Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler"

Transkript

1 Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1

2 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers grundlag og med tanke på den kulturelle og skolepolitiske kontekst, skolerne indgår i. Materialet udsendes som inspiration til kristne skolers arbejde med læreplan / undervisningsplan for faget. I friskolelovens 1 a, stk. 2, står der: "Skolen udarbejder undervisningsplaner for de fagområder og emner, der er nævnt i stk. 1. Undervisningsplanerne skal angive udviklingen hen mod slutmålene, beskrive, på hvilke klasse- eller alderstrin der arbejder med de forskellige fagområder og emner, samt beskrive, hvorledes det samlede undervisningstilbud giver mulighed for alsidig personlig udvikling." Undervisningsplanen/Læreplanen er den enkelte skoles ansvar! (Det kan være lidt forvirrende, ervisnings ). Hvis en skole underviser i kristendomskundskab, skal den læreplan, skolen vælger for faget, lægges på skolens hjemmeside. Fører man til prøve i faget, skal læreplanen stå mål med Fælles Mål. Det er fuldt tilstrækkeligt at lade skolens læreplan omfatte formål, slutmål og læseplan og ikke alle dokumenter i nærværende læreplan. Materialets tilblivelse Frie skoler skulle lægge deres læreplan for faget på nettet senest 1. aug. 2008, uagtet at folkeskolen først kom med de reviderede Fælles Mål i Derfor reviderede Foreningen af Kristne Friskoler / Pædagogisk Forening i skoleåret 2007/2008 sin vejledende læreplan for kristendomskundskab fra Det skete i henhold til ministeriets nye krav til læreplaner og efter skabelonen fra Fælles Mål Det er denne plan, som i en eside og udgives som hæfte. Udvalget for læreplansarbejdet bestod af: Alice Skovenborg, Alme Skole Astrid Reuss Schmidt, Johannesskolen Ebbe Kaas, Brændstrup Kristne Friskole Henriette Juul Larsen, Alme Skole Marianne Riemer, Johannesskolen Niels Kousgaard, Løgumkloster Efterskole Vibeke Ingemansen, Markusskolen Kristian Søndergaard, Pædagogisk Forening Deres arbejde byggede på den vejledende læseplan fra 2000, som 20 lærere var med i udarbejdelsen af. Birgitte Kjær har været konsulent på hele materialet, såvel i 2000 som i Materialet indeholder: Signalement af faget, hvor fagets kundskabsområder kort beskrives Formål, som i overordnede begreber beskriver fagets mål Kristendomsfagets grundlag, som er citeret fra den tidligere Pædagogisk Forenings grundlag og lokalt bør udskiftes med den enkelte skoles eget grundlag 2

3 Slutmål, som mere detaljeret beskriver fagets mål. Disse lever fuldt ud op til niveauet i Fælles Mål 2009 Delmål efter 6. klassetrin, som angiver hvor langt man forventes at være nået på vej mod fagets slutmål efter 6. kl. Læseplan, hvor fagets kundskabsområder er udfoldet i 4 faser Undervisningens indhold fordelt på klassetrin, hvor der gives forslag til en yderligere konkretisering af kundskabsområderne, samt forslag til hvordan nogle af emnerne kan tilrettelægges på tværs af kundskabsområderne eller på tværs af flere fag. Bemærk, at der også optræder et fast punkt på hvert klassetrin: Undervisningsemner efter elevernes egne ønsker. Stoffordelingsplanerne bør ikke gøres til en forpligtende del af skolens læreplan. De er udarbejdet for at give en håndsrækning til lærerne i erkendelse af manglen på grundbogsmateriale som eksempler på mulige konkretisering af læreplanen. Til de enkelte foreslåede emner er der anført nogle stikord og bibelsteder som starthjælp til refleksionen over muligt indhold i emnet. Disse anses ikke for at være udtømmende. Der gives ej heller refleksioner over tilrettelæggelsen af undervisning i emnerne. Salmer i undervisningen, hvor der gives forslag til kernesalmer og sange på hver fase En række bilag, bl.a. med oversigter over læreplanens indhold og med læreplan for kristne efterskolers 10. kl., idet der var en række efterskoler med i Pædagogisk Forening frem til omstruktureringen af foreningen i Læreplanen er udarbejdet med tanke på et to-timersfag, som dog udelader faget i 7. eller 8. kl. hvor nogle af eleverne går til konfirmationsforberedelse. Udgivelser med tilknytning til læreplanen FKF har ud over læreplanen udgivet en række materialer til inspiration for kristendomsfaget på kristne skoler: Undervisning i kristendom, Birgitte Kjær, FKF Fagets muligheder på en kristen skole analyseres, og tænkningen bag nærværende læreplan udfoldes og drøftes. Her kan man finde stof til diskussioner om læreplanens forslag til fagets formål, slutmål, indhold, tværfagligt samarbejde mv., og bogen peger videre mod den konkrete undervisning i kapitler om fagets metoder og evaluering. Folkeskolens fag analyseres og sammenlignes med Læreplan Her findes også overvejelser over muligheden for at føre til folkeskolens afgangsprøve eller lade være. Endelig belyser bogen fagets situation, hvis det kun tildeles én time om ugen. Se bilag 8. Undervisningshæfter. Der er udarbejdet en plan for undervisningshæfter til 2-3 måneders undervisning på hvert klassetrin på baggrund af læreplanen. Halvdelen af disse hæfter er udkommet, og der arbejdes på at fuldføre serien de kommende år med et hæfte om året. Se mere på foreningens hjemmeside: (bilag 9.) Materialeoversigt. Der er i 2009 udarbejdet en oversigt over tilgængeligt materiale, som kan bruges i undervisningen eller som inspiration til undervisningen på baggrund af læreplanen. Med disse udgivelser har FKF forsøgt at give de kristne friskoler nogle gode hjælpemidler til at levere en grundig og istendomskundskab. Alle materialer kan købes ved henvendelse til FKFs sekretariat (se nedenfor). Hedensted december 2010 Hans Jørgen Hansen Daglig leder 3

4 Foreningen af Kristne Friskoler Bytorvet 7, 1.th Hedensted Mail: Tlf

5 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Læreplan Signalement af faget Formål Kristendomsfagets grundlag Slutmål Delmål efter 6. klassetrin Læseplan Undervisningens indhold fordelt på klassetrin Bilag Børnehaveklasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7./8. klasse 9. klasse 10. klasse Salmer i undervisningen Bilag 1: Oversigt over kundskabsområdernes indhold Bilag 2: Kort emneoversigt fordelt på klassetrin Bilag 3: Slut- og delmål en sammenstilling Bilag 4: Undere Bilag 5: Lignelser Bilag 6: Jesu møde med mennesker Bilag 7: Forslag til plan for efterskolernes 10.kl. Bilag 8: Indholdsfortegnelse til Undervisning i kristendom Bilag 9: Undervisningshæfter til læreplanen Bilag 10: Links 5

6 Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. De centrale kundskabs- og færdighedsområder samt hovedområderne herunder er: Bibelen Bibelen som bog Tilblivelse, kanondannelse, opbygning, skrifter, oversættelse, udbredelse og betydning Frelseshistorien i GT og NT fra skabelse til nyskabelse Urhistorien, patriarkerne og Israels historie Jesu liv, død, opstandelse og himmelfart De første kristne, de sidste tider, Jesu genkomst, dom og nyskabelse Bibelens profetiske, poetiske og læremæssige dele Dele af GT's lovgivning, tempeltjeneste og fester Profeter og profetier Poesi, særligt salmerne i GT Læremæssig og etisk undervisning i NT Kristen tro og etik Guds handlinger i skabelse, frelse, helligelse og nyskabelse Troen på Gud Fader, Søn og Helligånd Det kristne livs- og menneskesyn Kristen trospraksis i hjem og menighed herunder bøn, bibelbrug, dåb og nadver Kristen etik i mødet med medmennesket, samfundet og naturen, herunder De ti Bud, det dobbelte kærlighedsbud og forvalteransvaret Kristendommen historisk og nutidigt Dansk og international kirke- og missionshistorie Kristne kirkesamfund Folkekirken, kirkelige retninger og organisationer Mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristne symboler og kristen kunst Kristendommen i kultur og i samfund Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Grundlæggende træk i udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser, livssyn og strømninger Religionernes plads og betydning i forskellige samfund Mødet mellem kristendommen og religionerne De grundlæggende kundskaber skal i hvert af de fire områder udvikles i løbet af skoleforløbet i fagets lektioner, så vel som når faget indgår i tværgående emner. De centrale kundskabs- og færdighedsområder med deres underpunkter er sammen med fagformål og del- og slutmål grundlaget for tilrettelæggelsen, gennemførelsen og evalueringen af undervisningen i overensstemmelse med fagets formål. 6

7 Formål for faget kristendomskundskab Stk. 1: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår indsigt i Bibelen, i den kristne tros indhold og praksis og i kristen etik viden om kristendommens historie og nutid færdighed i at arbejde med emner inden for Bibelen og kristendommen Stk. 2: Undervisningen sigter mod, at faget bidrager til elevernes alsidige personlige udvikling, herunder deres holdningsdannelse og livsførelse eleverne oplever og erkender, at kristendommen kan være et fundament for tro, livsopfattelse og etik eleverne får mulighed for at møde Guds ord til tro og til vækst i troens liv Stk. 3: Faget bidrager til elevernes aktive medleven i og ansvar for et frit og demokratisk samfund ved, at eleverne opnår viden om kristendommens samfundsmæssige og kulturelle udtryk færdighed i at relatere etiske, samfundsmæssige og eksistentielle spørgsmål til kristendommen indsigt i forholdet mellem kristendommen og andre religioner og livssyn Stk. 4: Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser inddrages i undervisningen med henblik på, at eleverne opnår kendskab til disse får forståelse og respekt for mennesker med anden livsopfattelse får en øget forståelse for kristentroens egenart og den kristne missions udfordringer Kristendomsundervisningens grundlag Stk. 1. Undervisningen bygger på den kristne tro, således som den er udtrykt i Bibelen, som er Guds inspirerede, troværdige og urokkelige ord og absolutte autoritet i alle spørgsmål vedrørende kristen tro, lære og livsførelse. Stk. 2. Undervisningen bygger på den overbevisning, at Den evangelisk-lutherske kirkes bekendelse er et sandt udtryk for, hvad Gud har åbenbaret til frelse for os i Den hellige Skrift. 7

8 Slutmål for faget kristendomskundskab Efter 9./10. klassetrin Bibelen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at læse og lytte til bibelske beretninger og andre bibelske tekster med udbytte at formidle indsigt i bibelske enkeltberetninger og den samlede bibelske historie på forskellig vis (bibelfortælling, resumé, samtale, poesi, billedkunst...) at forstå og anvende centrale bibelske begreber at orientere sig i Bibelen, dens skrifter og genrer at benytte håndbøger og andre hjælpemidler i arbejdet med bibelske tekster at relatere bibelske tekster til kristen tro og kristent liv at lade sig udfordre af bibelteksterne at drøfte og forholde sig til forskellige forståelser af Bibelen og enkelttekster fra bibelhistorier, folkelige forståelser og videnskabelige tolkninger at se sammenhænge og brudflader mellem bibelske beretninger, almene livsværdier og samfundsmæssige forhold Kristen tro og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at redegøre for det centrale indhold i kristentroen at redegøre for, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte grundlæggende tilværelsesspørgsmål i lyset af kristentroen at beskrive centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at redegøre for centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket, samfundet og naturen at genkende og vurdere forskellige etiske argumentationsformer at indgå i etiske diskussioner på basis af en kristen etik og i med- og modspil med andre etiske værdisæt at relatere spørgsmål om kristen tro og etik til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at tilegne sig kristen tro og vokse i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken og kunne anvende dem at orientere sig i det kirkelige landskab: folkekirken med dens retninger og organisationer, udvalgte kirkesamfund samt tværkirkelige bevægelser at kende kirkehistorien som baggrund for forståelse af aktuelle kirkelige forhold, nationalt og internationalt, samt til forståelse af udfordringer til kirken og kristendommen at drøfte centrale brudflader i forståelsen af og udøvelsen af kristendommen og forholde sig til dem at forstå og forholde sig til den kristne mission og diakoni og deres aktuelle udfordringer at anvende og tolke salmer og kristne sange at bruge salmebogens registre og tekstdel at opleve klassiske og aktuelle kunstneriske udtryk af motiver fra kristendommen og at formulere sig om betydningen og om brugen af dem at redegøre for og vurdere kristendommens og folkekirkens historiske betydning for dansk kultur og samfund 8

9 at drøfte kristendommens plads i og aktuelle udfordringer til samfundet Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at redegøre for grundtanker og central trospraksis i udvalgte verdensreligioner at forstå de historiske sammenhænge mellem jødedom, kristendom og islam og kende ligheder og forskelle mellem dem at beskrive og forholde sig til udvalgte religiøse sekter og bevægelser at genkende elementer fra Østens religioner i nyere religiøse strømninger, bevægelser og enkeltfænomener og forholde sig til dem at sammenligne og vurdere grundlæggende træk på tværs af religionerne at perspektivere kristentroen i lyset af andre religioner og livssyn og andre religioner og livssyn i lyset af kristentroen at forstå og drøfte religionernes betydning for enkeltpersoner, familier og samfundsmæssige forhold at møde medmennesker med indsigt, et åbent sind og en personlig forankring at leve som aktive og ansvarlige mennesker i et demokratisk og flerkulturelt samfund i en globaliseret verden 9

10 Delmål efter 6. klassetrin for faget kristendomskundskab Bibelen Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til at lytte til bibelske beretninger og arbejde med disse i genfortælling, drama, sang, billedkunst, samtale og diskussioner at forstå og anvende udvalgte bibelske begreber at orientere sig i Bibelen, dens skrifter og genrer at læse lettilgængelige tekster direkte fra Bibelen at relatere bibelske tekster til kristen tro og etik at lade sig udfordre af bibelteksterne at se nogle centrale sammenhænge mellem bibelske beretninger og almene livsværdier Kristen tro og etik Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at udtrykke sig om nogle centrale dele af kristentroen at samtale om, hvad det vil sige at være menneske og at være kristen at drøfte almene tilværelsesspørgsmål i lyset af den kristne tro at kende centrale bud og værdier i kristen etik i forhold til medmennesket og naturen (familie, kammerater, samfund, skole, nærmiljø og natur) at samtale om etiske spørgsmål at udtrykke sig om nogle centrale elementer i en kristen trospraksis og betydningen af dem at begynde at relatere spørgsmål om kristen tro og kristent liv til relevante bibelske tekster og grundtanker at lade sig udfordre af kristen tro og etik at vokse i kristen tro og i livet som kristen for dem, som ønsker dette Kristendommen historisk og nutidigt Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at forstå højtider, gudstjeneste, ritualer og symboler i kirken at kende til centrale perioder, begivenheder og personer i kirkehistorien at udtrykke sig om kristen mission og diakoni at bruge salmer og kristne sange som udtryksform at bruge salmebogens registre og tekstdel at genkende og reflektere over brugen af bibelske motiver i klassisk og aktuel kunst at kende til elementer af kristendommens betydning for dansk kultur og samfund Ikke-kristne religioner Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber, oplevelser og færdigheder, der sætter dem i stand til: at kende ritualer og højtider i jødedom og islam at respektere mennesker med en anden tro 10

11 Læseplan for faget kristendomskundskab 1. forløb: Børnehaveklasse - 2. klasse Undervisningen i første forløb har sit centrum i det grundlæggende bibelstof om verdens begyndelse, om Guds folks tidlige historie og om Jesu liv. Undervisningen må vægte fortællingen, sangen, samtalen og kreative arbejdsformer, hvor eleverne på mange måder oplever de bibelske beretninger og udtrykker deres oplevelser af dem. I sammenhæng med bibelfortællingen inddrages samtaler om de temaer om Gud og menneskelivet (troslære- og etikemner), som beretningerne indeholder. Enkelte centrale troslære- og etikemner behandles selvstændigt på det niveau og med den erfaringsbaggrund, som er børnenes, ligesom der gives glimt af kirkens liv i fortid og nutid. Undervisningen omfatter især: Bibelen Urhistorien, patriarkerne og Josef n af Ægypten samt ørkenvandringen Jesu livshistorie fra undfangelse til himmelfart og pinse Enkle bibelske beretninger, herunder undere og lignelser Bibelske billeder og symboler Kristen tro og etik Troslære- og etikemner, som udspringer af bibelfortællingen Centrale troslære- og etikemner tilpasset aldersgruppen som fx: Naturen er skabt af Gud, Jeg er skabt af Gud, Familien, Tilgivelse, Døden, Himlen, Bønnen, Dåben Relationen mellem de bibelske beretninger og kirkehøjtiderne Kristendommens historie og nutid Kirken med fokus på højtiderne og kirkerummet Kristen trospraksis i børnehøjde Fortællinger om mission og diakoni Salmer og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge 11

12 2. forløb: klasse I løbet af andet forløb begynder eleverne at interessere sig for en større del af omverdenen i fortid og nutid. Deres læsefærdigheder øges stærkt. Efterhånden kan der inddrages mere selvstændigt arbejde med bibeltekster og mange sider af den kristne tro, etikken og det kirkelige og kristelige liv. Det er således en periode, hvor eleverne kan erobre et stort vidensområde og begynde at forholde sig personligt til det, selv om pubertetens mere personlige og intellektuelle modning stadig hører fremtiden til. Bibelens budskab må træde frem i undervisningen, så sammenhængen mellem dette og elevernes hverdag, liv og tro står klart. Kundskabsområderne i andet forløb hører sammen, så det ofte er muligt at arbejde med et emne ud fra flere forskellige vinkler. Nogle af emnerne lægger op til tværfagligt samarbejde det gælder fx inden for etik, kirkehistorie og salmer. Undervisningen omfatter en første indføring i livet i hverdag og fest for jøder og muslimer. Undervisningen omfatter især: Bibelen Bibelens tilblivelse og brug Israels historie fra indtagelsen af Kanaans land til Jesu tid Templet, tempeltjeneste og fester i Israel Salmer, ordsprog og profeter i forbindelse med det historiske stof Messiasprofetier Liv og lærdom på Jesu tid Johannes Døberen Beretninger fra Jesu liv: Jesu møde med mennesker, Jesu undere og Jesu lignelser Urkirken og Paulus Kristen tro og etik Forsagelsen Gud Fader Jesus Gud og menneske Jesu stedfortrædende død og opstandelse Helligånden, menigheden og troen Kristen trospraksis: Bibelbrug, Fadervor og bøn, dåb og nadver De ti bud, Det dobbelte kærlighedsbud og Den gyldne regel Etiske emner i relation til elevernes verden fx: Mobning, venskab, bekymringer, taknemmelighed, gavmildhed, gæstfrihed, familieliv, socialt ansvar, skole, arbejde, diakoni, mode, musik, film, computerbrug mv. Kristendommens historie og nutid Kirken med dens gudstjeneste, kirkebygning, kirkeår og kirkelige handlinger Kirkelige symboler Kirkens historie fra oldkirken til reformationen Den katolske kirke Glimt fra missionshistorien Diakoni Salmer, salmebog, salmedigtere og kristne sange Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser 12

13 Islam i hverdag og fest Jødedom i hverdag og fest 13

14 3. forløb: 7./ klasse I denne fase giver elevernes større modenhed mulighed for, at de kan arbejde med sammenhænge i bibelsk stof, de allerede kender, og arbejde med vanskeligere tekster, temaer og begreber i Bibelen. Elevernes identitetsudvikling, vågnende engagement i den større omverden samt søgen efter en livstolkning betyder, at det er hensigtsmæssigt at give god plads for at arbejde tematisk med kristendommen, dvs. arbejde med emner inden for troslære og etik. Kirke- og missionshistorie må tilgodeses, så eleverne får en mulighed for at forstå og orientere sig i det kirkelige landskab. Det er ofte muligt at sammenknytte stof på tværs af kundskabsområderne, så emner bliver belyst fra flere vinkler, ligesom brug af gæstelærere, ekskursioner, film, artikler i ungdomsblade mv. kan være med til at gøre undervisningen konkret og erfaringsnær for eleverne. Det er vigtigt, at eleverne oplever, at de fortsat lærer nyt i faget, og at de får baggrund for og redskaber til selv at arbejde videre med fagets områder, fx gennem kendskab til håndbøger, opslagsværker og hjemmesider. Eleverne må opleve, at tro og liv er nært forbundet, og at kristendommen i kraft af dens kulturelle udtryk har betydning for alle uanset tro. I undervisningen bør der veksles mellem et arbejde med de store linjer, der på få timer giver et overblik over store stofområder, og et fordybelsesarbejde, hvor forskellige arbejdsmetoder benyttes, og eleverne kommer tættere på enkeltemner. Dele af stoffet egner sig til tværfagligt arbejde. I tredje forløb inddrages undervisning i ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser på et grundigere niveau. Eleverne arbejder desuden sammenlignende mellem kristendommen og ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser fx gennem temaarbejde. Undervisningen omfatter især: Bibelen Bibelbrug og bibelsyn Oversigtsmæssig gennemgang af GT med fokus på centrale begreber og sammenhænge mellem GT og NT Et GT-skrift Jesu liv uddrag af Lukasevangeliet Om Paulus' breve Kristen tro og etik Gudsbilledet, menneskesyn og natursyn samt 1. trosartikel Hvem er Kristus? samt 2. trosartikel At være kristen samt 3. trosartikel Fremtiden: De sidste tider, døden og herlighedshåbet Hvad er kristen etik? Om Bibelen og etiske normer, fx De 10 bud og Bjergprædikenen Etiske emner i relation til aldersgruppen, fx: Autoriteter, arbejde, penge og forbrug, troværdighed, kristen etik samt bibelske perspektiver på abort, mand og kvinde Kristendommens historie og nutid Kristne kirkesamfund Retninger, bevægelser, organisationer og strømninger i folkekirken Kirken og missionen internationalt Den kirkehistoriske baggrund for kristendommens aktuelle udformning i Danmark og internationalt Salmer og kristne sange 14

15 Kristen kunst som musik, litteratur, billedkunst mv. kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Udvalgte verdensreligioner Nyreligiøse bevægelser og strømninger Mødet mellem kristendommen og religionerne 15

16 4. forløb: 10. klasse Der arbejdes videre i forlængelse af 3. forløb, dog med nye emner inden for kundskabsområderne og med mulighed for at uddybe udvalgte elementer. Der vil være stor forskel på faget i 10. kl. afhængig af elevsammensætningen. Er der mange elever med solid faglig baggrund, kan der hentes inspiration i planen for efterskolernes 10.kl., se bilag 7. Det anbefales at tage udstrakt hensyn til elevernes ønsker på dette frivillige klassetrin. Undervisningen omfatter især: Bibelen Et evangelieskrift, fx Johannesevangeliet i uddrag Personskildringer fra Bibelen Kirkens lære og kampen mod vranglære Kristen tro og etik Der udvælges emner i samarbejde med eleverne, fx lidelse, frelse, Guds ledelse, venskab, kristendom og politik Kristendommens historie og nutid Kristne personligheder i fortid og nutid Diakonalt arbejde Kristen i et pluralistisk samfund Salmer og kristne sange samt kristen kunst Ikke-kristne religioner og andre livsopfattelser Oversigt over religionernes udbredelse i verden Et emne inden for hovedområdet udvælges 16

17 Undervisningens indhold på klassetrin Om klassefordelingsplanerne: Se forordet! Bemærk, at der er prioriteret i stoffet, så forslaget til det væsentligste stof og de væsentligste emner står helt til venstre, mens sekundært stof, ideer til emnerne eller metodiske overvejelser er skrevet med indryk. indeholder ikke nyt stof i forhold til de øvrige emner i planen, men angiver en mulig organisering af stoffet i større tværgående emner. Derfor er også disse skrevet med indryk. I forbindelse med prøveforberedende undervisning bør der lægges vægt på tematisk gennemgang af en del af stoffet. 1. forløb: Børnehaveklasse - 2. klasse Børnehaveklasse Emneplanen skal ses i sammenhæng med fagformål og delmål for faget, læseplanen, samt introduktionen til klasseplanerne s. 18. Bibelen Præsentation af Bibelen Præsentation af Bibelen og hvad Bibelen handler om Urhistorien Skabelsen (1 Mos 1-2) (Emnet tages op igen i 1. klasse) Syndefaldet (1 Mos 3) (Emnet tages op igen i 1. klasse) Kain og Abel (1 Mos 4,1-16) (Bemærk sammenhængen med Det 5. Bud.) Noas ark (1 Mos 6,1-9,17 i uddrag) Babelstårnet (1 Mos 11,1-9) Salme: Op, al den ting (Brorson) Forskellige bibelske personer Ideer: Jonas, Daniel, Ruth, David og Goliat, Elias, Elisa. (Bemærk: Personer nævnt i oversigten på 1. og 2. klassetrin bør undgås.) Jesus og børnene Jesus velsigner børnene (Mark 10,13-16) En drengs gave (Joh 6,1-13) Den kongelige embedsmands søn (Joh 4,46-54) -24 og 35-43) Salme: Ingen er så tryg i fare (Sandell) Beretninger i forbindelse med jul og påske Jul (Luk 2,1-20) Salme: Vær velkommen Herrens år (Grundtvig) Et barn er født i Betlehem (Latin 14. årh. / Grundtvig) Påske (Luk 23,26-43, Mark 15,33-39, Matt 27,57-66, Matt 28,1-10) Salme: Krist stod op af døde (Tysk 12. årh. / Grundtvig) (Bemærk: Der gås i dybden med højtiderne i 1. og 2. kl.) 17

18 Jesus som den gode hyrde Lignelsen om det mistede får (Luk 15,1-7) Hyrdesalmen (Sl 23) Salme: Frelseren er mig en hyrde god (Ingemann) Kristen tro og etik Nedenstående emner bør behandles både ud fra Bibelen, elevernes oplevelser og kirkens praksis. Dåben Ideer: Missionsbefalingen (Matt 28,18-20). Bøn Den blinde ved Jeriko (Mark 10,46-52) De ti spedalske (Luk 17,11-19) Fadervor (Matt 6,9-13) Salme: Jesus, kom dog nær til mig (Scheffler / Svendsen) Jeg er træt og går til ro (Hensel / Arentzen) Nu lukker sig mit øje (Foersom) (Bemærk: Emnet behandles igen i 3. kl.) Tilgivelse Den fortabte søn (Luk 15,11-32) Den tabte mønt (Luk 15,8-10) Den gældbundne tjener (Matt 18,23-35) Det dobbelte kærlighedsbud (Matt 22,34-40) Den gyldne regel (Matt 7,12) Døden Børnenes erfaringer med døden sættes i relation til Bibelens beretninger om Gud som dødens overmand Ideer: Flere af skoleårets beretninger kan bruges i dette emne: Daniel, Elisas op- efaldsberetningen, Kain og Abel og syndfloden inddrages. Kristendommens historie og nutid Kirken og dens inventar Ideer: Prædikestol, døbefont, alter, kirkeskib, orgel, kirkeklokken. Et kirkebesøg anbefales. (Bemærk: Der arbejdes videre med kirken i 3. og 4. kl.) Fortællinger om mission og diakoni Ideer: Små glimt fra kristent arbejde både i Danmark og internationalt med fokus på børnenes synsvinkel fx om børnehjem, børneklubber, skoler, handicaphjem, gadearbejde eller missionærbørns liv. Salmer og kristne sange Ideer: Salmer Se salmelisten. Kristne børnesange. Kristen kunst kan inddrages i undervisningen i relevante sammenhænge 18

19 Undervisningsemner efter elevernes egne ønsker Emner på tværs af kundskabsområderne eller som egner sig til tværfaglig undervisning Dåb Skabelse Jesus og børnene døbefont kristent arbejde blandt børn. Døden Syndefaldet Jesu dødeopvækkelser påsken kirkeskibet salmer/sange om død og evigt liv tværfagligt arbejde med dansk. Mission og diakoni Emnet egner sig til samarbejde med klasselærerfunktionen, hvis man ønsker at knytte kontakter til konkrete projekter. 19

20 1. klasse Klasseplanen skal ses i sammenhæng med fagformål og delmål for faget, læseplanen, samt introduktionen til klasseplanerne s. 18. Bibelen Patriarkerne Abraham Isak Jakob Salme: Abraham sad i Mamrelund (Grundtvig) Josef Josef og forholdet til hans brødre (1 Mos 37) (Bemærk sammenhængen mellem Det 8. Bud og v. 32.) Josef i Potifars hus (1 Mos 39) (Bemærk sammenhængen med Det 6. Bud.) Josef i fængsel (1 Mos 40) Josef tyder Faraos drømme og forfremmes (1 Mos 41) Josefs brødre kommer til Egypten (1 Mos 42-45) Jakob og hans slægt kommer til Egypten (1 Mos og 50) (Bemærk sammenhængen med Luthers forklaring til Det 4. Bud.) Jesus som barn Bebudelsen af Jesu fødsel (Luk 1,26-38 og Matt 1,18-25) Jesu fødsel og hyrderne (Luk 2,1-20) Omskærelsen og Jesus bæres frem i templet (Luk 2,21-40) De vise mænd (Matt 2,1-12) Flugten til Egypten (Matt 2,13-23) Jesus som tolvårig i templet (Luk 2,41-52) Ideer: Salme: Dejlig er den himmel blå (Grundtvig) Her kommer, Jesus, dine små (Brorson) Jesus begynder sit virke Johannes Døber i ørkenen (Matt 3,1-12) Jesu dåb (Matt 3,13-17) Jesu fristelse i ørkenen (Matt 4,1-11) De første disciple kaldes (Matt 4,18-25) Mattæus kaldes (Matt 9,9-13) Beretninger fra Jesu virke Zakæus (Luk 19,1-10) Stormen på søen (Mark 4,35-41) Vandringen på søen (Matt 14,22-33) Helbredelsen af den lamme i Kapernaum (Mark 2,1-12) Helbredelsen af den døvstumme (Mark 7,31-37) Helbredelsen af den blinde i Betsajda (Mark 8,22-26) Helbredelsen af den spedalske (Luk 5,12-16) Opvækkelsen af Lazarus (Joh 11,1-44) Bibelske billeder og symboler Ideer: Klippen (Sl 18,3;; Sl 40,3) Borg (Sl 18,3, Sl 46,12) 20

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen Forslag til læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen

Læs mere

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,

34 Brylluppet i Kana Joh 2, Den blinde Bartimæus Mark 10, Opvækkelsen af enkens søn Luk 7, OVERSIGT BOG 1 EFTERÅR 2015 JESU UNDERE 34 Brylluppet i Kana Joh 2,1-12 12 13 35 Den blinde Bartimæus Mark 10,46-52 14 15 36 Opvækkelsen af enkens søn Luk 7,11-17 16 17 KATEKISMUS FOR BØRN FADERVOR 37

Læs mere

Hvis du har dokumentet elektronisk kan du søge efter ord med Ctrl+B. ---

Hvis du har dokumentet elektronisk kan du søge efter ord med Ctrl+B. --- Hvor finder jeg hvad i Tekstsystemet? Kender du det med, at du lige skal bruge beretningen om Daniel, men er det i teksthæfte 1 eller 3 den står? Du er nødt til at læse alle 4 hæfters indholdsfortegnelser

Læs mere

Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen

Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen Læreplan for kristendomskundskab på Jakobskolen Denne læreplan er udfærdiget på baggrund af FKFs Lærerplan for kristendom fra 2008. Idet vi på Jakobskolen har valgt, at eleverne kan komme til eksamen i

Læs mere

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord ilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk udgave. Her er kristendomsfaget gennemtænkt ud fra kristne skolers

Læs mere

Oversigt over lederbøger 1-10 BOG 1

Oversigt over lederbøger 1-10 BOG 1 Oversigt over lederbøger 1-10 BOG 1 Katekismus for børn (18 timer) Fadervor: 1. Indledning til Fadervor, Helliget blive dit navn 2. Komme dit rige 3. Ske din vilje... 4. Giv os i dag 5. Forlad os vor skyld...

Læs mere

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler

Forslag til. Læreplan for faget. kristendomskundskab. på kristne skoler Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler 1 Forord Det er en glæde hermed at gøre Læreplan 2008 i kristendomskundskab tilgængelig for en bredere kreds i en trykt og en elektronisk

Læs mere

BESØG JUNIORFRØ BOG 1 TEMAER OG TEKSTER INSPIRATION TIL LEDERE JUNIORER (4.- 6. KL.) soendagsskoler.dk NATUR KONKURRENCER KREATIV MED NATUREN BOWLING

BESØG JUNIORFRØ BOG 1 TEMAER OG TEKSTER INSPIRATION TIL LEDERE JUNIORER (4.- 6. KL.) soendagsskoler.dk NATUR KONKURRENCER KREATIV MED NATUREN BOWLING JUNIORFRØ BOG 1 TEMAER OG TEKSTER NATUR Skabelsen eller udvikling 1 Mos 1-2,4 (Skabelsen) 14 15 Regnbuen et kærlighedstegn 1 Mos 6,11-22; 17,10-24; 9,8-18 (Noa) 16 17 Naturtegn på den nye jords komme Matt

Læs mere

Pædagogisk Forening Foreningen af Kristne Friskoler

Pædagogisk Forening Foreningen af Kristne Friskoler Forslag til Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Side 1 af 95 Aulum d. 5. marts 2008 Der har på kristne skoler altid været særlig opmærksomhed på faget kristendomskundskab. Den vejledende

Læs mere

Læreplan kristendomskundskab

Læreplan kristendomskundskab Læreplan kristendomskundskab Indholdsfortegnelse Signalement af faget...2 Formål for faget...4 Slutmål for faget...5 Efter 9. klassetrin...5 Delmål for faget...8 Efter 6. klassetrin...8 Læseplan for faget...10

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør

Indhold. 7 1. samling: Bibelens røde tråd. 13 2. samling: Helligånden formidler. 20 3. samling: Shhh! Gud taler. 26 4. samling: Nåde-leverandør Indhold 5 Forord 6 Vejledning 7 1. samling: Bibelens røde tråd 13 2. samling: Helligånden formidler 20 3. samling: Shhh! Gud taler 26 4. samling: Nåde-leverandør 32 5. samling: Lev i Bibelen 39 6. samling:

Læs mere

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ

Bibel-ludo. Herning Søndre og Nordre provstier Projekt: Så går vi op til Jerusalem LBJ Ludo med Bibel-spørgsmål. Savner du en ide til hvad du kan lave en kold regnvejrsdag er der her et forslag. Hvad med en gang ludospil med spørgsmål fra Bibelen? Men inden du kan komme i gang med at spille

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD BLEV MENNESKE KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS GUD ÅBENBARER SIG FOR OS Kristne tror, at den treenige Gud til alle tider giver sig til kende for mennesker, og at han helt og fuldt har vist

Læs mere

Inspirationskatalog for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen

Inspirationskatalog for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret af Torben Mathiesen Inspirationskatalog for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen Inspirationskatalog for faget kristendomskundskab på kristne skoler Revideret 2017 af Torben Mathiesen

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

Palmesøndag 20. marts 2016

Palmesøndag 20. marts 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Kristus kommer Salmer: 176, 57; 68, 59 Evangelium: Joh. 12,1-16 "Det forstod hans disciple ikke straks", hørte vi. De kunne først forstå det senere. Først efter påske og pinse,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET SAMTALE MED GUD KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FADERVOR Den vigtigste kristne bøn er Fadervor. Det er en bøn, som Jesus lærte sine disciple. I den bøn bliver det tydeligt, at vi kan bede til

Læs mere

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du?

Bibelen. Kendte fra Bibelen Hvilke bibelske personer kender du? Bibelen Hvilket af disse bibelvers synes du bedst om? Hvorfor? Jesus siger: Jeg er med jer alle dage indtil verdens ende! (Matt 28,20) Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter

FKF kristendomsmateriale Undervisningsforløb i klasse Lærervejledning. Autoriteter Autoriteter Forfatter: Simon Hauge Lindbjerg, 2019 1 Antal lektioner: 6 Beskrivelse FKF - mål Undervisningsforløbet forholder sig til kundskabsområdet Livsfilosofi og etik i 7.-8. klasse og sætter særligt

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION

KRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION KAPITEL 7 KRISTENDOMSUNDERVISNING / RELIGION Kristendomsundervisningen skal gives i overensstemmelse med folkekirkens evangelisk-lutherske lære. Den har til formål gennem et levende og interessevækkende

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være TPL-skema USH6 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan, i skrift og tale, udtrykke sig nuanceret om grundlæggende tilværelsesspørgsmål i relation til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015

Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Årsplan Team Vega Danmark i Verden 2014 / 2015 Faget Danmark i Verden skal støtte imødegå børnenes nysgerrighed. Undervisningen skal lede frem mod, at børnene tilegner sig en viden, som sætter dem i stand

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11

Indholdsfortegnelse. Gammel Testamente. Forord 11 Indholdsfortegnelse Forord 11 Gammel Testamente 1. Hvor fik Kain sin kone fra? (1 Mos 4,17) 13 2. Hvem er gudssønnerne? (1 Mos 6,1-5) 18 3. Var Noas ark et ordentligt skib? (1 Mos 6,14-16) 23 4. Hvorfor

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Bibelen, anden del. Lektion 2

Bibelen, anden del. Lektion 2 Lektion 2 Bibelen, anden del Profeterne De profetiske bøger er: Josvabogen, Dommerbogen, 1.-2. Samuelsbog, 1.-2. Kongebog, Esajas bog, Jeremias bog, Ezekiels bog, Hoseas bog, Joels bog, Amos bog, Obedias

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad

Når Jesus sådan overfor disciplene foregriber et godt stykke af fremtidens begivenheder, fortæller han dem egentlig, at hvad Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 28. april 2013 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,5-15 Salmer: SK: 583 * 393 * 600 * 520 * 588 LL: 583 * 585 * 393 * 600 * 520 * 588 Her mellem påske

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker

TPL-skema kap. 1 Tro og tanker TPL-skema kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) grundlæggende tilværelsesspørgsmål i forhold til den religiøse dimension / Eleven har viden om grundlæggende tilværelsesspørgsmål, som de kommer

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden

Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden Jesus Kristus indvarsler Guds rige her i verden igennem sin myndige lære, overnaturlige tegn og inderlige barmhjertighed Niels Pauli Nónstein Indledning Jesus forkynder de gode nyheder om Guds rige (Mt

Læs mere

ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET ÅND OG FÆLLESSKAB KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS FÆLLESSKAB Mennesket er skabt til fællesskab med andre mennesker og med Gud. Vi er med i mange fællesskaber: i familien, på arbejdspladsen, sammen

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42

Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42 Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Hvem var Jesus? Lektion 8

Hvem var Jesus? Lektion 8 Lektion 8 Hvem var Jesus? Vi fortsætter med at se på de tilnavne og beskrivelser, der er af Jesus. I lektion 7 så vi, at han kaldes Messias eller Kristus, og at han kaldes Guds søn. Nu skal vi se på, hvad

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

intro en introduktion til kristen tro

intro en introduktion til kristen tro intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte Robert Bladt intro en introduktion til kristen tro Deltagerhæfte 1. udgave Copyright 2005 Indholdet i dette hæfte er baseret på bogen»kristustro«af Robert

Læs mere

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn.

Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. Flonellografvejledninger til Hvem er Gud? Bog 3 i Søndagsskolernes tekstoplæg for børn. (Der henvises til Betty Lukens flonellograf og hæftet: Betty Lukens. Through the Bible in Felt. Teacher s manual.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen

Bøn: Vor Gud og Far Åben vore øjne for din herlighed, lad os se dine gerninger i vores liv. Amen 5. s. e. påske II 1. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 319 Vidunderligst af alt 417 Herre Jesus, vi er her 312 Sandheds tolk og taler 294 Talsmand, som på 217 Min Jesus, lad 400 Så vældigt det mødte os Bøn:

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud!

TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! TGF Gospel Inspiration Find din gudgivne passion og lev den ud! En af de spændende og glædelige dimensioner ved kristenlivet er, at gå på opdagelse i hvordan Gud arbejder i os og igennem os. Når vi kommer

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16. Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen

Læs mere

Autoriteter. Et undervisningsforløb til klasse. Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus

Autoriteter. Et undervisningsforløb til klasse. Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus Autoriteter Et undervisningsforløb til 8. - 9. klasse Udarbejdet af Simon Hauge Lindbjerg, Jakobskolen Aarhus Baggrund for materialet Jeg har valgt at udforme et undervisningsforløb med overskriften: Autoriteter.

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 148 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Forkortelser... 6 Forord... 8 Introduktion... 10 Israels fester et skattekort til skjulte skatte i Det Nye Testamente... 10 Israels fester begyndelsen... 11

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål

Discipel 24/7 CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål Rentemestervej 109 Discipel 24/7 2400 København NV CELLEGRUPPER Cellegruppernes formål At vokse sammen i troen og i livet som discipel til Guds ære. I cellegrupperne ønsker vi at hjælpe hinanden til at

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Bilag 1. Handlingsbroen

Bilag 1. Handlingsbroen bilag til faserne Bilag 1 Handlingsbroen scener til kong Skjold Bilag 2 Der er ingen konge og ingen love i Danmark. Alle slås mod alle. Nogle mænd arbejder på stranden og ser et skib langt væk. To mænd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER

GRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde

Læs mere

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse

Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse Årsplan Kristendom 0. & 1. Klasse I kristendomsundervisningen vil der tages udgangspunkt i de bibelske fortællinger, eleverne skal arbejde med det gamle testamente og det nye testamente. Undervejs vil

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18

Grindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18 Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi

Læs mere

bøn Fælles bilag id: M447 besøg Side 97 soendagsskoler.dk

bøn Fælles bilag id: M447 besøg Side 97 soendagsskoler.dk Side 97 Side 98 Side 99 Side 100 løb Løb med de 5 B er Ide: Løbet består af 6 poster. Hvilket hold får først samlet illustrationerne på de 5 B er+ en illustration på troen? Holdet gør sig fortjent til

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8.

Bruger Side Prædiken til Påskedag Prædiken til Påskedag Tekst: Markus 16,1-8. Bruger Side 1 15-04-2017. Tekst: Markus 16,1-8. På en rejse i Etiopien kom vi til en by ved navn Lalibela. Den er kendt for de helt specielle kirker, som der er mange af i og rundt om byen. Byen blev skabt

Læs mere

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja

Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual

Læs mere

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG

OVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET ELSK DIN NÆSTE! KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS NÆSTEKÆRLIGHED I PRAKSIS Du skal elske din næste som dig selv! Det er kristendommens rettesnor for, hvordan vi skal opføre os over for vores medmennesker.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere