Fem minutter i tolv. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar Flemming Balvig & Lars Holmberg

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fem minutter i tolv. Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar Flemming Balvig & Lars Holmberg"

Transkript

1 Fem minutter i tolv Om forholdet mellem politi og befolkning umiddelbart før politikredsreformen 1. januar 2007 Af Flemming Balvig & Lars Holmberg Januar 2008 Københavns Universitet / Rigspolitiet

2 Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Undersøgelser 4 2. Problemerne derude 6 3. Befolkningens tryghed og ressourcer Politiets synlighed og tilgængelighed Tilfredshed med politiet Sammenfatning og konklusion 45 Bilag A. Det anvendte spørgeskema 47 Bilag B. Bortfaldsopgørelse m.v. undersøgelsen december

3 Forord Ganske få timer før dronningens nytårstale den 31. december 2006 blev en række borgere forstyrret i deres nytårsforberedelser, idet de blev ringet op af en interviewer fra Socialforskningsinstituttet, der gerne ville stille dem en række spørgsmål om politiet. Da rådhusuret markerede, at nu var det år 2008, kunne Socialforskningsinstituttet tælle op, at i alt borgere var blevet telefoninterviewet i løbet af december måned. Disse udgjorde 54 pct. af de borgere, man oprindelig havde udvalgt til undersøgelsen. For at sikre repræsentativitet var udvælgelsen blevet foretaget som et statistisk tilfældigt udsnit af cpr-registeret vedrørende befolkningen på 18 år og derover. Specificeret opgørelse over bortfald i undersøgelsen findes i bilag B. Formålet med undersøgelsen, der er initieret og finansieret af Rigspolitiet, har været at bidrage til en evaluering af den omfattende reform af det danske politi, der trådte i kraft 1. januar En vurdering af, hvorvidt politiet i og med denne reform bliver bedre i stand til at løse de kriminalitets- og ordensmæssige problemer mv., befolkningen udsættes for og oplever, er ikke den eneste målestok en sådan reform kan og bør vurderes efter, men selv sagt en af de vigtigste. Den undersøgelse, der blev foretaget i december 2006, er at betragte som en streg i sandet. Den giver os et billede af situationen ved startlinien. Det er planen, at undersøgelsen skal gentages i 2008 og i Her vil det vise sig, hvordan løbet har udviklet sig, og hvordan og i hvilket omfang, man er kommet i mål. 3

4 1. Undersøgelser Udover at interessere sig for selve situationen ved startlinien og beskrive denne Hvor mange har hvor stor tilfredshed med politiets arbejde? Hvor synlige er politiet for hvor mange? Hvor tilgængelige er politiet? Osv. osv. er det også væsentligt at søge at vurdere de trends, der synes at være i gang: Er der i perioden op til reformen tendenser til, at tilliden til politiet falder? Øges de ordensmæssige belastninger i befolkningens boligområder? Opleves politiet som mere og mere utilgængelige? Når vi under reformen siden hen kan registrere en udvikling i en eller anden retning på et eller andet område, er det vigtigt at vide, om der her er tale om en udvikling, som allerede var i gang forinden og om den nu blot er fortsat, eller om den faktisk er blevet formindsket eller forstærket. Skema 1.1. Oversigt over de gennemførte befolkningsundersøgelser, År for undersøgelse Måned for un- November- November- Februar- December dersøgelse December December Marts Udvalgsgrundlag Tilfældig og -metode Tilfældig generering af telefonnumre udvælgelse fra Undersøgelse foretaget af Interviewmetode Basisudvalgets afgrænsning Basisudvalgets størrelse Antal interviewede Svarprocent ACNielsen AIM A/S Telefoninterviews Befolkningen 18 år og derover cpr-register Socialforskningsinstituttet % 55% 52% 54% Nærværende rapport indeholder derfor såvel en beskrivelse af situationen i december 2006 som et bud på de udviklingstendenser, der har gjort sig gældende i årene frem til dette tidspunkt (fra 1998). Der gøres her brug af tre undersøgelser foretaget i henholdsvis 1998, 2000 og Disse undersøgelser gennemførtes til brug for en evaluering af et nærpolitiforsøg i Helsingør politikreds. 1 1 Se nærmere herom i Flemming Balvig & Lars Holmberg: Politi & Tryghed. Forsøg med nærpoliti i Danmark. Jurist- & Økonomforbundets Forlag, København

5 En oversigt over de således i alt 4 befolkningsundersøgelser vedrørende forholdet mellem politiet og befolkningen foretaget i perioden fra 1998 til 2006 fremgår af skema 1.1. Alle undersøgelser vedrører befolkningen på 18 år og derover. Interviewene er i alle tilfælde foretaget telefonisk, og der er anvendt samme grundlæggende spørgeskema. Det spørgeskema, der blev anvendt i 2006, er gengivet i bilag A. Der skal her indledningsvis tages to forbehold: For det første gælder, at der i de fire undersøgelser er tale om et begrænset antal respondenter. Det er derfor forbundet med en vis usikkerhed at vurdere, om de rapporterede udviklingstendenser (særligt, når udsvingene er af mindre størrelse) kan siges at være repræsentative, eller om de i stedet grunder i statistiske tilfældigheder. En nærmere vurdering heraf (f.eks. i form af signifikansberegninger) er ikke foretaget i den foreliggende rapport, som først og fremmest skal betragtes som et øjebliksbillede lige før startskuddet på reformen. For det andet gælder, at undersøgelsen i 2006 blev gennemført helt frem til 31/12, hvilket kan have betydning for besvarelserne af visse spørgsmål. Sidste del af december udmærker sig jo ved, at befolkningens adfærdsmønster er noget anderledes end sædvanligt. De næste undersøgelser (i 2008 og 2010) vil blive gennemført på samme tidspunkt som den foreliggende, og det vil derfor blive mindre problematisk at vurdere eventuelle udviklingstendenser til den tid. 5

6 2. Problemerne derude Den foreliggende undersøgelse giver et øjebliksbillede af, hvordan borgerne i Danmark oplevede situationen i deres lokalområde i december Det er tilstanden dér, hvor borgerne bor, det drejer sig om, ikke deres oplevelser af deres arbejdslokalitet eller deres syn på problemer i f.eks. nattelivet. At opleve sig tryg i sit lokal- og boligområde er formentlig (endnu) vigtigere for de fleste mennesker end tryghed i andre situationer og lokaliteter. De adspurgte er blevet præsenteret for en række konkrete eksempler på adfærd, der kan udgøre et lokalt problem og bedt om at vurdere, om det er tilfældet i deres lokalområde. Besvarelserne fremgår af tabel 2.1. Tabel 2.1. Nu vil jeg læse nogle situationer op, der muligvis kan forekomme i Deres lokalområde. Jeg vil gerne bede Dem angive på en skala fra 1 til 5, hvorvidt De mener, at disse forhold udgør et problem. 1 svarer til, at De ikke synes, det er et problem overhovedet, og 5 at De synes, det er et stort problem. (Svarfordeling i procent) Aggressiv bilkørsel og biltrafik Cykelkørsel uden lys på fortove el.lign. Støjgener fra naboerne Støjgener i øvrigt Hunde Graffiti Hærværk Hjemløse Vold og/eller truende adfærd Røverier Ved ikke 1. Ikke et problem overhovedet Et stort problem I ALT 0,7 31,2 22,6 25,8 11,6 8,1 100,0 2,3 47,2 23,4 15,1 7,3 4,7 100,0 1,1 81,0 11,9 3,8 2,1 0,9 99,8 1,5 66,1 17,8 10,6 4,0 1,3 100,3 0,3 69,7 15,8 7, ,0 99,9 0,4 81,9 9,8 5,0 2,1 0,8 100,0 1,1 61,4 19,8 12,6 3,5 1,6 100,0 1,3 88,2 6,7 2,0 1,2 0,6 100,0 0,7 74,3 13,0 8,4 2,2 1,3 99,9 2,7 67,5 17,5 8,4 2,7 1,0 99,8 6

7 Tilråb når man færdes på gaden Alkoholikere eller narkomaner på gaden Indbrudstyverier Andre former for tyverier end indbrudstyverier Affald og snavs på gaden Ungdomsbander Scooter- /knallertkørsel Rulleskøjter/ skateboards Ved ikke 1. Ikke et problem overhovedet Et stort problem I ALT 0,5 87,5 7,4 3,3 0,8 0,5 100,0 0,5 71,0 17,5 7,5 2,0 1,4 99,9 1,9 38,0 29,9 20,1 7,4 2,7 100,0 3,1 59,7 22,0 10,8 3,3 1,1 100,1 0,4 73,2 13,8 7,3 3,6 1,8 100,0 3,8 71,2 12,8 8,1 2,8 1,3 100,0 0,9 52,4 22,9 15,1 6,1 2,6 100,0 0,9 88, ,7 0,1 0,1 99,9 Det fremgår af tabel 2.1, at problematisk trafikadfærd er det, flest borgere oplever som et problem i lokalområdet. Hver femte adspurgte mener, at aggressiv biltrafik udgør et stort eller temmelig stort problem, og næsten hver ottende finder, at cykelkørsel på fortove mm. er tilsvarende problematisk. På tredjepladsen kommer indbrudstyverier, som opleves som et stort eller temmelig stort problem af hver tiende borger, tæt fulgt at scooter/knallertkørsel. Også i tidligere undersøgelser har problemer med aggressiv biltrafik været blandt topscorerne, som det fremgår af tabel

8 Tabel 2.2. Pct. der mener, at forskellige situationer/forhold udgør et stort eller temmelig stort (svarmulighed 4 eller 5) i deres lokalområde, Aggressiv bilkørsel og 17,3 20,7 18,9 19,7 biltrafik Cykelkørsel uden lys på fortove 17,1 17,1 11,3 12,0 el.lign Støjgener fra naboerne 4,8 6,7 5,8 3,0 Støjgener i øvrigt 6,9 10,3 8,0 5,3 Hunde 11,1 11,3 10,3 6,7 Graffiti Hærværk Hjemløse Vold og/eller truende adfærd Røverier Tilråb når man færdes på gaden Alkoholikere eller narkomaner på gaden Indbrudstyverier Andre former for tyverier end indbrudstyverier Affald og snavs på gaden Ungdomsbander 8,7 13,3 7,3 2,9 12,0 12,4 9,8 5,1 2,9 4,0 3,2 1,8 5,0 9,0 5,9 3,5 7,1 10,4 8,3 3,7 2,0 3,3 3,2 1,3 8,5 9,5 7,1 3,4 18,1 22,3 18,7 10,1 9,3 13,1 10,1 4,5 6,0 7,3 6,2 5,4 8,4 11,0 7,7 4,1 8

9 Scooter- /knallertkørsel Rulleskøjter/ skateboards ,0 10,6 10,6 8,7 4,2 4,2 2,2 0,2 Andelen af borgere, der oplever aggressiv biltrafik som et stort eller temmelig stort problem har været stort set konstant i perioden , mens der for stort set alle de øvrige problemer, borgerne er blevet spurgt om, synes at være tale om en aftagende trend: Færre af de adspurgte oplever de nævnte problemer som store eller temmelig store i 2006 sammenlignet med Ud af de mulige 18 problemer, som de interviewede skulle forholde sig til, var det gennemsnitlige antal, som der blev peget på som værende store eller temmelig store problemer i lokalområdet (dvs. svar 5 eller 4 ), i ,6, i ,0, i ,6 og i ,0. Den procentvise andel af borgere, der gav udtryk for, at der var fire eller flere store eller temmelig store problemer i deres lokalområde var i pct., i pct., i pct. og i pct. Som det fremgår af figur 2.1 nedenfor, modsvares denne udvikling af en stigning i andelen af borgere, der slet ikke mener, at der er nogen store eller temmelig store problemer i deres lokalområde. Hvor dette i perioden fra 1998 til 2002 var pct. af befolkningen, var det i 2006 et klart flertal (58 pct.).det er en vigtig konstatering, at de fleste mennesker i tiden op til politireformen borde og færdedes i lokalområder, hvor de havde en oplevelse af, at der ikke var nogen særlige problemer overhovedet. Figur 2.1. Pct. der ikke synes, at der er nogen store eller temmelig store problemer i deres lokalområde overhovedet ,6 44,9 46,9 40,

10 Borgerne er tillige blevet bedt om at udpege det problem, de oplever som det største i deres lokalområde uanset om de så anser dette problem som specielt stort eller ej. Også her er den aggressive biltrafik klart det hyppigst udpegede problem i 2006, ligesom dette problem udpeges af væsentlig flere i 2006 end i 1998, se tabel 2.3. Tabel 2.3. Pct. der peger på et bestemt problem som det største i deres lokalområde, Aggressiv bilkørsel og 15,8 17,2 17,2 23,2 biltrafik Cykelkørsel uden lys på fortove 6,8 4,5 2,8 3,6 el.lign. Støjgener fra naboerne 2,4 1,7 2,2 1,6 Støjgener i øvrigt 2,9 2,0 3,9 3,5 Hunde 4,2 3,1 3,5 3,3 Graffiti Hærværk Hjemløse Vold og/eller truende adfærd Røverier Tilråb når man færdes på gaden Alkoholikere eller narkomaner på gaden Indbrudstyverier Andre former for tyverier end indbrudstyverier 1,6 2,2 1,0 0,3 3,1 2,3 2,4 2,3 0,2 0,1 0,3 0,4 2,8 2,5 2,5 2,4 1,1 0,9 0,9 2,5 0,1 1,0-0,6 4,5 3,0 3,9 3,0 16,5 17,5 15,5 15,1 1,9 1,8 2,5 1,4 10

11 Affald og snavs på 1,9 2,1 1,9 2,2 gaden Ungdomsbander 3,8 6,9 5,0 3,6 Scooter- /knallert- 2,6 3,3 2,5 6,3 kørsel Rulleskøjter/ skateboards 0,9 0,5 0,4 0,4 INGEN AF DE 25,7 24,9 28,3 21,0 NÆVNTE VED IKKE 1,4 2,6 3,3 3,1 I ALT 100,2 100,1 100,0 99,8 Det fremgår endvidere af tabel 2.3, at der ikke er sket nogen udvikling i andelen af borgere, der oplever indbrudstyveri som det mest alvorlige problem i lokalområdet. Udviklingen i andelen af borgere, der oplever de øvrige problemområder som værende de mest alvorlige, viser heller ikke nogen entydig trend, men er domineret af begrænsede udsving. I tabel 2.4 vises udviklingen i andelen af borgere, der selv har oplevet sig udsat for kriminalitet såvel i som uden for deres lokalområde. Med forbehold for, at antallet af adspurgte i de respektive år er begrænset, er andelen af befolkningen, som oplever sig udsat for tyveri, hærværk, vold og/eller trusler, faldet i perioden , se tabel 2.4. Dette svarer overens med den generelle udvikling, der ses i større tilsvarende offerundersøgelse gennemført i Danmark i samme periode. 2 2 Jf. diverse rapporter herom publiceret af Justitsministereiet og Det Kriminalpræventive Råd (ved Flemming Balvig og Britta Kyvsgaard). Rapporterne kan ses og dowmloades fra hjemmesiderne og 11

12 Tabel 2.4. Pct. der har oplevet sig udsat for forskellige former for kriminalitet i det seneste år forud for interviewet, Udsat for tyveri 14,2 16,5 16,8 13,3 Udsat for hærværk 8,2 7,1 7,2 5,9 Udsat for vold 2,0 3,3 2,3 1,3 Udsat for trusler 4,9 5,4 4,9 3,0 Udsat for tyveri, hærværk 20,3 22,5 21,7 17,8 og/eller vold Udsat for tyveri, hærværk, vold og/eller trusler 22,8 25,7 23,7 19,6 Udviklingen er afbildet grafisk i figur 2.2. Figur 2.2. Pct. der har været udsat for tyveri, hærværk, vold og/eller trusler inden for de seneste 12 måneder forud for interviewtidspunktet ,7 22,8 23,7 19, Den faktiske udvikling i befolkningens udsathed modsvares ikke af de adspurgtes opfattelse af kriminalitetsudviklingen, jf. tabel

13 Tabel 2.5. Er kriminaliteten, så vidt De kan fornemme, steget eller faldet i Deres lokalområde inden for de sidste 12 måneder? Er kriminaliteten (Procentfordeling af svar) Steget meget 2,1 Steget noget 18,6 Hverken steget eller faldet 52,0 Faldet noget 11,5 Faldet meget 1,0 Ved ikke 14,7 I alt 99,9 Som det ses af tabel 2.5, mener hver femte af de adspurgte, at kriminaliteten er steget i lokalområdet, mens kun lidt mere end hver tiende mener, den er faldet (her skal dog tages forbehold for, at der er spurgt til udviklingen de seneste 12 måneder, mens det i figur 2 kun er muligt at vurdere udviklingen fra ). Som vist i figur 2.3, er andelen af borgere, der mener, kriminaliteten har været faldende, svinget en del i perioden , og der synes ikke at være nogen klar tendens. Figur 2.3. Pct. der mener, at kriminaliteten i deres lokalområde har været faldende de seneste 12 måneder, , ,2 12, Borgernes oplevelse af kriminaliteten i deres eget lokalområde sammenlignet med den øvrige politikreds fremgår af tabel

14 Tabel 2.6. Er kriminaliteten i Deres lokalområde, så vidt De kan fornemme, større eller mindre i forhold til den øvrige del af politikredsen? Er kriminaliteten (Procentfordeling af svar) Meget større 0,8 Noget større 8,1 Hverken større eller mindre 29,0 Noget mindre 42,3 Meget mindre 7,6 Ved ikke 12,1 I alt 99,9 Halvdelen af de adspurgte mener, at kriminaliteten i deres lokalområde er mindre end andre steder i politikredsen, mens mindre end hver tiende oplever den som større. På trods af, at der er flere borgere, der oplever stigende kriminalitet end faldende kriminalitet i lokalområdet, er hver anden altså alligevel af den opfattelse, at de trods alt bor i et område, hvor kriminaliteten er forholdsvis lav. På dette område er der, som det fremgår af figur 2.4, ikke sket noget udvikling i perioden Figur 2.4. Pct. der mener, at kriminaliteten i det lokalområde, hvor de bor, er mindre end i den øvrige del af politikredsen, ,4 49,9 46,

15 Sammenfattende viser undersøgelsen fra 2006 om befolkningens oplevelse af problemer i deres lokalområde at aggressiv biltrafik og andre trafikale problemer er det, flest oplever som de væsentligste problemer, tæt fulgt af indbrud, at der i perioden for de fleste problemtypers vedkommende er sket et fald i andelen af borgere, der oplever disse som store eller temmelig store problemer i deres lokalområde, at færre borgere i 2006 har oplevet sig udsat for kriminalitet, sammenlignet med tidligere undersøgelser, at der er flere borgere, der fornemmer, at kriminaliteten i lokalområdet er stigende end der er borgere, der fornemmer, at den er faldende, at langt hovedparten af borgerne oplever kriminaliteten i deres lokalområde som værende på niveau med eller lavere end kriminaliteten i resten af politikredsen, at den halvdel af de adspurgte, der oplever den lokale kriminalitet som værende lavere end i resten af politikredsen, har været konstant siden

16 3. Befolkningens tryghed og ressourcer I dette kapitel fokuseres på to forhold For det første på borgernes oplevelse af tryghed eller mangel på samme, både i og uden for lokalområdet. For det andet fokuseres på borgernes ressourcer dels de personlige, dels de ressourcer, de mener at have i deres lokalområde. I hvilket omfang oplever de adspurgte, at de bor i områder, hvor de kan trække på andres kræfter, og hvor de kan lade andre trække på deres egne? Har omfanget af lokalt samarbejde og fællesskab udviklet sig siden 1998 og i hvilken retning? Det er af stor interesse at vide, hvilke potentielle og faktiske ressourcer folk har i deres daglig til at håndtere de problemer, man oplever og ser omkring sig. Tabel 3.1. Hvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, dvs. blive overfaldet, udsat for tyveri, hærværk el.lign. noget, De tænker på? (Procentfordeling af svar) Næsten hele tiden 3,6 Ofte 14,2 Af og til 22,1 Sjældent 45,6 Aldrig 14,5 Ved ikke - I alt 100,0 I december 2006 var det, som det ses af tabel 3.1, lidt under en femtedel af de adspurgte, der ofte eller næsten hele tiden tænkte på risikoen for at blive kriminalitetsoffer, mens to tredjedele sjældent eller aldrig tænkte på denne risiko. Dermed er andelen, der ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen, højere end den har været i de tidligere undersøgelser (jf. figur 3.1). Udover stikprøveusikkerheden kan dette resultat dog være påvirket af, at undersøgelsen i 2006 er gennemført helt frem til slutningen af december, hvor risikoen for indbrud i juletiden er stærkt eksponeret i medierne. 16

17 Figur 3.1. Pct. der ofte eller næsten hele tiden bekymrer sig om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet ,8 11,7 12,9 10, Tæt ved to ud af tre 63 pct. oplever, at deres bekymringsgrad svarer til, hvordan andre har det i det lokalområde, hvor de bor. 6 pct. oplever sig som mere bekymrede for at blive udsat for kriminalitet end andre i lokalområdet, mens næsten hver fjerde 24 pct. oplever sig som mindre bekymrede. Tendensen går altså i retning af, at man oplever de mennesker, man bor i blandt, som noget mere bekymrede, end man selv er. Denne tendens er endnu kraftigere, når den enkelte borger ser på sig selv i forhold til folk i Danmark i almindelighed. Her er det 57 pct. men dog altså stadig de fleste der ser deres bekymringsniveau for kriminaliteten som liggende på linie med befolkningen i almindelighed, mens næsten hver tredje, 31 pct., oplever sig selv som mindre bekymrede. 6 pct. oplever sig som værende mere bekymret. Den generelle utryghed er i undersøgelserne siden 1998 målt ud fra mere specifikke spørgsmål om, hvordan folk befinder sig udendørs i dagslys og i mørke. Det er, som det ses af tabel 3.2, kun få af de adspurgte, der føler sig utrygge i dagslys i deres lokalområde. 17

18 Tabel 3.2. Føler De Dem nu og da utryg ved at færdes alene ude i dagslys i Deres lokalområde? (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 1,2 Ja, af og til 1,1 Ja, sjældent 8,6 Nej, aldrig 88,5 Ved ikke 0,5 I alt 99,9 Uden for lokalområdet stiger andelen, der føler sig utrygge i dagslys, men stadig er de trygge langt i overtal, tre ud af fire er aldrig utrygge (tabel 3.3). Tabel 3.3. Føler De Dem nu og da utryg, når De færdes ude i dagslys uden for Deres lokalområde? ( Uden for lokalområdet er stadig inden for kommunen) (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 2,4 Ja, af og til 4,4 Ja, sjældent 14,3 Nej, aldrig 77,4 Ved ikke 1,5 I alt 100,0 Når mørket falder på, stiger andelen, der mindst af og til føler sig utrygge, til gengæld markant, både i lokalområdet (tabel 3.4) og endnu mere uden for lokalområdet (tabel 3.5). Tabel 3.4. Føler De Dem nu og da utryg ved at færdes alene ude i Deres lokalområde, når det er mørkt? (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 7,8 Ja, af og til 13,5 Ja, sjældent 19,7 Nej, aldrig 57,8 Ved ikke 1,1 I alt 99,9 18

19 Tabel 3.5. Føler De Dem nu og da utryg, når De færdes ude i mørke uden for Deres lokalområde? ( Uden for lokalområdet er stadig inden for kommunen) (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 14,8 Ja, af og til 23,8 Ja, sjældent 24,6 Nej, aldrig 34,3 Ved ikke 2,5 I alt 100,0 Som det ses i tabel 3.5, føler kun omkring en tredjedel af de adspurgte sig aldrig utrygge i mørke uden for lokalområdet, mens det i alle andre situationer er mere end halvdelen, som aldrig er utrygge. Hvad kriminalitet angår, er det indbrud, borgerne er mest nervøse for at blive udsat for. Som det fremgår af tabel 3.6, er næsten to tredjedele af de adspurgte ind imellem (eller oftere) nervøse for indbrud i boligen. Tabel 3.6. Er De ofte nervøs for, at Deres bolig skal blive udsat for indbrudstyveri? (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 10,7 Ja, af og til 20,9 Ja, sjældent 30,2 Nej, aldrig 37,2 Ved ikke 0,8 I alt 99,8 Blandt dem, som føler sig nervøse for indbrud, et det langt hovedparten, mere end fire ud af fem, der alene frygter indbrud, når de ikke er hjemme (tabel 3.7). 19

20 Tabel 3.7. Personer der er nervøse for, at deres bolig skal blive udsat for indbrudstyveri: Hvornår er De nervøs? Er det? (Procentfordeling af svar) Både når De er hjemme, og når De ikke er der 10,4 Kun når De er hjemme, selvom der er andre hjemme 0,5 Kun når De er alene hjemme 4,7 Kun når De er væk fra hjemmet 81,3 Ved ikke 3,1 I alt 100,0 Der er både i de tidligere undersøgelser og den foreliggende spurgt til folks opfattelse af deres egen situation i form af spørgsmål om fysisk og psykisk robusthed. Som det fremgår af tabel 3.8, er de robuste klart i overtal. Mere end otte ud af ti føler sig fysisk robuste, mens kun 2 pct. slet ikke føler sig fysisk robuste. Tabel 3.8. Hvor robust føler De Dem fysisk for tiden? (Procentfordeling af svar) Temmelig robust 44,1 Robust 40,3 Ikke særlig robust 12,8 Slet ikke robust 2,0 Ved ikke 0,6 Nægter at svare 0,1 I alt 99,9 20

21 Andelen af fysisk robuste har ikke ændret sig i perioden , som det ses i figur 3.2. Figur 3.2. Pct. der føler sig fysisk robuste, ,1 83, , Mentalt set føler mere end ni ud af ti sig robuste, mens mindre end 1 pct. slet ikke føler sig robuste (tabel 3.9). Tabel 3.9. Hvor robust føler De Dem mentalt for tiden? (Procentfordeling af svar) Temmelig robust 51,2 Robust 39,7 Ikke særlig robust 7,2 Slet ikke robust 0,7 Ved ikke 0,6 Nægter at svare 0,5 I alt 99,9 21

22 Heller ikke hvad den mentale robusthed angår, er der sket nogen udvikling siden 1998, se figur 3.3. Figur 7. Pct. der føler sig mentalt robuste, , ,6 90, Otte ud af ti karakterer selv deres personlighed som temmelig eller meget udadvendt (tabel 3.10). Tabel Hvordan vil De karakterisere Deres personlighed i almindelighed? (Procentfordeling af svar) Meget udadvendt 44,9 Temmelig udadvendt 35,7 Hverken udadvendt eller indadvendt 15,1 Temmelig indadvendt 3,0 Meget indadvendt 0,3 Ved ikke 0,6 Nægter at svare 0,1 I alt 99,9 På dette område synes der til gengæld, som det ses i figur 3.4, at være sket en udvikling i retning af, at flere af de adspurgte oplever sig som udadvendte: I 1998 var det kun syv ud af ti, som mente at have en udadvendt personlighed. 22

23 Figur 3.4. Pct. der synes, de har en udadvendt personlighed, ,6 75,1 71,9 72, Det er ligeledes en overvældende majoritet 86 pct. der ser optimistisk på tilværelsen (tabel 3.11). Tabel Vil De karakterisere Deres syn på tilværelsen som? (Procentfordeling af svar) Meget optimistisk 34,3 Optimistisk 51,5 Hverken optimistisk eller pessimistisk 10,7 Pessimistisk 2,3 Meget pessimistisk 0,1 Ved ikke 0,9 Nægter at svare 0,1 I alt 99,9 Også her synes udviklingen at gå i retning af, at flere i 2006 ser optimistisk på deres tilværelse, om end forskellen ikke er så stor: I 1998 var det 80 pct. af de adspurgte, der så optimistisk på tilværelsen (figur 3.5). 23

24 Figur 3.5. Pct. der har et optimistisk syn på tilværelsen ,8 82,1 82,5 79, Langt de fleste borgere har en oplevelse af at bo i et boligområde af god fysisk standard. Således var det i december 2006 kun 25 pct., der havde en oplevelse af at bo i et område, der i høj eller nogen grad kunne karakteriseres ved, at der findes mange huse i dårlig stand og det var kun 2 pct. der mente, at dette var tilfældet i høj grad. Og udviklingen synes de seneste år at være gået i den rigtige retning, for i 1998 var det 35 pct., der svarede i høj eller nogen grad (heraf 8 pct. i høj grad), i pct. (heraf 6 pct. i høj grad) og i pct. (heraf 6 pct. i høj grad). I december 2006 mente 22 pct. af borgerne, at de i høj eller nogen grad boede i et område, hvor der ligger meget affald eller snavs på gaden 6 pct. mente det i høj grad var tilfældet. Også dette var noget færre end i perioden fra 1998 til I december 2006 boede 93 pct. af den danske befolkning i et område, hvor de havde en oplevelse af, at beboerne i høj grad, eller i hvert fald i nogen grad, kendte hinanden. I 2002 var den tilsvarende andel 88 pct., i 2000 ligeledes 88 pct. og i pct. Bekendtskabet giver sig blandt andet udslag i, at lokalområdets beboere hjælper hinanden i hverdagen næsten to ud af tre angiver i 2006, at dette sker ofte eller af og til (tabel 3.12). 24

25 Tabel Hjælper De og Deres naboer hinanden med f.eks. havearbejde, småreparationer eller med at låne ting af hinanden f.eks. mad, værktøj? (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 36,7 Ja, af og til 28,6 Ja, sjældent 11,3 Nej 23,0 Ved ikke 0,4 I alt 100,0 Perioden er præget af en markant udvikling i naboers indbyrdes hjælpsomhed: i 1998 var det lige over halvdelen af borgerne, der havde kontakt til naboerne på denne måde, mens det i 2006 var to ud af tre (figur 3.6). Figur 3.6. Pct. der bor i et område, hvor naboerne af og til eller ofte hjælper hinanden, ,3 58,6 55,4 52, Stigningen i den uformelle kontakt i lokalområdet er sket parallelt med et fald i andelen af borgere, der deltager i den mere formaliserede nabohjælpsordning til forebyggelse af kriminalitet. I 2006 var det kun 16 pct. af de adspurgte, der deltog i denne ordning (tabel 3.13), mens det i 1998 var omkring 22 pct. (figur 3.7). 25

26 Tabel Er det lokalområde De bor i, med i den ordning der hedder Nabohjælp for at forebygge indbrud m.m.? (Procentfordeling af svar) Ja 16,0 Nej 68,3 Ved ikke hvad projekt Nabohjælp er 4,5 Ved ikke 11,2 I alt 100,0 Figur 3.7. Pct. der bor i et område, der er med i projekt Nabohjælp, , , Tre ud af fire borgere benytter til gengæld hinanden mere uformelt i forhold til forebyggelse af indbrud i boligen (tabel 3.14). Over halvdelen, 54 pct., har ofte en nabo eller en anden person fra lokalområdet til at holde øje med deres bolig, når de er væk i længere tid. Tabel Har De en nabo eller en anden person fra lokalområdet til at holde øje med Deres bolig, når De er væk i længere tid? (Procentfordeling af svar) Ja, ofte 54,1 Ja, af og til 20,2 Ja, sjældent 6,4 Er aldrig væk i længere tid 1,4 Nej 17,4 Ved ikke 0,4 I alt 99,9 26

27 Der er tale om en ganske markant stigning i andelen af borgere, der hjælper hinanden på denne måde. I 1998 var det således kun godt og vel hver tredje, 37 pct., der ofte fik andre til at holde opsyn med deres bolig under længere tids fravær fra denne, jf. figur 3.8. Figur 3.8. Procent der har en nabo eller en anden fra lokalområdet til at holde øje med bolig, når man er væk i længere tid, ,1 42,3 44,2 37, Lokalområderne synes også præget af lidt mere stabilitet end tidligere. Fire ud af fem er sikre på, at de ikke vil flytte det næste års tid (tabel 3.15), hvor det i 1998 var tre ud af fire (figur 3.9). Her, som i rapporten i øvrigt, skal man være opmærksom på, at antallet af adspurgte de enkelte år er begrænset, og at tallene derfor er behæftet med en vis usikkerhed. Tabel Regner De med at flytte inden for det næste års tid? (Procentfordeling af svar) Ja, helt sikkert 5,5 Ja, formentlig 5,1 Nej, formentlig ikke 8,4 Nej, helt sikkert ikke 79,7 Ved ikke 1,3 I alt 100,0 27

28 Figur 3.9. Pct. der helt sikkert ikke regner med at flytte inden for det næste års tid, ,7 77,2 77,1 74, Den udvikling i den uformelle kontakt i lokalområdet, som er afspejlet i de foregående tabeller og figurer, giver sig også udslag i de adspurgtes generelle tilfredshed med at bo, hvor de bor. 93 pct. angiver, at de er tilfredse eller meget tilfredse med deres lokalområde (tabel 3.16). Tabel Hvor tilfreds er De sådan alt i alt med at bo i Deres lokalområde? Er De (Procentfordeling af svar) Meget tilfreds 76,5 Tilfreds 16,7 Hverken tilfreds eller utilfreds 2,1 Utilfreds 0,8 Meget utilfreds 3,9 Ved ikke 0,1 I alt 100,1 Den generelle tilfredshed er øget siden 1998, hvor 67 pct. var meget tilfredse med at bo i lokalområdet. I 2006 er denne andel øget til 77 pct. (figur 3.10). 28

29 Figur Pct. der er meget tilfredse med at bo i deres lokalområde, ,5 71,7 66,9 64, Generelt set synes udviklingen i lokalområderne altså præget af, at den sociale kapital er øget gennem perioden: Flere tilfredse borgere med mere kontakt til andre. Sammenfattende kan det siges, at der muligvis er lidt flere borgere, der i 2006 ofte eller næsten hele tiden bekymrer sig for kriminalitet, end der var tidligere i perioden, at ni ud af ti aldrig føler sig utrygge i deres lokalområde i dagslys, mens det kun er tre ud af ti, der aldrig er utrygge uden for lokalområdet i mørke, at dem, der er bekymrede for indbrud, først og fremmest er det, når de ikke selv er hjemme, at otte ud af ti føler sig fysisk robuste, mens ni ud af ti føler sig psykisk robuste, og at disse andele ikke har udviklet sig siden 1998, at en større andel end tidligere otte ud af ti i 2006 mener, de har en udadvendt personlighed, og at en let voksende andel har et optimistisk syn på tilværelsen, at flere i 2006 end tidligere i perioden oplever at bo i et lokalområde af god fysisk standard, hvor folk i stigende grad hjælper hinanden både i forhold til hverdagen og med at forebygge indbrud. Den sociale kapital i lokalområderne synes således at være steget siden

30 4. Politiets synlighed og tilgængelighed Borgernes oplevelse af politiets synlighed og tilgængelighed var et centralt tema i den tidligere gennemførte evaluering af de danske nærpolitiforsøg. 3 Det viste sig her bl.a., at nærpolitiet i Helsingør var karakteriseret ved, at en faldende andel af de adspurgte mente at have set politiet patruljere, men også, at der ikke kunne konstateres nogen sammenhæng mellem borgernes tryghed på den ene side og deres oplevelse af politiets synlighed og tilgængelighed på den anden. I 2006 er det omkring en ud af tre, der har set politiet på bilpatrulje i lokalområdet inden for den sidste uge, mens kun hver tyvende har set politiet til fods, og endnu færre har set politiet på cykelpatrulje (tabel 4.1). Tabel 4.1. Hvor mange gange har De set politiet patruljere i Deres lokalområde inden for den sidste uge? (Svarfordeling i procent) Har set I ALT Ved ikke dem, Kan ikke men kan huske, Har ikke ikke En enkelt Flere om jeg set dem huske gang gange har set hvor dem mange gange i bil 0,3 69,1 2,4 1,9 10,5 15,8 100,0 til fods på cykel 0,1 93,0 1,9 0,4 1,6 2,9 99,9 0,1 96,4 2,0 0,1 0,6 0,7 99,9 Til trods for, at det altså kun er omkring hver tredje, der har set politiet på patrulje, mener to ud af tre, at politiet patruljerer i lokalområdet i det mindste af og til (tabel 4.2) 3 Flemming Balvig & Lars Holmberg: Politi & Tryghed. Forsøg med nærpoliti i Danmark. Jurist- & Økonomforbundets Forlag, København

31 Tabel 4.2. Har De indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellem patruljerer i Deres lokalområde? (Procentfordeling af svar) Ja 64,3 Nej 29,6 Ved ikke 6,1 I alt 100,0 Den faktiske andel af borgere, der har observeret politiet på lokal patrulje, er faldet stærkt i forhold til tidligere undersøgelser. Hvor det i 2002 var omkring halvdelen af de adspurgte, som havde set politiet i lokalområdet, var det i 2006 tre ud af ti, se figur 4.1. Figur 4.1. Pct. der har set politiet patruljere i bil, til fods og/eller på cykel i deres lokalområde den seneste uge forud for interviewet ,3 47,8 49,8 29, Om end lidt mindre markant har borgene i december 2006 også en generel oplevelse af, at politiet patruljerer mindre i deres lokalområde end tidligere, jf. figur 4.2. Hvor det tidligere var 70 pct. eller flere, der havde indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellem patruljerede i deres lokalområde, var denne andel i 2006 faldet til 64 pct. 31

32 Figur 4.2. Pct. der har indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellem patruljerer i deres lokalområde ,1 70,3 69,9 64, Omvendt er der, jf. tabel 4.3 og figur 4.3, sket en stigning i andelen af adspurgte, der mener, at der findes nær- eller lokalpoliti i deres lokalområde. Hvor det i 1998 var en ud af tre, der mente dette, er det i 2006 to ud af tre. Tabel 4.3. Findes der nærpoliti eller lokalpoliti i Deres lokalområde? (Procentfordeling af svar) Ja 64,7 Nej 30,8 Ved ikke 4,5 I alt 100,0 32

33 Figur 4.3. Pct. der mener, at der findes nærpoliti eller lokalpoliti i deres lokalområde ,7 41, , Det er de færreste af dem, som ellers har indtryk af, at politiet patruljerer i lokalområdet, og som måske også har en oplevelse af, at der findes nær- eller lokalpoliti, som har noget personligt kendskab til politipersonalet: Som det fremgår af tabel 4.4 har tre ud af fire et dårligt eller slet intet personligt kendskab til politifolkene i lokalområdet. Tabel 4.4. Svarpersoner, der har indtrykket af, at politiet jævnligt eller en gang imellem patruljerer i lokalområde: Hvor godt kender De politifolkene personligt, der patruljerer i Deres lokalområde? Kender De Dem? (Procentfordeling af svar) Meget godt 4,3 Godt 10,4 Hverken godt eller dårligt 8,5 Dårligt 6,0 Meget dårligt 27,7 Slet ikke 42,9 Ved ikke 0,2 I alt 100,0 33

