redaktion Chefredaktionen Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Synspunkt Laura Hjarvard IP Ekstra Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "redaktion Chefredaktionen Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Synspunkt Laura Hjarvard IP Ekstra Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen"

Transkript

1

2 redaktion Chefredaktionen Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Tema Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Tim Celik Synspunkt Laura Hjarvard IP Ekstra Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Layout Ulla Risager Udblik Anna Vibe Hansen Signe Kring Gorm Kjær Nielsen IP Horisont Anna Vibe Hansen IPmonopolet c/o Institut for Statskundskab (IfS) Øster Farimagsgade 5, 1353 København K IPmonopolet udgives med støtte fra: Institut for statskundskab, Københavns Universitet ISSN: ISSN: (online udgave) IPmonopolet trykkes hos Det samfundsvidenskabelige fakultets trykkeri; ReproCenter DJØF Netværk tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Redaktion

3 leder Kære abonnenter Så er det endeligt blevet tid til endnu en omgang IPmonopolet. Denne gang nummer ti i rækken. Mens efteråret stille kryber ind ad døren med blæst og regn, kan du trygt læne dig tilbage med Ipmonopolet # 10 og læse om, hvordan det politiske påvirkes af naturens mere voldsomme luner, som vi danskere heldigvis som regel er forskånet for. Vores ti-nummers jubilæum har vi nemlig valgt at fejre ved at undersøge det dystre men desværre evigt aktuelle emne - naturkatastrofer. Som altid har det for os i redaktionen været en spændende proces hvor resultatet i den grad ikke var givet på forhånd. Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere vores nye samling af artikler, der om muligt er endnu bedre end sidst! Vi takker for alle de flotte bidrag, som vores skribenter har leveret samt for redaktionens arbejde. På det personlige plan, er det det dog en vemodig udgivelse, idet vi med dette nummer siger farvel til Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen som aktivt medlem af redaktionen. Mette har deltaget i arbejdet i over to år og i de sidste to numre som den ene halvdel af chefredaktionens duo. Den årvågne læser vil måske have lagt mærke til det personlige engagement, der ligger bag projekt Routeless i dette nummer, eller Mellemøstekspeditionen i det sidste. Begge artikler afspejler kraftigt Mettes ønske om at påvirke i stedet for blot at rapportere. IPmonopolet takker for lang og tro tjeneste! Og jeg takker for et godt samarbejde. Chefredaktionen, denne gang ved Hjalte Meilvang Leder / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 3

4 indhold tema udblik Naturkatastrofer - også anset som potentiel trussel mod fortsat social og politisk stabilitet i Kina...Side 8 En katastrofe som drivkraft for europæisk integration...side 14 Katastrofer og Kapitalisme: Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer i ekstraordinære tilstande...side 18 Præsidentvalg i politisk cirkus...side 24 EU s naboskabspolitik i Østeuropa og Middelhavet...Side 30 Ulandsbistand for dem eller for os?...side 36 Fremtidens trusler og nutidige økonomiske begrænsninger...side 40 Udenrigspolitikkens imperialistiske tendenser - USA i Irak og Afghanistan...Side 44 ip-horis Indisk Hindunationalisme...Side 48 tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Indhold Side 4

5 isont synspunkt Al-Amerika...Side 56 ip-ekstra DFUNK sætter fokus på unge uledsagede asylansøgere... Side 60 Indhold / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 5

6 Tema NATURKATASTROFER Når naturen bliver menneskets overmand I løbet af det sidste år har der været enormt mange naturkatastrofer: Jordskælvet i Haiti, oversvømmelser i Pakistan, tørken i Sudan, vulkanudbruddet i Island og Olieudslippet i Den Mexicanske Golf, listen er desværre lang. Nogle naturkatastrofer er menneskeskabte og andre, oftest de største, skabes af kræfter, mennesket ikke kan hamle op med. Vi lever i en tid, hvor naturkatastrofer i den grad italesættes, analyseres og vurderes. Klimaforandringer har ført et stigende antal af voldsomme storme, tørke, regnvejr og jordskred med sig, og har revet flere tusinde menneskeliv og hjem med sig. Nogle mener, det er klimaet, der forandrer sig på grund af menneskets forurening, andre mener, det er naturligt at klimaet forandrer sig, og andre igen tror på, at det er gudernes vilje. At så mange mennesker mister liv og hjem er i sig selv dybt tragisk. Desværre vil skæbnen, at det oftest er de svages, der rammes af naturkatastrofer, og derved dem med de færreste midler, der skal håndtere disse katastrofer. Naturkatastrofer kræver samarbejde på tværs af grænser, kulturkløfter, sprog og kontinenter. Dette er en enorm udfordring for det internationale samfund. Samtidig med at klimaforandringerne har gjort naturen mere voldsom og ekstrem, må Jorden og dens befolkning lægge krop til blandt andet vulkanudbrud, jordskælv og deraf følgende tsunamier. Lige meget om man tror på, at det er menneskeskabte klimaforandringer, gudernes vilje eller blot et tilfælde, så dræber naturkatastrofer hver år tusindvis af mennesker, gør millioner hjemløse og driver millioner på flugt, uden at én bestemt nation, stat, person eller organisation har skylden. Endnu mere tragisk er den måde, hvorpå samfundets politisk ansvarlige reagerer på disse katastrofer, hvilket ofte skaber katastrofer i katastroferne, og gør den kritiske situation endnu mere omfattende og ødelæggende, fordi der ikke er udarbejdet en tilstrækkelig beredskabsstrategi til at undgå dette, og derved sættes fundamentale værdier som menneskerettigheder, sikkerhed og stabilitet i overhængende fare. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 6

7 - se i ndder kabss funheder, fare. rt g ulnaeneller er år mløse estemt kylden. Ipmonopolet # 10 har valgt at sætte fokus på, hvordan naturkatastrofer påvirker international politik, samt hvorledes naturkatastrofer påvirker nationale politiske strategier. I dette Tema om Naturkatastrofer vil du kunne læse, om hvordan politiske strategier kan forandres på grund af naturkatastrofer, og om hvordan politikere formår at vende en katastrofe til deres egen fordel. Never waste a good crisis, som Obamas nu tidligere stabschef Rahm Emmnuel er kendt for at have sagt. Du kan få en ny eller dybere forståelse for, hvordan katastrofe-strategier i stigende grade bliver varetaget af private sikkerhedsfirmaer, og hvilke konsekvenser dette har for de mennesker, krisen går ud over, samt hvordan de regler gældende for suveræne stater - herunder menneskerettigheder - bliver undermineret. På den måde bliver det tydeliggjort, at den stat vi kender ikke længere styres af samme suveræne principper, som vi er vant til. Endeligt kan du få en større indsigt i de politiske mekanismer der blev sat i sving, under askekrisen i foråret, hvor flytrafikken blev lammet, flyselskaber blev malket for penge og de europæiske lande blev udfordret på deres samarbejdsevner. Alt sammen, på grund af det store vulkanudbrud i den islandske Eyjafjallajökuld i april. Ipmonopolet forsøger ved at fremhæve de politiske processer der foregår, når naturkatastrofen er hændt, at give vores læsere en alternativ vinkel på de enorme mekanismer, der sættes i kraft under sådanne katastrofer. Vi ville gerne kunne præsentere dig for en direkte rapportering fra et af verdens mange kriseområder, men vores kontakt hos Læger uden Grænser måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik, han havde dog den bedste undskyldning, hvilket vi kun kan tage hatten af for: Verden brænder! Og Haiti har mere brug for en læge, end Ipmonopolet har brug for en beretning om verden set fra en frivillig læges øjne. God læselyst og hold godt fast! Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 7

8 Naturkatastrofer Også anset som potentiel trussel mod fortsat social og politisk stabilitet i Kina Af Camilla T. N. Sørensen Kina er et af de lande, som er hårdest ramt af naturkatastrofer både hvad angår hyppighed samt menneskelige og økonomiske konsekvenser. Særligt sommeren er traditionelt højsæson for naturkatastrofer i Kina, og denne sommer har også budt på sin del. Særligt har kraftigt regnvejr og mudderskred i Kinas vestlige provinser forårsaget store menneskelige og økonomiske tab. Fra en statskundskabsvinkel er det interessant at følge de kinesiske lederes håndtering af de mange naturkatastrofer. Denne er nemlig under forandring, hvilket primært skal ses i en indenrigspolitisk kontekst, dog med implikationer for kinesisk udenrigspolitik. De kinesiske lederes håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen i maj 2008 kan ses som indledning af en ny strategi i forhold til den politiske håndtering af naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter mere generelt i Kina. Dette er en strategi, som i sin enkelthed går ud på at sikre social og politisk stabilitet og dermed kommunistpartiets fortsatte magtmonopol. Gode erfaringer med ny strategi Sichuan Den politiske håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen, som målte 8,0 på Richterskalaen og kostede mere end kinesere livet, var fra start præget af stort engagement fra den øverste kinesiske ledelse. Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej mod katastrofeområdet Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej mod katastrofeområdet, og store beløb til katastrofebistand og genopbygning blev hurtigt tildelt. Dette stod i kontrast til det manglende engagement og den lange reaktionstid, der karakteriserede den kinesiske ledelses håndtering af de værste vinterstorme i et halvt århundrede, som havde ramt Sydkina et par måneder tidligere. Ligeledes blev der i forbindelse med jordskælvet i Sichuan provinsen udvist en usædvanlig stor åbenhed, og tilladt relativ fri rapportering for både kinesiske og udenlandske medier med begrænset forsøg på at skjule katastrofens enorme omfang og de kritiske spørgsmål vedrørende for eksempel bygningsstandarder. Ydermere var der en usædvanlig høj grad af imødekommenhed i forhold til modtagelse af hjælp fra andre lande. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle. Dette blev således tilladt og ligefrem opmuntret fra de kinesiske ledere. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 8

9 De kinesiske lederes erfaringer med den nye strategi i forhold til håndteringen af Sichuan jordskælvet, var overvejende gode, og de kinesiske ledere kom på mange måder styrket derfra. For det første formåede de indenrigspolitisk at forstærke det mere folkelige image af den kinesiske ledelse, som Wen Jiabao og den kinesiske præsident Hu Jintao havde søgt at bygge op fra overtagelsen af magten i Kina i For det andet resulterede den højere grad af åbenhed og imødekommenhed i et forbedret image af den kinesiske ledelse internationalt. Det første i forhold til det indenrigspolitiske image har vist sig at være det mest holdbare, og er uden tvivl centralt for at forstå udviklingen i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer sidenhen. Dette er blevet dækket massivt i de kinesiske medier med fokus på billeder af den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der igen hurtigt indfandt sig for at forsikre om, at den kinesiske ledelse forestår de store menneskelige og økonomiske tab og står klar til at hjælpe. Den høje grad af åbenhed og relativ fri rapportering for både kinesiske og udenlandske medier er blevet gentaget. Dette gælder igen også i forhold til de mere kritisable forhold, at de mange mudderskred i disse områder, også skyldes de store dæmpninger samt den høje grad af skovhugst, der præger området. Her er det vigtigt at bemærke, at det, der i særlig grad karakteriserer mange af de senere års naturkatastrofer i Kina, er, at de primært har ramt afsondrede fattige områder, som ikke har fået del i Kinas rivende økonomisk udvikling de seneste tre årtier, men bærer mange af de miljømæssige omkostninger og yderligere er beboet af etniske minoriteter. Denne sammensætning, som fremhæver den stigende regionale økonomiske ulighed, miljøproblemer og etniske spændinger, styrker de kinesiske lederes bekymring for, at social uro og stigende frustrationer kan følge i kølvandet på naturkatastroferne, hvis de ikke bliver håndteret korrekt. Generelt er bekymringer angående fastholdelse af social og politisk stabilitet voksende i Beijing. De nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao og Hu Jintao fører en politik, der går under betegnelsen harmonious society, hvor fokus er at rette op på de negative konsekvenser af de mange. De nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao og Hu Jintao fører en politik, der går under betegnelsen harmonious society, hvor fokus er at rette op på de negative konsekvenser af de mange års ensidige fokus på høj økonomisk vækst i Kina Naturkatastrofer også et socioøkonomisk problem Den største enkeltstående naturkatastrofe her i sommer har været et enormt mudderskred i Zhouqu county i Gansu provinsen den 9. august, som kostede over 1100 mennesker livet og ødelagde og begravede alt på sin vej. Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 9

10 Wen Jiabao En vigtig drivkræft bag harmonious society politikken er, som antydet, ønsket om at styrke de kinesiske lederes folkelig image, hvilket videre er et spørgsmål om at fastholde kommunistpartiets indenrigspolitiske opbakning eller legitimitet. I løbet af de seneste tre årtiers økonomiske reformer er det ideologiske legitimitetsgrundlag for kommunistpartiet blevet mere eller mindre udhulet, og i stedet er udviklet en form for output- eller performance -legitimitet. Det, partiet skal levere, er fortsat stabilitet, økonomisk vækst og fremgang for alle kinesere og Kina mere generelt internationalt. Dette er, hvad partiet har afgivet løfter om i den form for kontrakt, der er indgået med den kinesiske befolkning. Det er dog ikke så enkelt som blot at sikre fortsatte høje økonomiske vækstrater, men også et spørgsmål om at tackle de mange socioøkonomiske udfordringer og problemer, som er fulgt i kølvandet på de seneste tre årtiers ensidige fokus på økonomisk vækst. Dette gælder især i forhold til den stigende økonomiske ulighed mellem land og by og mellem de forskellige provinser, den stigende korruption på alle niveauer i det enorme og komplekse kinesiske politiske og bureaukratiske system, og de store miljøproblemer Kina står med. Den kinesiske ledelses håndtering af disse store indenrigspolitiske udfordringer og problemer er i takt med udbredelsen af internet og mobiltelefoner kun blevet endnu mere synlig og vigtig. Informationer om naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter kan ikke længere kontrolleres i samme grad, og katastrofer og konflikter kan ikke længere isoleres geografisk i samme grad eller holdes nede ved brug af vold og undertrykkelse. Via mobiltelefoner og internet er informationer om katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret. Via mobiltelefoner og internet er informationer om katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret. Via mobiltelefoner og internet er informationer om katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret Masseprotester og krisestyring Ifølge Yu Jiarong, som er en af Kinas førende samfundsforskere, har der været mere end 90,000 masseprotester i Kina hvert år siden 2007, og tendensen er, at masseprotesterne vokser både i antal og størrelse (Telegraf, 2010). Årsagerne til masseprotesterne er mange, men fællesnævneren er især en frustration over ulighed og følelsen af uretfærdig behandling. Naturkatastrofer, hvis de ikke håndteres effektivt, frygtes at ville puste til sådanne frustrationer og følelser af uretfærdighed og magtløshed. Især da de primært rammer de afsondrede fattige områder, hvor sådanne frustrationer og følelser i forvejen er mest udbredte. Det er primært i den sammenhæng, at de kinesiske lederes nye strategi i forhold til håndtering af naturkatastrofer skal ses. En udtalelse fra den kinesiske præsident Hu Jintao er her meget sigende: We must earnestly carry out work with deep insights into the public s thinking and political maneuvering and protect social order in the disaster areas tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 10

11 I de senere år har Beijing kraftigt opprioriteret effektiv krisestyring og et stærkt beredskab. Der er netop offentliggjort et nyt sæt regler ang. håndteringen af naturkatastrofer med effekt fra 1. september 2010 (Xinhua, 2010b). Fokus er på at sikre, at ledere på alle niveauer kan holdes ansvarlig for effektivt hjælpearbejde, men også at præcisere, at hjælpearbejdet skal styres af et nationalt katastrofecenter. Formålet er at modvirke korruption og misbrug fra lokale ledere ved at pålægge dem direkte ansvar og ordrer om etableringen af et overvågningssystem og krav om offentliggørelse i forhold til donationer og anden hjælp. Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 11

12 Ligeledes er der nu regler om, at der skal oprettes et system til at håndtere klager over misbrug mv. Den overordnede hensigt bag disse nye regler og tiltag er at forebygge, at stigende frustration og social og politisk ustabilitet skal følge i kølvandet på naturkatastrofer. Ligeledes er det et forsøg på at disciplinere lokale ledere. På mange måder kan der argumenteres for, at der er opstået en form for alliance mellem de kinesiske ledere i Beijing og visse lokale civilsamfundsaktører i forhold til at sikre, at de ramte områder får den hjælp, som de har krav på, og som er tiltænkt dem. Dette er også en udvikling, som ses mere generelt i Kina i forhold til den politiske håndtering af socioøkonomiske kriser og konflikter og ikke kun i forhold til den politiske håndtering af naturkatastrofer. Implikationer for kinesisk udenrigspolitik Den nye strategi i forhold til den politiske håndtering af Sichuan jordskælvet med større grad af åbenhed og imødekommenhed i forhold til international hjælp gav også udenrigspolitiske gevinster i form af et forbedret udenlandsk indtryk af den kinesiske ledelse. Dette var især vigtigt i månederne op til åbnningen af OL i Beijing, hvor der i forvejen var international kritik af den kinesiske ledelses håndtering af urolighederne i Tibet i marts I forbindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan andre regeringer selv ærkefjender som USA, Japan og Taiwan stod klar til at hjælpe Kina. Derfor var der også en positiv lære af Sichuan for de kinesiske ledere og befolkning, som taler for opbakning til fortsættelse af denne nye strategi. Dog er der ingen tvivl om, at den indenrigspolitiske kontekst er vigtigst for udviklingen i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer, og det gælder generelt, at den kinesiske ledelse prioriterer håndtering af de mange indenrigspolitiske udfordringer og problemer højest. Dette spiller dog i høj grad ind på kinesisk udenrigspolitik, idet udenrigspolitikken i stigende grad har fået en række konkrete opgaver i forhold til at sikre den fortsatte høje økonomiske vækst og social og politisk stabilitet i Kina, bl.a. at åbne markeder, mobilisere udenlandske investeringer, sikre adgang til energi og naturressourcer mv. Således er udviklingen i kinesisk indenrigspolitik stadig en vigtig hvis ikke den vigtigste faktor at have med i forhold til at forklare og forstå udviklingen i kinesisk udenrigspolitik. I forbindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan andre regeringer selv ærkefjender som USA, Japan og Taiwan stod klar til at hjælpe Kina I forbindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan andre regeringer selv ærkefjender som USA, Japan og Taiwan stod klar til at hjælpe Kina. Generelt viser Kina større åbenhed og villighed til at samarbejde internationalt om forebyggelse og håndtering af naturkatastrofer. Men hvorvidt den næste store naturkatastrofe i Kina, som med sikkerhed vil komme, vil blive håndteret med samme høje grad af åbenhed og imødekommenhed i forhold til international hjælp som ved jordskælvet i Sichuan i 2008, er i sidste ende et spørgsmål om de kinesiske lederes konkrete vurdering af, om det vil gavne deres indenrigspolitiske projekt med fokus på at sikre social og politisk stabilitet og dermed kommunistpartiets fortsatte magtmonopol i Kina. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 12

13 Litteratur: -Asahi (2010), China, fearing unrest, pulls out stops on disaster, 13. august, Xinhua (2010a), Natural disasters kill 3,514 in China in first half year, 8. juli, Xinhua (2010b), China publicizes natural disaster relief regulations, 15. juli, Telegraf (2010), China spends record amount targeting domestic security threats, 29. marts, 2010 Ifølge officielle tal har naturkatastrofer i Kina kostet 3514 menneskeliv i de første seks måneder af 2010, mens yderligere 486 mennesker stadig er savnet. De direkte økonomiske tab beløber sig til ca. 31 mia. US$. Ydermere oplyses, at naturkatastrofer i de første seks måneder af 2010 har berørt hverdagen for mere end 250 mio. kinesere, hvor 6.44 mio. kinesere er blevet evakueret fra deres hjem (Xinhua, 2010) Ifølge et kinesisk ordsprog indtræffer naturkatastrofer, når lederen mangler styrke, dyd og lykke Camilla T. N. Sørensen er adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Camilla er i øjeblikket på forskningsophold ved School of International Studies på Peking Universitetet i Beijing. Kan kontaktes på Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 13

14 En Katastrofe som Drivkraft for Europæisk Integration Af Semine Lykke Brorson At et vulkanudbrud på en ø i Atlanterhavet kunne få betydning for EU's konkurrenceregler, lå ikke i kortene, da de første fly blev dirigeret til nærmeste lufthavn efter udbruddet i den islandske Eyjafjallajökuld i april Ikke desto mindre bliver det en af flere utilsigtede og uforudsete konsekvenser i takt med, at forårets askesky manifesterer sig som askekrisen. Da en islandsk vulkan i april 2010 fylder store dele af det europæiske luftrum med aske, har det omfattende konsekvenser. Mere end en million mennesker strander som følge af aflyste fly og et væld af geologer, meteorologer og flyteknikere holdes fuldt beskæftiget med at gruble over, hvordan man igen får fly i luften. Som tiden går, og dage bliver til uger i askeskyens lammende forløb, spindes det ind i et bredere og bredere problemfelt, der kalder på tilsvarende bredere løsninger. Forløbet har gjort det nødvendigt at tilføje en årsag til listen over drivkræfter for europæisk integration; med den islandske askesky står det klart, at en naturkatastrofe kan bringe nye aktører sammen, blotlægge styringsdilemmaer, skabe nye styringsforbindelser og ikke mindst fremmane et akut behov for internationalt samarbejde. Et utilstrækkeligt alarmberedskab Da historien om det islandske vulkanudbrud når den europæiske nyhedsstrøm, er nyheden allerede kendt af dem, der akut skal handle på den. For selvom fænomenet vulkansk askesky forud for episoden i foråret sjældent var en fast bestanddel af et dansk vokabularium, var det i tekniske inderkredse gængs viden at høje koncentrationer af askepartikler og tændte flymotorer kan være en farlig cocktail. På den baggrund har man i et specialiseret hjørne af FN (International Airways Volcano Watch) længe overvåget askekoncentrationer i luften og udviklet et internationalt alarmberedskab med tykke håndbøger og procedurer for prompte at reagere og sprede nødvendig information til piloter, lufthavne og nationale myndigheder i berørte områder. Da en vedholdende vestenvind spreder den islandske askesky over flere europæiske landes luftrum, er det således ikke et regulativt ingenmandsland, den driver ind i. Da en vedholdende vestenvind spreder den islandske askesky over flere europæiske landes luftrum, er det således ikke et regulativt ingenmandsland, den driver ind i tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 14

15 Et til formålet etableret overvågningscenter varsler kritisk høje koncentrationer af aske, hvorefter der i det ene europæiske lands luftrum efter det andet effektueres et ufravigeligt flyveforbud. Alle skulle dermed være i sikker lufthavn, og så langt så godt. Men der går ikke længe, før der kommer kurrer på tråden. Forløbet såvel som flyveforbuddet trækkes i langdrag, og får time for time større menneskelige og økonomiske konsekvenser. På krisens femtedag er 1,2 millioner passagerer og 29% af verdens flytrafik berørt, foruden at omkostningerne for flybranchen alene runder 1,7 milliarder dollars. Kritikken af håndteringen af de høje askekoncentrationer begynder at melde sig fra en bred vifte af berørte parter, og et spørgsmål trænger sig på: hvad gør man, når man overgår fra en akut nødsituation til en længerevarende tilstand? Hvad det angår, er der ikke længere hjælp at hente i det eksisterende system. Det er gearet til nødsituationer, og man var allerede på håndbogens sidste side, da man iværksatte flyveforbuddet. Askesky møder kompleks interdependens Ved krisens start handler alle lande i overensstemmelse med det FN-forankrede princip, at man har suverænitet over eget luftrum. Princippet er mellemstatligt besluttet, universelt gældende og som udgangspunkt ikke et oplagt mål for kritik. Eller, sådan havde det nok været, hvis ikke skyen havde valgt at slå lejr i et område med noget nær verdens stærkeste og mest komplekse interdependens mellemlande. For i Europa er det et problem, når personer og varer ikke kan bevæge sig. I det omfang, at det er et sikkerhedsspørgsmål, om man giver tilladelse til flyvning må det selvfølgelig anerkendes som en nødvendighed. Men da det europæiske luftrum i krisens første dage bedst kan beskrives som et inkonsistent kludetæppe af åbne og lukkede områder, udfordrer det på flere fronter styringen. For det første anfægtes den nævnte nationale suverænitet; Nok har man i de enkelte lande foden under egen sky, men den principielle interne suverænitet til at regulere på eget territorium bliver noget begrænset af international flytrafiks iboende afhængighed af international koordinering. Det har selvsagt ikke stor myndighedsudøvende værdi at kunne give tilladelse til at sende et fly på vingerne til Spanien, hvis det tyske og franske luftrum er lukket. Det har selvsagt ikke stor myndighedsudøvende værdi at kunne give tilladelse til at sende et fly på vingerne til Spanien, hvis det tyske og franske luftrum er lukket Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 15

16 Dette skaber et omfattende fravær af ekstern suverænitet, fordi man er fuldstændig afhængig af andre landes beslutninger. Behovet for en anden styringsarena spirer derfor. For det andet sker der det afgørende, at askeskyen ikke kun spreder sig over et fortsat større geografisk område, men også diffunderer ind i andre politiske og regulative områder. Europæiske flypassagerer har som bekendt verdens bedste passagerrettigheder og i denne sag er der dannet præcedens for, at de til enhver tid er gældende. Askesky eller ej. Det bliver hurtigt til en dyr affære for flybranchen, som udover tabt fortjeneste hæfter for de rejsendes ufrivillige overnatninger og des lige. I takt med, at flyselskaber tappes for reserver begynder flere lande at tale om at give en kompenserende statsstøtte til den i forvejen noget udmagrede branche. Men hvordan er det nu med statsstøtte til erhvervslivet i EU? Det falder ind under de supranationale konkurrenceregler, og er af hensyn til konkurrenceforvridning ikke noget man i et enkelt land bare kan vælge at gøre. Fra sidelinjen kan man således identificere et styringsparadoks mellem, at nationale myndigheder har beslutningskompetence angående det oprindelige spørgsmål, men er uden beføjelser til håndtering af beslutningernes følgevirkninger. Grundlæggende sker der det, at problemet ikke længere er indsnævret til, hvorvidt det er sikkert at flyve eller ej. Askeskyen binder emner sammen, som er underlagt forskellige myndighedsniveauer og skaber dermed styringsdilemmaer, som i situationen er utilfredsstillende for alle parter. Hvorfor blev vi ikke spurgt? Utilfredsheden bliver kun mere udtalt efterhånden som regningen for flyveforbuddet vokser, og følgevirkningerne griber om sig. Man ser derfor også de civile aktører blande sig i debatten med en udtalt kritik af myndighedernes håndtering. Det er i den forbindelse særligt bemærkelsesværdigt, hvad der kritiseres. Udover at anfægte den substantielle regulering langer man nemlig ud efter mangel på inddragelse i beslutningsprocessen. Formanden for den internationale brancheorganisation for luftfartselskaber, IATA, kritiserer i en pressemeddelelse 19. april 2010, at den i forvejen ekstraordinære situation er blevet forværret af myndighedernes manglende lederskab samt fraværet af koordination, risikoanalyse og konsultation. Men, mangel på lederskab og konsultation? I et løst bindende samarbejde mellem stater? Med disse indsigelser bliver det klart, at det eksisterende regime dømmes ud fra andre præmisser, end dets egne. Regimet blev sat i verden for at sikre flysikkerhed i tilfælde af forekomster af vulkansk aske og dets aktører var stater, en mellemstatslig international organisation og dens operationelle overvågningsenhed. I situationen er det ganske givet aktuelt at kritisere uhensigtsmæssige følger og manglende inddragelse i beslutningsprocessen, men det vurderes derved efter normer, principper og regler for en anden styringstype og op mod et anderledes formål. At man gør det, kommer sig af nye styringsforbindelser mellem ellers adskilte emner, som det ikke så elegante samspil mellem askesky-regimet, flysikkerhed, passagerrettigheder, konkurrenceregler, økonomiske tab og et akut logistisk kaos har skabt. Det skyldes for det første, at den styringsmæssige håndtering af dette er faldet mellem tre stole. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 16

17 For det andet, at nye aktører er blevet aktiveret, for hvem legitimitet forudsætter inddragelse. Og for det tredje giver denne nye sammenhæng mellem emner anledning til at stille grundlæggende spørgsmålstegn ved regimets egnethed. Det, der skal styres er simpelthen under forandring. At noget må ændres, skriger på dette tidspunkt til himlen Et skridt tilbage, tre tigerspring frem Løsningen bliver at aktivere EU s institutionelle infrastruktur. I en akut, pragmatisk håndtering laves et provisorisk regime, der intensiverer samarbejdsgraden til en stærkt bindende form. Her udvider man regimets formålsbeskrivelse fra det snævert afgrænsede spørgsmål om flysikkerhed til en målsætning om at maksimere åbent luftrum. På kort sigt er dette regimets bedste kort til at tage hensyn til den nye forbundethed og begrænse de negative følgevirkninger mest muligt. Der er dog gjort uoprettelig skade på det oprindelige regime. Dets formål, aktører og virke viste sig for snævert afgrænset til at håndtere den nye situation, og en proces mod langsigtede strukturelle ændringer skydes hurtigt i gang. Her fører de etablerede forbindelser mellem emner til en redefinering af det styrede. På et Ministerrådsmøde d. 4. maj 2010 træffer man en beslutning, der grundlæggende ændrer hvad, hvor og af hvem der skal styres. På den europæiske arena integreres emnerne og de indlemmes i en totalregulering med supranational styring. I praksis betyder det blandt andet, at man nedlægger landegrænserne og fremover har ét europæisk luftrum, hvad omstændighederne dog tillader at gå noget ubemærket hen. Med overgangen fra et løst bindende mellemstatsligt samarbejde til en fremtidig supranational styring, bliver der også en ny plads til de civile aktører. Hvor man før ikke ydede regimet retfærdighed ved at kritisere dets snævre aktøradgang, skal det fremover stå mål med legitimitet for både inddragelse på input-siden og resultater på output-siden. De civile aktører er begge steder at finde og er på den europæiske arena anerkendt som aktører med ret til at blive hørt. En naturlig integration Katastrofen accelererer dermed en europæisk integrationsproces. Ved at binde emner sammen, som hidtil tilhørte adskilte reguleringssfærer, skabes der ad bogstaveligt talt naturens vej et genstandsfelt for styring, der ifølge teoretiske opskrifter kræver en koordineret styring, som kun internationale organisationer kan løfte. Med et slag skabes rammer, som selv ihærdige tilhængere af europæisk integration under andre omstændigheder kunne have brugt et årti på at samle opbakning til. Og askekyen markerer sig i den politolgiske historie ved at demonstrere, at naturkatastrofer med deres akutte karakter, vidtrækkende konsekvenser og store omfang kan bane vej for ellers uhørt international institutionalisering, re-organisering af myndighedsområder og endda suverænitetsafgivelse. For funktionalistiske integrationsteoretikere er det en kabale, der går op; Et nyt behov for international styring imødekommes gennem europæisk integration. Hvad der var flybranchens værste mareridt kan dermed blive en ny yndlings-case for den funktionalistiske klike. Semine Lykke Brorson. Er statskundskabs studerende ved Københavns Universitet. Artiklen er baseret på en eksamensopgave i faget international forvaltning. Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 17

18 Katastrofer og Kapitalisme: Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer i ekstraordinære tilstande Af Martin Lemberg-Pedersen Denne artikel omhandler et bestemt aspekt af naturskabte og menneskeskabte katastrofer: Nemlig den rolle private aktører i stigende grad spiller i krisestyring under katastrofer samt de efterfølgende konsekvenser af katastrofer, såsom tvungen migration. Involveringen af private sikkerhedsfirmaer faciliteres af både politikere, embedsmænd og akademikere. Det belyses hvorledes en bestemt form for italesættelse åbner op for involveringen af multinationale sikkerhedsfirmaer i undtagelsesrum. Som sådan er privatiseret krisestyring ensbetydende med en geopolitisk reterritorialisering af regioner og lokationer, hvor undtagelsens logik afløser det lovlige rum og rekonfigurerer det politiske landskab. Den traditionelle definition af naturkatastrofer er baseret på en skelnen mellem menneske- og naturskabte katastrofer. Katastrofer skabt udelukkende af mennesker, såsom krige, folkedrab og forurening ses som hørende under den første kategori, mens katastrofer skabt udelukkende af naturen, såsom tsunamier og jordskælv ses som hørende under den anden. Når katastrofen er sket, er der dog ofte komplekse samspil mellem natur og mennesker. Ét sådant samspil har at gøre med hvordan myndigheder reagerer på katastrofer, det vil sige, hvilken form for katastrofestyring, der igangsættes. Efterspillet til orkanen Katrina der i 2005 ramte New Orleans er et rammende eksempel på en ny form for reaktion på katastrofer, nemlig privatiseringen af katastrofestyring. Mere end et år før orkanen Katrina sendte Louisiana s statsmyndigheder en forespørgsel til FEMA om penge til udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af, at en kraftig orkan ramte regionen. FEMA afslog, men allerede senere samme år hyrede agenturet dog et privat firma kaldet Innovative Emergency Management til at producere netop en sådan plan for 1 mio. dollar. Ligeledes blev Blackwater (nu Xe) under og efter orkanen hyret til at sikre FEMA s hovedkvarter og medarbejdere i stedet for som normalt at uddelegere denne opgave til den amerikanske hær. Lignende kontrakter blev også indgået med blandt andre Halliburton s KBR og CH2M Hill tallet bød på samme dynamik andre steder i verden, såsom private sikkerhedsfirmaers indtræden i Irak og Afghanistan. FEMA s systematiske indslusning af private sikkerhedsfirmaer i New Orleans er kendetegnende for en global tendens, der ikke kun gælder rapid response, men også kontrollen af katastrofers konsekvenser på længere sigt, hvad vi kan kalde postkatastrofal styring. Således er migrations- og grænsekontrol endnu et område der i disse år outsources til multinationale sikkerhedsfirmaer. Eksempelvis er Thales, BAE Systems, Boeing og Finmeccanica alle involverede i Saudi Arabien s grænsekontrol, og det Finmeccanicaejede våbenfirma SELEX-SI indgik i 2009 en kontrakt med Libyen til 300 mio. om oprettelsen af et 3C (Command, Conquer, Communication) grænsekontrol-system, der skal opfange og inddæmme ørken- og båd-flygtninge på vej til Europa. Især Storbritanniens asyl-system er privatiseret, idet samtlige asyl-lejre drives af private sikkerheds- eller fængselsfirmaer. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 18

19 Således driver G4S (tidligere Falck Securitas) 6 forskellige lejre, mens de amerikanske fængselsfirmaer HM Prison Service Ltd. og GEO Group, Inc (tidligere Wackenhut Correction Corporation, nu også ejet af G4S) driver henholdsvis 3 og 2 lejre. I lejre såsom Brook House og Colnbrook der er bygget som såkaldte category B prisons, opbevares afviste asylansøgere inden de deporteres ud af Storbritannien. Generelt argumenterer disse firmaer for, at de skal involveres i katastrofer og postkatastrofale situationer, fordi de billigere og mere effektivt kan sikre regeringers mål. Og der er tegn på, at den private sektor søger at udvide sin indflydelses-sfære yderligere. Således sagde Blackwater s vicepræsident Chris Taylor i et 2007-radiointerview om Darfur, at hans firma selvfølgelig kan skabe sikkerhed i flygtningelejre, defensiv sikkerhed ( ) I løbet af den tid det tager at samle en internationalt anerkendt styrke i et område, kan jeg være der på en tredjedel af den tid og til en pris der er tres procent billigere. (National Public Radio interview 2006). Både katastrofestyring og styring af postkatastrofale situationer ansås tidligere som praksisser, der var afgørende eller ligefrem definerende aspekter af statslig suverænitet. Outsourcingen af disse opgaver til multinationale private sikkerhedsfirmaer indikerer derfor, at staten som vi kender den er under afvikling. Denne rekonfigurering af traditionelle statslige hovedopgaver bliver af nogle set som statens tilbagetrækning signalerende en postnational verden, men som Thomas Lemke (2002) påpeger: Den såkaldte tilbagetrækning af staten er snarere forlængelsen af regeringen af folk, neoliberalisme er ikke en slutning på, men en transformation af politik der omstrukturerer samfundets magtrelationer. Hvad vi kan iagttage i dag er ikke reduceringen af den statslige suverænitet og evne til planlægning, men en forskydning fra formelle til informelle regeringsteknikker og tilsynekomsten af nye aktører på regeringens scene (Lemke 2002:11) Neoliberal rekonfiguration af magtrelationerne betyder altså ikke, at magtrelationer forsvinder. Som privatiseringen under Katrina eller de engelske asyllejre illustrerer forskydes disse relationer snarere til andre aktører. I tilfældet katastrofe-styring foregår denne neoliberale rekonfiguration ydermere hurtigere, mere omfattende og uden samme diskussion som privatiseringen af andre statslige opgaver. Hvordan foregår denne neoliberal omfordeling af statens magt? Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde (1998) har lanceret begrebet sikkerhedsliggørelse, der kort fortalt betyder, at en aktør italesætter et emne som en eksistentiel trussel der kræver at man sætter sig ud over normalt gældende regler. Et emne bliver til et sikkerhedsemne hvis det publikum aktøren henvender sig til accepterer trussel-framingen, og derved også rekonfigureringen af den gængse orden. Det afgørende er altså hvordan emner overføres fra det politiske valg s til sikkerhedens nødvendige sfære. Vi kan overføre dele af denne model til privatiseret katastrofe-styring. Fordi katastrofer altid indebærer eksistentielle trusler, er det dog ikke dette der italesættes, men snarere hvilken form rekonfigureringen af den gængse orden skal tage. Under katastrofer er de normale offentlige og politiske processer ofte sat midlertidigt ud af spil, og befolkninger er forvirrede, i chok og sorg (Klein 2007). Det er altså denne forvirring af det offentlige rum, dette ordens-vakuum, der i stigende grad benyttes til at introducere private aktører. I katastrofe-situationer handler italesættelsens dynamik derfor ikke om accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men snarere om at private aktører og deres støtter italesætter netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand. I katastrofe-situationer handler italesættelsens dynamik derfor ikke om accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men snarere om at private aktører og deres støtter italesætter netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 19

20 Disse rekonfigureringer af katastrofe-styring forgår ydermere i bureaukratiske, snarere end demokratiske, fora hvilket sætter spørgsmålstegn ved om noget offentligt publikum overhovedet får mulighed for at acceptere (eller afvise) forskydningen af magt. Udviklingen af EU s forskningsprogram i sikkerhed (ESRP) er et godt eksempel på dette. Her inviterede Kommissionen sikkerhedsfirmaer som Finmeccanica, Thales og BAE Systems med i de formelle arbejdsgrupper der skulle udstikke retningslinjerne for unionens sikkerhedsforskning, og derved dens fremtidige sikkerhedspolitik. Disse grupper definerede et sikkerhedskontinuum bestående af grænsekontrol, terrorisme, organiseret kriminalitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur og katastrofe-styring og fore-slog desuden også løsningen på disse problemer, hvilket i alle tilfælde var involveringen af private aktører og indførelsen af total overvågning og kontrol (Statewatch: 16-20). Som sådan var firmaerne med til at italesætte både grænsekontrol og katastrofestyring som sikkerhedspolitik samt indsættelsen af private aktører som en legitim løsningsmodel. Hvilke konsekvenser har privatiseringen af katastrofe-styring for katastrofe-ofre? Hvad enten det er offentlige eller private aktører der indtræder, kan vi sige at katastrofe-områder indebærer en geopolitisk reterritorialisering af et givent område, hvad man kender fra Irak s grønne og røde zoner. Katastrofe-områder bliver dermed forvandlet til røde zoner, hvis kriser søges afskærmet fra den normale verdens grønne zoner. Når den israelske sikkerhedsmastodont Modiin Ezrahi s styrer den gigantiske kontrolmur på Vestbredden eller Wackenhut af BP sættes ind til at holde pressen borte fra den Mexicanske Golf er det således to eksempler på, at undtagelsens logik er blevet reglen i røde zoner, og at private sikkerheds- våben- og kontrol-firmaer i stigende grad er de aktører der håndhæver denne opdeling. Der er alvorlige risici involveret i en neoliberal forskydning af magt-strukturer fra det offentlige til det private. Udover offentlighedens manglende indsigt i denne rekonfigurering af statslig magt illustrerer flere sager fra Irak og Afghanistan samt den privatiserede grænsekontrol et mere alvorligt problem med privatiseringen af katastrofe-kontrol: Hvor stater via forskellige konventioner er forpligtet til at retsforfølge soldaters misbrug af magt og beskytte individuelle rettigheder, er private sikkerhedsfirmaer ikke. Private firmaer er således ikke ansvarlige under 1951 Genevekonventionen for flygtninges rettigheder, ligesom der ofte, som i Irak, laves juridiske undtagelser for private aktører. Både det juridiske og moralske ansvar gøres diffust, og den privatiserede katastrofe-styring udfolder sig i en juridisk gråzone. Martin Lemberg-Pedersen (f.1981), Ph.D. studerende ved Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme (CESEM), Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet samt Visiting Fellow ved Refugee Studies Centre (RSC), Oxford Universitet. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 20

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2

B8-0146/2016 } B8-0169/2016 } B8-0170/2016 } B8-0177/2016 } B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 B8-0178/2016 } RC1/Am. 2 2 Betragtning B B. der henviser til, at libyerne som led i Det Arabiske Forår gik på gaden i februar 2011, hvorefter der fulgte ni måneder med civile uroligheder; der henviser

Læs mere

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 2 fra Kinainfo.dk Januar 2009 8 pct. vækst den magiske grænse for social stabilitet i Kina Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Tema 1: Kina og finanskrisen 8 pct. vækst den

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig

Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig 9. oktober, 2012 Tyskland i krisen: Euroen er skyld i de største spændinger i Vesteuropa siden anden verdenskrig?aldrig siden anden verdenskrig har der været så store spændinger mellem Vesteuropas folk

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Et liv med rettigheder?

Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Et liv med rettigheder? Udgivet af LO, Landsorganisationen i Danmark med støtte fra DANIDA/Udenrigsministeriet Tekst og layout: LO Foto: Polfoto. Tryk: Silkeborg Bogtryk LO-varenr.:

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS

Det Udenrigspolitiske Nævn UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt. NB: Det talte ord gælder. NOTITS Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16 UPN Alm.del Bilag 184 Offentligt NB: Det talte ord gælder. NOTITS Til: Udenrigsministeren J.nr.: CC: Bilag: Fra: ALO Dato: 5. april 2016 Emne: Indledende tale - Samråd

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder --

Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30. Karsten Dybvad. -- Det talte ord gælder -- Lancering af Tænketanken EUROPA Danmarks første europapolitiske tænketank 2. december kl. 10:30 Karsten Dybvad -- Det talte ord gælder -- Tak for ordet, Claus. Tak for at slå fast, at det europæiske samarbejde

Læs mere

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Få styr på fondens katastrofefilantropi

Få styr på fondens katastrofefilantropi Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

Guide. Foto: Scanpix. Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Kend dine rettigheder på. flyrejsen

Guide. Foto: Scanpix. Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. sider. Kend dine rettigheder på. flyrejsen Foto: Scanpix Guide Janaur 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 14 sider Kend dine rettigheder på flyrejsen Kend dine rettigheder INDHOLD: Forsinkelser meldes til politiet...4 Guide: Det har

Læs mere

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter.

1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske prioriteter. Sikkerhedspolitisk Barometer: Center for Militære Studiers Survey 2016 Start din besvarelse ved at klikke på pilen til højre. 1. De følgende spørgsmål handler om Danmarks udenrigs og sikkerhedspolitiske

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser?

De spanske medier og arbejdsløsheden. - Hvordan dækker de en af landets største kriser? De spanske medier og arbejdsløsheden - Hvordan dækker de en af landets største kriser? Jeg ankom til Madrid den 14. november 2012 og blev mødt af demonstrationer, lyden af megafoner og graffiti malet over

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Når storpolitik rammer bedriften

Når storpolitik rammer bedriften Når storpolitik rammer bedriften Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Herning, 23. februar 2015 1 Nye markeder lokker 2 Nye markeder lokker

Læs mere

Beredskab i en uforudsigelig verden

Beredskab i en uforudsigelig verden Beredskab i en uforudsigelig verden Fg. kontorchef Mads Ecklon Center for Samfundssikkerhed og Beredskab Helhedsorienteret beredskabsplanlægning Beredskabsplaner Evalueringer Planlægningsgrundlag Ledelse

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen!

Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Hold nu op verden er ikke gået af lave efter Krim og flygtningebølgen! Peter Viggo Jakobsen Forsvarsakademiet og Center for War Studies, Syddansk Universitet Ifs-12@fak.dk Sikkerhedspolitisk Seminar for

Læs mere

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv

ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv ANALYSENOTAT Brexit rammer, men lammer ikke dansk erhvervsliv AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT Englænderne valgte d. 23. juni at stemme sig ud af EU. Udmeldelsen sker ikke med øjeblikkelig virkning,

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012

Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 1 Tale ifm arrangementet Policy Director for en dag, Kastellet, 5. marts 2012 Vi skaber vores egen skæbne Da jeg var dreng besøgte vi ofte mine bedsteforældre i deres hus i Stubberup på Lolland. Der havde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan

Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik. Eksemplet Afghanistan Udviklingsbistand og sikkerhedspolitik Eksemplet Afghanistan Danmarks Udviklingsbistand Målsætningerne Fattigdomsorienteringen Tværgående hensyn Principplanen 2006-11 God regeringsførelse Kvinder drivkraft

Læs mere

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015

Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 1 Kend dine rettigheder! d.11 maj 2015 Af: Sune Skadegaard Thorsen og Roxanne Batty Menneskerettighederne i din hverdag Hvornår har du sidst tænkt over dine menneskerettigheder? Taler du nogensinde med

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen

Analyse. EU modtager (stadig) lav mediedækning. 20 januar Af Julie Hassing Nielsen Analyse 20 januar 2017 EU modtager (stadig) lav mediedækning Af Julie Hassing Nielsen Dramatiske europapolitiske begivenheder som immigrationskrise, terrortrusler og Eurozonekrise gør det relevant at undersøge,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Økonomi- og Valutaudvalget 25.9.2013 2013/2174(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om forsikringsdækning af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (2013/2174(INI)) Økonomi-

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414.

EUROPA-PARLAMENTET ÆNDRINGSFORSLAG 1-26. Udviklingsudvalget 2008/2171(INI) 11.11.2008. Udkast til udtalelse Johan Van Hecke (PE414. EUROPA-PARLAMENTET 2004 Udviklingsudvalget 2009 2008/2171(INI) 11.11.2008 ÆNDRINGSFORSLAG 1-26 Johan Van Hecke (PE414.231v01-00) Samhandel og økonomiske forbindelser med Kina (2008/2171(INI)) AM\752442.doc

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik

Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Flygtningekrisen og det etiske grundlag for flygtningepolitik Nils Holtug Centre for Advanced Migration Studies Afdeling for filosofi Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Dias 1 Hvilke etiske

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3064+3065 - almindelige anl. Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa Den 25. januar 2011 Rådsmøde (almindelige anliggender og udenrigsanliggender)

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

Afghanistan - et land i krig

Afghanistan - et land i krig Historiefaget.dk: Afghanistan - et land i krig Afghanistan - et land i krig Danmark og andre NATO-lande har i dag tropper i Afghanistan. Denne konflikt i landet er dog ikke den første. Under den kolde

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014

Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Tale Tamilernes mindefest Herning november 2014 Det er godt at være her i Herning sammen med jer og holde mindefest. Vi mindes de ofre den onde borgerkrig bragte mennesker vi kender eller har hørt om.

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde.

Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder mig at se det flotte fremmøde. Oplæg af forsvarsminister Søren Gade på Venstres antiterrorkonference Fredag d. 27. januar 2006 kl. 9.30-15.30 Fællessalen på Christiansborg Tak for invitationen til at tale på denne konference. Det glæder

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00

SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 SPLITTELSE Terror puster til danskeres frygt for muslimske medborgere Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Onsdag den 9. december 2015, 05:00 Del: 4 ud af 10 danskere er begyndt at se med større bekymring

Læs mere

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år

Beboer i skoven. Rot Vannsin, 56 år Beboer i skoven Rot Vannsin, 56 år Prey Lang er mit hjem. Jeg bor i skoven, og jeg lever af skoven. Fx samler jeg mad, urtemedicin og byggematerialer i skoven. Jeg tapper også harpiks fra træerne, som

Læs mere

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer

ART. Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt. science & democracy. Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Demokrati - bredt ud lokalt, nationalt og globalt Af Lene Andersen og Rune Gregers Meyer Oversigt forord koncept dogme målgruppe why its important økonomi plan En tanke bli r til en ide, som bli r til

Læs mere

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror

11. september USA under angreb. Fakta. Osama bin Ladens død. Reaktion på angrebene. Krig. Vidste du, at... Krigen mod terror Historiefaget.dk: 11. september 2001 11. september 2001 Den 11. september 2001 udførte 19 terrorister fra gruppen Al-Qaeda et kæmpe terrorangreb på USA. Det blev starten på Vestens krig mod terror. Af

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk

Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk Produktion og efterspørgsel efter landbrugsvarer i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Fremforsk www.fremforsk.dk En Verden med 7 mia. mennesker Vi topper mellem 9 og 10 mia. (måske) Middelklassen

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Intervention i Syrien

Intervention i Syrien Intervention i Syrien Hvorfor / Hvorfor ikke? 1 Struktur 1. Formål: I skal tage stilling til Syrien-problematikken 2. Baggrund 1. Historie samt Arabisk Forår 3. Hvorfor intervention? 4. Hvorfor ikke intervention?

Læs mere

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede?

Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Innleg på Fritt Nordens konferanse under Nordisk Råds sesjon i Oslo 31.10.2007 KOLBRÚN HALLDÓRSDÓTTIR: Folkesuverænitet, internationalt samarbejde og globaliseringen. Er Nordisk Råd et forbillede? Vil

Læs mere

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling:

Min redegørelses formål er derfor at danne basis for en diskussion af følgende problemstilling: 1. Indledning: Relevans, problemstilling og synopsens opbygning Hvem er fjenden? Det er et af kernespørgsmålene indenfor I.P.-teori. I denne synopsis vil jeg redegøre for to forskellige fjendebilleder:

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag Tekst. Luk. 24,46-53. 05-05-2016 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2016. Tekst. Luk. 24,46-53. Joakim Skovgaards maleri i Viborg Domkirke samler betydningen af Kristi Himmelfartsdag og teksten som vi læste. Den opstandne

Læs mere

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden.

For denne fantastiske historie som vi hører i dag, handler om døden. Døden. Prædiken til 16. Søndag efter trinitatis 2016, Vor Frue Kirke - Københavns Domkirke Stine Munch I tirsdags på personalemødet besluttede vi, at drengekoret skulle stå nede i koret i dag. Så kan vi både

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet.

Crowdsource the city. Interview med Andreas Wolf, kandidat i Sustainable Cities ved Aalborg Universitet. Crowdsource the city SPACEHIVE, MINDMIXER, TAG DEL og INNOSITE er eksempler på crowdsourcing-platforme, som de senere år har gjort det muligt at samle ideer, stemmer og penge til alt fra udvikling af en

Læs mere

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR

NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR NÅR KRIG OG KONFLIKTER TVINGER FOLK PÅ FLUGT, SÅ HAR VI ET ANSVAR SF S FLYGTNINGEPOLITIK 2016 2 ORDFØRER/KONTAKT: JACOB MARK jacob.mark@ft.dk 3337 4418...vi vil arbejde for internationale bæredygtige løsninger

Læs mere

Bratislavaerklæringen

Bratislavaerklæringen Bratislava, den 16. september 2016 Bratislavaerklæringen I dag er vi mødtes i Bratislava på et tidspunkt, der er kritisk for vores europæiske projekt. Bratislavatopmødet med 27 medlemsstater har været

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang

Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Investment Research General Market Conditions 5. oktober Dansk Jobindex Endnu ingen tegn på fremgang Dansk Jobindex er stabiliseret. Efter en lang periode med et faldende antal jobannoncer er der nu en

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold

Indhold. Forord Resumé ESRB Årsberetning 2011 Indhold Årsberetning 2011 Årsberetning 2011 Indhold Forord... 4 Resumé... 5 ESRB Årsberetning 2011 Indhold 3 Forord Mario Draghi Formand for Det Europæiske Udvalg for Systemiske Risici Det glæder mig at præsentere

Læs mere

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh

Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Perspektiver for dansk udenrigspolitik efter Fogh Rasmus Brun Pedersen Lektor, PhD Institut for statskundskab & Institut for Erhvervskommunikation Aarhus Universitet Email: brun@ps.au.dk Udenrigspolitisk

Læs mere

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN

Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN 2. søndag i advent 2014, Helligsø og Hurup Lukas 21, 25-36 Herre Kristus, stå ved siden af os, når vi fristes til at vende dig ryggen. AMEN I går var vejret næsten yndigt. I dag er det rigtig træls. For

Læs mere

Væksten i det gode liv

Væksten i det gode liv Væksten i det gode liv Nyt politisk redskab i Syddanmark 01 --- Det Gode Liv - INDEX 02 --- Det Gode Liv - INDEX Du får det, du måler Fra tid til anden gør vi op, hvad vi har at leve for. I familien, i

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Årsplan for hold E i historie

Årsplan for hold E i historie Årsplan for hold E i historie Emne: Fra to til èn supermagt. 1945 1990 Trinmål historie: Forklare udviklings- og forandringsprocesser fra Danmarks historie, beskrive forhold mellem Danmark og andre områder

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier

Principprogram. Europæisk Ungdoms værdier Principprogram Europæisk Ungdoms værdier Fred Den første og grundlæggende værdi for Europæisk Ungdom Danmark tager udgangspunkt i idéen og målsætningen om, at ingen europæiske lande længere hverken bør

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016

Humanistisk Disruption. Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Humanistisk Disruption Morten Albæk Menneske og grundlægger af Voluntas Investments & Advisory November, 2016 Verden er midt i to simultane transformationer der vil ændre måden hvorpå vi leder, innoverer

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere