Stikordsregister. Aflad - Tilgivelse 24 Alternativ behandling 29

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Stikordsregister. Aflad - Tilgivelse 24 Alternativ behandling 29"

Transkript

1 Stikordsregister A Aflad - Tilgivelse 24 Alternativ behandling 29 B Besættelse, frihed fra 41 Besættelse og Befrielse 43 Buddhisme en dødens religion 44 Børnemishandling 13 D Da Vinci sand eller fiktion 16 Danskernes Tro 38 F Folkereligiøsitet 22 Frihed for homofile 50 G Gud og Allah 17 I Intelligent design 21 Islamisk bedrag afsløret 54 Islams dobbeltansigt 23 J Jesus eller satanisme 48 Jul mm. 42 K Kirkesyn 27 Kroppen 39 Kulturkanon 6 Kærlighed 25 M Meditation 37 Mobilt dating univers! 30 N Numerologi 28 O Ondt i livet/hvorfor er jeg her? 36 Overtro 3 P Partisan- eller arabertørklæde 8 Pave-røgelse 32 Pilgrimsvandring 51 porno en selvfølge eller hvad? 49 Psykoterapi 35

2 R Raceforfølgelser 14 Religion en privatsag? 20 Religionens bedrag Tro kontra kirkesystemer 15 Religionsblanderi 34, 46 Religionskontrol 47 S Spøgeri 12 T Tro Overtro 7 U Udøbte børn, går de fortabt fortabt? 9 Unge tiltrækkes af islam 53 V Vanhellig forbrødring 31 Vasula Ryden - falsk eller ægte profet 52 Verdens ondskab Guds ansvar? 4 Vi vælger selv! 10 Ø Ørkenvandring 26

3 Overtro Mange mennesker finder tryghed i at foretage rituelle handlinger, og mange bliver bange for, at alt ikke går, som det skal, hvis man ikke overholder ritualerne. Overtro har lidt med dette at gøre, og en undersøgelse, foretaget af analyseinstituttet Zapera i en rundspørge blandt 976 danskere, viser, at hver tredje dansker er overtroisk. At et af verdens bedst uddannede folkefærd holder fast i folketro, myter og varsler betyder, at der er et behov for nemme svar på svære spørgsmål, mener en forsker i tro og myter ved Dansk Folkemindesamling. I en avis har vi kunnet læse, at en dame har sagt: Dybest set ved folk jo godt, det ikke nytter noget at banke under bordet eller spytte over skulderen. Når man så gør det alligevel, er det nok ud fra tanken, at det kan da ikke skade. Hun mener også, at mange holder fast ved rituelle handlinger for en sikkerheds skyld, og hun tror, at det ofte er i forbindelse med store spørgsmål som sygdom og død, som kan være svære ting at forholde sig til, og i de tilfælde kan overtro fungere som en nem måde at holde det hele lidt på afstand. Ifølge undersøgelsen er det mest de unge, der holder overtroen i live, og det kan være, fordi de i en voldsom verden, hvor meget kan lade sig gøre, og hvor der er et utal af valgmuligheder, trænger til at have et fast holdepunkt. I disse år strikker mange deres egen tro sammen og tager det, de synes om i de forskellige religioner. Man sammensætter sin egen tro efter smag og behag, og så er der rigelig plads til overtroen også og den alternative verden. Netop den verden indeholder en masse ting, som folk tror kan fylde hullet ud inden i dem. Der er kun ét eneste fast holdepunkt her i verden og det er Jesus Kristus. Har man først fået Jesus som Herre i sit liv, trænger man ikke til alle de andre faste holdepunkter og kan leve med Guds fred inde i sig - i tillid til, at han har hånd om én på alle måder og i alle situationer. Valget er dit!

4 Verdens ondskab Guds ansvar? Ordene i overskriften og lignende sætninger har i længere tid været at læse og høre forskellige steder. Det er, som om man ikke ved, at der findes en ondskab (satan), som ønsker at skade så meget som muligt. Alle mulige forklaringer svirrer i luften, og vi læste for nylig en række bud på besvarelser taget fra kirkehistorien. Spørgsmålet om, hvordan der kan være så meget ondskab i verden, hvis Gud er almægtig og god, er blevet diskuteret siden oldkirken og optager stadig mennesker. En af teorierne går ud på, at Gud i sin almægtighed bruger ondskaben som redskab til at træne og opdrage mennesket til at være herre over dyrene. Mennesket er skabt ufuldkomment - og for at blive fuldkommen, må det trænes i valget mellem godt og ondt. En anden teori er, at ondskaben kom fra en dæmon, der kæmpede mod Gud, men dette står imod andre teorier om, at tilstedeværelsen af en dæmon i skaberværket ved siden af Gud ville begrænse Guds almægtighed og anfægte læren om, at der kun er én Gud. Derfor kom tanken, at ondskaben kom fra mennesket selv. En helt anden teori siger, at begrebet intetheden er ondskabens udspring. Mennesket vender sig bort fra Gud mod intetheden. For år tilbage fik vi trykt en lille folder, som hedder: Er verdens ondskab Guds ansvar?, og på grund af, at dette og lignende spørgsmål bliver stillet fra mange sider i denne tid, vil vi lige gøre opmærksom på den. Teksten i folderen er som følger: Mange spørger: Hvordan skal jeg kunne tro på, at der er en kærlig Gud og Skaber, nar der er sa megen ondskab og krig i verden? Er verdens ondskab Guds ansvar? Er det Gud, der har skabt sygdomme og krig? - eller hvordan hænger tingene sammen? Gud har skabt mennesket i sit billede - med en fri vilje. Netop dette er et kendetegn på Guds storhed, at Han ønsker, at mennesker frivilligt skal komme til Ham for at ære og tilbede Ham. Det er menneskets mulighed for at vælge, der er grundlaget for den ondskab, der er i verden. Da mennesket var skabt, kom den oprørske engel, Satan, og fristede mennesket til ikke at overholde de regler, Gud havde afstukket for dets færden. Menneskets ulydighed mod Guds forordninger åbnede op for, at ondskabens og løgnens herre, Satan, kunne fa magt til at forføre mennesket til at tilbede sig selv eller menneskeskabte guder. Satans højeste mal er at fa magt til at ødelægge Guds skaberværk. Denne ødelæggelse kan blandt andet ses i den sataniske ondskab, mennesker i mange tilfælde behandler hinanden med. Den daglige TV-avis er et bevis på, at ondskaben hersker alt for mange steder i verden. Satan gør, hvad han kan, for at afholde mennesker fra at lære Gud at kende og komme ind i et nært forhold til Ham. I det øjeblik et menneske

5 overgiver sit liv til Gud, har det et sted at gå hen med sine problemer, og har allerede her på jorden lov til at leve et liv i tryghed, uanset de ydre omstædigheder. Ikke alene her på jorden får det menneske lov at leve sammen med Gud, men det har også Guds 1øfte om, at det efter døden skal leve i evighed sammen med Ham og med alle de andre, der igennem historien har valgt Jesus som deres Herre. Er verdens ondskab så Guds ansvar? Svaret kan kun blive et klart, fuldtonende NEJ! Ondskabens udfoldelse i verden er menneskets ansvar, uanset hvor mange undskyldninger, der kan fremføres, men netop for at mennesket kan fa sejr over ondskaben, har Gud i sin kærlighed til sin skabning skabt en udvej, som det enkelte menneske kan vælge for at fa et liv her sammen med Gud i en tryg dagligdag. Det valg består i at få Jesus som Herre i sit liv. for Han er VEJEN, SANDHE- DEN og LIVET. Ønsker nogen at have denne lille folder i lommen eller tasken, så den nemt kan gives til en person, som undrer sig over verdens ondskab, når Gud er kærlig, kan den bestilles på

6 Kulturkanon I forbindelse med den danske kulturkanons fremkomst har der åbenbart været nogle grundige overvejelser om, hvorvidt reformationen og Luther skulle nævnes.det er karakteristiskt, at når man i samfundet skal tale om kristendom og kristentro, så taler man altid om kirken ikke om tro og evangelie. Kristendommen, troen på Jesus som Guds søn og selv Gud, har været den kraftigste faktor til at udvikle det samfund, vi lever i i dag. Kirkesamfund er tunge mastodonter, der har nogle faste formularer og udtryk for kristendommen, som ofte er arvet fra deres grundlæggere, og de kan være vanskelige at ændre. Vi ser det med vores danske folkekirke, hvor Luthers og Melanchtons læresætninger og skrifter er helt fundamentale. Luther startede reformationen som en oprører mod den katolske kirke, fordi han fandt, at den omkring frelseslæren var kommet uendeligt lang væk fra den grundlæggende kristendom, og hans væsentligste lærepunkt frelst af tro alene, er sand, bibelsk kristendom, som står urokkeligt fast. Alle Luthers andre udsagn om samfundsproblemer og leveregler er et resultat af den tid, han levede i. Kirkesamfund er konservative og stritter imod forandringer, og derfor er det også korrekt, når det siges, at kirker aldrig har været medvirkende til fremme af ytringsfriheden eller bidrage til det enkelte menneskes selvstædighed. Den kristendom, der har været en grundlæggende faktor op igennem de sidste 1000-års historie, har været båret af små grupper af troende, som gennem deres tro har været i stand til at sætte præg på udviklingen, så friheds- og demokratiidealerne kunne få lov til udvikle sig. Dette ses klart i dén kirkekamp, der opstod i 1800-tallet, hvor kirken gjorde alt for at bekæmpe de gudelige forsamlingers ret til at læse i Bibelen - og dele deres opfattelse af Skriften med hinanden. Nu har kirkesamfundene altid forsøgt at bevare status quo, hvilket også fremgår af et par enkelte vers fra to på hinanden følgende bibeloversættelser. 1.Korintherbrev kap. 7, vers (i oversættelsen fra 1945): Hver skal blive i den stand, som han var i, da han blev kaldet! Blev du kaldet i trællestand, så bryd dig ikke om det; men selv om du kan blive fri, så bliv hellere i den. I 1992-oversættelsen står der: Enhver skal blive i det kald, som han blev kaldet i. Var du træl, da du blev kaldet, så tag dig ikke af det men har du også mulighed for at blive fri, så benyt dig hellere af det. Disse to forskellige formuleringer viser klart, hvor langsom kirkesystemet er til at komme i overensstemmelse med de oprindelige udsagn i grundteksten. De kristne frihedsidealer har været en medvirkende årsag til at industrisamfundets arbejderbevægelse kunne vokse frem, og tilsammen har de på godt og ondt dannet grundlag for det samfund, vi lever i i dag. Det virker, som om der er en enorm berøringsangst for at tale om sand kristendom. Man vil hellere tale om kirke og religion, for der kan man altid finde noget at være utilfreds med, men kirke og religion frelser ingen. Det er kun troen på Jesus, der er vejen, sandheden og livet, som kan skabe varige for-

7 andringer her i dette liv - og senere i evigheden. Du vælger selv. Tro Overtro En jomfrufødsel, en talende slange og en mand, der går på vandet. At være troende i en moderne verden kan virke som en umulig opgave. Et udsagn som dette kunne man læse i en avis for et par dage siden, og ud fra dette kan man så konstatere, at det ikke er moderne at være en troende kristen. At alle andre former for tro er acceptable i den moderne verden er så en anden historie. Hvorfor er evangelisk kristendom og sand gudstro lagt for had i den moderne verden - udsat for beskyldninger om at være naiv, barnagtig og fjernt fra al sund fornuft. Årsagen hertil finder vi i Bibelens skabelsesberetning, som står i klar modsætning til Darwins udviklingslære, der følger princippet om den stærkestes overleven. Denne teori har fået så stor opbakning i videnskabelige kredse og derfra ud i en stor del af det toneangivende samfund, så en ubevist teori er blevet til et videnskabeligt faktum. Da Bibelen taler om mennesket som en falden skabning, der har brug for Jesus som sin Frelser, er det tilsyneladende nødvendigt for store dele af samfundet at afskaffe troen på den treenige Gud og de etiske og moralske normer, der er angivet i Bibelen, så mennesker selv kan definere sin moral og etik - vekslende efter hvad der er stemning for i samfundet. Når Gud er afskaffet, er der ingen absolutte normer tilbage i samfundet, så i princippet kan enhver definere sine egne. Kun nødvendigheden af at opretholde en hvis orden i samfundet gør, at det er nødvendigt med både lovgivning og ordensmagt. Disse instanser er en arv efter den kristne livsholdning, som har præget DK igennem mere end 1000 år. Menneskers videbegærlighed og søgen efter svar har ført videnskaben ud i en lang række undersøgelser om, hvor vi kommer fra, og hvordan vi er blevet til det, vi er i dag. Det har medført teorier om the big bang og om menneskets udvikling fra en amøbe til det, det er i dag. Det er en teori, for hvilken der aldrig har været ført noget bevis, så at kalde den for videnskabelig sandhed forekommer at være temmelig langt ude, men hvad gør man ikke for at slippe for at indrømme, at man i virkeligheden ikke ved noget som helst om verdens skabelse og menneskehedens opståen. Det forekommer mere enkelt at tro på Bibelens skabelsesberetning end på Darwins teorier eller teorien om the big bang. Valget er dit! Hvad vælger du at tro på? Alle teorier ender op med, at vi selv må vælge, hvad vi ønsker at tro på.

8 Enten en kærlig Gud og Frelser, en fjern slægtning af gorillaen eller efterkommer af en amøbe i ursumpen. Partisan- eller arabertørklæde Disse tørklæder er blevet in at gå med for de unge. Vi læste en udtalelse, som sagde, at det var da bare fedt at have dem på og det var da bare godt at vide, hvad de stod for. En anden ung har sagt, at hvis man er frisindet, skal man bare bruge dem. Det kan godt være, tørklæderne er behagelige at have på, da de er lavet af blødt bomuldsstof, og mange unge synes, de er smarte og lækre. Men måske er vi nogle, som ikke synes, tørklæderne er hverken smarte, lækre, frisindede eller seje, fordi vi ved, at disse tørklæder er indviet til Allah, dér hvor de er fabrikeret. For mange mennesker er dette helt ligegyldigt, men for dem, der ved, at Allah er en afgud, er det en anden sag. Derfor er det ikke bare et stykke stof, de unge har om halsen, men noget som viser hen til muslimernes gud. Der er kun én sand, levende Gud, og han er ikke identisk med Allah. Vi lever i et frit land, og derfor må vi selv vælge, hvad vi vil tro, og hvad vi vil gå med men vær opmærksom på, at dit valg markerer en holdning. Valget er dit!

9 Udøbte børn, går de fortabt fortabt? Debat om dåb har nok altid bølget frem tog tilbage, og det har den på ny gjort for nylig. Debatten går selvfølgelig på, hvorfor forældre bringer deres nyfødte til folkekirken for at få det døbt. Regner folk med, at den hellige grav er velforvaret, når og hvis de bærer barnet til dåb? Går udøbte børn fortabt, hvis de skulle gå hen og dø for tidligt? Gør man det, fordi det er tradition - og hvad vil familie og venner tænke, hvis man undlader det? Dækker det et udefinerligt, religiøst behov hos forældrene? Ja, mange andre spørgsmål har været oppe i debatten, men der er kuin n ting at slå fast, og det er, at dåben ikke frelser nogen! Der er kun frelse gennem en personlig tro på Jesus - hvad enten man er barne- eller voksendøbt. Ingen kommer til Gud uden gennem Jesus Kristus.