34 En sammenligning med undersøgelserne fra de tidligere år viser, at der ikke er sket nogen udvikling i borgernes personlige kendskab til politifolk i lokalområdet. Der er også stillet en række spørgsmål om folks generelle opfattelse af politiet, se tabel 4.5. Tabel 4.5. Først vil jeg gerne høre Deres mening om nogle påstande om politiet i Deres lokalområde. Ved hvert udsagn bedes De angive, hvorvidt De er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig eller uenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i Deres lokalområde? (Svarfordeling i procent) har kontakt med beboerne er der aldrig, når der er behov for dem kommer ikke ud af deres bil er svære at få fat i om aftenen/natten er svære af få fat i i weekenden er svære at få fat i om dagen kommer for sent, når man har brug for dem har kendskab til lokale forhold Ved ikke Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig I ALT 21,7 7,3 25,3 18,5 19,5 7,5 99,8 19,8 15,4 39,3 14,8 9,1 1,6 100,0 23,1 19,8 42,0 9,5 4,4 1,0 99,8 46,1 8,4 18,1 10,1 13,9 3,3 99,9 48,5 8,1 17,5 9,8 12,6 3,5 100,0 34,0 17,5 34,7 9,6 3,5 0,7 100,0 38,7 6,9 24,7 15,8 11,3 2,7 100,1 13,9 1,2 5,6 6,9 49,8 22,6 100,0 Det er slående, at en ganske stor del af befolkningen ikke har noget kvalificeret bud på de fleste af disse spørgsmål. Derudover gælder, at de adspurgtes opfattelse af politiet er overvejende positiv: 55 pct. mener, at politiet er der, når der er brug for dem, mens 11 pct. ikke mener dette er tilfældet; 62 pct. mener, at politiet godt kan komme ud af bilen; omkring hver fjerde mener, at politiet er til at få 34

35 fat i aften, nat og weekend, mens hver sjette ikke mener, det er tilfældet; mindre end én ud af tyve mener, at politiet er svært at få fat i om dagen, mens over halvdelen er uenige; næsten hver tredje mener ikke, at politiet kommer for sent, når man har brug for dem, mens hver syvende er enig i dette udsagn. Tre ud af fire mener, politiet har kendskab til lokale forhold, men til gengæld mener hver tredje, at politiet ikke har kontakt med beboerne i lokalområdet, mens noget færre mener, at en sådan kontakt er etableret. Tabellen afspejler således en generel positiv vurdering af politiet, men også en vis afstand: Det er ikke først og fremmest de personlige oplevelser med politiet, de adspurgte tager udgangspunkt i. Det fremgår af tabel 4.6, at borgernes vurderinger ikke har ændret sig markant gennem perioden De mindre ændringer, de er tale om, går i retning af, at politiet i 2006 oplevedes som mere tilgængeligt end i tidligere år: At politiet er blevet lettere at få fat i om dagen og noget lettere kommer ud af deres bil. Tabel 4.6. Først vil jeg gerne høre Deres mening om nogle påstande om politiet i Deres lokalområde. Ved hvert udsagn bedes De angive, hvorvidt De er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig eller uenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i Deres lokalområde? (Gennemsnitlig grad af enighed) I2010 har kontakt med 2,99 3,02 2,91 2,93 beboerne er der aldrig, når der er behov for 2,33 2,45 2,38 2,28 dem kommer ikke ud af 2,33 2,35 2,32 2,02 deres bil er svære at få fat i om 2,73 2,77 2,91 2,73 aftenen/natten er svære af få fat i i 2,72 2,81 2,95 2,72 weekenden er svære at få fat i om dagen 2,24 2,22 2,24 2,02 35

36 kommer for sent, når man har brug for dem har kendskab til lokale forhold I2010 2,54 2,64 2,60 2, ,01 Sammenfattende kan det konkluderes, at borgerne ser politiet patruljere i lokalområderne i væsentlig mindre omfang end ved de tidligere undersøgelser , at lidt færre borgere generelt mener, politiet patruljerer i lokalområdet ind imellem, at der er sket en væsentlig stigning i andelen af borgere, der mener, at der findes nær- eller lokalpoliti i deres lokalområde at en meget stor del af de adspurgte har svært ved at vurdere politiets tilgængelighed sandsynligvis fordi de ikke selv har prøvet at kontakte politiet, at det store flertal af borgerne oplever, at politiet har et godt lokalkendskab, om end langt færre oplever, at politiet har kontakt med beboerne, at der ikke er sket nogen markante ændringer i befolkningens oplevelse af politiets tilgængelighed siden De mindre ændringer, der er tale om, går i retning af, at politiet i 2006 opleves som mere tilgængeligt end tidligere. 36

37 5. Tilfredshed med politiet Ud over borgernes indtryk af den konkrete kontakt med politiet, er der tillige spurgt om deres generelle tilfredshed med politiets indsats. Som det ses i tabel 5.1, er tre ud af fire tilfredse eller meget tilfredse med politiets opgaveløsning i lokalområdet, mens kun et lille fåtal er utilfredse. Tabel 5.1. Hvor tilfreds er De sådan alt i alt med, hvordan politiet i Deres lokalområde løser sine opgaver? Er De? (Procentfordeling af svar) Meget tilfreds 27,1 Tilfreds 49,1 Hverken tilfreds eller utilfreds 12,9 Utilfreds 3,3 Meget utilfreds 1,3 Ved ikke 0,3 I alt 100,0 Tæt ved to ud af tre 63 pct. oplever, at den grad af tilfredshed, de har med politiets løsning af sine opgaver i lokalområdet, afspejler hvad andre mener, der bor og færdes i området. Blandt de resterende er der en betydelig overvægt, der anser sig selv for at være mere tilfreds end andre. Hver sjette, 16 pct., oplever sig som værende mere tilfredse end andre over for under 4 pct., der oplever sig som værende mere utilfredse. Hvis der har været nogen udvikling i tilfredsheden, går den i retning af øget tilfredshed, se figur 5.1 men forskellene fra år til år er meget små og usikre. 37

38 Figur 5.1. Pct. der er tilfredse med, hvordan politiet løser sine opgaver i lokalområdet, ,9 74,1 76,2 71, På specifikke spørgsmål om politiets indsats i lokalområdet er det overvejende indtryk, at borgerne er tilfredse med politiets arbejde, jf. tabel 5.2. Tabel 5.2. Først vil jeg gerne høre Deres mening om nogle påstande om politiet i Deres lokalområde. Ved hvert udsagn bedes De angive, hvorvidt De er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig eller uenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i Deres lokalområde? (Svarfordeling i procent) skaber tryghed gør deres bedste er effektive udsteder ikke nok bøder griber ikke hårdt nok ind er hjælpsomme mangler ressourcer er uhøflige Ved ikke Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig I ALT 4,2 2,4 5,8 16,1 48,7 22,8 100,0 4,8 1,6 3,2 9,0 51,6 29,8 100,0 13,2 1,3 6,7 18,6 42,3 18,1 100,2 30,1 7,9 28,1 16,1 14,1 3,8 100,1 20,5 7,5 28,6 15,9 21,4 6,1 100,0 7,3 0,7 2,6 8,7 53,7 27,0 100,0 20,3 1,3 4,5 9,0 37,9 27,0 100,0 4,1 41,3 43,2 6,0 3,3 2,1 100,0 38

39 diskriminerer bestemte grupper har ikke tid nok til deres arbejde Ved ikke Helt uenig Uenig Hverken enig eller uenig Enig Helt enig I ALT 22,3 23,8 37,2 8,8 6,7 1,3 100,1 30,7 2,2 7,6 11,4 37,7 10,3 99,9 Ca. tre ud af fire af de adspurgte mener, at politiet skaber tryghed, gør deres bedste, er effektive, er hjælpsomme og høflige. 36 pct. mener, politiet griber hårdt nok ind, mens 28 pct. er uenige, ligesom 36 pct. mener, politiet udskriver bøder nok, hvor kun 18 pct. er uenige. 61 pct. mener ikke, politiet diskriminerer, mens 8 pct. mener, dette er tilfældet. Endelig er der en stor overvægt af borgere 65 pct. der mener, at politiet mangler ressourcer, mens 48 pct. mener, at politiet ikke har tid nok til deres arbejde. Der er en tendens til, at oplevelsen af, at politiet mangler ressourcer og ikke har tid nok til deres arbejde, er blevet forstærket med tiden eller i hvert fald gør sig noget mere gældende i 2006 end i perioden fra 1998 til 2002 (se tabel 5.3). Dette til trods er der også en tendens til, at politiet i 2006 opleves som værende lidt mere effektive end førhen og som lidt mere hjælpsomme. Med hensyn til oplevelsen af, i hvilket omfang politiet skaber tryghed i lokalområdet, gør deres bedste, udsteder bøder, griber hårdt nok ind, er høflige eller diskriminerer bestemte grupper, findes der ingen konsistent ændring eller større forskel mellem 2006 og de tidligere år. 39

40 Tabel 5.3. Først vil jeg gerne høre Deres mening om nogle påstande om politiet i Deres lokalområde. Ved hvert udsagn bedes De angive, hvorvidt De er 1. Helt uenig, 2. Uenig, 3. Hverken Enig eller uenig, 4. Enig eller 5. Helt enig. Politiet i Deres lokalområde? (Gennemsnitlig grad af enighed) skaber tryghed 3,83 3,81 3,75 3,87 gør deres bedste 4,14 4,07 4,13 4,10 er effektive 3,70 3,65 3,68 3,80 udsteder ikke nok 2,74 2,73 2,52 2,68 bøder griber ikke hårdt 2,81 2,82 2,85 2,87 nok ind er hjælpsomme 4,03 4,02 4,00 4,12 mangler ressourcer 3,84 3,84 3,78 4,06 er uhøflige 1,72 1,74 1,74 1,77 diskriminerer bestemte 1,94 1,99 1,90 2,03 grupper har ikke tid nok til deres arbejde 3,45 3,43 3,46 3,67 I tabel 5.4 ses borgernes vurdering af deres generelle tilfredshed med politiet i Danmark som helhed. Det fremgår, at borgernes tilfredshed med politiet på landsplan er lidt lavere end tilfredsheden med politiets indsats i lokalområdet (som vist i tabel 5.1). 40

41 Tabel 5.4. Når Danmark betragtes som helhed, hvor tilfreds er De så med, hvordan politiet løser sine opgaver her i landet? Er De? (Procentfordeling af svar) Meget tilfreds 16,1 Tilfreds 45,2 Hverken tilfreds eller utilfreds 23,4 Utilfreds 6,4 Meget utilfreds 1,6 Ved ikke 1,6 I alt 99,9 Tilsvarende er der, når det drejer sig om tilfredshed med politiet generelt, en ganske markant tendens til at opleve sig selv som mere tilfreds end folk i almindelighed. Næsten hver tredje, 31 pct., ser sig således sig selv som mere tilfredse end folk i almindelighed, over for kun 4 pct., der ser sig som mindre tilfredse. Halvdelen 51 pct. oplever deres grad af tilfredshed som et spejl af folks tilfredshed i al almindelighed i samfundet. De resterende 14 pct. har svaret ved ikke til spørgsmålet. Heller ikke den generelle tilfredshed har ændret sig afgørende i hverken positiv eller negativ retning siden 1998, som det fremgår af figur 5.2. Figur 5.2. Pct. der er tilfredse med, hvordan politiet i Danmark løser sine opgaver, ,3 63,1 63, ,3 41

42 Ser vi i stedet alene på personer, der har prøvet at kontakte politiet og bedt dem komme akut, stiger såvel andelen af tilfredse til 82 pct. som andelen af utilfredse til 13 pct. Det overvejende flertal af dem, som har haft akut brug for politiets hjælp, er således tilfredse med indsatsen (tabel 5.5). Tabel 5.5. Svarpersoner der har prøvet at kontakte politiet i den politikreds, hvor de bor, og bedt dem om at komme med det samme: Hvor tilfreds var De alt i alt med den måde, politiet klarede opgave på? Var De? (Procentfordeling af svar) Meget tilfreds 55,4 Tilfreds 26,3 Hverken tilfreds eller utilfreds 5,3 Utilfreds 6,1 Meget utilfreds 6,9 Ved ikke - I alt 100,0 Det fremgår af figur 5.3, at tilfredsheden med politiets håndtering af konkrete akutte opgaver er steget siden Figur 5.3. Svarpersoner der har prøvet at kontakte politiet i den politikreds, hvor De bor, og bedt dem om at komme med det samme: Procent der er tilfredse med, hvordan politiet klarede opgaven ,7 73,6 73,5 68,

43 Med hensyn til hvordan politiet rent faktisk har reageret i de situationer, hvor folk har bedt om akut assistance, viser det sig, at der over tid er en tendens til at opleve en øget villighed fra politiets side til at imødekomme anmodningen. Den faktiske tid, som politiet har anvendt for at komme til stede, synes derimod stort set uændret. Den generelle tillid til politiet i Danmark er set i en international sammenhæng meget høj. Fire ud af fem udtrykker stor eller meget stor tillid til politiet (tabel 5.6). Tabel 5.6. Jeg vil nu gerne vide, hvor stor tillid De har til politiet i Danmark? De kan svare ved hjælp af tallene fra 1 til 5, hvor 1 er meget lille tillid. Hvis De har meget stor tillid, skal De svare med et 5-tal. (Procentfordeling af svar) 5 Meget stor tillid 34,4 4 46,1 3 15,6 2 2,1 1 Meget lille tillid 0,7 Ved ikke 1,0 I alt 99,9 Mere end hver tredje af borgerne, 37 pct., har en oplevelse af, at den typisk store tillid, de har til politiet ikke deles af folk i almindelighed i Danmark. De oplever sig som nogen, der har større tillid til politiet end folk i almindelighed. Omvendt er det kun 4 pct., der mener, at deres tillid til politiet er mindre, end den tillid folk i almindelighed har. 46 pct. vurderer, at de ligger på linje med folk i almindelighed, mens 13 pct. ikke har besvaret spørgsmålet. Den andel af befolkningen, der har stor tillid til politiet, synes at være steget noget. Mens der som nævnt i 2006 er 81 pct. af befolkningen, der har stor eller meget stor tillid til politiet i Danmark, var det i pct. (se figur 5.4). 43

44 Figur 5.4. Pct. der har stor eller meget stor tillid til politiet i Danmark, ,5 77, , Sammenfattende om borgernes tilfredshed med politiet kan konstateres, at tre ud af fire borgere er tilfredse med politiets indsats i lokalområdet, mens lidt færre er tilfredse med politiets indsats på landsplan, at der ikke siden 1998 er sket væsentlige ændringer i borgernes tilfredshed med politiet på landsplan, mens tilfredsheden med politiets indsats i lokalområdet muligvis er vokset lidt, at det store flertal af borgere finder politiet effektive, hjælpsomme og høflige, samtidig med, at to tredjedele mener, at politiet mangler ressourcer, mens halvdelen mener, at politiet ikke har tid nok til deres arbejde, at omkring en tredjedel af borgerne anslår, at deres egen store tilfredshed med og tillid til politiet ikke deles af den brede befolkning, mens kun ganske få oplever sig som mindre tilfredse eller tillidsfulde end majoriteten, at omkring otte ud af ti er tilfredse med politiets arbejde i akutte situationer, og at en tilsvarende stor del af befolkningen har stor eller meget stor tillid til politiet at tilfredsheden med politiets opgaveløsning i akutte situationer og tilliden til politiet er steget siden

45 6. Sammenfatning og konklusion Den foreliggende undersøgelse viser med forbehold for, at antallet af adspurgte er begrænset, og at visse af de fundne tendenser ved nærmere analyse derfor kan vise sig at være tilfældige at danskerne i perioden synes at have fået det (endnu) bedre, der hvor de bor. Ser vi bort fra aggressiv bilkørsel og anden problematisk trafikadfærd, er det borgernes opfattelse, at der er blevet færre problemer i deres lokalområde. Hvad egentlig kriminalitet angår, er der i 2006 ganske vist noget flere 21 pct. der mener, at denne er steget, end der er borgere, der mener, den er faldet 13 pct. men den faktiske udsathed for kriminalitet har været faldende gennem perioden. Der er muligvis også lidt flere, der bekymrer sig meget for at blive udsat for kriminalitet. Samtidig ses det dog, at halvdelen af de adspurgte mener, kriminaliteten i deres lokalområde er mindre end andre steder, hvilket tyder på, at den generelle opfattelse af kriminalitetsudviklingen er baseret på medier og andre andenhåndskilder snarere end egne oplevelser. Den positive udvikling i borgernes lokalområde og i deres udsathed for kriminalitet synes at gå hånd i hånd med en styrkelse af den sociale kapital i lokalområderne: I 2006 er der flere end i de tidligere undersøgelser, der angiver at bo i lokalområder, hvor man hjælper hinanden både i hverdagen og i forhold til at forebygge indbrud. Samtidig er andelen, der deltager i Nabohjælp, faldende. Borgernes egen fysiske og psykiske robusthed ligger på et stabilt, højt niveau. Politiets patruljering er blevet markant mindre synlig i 2006 end tidligere et resultat, der ikke udelukkende kan tilskrives undersøgelsestidspunktet (december måned). Der er samtidig sket en markant stigning i andelen af borgere, der mener at have nær- eller lokalpoliti i deres lokalområde, uden at dette dog har afstedkommet, at der er flere borgere end tidligere, der har noget personligt kendskab til de lokale politifolk. Alligevel er det en overvejende opfattelse blandt borgerne, at politiet har et godt lokalkendskab. Generelt set er der ikke sket nogen markante ændringer i borgernes oplevelse af politiets tilgængelighed. De mulige mindre ændringer, der er tale om, går i retning af, at politiet i 2006 opleves som mere tilgængelige i lokalområdet end tidligere. Det er ikke nogen klar udviklingstendens i borgernes tilfredshed med politiet: tilfredsheden med politiets indsats på landsplan ligger på samme (høje) niveau i 2006 som 1998, mens tilfredsheden med den lokale indsats er endnu lidt højere, og muligvis er vokset lidt siden Ligeledes er der blandt dem, der har haft brug for politiet, sket en stigning i andelen, der har været tilfredse med po- 45

Politireformen år ét

Politireformen år ét Politireformen år ét Befolkningens syn på politiet i december 2007 Af Flemming Balvig & Lars Holmberg August 2008 Københavns Universitet / Rigspolitiet Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og overordnede

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen April 2009 Københavns Universitet / Rigspolitiet

Læs mere

Politireformen år to

Politireformen år to Retsudvalget 2008-09 REU alm. del Bilag 513 Offentligt Politireformen år to Befolkningens og samarbejdspartnernes syn på politiet i november/december 2008 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007

University of Copenhagen. Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars. Publication date: 2007 university of copenhagen University of Copenhagen Den bedste af alle verdener? Balvig, Flemming; Holmberg, Lars Publication date: 2007 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK DECEMBER 2015 1. INDHOLD 2. INDLEDNING... 3 3.

Læs mere

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS

Ishøj Kommune. Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013. Ishøj Kommune TNS Tryghed i Vildtbanegård og Vejleåparken Maj 2013 Indhold 1 Indledning 3 2 Design 5 3 Baggrundsdata 7 4 Tryghedsbarometer 9 5 Konkrete tryghedsskabere 16 6 Konkrete utryghedsskabere 18 7 Trygge og utrygge

Læs mere

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling

De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af. naboskab og tryghed. i Vollsmose VOLLSMOSE. sekretariat for byudvikling De centrale hovedpunkter i undersøgelsen af naboskab og tryghed i Vollsmose VOLLSMOSE sekretariat for byudvikling GENNEMFØRT DEN 4. MAJ TIL 1. JUNI 2015 Undersøgelse af naboskab og tryghed i Vollsmose

Læs mere

Tryghed og holdning til politi og retssystem

Tryghed og holdning til politi og retssystem JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPTEMBER 01 Tryghed og holdning til politi og retssystem En sammenligning mellem Danmark og andre europæiske lande 1. UNDERSØGELSENS MATERIALE I 001 etableredes European

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 17 Introduktion s. 3 Forord s. 4 Indledning s. 5 Sammenfatning af hovedresultaterne s. 6 Resultater for hele København Københavns Bydele s. 14 Amager Vest s. 20

Læs mere

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS

TRYGHEDSINDEKS POLITIETS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN I: DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER I DANMARK DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK HELE DANMARK MARTS 15 TAK Rigspolitiet takker Peter

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 DRONNINGBORG BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 LØVENHOLMVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 BJELLERUPPARKEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere

Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere 13. november 2014 Vold og trusler på arbejdspladsen - omsorgsmedhjælpere FOA har i perioden 1.-14. oktober 2014 gennemført en undersøgelse blandt omsorgsmedhjælpere og pædagogiske assistenter om vold og

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 SJÆLLANDSGADEKVARTERET BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET

Læs mere

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS

POLITIETS TRYGHEDSINDEKS POLITIETS TRYGHEDSINDEKS EN MÅLING AF TRYGHEDEN OG TILLIDEN TIL POLITIET I: HELE DANMARK DE SÆRLIGT UDSATTE BOLIGOMRÅDER DE FEM STØRSTE BYER I DANMARK DE 12 POLITIKREDSE I DANMARK DECEMBER 16 INDHOLD 1.

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006

Gæste-dagplejen D a g p lejen Odder Ko Brugerundersøgelse 2006 Gæste-dagplejen Dagplejen Odder Kommune Brugerundersøgelse 2006 Undersøgelsen af gæstedagplejeordningen er sat i gang på initiativ af bestyrelsen Odder Kommunale Dagpleje og er udarbejdet i samarbejde

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014

BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER FEBRUAR 2014 BESKÆFTIGELSESINDSATSEN IFØLGE BORGERNE I FRIKOMMUNER SLOTSHOLM A/S KØBMAGERGADE 28 1150 KØBENHAVN K WWW.SLOTSHOLM.DK UDARBEJDET FOR KL

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 ROMALT OG HORNBÆK BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have

SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN. Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have SOLRØD KOMMUNE VISITATIONS- OG KOORDINATIONSENHEDEN Tilfredshedsundersøgelse blandt beboerne og deres pårørende på Christians Have Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse... 1 1. Forord... 1 2.

Læs mere

Verdens bedste politi

Verdens bedste politi Flemming Balvig, Lars Holmberg Maria Pi Højlund Nielsen Verdens bedste politi Politireformen i Danmark Jurist- og Økonomforbundets Forlag INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 5 INDLEDNING 7 Hvad skete der siden

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 OMRÅDET OMKRING ENERGIVEJ BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET

Læs mere

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest?

Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? Hvilken form for kriminalitet i og omkring hjemmet bekymrer dig mest? 5 Indbrud 26% Hjemmerøveri Hærværk Angreb fra kamphunde/muskelhunde Andet Der er ikke noget, der bekymrer mig 17% Ved ikke 1 2 3 4

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE

Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE Københavns Kommunes TRYGHEDSUNDERSØGELSE 16 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION FORORD INDLEDNING SAMMENFATNING AF HOVEDRESULTATERNE RESULTATER FOR HELE KØBENHAVN 3 4 5 7 KØBENHAVNS BYDELE AMAGER VEST AMAGER

Læs mere

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 VANGDALEN BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 190 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om deres pension

Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA Kampagne og Analyse 5. januar 2009 Det siger FOAs medlemmer om deres pension FOA har i perioden 28. oktober 2008 til 6. november 2008 gennemført et rundspørge om pension via forbundets elektroniske

Læs mere

Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune

Københavns Kommune. Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune Københavns Kommune Trivselsundersøgelse i boligsociale projekter i Københavns kommune April 2006 Københavns Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE IBOLIGSOCIA- LE PROJEKTER IKØBENHAVNS KOMMUNE April 2006 Åboulevarden

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE

KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE KORTLÆGNING AF SKOLEDAGENS LÆNGDE UNDERVISNINGS- MINISTERIET RAPPORT SEPTEMBER 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDLEDNING OG RESUMÉ 6 SKOLEBESTYRELSENS INVOLVERING I SKEMAER Side 3 Side 35 2 INDSKOLINGEN Side

Læs mere

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige

Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer

Læs mere

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FØDEVARESTYRELSEN KUNDETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE August 2013 1 Om undersøgelsen Læsevejledning til rapporten. Advice A/S har på vegne af Fødevarestyrelsen gennemført en måling af tilfredsheden hos styrelsens

Læs mere

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015

Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Københavns TRYGHEDS- UNDERSØGELSE /2015 Indhold Forord ved overborgmester Frank Jensen... 2 Indledning... 4 Hele København/hovedresultater... 5 Bydele i København... 12 Amager Vest... 12 Amager Øst...

Læs mere

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015

Sagsnr Referat af brugerundersøgelser 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT 04-01-2016 Referat af brugerundersøgelser 2015 I 2015 er der for sjette år i træk gennemført brugerundersøgelser

Læs mere

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012

Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder. 1. halvår 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder 1. halvår 2012 Oktober 2012 Styrket indsats i de særligt udsatte boligområder Politiet har styrket indsatsen i de særligt udsatte boligområder, der er

Læs mere

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE

UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE Grafikrapport UNDERSØGELSE AF HOLDNING TIL GADERENHOLDELSE I Københavns Kommune Interviewperiode: Projektnr.: 17. - 25. november 2005 52924 Rapporteringsmåned: Supplerende rapport, februar 2006 Kunde:

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011

Tryg Tryg heds. heds indeks indeks køben havn 2011 Tryg Tryg heds heds indeks indeks køben havn 2011 S. 03 INDLEDNING S. 04 SÅDAN HAR VI MÅLT S. 06 RESULTATER ØGET TRYGHED I KØBENHAVN S. 12 BORGERNES OPLEVELSE AF TRYGHED I DAG- OG AFTENTIMER S. 14 KRIMINALITET

Læs mere

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008

idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 idényts villapanel om kriminalitet: Vold og overfald får villaejere til at ændre adfærd Ny rapport - maj 2008 Indhold: 1. Pressemeddelelse: Vold og overfald får villaejere til at ændre vaner 2. Factsheet

Læs mere

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011

Trafik og bil BD272. Business Danmark juli 2011 Trafik og bil BD272 Business Danmark juli 2011 Indholdsfortegnelse Baggrund og analyseproblem... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kørselsmønstre og biler... 3 Årets temaer... 5 Afstand til forankørende...

Læs mere

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads.

En fjerdedel af medlemmerne i undersøgelsen er helt eller delvist uenige i, at vold bliver tilstrækkeligt forebygget på deres arbejdsplads. 16. januar 2014 Vold i psykiatrien FOA har i dagene 3.-12. januar 2014 gennemført en spørgeskemaundersøgelse om vold blandt medlemmer, der arbejder i psykiatrien. 792 medvirkende oplyste, at de arbejder

Læs mere

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder.

KOMPARATIV RAPPORT. Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. KOMPARATIV RAPPORT Er der ligheder og forskelle i beboernes opfattelse af at bo i forskellige almene boligområder. Baseret på to uafhængige beboerundersøgelser, foretaget i Århus og Randers. BOLIGORGANISATIONERNE

Læs mere

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR MARTS 2011 Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet Pr. 1. juli 2010 blev den kriminelle lavalder sænket til fra 15 til 14 år. Det er derfor af særlig interesse

Læs mere

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet

Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Virksomhedernes brug af og tilfredshed med Jobnet Capacent Epinion for Arbejdsmarkedsstyrelsen November 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Indledning og formål... 4 1.1 Rapportens opbygning... 4 1.2 Respondentgrundlag...

Læs mere

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.

EUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation. Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016

Kriminalitet og tryghed i Eriksminde. Maj 2016 Kriminalitet og tryghed i Eriksminde Maj 2016 FORMÅLET MED UNDERSØGELSEN Spørgeskemaundersøgelsen er første trin i det indbrudsforebyggende projekt, som Eriksminde i perioden 2016-2018 gennemfører i samarbejde

Læs mere

Svind i julen: Hjerternes - og tyvenes fest

Svind i julen: Hjerternes - og tyvenes fest Analysenotat Svind i julen: Hjerternes - og tyvenes fest Juleperioden er fortravlet for de detailhandlende. Der er mange kunder og meget arbejde. Og desværre også mange butikstyve på spil. På grund af

Læs mere

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø...

Selvstændiges arbejdsmiljø De selvstændige i undersøgelsen Jobtilfredshed og stress Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 1 Indhold Selvstændiges arbejdsmiljø... 3 De selvstændige i undersøgelsen... 3 Jobtilfredshed og stress... 5 Selvstændige ledere og arbejdsmiljø... 9 Selvstændige lederes fokus på arbejdsmiljø... 9 De

Læs mere

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger

Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Forbrugerpanelet om privatlivsindstillinger og videregivelse af personlige oplysninger Knap hver tredje respondent (29%) er ikke bekendt med, at de kan ændre på privatlivsindstillingerne i deres browser,

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning

Maj 2013. MEGAFON Research - Analyse - Rådgivning Vallensbæk Kommune Tilfredshedsundersøgelse af hjemmeplejen Tekstrapport Maj 2013 Projektkonsulenter Connie Flausø Larsen Casper Ottar Jensen Alle rettigheder til undersøgelsesmaterialet tilhører MEGAFON.

Læs mere

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune

KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Center for Personale og Udvikling Udviklingssekretariatet CSFAMR/DOBJJE Januar 2009 KL Kompas 2008 Brugertilfredshedsundersøgelse blandt brugere af hjemmepleje, madservice og ældrebolig

Læs mere

Politiets Tryghedsindeks

Politiets Tryghedsindeks Politiets Tryghedsindeks En måling af trygheden i Danmark, i de 12 politikredse, i de fem største byer og i 34 særligt udsatte boligområder. RIGSPOLITIET November 2013 Politiets Tryghedsindeks - En måling

Læs mere

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014

Faktaark om psykisk arbejdsmiljø og jobtilfredshed 2014 Faktaark om psykisk og jobtilfredshed 2014 Ref. KAB/- 12.06.2015 Indhold Hovedresultater... 2 Jobtilfredshed... 3 Trivsel... 5 Psykisk... 5 Tale åbnet om psykisk... 7 Forbedring af det psykiske... 8 Dette

Læs mere

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY.

Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY. Virksomhedernes adgang til finansiering oktober 2011 SURVEY www.fsr.dk FSR survey: Virksomhedernes adgang til finansiering FSR danske revisorer har spurgt godt 400 medlemmer, hvilke barrierer de oplever,

Læs mere

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU

SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU Marts, 2012 FSR survey marts 2012 SUNDHEDSTILSTANDEN I DANSK ERHVERVSLIV LIGE NU www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes

Læs mere

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning

Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Erhvervslivet imod tvungen adskillelse af revision og rådgivning Det diskuteres i øjeblikket at ændre reglerne for revisorer for at skabe en større adskillelse imellem revisor og kunder. Et forslag er

Læs mere

Danskernes forestillinger om kriminalitet

Danskernes forestillinger om kriminalitet Danskernes forestillinger om kriminalitet Det Kriminalpræventive Råd Epinion Januar 2013 EPINION KØBENHAVN RYESGADE 3F DK-2200 KØBENHAVN N TLF. +45 87 30 95 00 EPINION AARHUS SØNDERGADE 1A DK-8000 AARHUS

Læs mere

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer

Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det

Læs mere

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A

Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A Tilfredshedsanalyse af Næstved Varmeværk A.m.b.A Sammenfatning og konklusioner Efterår 2016 Identificere Prioritere Implementere 2 Indholdsfortegnelse Undersøgelsen 3 Tilfredshed med ydelserne 3 Tilfredshed

Læs mere

Om ledere i 1. række

Om ledere i 1. række Om ledere i 1. række Resumé af rundspørge til medlemmer af FOA, SL, HI og 3F foretaget for Væksthus For Ledelse i perioden 28. april-10. juli 2010 Indhold Om undersøgelsen... 2 Om resuméet... 2 Generelt

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

Brugerundersøgelse 2014

Brugerundersøgelse 2014 19. december 214 Brugerundersøgelse 214 I efteråret 214 er en større gruppe af Danmarks Statistiks (DST) brugere blevet bedt om at svare på 11 spørgsmål om deres vurdering og brug af DST. Formålet var

Læs mere

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø

Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Marts 2017 RAPPORT Arbejdsmiljø En undersøgelse af socialpædagogers arbejdsmiljø Udgivet af Socialpædagogerne, Marts 2017 ISBN: 978-87-89992-88-4

Læs mere

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013

2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø. Marts 2013 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Marts 2013 Djøfs undersøgelse af psykisk arbejdsmiljø, stress og balance 2012 Faktaark nr. 2: Krisens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Dette faktaark

Læs mere

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012

Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danskernes holdninger og kendskab til udviklingsbistand 2012 Danida, februar 2013 1 D INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Sammenfatning... 3 2. Indledning... 5 3. Danskernes syn på udviklingsbistand... 6 Den overordnede

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test

Borgertilfredshedsundersøgelse 2014. test Borgertilfredshedsundersøgelse 2014 test Rapport August 2014 Indholdsfortegnelse Om undersøgelsen: 3 Økonomi og overordnet tilfredshed: 4 Fritid og kultur: 8 Trafik og affald: 10 Information fra kommunen:

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011

Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Brugertilfredshedsundersøgelse i Visitationsenheden 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 1.3 Metode... 4 2. Resultater... 5 2.1 Køn og alder... 6 2.2 Samlet tilfredshed,

Læs mere

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter

FORBRUGERPANELET JUNI 2010. Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerpanelet om brug af anprisninger på fødevareprodukter Forbrugerrådet har lavet en undersøgelse af forbrugernes viden om, og holdninger til, fødevareanprisninger, dvs. udsagn, som fremhæver en fødevares

Læs mere

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen

Konflikthåndtering. Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Konflikthåndtering Lederes rolle i og evne til at løse personalemæssige konflikter på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation Maj 2005 Sammenfatning Denne rapport beskæftiger sig med arbejdet med det

Læs mere

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes. virksomhederne. Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle Overvågning af arbejdsmiljøaktørernes aktiviteter i virksomhederne Hans Sønderstrup-Andersen og Thomas Fløcke Arbejdsmiljøinstituttet Forord Denne pjece henvender sig først og fremmest til de arbejdsmiljøprofessionelle

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen

Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen Kortlægning af lokale it-aktiviteter i Ældre Sagen 2017 1 Indhold INDLEDNING... 3 UNDERSØGELSENS HOVEDKONKLUSIONER... 3 FRIVILLIGE ANTAL OG FUNKTIONER... 3 DELTAGERE I IT-AKTIVITETER... 3 UDBUDDET AF IT-AKTIVITETER...

Læs mere

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM

Notat. Sygefravær i virksomhederne. Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Notat Sygefravær i virksomhederne Til: Dansk Erhverv Fra: MJC/MMM Sygefravær koster hvert år erhvervslivet milliarder, og derfor arbejder mange virksomheder målrettet imod at få sygefraværet ned blandt

Læs mere

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011

Overlægers arbejdsvilkår. En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer 2011 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer Overlægers arbejdsvilkår 2 Overlægers arbejdsvilkår En spørgeskemaundersøgelse blandt Overlægeforeningens medlemmer

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR JANUAR 2010 Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet 1999-2008 Dette notat angår udviklingen i den registrerede ungdomskriminalitet i de seneste ti år, fra

Læs mere

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise

Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Forventninger til salg, økonomi og ledighed - hvordan Business Danmarks medlemmer vurderer salgets udvikling i 2009 i lyset af den aktuelle krise Business Danmark - april 2009 INDHOLDSFORTEGNELSE HOVEDKONKLUSIONER...

Læs mere

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Plan for indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Indledning Lov 166 om ændring af lov om social service og lov om rettens pleje (Styrkelse af indsatsen over for kriminalitetstruede børn og unge)

Læs mere

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006

Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 Rapport vedr. Studievalgscentrenes samarbejde med de enkelte uddannelses institutioner 2006 1. Indledning I oktober og november blev de gymnasiale uddannelser, HF, HHX, HTX, STX, VUC og Studenterkurser

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området

Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe Kommune Udviklingssekretariatet Januar 2007 Gladsaxe Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse Skole og SFO området Gladsaxe, januar 2007 Indholdsfortegnelse: Rapportens opbygning:... 2 1. Sammenfatning...

Læs mere

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III

AffaldVarme Århus. Undersøgelse af ny renovationsløsning Del III Capacent 9. november 2009 Indhold 1. Indledning 1 2. Metode 2 2.1 Dataindsamling 2 2.2 Analysemetoder 3 3. Sammenfatning 4 4. Den generelle tilfredshed 6 4.1 Anvendelse af de nye nedgravede containere

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte)

Tekniske specifikationer: De oprindelige spørgsmålsnumre skal med i rapporteringen (SPSS inkl. Vægte) Danskernes tryghed Endeligt skema DK2004-283 X:\Kunder og Job\Kunder\Advice Analyse\Ordrer\DK2004-283\Dk2004-283\Endeligt skema.doc Last printed: 06-12-2004 10:44 Tekniske specifikationer: De oprindelige

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv

Spørgeskemaundersøgelse om balancen mellem arbejdsliv og privatliv Område: Human Resources Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø Journal nr.: Dato: 20. august 2010 Udarbejdet af: Lene Jellesen E-mail: Lene.Jellesen@regionsyddanmark.dk Telefon: 76631752 Notat Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Kommunernes brug af lægekonsulenter

Kommunernes brug af lægekonsulenter Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes brug af lægekonsulenter Oktober 2011 KOMMUNERNES BRUG AF LÆGEKONSULENTER INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Undersøgelsens hovedresultater

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane

Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Psykisk arbejdsmiljø, konflikter mobning og sexchikane Lederne Maj 16 Indledning Undersøgelsen sætter fokus på den aktuelle status for det psykiske arbejdsmiljø og konfliktniveauet på arbejdspladserne.

Læs mere

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom.

Dette notat er er en sammenskrivning af afrapporteringen af spørgeskemaundersøgelsen Et langt liv med blødersygdom. Sammenfatning af resultaterne af spørgeskemaundersøgelse 8/9 1 Fakta Deltagerne i projektet Bløderliv under forandring er alle over 4 år og har hæmofili A eller B i moderat eller svær grad eller von Willebrand

Læs mere