VERESCHAGIN-UDSTILLING. KATALOG OVEE DE I KJØBENHAVN UDSTILLEDE MALERIER. KJØBENHAVN. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VERESCHAGIN-UDSTILLING. KATALOG OVEE DE I KJØBENHAVN UDSTILLEDE MALERIER. KJØBENHAVN. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J. 1887."

Transkript

1 219 erescfyocjirv

2

3 6C O

4 VERESCHAGIN-UDSTILLING. KATALOG OVEE DE I KJØBENHAVN UDSTILLEDE MALERIER. KJØBENHAVN. TRIERS BOGTRYKKERI (H. J SCHOU.)

5 I. Malerier fra Samtidens Historie. Kunstneren har ønsket at gjengive Krigen, om muligt fuldstændigt overensstemmende med Sandheden og aldeles uden Bihensigter. Begivenhederne selv, saaledes som de indprægede sig i hans Hukommelse, støttet af Studier optagne paa Stedet, maa hære Ansvaret for den Tendens, som man har forsøgt at tillægge enkelte af Malerierne. Efter Fremstillingerne af Krigen, det vil sige Massemordet i Staternes Kamp for Tilværelsen, fandt Kunstneren Interesse i at udføre nogle Billeder, som fremstille enkelte Individers Undergang i deres Kamp mod Staterne. Ved at betragte de til forskjellige Tider benyttede Henrettelsesmaader vil man lægge Mærke til det Faktum, at disse fremvise en stadig Fremgang til det Bedre. I tidligere Tider havde Dødsstraffen, hvad endnu er Tilfældet i barbariske Lande, det Hovedøjemed saa længe som muligt at forlænge Delinkventernes Pinsler, medens man nu i civiliserede Lande stadig stræber hen imod, saa meget som muligt at fremskynde Døden. Med Hensyn til de forskjellige Straffemaader, har den engelske Opfindsomhed upaatvivlelig skaffet det bedste Resultat, idet den i Indien anvendte Henrettelsesmaade ved Skydning med Kanoner (se Nr. 16) opfylder alle Nutidens humane Fordringer; Døden paafølger øjeblikkelig og derved ogsaa saa smertefri som muligt, medens ved Skydning med Geværer Delinkventen ofte ikke dør strax, og et velrettet Skud af en enkelt Soldat tilsidst maa gjøre Ende paa hans Lidelser- Indtrykket af dette Skuespil er højst afskrækkende for Tilskuerne, hvilket opfylder Hensigten, at give et advarende Exefnpel. En anden almindelig anvendt Henrettelsesmaade er Galgen (se Nr. 17), som kom i Brug i Middelalderen og endnu anvendes i mange Lande, blandt andre i Rusland. Denne Dødsmaade er

6 2 dog baade mere langsom og mere pinlig- Desuagtet er den et Fremskridt i Sammenligning med den tidligere anvendte Korsfæstelse, som i Særdeleshed benyttedes af Romerne (Kunstnerens Billede over dette Motiv er endnu ikke fuldført). Ved denne Dødsmaade maa Pinslerne have været saa store og langvarige, at end ikke den mest levende Fantasi kan gjøre sig noget Begreb derom. Man kan heraf drage den Slutning, at selv paa dette mørke Omraade er der blevet gjort Fremskridt, takket være den menneskelige Opfindsomhed. * s 1. Skobeleff efter Slaget ved Schenova. Efter Sejren ved Schenova opstilledes Tropperne foran Fæstningen med venstre Fløj mod St. Nikolaus-Bjerget, Skobeleff red langs Fronten, svingede sin Hue og tilraabte Soldaterne: I Fædrelandets Navn, i Kejserens Navn: Brødre, jeg takker Jer". 2. Kosakkisk Feltvagt ved Rustschuk ved Donau. j ^ De Saarede. Den lange Vej fra Plevna til Donau var efter hvert større Slag overfyldt af Vogne med Saarede. De primitive Kærrer og de daarlige Veje voldte de Syge nye Kvaler. De letteste Saar bleve livsfarlige ved de stadige Stød, og paa Grund af Heden og Støvet under den lange Transport dannedes Bakterier i Saarene. 4. Jordhytterne paa Schipka. Vejen over Schipka lignede en Gade i en By. Paa den ene Side vare Officerernes og Soldaternes Jordhytter, paa den anden Side var der stukket Fyrregrene ned i Jorden, som paa taagede Dage tjente til Vejvisere. Af Mangel paa varme Klæder benyttede Soldaterne Stykker af Teltlærred til Kapper. 5. En albanesisk Rever. 6. I Hovedkvarteret. (En Adjutant). 7. Sne-Tranchéer paa Schipka. 8. Efter Slaget. De Saaredes Antal var over Forventning stort. De Anstalter, man havde truffet til de Syges Pleje,

7

8 4 viste sig at være aldeles utilstrækkelige. I et Divisionslasaret, som var bestemt til 500 Personer, havde man sammenstuvet Alene paa Skobeleffs Fløj faldt omtrent 9000 Mand. Lægernes og de barmhjærtige Søstres Beredvillighed og Nidkjærhed var beundringsværdig, men desuagtet maatte utallige Saarede i flere Dage vente paa Forbinding og Føde. Naar det regnede, formeligt flød de hjælpeløse Saarede i Smuds og Vand. Uden et Kny, uden en Klage, ventede Enhver, til Turen kom til ham at sendes tilbage til Fædrelandet. 9. Tyrkisk Lasaret. Efter Erobringen af Plevna var Stadens Hovedgade overfyldt med Saarede og Syge, og hvert Hus. var et Hospital i det Smaa. Vi trængte i Selskab med en Læge ind i disse Huler og spurgte en Husejer, om der fandtes Syge i hans Hus. Ja. omtrent tredive; men en fem, sex Stykker ere vist allerede døde". Vi gik ind i Huset; en skrækkelig Stank fyldte de mørke Værelser. Alle vare døde. I det næste Hus ligesaa. I det tredie Hus ogsaa... I Kampens Hede havde Tyrkerne fuldstændig glemt deres Saarede og Syge. 10. Vejen til Plevna. Vejen fra Plevna til Donau var paa en Strækning af 50 Kilometer bogstaveligt oversaaet med ihjelfrosne Tyrkere. Frosten kom saa uventet og skarp, at mange af Plevnas tappre Forsvarere faldt omkuld og døde uden en Stønnen, uden en Smertens Lyd. Andre frøs langsomt ihjel og kæmpede hele Dage med Døden.... Jeg erindrer endnu to Tyrkere, en gammel og en ung, som sad ved en Ild af to Stykker Ved. Tidligt om Morgenen red jeg til Byen Dolni Dubnak, og da jeg nærmede mig dem, begyndte den Yngste at klage: O Effendi" Fortsættelsen forstod jeg ikke. Han græd som et Barn. Men den Gamle sad der mørk og tavs og med bortvendt Blik. Da jeg om Aftenen vendte tilbage til Plevna, vare begge Vedstykkerne forkullede. Den unge Tyrker laa livløs, med Ansigtet mod Jorden; den Gamle sad som før sammenkrøben og ubevægelig, blot endnu mere fremadbøjet. Var han ogsaa ihjelfrosset? 11. De Faldne. To Dage efter Fæstningen Telischs Overgivelse bare Russerne de lemlæstede Lig, omtrent 1300, sammen

9 HiliMifiimiiii M lri:.#mlhmnmi : ill I bo >

10 6 paa et Sted. Præsten læste en Bøn over dem, derefter lagdes de ned i den fælles Grav. 12. I Bulgarien efter Krigen. Ved Ægtefællens Grav paa Schipka. 13. I Bulgarien under Krigen. (Forposter paa Balkan). 14. Alt roligt i Schipkapasset". (General Radetzkys Rapport til Overbefalingsmanden). Daglig faldt et stort Antal Russere for de tyrkiske Kugler, men endnu flere bukkede under for Frosten. Regimenterne fortyndedes med en utrolig Hurtighed. Næsten hele den 24de Division frøs ihjel. I Schipkapasset var alt roligt! 15. Spionen. Han traadte ud af Huset fulgt af to Offieerer. Da han saa Soldaterne, blev han meget bleg, stod stille et Par Minutter, drog saa et dybt Suk, stak Hænderne i Lommen og begyndte at stige ned ad Trappen. 16. Det indiske Oprørs Undertrykkelse af Englænderne. 17. Nihilisthenrettelse i Rusland.

11

12 Kreml i Moskva. II. Malerier fra Indien, Orienten, Rusland og det hellige Land. De i det Følgende meddelte historiske Oplysninger, af hvilke nogle direkte, andre indirekte ere Resultatet af Kunstnerens Studier og Forskninger i Palæstina, ere for største Delen grundede paa Traditioner, som endnu leve blandt Orientens Folk. Foruden af egne Forskninger har Kunstneren draget Nytte af forud bekjendte Kilder, fornemmelig af Murray, Isambert, Abbé Lievin og andre franske Forfatteres Værker. Blandt Resultaterne af Kunstnerens anden Rejse til Indien findes i Udstillingen nogle Malerier og et større Antal Studier. Af de Malerier, som gjengive Kunstnerens Indtryk fra Jerusalem og Palæstina, findes nogle, paa hvilke Kristi Person fremstilles, uden nogen legendarisk og banal Opstyltning, men, som det forekommer Kunstneren, netop derved saa meget desto mere tiltalende saavel for Tanken som Fantasien. 18. Den vordende Kejser af Indien. Da Prinsen af "Wales ""gjorde sin Rejse i Indien, overbøde de indfødte Fyrster hverandre i Pragt og Festligheder ved hans Modtagelse.

13 -3 o n

14 10 Man saa engelske Uniformer med deres skrigende røde Farver ved Siden af maleriske Levninger af gammel middelalderlig Pragt; overalt blinkede kostbare Stene og Guld og Sølv. Maha-Radschaen af Jeipore udmærkede sig ved særligstor Iver. Før Prinsen af Wales' Indtog i hans Hovedstad j gav han Befaling til at lade alle Stadens Bygninger uden : Undtagelser male rosenrøde. 19. Bennen. Stormogulen i sin Privat-Moské i Delhi. Moskeen byggedes i Midten af det syttende Aarhundrede af Stormogul Schah Dschechan Kreml i Moskva. 23. Skitze af Kroningen i Kreml og Moskva. (Det øjeblik da Deres Kejserlige Majestæter stige ned ad Den røde Trappe" til. Uspjenskij Kathedralen.) 24. Mausoleets Vindue. Stormogul Akbar, en af Indiens mægtigste Herskere, lod dette Mausoleum opføre over Støvet af sin Ven og Raadgiver Selim Tschisti, en Mand, som førte den helligste Vandel og hvis Minde endnu holdes højt i Ære af alle Muselmænd i Indien. Vinduet er ligesom Mausoleet af rent hvidt Marmor. Paa Verandaen, som omgiver Mausoleet, ser man ofte Pilegrimme i Samtale mec den hellige Mands Efterkommere, som forrette de religiøse Ceremonier ved Graven, uden derfor selv at være Helgene. 25. Tadseh i Aftenbelysning (fra Flodsiden). Tadsch er egentlig et Mausoleum, oprejst af Stormogul Schah Dschechan over hans Yndlingshustrus Grav. Opført af hvidt Marmor er det fra øverst til nederst prydet med Ornamenter af Lapis lazuli, Malakit, Karneol og lignende kostbare Stene. Det er vanskeligt at gjøre signogen Forestilling om denne Bygnings Pragt, naar man ikke har set den med egne Gjne. Et overordentlig pragtfuldt Syn frembyder den set fra Havesiden, hvor de arkitektoniske Skjønheder og det blændende hvide Marmor fremtræde med endnu større Effekt mod det mørke Grønne. Uagtet der ingen Betaling blev ydet for Arbejdet i Løbet af 17 Aar vare 20,000 Mennesker sysselsatte med Opførelsen af denne Bygning er dog en Sum af 100 Millioner Frks. gaaet med til dens Fuldførelse.

15 M O. SJ "o

16 Tadseh i Aftenbelysning (fra Havesiden). 27. Perlemoskeen i Agra. Templet, holdt i overordentlig harmoniske Proportioner, er opført af hvidt Marmor i maurisk Stil. Nogen Prydelser findes ganske vist ikke, men de erstattes rigeligt ved selve Materialets Skjønhed. Moskeen er opført Aar 1654, fra hvilket Tidspunkt man kan begynde at regne den indiske Kunsts Forfald. 28. Berbuls Hus i Futipor-Sikri (i Nærheden af Agra). Ligesaa vældige som Masserne af det røde Stenmateriale ere, ligesaa fint og pynteligt ere Detaillerne udarbejdede; saavel udenpaa som indeni synes Bygningen at være kunstigt udmejslet af den røde Stenmasse. Radschah Berbul, Stormogulen Akbars Yndling, var en af Tilhængerne til den Retning, som ivrede for en Sammensmeltning af det saracenske og indiske Element, hvorom særlig denne Bygning bærer Vidne. 29. Thibetanske Lamaer. Godmodige, forsultne Skabninger, som aldrig skifte Klæder og af den Grund udsprede en afskyelig Stank og ere fulde af Utøj. Desuagtet ere Overlamaerne sædvanligvis udødelige, d. v. s. deres Sjæle gaa ifølge den buddhaistiske Lære umiddelbart efter Døden over i et lille Barns Krop. 30. Butijaer, i Sikkim i Himalajabjergene. 31. Kvinde af Butija-Stammen. Mongolsk Race; en doven, trættekjær og yderst overtroisk Slægt. 32. En Butija-Pige (Himalaja). 33. Butijaer fra Sikkim i Himalajabjergene. 34. En Muselmand (hinduisk Arbejder). De muhammedanske Hinduer ere, paa Grund af deres krigeriske Religion, ikke saa lade som Brama-Bekjenderne, thi de førstes Religion tillader dem adskillige Sysselsættelser, som ere de sidste forbudt. 35. Hinduisk Arbejder. En forfulgt og forkuet Skabning, som aldrig kan stille sin Sult. Beundringsværdig er Hindu-Ar-

17 Spionen.

18 14 bejderens Evne til at udføre Arbejder, som kræve den største Taalmodighed og ofte ere yderst anstrengende og fordre den største Behændighed. 36. Ved Deren til en Moskee. Tiggende Munke af Nachschbadi- Ordenen i Turkestan. 37. Moskee i Futepor-Sikri. Den er opført efter Modellen af den Moskee i Mekka, som blev rejst over Muhammeds Grav og som bekjendt, ikke maa betrædes af Vantro Solopgang paa Himalaja. Lige for Darjeeling. Den frembyder, ligesom Solnedgangen i disse Bjerge, det mest henrivende og storartede Syn, som Penselen blot tilnærmelsesvis kan gjengive Solnedgang i Indien. 42. Efter Solnedgangen. En lille Sø ved Delhi. A3 4J_Sa]nmnna Mur. De sex nederste Stenrækker stamme uden Tvivl fra Davids og Salomons Tid, de følgende fra Herodes Tid og den øverste fra den muhammedanske Periode. Dette Sted kaldes Sorgens Bolig", fordi Jøderne fra Arilds Tid have haft Rettighed til at komme der, i Begyndelsen kun en Gang om Aaret, paa Aarsdagen for Jerusalems Ødelæggelse, og da kun mod Erlæggelse af en høj Tribut til de muhammedanske Myndigheder; nu komme de paa alle Tider af Aaret for uforstyrrede at begræde deres fordums Fædreland og deres store Forfædre. Sjælden ser man et mere rørende Skuespil. Jøder af begge Kjøn, af alle Aldre og fra alle Verdens Kanter klage her højlydt ogbede under Taarer, saa de bogstaveligt væde de hellige Sten med deres Graad. 45. Ben ved Salomons Mur. 46. Indgang til Kongegravene. il. Portræt af en Jøde. Rabbi fra en af Ruslands vestlige Provinser. Jøderne, i Særdeleshed de som have opnaaet en mere fremskreden Alder, strømme i Hobetal sammen i den hellige By for her at tilbringe Resten af deres Dage

19

20 16 og for at begraves i Josafats Dal, hvor ifølge deres Overbevisning de Døde først skulle opvækkes til et nyt Liv. Overhovedet har den jødiske Befolkning i Jerusalem stærk Tilvækst, hvilket fornemmelig skyldes Tilværelsen af en Mængde Velgjørenheds-Anstalter, som underholdes af Montefiore, Rothschilderne og andre Pengefyrster. I den senere Tid har den tyrkiske Regering, som er bleven forskrækket over den store Tilstrømning af Jøder, givet en streng Lov, som forbyder Jøderne at opholde sig mere end tre Dage paa det hellige Lands Valfartssteder; Retten til at kunne bosætte sig, er overalt blevet dem frataget. Tyrkerne frygte sikkerligt, at det forjættede Land" paany skal gaa over i Jødernes Hænder. 48. Grotterefektorium i Fristelsens Bjerg. Siden umindelige Tider har der i dette Bjerg været Grotter, beboede af Eremitter, og en gammel katholsk Tradition siger, at Kristus i en af disse, nemlig den, hvis Refektorium her er afbildet, har tilbragt 40 Dage. Naar Grotten ved Nattetid oplyses af en Lysstraale, hensættes vi i Fantasien til det Tidspunkt for omtrent 1850 Aar siden, da den store Eneboer ved et mat Lysskjær tænkte over sit høje Kald. Refektoriets Vægge vare engang bedækkede med Frescomalerier, af hvilke nu næppe synlige Spor ere tilbage. Fra Balkonen nyder man den mest henrivende Udsigt over Jordandalen og over de talrige fra det gamle og det nye Testamente minderige Steder. Lige for Beskueren ligger Jericho; længere borte, med en yppig Vegetation til Baggrund, aftegner Jordan sig, ved hvis Strand Johannes den Døbers Kloster er beliggende, til højre det døde Hav med den hellige Gersimus Kloster, der er bygget paa det Sted, hvor ifølge Traditionen Jomfru Maria tros at have hvilet paa Flugten til Ægypten; til venstre strækker Jordan-Dalen sig, Vejen til Tiberias og de til Samarien grænsende Bjerge. 49. En lille Gaard til et Hus i Jerusalem. En karakteristisk Bygning ved Salomons Mur. En saadan Gaard bebos ofte af to Familier, som ligge i stadig Kiv med hinanden. Næsten daglig hører man Kvindernes Skjænclen stige til et uhyggeligt Hyl, i hvilket Mændene sjældent blander sig, og som for øvrigt ophører lige saa hurtigt, som det opstaar. Urenligheden og Uddunstningerne ere næsten uudholdelige for Europæerne.

21

22 En russisk Eremit ved Jordan. Fader Bassianus fra Kamenetz-Podolsk, forhenværende Møller, tragter nu kun efter den Lykke at faa Lov til at bygge et Mølleværk til et eller andet Kloster og saa dø i Fred. Han lever yderst tarveligt og tilbagetrukkent med sine Rosenkranse, hvoraf han ejer et stort Antal, som han andægtigt beder igjennem tre Gange i Døgnet, Morgen, Aften og Midnat, hvorved han hver Gang anraaber Guds Moder 300 Gange og Englene og Erkeenglene, Profeterne, Apostlene, og alle Helgener 200 Gange. Hans Tro er oprigtig, men tydeligt nok ikke uden Anfægtelser, da han f. Ex. var meget nysgjerrig efter at faa at vide, om Czaren havde faaet hans Portræt at se og maaske vilde tildele ham en Belønning (!). 51. Græsk Munk. 52. En gammel jødisk Grav. En meget lav Indgang fører i denne Slags Bygninger sædvanlig til et lille lavt Kammer, i hvilket man ser Nischer indhugne paa alle Sider i Væggene, bestemte til Opbevaringssted for de Døde. I en saadan Nische, i hvilken endnu Ingen havde været begravet, lagdes Kristi Legeme, og det i den Gravhvælving, som Josef havde ladet udhugge til sig selv og sin Familie. Indgangen lukkedes sædvanligvis med en hugget Sten. Af den Beskaffenhed ere alle Gravbygningerne fra gammel Tid; andre fandtes ikke, og naar Kristi Grav har Udseende af en Kasse, kommer det af, at der er slaaet Stykker af Stenene i Hulen over Graven, dels af Pilegrimme, dels af de, der i sin Tid have bygget Basilikaen og som vilde gjøre ; det ^muligt, at Gudstjenesten kunde holdes over selve Graven. Vejen til disse Gravsteder gik kun gjennem den allerede nævnte, meget trange Døraabning. 53. Eremit ved Jordan. Eremitterne leve dels ved selve Flodbredden, dels i nogen Afstand fra denne i Nærheden af St. Johannesklosteret. De udhule sig Celler med to til tre meget smaa Afdelinger, som svarende til deres Bestemmelse ere varme om Vinteren og kølige om Sommeren; men Dag og Nat forfølges de af Myggesværme og allehaande Utøj, som ikke unde dem et Øjebliks Ro. De ved Stranden boende Eremitter beklage sig ogsaa over Slanger og en Mængde skadelige Krybdyr.

23

24 20 De sysselsætte sig fornemmelig med Fiskefangst, endvidere med Udskæring i Ben og Træ, ligesom med at forfærdige Rosenkranse. Deres Antal er for øvrigt ikke stort, 54. Portræt af en Eremit. Denne Eremit paastod, at han havde forladt Golgathatemplet, hvor han forrettede Gudstjeneste, for at undgaa den Forargelse, som de græske Munkes altfor frie Omgang med de valfartende Kvinder forvoldte ham. 55. Eremittens Bolig. Paa Toppen af et Skiferbjerg, og forsynet med et lille Tag til Beskyttelse mod Solen. - De til Jordan valfartende russiske Pilgrimme frembære stadig Gaver til Eremitten, bestaaende af Brød, Tvebakker og Kobberskillinger. I en lignende Grotte har sandsynligvis Johannes den Døber i sin Tid opholdt sig, han, som ifølge Traditionen førte et virkeligt omflakkende Liv. 56. Portræt af en Araber. Araberne kom saa at sige som Erobrere til Palæstina. De have regelmæssige Ansigtstræk, er gjæstfrie og høre i religiøs Henseende for største Delen til den sunnitiske Retning blandt Muhamedanerne. Nu findes der for øvrigt ikke saa faa Kristne iblandt dem, som dog hovedsagelig ere gaaede over til Kristendommen enten for Penges Skyld, for at faa et bedre Udkomme eller for verdslige Fordele af anden Slags. Den indbyrdes Splid og Kiv mellem de mange forskjellige kristne Trossamfund, af hvilke snart det ene, snart det andet ved Gaver har lokket Araberne til sig, har fuldstændig korrumperet de vindskibelige Kolonister paa de Steder, hvor Rivaliteten mellem de forskjeljige Kirker træder skarpest frem. 57. Portræt af en Araberinde. Den for de arabiske Kvinder karakteristiske Ansigtstype er gjennemgaaende smuk; paa Spadserevejene møder man mange, som ere fuldstændige Skjønheder. Ligesom alle Orientens Kvinder blive de tidligt gamle; de formuende Damer i Byerne anse enhver Virksomhed for en Skam og sysselsætte sig udelukkende med Sladder. 58. Portræt af en Beduin fra Ægypten. (Destoværre er i Palæstina Typen for Beduinerne og dermed for Landets oprindelige Befolkning, gaaet tabt.

25 Portræt af en Araberinde. 21 Abrahams Grav. Denne Grav findes i den ældgamle Stad Hebron. Her fik Abraham Besøg af de tre Vandringsmænd, som>ebudede ham en Søns Fødsel og Sodomas og Gomorrhas Undergang. Foruden Sara, som døde her, skal Abraham, Isak og dennes Hustru Rebekka være begravede paa dette Abrahams Grav. Sted. Hertil førtes ogsaa Jakobs balsamerede Lig fra Ægypten. Dette Sted, paa hvilket muligvis de rette Grave virkelig findes, er fra ældgammel Tid af Maalet for Jødernes og Muhammedanernes fromme Tilbedelse. Dets øverste Del er i en senere Tid bleven prydet med Minareter af muhammedansk Arbejde; nedenfor disse, der, hvor de af Tiden sværtede Sten begynde, gaar en Mur fra Davids Tid helt ned i Jorden. Skitsen er tagen fra Taget af en Hytte. Befolk-

26 22 ningens uhørte Fanatisme besværliggjorde Udførelsen af et større Maleri. I Moskeen slippe kun yderst sjældent Kristne ind (1862 Prinsen af Wales). I selve Grotten har endnu ikke en eneste kristen Rejsende sat sin Fod. Rabbien Benjamin, som levede i det tolvte Aarhundrede, siges i den at have set Patriarkernes Grave. Bethel. Interessante Levninger af en Cisterne, sandsynligvis fra Israelitternes Tid. Paa Højderne, hvor man kan se Ruinerne af en romersk Bygning, drev Abraham sine Hjorder paa Græs. Her delte han dem med sin Brodersøn Lot. Jakob sov her, ligesom Araberne endnu den Dag i Dag sove, paa den blotte Jord, med en Sten til Hovedgjærde, og saa i Drømme Himmelstigen. Senere rejste han et Alter her paa dette Sted, hvor Gud første Gang havde talt til ham. Omkring et af de i den senere Tid byggede Templer opstod en Stad, som ifølge Jødernes Tradition var saa vidtstrakt, at, da Romerne trængte ind paa den ene Side af Staden, fejredes der Bryllup og Fester paa den anden Side (?!). Nu ligger der kun en ussel By ved Cisternen... Det døde Hav. Udsigt fra Foden af det Bjerg, paa hvilket Kristus opholdt sig i fyrretyve Dage under Bøn og Faste. Kun den nordlige Del af det døde Hav 'er synlig derfra, ikke den sydlige, hvor ifølge Traditionen Sodoma og Gomorrha laa. Den opstigende Røg ved den Katastrofe, som ødelagde disse Stæder, bemærkedes som bekjendt af Abraham fra Højderne omkring Hebron. Paa hvilken Maade disse to Stæder ødelagdes, er ubekjendt; dog turde man antage, at Asfalten, som i store Lag findes i Egnen deromkring, har fænget Ild; heller ikke er det usandsynligt, at selve Husene, ligesom det bekjendte Babelstaarn, vare byggede af Asfaltblokke, og at en vulkansk Ild i et øjeblik har forvandlet begge Stæderne til et eneste Ildhav. Jordskjælvene, som pleje at følge vulkanske Eruptioner, maa have gjort Katastrofen endnu frygteligere. Den ødelagde ethvert Spor af Plantevækst og udtørrede Søen. Søens Vand er saa saltholdigt (omtrent 30 % Salt) og tungt, at det næsten bærer et Menneske oppe, og Egnen deromkring saa øde og vild, at den i Utilgængelighed overtræffer Omgivelserne omkring Saltsøerne i det vestlige Thibet. Jakobs Brend. Det Stykke Land, paa hvilket Brønden er beliggende, skjænkede Patriarken til sin Søn Josef. Det

27 23 breder sig i en dyb Dal ved Foden af Bjerget Garizim, foran Indgangen til det snævre Pas, hvor nu Staden Nablus det gamle Sichem, Samaritanernes Hovedstad ligger. Rundt om Brønden er Terrænet kuperet, og over denne bøjer en halvt ødelagt Søile sig, en Levning af en Kirke, som stod der paa Korstogenes Tid og endnu senere. Ved denne Brønd samtalede Kristus med den samaritanske Kvinde. 64. Josefs Grav. Den ligger i Nærheden af Brønden og er efter al Sandsynlighed Josefs virkelige Gravsted. Som bekjendt lod Josef, da han laa paa sit Dødsleje, sine Brødre sværge, at de vilde føre hans Ben ucl af Ægypten, saa snart Gud besøgte dem". Og Josefs Ben, som Israels Børn toge med sig fra Ægypten, begravedes i Sichem paa det Sted, som Jakob havde kjøbt. 65. Gilgal. Det Sted i Jordans-Dalen, hvor Israelitterne efter Udrykningen fra de moabitiske Bjerge og efter Overgangen over Floden, lige foran Jericho, oprejste tolv Sten og for første Gang opstillede Pagtens Ark i det forjættede Land. 66. Samuels Grav. Hvorvidt Israels store Dommer virkelig hviler her, er ubekjendt. Alligevel holdes dette Sted højt i Ære af Muhammedanerne, som i Tusindtal strømme sammen her. Mausoleet ligger paa en af de højeste Bakker i Egnen om Jerusalem. Her forsamlede Israelitterne sig paa Samuels Bud til Kamp mod Filisterne, og her valgte de ogsaa deres første Konge. Fra Bjerget ser man ned i Gibeons Dal, hvor før Slaget mellem Juda og Benjamins Stammer tolv Ynglinger af hver Hær stredes med hverandre, til de alle 24 faldt døde om. _ I denne Dal ofrede Salomon tusinde Brændoffere til Gud, og Herren aabenbarede sig for ham i en Drøm og lovede ham at opfylde hans Hjærtes Ønske og skjænkede ham Visdom, hvortil han senere lagde Rigdom og Ære. Bjergets højre. Side gaar ned mod den berømte Dal Bethhoron, hvor Israelitterne under Josvas Anførsel sloge Arnoritterne. Her vendte han sig til Gud og raabte i alle Israelitternes Paahør: Sol, stat stille i Gibeon, og Maane i Ajalons Dal!" Og Solen stod stille, og Maanen rørte sig ikke ud af Stedet, førend det udkaarede Folk havde hævnet sig paa sine Fjender.

28 24 Esdrelons Dal. Ofte afgjorde Vaabnene i den Dal Israels Skæbne. Til højre ligger Bjerget Gilboa, paa hvilket Saul og hans Søn Jonathan bleve besejrede og dræbte. Nedenfor Gilboa ligger til venstre Ruinerne af Jesreel, Achabs og Jesabels Residensstad, og her blev hun kastet ud af et Vindue og sønderrevet af Hundene. Til venstre paa Studien ser man lille Hermon, ved hvis Fod Filisternes Lejr stod, før de droge ud for at kæmpe mod Saul. Israelitternes Hær stod lige bagved Gilboa ved Gideons Kilde. Stillingen var daarligt valgt, fordi Egnen fra lille Hermon til Kilden danner en brat Skraaning,' og af den Grund var alle Fordelene ved et Angreb paa'filisternes Side. Slaget begyndte tidligt om Morgenen. Filisterne Gideons Kilde. (Beduinerne) sloge øjeblikkeligt Israelitterne paa Flugten, og- Blodbadet gik sandsynligvis for sig paa Højderne, paa hvilket Sauls og hans Sønners Lig bleve fundne Dagen efter Slaget. Gideons Kilde. Paa denne Plads stod endnu et berømt Slag. Med 300 Krigere huggede Gideon Midianitternes Skarer fuldstændig ned. Ved denne Kilde forsøgte han sit bekjendte Middel til at lære at kjende sine Soldaters Evne til at kunne modstaa Strabadser. Han udvalgte blot dem, som, uagtet de vare udmattede af Heden, ikke drak af selve Floden, men øsede Vandet op i Vandspande eller drak af den hule Haand. Det var Nat. Midianitternes Skarer sov i deres Telte.

29 25 Gideon og hans 300 Krigere snege sig sagte frem imod dem. Pludselig flammede Faklerne op, Basunerne lød, og med Raabet Guds og Gideons Sværd!" styrtede de sig over de bestyrtede Fjender. 69. Grotten i Endor. Som bekjendt begav Saul sig før det sidste afgjørende Slag til Spaakvinden i Endor, som forudsagde ham hans Nederlag og Død. Rejsen til Endor var Grotten i Endor. ikke uden Farer, da Stedet er beliggende ved den nordlige Side af lille Hermon, ved hvis Fod, som forud berettet, Filisterne havde opslaaet deres Lejr. Saul gik sandsynligvis om Bjergets højre Side, og kunde paa den Maade naa til Endor paa to Timer. I Byen Endor findes mange fordums beboede Grotter. Det siges at være i en af disse, at den berømte Spaakvinde boede. Foran Indgangen til den Grotte, som her er afbildet, ser man Mærker af en Stentærskel og en Dør. Indeni Grotten findes et større og et mindre, afsides liggende, Rum,

30 26 Beisan. En i lang Afstand synlig, lille grøn Høj den eneste faste Plads, som Israelitterne ikke kunde erobre. Citadellet var beliggende paa Toppen af denne Høj, som, naar man nærmer sig den, viser sig at være næsten uindtagelig, omgiven som den er af dybe naturlige Grave. Højens Sider skraano brat ned, paa mange Steder næsten lodret. Platformen paa Toppen var omgiven af Mure. Hovedindgangen til Fæstningen, af hvilken der endnu findes Ruiner, var beliggende paa den nordøstlige Side. Efter al Sandsynlighed ophængte Filisterne Sauls og Jonathans Lig paa Fæstningsvoldene, da disse vare faldne paa Gilboas nærliggende Højder. Jabes' kække Indbyggere gik ved Nattetid over Jordan, klatrede op paa Voldene, toge Ligene med sig og begravede dem med stor Ærefrygt og Højtidelighed. Theatret i Beisan. En Høj ved Siden af et Theater fra Romernes Tid. Pladsen er helt og holdent overvokset og mange Partier af Bygningen ere sunkne i Jorden, men de inderste Døre og Korridorer ere velbeholdne. Det af Basalt opførte Theater er halvcirkelformet. Som bekjendt blev under Julian den frafaldnes Regering et stort Antal Kristne her dræbte og sønderrevne. Pause under Bønnen. Elias Kilde. Sandsynligvis den samme, hvis bitre Vand Profeten paa Indbyggernes Bøn forvandlede til ferskt. Omkring Kilderne findes Levninger af en meget gammel Bygning, som rimeligvis hidrører fra den romerske Periode, d. v. s. Herodes den stores Tid. Man fortæller, at Herodes i denne Kilde lod drukne sin Slægtning Aristobulos, som Folket vilde udnævne til hans Efterfølger. Fordum laa Kilden udenfor Jerichos Omraade. Ruiner af et samaritansk Tempel i Sichem. Da Israels ti Stammer, der efter Hjemkomsten fra det babyloniske Fangenskab havde blandet sig med andre Folkestammer, som beboede deres Land, anmodede Juda Stamme om at maatte deltage i Gjenopførelsen af Jerusalems Tempel, og dette Tilbud vistes hovmodigt tilbage, besluttede Samaritanerne at bygge et Tempel for dem selv paa Bjerget Garizim.

31 27 Senere ødelagdes dette Tempel, og paa samme Sted og sandsynligvis af samme Materiale opførtes en Kirke til Guds Moder. Samaritanerne, hvis Antal formindskes Aar for Aar nu for Tiden findes der kun omtrent tredive ofre der endnu den Dag i Dag under Iagttagelsen af alle foreskrevne Ceremonier, og fejre endnu i vor Tid Paasken i disse Ruiner. 75. En gammel Gade i Samaria (Sehaste). Under Åsas, Juda Riges Konges, Regering kjøbte Omri, Israels Riges Konge, Bjerget Samaria for 2 Talenter Sølv, byggede en By paa det og flyttede sin Residens fra Sichem dertil. Hans Søn Achab, som var gift med Jesabel, indførte atter Baalstilbedelsen. Senere hen tildrog dette Sted sig Opmærksomheden ved Profeten Elias Fremtræden. Paa et senere Tidspunkt lod Herodes den store Staden helt og holdent ombygge, forskjønnede den og kaldte den til Kejser Augustus Ære Sebaste. Fra den Tid af hidrører de Levninger af den, som endnu findes. 74. Kongegravene. Den franske Forsker de Saulcy nærede den Anskuelse at Jødekongernes Grave fandtes her. En paa dette Sted fundet Sarkofag ansaa han for at være Davids. Dette er dog urigtigt, og nu for Tiden raader den Anskuelse, at Helene, Fyrsten af Adiabenes Enke, som gik over til Jødedommen og bosatte sig i.den hellige Stad, hviler i denne Grav. Allerede mens hun levede, altsaa kort efter Kristi Død, lod hun dette Gravminde oprejse til sig. De Saulcy fandt ved Bortryddelsen af den Jord, som havde skjult Gaardspladsen og Indgangen, mange Urner, Vaser og Lamper fra Romernes Tid, to eller tre smaa Vaser af orientalsk Alabast samt nogle Stenæsker og Guldsmykker. Ligeledes opdagede han et hidtil ukjendt Rum, i hvilket der fandtes en Sarkofag med et Lig i, som straks syntes at være velbeholdent, men som ved den første Berøring faldt sammen. I Gravbygningen findes flere lave Rum med Nischer til alle Sider, i hvilke de talrige Medlemmer af Helenes Familie ere begravede. Af særegen Interesse er den runde Sten ved Indgangen til Graven, som er indføjet paa en saadan Maade, at en i Graven indtrængende Tyv indefra ikke kan rokke den af Stedet, og saaledes maa blive levende begravet. 77. En Brønd ved Nazareth. Den synes at være fra meget gammel Tid, og sandsynligvis har Jesu Kristi Familie mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

"Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty;

Hør I, stolten Adelus, Ebbe Skammelsøn. hvorlænge vil I mig bie, imedens jeg rider op på land. Skammel han boede nør i Ty; Ebbe Skammelsøn 1. Skammel han boede nør i Ty; han var både rig og god; så høviske haver han sønner fem, de to går verden imod. Fordi træder Ebbe Skammelsøn så mangen sti vilde. 2. De tre, de ere for lang

Læs mere

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem

Skyld eller ikke Skyld - hjælp dem Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt?

Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? Hvor stammer traditionen med påskeæg fra? a) Fra Tyskland. b) Fra den tidligste kristendom. c) Fra USA. Hvad symboliserer påskeæg oprindeligt? a) Påskeæg er symbol på opstandelsen. b) Påskeæg er symbol

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen.

Hvor det ønskes, kan Fadervor udelades efter Indgangs- (og Udgangs-)bønnen. Efterfølgende gengiver den grønlandske gudstjenesteordning i dansk oversættelse, sådan som den er trykt i ritualbogen fra 1959:»malagtarissasagssat ilagîngne kalâliussine atorfigdlit nâlagiartitsissarneráne

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen.

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26. Bøn. Lad os bede. Kom til os, Gud, og giv os liv fra kilder uden for os selv! (DDS 367, v.1) Amen. 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 19. januar 2014 kl. 10.00. Salmer: 123/31/138/596//441/439/326/308 Uddelingssalme: se ovenfor: 326 Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Joh 4,5-26

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17

2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 2.søndag efter helligtrekonger, den 16. jan. 2014 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (1. Johs 2,28-3,3) Johs 4,5-26 Salmer: 411, 434, 292, 596, 467, 388v.4-5, 398 Du soles sol fra Betlehem hav

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen.

Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Prædiken ved højmessen i Herlev Kirke 16.s.e.Trin. 2009 Kære Gud! Vi beder dig om at tale Livets ord til os. I Jesu navn: Amen. Mening og meningsløshed, godt og ondt, er side om side i vores menneskeliv.

Læs mere

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen?

Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Julesøndag 2013 Hvad er det egentlige i livet, i kærligheden, i troen, i bønnen? Dette hellige evangelium skrives af evangelisten Matthæus: Da de vise mænd var rejst, se, da viser Herrens engel sig i en

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe

200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe 200 år etter: Hvorfor Camilla Collett i dag? Tone Selboe Vi har foran os en Bog, der, nylig udkommen i Danmark, giver os et Billede af Tilstandene før og efter den store franske Revolution. Den kaster,

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk

Høstprædiken. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Torsdag d. 29. maj 2014 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til Kristi himmelfartsdag, Luk. 24,46-53, 2. tekstrække. Salmer. DDS 355 Gud har fra evighed givet sin Søn os til Herre. DDS 264

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015

4. søndag efter trinitatis 28. juni 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Dømmesyge eller barmhjertighed Salmer: 751, 498, 626; 276, 612 Evangelium: Luk. 6,36-42 Døm ikke, fordøm ikke, tilgiv, giv! Det er store ord der møder os i dagens tekst. Det

Læs mere

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes

Det samme siger nogle af de efterlevende, der. har skildret, hvad man kan kalde et af. menneskehedens Golgata er, sidste århundredes Langfredag, 3.april 2015. Domkirken 10: 208 Skriv dig Jesus. Kollekt. Læsning fra Esajas, 191 Gak under, v.1-8. Kort orgelkoral, Gak under, v.9-16. Prædiken med sagt trosbekendelse. Motet. 201. Det hellige

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 9/6-2013 kl. 11.00 2. søndag efter Trinitatis Tema: Lignelsen om det store festmåltid Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 753

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00. Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11

Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00. Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 Gudstjeneste juleaften Lemvig Bykirke kl. 15.00 Tekst: Es 9,1-6, Luk 2,1-14, Fil 2,5-11 I skal have det sind over for hinanden, som var i Kristus Jesus, han, som havde Guds skikkelse, regnede det ikke

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel.

Dagsprogrammet. Dag 3 Efter morgenmaden forlader vi Ajloun for at køre videre til Madaba, hvor vi skal bo en nat på Mosaic City Hotel. Dagsprogrammet Dag 1 København Amman og bustransport til Ajloun, hvor vi skal have 2 overnatninger i den private Mount Birgish Camp. Vi ankommer sidst på eftermiddagen og får tid til at stifte bekendtskab

Læs mere

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14.

Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. 1 Grindsted Kirke. Tirsdag d. 24. december 2013 kl. 15.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til juleaften, Luk. 2,1-14. Forløb Klokkeringning. Præludium. Indgangsbøn. 1. salme: DDS 94 Det kimer nu til julefest.

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere