redaktion Chefredaktionen Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Synspunkt Laura Hjarvard IP Ekstra Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "redaktion Chefredaktionen Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Synspunkt Laura Hjarvard IP Ekstra Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen"

Transkript

1

2 redaktion Chefredaktionen Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Tema Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Hjalte Meilvang Tim Celik Synspunkt Laura Hjarvard IP Ekstra Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Layout Ulla Risager Udblik Anna Vibe Hansen Signe Kring Gorm Kjær Nielsen IP Horisont Anna Vibe Hansen IPmonopolet c/o Institut for Statskundskab (IfS) Øster Farimagsgade 5, 1353 København K IPmonopolet udgives med støtte fra: Institut for statskundskab, Københavns Universitet ISSN: ISSN: (online udgave) IPmonopolet trykkes hos Det samfundsvidenskabelige fakultets trykkeri; ReproCenter DJØF Netværk tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Redaktion

3 leder Kære abonnenter Så er det endeligt blevet tid til endnu en omgang IPmonopolet. Denne gang nummer ti i rækken. Mens efteråret stille kryber ind ad døren med blæst og regn, kan du trygt læne dig tilbage med Ipmonopolet # 10 og læse om, hvordan det politiske påvirkes af naturens mere voldsomme luner, som vi danskere heldigvis som regel er forskånet for. Vores ti-nummers jubilæum har vi nemlig valgt at fejre ved at undersøge det dystre men desværre evigt aktuelle emne - naturkatastrofer. Som altid har det for os i redaktionen været en spændende proces hvor resultatet i den grad ikke var givet på forhånd. Det er derfor med stor glæde, at vi kan præsentere vores nye samling af artikler, der om muligt er endnu bedre end sidst! Vi takker for alle de flotte bidrag, som vores skribenter har leveret samt for redaktionens arbejde. På det personlige plan, er det det dog en vemodig udgivelse, idet vi med dette nummer siger farvel til Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen som aktivt medlem af redaktionen. Mette har deltaget i arbejdet i over to år og i de sidste to numre som den ene halvdel af chefredaktionens duo. Den årvågne læser vil måske have lagt mærke til det personlige engagement, der ligger bag projekt Routeless i dette nummer, eller Mellemøstekspeditionen i det sidste. Begge artikler afspejler kraftigt Mettes ønske om at påvirke i stedet for blot at rapportere. IPmonopolet takker for lang og tro tjeneste! Og jeg takker for et godt samarbejde. Chefredaktionen, denne gang ved Hjalte Meilvang Leder / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 3

4 indhold tema udblik Naturkatastrofer - også anset som potentiel trussel mod fortsat social og politisk stabilitet i Kina...Side 8 En katastrofe som drivkraft for europæisk integration...side 14 Katastrofer og Kapitalisme: Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer i ekstraordinære tilstande...side 18 Præsidentvalg i politisk cirkus...side 24 EU s naboskabspolitik i Østeuropa og Middelhavet...Side 30 Ulandsbistand for dem eller for os?...side 36 Fremtidens trusler og nutidige økonomiske begrænsninger...side 40 Udenrigspolitikkens imperialistiske tendenser - USA i Irak og Afghanistan...Side 44 ip-horis Indisk Hindunationalisme...Side 48 tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Indhold Side 4

5 isont synspunkt Al-Amerika...Side 56 ip-ekstra DFUNK sætter fokus på unge uledsagede asylansøgere... Side 60 Indhold / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 5

6 Tema NATURKATASTROFER Når naturen bliver menneskets overmand I løbet af det sidste år har der været enormt mange naturkatastrofer: Jordskælvet i Haiti, oversvømmelser i Pakistan, tørken i Sudan, vulkanudbruddet i Island og Olieudslippet i Den Mexicanske Golf, listen er desværre lang. Nogle naturkatastrofer er menneskeskabte og andre, oftest de største, skabes af kræfter, mennesket ikke kan hamle op med. Vi lever i en tid, hvor naturkatastrofer i den grad italesættes, analyseres og vurderes. Klimaforandringer har ført et stigende antal af voldsomme storme, tørke, regnvejr og jordskred med sig, og har revet flere tusinde menneskeliv og hjem med sig. Nogle mener, det er klimaet, der forandrer sig på grund af menneskets forurening, andre mener, det er naturligt at klimaet forandrer sig, og andre igen tror på, at det er gudernes vilje. At så mange mennesker mister liv og hjem er i sig selv dybt tragisk. Desværre vil skæbnen, at det oftest er de svages, der rammes af naturkatastrofer, og derved dem med de færreste midler, der skal håndtere disse katastrofer. Naturkatastrofer kræver samarbejde på tværs af grænser, kulturkløfter, sprog og kontinenter. Dette er en enorm udfordring for det internationale samfund. Samtidig med at klimaforandringerne har gjort naturen mere voldsom og ekstrem, må Jorden og dens befolkning lægge krop til blandt andet vulkanudbrud, jordskælv og deraf følgende tsunamier. Lige meget om man tror på, at det er menneskeskabte klimaforandringer, gudernes vilje eller blot et tilfælde, så dræber naturkatastrofer hver år tusindvis af mennesker, gør millioner hjemløse og driver millioner på flugt, uden at én bestemt nation, stat, person eller organisation har skylden. Endnu mere tragisk er den måde, hvorpå samfundets politisk ansvarlige reagerer på disse katastrofer, hvilket ofte skaber katastrofer i katastroferne, og gør den kritiske situation endnu mere omfattende og ødelæggende, fordi der ikke er udarbejdet en tilstrækkelig beredskabsstrategi til at undgå dette, og derved sættes fundamentale værdier som menneskerettigheder, sikkerhed og stabilitet i overhængende fare. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 6

7 - se i ndder kabss funheder, fare. rt g ulnaeneller er år mløse estemt kylden. Ipmonopolet # 10 har valgt at sætte fokus på, hvordan naturkatastrofer påvirker international politik, samt hvorledes naturkatastrofer påvirker nationale politiske strategier. I dette Tema om Naturkatastrofer vil du kunne læse, om hvordan politiske strategier kan forandres på grund af naturkatastrofer, og om hvordan politikere formår at vende en katastrofe til deres egen fordel. Never waste a good crisis, som Obamas nu tidligere stabschef Rahm Emmnuel er kendt for at have sagt. Du kan få en ny eller dybere forståelse for, hvordan katastrofe-strategier i stigende grade bliver varetaget af private sikkerhedsfirmaer, og hvilke konsekvenser dette har for de mennesker, krisen går ud over, samt hvordan de regler gældende for suveræne stater - herunder menneskerettigheder - bliver undermineret. På den måde bliver det tydeliggjort, at den stat vi kender ikke længere styres af samme suveræne principper, som vi er vant til. Endeligt kan du få en større indsigt i de politiske mekanismer der blev sat i sving, under askekrisen i foråret, hvor flytrafikken blev lammet, flyselskaber blev malket for penge og de europæiske lande blev udfordret på deres samarbejdsevner. Alt sammen, på grund af det store vulkanudbrud i den islandske Eyjafjallajökuld i april. Ipmonopolet forsøger ved at fremhæve de politiske processer der foregår, når naturkatastrofen er hændt, at give vores læsere en alternativ vinkel på de enorme mekanismer, der sættes i kraft under sådanne katastrofer. Vi ville gerne kunne præsentere dig for en direkte rapportering fra et af verdens mange kriseområder, men vores kontakt hos Læger uden Grænser måtte desværre melde afbud i sidste øjeblik, han havde dog den bedste undskyldning, hvilket vi kun kan tage hatten af for: Verden brænder! Og Haiti har mere brug for en læge, end Ipmonopolet har brug for en beretning om verden set fra en frivillig læges øjne. God læselyst og hold godt fast! Mette Lundsfryd Heide-Jørgensen Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 7

8 Naturkatastrofer Også anset som potentiel trussel mod fortsat social og politisk stabilitet i Kina Af Camilla T. N. Sørensen Kina er et af de lande, som er hårdest ramt af naturkatastrofer både hvad angår hyppighed samt menneskelige og økonomiske konsekvenser. Særligt sommeren er traditionelt højsæson for naturkatastrofer i Kina, og denne sommer har også budt på sin del. Særligt har kraftigt regnvejr og mudderskred i Kinas vestlige provinser forårsaget store menneskelige og økonomiske tab. Fra en statskundskabsvinkel er det interessant at følge de kinesiske lederes håndtering af de mange naturkatastrofer. Denne er nemlig under forandring, hvilket primært skal ses i en indenrigspolitisk kontekst, dog med implikationer for kinesisk udenrigspolitik. De kinesiske lederes håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen i maj 2008 kan ses som indledning af en ny strategi i forhold til den politiske håndtering af naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter mere generelt i Kina. Dette er en strategi, som i sin enkelthed går ud på at sikre social og politisk stabilitet og dermed kommunistpartiets fortsatte magtmonopol. Gode erfaringer med ny strategi Sichuan Den politiske håndtering af jordskælvet i Sichuan provinsen, som målte 8,0 på Richterskalaen og kostede mere end kinesere livet, var fra start præget af stort engagement fra den øverste kinesiske ledelse. Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej mod katastrofeområdet Kinas premierminister Wen Jiabao var således, mindre end to timer efter jordskælvet havde ramt, på vej mod katastrofeområdet, og store beløb til katastrofebistand og genopbygning blev hurtigt tildelt. Dette stod i kontrast til det manglende engagement og den lange reaktionstid, der karakteriserede den kinesiske ledelses håndtering af de værste vinterstorme i et halvt århundrede, som havde ramt Sydkina et par måneder tidligere. Ligeledes blev der i forbindelse med jordskælvet i Sichuan provinsen udvist en usædvanlig stor åbenhed, og tilladt relativ fri rapportering for både kinesiske og udenlandske medier med begrænset forsøg på at skjule katastrofens enorme omfang og de kritiske spørgsmål vedrørende for eksempel bygningsstandarder. Ydermere var der en usædvanlig høj grad af imødekommenhed i forhold til modtagelse af hjælp fra andre lande. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle. Dette blev således tilladt og ligefrem opmuntret fra de kinesiske ledere. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle. Denne håndtering fra den kinesiske ledelse var givet medvirkende til den hidtil usete stærke mobilisering af den kinesiske befolkning i hjælpearbejdet, hvor også kinesiske og udenlandske civilsamfundsgrupper og organisationer spillede en hidtil uset stor rolle tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 8

9 De kinesiske lederes erfaringer med den nye strategi i forhold til håndteringen af Sichuan jordskælvet, var overvejende gode, og de kinesiske ledere kom på mange måder styrket derfra. For det første formåede de indenrigspolitisk at forstærke det mere folkelige image af den kinesiske ledelse, som Wen Jiabao og den kinesiske præsident Hu Jintao havde søgt at bygge op fra overtagelsen af magten i Kina i For det andet resulterede den højere grad af åbenhed og imødekommenhed i et forbedret image af den kinesiske ledelse internationalt. Det første i forhold til det indenrigspolitiske image har vist sig at være det mest holdbare, og er uden tvivl centralt for at forstå udviklingen i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer sidenhen. Dette er blevet dækket massivt i de kinesiske medier med fokus på billeder af den kinesiske premierminister Wen Jiabao, der igen hurtigt indfandt sig for at forsikre om, at den kinesiske ledelse forestår de store menneskelige og økonomiske tab og står klar til at hjælpe. Den høje grad af åbenhed og relativ fri rapportering for både kinesiske og udenlandske medier er blevet gentaget. Dette gælder igen også i forhold til de mere kritisable forhold, at de mange mudderskred i disse områder, også skyldes de store dæmpninger samt den høje grad af skovhugst, der præger området. Her er det vigtigt at bemærke, at det, der i særlig grad karakteriserer mange af de senere års naturkatastrofer i Kina, er, at de primært har ramt afsondrede fattige områder, som ikke har fået del i Kinas rivende økonomisk udvikling de seneste tre årtier, men bærer mange af de miljømæssige omkostninger og yderligere er beboet af etniske minoriteter. Denne sammensætning, som fremhæver den stigende regionale økonomiske ulighed, miljøproblemer og etniske spændinger, styrker de kinesiske lederes bekymring for, at social uro og stigende frustrationer kan følge i kølvandet på naturkatastroferne, hvis de ikke bliver håndteret korrekt. Generelt er bekymringer angående fastholdelse af social og politisk stabilitet voksende i Beijing. De nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao og Hu Jintao fører en politik, der går under betegnelsen harmonious society, hvor fokus er at rette op på de negative konsekvenser af de mange. De nuværende kinesiske ledere ført an af Wen Jiabao og Hu Jintao fører en politik, der går under betegnelsen harmonious society, hvor fokus er at rette op på de negative konsekvenser af de mange års ensidige fokus på høj økonomisk vækst i Kina Naturkatastrofer også et socioøkonomisk problem Den største enkeltstående naturkatastrofe her i sommer har været et enormt mudderskred i Zhouqu county i Gansu provinsen den 9. august, som kostede over 1100 mennesker livet og ødelagde og begravede alt på sin vej. Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 9

10 Wen Jiabao En vigtig drivkræft bag harmonious society politikken er, som antydet, ønsket om at styrke de kinesiske lederes folkelig image, hvilket videre er et spørgsmål om at fastholde kommunistpartiets indenrigspolitiske opbakning eller legitimitet. I løbet af de seneste tre årtiers økonomiske reformer er det ideologiske legitimitetsgrundlag for kommunistpartiet blevet mere eller mindre udhulet, og i stedet er udviklet en form for output- eller performance -legitimitet. Det, partiet skal levere, er fortsat stabilitet, økonomisk vækst og fremgang for alle kinesere og Kina mere generelt internationalt. Dette er, hvad partiet har afgivet løfter om i den form for kontrakt, der er indgået med den kinesiske befolkning. Det er dog ikke så enkelt som blot at sikre fortsatte høje økonomiske vækstrater, men også et spørgsmål om at tackle de mange socioøkonomiske udfordringer og problemer, som er fulgt i kølvandet på de seneste tre årtiers ensidige fokus på økonomisk vækst. Dette gælder især i forhold til den stigende økonomiske ulighed mellem land og by og mellem de forskellige provinser, den stigende korruption på alle niveauer i det enorme og komplekse kinesiske politiske og bureaukratiske system, og de store miljøproblemer Kina står med. Den kinesiske ledelses håndtering af disse store indenrigspolitiske udfordringer og problemer er i takt med udbredelsen af internet og mobiltelefoner kun blevet endnu mere synlig og vigtig. Informationer om naturkatastrofer og socioøkonomiske konflikter kan ikke længere kontrolleres i samme grad, og katastrofer og konflikter kan ikke længere isoleres geografisk i samme grad eller holdes nede ved brug af vold og undertrykkelse. Via mobiltelefoner og internet er informationer om katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret. Via mobiltelefoner og internet er informationer om katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret. Via mobiltelefoner og internet er informationer om katastrofer og konflikter hurtigt spredt over hele Kina, og her vil de kinesiske ledere undgå at fremstå uforberedte og uengageret Masseprotester og krisestyring Ifølge Yu Jiarong, som er en af Kinas førende samfundsforskere, har der været mere end 90,000 masseprotester i Kina hvert år siden 2007, og tendensen er, at masseprotesterne vokser både i antal og størrelse (Telegraf, 2010). Årsagerne til masseprotesterne er mange, men fællesnævneren er især en frustration over ulighed og følelsen af uretfærdig behandling. Naturkatastrofer, hvis de ikke håndteres effektivt, frygtes at ville puste til sådanne frustrationer og følelser af uretfærdighed og magtløshed. Især da de primært rammer de afsondrede fattige områder, hvor sådanne frustrationer og følelser i forvejen er mest udbredte. Det er primært i den sammenhæng, at de kinesiske lederes nye strategi i forhold til håndtering af naturkatastrofer skal ses. En udtalelse fra den kinesiske præsident Hu Jintao er her meget sigende: We must earnestly carry out work with deep insights into the public s thinking and political maneuvering and protect social order in the disaster areas tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 10

11 I de senere år har Beijing kraftigt opprioriteret effektiv krisestyring og et stærkt beredskab. Der er netop offentliggjort et nyt sæt regler ang. håndteringen af naturkatastrofer med effekt fra 1. september 2010 (Xinhua, 2010b). Fokus er på at sikre, at ledere på alle niveauer kan holdes ansvarlig for effektivt hjælpearbejde, men også at præcisere, at hjælpearbejdet skal styres af et nationalt katastrofecenter. Formålet er at modvirke korruption og misbrug fra lokale ledere ved at pålægge dem direkte ansvar og ordrer om etableringen af et overvågningssystem og krav om offentliggørelse i forhold til donationer og anden hjælp. Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 11

12 Ligeledes er der nu regler om, at der skal oprettes et system til at håndtere klager over misbrug mv. Den overordnede hensigt bag disse nye regler og tiltag er at forebygge, at stigende frustration og social og politisk ustabilitet skal følge i kølvandet på naturkatastrofer. Ligeledes er det et forsøg på at disciplinere lokale ledere. På mange måder kan der argumenteres for, at der er opstået en form for alliance mellem de kinesiske ledere i Beijing og visse lokale civilsamfundsaktører i forhold til at sikre, at de ramte områder får den hjælp, som de har krav på, og som er tiltænkt dem. Dette er også en udvikling, som ses mere generelt i Kina i forhold til den politiske håndtering af socioøkonomiske kriser og konflikter og ikke kun i forhold til den politiske håndtering af naturkatastrofer. Implikationer for kinesisk udenrigspolitik Den nye strategi i forhold til den politiske håndtering af Sichuan jordskælvet med større grad af åbenhed og imødekommenhed i forhold til international hjælp gav også udenrigspolitiske gevinster i form af et forbedret udenlandsk indtryk af den kinesiske ledelse. Dette var især vigtigt i månederne op til åbnningen af OL i Beijing, hvor der i forvejen var international kritik af den kinesiske ledelses håndtering af urolighederne i Tibet i marts I forbindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan andre regeringer selv ærkefjender som USA, Japan og Taiwan stod klar til at hjælpe Kina. Derfor var der også en positiv lære af Sichuan for de kinesiske ledere og befolkning, som taler for opbakning til fortsættelse af denne nye strategi. Dog er der ingen tvivl om, at den indenrigspolitiske kontekst er vigtigst for udviklingen i de kinesiske lederes håndteringen af naturkatastrofer, og det gælder generelt, at den kinesiske ledelse prioriterer håndtering af de mange indenrigspolitiske udfordringer og problemer højest. Dette spiller dog i høj grad ind på kinesisk udenrigspolitik, idet udenrigspolitikken i stigende grad har fået en række konkrete opgaver i forhold til at sikre den fortsatte høje økonomiske vækst og social og politisk stabilitet i Kina, bl.a. at åbne markeder, mobilisere udenlandske investeringer, sikre adgang til energi og naturressourcer mv. Således er udviklingen i kinesisk indenrigspolitik stadig en vigtig hvis ikke den vigtigste faktor at have med i forhold til at forklare og forstå udviklingen i kinesisk udenrigspolitik. I forbindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan andre regeringer selv ærkefjender som USA, Japan og Taiwan stod klar til at hjælpe Kina I forbindelse med Sichuan så den kinesiske befolkning også, hvordan andre regeringer selv ærkefjender som USA, Japan og Taiwan stod klar til at hjælpe Kina. Generelt viser Kina større åbenhed og villighed til at samarbejde internationalt om forebyggelse og håndtering af naturkatastrofer. Men hvorvidt den næste store naturkatastrofe i Kina, som med sikkerhed vil komme, vil blive håndteret med samme høje grad af åbenhed og imødekommenhed i forhold til international hjælp som ved jordskælvet i Sichuan i 2008, er i sidste ende et spørgsmål om de kinesiske lederes konkrete vurdering af, om det vil gavne deres indenrigspolitiske projekt med fokus på at sikre social og politisk stabilitet og dermed kommunistpartiets fortsatte magtmonopol i Kina. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 12

13 Litteratur: -Asahi (2010), China, fearing unrest, pulls out stops on disaster, 13. august, Xinhua (2010a), Natural disasters kill 3,514 in China in first half year, 8. juli, Xinhua (2010b), China publicizes natural disaster relief regulations, 15. juli, Telegraf (2010), China spends record amount targeting domestic security threats, 29. marts, 2010 Ifølge officielle tal har naturkatastrofer i Kina kostet 3514 menneskeliv i de første seks måneder af 2010, mens yderligere 486 mennesker stadig er savnet. De direkte økonomiske tab beløber sig til ca. 31 mia. US$. Ydermere oplyses, at naturkatastrofer i de første seks måneder af 2010 har berørt hverdagen for mere end 250 mio. kinesere, hvor 6.44 mio. kinesere er blevet evakueret fra deres hjem (Xinhua, 2010) Ifølge et kinesisk ordsprog indtræffer naturkatastrofer, når lederen mangler styrke, dyd og lykke Camilla T. N. Sørensen er adjunkt ved Institut for Statskundskab, Københavns Universitet. Camilla er i øjeblikket på forskningsophold ved School of International Studies på Peking Universitetet i Beijing. Kan kontaktes på Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 13

14 En Katastrofe som Drivkraft for Europæisk Integration Af Semine Lykke Brorson At et vulkanudbrud på en ø i Atlanterhavet kunne få betydning for EU's konkurrenceregler, lå ikke i kortene, da de første fly blev dirigeret til nærmeste lufthavn efter udbruddet i den islandske Eyjafjallajökuld i april Ikke desto mindre bliver det en af flere utilsigtede og uforudsete konsekvenser i takt med, at forårets askesky manifesterer sig som askekrisen. Da en islandsk vulkan i april 2010 fylder store dele af det europæiske luftrum med aske, har det omfattende konsekvenser. Mere end en million mennesker strander som følge af aflyste fly og et væld af geologer, meteorologer og flyteknikere holdes fuldt beskæftiget med at gruble over, hvordan man igen får fly i luften. Som tiden går, og dage bliver til uger i askeskyens lammende forløb, spindes det ind i et bredere og bredere problemfelt, der kalder på tilsvarende bredere løsninger. Forløbet har gjort det nødvendigt at tilføje en årsag til listen over drivkræfter for europæisk integration; med den islandske askesky står det klart, at en naturkatastrofe kan bringe nye aktører sammen, blotlægge styringsdilemmaer, skabe nye styringsforbindelser og ikke mindst fremmane et akut behov for internationalt samarbejde. Et utilstrækkeligt alarmberedskab Da historien om det islandske vulkanudbrud når den europæiske nyhedsstrøm, er nyheden allerede kendt af dem, der akut skal handle på den. For selvom fænomenet vulkansk askesky forud for episoden i foråret sjældent var en fast bestanddel af et dansk vokabularium, var det i tekniske inderkredse gængs viden at høje koncentrationer af askepartikler og tændte flymotorer kan være en farlig cocktail. På den baggrund har man i et specialiseret hjørne af FN (International Airways Volcano Watch) længe overvåget askekoncentrationer i luften og udviklet et internationalt alarmberedskab med tykke håndbøger og procedurer for prompte at reagere og sprede nødvendig information til piloter, lufthavne og nationale myndigheder i berørte områder. Da en vedholdende vestenvind spreder den islandske askesky over flere europæiske landes luftrum, er det således ikke et regulativt ingenmandsland, den driver ind i. Da en vedholdende vestenvind spreder den islandske askesky over flere europæiske landes luftrum, er det således ikke et regulativt ingenmandsland, den driver ind i tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 14

15 Et til formålet etableret overvågningscenter varsler kritisk høje koncentrationer af aske, hvorefter der i det ene europæiske lands luftrum efter det andet effektueres et ufravigeligt flyveforbud. Alle skulle dermed være i sikker lufthavn, og så langt så godt. Men der går ikke længe, før der kommer kurrer på tråden. Forløbet såvel som flyveforbuddet trækkes i langdrag, og får time for time større menneskelige og økonomiske konsekvenser. På krisens femtedag er 1,2 millioner passagerer og 29% af verdens flytrafik berørt, foruden at omkostningerne for flybranchen alene runder 1,7 milliarder dollars. Kritikken af håndteringen af de høje askekoncentrationer begynder at melde sig fra en bred vifte af berørte parter, og et spørgsmål trænger sig på: hvad gør man, når man overgår fra en akut nødsituation til en længerevarende tilstand? Hvad det angår, er der ikke længere hjælp at hente i det eksisterende system. Det er gearet til nødsituationer, og man var allerede på håndbogens sidste side, da man iværksatte flyveforbuddet. Askesky møder kompleks interdependens Ved krisens start handler alle lande i overensstemmelse med det FN-forankrede princip, at man har suverænitet over eget luftrum. Princippet er mellemstatligt besluttet, universelt gældende og som udgangspunkt ikke et oplagt mål for kritik. Eller, sådan havde det nok været, hvis ikke skyen havde valgt at slå lejr i et område med noget nær verdens stærkeste og mest komplekse interdependens mellemlande. For i Europa er det et problem, når personer og varer ikke kan bevæge sig. I det omfang, at det er et sikkerhedsspørgsmål, om man giver tilladelse til flyvning må det selvfølgelig anerkendes som en nødvendighed. Men da det europæiske luftrum i krisens første dage bedst kan beskrives som et inkonsistent kludetæppe af åbne og lukkede områder, udfordrer det på flere fronter styringen. For det første anfægtes den nævnte nationale suverænitet; Nok har man i de enkelte lande foden under egen sky, men den principielle interne suverænitet til at regulere på eget territorium bliver noget begrænset af international flytrafiks iboende afhængighed af international koordinering. Det har selvsagt ikke stor myndighedsudøvende værdi at kunne give tilladelse til at sende et fly på vingerne til Spanien, hvis det tyske og franske luftrum er lukket. Det har selvsagt ikke stor myndighedsudøvende værdi at kunne give tilladelse til at sende et fly på vingerne til Spanien, hvis det tyske og franske luftrum er lukket Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 15

16 Dette skaber et omfattende fravær af ekstern suverænitet, fordi man er fuldstændig afhængig af andre landes beslutninger. Behovet for en anden styringsarena spirer derfor. For det andet sker der det afgørende, at askeskyen ikke kun spreder sig over et fortsat større geografisk område, men også diffunderer ind i andre politiske og regulative områder. Europæiske flypassagerer har som bekendt verdens bedste passagerrettigheder og i denne sag er der dannet præcedens for, at de til enhver tid er gældende. Askesky eller ej. Det bliver hurtigt til en dyr affære for flybranchen, som udover tabt fortjeneste hæfter for de rejsendes ufrivillige overnatninger og des lige. I takt med, at flyselskaber tappes for reserver begynder flere lande at tale om at give en kompenserende statsstøtte til den i forvejen noget udmagrede branche. Men hvordan er det nu med statsstøtte til erhvervslivet i EU? Det falder ind under de supranationale konkurrenceregler, og er af hensyn til konkurrenceforvridning ikke noget man i et enkelt land bare kan vælge at gøre. Fra sidelinjen kan man således identificere et styringsparadoks mellem, at nationale myndigheder har beslutningskompetence angående det oprindelige spørgsmål, men er uden beføjelser til håndtering af beslutningernes følgevirkninger. Grundlæggende sker der det, at problemet ikke længere er indsnævret til, hvorvidt det er sikkert at flyve eller ej. Askeskyen binder emner sammen, som er underlagt forskellige myndighedsniveauer og skaber dermed styringsdilemmaer, som i situationen er utilfredsstillende for alle parter. Hvorfor blev vi ikke spurgt? Utilfredsheden bliver kun mere udtalt efterhånden som regningen for flyveforbuddet vokser, og følgevirkningerne griber om sig. Man ser derfor også de civile aktører blande sig i debatten med en udtalt kritik af myndighedernes håndtering. Det er i den forbindelse særligt bemærkelsesværdigt, hvad der kritiseres. Udover at anfægte den substantielle regulering langer man nemlig ud efter mangel på inddragelse i beslutningsprocessen. Formanden for den internationale brancheorganisation for luftfartselskaber, IATA, kritiserer i en pressemeddelelse 19. april 2010, at den i forvejen ekstraordinære situation er blevet forværret af myndighedernes manglende lederskab samt fraværet af koordination, risikoanalyse og konsultation. Men, mangel på lederskab og konsultation? I et løst bindende samarbejde mellem stater? Med disse indsigelser bliver det klart, at det eksisterende regime dømmes ud fra andre præmisser, end dets egne. Regimet blev sat i verden for at sikre flysikkerhed i tilfælde af forekomster af vulkansk aske og dets aktører var stater, en mellemstatslig international organisation og dens operationelle overvågningsenhed. I situationen er det ganske givet aktuelt at kritisere uhensigtsmæssige følger og manglende inddragelse i beslutningsprocessen, men det vurderes derved efter normer, principper og regler for en anden styringstype og op mod et anderledes formål. At man gør det, kommer sig af nye styringsforbindelser mellem ellers adskilte emner, som det ikke så elegante samspil mellem askesky-regimet, flysikkerhed, passagerrettigheder, konkurrenceregler, økonomiske tab og et akut logistisk kaos har skabt. Det skyldes for det første, at den styringsmæssige håndtering af dette er faldet mellem tre stole. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 16

17 For det andet, at nye aktører er blevet aktiveret, for hvem legitimitet forudsætter inddragelse. Og for det tredje giver denne nye sammenhæng mellem emner anledning til at stille grundlæggende spørgsmålstegn ved regimets egnethed. Det, der skal styres er simpelthen under forandring. At noget må ændres, skriger på dette tidspunkt til himlen Et skridt tilbage, tre tigerspring frem Løsningen bliver at aktivere EU s institutionelle infrastruktur. I en akut, pragmatisk håndtering laves et provisorisk regime, der intensiverer samarbejdsgraden til en stærkt bindende form. Her udvider man regimets formålsbeskrivelse fra det snævert afgrænsede spørgsmål om flysikkerhed til en målsætning om at maksimere åbent luftrum. På kort sigt er dette regimets bedste kort til at tage hensyn til den nye forbundethed og begrænse de negative følgevirkninger mest muligt. Der er dog gjort uoprettelig skade på det oprindelige regime. Dets formål, aktører og virke viste sig for snævert afgrænset til at håndtere den nye situation, og en proces mod langsigtede strukturelle ændringer skydes hurtigt i gang. Her fører de etablerede forbindelser mellem emner til en redefinering af det styrede. På et Ministerrådsmøde d. 4. maj 2010 træffer man en beslutning, der grundlæggende ændrer hvad, hvor og af hvem der skal styres. På den europæiske arena integreres emnerne og de indlemmes i en totalregulering med supranational styring. I praksis betyder det blandt andet, at man nedlægger landegrænserne og fremover har ét europæisk luftrum, hvad omstændighederne dog tillader at gå noget ubemærket hen. Med overgangen fra et løst bindende mellemstatsligt samarbejde til en fremtidig supranational styring, bliver der også en ny plads til de civile aktører. Hvor man før ikke ydede regimet retfærdighed ved at kritisere dets snævre aktøradgang, skal det fremover stå mål med legitimitet for både inddragelse på input-siden og resultater på output-siden. De civile aktører er begge steder at finde og er på den europæiske arena anerkendt som aktører med ret til at blive hørt. En naturlig integration Katastrofen accelererer dermed en europæisk integrationsproces. Ved at binde emner sammen, som hidtil tilhørte adskilte reguleringssfærer, skabes der ad bogstaveligt talt naturens vej et genstandsfelt for styring, der ifølge teoretiske opskrifter kræver en koordineret styring, som kun internationale organisationer kan løfte. Med et slag skabes rammer, som selv ihærdige tilhængere af europæisk integration under andre omstændigheder kunne have brugt et årti på at samle opbakning til. Og askekyen markerer sig i den politolgiske historie ved at demonstrere, at naturkatastrofer med deres akutte karakter, vidtrækkende konsekvenser og store omfang kan bane vej for ellers uhørt international institutionalisering, re-organisering af myndighedsområder og endda suverænitetsafgivelse. For funktionalistiske integrationsteoretikere er det en kabale, der går op; Et nyt behov for international styring imødekommes gennem europæisk integration. Hvad der var flybranchens værste mareridt kan dermed blive en ny yndlings-case for den funktionalistiske klike. Semine Lykke Brorson. Er statskundskabs studerende ved Københavns Universitet. Artiklen er baseret på en eksamensopgave i faget international forvaltning. Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 17

18 Katastrofer og Kapitalisme: Introduktionen af private sikkerhedsfirmaer i ekstraordinære tilstande Af Martin Lemberg-Pedersen Denne artikel omhandler et bestemt aspekt af naturskabte og menneskeskabte katastrofer: Nemlig den rolle private aktører i stigende grad spiller i krisestyring under katastrofer samt de efterfølgende konsekvenser af katastrofer, såsom tvungen migration. Involveringen af private sikkerhedsfirmaer faciliteres af både politikere, embedsmænd og akademikere. Det belyses hvorledes en bestemt form for italesættelse åbner op for involveringen af multinationale sikkerhedsfirmaer i undtagelsesrum. Som sådan er privatiseret krisestyring ensbetydende med en geopolitisk reterritorialisering af regioner og lokationer, hvor undtagelsens logik afløser det lovlige rum og rekonfigurerer det politiske landskab. Den traditionelle definition af naturkatastrofer er baseret på en skelnen mellem menneske- og naturskabte katastrofer. Katastrofer skabt udelukkende af mennesker, såsom krige, folkedrab og forurening ses som hørende under den første kategori, mens katastrofer skabt udelukkende af naturen, såsom tsunamier og jordskælv ses som hørende under den anden. Når katastrofen er sket, er der dog ofte komplekse samspil mellem natur og mennesker. Ét sådant samspil har at gøre med hvordan myndigheder reagerer på katastrofer, det vil sige, hvilken form for katastrofestyring, der igangsættes. Efterspillet til orkanen Katrina der i 2005 ramte New Orleans er et rammende eksempel på en ny form for reaktion på katastrofer, nemlig privatiseringen af katastrofestyring. Mere end et år før orkanen Katrina sendte Louisiana s statsmyndigheder en forespørgsel til FEMA om penge til udarbejdelse af en beredskabsplan i tilfælde af, at en kraftig orkan ramte regionen. FEMA afslog, men allerede senere samme år hyrede agenturet dog et privat firma kaldet Innovative Emergency Management til at producere netop en sådan plan for 1 mio. dollar. Ligeledes blev Blackwater (nu Xe) under og efter orkanen hyret til at sikre FEMA s hovedkvarter og medarbejdere i stedet for som normalt at uddelegere denne opgave til den amerikanske hær. Lignende kontrakter blev også indgået med blandt andre Halliburton s KBR og CH2M Hill tallet bød på samme dynamik andre steder i verden, såsom private sikkerhedsfirmaers indtræden i Irak og Afghanistan. FEMA s systematiske indslusning af private sikkerhedsfirmaer i New Orleans er kendetegnende for en global tendens, der ikke kun gælder rapid response, men også kontrollen af katastrofers konsekvenser på længere sigt, hvad vi kan kalde postkatastrofal styring. Således er migrations- og grænsekontrol endnu et område der i disse år outsources til multinationale sikkerhedsfirmaer. Eksempelvis er Thales, BAE Systems, Boeing og Finmeccanica alle involverede i Saudi Arabien s grænsekontrol, og det Finmeccanicaejede våbenfirma SELEX-SI indgik i 2009 en kontrakt med Libyen til 300 mio. om oprettelsen af et 3C (Command, Conquer, Communication) grænsekontrol-system, der skal opfange og inddæmme ørken- og båd-flygtninge på vej til Europa. Især Storbritanniens asyl-system er privatiseret, idet samtlige asyl-lejre drives af private sikkerheds- eller fængselsfirmaer. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 18

19 Således driver G4S (tidligere Falck Securitas) 6 forskellige lejre, mens de amerikanske fængselsfirmaer HM Prison Service Ltd. og GEO Group, Inc (tidligere Wackenhut Correction Corporation, nu også ejet af G4S) driver henholdsvis 3 og 2 lejre. I lejre såsom Brook House og Colnbrook der er bygget som såkaldte category B prisons, opbevares afviste asylansøgere inden de deporteres ud af Storbritannien. Generelt argumenterer disse firmaer for, at de skal involveres i katastrofer og postkatastrofale situationer, fordi de billigere og mere effektivt kan sikre regeringers mål. Og der er tegn på, at den private sektor søger at udvide sin indflydelses-sfære yderligere. Således sagde Blackwater s vicepræsident Chris Taylor i et 2007-radiointerview om Darfur, at hans firma selvfølgelig kan skabe sikkerhed i flygtningelejre, defensiv sikkerhed ( ) I løbet af den tid det tager at samle en internationalt anerkendt styrke i et område, kan jeg være der på en tredjedel af den tid og til en pris der er tres procent billigere. (National Public Radio interview 2006). Både katastrofestyring og styring af postkatastrofale situationer ansås tidligere som praksisser, der var afgørende eller ligefrem definerende aspekter af statslig suverænitet. Outsourcingen af disse opgaver til multinationale private sikkerhedsfirmaer indikerer derfor, at staten som vi kender den er under afvikling. Denne rekonfigurering af traditionelle statslige hovedopgaver bliver af nogle set som statens tilbagetrækning signalerende en postnational verden, men som Thomas Lemke (2002) påpeger: Den såkaldte tilbagetrækning af staten er snarere forlængelsen af regeringen af folk, neoliberalisme er ikke en slutning på, men en transformation af politik der omstrukturerer samfundets magtrelationer. Hvad vi kan iagttage i dag er ikke reduceringen af den statslige suverænitet og evne til planlægning, men en forskydning fra formelle til informelle regeringsteknikker og tilsynekomsten af nye aktører på regeringens scene (Lemke 2002:11) Neoliberal rekonfiguration af magtrelationerne betyder altså ikke, at magtrelationer forsvinder. Som privatiseringen under Katrina eller de engelske asyllejre illustrerer forskydes disse relationer snarere til andre aktører. I tilfældet katastrofe-styring foregår denne neoliberale rekonfiguration ydermere hurtigere, mere omfattende og uden samme diskussion som privatiseringen af andre statslige opgaver. Hvordan foregår denne neoliberal omfordeling af statens magt? Barry Buzan, Ole Wæver og Jaap de Wilde (1998) har lanceret begrebet sikkerhedsliggørelse, der kort fortalt betyder, at en aktør italesætter et emne som en eksistentiel trussel der kræver at man sætter sig ud over normalt gældende regler. Et emne bliver til et sikkerhedsemne hvis det publikum aktøren henvender sig til accepterer trussel-framingen, og derved også rekonfigureringen af den gængse orden. Det afgørende er altså hvordan emner overføres fra det politiske valg s til sikkerhedens nødvendige sfære. Vi kan overføre dele af denne model til privatiseret katastrofe-styring. Fordi katastrofer altid indebærer eksistentielle trusler, er det dog ikke dette der italesættes, men snarere hvilken form rekonfigureringen af den gængse orden skal tage. Under katastrofer er de normale offentlige og politiske processer ofte sat midlertidigt ud af spil, og befolkninger er forvirrede, i chok og sorg (Klein 2007). Det er altså denne forvirring af det offentlige rum, dette ordens-vakuum, der i stigende grad benyttes til at introducere private aktører. I katastrofe-situationer handler italesættelsens dynamik derfor ikke om accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men snarere om at private aktører og deres støtter italesætter netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand. I katastrofe-situationer handler italesættelsens dynamik derfor ikke om accepten af trusler eller ekstraordinære tilstande, men snarere om at private aktører og deres støtter italesætter netop deres indtræden i den ekstraordinære tilstand Tema / Udgave 10 / ipmonopolet.dk / tidsskrift for international politik Side 19

20 Disse rekonfigureringer af katastrofe-styring forgår ydermere i bureaukratiske, snarere end demokratiske, fora hvilket sætter spørgsmålstegn ved om noget offentligt publikum overhovedet får mulighed for at acceptere (eller afvise) forskydningen af magt. Udviklingen af EU s forskningsprogram i sikkerhed (ESRP) er et godt eksempel på dette. Her inviterede Kommissionen sikkerhedsfirmaer som Finmeccanica, Thales og BAE Systems med i de formelle arbejdsgrupper der skulle udstikke retningslinjerne for unionens sikkerhedsforskning, og derved dens fremtidige sikkerhedspolitik. Disse grupper definerede et sikkerhedskontinuum bestående af grænsekontrol, terrorisme, organiseret kriminalitet, beskyttelse af kritisk infrastruktur og katastrofe-styring og fore-slog desuden også løsningen på disse problemer, hvilket i alle tilfælde var involveringen af private aktører og indførelsen af total overvågning og kontrol (Statewatch: 16-20). Som sådan var firmaerne med til at italesætte både grænsekontrol og katastrofestyring som sikkerhedspolitik samt indsættelsen af private aktører som en legitim løsningsmodel. Hvilke konsekvenser har privatiseringen af katastrofe-styring for katastrofe-ofre? Hvad enten det er offentlige eller private aktører der indtræder, kan vi sige at katastrofe-områder indebærer en geopolitisk reterritorialisering af et givent område, hvad man kender fra Irak s grønne og røde zoner. Katastrofe-områder bliver dermed forvandlet til røde zoner, hvis kriser søges afskærmet fra den normale verdens grønne zoner. Når den israelske sikkerhedsmastodont Modiin Ezrahi s styrer den gigantiske kontrolmur på Vestbredden eller Wackenhut af BP sættes ind til at holde pressen borte fra den Mexicanske Golf er det således to eksempler på, at undtagelsens logik er blevet reglen i røde zoner, og at private sikkerheds- våben- og kontrol-firmaer i stigende grad er de aktører der håndhæver denne opdeling. Der er alvorlige risici involveret i en neoliberal forskydning af magt-strukturer fra det offentlige til det private. Udover offentlighedens manglende indsigt i denne rekonfigurering af statslig magt illustrerer flere sager fra Irak og Afghanistan samt den privatiserede grænsekontrol et mere alvorligt problem med privatiseringen af katastrofe-kontrol: Hvor stater via forskellige konventioner er forpligtet til at retsforfølge soldaters misbrug af magt og beskytte individuelle rettigheder, er private sikkerhedsfirmaer ikke. Private firmaer er således ikke ansvarlige under 1951 Genevekonventionen for flygtninges rettigheder, ligesom der ofte, som i Irak, laves juridiske undtagelser for private aktører. Både det juridiske og moralske ansvar gøres diffust, og den privatiserede katastrofe-styring udfolder sig i en juridisk gråzone. Martin Lemberg-Pedersen (f.1981), Ph.D. studerende ved Center for Studier af Lighed og Multikulturalisme (CESEM), Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, Københavns Universitet samt Visiting Fellow ved Refugee Studies Centre (RSC), Oxford Universitet. tidsskrift for international politik / ipmonopolet.dk / Udgave 10 / Tema Side 20

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier

KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier KINA Tendenser, udfordringer og fire scenarier Anders Bjerre abj@iff iff.dk Årtiers fremgang!. 1900-1978: Uendelig række af kriser, krige, kampagner, uro, sult, utryghed, fattigdom. 1978: Økonomiske reformer

Læs mere

Få styr på fondens katastrofefilantropi

Få styr på fondens katastrofefilantropi Få styr på fondens katastrofefilantropi Efteråret er orkansæson på det amerikanske kontinent, og det minder os om Hurrycane Sandy, der d. 29. oktober 2012 ramte den amerikanske østkyst og spredte død og

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

DET TALTE ORD GÆLDER

DET TALTE ORD GÆLDER Forsvarsministerens indlæg ved CMS seminar: En ny realisme principper for en aktiv forsvars- og sikkerhedspolitik den 8. marts 2013 For knap to måneder siden havde vi nogle meget hektiske timer og døgn

Læs mere

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark

Jann Sjursen, Generalsekretær for Caritas Danmark For millioner af mennesker på vores klode er livet nærmest håbløst: Når et jordskælv smadrer ens hjem og dræber ens familie, synes alt håb ude. Det så vi på TV, da Haiti blev ramt. Eller når børn fødes

Læs mere

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje

Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje Finanskrisen udløser et magttomrum Panikken i Wall Street ændrer amerikanernes syn på sig selv og omverdenen. De orker ikke at afdrage den rekordhøje statsgæld og samtidig betale de enorme udgifter til

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk

Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk Hvad skal vi med forsvaret? Peter Viggo Jakobsen Institut for Strategi Forsvarsakademiet Ifs-71@fak.dk 1 Krig historiens skraldespand? Antal krige mellem stater siden 1945 Stadig færre mennesker dør som

Læs mere

Formand for Europa Kommissionen

Formand for Europa Kommissionen Formand for Europa Kommissionen Europa-Parlamentet Hr. formand, Ærede medlemmer, Det er en glæde at komme her igen for at tale til Dem i en uge, der er fyldt med begivenheder og løfter for vor Europæiske

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere

Jakob Lauring. Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Ledelse af kreativitet stiller nye krav til ledere Oversigt Præsentation Innovation i komplekse organisationer Ledelsesformer Præsentation Jakob Lauring, Professor, Forskningsleder Tidligere projekter

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 16 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Kommissionen indfører ny procedure til beskyttelse

Læs mere

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan

Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Situations og trusselsvurdering for de danske enheder til sikkerhedsstyrken ISAF i Afghanistan Frem mod præsidentvalget i 2014 er det meget sandsynligt, at de indenrigspolitiske spændinger i Afghanistan

Læs mere

En friere og rigere verden

En friere og rigere verden En friere og rigere verden Liberal Alliances udenrigspolitik Frihedsrettighederne Den liberale tilgang til udenrigspolitik Liberal Alliances tilgang til udenrigspolitikken er pragmatisk og løsningsorienteret.

Læs mere

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK

Standard Eurobarometer 78. MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Standard Eurobarometer 78 MENINGSMÅLING I EU Efterår 2012 NATIONAL RAPPORT DANMARK Undersøgelsen er blevet bestilt og koordineret af den Europa Kommissionen, Generaldirektoratet for Kommunikation. Denne

Læs mere

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden

Flyvevåbnets kampfly. - nu og i fremtiden Flyvevåbnets kampfly - nu og i fremtiden Danmark skal have nyt kampfly for: fortsat at kunne udfylde rollen som luftens politi over Danmark og imødegå evt. terrortrusler. fortsat at råde over et højteknologisk

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013

OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE. Roskilde bibliotekerne 2013 OM AT LYKKES MED FORANDRINGSLEDELSE Roskilde bibliotekerne 2013 1 FORSTÅ FORANDRINGSBEHOVET Det nye i opgaven? For mig som leder? krav til ledelse? Kulturen? For medarbejderne Arbejdsmetoderne? Kompetencer?

Læs mere

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010

Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Rapport om FrikirkeNets indsamling til Haiti 2010 Den 12. januar 2010 blev Haiti ramt af et voldsomt jordskælv med enorme ødelæggelser til følge. I løbet af få uger efter katastrofen besluttede FrikirkeNets

Læs mere

1. maj tale Bornholm

1. maj tale Bornholm 1. maj tale Bornholm Først vil jeg sige mange tak for invitationen. Det har en helt bestemt betydning for mig, at tale på netop denne dag. Det vil jeg komme nærmere ind på senere. For år tilbage var det

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Landepolitikpapir for Somalia

Landepolitikpapir for Somalia Det Udenrigspolitiske Nævn, Udenrigsudvalget 2013-14 UPN Alm.del Bilag 229, URU Alm.del Bilag 207 Offentligt Landepolitikpapir for Somalia Formålet vil være at få jeres bemærkninger og indspil til vores

Læs mere

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND

MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND MOTIVATION MOTOR ELLER MODVIND Er du motiveret, er du næsten helt sikker på succes. Motivationen er drivkraften, der giver dig energi og fører dig i mål. Mangler du den, slæber det hele sig afsted, trækker

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Samråd ERU om etiske investeringer

Samråd ERU om etiske investeringer Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Bilag 139 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 25. marts 2008 Eksp.nr. 528419 /uhm-dep Samråd ERU om etiske investeringer Spørgsmål Vil ministeren tage initiativ

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2007 2822 - økofin Bilag 2 Offentligt 28. september 2007 Supplerende samlenotat vedr. rådsmødet (ECOFIN) den 9. oktober 2007 Dagsordenspunkt 8b: Finansiel stabilitet i EU (Kriseberedskab)

Læs mere

Radikale tanker om Europa

Radikale tanker om Europa Radikale tanker om Europa i pausen EFTER ET HALVT ÅRHUNDREDE med fredsprojektet skal Europa seriøst overveje, hvad dets projekt egentlig er. EU s fredsprojekt lever stadig i bedste velgående - bedst illustreret

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010

Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Forsvarsministerens tale på Harvard University, Belfers Center, den 3. november 2010 Talen følger efter et kort oplæg fra USA's tidligere ambassadør til NATO Professor Nicolas Burns og er en del af universitetets

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017

INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 INTERNATIONAL STRATEGI 2015-2017 SVÆRE VALG REELLE FREMSKRIDT PÅ MENNESKERETTIGHEDSOMRÅDET Vi har til opgave at beskytte og fremme menneskerettigheder nationalt og internationalt. I mere end 20 år har

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk

Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Krigskommissionen er rigtig men tester regeringen demokratisk Af Lektor, ph.d., Anders Henriksen Det Juridiske Fakultet ved Københavns Universitet Regeringens beslutning om at nedsætte en undersøgelseskommission,

Læs mere

Workshop: EU og EU s rolle i verden

Workshop: EU og EU s rolle i verden Institut for Statskundskab Workshop: EU og EU s rolle i verden Anders Wivel, ph.d. Lektor, studieleder Institut for Statskundskab Københavns Universitet Dias 1 Anders Wivel Forsker i international politik,

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

Pressehåndtering i fødevarebranchen

Pressehåndtering i fødevarebranchen Pressehåndtering i fødevarebranchen Rapport udarbejdet af PR- og kommunikationsbureauet ApS ApS er et aarhusiansk PR- og kommunikationsbureau, 1. INDLEDNING... 2 2. TENDENSER... 3 3. ANBEFALINGER... 4

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Energikrisen dengang og nu

Energikrisen dengang og nu Energikrisen dengang og nu Sammenlign olienkrisen i 1973 med årsagerne til stigningen på olie i 2011. Baggrund I 1973 førte en krise mellem Israel på den ene side og Egypten og Syrien på den anden side

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier.

Arbejderen har mødt Ignacio Ramonet ved et foredrag i Malmö om kultur og medier. Arbejderen, udsender temaudgave for sandheden om de fem Sammen med hundredevis af aktivister og internationale personligheder har Ignacio Ramonet manden bag ATTAC og Verdens Sociale Forum netop deltaget

Læs mere

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER

FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Udgivet på Ræson ( http://raeson.dk/ ) Hjem > Flyt fokus: Demokratiske valg løser ikke Afrikas problemer FLYT FOKUS: DEMOKRATISKE VALG LØSER IKKE AFRIKAS PROBLEMER Der er for meget fokus på kritisable

Læs mere

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management

Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed. Lektor Anders Buch, DTU-Management Kinesiske ingeniører trussel eller mulighed Lektor Anders Buch, DTU-Management Punkter 1. Kinesisk kultur og tradition 2. Det kinesiske uddannelsessystem 3. Ingeniøruddannelserne og ingeniørerne i Kina

Læs mere

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L

POWER-DESIGN. Hjælp! vi har kræft. Om det kræftsyge samfund. Birgit Lynge B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L POWER-DESIGN Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Birgit Lynge 2012 B Y G A D E N 23 F E J R U P - H E L G E N Æ S D K 8 4 2 0 K N E B E L Hjælp! vi har kræft Om det kræftsyge samfund Jeg flyver

Læs mere

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service

SÅDAN. Undgå korruption. En guide for virksomheder. DI service SÅDAN Undgå korruption DI service En guide for virksomheder Undgå Korruption en guide for virksomheder August 2006 Udgivet af Dansk Industri Redaktion: Ole Lund Hansen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN 87-7353-604-0

Læs mere

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg!

tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! tale 8. aug. 2015 / Rådhuspladsen Af Annette Mørk Vi drukner i sorg! I går døde tre kurdiske unge mænd - teenagere! Den ene af dem hed Kamuran Bilin. Dræbt af det tyrkiske politi, som med militære kampvogne

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Statens brug af konsulenter

Statens brug af konsulenter Statens brug af konsulenter Statens indkøb af konsulentydelser er faldet fra 2008 og frem til 2012 med 738 mio. kr. fra 4,5 mio. kr. til 3,7 mio. kr. Statens indkøb har været faldende år for år dog lige

Læs mere

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management

Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne. Birgitte Hoffmann DTU Management Innovativ klimatilpasning i samarbejde med borgerne Birgitte Hoffmann DTU Management De gode spørgsmål Hvorfor inddrage borgerne i håndteringen af regnvand? Hvilke forskellige roller kan borgerne spille?

Læs mere

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat

Christian Lundgren www.kromannreumert.com/insights. Partner. Jakob Hans Johansen Advokat Christian Lundgren Advokat TRANSATLANTISK HANDEL NY AFTALE PÅ VEJ Forhandlingerne om den transatlantiske frihandelsaftale mellem EU og USA går nu ind i en afgørende og mere konkret fase. Processen er præget

Læs mere

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010

Vi bakker Helle op. Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk. August 2010 August 2010 Vi bakker Helle op Ny hjemmeside: www.socialdemokraterne-holstebro.dk Følg vore lokale politiker, se næste arrangement. Besøg vores nye hjemmeside. Kære Socialdemokrat. Efter et flot forår,

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr.

Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Nr. Hvordan ser Danida civilsamfundsorganisationernes fremtidige rolle og hvad de skal kunne? Nr. Civilsamfundsaktørernes råderum Vigtigt at sikre råderum for civilsamfundet både invited space og claimed

Læs mere

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011

En debat om dansk udenrigspolitik. 1. april 2011 1. april 2011 Danmark har en lang tradition for at bruge design til at skabe nye innovative muligheder og løsninger. Det er samtidig et af nøgleområderne for fremtidens vækst i Danmark. Derfor har Radikale

Læs mere

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter

Interviewspørgsmål til de enkelte facetter Reflector Big Five Personality 2.1 Interviewspørgsmål til de enkelte facetter N1 Følsomhed -Hvilke situationer får dig til at føle dig bekymret eller urolig? -Hvordan ved du, at du er bekymret? Hvilke

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser

Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Medierne overser ikke-akademiske uddannelser Erhvervsuddannelser, som eksempelvis murer, fotograf eller sosu-assistent, får hverken den opmærksomhed eller de midler de fortjener. Næsten halvdelen af en

Læs mere

Hvad ved vi om HC i Kina?

Hvad ved vi om HC i Kina? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Kinesisk Huntingtons Chorea-netværk lanceret Kinesisk HC-netværk er blevet lanceret. En god nyhed

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava

Island ligger i et område med aktive vulkaner og jordskælv. Der er varme kilder og store områder dækket af lava Geografi Island Island er et lille ørige, der ligger i den nordlige del af Atlanterhavet. Skal du rejse fra Danmark til Island er det hurtigst at flyve. Men skibstransport er vigtig, når der skal transporteres

Læs mere

Sociale medier b2b. nye veje til salg

Sociale medier b2b. nye veje til salg Sociale medier b2b nye veje til salg 1 FORORD VELKOMMEN TIL ANALYSEN De sociale medier får stigende betydning for vores kommunikation og deling af viden. Det smitter af på erhvervslivet og skaber nye forretningsmuligheder.

Læs mere

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet

Oplæg årsmøde PBR. Indledning og motivation for årsmødet Oplæg årsmøde PBR Indledning og motivation for årsmødet Pensionsformuen er stor omkring 1,5 gange BNP - og den vokser. o De beslutninger vi træffer er vigtige o Både for samfundsudviklingen og for den

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende supplerende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 (Draft) Side 1 af 9 Så ligger udkastet klar til den kommende version af ISO 9001. Der er sket en række strukturelle ændringer i form af standardens opbygning ligesom kravene er blevet yderligere

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kinas Pluto hvad skete/sker der?

Kinas Pluto hvad skete/sker der? Kinas Pluto hvad skete/sker der? Af Karl Aage Jensen Astrologihuset Astrologimagasinet Horoskopet har flere gange skrevet om Kina, der er grundlagt den 1. oktober 1949 kl. 15.00 i Beijing. Alle forløb,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere