VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune. Vedtaget af byrådet den 17. december Vores vej // Indledning // Side 1

Transkript

1 VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune Vedtaget af byrådet den 17. december 2012 Vores vej // Indledning // Side 1

2 VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune INDHOLD Forord... Sammenhæng på tværs... De enkelte politikker... Idræts- og Fritidspolitik... Erhvervs- og Vækstpolitik... Klimapolitik... Brugerinddragelsespolitik for ældre, børn, børnefamilier og voksne med særlige behov... Deltagelse for alle - Sammenhængende børne- og ungepolitik 0 18 år... Ældrepolitik... Handicappolitik... Sundhedspolitik... Medborgerskabspolitik Arkitekturpolitiske mål for Helsingør Kommune Skiltning Arkitekturpolitiske retningslinjer Eksempel på den fremadrettede opbygning af politikker Udløbsdatoer Forsidefoto: Kjeldo Vores vej // Indledning // Side 2

3 FORORD I vision 2020 er retningen for Helsingør Kommunes arbejde udstukket den for mulerer, hvad vi søger at nå af mål i kommunen frem mod Vision 2020 beskriver kommunes særlige styrker, hvilke udfordringer kommunen står over for, samt hvad der særligt skal kendetegne kommunen i fremtiden. Men hvilken vej skal vi gå, og hvilke sten skal vi træde på undervejs? Vores Vej er vejen til målet. Vores vej samler alle kommunens borgerrettede politikker og beskriver, hvordan Helsingør Kommune gennem disse vil indfri visionen. Der er po litikker på alle arbejdsområder ligefra børn, ældre, sundhed, miljø og ligestilling. På den måde skal det blive håndgribeligt for borgere, medarbejdere og andre interesserede, hvilke bidrag hvert enkelt område skal levere for at bringe kommunen tættere på målet. Det skal være ligetil at læse en politik for et område i Helsingør Kommune både for medarbejderen, der skal udleve den, og for borgeren, der møder dens resultater i dagligdagen. Derfor er det i forbindelse med Vision 2020 besluttet, at politikker fremadret tet opbygges på den samme måde. Da Vores Vej i 2013 blev en realitet, blev alle kommunens borgerrettede politikker samlet. I takt med at politikkerne revideres og fornys kommer Vores vej til at indeholde kortfattede, ens opbyggede politikker for alle områder, direkte forholdt til kommunens mål som formuleret i visionen. De næste sider giver et samlet overblik over politikkerne i Helsingør Kommune. Derefter følger korte afsnit med politikker for hvert område. God læselyst! Borgmester Benedikte Kiær Vores vej // Indledning // Side 3

4 SAMMENHÆNG PÅ TVÆRS Selvom der formuleres selvstændige politikker for eksempelvis ældreområdet eller sundhedsområdet, så er der sammenhæng mellem dem. Formålet med dette afsnit er at vise, hvilke politikker der lapper ind over hinanden for derved at tydeliggøre, hvilke mål der er særligt relevante for de enkelte serviceområder. Det gøres igennem et skema, der illustrerer, hvilke grupper i kommunen, der berøres af de enkelte politikker. Dermed er det også mere gennemsigtigt for borgere såvel som ansatte i kommunen, hvilke afsnit af Vores vej der er relevante, hvis man vil sætte sig ind i indsatsen for en bestemt gruppe af borgere eller virksomheder. Idræts og fritidspolitik (folkeoplysningspolitik) Klimapolitik Brugerindragelsesespolitik for ældre, børn, børnefamilierog voksne med særlige behov Sammenhængende børn- og unge politik 0-18 år Ældrepolitik Handicappolitik Sundhedspolitik Medborgerskabspolitik Børn og unge 0-18 år Voksne Ældre 65+ Erhvervs og vækstpolitik Arkitekturpolitiske Mål for Helsingør Kommune skiltningarkitekturpolitiske retningslinjer Virksomheder 65+ Besøgende Skemaet illustrerer alle de politikker, der er inkluderet i dette dokument, nemlig alle dem, der har noget at gøre med kommunens eksterne opgaveløsning de opgaver som borgere, besøgende og virksomheder er direkte berørt af. Politikkerne i dette dokument er således alle politisk vedtagne, borgerrettede politikker. De interne retningslinjer, der beskriver, hvordan kommunens ansatte arbejder, såsom personalepolitikken eller kommunikationspolitikken, er ikke medtaget i dette dokument. Vores vej // Indledning // Side 4

5 DE ENKELTE POLITIKKER I det følgende finder du samtlige borgerrettede politikker for Helsingør Kommune. For at det skal være nemt og gennemskueligt at læse en politik for Helsingør Kommune, skal politikker fremadrettet, når de revideres eller fornys opbygges på samme måde. Fremadrettet er opbygningen af de enkelte politikker således den samme og følger nedenstående punkter: Indledning: Hvordan forholder politikken sig til kommunens særlige udfordringer eller tendenser i omverdenen med relevans for området? Målgruppe(r):Hvem er målgruppen for politikken? Sammenhæng til visionen: Hvad er formålet med politikken? Hvilke elementer af visionen understøttes med denne politik? Mål: Hvilke konkrete mål er der for denne politik? På side 129 kan du finde et eksempel på den fremadrettede opbygning af politikker. Politikkerne følger endnu ikke denne skabelon, da det vil ske i takt med, at politikkerne revideres eller fornys. I 2013 er alle de borgerrettede politikker derfor blot samlet i nærværende dokument. Center for Politik og Organisation, Strategi, HR og Kommunikation. er ansvarlig for løbende at opdaterer Vores vej. For yderligere oplysninger om Vores vej kan du henvende dig til: Områdeleder Edda Heinskou // Tlf: // ehe46@helsingor.dk Vores vej // Indledning // Side 5

6 Vores vej // Indledning // Side 6

7 IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 7

8 IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK Idræts- og fritidspolitikken er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Udgivelsesår: 2012 Du kan få yderligere oplysninger om Idræts og fritidspolitikken hos: Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Stengade Helsingør // Telefon: // FORORD Fritiden er et af de rum, der er med til at give os mening og glæde i hverdagen. Nogle går til sprogundervisning på aftenskole eller dyrker idræt i den lokale idrætsforening. Andre løber en tur, cykler mountainbike i skoven, mødes i kunstforeningen eller tager til foredrag og debatmøder. Børnene går bl.a. til spejder, musik, dans eller håndbold, og de ældre spiller golf eller går stavgang. Helsingør Kommune ønsker med idræts- og fritidspolitikken at skabe grundlag for, at alle borgere kan have et aktivt og alsidigt fritidsliv med attraktive og unikke muligheder, der er kendetegnet af kvalitet, fordybelse, bevægelse, talentudvikling, fællesskab, demokrati og aktivt medborgerskab. Idræts- og fritidspolitikken bygger på og understøtter kommunens vision og visionselementer om: at vi vil være kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer livskvaliteten at komme tættere på hinanden blandt andet ved hjælp af styrket dialog, flere aktiviteter der fremmer fællesskabet og mangfoldigheden at skabe mulighed for personlig udvikling for alle borgere uanset alder gennem tæt dialog og tidssvarende tilbud at komme tættere på drømmen ved blandt andet at understøtte, at borgere udvikler deres talent Politikken inddrager de lovbestemte retningslinjer fra den ny reviderede folkeoplysningslov. En del af politikken vil være rettet mod at underbygge samspillet mellem Helsingør Kommunes øvrige politikker og kommuneplaner, bl.a. sundhedspolitikken, børne- og ungepolitikken, medborgerskabspolitikken og perspektivplan for idrætsområdet. Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik sætter retning for, hvordan kommunen vil arbejde med at udvikle og understøtte attraktive og mangfoldige tilbud om aktiviteter på idræts- og fritidsområdet i tæt samarbejde med institutions- og skoleområdet. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 8

9 Politikken er kommunens grundlag for samarbejdet med foreninger, institutioner, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktører. Med politikken er der skabt en synlig og overordnet ramme for udvikling på området i de kommende år. Det er et redskab for kommunalpolitikere og medarbejdere i det daglige arbejde til at realisere visioner og konkrete indsatser. Politikken er et resultat er en proces, hvor paraplyorganisationer, foreningsledere, børne- og ungeinstitutioner, selvorganiserede samt ildsjæle gennem temamøder og dialogmøder har haft mulighed for at komme med konkret input i form af holdninger og idéer til politikken. Tak til alle, der har bidraget konstruktiv med forslag og holdninger til politikken. Helsingør Kommune ser frem til et godt samarbejde om at føre disse ud i livet. Borgmester Johannes Hect-Nielsen Formand for idræts og sundhedsudvalget Jørgen E. Hansen Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 9

10 OPBYGNING AF POLITIKKEN I denne folder kan du læse Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik og retning for fremtiden. Idræts- og fritidspolitikkens tager udgangspunkt i et overordnet formål. Formålet spænder over en strategi med syv fokusområder, som repræsenterer en bestemt målgruppe i politikken. For hvert fokusområde er der opstillet nogle målsætninger. Ud fra idræts- og fritidspolitikken udarbejdes efterfølgende handleplaner for konkrete aktiviteter til udmøntning af politikken. Handleplanerne er helt centralt for politikkens virke. Konkretiseringen af politikken skal føre til opfyldelse af målsætningerne og politikkens formål. En del af politikken vil være rettet mod tværgående samarbejder, brugerinddragelse samt rammer for fritidslivet. VISION OG FORMÅL TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER Det frivillige borne og ungearbejde Andre foreninger, kulturelle og sociale foreninger Idræt og bevægelse i skole og instutution Foreningsidræt Eliteidræt og talentudvikling Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet Den folkeoplysende voksenundervisning Brugerinddragelse Rammer for fritidslivet Information og begivenheder Samspil og projekter på tværs Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 10

11 FORMÅL FOR POLITIKKEN Idræts- og fritidspolitikkens formål er at arbejde for et aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, talentudvikling, fordybelse, fællesskab, bevægelse, demokrati og aktivt medborgerskab. TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER Det er vigtigt med et stærkt tværgående og helhedsorienteret samarbejde for at skabe et helstøbt fritidsliv. Derfor skal kommunens ressourcer sættes i spil både på tværs af fritidslivets aktører, men også i forhold til borgere, institutioner, kommune og erhvervsliv. Idræts- og fritidspolitikken skal være med til at understøtte og udvikle det tværgående arbejde i politikkens syv fokusområder. Fokusområderne skal ses i en sammenhæng, eftersom de på hver deres måde, men især sammen, medvirker til at realisere politikkens formål om at arbejde for et aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv for kommunens borgere. Idræts- og fritidspolitikken bygger på syv tværgående målsætninger på tværs af fokusområder. I politikken indgår andre tværgående områder. Disse findes i afsnittene; Brugerinddragelse, Rammer for fritidslivet, Information og begivenheder og Samspil og projekter på tværs. MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... synliggøre og styrke vores foreningsliv for alle borgere arbejde for at de kommunale og selvejende idræts- og fritidsfaciliteter udnyttes optimalt understøtte og styrke de fysiske rammer for forenings- og institutionslivet samt de selvorganiserede borgere profilere Helsingør som en attraktiv idræts- og fritidskommune med regionale, nationale og internationale begivenheder og events skabe en platform for videndeling i idræts- og fritidslivet lette de administrative krav til idræts- og fritidslivet synliggøre og videreudvikle tilskudsordninger for foreningslivet Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 11

12 DET FRIVILLIGE BØRNE- OG UNGE ARBEJDE Definition De foreninger, der udfører et arbejde med børn og unge indenfor fritidsområdet og hvor der arbejdes frivilligt og ulønnet. Dette er kendetegnende for bl.a. spejder- og rollespilsgrupper. Status Der findes 22 foreninger i Helsingør Kommune, der primært arbejder med børn og unge. Disse foreninger har ca medlemmer, hvoraf ca er under 25 år. Af disse foreninger tegner spejdergrupperne sig for 12 foreninger (grupper) med ca. 600 medlemmer, hvoraf ca. 475 er under 25 år. En del af foreningerne deltager i arrangementer som foreningsdag, events i kommunen samt afholder bl.a. aktiviteter på spejdercentret Gurredam og børne-/ungearrangementer som fx rollespil og teater. MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... synliggøre og udvikle det frivillige børne- og ungearbejde samt sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge med fokus på deltagelse og fastholdelse i et aktivt fritidsliv indtænke de frivillige børne- og unge foreninger som samarbejdspartner ved nye tiltag i kommunen bidrage til opkvalificering af undervisere, instruktører og ledere både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger ANDRE FRIVILLIGE FORENINGER, KULTURELLE OG SOCIALE FORENINGER, M.FL. Definition Foreninger, der udfører frivilligt og ulønnet arbejde inden for det brede foreningsliv. Det kan være indsatser for børn, unge og voksne, og det kan være sociale tiltag, frivillige yder til gavn for andre end én selv. Status Der findes et bredt og varieret foreningsliv i kommunen. Det drejer sig for eksempel om musikforeninger, kor, etniske foreninger, kunstforeninger, historieforeninger, teaterforeninger, patientforeninger, sociale foreninger og ældreforeninger. Hvert år bliver der desuden afholdt en del arrangementer som koncerter, foredrag og informationsmøder en del af disse arrangementer er gratis. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 12

13 MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... gøre det nemmere at være frivillig samt synliggøre og udvikle det frivillige foreningsarbejde sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene arbejde på at integrere Helsingør Kommunens frivillighedscenter i foreningslivet og borgernes hverdag bidrage til opkvalificering af undervisere, ledere og instruktører på fritidsområdet gennem dialog med det frivillige foreningsliv IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLE OG INSTITUTION Definition Den idræt og bevægelse som børn og unge dyrker i institutions- og skoleregi. Status Der foregår mange bevægelsesaktiviteter i dagtilbud, skole/sfo og fritidsklubber. Daginstitutioner og SFOer arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner Krop og bevægelse og skoler med Fælles Mål for faget idræt. Alle kommunale folkeskoler deltager i sundskolenetværket En stor del af skolerne har Skolesport og legepatruljer. Helsingør Kommune har en idrætslinje og sportslinje fra 7.-9 klasse på en skole, to fritidsklubber har idræt som deres profil, 10-klasseskolen har en idrætslinje, en daginstitution er DGI-certificeret og dagtilbuddet har uddannet bevægelsesambassadører. Kommunen afholder årligt 14 skoleidrætsstævner med deltagelse af ca børn og Fritter Cup for SFO børn med deltagelse af ca børn pr. skoleår. MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i daginstitutioner, skoler/sfo og fritidsklubber arbejde på at højne trivsel og bevægelsesglæde hos børn gennem koblingen bevægelse og læring i dagtilbud og skole skabe helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til idræts-/spejder-, og anden fritidsaktivitet med fokus på fysisk udfoldelse have fokus på aktiviteter for de motorisk usikre og inaktive børn i alderen 3-9 år Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 13

14 FORENINGSIDRÆT Definition Foreningsidræt er idræt og motion, som er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Status Helsingør Kommune har 130 idrætsforeninger, som har medlemmer hvoraf ca er under 25 år. Udover almindelige foreningsaktiviteter afholdes der stævner med deltagelse af internationale, nationale og lokale idrætsudøvere En del foreninger i kommunen udfører opgaver inden for bl.a. sundheds- og integrationsområdet. fx Idræt PLUS idrætsaktiviteter for unge i socialt boligområde, Familieorientering motion, naturoplevelser og samvær for hele familien samt Integration på hest og Inkludering af børn og unge med generelle indlæringsproblemer i den lokale floorball klub. MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... understøtte og udvikle de bedst mulige rammer for foreningsidrætten skabe et idrætsmiljø, der bygger på et bredt tværkulturelt samarbejde understøtte og styrke samarbejder, erfarings- og vidensudveksling idrætsforeninger imellem samt mellem idrætsforeninger og børne- og ungeinstitutioner bidrage til opkvalificering af trænere og ledere uanset udgangspunkt både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger gennem dialog med foreningsidrætten ELITEIDRÆT OG TALENTUDVIKLING Definition Eliteidræt er defineret som idræt, der enten er på eller indenfor en overskuelig fremtid kan udvikles til topidræt på nationalt og/eller internationalt niveau. Eliteidrætten er organiseret i lokale foreninger. Status Eliteidrætten i Helsingør Kommune varetages bl.a. af fonden Elite I Helsingør Kommune arbejder ca. 5-8 foreninger med eliteidræt. Talentudvikling foregår i de enkelte klubber og bl.a. i et samarbejde med Idrætslinjen på Snekkersten Skole, som tilbyder disciplintræning i tennis, fodbold, håndbold, atletik og svømning. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 14

15 MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... skabe et eliteidrætsmiljø, der bygger på samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og foreninger med henblik på at skabe tilgang af de nødvendige ressourcer, til gavn for talentudvikling og elite understøtte en fælles strategi og målsætning for talentudvikling i samarbejde med eliteidrætten styrke samarbejdet mellem idrætsliv, uddannelse og hverdag for idrætstalenter, eliteudøvere og trænere med fokus på et sammenhængende og koordineret idrætsstilbud for de årige profileres som en attraktiv idrætskommune med nationale og internationale begivenheder på højt niveau DEN SELVORGANISEREDE IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITET Definition Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet spænder over mere spontane aktivitets- og samværsformer som f.eks. udfoldelse af idræt og leg (fx skating, cykling, vandaktivitet eller løb) i kommunale byrum, anlæg og i naturen. Status Borgerens idræts- og fritidsvaner uden for organiserede foreninger. På landsplan anslås det at omkring 2/3 af den voksne befolkningen dyrker regelmæssigt selvorganiseret idræts- og fritidsaktivitet. For børn og unge er det omkring 60 procent, der dyrker en eller anden form for selvorganiseret aktivitet på egen hånd eller med venner. MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøet, byrummet og naturen øge mulighederne for fleksibel deltagelse og tilknytningsmuligheder i idrætsog fritidsaktiviteter i foreningerne understøtte den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet med henblik på at skabe trivsel, velværd og sundhed for alle kommunens borgere arbejde på at synliggøre selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter samt skabe adgang til faciliteter i kommunen for selvorganiserede via Helsingør Kommunes medieplatform Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 15

16 DEN FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING Definition Den folkeoplysende voksenundervisning er en kulturbærende og demokratifremmende institution, som tager udgangspunkt i at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder. Formålet er blandt andet at styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Status Helsingør Kommune har 12 foreninger (aftenskoler), som tilbyder voksenundervisning med deltagelse af ca borgere. Aftenskolerne tilbyder eksempelvis undervisning, foredrag og debataftener MÅLSÆTNINGER Helsingør Kommune ønsker at... synliggøre, styrke og udvikle den lokale folkeoplysende voksenundervisning give mulighed for, at alle, uanset udgangspunkt, kan deltage i undervisning, der bidrager til personlig udvikling - alment, kulturelt og fagligt understøtte voksenundervisningen i arbejdet med at sikre borgerne gode muligheder for oplysning, oplevelser, dialog og faglighed samt udbyde tilbud, rettet mod borgere med specielle behov bidrage til at aftenskolerne skal være et attraktivt tilbud til kommunens borgere BRUGERINDDRAGELSE Ifølge folkeoplysningslovens 35, stk. 2 skal den virksomhed, der kan få tilskud (foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper), repræsenteres i et brugerudvalg. I Helsingør Kommune varetages denne funktion af Forenings- og Fritidsudvalget. Udvalget skal som minimum høres i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed i forhold til: folkeoplysningspolitikken budget for området kommunale tilskudsregler Kommunen ønsker en stærk brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet. Det skal bl.a. sikres gennem Forenings- og Fritidsudvalget med beslutningskompetencer (udover ovennævnte høring) og et udvalgsarbejde med fokus på at udvikle og styrke det folkeoplysende arbejde. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 16

17 Udvalget har kompetencer/bevillinger inden for området: fordeling af tilskud godkendelse af lokaletilskud anvisning/fordeling af lokaler godkendelse af foreninger regnskab og tilsyn afgrænsninger egne initiativer yde tilskud til initiativer inden for udviklingspuljen Forenings- og Fritidsudvalget består i dag af 11 medlemmer: 3 medlemmer af Byrådet 2 medlemmer fra aftenskolerne 2 medlemmer fra idrætsområdet 2 medlemmer fra spejderområdet 2 medlemmer fra øvrige foreninger Herudover deltager en tilforordnet (uden stemmeret) fra Helsingør Ungdomsskole. Udover et udvalg vil de 3 eksisterende samråd indenfor området (Helsingør Sports Union, Spejdernes fællesråd og Aftenskolernes Samråd) være høringsorgan i alle spørgsmål indenfor deres respektive områder. RAMMER FOR FRITIDSLIVET FACILITETER Hovedparten af kommunens foreninger benytter kommunale faciliteter, herunder er medtaget de selvejende haller samt kultur- og foreningshuse, som kommunen drifter. Faciliteter er helt afgørende for foreningslivet og derfor ønsker kommunen at sikre gode, tidssvarende og lettilgængelige faciliteter for alle borgere. Hvor det ikke er muligt at stille kommunale faciliteter til rådighed for foreningerne, vil kommunen i videst mulig omfang yde lokaletilskud til foreningerne således, at der er nogenlunde ensartede muligheder for faciliteter til foreningernes aktiviteter. Fordeling af faciliteter varetages primært af Helsingør Idrætsanlæg og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Via Helsingør Kommunes medieplatform er der mulighed for at se og booke faciliteter. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 17

18 TILSKUD Der afsættes hvert år tilskud til foreningslivet i form af bl.a. medlems- og aktivitetstilskud, kursus- og undervisningstilskud, lokaletilskud, aktiviteter udenfor folkeoplysningsloven samt en udviklingspulje. Der er udarbejdet tilskudsordninger, der beskriver mulighederne for tilskud. Fordeling af tilskud varetages primært af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Der er via Foreningsportalen digital mulighed for at søge tilskud. Særlige tilskud til idrætsforeninger administreres af paraplyorganisationen Helsingør Sports Union. UDVIKLINGSPULJE Udviklingspuljen har til formål at støtte og styrke udviklingsarbejdet indenfor folkeoplysningsområdet i kommunen. Alle (foreninger, selvorganiserede, enkeltpersoner m.fl.) har mulighed for at søge tilskud til: Initiativer, der inddrager/tiltrækker nye målgrupper i aktiviteter indenfor lovens område Aktiviteter for grupper med særlige behov Samarbejde mellem foreninger/aftenskoler/selvorganiserede og institutioner Projekter, der nytænker sundhed, forebyggelse og bevægelse Projekter/initiativer, der har til formål at tiltrække frivillige Tiltag som især gavner unge, herunder også etniske minoriteter Foreningsudviklingsprojekter Der ydes kun støtte til et projekt en gang. Der skal udfyldes et ansøgningsskema og der er ansøgningsfrist 1. maj og 1. oktober. Ansøgningerne behandles af Forenings- og Fritidsudvalget. Helsingør Kommune har øvrige puljer som understøtter udviklingsarbejde i forbindelse med nye initiativer, organisationsformer eller projekter på idræts- og foreningsområdet. Idrættens sundhedspulje, 18-midler Frivilligt socialt arbejde og HH samarbejde. Puljerne kan søges af alle foreninger og oplysningsforbund. Kontakt Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab for mere information. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 18

19 INFORMATION OG BEGIVENHEDER EVENTS OG BEGIVENHEDER Helsingør Kommune skal være et attraktivt sted at afholde lokale, regionale og nationale begivenheder og events samt videreudvikles som et idrætskulturelt kraftcenter i Nordsjælland. Begivenheder er med til at skabe lokale samlingspunkter, som giver identitet og er med til at brande Helsingør som en aktiv kommune med spændende oplevelsestilbud for borgerne. Blandt andet giver store sportsevents oplevelser for deltagerne, for lederne og for tilskuerne. Idrætten evner i særlig grad at understøtte identitet og tilbyde det inkluderende fællesskab fra de klassiske idrætsgrene håndbold, fodbold og tennis til MTB, trail og arrangementer i kommunen som Sunde dage, spejderløbet Dinizuli, Kronborg Cup, Hornbæk Cup, Post Danmark Rundt og Sjælland Rundt. Events og begivenhedsområdet i politikken bygger på og understøtter kommunens begivenhedsstrategi, der bl.a. sætter sig som mål, at Helsingør skal tiltrække talent og i højere grad udnytte sit potentiale og styrke sin profil gennem synlige manifestationer/begivenheder. Der arbejdes i særlig grad ud fra de tre begivenhedstyper: Pulsen, Position & Profil samt Løftestangen, som er omtalt i kommunens begivenhedsstrategi. Helsingør Kommune samarbejder med forskellige aktører om events i Hovedstadsregionen og Øresundsområdet. Dette fordrer et tæt og tværgående samarbejde med blandt andet kommunens kulturområde og andre aktører. Helsingør Kommune ønsker aktivt at arbejde for at tiltrække events og begivenheder til kommunen - jf. afsnittet Tværgående målsætninger. INFORMATION OG SYNLIGGØRELSE Helsingør Kommune sætter fokus på information og synliggørelse med henblik på at sikre nem og hurtig adgang til viden og information på alle niveauer inden for og idræts- og fritidsområdet. Helsingør Kommune ønsker at øge formidling og synliggørelse af fritidstilbud, der motiverer flere borgere til at få lyst til at opsøge og deltage i aktiviteterne. Der skal være en let og hurtig adgang til information om tilskudsmuligheder, regler, lovkrav og lån af lokaler på kommunens medieplatformer. Særlige grupper og projekter på tværs Idræts- og fritidspolitikken sætter fokus på særlige grupper forstås bl.a. borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne udenfor arbejdsmarkedet, fysisk- og psykisk handicappede, borgere med anden etnisk baggrund end dansk eller inaktive grupper, som af den ene eller anden grund ikke er aktive i det eksisterende idræts- og fritidsliv. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 19

20 Denne målgruppe bliver primært nået gennem projektforløb og andre kommunale initiativer, hvor idræt, motion samt folkeoplysende aktiviteter bliver en central aktivitet, hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats med fokus på sundhedsfremme og/eller social integration. Idræts- og fritidspolitikken indgår her i særlig grad i et naturligt samspil med en række andre politikområder med henblik på opbygning og styrkelse af socialt netværk og et udvidet partnerskab inden for idræts- og fritidsrelaterede områder. Helsingør Kommune ønsker at arbejde for, at der skabes bedre muligheder og rammer for at inkludere udsatte grupper, handicapområdet, grupper med specielle behov i idræts- og fritidslivet i tæt samarbejde med foreninger, organisationer og andre aktører. Der skal projektudvikles og vejledes om blandt andet idræt og andre fritidsaktiviteter for særlige grupper med fokus på deltagelse og fastholdelse. SAMSPIL MED ØVRIGE POLITIKKER Idræts- og fritidspolitikken supplerer vedtagne politikker, strategier og handleplaner på en række områder som f.eks. børn og unge, sundhed, medborgerskab, social ulighed i sundhed, frivillighed samt perspektivplan for idrætsområdet. Dette udmøntes bl.a. i konkrete tiltag som Fritids- og foreningspas for børn og unge, Rygestop forløb for borgere, Idrætsstævner for kommunens folkeskoler og Inspirationsaftener for foreninger. I tråd med de forskellige politikker, strategier og handleplaner indgår det folkeoplysende område i et samspil med andre områder i den kommunale og frivillige indsats. Dette samspil er behovs- og initiativstyret. Folkeoplysningsudvalget ønsker også at understøtte og medvirke til at løse velfærdspolitiske opgaver ved bl.a. at indgå partnerskaber med andre centre og aktører i kommunen. SAMSPIL OG PROJEKTER PÅ TVÆRS PARTNERSKABER Der skal arbejdes på at udvikle nye formaliserede samarbejder og partnerskaber mellem offentlige og foreninger / organisationer samt private aktører med fokus på indsatser som understøtter et aktivt og alsidigt fritidsliv, der er kendetegnet af kvalitet, fællesskab, demokrati og aktivt medborgerskab. AFGRÆNSNING AF AKTIVITETER Idræts- og fritidspolitikkens aktiviteter har fokus på foreninger, spejdere og oplysningsforbund og dækker tilsammen et meget bredt og varieret fritidstilbud til borgerne. Fritidsvaner ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Derfor skal der være opmærksomhed på at undersøge potentialerne i at samarbejde med beslægtede aktører og udvikle nye aktiviteter til glæde for alle. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 20

21 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 21

22 ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK Erhvervs- og Vækstpolitikken er udarbejdet af Center for Kultur, Plan og Erhverv. Udgivelsesår: 2012 Du kan få yderligere oplysninger om Erhvervs- og Vækstpolitikken hos: Center for Kultur, Plan og Erhverv Stengade Helsingør // Telefon: // FORORD Helsingør Kommune ønsker en flerstrenget erhvervsudvikling. Udviklingen skal baseres på det eksisterende erhvervsliv og nye forretningsområder i relation til kreativitet, kultur og turisme. Erhvervs- og Vækstpolitikken er vedtaget i Byrådet den 27. februar I Helsingør Kommune foretages der i disse år en række store kulturinvesteringer, ligesom der er et øget fokus på turismeindsatsen. Disse investeringer bidrager til den samlede vækst for kommunen. Derfor skal erhvervspolitikken ses i en bredere sammenhæng som en erhvervs- og vækstpolitik. Helsingør Kommune står overfor flere udfordringer på det erhvervs- og vækstmæssige område. I Visionen Tættere på blev behovet for at øge antallet af arbejdspladser i kommunen pointeret. I forarbejdet til Planstrategi 2011 er der ligeledes kortlagt en række udfordringer, som berører grundlaget for kommunens erhvervsudvikling og vækst, som for eksempel behovet for at hæve uddannelsesniveauet og øge antallet af borgere i alderen år. Endelig har en benchmarking af kommunernes erhvervsklima fra Dansk Industri, placeret Helsingør Kommune lavt. I en opdeling af erhvervs- og bosætningsbyer placerer Helsingør sig ikke overraskende som en bosætningsby. Men 56 % af væksten i Helsingør kan tilskrives det lokale erhvervsliv og de jobs, der fastholdes og etableres lokalt. Tendensen på landsplan er at ca. 20 % af væksten i velstanden hentes ved bosætning, mens hele 80 % af væksten i velstanden kommer fra vækst i erhvervslivet. Vækst og velstandsudviklingen er således tæt forbundet med en positiv udvikling i det lokale erhvervsliv 1. En positiv udvikling skabes ved en aktiv erhvervspolitik, gode betingelser for erhvervslivet sammen med en bosætningsstrategi. En klar strategi, som har bred lokal opbakning, og som eksekveres med lokalt lederskab og vilje til vækst vil styrke udviklingen 1. Samtidig vil Helsingør Kommune satse på en bæredygtig udvikling. 1 Vækstens Anatomi, reg.lab 2010 Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 22

23 I forbindelse med formuleringen af Erhvervs- og Vækstpolitikken har der været afholdt møder med udvalgte interessenter, som repræsenterer Helsingør Kommunens erhvervsliv. Den 16. marts 2011 overbragte udvalgte interessenter 2, deres synspunkter til en Erhvervsog Vækstpolitik til Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget. Den 16. maj 2011 afholdtes heldagsmøde med deltagelse af Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, Kulturudvalget, repræsentanter fra hver af Vækst & Videns fire foreninger og Helsingør Kommune. Forslaget sendes i høring i oktober måned. Erhvervs- og Vækstpolitikken dækker en 10- årig periode. Den omfatter tiltag, som skal iværksættes i perioden fra 2012 til SEKS ANBEFALINGER TIL KOMMUNERNE FRA VÆKSTENS ANATOMI 1 OM ERHVERVS- OG VELSTANDSUDVIKLING: Byg videre på de givne erhvervsmæssige styrker Opbyg uddannelsesmiljøer der matcher lokale behov Invester i en ambitiøs byudvikling med andre Tag styringen Skab opbakning Vær innovativ ERHVERVSPOLITIKKENS INDSATSOMRÅDER OG MÅL Helsingør Kommune ønsker at skabe en flerstrenget erhvervsudvikling ved at fokusere på følgende seks indsatsområder: Gode rammebetingelser for det eksisterende erhvervsliv Gode rammer for detailhandlen Anvendelse af potentialet i kulturen Turisme som vækstmotor Markedsføring af Helsingør Kommune Samspil med omverdenen Helsingborgs Stad og nabokommunerne De seks indsatsområder er omsat til konkrete tiltag. Tiltagene er beskrevet i Handlingskataloget. 1 Vækstens Anatomi, reg.lab De udvalgte interessenter er: Helsingør Detailhandelsforening - Udvikling Nord - Helsingør Kulturforening - Helsingør Turistforening - Industriforeningen for Helsingør og omegn - Hornbæk Turistforening - DI Region Hovedstaden - LO Nordsjælland - En rep. fra de kreative erhverv på Klædefabrikken i Hellebæk Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 23

24 Viden er en forudsætning for vækst. Derfor er uddannelseselementet i form af service og kompetenceudvikling som vækstmotor et gennemgående tema i prioriteringerne. Erhvervs- og vækstpolitik afspejler nødvendigheden af at fastholde erhvervslivet i kommunen og udvikle rammebetingelserne for erhvervslivet. Samtidig afspejler politikken også Visionens målsætninger om at skabe de bedste rammer i Øresundsregionen for innovation særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv. Disse to intentioner er ikke modsætningsfyldte, men supplerer hinanden i den nye politik. Politikken er baseret på, at erhvervsudvikling hænger tæt sammen med byudvikling og forudsætter bredt samarbejde mellem de forskellige aktører. Derudover forholder politikken sig til Kulturværftet og Kulturhavnen som investeringer i vækst og byudvikling. Med dannelsen af Vækst & Viden Helsingør har kommunen og de øvrige parter skabt et handlekraftigt forum på tværs af erhverv, turisme, kultur og detailhandel. MÅL FOR ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIKKEN Helsingør Kommune skal have sin relative andel af den samlede vækst i Hovedstadsområdet målt i antal arbejdspladser inden for kommunen. One Stop Erhvervsservice gennemføres, og målet er, at 80 % af de erhvervsdrivende er delvis tilfredse eller tilfredse med at drive virksomhed i Helsingør Kommune. Helsingør Kommune vil samarbejde om markedsføring, så kommunen bliver en af Danmarks fem mest omtalte byer og mediebilledet er klart positivt. Helsingør Kommune vil være en aktiv og initiativtagende part i samspillet med omverdenen med henblik på at realisere Erhvervs- og Vækstpolitikken. Yderligere konkretisering på følgende områder sker i samspil med de involverede parter: Målsætninger for Gode rammer for detailhandlen sker i samspil med Helsingør Kommunes Detailhandelsforening. Målsætninger for Anvend potentialet i kulturen defineres i Kulturudvalget i tilknytning til målinger på kulturindsatsen. Målsætninger for Turisme som vækstmotor defineres af Kulturudvalget i forbindelse med vedtagelsen af Turismestrategi- og handlingsplan. Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 24

25 SAMSPIL MED Erhvervs- og Vækstpolitikken skal spille aktivt sammen med verden omkring Helsingør Kommune. En god Erhvervs- og Vækstpolitik kan ikke stå alene, men den skal ses i samspil med Helsingør Kommunes Vision Tættere på, den fysiske planlægning, Vækst & Viden Helsingørs tiltag mm. Sammenhængen med disse områder er ridset op i det følgende. SAMSPIL MED VÆKSTFORUM HOVEDSTADSREGIONEN Vækstforum Hovedstadsregionen har udgivet erhvervsudviklingsstrategi med titlen Nordeuropas grønne innovative vækstmotor. Vækstforums vision er, at hovedstadsregionen i 2020 er: Nordeuropas mest globale og konkurrencedygtige metropol, hvor mennesker og virksomheder i innovative partnerskaber omsætter viden, velfærd og bæredygtighed til vækst. Erhvervs- og Vækstpolitikken stemmer fuldt overens med flere af Vækstforums indsatsområder: Ny velfærds- og sundhedsteknologi som en god forretning En attraktiv metropol med gode forbindelser Talent og kompetencer i verdensklasse SAMSPIL MED HH-SAMARBEJDET Helsingør Kommune samarbejder med Helsingborgs Stad i HH-samarbejdet. Erhvervsog Vækstpolitikken inddrager HH-samarbejdet indsats for bl.a. en fast Helsingør/Helsingborg forbindelse og for at styrke samarbejdet mellem kommunerne indenfor med kultur, erhvervsliv og turisme. SAMSPIL MED VISIONEN 1000 NYE JOBS, 1000 NYE BORGERE Et centralt mål for Erhvervs- og Vækstpolitikken er at bidrage til Visionens målsætning om at skabe 1000 nye jobs i Helsingør Kommune inden 2016 og at tiltrække 1000 nye borgere i alderen år og ekstra overnattende turister inden Helsingør er kendt som kommunen, som unge familier vælger at bo og arbejde i, og som tilbyder de bedste rammer i Øresundsregionen for innovation særligt inden for kreative, æstetiske og videnstunge erhverv er et af Visionens centrale udsagn i forhold til udvikling af erhverv. SAMSPIL MED PLANSTRATEGI Kommunen vedtager hvert fjerde år en ny kommuneplan og midtvejs mellem to kommuneplaner en kommunal planstrategi. Planstrategien er kommunens overordnede strategi for udviklingen i en 12-årig planperiode. Erhvervs- og Vækstpolitikken er derimod kommunens egen politik. Planstrategi blev vedtaget i september Planstrategien har fokus på bl.a. erhvervsudvikling og rummer en række relevante konkrete mål i forhold til Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 25

26 Erhvervs- og Vækstpolitikken: 1. Vi vil en flerstrenget erhvervspolitik, hvor vi skaber gode rammevilkår for erhvervsudvikling, uanset om det er nye vækstvirksomheder eller det eksisterende erhvervsliv. 2. Nye virksomheder etablerer sig der, hvor arbejdskraften er. Derfor vil vi gøre det endnu mere attraktivt for familier at flytte til Helsingør Kommune. 3. Kommunen vil bl.a. via Vækst & Viden sikre netværksdannelse og handling, der understøtter fortsat erhvervsudvikling. 4. Helsingør Kommune vil arbejde for både at udvikle attraktive erhvervs områder til nye virksomhedstyper og revitalisere de eksisterende områder, herunder Helsingør Erhvervsområde. 5. Turisme og kulturoplevelser er to vigtige vækstområder, hvor Helsingør Kommune har en styrkeposition, og hvor globaliseringen er en med spiller. 6. Udviklingen i retning af flere ældre og færre erhvervsaktive kræver, at vi finder nye velfærdsløsninger. Ny velfærdsteknologi kan være en god forretning for Helsingør Kommune - både som et redskab til at skabe mere velfærd for pengene og som et vækstområde for lokale virksomheder. SAMSPIL MED VÆKST & VIDEN HELSINGØR Sammen med fem foreninger som repræsenter erhverv, detailhandel, turisme og kultur er Helsingør Kommune medejer i Vækst & Viden Helsingør (VVH). VVH er udviklingsselskabet, som skaber relationer på tværs af brancher og interesser. VVH indgår i projekter til gavn for erhvervslivet, herunder at markedsføre og være med til at sælge Helsingør Kommune. Dermed har VVH stor betydning for eksekveringen af Erhvervs- og Vækstpolitikken. Med Erhvervs- og Vækstpolitikken formulerer Byrådet den overordnede ramme for Helsingør Kommunes engagement i VVH. Det er Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget, som beslutter samarbejdsgrundlaget med VVH, og således også varetager udmøntningen af Erhvervs- og Vækst politikken i forhold til samarbejdet med VVH. SAMSPIL MED ERHVERV.NET OG VÆKSTHUS HOVEDSTADSREGIONEN Erhvervsservice er den indsats, der ydes fra fl ere sider for at fremme iværksætteri og mindre og mellemstore virksomheders (MMV) vækst og udvikling. Erhvervsservice ydes i Helsingør Kommune gennem erhverv. net og Væksthus Hovedstadsregionen. Helsingør Kommune og syv kommuner i Nordsjælland står bag erhverv.net. erhverv. net udgør den lokale erhvervsservice, som rådgiver og afholder kurser for iværksættere og MMV. Væksthus Hovedstadsregionen drives af Helsingør Kommune og de øvrige kommuner i Hovedstadsregionen. Væksthuset rådgiver vækstiværksætterne og afholder tillige en lang række arrangementer. Erhvervs- og Vækstpolitikken støtter op om erhvervsservicesystemet og kommunen bidrager med anselige tilskud til dette system. Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 26

27 KULTURARV EN VÆRDIFULD RESSOURCE FOR ERHVERVSLIVET OG FOR KOMMUNERNES UDVIKLING. Kulturarv er mere end monumenter 68 % af virksomhederne mener, at kulturarven kan støtte den lokale udvikling 46 % mener at kulturarven har stor betydning, når de vælger et sted at bo. 53 % af virksomhederne ønsker en bygning, der har kulturarvsværdier og vil gerne betale mere i husleje for at opnå det. 28 % af virksomhederne angiver, at kulturarven har betydning for, hvor de placerer deres virksomhed. Kilde: Kulturarvsstyrelsen og Realdania, 2005 Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 27

28 HANDLINGSKATALOG På de følgende sider præsenteres de konkrete erhvervs- og væksttiltag, som Helsingør Kommune vil arbejde for. Før visse af initiativerne kan omsættes til handling, skal de kvalificeres yderligere, afklares bl.a. i forhold til øvrige tiltag i Helsingør Kommune og omsættes til egentlige projekter. Da virkeligheden kan ændre sig og de politiske prioriteringer kan ændre sig, skal listen evalueres årligt. Ved den årlige evaluering kan tiltag udgå og der kan indgå nye tiltag. Den årlige evaluering sker medio året, således at ændringer kan indgå i Byrådets budget proces. Første evaluering sker i august Vækst & Viden Helsingør forkortes i det følgende VVH. UDDANNELSE, SERVICE OG KOMPETENCEUDVIKLING SOM VÆKSTMOTOR Uddannelseselementet er repræsenteret i flere af de initiativer, som præsenteres i handlingskataloget. Vidensøkonomien omfatter ikke kun højteknologiske virksomheder, men alle typer af virksomheder. Viden på alle niveauer er med til at styrke konkurrenceevnen og væksten. Vækst er således ikke kun et spørgsmål om f.eks. forskning, men om viden og kompetencer i alle typer job. Kommunen spiller en rolle i forhold til kompetenceudviklingen f.eks. ved at sikre en folkeskole på et højt fagligt niveau. Helsingør Kommune stiller med erhvervsservicesystemet, der omfatter erhverv.net og Væksthus Hovedstaden viden til rådighed for iværksætterne, vækstiværksætteren og mindre og mellemstore virksomheder. Desuden skal kommunens erhvervsliv og institutioner drage fordel af Øresundsakvariets videns- og uddannelsesmiljø og universitet Campus Helsingborg. De kompetencemæssige tiltag som uddybes under handlingskataloget indsatsområder, nævnes nedenfor: Kommunen vil arbejde for, at der i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland, VVH og virksomhederne udvikles uddannelsesforløb eller kurser i forhold til klimaområdet, således at virksomheder bliver rustet til at lave klimaforbedringer og spotte forretningsområder i relation til klima. Helsingør Kommune vil fortsat samarbejde med Væksthus Hovedstaden og erhverv. net for at den eksisterende vejledning fortsættes og udvikles. Kommunen vil i samarbejde med VVH indbyde til et bredt samarbejde for at øge serviceniveauet i detailhandlen. Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 28

29 Med Forvandlingsakademiet vil kommunen omsætte det kreative og kulturelle potentiale i regionens erhvervsliv til vækstmotorer for regionen. Forvandlingsakademiet er et partnerskab mellem Helsingør Kommune, Helsingborgs Stad, Den Danske Designskole og University of Lund. Partnerskabet vil samarbejde med private og offentlige virksomheder, herunder kreative og kulturelle erhverv i regionen. Kommune vil i samarbejde med Visit- Nordsjælland satse på uddannelse og god service. For at imødekomme turisters og besøgendes behov iværksættes et uddannelsesprojekt, der styrker turisterhvervenes service- og kompetenceniveau GODE RAMMEBETINGELSER FOR DET EKSISTERENDE ERHVERVSLIV Gode rammebetingelser er et grundlag for virksomhedernes udvikling og konkurrenceevne. Kommunen har indflydelse på dele af rammebetingelserne og vil arbejde for at optimere disse. Samspillet mellem erhvervslivet og kommunen er et rammevilkår, som det betaler sig at have særligt fokus på. Et godt samspil er med til at skabe et gunstigt lokalt erhvervsklima til gavn for både nye og eksisterende virksomheder og for kommunens økonomi. Med etablering af One Stop Erhvervsservice sætter Helsingør Kommune fokus på kommunikation og service det skal være nemt at være erhvervsdrivende i Helsingør Kommune. ERHVERVS- OG VÆKSTPO- LITISK MÅLSÆTNING Helsingør Kommune vil sikre at samspillet mellem kommunen og erhvervslivet er smidigt. Helsingør Kommune vil bidrage til at mindre og mellemstore virksomheder, håndværkere og rådgivere får viden om kommunale udbud og indkøb. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITISK INDSATS Kommunen vil i samarbejde med VVH fortsætte og videreudvikle One Stop Erhvervsservice. VVH afholder velkomstmøder for nye virksomheder. Kommunen vil i regi af VVH fortsat støtte dialogen og netværksdannelsen på tværs af erhverv, detailhandel, turisme, kultur og Helsingør Kommune. Iværksættes Kommunen vil i samarbejde med VVH sikre virksomhederne information om udbud og indkøb, således at virksomhederne er forberedt bedst muligt på at kunne afgive tilbud til kommunerne. Iværksættes Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 29

30 Helsingør Kommune vil udnytte det erhvervsmæssige potentiale i klimatilpasningen. Helsingør Kommune vil udvikle de fysiske rammer i erhvervsområderne. Helsingør Kommune vil skabe de bedste betingelser for erhvervsservice for kommunens iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder. Helsingør Kommune vil bidrage til udvikling af kreative klynger. 1. Kommunen vil arbejde for, at der i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland, VVH og virksomhederne udvikles uddannelsesforløb eller kurser i forhold til klimaområdet, således at virksomheder bliver rustet til at lave klimaforbedringer og spotte forretningsområder i relation til klima. 2. Helsingør Kommune vil i samarbejde med VVH etablere et Klimanetværk med det formål give virksomhederneet forum for videndeling vedrørendeklima og skabe relationer i forhold til samarbejdeinden for klimaløsninger. 3. Helsingør Kommune vil arbejde målrettet på at tiltrække grøn teknologi. Iværksættes Kommunen vil undersøge mulighederne for at udvikle Helsingør Erhvervsområde med offentligt / privat udviklingsselskab. 2. I erhvervsområderne vil kommunen have fokus på at bruge arealerne mere intensivt ved at give mulighed for at bygge tættere og højere. Det skal være muligt at give plads til en større mangfoldighed af erhverv, når det understøtter udviklingen. 3. Kommunen vil bidrage til en forskønnelse af erhvervsområderne, dels af hensyn til brugerne og dels for at gøre områderne mere interessante for investorer og for nye erhvervsvirksomheder. 4. Kommunen vil undersøge mulighederne for at forbedre adgangen til og mobiliteten i erhvervsområderne. Iværksættes Helsingør Kommune vil fortsat samarbejde med Væksthus Hovedstaden og erhverv.net for at den eksisterende vejledning fortsættes og udvikles. Kommunen vil bidrage til, at målgruppens kendskab til erhvervsservice øges. Helsingør Kommune bidrager med 6 kr. pr. borger årligt til erhverv.net. Væksthuset støttes af kommunen med 1,16 mio. kr. årligt. Kommunen vil arbejde for et enstrenget erhvervsservicesystem, som giver relevante tilbud. Kommunen vil arbejde for, at erhverv.net og VVH kan formidle rådgivning om generationsskifte. Iværksættes Helsingør Kommune vil bidrage til udvikling af kreative klynger via Puljen til fremme af Kreative Klynger. Iværksættes 2012 Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 30

31 GODE RAMMER FOR DETAILHANDLEN Gode rammer for detailhandlen er bl.a. et spørgsmål om skiltning, parkeringsforhold, gode adgangsforhold og mobilitet til detailhandelsområderne. Helsingør Kommunes rige kulturliv, Kronborg og Kulturværftet kan sammen med byudviklingen og udviklingen af byrum bidrage til at tiltrække nye kunder blandt såvel besøgende som kommunens egne borgere. Samtidig skal events og begivenheder være med til at tiltrække besøgende fra begge sider af sundet. En opgradering af Helsingør bymidte og bevaring af det historiske bymiljø og forbindelse til kulturhavnen er med til at gøre Helsingør unik. ERHVERVS- OG VÆKSTPO- LITISK MÅLSÆTNING Helsingør Kommune vil sikre rammerne for velfungerende detailhandelsområder. ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITISK INDSATS Kommunen vil i samarbejde med VVH udarbejde en plan i 2012, der for eksisterende detailhandelsområder skal sikre bedst mulig adgang og mobilitet for alle. Planen skal søges implementeret i budgetårene , således at nødvendige fysiske ændringer gennemføres. Samtidig udarbejdes en parkeringsstrategi for Helsingør Bymidte, som skal tilvejebringe en samlet og fremadrettet løsning i forhold til parkering omkring bymidten. For nye detailhandelsområder sikres adgang og mobilitet for alle gennem de lokalplaner, som skal ligge til grund for anlægsinvesteringerne i det konkrete område. Helsingør Kommune vil bidrage til, at der tiltrækkes gæster til detailhandelsområderne. Iværksættes Kommunen vil i samarbejde med VVH være med til at skabe gode forudsætninger for at udvikle og igangsætte oplevelser og begivenheder, der skaber liv og bidrager til et stort fl ow af gæster i kommunen. 2. Kommunen vil i samarbejde med VVH indbyde til et bredt samarbejde for at øge serviceniveauet i detailhandlen. Iværksættes Vores vej // Erhvervs- og Vækstpolitik // Side 31