Bachelorprojekt Mundpleje til onkologiske patienter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bachelorprojekt Mundpleje til onkologiske patienter"

Transkript

1 Bachelorprojekt Mundpleje til onkologiske patienter Professionshøjskolen Metropol Institut for Sygepleje Afleveringsdato: 7. juni 2016 Antal anslag: Vejleder: Sonja Bek Opgaven må benyttes internt i uddannelsen Modul 14 Uarbejdet af: Anna Sidsel Risby Petersen Hold F2013O Emilie Fogelstrøm Hold F2013U I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede videregående uddannelser nr. 714 af 27. juni , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Anna Sidsel Risby Petersen og Emilie Fogelstrøm

2 Resumé Formål: At analysere hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger mundpleje på en onkologisk afdeling i Region H, undersøge deres kendskab til de kliniske retningslinjer omhandlende mundpleje og vurdere deres anvendelse af disse. Metode: Projektets problemformulering belyses med en humanvidenskabelig tilgang. Det kvalitative semistrukturerede interview benyttes som dataindsamlingsmetode. Det indsamlede empiri analyseres ud fra Dahlager og Fredslunds analysemetode. Uddrag af Virginia Hendersons, Jocelyn Lawlers og Patricia Benners teorier, skaber rammen om projektets analyseafsnit. Resultater: Vi vurderer, at sygeplejerskerne tillægger mundpleje stor betydning til den onkologiske patient, men at deres viden om mundpleje er begrænset. Projektet konkluderer, at sygeplejerskerne ikke har kendskab til de kliniske retningslinjer om mundpleje, og at de derfor ikke anvender disse i praksis. Spørgsmålet, om hvor stor betydning sygeplejerskerne reelt kan tillægge mundplejen, kan derfor diskuteres? Side 2 af 53

3 Abstract Purpose: To analyze the importance nurses put on oral hygiene in an oncological ward in Region H, to investigate their knowledge about the clinical guidelines in oral hygiene and evaluate how they use them. Method: The research question is looked upon with a humanistic science approach. For the empirical data collection the qualitative semi structured interview is used. Furthermore empirical data is analyzed using Dahlager and Fredslunds analysis method. Abstracts from Virginia Hendersons, Jocelyn Lawlers og Patricia Benners theories is used in the analysis chapter. Findings: We find nurses put a significant focus on oral hygiene for the oncological patient, however their knowledge of oral hygiene is limited. The study concludes nurses do not have knowledge about the clinical guidelines of oral hygiene and for this reason do not use them. The question then is how much importance do the nurses in fact put on oral hygiene? Side 3 af 53

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Abstract Indledning Systematisk litteratursøgning Sygeplejefaglig problemstilling Mundpleje Patientperspektiv Cancerpatienters perspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Samfundsperspektiv Afgrænsning Problemformulering Begrebsafklaring Metode og teori Videnskabsteoretiske position Fænomenologi Hermeneutik Vores forforståelse Metode til indsamling af empiri Etiske og juridiske overvejelser Analysemetode Teori Patricia Benner Side 4 af 53

5 8.2 Virginia Henderson Jocelyn Lawler Analyse Betydning af mundpleje Uvidenhed kan føre til manglende fokus Barriere og forventninger til patienten Kendskab til de kliniske retningslinjer Diskussion Diskussion af metode Diskussion af valgte teoretikere Diskussion af analysens fund Konklusion Perspektivering Bilag Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Litteratursøgning Bilag 3: PEO modellen Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Ansøgning til klinisk uddannelsessted Bilag 6: Samtykkeerklæring Side 5 af 53

6 1. Indledning Inspirationen til bachelorprojektet (projekt) tager afsæt i de observationer og erfaringer, vi har tilegnet os under vores kliniske perioder. Igennem vores seneste ophold i den kliniske praksis erfarede vi, at mundpleje er et overset område i den grundlæggende sygepleje. Vi stiftede bekendtskab med patienter, der havde behovet for at få udført mundpleje, men som ikke havde fået udleveret de fornødne ting, såsom tandbørste og tandpasta, og samtidig manglede den rette vejledning til at udføre mundplejen. Vi undrede os derfor over, hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger mundpleje, og hvordan de anvender de kliniske retningslinjer. Vi vil undersøge dette i forhold til den onkologiske patient, da vi finder denne patientgruppes kompleksiteter interessant, dette uddybes i patientperspektivet. Indledningsvis vil projektets kliniske sygeplejefaglige problemstilling blive belyst, vores eget perspektiv af problemstillingen vil blive inddraget, og suppleret med patient-, sygeplejerske- og samfundsperspektiv, for at se problemfeltet så bredt som muligt. Problemstillingen understøttes af en systematisk litteratursøgning. Afslutningsvis afgrænses problemstillingen til en problemformulering. 2. Systematisk litteratursøgning For at gøre vores søgning så bred som muligt, har vi søgt litteratur på databaserne; Cinahl og Pubmed, der alle er anerkendte databaser inden for evidensbaseret viden, og som dermed er kvalitetssikre (Hørmann, 2011). Vi ønskede at finde litteratur, der kunne give os et indblik i, om mundpleje er et problem i praksis, og udarbejdede en søgeprotokol (Bilag 1). Vi valgte hovedsageligt at bruge Pubmed. Pubmed er den udgave af databasen MEDLINE, som alle kan få adgang til via internettet. I PubMed kaldes emneordene for MeSH og er ordnet i en MeSH database. I denne findes specifikke emneord for sygdomme, behandling og medicin. Søgeordene er oversat til engelsk, da abstract og keywords i videnskabelige artikler er engelske. Vi valgte derefter at gøre brug af boolske operatorer, hvor AND og OR anvendes til henholdsvis at begrænse eller udvide søgningen (Hørmann, 2011). Vi har i litteratursøgningen anvendt søgeordene: oral health, mouth, oral hygiene og oncology nursing (Bilag 2). Med denne litteratursøgning ønskede vi at finde kvalitative forskningsartikler og gjorde brug af PEO modellen (Bilag 3; Bettany-Saltikov, 2012). Side 6 af 53

7 Vi har udvalgt følgende artikler: Mouth care in cancer nursing: using an audit to change practice (Honnor og Law, 2002). Oral health in hospitalised patients: Assessment and hygiene (Huskinson, 2009). Ligeledes indhentes litteratur i fagbøger samt fagbladet Sygeplejersken. 3. Sygeplejefaglig problemstilling 3.1 Mundpleje Ifølge Center for Kliniske Retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygepleje, defineres mundpleje som evidensbaseret pleje af tænder og mund (Borchersen et al. 2010). Formålet med udførelse af mundpleje er, ifølge retningslinjen, at holde cavum oris, ren, fugtig, blød og hel for at forebygge infektion og sørge for, at cavum oris er funktionsdygtig (Borchersen, 2013). Maden nedbrydes ved hjælp af saliva og ptyalin fra spytkirtlerne. Indholdet i saliva beskytter samtidig slimhinderne mod bakterielle mikroorganismer og vitale angreb. Salivas primære funktion er at holde slimhinderne fugtige og smøre svælget med mucin. Dette gør, at man kan tale ubesværet og forståeligt, og maden lettere føres igennem svælg og spiserør (Koblen og Tonnesen, 2001). Cavum oris er således delvist selv med til at vedligeholde og beskytte mund og tandstatus, men en daglig mundpleje er nødvendig for at forebygge infektioner og sygdomme (Nielsen og Bojesen, 2014). Basal mundpleje indebærer, ifølge retningslinjen, tandbørstning af tænder og mundhule minimum to gange dagligt, for at fjerne madrester, belægninger og beskytte mundhulens slimhinder og tandkød (Borchersen, 2013). 3.2 Patientperspektiv Ifølge den kliniske retningslinje har tilstanden i cavum oris stor betydning for menneskers velbefindende. Ved forringede tilstande eller smerte kan patientens indtagelse af føde samt det bio-psyko-sociale aspekt påvirkes. Derfor er et af formålene med retningslinjen, at patienterne bevarer cavum oris normale funktion. På den måde forebygges sygdomme og tilstande, der kan opstå på grund af manglende mundpleje, samtidig med at patientens velvære øges (Borchersen et al. 2010). Side 7 af 53

8 Der findes over 700 bakteriearter i cavum oris, diverse svampearter og dertil udefra kommende bakterier, der midlertidigt opholder sig i cavum oris. Alvorlige syge patienter udvikler ofte, efter en indlæggelsestid på bare 48 timer, en mundflora, der indeholder svært patogene bakterier. Dette kan skyldes, at patienterne i situationen muligvis ikke selv magter at udføre den tilstrækkelige og nødvendige mundpleje (Borchersen, 2013). Der findes en klar sammenhæng mellem bakterier i mundhulen og udviklingen af infektiøs endokarditis, hvor halvdelen af tilfældene skyldes orale patogene bakterier. Under normale omstændigheder vil immunforsvaret eliminere bakterierne, men ved alvorlig sygdom og svage patienter, som cancerpatienter er, kan tilstanden forværres og føre til sepsis (Jacobsen, 2011) Cancerpatienters perspektiv Cancerpatienter i cytostatika- eller strålebehandling lider ofte af mundgener, da slimhinderne i mundhulen og svælg påvirkes (Jacobsen, 2011). Cytostatika er en medicinsk behandling, som bruges til at destruere syge celler, særligt cancerceller, hvori der sker ukontrollerbar celledeling. Knoglemarven påvirkes også af cytostatika, da det forhindrer denne i at danne milliarder af blodlegemer i døgnet, hvilket reducerer knoglemarvens celle antal betragteligt. Når knoglemarven er supprimeret, kan den ikke opretholde sin normale produktion og distribuering af blodceller. Patienten risikerer at blive penisk. Peni indikerer, at erytrocytter, leukocytter og trombocytterne er under normalområderne, heraf kan anæmi, leukopeni og trombocytopeni opstå. Særligt ved trombocytopeni, hvor hæmostasen er kompromitteret, kan tandkødet være ekstra udsat og blødninger kan nemt opstå ved tandbørstning. På baggrund af grundsygdom, knoglemarvens reducerede celleantal og cytostatikabehandling, har patienterne en øget tendens til infektion (Therkildsen, 2014). En anden udtalt bivirkning til cytostatika- og strålebehandling er mucositis, som ofte er en generende og alvorlig bivirkning for denne patientgruppe. Mucositis er en tilstand, hvor patienten udvikler sår i mundhulen. Dette er smertefuldt og invaliderende og kan i værste tilfælde gøre det umuligt at gennemføre daglige aktiviteter. Svært mucositis kan påvirke patientens føde- og væskeindtag, hvilket kan være yderst risikabelt, da denne patientgruppe i forvejen er i en sårbar ernæringstilstand, plaget af madlede, smagsændringer, kvalme, opkast samt vægttab. Ovenstående kan i værste fald føre til underernæring (Borchersen, 2013). Som nævnt kan en forringet mundstatus have konsekvenser for patientens psykiske og fysiske velvære. Dette understøttes af Huskinsons (2009) forskningsartikel, som vurderer, at Side 8 af 53

9 forringede mundpleje kan påvirke patientens livskvalitet på flere områder. En livskvalitet, som vi anser, er under konstant overvejelse både fra patienten og personalets side. 3.3 Sygeplejefagligt perspektiv Grundet sin sygdom og den medicinske behandling er en onkologisk patient ofte immunsupprimeret (Therkildsen, 2014). Flere studier viser, at cavum oris kan være årsag til systemisk infektion igennem perioder af immunsuppression, og at god mundpleje kan reducere sværhedsgraden af infektion. De patienter, som grundet af dårlig mundpleje, er i højrisikogruppen for at udvikle sygdomme, er især patienter i cytostatikabehandling, da det resulterer i immunsuppression (Honnor og Law, 2002). En af de første anerkendte sygeplejeteoretikere, som beskæftigede sig med sygeplejens grundlæggende principper, var Virginia Henderson. I 1950 erne definerer Henderson sygepleje på følgende måde: Sygeplejerskens unikke funktion består i at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre de aktiviteter til at fremme eller genvindelse af sundheden (eller til en fredelig død), som han ville udføre på egen hånd, hvis han havde den fornødne styrke, vilje og viden, og at gøre dette på en måde, der hjælper ham til så hurtigt som muligt at blive selvhjulpen (Henderson, 2012, s. 14). Dette citat afspejler sygeplejerskens kernefaglighed til værende sundhedsfremmende, sundhedsbevarende, forebyggende, behandlende, rehabiliterende og lindrende. En sygeplejerske arbejder desuden inden for de fire virksomhedsområder; at udøve-, at lede-, at formidle- og at udvikle sygepleje. Udøvelse af sygepleje har fokus på helbredelse, habilitering, rehabilitering, mestring og lindring. At udføre sygepleje indebærer bl.a. at sygeplejersken bør udfører daglig mundpleje til de indlagte patienter (Rath, 2009). Henderson har opstillet 14 grundlæggende behov, som sygeplejersken i sin daglige pleje bør forsøge at medtænke og imødekomme. Disse behov er individuelle fra patient til patient, men vil altid være til stede uanset diagnose (Henderson, 2012). At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden er Hendersons ottende behov. Under dette behov beskriver hun mundpleje som værende en del af det at holde kroppen ren. Det pointerer, at renlighed er en subjektiv opfattelse, men at patienternes standarder ikke bør sænkes pga. sygdom, men derimod at lave standarder bør forbedres. Henderson finder det betydningsfuldt, at alle sygeplejersker formår at yde den rette mundpleje til hver enkelt patient, som har behov for hjælp. Hun beskriver desuden, at mundens tilstand er et Side 9 af 53

10 godt udtryk for sygeplejens kvalitet og belyser vigtigheden af, at sygeplejersker på en effektiv måde kan rense mund og tænder på syge og hjælpeløse (Ibid.). Et studie foretaget på en medicinsk afdeling for cancer viste, at screeningsredskabet ROAG kan være effektivt til sygeplejerskernes vurdering af patienternes mundstatus. Skemaet hjælper sygeplejersken med at vurdere patienternes individuelle mundstatus (Borchersen, 2010). Dog viser et andet studie fra 2015, baseret på litteratursøgning, at der stadig hersker forvirring blandt sygeplejersker om, hvilke redskaber, der er til rådighed for mundpleje (Grønkjær og Nielsen, 2015). At hjælpe en patient med at udføre mundpleje kan være en overtrædelse af intimitetsgrænsen for både patient og sygeplejerske. Begge parter kan opleve denne kropspleje situation som værende blufærdighedskrænkende. Munden er et af menneskets mest følsomme og intime områder. Mange mennesker føler sig flove og afklædte, når andre skal kigge dem i munden, og det kræver en tillid mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, som i situationen skal være opmærksom på at bevare patientens værdighed og integritet. Sygeplejersken kan også opleve mundpleje som grænseoverskridende (Jacobsen, 2012). I artiklen Husk lige tandbørsten fra 2013 publiceret i fagbladet Sygeplejersken, påpeges nogle af de barrierer, som kan opstå ved mundpleje på en kardiologisk afdeling. De interviewede sygeplejersker oplever, at mundplejen ofte nedprioriteres grundet travlhed, forglemmelse, ikke livsvigtig, og at behovet for mundpleje sjældent er direkte synligt. Desuden mener de, at den uafbrudte specialisering i sundhedsvæsenet kan have påvirket de kardiologiske sygeplejerskers tankegang, hvor den medicinske behandling spiller en større rolle og derfor prioriteres højere. Et fokus i artiklen er, at sygeplejersker kan have en forventning til patienternes empowerment. Man regner med, at den selvhjulpne patient selv udfører mundpleje, men det ses, at patienterne glemmer at varetage egne grundlæggende behov under indlæggelse. Dette kan være en årsag til, at mundpleje ofte bliver glemt i forhold til selvhjulpne patienter (Fardrup et al. 2013). I forlængelse af artiklen fremhæver Borchersen (2013), at mundpleje er en opgave, der udelades først ved travlhed. Dette udtrykkes ved, at mundpleje oftest er det sidste, der udføres ved personlig pleje til patienten. Desuden antager Borchersen (2013), at det sundhedsfaglige personale mangler viden inden for hjælpemidler og procedurer til, hvordan medikamenter kan påvirke den orale status, hvilket også bekræftes i artiklen Teori og Praksis Mundhygiejne til indlagte patienter (Grønkjær, 2015). Side 10 af 53

11 3.4 Samfundsperspektiv I Danmark har alle patienter ret til behandling og pleje, også når det gælder udførelse af mundpleje som grundlæggende sygepleje og til forebyggelse af yderligere sygdom. Ifølge Sundhedsloven har Sundhedsvæsenet til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte (Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse 2014). En rapport fra Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) konkluderer, at danskere er blevet bedre til at tage vare på og bevare egne tænder. Kravet om bedre mundpleje er derfor stigende (Cortsen og Fredslund, 2013). Som nævnt giver mangelfuld mundpleje, bakterierne mulighed for at kolonisere sig, så nosokomielle infektioner som pneumonier og endokarditis kan opstå (Borchersen, 2013). Nosokomielle infektioner beskrives af Kræftens bekæmpelse som et generelt sikkerhedsproblem for alle patientgrupper. Det anslås, at omkring 7-10% af alle hospitalsindlagte i Danmark pådrager sig en infektion med bakterier, vira eller svampe under indlæggelsen. De nosokomielle infektioner er et alvorligt problem for patienterne, da de kan medføre unødig forlænget sygehusforløb, desuden risikerer nogle patienter at få varige mén eller dø af infektionerne, hvilket vil påvirke sundhedspersonalet, sygehuset og samfundets økonomi. Det anslås at nosokomielle infektioner på årsbasis koster samfundet omkring 1 milliard kroner alene i direkte behandlingsomkostninger (Krasnik el al. 2012). I en nyere artikel anslås, at det koster samfundet kroner per patient, der indlægges med en sternuminfektion. Denne problematik er i særdeleshed relevant i forhold til kræftforløb, da kræftpatienter er særligt udsatte, da de ofte grundet deres sygdom er immunsupprimeret (Jensen, 2016). Hertil kan tilføjes omkostninger i primærsektoren, men også den forringede livskvalitet for patienterne, undertiden med for tidlig død til følge. Tages der ydermere hensyn til tabt arbejdsfortjeneste, kan de samlede omkostninger opgøres til et langt højere beløb. Ifølge den kliniske retningslinje for mundpleje postuleres det, at udførelsen af mundpleje kan reducere dødeligheden efter pneumonier samt forebygge nosokomielle pneumonier hos patienter på hospitaler og borgere på plejehjemmene (Borchersen et al. 2010). 4. Afgrænsning Vi vil i dette afsnit afgrænse og præcisere projektets problemstilling til en problemformulering. Afslutningsvis vil projektet formål blive beskrevet. Side 11 af 53

12 To onkologiske afdelinger i Region H vil danne grundlag for projektet med udgangspunkt i ovenstående problemstillinger. Vi tager udgangspunkt i to forskellige afdelinger i det onkologiske regi, for at udvide vores forståelseshorisont om fænomenet mundpleje. Der er mange aspekter i vigtigheden af mundpleje. I de tidligere afsnit har vi skitseret risikofaktorer samt konsekvenser af mangelfuld mundpleje, som kan medføre helbredsmæssige konsekvenser for patienten og samfundsmæssige problemer. I vores projekt vil fokus primært være sygeplejeperspektivet, da det er sygeplejerskerne, der til dagligt har ansvaret for patienternes personlige hygiejne herunder mundplejen. I problemstillingen beskrives det på baggrund af forsknings- og praksisbaseret litteratur, at travlhed og manglede viden omkring vigtigheden af mundpleje har betydning for anvendelse og prioritering for udførelse af mundpleje. Kompleksiteten samt udfordringerne for onkologiske patienter er, som tidligere nævnt, stor, og det er en udsat gruppe. Derfor er formålet med dette projekt at opnå en øget viden om og en forståelse af, hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger mundpleje til den onkologiske patient og deres kendskab til de kliniske retningslinjer. 5. Problemformulering Hvilken betydning tillægger sygeplejerskerne mundpleje til den onkologiske patient? Har sygeplejerskerne kendskab til de kliniske retningslinjer for mundpleje, og hvordan anvendes de i praksis? 6. Begrebsafklaring I projektet anvendes begreberne mundhygiejne og mundpleje på lige vis. Med begrebets betydning mener vi, hvordan sygeplejerskerne vægter vigtigheden af mundpleje i deres dagligdag, og om det medtænkes i den grundlæggende sygepleje. 7. Metode og teori I følgende afsnit redegøres og begrundes valgte videnskabsteoretiske position, metode og dataindsamlingsmetode til det empiriske materiale - under dette forskningsetiske og juridiske overvejelser. Projektets analysestrategi samt den teoretiske referenceramme vil ligeledes blive præsenteret. Side 12 af 53

13 7.1 Videnskabsteoretiske position Videnskab beskrives som en proces, der handler om at skabe viden på systematisk og metodisk måde. Viden er det, vi mener eller tror er sandt (Wallengren og Henricson, 2014). Videnskabsteori er en filosofisk disciplin, som handler om at studere videnskabens metoder, normer og baggrund. Kort formuleret beskrives videnskabsteori som teorier om teorier. Det vil sige, at videnskabsteorien eksempelvis beskæftiger sig med, hvorvidt en teori kan siges at være sand, hvis det overhovedet er muligt. Afhængigt af, hvad man ønsker at få svar på, vælges den videnskabsteoretiske retning, som kan afdække problemfeltet bedst muligt. Inden for videnskabsteorien klassificeres forskellige metoder i tre hovedområder, naturvidenskab, humanvidenskab og samfundsvidenskab (Birkler, 2014). Vores projekts videnskabsteoretiske position er humanvidenskaben, da projektet beskæftiger sig med mennesker samt fænomenet mundpleje. Humanvidenskaben bygger på en fortolkende og hermeneutisk tilgang, hvorunder fænomenologien og hermeneutikken befinder sig (Birkler, 2014). Igennem projektet ønsker vi at få et indblik i sygeplejerskernes meninger, og hvilken betydning de tillægger mundpleje til onkologiske patienter. Dette vil vi belyse gennem semistrukturerede interviews, hvor en fænomenologisk metode benyttes. Interviewene vil blive transskriberet og den hermeneutiske metode vil blive benyttet i analysen Fænomenologi Vi benytter en fænomenologisk tilgang i vores kvalitative interviewform for at belyse sygeplejerskens syn på fænomenet mundpleje. Edmund Husserl var den første, der på et videnskabsligt grundlag beskæftigede sig med læren om bevidsthedsfænomenet og anses som grundlægger af fænomenologien. Husserl mener, at videnskabens opgave er at undersøge den umiddelbart levede verden. Fænomenologien beskæftiger sig med menneskers livsverden, som er den, vi alle oplever og erfarer, men som er speciel for hver enkelt af os. Et centralt begreb inden for fænomenologien er intentionalitet, som ifølge Husserl henviser til bevidsthedens rettethed, og dermed peger fænomenologien på interessen i, at forstå sociale fænomener ud fra informantens egne perspektiver og beskrive verden som den opleves ud fra informanten selv (Birkler, 2014). I vores kvalitative interview ønsker vi at undersøge, hvilken betydning sygeplejerskerne tillægger mundpleje til den onkologiske patient. Vi undersøger derfor sygeplejerskens eget perspektiv på mundpleje, idet sygeplejerskernes livsverden beskrives. Gennem interview Side 13 af 53

14 undersøges fænomenet ud fra sygeplejerskernes perspektiv, det er derfor nødvendigt, at vi har vores egen forforståelse i epocé Hermeneutik Vi ønsker gennem analysen at skabe en ny og fælles forståelse af vores problemfelt. Vi inspireres af hermeneutikken til at bruge vores forforståelse, hvorved en horisontsammensmeltning opnås. I projektet vil denne horisontsammensmeltning ske under gennemlæsning af vores transskriberede interviews. Udgangspunktet er ens egen horisont og situationen er afsæt for vores forståelse. Ifølge Hans-Georg Gadamer er vores forforståelse altid til stede og er nødvendig for, at vi overhovedet kan forstå et fænomen (Dahlager og Fredslund, 2013). Gadamer er den filosof, der henvises til i forbindelse med tekstanalyse og hermeneutik. Gadamer beskriver hermeneutikken som værende et ontologisk princip, hvori forståelse er en levemåde for mennesket. Ligeså fremhæves, at subjektets fordomme er et aktivt element i forståelsen af et fænomen. Gadamer postulerer, at det udforskende subjekt ikke kan skilles fra det udforskede objekt, og at subjektets fordomme er en aktiv del af forståelsen af et fænomen (Frederiksen og Beedholm, 2013). Da vores forforståelse, som sagt, er en nødvendighed for, at vi kan forstå, er det vigtigt, at vi som forskere er bevidste om vores egen forforståelse. Et fælles grundlag, og et af de vigtigste elementer i hermeneutikken, er den hermeneutiske cirkel, som består af en meningsdel og en meningshelhed. Vi forstår kun meningen med de enkelte dele ved at se dem i sammenhæng med deres helhed, og vi kan kun forstå helheden ud fra de enkelte dele, som skaber helheden. Inden for hermeneutikken gælder at forståelse bygger på den hermeneutiske cirkel og skal således forstås som at det enkelte skal forstås ud fra helheden, og helheden skal forstås ud fra de enkelte dele. Det gælder desuden ifølge Dahlager og Fredslund (2013) at det fortolkende subjekt er uden for den hermeneutiske cirkel og fortolker dele og helheder, tekst og kontekst som et objekt. Ifølge Gadamer bevæger subjektet sig ind i den hermeneutiske cirkel, da forforståelse og forståelse er betinget af hinanden (Dahlager og Fredslund, 2013). Hermeneutikken vil samtidig inspirere os til at uddrage dele af vores empiri, analysere disse ude fra teorien og på den måde vil nå forståelse opnås. Side 14 af 53

15 7.1.3 Vores forforståelse Gadamer (2013) hævder at vores forforståelse altid er betinget af vores forståelse. Det er derfor vigtigt, at vi som interviewere inden vi starter vores arbejdsproces, er bevidste om vores egen forforståelse, da denne ifølge Dahlager og Fredslund (2013) vil sætte grænser for vores forståelseshorisont. Inden vi gik i gang med dette projekt, var vores forforståelse, at mundpleje er et overset område. Denne forforståelse er præget af, at vi som studerende under vores klinikophold har oplevet, at sygeplejerskerne ikke vejleder eller spørger ind til patienternes mundpleje. Under vores uddannelse er vi blevet introduceret til den kliniske retningslinje og ud fra denne undervist i den korrekte udførelse af mundpleje, vigtigheden og ikke mindst konsekvenserne ved undladelse af mundpleje. Under udformningen af dette projekt er vi bevidste om vores forforståelse. I interviewene bruges den fænomenologiske position, da vi ønsker, at undersøge sygeplejerskens oplevelse af fænomenet mundpleje, dermed sættes vores egen forforståelse i epocé. Hvorimod der anvendes en hermeneutisk tilgang i analysen, da vores forforståelse er under konstant forandring. Vi har ligeledes en forforståelse om, at den mindre erfarne sygeplejerske i højere grad bestræber sig på at følge retningslinjerne end den erfarne. Denne forforståelse har vi opnået gennem Benners teori og dels på baggrund af det, vi har observeret på afdelingen. 7.2 Metode til indsamling af empiri Til at belyse projektets problemformuleringen, ønsker vi gennem interviews, at få indblik i informanternes subjektive forståelse af problemfeltet. Derved gør vi brug af kvalitativ forskningsmetode i form af et semistruktureret interview til indsamling af empiri. Steiner Kvale (1997) formulerer i hans værker: Det kvalitative interview en professional samtale med det formål (..) at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på at fortolke betydningen af de beskrevne fænomener (Olsen 2002, s. 18). Dermed er formålet med vores projekt at belyse sygeplejerskens forståelse og oplevelse af fænomenet mundpleje til den onkologiske patient, herunder brugen af de kliniske retningslinjer. Med udgangspunkt heri, er udarbejdet en interviewguide med støttespørgsmål (Bilag 3). Denne er formuleret på baggrund af vores forforståelse om emnet og problemformuleringen, som bliver operationaliseret og tematiseret. Fordelene ved denne indsamlingsmetode er, at vi har mulighed for på forhånd at opstille en oversigt over de emner, vi ønsker at belyse. Samtidig er det muligt at spørge mere dybdegående ind til informanternes udtalelser, da vi Side 15 af 53

16 som interviewere ikke er afhængige af faste spørgsmål og rækkefølgen (Christensen et al. 2013). Da vi ønsker, at belyse fænomenet mundpleje, stiller vi åbne spørgsmål, som indleder til uddybninger og beskrivelser. Vi vil indlede vores interview med spørgsmålet; Når jeg siger mundpleje - hvad tænker du så? Dette gør vi bevidst for at få informanten til at reflektere over egne tanker og meninger om emnet. Hensigten med det kvalitative forskningsinterview er at illustrere et fænomen så nuanceret som muligt. Derfor anbefales det, at man interviewer mellem 10 til 30 mennesker. Grundet, at dette er et bachelorprojekt, er omfanget ikke stort, og vi vil for overskuelighedens skyld udvælge tre informanter. Ligeledes vælger vi, at det skal være enkeltmandsinterview for at undgå påvirkning fra medinformanter. De enkelte Interviews skønnes til en varighed på ca. 20 min. Vi vil benytte maksimal variation som udvælgelsesmetoden til valg af informanterne. Ved at bruge denne metode får vi beskrevet centrale temaer og illustrerer variation og almindelige mønstre ved fænomenet (Christensen et al. 2013). På baggrund heraf udvælger vi tre sygeplejersker. To fra et onkologiske afsnit med speciale i mundpleje. Den ene er nyansat og har været uddannet i to måneder. Den anden er assisterende afdelingssygeplejerske med sammenlagt 14 års erfaring. Derudover vælger vi en sygeplejerske fra et andet onkologiske afsnit med fem års erfaring. Da sygeplejerskerne har stor variation i deres erfaringer og baggrunde, forventer vi at få et mere nuanceret billede af det undersøgte. Vi har ligeledes gjort os overvejelser omkring forholdet mellem informant og interviewer. For at sikre kvaliteten af vores projekt vælger vi at afholde interviewene på de respektive afdelinger, da dette kan være medvirkende til at skabe tryghed for informanterne, da de er i vante omgivelser. Dette kan medvirke til at informanterne har lyst til at dele deres erfaringer, meninger og tanker omkring problemfeltet (Christensen et al. 2013). For at intet brugbart materiale går tabt, ønsker vi at optage interviewene på lydfil. Derefter transskriberes vores interviews fra mundtligt tale til formelt skriftsprog for, at øge læsevenligheden, derfor fravælger vi registreringer af onomatopoietika. Dermed muliggøres en systematisk bearbejdelse og analyseringen af datamaterialet. For at sikre validitet vil alle interviews blive gennemlyttet så der ikke overses fænomener eller sammenhænge. Datamaterialet vil blive gennemgået for at identificere fænomener ud fra informanternes udsagn. Disse udsagn vil senere anvendes i analysen (Kvale og Brinkmann, 2015). Efter afsluttet eksamen vil alt materiale blive slettet, af hensyn til bibeholdelsen af informanterne anonymitet. Side 16 af 53

17 7.3 Etiske og juridiske overvejelser Som en del af dataindsamling til projektet gør vi os overvejelser omkring de etiske og juridiske principper samt de retningslinjer, der skal overholdes. På den måde værnes om de berørte informanters integritet, selvbestemmelse, retfærdighed og værdighed (Kjellström, 2014). I forbindelse med dataindsamlingen søgte vi om tilladelse fra vores uddannelsessted samt klinisk leder for de valgte afdelinger (Bilag 4). Til at overholde de etiske retningslinjer, vil undersøgelsen tage udgangspunkt i Sykepleiernes Samarbeid i Norden (SSN, 2003). Disse tager afsæt i de etiske principper, der kommer til udtryk i FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinki-deklarationen (Glasdam, 2013). Retningslinjerne er skabt ud fra et humanistisk menneskesyn, hvor menneskets frihed er i centrum. Principperne for god etisk standard i forskning beskrives som; autonomi-, at gøre godt -, ikke-skade- og retfærdighedsprincippet. I projektet benytter vi primært autonomi- og at gøre godt princippet, velvidende om, at ikke-skade- og retfærdighedsprincippet stadigvæk skal medtænkes i vores dataindsamling (SSN, 2003). Autonomiprincippet tager udgangspunkt i informanternes selvbestemmelse og indebærer tre elementer; værdighed, integritet og sårbarhed (Ibid.). Det er derfor vigtigt, at vi som forskere, forud for interviewene, informerer informanterne om, at deres deltagelse er frivillig og samtidig indhenter deres informeret samtykke (Bilag 5). Ligeledes informeres informanterne om, at de, for at beskytte deres ret til selvbestemmelse, til enhver tid frit kan trække sig fra undersøgelsen (Kjellström, 2014). Informeret samtykke er et essentielt begreb inden for forskningsetik. Immanuel Kant var tysk filosof og anses for værende grundlæggeren af pligtetik. Denne etik danner ramme for, at vi som individer skal respektere hinandens autonomi ved altid at sige sandheden (Birkler, 2013). Det er derfor vigtigt, at vi i udførelsen af vores interviews og den efterfølgende transskribering, er bevidste om vores forforståelse og sætter den i epocé. På den måde får vi informanternes sandhed frem uden, at vi laver en fortolket virkelighed. Da vi arbejder med personfølsomme data, er vi ligeledes opmærksomme på at anonymisere informanterne, afdelinger og hospitalet i projektet. Vi vil efter endt eksamen slette de digitale lydfiler. Princippet om at gøre godt, har som fokus, at projektet skal være til potentiel nytte for informanterne som forskningen omhandler (Birkler, 2013). Som nævnt kan manglende mundpleje medfører alvorlige konsekvenser for den onkologiske patient. Derfor er ønsket med projektet, at resultaterne har positiv indflydelse på sygeplejerskerne såvel som patienterne. Formålet er at øge opmærksomheden om mundpleje blandt sygeplejerskerne, så det- Side 17 af 53

18 te prioriteres højere i deres arbejdsgang, hvilket resulterer i at informanterne ikke blot bruges som et middel, men som et mål (Birkler 2013). 7.4 Analysemetode Vi anvender Dahlager og Fredslunds hermeneutiske analysestrategi. Metoden er baseret på at være stringent og at fastholde bestemte procedurer, Dahlager & Fredslund (2013) beskriver hensigten, at forskeren bliver holdt i en kort snor (s. 175). Dermed undgår man, at intervieweren lægger sin egen forforståelse ned over materialet. Ved at anvende metoden åbnes muligheden for en dialog, hvor vi som interviewere har vores egen horisont med ind i dialogen med informanten således, at et fælles tredje kan opstå. Analysemetoden indeholder en dekontekstualisering, der består i at tage dele af interviewet ud af helheden, for at få en nærmer betragtning og en rekontekstualisering, hvor interviewet samles på en ny måde. Begge er styret af problemformuleringen (Dahlager og Fredslund, 2013). Ved anvendelse af denne metode, ønsker vi, at finde ud af, hvordan sygeplejersker oplever mundpleje. I denne hermeneutiske analyse arbejdes med fire trin. De første trin i analysen er inspireret af fænomenologien, her ønskes, at intervieweren sætter sin egen forforståelse i epocé, hvorved teksten kommer til orde. I trin et gennemlæses transskriptionen for at danne et helhedsindtryk, dermed sættes vores forforståelse i epocé, da vi ønsker at få sygeplejerskernes syn på problemfeltet (Dahlager og Fredslund, 2013). Trin to består i at organisere og systematisere de meningsbærende enheder og inddele dem i kategorier og temaer (Dahlager og Fredslund, 2013). Tredje trin er operationalisering, kategorierne sorteres fra trin to, nogle tildeles underkategorier, mens andre slås sammen. Disse kategorier vil afspejle opbygningen i analysen (Dahlager og Fredslund, 2013). I fjerde analysetrin, rekontekstualisering, sættes kategorierne sammen ved at bruge teori, dette ses i projektets analyse og diskussion. For at kunne forstå og fortolke i vores analyse, bruger vi vores forforståelse og herunder den valgte teori. Vi opnår på den måde en mere nuancerede forståelse af problemet (Dahlager og Fredslund, 2013). Vi gjorde brug af den hermeneutiske cirkel, som bygger på forståelsen af det enkelte ud fra den helhed, det indgår i. På den måde opnår vi en horisontsammensmeltning mellem vores og de interviewede sygeplejerskers svar på problemfeltet (Dahlager og Fredslund, 2013). Side 18 af 53

19 8. Teori I dette afsnit redegøres for de teoretiker, som vil blive anvendt i analysen samt diskussionen af dette projekt. 8.1 Patricia Benner Vi vil anvende den amerikanske sygeplejeforsker Patricia Benners (2009) Dreyfysmodel for at få indsigt i, om erfaringsgrundlaget indvirker på sygeplejerskernes opfattelse af god udførelse af mundpleje. Benner anser sygeplejen som humanistisk videnskab og er inspireret af Hendersons forståelse af sygeplejen som en anvendt disciplin. Benner er særligt kendt for teorien om klinisk kompetenceudvikling og har udviklet Brødrene Dreyfus situationsbestemte Dreyfusmodel. Ved at studere ydeevnen hos skakspillere og flypiloter udviklede Dreyfus brødrene færdighedstilegnelsesmodellen. Denne har Benner tilpasset og beskrevet første gang i 1984; Fra novice til ekspert. Teorien bygger på praksisnær forskning og beskrives gennem eksemplariske eksempler, hvordan sygeplejerskernes arbejde ændrer sig i kraft af videns udvikling og erfaring. Benner beskriver i modellen fem udviklingsniveauer fra novicen til eksperten (Benner, 2009). 8.2 Virginia Henderson Som nævnt i sygepleje perspektivet var Virginia Henderson en af de første anerkendte sygeplejeteoretikere, som beskæftigede sig med sygeplejens grundlæggende principper. Henderson er mest kendt for sin sygeplejeteori, der bygger på menneskers behov for sygepleje. Henderson publicerede Sygeplejens grundlæggende principper, som omhandler 14 behov (Henderson, 2012). Ifølge Henderson er mennesket et uafhængigt individ med behov. Behovsbegrebet bliver derfor et meget væsentligt begreb i denne sygeplejeteori. Behovsbegrebet er hos Henderson et naturvidenskabeligt begreb, som er operationelt og måleligt. Hvis en patient ikke får dækket sine behov, vil der opstå en mangeltilstand, og det er sygeplejerskens opgave at hjælpe patienten med at få dækket disse (Henderson, 2012). Hendersons behovsteori er en af de mest brugte sygeplejeteorier i dansk sygepleje. Hendes måde at tænke sygepleje på har haft stor indflydelse på sygeplejerskeuddannelsen gennem tiden. Inspireret af Hendersons 14 grundlæggende behov er plejeplaner og andre administrative hjælpemidler blevet udarbejdet og benyttes i dag i praksis (Bjerregaard, 2013). I analysen anvender vi Virginia Hendersons teori om grundlæggende sygepleje til patienten, da vi anser mundpleje som værende et grundlæggende behov. Side 19 af 53

20 8.3 Jocelyn Lawler Da vi anser mundpleje som en situation, hvor der kan opstå et brud på patientens samt sygeplejerskens blufærdighed, inddrager vi sociolog og professor i sygepleje Jocelyn Lawler i vores analyse. Lawler vil synliggøre den praktiske klogskab med begrebet, der anvendes for at hjælpe patienterne med pleje af kroppen. Når sygeplejersker hjælper med kropspleje, kan patienten føle forlegenhed og blufærdighed (Lawler, 2006). Inden for sygepleje anvendes desuden begrebet minifismer, som overordnet betyder, at man forsøger at minimere voldsomheden af en oplevelse. Begrebet bruges med henblik på at mestre potentielt problematiske situationer, og det kan eksempelvis gøres ved verbale teknikker eller adfærdsteknikker. Lawler har opstillet fire grundlæggende regler, som beskriver de underliggende vilkår, der gælder for kropspleje-situationer i sygeplejen. Reglerne lyder som følgende: Føjeligheds- og kontrolreglen, Afhængighedsreglen, Blufærdighedsreglen og Beskyttelsesreglen. Blufærdighedsreglen stiller krav til patienten om ikke at være for genert eller lade sygeplejersken komme for tæt på. Blufærdighed kan derfor være styrende i kropsplejesituationen. I forhold til kropspleje er situationen skrøbelig, og denne kan let ødelægges. Ifølge Lawler er forlegenhed centralt i sygeplejerskernes forståelse af, hvordan de skal agerer under kropslig pleje af andre mennesker. Det kan føre til forlegenhed hos begge parter, når der skal udføres kropslig pleje, da patienten mangler kontrol over kroppen og har følelsen af hjælpeløshed. Lawler postulerer, at sygeplejersken gennem praktisk erfaring udvikler en evne til at mindske forlegenhed i plejesituationen (Lawler, 2006). 9. Analyse Analysen vil tage udgangspunkt i fire deskriptive udsagn; betydning af mundpleje, uvidenhed kan føre til manglende fokus, barrierer og forventninger til patienten samt kliniske retningslinjer. Ud fra Dahlager og Fredslunds analysestrategi vil disse udsagn blive analyseret. På baggrund af problemformuleringen vil en rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning af vores deskriptive udsagn forekomme. 9.1 Betydning af mundpleje I denne del af analysen vil vi, ud fra Benners teori omkring klinisk kompetenceudvikling, analysere, hvordan erfaringsgrundlaget indvirker på sygeplejerskernes opfattelse af god udførelse af mundpleje. Side 20 af 53

21 I analysen vil sygeplejerskerne blive betegnet som; sygeplejerske 1, sygeplejerske 2 og sygeplejerske 3. Ud fra Benners (2009) teori vil sygeplejerske 1 med to måneders erfaring være på avanceret nybegynder niveau. Sygeplejerske 2 med fem års erfaringer vil være kyndig. Sygeplejerske 3, der har halvandet års erfaring på denne afdeling, vil blive betegnet som ekspert, da hun har 12 års erfaring fra hæmatologisk afdeling. Da sygeplejerskerne adspørges om, hvad god udførsel af mundpleje er, udtrykker sygeplejerske 1: God mundpleje er, at man dagligt børster tænder, og så handler det også om at kigge efter om der er svampeinfektion, betændelse, bløder det fra gummerne (..) så handler det også om, at folk skal være bevidste om at holde munden ren osv., så man ikke får pneumonier eller, hvad det nu kan være. Ifølge Benner (2009), vil sygeplejersken, der befinder sig på novice eller avanceret nybegynder niveau, have en lærebogsstyret adfærd, da disse ikke har erfaring med den situation, de bliver stillet i, og handler derfor ud fra almene regler. Dette kendetegnes ved, at de kun har ringe baggrundsforståelse af det, de for nyligt har lært i lærebogs sammenhæng og dermed arbejder ud fra generelle retningslinjer. Dette ses, da sygeplejerske 1 videre spørges ind til, hvilken betydning mundpleje har for onkologiske patienter: Ret stor betydning faktisk (..) de kan nemt kan få huller i tænderne. Til trods for at sygeplejerske 1, i ovenstående spørgsmål udtrykker stor viden om mundpleje, viser sidstnævnte citat, at hendes viden ikke kobles på hendes erfaring. Ifølge Benner (2009) vil avanceret nybegynder kunne præsentere en tilnærmelsesvist acceptabel indsats i situationen. Denne vil opstå, da den avancerede nybegynder ikke kan rumme for mange nye situationer ad gangen, da hun koncentrerer sig om at huske de konkrete regler, hun er undervist i. Hvorimod den kyndige, som vi antager sygeplejerske 2 er, svarer på baggrund af erfaringer og ser det hele mere som en helhed frem for enkelte aspekter. Benner hævder, at kyndige fornemmer situationens betydning set i sammenhæng med langsigtet mål (Benner, 2009). Hvilket fremgår af måden, hvorpå sygeplejerske 2 svarer på spørgsmålet omhandle udførelsen af mundpleje: Altså det kommer fuldstændigt an på, hvad det er for nogle patienter, vi har med at gøre (..) Men så er det, at vi sikre os, at de får børstet deres tænder minimum to gange om dagen (..) har vi sengeliggende patienter, der ikke kan tage vare på det selv, er det selvfølgelig noget, som vi hjælper med. Er det patienter med Side 21 af 53

22 mundsvamp, er det en anden ting (..) vi sikre os, at de er kommet hele vejen rundt og evt. hjælper med swaps, så man får belægninger væk og sådan noget (..) På vores rigtige dårlige, som måske ligger med åbne mund og måske er i risiko for at få mundsvamp, altså så er det jo hele vejen rundt (..) sørge for at munden er fugtigt. Her kan udledes, at sygeplejerske 2 svarer ud fra tidligere erfaringer og er bekendt med de typiske konsekvenser ved undladelse af mundpleje. Sygeplejerske 2 udtrykker videre ved spørgsmålet om betydning: Som vigtigt, vi har patienter, som får kemoterapi, som er i risiko for at få. Eller nej, som ofte er indlagt i peni og har et lavt immunforsvar og ikke har noget at stå imod med (..) Så er det vigtigt med en god hygiejne på alle områder og selvfølgelig også munden. Rigtigt mange bliver jo indlagt med mundsvamp, og det er jo selvfølgelig noget, der kommer, når ens immunforsvar er nede og ens slimhinder er påvirket af kemoterapi, men det hænger måske også sammen med, at de har en dårlig mundhygiejne?. Her ses, at den kyndige, sygeplejerske 2, svarer på baggrund af sin erfaringsbaserede evne til at opfatte situationer i deres helhed. Hun reflekterer videre over spørgsmålet og inddrager erfaringer fra tidligere lignende situationer og afslutter med et undringsspørgsmålet. Benner (2009) hævder her, at denne holistiske forståelse gør, at den kyndige sygeplejerske er en bedre beslutningstager. Dermed bliver processen mindre besværlig, da den kyndige har et perspektiv for, hvilke af de mange eksisterende attributter og aspekter der er de væsentligste. Ydermere beskriver Benner, at den kyndige sygeplejerske bruger maksimer som rettesnor, men anvender på samme tid sin dybere forståelse for situationen. Maksimer afspejler, hvad der for den avancerede nybegynder ville stå som uigennemskuelige nuancer ved en given situation (Ibid.). Dette ses, da sygeplejerske 1 først tænker længe over sit svar, hvorefter hun svarer: Ret stor betydning faktisk. Sygeplejerske 1 ved, at mundpleje er en vigtig faktorer i en given situation, men erfaringen med patientgruppen og deres betydning, har hun endnu ikke opnået: Hullerne i tænderne (Sygeplejerske 1). Sygeplejerske 3 svarer på spørgsmålet om viden om mundpleje: Det er, at man gør det dagligt, gerne morgen og aften, og oftere efter behov, hvis der er behov for flere gange dagligt. Og så skal jeg lige forstå, hvad i lægger i ordet mundpleje. Benner (2009) mener, at eksperten ikke længere har tillid til principper og regler. Hun handler komplekst på bag- Side 22 af 53

23 grund af erfaring fra situationer. Ud fra citatet ses, at sygeplejerske 3, skal kunne forstå spørgsmålet i dets sammenhæng, så hun kan finde en situationen at svare ud fra. 9.2 Uvidenhed kan føre til manglende fokus Ifølge Henderson (2012) er grundlæggende sygepleje, sygeplejerskens suveræne og mest omfattende område. For at kunne yde grundlæggende sygepleje, er det en forudsætning, at sygeplejersken kan vurdere patientens behov. Henderson anser dette som værende en svær opgave, da patienters behov er subjektive, og de udtrykker disse forskelligt. Vi har tidligere præsenteret Hendersons 14 grundlæggende behov, hvor hun under det ottende behov; At hjælpe patienten med at holde kroppen ren og velsoigneret og beskytte huden, pointerer vigtigheden i, at alle sygeplejersker har den nødvendige viden om, at kunne rense tænder og gummer på syge (Henderson, 2012, s. 42). Hun nævner desuden, at der findes forskellige opfattelser af renlighed, men at målet bør være, at patienten ikke skal sænke sine standarder på grund af sygdom (Henderson, 2012). Da sygeplejerske 3 spørges ind til, om der er behov for at optimere mundpleje, drejer samtalen sig ind på peni patienterne og deres behov for øget fokus på mundpleje. Sygeplejerske 3 udtaler: Ved peni, tror jeg det er uvidenheden, der kommer til udtryk, fordi vi tænker meget renligheden, at man ikke skal lugte ud af munden, jeg tror ikke, vi har hele refleksionen med. Jeg havde da ikke lige tænkt på peni, det kan da godt være, at de har mere brug for det, det kan jo selvfølgelig, gud ja, det er jo rigtigt nok. Dette kan være et udtryk for, at personalet mangler viden om vigtigheden af mundpleje hos onkologiske patienter. Vi har lokaliseret en vejledning, instruks og politikker (VIP), som er en instruks, der henvender sig til det plejepersonale i onkologisk regi, som varetager plejen af indlagte patienter i leukopeni. Denne VIP beskriver sygeplejehandlinger til en patient i leukopeni, og hvilke grundlæggende sygeplejeinterventioner, der er særligt vigtige i forhold til denne patientgruppe. Et tiltag i denne VIP er: At udføre grundig tandbørstning og mundhygiejne (VIP 1). At sygeplejerske 3 ikke har tænkt over, at mundpleje hos en patient i peni er ekstrem vigtig viser, at hun ikke har den nødvendige viden omkring konsekvenserne ved undladelse af dette. Hun nævner desuden, at afdelingen i den grad mangler videndeling og refleksion, ikke kun om dette emne men generelt. Hun siger: Side 23 af 53

24 Det er jo lige præcis nu, der skal ske videndeling og refleksion, for havde vi nu alle tre siddet i kaffestuen i uniformer, kunne vi videndele det om peni og tale i forum omkring det. Når man taler mere om det, kommer der mulighed for at skabe noget erfaring, uden at det er fordi, at jeg skal belære dig, bare fordi jeg har været sygeplejersker i flere år (Sygeplejerske 3). Glinsvad (2013) mener at ved, at sygeplejerskerne videndeler med hinanden, kan den bedst mulige behandling sikres for patienterne. Videndeling indebærer, at man bliver bedre til at udnytte den viden, der allerede eksisterer. Ved at dele sin viden med kollegaer og andet sundhedsfagligt personale kommer sygeplejerskens virksomhedsområder til udtryk ved formidling og udvikling af sygepleje. Dermed opstår mulighed for faglig sparring og refleksion, som kommer til udtryk i ovenstående citat. Sygeplejerske 2 og 3 er enige om, at der mangler viden omkring mundpleje og vigtigheden af denne. Sygeplejerske 2 nævner adskillige gange, at der mangler fokus omkring emnet og understøttes i hendes svar omkring afdelingens generelle holdning til mundpleje, svarer hun: Fokus er der ikke, jeg hører ikke andre kollegaer tale om det og ser det ikke dokumenteret. Som skrevet i problemstillingen, kan der udvikles en svært patogen mundflora indenfor 48 timer ved manglende mundpleje (Borchersen, 2013). Det er bekymrende, at sygeplejerskerne ikke har mere fokus på mundpleje i deres daglige gang på afdelingen, da det ifølge Henderson (2012) er en selvfølge, at sygeplejerskerne kender til vigtigheden og kan udføre mundpleje på en god og effektiv måde. Tidligere præsenterede vi artiklen Husk lige tandbørsten, her antages det, at travlhed kan være skyld i, at der ikke er større fokus på området. Det siges, at de travle hverdage medfører, at mundpleje ofte er noget, der ikke er så meget fokus på og derfor tit springes over i en travl hverdag. Informanterne fra denne artikel fortæller, at mundpleje ikke anses for livsvigtig på niveau med mad og medicin og derfor ofte bliver nedprioriteret (Jensen, 2016; Fardrup et al. 2013). Ud fra disse udtalelser er det nærliggende at udlede, at travlhed påvirker kvaliteten af sygeplejen. Dette understøttes ligeledes af den kliniske retningslinje, hvor det pointeres, at mundpleje ofte er det sidste, der udføres ved personlig pleje, og at det er det første der undlades, når der er travlt (Borchersen et al. 2010). Sygeplejerske 3 udtaler: Det er en observation, vi gør os, hvor der er andre observationer hos den patient, der kommer ind med andre gener ikke omhandlende munden. Her tror jeg ikke, at vi er så gode til at sørge for mundplejen, det er kun når vi opdager, at der er noget, så går vi all in på det. Side 24 af 53

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende Definition screening Adskiller tilsyneladende raske personer som sandsynligvis har en

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende Forskningsmetodologi er et væsentligt fag i sygepleje, idet I skal kunne begrunde jeres observationer og handlinger ud fra viden. Der er fokus

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans. Hvor tilfreds er du samlet set med modul? Særdeles godt Godt Mindre godt Dårligt % 7% - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

PROCEDURE (Mundpleje)

PROCEDURE (Mundpleje) Hospice Sønderjylland Oprettet d. 20/2 2012 af: Kig 2 Sidst revideret d. 23.04.2014 af:hle Mundpleje. Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/ IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG 2 Formål: Sikre at sygeplejersker

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Mundpleje i klinisk praksis // Oral care in clinical practice

Mundpleje i klinisk praksis // Oral care in clinical practice Mundpleje i klinisk praksis // Oral care in clinical practice Bachelorprojekt (http://www.saglik.im/agiz- boslugu/) Anslag: 72000, studienr. Lotte Schelde Jacobsen, studienr. Modul 14, F2010K Afleveret

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg

Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Kompetencebeskrivelse Landsforeningen for ansatte i sundhedsfremmende og forebyggende hjemmebesøg Sociale/samarbejdsmæssige kompetencer Personlige kompetencer Borgeren Udviklingskompetencer Faglige kompetencer

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det tager kun to minutter

Det tager kun to minutter Det tager kun to minutter - Et kvalitativt studie af hospitalsindlagte patienters oplevelse af velvære i forbindelse med mundhygiejne. It only takes two minutes - a qualitative study of hospitalized patients

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors

Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9. Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Mundpleje opstart af ny pakke Læringsseminar 9 Jannie Boel, Kirsten Hau og Mona Østergaard Klit Sygehus Thy-Mors Baggrund: Inspiration fra Læringsseminar 8: How to Design a Bundle from the Topic Area to

Læs mere

Krig mod bakterier i munden

Krig mod bakterier i munden Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Generel information om AT Almen studieforberedelse - 2016 Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Hvad er AT? AT er en arbejdsmetode, hvor man undersøger en bestemt sag,

Læs mere

Modul 14. Bachelorprojekt

Modul 14. Bachelorprojekt Modul 14 Bachelorprojekt Sygepleje til de pårørende ved genoplivning Nursing care towards relatives during resuscitation Udarbejdet af: Sara Reinhold Schou Christensen Rikke Sydney Jensen Modul: Modul

Læs mere

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat

SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT. Patientens advokat SYGEPLEJERSKENS VIRKSOMHEDSFELT Patientens advokat PRÆSENTATION Hvem er jeg. Sygeplejestuderende i Horsens på modul 5. INDLEDNING Nu vil vi forsøge at give vores bud på hvad sygepleje er i dag, og hvad

Læs mere

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning

Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Introduktion til søgeprotokol og litteratursøgning Hanne Agerskov, Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk forskningsenhed Odense Universitetshospital Introduktion til litteratursøgning og søgeprotokol

Læs mere

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger

Høring over udkast til bekendtgørelse om Lægemiddelstyrelsens elektroniske registrering af borgeres medicinoplysninger Indenrigs- og Sundhedsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Center for Primær Sundhed primsund@im.dk kopi til Louise Filt lfi@im.dk DET ETISKE RÅD Ravnsborggade 2, 4. sal 2200 København

Læs mere

Københavns åbne Gymnasium

Københavns åbne Gymnasium Københavns åbne Gymnasium Info om AT -Almen studieforberedelse Redaktion Nina Jensen Almen studieforberedelse Generel og overordnet beskrivelse. AT er et tværfagligt fag, hvor man undersøger en bestemt

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14

Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 Nationale Rammer og kriterier for bachelorprojekt Radiografuddannelserne i Danmark Modul 14 15. marts 2012 Radiografuddannelsen University College Lillebælt University College ordjylland Professionshøjskolen

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014

BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE 2013/2014 2013/2014 BØRN OG UNGE SOM PÅRØRENDE AFDÆKNING AF PRAKSIS PÅ REGION HOVEDSTADENS HOSPITALER Undersøgelsen er gennemført af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte i forbindelse med centerets 3-årige

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje Hold September 2014 Forår 2015 Revideret marts 2015. 1 Indhold Modul 4 - Grundlæggende klinisk virksomhed... 3 Klinisk

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til Sverige Navn: Maiken Lindgaard Hansen Rejsekammerat: Line Linn Jensen Hjem-institution: VIA University College, Viborg Værst-institution/Universitet: School

Læs mere

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt

Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Det gode være- og lærested - et implementeringspilotprojekt Udarbejdet af: Jeanett Franci Marschall praktik- og uddannelsesansvarlig sygeplejerske, SD juni 2011 1 Projektrapport Projektrapport 1.Baggrund

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Modulbeskrivelse Modul 5

Modulbeskrivelse Modul 5 Modulbeskrivelse Modul 5 1 Indledning Modul 5 sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Modulet dækker 15 ECTS. Modulbeskrivelsen er udarbejdet

Læs mere

De sygeplejeetiske retningslinjer

De sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer Landskursus 2015. Fagligt Selskab for Addiktiv Sygepleje. Laila Twisttmann Bay, udviklingssygeplejerske reumatologisk afdeling, OUH 1 1 Program Præsentation Leg på gulvet

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen?

Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Fundamentals of Care og kliniske retningslinjer hvordan hænger det sammen? Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Center for Kliniske Retningslinjer Klinisk Institut, Aalborg Universitet www.cfkr.dk CENTRE

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview

BILAGSOVERSIGT. Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning. Bilag 2. Deltager information. Bilag 3. Oplæg til interview BILAGSOVERSIGT Bilag 1. Søgeprotokol til struktureret litteratur søgning Bilag 2. Deltager information Bilag 3. Oplæg til interview Bilag 4. Samtykkeerklæring Bilag 5. Interviewguide Bilag 1. Søgeprotokol

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Thisted Lerpyttervej 43 7700 Thisted Januar 2009 Somatisk sygdom og lidelse Modulets tema og læringsudbytte Tema: : Sygepleje, somatisk sygdom og lidelse

Læs mere

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik

Et værdigt seniorliv. Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Vedtaget af Byrådet den 5. september 2018 Indhold Forord...4 Vision...5 Om ældre/målgruppe for politikken... 6 Temaer...10 Fællesskab...12

Læs mere

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område)

DIO. Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) DIO Det internationale område Faglige mål for Studieområdet DIO (Det internationale område) Eleven skal kunne: anvende teori og metode fra studieområdets fag analysere en problemstilling ved at kombinere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Hvad påvirker implementering af klinisk retningslinje vedrørende mundpleje?

Hvad påvirker implementering af klinisk retningslinje vedrørende mundpleje? Med tilladelse fra Herlev hospital, Thomas Hommelgaard Fotografi. Hvad påvirker implementering af klinisk retningslinje vedrørende mundpleje? - En undersøgelse af hvilke faktorer sygeplejersker oplever,

Læs mere

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016

Klinisk beslutningstagen. Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Oplæg ved Inger Lise Elnegaard Uddannelsesansvarlig sygeplejerske Odense den 3. marts 2016 Klinisk beslutningstagen Nyt begreb? eller hvad? Hvorfor taler vi om klinisk beslutningstagen?

Læs mere

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling

Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskeprofil for sygeplejersker ansat ved Thisted Kommunes Sundheds- og ældreafdeling Sygeplejerskens unikke funktion er at bistå den enkelte, syg eller rask, med at udføre aktiviteter til fremme

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed... 5 2.2 Særlige forhold...

Læs mere

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017

Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Evaluering af praktik 1. semester efteråret 2017 Udarbejdet af: Susanne Pallesen (Syddjurs kommune) Pia Holm Hølledig (AUH) Britta Fuhlendorff (VIA) Susanne Jastrup (VIA) Intro: Denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere