Årsplan 3.b 2014/15. Frederiksborg Byskole. Tolerance. Dansk. Venskab. Idræt. Matematik. Musik. Kristendom. Engelsk. Historie.

Transkript

1 Årsplan 3.b 2014/15 Historie Dansk Musik Billedkunst Venskab Kristendom Tolerance Matematik Engelsk Idræt Natur & Teknik Frederiksborg Byskole

2 Indholdsfortegnelse Generelt... 4 Socialt... 4 Lejrtur... 4 Ordensdukse... 4 Overblik og evaluering for børnene... 4 Digitalisering... 5 Meebook... 5 Elevplaner... 5 Elevsamtaler... 5 Skolehjemsamtaler... 6 Forældremøde... 6 Årskalender... 6 Overblik over årets forløb i mine fag... 7 Dansk... 8 Materialer... 8 Undervisningen... 8 Faglige områder... 8 Håndskrift... 8 Læsning, stavning og skrivning... 8 Litteraturens formsprog... 9 Det fra sidste år... 9 Læringsmål... 9 Lektier... 9 Andre forløb... 9 Internettet og de sociale medier... 9 Nyere børnebogsforfattere Kortfilmen Grantræet Teater Multimodale tekster Matematik Understøttende undervisning Engelsk Formål I undervisningen vil der blive undervist i følgende emner: Presentation Numbers Colours The Body... 12

3 Clothing My room, home and family Christmas Monsters Animals Natur & Teknik Undervisningen Forløb Insekter Computer, smartphone og tablet Norden Findes det Farlige dyr i Danmark Korte forløb Kristendom Undervisningen Forløb Symboler og kirkens indretning Roskilde domkirke Andre religioner Dig og mig Højtider Døden Musik Undervisningen Forløb Lydillustrationer Stomp Engelske sange Sammenspil Skolekoncerten Rytmenoder Idræt Historie Formål Der vil i undervisningen blive arbejdet med følgende emner Egypten Grækenland Kristendommens opståen Romerriget... 16

4 Danmarks oldtid Stenalderen Bondestenalderen Bronzealderen Jernalderen Billedkunst... 17

5 Generelt Socialt Det sociale i klassen prioriteres som altid højt. Der er ikke noget, der hedder klassens time mere, men det har jeg alligevel aldrig brugt. Jeg vil fortsætte, som jeg altid har gjort, med at arbejde med tingene, når de dukker op. Jeg vender nogle gange tingene lidt på hovedet for børnene, fordi der er en tendens i den pædagogiske verden til at sige fx: Alle må gerne være med! Man må ikke sige nej! Nu skal I fire lege sammen! Der er også en tendens til at ville styre børnene så meget, som det er muligt for at forhindre konflikter, fx ved at bestemme hvem der skal lege med hvem. Jeg synes ikke man skal forhindre konflikter, men derimod lære børnene at løse dem, samt hjælpe de børn der altid ender i dem, til at finde andre måder at gøre tingene på. Jeg synes også at det er i orden at sige nej, hvis man gerne vil lege to og to alene sammen (medmindre hensigten er at holde én bestemt udenfor, og man derfor siger ja til alle andre, det er en anden sag), og jeg synes også det er i orden at sige nej til enkelte børn, hvis de fx altid slår, når man leger med dem. I sidstnævnte tilfælde træder jeg selvfølgelig til, og hjælper det barn, der slår, så barnet kan indgå på en anden måde i legene. Jeg hjælper også de andre til at lægge mærke til, hvis der er sket en ændring, men jeg bliver ikke sur, fordi man siger nej til barnet, der slår, det er jo en helt fair beslutning. Der er heller ingen voksne, der ville acceptere at arbejde sammen med en, der slår. Dette er tænkte eksempler. Hvis der er børn, der altid får nej til at lege med nogle bestemte personer, så hjælper jeg dem med at finde frem til grunden, og måske er der en nem løsning, men igen bruger jeg ikke store mængder tid på at tvinge et barn ind i en gruppe, det kan man nemlig ikke. I stedet hjælper jeg barnet til at få øjnene op for, at der er andre muligheder, hvor man måske er mere velkommen. Jeg mener det er god læring, hvis børnene lærer at tage ansvar for sig selv, og ikke bare accepterer at være nummer tre, der får nej hver anden gang, men derimod vælger at være en del af noget, hvor man er ligeværdig med de andre. Grunden til at jeg nævner dette er, at jeg allerede ser tendenser til, at nogle er mere populære valg end andre, og derfor vælger nogle børn hellere at få nej mange gange, hvis de kan være med én gang på en uge, fremfor at kigge sig omkring og opdage hvem der ellers går i klassen. Charlotte og jeg retter med det samme fokus på dette, og guider børnene uden at blande os mere end nødvendigt. I er velkomne til at blande jer i denne debat, både hvis I er uenige, enige eller har forslag. Hvis et barn siger: De siger altid nej, jeg må næsten aldrig være med! Så spørger jeg typisk med undren i stemmen: Hvorfor vil du så gerne lege med dem! Det er nemmere at tage ansvar for sig selv end at ændre på andre, og det bliver hurtigt en rolle, man påtager sig, at man er den der får et nej, og bliver sur. Lejrtur I 3. klasse skal man på lejrtur, og Sanne og jeg har besluttet, at vi vil have klassen med til Roskilde, hvis vi kan finde et godt sted at bo. Det er der flere grunde til. For det første skal vi kun afsted i 3 dage, og derfor skal der ikke være for lang transporttid, hvis vi skal nå noget. For det andet er der flere spændende ting i og omkring Roskilde, når man som Sanne og jeg begge er historieinteresserede. I vil få alle nødvendige informationer, når vi nærmer os. Datoen er ikke fastlagt endnu, da det afhænger af, hvornår vi kan få plads på vandrehjemmet. Ordensdukse Jeg har den holdning, at der ligger en stor pædagogisk opgave i, at vi alle sammen hjælper til med at holde lokalet, vi opholder os i, pænt og rent. Alle skal være ordensduks, og man får ikke lov til at bytte, selvom der er en anden, der ønsker at overtage. Ordensduksene skal sørge for at bordene bliver tørret af efter frokost, skraldespanden ikke flyder over, intet flyder på gulvet, bøger står pænt, der bliver fejet, og at der generelt ser pænt ud. Vi fortsætter ligesom sidste år med at lave hovedrengøring ca. én gang om måneden, hvor alt bliver taget ned fra hylder og skabe, og der bliver tørret støv af på alle flader (også fodpanelerne). Det tager ca. 45 min., når alle hjælper, men de er godt givet ud. Overblik og evaluering for børnene Vi skifter piktogrammerne ud med nogle nye, og i dette skoleår hænger jeg hele skemaet op for hele ugen. De to foregående år har der været detaljerede piktogrammer, for alt hvad vi lavede i dansk, i år bliver det kun faget, der står på

6 piktogrammerne. Til gengæld får børnene detaljerede informationer på Meebook (læs længere nede). Det er en god øvelse i forhold til at følge med selv. Hver mandag gennemgår jeg ugen for børnene, så de får et overblik, og hver fredag evaluere vi ugen ved at skrive logbog. Logbogen er delt ind i fire felter. I det første skal de skrive hvad de har lært i løbet af ugen, og her er det ikke nok at skrive: Vi har lært dansk, som nogle af børnene troede i starten. Jeg presser dem lidt til at være specifikke for at få dem til selv at fokusere på, hvad de har lært. Der skal helst stå lidt fra hvert fag. Her et eksempel fra en time: En elev har skrevet: Jeg har lært engelsk. Jeg spørger: Hvad har du lært i engelsk! Eleven: Det ved jeg altså ikke! Jeg siger: så har du ikke lært noget i engelsk! Eleven: Nåh jo, Jeg har lært hvad banan, æble og appelsin hedder på engelsk! Jeg siger: Super fint, så er det det du skal skrive i din logbog. I det andet felt skal de skrive hvad de har gjort godt, og i det tredje skal de skrive hvad de kunne have gjort bedre. På den måde får de mulighed for at reflektere over egen indsats i løbet af, hvilket, jeg tror på, er sundt for børnene. I det sidste felt skal de vurdere på en skala med syv trin, hvor svær eller hvor nem ugen generelt har været. Jeg bruger logbøgerne som et redskab til at vurdere egen undervisning, og vil desuden bruge dem til elevsamtalerne, som i kan læse om længere nede i årsplanen. Digitalisering I indeværende skoleår bliver det lettere at være forælder i klassen. Jeg har gennemtænkt alt det digitale, så der ikke bør opstå problemer for nogen. Alt det svære (det som man skal bruge noget tid på at lære), det lærer jeg børnene i stedet for at sætte jer ind i det, og så bruger de det på skolen i stedet for hjemme. De er så store nu, at det giver god mening, og der er en masse nyttig læring i det. Det der kommer hjem til jer, kan børnene allerede bruge selv. Meebook Jeg deltager sammen med mellemtrinslærer Jeanette i et pilotprojekt, hvor vi skal afprøve Meebook. Meebook er et internetbaseret portefølje system, hvor man kan logge på med uni login. Som lærer kan jeg oprette undervisningsforløb og give opgaver til eleverne, jeg kan benytte billeder, PDF filer, lydklip, videoer etc., når jeg opretter forløb. Eleverne kan så logge på med deres uni login, og se de forløb jeg har delt med dem, markere når de har læst et kapitel i et forløb samt svare på og aflevere opgaver til mig. I kan logge ind med jeres , når jeg har oprettet jer, hvis I ønsker at følge med. Alle lektier i mine fag, kan ses i Meebook, og jeg lærer jeres børn at bruge det (mange kan det allerede efter én times undervisning i det). Jeg viser systemet til forældremødet den 9. september, og hvis I synes, det ser svært ud, så kan jeres børn hjælpe jer. Det er helt sikkert at vi på hele skolen, kommer til at bruge et system som Meebook, samt en masse andet i de kommende år, og derfor er vi i gang med at udvælge, hvad der fungerer bedst. I løbet af 2015 kommer der en helt ny platform, der skal erstatte intra, og hvor skolerne selv kan vælge moduler fra forskellige udbydere, og samle dem under samme platform (så man kun skal logge ind én gang). Det giver mere konkurrence og dermed også bedre kvalitet. I kommer til at skulle vende jer til en masse nye ting i løbet af de næste 2-4 år. Elevplaner Jeg laver stadigvæk min evaluering på samme måde, som jeg flere gange har præsenteret for jer, men jeg deler den ikke længere med jer. I år bliver elevplanerne lavet i Meebook. Elevplanssystemet i Meebook er ikke færdigt, men der burde ikke gå mange måneder ifølge udviklerne. Elevsamtaler Elevsamtaler er en ny ting, som vi har fundet plads til på skolen. Jeg har fået tid til at holde 2 elevsamtaler med hvert barn, hvor der tages udgangspunkt i barnets læringsmål.

7 Skolehjemsamtaler Skolehjemsamtaler skal i år afholdes inden kl. 17, for med den nye reform må vi ikke arbejde efter 17 uden at få tillæg til lønnen, og det kan skolen ikke betale. Forældremøde Til første forældremøde er det vigtigt, at alle familier er repræsenteret, så alle får samme informationer. Der vil være Mulighed for at spørge ind til årsplanen på mødet. Forældrerepræsentanterne må meget gerne komme med input til dagsordenen, lige så snart i har nogle. Årskalender Dobbeltklik på nålen for at se årskalenderen, du kan selv tilføje punkter til kalenderen inden den printes.

8 Overblik over årets forløb i mine fag

9 Dansk Materialer Klassen får igen i år ikke noget fast klassesæt (læsebog og arbejdsbog). Vi kommer til at bruge forskellige materialer, som jeg har udvalgt eller laver selv. Undervisningen Helt overordnet set arbejder vi på to måder i danskundervisningen. Den ene er den fælles undervisning, som vil fokusere på fagområderne i afsnittet herunder, og den anden er den individuelle undervisning, hvor børnene arbejder med individuelle læringsmål. Metoderne er meget de samme som sidste år (se afsnittet Metoder og tanker i årsplanen 2013/14). Af nye ting indfører jeg disse: 1. Læsestund med læsegrupper. Sidste skoleår blev børnene så gode til at have læsestund, at jeg næsten kunne have holdt fri i de timer, de hjalp hinanden, og havde egentlig ikke brug for mig. Derfor er der tid til noget ekstra i disse timer. Jeg indfører læsegrupper, som er en idé taget fra mit makkerlæringsforløb med Ann sidste år. Der er én læsegruppe, der er sammen med mig til hver læsestund, læsegrupperne sætter jeg sammen efter, hvad de enkelte børn har behov for. Vi arbejder bl.a. med læsestrategier i læsegrupperne, og børnene skal også læse højt for hinanden. 2. Fredags evaluering. Hver fredag skriver vi logbog ud fra en fast skabelon. Logbogen er både et redskab til børnene, hvor de får mulighed for at reflektere over det, de har lært, og det er også et redskab til mig, som jeg kan bruge til løbende at justere undervisningen. 3. Nye CL strukturer bliver tilføjet. 4. Innovation. Charlotte er god til at lave aktiviteter, der stimulerer børnene til at udvikle egne tanker og idéer. Dette benytter vi os af, ved at bruge disse aktiviteter i fagene fx op til en skriveproces e. lign. Det er ikke svært at finde artikler, undersøgelser og fremtidsforskning, der konkluderer, at vi får brug for innovative og kreative mennesker i Danmark, men Læs evt. denne artikel som jeg synes er interessant: På trods af tankerne i artiklen mener jeg, at innovation og det at lære at idéudvikle skal indgå i timerne som en naturlig ting. De der vil, og kan udvikle sig på dette område, skal have muligheden allerede i folkeskolen, samtidig med at der er fokus på alle de andre dele af processen end lige idéudviklingen. Faglige områder På klasseniveau skal vi i 3. klasse arbejde med alle fagområderne i de følgende underafsnit. Når der arbejdes på klasseniveau, betyder det ikke, at der ikke bliver differentieret. Alle forløb tilrettelægges, så alle kan være med på det niveau, de er på. I de følgende afsnit nævner jeg de faglige områder, som kommer til at fylde meget, men mange andre områder bliver berørt. Fagområderne herunder er områder, som bliver berørt løbende henover skoleåret og altså ikke kun i et enkeltstående forløb. Håndskrift Børnene lærer at skrive sammenhængende skrift. Det sker i 15 minutter hver onsdag efter læsestund. Læsning, stavning og skrivning Læsning, stavning og skrivning fylder altid meget i danskfaget. Herunder i punktform nogle stikord til hvordan det kommer til at fylde i år: 1. Vi skal arbejde med forskellige måder at gribe en tekst an på (læsestrategier). 2. Vi skal arbejde med multimodale tekster (tekster hvor der fx indgår både tekst, video og lyd). Vi skal fx arbejde med at læse hjemmesider og forstå hjemmesiders struktur og opbygning. Børnene skal også arbejde med at vurdere hjemmesiders relevans i forhold til søgemål. 3. Procesorienteret skrivning. 4. At skrive mere varieret. Her vil der være stor forskel på, hvor meget den enkelte elev bliver udfordret. Jeg vil gerne have udryddet de tekster, hvor der hele tiden står og eller og så, og det er grundlæggende det det handler om. Nogle er ikke der endnu, mens andre er længere, og skal udfordres mere.

10 5. Stavningen bliver helt på individuelt niveau med undtagelse fra nogle få ting, som jeg vil introducere på klasseniveau. Det drejer sig om bestemte konsonantklynger, som vi tager i plenum, fordi jeg tror på, at jeg kan få alle med. Litteraturens formsprog Litteraturens formsprog er det fælles sprog, som vi alle sammen har, når vi taler sammen om litteratur. Det er ikke af formelle grunde, at børnene skal lære de forskellige begreber, men for at de kan se, hvad de forskellige valg en forfatter træffer i skriveprocessen, gør ved teksten og læseoplevelsen. Børnene præsenteres for følgende litterære fagtermer: 1. Personkarakteristik. 2. Fortæller og Synsvinkel. 3. Komposition. 4. Tema. 5. Miljø. 6. Virkemidler. 7. Læse mellem linjerne. 8. Genre. Hertil vil jeg nævne det spiraliske læringsprincip, som betyder, at man arbejder med det samme, men hele tiden tilføjer nye lag, og begreberne foldes ud. Nogle af fagtermerne herover lyder måske voldsomme i forhold til jeres små børn, men i 3. klasse betyder fortæller og synsvinkel fx bare, at børnene lærer, at der er to fortællertyper, en jeg fortæller og en 3. person fortæller. Senere hen foldes begrebet ud, fx kan børnene så få bygget på, at der er grader af viden en fortæller besidder, der kan fx være en altvidende fortæller etc. I 3. klasse er der tale om en introduktion til alle 8 punkter, og er starten på at udvikle et fælles begrebsapparat. Målet er at alle behersker grundniveauet, samtidig med at ingen bliver bremset, hvis de kan rumme et højere niveau. Det er en svær balance, og jeg vil forklare, hvordan jeg vil arbejde med dette til forældremødet den 9. september. Vi skal også snakke om, hvad litteratur egentlig er, og børnene skal kunne kende forskel på realisme og fantastik, samt på faglitteratur og skønlitteratur. Det fra sidste år De 120 ord og vokalglidninger vil stadig have en plads i undervisningen på klasseniveau, men bliver mere en del af den individuelle undervisning, fordi børnene er meget forskellige steder. Samtale om tekster bliver udvidet (det spiraliske læringsprincip), og kommer til at indgå i arbejdet med litteraturens formsprog. Læringsmål Børnene har hele tiden individuelle læringsmål, men også hvert forløb har specifikke og differentierede læringsmål. I år vil jeg forsøge at gøre arbejdet med individuelle mål nemmere, ved at koble dem endnu mere til det vi er i gang med på klasseniveau. Lektier Alle lektier gives i Meebook. Som noget nyt vil jeg forsøge at tage noget til mig, der hedder flipped classroom. Flipped classroom betyder, at man vender undervisning og lektielæsning lidt på hovedet. Tavleundervisningen kommer til at foregå hjemme gennem filmklip. Der kommer også helt almindelige lektier i år, og der kommer også flere end I er vandt til, uden at det dog bliver voldsomt. I forhold til Flipped classroom skal I, som udgangspunkt, se det mere som en bonus ting, end som noget der kommer til at ske ofte, for jeg kender ikke omfang og tidsforbrug endnu. I år øver jeg mig bare, og kan ingenting love. Andre forløb Herunder en række forløb som klassen skal igennem i år, der tages forbehold for ændringer i løbet af året. Internettet og de sociale medier Omdrejningspunkt er, at børnene skal have en introduktion til, hvordan man bør agere på internettet og de sociale medier samt en introduktion til, hvordan man finder rundt på hjemmesider. Vi skal også analysere disse multimodale tekster, som fylder mere og mere i vores samfund. Jeg vil muligvis bruge spillet MovieStarPlanet i forbindelse med at snakke etik og digitale fodspor med børnene, for det lader til at dette spil, er det sociale medie, der henvender sig mest til aldersgruppen. Det er indtil videre, her jeg er landet jvf. mailkorrespondancen omkring brugen af Facebook i undervisningen.

11 Nyere børnebogsforfattere Et inspirationsforløb hvor børnene præsenteres for nogle af de forfattere, der skriver børnebøger i dag, samt får læst nogle af deres bøger højt. Jeg inddrager mange elementer fra fagområdet om litteraturens formsprog i forløbet. Forløbet kører sideløbende med anden danskundervisning, og kommer derfor ikke til at fylde alle ugens timer. Forløbet bliver delt i flere dele, så vi ikke tager alle bøgerne på en gang, og det er ikke fastlagt, hvornår jeg læser hvilke bøger. Derfor er det ikke skrevet på oversigten over årets forløb. Jeg har valgt bøger i flere forskellige genrer, så børnene bliver præsenteret for noget forskelligt. Børnene får læst bøgerne højt, da det ikke er læsetræning, der er i fokus, og mange vil have svært ved flere af bøgerne på listen. Forfatterne og bøgerne (der kan komme flere på listen): 1. Den utrolige historie om den kæmpestore pære. Af Jakob Martin Strid. 2. Pigen der skulle vælge og Bertil og Borte. Af Kim Fupz Aakeson. 3. Projekt Kerberos. Af Benni Bødker 4. Skammerens datter. Af Lene Kaaberbøl. 5. Edderkopper. Af Lars Bøgeholt Pedersen. 6. Ærtehalm. Af Tina Sakura Bestle og Anne-Marie Donslund. Kortfilmen Grantræet Et kort forløb om kortfilmen Grantræet, hvor vi berører mange af de fagområder, vi skal arbejde med i år. Der bliver også brugt en Natur og Tekniktime og lidt kristendomstid på forløbet, da filmen, ud over de danskfaglige ting, også fortæller om grantræets livscyklus, og det emne behandler vi kort i Natur og Teknik. Forløbet skal vi have i december måned, hvor vi i kristendom snakker om julen og kort gennemgår juletræets historie. Teater I år skal klassen have et langt teaterforløb. De skal selv skrive stykket i dansk og være med til at lave musik og sangtekster i musik. Der bliver desuden lavet sociale mål for klassen, som vi skal arbejde med i processen. Der er tale om skjulte sociale mål, som jeg og de øvrige voksne, der kommer til at være med, sætter. Charlotte og jeg håber, at Charlotte kan få lov til at deltage i alle timerne i disse uger. Når vi når til rollefordelingen, må børnene gerne ytre ønske, men det er mig, der bestemmer, da dette kan komme til at spille en stor rolle i forhold til de sociale mål. Forestillingen bliver vist for andre skoleklasser i skoletiden og for forældre, søskende og bedsteforældre om aftenen (De nye arbejdstidsregler kan dog sætte en stopper for det, fordi jeg ikke må arbejde efter 17 i mere end 10 timer på et skoleår, men hvis alt går efter planen kan det lige gå). Forløbet ligger i uge 4, 5 og 6. I de to første uger vil det primært være dansk og musikfagligt arbejde, og i uge 6 øver vi uafbrudt hele ugen, som er en a-uge, hvor vi har alle timerne. Jeg har lavet forløbet før, og jeg glæder mig til det. Hvis vi er heldige, kan vi som sagt få Charlotte med ind over. Hvis der er en, der har lyst til at stå for at filme stykket, må man meget gerne melde ind i god tid. Sidst jeg lavede teater med en klasse, var der en far, der var god til at redigere video, og det var et godt minde for alle. Hvis en af jer har evnerne, vil det være fantastisk. Jeg kan selv lave det, men forberedelsen er meget begrænset i år, så jeg kæmper for bare at nå de helt almindelige ting, og vil derfor helst slippe for den opgave. Multimodale tekster Multimodale tekster er tekster opbygget af flere elementer end almindelig tekst. I teksterne kan der være videoer, billeder animationer, tekst, lyd etc. Hjemmesider er multimodale tekster. Forløbet er delt op i flere dele, men skal slutte med, at børnene selv producerer multimodale tekster i grupper på 2-3 elever. Det endelige produkt skal laves i PowerPoint. For at kunne lave disse multimodale tekster, skal børnene have forskellige kompetencer, og de kompetencer bliver opbygget gennem skoleåret. Vi skal filme og videoredigere i N/T forløbet om insekter (alle vores videokameraer er blevet stjålet, så måske vi bliver nødt til at filme små klip med almindelige kameraer), vi skal tage billeder og redigere dem i kristendomsforløbet om kirkens indretning og symboler, og i musik skal vi arbejde med simpel lydredigering i forløbet om lydillustrationer. Når vi når forløbet, hvor børnene selv skal producere multimodale tekster, har de derfor fået de tekniske kompetencer, og vi kan koncentrere os om det vigtige.

12 Matematik Kommer Understøttende undervisning Understøttende undervisning er det nye begreb, som er kommet med skolereformen. Charlotte fra SFO en og jeg er fælles om den understøttende undervisning i 3.b. De første uger er Charlotte med i timerne som hjælper og observatør, herefter vil Charlotte byde ind og komme med idéer til, hvordan vi sammen kan skabe endnu bedre undervisning. Da vi allerede i pilotprojektet sidste skoleår har prøvet ar arbejde sammen, ved vi, at der kommer nogle rigtig gode ting ud af det, som ingen af os kan lave alene. Når der står understøttende undervisning på skemaet, betyder det ikke, at vi løber ud og hopper og danser i alle disse timer. Timen, som på skemaet hedder USU, indgår bare som en del af normalundervisningen, og kan bruges til forskellige fag. Den understøttende undervisning, som den er tænkt, har jeg altid lavet, på den måde at et fagområde berøres på mange forskellige måder, hvor der både er bevægelse, leg og musiske elementer i undervisningen løbende og i kortere intervaller. Derfor ser jeg ingen grund til at være tvunget til at lave en times bogstav stafet e. lign hver tirsdag, hvis der er noget andet, der er smartere at lave på det tidspunkt. Engelsk Formål Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne opnår en fortrolighed med det talte engelske sprog, således de opnår et bevidst basalt kendskab og færdigheder heri. Eleverne vil også blive præsenteret for det skrevne sprog, men dette vil ikke være det vigtigste i undervisningen. For at opnå denne fortrolighed arbejdes der gennem det konkrete, leg, sange, actions songs, rim og remser. Desuden arbejdes der med, at eleverne føler sig trygge i undervisningen, og de føler sig tryg ved at udtrykke sig på engelsk, og at de ikke går i sort, når/hvis de laver fejl. I forbindelse med nye ord eller et nyt emne vil der være en planche i klassen, hvor eleverne altid kan orientere sig med. Som grundbog bruges en kopimappe, der både vil fungere som en aktivitetsbog og grundbog. Fra start til den lyseblå side findes grundbogen; fra den lyseblå til den røde er de aktivitetssider, som vi skal arbejde med i klassen, og fra den røde til slut er de aktivitetssider, som eleverne frit må arbejde med f.eks. derhjemme, eller når de skal have vikar. I undervisningen vil der blive undervist i følgende emner: Presentation Eleverne skal arbejde med at kunne sige, hvad de hedder, hvor de bor. Med tiden også hvor gamle de er, hvad deres forældre og søskende hedder. Her vil der med andre ord blive arbejdet med de faste simple vendinger. Desuden arbejdes der også med hilsner som Hallo, Good morning, Goodbye, som også vil være klasse sprog sammen med My name is. Numbers Eleverne skal arbejde med hvad tallene hedder på engelsk. I første omgang vil det være tallene Senere vil talrækken blive udvidet til 100. Udover brugen af bogen, kopimappen og sange, vil eleverne også lege bingo på engelsk. Farlig Hjørne vil også indgå til øvelse af tallene og de nylærte ord.

13 Colours Eleverne skal arbejde med, hvad et udvalg af farver hedder på engelsk. Til læring heraf inddrages sange, farvekort som eleverne farver og sættes op i klassen, og identificering af hvilke farver de selv og andre har på. I denne periode kommer 3 elever op foran klassen i starten af hver time og de andre i klassen skal svare på hvilke farver, de kan se. Eleverne skal også lege Mr Crocodile til øvelse af farverne og i slutningen af timen leges der farveleg. The Body Eleverne skal arbejde med hvad kropsdelene hedder på engelsk ved at inddrage sange, tegning af en krop, Simon says. Dette emne vil blive gentaget under forløbet med Monsters. Clothing Eleverne skal arbejde med, hvad de forskellige beklædningsdele hedder på engelsk. Til læring heraf inddrages sange, tegning efter beskrivelse en beklædnings genstand med farve og beskrive en klassekammerat som resten af klasse skal gætte, hvem er; modesho; og igen kommer 3 elever op foran klassen i starten af hver time, mens de andre i klassen skal svare på hvilke tøjgenstande, de kan se. Eleverne skal også lege Mr Crocodile til øvelse af tøjet. My room, home and family Eleverne skal arbejde med hvad de forskellige familiemedlemmer hedder på engelsk. Til læring heraf tegnes der i par efter beskrivelse familiemedlemmerne (ink. tøj, farver, hårfarve m.m.) og huset eleven bor i (farver på huset, hvilket husnummer m.m.), en plakat af my house med møbler. Der vil også være små rollespil hvor en elev skal præsentere sin familie. Alle i klassen får et kort med f.eks. mummy på. Eleven med me skal så finde sig en mummy, og når hele familien er samlet, skal familien så præsenteres for hele klassen med This is my. Legen kan udvides med tøj og farve. Christmas Her vil eleverne blive præsenteret for de engelske betegnelser for ord, der har med julen at gøre, f.eks. Father Christmas/Santa Claus, presents. Eleverne skal også lave en ønskeseddel så vidt muligt på engelsk. Monsters Eleverne vil blive inddelt i grupper, hvor de sammen skal finde på forskellige monstre, som de tegner og skriver lidt om. Her kan eleverne bruge det, de har lært, f.eks. The monster s name is Mad Max, Mad Max is green. He has three arms and three legs. Herefter skal de lave en lille (tegneserie)historie med deres monstre, hvor de kan bruge det, de har skrevet i forvejen. Elever, der har større ordforråd, har her mulighed for at udnytte det. Animals Med udgangspunkt i emnet dyr, både tamme og vilde, kommer eleverne til at arbejde med såvel skiftligt materiale som spil og lege. Eleverne skal, efter at have stiftet bekendtskab med hvad et udvalg af dyr hedder på engelsk, bl.a. lave en lille beskrivelse samt tegne/finde et billede af dyret. Eleverne kan vælge at kopier opbygningen så det ligner den måde, de har gjort det i Super Bus 2 side 36 (kopi). Denne beskrivelse vil komme op i klassen. Ret til ændringer forbeholdes

14 Natur & Teknik I Natur og Teknik fortsætter vi med at samle timerne, og argumenterne er de samme som sidste år. Undervisningen Der er nye emner og nyt fagligt stof, men metoderne er de samme som sidste år. Vi arbejder på mange forskellige måder i faget. Vi laver små forsøg, læser fagtekster og arbejder med ordforråd i relation til disse, ser film, laver gruppearbejde (Cooperative Learning), øver enkel notat teknik, skriveopgaver og løser opgaver og spil på smartboardet i plenum. Alle forløb vil komme til at ligge på Meebook, og her vil I kunne følge undervisningen i langt højere grad end I før har kunnet. Derfor er forløbsoversigten her kun en emneoversigt med meget lidt beskrivelse. Forløb Insekter Først lidt forforståelse og lidt enkel filmproduktion, og så en masse viden om insekter. Computer, smartphone og tablet Først lidt historie og tilbageblik, derefter lidt viden om teknologierne bag. Vi skal bl.a. skille en stationær PC ad, og finde ud af hvad den består af. Norden Hvad har de seks nordiske lande til fælles, og hvad er forskellene. Findes det Et sjovt emne om mystiske dyr, som videnskaben ikke ved meget om endnu. Vi kommer til at snakke om meget lige fra det sagnomspundne Lech Ness uhyre til mystiske dyr, som vi ved lever, men kun har få spor af, eller kun har fundet et enkelt levende eksemplar af. Farlige dyr i Danmark Overført fra sidste årsplan. Korte forløb Der kommer nogle korte forløb, hvor vi arbejder tværfagligt med andre fag, klik på overskrifterne herunder for beskrivelser af forløbene. (der kan blive tilføjet mere på listen): 1. Grantræet.

15 Kristendom Undervisningen I kristendomsundervisningen skal vi igennem forløbende herunder, men i mange timer bliver der også læst historier op, debatteret og dramatiseret. Nogle timer bliver samlet i blokke som i Natur og Teknik, mens andre holdes enkeltvis. Jeg fører timeregnskab sideløbende, så jeg sikrer mig, at børnene får den undervisning, de skal have. Forløb Herunder de planlagte forløb. Der tages forbehold for ændringer og tilføjelser. Symboler og kirkens indretning Vi skal snakke om kristne symboler, og hvad de betyder, samt læse historier i relation til disse. Vi skal også snakke om kirkens indretning og besøge den lokale kirke, hvor vi går på jagt efter de ting, vi har snakket om. Jeg har lavet en aftale med en af præsterne, så vi kan komme ind i kirken. Symboler står også på sidste årsplan, men vi nåede det ikke. Roskilde domkirke Når vi skal på lejrtur til Roskilde, skal vi besøge Roskilde Domkirke, men det skal være en oplevelsestur, og ikke en tur med alt for lange oplæg. Vi forbereder os derfor godt hjemmefra, så børnene måske selv stiller spørgsmålene i forlængelse af det, de allerede ved. Børnene bliver desuden mindet om historierne, om da kristendommen kom til Danmark, som vi gennemgik sidste år, for Harald Blåtand siges at være begravet, der hvor Roskilde Domkirke står i dag. Andre religioner Børnene skal have viden om ligheder og forskelle mellem de store religioner islam, jødedom, hinduisme, budisme og kristendommen. Dig og mig Vi bygger videre på emnet af samme navn fra sidste år, som var en succes. Det bliver ikke ét sammenhængende emne som sidst, vi tager nogle timer en gang i mellem, hvor vi snakker om venskaber og måder at være sammen på, samt laver nogle lege i relation til dette. Emnet kommer til at være en del af den almindelige sociale dagsorden i klassen. Højtider Vi arbejder med julen i december og påsken op til påskeferien. Se også dansk forløbet Grantræet, som er tværfagligt. Døden Egentlig ikke et forløb men kun 1-2 timer (derfor ikke på forløbsoversigten). Det er tværfagligt med dansk, fordi vi læser bogen pigen der skulle vælge af Kim Fupz Aakeson. Det er en fremragende bog, om et meget seriøst og svært emne. En lille pige får besøg af Døden, som har glemt, om det er pigens mor eller far, han skal hente, så han siger til pigen, at hun skal vælge. Det kan hun selvfølgelig ikke (den ender godt). Der er ingen som Kim Fupz Aakeson, der kan skrive en bog om et sådan emne for børn, og slippe så godt afsted med det. Der er flere lag i bogen, der også har et tema om forståelse for andre mennesker, deres handlinger, tanker og motiver. Et tema som er relevant i forhold til at snakke om andre kulturer og religioner, derfor bruger jeg også bogen som udgangspunkt for forløbet om andre religioner, og vi arbejder med den i dansk i forbindelse med litteraturens formsprog, som er et af vores fagområder.

16 Musik Undervisningen Sidste år forsøgte jeg at arbejde med arbejdshukommelse og socialt understøttende aktiviteter i musikundervisningen (se årsplan 2013/14), det er ikke muligt at evaluere på udbyttet, da det ikke har været lange sammenhængende aktiviteter med test af før og efter. Jeg har i år været til et oplæg med Kjeld Fredens, som er manden bag de tanker, jeg har arbejdet ud fra, og det har inspireret mig til mere, også fordi min fornemmelse er, at det har haft en positiv effekt på sammenholdet i klassen. Forløb Ud over forløbende bliver der sunget masser af sange, og de mange mål for musikfaget bliver alle berørt i løbet af året. Lydillustrationer Forløbet er tværfagligt med dansk. Vi laver lydkulisser til forskellige genrer. Stomp Vi ser inspirerende videoer, taler om hvad stomp er, og laver små stompscener i grupper. Engelske sange Vi synger engelske sange evt. i samarbejde med engelsklæreren. Sammenspil Vi laver sammenspil, og børnene får lov til at udforske forskellige instrumentgrupper. Skolekoncerten Vi forbereder årets skolekoncert. Rytmenoder Børnene skal lære rytmedelen af nodesystemet (det mest banale).

17 Idræt Kommer Historie Formål At gøre eleverne bevidste om den rolle historie spiller i og på deres liv, og hvordan de kan påvirke historien. Med andre ord, at de forstår, de er historieskabende såvel som historieskabt. Desuden arbejdes der også med begrebet historiebevidsthed, hvor eleverne gerne skulle opnå en forståelse for, at der er en forbindelse mellem fortid, nutid og fremtid. Emnerne perspektiveres til elevernes livsverden, således de får Den Store Historie (verdens historien) sat i forbindelse med Den Lille Historie (familie/egen historie). Bogen er opbygget således, vi skal starte med at tale om hvad historie er, hvor finder vi den, og Den Store - og Den Lille Historie. Der vil blive sat en tidslinie op i klassen, hvor eleverne har mulighed for visuelt at kunne følge med i, hvornår noget er sket i forhold til noget andet, eller hvornår en periode er i forhold til andre. Som grundbog bruges Klar, parat, historie! for tredje klasse. Der vil i undervisningen blive arbejdet med følgende emner Egypten Kanonpunkt: Tutankhamon hvad har fundet af hans grav betydet, hvem var han, myterne om hans død og den overtro den er omgivet. Kapitlet kommer rundt om faraoer, Nilen, Egypten som imperium, pyramiderne, region og mumier, samfundet og den dagligdag der var. Grækenland Civilisationens vugge. Vi har mange levn fra det gamle Grækenland. Vores moderne samfund bygger på mange af de værdier og principper, der blev formuleret i det gamle Grækenland. Værdier som regionsfrihed og demokrati. Men også de olympiske lege blev opfundet her. Eleverne skal læse myter fra Grækenland, lære om de olympiske lege, menneskene der levede der og dannede samfundet, skabte handlen og udkonkurrere eller eroderede andre samfund ikke mindst i forbindelse med Alexander den Store. Kristendommens opståen I dette kapitel stifter eleverne bekendtskab med den historiske baggrund for, hvordan kristendommen opstod. Romerriget Kanonpunkt: Kejser Augustus Endnu et eksempel på et stort samfund, hvorfra vi stadig har spor i dag f.eks. mønter og love (Jyske Lov). Vi skal arbejde med Roms grundlæggelse (myten om Romulus og Remus), religion og hverdagen, gladiatorerne; det grundlag Romerriget bygger på, og hvordan det kunne bestå i omkring 1200 år. Samtidig skal vi også læse om de mennesker, der gjorde det muligt at besætte og inddrage fremmede lande i Romerriget. I første omgang Julius Cæsar og efter hans død Augustus. Nero bliver også nævnt, dog ikke så meget for det han bragte til riget, men mere for det dårlige han bragte med sig, som f.eks. forfølgelsen af de kristne. Den sidste cæsar der bliver nævnt er Trajan. Kapitlet afsluttes med Romerrigets deling og fald.

18 Danmarks oldtid I forbindelse med dette emne vil vi sandsynligvis tage på ekskursion til National Museet, hvor vi kan se deres Oldtids udstilling. Mange af de ting, der er afbilledet i bogen, kan eleverne opleve live her. F.eks. kan eleverne se uroksen, flintdolken, ravdyrerne og bronzehjelmene. Stenalderen Kanonpunkt: Ertebøllekulturen Eleverne bliver her introduceret for den tidligste Danmarkshistorie. Heriblandt Ertebøllekunturen. Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvordan adskiller den sig fra det, vi tidligere har hørt om? Hvorfor er der denne forskel? Bondestenalderen Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvad kendetegner den? Hvorfor var det nødvendigt at gå over til landbrug? Hvordan levede de i denne periode? Bronzealderen Kanonpunkt: Solvognen Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvad kendetegner den? Hvordan muliggjorde denne periode sig, da hverken kobber eller tin findes naturligt i Danmark? Jernalderen Vi skal tale om, hvorfor denne periode hedder som den gør? Hvad kendetegner den? Vi skal tale om, hvordan det kunne lade sig gøre at arbejde med jern. Hvilken udvikling var nødvendig for at kunne gøre dette? Hvordan levede de i denne periode, og hvad levede de af? I forbindelse med Sagnet om kong Dan skal vi tale om Danmarks opstående. Ret til ændringer forbeholdes Billedkunst Kommer