10 Vi vælger selv! Åndeligt bedrag En ny tids teologi, som fremføres af forskellige sognepræster, støttes af biskopper og bakkes op af teologiske professorer, er på vej til at forandre folkekirken fra at være en bekendelseskirke til at blive en religionsanstalt, hvor mennesker kan få deres forskellige, religiøse behov dækket uden nogen form for åndelige forpligtelser. Det, der sker, er en flugt fra de bibelske sandheder om retfærdighed, nåde og dom. At Gud er retfærdig, hellig og ren, og igennem Jesus har åbnet en vej, så mennesker kan få del i Hans retfærdighed og hellighed, hvis de ønsker det. Gud lægger heller ikke skjul på, at såfremt mennesker ikke ønsker at gå den vej, er det en evig fortabelse, der venter dem. Det er en bibelsk sandhed, der har været kendt og forstået som en grundlæggende sandhed gennem hele den nytestamentlige historie. Det nye Testamente fortæller os også, at der vil komme mennesker i kristne sammenhænge, som vil forsøge at drage folk væk fra troen. Det er det, vi ser ske omkring os nu. Bibelens klare tale om frelse eller fortabelse kan man kun komme uden om ved at benægte Bibelens åndelige autoritet. Valget er dit om du vil tro på den gamle sandhed om frelse eller fortabelse eller følge den moderne teologi om, at fortabelse ikke findes og gå fortabt. Dommedag Der opstod en stor mediedebat, da en biskop fremsatte et udsagn i et interview om, at klimaændringerne godt kunne være et tegn på, at denne tidsalder nærmede sig sin slutning Det er spændende, at en biskop samt en del af folkekirkens præster, begynder at tale om klimaforandringer som et muligt endetidstegn. Matt. 24,32-33: Lær denne lignelse af figentræet: Når dets grene bliver bløde og får blade, ved I, at sommeren er nær. Sådan skal I også vide, når I ser alt dette, at han står lige for døren. Det vigtigste tegn, vi kan se, er, at staten Israel er blevet genoprettet, og når vi sammenstiller dette med Jesu ord i vers 7 kapitel 24 om jordskælv og hungersnød, så må enhver bibeltroende give biskoppen ret i, at det er meget sandsynligt, at vi er tættere på endetiden, end de fleste forstår. At en biskop kunne udtale sig åbent om, at dette sted i Bibelen kunne være korrekt, skulle skabe så stor debat som tilfældet har været, må undre. Debattens omfang kan ses på følgende link: Det mest forbavsende, debatten afslører, er det store antal præster og teologer, der har travlt med at bortforklare Bibelens ord, idet udsagnet bliver ført ud i fortolkningens tåger. Debatten viser, hvor mange præster, der har travlt med at benægte jomfrufødslen, bortforklare Jesu tegn og undere samt hans guddommelighed. Opstandelsen omtales ofte lidt tåget, ligesom Jesu genkomst helst er noget, der skal skydes så langt ud i fremtiden, at det ikke er noget, der skal tages særligt seriøst. Egentlig kan man undre sig over, at præster, der har aflagt deres præsteløfte og hver søndag, fremsiger trosbekendelsen, som de har lovet at beskytte og styrke.. bekæmpe sådanne lærdomme, som strider mod folkekirkens trosbekendelse (Citat fra præsteløftet). Det kan ikke under én, at troen på Gud og på Guds ord i den grad svinder i vort land, når en del præster klart tager afstand fra den trosbekendelse, de har aflagt løfte om at forkynde, så forkyndelsen i kirken ændres fra at være bibelsk til at være et humanistisk kærlighedsbudskab.

11 Vi har brug for at komme tilbage til troen på Jesus som Guds søn og verdens Frelser og som den eneste vej til Gud og til evigt liv hos Ham. Men bemærk, at det ikke er, hvad der bliver sagt og skrevet i medierne, der er det afgørende, men det er, hvad den enkelte vælger.

12 Spøgeri Er spøgelser og gengangere virkelige? Beretningerne om dem er talrige, og i øjeblikket er de blevet aktuelle igen. Spøgelsesjægerne trives i bedste velgående, og der er lige udkommet en bog om moderne spøgelsesberetninger. Vi kan møde alle slags forklaringer på, hvad det er, mennesker møder, når de står overfor uforklarlige fænomener i deres hjem eller andre steder. En af de forklaringer, der oftest høres, går på, at det er afdøde, der ikke - af forskellige grunde - ønsker at forlade denne verden, og at spøgelsesjægeren derfor har til opgave at sende den/de afdøde derhen, hvor de skal være. Selv om det er en populær forklaring, så holder den ikke stik. Død er død og døde kan ikke selv bestemme, om de vil blive her på jorden. De kommer automatisk til det sted, hvor de skal opholde sig, indtil deres bestemmelsessted bliver afgjort foran den store hvide trone. Imidlertid møder vi af og til spor af menneskers handlen her i denne verden, hvilket skyldes, at visse handlinger (især handlinger der er i klar uoverensstemmelse med, hvad Gud har forordnet), åbner op for, at åndsmagter (dæmoner) får en legal ret til at opholde sig på stedet, så de er i stand til at genere mennesker, skabe angst og blandt andet medvirke til at udbrede løgnen om, at afdøde selv bestemmer, om de vil blive på jorden. Vi har adskillige gange i årenes løb stået overfor mennesker, der har haft det dårligt med bestemte steder på deres ejendom eller i deres hjem. Ofte er det sket, at angst bedte sig i familien i en sådan grad, at man bogstaveligt talt kunne mærke uhyggen fysisk. Men med Guds hjælp har vi hver gang været i stand til at få klarlagt årsagen til angsten eller uhyggen og har fået den fjernet. Men det har aldrig været afdødes ånder, der har skræmt folk - ikke engang i forbindelse med selvmord. Det har hver gang vist sig, at stedet, hvor begivenheden har fundet sted, var blevet et tilholdssted for dæmoner. Når der var gjort op med den stedfundne begivenhed, har dæmonen været nød til at forsvinde, og der har været ro derefter. Vi hørte på et tidspunkt en beretning om, at der hørtes lyde fra hverdagslivet på en gård. Lydene var opstået efter, at en avlsbygning var nedbrændt. Der blev ikke berettet noget om branden, men den kan udmærket tænkes at have gjort så stort et indtryk på de mennesker, der var afhængige af deres levebrød på stedet, at deres oprørte følelser har åbnet op for, at en åndsmagt har fået sit tilholdssted der. Der er ikke nogen beviser, men det bygger på en række erfaringer. Princippet med, at dæmoner får ret til bestemte tilholdssteder, møder vi også i Bibelen, hvor der mange steder advares imod at have samkvem med mennesker, der tager varsler, taler med ånder eller udøver anden spirituel praksis. Mystiske fænomener er en virkelighed, men årsagen er ikke så enkel som spøgelsesjægerne påstår. Vi vælger selv hvilken forklaring vi vil tro på, spøgelsesjægerens eller Bibelens! Valget er dit!

13 Børnemishandling Det er mærkeligt at forestille sig, at fokuseringen på børn og på deres ønsker og behov har udviklet sig, så det næsten kan sammenlignes medbørnemishandling. I den nyligt overståede pædagogstrejke og forældreblokade af børneinstitutioner blev det hele tiden fremhævet, at der ikke var noget, der var for godt til børnene. I visse tilfælde betød det ikke noget, om forældrene skulle betale mere i skat, bare deres børn havde det optimale antal pædagoger til at tage hånd om dem. Børnene må ikke nægtes noget. Deres ønsker går forud for forældrenes. Intet er for godt til børnene, og forældrene skal være opmærksomme og parat til at give dem al den opmærksomhed, de måtte ønske sig, så snart de udtrykker det. Nu er der så kommet forslag om, at det skal være forbudt forældre at irettesætte deres børn verbalt, idet det nærmer sig psykisk vold. Den virkelige mishandling består i, at disse børn absolut ikke har lært at respektere en autoritet. Deres forældre burde være deres autoritet og beskyttelse, og begge dele er der et enormt behov for, men dét bliver ikke dækket. Børn vokser op uden at forstå, at når der bliver sagt nej fra forældrene, så er det et nej, og det skal respekteres. Hvis forældre laver et nej om til et ja kort efter, ødelægger de børnene, som tror, de kan få deres vilje til enhver tid bare de plager nok. Sådanne børn mister enhver respekt for deres forældre og tror, det er dem, der bestemmer. Disse børn får det ekstremt svært senere i livet, når de skal til at opdage, at livet ikke er et ta selv-bord, hvor vi kan nøjes med vore livretter, men livet kræver valg, og det kræver, at vi i mange tilfælde må acceptere at vi ikke altid kan få vores vilje - uden at vi derfor går psykisk i stykker. Det er op til forældrene at ruste børnene til det virkelige liv - med hvad det indeholder af både glæder og sorger. Vil du mishandle dit barn eller hjælpe det til at blive et harmonisk menneske? Valget er dit!

14 Raceforfølgelser Jødehadet vokser i Danmark skriver Jyllands-Posten i dag den og bringer en række tilfælde, som Mosaisk Trossamfund har registreret. Det uhyggelige bag den stigende forfølgelse er, at det er unge indvandrerdrenge, der står bag mange af de registrerede overfald. Vi må spørge: Hvor er de moderate muslimer, og hvor er deres imamer, når de unge klart henholder sig til koranens ord: Der er en jøde, dræb ham. Det er sørgeligt, at der ikke i det muslimske indvandrermiljø kan komme en forståelse for, at lov er lov her i landet - og den skal overholdes. Det ville være tragisk, om vi i Danmark skulle til at operere med to slags love: En for normalttænkende danskere og integrerede indvandrere og en for islamiske fundamentalister, der kun vil anerkende koranen og dens bud. Hvis det skal til at være sådan, at man ikke kan gå sikkert overalt på vore gader, så bliver det nødvendigt at gribe meget hårdere ind, når man står overfor racismebetingede overfald. Det er os som befolkning, der må gøre op med, om vi ønsker at være et samfund, hvor enhver kan færdes frit - uanset påklædning, race og religion. Det er os, der vælger.

15 Religionens bedrag Tro kontra kirkesystemer I forbindelse med statsministerens udtalelser om at få religionen ud af det offentlige rum er der opstået en debat om, hvorvidt statsministeren tilhører den ene eller den anden kirkelige front, eller om hvorvidt det er Dansk Folkeparti, der skal pleases. Et af kritikpunkterne er, at det er kristendommen, gennem kirken, der har skabt det samfund, vi har i Danmark. Det er det samme synspunkt, der fremførtes fra de katolske lande i forbindelse med de strandede traktatforhandlinger, nemlig at det er kirkerne, der har været drivkraften i at skabe de samfund, hvor den kristne etik er fremherskende. Ser man på kristendommens udbredelse og indflydelse i Europa, så opdager man hurtigt, at det ikke er de store, ritualiserede kirker med alle deres systemer, der har skabt udviklingen. Det viser sig nemlig, når man går lidt tættere på udviklingen, at de ritualiserede systemkirker igennem hele Europas udvikling har forfulgt og forsøgt på at udrydde enhver form for evangelisk kristendom, hvor troen på Jesus som vejen sandheden og livet, og Det nye Testamente som rettesnor for dagliglivet er altafgørende - uden det dog er lykkedes. Uden at gå ind i en lang redegørelse for sandheden i ovenstående kan det blot nævnes, at korstog ikke kun var noget, der blev ført imod muslimer og jøder, men der blev afholdt flere korstog mod evangeliske kristne og dræbt betydeligt flere i Europa end i Mellemøsten. Selv om reformationen gav ny luft til frihed, så ville de nye lutherske kirker også bestemme, hvad og hvordan mennesker skulle tro, og det var kun deres bekendelser, der var gældende. Vi ved, at langt op i det 19. århundrede var det strafbart at samles i Danmark. at læse Bibelen og at bede sammen. Kirkesystemernes svaghed var, at de hele tiden skulle holde sig gode venner med magthaverne, så det var også i deres interesse at bevare det bestående og undgå enhver forandring. At den kristne etik fik lov at præge i den grad, den har, skyldes enkeltpersoners tro på Jesus og på Bibelen som vejleder. Det var mennesker fra hele samfundet, både højt på strå og iblandt menigmand. Det var den påvirkning, der var med til at skabe vort nuværende samfund. Hvis vi skulle have religionen mere ud i samfundet, ville det betyde, at det var de officielle kirkesamfund, der skulle bestemme, hvordan samfundet skulle fungere på alle leder. Hvordan dét fungerer, er der utallige eksempler op igennem Europas historie, og det er ikke ønskværdigt. Forandringer i samfundet i moralsk og etisk retning vil og skal altid være et resultat af enkeltmenneskers livssyn og holdninger, som så må gå ind og præge lovgiverne og deres arbejde. Den eneste måde at forandre samfundet på er ved at forkynde, at Jesus er vejen, sandheden og livet - og først når tilstrækkeligt mange lever i den overbevisning, kan der ske forandringer.

16 Da Vinci sand eller fiktion Filmen Da Vinci Mysteriet eller Den store Fiktion Det er glædeligt at se, at der er så stor modstand mod Da Vinci-filmen, som der er. Der er mange foredrag rundt om i landet, hvor bibelkyndige og historikere afslører bogens og filmens bedrag, således at mennesker, der ønsker at vide, hvad der er sandt og hvad der fiktion, kan få det opfyldt. Hvad er det, der gør en bog som Da Vinci mysteriet så dragende, at der er blevet solgt over 40 millioner eksemplarer? Det er sikkert det dragende ved mystik, skatte, tempelherrer og katolske komplotter - alt sammen i en stor, elegant indpakning. At forfatteren tillader sig at kalde sin spændingsroman for autentisk historie medvirker yderligere til at styrke bedraget. En anden og væsentligere grund til, at så mange er fascineret af bogen, er, at den fjerner Jesu guddommelighed. Ifølge bogen er Jesus kun fuldt menneske og ikke længere Gud. Når Jesus ikke er Gud, er han heller ikke menneskehedens frelser. For mange år siden havde vi en ældre mand iblandt os i en bedegruppe, han havde meget vanskeligt ved at forstå, at Jesus levede et syndfrit liv, mens han var på jorden. Han spurgte meget seriøst, om ikke det var sådan, at Jesus havde begået bare en enkelt lille synd. Hvis det var tilfældet, syntes han, det ville være lettere for ham selv. Så vidt vi kendte ham, var der ikke noget specielt, han havde problemer med i sit eget liv. Han var i den henseende tilsyneladende et ganske almindeligt menneske. Han troede virkelig på Gud, kom til gudstjenester, møder og bedemøder, men det med at Jesus var syndfri, havde han svært ved at forstå. Han var helt klar over syndsbekendelsens nødvendighed for at være dækket under Jesu blod, så det var ikke det, der var problemet. Denne mand kunne, hvis han så en film som Da Vinci mysteriet eller læste bogen, blive så grebet af tanken om, at Jesus levede et almindeligt liv med ægteskab og børn, at han meget let kunne glide væk fra troen på Jesu guddommelighed og dermed fra Jesus som frelser - og det kunne føre ham ud i fortabelse. Rundt om sidder der sikkert mange, der har det som han havde det. De tvivler på, om Jesus nu også var den, Bibelen siger, Han er, og sådanne mennesker får deres tvivl bestyrket, fordi bogen giver sig ud for at være autentisk, men den er fiktion og digt. Hvis mennesker er i tvivl om, hvorvidt bogen er sand eller fiktion som spændingsroman, er der hjælp at hente på de to efterfølgende links, hvor bogen bliver gennemgået og dens afvigelser fra virkeligheden er beskrevet.

17 Gud og Allah Er Bibelens Gud, Jesu Kristi far, den samme som Allah, muslimernes gud? Omkring dette spørgsmål hersker der en utrolig stor forvirring, medier oversætter Allah som Gud både i det skrevne og på TV. De fleste mennesker mener også at Gud og Allah er den samme, det er uanset om det er kristne eller ateister, forvirringen er stor. Denne sammenblanding er måske en af de væsentlige årsager til at det kan være vanskeligt for mennesker i vesten at forstå lidt af den islamiske tankegang idet der en fundamental forskel på bibelens Gud og islams Allah. Allah kontra Bibelens Gud Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at dette indlæg i debatten ikke har racistiske over- eller undertoner, idet grundholdningen er, at vi som kristne er forpligtigede til at tage os af flygtningen og til at dele vor velstand med den nødlidende. Men dette er ikke ensbetydende med, at vi skal lade vort samfund forvandle til et multietnisk, multireligiøst samfund, således som det udtrykkes fra visse kredse, og som det også kan mødes i avisindlæg fra flygtninge og 2.- generationsindvandrere. Danskhed, og dansk kultur, er nok nogle vanskelige størrelser at definere og sætte årstal på, hvis ikke vi gør os klart, at det livssyn, der præger samfundssynet - endnu - er et resultat af næsten 1000 års kristen påvirkning. Og vil vi give afkald på det samfundssyn - væsentligst til fordel for et islamiseret livssyn, så må vi gøre os klart, at der er en grundlæggende forskel på et islamisk livssyn og et kristent livssyn. I de fleste medier oplever vi, at der ikke er nogen væsentlig forskel, og det er dette grundlæggende bedrag, der skal gøres rede for i det følgende. Fra islamisk side har postulatet om, at Allah er identisk med Bibelens Gud, lydt så længe, at det er blevet en selvfølge, at det er tilfældet. Synspunktet har vundet indpas i stort set hele den vestlige verden - også langt ind i kristne kredse. Igen og igen hører man i TV muslimer udtale sig om Allah, men det er næsten altid i tekstlinierne oversat med ordet Gud, hvilket automatisk medvirker til et sammenfald. Hvis det synspunkt skulle være rigtigt, må det være muligt at genkende Bibelens Gud i den gud, der åbenbares i koranen. Der skal i det efterfølgende drages nogle sammenligninger, ud fra hvilke det ikke skulle være svært at drage en konklusion. EN GUD, DER GIVER SIG TIL KENDE, CONTRA EN FJERN, UPERSONLIG GUD Ifølge Bibelen ønsker Gud at give sig til kende. Jesus Kristus kom til denne verden for, at vi må kende Gud (Johs. 17,3). Men i islam giver Allah sig ikke til kende. Han er så ophøjet, at intet menneske kan opnå et personligt kendskab til ham. I modsætning til dette kan mennesket ifølge Bibelen komme ind i et personligt forhold til Gud, medens koranens Allah er så ophøjet og fjern, så abstrakt, at ingen kan kende ham. PERSONLIG CONTRA UPERSONLIG Bibelens Gud omtales som en personlig eksistens med intellekt, følelser og vilje. Dette er i dyb kontrast til Allah, som ikke opfattes som en person.dette ville trække ham ned på et menneskeligt niveau, mener man.

18 ÅNDELIG ELLER UÅNDELIG For en muslim er tanken om, at Allah skulle være en person eller af ånd, blasfemisk, fordi dette ville nedværdige den ophøjede. Men forståelsen af, at Gud er Ånd, er en grundlæggende opfattelse af Guds natur, som den beskrives i Bibelen. Jesus Kristus lærer os det i Johs. 4,24. TREENIGHEDSFORSTÅELSE Bibelens Gud er en Gud bestående af tre personer: Faderen, Sønnen, og Helligånden. Denne treenighed er ikke tre guder, men en enhed, én Gud. Når vi undersøger koranen, ser vi, at den klart afviser treenigheden, og at Gud ikke er Fader, og at Jesus ikke er søn af Gud, og at Helligånden ikke er Gud. NÅDE KONTRA GERNINGER Bibelen taler klart om Guds nåde. I Ny Testamente udtrykkes en fri frelse for mennesket gennem Jesus, der virker som en formidler mellem Gud Fader og mennesket (1.Tim. 2,5). Koranen omtaler ikke nogen form for nåde fra Allah. Der er ingen frelser eller formidler mellem Allah og mennesket. Det er dom efter gerninger - uden nåde. Nu er disse eksempler kun nogle få beviser på forskellen mellem Bibelens Gud og Allah, koranens gud. Da Muhammed i syvhundredetallet skabte islam, tog han sit udgangspukt i en gammel, arabisk stengudestøtte, der var rejst til ære for måneguden, hvis navn var Allah. Ingen kan med rimelighed påstulere, at der er overensstemmelse mellem kristen tro og lære og så islam og dens nådeløse lovtrældom med dens umenneskelige strafformer. En anden væsentlig forskel på Bibelens lære om evangelisation og koranens ord om udbredelsen af islam med fysisk magt viser, hvor fjernt de to tankemønstre ligger fra hinanden. Hvis vi åbner op for, at islam er ligestillet med kristendom i tro og frelseshenseende, så åbner vi også op for enhver anden tro. Bahai, hinduisme, mormonisme, scientology, kommunisme og hele New Age-paraplyens mangfoldighed m. m. vil ifølge det føre til frelse og evigt liv hos Gud efter døden. Men der er ingen frelse uden om Jesus Kristus. Kun ved tro på Ham kan mennesket lære Gud at kende, og derfor er alle andre religioner afgudsdyrkelse. Der er religionsfrihed i Danmark, og det skal der blive ved at være. Det er frivilligt, hvad enhver vil tro på, og den frihed har sit grundlag i den kristne etik. Det har været meget brugt at tale mod kristendommen p.g.a. fortidens onde gerninger: krige, korstog, imperialismen med dens undertrykkelse, hekseforfølgelser og meget andet. Men alt dette var menneskers handlinger, selv om de er gjort i Guds navn. Der har aldrig været en sand bibelsk begrundelse for magtanvendelse eller tvangskristendom. Dette er en væsentlig modsætning mellem kristendom og islam, hvor sidstnævnte i koranen har befaling om magtanvendelse og tvangsudbredelse af læren. Islamisten mener, at kristne skal omvendes til islam, og vil de ikke det, skal de dø eller leve som andenrangsmennesker - underkastet streng kontrol og høje skatter. Frihed til at tænke og til at dyrke sin egen religion findes ikke i islam. Vi skal derfor ikke af misforstået humanisme acceptere ligheden mellem islam og den kristne tro eller acceptere en udbredelse af det islamiske livssyn i

19 Danmark. Vi skal forstå at acceptere flygtninge som mennesker, vi godt vil have iblandt os og omgås, og der hvor venskaber kan vokse frem, er det udmærket. Bibelens Gud har i skabelsen givet sin skabning en evne til at vælge, og det princip har fulgt med op igennem historien. Overalt, hvor Gud har været kendt, har det været menneskers frie valg, om de ville tro på Ham eller lade være. Mennesket står selv til ansvar over for Gud for sine valg, men Gud tvinger ingen!!! Denne frihed skal vi ikke give afkald på, vi skal tvært imod stræbe efter, at muslimen får del i den og kommer fri af Islams tvang på alle livets områder. Vi kan bede for muslimerne og fortælle dem om Jesus, som er den eneste, sande vej til frelse!

20 Religion en privatsag? Dette er tilsyneladende et af de store emner i medierne for øjeblikket. Statsministeren kom for skade at sige, at religion er en privatsag. Desværre skelnede statsministeren ikke mellem religion og tro, for havde han sagt, at troen er en privatsag, havde han haft fuldstændig ret, idet religionsspørgsmål i høj grad er offentlige, og undervisning om forskellige religioner fastsættes folketinget, ligesom religionsfrihed er et offentligt spørgsmål. Desværre er der mange, kloge folk, blandt andet præster, der ikke har forstået, at der er forskel på tro og religion. Det første er i høj grad en privatsag, hvorimod det andet er et offentligt anliggende. En anden sammenblanding foregår der, hvor præster vil blande politik og politiske afgørelser ind i deres prædikener. De har ikke forstået, at kirkens funktion er at forkynde Jesus som Kristus og gennem forkyndelsen skabe de ændringer i den enkelte, der bevirker, at samfundet forandres. Tanken om at forandre samfund uden at forandre mennesker går tilbage til nogle af de tidligste menigheder i den kristne kirke, og allerede i Johannes 3. brev kan vi læse om magtmennesker, der ønsker at styre og udøve kontrol. Denne trang har fulgt de organiserede kirkesamfund op igennem historien helt til vore dage. Denne kontrol og styring findes i alle organiserede religioner, mest iøjnefaldende er den i islam, hvor trosgrundlaget også er lovgrundlaget for samfundet. Det er en total styring, der er tale om her. Virkelige forvandlinger i samfundet finder sted, der hvor troen på Jesus vinder frem, for kun derigennem er en virkelig forandring mulig.

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9

Frelse og fortabelse. Hvad forestiller vi os? Lektion 9 Lektion 9 Frelse og fortabelse De fleste forbinder dommedag, med en kosmisk katastrofe. Men hvad er dommedag egentlig? Er der mennesker, der går fortabt, eller bliver alle frelst? Hvad betyder frelse?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN

Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN 1. søndag efter Hellig tre Konger, Hurup og Ørum Lukas 2, 41 52 Forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere. AMEN De fleste familier har deres egne små anekdoter eller fortællinger. Nogle

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser.

Juledag Intentionen i Lukasevangeliets fødselsberetning og i Johannesevangeliet er den samme: at pege på Kristus som verdens lys og frelser. Juledag 2013 Vi har hørt Johannes fødselsberetning. En helt anden historie end i går, hvor det var Lukas juleevangelium, der blev prædiket over i landets kirker. Er det overhovedet en fødselsberetning,

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa

Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa 1 Profetisk syn om vækkelse og muslimernes skæbne i Danmark og Europa Indskrevet d. 20-07-2013. af Michael Augard. http://komtiljesus.dk/profetisk-syn-om-muslimernes-skaebne-i-danmark-og-europa Et profetisk

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26

FORLIGELSENS VEJ. Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 Mat 5,20-26 s.1 Prædiken af Morten Munch 6. s. e. trin, / 7. juli 2013 Tekst: Mat 5,20-26 FORLIGELSENS VEJ To slags vrede Vrede og forsoning er to store temaer i ethvert menneskes liv og i samfundet til

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 5. marts 2017 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke. Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11

Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 5. marts 2017 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke. Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Prædiken til 1.s.i fasten søndag d. 5. marts 2017 v/ Brian Christensen. Fjellerup valgmenighed og Lemvig Bykirke Tekst: 1 mos 3,1-19; Matt 4,1-11 Så blev Jesus af Ånden ført ud i ørkenen for at fristes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et

Det er faktisk meget vigtigt, at vi ved, hvad vi mener om Kristus, om Jesus. Derfor er Jesu spørgsmål ikke et Gudstjeneste i Uvelse & Skævinge Kirke den 20. juli 2014 Kirkedag: 5.s.e.Trin/B Tekst: Matt 16,13-26 Salmer: SK: 334 * 447 * 449 * 332 * 54 * 458,3 * 345 LL: 334 * 332 * 54 * 458,3 * 345 Hvorfor er jeg

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 21,28-44 1 20. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 21. oktober 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/290,v.5-6/347//589/439/421/332 Uddelingssalme: se ovenfor: 421 Åbningshilsen Vi er gået i kirke denne efterårssøndag.

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

Prædiken til 15.s.e.trin 2009

Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Prædiken til 15.s.e.trin 2009 Om bekymringer sagde Mark Twain engang : det er bemærkelsesværdigt, så mange mennesker, der giver deres bekymringer svømmevinger på istedetfor at drukne dem! En anden vittig

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET

HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

25. søndag efter Trinitatis

25. søndag efter Trinitatis 25. søndag efter Trinitatis Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre 235: Verden igenfødelse 563: Sørger ej for dem, der sove 320: Midt iblandt os er Guds rige 536: Udrust dig, helt

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis Tekst. Matt. 19,16-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2016. Tekst. Matt. 19,16-26. Et fint menneske mødte Jesus, men gik bedrøvet bort. Der var noget han ikke kunne slippe fri af. Men før vi skal se mere på den rige unge

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER.

2 Mos 20,3-17 DIN NÆSTE ER DINE MEDMENNESKER, DET VIL SIGE ANDRE MENNESKER, SOM DU MØDER. 2 Mos 20,3-17 De ti bud blev givet af Gud til hans udvalgte folk, det jødiske folk, mere end 1200 år, før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst.

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen

Hvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Allehelgens dag,

Allehelgens dag, Allehelgens dag, 3.11.2013. Domkirken: 732 Dybt hælder året, 571 Den store hvide (prædiken, navneoplæsning, motet), 549 Vi takker dig, 754 Se nu stiger. Nadver: 573 Helgen her Gråbrødre: 732, 571, 549,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og

For jeg ved med mig selv, at livet byder på udfordringer, hvor end ikke nok så meget fromhed og tro, kirkegang, bøn og Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. februar 2014 Kirkedag: 4.s.e.H3K/B Tekst: Matt 14,22-33 Salmer: SK: 720 * 447 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 LL: 720 * 23 * 13 * 636 * 487,7 * 34,3 Jesus

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425.

2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425. 1 2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl. 10.00. Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Vi er

Læs mere

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os?

Hvordan ser vi Gud? Hvordan ser vi på Gud? Hvad siger ordet Gud os? Hvad forstår vi ved Gud? Hvad betyder Gud for os? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 24. januar 2016 Kirkedag: Septuagesima/B Tekst: Matt 25,14-30 Salmer: SK: 754 * 447 * 449 * 370 * 714 * 511,6 * 57 LL: 754 * 370 * 714 * 511,6 * 57 Hvordan

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere