Årsplan 3.b 2014/15. Frederiksborg Byskole. Tolerance. Dansk. Venskab. Idræt. Matematik. Musik. Kristendom. Engelsk. Historie.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsplan 3.b 2014/15. Frederiksborg Byskole. Tolerance. Dansk. Venskab. Idræt. Matematik. Musik. Kristendom. Engelsk. Historie."

Transkript

1 Årsplan 3.b 2014/15 Historie Dansk Musik Billedkunst Venskab Kristendom Tolerance Matematik Engelsk Idræt Natur & Teknik Frederiksborg Byskole

2 Indholdsfortegnelse Generelt... 4 Socialt... 4 Lejrtur... 4 Ordensdukse... 4 Overblik og evaluering for børnene... 4 Digitalisering... 5 Meebook... 5 Elevplaner... 5 Elevsamtaler... 5 Skolehjemsamtaler... 6 Forældremøde... 6 Årskalender... 6 Overblik over årets forløb i mine fag... 7 Dansk... 8 Materialer... 8 Undervisningen... 8 Faglige områder... 8 Håndskrift... 8 Læsning, stavning og skrivning... 8 Litteraturens formsprog... 9 Det fra sidste år... 9 Læringsmål... 9 Lektier... 9 Andre forløb... 9 Internettet og de sociale medier... 9 Nyere børnebogsforfattere Kortfilmen Grantræet Teater Multimodale tekster Matematik Understøttende undervisning Engelsk Formål I undervisningen vil der blive undervist i følgende emner: Presentation Numbers Colours The Body... 12

3 Clothing My room, home and family Christmas Monsters Animals Natur & Teknik Undervisningen Forløb Insekter Computer, smartphone og tablet Norden Findes det Farlige dyr i Danmark Korte forløb Kristendom Undervisningen Forløb Symboler og kirkens indretning Roskilde domkirke Andre religioner Dig og mig Højtider Døden Musik Undervisningen Forløb Lydillustrationer Stomp Engelske sange Sammenspil Skolekoncerten Rytmenoder Idræt Historie Formål Der vil i undervisningen blive arbejdet med følgende emner Egypten Grækenland Kristendommens opståen Romerriget... 16

4 Danmarks oldtid Stenalderen Bondestenalderen Bronzealderen Jernalderen Billedkunst... 17

5 Generelt Socialt Det sociale i klassen prioriteres som altid højt. Der er ikke noget, der hedder klassens time mere, men det har jeg alligevel aldrig brugt. Jeg vil fortsætte, som jeg altid har gjort, med at arbejde med tingene, når de dukker op. Jeg vender nogle gange tingene lidt på hovedet for børnene, fordi der er en tendens i den pædagogiske verden til at sige fx: Alle må gerne være med! Man må ikke sige nej! Nu skal I fire lege sammen! Der er også en tendens til at ville styre børnene så meget, som det er muligt for at forhindre konflikter, fx ved at bestemme hvem der skal lege med hvem. Jeg synes ikke man skal forhindre konflikter, men derimod lære børnene at løse dem, samt hjælpe de børn der altid ender i dem, til at finde andre måder at gøre tingene på. Jeg synes også at det er i orden at sige nej, hvis man gerne vil lege to og to alene sammen (medmindre hensigten er at holde én bestemt udenfor, og man derfor siger ja til alle andre, det er en anden sag), og jeg synes også det er i orden at sige nej til enkelte børn, hvis de fx altid slår, når man leger med dem. I sidstnævnte tilfælde træder jeg selvfølgelig til, og hjælper det barn, der slår, så barnet kan indgå på en anden måde i legene. Jeg hjælper også de andre til at lægge mærke til, hvis der er sket en ændring, men jeg bliver ikke sur, fordi man siger nej til barnet, der slår, det er jo en helt fair beslutning. Der er heller ingen voksne, der ville acceptere at arbejde sammen med en, der slår. Dette er tænkte eksempler. Hvis der er børn, der altid får nej til at lege med nogle bestemte personer, så hjælper jeg dem med at finde frem til grunden, og måske er der en nem løsning, men igen bruger jeg ikke store mængder tid på at tvinge et barn ind i en gruppe, det kan man nemlig ikke. I stedet hjælper jeg barnet til at få øjnene op for, at der er andre muligheder, hvor man måske er mere velkommen. Jeg mener det er god læring, hvis børnene lærer at tage ansvar for sig selv, og ikke bare accepterer at være nummer tre, der får nej hver anden gang, men derimod vælger at være en del af noget, hvor man er ligeværdig med de andre. Grunden til at jeg nævner dette er, at jeg allerede ser tendenser til, at nogle er mere populære valg end andre, og derfor vælger nogle børn hellere at få nej mange gange, hvis de kan være med én gang på en uge, fremfor at kigge sig omkring og opdage hvem der ellers går i klassen. Charlotte og jeg retter med det samme fokus på dette, og guider børnene uden at blande os mere end nødvendigt. I er velkomne til at blande jer i denne debat, både hvis I er uenige, enige eller har forslag. Hvis et barn siger: De siger altid nej, jeg må næsten aldrig være med! Så spørger jeg typisk med undren i stemmen: Hvorfor vil du så gerne lege med dem! Det er nemmere at tage ansvar for sig selv end at ændre på andre, og det bliver hurtigt en rolle, man påtager sig, at man er den der får et nej, og bliver sur. Lejrtur I 3. klasse skal man på lejrtur, og Sanne og jeg har besluttet, at vi vil have klassen med til Roskilde, hvis vi kan finde et godt sted at bo. Det er der flere grunde til. For det første skal vi kun afsted i 3 dage, og derfor skal der ikke være for lang transporttid, hvis vi skal nå noget. For det andet er der flere spændende ting i og omkring Roskilde, når man som Sanne og jeg begge er historieinteresserede. I vil få alle nødvendige informationer, når vi nærmer os. Datoen er ikke fastlagt endnu, da det afhænger af, hvornår vi kan få plads på vandrehjemmet. Ordensdukse Jeg har den holdning, at der ligger en stor pædagogisk opgave i, at vi alle sammen hjælper til med at holde lokalet, vi opholder os i, pænt og rent. Alle skal være ordensduks, og man får ikke lov til at bytte, selvom der er en anden, der ønsker at overtage. Ordensduksene skal sørge for at bordene bliver tørret af efter frokost, skraldespanden ikke flyder over, intet flyder på gulvet, bøger står pænt, der bliver fejet, og at der generelt ser pænt ud. Vi fortsætter ligesom sidste år med at lave hovedrengøring ca. én gang om måneden, hvor alt bliver taget ned fra hylder og skabe, og der bliver tørret støv af på alle flader (også fodpanelerne). Det tager ca. 45 min., når alle hjælper, men de er godt givet ud. Overblik og evaluering for børnene Vi skifter piktogrammerne ud med nogle nye, og i dette skoleår hænger jeg hele skemaet op for hele ugen. De to foregående år har der været detaljerede piktogrammer, for alt hvad vi lavede i dansk, i år bliver det kun faget, der står på

6 piktogrammerne. Til gengæld får børnene detaljerede informationer på Meebook (læs længere nede). Det er en god øvelse i forhold til at følge med selv. Hver mandag gennemgår jeg ugen for børnene, så de får et overblik, og hver fredag evaluere vi ugen ved at skrive logbog. Logbogen er delt ind i fire felter. I det første skal de skrive hvad de har lært i løbet af ugen, og her er det ikke nok at skrive: Vi har lært dansk, som nogle af børnene troede i starten. Jeg presser dem lidt til at være specifikke for at få dem til selv at fokusere på, hvad de har lært. Der skal helst stå lidt fra hvert fag. Her et eksempel fra en time: En elev har skrevet: Jeg har lært engelsk. Jeg spørger: Hvad har du lært i engelsk! Eleven: Det ved jeg altså ikke! Jeg siger: så har du ikke lært noget i engelsk! Eleven: Nåh jo, Jeg har lært hvad banan, æble og appelsin hedder på engelsk! Jeg siger: Super fint, så er det det du skal skrive i din logbog. I det andet felt skal de skrive hvad de har gjort godt, og i det tredje skal de skrive hvad de kunne have gjort bedre. På den måde får de mulighed for at reflektere over egen indsats i løbet af, hvilket, jeg tror på, er sundt for børnene. I det sidste felt skal de vurdere på en skala med syv trin, hvor svær eller hvor nem ugen generelt har været. Jeg bruger logbøgerne som et redskab til at vurdere egen undervisning, og vil desuden bruge dem til elevsamtalerne, som i kan læse om længere nede i årsplanen. Digitalisering I indeværende skoleår bliver det lettere at være forælder i klassen. Jeg har gennemtænkt alt det digitale, så der ikke bør opstå problemer for nogen. Alt det svære (det som man skal bruge noget tid på at lære), det lærer jeg børnene i stedet for at sætte jer ind i det, og så bruger de det på skolen i stedet for hjemme. De er så store nu, at det giver god mening, og der er en masse nyttig læring i det. Det der kommer hjem til jer, kan børnene allerede bruge selv. Meebook Jeg deltager sammen med mellemtrinslærer Jeanette i et pilotprojekt, hvor vi skal afprøve Meebook. Meebook er et internetbaseret portefølje system, hvor man kan logge på med uni login. Som lærer kan jeg oprette undervisningsforløb og give opgaver til eleverne, jeg kan benytte billeder, PDF filer, lydklip, videoer etc., når jeg opretter forløb. Eleverne kan så logge på med deres uni login, og se de forløb jeg har delt med dem, markere når de har læst et kapitel i et forløb samt svare på og aflevere opgaver til mig. I kan logge ind med jeres , når jeg har oprettet jer, hvis I ønsker at følge med. Alle lektier i mine fag, kan ses i Meebook, og jeg lærer jeres børn at bruge det (mange kan det allerede efter én times undervisning i det). Jeg viser systemet til forældremødet den 9. september, og hvis I synes, det ser svært ud, så kan jeres børn hjælpe jer. Det er helt sikkert at vi på hele skolen, kommer til at bruge et system som Meebook, samt en masse andet i de kommende år, og derfor er vi i gang med at udvælge, hvad der fungerer bedst. I løbet af 2015 kommer der en helt ny platform, der skal erstatte intra, og hvor skolerne selv kan vælge moduler fra forskellige udbydere, og samle dem under samme platform (så man kun skal logge ind én gang). Det giver mere konkurrence og dermed også bedre kvalitet. I kommer til at skulle vende jer til en masse nye ting i løbet af de næste 2-4 år. Elevplaner Jeg laver stadigvæk min evaluering på samme måde, som jeg flere gange har præsenteret for jer, men jeg deler den ikke længere med jer. I år bliver elevplanerne lavet i Meebook. Elevplanssystemet i Meebook er ikke færdigt, men der burde ikke gå mange måneder ifølge udviklerne. Elevsamtaler Elevsamtaler er en ny ting, som vi har fundet plads til på skolen. Jeg har fået tid til at holde 2 elevsamtaler med hvert barn, hvor der tages udgangspunkt i barnets læringsmål.

7 Skolehjemsamtaler Skolehjemsamtaler skal i år afholdes inden kl. 17, for med den nye reform må vi ikke arbejde efter 17 uden at få tillæg til lønnen, og det kan skolen ikke betale. Forældremøde Til første forældremøde er det vigtigt, at alle familier er repræsenteret, så alle får samme informationer. Der vil være Mulighed for at spørge ind til årsplanen på mødet. Forældrerepræsentanterne må meget gerne komme med input til dagsordenen, lige så snart i har nogle. Årskalender Dobbeltklik på nålen for at se årskalenderen, du kan selv tilføje punkter til kalenderen inden den printes.

8 Overblik over årets forløb i mine fag

9 Dansk Materialer Klassen får igen i år ikke noget fast klassesæt (læsebog og arbejdsbog). Vi kommer til at bruge forskellige materialer, som jeg har udvalgt eller laver selv. Undervisningen Helt overordnet set arbejder vi på to måder i danskundervisningen. Den ene er den fælles undervisning, som vil fokusere på fagområderne i afsnittet herunder, og den anden er den individuelle undervisning, hvor børnene arbejder med individuelle læringsmål. Metoderne er meget de samme som sidste år (se afsnittet Metoder og tanker i årsplanen 2013/14). Af nye ting indfører jeg disse: 1. Læsestund med læsegrupper. Sidste skoleår blev børnene så gode til at have læsestund, at jeg næsten kunne have holdt fri i de timer, de hjalp hinanden, og havde egentlig ikke brug for mig. Derfor er der tid til noget ekstra i disse timer. Jeg indfører læsegrupper, som er en idé taget fra mit makkerlæringsforløb med Ann sidste år. Der er én læsegruppe, der er sammen med mig til hver læsestund, læsegrupperne sætter jeg sammen efter, hvad de enkelte børn har behov for. Vi arbejder bl.a. med læsestrategier i læsegrupperne, og børnene skal også læse højt for hinanden. 2. Fredags evaluering. Hver fredag skriver vi logbog ud fra en fast skabelon. Logbogen er både et redskab til børnene, hvor de får mulighed for at reflektere over det, de har lært, og det er også et redskab til mig, som jeg kan bruge til løbende at justere undervisningen. 3. Nye CL strukturer bliver tilføjet. 4. Innovation. Charlotte er god til at lave aktiviteter, der stimulerer børnene til at udvikle egne tanker og idéer. Dette benytter vi os af, ved at bruge disse aktiviteter i fagene fx op til en skriveproces e. lign. Det er ikke svært at finde artikler, undersøgelser og fremtidsforskning, der konkluderer, at vi får brug for innovative og kreative mennesker i Danmark, men Læs evt. denne artikel som jeg synes er interessant: På trods af tankerne i artiklen mener jeg, at innovation og det at lære at idéudvikle skal indgå i timerne som en naturlig ting. De der vil, og kan udvikle sig på dette område, skal have muligheden allerede i folkeskolen, samtidig med at der er fokus på alle de andre dele af processen end lige idéudviklingen. Faglige områder På klasseniveau skal vi i 3. klasse arbejde med alle fagområderne i de følgende underafsnit. Når der arbejdes på klasseniveau, betyder det ikke, at der ikke bliver differentieret. Alle forløb tilrettelægges, så alle kan være med på det niveau, de er på. I de følgende afsnit nævner jeg de faglige områder, som kommer til at fylde meget, men mange andre områder bliver berørt. Fagområderne herunder er områder, som bliver berørt løbende henover skoleåret og altså ikke kun i et enkeltstående forløb. Håndskrift Børnene lærer at skrive sammenhængende skrift. Det sker i 15 minutter hver onsdag efter læsestund. Læsning, stavning og skrivning Læsning, stavning og skrivning fylder altid meget i danskfaget. Herunder i punktform nogle stikord til hvordan det kommer til at fylde i år: 1. Vi skal arbejde med forskellige måder at gribe en tekst an på (læsestrategier). 2. Vi skal arbejde med multimodale tekster (tekster hvor der fx indgår både tekst, video og lyd). Vi skal fx arbejde med at læse hjemmesider og forstå hjemmesiders struktur og opbygning. Børnene skal også arbejde med at vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgemål. 3. Procesorienteret skrivning. 4. At skrive mere varieret. Her vil der være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev bliver udfordret. Jeg vil gerne have udryddet de tekster, hvor der hele tiden står og eller og så, og det er grundlæggende det det handler om. Nogle er ikke der endnu, mens andre er længere, og skal udfordres mere.

10 5. Stavningen bliver helt på individuelt niveau med undtagelse fra nogle få ting, som jeg vil introducere på klasseniveau. Det drejer sig om bestemte konsonantklynger, som vi tager i plenum, fordi jeg tror på, at jeg kan få alle med. Litteraturens formsprog Litteraturens formsprog er det fælles sprog, som vi alle sammen har, når vi taler sammen om litteratur. Det er ikke af formelle grunde, at børnene skal lære de forskellige begreber, men for at de kan se, hvad de forskellige valg en forfatter træffer i skriveprocessen, gør ved teksten og læseoplevelsen. Børnene præsenteres for følgende litterære fagtermer: 1. Personkarakteristik. 2. Fortæller og Synsvinkel. 3. Komposition. 4. Tema. 5. Miljø. 6. Virkemidler. 7. Læse mellem linjerne. 8. Genre. Hertil vil jeg nævne det spiraliske læringsprincip, som betyder, at man arbejder med det samme, men hele tiden tilføjer nye lag, og begreberne foldes ud. Nogle af fagtermerne herover lyder måske voldsomme i forhold til jeres små børn, men i 3. klasse betyder fortæller og synsvinkel fx bare, at børnene lærer, at der er to fortællertyper, en jeg fortæller og en 3. person fortæller. Senere hen foldes begrebet ud, fx kan børnene så få bygget på, at der er grader af viden en fortæller besidder, der kan fx være en altvidende fortæller etc. I 3. klasse er der tale om en introduktion til alle 8 punkter, og er starten på at udvikle et fælles begrebsapparat. Målet er at alle behersker grundniveauet, samtidig med at ingen bliver bremset, hvis de kan rumme et højere niveau. Det er en svær balance, og jeg vil forklare, hvordan jeg vil arbejde med dette til forældremødet den 9. september. Vi skal også snakke om, hvad litteratur egentlig er, og børnene skal kunne kende forskel på realisme og fantastik, samt på faglitteratur og skønlitteratur. Det fra sidste år De 120 ord og vokalglidninger vil stadig have en plads i undervisningen på klasseniveau, men bliver mere en del af den individuelle undervisning, fordi børnene er meget forskellige steder. Samtale om tekster bliver udvidet (det spiraliske læringsprincip), og kommer til at indgå i arbejdet med litteraturens formsprog. Læringsmål Børnene har hele tiden individuelle læringsmål, men også hvert forløb har specifikke og differentierede læringsmål. I år vil jeg forsøge at gøre arbejdet med individuelle mål nemmere, ved at koble dem endnu mere til det vi er i gang med på klasseniveau. Lektier Alle lektier gives i Meebook. Som noget nyt vil jeg forsøge at tage noget til mig, der hedder flipped classroom. Flipped classroom betyder, at man vender undervisning og lektielæsning lidt på hovedet. Tavleundervisningen kommer til at foregå hjemme gennem filmklip. Der kommer også helt almindelige lektier i år, og der kommer også flere end I er vandt til, uden at det dog bliver voldsomt. I forhold til Flipped classroom skal I, som udgangspunkt, se det mere som en bonus ting, end som noget der kommer til at ske ofte, for jeg kender ikke omfang og tidsforbrug endnu. I år øver jeg mig bare, og kan ingenting love. Andre forløb Herunder en række forløb som klassen skal igennem i år, der tages forbehold for ændringer i løbet af året. Internettet og de sociale medier Omdrejningspunkt er, at børnene skal have en introduktion til, hvordan man bør agere på internettet og de sociale medier samt en introduktion til, hvordan man finder rundt på hjemmesider. Vi skal også analysere disse multimodale tekster, som fylder mere og mere i vores samfund. Jeg vil muligvis bruge spillet MovieStarPlanet i forbindelse med at snakke etik og digitale fodspor med børnene, for det lader til at dette spil, er det sociale medie, der henvender sig mest til aldersgruppen. Det er indtil videre, her jeg er landet jvf. mailkorrespondancen omkring brugen af Facebook i undervisningen.

11 Nyere børnebogsforfattere Et inspirationsforløb hvor børnene præsenteres for nogle af de forfattere, der skriver børnebøger i dag, samt får læst nogle af deres bøger højt. Jeg inddrager mange elementer fra fagområdet om litteraturens formsprog i forløbet. Forløbet kører sideløbende med anden danskundervisning, og kommer derfor ikke til at fylde alle ugens timer. Forløbet bliver delt i flere dele, så vi ikke tager alle bøgerne på en gang, og det er ikke fastlagt, hvornår jeg læser hvilke bøger. Derfor er det ikke skrevet på oversigten over årets forløb. Jeg har valgt bøger i flere forskellige genrer, så børnene bliver præsenteret for noget forskelligt. Børnene får læst bøgerne højt, da det ikke er læsetræning, der er i fokus, og mange vil have svært ved flere af bøgerne på listen. Forfatterne og bøgerne (der kan komme flere på listen): 1. Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Af Jakob Martin Strid. 2. Pigen der skulle vælge og Bertil og Borte. Af Kim Fupz Aakeson. 3. Projekt Kerberos. Af Benni Bødker 4. Skammerens datter. Af Lene Kaaberbøl. 5. Edderkopper. Af Lars Bøgeholt Pedersen. 6. Ærtehalm. Af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund. Kortfilmen Grantræet Et kort forløb om kortfilmen Grantræet, hvor vi berører mange af de fagområder, vi skal arbejde med i år. Der bliver også brugt en Natur og Tekniktime og lidt kristendomstid på forløbet, da filmen, ud over de danskfaglige ting, også fortæller om grantræets livscyklus, og det emne behandler vi kort i Natur og Teknik. Forløbet skal vi have i december måned, hvor vi i kristendom snakker om julen og kort gennemgår juletræets historie. Teater I år skal klassen have et langt teaterforløb. De skal selv skrive stykket i dansk og være med til at lave musik og sangtekster i musik. Der bliver desuden lavet sociale mål for klassen, som vi skal arbejde med i processen. Der er tale om skjulte sociale mål, som jeg og de øvrige voksne, der kommer til at være med, sætter. Charlotte og jeg håber, at Charlotte kan få lov til at deltage i alle timerne i disse uger. Når vi når til rollefordelingen, må børnene gerne ytre ønske, men det er mig, der bestemmer, da dette kan komme til at spille en stor rolle i forhold til de sociale mål. Forestillingen bliver vist for andre skoleklasser i skoletiden og for forældre, søskende og bedsteforældre om aftenen (De nye arbejdstidsregler kan dog sætte en stopper for det, fordi jeg ikke må arbejde efter 17 i mere end 10 timer på et skoleår, men hvis alt går efter planen kan det lige gå). Forløbet ligger i uge 4, 5 og 6. I de to første uger vil det primært være dansk og musikfagligt arbejde, og i uge 6 øver vi uafbrudt hele ugen, som er en a-uge, hvor vi har alle timerne. Jeg har lavet forløbet før, og jeg glæder mig til det. Hvis vi er heldige, kan vi som sagt få Charlotte med ind over. Hvis der er en, der har lyst til at stå for at filme stykket, må man meget gerne melde ind i god tid. Sidst jeg lavede teater med en klasse, var der en far, der var god til at redigere video, og det var et godt minde for alle. Hvis en af jer har evnerne, vil det være fantastisk. Jeg kan selv lave det, men forberedelsen er meget begrænset i år, så jeg kæmper for bare at nå de helt almindelige ting, og vil derfor helst slippe for den opgave. Multimodale tekster Multimodale tekster er tekster opbygget af flere elementer end almindelig tekst. I teksterne kan der være videoer, billeder animationer, tekst, lyd etc. Hjemmesider er multimodale tekster. Forløbet er delt op i flere dele, men skal slutte med, at børnene selv producerer multimodale tekster i grupper på 2-3 elever. Det endelige produkt skal laves i PowerPoint. For at kunne lave disse multimodale tekster, skal børnene have forskellige kompetencer, og de kompetencer bliver opbygget gennem skoleåret. Vi skal filme og videoredigere i N/T forløbet om insekter (alle vores videokameraer er blevet stjålet, så måske vi bliver nødt til at filme små klip med almindelige kameraer), vi skal tage billeder og redigere dem i kristendomsforløbet om kirkens indretning og symboler, og i musik skal vi arbejde med simpel lydredigering i forløbet om lydillustrationer. Når vi når forløbet, hvor børnene selv skal producere multimodale tekster, har de derfor fået de tekniske kompetencer, og vi kan koncentrere os om det vigtige.

12 Matematik Kommer Understøttende undervisning Understøttende undervisning er det nye begreb, som er kommet med skolereformen. Charlotte fra SFO en og jeg er fælles om den understøttende undervisning i 3.b. De første uger er Charlotte med i timerne som hjælper og observatør, herefter vil Charlotte byde ind og komme med idéer til, hvordan vi sammen kan skabe endnu bedre undervisning. Da vi allerede i pilotprojektet sidste skoleår har prøvet ar arbejde sammen, ved vi, at der kommer nogle rigtig gode ting ud af det, som ingen af os kan lave alene. Når der står understøttende undervisning på skemaet, betyder det ikke, at vi løber ud og hopper og danser i alle disse timer. Timen, som på skemaet hedder USU, indgår bare som en del af normalundervisningen, og kan bruges til forskellige fag. Den understøttende undervisning, som den er tænkt, har jeg altid lavet, på den måde at et fagområde berøres på mange forskellige måder, hvor der både er bevægelse, leg og musiske elementer i undervisningen løbende og i kortere intervaller. Derfor ser jeg ingen grund til at være tvunget til at lave en times bogstav stafet e. lign hver tirsdag, hvis der er noget andet, der er smartere at lave på det tidspunkt. Engelsk Formål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne opnår en fortrolighed med det talte engelske sprog, således de opnår et bevidst basalt kendskab og færdigheder heri. Eleverne vil også blive præsenteret for det skrevne sprog, men dette vil ikke være det vigtigste i undervisningen. For at opnå denne fortrolighed arbejdes der gennem det konkrete, leg, sange, actions songs, rim og remser. Desuden arbejdes der med, at eleverne føler sig trygge i undervisningen, og de føler sig tryg ved at udtrykke sig på engelsk, og at de ikke går i sort, når/hvis de laver fejl. I forbindelse med nye ord eller et nyt emne vil der være en planche i klassen, hvor eleverne altid kan orientere sig med. Som grundbog bruges en kopimappe, der både vil fungere som en aktivitetsbog og grundbog. Fra start til den lyseblå side findes grundbogen; fra den lyseblå til den røde er de aktivitetssider, som vi skal arbejde med i klassen, og fra den røde til slut er de aktivitetssider, som eleverne frit må arbejde med f.eks. derhjemme, eller når de skal have vikar. I undervisningen vil der blive undervist i følgende emner: Presentation Eleverne skal arbejde med at kunne sige, hvad de hedder, hvor de bor. Med tiden også hvor gamle de er, hvad deres forældre og søskende hedder. Her vil der med andre ord blive arbejdet med de faste simple vendinger. Desuden arbejdes der også med hilsner som Hallo, Good morning, Goodbye, som også vil være klasse sprog sammen med My name is. Numbers Eleverne skal arbejde med hvad tallene hedder på engelsk. I første omgang vil det være tallene Senere vil talrækken blive udvidet til 100. Udover brugen af bogen, kopimappen og sange, vil eleverne også lege bingo på engelsk. Farlig Hjørne vil også indgå til øvelse af tallene og de nylærte ord.

13 Colours Eleverne skal arbejde med, hvad et udvalg af farver hedder på engelsk. Til læring heraf inddrages sange, farvekort som eleverne farver og sættes op i klassen, og identificering af hvilke farver de selv og andre har på. I denne periode kommer 3 elever op foran klassen i starten af hver time og de andre i klassen skal svare på hvilke farver, de kan se. Eleverne skal også lege Mr Crocodile til øvelse af farverne og i slutningen af timen leges der farveleg. The Body Eleverne skal arbejde med hvad kropsdelene hedder på engelsk ved at inddrage sange, tegning af en krop, Simon says. Dette emne vil blive gentaget under forløbet med Monsters. Clothing Eleverne skal arbejde med, hvad de forskellige beklædningsdele hedder på engelsk. Til læring heraf inddrages sange, tegning efter beskrivelse en beklædnings genstand med farve og beskrive en klassekammerat som resten af klasse skal gætte, hvem er; modesho; og igen kommer 3 elever op foran klassen i starten af hver time, mens de andre i klassen skal svare på hvilke tøjgenstande, de kan se. Eleverne skal også lege Mr Crocodile til øvelse af tøjet. My room, home and family Eleverne skal arbejde med hvad de forskellige familiemedlemmer hedder på engelsk. Til læring heraf tegnes der i par efter beskrivelse familiemedlemmerne (ink. tøj, farver, hårfarve m.m.) og huset eleven bor i (farver på huset, hvilket husnummer m.m.), en plakat af my house med møbler. Der vil også være små rollespil hvor en elev skal præsentere sin familie. Alle i klassen får et kort med f.eks. mummy på. Eleven med me skal så finde sig en mummy, og når hele familien er samlet, skal familien så præsenteres for hele klassen med This is my. Legen kan udvides med tøj og farve. Christmas Her vil eleverne blive præsenteret for de engelske betegnelser for ord, der har med julen at gøre, f.eks. Father Christmas/Santa Claus, presents. Eleverne skal også lave en ønskeseddel så vidt muligt på engelsk. Monsters Eleverne vil blive inddelt i grupper, hvor de sammen skal finde på forskellige monstre, som de tegner og skriver lidt om. Her kan eleverne bruge det, de har lært, f.eks. The monster s name is Mad Max, Mad Max is green. He has three arms and three legs. Herefter skal de lave en lille (tegneserie)historie med deres monstre, hvor de kan bruge det, de har skrevet i forvejen. Elever, der har større ordforråd, har her mulighed for at udnytte det. Animals Med udgangspunkt i emnet dyr, både tamme og vilde, kommer eleverne til at arbejde med såvel skiftligt materiale som spil og lege. Eleverne skal, efter at have stiftet bekendtskab med hvad et udvalg af dyr hedder på engelsk, bl.a. lave en lille beskrivelse samt tegne/finde et billede af dyret. Eleverne kan vælge at kopier opbygningen så det ligner den måde, de har gjort det i Super Bus 2 side 36 (kopi). Denne beskrivelse vil komme op i klassen. Ret til ændringer forbeholdes

14 Natur & Teknik I Natur og Teknik fortsætter vi med at samle timerne, og argumenterne er de samme som sidste år. Undervisningen Der er nye emner og nyt fagligt stof, men metoderne er de samme som sidste år. Vi arbejder på mange forskellige måder i faget. Vi laver små forsøg, læser fagtekster og arbejder med ordforråd i relation til disse, ser film, laver gruppearbejde (Cooperative Learning), øver enkel notat teknik, skriveopgaver og løser opgaver og spil på smartboardet i plenum. Alle forløb vil komme til at ligge på Meebook, og her vil I kunne følge undervisningen i langt højere grad end I før har kunnet. Derfor er forløbsoversigten her kun en emneoversigt med meget lidt beskrivelse. Forløb Insekter Først lidt forforståelse og lidt enkel filmproduktion, og så en masse viden om insekter. Computer, smartphone og tablet Først lidt historie og tilbageblik, derefter lidt viden om teknologierne bag. Vi skal bl.a. skille en stationær PC ad, og finde ud af hvad den består af. Norden Hvad har de seks nordiske lande til fælles, og hvad er forskellene. Findes det Et sjovt emne om mystiske dyr, som videnskaben ikke ved meget om endnu. Vi kommer til at snakke om meget lige fra det sagnomspundne Lech Ness uhyre til mystiske dyr, som vi ved lever, men kun har få spor af, eller kun har fundet et enkelt levende eksemplar af. Farlige dyr i Danmark Overført fra sidste årsplan. Korte forløb Der kommer nogle korte forløb, hvor vi arbejder tværfagligt med andre fag, klik på overskrifterne herunder for beskrivelser af forløbene. (der kan blive tilføjet mere på listen): 1. Grantræet.

15 Kristendom Undervisningen I kristendomsundervisningen skal vi igennem forløbende herunder, men i mange timer bliver der også læst historier op, debatteret og dramatiseret. Nogle timer bliver samlet i blokke som i Natur og Teknik, mens andre holdes enkeltvis. Jeg fører timeregnskab sideløbende, så jeg sikrer mig, at børnene får den undervisning, de skal have. Forløb Herunder de planlagte forløb. Der tages forbehold for ændringer og tilføjelser. Symboler og kirkens indretning Vi skal snakke om kristne symboler, og hvad de betyder, samt læse historier i relation til disse. Vi skal også snakke om kirkens indretning og besøge den lokale kirke, hvor vi går på jagt efter de ting, vi har snakket om. Jeg har lavet en aftale med en af præsterne, så vi kan komme ind i kirken. Symboler står også på sidste årsplan, men vi nåede det ikke. Roskilde domkirke Når vi skal på lejrtur til Roskilde, skal vi besøge Roskilde Domkirke, men det skal være en oplevelsestur, og ikke en tur med alt for lange oplæg. Vi forbereder os derfor godt hjemmefra, så børnene måske selv stiller spørgsmålene i forlængelse af det, de allerede ved. Børnene bliver desuden mindet om historierne, om da kristendommen kom til Danmark, som vi gennemgik sidste år, for Harald Blåtand siges at være begravet, der hvor Roskilde Domkirke står i dag. Andre religioner Børnene skal have viden om ligheder og forskelle mellem de store religioner islam, jødedom, hinduisme, budisme og kristendommen. Dig og mig Vi bygger videre på emnet af samme navn fra sidste år, som var en succes. Det bliver ikke ét sammenhængende emne som sidst, vi tager nogle timer en gang i mellem, hvor vi snakker om venskaber og måder at være sammen på, samt laver nogle lege i relation til dette. Emnet kommer til at være en del af den almindelige sociale dagsorden i klassen. Højtider Vi arbejder med julen i december og påsken op til påskeferien. Se også dansk forløbet Grantræet, som er tværfagligt. Døden Egentlig ikke et forløb men kun 1-2 timer (derfor ikke på forløbsoversigten). Det er tværfagligt med dansk, fordi vi læser bogen pigen der skulle vælge af Kim Fupz Aakeson. Det er en fremragende bog, om et meget seriøst og svært emne. En lille pige får besøg af Døden, som har glemt, om det er pigens mor eller far, han skal hente, så han siger til pigen, at hun skal vælge. Det kan hun selvfølgelig ikke (den ender godt). Der er ingen som Kim Fupz Aakeson, der kan skrive en bog om et sådan emne for børn, og slippe så godt afsted med det. Der er flere lag i bogen, der også har et tema om forståelse for andre mennesker, deres handlinger, tanker og motiver. Et tema som er relevant i forhold til at snakke om andre kulturer og religioner, derfor bruger jeg også bogen som udgangspunkt for forløbet om andre religioner, og vi arbejder med den i dansk i forbindelse med litteraturens formsprog, som er et af vores fagområder.

16 Musik Undervisningen Sidste år forsøgte jeg at arbejde med arbejdshukommelse og socialt understøttende aktiviteter i musikundervisningen (se årsplan 2013/14), det er ikke muligt at evaluere på udbyttet, da det ikke har været lange sammenhængende aktiviteter med test af før og efter. Jeg har i år været til et oplæg med Kjeld Fredens, som er manden bag de tanker, jeg har arbejdet ud fra, og det har inspireret mig til mere, også fordi min fornemmelse er, at det har haft en positiv effekt på sammenholdet i klassen. Forløb Ud over forløbende bliver der sunget masser af sange, og de mange mål for musikfaget bliver alle berørt i løbet af året. Lydillustrationer Forløbet er tværfagligt med dansk. Vi laver lydkulisser til forskellige genrer. Stomp Vi ser inspirerende videoer, taler om hvad stomp er, og laver små stompscener i grupper. Engelske sange Vi synger engelske sange evt. i samarbejde med engelsklæreren. Sammenspil Vi laver sammenspil, og børnene får lov til at udforske forskellige instrumentgrupper. Skolekoncerten Vi forbereder årets skolekoncert. Rytmenoder Børnene skal lære rytmedelen af nodesystemet (det mest banale).

17 Idræt Kommer Historie Formål At gøre eleverne bevidste om den rolle historie spiller i og på deres liv, og hvordan de kan påvirke historien. Med andre ord, at de forstår, de er historieskabende såvel som historieskabt. Desuden arbejdes der også med begrebet historiebevidsthed, hvor eleverne gerne skulle opnå en forståelse for, at der er en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Emnerne perspektiveres til elevernes livsverden, således de får Den Store Historie (verdens historien) sat i forbindelse med Den Lille Historie (familie/egen historie). Bogen er opbygget således, vi skal starte med at tale om hvad historie er, hvor finder vi den, og Den Store - og Den Lille Historie. Der vil blive sat en tidslinie op i klassen, hvor eleverne har mulighed for visuelt at kunne følge med i, hvornår noget er sket i forhold til noget andet, eller hvornår en periode er i forhold til andre. Som grundbog bruges Klar, parat, historie! for tredje klasse. Der vil i undervisningen blive arbejdet med følgende emner Egypten Kanonpunkt: Tutankhamon hvad har fundet af hans grav betydet, hvem var han, myterne om hans død og den overtro den er omgivet. Kapitlet kommer rundt om faraoer, Nilen, Egypten som imperium, pyramiderne, region og mumier, samfundet og den dagligdag der var. Grækenland Civilisationens vugge. Vi har mange levn fra det gamle Grækenland. Vores moderne samfund bygger på mange af de værdier og principper, der blev formuleret i det gamle Grækenland. Værdier som regionsfrihed og demokrati. Men også de olympiske lege blev opfundet her. Eleverne skal læse myter fra Grækenland, lære om de olympiske lege, menneskene der levede der og dannede samfundet, skabte handlen og udkonkurrere eller eroderede andre samfund ikke mindst i forbindelse med Alexander den Store. Kristendommens opståen I dette kapitel stifter eleverne bekendtskab med den historiske baggrund for, hvordan kristendommen opstod. Romerriget Kanonpunkt: Kejser Augustus Endnu et eksempel på et stort samfund, hvorfra vi stadig har spor i dag f.eks. mønter og love (Jyske Lov). Vi skal arbejde med Roms grundlæggelse (myten om Romulus og Remus), religion og hverdagen, gladiatorerne; det grundlag Romerriget bygger på, og hvordan det kunne bestå i omkring 1200 år. Samtidig skal vi også læse om de mennesker, der gjorde det muligt at besætte og inddrage fremmede lande i Romerriget. I første omgang Julius Cæsar og efter hans død Augustus. Nero bliver også nævnt, dog ikke så meget for det han bragte til riget, men mere for det dårlige han bragte med sig, som f.eks. forfølgelsen af de kristne. Den sidste cæsar der bliver nævnt er Trajan. Kapitlet afsluttes med Romerrigets deling og fald.

18 Danmarks oldtid I forbindelse med dette emne vil vi sandsynligvis tage på ekskursion til National Museet, hvor vi kan se deres Oldtids udstilling. Mange af de ting, der er afbilledet i bogen, kan eleverne opleve live her. F.eks. kan eleverne se uroksen, flintdolken, ravdyrerne og bronzehjelmene. Stenalderen Kanonpunkt: Ertebøllekulturen Eleverne bliver her introduceret for den tidligste Danmarkshistorie. Heriblandt Ertebøllekunturen. Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvordan adskiller den sig fra det, vi tidligere har hørt om? Hvorfor er der denne forskel? Bondestenalderen Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvad kendetegner den? Hvorfor var det nødvendigt at gå over til landbrug? Hvordan levede de i denne periode? Bronzealderen Kanonpunkt: Solvognen Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvad kendetegner den? Hvordan muliggjorde denne periode sig, da hverken kobber eller tin findes naturligt i Danmark? Jernalderen Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvad kendetegner den? Vi skal tale om, hvordan det kunne lade sig gøre at arbejde med jern. Hvilken udvikling var nødvendig for at kunne gøre dette? Hvordan levede de i denne periode, og hvad levede de af? I forbindelse med Sagnet om kong Dan skal vi tale om Danmarks opstående. Ret til ændringer forbeholdes Billedkunst Kommer

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2010/2011 for dansk i 1. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward

Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål

Læs mere

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling.

Faglig element Aktivitet Trinmål efter 2. klassetrin Eleverne læser i bøger tilpasset deres individuelle niveau og zone for nærmeste udvikling. Årsplan for dansk i yngste klasse. 1. halvdel af skoleåret 2013/2014 Årsplanen tager udgangspunkt i Fælles mål 2009 - Dansk, Trinmål efter 2. klassetrin Ret til ændringer forbeholdes Danskundervisningen

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk.

Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Årsplan for dansk i 3. klasse 2013-14. Årsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i skolen s egen Læseplan for faget dansk. Links: http://www.ryparkenskole.dk/index.php?id=121 Forord: Det skal fortsat være

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Raketten - indskoling på Vestre Skole

Raketten - indskoling på Vestre Skole Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14

Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Årsplan for dansk i 9. klasse 2013-14 Formål Overordnet er formålet med undervisningen at styrke elevernes bevidsthed om og indsigt i det danske sprog og gøre dem i stand til at bruge det alsidigt. Jeg

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1

Gode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

3.kl Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. Skoleåret 2016/17

3.kl Engelsk. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen. Skoleåret 2016/17 3.kl Engelsk Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Det overordnede formål med engelskundervisningen er, at eleverne tilegner sig sproglig kommunikativ kompetence. Eleverne skal blive

Læs mere

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber.

Eggeslevmagle Skole vil med linjerne skabe en endnu bedre skole i samarbejde med en række virksomheder og klubber. FREMTIDENS SKOLE forældre i 7. årgang - 2012/13 Til forældre med elever i overbygningen Du kan her se resultatet af spørgeskemaundersøgelsen, som har været udsendt i december 2012 til alle forældre med

Læs mere

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder.

Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Årsplan for dansk i 1. klasse 2013-14 I 1. klasse lægges hovedvægten på arbejdet med de elementære læse-, skrive- og stavefærdigheder. Der arbejdes med at stimulere læse- og skrivelyst og oparbejde gode

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015

! Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Årsplan Team Vega 2014 / 2015 Sådan vil vi have det i indskolingen de øvrige underviseres mål, at jeres barn skal være glad for at gå i skole. Vores læringsmål er: Hvis man vil behandle & undervise børn

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse

Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse Årsplan 2015/2016 Engelsk 3. Klasse Hovedvægten i engelsk undervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne vil være konkrete,

Læs mere

Årsplan engelsk 3. klasse 2016/17

Årsplan engelsk 3. klasse 2016/17 Årsplan engelsk 3. klasse 2016/17 Hovedvægten i engelskundervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Vi vil bruge kropssproget og gættelege,

Læs mere

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016

Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Davut Kücükavci & Fatma Uzun 1 Årsplan for dansk i 3.A og 3.B 2015/2016 Status: Fagligt går det fremad med begge klasser. Generelt er der en god faglig udvikling, hvor de grundlæggende læse- og skrivefærdigheder

Læs mere

Evaluering af undervisningen i DA Dansk: Karin Tychsen. Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse.

Evaluering af undervisningen i DA Dansk: Karin Tychsen. Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse. Evaluering af undervisningen i DA 2010-11. Dansk: Karin Tychsen Formålet med dansk: - Et mangesidigt sprogligt fællesskab: lytte tale skrive læse. (uddybning af mål se årsplan og Fælles mål). For børnehaveklassen

Læs mere

Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse

Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse Årsplan 2015/2016 Engelsk 1. Klasse Hovedvægten i engelsk undervisningen lægges på det mundtlige arbejde. Gennem leg og aktivitet opbygges elevernes sproglige selvtillid. Emneområderne vil være konkrete,

Læs mere

Læs dansk på bibliotekerne

Læs dansk på bibliotekerne Læs dansk på bibliotekerne Undervisningsmateriale om biblioteket ved introduktion til kursister fra sprogskolen af Vibeke Nielsen og Tina Møller Kristensen Læs dansk på bibliotekerne Intro 5 råd til et

Læs mere

Årsplan for kulturdagen 3. årgang

Årsplan for kulturdagen 3. årgang Årsplan for kulturdagen 3. årgang Kulturdagen er 4 lektioner om ugen og indeholder de tre fag: Billedkunst, historie og kristendom. "Fælles Mål" fra Undervisningsministeriet og "Læreplaner for SFO" er

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

UGEBREV nr. 77 uge 24

UGEBREV nr. 77 uge 24 UGEBREV nr. 77 uge 24 Årgang 5 Samlæsning På en lille friskole som vores, er det en grundbetingelse, at vi skal samlæse klasserne, så de forskellige årgange har undervisning sammen. Det er en fin ting,

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk

Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse. Lærer: Suat Cevik. Formål for faget dansk Årsplan 2011/2012 for dansk i 2. klasse Lærer: Suat Cevik Formål for faget dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af, litteratur og andre udtryksformer

Læs mere

Ugebrev 34 Indskolingen 2014

Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Ugebrev 34 Indskolingen 2014 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Allerførst velkommen tilbage til jer alle efter en dejlig varm og solrig sommerferie, det er tydeligt, at børnene har nydt det, men alle

Læs mere

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer

Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 315 Offentligt Tværfaglig elevplan Gudrun 3. klasse - elev med læseproblemer Læse i alle fag Status for Gudrun slutningen af 3. klasse Gudrun er

Læs mere

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15

Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15 Samsø Friskole Årsplan for indskolingen skoleåret 14-15 0-1 kl. Uge 34-36 Uge 37-41 Uge 42 Uge 43-47 Natur og teknik Livet på stranden dyr, sten og planter Kæledyr og landbrugsdyr Efterårsferie Vand Uge

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 11: Dyr. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 Uge 11: Dyr Vejledning til HippHopp guider Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Dyr side 1 HIPPY HippHopp uge_11_guidevejl_dyr.indd 1 06/07/10 11.09 Denne vejledning er et supplement

Læs mere

ind i historien 3. k l a s s e

ind i historien 3. k l a s s e find ind i historien 3. k l a s s e»find Ind i Historien, 3.-5. klasse«udgør sammen med historiesystemet for de ældste klassetrin»ind i Historien Danmark og Verden, 6.-8. klasse«og»ind i Historien Danmark

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer

Omkring det hele barn. Af Aase Bille Jensen, lærer Omkring det hele barn Af Aase Bille Jensen, lærer I skoleårene 2006-07 og 2007-08 var jeg så heldig, at jeg var med i et udviklingsarbejde omkring skole/hjem samarbejde. Det var en gruppe af lektorer fra

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?

En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Årsplan for dansk i 6.klasse

Årsplan for dansk i 6.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 6.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33

Årsplan Dansk/Emne 6. Klasse 2010-2011. Periode Emne & NB Udførelse/Materialer Formål/mål/Evaluering Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Uge 32 1.skoledag onsdag +intro Gul fredag Uge 33 Emneuge Gul Klåge Åge Denne emneuge sætter fokus på hvordan man lære på mange forskellige måder. Børnene prøver kræfter med forskellige værksteder i emneugen.

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse.

UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. 0. klasse Job UEA i 0. klasse UEA (Uddannelses-, Erhvervs- og Arbejdsmarkedsorientering) er et emne, der skal arbejdes med i 0.-9. klasse. I UU København opfordrer vi alle skoler og klasser til at arbejde

Læs mere

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc.

Undervejs vil vi også deltage i forskellige projekter som Aktiv rundt i Danmark, Læseraketten, uge sex, etc. Årsplan 2015/2016 Dansk 4.klasse Årsplanen herunder er vejledende. Der vil som altid kunne ske ændringer af årsplanen i løbet af året, hvis der dukker et emne op, som pludselig er meget aktuelt eller spændende.

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Årsplan med Fandango 4

Årsplan med Fandango 4 Årsplan med Fandango 4 På side 44-53 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 4. Oversigten viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem arbejdet med Fandango

Læs mere

Årsplan for dansk 2. a

Årsplan for dansk 2. a Arbejdsområder og materialer: Årsplan for dansk 2. a Læsning: I anden klasse bruger vi systemet Den første læsning 2, som er en fortsættelse af danskbogs-systemet fra første klasse. Der arbejdes fortsat

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351. E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: 56923350 - Fax: 56923351 E-mail: paradisbakkeskolen@brk.dk Kære elever og forældre i 6. klasse Med profillinjerne ønsker vi at styrke

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE

ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE ÅRSPLAN FOR 0 KLASSE 2016-2017. At lægge et fundament for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets nysgerrighed, videbegær og lyst

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE - OG DIALOGKORT

Læs mere

1. mellemtrin 2014/15

1. mellemtrin 2014/15 1. mellemtrin 2014/15 Velkommen til alle elever og forældre på 1. MT. Det kommende skoleår byder på mange nyheder i forhold til tidligere. Blandt andet indfører vi på hele skolen projekttimer i 4. modul,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER. PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER PIXI nr. 1/2015 FAMILIELIV BØRNERÅDETS BØRNE- OG UNGEPANEL 1 Familieliv En undersøgelse blandt 8. klasses elever i Børnerådets Børne- og Ungepanel Udgivet af Børnerådet juni 2015

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan for 4. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er De forenklede fællesmål for faget engelsk. Arbejdsformer: Eleverne skal både arbejde enkeltvis, i par og i grupper.

Læs mere

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget.

Danhostel Århus. I forbindelse med besøget i Den Gamle By kommer eleverne omkring samfundsfag, geografi, historie- og danskfaget. Den Gamle By AROS Domkirken Danhostel Århus 1. Status Fra bestyrelsens side er det vedtaget, at storeklasse (6-9. årgang), hvert andet år tager på en lejrtur af ca. en uges varighed. Den 7. til den 10.

Læs mere

! Her er dagens tavleforedrag aflyst

! Her er dagens tavleforedrag aflyst ! Her er dagens tavleforedrag aflyst På Elev Skole ved Aarhus læser de lektier i skolen og bliver undervist hjemme. Flipped leaning kaldes konceptet. Elever og forældre er begejstrede det samme er forskere.

Læs mere

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik

El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning

Læs mere

Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017

Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Årsplan i 1. klasse i engelsk Skoleåret 2016/2017 Udgangspunktet for undervisningen er de Forenklede Fællesmål for faget engelsk. Generel information: Vi bruger Pirana My First English Book samt udleveret

Læs mere

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt

Målsætning for Gul gruppe menneskeligt/socialt Jeg synes, at Gul Gruppe er en meget åben gruppe. Man har ikke altid lige de samme holdninger, men man skal da i hvert fald ikke være bange for at sige det, man så føler. Emma P (elev i 6. klasse). Målsætning

Læs mere

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler

Mit barn og skolen. Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Mit barn og skolen Opgaver til forældre Ringkøbing-Skjern kommunes grundskoler Dette materiale er udarbejdet af Lene Mose Nielsen SprogcenterSyd, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern i forbindelse med projektet:

Læs mere

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015

Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Musik og digital læring Indsatsområde 2013-2015 Dagtilbuddet skal gennem brugen af digitale redskaber fremme børnenes udvikling og læring. Gennem brug af digitale redskaber i det pædagogiske arbejde er

Læs mere

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015

Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Årsplan for dansk 5.b 2014-2015 Jeanette Brædder Elevernes sociale kompetencer og mål: Det er vigtigt at bevare og styrke det sociale fællesskab, der er i klassen, da det er med til at danne grundlag for

Læs mere

Årsplan Dansk 0-2. Klasse

Årsplan Dansk 0-2. Klasse Årsplan Dansk 0-2. Klasse Skoleåret 2013/14 Elevtal: I alt: 21 elever 13 piger og 8 drenge 0. klasse: 11 elever 1. klasse 7 elever 2. klasse 3 elever Timefordeling: 0. klasse: 5 ugentlige lektioner + læsning

Læs mere

Årsplan for 1. klasse 2016/2017

Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Årsplan for 1. klasse 2016/2017 Formålet med danskundervisningen er ifølge Fælles Mål at: Fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BENNI BÅT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.

Læs mere

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012

Årsplan for dansk 3. klasse 2011/2012 Sommerferieminder Danskværksteder a. It b. Grammatik c. Skønskrift/Læsning Fabler 41 Emneuge for hele årgangen It Eleverne skal skrive om deres sommerferie. Eleverne fortæller om en oplevelse fra deres

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Førskole Dalmose 2013

Førskole Dalmose 2013 S O R Ø K O M MU N E Førskole Dalmose Førskole Dalmose - er for alle kommende børnehaveklassebørn, og fungerer som overgang fra daginstitutionen til folkeskolen. Førskole Dalmose er et samarbejde mellem

Læs mere

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål

UGE EMNE/ TEMA Færdighedsmål Vidensmål Årsplan dansk 3. klasse Denne årsplan er lavet med sigte på Forenklede fælles mål for 3.-4. klasse ( se www.uvm.dk ). Arbejdsformen vil variere mellem værkstedsundervisning, fælles oplevelser, oplæg samt

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:

DANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin: DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta

Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING. Alfabeta Christina Helleshøj Louise Breivik Emmering Hanna Niemann LÆS VERDEN LÆRERVEJLEDNING Alfabeta Læs verden Lærervejledning Læs verden er et læsemateriale, der består af en bog med læse, skrive og mundtlige

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE

SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA- OG DIALOGKORT OM DIGITAL DANNELSE AF 0-6-ÅRIGE BØRN OG VOKSNE Materialet er udarbejdet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) for: SAMMEN OM DIGITAL DANNELSE DILEMMA-

Læs mere

Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik. Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema

Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik. Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema Årsoversigt Uge 33: Godt igang Uge 34-36: På tværs i grupperne - om personkarakteristik Uge 36 afsluttes med lejrskole Uge 37-38: Noveller alle Novelle afleveres. Vi arbejder med begrebet tema Uge 39 40:

Læs mere

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således:

I løbet af året er indlagt emner, som alle elever fra Storegruppe arbejder med. Skoleåret fordeles således: Årsplan for dansk i 7.- 8.klasse 2013/2014 Undervisningen tager udgangspunkt i Fælles mål for dansk udsendt af Undervisningsministeriet. Man kan læse om målene på www.uvm.dk Følgende bøger anvendes til

Læs mere

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan.

Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Velkommen til Børnehaven Kornvængets årsplan. Indledning: Tidligere år er der i børnehaven blevet udarbejdet en virksomhedsplan. Denne er nu erstattet med en årsplan. Årsplanen skal være grundlag for intern

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte. Skole: SFO:

Midtdjurs Friskole, Ramtenvej 14D, 8581 Nimtofte.   Skole: SFO: UGEBREV nr. 13 uge 46 Årgang 6 Tarzanbane Nu er tarzanbanen færdig og taget i brug. Den er blevet rigtig flot, og heldigvis synes børnene at den bare er god at lege på. Tusind tak til de forældre, der

Læs mere

Evaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen

Evaluering DA 2013-14. Dansk. Karin Tychsen Evaluering DA 2013-14 Dansk Karin Tychsen Undervisningen har fulgt årsplanen. Begge årgange har været med i bogstavindlæringen og alle er godt i gang med både at læse og skrive. De bøger eleverne læser,

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Ugebrev 41 Indskolingen 2015

Ugebrev 41 Indskolingen 2015 Ugebrev 41 Indskolingen 2015 Fælles info: Kære indskolingsforældre. Efter en dejlig PMU- uge, hvor hele skolen summede af Storm P og alle hans fluer, fantasifulde opfindelser og finurlige figurer er den

Læs mere

Faglig fordybelse i indskolingen

Faglig fordybelse i indskolingen Faglig fordybelse i indskolingen Ifølge den nye skolereform skal alle elever i skoleåret 2014-15 have tilbud om lektiecafe eller faglig fordybelse. Elever i 0. -3 klasse skal have tilbud om lektiecafe

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere