Verdens skabelse Kærlighed ifølge Kristus Konfirmationens historie Da Jesus blev kult Bøgernes bog Er Jesus en and? POLITIKEN og

Transkript

1 En undervisningsavis fra POLITIKEN og Marts 2003 Verdens skabelse Kærlighed ifølge Kristus Konfirmationens historie Da Jesus blev kult Bøgernes bog Er Jesus en and? FOTO: CLAUS BONNERUP

2 2 KRISTENDOM Kristendom Kristendommen er en verdensomspændende tro med år bag sig. Faktisk er det verdens største religion målt i antal troende. To millarder mennesker bekender sig til den kristne tro. Læs i denne undervisningsavis artikler med historiske fakta, forklaringer om og holdninger til kristendommen, der har været danskernes officielle trosretning i mere end tusind år. Kristendom - en undervisningsavis fra og 1. udgave, 1. oplag 2003 I 2003 by Politiken og Gyldendalske Boghandel. Nordisk Forlag A.S., Copenhagen. Kopiering fra denne udgivelse må kun findes sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Printed in Denmark ISBN Pris Klassesæt (28 stk.): 400 kr. Pris er uden moms og forsendelse. Tryk Politikens Trykkeri Udgivere Dagbladet Politiken Rådhuspladsen København V. Tlf.: Gyldendal Klareboderne København K. Tlf.: Hjemmeside med undervisningsmateriale Redaktør Ulrik T. Skafte Tlf.: undervisningsavisen@gyldendal.dk Layout Per Bülow Grafik Jens Herskind og Kirstine Lyngklip Svansø Tegner Piotr Bromblik Webredaktør Troels Rydahl Fotohold på Århus Produktionsskole Mikkel Johansen, Signe Bisgaard og Lasse James I redaktionen Bo Maltesen, Anders Jerichow, Kim Møller Hansen, Marianne Harboe og Troels Rydahl Ekstern faglig konsulent Hanne Guldberg Mikkelsen F a d e r v o r Vor Fader, du som er i himlene! Helliget blive dit navn, komme dit rige, ske din vilje som i himlen således også på jorden; giv os i dag vort daglige brød, og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere, og led os ikke ind i fristelse, men fri os fra det onde. For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen. Artiklerne er dels nyskrevne dels bearbejdede versioner af artikler med videre bragt i Politiken.

3 KRISTENDOM 3 Indhold 4 Verdens skabelse Ifølge skabelsesberetningen i Bibelen var Gud syv dage om at skabe livet på jorden. Læs her alt om, hvordan det hele gik til. 5 I begyndelsen var cellen Charles Darwins bog Arternes Oprindelse, der udkom i 1859, satte et stort spørgsmålstegn ved den kristne skabelsesberetning. Darwin påstod indirekte, at mennesket nedstammede fra aberne. 6 Kærlighed ifølge Kristus Kærligheden er ikke en følelse, men er en handling eller gerning, siger forfatteren og præsten Johannes Møllehave. 8 Tro, håb og 2.Q 2.Q fra Frederiksværk Gymnasium har jagtet fotos, der viser budskabet i en af de mest centrale sætninger i kristendommen, nemlig ordene om Tro, håb og kærlighed i 1. Korintherbrev, kap. 13, vers Den store dag 80 procent af Danmarks årige bekræfter med konfirmationen deres tro på Gud. De unge tror virkelig på Gud, siger de men taler i øvrigt hellere om fest, tøj og gaveønsker. 12 Konfirmationens historie I gamle dage var konfirmationen en begivenhed, der satte endeligt punktum for barndommen. 14 Da Jesus blev kult Jesus var én messias blandt flere i Palæstina i det første århundrede. Tømrersønnen var jøde. Han grundlagde ikke nogen religion. Kristendommen blev først skabt efter hans død, uden for Palæstinas grænser. 16 På sporet af bøgernes bog Bibelforskeren Tischendorf begav sig i 1844 ud på en farefuld færd gennem en øde og gold Sinaiørkenen. Målet var Santa Katharina Klostret, hvor forskeren håbede at finde nogle af de ældste bibeltekster i verden. 18 Verdens kristendomme Kristendommen er verdens mest udbredte religion med masser af retninger, der tolker Bibelen på hver deres måde. 20 De ti bud I flere årtusinder har de ti bud ligget som en grundlov under det vestlige menneskes liv. Men hvem fandt på dem? Og hvad betyder de i dag? FOTO: JESPER HYLLEMOSE 21 Den danske folkekirke Kirken lægger hus til mange af vore fælles traditioner, derfor har den stadig et solidt tag i danskerne, fortæller religionssociolog Morten Warmind. 22 Er Jesus en and? Selv om vi godt ved, at en ælling ikke kan tale, accepterer vi det alligevel i historier og tegnefilm. Hvorfor så ikke acceptere, at Jesus kunne gå på vandet og genoplive døde, mener sognepræst Lene Tvilling, der fortæller om det at tro på Gud.

4 4 KRISTENDOM Folkekirken er inddelt i: 111 provstier pastorater sogne kirker præster Kilde: Statistisk årbog 2001 KORS. Jesus blev korsfæstet, hvilket var en henrettelsesmetode, der blev anvendt i romerriget. I Det Ny Testamente bruges ordet også i betydningen fornedrelse (af Jesus) og om hans lydighed. Korset er de kristnes vigtigste symbol på deres tro. 1 2 Verdens skabelse Ifølge skabelsesberetningen i Bibelen var Gud syv dage om at skabe livet på Jorden. Læs her alt om hvordan det hele gik til. I begyndelsen skabte Gud Himlen og Jorden. Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. Gud sagde:»der skal være lys!«og der blev lys. Gud så, at lyset var godt, og Gud skilte lyset fra mørket. Gud kaldte lyset dag, og mørket kaldte han nat. Så blev det aften, og det blev morgen, første dag. Gud sagde:»der skal være en hvælving i vandene; den skal skille vandene!«og det skete; Gud skabte hvælvingen, som skilte vandet under hvælvingen fra vandet over hvælvingen. Gud kaldte hvælvingen Himmel. Så blev det aften, og det blev morgen, anden dag. Gud sagde:»vandet under Himlen skal samle sig på ét sted, så det tørre land kommer til syne!«og det skete. Gud kaldte det tørre land jord, og det sted, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Gud så, at det var godt. Gud sagde:»jorden skal grønnes: Planter, der sætter frø, og alle slags frugttræer, der bærer frugt med kerne, skal være på Jorden.«Og det skete; Jorden frembragte grønt, alle slags planter, der sætter frø, og alle slags træer, der bærer frugt med kerne. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, tredje dag. Gud sagde:»der skal være lys på himmelhvælvingen til at skille dag fra nat. De skal tjene som tegn til at fastsætte festtider, dage og år, og de skal være lys på himmelhvælvingen til at oplyse jorden!«og det skete; Gud skabte de to store lys, det største til at herske om dagen, det mindste til at herske om natten, og stjernerne. Gud satte dem på himmelhvælvingen til at oplyse jorden, til at herske om dagen og om natten og til at skille lys fra mørke. Gud så, at det var godt. Så blev det aften, og det blev morgen, fjerde dag. Gud sagde:»vandet skal vrimle med levende væsener, og fugle skal flyve over Jorden oppe under himmelhvælvingen!«og det skete; Gud skabte de store havdyr og alle slags levende væsener, der rører sig og vrimler i vandet, og alle slags vingede fugle. Gud så, at det var godt. Og Gud velsignede dem og sagde:»bliv frugtbare og talrige, og opfyld vandet i havene! Og fuglene skal blive talrige på jorden!«så blev det aften, og det blev morgen, femte dag. Gud sagde:»jorden skal frembringe alle slags levende væsener, kvæg, krybdyr og alle slags vilde dyr!«og det skete; Gud skabte alle slags vilde dyr, al slags kvæg og alle slags krybdyr. Gud så, at det var godt. Gud sagde:»lad os skabe mennesker i vort billede, så de ligner os! De skal herske over havets fisk, Himlens fugle, kvæget, alle de vilde dyr og alle krybdyr, der kryber på jorden.«gud skabte mennesket i sit billede; i Guds billede skabte han det, som mand og kvinde skabte han dem. Og Gud velsignede dem og sagde til dem:»bliv frugtbare og talrige, opfyld Jorden, og underlæg jer den; hersk over havets fisk, Himlens fugle og alle dyr, der rører sig på Jorden!«Gud sagde:»nu giver jeg jer alle planter, der sætter frø, på hele Jorden og alle træer, der bærer frugt med kerne. Dem skal I have til føde. Til alle de vilde dyr og til alle Himlens fugle, ja, til alt levende, der rører sig på Jorden, giver jeg alle grønne planter som føde.«og det skete. Gud så alt, hvad han havde skabt, og han så, hvor godt det var. Så blev det aften, og det blev morgen, den sjette dag. Således blev Himlen og Jorden og hele himlens hær fuldendt. På den syvende dag var Gud færdig med det arbejde, han havde udført, og på den syvende dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført. Gud velsignede den syvende dag og helligede den, for på den dag hvilede han efter alt det arbejde, han havde udført, da han skabte. Det var Himlens og Jordens skabelseshistorie. Teksten bringes med tilladelse fra Det Danske Bibelselskab og er hentet fra den autoriserede oversættelse af Bibelen fra 1992.

5 KRISTENDOM 5 4 Foto: Holmquist & Nørregaard: Kirkehistorie, Akademisk Forlag Martin Schwarz Lausten: Danmarks kirkehistorie, Gyldendal Kunst og Kirke, 33 eksempler på dansk kirkekunst, Christian Ejlers' Forlag. Lisbeth Smedegaard Andersen: Mytens forladte huse, Samlerens Forlag. Foto: Jakob Skou-Hansen Er du Kristen? Jeg tror på Gud. Jeg har det bedre med mig selv, hvis jeg tror på noget. Går du i kirke? Jeg går kun i kirke til bryllupper, konfirmationer og lignende begivenheder, Man behøver ikke at gå i kirke for at være kristen. Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. 6 Hvornår har du sidst bedt? Jeg beder hver aften. Bjørn Gudbrandsen, 18 år, Århus 5 1. Åby Kirke, ca Spottekrucifiks 3. Vanløse Kirke, Herlufsholm Kirke, ca Tirstrup Kirke, Brændkjærkirken, Løgumkloster Kirke, Er dine kammerater/ familie religiøse? Ikke ud over det sædvanlige. I begyndelsen var cellen Charles Darwin bog Arternes Oprindelse, der udkom i 1859, TROEN TABT. Charles Darwin ( ). Darwins kone var stærkt religiøs. Darwin var også selv troende, da han lagde sine epokegørende tanker frem i bogen Arternes oprindelse. Sent i livet mistede han sin tro, men forsøgte stadig at overbevise sine modstandere om, at man sagtens kan tro på Gud og udviklingslæren på samme tid. Foto: Polfoto satte et stort spørgsmålstegn ved den kristne skabelsesberetning. Darwin påstod indirekte, at mennesket nedstammede fra aberne. Af Niels Thorsen Med Darwins udviklingslære fik verden en ny opfattelse af, hvornår og hvordan livet blev til. Jorden er dannet for 4,5 milliarder år siden, viser radioaktiv datering. De første encellede organismer opstod formentlig i varme kilder i havet. De tidligste fossiler af bakterier og blågrønne alger er fundet i klipper, der er 3,5 milliarder år gamle. Og de ældste fossiler af dyr er 700 millioner år gamle og stammer fra små ormelignende skabninger, der levede i havet. I tidens løb udnyttede nye arter særlige muligheder i deres omgivelser. Når omgivelserne forandrede sig, forandrede livet sig med dem. Så for seks millioner år siden forgrenede en abelignende art sig i to arter. Den ene udviklede sig med tiden til menneskeaberne. Den anden til mennesket. Darwin anede intet om arvelighed. Han kunne bare se dens følger. Det var den østrigske munk Gregor Mendel, der gennem sin forædling af ærteplanter fandt frem til, hvordan anlæg nedarves fra generation til generation. Og først med opdagelsen af dna-strengen i 1953 lærte man genernes placering i cellerne at kende og forstod, hvordan tilfældige ændringer i arvemassen, mutationer, skaber en variation i hver generation, hvorefter den naturlige udvælgelse sætter ind og lader de bedst egnede overleve og få afkom. Men hvis renlivet egoisme i millioner af år har været trumf i overlevelsens spil, hvorfor ser man så i dyrenes og menneskenes verden talrige eksempler på selvopofrelse? Darwins svar var endnu et begreb. Artsudvælgelse. Jo tættere slægtskab, desto større risiko er et dyr parat til at løbe for at beskytte et andet. Nogle dyr ofrer sig nu også for andre end deres eget afkom. Og når en krage holder vagt, mens de andre æder, kan den også selv se frem til at spise i sikkerhed, når det bliver dens tur. En gennemført god forretning. Slagsmål i Darwins rækker Darwinisterne er langtfra enige om alt i Darwins udviklingslære. Nogle biologer mener, at udviklingen af arterne har været langsom og glidende. Andre, at arterne i lange tidsrum har været stabile for så på relativt kort tid at forandre sig dramatisk, når ændringer i omgivelserne tvang dem til det. De fleste biologer er enige om, at udviklingen er en blind proces. At mutationerne i generne er tilfældige, og kun den nådesløse sortering i kampen for overlevelse giver arterne deres form og udviklingen sin retning. Men ikke alle. Intet dyr har selvfølgelig sat sig ned og tænkt: Det her går ikke. Nu prøver jeg sgu lige at udvikle kløer i stedet for. Men derfor kan naturen godt have en slags indbygget retning, mener enkelte biologer. Der er også uenighed om, hvem det egentlig er, der konkurrerer om overlevelse i naturen. Om det er arterne, der konkurrerer med hinanden. Eller de enkelte dyr. Eller måske generne. Og så er der dem, der mener, at det er det alt sammen på én gang.»i virkeligheden skal vi måske hellere tale om livscyklusser end om individer«, siger lektor i molekylærbiologi Jesper Hoffmeyer.»Et egetræ er jo et konglomerat af tusind forskellige arter. Orme og fugle og alger og lav og mikroorganismer. De følges i hvert fald ad og fremmer hinandens overlevelsesevne«. Et af de mest fascinerende eksempler på samarbejde i naturen befinder sig inde i hver eneste af vores egen krops celler. Mitokondrierne tager sig af cellernes stofskifte, men i tidernes morgen var mitokondrierne en selvstændig organisme, der trængte ind i en celle og gik i samarbejde med den.»vores celler har fanget mitokondrierne og bruger dem til at omsætte energi. Men du kan også betragte et menneske som en maskine, mitokondrierne bruger, fordi de gerne vil have noget mad«, forklarer forfatteren og videnskabsjournalisten Tor Nørretranders. På samme måde var grønkornene, der varetager fotosyntesen i planternes celler. Også de var engang selvstændige organismer.»du kan sige, at planten har fanget grønkornet og bruger den til sin fotosyntese. Men du kan også sige, at grønkornet har fundet sig en plante, der gider at flytte den halvanden meter op i luften, hvor solen skinner«. Leksikon Darwin, Charles , britisk naturforsker, der med sine teorier om biologisk udvikling lagde grunden for det moderne, biologiske natursyn. Dna-streng Mikroskopisk streng bestående af molekyler, der indeholder nedarvet information hos alle levende organismer og vira. Fossil Forstening. Fotosyntese Planters og andre organismers dannelse af organisk stof fra kuldioxid og vand ved hjælp af lys. Konglomerat Blanding af uensartede elementer. Lektor Fastansat lærer. Mikroorganisme Organismer, der er for små til at kunne ses med det blotte øje. Mitokondrier Organer i celle, der fungerer som cellens kraftværk og som tilfører kroppen energi. Molekylærbiologi Studiet af opbygningen og fuktiuonen af proteiner, rna og dna i den levende celle og organisme. Organisme Levende væsen som eksempelvis dyr, plante eller svamp. Provsti En provsts embedsdistrikt Stofskifte Biokemiske processer i organismen, der udvinder energi fra næringsstofferne eller forbruger energi til arbejde og opbygning af nye stoffer. Udviklingslære Ældre betegnelse for studiet af den biologiske evolution. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - nationalmuseets udstilling Missing link fra abe til menneske - her findes en onlineversion af bibelen produceret af Det danske Bibelselskab

6 6 KRISTENDOM 78,0 1 2 Tranderup Kirke, Ærø ca Kongens Lyngby, ca tallet Løgumkloster Kirke, slutn. af 1400-tallet/beg. af 1500-tallet Skt. Maria Kirke, Helsingborg, ca Sahl kirke, ca Callixtuskatakomberne i Rom, første halvdel af 4. årh. Skrave Kirke, Sønderjylland ca Mor til Jesus, som hun fik ved en jomfrufødsel. Der står ikke meget om hende i Biblen, men allerede i 100-tallet florerede de første legender om hende. På et religiøst møde i 431 blev hun udnævnt til Gudsfødersken, hvilket satte skub i Mariadyrkelsen en kult, der siden er vokset og spiller en stor rolle i den romersk-katolske kirke den dag i dag. Troende kan bede til Maria - adgangen til hende kan forekomme lettere end til Jesus, der jo også er Gud. Kærlighed ifølge Kristus Kærligheden er ikke en følelse, men er en handling eller gerning, siger forfatteren og præsten Johannes Møllehave. Af Nils Thorsen Byrden er en del af kærligheden, men uden den går livets mening tabt. Kærligheden er tung. Velsignet tung. Intet er lettere end at læne sig tilbage i en rus af følelser og lade sig forkæle af sin udkårne. Det kan enhver hedning finde ud af. Den kristne kærlighed er derimod et herrens slæb. At bære hinandens byrder, endda med glæde - det er kærlighedens bud. - I Vesteuropa måler vi ofte kærligheden i følelsen. Altså, hvis jeg føler noget, er kærligheden god. Og hvis jeg ikke føler noget, så vil jeg gå min vej. Og tage døren med, siger præsten og forfatteren Johannes Møllehave, som undervisningsavisen har bedt forklare den kristne kærlighed. - Men dér siger kristendommen: Næ, det kan du ikke!. I kærlighed er byrden også en del af din dagligdag. Og en glæde. Det er derfor, at man taler om tilværelsens ubærlige lethed. Man må have noget at bære i sit liv, siger Johannes Møllehave. For de kristne er der kun én vej til Gud. Og den går gennem kærligheden. Ingen smutveje fører frem til målet. Kun den tunge vandring med et andet menneske på sit hjerte. At elske er faktisk selve livets mening. Hvad er særligt ved det kristne budskab om kærligheden? - I en bøn som fadervor er der paralleller til de jødiske bønner, undtagen: Forlad os vor skyld, som også vi forlader dem, der skylder os. Den tanke, at vores tilværelse ikke kan leves, hvis ikke vi tilgiver, er rent kristen. Fakta om Johannes Møllehave Født 1937, dansk præst og forfatter. Han er især kendt som en sprudlende foredragsholder, hvor han øser af sit forfatterskab, læsning og sin teologiske-filosofiske viden med en humor, der har gjort ham afholdt og folkelig. Hans forfatterskab tæller prædikesamlinger, romaner, krimier, børnebøger, oversættelser, litterære og personlige erindringer m.m. - Vi siger jo heller ikke ved et bryllup, at nu skal I være romantiske og endelig blive i jeres følelser. I ritualet står der, at I skal bære hinandens byrder og tilgive hinanden. Der er ingen grund til at sige, at du skal elske den, du elsker. Men at I fra nu af kommer til at bære hinandens byrder. Det må siges. Er der former for kærlighed, der ikke fører til Gud? - Søren Kierkegaard skelner og siger, at den naturlige kærlighed, som han kalder den, er en gammel egoisme. Hvis du går rundt og er tilfreds med dig selv og møder en, du også er tilfreds med, og siger: Hvor er du skøn! - og hun siger: Det er du jo også!. Så ganger I bare hinandens selvkærlighed. - Kierkegaard (dansk filosof og teolog; red.) siger, at i venskabet og i forelskelsen er der tale om forkærlighed. Man vælger en ven ud, og så vælger man jo også de andre fra. I forelskelsen og i venskabet slutter man en pagt mod verden. Hvor kærligheden i kristendommen ifølge Kierkegaard omfatter medmennesket, også når det angriber og generer mig. Den svære opgave er også at elske sin fjende. Ifølge Kierkegaard er kærligheden ikke en følelse, men altid en gerning. Kærligheden må udtrykke sig i handling. Den kan slet ikke lade være. - Det græske ord for kærlighed, eros, er længslen efter det, du mangler. Du siger: Jeg er en mand - jeg savner en kvinde. Og hvis du synes, at en bestemt kvinde er dårlig til at opfylde dit savn, skifter du hende ud. Eros er et puslespil. Og passer brikkerne ikke, laver du om på puslespillet, siger Johannes Møllehave. - Eros er hele tiden opmærksom på, FOTO: MARTIN ZAKORA om man nu får det tilbage, som man lægger i den. Om du taber i spillet. Men i Det Nye Testamente bruges et andet græsk ord for kærlighed, nemlig agape. Og agape forventer ikke, at den skal få det tilbage, som den giver. For agape er det ikke sørgeligt at være taber. Det centrale er ikke at få, men at give? - Det er mere saligt at give end at modtage, som Jesus er citeret for hos Paulus. Men hvad skal vi overhovedet bruge kærligheden til? - I kristendommen og i jødedommen er kærligheden livets opfyldelse. Der er ikke andet, der kan opfylde tilværelsen. Livet vil gå tabt, hvis vi ikke får lov at elske og tro os elsket. Er kærligheden meningen med livet? - Ja! Og tænk, at det både siges: Til jord skal du blive og: Du skal elske din næste som dig selv. Det er altså helt givet, at dit liv går i opløsning, men undervejs er det ikke tomt. For undervejs er kærligheden meningen. Jeg troede egentlig, at meningen med livet var at blive genforenet med Gud? - Jo, men i Det Nye Testamente står der overalt, at Gud er kærligheden. Er vi overhovedet i stand til at elske uselvisk? - Der er øjeblikke, hvor man vil påstå, at nu har jeg fuldstændig glemt mig selv i den anden. Men over et langt liv støder man igen og igen på modhagerne, hvor man altså vil sig selv i stedet for den anden. Hvor man bærer nag og tænker: Nej, det hér skal hun ikke slippe godt fra!. Der kører en lige så stærk strøm ne-

7 KRISTENDOM Foto: Karen og Jørgen Boye Petersen: Kirkelig skulptur i Danmark, Gyldendal Malerkunstens historie, bind 3, Gyldendal 7 Er du kristen? Jeg har været engang, men nu er jeg ikke længere. Jeg mistede troen, da min mormor døde. Der hjalp min tro på Gud jo ikke. Jeg kom ind i en periode, hvor jeg var meget nedtrykt og sur på Gud. Så jeg tager faktisk stor afstand fra Gud. Du går altså ikke i kirke mere? Ikke mere, men jeg vil gerne giftes i en kirke på grund af traditionen. Så er du vel også holdt op med at bede til Gud? Det er en 2-3 år siden. Jeg har ikke gjort det, siden min mormor døde. Er din familie kristen? Hele min familie er kristen. De vil også meget gerne have, at jeg bliver kristen igen. Ann-Mia Erritzøe Dynesen, 17 år, Risskov Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. AT TILGIVE. En vigtig del af den kristne opfattelse af kærlighed er tilgivelse også selv om de store kanoner har været kørt i stilling. Foto: Michael Mottlau. AT GIVE. Kærlighed handler om at kunne give. Foto: Jesper Hyllemose Tro, håb og kærlighed den under kærlighedsforholdet. Det, der binder mig, er jeg på én gang glad for og gal over, fordi jeg vil være fri. - Kierkegaard siger, at enhver følelse indeholder sin egen modsætnings element. Hvis jeg virkelig elsker et menneske, kender jeg også til vrede mod vedkommende. På kærlighedens bund lurer hadet. Og på hadets bund lurer kærligheden. Er det så i orden, at vi ikke kan elske rent? - Hvis kærligheden blev overført til alle mennesker, ville verden være anderledes. Det kan vi sagtens forstå. Vi kan bare ikke gøre det. Og det spring mellem at indse det, men ikke at gøre det, er det problem, der for kristendommen er synd. At jeg lyver eller stjæler er ikke synd. Det er min grundlæggende holdning til mine medmennesker. Synd er mangel på kærlighed? - Lige præcis. Hvad er i dine øjne det specielle ved de kristnes syn på kærlighed? - I skabelsesberetningen siger Gud, da han har skabt Adam, at der mangler noget. At mennesket ikke skal være alene. Kærligheden er et skabelsesvilkår. Man kan sige, at kærligheden er til, før to mennesker forelsker sig i hinanden. Det er ikke dem, der har opfundet den, siger Johannes Møllehave. - Mennesket kan spise og rejse og opleve. Men hvis det ikke også fuldbyrder noget i kærlighed, er det for lidt. Selve fuldbyrdelsen af livet ligger i kærligheden. Det, tror jeg, er ret enestående. Af Hanne Guldberg Mikkelsen De kendte bibelske ord om tro, håb og kærlighed er ikke til at komme udenom til kirkebryllupper. Sætningen læses ofte til slut, når nogen begraves. De fleste kender ordene, men ved måske ikke, at de stammer fra Det Nye Testamente, Paulus 1. brev til korinterne. Sådan lyder de tre ord i bibelsk sammenhæng: Om jeg så taler med menneskers og engle tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet. Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt. Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå. For vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis, men når det fuldkomne kommer, skal det stykkevise forgå. Da jeg var barn, talte jeg som et barn, forstod jeg som et barn, tænkte jeg som et barn. Men da jeg blev voksen, aflagde jeg det barnlige. Endnu ser vi i et spejl, i en gåde, men da skal vi se ansigt til ansigt. Nu erkender jeg stykkevis, men da skal jeg kende fuldt ud, ligesom jeg selv er kendt fuldt ud. Så bliver da tro, håb og kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden... Paulus: 1. korintherbrev, kap. 13, v Leksikon Adam: I følge Det Gamle Testamente det første menneske på Jorden. Agape: Det kristne kærlighedsbegreb, hvorefter kærlighed mellem mennesker tilstræbes at være som Guds kærlighed til mennesket. Det er en aseksuel kærlighed, i kontrast til eros. Eros: Basal seksuel drift og grundlæggende trang til formering. Kierkegård, Søren: ( ), dansk filosof, forfatter og teolog. Paulus: Apostel og ophavsmand til de ældste skrifter i det nye testamente. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - Se online-tillægget bøger og søg flere informationer om Johannes Møllehave! - Find Johannes Møllehaves bøger!

8 8 KRISTENDOM Så mange bliver gift i kirken (i pct. af alle viede) 47, Kilde: Statistisk årbog ALTERET. I gammeltestamentlig tid det sted, hvor guden modtog folkets offer (f.eks. i form af en ged, okse, korn eller olie), og det var også dér, guddommen mødtes med menneskene. Det kristne sakramente, nadveren, finder sted ved alteret. Tavlen bag alteret viser skiftende tiders kirkesyn og -kunst. Nogle år efter den lutherske reformation i Danmark dukkede altertavler op, hvis udsmykning kunne bestå af tekster fra Luthers lille Katekismus. TRO FOTOSAFARI. Koncentrationen var stor og tolkningerne mange, da elever fra Frederiksværk Gymnasium satte billeder på begrebet "tro, håb og kærlighed". Foto: Kim Agersteen. Tro, håb og 2.Q TROEN ER I ÉN SELV. Nanna Dahl:»Det starter med at være et helt almindeligt hus. Mikkel er klatret op og har skabt det om til noget andet. Det sker, hvor troen findes. Troen er ikke i en bestemt bygning, f.eks. kirken. Den udgår fra en selv. Man skaber den selv, kunne man sige«. KIRKEN GØR MENNESKET LILLE. Pia Knudsen:»Det er en mere traditionel måde at se troen på. Det store, troen, over for det lille det enkelte menneske. Døren til kirken og selve kirken er enorm. Selv her i en mindre provinskirke er mennesket meget lille set i forhold til bygningen«. 2. Q fra Frederiksværk Gymnasium har jagtet fotos, der viser budskabet i en af de mest centrale sætninger i kristendommen, nemlig ordene om Tro, håb og kærlighed i 1. korintherbrev, kap. 13, vers Af Hanne Guldberg Mikkelsen og 2. Q Tro, håb og kærlighed, men størst af dem er kærligheden... Paulus treklang står helt centralt i kristendommen. Den kan tolkes og endevendes fra prædikestolen, hos menigheden og i skolen i en uendelighed. 2.Q fra Frederiksværk Gymnasium nøjedes ikke med at tale om teksten. De angreb ordene på en anderledes måde. Hankede op i det digitale kamera og drog ud i verden omkring skolen for at sætte konkrete billeder på de abstrakte begreber. Tillid til livet Henrik Mossin, religionslærer for 2.Q, talte med klassen, før de drog ud på fotosafari. Klassen er tydeligt inspireret at denne snak om at gribe et begreb som tro anderledes an: På engelsk skelner man mellem belief og faith. Belief er en tro-på-noget, mens faith ikke er knyttet til nogen konkret genstand. Faith er snarere den indstilling til livet, der er tillid. Hvis man springer ud fra en 10-meter-vippe også i overført betydning, kræver det faith. Men man behøver ingen bestemt eller konkret gud for at udvise faith. For mig at se har faith ALT med tro at gøre. Tilliden her i livet er bærende. Vi kan ikke være i livet uden tillid, så går vi i selvopløsning. Denne faith kan så konkretiseres, som den bliver i religionerne, og dermed er vi ovre i belief... Her er elevernes bud på treklangen - med historien bag billedet og tankerne, de gjorde sig om motivet. Se flere af klassens billeder på FASTKLAMRET TIL TROEN. Signe Munksbøl Christiansen:»Billedet er selvfølgelig iscenesat. Vi ville have frem, at troen kan være det, der bærer, når der ikke er andet tilbage. Jeg klamrer mig til korset, det er det eneste, der er at holde fast i...«. Krucifikset står ved indkørselsvejen til Frederiksværk.Der ligger tit blomster. Det er opsat i 1930 af Foreningen til anbringelse af Vejkors. I 1976 blev krucifikset stjålet og et nyt blev skåret af Svend Olav Olsen. STYRKE TIL DET UMULIGE. Karoline Clausen:»At gå på vandet er en symbolhandling, som de fleste kender. Jesus gjorde det jo ifølge Det Ny Testamente. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre at gå på vand, det strider imod vores viden og vores videnskab. Derfor bliver det en handling, der symboliserer noget andet. Det betyder, at man træder ud i noget ukendt, at man tør træde ud i troen. Når man tror 100 %, så holder det. Også vandet!«.

9 KRISTENDOM 9 1. Rødding Kirke (nu Nationalmuseet), 2. Udsnit af de gyldne altre, Lisbjerg Kirke, 12. århundrede 3. Skellerup Kirke, Fyn, omkr Løjt Kirke, Hammer Kirke, Torslunde Kirke, Lystrup Kirke, Foto: Karen og Jørgen Boye Petersen: Kirkelig skulptur i Danmark, Gyldendal Harald Langberg: Gyldne billeder fra middelalderen, Nationalmuseet Kunst og Kirke, 33 eksempler på dansk kirkekunst, Christian Ejlers' Forlag Poul Svensson (red.): Løjttavlen, Forlaget de unges kunstkreds. Foto: Allan Carlsen Gorm Benzon: Vore gamle kirker og klostre, Lademann. Foto: Birthe Benzon Er du kristen? Jeg er lidt kristen, da jeg tror, at alle mennesker har brug for et eller andet at tro på. Går du i kirke? Jeg går ikke i kirke mere. Jeg gjorde, da jeg var mindre, men nu synes jeg, at det er kedeligt. Beder du nogensinde en bøn? Jeg kan ikke huske, præcist hvornår jeg sidst har bedt. Men jeg mener, at det var, da jeg blev konfirmeret. Har du venner/familie, der er religiøse? En af mine mors veninder er meget religiøs. Hun er medlem af pinsekirken. Hvorfor tror du, at man er medlem af folkekirken? Jeg tror, at de fleste er medlemmer af folkekirken, fordi de skal have noget at tro på. Michelle Eltved, 18 år, Mundelstrup Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. SIDSTE UDKALD. Sebastian Ammentorp Andersen og Klaus Avnegaard Henriksen:»Vi startede vist med nogle tanker om at have været i byen og med et håb om at få det bedre med et par panodil... Altså hvis man har det ad helvede til, repræsenterer de håbet om at få det bedre. Men så udviklede vi det til et større håb. Panodiler indgår i den selvmordsdebat, der har kørt i medierne. På den måde twistede vi det i retning af håbet om at slippe smerten. Et håb eller et råb om hjælp. Eller måske ligefrem håbet om en bedre og anden verden, efter man har spist hele glasset. Hvis man tror på dét...«. HÅB HÅB OM FORANDRING. Natasja Udsen:»Vi fotograferede både fugle og rotter i bur i den lokale dyrehandel. I fangenskabet findes håbet om at blive fri. Rotten er helt klart i sit forkerte element her. Man kunne måske overføre det på mennesket i verden... Der er håb om noget andet i enhver situation i livet «. HÅND I HÅND.»Det er rigtig sødt«, siger Tanja Christensen.»Kærlighed der har holdt længe - Kærlighed der lykkes«, tilføjer Kamilla,»der er håb forude, når man tænker på alle vores mislykkede forhold«. Nichlas Stahlhut:»Hvem siger, det har holdt længe? Måske har de lige mødt hinanden?«. KÆRLIGHED FORANKRET I TROEN. Jeanne Wegener Hansen:» Ankeret er det kristne symbol for Håbet. Ligesom korset er det for troen, og hjertet for kærligheden. Der er mange, der går med det som smykke, måske uden at tænke over det. Vi har ikke gjort os andre overvejelser. Vi ville beskrive selve det gamle symbol og huskede, der lå et anker på havnen i Liseleje. Det endelige billede har vi redigeret, så motivet kom klart frem. Først cuttede vi al forstyrrende baggrund - himmel og huse - væk. På den måde kom det til at stå helt for sig selv i den reneste form. Derefter efterbehandlede vi det med grafik, som fandtes i billedbehandlingsprogrammet«. DEN EVIGE KÆRLIGHED. Kamilla Christensen:»Det er billedet på den evige kærlighed. Selvom mennesker dør, lever kærligheden til dem jo videre. På den måde bliver kærligheden større end bare nu-og-her. Den rækker udover døden«. KLAR KÆRLIGHED. Line Hessner Christiansen og Gry Christensen:»Børn er simpelthen kærlighed. De er uden hæmninger i forhold til at vise kærlighed. Helt umiddelbare. Børn er simpelthen det klareste billede på kærligheden«.

10 10 KRISTENDOM Så mange bliver konfirmeret 100 (i pct. af konfirmandårgangen) 75 79, Kilde: Statistisk årbog 2001 PYNT. I begyndelsen forsamledes de kristne i privathuse. Med de første kirkebygninger omk. år 150 kom den første kristne udsmykning i form af blomster, dyr, billeder fra Det Gamle Testamente, den gode hyrde med lammet som symbol på Kristus m.m. Siden er der fremstillet kristne halskæder, processionskors, rosenkranse, ringe og andre smykker. Også præstens arbejdstøj og udstyr er genstand for design: messehagel, stola, bispekåbe og kalken (som præsten skænker altervinen af) Den store dag 80 procent af Danmarks årige bekræfter med konfirmationen deres tro på Gud. De unge tror virkelig på Gud, siger de men taler i øvrigt hellere om fest, tøj og gaveønsker. Af Nina Ørum Du er bare vildt sej, søde. Tillykke«. Med kindkys, kram og roser i cellofan bliver Malou Reymann modtaget af fire veninder uden for Hellerup Kirke. Hun griner og skutter sig i støvregnen. Det drilske aprilvejr får gåsehud til at snige sig frem på de bare skuldre og arme. Samme gåsehud var der næppe for blot en salmes tid siden, da Malou Reymann højtideligt knælede under kirkens gyldne altertavle og bekræftede sin tro på Gud. En begivenhed, som hun har forberedt de seneste otte måneder, men som tilsyneladende ikke påvirker pigen voldsomt.»da præsten lagde hånden på mit hoved, tænkte jeg mest på, at det var pinligt med al den opmærksomhed. Og så var jeg bange for at falde i kirken eller gøre et eller andet forkert. Jeg er meget mindre nervøs nu, end før jeg gik ind i kirken. Men ellers kan jeg altså ikke sådan mærke, at jeg er blevet konfirmeret«, forsikrer Malou Reymann. Kun ét ønske Om et par timer skal hun holde fest derhjemme. 57 er inviteret, og konfirmanden håber, at gæsterne har købt én gave i fællesskab.»jeg ønsker mig Ægget (lænestol tegnet af Arne Jacobsen, red.). Og det er faktisk mit eneste ønske, for stolen er ret dyr«. Der er trængsel omkring Malou Reymann og de 12 andre konfirmander foran Hellerup Kirke. De er den anden flok årige, der bliver konfirmeret i kirken på denne søndag, og alle bænke var fuldt besat under ceremonien. TROENDE. Omkring 80 procent af Danmarks årige vælger at blive konfirmeret. Malou Reymann(t.h.) bekræftede sidste forår sin tro i Hellerup Kirke. Veninderne ventede med kys og kram i støvregnen udenfor. Foto: Kim Agersten På stole i midtergangen sad hovedpersonerne klædt i sort, hvidt, gråt og rosa og skramlede uroligt med fødderne. Veltrænede gik de gåsegang op til pastor Karl Erik Weinberg og knælede, mens en mobiltelefon diskret bippede blandt gæsterne. En baby Konfirmationsforberedelse og konfirmation græd. En anden pludrede så højt med på Morgenstund har guld i mund, at far gik udenfor med lillemand. Men nu er det hele overstået, og stemningen uden for kirken er lettet.»jeg har det dejligt. En befriende følelse Konfirmationsforberedelsen hænger sammen med den forpligtelse til oplæring i den kristne tro, som følger med dåben. Konfirmationsforberedelsen foregår de fleste steder det år, hvor konfirmanderne går i 7. eller 8. klasse. Indskrivning til konfirmationsforberedelse foregår normalt lige før eller lige efter sommerferien. Tidspunkt for indskrivning annonceres normalt gennem det lokale kirkeblad og gennem skolerne. Forudsætningerne for at blive konfirmeret er, at konfirmanden har deltaget i forberedelsen og har et passende kendskab til den kristne børnelærdom og til folkekirkens gudstjeneste. Præsten kan i den sidste forbindelse stille krav om, at konfirmanderne i et vist omfang deltager i gudstjenesten. af, at noget er afsluttet«, siger Tobias Lehmann. Ingen tvivl Han retter lidt på jakkesættet og svarer med sikker mine på næste spørgsmål, inden det overhovedet er formuleret.»og ved du hvad, jeg tror faktisk på Gud. Det er jo derfor, at jeg lige er blevet konfirmeret. Jeg har aldrig været i tvivl«. Simon Thostrup Clemmensen står ved siden af Tobias og ser lige så skråsikker ud, mens han fortæller om sine overvejelser, hvad angår valg af konfirmationstøj - blå jeans og hvid, mønstret skjorte.»jeg gad bare ikke være sort ligesom alle de andre«. Simon fortæller, at både han og hans forældre var enige om, at han skulle konfirmeres. Men en lille tvivl sneg sig ind undervejs i forberedelserne.»det var noget præsten sagde, som gjorde

11 KRISTENDOM Gundhildkorset, omkr Bispekåbe, tegnet af dronning Margrethe, Viborg Domkirke, Rosenkrans - en bønnekæde 4. Dagmarkors, Ringsted Klosterkirke, omkr Stola, tegnet af Erik Ellegaard Frederiksen, Alterkalk, Tjæreborg Kirke, Alterkalk, Hellerup Kirke, Foto: Danske kalkmalerier, Romansk tid, Nationalmuseet Margrethe II - kunstneriske arbejder, Gl. Holtegaard Kirke og kunst i 100 år, Kirkefondet Foto: Jørgen Dahlerup og Allan Scharff Er du kristen? Jeg er kristen og tror på Gud. Jeg tror, at jeg er kristen på grund af min opdragelse. Bruger du kirken? Jeg går ikke normalt i kirke - kun til konfirmationer, bryllupper og lignende. Sidste gang, jeg var i kirke, var i søndags. Hvornår bad du sidst? I søndags, da jeg var i kirke. Hvad med din familie? Min familie er lige så religiøse, som jeg selv er. De tager normalt også kun i kirke til bryllupper og lignende. Hvorfor tror du, at nogle er kristne? Jeg tror, at de fleste er kristne, fordi det er en del af deres opdragelse at være kristne. Simon Skov Mouritzen, 16 år, Viby Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. Konfirmander tænker ikke kun på fest og penge At blive konfirmeret handler om gaver og fester. Ja, men det handler også om meget andet, fastslår erfaren præst. KLÆDT PÅ. Jeg gad ikke være i sort ligesom alle de andre, fortæller Simon Thostrup Clemmensen. Han valgte i stedet en afslappet påklædning med blå jeans og hvid mønstret skjorte til sin konfirmation. Foto: Kim Agersten Konfirmation Konfirmation foregår ved en almindelig gudstjeneste. Under indgangen kan konfirmanderne føres ind i kirken i procession, så præsten enten går foran eller slutter processionen. Som bibelske læsninger kan anvendes de tekster, der i Alterbogen er anført til pågældende søn- eller helligdag, eller særlige tekster til konfirmationsgudstjeneste. Konfirmationsgudstjenesten gennemføres som en almindelig højmesse, indtil salmen efter prædikenen (kirkebønnen) er sunget. Selve konfirmationshandlingen består af følgende led: Tale til konfirmanderne Trosbekendelsen Tilspørgsel og svar Konfirmationsvelsignelse Fadervor. Konfirmanderne går op til alteret forud for eller efter trosbekendelsen. Mens konfirmanderne går op til alteret, kan der synges en salme eller et salmevers. mig usikker. Men nu kan jeg altså ikke huske, hvad det var«. Og nu kan det jo også være ligegyldigt. Simon Thostrup Clemmensen skal nemlig hjem og holde fest for 30 gæster, som forhåbentlig medbringer penge nok til, at han kan købe en ny cykel. Mikala Sejer Hansen skal først holde fest i morgen. Festlokalerne var ikke ledige før, fortæller hun og tager taknemmeligt imod en paraply, der kan beskytte det rosa silkesjal og en blomstret corsage.»min mor har syet nederdelen. Corsagen er lavet hos en designer, hvor jeg selv har været med til at bestemme blomsterne og sådan«, fortæller Mikala. Hvor meget den fikse, lille sag har kostet, vil hun ikke afsløre. Mor og far har betalt.»og jeg har da tænkt mig at bruge den mere end en gang. Jeg skal også have den på til min venindes konfirmation«, beroliger konfirmanden. Af Annemette Grundtvig Det kan godt være, at mange konfirmander giver udtryk for, at gaver og fest betyder meget. Men i langt de fleste tilfælde går man galt i byen, hvis man tager denne overflade for pålydende, mener Lars Nymark, der er sognepræst i Hvilsager og Lime på Djursland.»Du får simpelthen ikke moderne børn til at følge otte måneders undervisning for at få en mobiltelefon. Nonfirmanderne holder jo også fest og blå mandag. Det er en myte, at gavebordet er det endelige mål«, siger han med en stemme, som tyve års konfirmationsforberedelse har fyldt med overbevisning.»man bedrager sig selv, hvis man føler sig i stand til at se verden gennem konfirmandernes øjne. Man tror måske, man kan, men man er lysår fra dem. Derfor kan man efter min mening kun gøre én ting ud over at være opmærksom på de signaler, de sender ud, og det er at tro på, man har noget at byde på. Tro på, at der skal mere til at vokse op og blive et helt menneske end evnen til at omregne kroner til euro«, siger Lars Nymark. Søgen efter identitet Han er da også sikker på, at det betyder noget for børnene i præsten at møde et Trosbekendelsen Vi forsager Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen. Vi tror på Gud Fader, den Almægtige, Himlens og Jordens skaber. Vi tror på Jesus Kristus, hans enbårne Søn, vor Herre, som er undfanget ved Helligånden, født af Jomfru Maria, pint under Pontius Pilatus, korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde, opfaret til himmels, siddende ved Gud Faders, den Almægtiges, højre hånd, hvorfra han skal komme at dømme levende og døde. Vi tror på Helligånden, den hellige almindelige kirke, de helliges samfund, syndernes forladelse, kødets opstandelse og det evige liv. menneske, som står inde for sit budskab. Et menneske, der træder i karakter som kontrast til et flimrende verdensbillede:»præsten beder rent faktisk til Gud og tror på et budskab, der slet ikke ligner de cost-benefit-analyser og andet, man bliver nødt til at tro på, hvis man skal nogen vegne i dag«. Bekræftelsen finder Lars Nymark bl.a. i den kendsgerning, at der mod alle odds stadig er omkring 80 procent af en årgang, der vælger at tage konfirmationsundervisning og»for de flestes vedkommende i hvert fald i nogen grad lader sig optage af dette møde med kirken«.»de spekulerer over, hvordan alt det her hænger sammen med dem selv. De møder en del af virkeligheden, som måske ikke har givet dem noget før, og de tænker, at nu vil de give det en seriøs chance og se, hvad de finder ud af. I hvert fald i forbindelse med deres almindelige søgen efter identitet er der sammenfald mellem indholdet i konfirmationsforberedelsen og nogle af de spørgsmål, de går og tumler med«. Sideløbende med arbejdet som sognepræst underviser Lars Nymark både på Pastoralseminariet i Århus og præster, der er på frivillig efteruddannelse i Århus Stift. Det giver en bred kontaktflade, som understøtter hans konklusion FOTO: MICHAEL BO RASMUSSEN om, at konfirmander i dag langtfra styres af kolde kontanter.»jeg siger ikke, at de styrter rundt og leder efter et gudsbegreb, og de er selvfølgelig forskellige. Nogle har lynet dynejakken helt op og er nærmest gået i hi for at samle kræfter til at finde ud af, hvem de er, andre vil meget gerne diskutere livssyn. Men generelt har de en mere selvfølgelig tilgang til den religiøse dimension i dag end for tyve år siden. De er mere åbne for, at der er en del af tilværelsen, som ikke kan klares med matematiske eller filosofiske overvejelser«, siger Lars Nymark. Leksikon Alterbog Håndbog, der indeholder bønner, tekstlæsninger m.m. til brug i gudstjenesten. Cost-benefit-analyser Økonomiske analyser, der ser på forholdet mellem omkostninger og udbytte ved et samfunds eller en virksomheds investeringer. Pontius Pilatus Romersk statholder i Judæa e.kr. Trosbekendelse Sammenfattende formulering af en kirkes troslære. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - Portal til kristne hjemmesider - om konfirmation, festen og traditioner. - hjemmeside om konfirmation

12 12 KRISTENDOM De fem største kristne trossamfund i Danmark: PRÆDIKESTOLEN. Præstens talerstol. De første prædikestole i Danmark var hugget i sten. Siden kom træstole, som blev udsmykket med kristne symboler og billeder. Med Luthers reformation i 1536 blev der bl.a. indført en regel om, at en prædiken højst må vare en time. 4 Antal medlemmer 2138 Folkekirken Den Romersk-Katolske Kirke Jehovas Vidner Det Danske Baptistsamfund De Danske Pinsemenigheder Kilde: Statistisk årbog Skt. Nikolai Kirke, Åbenrå, Tirstrup Kirke, Djursland, ca Stepping Kirke v. Kolding, Åsted Kirke, Salling, Rostrup Kirke, Hulsig Kirke, Hindborg Kirke, 1997 Konfirmationens historie I gamle dage var konfirmationen en begivenhed, der satte endeligt punktum på barndommen. Den sorte kjole og drengenes tøj Bortset fra de piger, der tilhørte de mest velstillede lag, fik langt de fleste piger indtil omkring Første Verdenskrig en sort konfirmationskjole. På samme måde, som det også var tilfældet med brudekjolen, var det de færreste, der havde råd til at anskaffe en kjole, der kun kunne bruges denne ene gang. Da en sort kjole var den almindelige form for festkjole, kunne konfirmationskjolen jo bruges igen og igen, og hvis den stadigvæk passede pigen, når hun skulle giftes, kunne den også bruges som brudekjole. På samme måde var drengenes dragt også identisk med mandsdragten. Af Else Marie Kofod, folkemindeforsker ved Dansk Folkemindesamling Ordet konfirmation kommer af det latinske ord confirmatio, der betyder bekræftelse eller stadfæstelse, og det, der skal stadfæstes eller bekræftes, er dåbspagten. Betegnelsen confirmatio nævnes for første gang ved konciliet (kirkeforsamling) i Orange år 411. Den danske kirkeordinans af 1539, som efter reformationen blev kirkens grundlov, afskaffede i princippet denne bekræftelse, som under betegnelsen firmelsen var den før-reformatoriske konfirmation. Under pietismen i 1700-tallet kom man imidlertid på andre tanker. Den 13. januar 1736 genindførte kirken den før-reformatoriske dåbsbekræftelse og modtagelsen af alterets sakramente. Loven skulle gælde for alle uanset rang. Det unge menneske skulle samtidig aflægge en tilfredsstillende kundskabsprøve for at kunne deltage i konfirmationen og dermed erhverve de borgerlige rettigheder, der var nødvendige, for at de kunne træde ud i livet eller ind i de voksnes rækker. Hvis man ikke var konfirmeret, kunne man ikke få en skudsmålsbog. Man mistede også retten til at indgå ægteskab, til at være fadder og til at vidne. Endelig kunne man også blive straffet, hvis man ikke inden sit 19. år var blevet konfirmeret. Bestod man ikke overhøringen på grund af manglende evner, skulle præsten sætte ind med ekstraundervisning, men skyldtes årsagen modvillighed, var straffen fængsel - i Hullet paa Vand og Brød. De fattiges mareridt Under selve konfirmationen afspejlede konfirmandernes placering deres evner i forbindelse med overhøringen. De bedste stod forrest og de dummeste - og som regel også de fattigste - kom til sidst. Det var meget pinligt både for konfirmanderne og forældrene, hvis de ikke kunne bestå prøven. Oven i dette kom den økonomiske belastning, der fulgte med. Dels skulle præsten have ekstra betaling, det såkaldte offer, og dels kunne konfirmanden ikke komme i gang med at forsørge sig selv, fordi han eller hun ikke kunne få en skudsmålsbog. Kundskabsprøven afskaffes I 1906 begyndte man rundt omkring at give de første dispensationer i forbindelse med konfirmationen, således at overhøringen og konfirmationen blev adskilt. Det blev indledningen til de ændringer, der siden blev indført med den nye konfirmationsordning, loven af 1. februar Nu skulle overhøringen ikke længere være en kundskabsprøve, men en Samtale til Opbyggelse for Ungdommen og den tilstedeværende Menighed. Overhøringen kunne efter præstens valg henlægges til en anden søndag, end den hvor konfirmationen fandt sted. Præsten kunne herefter kun forlange, at konfirmanderne opførte sig ordentligt. Han kunne ikke længere stille krav eller uddele repressalier. De unge mennesker var derfor ikke på samme måde som tidligere afhængige af præstens nåde og barmhjertighed eller pengepungens størrelse hos deres forældre. I løbet af det 20. århundrede har kirkegangen generelt været aftagende, og så sent som i 1964 blev det derfor præciseret, at børnene skulle deltage i søndagsgudstjenesten, mens de går til konfirmationsforberedelse. I dag administreres konfirmandernes deltagelse i kirkens gudstjeneste meget forskelligt. Den enkelte præst stiller som regel krav om deltagelse et vist antal gange i løbet af forberedelsestiden. Normalt var det sådan, at konfirmationen for de fleste betød, at skolegangen sluttede, og at man gik i gang med selv at tjene til livets ophold. Først i 1972, hvor undervisningspligten blev udvidet fra syv til otte år, forsvandt den sidste rest af det, der forbandt konfirmationen med skellet imellem barndommen og det at være voksen. Konfirmandernes tøj Tøjet var det synlige symbol på, at man i forbindelse med konfirmationen overskred skellet imellem barndommen og voksenlivet. Derfor var det uanset hvilket samfundslag man tilhørte vigtigt, at børnene fik nyt tøj til denne lejlighed. Den unge mand fik sit første sæt tøj, bukser, vest og jakke, mens den un-

13 KRISTENDOM 13 Er du religiøs? Jeg er kristen, og det er jeg blevet gennem min opdragelse. Jeg kommer fra Assyrien, hvor størstedelen er ortodokse kristne. Går du i kirke? Hver tredje søndag i måneden går jeg i kirke - enten i almindelig dansk folkekirke eller i en ortodoks kristen kirke. Hvornår har du sidst bedt til Gud? Jeg bad for en måned siden. Giuliano James, 18 år, Hasle Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. 5 6 Foto: Karen og Jørgen Boye Petersen: Kirkelig skulptur i Danmark, Gyldendal Lisbeth Smedegaard Andersen: Mytens forladte huse, Samlerens Forlag. Foto: Jakob Skou-Hansen 7 Hvad bad du om? Jeg bad for min familie i Irak og om, at det skulle gå mig godt. Har du venner/familie, der er religiøse? Mine forældre er religiøse, men de er ikke fanatiske. ude over problemet med det kostbare og for pigernes vedkommende til andre formål uanvendelige konfirmationstøj. Ideen var praktisk og god, men er aldrig blevet særlig udbredt. To år efter de første kapper blev taget i brug skrev Berlingske Aftenavis, at de kirker i København, der havde indført kappen, kunne tælles på den ene hånd. Festen Oprindeligt var der fra statsmagtens side ikke lagt op til, at der skulle festes i forbindelse med konfirmationen. Det skulle alene være en dag, som var præget af højtid, og som kunne vække børnene til eftertanke. Det var, som det ofte er tilfældet i forbindelse med indførelse af nye skikke, de toneangivende kredse, der var foregangsmænd, og i dette tilfælde var det selveste kongehuset. Da kronprins Frederik, den senere Frederik den Sjette, blev konfirmeret i 1784, blev højtideligheden i kirken overværet af tidens notabiliteter, og bagefter gik enhver til sit. Men dagen efter var gæsterne inviteret til Cour hos Kron-Printzen Kl. 7 om Aftenen, hvor de både fik noget at spise og drikke. Desuden var der arrangeret forskellig underholdning med musik og sang. Denne Cour blev siden forbillede for, hvordan den ikke-religiøse del af konfirmationen kunne fejres. Det var dog endnu i slutningen af 1800-tallet først og fremmest det bedre borgerskab i byerne, der også holdt en fest i forbindelse med konfirmationen, hvorimod konfirmationsfesten i de brede lag ikke spillede en større rolle. Ofte fik man blot lidt ekstra godt at spise, eventuelt inviterede man bedsteforældrene. Med hensyn til de unge, der allerede var kommet ud at tjene for overhovedet at kunne få nyt konfirmationstøj, befandt de sig nogle gange så langt hjemmefra, at deres forældre hverken var med i kirken eller på anden måde deltog i markeringen af dagen. Blå mandag På samme måde som Tivoli Friheden i 1990 erne åbner særskilt for konfirmanderne på deres blå mandag, åbnedes Rosenborg Have i København i 1700-årene ved konfirmationssøndagen om foråret, hvor haven var et yndet udflugtsmål for det højere borgerskabs konfirmander. Det samme var Rundetårn og siden Sommerlyst på Frederiksberg Allé. Konfirmander, der ikke tilhørte det højere borgerskab, drog derimod ud til Rabes Have ved Langebro, hvor der var forskellige former for forlystelser, mens konfirmander fra de laveste sociale lag derimod gik på byens værtshuse, hvor de ikke sjældent oplevede deres første rus. Efterhånden udartede konfirmandernes gåen i byen sig til gadeuorden, hvad der fremgår af de mange klager, der indløb i den forbindelse. På landet kendte man ikke til denne form for promenader eller udflugter. Mange børn arbejdede jo allerede og fik derfor kun fri om søndagen, måske endda blot til selve den kirkelige handling. LYKØNSKNINGER. De første telegrammer kom i handlen lige før århundredskiftet. Skudsmålsbog Når man var blevet konfirmeret, fik man en konfirmationsattest, der var betingelsen for, at man kunne få en skudsmålsbog. En skudsmålsbog var nødvendig, hvis man skulle arbejde udensogns, idet den skulle vises til degnen eller klokkeren, for at man kunne blive indtegnet til den tvungne altergang. I løbet af 1800-tallet skulle en øvrighedsperson desuden bevidne, hvornår man kom, og hvornår man rejste, foruden at ens arbejdsgiver kunne skrive en anbefaling i skudsmålsbogen. Den var derfor vigtig at have, da man ellers ville være stavnsbundet til sit hjemmesogn. Skudsmålsbogen blev afskaffet ved lov i 1921, men den var dog uofficielt allerede blevet afskaffet gradvist inden da. ge kvinde fik sin første kjole. Konfirmationsklæderne var deres eneste voksendragt til pæn brug lang tid fremover. Også på dette punkt blev de enkelte familiers status eller manglen på denne udstillet, når konfirmanderne var opstillet i kirken. For som regel var der en overensstemmelse imellem dem, der kom sidst i rækken, fordi de ikke var dygtige nok i forbindelse med aflæggelsen af kundskabsprøven, og dem hvis konfirmationstøj f.eks. var sammensat af bedstefaderens vest, farmoderens træsko og faderens omsyede, men gamle bukser. Mange af de konfirmationsberetninger, der findes i Dansk Folkemindesamlings arkiv, fortæller netop om den store skam, som de unge følte, fordi de ikke kunne få fint nyt tøj, en skam som for altid havde indprentet begivenheden i deres erindring. Konfirmationstøjet kunne således let gå hen at blive en økonomisk belastning for de mindstbemidlede. Derfor skete det ikke sjældent, at børnene blev taget ud af skolen året inden konfirmationen, og deres første løn var konfirmationstøjet. Af samme grund stiftedes allerede i 1820 erne de første ud af mange konfirmationsforeninger, hvis formål var at indsamle penge til konfirmationstøj og det nødvendige udstyr, så konfirmanden kunne begynde i sin nye stilling på en ordentlig måde. De fleste konfirmationsforeningers legater havde en mere eller mindre begrænset modtagergruppe, om end det var fælles for dem, at modtagerne skulle være fattige og værdige. Kun Propforeningen P, der blev stiftet i København i 1894, blev landsdækkende med filialer rundt omkring i landet. Sparemærkekassen Siden 1896 har man kunnet tegne en konfirmationsforsikring, allerede når barnet blev født. Det var der mange, der gjorde. Det kunne i alt fald sikre tøjet. I 1881 stiftedes Dansk Sparemærkekasse, hvis formål oprindeligt var at lære folk at spare op, og i 1886 oprettede kassen en særlig afdeling, der skulle tage sig af salget af sparemærker til skolebørn. Da opsparingen tidligst kunne hæves, når man var fyldt fjorten år, blev denne opsparingsform snart betragtet som en konfirmationsopsparing. Endnu i dag bliver sparemærker - især i Jylland - solgt til skolebørn, men ikke for at sikre konfirmationen. I 1956 tog enkelte kirker i København ideen med konfirmationskapper op fra domkirken i Oslo. På den måde var man Man måtte ryge, drikke og feste At gå på café eller værtshus var en anden måde at markere, at man var blevet voksen. Mens de færreste unge i dag føler, at der sker ændringer i forhold til, hvad de må og ikke må, så var konfirmationen før i tiden en virkelig milepæl i livet, som gav de unge tilladelse til både at drikke og ryge og som her selv at gå ud. Leksikon Kirkeordinans Lov for den evangeliske kirke. Ortodoks Streng overensstemmelse med den oprindelige udformning af love, religion og lignende. Pietisme Periode i lutheransk kristendom fra ca til ca Reformationen Kirkelig omvæltning i 1500-tallet sat i gang af Martin Luther. Sakramente I kristendommen nådemidler og symbolhandlinger, hvor den troende erfarer Guds nærhed. Øvrighedsperson Ældre betegnelse for en person fra myndigheder. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - hjemmeside for Dansk Folkemindesamling med informationer om konfirmationen. Man kan skrive om sin egen konfirmation på hjemmesiden.

14 14 KRISTENDOM Menighedsråd: Der er menighedsråd med 6-15 lægfolk, valgt for fire år ad gangen plus sognets præst(er). Stemmepct. ved seneste menighedsrådsvalg (2000): 17,0 hvilket er på niveau med tidligere valg JESUS. De kristnes vigtigste figur. Det helt unikke ved Jesus er, at han både er Gud og menneske. Hans mest fordrende og radikale budskab er den såkaldt gyldne regel: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Gennem tiderne er han blevet fremstillet både som konge, som dommer (med sværd og lilje), som lidende og forpint og som menneske Kilde: Kirkeministeriet Foto: Karen og Jørgen Boye Petersen: Kirkelig skulptur i Danmark, Gyldendal Joakim Skovgaards fresco-malerier i Viborg Domkirke, Viborg Domkirkes Forlag Lisbeth Smedegaard Andersen: Mytens forladte huse, Samlerens Forlag Malerkunstens historie, bind 3, Gyldendal 4 Da Jesus blev kult Jesus var én messias blandt flere i Palæstina i det første århundrede. Tømrersønnen var jøde. Han grundlagde ikke nogen religion. Kristendommen blev først skabt efter hans død, uden for Palæstinas grænser. Messias i massevis Af Hanne Guldberg Mikkelsen I år 4 e.kr. blev en messias halshugget i kamp med romerne. Han hed Simon. Simon havde samlet en mindre hær omkring sig og udråbt sig selv til konge. I den korte tid, hans herredømme varede, kæmpede han og hans mænd en desperat kamp mod de romerske besættere og mod romernes jødiske marionet-fyrster. Fyrsternes paladser og de velhavendes huse blev sat i brand, de rige blev plyndret. Efter Simon kom Athronges, endnu en messias, og under den jødisk-romerske krig omkring år 70 e.kr. har vi et par messias er mere. Det var altså ikke så usædvanligt, at en mand slog sig op som eller lod sig udråbe til Messias. Det var der ikke noget kriminelt i. Ulvetider i Israel Den Messias, der optræder i Det Nye Testamente, Jesus fra Nazareth, blev ligesom de øvrige henrettet af romerne. Der eksisterede forskellige forestillinger om messiaser i jødedommen omkring år 0. Messias var almindeligvis en konge, en særlig gudbenådet konge, som Kong David, der skulle smide romerne ud og genoprette den israelske stat. Det var meget jordnære håb. En del sekter havde andre ideer om anderledes messiaser. I Danielsbogen, Enoch-skrifterne og Det Nye Testamente møder vi Menneskesønnen. Menneskesønnen er en overjordisk frelserskikkelse. Han skal komme med Himmelens skyer og sidde på en trone ved siden af Den Gamle af Dage (=Gud), står der i Danielsbogen. Jesus henviser i Det Nye Testamente ofte til Menneskesønnen, som om det er en anden end ham selv. Det har fået nogle forskere til at mene, Jesus måske selv var medlem af en menneskesøns-kult, og først senere stod på egne ben. I 1948 fandt en hyrdedreng i nogle klippehuler de såkaldte Qumrantekster. Heri kan man læse om den jødiske qumran-sekts forestilling om de to messiaser, der skal komme ved verdens ende. En præste-messias og en konge-messias. JESUS. Jødisk mand, født mellem 4 f.kr. og 4 e.kr. Søn af Maria og tømreren Josef fra Nazaret. En ud af en større børneflok, bl.a. brødrene Jakob, Josef, Simon og Judas. Korsfæstet af romerne omkring år 32. Men han levede alligevel videre, fordi nogen fortolkede ham på en bestemt måde efter hans død: Han var Guds søn, som var genopstået. Han havde taget verdens lidelse på sig og sonet menneskers synd. Han kunne overvinde døden, det kunne mennesket også. Han havde et budskab til alle, også til samfundets svageste. Et budskab, der var så stærkt, at det er blevet overleveret i over år. Jesus af Nazareth levede videre for de mennesker, der havde kendt ham. Og 300 år efter sin død vandt han slaget om hvilken religion, der skulle være den herskende i det store romerrige. I det første århundrede, hvor Jesus fra Nazareth levede, var det ulvetider for jøderne i Israel/Palæstina. Deres land var besat af romerne, de måtte betale skat til kejseren, de følte deres religion truet, og deres frihed blev berøvet dem. De hårde tider fik drømmen om fuldstændig frihed i deres eget land til at leve og blomstre stærkere end nogensinde. De drømte sig tilbage til de gyldne tider under Kong David det var år siden. Og mange kunne ikke vente på, at tingene gik deres gang. Unge frustrerede mænd sluttede sig sammen i grupper og bekæmpede på guerillavis den romerske overmagt. Flere af lederne for disse bander blev tolket som messiaser. Som konger, der skulle kaste det romerske åg af. Josephus, en jødisk historieskriver, der arbejdede for romerne, nævner mange af dem og fortæller deres historie. Jesus-bevægelser Jesus var nok en af de allerfredeligste af disse messiaser. Der er ikke noget, der tyder på, at han brød ind i romernes våbenarsenaler og udrustede sine mænd, eller at han brændte de kongelige paladser ned. Jesus vandrede på landevejene som en profet med et anderledes budskab. Han forkyndte, at Guds rige var kommet hvordan det så skulle forstås. Og så gjorde han ting, helbredte for eksempel, der viste Guds kærlighed. Hele hans måde at tale på og være på gjorde et stort indtryk på mange folk. Da Jesus var omkring 30 år drog han op til Jerusalem for at dø. Forfatterne til de fire evangelier mener, han selv var klar over, han skulle ofres. Men det er nu tvivlsomt, om han havde den bevidsthed. Selvom han nok har været klar over faren. De romerske myndigheder slog hårdt ned på alt, der lugtede af oprør og uroligheder. Jesus tog altså til Jerusalem for at fejre påske. Den jødiske påske fejres til minde om dengang, Moses førte israelitterne ud af slaveriet i Ægypten. Jøderne ofrede lam i templet for at mindes begivenheden. Nu blev Jesus så selv lammet, der skulle ofres. Sådan forstod de første kristne ham i hvert fald. Men den vinkel, at han stiftede en ny religion, var sikkert Jesus selv helt fremmed. Jesus var jøde, moseloven var central for ham, som den er det i jødedommen, selvom han på nogle områder også gjorde op med den. Han var født af en jødisk kvinde, omskåret og fremstillet i templet og som voksen talte han gerne i de jødiske forsamlinger. Jesus var ikke kristen. Og det var de første, der fulgte ham, heller ikke. De var snarere en sekt inden for jødedommen. Jesusbevægelser kan man kalde de første troende. En kult opstår De kristne tanker kan spores tilbage til Jesus selvom sporet er tyndt. Men det er Paulus, der grundlægger kristendommen. Hvordan det? Kristne er mennesker, der tror på Kristus. Men det hed Jesus jo ikke, mens han levede. Da var han bare Jesus. Kristus-navnet kommer først til efter hans død. Kristus er faktisk slet ikke noget navn. Det er den græske oversættelse af Messias. Og Messias er det hebræiske ord for den salvede. Den titel brugte jøderne om en konge, profet eller øverste præst. Det var altså et gammelt ord, som man kunne bruge om en særligt udvalgt person. Vi skal frem til et godt stykke tid efter

15 KRISTENDOM 15 Er du kristen? Jeg er medlem af den danske folkekirke, men jeg er ikke rigtig kristen. Bruger du kirken? Jeg tager i kirke juleaften med familien, da det er en tradition. Beder du af og til en bøn? Jeg beder ikke rigtigt, da jeg ikke finder nogen grund til det. Jeg bad, da jeg var lille, fordi jeg fik en god samvittighed. Rico Hvam, 18 år, Syvveje Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet Sahl Kirke, mellem 1150 og Callixtus-katakomberne i Rom, Første del af 4. årh. 3. Kongsted, ca Vesterø Kirke, Læsø, Viborg Domkirke, omk Hjerting Kirke, Jetsmark, 1474 Venner og familie... er de religiøse? Jeg har venner og familie, der er kristne, men de er ikke fanatiske. Hvad synes du om danskernes holdning til religion? Jeg synes, at vi har en lidt skvattet holdning til religion. Jesu død, før vi kan tale om kristendom. Det er meget tvivlsomt, om nogen har kaldt Jesus for Messias, før han døde. Og det er ikke sandsynligt, at han har brugt betegnelsen om sig selv. Sådan ser det ganske vist ud i Det Nye Testamente. Men det er jo også først skrevet mellem 30 og 60 år efter Jesus død. Og det viser, hvad forfatterne tænkte, da teksterne blev nedskrevet, og de havde haft tid til at overveje konsekvenserne af Jesus liv og død. Omkring år 35, altså efter Jesus død, træder en mand ind på scenen. Han hed Paulus, og han var en anden god jødisk skriftlærd. Myndighederne har sat ham til at forfølge denne sekt af Jesus-troende, og han er en af de mest fanatiske kristen-hadere, skriver han selv. Indtil han en dag på vej mod Damaskus pludselig får en vision: Kristus åbenbarer sig for ham, lyslevende. Og Paulus er omvendt. NU er der basis for en kristendom, en egentlig ny religion. Paulus sender nemlig det glade budskab, om at Jesus (Kristus) stadig lever ud i hele verden. Han tager på missionsrejser, og han skriver og udlægger teksten for de menigheder, der efterhånden opstår uden for Israels jødiske område. Kristendommen skabes altså ikke i Israel, men først i områder i Lilleasien (Tyrkiet, Syrien), Grækenland og Rom. Her begynder mennesker at tro på den korsfæstede Jesus Kristus. De græsktalende hedninge ved ikke, at Kristus er en messiasbetegnelse, de forstår det som et navn. Og den Kristus, som Paulus taler om, er en mand, der er død på korset. Og GENOPSTÅET. Paulus har selv set ham, kan han sige. Kristus har besejret døden. Omkring disse centrale tanker opstår en Kristus-kult, hvor nadver-måltidet er i centrum. Jesus uden opstandelse I Palæstina levede Jesus videre i bevidstheden hos dem, der havde kendt ham, mens han levede. Jesu død må have været af afgørende betydning for dem. De må have været rystede. Følt sig fuldstændig forladte og vrede, skuffede og dybt frustrerede. Denne helt specielle person, som de havde sat deres lid til, var væk. Hvad nu? Markus er det ældste evangelium i Det Ny Testamente. Her er der ikke nogen, der ser den genopstandne Jesus. Evangeliet ender nærmest i skuffelse og skræk. Markus-evangeliet er formentlig nedskrevet omkring år 60, og det sluttede oprindeligt sådan her:»og de (to kvinder) gik ud og flygtede fra graven, for de var rystede og ude af sig selv. Og de sagde ikke noget til nogen, for de var bange«. Det er jo ikke just nogen opbyggelig afslutning på det første evangelium. Men sådan slutter Markus-evangeliet faktisk ifølge de ældste manuskripter. Senere bliver der sat en slutning på med fortællingerne om, hvordan Jesus viste sig for sine disciple. Det er ikke det eneste sted, hvor Jesu opstandelse ikke bevidnes. Thomas-evangeliet, som ikke er med i Det Nye Testamente, kender slet ikke til, at Jesus skulle være genopstået. Thomas-evangeliet lægger vægt på, hvad Jesus sagde, mens han levede. På samme måde som jesus-bevægelserne lagde vægt på den levende Jesus: Han var en særligt karismatisk leder, hvis minde man samledes om. Man fortalte og diskuterede, hvad han havde sagt og gjort. Efterhånden voksede der samlinger af Jesus ord- og gerninger og til sidst fortællinger om hans fødsel og barndom frem i de forskellige grupper i Palæstina og Lilleasien. Paulus sætter liv i historien Det var som nævnt først, da Paulus begyndte at fokusere på genopstandelsen og tale om betydningen af Kristus død, at der så småt er tale om en ny religion. Paulus kombinerede Jesus-bevægelsernes viden og historier om den faktiske Jesus med Kristus-kultens fortolkning af den opstandne Kristus. Jesu død, hans soning af menneskets skyld og menneskets egen individuelle genopstandelse kom i centrum. Dét er nyt. Det er de træk, der bærer den nye religion igennem til succes, og det er formentlig temaer, som Jesus ikke selv har introduceret. På små 50 år fra Jesus død har budskabet bevæget sig væk fra Palæstina, og tyngdepunktet kommer til at ligge i Lilleasien og senere Rom. Det er her, Jesus bliver forstået som Guds søn, en guddommelig frelserskikkelse, der gav sit liv for at sone verdens synder. Den slags tale klinger fælt i jødiske øren. Det var rimeligt nok at påstå, at man var Messias eller at andre opfattede en som Messias. I de fleste jødiske forestillinger om messias var denne jo bare en konge, der skulle befri folket og genetablere en selvstændig jødisk stat. Men hvis man sagde, at et menneske helt konkret var Guds søn det kunne jødedommen ikke acceptere. Gud er én. Jødedommen er strengt mono-teistisk. Ingen kan være Guds søn. Det ligger i den jødiske trosbekendelse og i hele religionens sjæl enheden er ubrydelig. For jødedommen blev den nye kristne religion en sprængning af den monoteisme, som var kernen i troen. Set med jødiske briller er kristendommen en poly-teistisk religion. En tordnende succes Men ét er, at en ny religion spirede i verden, det ville dengang sige Middelhavsområdet. Noget andet er, hvorfor den på forholdsvis kort tid blev en tordnende succes. Der var nemlig mange andre religioner og sekter, der dengang bejlede til folket i det romerske rige. Man kan godt sammenligne romerriget og Rom på det religiøse område med et stort supermarked. Her var alle mulige farvestrålende og eksotiske varer på hylderne. Religionerne blev importeret fra de mange provinser: Isis-religionen fra Ægypten bød sig til over for især overklassen, Mithras fra Persien var særligt populær blandt de romerske soldater, mens gnosticismen appellerede til den del af befolkningen, der havde højere uddannelse. Fælles for disse var, at de som religion, filosofi eller sekt kom individet i møde. Det gjorde den officielle romerske statsreligion, som kejseren var optaget i, nemlig ikke. Kristendommen var oppe imod alle disse gode, etablerede tilbud om individets frelse og flere til. Men den nye kristendom, da den ramte Rom, havde alligevel flere ting, som de andre ikke havde: den tilbød et nyt liv efter døden. Den tilbød fællesskab. Og den tilbød det til alle, høj som lav. Her var et budskab, som talte direkte til de mange fattige, svage, undertrykte og til slaverne, der udgjorde en meget stor del af befolkningen. Nogen har sagt, det var et tilfælde, at kristendommen sejrede. I dag kunne vi såmænd lige så godt være mithraister. Sådan forholder det sig dog ikke. Kristendommen har overlevet i år, fordi den havde et budskab om kærlighed og frelse til alle. Det betød ikke noget, at livet her-og-nu var uudholdelig lidelse det rigtige liv kom efter døden. Derfor kunne de kristne med åben pande møde løverne i Colosseum og blive martyrer. Ved deres mod og store tro overbeviste de endnu flere folk. Indtil den romerske kejser Konstantin i 313 gav de kristne religionsfrihed og selv blev døbt på sit dødsleje i 337. Den korsfæstede forbryder var blevet ophøjet, Kristendommen havde sejret. Paulus skubber kristendommen i gang Oprindelig hed han Saul, var jødisk farisæer og teltemager. Omkring år 35 blev han omvendt til troen på Jesus. I år 47 drager han ud på sin første af mange missionsrejser. Han grundlagde mange hedninge-kristne menigheder og blev formentlig halshugget i Rom år 64 eller 67 under kejser Nero s kristenforfølgelser. Paulus breve til menighederne er de ældste dele af Det nye Testamente FOTO: JAN GRARUP Leksikon Colosseum Amfiteater i Rom bygget e.kr. Daniels Bog Daniel er profet i Det Gamle Testamente og beskrevet i Daniels Bog. Enoch-skrifterne Enoch er en bibelsk skikkelse omtalt i 1. Mosebog. Enoch-skrifterne er knyttet til Det Gamle Testamente. Evangelier Skrifter med budskab om Kristus og Gudsriget brugt om de fire første skrifter i Det Nye testamente. Gnosticisme Fællesbetegnelse for en række kætterske retninger i det første århundrede e.kr. Kong David Konge over Israel ca år f.kr. Lægfolk Ikke-kirkelig person også brugt om alle slags ikke-fagfolk. Marionetkonge Konge, der ikke selv regerer, men er indsat af andre, der i realiteten regerer. Kommer af ordet marionetdukke. Isis-religionen Isis er en oldegyptisk gudinde, der lagde navn til isis-kulten. Mithras En persisk mysterieguddom, der 100 e.kr. dyrkedes af især mænd og soldater. Monoteisme Troen på én Gud (f.eks. jødedom, islam). Polyteisme Troen på flere guder (f.eks. den klassiske græske og romerske religion). Kristendommen kan opfattes som en polyteistisk religion på grund af treenighedslæren om Faderen, Sønnen og Helligånden. For de kristne er de tre dog én der er således ikke tale om polyteisme. Qumrantekster Også kaldet dødehavstekster, der blev fundet ved Qumran i Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - Kristeligt Dagblads hjemmeside om religion.

16 16 KRISTENDOM Så mange begraves i kirken (i pct. af årets døde) 92, Kilde: Statistisk årbog 2001 EVANGELISTERNE. Kun fire evangelier er med i Biblen. De er skrevet af Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Derudover findes adskillige såkaldt apokryfe (skjulte) og gnostiske (som tilhørte en særlig sekt i oldkirken) evangelier, som ikke er 1 1 anerkendt. Evangelierne menes at være skrevet omk altså mindst 30 år, efter at Jesus var død. De fire fortællere fremstilles ofte som symboler: Matthæus som et bevinget menneske, Markus som løve, Lukas som okse og Johannes som ørn. 2 Bibelen: På sporet af bøgernes bog Bibelforskeren Tischendorf begav sig i 1844 ud på en farefuld tur gennem en øde og gold Sinaiørken. Målet var Santa Katharina Klostret, hvor forskeren håbede at finde nogle af de ældste bibeltekster i verden. Af Hanne Guldberg Mikkelsen I 1844 rejste bibelforskeren Constantin von Tischendorf den lange og farefulde vej ind i hjertet af Sinai-ørkenen i Ægypten. Det er et af de mest golde og øde steder på jorden, kun beboet af beduiner, af ørkenens vilde dyr og af enkelte fromme munke. Tischendorfs mål var Santa Katharina Klosteret i Sinai, i skyggen af Djebel Musa. Legenden siger, det var på dette bjerg, at Moses modtog de tunge stentavler med moseloven og de ti bud. Det tog Tischendorf mere end en uge per kamel fra Kairo at nå så langt. Den unge forsker havde viet sit liv til at konstruere en bibel udfra de ældste tekster i verden. Bibelen skulle ligge så tæt på den originale tekst som overhovedet muligt, og Tischendorf havde en idé.»det gik op for mig«, skriver han i 1866,»at der muligvis i afsides klostre... kunne ligge uvurderlige manuskripter. Tekster der havde sovet i støv og mørke i århundreder...«. Han fik ret. Og han fandt langt mere, end han havde turdet drømme om. Tischendorf nåede Santa Katharina i det tidlige forår. Den tunge egetræsdør til klosteret er stadig den originale, som blev sat i for 1700 år siden, og den svingede lydløst på sine hængsler, så Tischendorf kunne komme ind bag de ellers uindtagelige mure. De græske munke i Santa Katharina får mad og andre fornødenheder udefra hejst op over murene. En enkelt beduinstamme den samme som for hundreder af år siden har ansvaret for klosterets forsyninger. Det fantastiske fund Inde bag murene beså Tischendorf stedets ufattelige religiøse skatte, ikoner og bøger, som munkene har fremstillet gennem år. Og de mange kapeller. Et af dem er bygget over den brændende tornebusk. Her skal Gud have talt til jødedommens grundlægger, Moses, for omtrent år siden. Inden for murene findes også resterne af helgeninden Santa Katharina. Hendes kranie er der og hendes hånd, der stadig bærer juvelbesatte ringe. Men allermest interesseret var Tischendorf i Santa Katharinas mange bogskatte.»og dér, da jeg en dag i maj 1844 besøgte klosterets bibliotek, så jeg midt i Det Gamle Testamente + Det Nye Testamente = Bibelen DET GAMLE TESTAMENTE hebræisk med tyngdepunktet i DET NYE TESTAMENTE enkelte indslag af Det gamle aramæisk. Testamente. Det er Loven, hvor Det Gamle bl.a. De 10 Bud Testamente svarer findes. I omtrent til jødernes Hvilke skrifter Mosebøgerne hellige skrifter. De udgør Det Gamle findes også ældste tekster kan Testamente? historierne om dateres til ca verdens skabelse, f.kr., det yngste Mosebog paradiset, (Danielsbogen) er syndfloden, fra 2. århundrede f.kr. Historiske bøger Abraham, Moses osv. Jøderne begyndte at samle skrifterne under folkets eksil i Babylon i 6. århundrede f.kr. Omkring år 100 lagde rabbinerne sig fast på, hvad der skulle med i Toraen, som er jødernes navn for Det gamle Testamente. Romerne havde netop da ødelagt det jødiske tempel og smidt befolkningen ud af Palæstina. Herefter var Toraen det grundlæggende, og jøderne blev kendt som Bogens Folk. Det gamle Testamente er skrevet på Profeterne Salmerne og poetiske skrifter, som f.eks. Salomons Højsang Mosebog er for jøderne For de kristne er særligt profeterne vigtige. Kirken mener, at profeter, som f.eks. Esajas, skal læses som forudsigelser om Jesus. Det Nye Testamente er skrevet på græsk, som var datidens internationale sprog. Teksterne er nedskrevet fra ca. 50 til 100 e.kr. De ældste tekster er Paulus' breve. Kanon betyder "rettesnor" og betegner de skrifter, som man med tiden har valgt skulle udgøre Det Nye Testamente. Kanon lå endelig fast omkring år 400 e.kr. I processen frem mod fastlæggelsen er mange skrifter gledet ud. Vi har i dag mange andre evangelier. Et af de kendteste er Thomaevangeliet. Biblia betyder slet og ret "bøger" på græsk, nemlig de mange, som Bibelen består af. Overordnet er der to: Det gamle Testamente og Det nye Testamente. Testamente betyder pagt. Og her er det altså to pagter: den gamle pagt, som Gud indgik med Moses og jøderne, og den nye pagt, som han indgik med de kristne. De kristne så sig selv som det sande Israel, da jøderne havde forkastet Messias. Hvilke skrifter udgør Det Nye Testamente? 4 evangelier: Markus-, Matthæus-, Lukas- og Johannesevangeliet Apostlenes Gerninger (fortsættelse af Lukas-evangeliet) Breve: F.eks. Paulus breve til diverse menigheder Johannes Åbenbaring Grafik: Herskind 3022

17 KRISTENDOM og 2. Hald Kirke, ca , 4. samt Krogsbølle Kirke, Fyn, Johannessymbol 7 Er du kristen? Ja, jeg tror på mange af budskaberne. Går du i kirke? Engang hver anden måned. Hvornår har du sidst bedt? Til min konfirmation. Er dine venner/familie religiøse? Ja, hele min familie. Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. 5 6 Foto: Karen og Jørgen Boye Petersen: Kirkelig skulptur i Danmark, Gyldendal Frithiof Dahlby: De helige tecknens hemlighet, Verbum - Kyrkliga Centralförlaget Stockholm Christoffer Haar, 15 år, Aarhus. den mægtige hal en stor bred affaldskurv fuld af gamle pergamenter. Bibliotekaren fortalte, at to bunker pergamenter som disse.. allerede var blevet brændt...«pergamenterne var skrot. De ventede bare på at blive destrueret. Tischendorf får lov til at tage en bunke af de gamle manuskripter med, som viser sig at være dele af Det Gamle Testamente. Mere kan han ikke overtale munkene til.»de blev mistænksomme, da de så, hvor utrolig glad jeg blev. De fik formentlig en anelse om, at pergamenterne kunne være værdifulde...«tischendorf rejser tilbage til universitetet i Leiden, men han opgiver ikke at komme til bunds i Katharina-klostrets pergamenter. På en ny rejse i 1859 snuser han rundt overalt i bibliotekerne men uden at finde noget som helst. Han har pakket sine ting og skal til at drage af sted, da en tjener den allersidste dag kommer til hans rum. Tjeneren bærer, indsvøbt i rødt fløjl, et fuldstændigt manuskript til Det Nye Testamente, som han forsigtigt pakker ud. Tischendorf er ellevild. Dette er et helt uvurderligt og unikt fund. De ældste skrifter Efter mange forhindringer og forhandlinger får Tischendorf lov til at fjerne manuskriptet fra klosteret, hvor det har ligget i 1700 år. Men hvordan kan det nu være, at han fik lov at tage denne uvurderlige skat med sig? Jo, forskerens argument var, at han ville forære pergamenterne til den russiske Zar, Alexander II. Zaren finansierede Tischendorfs rejse, og han var samtidig beskytter og patron for hele den ortodokse kirke, som klosteret hørte under. Munkene skyldte nærmest zaren denne gave, mente Tischendorf. Og de blev overbevist. Senere skænkede samme zar Alexander klostret mange tusinde russiske rubler som tak. Zaren sørgede for, at pergamenterne blev oversat og udgivet i hele verden. Tischendorfs pergamenter fra 1859 fik navnet codex sinaiticus. Det og Codex Vaticanus er de ældste bibeler, begge fra det 3. århundrede e. Kr. Udfra Vaticanus og Sinaiticus og flere fragmenter kan man i dag rekonstruere Det Nye Testamentes tekst temmelig nøjagtigt. De allerførste pergamenter og papyri fra oldkirken er ikke bevaret. Af flere grunde. Blandt andet fordi de første kristne forventede, at jorden snart ville gå under. Og så går man jo ikke rundt og passer på manuskripter. Desuden er mange codex gået til grunde under de voldsomme kristenforfølgelser, som romerne satte i gang i det 2. og 3. århundrede. Forskere som Tischendorf er gået gennem ild og vand og brændende ørken for at finde de ældste pergamenter, så man kunne rekonstruere en bibeltekst, der lå så tæt på originalen som muligt. Tidligere havde teksterne mange fejl. Og man forstår det, når man ved, hvordan bøger blev til før masseproduktionens dage. Det vil sige, før Gutenberg i 1452 trykte de første bøger - der selvfølgelig var bibeler. Før Gutenbergs bogtrykkerkunst var hver enkelt bog håndskreven, typisk på pergament og samlet i såkaldte codex. Disse blev oprindelig lavet på skrivecentraler, hvor en gruppe skrivere tog diktat fra en oplæser. Man kan forestille sig, hvor mange høre- og skrivefejl dette i tidens løb vil skabe. I middelalderen overtog klostrene codex-produktionen. Klostrene var tidens lærdomscentre. Det var her, bøger blev produceret og fortolket, og det var herfra og fra kirken i det hele taget, at fortolkningen af Bibelen udgik. I bogen Rosens Navn og filmen med samme titel vises bogens betydning dengang. Bogen er i filmen ikke Bibelen, men et værk af den græske filosof Aristoteles. Lidenskaben efter at læse denne forbudte bog fører til mord og andre vederstyggeligheder i det kloster, hvor handlingen udspiller sig. Men Rosens Navn illustrerer i høj grad Bibelens betydning. Kristen fundamentalisme Bibelen var nemlig helt op til reformationen og oplysningstiden i tallet den eneste anerkendte videnskab og filosofi. Dens ord stod fuldstændig til troende. Andre, f.eks. videnskabsmænd med alternative bud på, hvordan verden var skabt og hang sammen, blev opfattet som kættere, altså mennesker, der ikke havde den rette tro. Hvis Bibelen sagde, at Gud skabte verden på syv dage, så var det sådan. Stod der, at Jesus gik på vandet og opvakte de døde, så var det dét, han gjorde. Helt konkret. Man troede, hvert ord i Bibelen var den bogstavelige sandhed. Den måde at læse Bibelen på kaldes fundamentalistisk, kristen fundamentalisme. Den fundamentalistiske læsemåde trives i dag side om side med en nyere retning, som mener, at Bibelen er menneskers ord om gud, skrevet på en bestemt historisk baggrund. Det er denne sidste måde at læse Bibelen på, som den danske folkekirke går ind for. Jehovas Vidner og visse andre kristne grupper er fundamentalistiske. De kan f.eks. stå fast på, at kvinder ikke må være præster, og i det hele taget skal underordne sig manden. Paulus skriver nemlig i 1. korintherbrev, at»kvinderne (skal) tie i jeres menighedsforsamlinger; thi det tilstedes dem ikke at tale, for de skal underordne sig«. Det vil de færreste præster i den danske folkekirke skrive under på. Hun vil argumentere, at Paulus breve jo ikke er skrevet af Gud, men er et produkt af en bestemt tid, og at enhver tekst i Bibelen skal tolkes af moderne mennesker. Fundamentalistiske læsere holder fast i, at verden blev skabt, som det er beskrevet i 1. Mosebog. Dén skabelse strider imidlertid mod vor moderne videnskab om evolution og Big Bang. En moderne forståelse af Bibelen vil da også hævde, at der med skabelsesberetningen er tale om myte. Faktisk er store dele af den gode bog myter, som først bliver klare, når vi læser dem med fortolkningens briller. En kraftfuld amulet Meget bibelforskning af den type, Tischendorf lavede, gik ud på at få etableret et nyt Testamente, der lå så tæt på originalteksten som muligt. Og dér er man i dag. Det er meget tvivlsomt, om man kan finde pergamenter, der rokker mange kommaer ved den fastlagte tekst. Men uanset det, skal skriften stadig både oversættes og fortolkes. Og her er store muligheder for at skabe forskellige tekster. Bibelen kan jo, som ordsproget siger, læses, som fanden læser den. Eller som paven og korsfarerne læste den i middelalderen, hvorefter de drog ud med dragne sværd og lavede den kristne jihad, vi kalder korstogene. Da grønlænderne blev kristne, lagde de sider fra Bibelen ud i stævnen på deres kajakker. Mere kraftfulde amuletter til at beskytte de små mennesker i det store ishav fandtes ikke. Mennesker er gået i døden for Bibelens ord, som de første kristne i de romerske arenaer, der mødte løverne. Og mange mennesker er blevet slået ihjel af dem, der troede, de havde patent på, hvad ordene i Bibelen betød. Det er en bog, der trækker et blodigt spor efter sig, men samtidig er det den bog, der har givet millioner af mennesker håb og som har betydet mest for den vestlige kultur. Den er stadig fundamentet for vores måde at indrette samfundet og tænke hele verden på. SANTA KATHARINA. Klostret, hvor Tischendorf i 1859 gjorde et helt fantastisk fund. Han fandt nemlig en fuldstændigt manuskript til Det Nye Testamente. Foto: Marwan Naamani Leksikon 1. korintherbrev Det første af to breve skrevet af Paulus til menigheden i Korinth. Gutenberg Tysk guldsmed og bogtrykker. Anset som opfinderen af trykning med løse bogstavtyper. Jihad Oversættes ofte med hellig krig. Kapel Kirkelig bygning eller bygningsdel opført som rammen om en særfunktion som eksempelvis dåb eller begravelse. Moses Profet i Det Gamle Testamente. Mosebøgernes hovedskikkelse, jødisk lovgiver. Myte En religiøs fortælling. Paulus Apostel og ophavsmand til de ældste skrifter i Det Nye Testamente. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - Det Danske Bibelselskab - find Biblen online! - Officiel hjemmeside for de danske folkekirker.

18 18 KRISTENDOM Folkekirkens økonomi: Omsætning: Godt 5 mia. kr. om året. Kirkeskatten udgør ca. 79 pct. af indtægterne.tilskud fra staten på ca.12 pct. Godt halvdelen af udgifterne går til løn og pension Kilde: Kirkeministeriet 2141 SATAN. Djævelen, Fanden, den onde, fristeren - også hadet barn har mange navne. På semitisk betyder ordet 'modstand', på græsk 'bagtaler'. Satan er Guds og menneskenes modstander - han ødelægger, frister og anklager. I kirkekunsten fremstilles djævelen både i form af dyr og mennesker - indimellem begge dele på en gang - forklædt som munk eller med horn i panden Verdens største religioner KRISTNE Romersk-katolske Protestanter Græsk el. russisk ortodoks ISLAM Sunni Shia ANDRE Judaisme Hinduisme Buddhisme Kinesiske religioner Shinto og buddhisme Stammereligioner Stammereligioner og kristendom Stammereligioner, kristendom og islam Sådan fordeler troen sig Kristendom 33,0 % Islam 22,1 % Hinduisme 15,3 % Buddhisme 6,1 % Kinesiske traditionalister Indfødte stammereligioner Sikhisme Yuroba Judaisme Bahai Janinisme Shintoisme 3,8 % 3,2 % 0,3 % 0,3 % 0,2 % 0,1 % 0,1 % 0,1 % Kilde: 'Modern Distribution of World Religions', Univ. of Georgia Dept. of Religion Fotos: Jakob Carlsen, Emmanuel Dunnand, Awad Awad, Maurice Thieney, Eric Miller Grafik: Jens Herskind

19 KRISTENDOM Bogmaleri, og 6. Engelsk bogmaleri, Schloss Lichtenstein, 1. halvdel af 15. årh.4. Udbyneder Kirke, ca Basel kunstsamling, Foto: Gertrud Schiller: Ikonographie der Christlichen Kunst, bind 1, Gütersloher Verlagshaus Lexikon der christlichen Ikonographie, udgivet af Engelbert Kirschbaum, Herder Er du kristen? Nej, jeg er satanist. Jeg læste om satanismen og fandt det spændende. Den er ikke ond, som mange går og tror. Så du går altså aldrig i kirke? Jeg er døbt og konfirmeret, så jeg gik i kirke dengang. Jeg synes ikke om de regler, der er i den protestantiske kirke. Der findes en satanistisk kirke her i Danmark, hvor man bl.a. også kan blive døbt og gift. Hvornår har du sidst bedt en bøn? I den satanistiske tro er der mange former for ritualer. Nogle til kærlighed og had, men der er også andre ritualer. Jeg har ikke behov for at lave ritualer, så det gør jeg ikke. Christina Pedersen, 17 år, Egå Foto: Århus Produktions Skole - fotoholdet. Verdens kristendomme Kristendommen er verdens mest udbredte religion med masser af retninger, der tolker Bibelen på hver deres måde. Kristendommens forgreninger Den ortodokse kirke Det kristne stamtræ viser troens udvikling og udspaltninger fra Kristus fødsel til det 20. århundrede. Væsentlige frikirker er medtaget, men der er selvfølgelig ikke plads til alle de mange hundreder af samfund, der findes jorden over. Sekter som Jehovas Vidner eller Mormonerne er ikke medtegnet på træet, idet de er netop sekter, der har skilt sig ud og vendt kirken ryggen. Der er således klare forskelle på det at være en frikirke og et anerkendt trossamfund, og det at være en sekt: En frikirke har ofte tanker og tolkninger, der afviger fra statskirkens hvis der altså findes en statskirke. Det gør der i Danmark, men ikke f.eks. i USA, hvor alle kristne samfund er frikirker. En frikirke står dog tæt på og forholder sig oftest positiv overfor samfundet som helhed. De får tit som andre anerkendte trossamfund økonomisk støtte fra staten og har ret til at forrette dåb, bryllupper og begravelse. En sekt defineres mindre positivt. Det drejer sig ofte om en gruppe mennesker, der skiller sig ud fra en anerkendt tro. De mener selv at sidde inde med Sandheden. Sekter er ofte fjendtligt indstillede både overfor den oprindelige moderkirke og overfor samfundet som helhed. Desuden bedriver de en streng kirketugt, det vil sige holder på eller udelukker medlemmer med straffe det kan være økonomiske, psykiske og i enkelte tilfælde fysiske. Nogle mener, det hører til definitionen af en sekt, at denne ligefrem afskærer sine medlemmer fra at være en del af det omgivende samfund. Den romersk-katolske kirke Den armenske kirke Den koptiske kirke Pinsebevægelsen Adventisterne Kvækerne Baptisterne Den Den reformerte luthersk-evangeliske kirke kirke Brødremenigheden Den anglikanske kirke Af Hanne Guldberg Mikkelsen Forestil dig følgende scene i et oldgammelt kirkerum i Grækenland: Murene er af kæmpestore mørke sten. En sortklædt præst med langt mørkt skæg åbner stemmen og synger dybt ud i kirken. Rummet er oplyst af hundreder af flakkende kerter. Menigheden står rundt omkring, her er ingen bænke eller stole. Væggene er prydet af antikke, gyldne ikoner, religiøse billeder, og duften af tung røgelse fylder luften. Små drenge i hvide og sorte dragter går i følge og svinger metalkar og skåle, hvor røgelsen strømmer ud fra. Et lille barn pludrer, moren smiler. Præstens dybe bas, der vibrerer mellem rummets stenlofter og gulv, nærmer sig et centralt budskab. Forestil dig en anden kirke, et moderne rum i New York. Der er en scene og træbænke vendt mod denne: Den jakkeklædte mand på scenen taler direkte ud til menigheden, løfter armen og appellerer.»tror I på Jesus«, råber han ind i mikrofonen?»jaahhh«, messer og råber mængden tilbage.»vil I lade ham komme ind i jeres liv?jaahhhh!!!«. Flere i forsamlingen har rejst sig, nogle svajer med armene over hovedet. En ung pige løfter ansigtet, lukker henrevet sine øjne og begynder at messe og pludre på et helt uforståeligt tungemål. Mange andre i menigheden råber og kaster sig rundt og nærmer sig ekstasen. Forestil dig en sidste og tredje kirke i København. Her er et alter med to lys på hver side af alterbilledet. Billedet forestiller Jesus på korset. Prædikestolen står et andet sted i rummet. Kvinden, der står hér er i præsteornat. Sort kjole, hvid krave. Hun taler om, hvordan kærligheden er det helt centrale i det enkelte menneskes liv. En ældre mand på forreste bænk folder hænderne og kigger op på Metodisterne Frelsens hær Herskind/Stamp 3055 præsten. Efter prædiken begynder orgelet, og den lille menighed i kirkerummet istemmer I Østen stiger solen op. Så forskelligt går det til ved kristne gudstjenester. Hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, der var tale om mange forskellige religioner. To milliarder kristne Kristendommen er en verdensomspændende religion med år bag sig. Den gode tro har udviklet sig, spaltet sig og optaget elementer fra de religioner, den mødte på sin vej i den tid, der nu er gået. Når man rejser rundt i verden og oplever gudstjenesterne, eller såmænd bare tager rundtur i de danske menigheder, ser man så store forskelle i måden at tro og praktisere kristendom på, at det måske giver bedre mening at tale om kristendomme end kristendommen. Fra det græsk-ortodokse kirkedrama ovenfor over en jubelsamling hos pinsebevægelsen til den danske folkekirkes gudstjeneste så vidt spænder troen og ritualerne. Det, der binder verdens mange kristendomme sammen, er troen på Kristus og bogen, som denne tro er beskrevet i, Bibelen. Hvordan Kristus skal forstås, og bibelens bogstav fortolkes det er, hvad der skiller de forskellige trossamfund. Kristendommen er verdens største religion, små to milliarder mennesker bekender sig til denne tro. Fra det 1. århundrede bredte troen på Jesus Kristus sig fra Middelhavsområdet og videre til resten af Europa i løbet af Middelalderen Danmark blev officielt kristent omkring år Med de store opdagelser og europæernes kolonisering af det, vi i dag kalder den 3. verden, kom kristendommen fra år 1500 ca. til Latinamerika og senere til områder i Afrika plus enkelte steder i Asien. Kristendommen deler sig Der er sket to store opspaltninger i kristendommen på de år. Omkring år 1000 spaltede den katolske kirke sig i en romersk-katolsk og en ortodoks (græsk og russisk) retning. Og 500 år senere har vi reformationen, hvor de protestantiske kirker: den evangelisk-lutherske, den anglikanske og den reformerte kirke udspalter sig fra den katolske. Men ved siden af, eller under paraplyen af disse tre hovedretninger, trives en sand underskov af sekter og frimenigheder: metodister, adventister, baptister, pinsebevægelse, Luthersk Mission, Jehovas Vidner og mange flere. Nogle af disse praktiserer gudstjenester, der ligger meget langt fra den, man finder i den danske folkekirke. Den er protestantisk, eller såkaldt Luthersk-evangelisk. Det gælder for eksempel Pinsebevægelsen, der er beskrevet ovenfor. Her taler menighedens medlemmer i tunger, der bliver håndspålagt og helbredt. Andre menigheder har tolkninger af Bibelen, der ligger meget langt fra den danske folkekirkes. Det gælder f.eks. Jehovas Vidner. Disse har dels deres egen oversættelse af Bibelen, dels er de meget fundamentalistiske i deres bibelsyn og venter blandt andet verdens snarlige undergang. Nogle menigheder, der definerer sig selv som kristne, mormonerne, har andre bibler end Det Nye og Det Gamle Testamente. Leksikon Ikon Helligt billede i den ortodokse kirke til brug i hjemmet eller til gudstjeneste. Søren Kierkegaard Dansk filosof og teolog. Kilde: Gyldendals Trebinds Leksikon - om kirkens historie, kirkens praksis og en masse andet om kristendom og katolicismen. - Kommenterede links til kristne hjemmesider.

20 20 KRISTENDOM 100 Så mange er medlem af folkekirken (pct. af befolkningen) JØDER. Indtil middelalderen er forholdet mellem jøder og kristne godt, men de kristne korsfarere sætter fokus på de anderledes troende, og jødeforfølgelserne begynder. Selv om der ikke bor jøder i Danmark før 1670'erne, findes der danske afbildninger af jøder. De fremstilles med særlig 'jødehat', med bind for øjnene, som blinde (fordi de ifølge de kristne ikke kan se sandheden) eller som nogen, der spotter eller skubber til Jesus , Kilde: Statistisk årbog De ti bud: gode gamle leveregler I flere årtusinder har de ti Bud ligget som en grundlov under det vestlige menneskes liv. Men hvem fandt på dem? Og hvad betyder de i dag? Af Nils Thorsen Det var Gud, der skrev dem. I sten. Og Moses, der slæbte dem ned fra Sinaibjerget. Sådan fortælles det i Det Gamle Testamente. Og sådan har mennesker troet i årtusinder, både jøder, kristne og muslimer. De ti bud er leveregler, udsprunget af den særlige tankegang i oldtidens Mellemøsten, som gik hen og blev de bærende søjler i det meste af klodens civilisation.»man er simpelt hen nødt til at have et sæt regler, som er almindeligt accepteret. Ellers kan man ikke bo sammen. Så går samfundet i opløsning«, siger professor, dr. teol. Niels Peter Lemche fra Institut for Bibelsk Eksegese ved Københavns Universitet. Da vores forfædre for alvor begyndte at dyrke jorden i yngre stenalder, blev ejendomsretten et centralt begreb i menneskers samliv. Og beskyttelsen af ejendomsretten er netop det centrale i de ti bud, mener Niels Peter Lemche. De ti buds oprindelse fortaber sig i historiens mørke. De blev formentlig nedfældet i tiden før Kristus. Men de sammenfatter en forståelse af, hvordan et samfund skal indrettes, der har været udbredt i flere tusind år forinden. Alle er skabt lige»så tidligt som i det 3. årtusind før Kristus mente man i den mellemøstlige etik, at alle mennesker er skabt lige. Og det er egentlig grundlaget for vores måde at organisere os på i den vestlige verden i dag«, forklarer Niels Peter Lemche. Mennesket er»formet af jord«, står der i Første Mosebog. Vi kommer af ingenting. Selv er vi ingenting. Vi lever, fordi Gud blæste livsånd ind i os. Og med dette fælles udgangspunkt i ingenting er vi lige.»derfor opfatter vi i vores kultur også ulighed som noget unaturligt. Det tror jeg ikke, at de gør i Indien, hvor de har en anden forestilling om menneskets oprindelse«, siger Niels Peter Lemche. Hvor stor en del af verden er de ti bud grundlov for? NIELS PETER LEMCHE, dr.teol., professor ved Københavns Universitet. Foto: Kaare Viemose MOGENS PAHUUS, lektor ved Aalborg Universitet, filosof og forfatter. Foto: Lars Horn De ti bud De 10 Bud står oprindelig omtalt i Anden Mosebog kapitel 20 samt i Femte Mosebog kapitel 1. Dele af De 10 Bud går måske tilbage til Moses, men er siden bearbejdet og stammer formentlig fra før Kristus. 1. Du må ikke have andre guder end mig. 2. Du må ikke bruge Herren din Guds navn til løgn. 3. Husk sabbatsdagen og hold den hellig. 4. Ær din far og din mor. 5. Du må ikke begå drab. 6. Du må ikke bryde et ægteskab. 7. Du må ikke stjæle. 8. Du må ikke vidne falsk mod din næste. 9. Du må ikke begære din næstes hus. 10. Du må ikke begære din næstes hustru, hans træl eller trælkvinde, hans okse eller æsel eller noget som helst af din næstes ejendom. JM2105»For det første for den kristne, den jødiske og den muslimske verden. Og når man taler om ejendomsret og spørgsmål om drab og løgn, så gælder det jo næsten i hele verden«. Tror du, at disse bud taler til danskerne i dag?»indtil for bare to generationer siden, bestemt. Men i de seneste 50 år har vi oplevet en kolossal omskiftelse i vores måde at leve på. Før 1950 var over halvdelen af den danske befolkning engageret i landbruget, hvor ejendomsretten er helt central. Det er jo det, de ti bud drejer sig om. Der går ejendomsretten forud for alt. Hele idéen om slægtsgården, der fortsætter i familiens ejendom i århundreder. Man så det i Gustav Wieds Livsens Ondskab, hvor ham dér Tummelumsen levede for at få slægtsgården tilbage. For mister man den, mister man også sin identitet«.»men siden har vi jo set en forvandling i vores måde at leve på, som man ikke har set i de seneste år. For 50 år siden levede folk i et samfund, som var tættere på oldtidsmenneskets livsbetingelser end på deres børnebørns«. LARS HENRIK SCHMIDT, rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet. Foto: Jakob Carlsen»De ti bud er ment som absolutte lovbud, som skal holdes. Og det står i mine øjne i modstrid med kristendommen, som jo lægger vægt på andet end bud og regler«, siger Mogens Pahuus, der er lektor ved Aalborg Universitet, filosof og forfatter af en række bøger om laster, dyder og den kristne ånd set i et moderne og ikke nødvendigvis religiøst lys.»på den ene side er kristendommen mere vidtgående i sine krav end noget bud«, siger han.»på den anden side er kristendommen mere åben over for, at situationer kan ændre sig, så buddet ikke længere gælder«. Også idehistorikeren og filosoffen Lars Henrik Schmidt giver sine egne, nye bud på, hvordan man i moderne tid kan formulere de ti bud.»jeg tror, vi stadig lever efter de ti bud«, siger Lars Henrik Schmidt, der til daglig er rektor for Danmarks Pædagogiske Universitet. De ti bud har præget vores kultur langt dybere, end vi gør os klart, mener Lars Henrik Schmidt, der peger på, at vi i Vesten regner alt for tilladt, medmindre det er udtrykkeligt forbudt - mens kineserne regner alt for forbudt, medmindre det udtrykkeligt er tilladt.»derfor er det langt lettere for os at blive individualister. Vi går frem, indtil vi møder en grænse. Det gør kineserne ikke. De ved, at de ikke må noget overhovedet«. I dag ville vi formodentlig ikke skrive De Ti Bud som forbud, men som påbud, mener han. Alligevel synes han, at de ti bud holder.»jeg ville formulere dem alle sammen anderledes i dag, men jeg kan godt se fornuften i en kulturhistorisk tradition, som har kunnet bære i et par årtusinder«, siger Lars Henrik Schmidt.»Grunden til, at buddene har den styrke, de har, er jo ikke kristendommen, men fordi det er almene, menneskelige bud. Når mennesker lever tæt sammen, er de nødt til at have nogle reguleringsmekanismer. Og der mener jeg ikke, at de ti bud er de værste«. Læs hvad Niels Peter Lemche, Mogens Pahuus og Lars Henrik Schmidt har at sige om hvert af de ti bud på Den danske folkekirke Kirken lægger hus til mange af vore fælles traditioner. Derfor har den stadig et solidt tag i danskerne, fortæller religionssociolog Morten Warmind. Af Bo Søndergaard Samfundet tager sig af det hele. Fødsel, dåb, skole, konfirmation, uddannelse, bryllup, hospital, plejehjem og begravelse. Fra vugge til grav i systemets arme, og det hele betalt over skattebilletten, hvad enten man vil eller ej. For mange danskere er folkekirken en del af det store apparat, noget der skal være der derfor er der også flere medlemmer af folkekirken, end der er overbevist kristne og kirkegængere. Og derfor er det kun få som overvejer at melde sig ud, bare fordi de ikke tror på Gud. Det er kun begrundelsen for 23 procent af dem, som har tænkt på at droppe folkekirken. To tredjedele siger, at det handler om, at de aldrig kommer i kirken, eller at de bare vil spare kirkeskatten. For dem er medlemskab af folkekirken noget, man betaler for, hvis man har behov og råd:»for mange mennesker er det nok spørgsmålet, om kirken hænger sammen med det eksistentielle og religiøse. Det er mere en institution, en del af samfundet som regering og kongehus. Kirken er en institution, som man støtter, selv om man ikke bruger den. Lidt ligesom Det Kongelige Teater«, siger religionssociolog Morten Warmind fra Institut for Religionshistorie på Københavns Universitet. I 1996 gennemførte han en stor undersøgelse blandt seminarieelever og spurgte dem, hvorfor de var medlem af folkekirken. Den mest popu-