Om systemet Indblik og udsyn Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn Historiekanon og Indblik og udsyn Metodeværkstedet...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om systemet Indblik og udsyn... 2. Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6. Historiekanon og Indblik og udsyn... 7. Metodeværkstedet..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Fortælleark...12 Om historie...16 Danmark før Danmark...24 Jægerstenalder...28 Bondestenalder...50 Det gamle Egypten...66 Bronzealder...80 Jernalder...95 Værd at se Dansken Online virtuel jernalder Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

2 Om systemet Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i klassetrin i grundskolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule i de yngste årgange. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet indblik og udsyn. Navnet er så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan ved vi det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn historie for 3. klasse I grundbogen til 3. klasse arbejdes der med følgende temaer: Stenalder Det gamle Egypten Bronzealder Jernalder 2 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

3 Om systemet Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om livet i oldtiden. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne i 3. klasse. Vægten er derfor lagt på: At eleverne får en idé om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. At eleverne ved noget om det danske kulturlandskab og kan finde og fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet. At eleverne har kendskab til hverdagen i andre kulturer i dette tilfælde Egypten, og at de kan perspektivere denne viden til hverdagslivet i Danmark i oldtiden som fx jordbrug. At eleverne har en idé om udvikling af fællesskaber som familie, slægt og stamme. At eleverne har en idé om den interkulturelle udveksling, der fandt sted i oldtiden. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 3. klasse er begrænset, og der er stadig en del elever, der endnu ikke har knækket læsekoden. Vi vil gerne have alle med, uden at tabe de gode læsere. Grundideen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der i 3.klasse slår ned på de punkter, som vi mener, bedst forklarer de historiske emner. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Rent læseteknisk har vi bestræbt os på at lade alle nye sætninger begynde på en ny linje, have fast venstrekant på teksterne og at holde sproget på et niveau, hvor alle i 3. klasse kan læse den, men hvor de gode læsere ikke synes teksten er alt for let. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og Udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark og andre elementer, som findes i Lærerens Håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af lærerens håndbog Lærerens håndbog udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer. Det samme er Lærerens håndbog, der er opdelt i de samme temaer som grundbogen. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, baggrundsviden og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et omfattende afsnit med faglig baggrundsviden til alle temaer i perioden. Her kan læreren finde den historiske viden, der er nødvendig for arbejdet med perioden. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. En del af aktivitetsarkene lægger op til at tage eleverne med på tur. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen. Det er lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 3

4 Om systemet Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skulle have kendskab til historisk metode. Det er ikke meningen, at eleverne skal mestre historisk metode efter 3. klassetrin, men afsnittet med metode giver nogle øvelser, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed om ting, der er vigtige, når man arbejder med historie. Fortælleark I Lærerens håndbog findes desuden en række fortælleark. Fortællearkene er gode historier og fortællinger. Det kan være både fiktions- som fakta/ kilde-tekster. Arkene kan inddrages i det omfang, som læreren finder det passende. Netdelen Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelse. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Ribes vikingefortid. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på de før omtalte Interactive White Boards. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer De forskellige opslag er samlet i temaer. I 3. klasse udgør hvert tema en tidsepoke, dvs. sten-, bronze- og jernalder samt Det gamle Egypten. Derudover er der et indledende tema, hvad er historie. Opbygning af opslag På siderne er der forskellige ele menter. Grundtekst Grundteksten afsluttes på hvert opslag. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Fortiden fortæller Her er der elementer, der giver eleven en idé om fortiden som historisk kilde. Det kan være både billeder som fx af en pilespids eller en kildetekst. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. Arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med stenalder. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Tidsfriser Selvom Indblik og udsyn er opbygget kronologisk, er en tidsfrise et godt redskab til at styrke elevernes kronologiske forståelse. Tidsfrisen kan laves på forskellige måder, men et forslag kunne være at bruge nogle af billederne fra netdelen til at påhæfte tidsfrisen i de respektive perioder fx jættestuer i stenalderen. På den måde får eleverne noget konkret at forbinde tidsperioderne med. Elevernes skal ved slutningen af 4. klasse kunne etablere en tidsfrise og relaterer den til egen livsverden jvf. Fælles Mål Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. 4 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

5 Om systemet Logbog & Evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne - enkeltvis eller i grupper - fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. Hvilke type mål er der tale om? Hvorfor ser de ud, som de gør? Hvor præcise er de? Er det muligt at tage stiling til, hvorvidt de nås? Er de realistiske? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. Hvor langt er vi nået i processen? Hvad har vi nået, og hvad mangler vi? Hvad går godt? Og hvad går mindre godt? Hvad fremmer processen? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. Hvordan var det faglige ud bytte af undervisningen? Hvordan var udbyttet af under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? Levede forløbet op til forventningerne? Hvad var godt? Og hvad var mindre godt? Hvad lærte jeg/vi? Perspektivering/ opfølgning/nye mål Hvad kan det, vi har lært, bruges til? Og hvad forventer vi, at det bliver brugt til? Hvordan kunne vi arbejde videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab på fx opslagstavlen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 5

6 Fællels Mål Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Specielt for de yngste årgange er, at undervisningen også omfatter historiekanon. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget Udvikling- og sammenhængs forståelse Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kende til hverdagen i andre kulturer op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Kronologisk overblik Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Ved at følge Indblik og udsyn for 3. og 4. klasse vil man opfylde trinmålene. Trinmål efter 4. klasse Hovedvægten er i de første årgange lagt på kultur- og socialhistorie som foreskrevet i trinmål efter 4. klasse i Fælles Mål Efter 4. klasse vil fokus flytte til den politiske historie. Dog ikke således, at kultur, social og økonomisk historie lades i stikken. Disse områder vil indgå som et naturligt element i bøgerne. Trinmålene for 4. klasse lyder således: Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier 6 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

7 Historiekanon Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 7

8 Metodeværkstedet Metodeværkstedet I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 3. klasse. Opslaget Hvad er historie lægger op til en snak om, hvad historiske kilder er, så eleverne får en fornemmelse for, hvad fagdisciplinen historie baseres på. Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. Læs billedet Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Det kan fx kornsejl, hvor man kan se, hvor slidte de er, eller fotos, hvor der er ting, der afslører om fx tidsperiode eller personer, der var til en begivenhed. På metodearkene er der 4 billeder. Det vil være relevant at stille følgende spørgsmål til alle billeder. Det er ikke alle, der kan besvares, man sådan er det tit i metode. 1. Hvad slags hus er der tale om a. Hvordan ved vi det? b. Hvad blev det brugt til? c. Bliver det stadig brugt til det? 2. Hvornår er det bygget? 3. Hvor er vi henne? 4. Hvor gammelt er billedet? Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearket. Man kan også vælge at bruge andre billeder, fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra fx deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Bronzealderhus På billedet ses et rekonstrueret bronzealderhus ved Hollufgård i Odense. Det vil nok være for meget forlangt, at eleverne skal kunne tidsfæste huset til bronzealderen, men de bør dog kunne sige, at det er meget gammelt. Man kan også sige, at billedet må være nyere end huset, da man jo ikke havde muligheden for at tage billeder dengang. Billede 2: Bondegård Så er vi rykket på landet. Her er der tale om en ældre bondegård. Men hvad er det, der gør, at vi kan sige, at det er en bondegård? De fleste af børnene vil ganske sikkert sige, at det er en bondegård, men hvad er det, der gør, at de kan afkode billedet? Det er måske stadig en bondegård, men der er også bed & breakfast på bondegården i dag, som det kan ses af billedet. Billede 3: Villa Her er der tale om en villa. Det står faktisk på husgavlen: Villaen Dermed kan man også slå fast, hvornår det er bygget. Man kan også sige, at billedet er nyere end huset, da der står en moderne bil ved siden af huset. Billedet kan altså ikke være fra Man kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men sandsynligvis bliver huset ikke længere brugt, da der er store træplader for vinduerne. Billede 4: Kontorbygning Her er der tale om en moderne kontorbygning opført i bl.a. glas. Valget af materiale vil gøre, at de fleste af eleverne vil kunne sige, at det er en moderne bygning. Det kan være svært at tidsfæste den, men den er i hvert fald ikke gammel. Firmanavnet for revisionsfirmaet Deloitte afslører, at der er tale om en kontorbygning. 8 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

9 Metodeværkstedet Hvad er det? For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed Hvad er det. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtig svar. Genfortæl en historie Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer: Iliaden og Odysseen. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie op for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearket med sagnet om kong Skjold. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 9

10 Metodeark Læs billedet Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

11 Metodeark Læs billedet 3 4 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 11

12 Fortælleark Fortælleark Fortælleark er en række gode historier med relation til de forskellige temaer i bogen. Det er ikke meningen, at eleverne selv skal læse arkene. Arkene kan enten læses op som den gode historie eller kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med de relaterede grundbogsopslag. Fortælleark 1: Saxo om Danmarks udbredelse Den første samlede Danmarks historie blev nedskrevet af munken Saxo. Værket hedder Om danernes bedrifter, og der var tale om et bestillingsarbejde fra biskop Absalon. Det er derfor ikke overraskende Absalon og dennes slægt, Hviderne, der bliver mest positivt fremstillet i værket. Tekststykket kan danne udgangspunkt for en øvelse med atlas. Placering i forhold til grundbog: Danmark før Danmark Arbejdsspørgsmål: Hvordan så Danmark ud på Saxos tid? Hvordan ser Danmark ud i dag? Undersøg Danmarks geografiske udvikling. Fortælleark 2: Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Tacitus var en romersk politiker og skribent. Han har udgivet talrige værker om historie. Beretningen om Germanien, hvorfra tekststykket stammer, blev udgivet i 98 e.v.t. Tacitus har, som de fleste andre fagforfattere på den tid, også øje for den gode historie, også selvom den ikke var underbygget rent kildemæssigt. Det er tvivlsomt, om Tacitus nogensinde har været i Germanien. Det meste af beretningen må derfor bygge på andres fortællinger. Det gengivne tekststykke er ofte blevet brugt som forklaringsmodel på moseligene som fx Tollundmanden. Det er det sidste stykke, der fortæller om trælle, der ofres i en sø. Der omtales desuden en ceremonivogn. Man har faktisk fundet en meget flot vogn fra perioden, Langå-vognen, som i dag kan ses på Nationalmuseet. Måske er det sådan en vogn, Tacitus omtaler. Placering i forhold til grundbog: I mosens dyb Arbejdsspørgsmål: Tegn vognen Tror du, Tollund-manden blev ofret? Opfør scenen som skuespil Fortælleark 3: Kong Skjold Sagnet om kong Skjold menes at stamme fra vikingetiden. Vikingerne fortalte også historier om fjerne forfædre. Det var de forfædre, der havde været med til at skabe Danmark og den danske identitet. Det var danske superheltehistorier, der fremstillede vikingerne, som vikingerne gerne ville se sig selv. De er ganske givet blevet fortalt igen og igen for til sidst at blive skrevet ned. De fleste af sagnene er nedskrevet efter vikingetiden. Det er derfor ikke nemt at vide, hvordan den oprindelige historie har været. Mange af sagnene minder om andre landes sagn, som er sat ind i en dansk ramme, hvor personerne har fået danske navne osv. Sagnene er ofte svære at placere både geografisk og tidsmæssigt. De foregår for mange år siden. Dvs. at sagnet om kong Skjold må finde sted i jernalderen eller tidligere. Sagnene tager til tider udgangspunkt i en historisk person eller begivenhed, men har ellers ikke meget tilfælles med virkeligheden. Alligevel har mange af dem fået lov til at leve videre i den danske bevidsthed og lægger i dag navn til fx gader og veje. Placering i forhold til grundbog: Kongen i Gudme Arbejdsspørgsmål: Hvem var kong Skjold? Tror du, at der har levet en kong Skjold? Tegn en scene fra historien Opfør en scene fra historien 12 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

13 Fortælleark 1 - Saxo Saxo om Danmarks udbredelse LANDET LIGGER sådan, at dets yderområder dels afgrænses af andre lande, dels omsluttes af havets bølger. De indre områder omskylles af havet, der snor sine arme ud og ind og til tider bliver til smalle og snævre sunde, til andre tider breder sig ud til en åben bugt og danner en lang række øer. Resultatet bliver, at Danmark er gennemskåret af havets bølger og kun har få landfaste dele, der er adskilt fra hinanden af store mængder vand i snoede og slyngede sunde og bælter. Af disse er Jylland det danske riges hovedland både på grund af sin størrelse og fordi landet begynder dér, for det ligger forrest og strækker sig helt ned til det tyske område. Fra Tyskland adskilles det af floden Ejderen, mens det mod nord bliver noget bredere, før det løber ud i stranden mod det norske hav. I Jylland ligger den fjord, der kaldes Limfjorden, og som er så rig på fisk, at den formodentlig forsyner indbyggerne med lige så meget føde som alt landbrugslandet tilsammen. Op til Jylland ligger også det Lille Frisland, der krummer sig ind fra Jyllands fremspring med lavtliggende marker og fladt land, der giver stort udbytte, fordi det bliver oversvømmet af havet. Men om disse voldsomme oversvømmelser er mest til gavn eller til fare for befolkningen, er svært at sige. For i kraftig storm kan havet bryde igennem de diger, de bygger for at holde det ude, og oversvømme det dyrkede land med så store vandmængder, at det fra tid til anden skyller ikke alene afgrøderne, men også menneskene og deres huse bort. Efter Jylland mod øst finder man Fyn, der kun er adskilt fra fastlandet ved et ganske smalt farvand. Og ligesom Fyn mod vest vender ind mod Jylland, vender det mod øst ud til Sjælland, som må fremhæves for sin usædvanlige rigdom på alle fornødenheder. Denne ø er smukkere end nogen anden del af riget, og man siger, at den ligger midt i Danmark med lige lang afstand til alle landets yderkanter. Midt ned mellem Sjællands østkyst og Skånes vestkyst skærer sig et sund som hvert år giver fiskerne kæmpemæssige fangster i nettene. Hele farvandet er som regel så fuldt af fisk, at skibene til tider sætter sig fast og dårligt nok kan drives frem med årerne, så man behøver ikke fiskeredskaber, men kan ganske enkelt samle fiskene op med hænderne. Fra Skåne skyder Halland og Blekinge sig frem som to grene på én træstamme, der bøjer sig vidt ud fra hinanden og rækker op i hver sin retning, nemlig mod Gotland og mod Norge. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 13

14 Fortælleark 2 - Tacitus Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Intet af de folk er der noget mærkeligt ved, bortset fra at de alle dyrker Nerthus det betyder Moder Jord og tror, at hun griber ind i menneskers handlinger og kommer kørende til sine folk. På en ø i havet er en ubesmittet lund, og i den er en indviet vogn, som dækkes af et klæde. Kun præsten har lov til at røre ved vognen. Det er ham, der mærker, når Gudinden er til stede i sit allerhelligste, og i dyb ærefrygt ledsager han hende, når hun kommer kørende, trukket af okser. Så er der glade dage, alle de bopladser, som hun finder værdige, er smykket til fest. Man begynder ikke krig, man bærer ikke våben, alt jerngrej holdes låst nede, man føler og elsker fred og ro i den tid, men kun til præsten fører Gudinden tilbage til helligdommen, når hun er blevet mæt af samvær med dødelige. Vognen, klædet, og hvis man ellers vil tro det gudinden selv vaskes så i en sø, der ligger i hemmelig fjernhed. Det arbejde blive gjort af trælle, der straks efter sluges af søens dyb. Det har skabt en uvidenhed om det væsen, som kun de dødsviede får lov at se. 14 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

15 Fortælleark 3 - Kong Skjold Kong Skjold En dag stod en flok mænd ved kysten og kiggede efter et skib, der nærmede sig. Det var et flot skib, men det så ikke ud til, at der var nogen om bord. Da skibet gled op på stranden, gik mændene hen mod skibet. De havde sværd og økser parate - man kunne aldrig vide i disse tider. I skibet fandt de en lille dreng. Han var omgivet af flotte våben og kostbare sager. Han måtte være sendt af guderne, tænkte mændene. Man tog derfor den lille dreng og bar ham til det sted, hvor man valgte konger. Drengen blev valgt til konge med navnet Skjold. Navnet blev valgt, fordi han skulle beskytte Danmark som et skjold. Skjold voksede og blev hurtigt stor og stærk. Så stærk, at han allerede, da han var meget ung, fik lov til at gå på bjørnejagt med de voksne. På en jagt kom han væk fra de andre mænd. Pludselig kom en bjørn farende mod ham! Men Skjold blev ikke bange for den. Tværtimod fangede han bjørnen med sit bælte og holdt den fast, indtil de voksne mænd kom og hjalp med at dræbe den. Da Kong Skjold blev 15 år, besluttede han sig for at gifte sig. Han havde udset sig den smukke prinsesse Alvilda. Det var blot det problem, at også den tyske prins Skate ville have hende. Skjold sendte derfor nogle mænd til Skates far for at forhandle. Men Skates far ville ikke forhandle. Hvis både Skate og Skjold ville have Alvilda, måtte de kæmpe om hende. Det var Skjolds mænd ikke meget for. Skate var nemlig meget større en Skjold. Men det blev en kort kamp. Skjold dræbte Skate og vandt sig Alvilda. Men ikke nok med det. Tyskerne skulle også afstå et stort stykke land til Danmark. Sammen med Alvilda fik Skjold mange børn. Flere af dem blev konger i Danmark. De blev kaldt Skjoldunger. Skjold var en god konge. Han var hård, men altid retfærdig. Han hjalp alle dem, der havde brug for hjælp og straffede dem, der snød. Han var også god over for sin livvagt. De fik ikke løn. I stedet for måtte de dele byttet, når de var i krig. Skjold sagde, at æren for sejren tilkom ham, og at hans mænd til gengæld skulle have guldet. Da Skjold blev gammel og kunne mærke, at han snart skulle dø, sagde han til sine mænd: Jeg vil ikke begraves. Han ville i stedet lægges i det skib, han var kommet til Danmark i. Sådan blev det. En dag, da vinden var i den rigtige retning, skubbede Skjolds mænd skibet med den døde konge ud fra stranden. Det var et smukt skib, der førte kong Skjold af sted mod guderne, hvor han var kommet fra. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 15

16 Tema - Om historie Forslag til indfaldsvinkler Hvad er gammelt? Hvordan kan man bestemme om noget er gammelt. Hvad er vigtigt? Er nogle ting vigtigere end andre? Din families historie, hvor kommer den fra etc. 16 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

17 Tema - Om historie Tips og ideer til arbejdet med temaet Om historie Hvad er historie? Elevbogen side 4-5 Opslaget er en let introduktion til brug af kilder i historie. Målet er, at eleverne forstår, at forståelsen af fortiden dannes af mange forskellige ting som fx ting, man finder i jorden, fotografier eller bøger. Alle er ting, der kan danne basis for en forståelse af fortiden. Læringsmål Opslaget har til formål at vække elevernes interesse for historie, samt give dem en idé om, hvad historie er og hvilke ting, der er med til at skabe historie. Faglig baggrundsviden Historikere og arkæologer Både historikere og arkæologer beskæftiger sig med fortiden. Den meget firkantede skillelinje mellem de to fag er, at historikerne tager sig af perioder, hvorfra der er overleveret skriftlige kilder. Arkæologerne beskæftiger sig med tiden før. I virkeligheden er grænsen mere flydende. Det er fx svært som historiker at arbejde med antikhistorie, hvor kildematerialet nogle gange er begrænset, uden at inddrage arkæologisk materiale. Det samme gælder for arkæologer. Mange gange kan skriftlige kilder styrke og forklare fund gjort under udgravninger. Kildebegreber og kildekritik vil blive behandlet i bøgerne til overbygningen. Alle kilder er en del af fortiden og kan derfor bruges som levn. Levn kan bruges til at sige noget om den tid, de er opstået i, fx kan man med en stenøkse fra stenalderen sige, at man havde økser i stenalderen og noget om, hvordan de så ud. Levn kan med andre ord sige noget om den situation, de er opstået i. Beretninger derimod siger/ beretter noget om fortiden. Det kan fx være en avisartikel, en indskrift eller en bog. Datering Der er flere måde at datere fundne genstande på. Nogle af de mest almindelige er: Kulstof 14 Alle levende organismer indeholder kulstof 14. Kulstof 14 er et radioaktivt materiale. Når organismen, fx en plante, dør, begynder nedbrydningen af kulstoffet. Kulstof 14 har en halveringstid på cirka år. Så hvis man kender det oprindelig indhold af kulstof, kan man ud fra det nuværende indhold af kulstof datere organismen, i dette tilfælde planten. Stratigrafi Denne metode går ud på at analysere kulturlagene, der er opstået gennem tiden. I gamle byer, fx Ribe, hvor kulturlaget er let at se, skal man blot sammenligne med domkirkens niveau i forhold til resten af de omgivende huse. Metoden går så ud på, at ting fundet i samme lag, må være nogenlunde lige gamle. Dendrokronologi Dendrokronologi bruges, når man skal undersøge træ. Det går i al sin enkelthed ud på, at tælle årringene i træet. Ud fra det kan man bestemme træets alder, men man kan også se, om træet er fældet først eller sidst i vækstsæsonen. Endvidere kan man bestemme, hvorfra træet Arkæolog der nænsomt fjerner jord med en pensel. Kilder Normalt arbejder historikere med kildebegreber som levn og beretning. Herunder er en meget kort definition af de to begreber. Eleverne bør ikke introduceres for begreberne. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 17

18 Tema - Om historie kommer. Metoden kræver, at der er bark tilbage på træet. Ud fra tabeller kan man se, hvor og hvornår træet er fældet. I Danmark har man en tabel, der dækker egetræers vækst siden 200 f.v.t. Det kan man, fordi forskellige træarter har forskellig vækst i forskellige områder. Fx vokser et egetræ i Danmark ikke på samme måde i Irland. Det er på baggrund af denne viden, at man har kunnet fastslå, at det store krigsskib fra Skuldelev, som i dag er udstillet i Roskilde, er bygget i Dublin. De dendrokronologiske undersøgelser viste nemlig, at træerne, det er bygget af, voksede i Irland. Hvis man bruger flere af metoderne sammen, kan man ofte lave en ret præcis datering af et fund. Aktivitetsark Aktivitetsarkene har til formål at danne en smule historiebevidsthed hos eleverne. Det er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at de selv er med til at skabe historie. Aktiviteterne inviterer ikke blot til at inddrage eleverne, men også til en vis grad forældre/familien. Aktiviteterne er også tilrettelagt således, at to-sprogede elever kan inddrage deres kulturelle baggrund. Det vil også gøre det klart for eleverne, at der er forskel på, hvordan folk lever rundt omkring i verden. Aktivitetsark 1: Din historie Lad eleverne fortælle deres historie. Hvor kommer de fra, hvor er de født etc. Diskuter evt., hvorfor der er forskelle og ligheder. Aktivitetsark 2: Din families historie - Hvor kommer I fra? Lad eleverne markere på kortet, hvor de, deres far og mor og bedsteforældre kommer fra. Er der store forskelle? Er der forskel på afstandene mellem mor og far og mellem bedsteforældrene. Øvelsen kan bruges til at forklare en stigende mobilitet mellem folk. Sandsynligvis er afstanden mellem forældre større end mellem bedsteforældre eller længere ude i leddene. Aktivitetsark 3: Find gamle fotos Fotografer forskellige ting og gå på jagt i fotoalbummet derhjemme. Find fx billeder af bedsteforældrene. Gamle biler og cykler. Lav forskellige kategorier og sæt billederne op på opslagstavlen, så alle kan se dem. Diskuter, hvorfor ting ændrer sig. 18 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

19 Aktivitetsark 1. Elevbog side 4-5 Din historie Vi kommer alle sammen forskellige steder fra og har en forskellig historie. Nu skal du skrive din livshistorie. Du kan fx fortælle, hvor du blev født, hvor gammel du er, hvad din mor og far hedder, og hvad du laver i din fritid. Aktivitetsark til kopiering 19

20 Aktivitetsark 2. Elevbog side 4-5 Din families historie Hvor kommer I fra? Ved du, hvor din mor og far kommer fra? Kommer de fra Esbjerg, Rødby eller måske fra Tyrkiet? Og hvor kommer dine bedsteforældre fra? Prøv at finde ud af, hvor din mor og far kommer fra. Sæt et kryds på kortet, hvor de kommer fra. Prøv at gøre det samme med dine bedsteforældre. Prøv at sammenligne dine kort med dine kammeraters. 20 Aktivitetsark til kopiering

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog. Tiden 1815-1918

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog. Tiden 1815-1918 Indblik og udsyn Tiden 1815-1918 Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2012 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

Indblik og udsyn historie for 5. klasse Lærerens håndbog

Indblik og udsyn historie for 5. klasse Lærerens håndbog Indblik og udsyn historie for 5. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden elevbog og nettjeneste. Forfatter: Lars Allan Haakonsen & Thomas Meloni

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn - ikke til undervisning. Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog NYESTE TID 1918-2010 Indblik og udsyn NYESTE TID 1918-2010 Historie for 9. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 9. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2010 System: Indblik og udsyn Til systemet hører

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek

Danmarks Oldtid. Danmarks Oldtid. HistoriskBibliotek. Karsten Kjer Michaelsen. www.meloni.dk. Christian den IV. Grundloven 1894. Historisk Bibliotek v begyndte med en indvandring af rensdyrjægere sydfra og sluttede med vikingernes tab af England. Ind imellem opgav danskerne det frie, omflakkende liv som jægere og samlere for i stedet at blive bofaste

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n

Solens folk. Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden. M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j e n e s t e n Ældre bronzealder. 2000-1100 før Kristi fødsel Læsetekst for Folkeskolens 3.-6. klassetrin Solens folk Fortællinger om bronzealderens mennesker og deres verden M O E S G Å R D M U S E U M S ko l e t j

Læs mere

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden.

højere end den østlige ende. De mindre sten på den østlige side står også i mindre afstande fra hinanden. Stenene ved Carnac, Sjælens promenade - en helt klart ikke-astronomisk tolkning. Artiklen er snarere et eksempel på en tradition, som migranter fra det nære Østen bragte med sig til Europa og til det nordafrikanske

Læs mere

Holme sogns tilblivelse.

Holme sogns tilblivelse. De følgende sider er sendt i Århus Nærradio i 1991. Udsendelsen var tilrettelagt af nu afdøde viceinspektør på Rundhøjskolen Vagn Jensen, som gennem mange år opbyggede Holme sogns lokalhistoriske arkiv

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2009 - facitliste Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 G3 Indledning Århus Århus er den største by i Jylland. Byen har 228.000

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Plakaten - introduktion

Plakaten - introduktion Plakaten - introduktion På plakaten kan du se den store havøgle Mosasaurus. Den var et krybdyr, der kunne blive helt op til 15 meter langt. Nogle kalder den for havets Tyrannosaurus. Det var fordi den

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN

ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN ARKÆOLOGISK METODE À LA FEMERN - Digital arkæologi Af: Nadja M. K. Mortensen, Forhistorisk arkæolog, GIS-ansvarlig Oversigt over undersøgelsesarealet Digital opmåling og registrering er en vigtig del af

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Et pædagogisk eventyr

Et pædagogisk eventyr Et pædagogisk eventyr af Ib Goldbach KISII 1. Udgave 2012 KISII & Ib Goldbach Et pædagogisk eventyr er fortællingen om Nerpik og Neqi Der var en gang en bygd. Den hed Eqaluit. Og en gang for mange, mange

Læs mere

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide

Solen faldt i tynde striber hen over rækkerne af hvide D u kan virkelig godt lide pindsvin, ikke? sagde Dalia. Jo, sagde jeg og børstede videre Vilhelmina elsker at få børstet de bløde hår på maven, og de halvstore unger havde også fået smag for det, så der

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog?

Arkæologikasse. Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad er flint? Hvad laver en arkæolog? Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Arkæologikasse Hvad er flint? Hvorfor er der mørke pletter? Hvad finder du i dette hæfte? Hvad er de forskellige fund? Hvad laver en arkæolog? Hvad har man brugt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole

3-Årsplan for orientering 3.-5.kl på Herborg Friskole År 1 Uge 33-40 Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet Landbrug Kende til vigtige stoffers og materialers anvendelse, genbrug og kredsløb Redegøre for hovedtræk af Jordens og livets udvikling Beskrive

Læs mere

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form)

-- betingelse--, --betinget virkelighed. Var jeg ung endnu, (hvis-inversion - litterær form) Betinget virkelighed Betinget virkelighed vil sige en tænkt virkelighed under en bestemt betingelse. Man springer ud af virkeligheden og ind i en anden ved at forestille sig, hvad man så ville gøre: Hvis

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin

Alex. Og den hemmelige skat. Navn: Klasse: Ordklasser 3. klassetrin Alex Og den hemmelige skat Ordklasser 3. klassetrin Navn: Klasse: 1. Skattekortet Her er Alex. Han er en meget glad dreng, for han har lige fået en ny Nintendo. Eller han har ikke fået den, faktisk er

Læs mere

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907?

TIDSMASKINEN Kan du overleve en dag i 1907? Hvor længe kan du overleve i 1907? Forestil dig Køge som den så ud i 1907. Det er en helt anderledes by, fyldt med fremmede mennesker som du ikke kender. For at kunne begå dig, må du kende de indfødtes

Læs mere

I landet med den store ordfabrik

I landet med den store ordfabrik I landet med den store ordfabrik Af Agnés de Lestrade og Valeria Docampo På dansk v/dal Michaelsen En meget poetisk billedbog, der sætter fokus på sprog og ord. Den får os til at tænke over alt det, der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Historien bag Hulbjerg

Historien bag Hulbjerg Historien bag Hulbjerg Om bondestenalderen og Hulbjerg jættestue på Langeland Historiefaget. Skrevet direkte til eleverne. v/ Pia Sigmund Her kigger vi ind i historien, Hårfagers stemme. Hvis I allerede

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN

Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Sjov i Skov NATURCENTER HERSTEDHØJE SKOV OG NATURSTYRELSEN Folder udarbejdet af 04G, Ballerup Seminariet i samarbejde med Naturcenter Herstedhøje, Tegninger: Bettina B. Reimer INDLEDNING VELKOMMEN TIL

Læs mere

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse

Lærerkursus september 2010. Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Lærerkursus september 2010 Oplæg ved Jens Pietras UCSJ Læreruddannelsen i Holbæk CFU-Slagelse Program: Historie Kanonpunktet Absalon Historiekanon definition og indkredsning af begrebet Bertel Haarder

Læs mere

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup.

Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Dragtsmykke med indlagt guld fra vikingetiden (ca. 800-1000 e. Kr.). Detektorfund fra Hårup. Huse og gravsteder Ting, som registreres i felten Ved de arkæologiske udgravninger er der fundet mange spor

Læs mere

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP

europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP europas-lande.dk PRÆSENTATION OG WORKSHOP På europas-lande.dk kan du gå på opdagelse i hele Europa. Du kan læse om alt fra natur og miljø til historie og politik. På sitet kan du også møde børn fra andre

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

OM SKOLETJENESTEMATERIALET

OM SKOLETJENESTEMATERIALET OM SKOLETJENESTEMATERIALET Skoletjenestematerialet er blevet udarbejdet i 2014 som et supplerende element til Skive kommunes børn- og ungeprojekt, RENT LIV. Materialets formål er, at det skal bruges i

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde.

Sporarbejde for begyndere. Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Sporarbejde for begyndere Sakset fra nettet, oversat fra tysk af Finn Kristiansen Jeg vil her forklare alle trin, der er nødvendige, for at uddanne en hund til sporarbejde. Det er fuldstændig underordnet

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt.

GPS 27-31. Sådan kan det bruges. I hjemmet I klubben I kirken På ferien. Evangelisk Børnemission. Af Maj Højgaard m. fl. www.opdagnyt. GPS 27-31 Sådan kan det bruges Af Maj Højgaard m. fl. Evangelisk Børnemission I hjemmet I klubben I kirken På ferien www.opdagnyt.dk GPS 27: Moses og Josva Nøglesætning: Gud har en plan for dit liv Bibelvers

Læs mere

Eksempler på historier:

Eksempler på historier: Eksempler på historier: Der var engang en mand Der havde en fisk Akvariet blev for gammelt Derfor skulle han købe et nyt Men han havde ikke noget at putte fisken i Derfor døde den og kom op i himlen Der

Læs mere

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget

Stonehenge i England har måske en længere historie end tidligere antaget Studiekreds 2015-3 Sidste gang beskæftigede vi os primært med de relativt ny-opdagede (1994) megalit-anlæg i det anatolske område i det sydøstlige Tyrkiet. Selvom anlæggenes akse-orienteringer tydeligvis

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Den frygtelige pest og kampen mod den

Den frygtelige pest og kampen mod den Den frygtelige pest og kampen mod den Den Sorte Død og alle de andre epidemier For 700-200 år siden hærgede mange sygdomme. Den frygteligste af dem alle og den som folk var mest bange for dengang, var

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum

F-dag - 0.c på naturhistorisk museum Februar F-dag - 0.c på naturhistorisk museum På årets første fordybelsesdag skulle 0.c på Naturhistorisk museum. Vi startede dagen med at snakke og lave opgaver om danske og afrikanske dyr. Vi arbejdede

Læs mere

Opgaver til Den dag tyskerne kom

Opgaver til Den dag tyskerne kom Opgaver til Den dag tyskerne kom 1 Når de voksne frygter krig Knuds mor og far talte tit om, at der var krig i Europa, og at krigen kunne komme til Danmark. Hvad taler dine forældre om? Hvad er de bange

Læs mere

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER

OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER OVERSIGT OVER REGLER I GRUNDSPILLET OG UDVIDELSER Denne oversigt inkluderer alle udvidelserne i Carcassonne Big Box 2, samt TÅRNE og den seneste udvidelse, BROER, BORGE OG BASARER, som er udgivet i 2010.

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant.

Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. Victoria Falls - David Livingstone fortæller om en spændende tur i kano til en lille ø meget tæt på vandfaldets kant. 1 David Livingstone fortæller om farlig tur i kano ved Victoria Falls David Livingstone

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv.

En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der handler om at vokse op og være tro mod sig selv. 1 At være sig selv Materielle Tid Alder A8 45 min 10-12 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer, skolemiljø Indhold En refleksionsøvelse om identitet og normer bl.a. med diskussion af en tegnefilm, der

Læs mere

Hverdagsliv i det gamle Egypten

Hverdagsliv i det gamle Egypten Historiefaget.dk: Hverdagsliv i det gamle Egypten Hverdagsliv i det gamle Egypten Vi kender i dag det gamle Egypten fra floden Nilen, pyramiderne, store templer, de spændende faraoer, mumierne og de mærkelige

Læs mere

Jens aage poulsen historie

Jens aage poulsen historie Prøveoplæg 1 Prøveoplæg 1 Dette sæt af prøveoplæg er udarbejdet på baggrund af prøvebekendtgørelsen og -vejledningen. Sættet kan kopieres frit og bruges, når man vil øve eleverne i prøven. Eleverne skal

Læs mere

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken

Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Opdagelse af stenkiste fra slutningen af 1700-tallet over Søbækken Af arkitekt MAA Jan Arnt I efteråret 2006 skete der oversvømmelse af en villa på Søbækvej 1A. Dette uheld var årsag til, at offentligheden

Læs mere

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for.

Kapitel 4 11.08.2014. Det var professionel jæger, jeg var kommet for at blive, og det var, hvad jeg ville blive. Kampen var jeg ikke bange for. Man kan, hvad man vil! A Professionel jæger Da Natasha Illum Berg var 18 år gammel i 1989, rejste hun til Afrika. Her besluttede hun, at hun ville være storvildtjæger i Tanzania. Natasha fortæller i sin

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så

i Ønskekoncerten om søndagen lige efter middagsmaden. Jeg har også lige fået Snehvide og de syv små dværge, men den er lidt kedelig, for der er så Vi skal ud og sejle Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig for at blive inde og lege.

Læs mere

Byudvikling på Limfjordstangerne

Byudvikling på Limfjordstangerne Byudvikling på Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt skal du forsøge at forestille dig, hvordan det har været at leve på Limfjordstangen før det endelige gennembrud i 1862 og frem til i dag, hvor

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter

Ulvevinter. ildbrande raser mod arnens bål høj hede spiller mod himlen s. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter. Ulvevinter Vagn af edevold Du er født og opvokset på gården edevold. Der var meget arbejde, men I manglede ikke noget. De glade dage sluttede, da det viste sig at din fader havde spillet sig til en stor gæld. I måtte

Læs mere

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12

USA... 7. Kina... 11. Side 2 af 12 3. De 5 lande Hæfte 3 De 5 lande Danmark... 3 Grønland... 5 USA... 7 Maldiverne... 9 Kina... 11 Side 2 af 12 Danmark Klimaet bliver som i Nordfrankrig. Det betyder, at der kan dyrkes vin m.m. Men voldsommere

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark

Her var vikinger. Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Velkommen til Lysløjpen ved Lillelund Engpark Uanset om man er ung eller gammel, dyrker idræt eller "bare" har brug for en gåtur, så hjælper både ophold i naturen og bevægelse på sundheden. Når skov og

Læs mere

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville

L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E. Min krop. Tekst og illustration: Jørgen Brenting. Baskerville L Æ S O G L Æ R - S M Å FA G B Ø G E R - G R Ø N S E R I E Min krop Tekst og illustration: Jørgen Brenting Baskerville Online materiale. Må kopieres af medlemmer af Baskervilles Depot. Materialet må kun

Læs mere