BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering"

Transkript

1 BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2014 (data fra 2013) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen. Foto: Asbestdeponi Indhold 1 Introduktion 2 2 Affaldsmængder 6 3 Økonomi 9 4 Miljø 17 5 Om BEATE 20 1 / 20

2 1 Introduktion Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig for årene 2008 og 2009, men som fra 2010 blev obligatorisk. Benchmarkingen omfatter 39 deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, dog ikke deponeringsanlæg for havbundsmaterialer. Af de 39 anlæg, som indgår i benchmarkingen, er 36 offentligt ejet. Figur 1: Kort over deponeringsanlæg i BEATE Note: Anlæggene er skaleret efter deponeringskapacitet. 2/20

3 Siden implementeringen af EU s deponeringsdirektiv i 2009 er der sket en stor reduktion i antallet af deponeringsanlæg i Danmark, da mange anlæg ikke ønskede eller kunne fortsætte driften efter de nye regler. Derfor er der i dag kun 39 anlæg i drift, hvilket er en reducering på 2 anlæg i forhold til sidste år. Figur 2 viser deponeringsanlæggenes kapacitet i mio. tons, som forventes ibrugtaget frem til udgangen af hhv. 2014, 2018 og Figur 2: Deponeringskapacitet i mio. tons KMC Nordhavn Køge Jorddepot v. Køge Kommune Affalds- og Genbrugscenter Rørdal Aalborg Portland - Deponi Støvsøen Odense Nord Miljøcenter Vattenfall A/S - Nordjyllandsværkets deponeringsanlæg Refa Miljøcenter Gerringe Reno Djurs Refa Miljøcenter Hasselø Nor Horsens Deponeringsanlæg AffaldPlus - Faxe Miljøanlæg Audebo Affaldsdeponi Tønder Deponi Grindsted Deponi, Deponi Syd I/S Klintholm Fredericia Kommunes Deponi Kaastrup Losseplads Affaldscenter Skaarup BIOFOS, Renseanlæg Lynetten I/S, Askedeponi AV Miljø Skibstrup Affaldscenter (Helsingør Affald A/S) Randers Affaldsterminal BIOFOS, Renseanlæg Avedøre Askedepot Miljøanlæg Ravnshøj Arwos Deponi A/S AffaldPlus - Forlev Miljøanlæg Feltengård Losseplads Måde Deponi, Deponi Syd I/S Reno-Nords Losseplads Toelt Losseplads Affaldscenter Harpesdal Skodsbøl Losseplads Miljøanlæg Trynbakke Miljøanlæg Stadevej Skovsted Losseplads Cheminova A/S, Specialdepot BOFAs kontrollerede losseplads Renovest Miljøanlæg Rønnovsdal Anlæggets kapacitet, som er i brug eller forventes ibrugtaget før Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem og Anlæggets kapacitet, som forventes ibrugtaget mellem og /20

4 Figuren viser, at der er meget stor forskel på deponeringsanlæggenes kapacitet i Danmark. Fra en kapacitet på tons til 12,5 mio. tons. Der kan være kapacitet, som ikke forventes godkendt eller ibrugtaget inden for den undersøgte periode, eller kapacitet, der forventes godkendt, men som endnu ikke er kapacitetsberegnet. Desuden er der meget store regionale forskelle, samt forskelle i kapacitet for affaldsklasserne til deponering: inert, mineralsk, blandet og farligt affald. I hovedstaden og i Region Nordjylland vil der i de kommende år blive problemer med kapaciteten, og affaldet må forventes at skulle transporteres over længere afstande inden endelig slutbehandling. En af grundene hertil er, at kapaciteten er brugt op, samt at der er en række anlæg, der senest 2020 skal lukke som konsekvens af reglerne om kystnærhed 1. I den nationale ressourceplan er der ligeledes regnet på deponeringskapaciteten fordelt på landets 5 regioner. Her er indregnet regeringens initiativer vedr. forurenet bygge- og anlægsaffald, som samlet set vurderes at kunne medføre en øget mængde affald til deponering. Ligeledes har man en forhåbning om, at aftalen om vækstpakken og de nye afgiftsregler vil medføre et øget incitament til at genanvende shredderaffald, herunder muligheden for at nyttiggøre tidligere deponeret shredderaffald, som vil betyde et fald i disse mængder fremadrettet. Kommuner og affaldsselskaber vil i 2014 indarbejde ressourcestrategiens tiltag og i god tid søge at etablere den fornødne deponeringskapacitet, såfremt der måtte blive behov for det. Figur 3 viser ejerskabsforholdene for deponeringsanlæggene i Danmark. 1 Kystnærhed: Område fra kystlinjen og maksimalt 15 km ind i landet, hvor der er en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod et marint vandområde, og hvor der ikke ligger almene vandforsyningsanlæg, der indvinder fra den berørte grundvandsressource på strømningslinjen mellem deponeringsanlægget og det marine vandområde. 4/20

5 Figur 3: Ejerskabsforholdene for anlæg, der modtager affald, 2013 Privatejet 8% Offentligt ejet A/S 10% Kommunalt ejet 31% Fælles kommunalt ejet (I/S) 51% Siden 1991 har det været politikken, at det som udgangspunkt alene har været offentlige myndigheder, der kan eje nye deponeringsanlæg. Dette omfatter også arealmæssige udvidelser af bestående anlæg. Der har dog været mulighed for, at en privatejet virksomhed kunne få godkendelse til at etablere og drive eget deponeringsanlæg til at bortskaffe virksomhedens eget affald. Begrundelsen for det offentlige ejerskab er, at der efter deponeringens ophør fortsat kan være en potentiel forureningstrussel, og at fortsat kontrol m.v. kun kan sikres ved, at en offentlig myndighed står for driften. Det fremgår også af figuren, at langt de fleste deponeringsanlæg i dag enten er kommunalt eller fælleskommunalt ejede. Der er i dag kun 3 privatejede deponeringsanlæg tilbage i Danmark. 5/20

6 Mio. ton 2 Affaldsmængder Deponeringsanlæg kan modtage både blandet, inert, mineralsk og farligt affald, afhængigt af deres miljøgodkendelse. Af figur 4 kan man se, at affaldsmængderne til deponering (ekskl. jord) har ligget meget stabilt siden Den deponerede mængde affald (ekskl. jord) udgør ca. 6 % af den samlede affaldsmængde (ekskl. jord) 2. Til gengæld er mængderne af jord stærkt stigende. Dette skyldes bl.a. udbygningen af fx Køge Havn, Københavns Nordhavn samt udbygningen af Københavns Metro Cityring, som for tiden bidrager til store jordmængder. Figur 4: Mængde deponeret affald inkl. jord, mio. ton 4,0 3,5 Deponeret affald (inkl. jord) Deponeret affald (ekskl. jord) 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Tilsvarende udvikling kan ses af figur 5, der viser en stigende mængde affald til deponering og i særdeleshed jord, mens de traditionelle affaldsmængder til deponering ikke afviger meget fra år til år. 2 Jf. Affaldsstatistik 2012, Miljøstyrelsen. 6/20

7 Mio. ton Figur 5: Affaldskategorier inkl. jord 4,0 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Forurenet jord Ren jord Jord (2010) Note: Indtil 2010 blev forurenet jord og ren jord opgivet under ét. Herefter differentieres mellem de to. Tabel 1 viser den overordnede fordeling af de endeligt deponerede affaldsmængder i 2013 på de 5 affaldskategorier (inkl. jord) på anlæggene. Det har ikke været muligt at fordele jorden på de enkelte affaldskategorier, men det er typisk klassificeret som blandet eller mineralsk affald. Fordelingen kan variere betydeligt fra anlæg til anlæg, og kun enkelte anlæg har celler til at deponere alle affaldskategorier. Tabel 1: Endeligt deponerede (modtagne) mængder affald i 2013 (ekskl. havbundsmateriale) Affaldsklasser Antal tons Andel Mineralsk (inkl. Inert) % Farligt % Blandet % Forurenet jord % Ren jord % Total % Note: Tallene er afrundede til hele tons. Forurenet jord er som udgangspunkt kategoriseret som mineralsk eller blandet affald, men det afhænger af affaldets forureningsindhold, samt de anlægsspecifikke grænseværdier og forureningsindhold. Asbestaffald er opgjort under mineralsk affald og blandet affald. 7% af den deponerede (modtagne) mængde er blandet affald, der typisk stammer fra de kommunale genbrugspladser. Inert og mineralsk affald, herunder forurenet jord, stammer typisk fra restprodukter fra kulfyrede kraftværker samt bygge- og anlægsaktiviteter. Havbundsmateriale er ligeledes kategoriseret som mineralsk affald. De indgår ikke i denne opgørelse, men lægges på særskilte anlæg. Forurenet jord udgør hele 59% af den deponerede (modtagne) mængde, og ren jord udgør 26% af den deponerede (modtagne) mængde, hvoraf hovedparten i dag 7/20

8 bliver brugt som driftsmiddel til daglig afdækning samt slutafdækning og reetableringsformål på deponeringsanlæggene. Inert affald udgør kun ca. 0,2% af den samlede deponerede (modtagne) mængde og vil i det følgende blive behandlet under mineralsk affald, som udgør 4% af de samlede mængder deponeret affald i Endelig blev der i 2013 deponeret 4% farligt affald, primært i form af shredderaffald, som er restfraktionen fra skrotning af fx biler m.m., når de genanvendelige metaller er sorteret fra. Miljøstyrelsen arbejder i øjeblikket på at stille krav til behandlingen og at vurdere alternative behandlingsmetoder til shredderaffald et arbejde, der forventes at være afsluttet inden for de kommende år. Der er sket et markant fald i de deponerede mængder af farligt affald fra , idet eksporten af bl.a. røggasrensningsprodukter er steget. Mængderne må forventes at falde drastisk i de kommende år som følge af ovennævnte initiativer vedr. shredderaffald. Der er stor variation mht., hvor store mængder affald anlæggene modtager i de forskellige klasser. 30 af de 39 anlæg har deponeret mindre end tons blandet affald i Kun 2 af de 6 deponeringsanlæg, der modtager farligt affald, har modtaget mere end tons farligt affald i Kun 1 anlæg har modtaget mere end tons mineralsk affald. For forurenet jord er der 2 specialdepoter, som bidrager med 89% af den deponerede mængde i /20

9 Mio. kr 3 Økonomi Figur 6 viser den totale takstindtægt (ekskl. statslig affaldsafgift på ikke-farligt affald på 475 kr. og 160 kr. for farligt affald) for deponeret affald for I 2010 var affaldskategorien ren jord ikke taget med i benchmarkingen, og derfor fremgår takstindtægter ved ren jord for 2010 ikke af figuren. Figur 6: Total takstindtægt for deponeret affald, ekskl. afgifter, Forurenet jord Ren jord Blandet Farligt Mineralsk inkl. inert Der er problemer med at levere valide data fra de privatejede deponeringsanlæg, da de alene modtager eget affald derfor er økonomien ikke delt op, som man ser det på de offentligt ejede anlæg. De privatejede anlæg indgår derfor ikke i den resterende del af afsnit 3, på nær figur 15. 9/20

10 Takst pr. ton Figur 7: Takst pr. ton for forskellige affaldstyper, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Udviklingen i taksterne for forskellige affaldstyper er udspecificeret i tabel 2 nedenfor. Tabel 2: Takst pr. ton, ekskl. afgifter (uden sikkerhedsstillelse), Mineralsk inkl. inert Farligt Blandet Ren jord Forurenet jord Jord Figur 8 nedenfor viser gennemsnitstakster pr. ton for de forskellige typer affald i 2013 (årligt gennemsnit). 10/20

11 Kr. pr. ton Figur 8: Gennemsnitlige vægtede takster pr. ton modtaget affald, ekskl. afgifter, Blandet Mineralsk inkl. inert Farligt Forurenet jord Ren jord Note: 1) Forurenet jord kan deponeres uden statsafgift på særskilte enheder (specialdepoter). Hvis jord deponeres sammen med de øvrige typer af affald, skal der svares afgift. 2) For rent jordfyld og ren jord, der tilføres et deponeringsanlæg som hele selvstændige læs, og som anvendes til daglig afdækning eller slutafdækning, skal der ikke svares afgift. 3) De privatejede anlæg samt askedeponierne BIOFOS, Renseanlæg Lynetten og BIOFOS, Renseanlæg Avedøre indgår ikke i figur 8 - figur 13. Figurerne nedenfor viser taksterne for hvert anlæg for ren jord, forurenet jord, blandet affald, farligt affald samt mineralsk- og inert affald. Antallet af søjler illustrerer antallet af anlæg, der modtager den pågældende affaldstype. Det er ikke muligt at se, hvilke mængder der knytter sig til taksten. Når det er forholdsvist billigt at deponere farligt affald i forhold til blandet affald, skyldes det, at der er tale om få anlæg, som modtager store mængder farligt affald og dermed kan udnytte stordriftsfordele. 11/20

12 Takst kr pr. ton Takst kr pr. ton Figur 9: Takster for ren jord, ekskl. afgifter, deponeringsanlæg 2013 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Ren jord Note: For en række af de anlæg, der modtager mindst ren jord, er taksten 0. Figur 10: Takster for forurenet jord, ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Forurenet jord 12/20

13 Takst kr pr. ton Taksten for modtagelse af forurenet jord svinger meget, og skyldes, at der er en række meget store deponeringsanlæg som kun modtager denne type affald i specialdeponier, mens andre modtager det som blandet eller mineralsk affald, og derfor skal tage en større takst tilsvarende andet affald som deponeres i cellen. Figur 11: Takster for blandet affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Blandet Note: Anlægget med den højeste takst deponerede kun 200 tons blandet affald i Et enkelt deponeringsanlæg springer i øjnene, men det skyldes, at de årligt kun deponerer 200 tons blandet affald, hvilket gør enhedsprisen meget høj. Figur 12: Takster for farligt affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) 13/20

14 Takst kr pr. ton Figur 13: Takster for mineralsk og inert affald ekskl. affaldsafgifter, deponeringsanlæg 2013 (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit, der blev vist for fraktionen i figur 8) Inert + Mineralsk Generelt er der højere takster på anlæg, der modtager relativt lidt affald det gælder dog ikke i alle tilfælde. Variationen mellem anlæggene kan skyldes forskelle i effektivitet men en del skyldes forskellige anlægstekniske vilkår, fx fyldhøjde (se figur 15). En del af driftsomkostningerne er på kort sigt faste omkostninger, idet de går til mandskab og det maskinel, der skal være til rådighed i hele åbningstiden uanset, hvor meget affald der modtages. Taksten pr. ton vil fx kunne sættes ned, hvis der modtages større mængder affald, eller hvis man gennemfører driftsmæssige tiltag, som kan nedbringe omkostningerne. Takster, der er over gennemsnittet på større anlæg, kan skyldes relativt små affaldsmængder eller høje grundpriser, ligesom der kan have været andre store etablerings- og anlægsomkostninger (membran, bygninger etc.) eller uforudsete udgifter, der kan have en betydning, som fx brand i affalds- og mellemoplag. Miljøomkostninger udgør typisk en mindre del af de samlede driftsomkostninger. De faste omkostninger til afskrivning, finansielle omkostninger og ejendomsskatter afhænger også af anlæggets placering, alder og kapacitet m.m. Sikkerhedsstillelse Alle deponeringsanlæg, der modtager affald, skal gennem anlæggets driftsperiode gennem taksten opkræve et beløb til en sikkerhedsstillelse. For offentligt ejede anlæg kan kommunen stille sikkerhed på anfordringsvilkår. Kravet om sikkerhedsstillelse eller bankgaranti retter sig mod de såkaldt forudsigelige omkostninger, som i nedlukningsperioden omfatter slutafdækning og retablering af arealet og i efterbehandlingsperioden bl.a. monitering af perkolat, overfladevand og grundvand, 14/20

15 Kr./ton perkolatbortskaffelse og diverse omkostninger. Beløb til dækning af uforudsigelige omkostninger (forureningsskader som følge af brand, eksplosion, utæt membran m.v.) er ikke omfattet af sikkerhedsstillelsen. Størrelsen af omkostningerne ved at nedlukke og efterbehandle et deponeringsanlæg vil være betinget af det deponerede affald og det konkrete anlæg. Således vil størrelsen af omkostningerne afhænge af bl.a. de affaldsmængder, man forventer at modtage pr. år, affaldsklasse og affaldets vægtfylde, deponeringsenhedernes fyldhøjde og den hermed dannede perkolatmængde, omfanget og arten af reetablering af arealet og efterbehandlingsperiodens varighed m.m. Det er omkostninger, som kan variere meget fra anlæg til anlæg. De vil endvidere afhænge af de anlægstekniske vilkår, som er indeholdt i miljøgodkendelsen af det enkelte deponeringsanlæg. Figur 14: Sikkerhedsstillelse, kr. pr. ton, vægtet for alt affald, ekskl. ren jord (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 72 kr.) Sikkerhedsstillelse Note: Ekskl. de private anlæg, der ikke opererer med en særskilt sikkerhedsstillelse. Sikkerhedsstillelsen i 2013 varierer fra 2 kr. pr. ton til 113 kr. pr. ton med et gennemsnit på 72 kr. pr. ton. Specialdepoter, der alene modtager forurenet jord, har den laveste sikkerhedsstillelse. I dag er der en begrænset viden om affaldets udvaskningsegenskaber på kort og lang sigt. Derfor er det vanskeligt at estimere efterbehandlingsperioden for de enkelte klasser af deponeringsenheder. Der er iværksat en række danske projekter med henblik på at få ny og bedre viden om efterbehandlingsperiodens længde, herunder viden om mulighederne for at gøre efterbehandlingsperioden så kort som mulig. Branchen arbejder i samarbejde med Miljøstyrelsen på at udarbejde konkrete modeller for, hvordan man fremadrettet bedre 15/20

16 Meter kan estimere varigheden af efterbehandlingsperioden. På nuværende tidspunkt er der imidlertid ikke belæg for at kunne konkludere, at deponeringsanlæg kan overgå fra aktiv til passiv drift efter 30 år, som er udgangspunktet for fastsættelse af sikkerhedsstillelsen. Affaldets egenskaber kan efter omstændighederne begrunde, at godkendelsesmyndigheden (eller evt. tilsynsmyndigheden) kan træffe afgørelse om en anden efterbehandlingsperiode end de 30 år. Tidligere undersøgelser resultater peger på, at efterbehandlingsperioden for blandet, farligt og mineralsk affald burde være væsentlig længere end de 30 år 3. Fyldhøjder Både de mængder, anlæggene modtager pr. år, og anlæggenes samlede kapacitet har som nævnt stor betydning for økonomien. Sidstnævnte afhænger i høj grad af den godkendte fyldhøjde. Fyldhøjden angiver, hvor mange meter affald der vil være i højden, når anlægget er fyldt op (for alle typer affald). Figur 15 viser fyldhøjden på anlæggene. Den gennemsnitlige fyldhøjde på de pågældende anlæg varierer fra 3 meter og op til 30 meter. Figur 15: Fyldhøjde på anlæggene i meter (den røde streg angiver det vægtede gennemsnit på 12,7 m) Note: 38 af 39 anlæg indgår i figuren. Fyldhøjde 3 Estimation of the Aftercare Period of Danish Landfills RenoSam, maj /20

17 4 Miljø Perkolat Miljøkravene til deponering handler først og fremmest om at beskytte vores drikke-/ grundvandsressourcer samt kvaliteten af overfladevandet. Derfor opsamles som udgangspunkt al nedbør over et deponeringsanlæg, som har givet anledning til perkolatdannelse, og perkolatet sendes til behandling på et rensningsanlæg. Til overvågning af et evt. udslip af perkolat, som kan påvirke grundvandskvaliteten eller et vandområde, udføres et passende antal boringer, hvorfra der udtages grundvandsprøver til kemisk analyse. Overvågningen fortsætter efter ophør af deponeringen i den såkaldte efterbehandlingsperiode, som i udgangspunktet er 30 år, medmindre affaldssammensætningen og forureningsudvaskningen begrunder noget andet. Herefter vil deponeringsanlægget overgå til en passiv tilstand, der betyder, at de miljøbeskyttende foranstaltninger ikke længere drives aktivt. Figur 16: Håndtering af perkolat ift. mængder, alle anlæg Anden måde 8% Recirkulation 10% Rensning på anlægget 33% Rensning uden for anlægget 49% Flere steder i landet er der et ønske om at kunne recirkulere perkolatet, dvs. opsamle og tilbageføre perkolatet til deponeringsanlægget, med det formål at reducere efterbehandlingsperioden og de dermed forbundne omkostninger gennem accelereret udvaskning og recirkulering af perkolat. Der er fordele og ulemper ved metoden, men der er stor tiltro til, at det virker i praksis, og til, at man fremadrettet kan spare væsentlige udgifter til behandling af perkolat samtidig med, at man forhåbentlig kan nedsætte efterbehandlingsperioden og spare penge på den konto. 17/20

18 Andel af anlæg Der arbejdes pt. på 2 projekter vedr. rensning af perkolatet på deponeringsanlæggene med det formål at reducere ressourceforbrug, miljøbelastning og omkostninger gennem brug af nye innovative spildevandsløsninger. I projekterne arbejdes der med at identificere egnede kombinationer af renseteknologier til perkolat gennem testning i pilot- og laboratorieskala. Renseteknologierne skal være tilpasset de varierende mængder og sammensætninger af perkolatet, og de aktuelle samt forventede kommende udledningskrav med specielt fokus på udvalgte kritiske stoffer. 4 Omkostningerne til perkolatopsamling og perkolathåndtering er en udgift, som har mærkbar betydning for anlæggenes økonomi. Af de samlede driftsomkostninger i 2013 udgør miljøomkostningerne i gennemsnit 7%. Da anlæggene har forskellig opbygning og alder, varierer dette tal dog fra anlæg til anlæg (se figur 17). En del af variationen kan også skyldes forskelle i spildevandsafgifter og særbidrag, da stort set alle afleder perkolat til det kommunale rensningsanlæg. Figur 17: Procentvise udgifter til perkolat- og gashåndtering af driftsomkostninger på deponeringsanlæggene, % 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 0-5% 5-10% 10%-15% >15% %-vise udgifter Note: Tallene refererer kun til de anlæg, der har været i stand til at opdele deres omkostninger på perkolatog gashåndtering samt øvrige driftsomkostninger. 4 Inno MT bobleprojekt Udvikling af teknologiske løsninger og metoder til bæredygtig håndtering af perkolat fra affaldsdeponeringsanlæg på kort og lang sigt, RenoSyd, samt Miljøstyrelsen program for grøn Teknologi superkritisk vådoxidation, Odense Renovation 18/20

19 Gas Ved nedbrydning af deponeret organisk affald under anaerobe forhold og ved tilstedeværelsen af vand dannes der metan, der er en kraftig drivhusgas. Danmark indførte den 1. januar 1997 i praksis et forbud mod at deponere forbrændingsegnet affald. Derfor deponeres der i dag kun meget begrænsede mængder organisk affald på deponeringsanlæggene i Danmark. På gamle deponeringsanlæg produceres der fortsat metan, som i nogle tilfælde opsamles og udnyttes til produktion af el og/eller varme eller affakles (brændes af). Der indvindes pt. gas på 27 anlæg. I flere tilfælde er det kun på dele af anlæggene og gennemgående med faldende produktion. DTU har undersøgt effektiviteten på enkelte anlæg og vurderer, at de kun udnytter 50-60% 5 eller mindre af den potentielt udnyttelige gas, så der er et stort potentiale for forbedringer, primært med sigte på at reducere emissioner. Udledning af skadelige drivhusgasser er på den klimapolitiske dagsorden, og derfor har regeringen afsat 185 mio. kroner på Finansloven for 2015 til at etablere biocover. Etablering af biocover skal bidrage til at reducere metanudslippet fra deponeringsanlæg og gamle lossepladser med forventeligt 0,3 mio. ton CO 2-ækvivalenter i Reduktion af metan emissionen fra Klintholm losseplads ved etablering af Biocover - DTU miljø, /20

20 5 Om BEATE Alle danske deponeringsanlæg, der er godkendt til at modtage affald efter kravene i bekendtgørelsen om deponeringsanlæg, skal deltage i benchmarkingen. Dette gælder dog ikke anlæg for havbundssedimenter. Denne benchmarking omfatter økonomi og miljø på danske deponeringsanlæg for år Benchmarkingen er baseret på en model, som var frivillig i år 2008 og 2009, men som fra 2010 er blevet obligatorisk. Benchmarkingen omfatter i år 39 deponeringsanlæg. 20/20

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 213 (data fra 212) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 211 Deponering Rapporten er udarbejdet af Affald Danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2016 (data fra 2015) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Energistyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2015 (data fra 2014) Deponering Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 215-16 EFK Alm.del Bilag 126 Offentligt BEATE Benchmarking af affaldssektoren 215 (data fra 214) Deponering Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og

Læs mere

Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31

Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011 til 31 Deponeringskapaciteten i Danmark 2011-31 René Møller Rosendal og Niklas Laage-Petersen RenoSam Indholdsfortegnelse BAGGRUND G FRMÅL 3 SAMMENFATNING G KNKLUSINER

Læs mere

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lossepladser State of the Art, ATV Jord & Grundvand Overgang til passiv tilstand Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på? Lizzi Andersen, Senior

Læs mere

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil?

Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? Deponering af jord Er jordplanerne nu sat ud af spil? René Møller Rosendal RenoSam René Møller Rosendal RenoSam Vintermøde om jord og grundvandsforurening 9-10 marts 2010, Vingstedcentret, Bredsten v.

Læs mere

Bilag E. Affaldsbehandling

Bilag E. Affaldsbehandling Bilag E Affaldsbehandling 129 Bilag E Affaldsbehandling Bilag C indeholder en beskrivelse af placeringen og affaldsoplandene for de større affaldsbehandlingsanlæg i Fyns Amt som affaldsdeponeringsanlæg

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 33 i miljøbeskyttelsesloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 30. januar 2015 J.nr.: NMK-10-00835 Ref.: BJENS/SMA AFGØRELSE i sag om udvidelse af Reno Djurs I/S, deponeringsanlæg i Balle

Læs mere

Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse

Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Bilag H: Beregning af sikkerhedsstillelse Kopi af Beregning af sikkerhedsstillelse_deponiet_vejlbyvej 40_COWI_26112009.xls Grundlag og forudsætninger 07-12-2009 Til beregning af sikkerhedsstillelse og

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

LFM Forretningsmodel

LFM Forretningsmodel LFM Forretningsmodel Stor diversitet i grundlaget for og omfanget af Landfill Mining projekter Generel forretningsmodel vurderes at være for usikker eller for omfattende Omkostningsniveauer fra projektet

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST- 1272-00688 Ref. JEMMA/Anved Dato: 2.februar.2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 17414070 Virksomhedstype

Læs mere

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse

Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse HØRINGSNOTAT Høring vedrørende udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af restprodukter, jord og sorteret bygge- og anlægsaffald 29.06.2015 Side 1 af 5 J.nr. 11.5.11.2/RMR Dansk Affaldsforening Vodroffsvej

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2013 (data fra 2012) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Denne skrivelse opsummerer den gældende lovgivning omkring håndteringen af asbestaffald på deponeringsanlæg.

Denne skrivelse opsummerer den gældende lovgivning omkring håndteringen af asbestaffald på deponeringsanlæg. Kommunale deponeringsanlæg og Kommuner i Miljøcenter Århus område Kun udsendt elektronisk iht. liste Plan- og virksomhedsområdet J.nr. Deponering generelt Ref. evalu/katam/lajal Den 24. september 2007

Læs mere

Memo. Kolding Havns depot til havnesediment Beregning af sikkerhedsstillelse. Klaus Andersen - Kolding Havn. Steen Stentsøe Bilag 1 Bilag 2

Memo. Kolding Havns depot til havnesediment Beregning af sikkerhedsstillelse. Klaus Andersen - Kolding Havn. Steen Stentsøe Bilag 1 Bilag 2 Memo Titel Kolding Havns depot til havnesediment Beregning af sikkerhedsstillelse Dato 28. februar 2011 23. marts 2011 (Rev. 01) Til Klaus Andersen - Kolding Havn COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast

Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast Forlev Miljøanlæg - årsrapport 2013 - udkast Forlev Miljøanlæg AffaldPlus Dato: 09-04-2014 1. Indledning...4 2. Affaldsdata...6 2.1. Indvejede affaldsmængder fordelt på affaldsklasser...6 2.2. Resultater

Læs mere

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk

Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400 mail@silkeborgforsyning.dk www.silkeborgforsyning.dk !!"#$ Silkeborg Forsyning a/s Tietgenvej 3 8600 Silkeborg Telefon: 8920 6400

Læs mere

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen

Fremtidens deponeringsstrategier. Jette Bjerre Hansen Fremtidens deponeringsstrategier Jette Bjerre Hansen Har deponeringsanlæg en rolle i den cirkulære økonomi? Køreplan for et ressourceeffektivt Europa: By 2020, waste is seen and used as a ressource.waste

Læs mere

Supplerende oplysninger ved ansøgning om godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser

Supplerende oplysninger ved ansøgning om godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser BEK nr. 1049 af 28/08/2013 Bilag 1 Supplerende oplysninger ved ansøgning om godkendelse af alle klasser af deponeringsanlæg samt godkendelsespligtige ændringer og udvidelser 1 Oplysninger om deponeringsanlæggets

Læs mere

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe

Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter. Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe Memo Titel Dato 2 december 2009 Til Kopi Fra Høringssvar fra Kalvebod Miljøcenter DAKOFA Kalvebod Miljøcenter, Jens Nejrup COWI A/S, Jens Kjems Toudal og Steen Stentsøe COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Til orientering/efterretning.

Til orientering/efterretning. Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 15. september 2015 Til orientering/efterretning. 1. Status Feldballe Genbrugsstation Bestyrelsen meddelte på møde den 19. september 2012 (sag nr. 24-12) bevilling

Læs mere

KORTLÆGNING & PROGNOSE

KORTLÆGNING & PROGNOSE KORTLÆGNING & PROGNOSE 2 FORORD Affaldsbekendtgørelsens 13, stk. 2, punkt 1 om kortlægning opfyldes med denne rapport. Rapporten rummer kortlagte affaldsmængder fra 2009 samt en prognose for affaldsmængderne

Læs mere

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen

Stk. 4. Reno Djurs kan etablere en ny etape II ved Glatved i området vist på kort 6.6.4. Læs redegørelsen Regionplan 2005 6.6 Deponeringsanlæg Retningslinje: Der reserveres arealer til nye deponeringsanlæg for affald inden for de på kort 6.6.2 og kort 6.6.3 viste områder i Århus Kommune og på arealer ved Glatved,

Læs mere

efter 41 i bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg.

efter 41 i bekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 af miljøbeskyttelsesloven, jf. bekendtgørelse nr. 252 af 31. marts 2009 om deponeringsanlæg. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 16. februar 2011 J.nr.: NMK-10-00058 Ref.: bjens AFGØRELSE i sag om Reno Djurs I/S, Glatved Miljøgodkendelse ny etape IIa

Læs mere

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET

BUDGET 2011. INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET BUDGET 2011 INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET Koncernen Regnskab 2009 Budget 2010 Omsætning: Energianlæg... 149.665 134.000 127.700 Losseplads... 16.131 15.600 14.300 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

Vejledende udtalelse om fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med deponering af affald

Vejledende udtalelse om fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse i forbindelse med deponering af affald Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald nr. 2/2011 Jord & Affald J.nr. MST-729-00009 Ref. kavje Den 31. januar 2011 Vejledende udtalelse om fastsættelse af vilkår om sikkerhedsstillelse

Læs mere

Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier

Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier Baggrund for gasemission og monitering på danske deponier Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Introduktion Danske lossepladser

Læs mere

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model

Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Bilag 7: Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model Økonomisk og miljømæssig vurdering af ny model for ændret affaldsbehandling i Horsens I forbindelse med udarbejdelse af affaldsplan for Horsens Kommune

Læs mere

Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19.

Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. Punkt 14. Miljø administration i forbindelse med restprodukter og forurenet jord efter Miljøbeskyttelseslovens 19. 2014-16552. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget drøfter

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2011 Forbrænding Rapporten er udarbejdet af affald danmark, RenoSam, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af Miljøstyrelsen.

Læs mere

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret:

I forbindelse med driften af de 2 anlæg ønskes følgende problemstillinger afklaret: Århus, den 13. september 2004 Kære Mogens Birch Det overordnede spørgsmål, der ønskes besvaret er, hvorvidt anlæggene på Kalvebod Miljøcenter (KMC) og Prøvestenen drives i overensstemmelse med hvile i

Læs mere

Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource

Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource Bedre miljømæssig anvendelse og udnyttelse af lettere forurenet jord som ressource - anbefalinger og forslag til ændringer af affaldsafgiften så den forfølger miljø- og ressourcemål Bedre miljømæssig udnyttelse

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2011 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej har i 2011 oplevet stigende mængder og flere besøgende. Kommentarer og spørgsmål besvares gerne. Nordforbrænding,

Læs mere

NOTAT. Miljøstyrelsen holdt derudover et høringsmøde om udkastene den 26. maj 2011.

NOTAT. Miljøstyrelsen holdt derudover et høringsmøde om udkastene den 26. maj 2011. Notat Jord & Affald J.nr. MST-720-00005 / MST-720-00003 Ref. kavje/lejni/jeaab/jogha Den 9. juni 2011 NOTAT vedrørende høringssvar til udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg (deponeringsbekendtgørelsen)

Læs mere

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S

Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S Redegørelse for værditilvækst Odense Renovationsselskab A/S 31.03.2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Selskabets redegørelse for prioritering af værditilvækst... 1 1.1 Definition af værditilvækst... 1 1.2 Selskabets

Læs mere

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST

I/S Skovsted Losseplads. Grønt Regnskab 0943084\L00241-2-AGST I/S Skovsted Losseplads Grønt Regnskab 2013 0943084\L00241-2-AGST Indholdsfortegnelse 1. Basisoplysninger... 3 2. Miljøberetning... 7 3. Miljødata... 9 4. Egenkontrol... 12 Kommentar til analyseresultater...

Læs mere

Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej 8, Frederikshavn: Afgørelse om klassificering af deponeringsenhed til mineralsk affald og ændringer til positivliste.

Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej 8, Frederikshavn: Afgørelse om klassificering af deponeringsenhed til mineralsk affald og ændringer til positivliste. AVØ A/S Knivholtvej 14 9900 Frederikshavn Sendt elektronisk til: genbrug@avoe.dk Att: Tore Vedelsdal (tv@avoe.dk) og Lisbeth Hultfeldt (lch@avoe.dk) Plan- og Virksomhedsafdelingen J.nr. AAR-432-00141 Ref.

Læs mere

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven

Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven Miljøberetning 2009 Indledning Denne Miljøberetning omhandler Rudersdal Kommunes genbrugspladser Blokken og Containerhaven. Selvom de to pladser

Læs mere

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen

Genanvendelse af overskudsjord. ENVINA 30. september 2015. Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord ENVINA 30. september 2015 Markedschef Søren Helt Jessen Genanvendelse af overskudsjord Dagsorden -Lovgivning - Hvad er vigtigt ved genanvendelse af jorden? - Hvad skal der

Læs mere

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget

Udvalg Teknik- og Miljøudvalget REGNSKAB 2014 Udvalg Teknik- og Miljøudvalget Bevillingsområde 10.26. 10.26 Renovation mv. Udvalgets sammenfatning og vurdering I 2014 har der været en stabil bortskaffelse af alle former for affald fra

Læs mere

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING

Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding. Document type Delrapport 5. Date August 2012 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Intended for I/S Reno-Nord, Renovest I/S & I/S Fælles Forbrænding Document type Delrapport 5 Date August 212 FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING FUSION KLIMAPÅVIRKNING VED FORBRÆNDING Revision 4 Date

Læs mere

Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej 8, Frederikshavn

Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej 8, Frederikshavn AVØ A/S Knivholtvej 14 9900 Frederikshavn Sendes kun på e-mail til lbhu@forsyningen.dk og tovd@forsyningen.dk Aarhus J.nr. MST-1272-00132 Ref. bevch/anaje Den 14. juni 2012 Ravnshøj Miljøanlæg, Stenvej

Læs mere

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre

Danmark uden affald. Genanvend mere. forbrænd mindre Danmark uden affald Genanvend mere forbrænd mindre Indsatsområder Mere genanvendelse af materialer fra husholdninger og servicesektor Mere genanvendelse af materialer fra elektronikaffald og shredderaffald

Læs mere

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET

Budget 20 Reno-Nord INTERESSENTSKABET Budget 20 I N T E R E S S E N T S K A B E T Reno-Nord Koncernen Regnskab 2011 Budget 2012 Omsætning: Energianlæg... 156.805 137.400 137.500 Losseplads... 18.522 16.400 16.400 Kølemøbler og elektronikaffald...

Læs mere

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord

budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord budget INTERESSENTSKABET Reno-Nord Koncernen Regnskab 2012 Budget 2013 Omsætning: Energianlæg... 139.999 140.000 137.400 Rærup Deponi... 15.629 15.800 16.400 Elektronikaffald... 1.948 157.576 1.900 157.700

Læs mere

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010 TOELT LOSSEPLADS Grønt regnskab for 2010 Dokument oprettet d. 24 05 2011. Side 1 / 6 Dette grønne regnskab er udarbejdet efter bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, BEK nr.

Læs mere

Allerød Genbrugsplads

Allerød Genbrugsplads Allerød Genbrugsplads Miljøberetning 2009 Indledning Denne niende miljøberetning indeholder i ord og tal de væsentlige oplysninger om Allerød Genbrugsplads i 2009. Allerød Genbrugsplads har, sammenholdt

Læs mere

Kapitel 2 Definitioner

Kapitel 2 Definitioner 1 Bekendtgørelse om Affaldsdatasystemet I medfør af 7 b, 44, stk. 1 og 4-6, 45, stk. 2, 5 og 7, 45 a, 45 d, stk. 1 og 2, 46 a, stk. 1-3, 46 b, stk. 1 og 2, 47, stk. 2 og 3, 48, stk. 4, 8 og 9, 50 d, stk.

Læs mere

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1)

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1) BEK nr 719 af 24/06/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 29. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-720-00004 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET

INTERESSENTSKABET. Reno-Nord BUDGET INTERESSENTSKABET Reno-Nord BUDGET 2009 Koncernen Regnskab 2007 Budget 2008 Omsætning: Energianlæg... 125.458 143.800 119.300 Losseplads... 16.239 14.700 14.900 Elektronikaffald... 2.143 143.840 2.100

Læs mere

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes?

Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Hvad gør vi med det sediment, der ikke kan klappes? Danske Havnes Temadag om miljøforhold i havne 11. Januar 2006 Tom E. Hansen Hvad er det, som ikke kan klappes. Der er flere grunde til, at sediment ikke

Læs mere

Erfaringer med Biocovers i Danmark

Erfaringer med Biocovers i Danmark Erfaringer med Biocovers i Danmark Peter Kjeldsen og Charlotte Scheutz Lossepladser State of the Art Møde i ATV Jord og Grundvand, 10. september 2014 Håndtering af deponigas Deponigassens energiindhold

Læs mere

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering

Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Notat Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Dato: 2. december 2013 Økonomi og genanvendelse ved husstandsindsamling af emballager, opdatering Indledning Administrationen fremlagde 12. december 2012 notat

Læs mere

Side 1 / 7 Side 2 / 7 Side 3 / 7 Side 4 / 7 Side 5 / 7 Side 6 / 7 Side 7 / 7 Svendborg Kraftvarme Miljøberetning for 2014 1) Miljøpolitik Gældende for strategiplan 2013-2016 og virksomhedsplan 2014. Svendborg

Læs mere

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord

Budget INTERESSENTSKABET. Reno-Nord Budget 2005 INTERESSENTSKABET Reno-Nord (1.000 kr.) Koncernen Regnskab 2003 Budget 2005 Budget 2004 Omsætning: Energianlæg... 76.049 85.620 68.300 Losseplads... 16.028 12.300 12.150 Køleskabsordning...

Læs mere

BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER

BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER BIOCOVER INITIATIVET HISTORIE OG STATUS PÅ FORELØBIGE RESULTATER Charlotte Scheutz med input fra Pernille Friis fra Miljøstyrelsen Natur og Miljø Kolding 7. juni 2017 Biocover-teknologien Biocover er en

Læs mere

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1)

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1) BEK nr 252 af 31/03/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 20. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-729-00037 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer

Ressourcestrategi for. drivere, mulige mål og initiativer Ressourcestrategi for affaldshåndtering 2013-18/24: 18/24: drivere, mulige mål og initiativer v/morten Carlsbæk, Miljøstyrelsen Den tørre del af husholdningsaffaldet DAKOFA konference 5. februar 2013 Er

Læs mere

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1)

Bekendtgørelse om deponeringsanlæg 1) Page 1 of 43 BEK nr 252 af 31/03/2009 Gældende Offentliggørelsesdato: 01-04-2009 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 1 Anvendelsesområde Kapitel 2 Definitioner Kapitel 3 Klassificering

Læs mere

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien

Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien Teknik og Miljø Veje og Grønne Områder Sagsnr. 204045 Brevid. 1932920 Ref. ANSE Dir. tlf. 46 31 37 88 Anettesej@roskilde.dk Drøftelse af lokale perspektiver på ressourcestrategien 12. august 2014 Den endelig

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09. 27. maj 2014 1825 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV - Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S tirsdag 27. maj 2014, kl. 09.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Birthe Andersen

Læs mere

Redegørelse/indstilling

Redegørelse/indstilling Sagsnr.: 2009/02983 Dato: 01-12-2009 Sag: Affaldsgebyrer for erhverv 2010 Sagsbehandler: Per Hauge Teksten i kursiv er identisk med teksten i sagsfremstillingen Sagens kerne Ny lovgivning betyder, at der

Læs mere

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI

MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI MARKANTE GEVINSTER VED ØGET IMPORT AF AFFALD TIL ENERGI Frem mod 2020 er der markante samfundsøkonomiske gevinster ved at udnytte disponibel kapacitet i de danske affaldsenergianlæg. Øget import af affald

Læs mere

Matr. nr. 14k og 20c, Vormark by, Hesselager Udvidelsen ligger på Matr. 13e Vormark by, Hesselager

Matr. nr. 14k og 20c, Vormark by, Hesselager Udvidelsen ligger på Matr. 13e Vormark by, Hesselager Svendborg Kommune Att. Jacob Haass Svendsen. Ramsherred 5 5700 Svendborg ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATO 15. maj 2014 SIDE 1/8

Læs mere

Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet

Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Øget genanvendelse af gasbeton og sanitet Statusrapport November 2013 Danwaste Consult ApS Nordsøvej 4 2150 Nordhavn Tlf: 33 66 30 63 Indhold 1 Indledning 1 2 Interview af parterne 1 2.1 Farum Sten & Grus

Læs mere

Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan dog udtale sig vejledende om principielle spørgsmål.

Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller verserende sager, men kan dog udtale sig vejledende om principielle spørgsmål. Jord & Affald J.nr. MST-764-00037 Ref. thfru Den 27. juni 2017 Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen vedr. håndtering af imprægneret træaffald Miljøstyrelsen udtaler sig normalt ikke om konkrete og/eller

Læs mere

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CB, CC og CD stillet af Ida Auken (SF)

Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CB, CC og CD stillet af Ida Auken (SF) Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 628 Offentligt Ministerens besvarelse af samrådsspørgsmål CB, CC og CD stillet af Ida Auken (SF) 1 Spørgsmål CB Hvad kan ministeren oplyse om deponering

Læs mere

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper

8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper 8. Fyns Amts praksis ved behandlingen af udvalgte sagstyper edenfor er beskrevet Fyns Amts praksis ved behandling af udvalgte sagstyper, enten fordi de afviger fra de generelle principper, eller fordi

Læs mere

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.

Bestyrelsen for AVV I/S DAGSORDEN. for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10. 16. december 2011 1587 DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for AVV-Affaldsselskabet Vendsyssel Vest I/S fredag 16. december 2011, kl. 10.00 Mødested: AVV-administrationen Mandøvej 4 Hjørring Fraværende: Ingen

Læs mere

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system

Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Bygge- og anlægsaffald i det kommunale system Dansk Affaldsforening, Affaldsdage 11.11.2016 Funktionsleder Niels Bukholt Stort fokus på bygge- og anlægssektoren Ellen McArthur fundation 0,8-1,1 mia. kr.

Læs mere

En model til fremskrivning af ISAG-data

En model til fremskrivning af ISAG-data En model til fremskrivning af ISAG-data FRIDA - 28 Risø DTU Frits Møller Andersen Miljøstyrelsen November 28 1 1 Fremskrivning af den økonomiske udvikling. Udgangspunktet for denne affaldsprognose er Finansministeriets

Læs mere

Strategiplan 2013 2017. for. Klintholm I/S

Strategiplan 2013 2017. for. Klintholm I/S Strategiplan 2013 2017 for Klintholm I/S 8. oktober 2013. Strategiplan Nærværende strategiplan er Klintholm I/S s første strategiplan og giver et overblik over de fokusområder vi har valgt at arbejde med

Læs mere

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG

NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG NOTAT Den 10. maj 2010 BJO/ MOG BESTYRELSESSEMINAR KOLLEKOLLE, VÆRLØSE ONSDAG DEN 19. MAJ 2010 Emne 1: Vestforbrænding og ressourceforvaltning Vestforbrænding forstår ressourceforvaltning som en dokumenteret

Læs mere

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD

AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD AFFALDSANLÆGGENES SYN PÅ UDVASKNINGSTEST GENANVENDELSE AF LETTERE FORURENET JORD Cand.scient. René Møller Rosendal RenoSam ATV JORD OG GRUNDVAND UDVASKNING FRA FORURENET JORD RADISSON SAS, H.C. ANDERSEN

Læs mere

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding

BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding BEATE Benchmarking af affaldssektoren 2012 (data fra 2011) Forbrænding Rapporten er udarbejdet af Dansk Affaldsforening, DI og Dansk Energi. Redskabet til indsamling af data er stillet til rådighed af

Læs mere

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010

Miljøstyrelsen. Disposition 18-06-2010 Miljøstyrelsen DAKOFAS PCB Seminar 17. Juni 2010 Kontorchef Dorte Hermansen Disposition 1. Baggrund 2. Hvad siger POP-forordningen om PCB? 3. Hvordan tolkes reglerne? EU-Kommisssionen En række medlemsstater

Læs mere

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282

Forventet regnskab 2011. Budget 2011. Budget 2012 Udgifter, indsamling 274 324 289 286 282 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø NOTAT Til TMU Affaldsgebyr 2012 - supplerende oplysninger TMU har på mødet den 14-11-2011 ønsket et notat med en række supplerende oplysninger

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse

Tilsynsrapport til offentliggørelse Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00894 Ref. Nijol/Suand Dato: 26.02.2015 Miljøtilsyn på Skibstrup Affaldscenter den 09. december 2014 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. loped / tisch Dato: 8. august 2016

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST Ref. loped / tisch Dato: 8. august 2016 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00657 Ref. loped / tisch Dato: 8. august 2016 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse KMC Syd CVR nummer 64942212 Virksomhedstype

Læs mere

Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg

Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg Miljøstyrelsen Att. Camilla Mathiesen Strandgade 29 1401 København K Høring om udkast til ny bekendtgørelse om deponeringsanlæg Indledende bemærkninger KL har modtaget ovennævnte bekendtgørelse i høring,

Læs mere

Genbrugspladsen Vandtårnsvej

Genbrugspladsen Vandtårnsvej Genbrugspladsen Vandtårnsvej Miljøberetning 2009 Indledning Genbrugspladsen Vandtårnsvej kunne i 2009 fejere sin 5 års fødselsdag. 2009 blev også året hvor genbrugspladsen rundede sin første mio. besøgende

Læs mere

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus

Miljøregulering af virksomheder. Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Miljøregulering af virksomheder Advokat (H), Partner Håkun Djurhuus Kategorisering 1. Godkendelsespligtige a) Bilag 1-virksomheder ( de store ) a1) IPPC a2) Få andre typer b) Bilag 2 ( de forenklede )

Læs mere

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014.

Inden endelig vedtagelse skal planen i offentlig høring i 8 uger. Kommunalbestyrelsen skal vedtage affaldsplanen senest den 1. oktober 2014. Bilag 1 Rebild Kommunes Affaldsplan 2014-24: udkast til målsætninger og handlingsplaner Affaldsplanen skal udarbejdes i henhold til reglerne i affaldsbekendtgørelsen. Affaldsplanen skal bestå af 3 dele:

Læs mere

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto:

Indhold. Udgiver: Udgivelse: Titel Foto: Fakta om Forsyningsvirksomhederne - Læs om Forsyningsvirksomhederne som en forvaltning i Aalborg Kommune og som en del af Aalborg Forsyningkoncernen. Indhold Energi for milliarder En forvaltning i Aalborg

Læs mere

NEDLUKNING ELLER VIDEREFØRELSE AF DEPONIET PÅ GØTTRUP LOSSE- OG GENBRUGSPLADS Gøttruphavevej 153, 9690 Fjerritslev AFFALD OG GENANVENDELSE Forsyningsafdelingens notat Dato: 20. MAJ 2008 UDARBEJDET AF:

Læs mere

FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN

FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN SUMMARY AF RAPPORT FREMTIDIG DEPONERING AF OVERSKUDSJORD FRA KØBENHAVN Projektets formål I perioden januar-maj 2016 har Københavns Kommune gennemført projektet "Fremtidig deponering af overskudsjord" med

Læs mere

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om

Den relevante EU-regulering er i denne sammenhæng den såkaldte POPforordning 1 og deponeringsdirektivet (med tilhørende EU-Rådsbeslutning om Vejledende udtalelse fra Miljøstyrelsen Jord og Affald, nr. 1/2011 Jord & Affald J.nr. Ref. annsc/lgr/jogha/kavje/dbh Den 21. januar 2011 Vejledende udtalelse om håndtering af PCB-holdigt bygge- og anlægsaffald

Læs mere

NEDLUKNING OG OVERGANG TIL PASSIV DRIFT. Specialdepot Nordhavn

NEDLUKNING OG OVERGANG TIL PASSIV DRIFT. Specialdepot Nordhavn NEDLUKNING OG OVERGANG TIL PASSIV DRIFT Specialdepot Nordhavn By og Havn I/S Nordre Toldbod 7 1013 København K Plan- og virksomhedsområdet J.nr. ROS-432-00219 Ref. hahli/molut 26. oktober 2009 Nedlukning

Læs mere

Baggrundsnotat Ophørsaftalen

Baggrundsnotat Ophørsaftalen Aarhus 11. maj 2016 Kristian Raun Larsen T +45 72 27 33 27 krl@bechbruun.com Sagsnr. 036007-0014 phe/rfj/jhp Baggrundsnotat Ophørsaftalen 1. Indledning Formålet med notatet er at redegøre for indholdet

Læs mere

Afgørelsen er begrundet i, at der ikke er dokumenteret en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod kysten.

Afgørelsen er begrundet i, at der ikke er dokumenteret en entydig og ubrudt grundvandsstrømning fra deponeringsanlægget mod kysten. Skive Kommune Skive Renovation 4-S Kåstrupvej 20 7860 Spøttrup Kun sendt pr. mail til: 4-S@4-S.dk med kopi til Svend Pedersen, SVP@skivekommune.dk og Carl Ejnar Fjordside, CEFJ@skivekommune.dk Aarhus J.nr.

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype

Læs mere

Ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering

Ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering Notat Dato: 26. april 2016 Til: Fra: Bestyrelsen Administrationen Ressourceudnyttelse af deponeret shredderaffald økonomisk vurdering Formål Formålet med dette notat er at redegøre for en række virksomhedsøkonomiske

Læs mere

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK.

Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling. Notat. Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 2012 Dato: 15. juli Kopi til: TK. Lynettefællesskabet Miljø og Udvikling Notat Vedrørende: Lynettefællesskabet CO 2 -regnskab 212 Dato: 15. juli 213 Fra: KR, CT Kopi til: TK Indledning Lynettefællesskabet har opstillet et mål for reduktionen

Læs mere

Byens Grønne Regnskab 2012

Byens Grønne Regnskab 2012 Byens Grønne Regnskab 2012 Byens grønne regnskab 2012 Frederiksberg Kommune offentliggjorde i november 2004 for første gang et grønt regnskab for kommunen som geografisk område, kaldet Byens grønne regnskab.

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

ODENSE RENOVATION A/S

ODENSE RENOVATION A/S Bilag 15 ODENSE RENOVATION A/S Overgangsplan for Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej 100 5270 Odense N November 2009 Odense Renovation A/S Snapindvej 21 5200 Odense V Telefon 63 13 82 00 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014

Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S. Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014 Af salgs- og marketingdirektør Jeanett Vikkelsøe, Marius Pedersen A/S Natur & Miljø 2014 Odense Congress Center 21. maj 2014 Disposition for oplæg Kort intro til Marius Pedersen A/S Erfaringer med Offentlig

Læs mere