nr. 44438-001 Revision nr. 1 Udgivelsesdato August 1999 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt MSD 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej

Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Viborg Kommune Ombygning af rundkørsel Rødevej - Gl. Skivevej Trafiksikkerhedsrevision trin 2 Status: Endelig revisionsrapport Kommenteret af Grontmij Kommenteret af Viborg Kommune Beslutning og underskrevet

Læs mere

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB

Dragør Kommune. 1 Indledning. Ombygning af krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej. NOTAT 24. maj 2017 SB 1 Indledning NOTAT 24. maj 2017 SB Dragør Kommune har bedt Via Trafik om at undersøge, hvordan krydset Bachersmindevej/Krudttårnsvej/Møllevej mest hensigtsmæssigt kan ombygges, herunder udarbejde anlægsoverslag

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Supplerende undersøgelse af trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 1. December 2015 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Supplerende

Læs mere

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav

Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav Assensvej Analyse af trafikale konsekvenser ved etablering af grusgrav... 1 Baggrund og forudsætninger Assens Kommune har bedt Tetraplan om at vurdere de trafikale konsekvenser ved etablering af en grusgrav

Læs mere

Adfærd ved stopstreg

Adfærd ved stopstreg Adfærd ved stopstreg Fire Københavnske bykryds Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Puk Kristine Andersson Belinda la Cour Lund Januar 2009 2 Fire Københavnske bykryds Indhold Resumé...5

Læs mere

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009

UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 UDKAST Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 Bilag til Trafiksikkerhedsplan 2012-2018 Uheldsbelastede lokaliteter 2005-2009 1 1 Indledning...3 1.1 Læsevejledning...4 2 Deninitioner og afgrænsninger...5

Læs mere

Bløde trafikanter udenfor signalregulering

Bløde trafikanter udenfor signalregulering Bløde trafikanter udenfor signalregulering i vejkryds Uheldsanalyse og adfærdsundersøgelse Søren Underlien Jensen Belinda la Cour Lund Puk Kristine Andersson Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Effekter af cykelstier og cykelbaner

Effekter af cykelstier og cykelbaner Før-og-efter evaluering af trafiksikkerhed og trafikmængder ved anlæg af ensrettede cykelstier og cykelbaner i Københavns Kommune Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej,

Læs mere

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER

FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.

Læs mere

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB

UDKAST. Dragør Kommune. Indholdsfortegnelse. 1 Indledning. Færdselsulykker NOTAT 8. april 2016 JKD/SB UDKAST Dragør Kommune NOTAT 8. april 2016 JKD/SB Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1 Indledning... 1 2 Trafikulykker 2010-2014... 2 2.1 Kirkevej / Hartkornsvej... 5 2.2 Fælledvej/Sdr. Kinkelgade/Brydevej/Søndergade...

Læs mere

KNALLERT - SIKKERT AF STED

KNALLERT - SIKKERT AF STED KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere

Læs mere

Accelerations- og decelerationsværdier

Accelerations- og decelerationsværdier Accelerations- og decelerationsværdier for personbiler Baseret på data fra testkørsler med 20 testpersoner Poul Greibe Oktober 2009 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk Indhold 1. Introduktion...

Læs mere

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest

6-benet Rundkørsel i Kolding Vest 6-benet Rundkørsel i Kolding Vest Undersøgelse af trafikanternes samspilsadfærd i ny 2-sporet rundkørsel Belinda la Cour Lund 7. September 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg

Cykel ITS løsningskatalog ITS løsninger for signalanlæg for signalanlæg CVR 48233511 for signalanlæg Udgivelsesdato : 19. maj 2015 Vores reference : 22.2790.01 Udarbejdet : Dennis Bjørn-Pedersen, Sara Elisabeth Svantesson Kontrolleret : Ute Stemmann 1 for signalanlæg

Læs mere

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk

Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,

Læs mere

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning

Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning 29. november 2007 Borups Alle/ Hulgårdsvej Krydsombygning Baggrund Vejdirektoratet har ønsket at forbedre trafiksikkerheden i krydset og har i forbindelse hermed hyret firmaet Hansen & Henneberg til at

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau

Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Køretøjer pr. time Fodgængeres og cyklisters oplevede serviceniveau Bruger- og implementeringsvejledning Gangareal ved krydsning = fodgængerfelt Antal køretøjer her Gangareal før kryds = ej fortov Farvet

Læs mere

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse

Lejre Kommune Trafiksikkerhedsplan Uheldsanalyse Trafiksikkerhedsplan 25. januar 2010 Rev. 04. marts 2010 Odsherred kommune Indholdsfortegnelse 1 Uheldsstatistik... 3 1.1 Datagrundlag...3 1.2 Uheldsfaktorer...4 1.3 Uheldsudviklingen 1986-2008...4 1.4

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse

Trafik- og adfærdsanalyse Trafik- og adfærdsanalyse Kongelundsvej / Oliefabriksvej Supplerende undersøgelse og forslag om trafiksanering af en del af Kongelundsvej Udarbejdet af: Lene Hansen Kontrolleret af: Morten Fabrin, Trine

Læs mere

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre

Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet

Læs mere

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper:

6 Anmeldelse og forlængelse 4. Signalanlægget har følgende signalgrupper: VEJDIREKTORATET FUNTIONSBESKRIVELSE FOR NYT SIGNALANLÆG VED KOLLEKOLLEVEJ ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Signalgrupper

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 27. september 2013 13/06643-5 René Juhl Hollen rhp@vd.dk MIDTVEJSSTATUS FORSØG MED DIFFERENTIEREDE HASTIGHEDER PÅ HOVEDLANDEVEJSNETTET Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg

Læs mere

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler

Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Sammenfatningsrapport Søren Underlien Jensen Marts 2013 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Titel: Cyklisters sikkerhed i rundkørsler Forfatter(e):

Læs mere

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast)

Hørsholm Kommune. Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering. Notat Udgave 1 (udkast) Notat Udgave 1 (udkast) 05.11.2017 Hørsholm Kommune Nye boliger på Louis Petersens Vej Overordnet trafikal vurdering Valentin Trafikplanlægning ApS Telefon: 51 95 55 51 E-mail: info@valentintrafik.dk www.valentintrafik.dk

Læs mere

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed

Cyklisters oplevede tryghed og tilfredshed Forskelle i tryghed og tilfredshed afhængig af strækningers og kryds udformning Søren Underlien Jensen Oktober 2006 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG

VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG JULI 2013 FREDERIKSBERG KOMMUNE VISNING AF RESTTID FOR CYKLISTER I SIGNALANLÆG ADFÆRDSSTUDIE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JULI

Læs mere

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S

Byens cykelgade Jernbanegade, Næstved Lárus Ágústsson, laag@cowi.dk COWI A/S Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Principskitse. 1 Storegade

Principskitse. 1 Storegade 1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold

Læs mere

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009

Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011. Cykelregnskab 2009 Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 11 Cykelregnskab 9 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Transportvaner....5 4. Cykeltællinger....8 5. Trafiksikkerhed...9 6. Brug af cykelhjelm... 7. Vedligeholdelse

Læs mere

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015

Intelligente løsninger i lyskryds. v/ Dennis Bjørn-Pedersen. Workshop, 4. februar 2015 Copyright 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Fremkommelighed på Supercykelstier Intelligente løsninger i lyskryds Workshop, 4. februar 2015 v/ Dennis Bjørn-Pedersen Tiltag til forbedring af fremkommelighed

Læs mere

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger COWI A/S Nørretorv 14 4100 Ringsted Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Ringsted Kommune Projekt 09 Rundkørsel Jyllandsgade/ Brogade / Hækkerupsvej samt nyt tværsnit på Jyllandsgade forudsætninger

Læs mere

Rundkørsel i Bredsten

Rundkørsel i Bredsten Rundkørsel i Bredsten Trafikantadfærd i 2-sporet rundkørsel før, 2 måneder efter samt 10 måneder efter ændret afmærkning. Belinda la Cour Lund Lene Herrstedt 17. september 2014 Scion-DTU Diplomvej 376

Læs mere

Skoleveje Kirstinebjergskolen

Skoleveje Kirstinebjergskolen Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens

Læs mere

Typiske ulykker med ældre bilister

Typiske ulykker med ældre bilister Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister

Læs mere

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation

Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne

Læs mere

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel

Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015

Læs mere

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommune 1 Frederiksberg Kommune I Frederiksberg Kommune forløber Albertslundruten fra Grøndalsparken via Finsensvej til Howitzvej hvor stien fortsætter gennem Frederiksberg Bymidte ad Den grønne sti. Ved krydsningen

Læs mere

Hastighed og uheldsrisiko i kryds

Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafiksikkerhed og Miljø Hastighed og uheldsrisiko i kryds Trafikdage på AUC 1996 Paper af: Civ. ing. Poul Greibe og Civ. ing. Michael Aakjer Nielsen Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og Miljø Tel: 33 93

Læs mere

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35

Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 1 Postboks 1569 1020 København Telefon: 33 93 33 38 Telefax: 33 15 63 35 Titel: Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerende kryds Rapport nr. 51 Dato: August

Læs mere

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM?

SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 22. november 2012 Adriaan Schelling ahs@vd.dk 7244 3462 SIGNAL PÅ ROSENØRNS ALLÉ VED FORUM? EN UDTALELSE FRA VEJDIREKTORATET, SIKKERHEDSAFDELINGEN Niels Juels Gade

Læs mere

Svendborg Sikker Cykelby

Svendborg Sikker Cykelby Svendborg Sikker Cykelby Trafikpuljeprojektet Svendborg Sikker Cykelby har vist sig at være en succes. Markante forbedringer i cyklisters trafiksikkerhed, tryghed og tilfredshed er opnået med nogle få

Læs mere

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd

M10 rumlestriber Hastighed og adfærd M10 rumlestriber Hastighed og adfærd Poul Greibe 31. oktober 2014 Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Baggrund På M10 blev der den 28. august 2014 etableret rumlestriber på 4 forskellige

Læs mere

Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser

Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser Start og mål Juni 2016 Partnerskab og Forebyggelse 1 Start og mål Juni 2016 Partnerskab og Forebyggelse 2 Højresving ind på kørebanens cykelbane Juni 2016 Partnerskab

Læs mere

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9

TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Forudsætninger 2. 3 Analyse 5. 4 Vurdering 9 NRE CONSTRUCTION TRAFIKVURDERING BLINDGADE 2 I SKANDERBORG ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Forudsætninger

Læs mere

Projekter for bedre trafiksikkerhed

Projekter for bedre trafiksikkerhed Bilag 1 Projekter for bedre trafiksikkerhed Dette bilag hører til indstillingen for Trafiksikkerhed, frigivelse af anlægsmidler, og indeholder 6 trafiksikkerhedsprojekter for vejkryds og vejstrækninger

Læs mere

FEJLKATALOG Praktisk prøve

FEJLKATALOG Praktisk prøve 2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt

A11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.

Læs mere

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato:

Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr P Dato: Trafik og Vej Sagsbehandler: Trine Fog Jakobsen Sagsnr. 05.13.00-P20-1-17 Dato:5.5.2017 Sikring af cyklisters sikkerhed i kryds i Horsens by prioritering af bevilling I forbindelse med at fremme cyklisters

Læs mere

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning

Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Kompakte toplanskryds Geometri, ulykkesrisiko og vejvisning Civ. ing. Puk Kristine Andersson, Trafitec. puk@trafitec.dk Civ. ing. Poul Greibe, Trafitec. pgr@trafitec.dk I relation til revidering af Vejregler

Læs mere

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1

BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING INDHOLD. 1 Baggrund. 2 Eksisterende forhold. 1 Baggrund 1. 2 Eksisterende forhold 1 REITAN EJENDOMSUDVIKLING BUTIK PÅ MALMBERGSVEJ RUDERSDAL - TRAFIKBETJENING ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Baggrund 1 2 Eksisterende

Læs mere

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH

'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH '\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis

Læs mere

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere:

Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994. Udgivelsesår: Forfattere: Titel: Cyklisters sikkerhed i byer, rapport 10-1994 Udgivelsesår: 1994 Forfattere: Lene Herrstedt (projektleder) Michael Aakjer Nielsen Lárus Agústsson Karen Marie Lei Else Jørgensen N.O. Jørgensen Oplag:

Læs mere

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade

Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade TILLÆG TIL Hastighedsplan 2006-2012 Klausdalsbrovej - Herlev Ringvej - Herlev Hovedgade Tillæg til Hastighedsplan 2006-2012 for Klausdalsbrovej, Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er udarbejdet i 2007-08

Læs mere

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015

Allerød Kommune Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 Blovstrød Skole Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1.

Vejdirektoratet. Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen. Signalregulering af rampekryds. 4429not002, Rev. 2, 24.1. Vejdirektoratet Rampekryds på Slagelse Omfartsvej ved E20 Vestmotorvejen Signalregulering af rampekryds 4429not002, Rev. 2, 24.1.2013 Udført: MWE Kontrolleret: PBH Godkendt: TW Side 1 1. Indledning I forbindelse

Læs mere

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik

Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Vejdirektoratet Holbækmotorvejen 1150 Fløng Roskilde Vest Vej- og trafikteknik Trafikteknisk detailprojekt for 3 signalregulerede kryds på Udgivelsesdato : 18. november 2010 Projekt : 21.9090.01 Version

Læs mere

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD

Allerød Kommune. Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD Ravnsholtskolen Skolevejsanalyse 2015 NOTAT 20. november 2015 Rev: 11. december 2015 BRJ/JKD 1. Baggrund Allerød Kommune har i 2015 udarbejdet en skolevejsundersøgelse for at afdække årsager til elevernes

Læs mere

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk

Trafikdage 2015. Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter. Mogens Møller mm@viatrafik.dk Trafikdage 2015 Erfaringer med tiltag på supercykelstier og cykelpendlerruter Mogens Møller mm@viatrafik.dk Program: Metode Overblik Opbygning Erfaringer Resume: Eksempler med erfaringer fra projekter

Læs mere

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010

temaanalyse ulykker med unge teenagere 2001-2010 temaanalyse ulykker med unge teenagere 21-21 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: 97887766417 (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2 ulykker med unge teenagere 21-21 Dette notat handler

Læs mere

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds

Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Cykelfelter Sikkerhedsmæssig effekt i signalregulerede kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Vejdirektoratet, Trafiksikkerhed og Miljø Dette paper beskriver resultater fra en før/efter-uheldsundersøgelse

Læs mere

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler

Trafikantadfærd i 2-sporede rundkørsler Trafikantadfærd i -sporede rundkørsler Sporbenyttelse og konfliktende adfærd Indsæt foto så det fylder rammen ud Belinda la Cour Lund Poul Greibe 4. marts 008 Scion-DTU Diplomvej 376 800 Lyngby www.trafitec.dk

Læs mere

Sortpletanalyse

Sortpletanalyse Sortpletanalyse 2008-2012 Dato: 23. januar 2014 Sagsnr.: 13/25723 Indhold Indhold... 1 Uheldsanalyse... 2 Kryds... 3 Ladegaardsbakken / Thomas Helstedsvej (9 uheld)... 4 Skanderborgvej / Låsbyvej (7 uheld)...

Læs mere

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området.

Tiltagene fokuserer især på at skabe sikre og trygge forhold for de mange lette trafikanter til skolerne i området. NOTAT Projekt Ombygning af krydset Søvej Rolighedsvej i Ringe Kunde Faaborg Midtfyn Kommune Notat nr. 2 Dato 29. juni 2012 Fra Erik Gersdorff Stilling 1. Baggrund Faaborg Midtfyn Kommune har i en trafiksikkerhedsrevision,

Læs mere

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.

Reglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve. Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne

Læs mere

Uheld. Uheldsanalyse

Uheld. Uheldsanalyse Uheld 2015 Uheldsanalyse 2015 Indledning Rudersdal kommune arbejder målrettet og systematisk med at minimere antallet af trafikulykker og personskader i trafikken. Dette gøres både ved forebyggelse gennem

Læs mere

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds

Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Adfærdsparametre i prioriterede vejkryds Kritisk interval og passagetid Belinda la Cour Lund Per Bruun Madsen Poul Greibe Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Lyngby www.trafitec.dk December 2010 Indhold Resumé...

Læs mere

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK

UDKAST. Sekretariatet for Supercykelstier. Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for Farumruten NOTAT 11. december 2014 IH/MKK UDKAST Sekretariatet for Supercykelstier Evaluering og effektmåling af supercykelstier Før-analyse for NOTAT 11. december 2014 IH/MKK Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 2 Resumé... 4 3 Metode... 5 3.1

Læs mere

Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg

Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg Evaluering af pilotprojekter for ældre fodgængere på Frederiksberg En helhedsløsning hvor alle, ledningsejere til vejmyndighed benytter samme værktøj. Hvor Forskningsministeriets visioner om digital forvaltning

Læs mere

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG

Fremtidens Cykelveje. Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Fremtidens Cykelveje Fremkommelighed i signalregulerede kryds TILLÆG Basis Basis morgen Resultater DanKap Ingerlevsgade vest V 0,18 Ingerlevsgade vest L 0,36 Ingerlevsgade vest H 0,43 Ingerlsevgade øst

Læs mere

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens

udviklingen i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens Dato 26. januar Sagsbehandler Jesper Hemmingsen Mail JEH@vd.dk Telefon +45 7244 3348 Dokument /6-1 Side 1/23 Udvikling i forhold til Færdselssikkerhedskommissionens målsætning Opfølgning på udviklingen

Læs mere