Om systemet Indblik og udsyn Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn Historiekanon og Indblik og udsyn Metodeværkstedet...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om systemet Indblik og udsyn... 2. Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6. Historiekanon og Indblik og udsyn... 7. Metodeværkstedet..."

Transkript

1 Indholdsfortegnelse Om systemet Indblik og udsyn... 2 Fælles Mål 2009 og Indblik og udsyn... 6 Historiekanon og Indblik og udsyn... 7 Metodeværkstedet... 8 Fortælleark...12 Om historie...16 Danmark før Danmark...24 Jægerstenalder...28 Bondestenalder...50 Det gamle Egypten...66 Bronzealder...80 Jernalder...95 Værd at se Dansken Online virtuel jernalder Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

2 Om systemet Om systemet Indblik og udsyn Indblik og udsyn er et fulddækkende historiesystem til undervisning i klassetrin i grundskolen. Bøgerne er bygget op omkring Fælles Mål 2009, historiekanonen og de overordnede læseplansdokumenter fra ministeriet. Systemet består af en grundbog og en lærerhåndbog til hvert klassetrin. Desuden suppleres systemet af en digital nettjeneste, Den digitale Historiebog. Nettjenesten kan bruges på tværs af emner og klassetrin. Nettjenesten har en selvstændig lærervejledning, der kan hentes fra hjemmesiden. Indhold Systemet består af en elevbog til hvert klassetrin. De forskellige bøger behandler forskellige historiske perioder. Systemet er opbygget kronologisk, så det begynder med forhistorisk tid og de første mennesker i Danmark og bevæger sig frem til vor tid. Enkelte steder er kronologien brudt en smule i de yngste årgange. Dette er sket for at lette forståelsen af de enkelte perioder. Dansk historie spiller naturligt en central rolle i systemet, men også europæisk historie og globalhistorie inddrages. Deraf navnet indblik og udsyn. Navnet er så vidt dobbelttydigt, da det både kan betyde indblik i den danske historie og udsyn til den globale, men mange af teksterne og aktiviteterne kan også danne udgangspunkt for mikro- kontra makrohistorie på nationalt plan. Hvad er historie Historie handler om fortiden. Historie er nutidens tolkning af begivenheder sket i fortiden. Derfor er historien heller ikke statisk. Den ændrer sig med tiden. Ligeledes kan man sige, at uden fortid ville der ikke være noget, der hed historie. Men der vil altid være noget, der hedder fortid, med eller uden historie. Fortiden bliver først til historie i det øjeblik, den bliver fortolket af nutiden. Til at bearbejde og analysere oplysningerne fra fortiden bruger historikere og arkæologer nogle videnskabelige metoder for at sikre lødigheden af deres fortolkning. Historie som fag Historie som fag har de seneste år oplevet en opblomstring. Faget har fået flere undervisningstimer og har desuden fået stor opmærksomhed ikke bare i medierne, men også på skoleplan. Indførelsen af historiekanonen har, udover opmærksomhed, også medført en hed debat mellem modstandere og tilhængere af kanontanken. Historiekanon og Fælles Mål 2009 har ført til øget fokus på det kronologiske aspekt i undervisningen. Man er gået fra den relative til den absolutte kronologi i undervisningen. Dette er sket ud fra et ønske om at styrke elevernes kronologiske overblik og forståelse for historiske sammenhænge. Historieformidlende og historieskabende Det er målet med Indblik og udsyn at skabe et historiesystem, der ikke blot fortæller, hvad der skete i fortiden, men i høj grad er historieformidlende. Det skal forstås sådan, at systemet søger at inddrage eleven aktivt i undervisningen for på den måde at gøre den enkelte elev opmærksom på, at han ikke blot er historiemodtagende, men i høj grad også historieskabende. Det er systemets mål at gøre eleverne i stand til at perspektivere historiske begivenheder til deres egen tid, men også reflektere over deres egen rolle i historien. Historiekundskaber Indblik og udsyn er bygget op omkring fagets nøglebegreber. I historie drejer det sig om at vide, hvad der skete, hvorfor det skete, og hvordan ved vi det. Med andre ord: udsagn, begreb og metode. Det første knytter sig til den konkrete begivenhed, eller man kan også sige fortiden. Ved at bruge den historiske metode kommer vi frem til, hvorfor det skete. Man kan med andre ord sige, at det er de to sidste begreber, der skaber historie. Indhold i Indblik og udsyn historie for 3. klasse I grundbogen til 3. klasse arbejdes der med følgende temaer: Stenalder Det gamle Egypten Bronzealder Jernalder 2 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

3 Om systemet Indholdet i temaerne er udvalgt, så det giver eleverne en idé om livet i oldtiden. Det vil være umuligt at give en uddybende formidling af temaerne i 3. klasse. Vægten er derfor lagt på: At eleverne får en idé om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv. At eleverne ved noget om det danske kulturlandskab og kan finde og fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet. At eleverne har kendskab til hverdagen i andre kulturer i dette tilfælde Egypten, og at de kan perspektivere denne viden til hverdagslivet i Danmark i oldtiden som fx jordbrug. At eleverne har en idé om udvikling af fællesskaber som familie, slægt og stamme. At eleverne har en idé om den interkulturelle udveksling, der fandt sted i oldtiden. Grundbogen Indblik og udsyn er et lidt anderledes historiesystem end andre systemer. Sideantallet er noget mindre end i andre grundbogssystemer. Det er der en grund til. Timetallet i 3. klasse er begrænset, og der er stadig en del elever, der endnu ikke har knækket læsekoden. Vi vil gerne have alle med, uden at tabe de gode læsere. Grundideen har derfor været at lave en forholdsvis koncentreret tekst, der i 3.klasse slår ned på de punkter, som vi mener, bedst forklarer de historiske emner. Grundteksten er støttet af en stærk visuel side. Alle siderne er gennemillustreret, uden at vi af den grund mener at have skabt en billedbog. Billederne er nøje udvalgt, så de støtter teksten. Selv om vi har mange billeder, har vi bestræbt os på at lave rolige sider, hvor eleven ikke er i tvivl om, hvor der skal læses. Rent læseteknisk har vi bestræbt os på at lade alle nye sætninger begynde på en ny linje, have fast venstrekant på teksterne og at holde sproget på et niveau, hvor alle i 3. klasse kan læse den, men hvor de gode læsere ikke synes teksten er alt for let. Lærerens rolle Læreren spiller en central rolle i undervisningen med Indblik og Udsyn. Der er lærerens opgave at organisere og disponere undervisningen. Systemet lægger i sin grundtanke op til, at man arbejder i fællesskab med opslagene i elevbogen. Derudover kan læreren inddrage de aktivitetsark og andre elementer, som findes i Lærerens Håndbog. Det er altså læreren, der er den centrale aktør i undervisningen. Til at hjælpe sig har læreren sin håndbog. Opbygning af lærerens håndbog Lærerens håndbog udstyr I modsætning til flere andre lærervejledninger er håndbogen til Indblik og udsyn illustreret. Her er ekstra fotos, tegninger og kort, som af den ene eller den anden grund ikke er gengivet i elevbogen. De fleste af tegninger og kort er tilgængelige på nettet, så man enten kan kopiere dem eller bruge dem på Interactive White Boards eller projektor. Temaer Grundbogen er opdelt i temaer. Det samme er Lærerens håndbog, der er opdelt i de samme temaer som grundbogen. Alle temaer er opbygget efter samme model. Først er der en kort intro til, hvad formålet med temaer er, forslag til, hvordan man kan arbejde med opslaget, baggrundsviden og endelig aktivitetsark. Faglig baggrundsviden Lærerens håndbog rummer et omfattende afsnit med faglig baggrundsviden til alle temaer i perioden. Her kan læreren finde den historiske viden, der er nødvendig for arbejdet med perioden. Plancher og illustrationer findes på meloni.dk til download. Aktivitetsark I Lærerens håndbog findes en række aktivitetsark til at støtte og perspektivere de enkelte opslag. Det er ikke meningen, at man skal lave alle aktivitetsark. Det er op til den enkelte lærer at vælge de ark, der passer bedst til undervisningen og elevernes niveau i den pågældende klasse. Nogle ark kan bruges i andre tidsperioder og temaer, end de er angivet til, mens andre er mere målrettede. Nogle af dem kan også bruges tværfagligt. En del af aktivitetsarkene lægger op til at tage eleverne med på tur. Det er tanken, at alle aktivitetsark på den ene eller anden måde hjælper eleven med at perspektivere stoffet i bogen. Det er lige fra mellemfolkelig mobilitet til undersøgelse af affaldet fra i går. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 3

4 Om systemet Metode-værkstedet Efter indførelse af prøve i historie efter 9. klasse har eleverne skulle have kendskab til historisk metode. Det er ikke meningen, at eleverne skal mestre historisk metode efter 3. klassetrin, men afsnittet med metode giver nogle øvelser, som kan bruges til at skærpe elevernes opmærksomhed om ting, der er vigtige, når man arbejder med historie. Fortælleark I Lærerens håndbog findes desuden en række fortælleark. Fortællearkene er gode historier og fortællinger. Det kan være både fiktions- som fakta/ kilde-tekster. Arkene kan inddrages i det omfang, som læreren finder det passende. Netdelen Netdelen til Indblik og udsyn vil udover ekstra viden om de forskellige perioder også indeholde en del videooptagelse. Det kan fx være en arkæolog, der fortæller om udgravningerne i Gudme eller en museumsinspektør, der fortæller om Ribes vikingefortid. Optagelserne kan enten ses af eleverne selv eller bruges på de før omtalte Interactive White Boards. Opbygning af Grundbog Alle grundbøgerne er opbygget efter samme mønster. Temaer De forskellige opslag er samlet i temaer. I 3. klasse udgør hvert tema en tidsepoke, dvs. sten-, bronze- og jernalder samt Det gamle Egypten. Derudover er der et indledende tema, hvad er historie. Opbygning af opslag På siderne er der forskellige ele menter. Grundtekst Grundteksten afsluttes på hvert opslag. Tidslinje Alle opslag er forsynet med en tidslinje i bunden. På tidslinjen er den aktuelle tidsepoke markeret. Hvis der er tale om et opslag, der omhandler udenlandske begivenheder, er det den danske tidsepoke, der er markeret. Tidslinjen gør det lettere for eleven hele tiden at vide, hvilken tidsepoke han eller hun arbejder med. Fortiden fortæller Her er der elementer, der giver eleven en idé om fortiden som historisk kilde. Det kan være både billeder som fx af en pilespids eller en kildetekst. Faktabokse Faktaboksene sætter fokus på elementer i grundteksten, som kræver uddybning og/eller tilføjer faktuelle ting, som udvider elevens horisont, men som ikke naturligt indgår i grundteksten. Kort Kort indgår i det omfang, det letter forståelsen. Fotos Der er lagt vægt på en informativ billedside. Arbejde med Indblik og udsyn Begyndelse og afslutning af perioderne Som begyndelse på arbejdet med de historiske temaer vil det være oplagt at snakke på klassen om, hvilke ting eleverne forbinder fx med stenalder. Skriv ordene ned og hæng dem på klassens opslagstavle, evt. i forbindelse med etableringen af en tidsfrise. Ved afslutningen af temaet kan man atter med fordel lave samme øvelse. Har elevernes viden flyttet sig? Tidsfriser Selvom Indblik og udsyn er opbygget kronologisk, er en tidsfrise et godt redskab til at styrke elevernes kronologiske forståelse. Tidsfrisen kan laves på forskellige måder, men et forslag kunne være at bruge nogle af billederne fra netdelen til at påhæfte tidsfrisen i de respektive perioder fx jættestuer i stenalderen. På den måde får eleverne noget konkret at forbinde tidsperioderne med. Elevernes skal ved slutningen af 4. klasse kunne etablere en tidsfrise og relaterer den til egen livsverden jvf. Fælles Mål Storyline Det er oplagt at bruge storyline i historie. Faget historie har alle de elementer, der skal til for at lave et godt storyline-forløb. Grundelementerne i en historisk storyline vil typisk være tid, sted, mennesker og begivenheder. Man kan evt. bruge fortællearkene som udgangspunkt for storyline. 4 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

5 Om systemet Logbog & Evaluering Indblik og udsyn lægger op til, at eleverne - enkeltvis eller i grupper - fører logbog i forbindelse med arbejdet med de enkelte emner og temaer. Logbogen kan indeholde elevernes notater om hvilket stof, der er gennemgået, hvordan der er arbejdet med stoffet, og hvad de har lært. Logbogen kan således benyttes til både løbende at evaluere og justere arbejdsprocessen med og som grundlag for en afsluttende evaluering. Som lærer kan du være med til at styre logbogsskrivningen fx ved at lade eleverne arbejde med følgende disposition til logbogen. Processtart Opstilling af mål for det undervisningsforløb, projekt eller lignende, man skal i gang med. Refleksioner i forbindelse med målene og forventningerne til, hvordan og hvorvidt de kan nås. Hvilke type mål er der tale om? Hvorfor ser de ud, som de gør? Hvor præcise er de? Er det muligt at tage stiling til, hvorvidt de nås? Er de realistiske? Procesforløb Beskrivelse og vurdering af arbejdet, fx delt op i forhold til faser eller lignende, eller med en bestemt hyppighed. Hvor langt er vi nået i processen? Hvad har vi nået, og hvad mangler vi? Hvad går godt? Og hvad går mindre godt? Hvad fremmer processen? Og hvad hæmmer den? Resultater Beskrivelse og vurdering af produkt/produkter. Hvordan var det faglige ud bytte af undervisningen? Hvordan var udbyttet af under visningen på andre områder, fx i forhold til udvikling af sociale og personlige kompetencer? Levede forløbet op til forventningerne? Hvad var godt? Og hvad var mindre godt? Hvad lærte jeg/vi? Perspektivering/ opfølgning/nye mål Hvad kan det, vi har lært, bruges til? Og hvad forventer vi, at det bliver brugt til? Hvordan kunne vi arbejde videre? Og hvordan kommer vi videre? I Indblik og udsyn opfordres eleverne til at føre logbog ud fra nogle meget konkrete spørgsmål nærmest som en slags dagbog. Men som nævnt kan du vælge at udbygge kravene til logbogsskrivningen fx med udgangspunkt i ovenstående model. Man kan også føre en logbog i fællesskab på fx opslagstavlen. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 5

6 Fællels Mål Indblik og udsyn og Fælles Mål 2009 Indblik og udsyn er opbygget og tilrettelagt efter de nye Fælles Mål 2009, der træder i kraft med begyndelsen af skoleåret 2009/2010. Specielt for de yngste årgange er, at undervisningen også omfatter historiekanon. Alle kanonpunkterne indgår naturligt i Indblik og udsyn. Systemet er ikke bygget Udvikling- og sammenhængs forståelse Fortælle om familie, slægt og fællesskaber og berette om episoder, der har haft betydning for familiens liv Fortælle om spor fra fortiden i lokalområdet og gengive dem i tegning og dramaform Kende til hverdagen i andre kulturer op omkring dem, men eftersom systemet er kronologisk opbygget, optræder de naturligt, når de indgår i den historiske udvikling. Kronologisk overblik Gengive historiske fortællinger fra dansk historie Etablere en tidsfrise og relatere den til egen livsverden Ved at følge Indblik og udsyn for 3. og 4. klasse vil man opfylde trinmålene. Trinmål efter 4. klasse Hovedvægten er i de første årgange lagt på kultur- og socialhistorie som foreskrevet i trinmål efter 4. klasse i Fælles Mål Efter 4. klasse vil fokus flytte til den politiske historie. Dog ikke således, at kultur, social og økonomisk historie lades i stikken. Disse områder vil indgå som et naturligt element i bøgerne. Trinmålene for 4. klasse lyder således: Fortolkning og formidling Fortælle om sammenhænge mellem materielle kår og hverdagsliv Opsøge viden om fortiden i forskellige typer af medier 6 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

7 Historiekanon Historiekanon og Indblik og udsyn De obligatoriske kanonpunkter indgår i Indblik og udsyn på følgende klassetrin. Der er i placeringen taget hensyn til anbefalingerne i faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie. Kanonpunkter 3. kl. 4. kl. 5. kl. 6. kl. 7. kl. 8. kl. 9. kl. Ertebølle Tutankhamon Solvognen Kejser Augustus Jellingstenen Absalon Kalmarunionen Columbus Reformationen Christian 4. Den westfalske Fred Statskuppet 1660 Stavnsbåndets ophævelse Stormen på Bastillen Ophævelse af slavehandelen Københavns bombardement Grundloven 1849 Stormen på Dybbøl 1864 Slaget på Fælleden Systemskiftet 1901 Kvinders valgret Genforeningen Kanslergadeforliget Augustoprøret og Jødeaktion 1943 FN s Verdenserklæring om Menneskerettigheder Energikrisen 1973 Murens fald Maastricht september Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 7

8 Metodeværkstedet Metodeværkstedet I 2006 blev historie gjort til prøvefag. I den forbindelse blev det besluttet, at prøven skal bestå af forskellige kilder, som eleverne skal fortolke ud fra historisk metode. Historisk metode er de værktøjer, som historikere bruger, når de skal læse og fortolke kilder fra fortiden. Det er ikke vores hensigt, at eleverne skal beskæftige sig med rigtig historisk metode i 3. klasse. Opslaget Hvad er historie lægger op til en snak om, hvad historiske kilder er, så eleverne får en fornemmelse for, hvad fagdisciplinen historie baseres på. Metodeværkstedet skal derfor opfattes som et tilbud. Metodeværkstedet rummer en række øvelser, der kan være med til at styrke elevernes iagttagelsesevne, når det gælder læsning af historiske kilder som tekster og billeder. Metodeværkstedet vil blive udviklet og udvidet i efterfølgende årgange. Læs billedet Læs billedet er en lille øvelse, der går ud på at se, hvor mange informationer eleverne kan trække ud af et billede. Det er ofte vigtigt at bruge sine øjne, når man arbejder med ting fra fortiden. Det kan fx kornsejl, hvor man kan se, hvor slidte de er, eller fotos, hvor der er ting, der afslører om fx tidsperiode eller personer, der var til en begivenhed. På metodearkene er der 4 billeder. Det vil være relevant at stille følgende spørgsmål til alle billeder. Det er ikke alle, der kan besvares, man sådan er det tit i metode. 1. Hvad slags hus er der tale om a. Hvordan ved vi det? b. Hvad blev det brugt til? c. Bliver det stadig brugt til det? 2. Hvornår er det bygget? 3. Hvor er vi henne? 4. Hvor gammelt er billedet? Nedenfor er knyttet nogle kommentarer til metodearket. Man kan også vælge at bruge andre billeder, fx kan eleverne selv bidrage med billeder fra fx deres ferie. Hvis der er bjerge på billedet, kan man jo hurtigt slå fast, at det ikke er taget i Danmark etc. Billede 1: Bronzealderhus På billedet ses et rekonstrueret bronzealderhus ved Hollufgård i Odense. Det vil nok være for meget forlangt, at eleverne skal kunne tidsfæste huset til bronzealderen, men de bør dog kunne sige, at det er meget gammelt. Man kan også sige, at billedet må være nyere end huset, da man jo ikke havde muligheden for at tage billeder dengang. Billede 2: Bondegård Så er vi rykket på landet. Her er der tale om en ældre bondegård. Men hvad er det, der gør, at vi kan sige, at det er en bondegård? De fleste af børnene vil ganske sikkert sige, at det er en bondegård, men hvad er det, der gør, at de kan afkode billedet? Det er måske stadig en bondegård, men der er også bed & breakfast på bondegården i dag, som det kan ses af billedet. Billede 3: Villa Her er der tale om en villa. Det står faktisk på husgavlen: Villaen Dermed kan man også slå fast, hvornår det er bygget. Man kan også sige, at billedet er nyere end huset, da der står en moderne bil ved siden af huset. Billedet kan altså ikke være fra Man kan selvfølgelig ikke sige det med sikkerhed, men sandsynligvis bliver huset ikke længere brugt, da der er store træplader for vinduerne. Billede 4: Kontorbygning Her er der tale om en moderne kontorbygning opført i bl.a. glas. Valget af materiale vil gøre, at de fleste af eleverne vil kunne sige, at det er en moderne bygning. Det kan være svært at tidsfæste den, men den er i hvert fald ikke gammel. Firmanavnet for revisionsfirmaet Deloitte afslører, at der er tale om en kontorbygning. 8 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

9 Metodeværkstedet Hvad er det? For mange år siden, da DR var den eneste kanal, var der er quiz, der hed Hvad er det. Det var en quiz ledet af Piet van Deurs, og den gik i al sin enkelthed ud på, at museumsfolk udvalgte forskellige genstande, som deres kolleger så skulle gætte anvendelsen af. Det er vigtig at være omhyggelig med sine observationer specielt som arkæolog. Desuden er det en god idé at bruge sin sunde fornuft. Hvis noget ligner en gaffel, er der en vis sandsynlighed for, at det er en gaffel. En tilsvarende øvelse kan man også lave i klassen. Lad eleverne gå på opdagelse i hjemmet eller evt. på skolen efter gamle sjove ting. Find ud af, hvad det er, hvornår de er fra, og hvad de har været brugt til. 1 point for hvert rigtig svar. Genfortæl en historie Mange ældre kilder er overleveret mundtligt. Det gælder fx de berømte fortællinger af Homer: Iliaden og Odysseen. Begge er blevet genfortalt gennem generationer for til sidst at være blevet skrevet ned. Som historiker er man selvfølgelig interesseret i, at kilderne bliver gengivet så nøjagtigt som muligt. Prøv at læse en kort historie op for eleverne og lad dem skrive historien ned. Er det den samme historie? En anden variation kan være at lade eleverne genfortælle historien til næste historietime. Brug evt. fortællearket med sagnet om kong Skjold. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 9

10 Metodeark Læs billedet Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

11 Metodeark Læs billedet 3 4 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 11

12 Fortælleark Fortælleark Fortælleark er en række gode historier med relation til de forskellige temaer i bogen. Det er ikke meningen, at eleverne selv skal læse arkene. Arkene kan enten læses op som den gode historie eller kan bruges som udgangspunkt for arbejdet med de relaterede grundbogsopslag. Fortælleark 1: Saxo om Danmarks udbredelse Den første samlede Danmarks historie blev nedskrevet af munken Saxo. Værket hedder Om danernes bedrifter, og der var tale om et bestillingsarbejde fra biskop Absalon. Det er derfor ikke overraskende Absalon og dennes slægt, Hviderne, der bliver mest positivt fremstillet i værket. Tekststykket kan danne udgangspunkt for en øvelse med atlas. Placering i forhold til grundbog: Danmark før Danmark Arbejdsspørgsmål: Hvordan så Danmark ud på Saxos tid? Hvordan ser Danmark ud i dag? Undersøg Danmarks geografiske udvikling. Fortælleark 2: Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Tacitus var en romersk politiker og skribent. Han har udgivet talrige værker om historie. Beretningen om Germanien, hvorfra tekststykket stammer, blev udgivet i 98 e.v.t. Tacitus har, som de fleste andre fagforfattere på den tid, også øje for den gode historie, også selvom den ikke var underbygget rent kildemæssigt. Det er tvivlsomt, om Tacitus nogensinde har været i Germanien. Det meste af beretningen må derfor bygge på andres fortællinger. Det gengivne tekststykke er ofte blevet brugt som forklaringsmodel på moseligene som fx Tollundmanden. Det er det sidste stykke, der fortæller om trælle, der ofres i en sø. Der omtales desuden en ceremonivogn. Man har faktisk fundet en meget flot vogn fra perioden, Langå-vognen, som i dag kan ses på Nationalmuseet. Måske er det sådan en vogn, Tacitus omtaler. Placering i forhold til grundbog: I mosens dyb Arbejdsspørgsmål: Tegn vognen Tror du, Tollund-manden blev ofret? Opfør scenen som skuespil Fortælleark 3: Kong Skjold Sagnet om kong Skjold menes at stamme fra vikingetiden. Vikingerne fortalte også historier om fjerne forfædre. Det var de forfædre, der havde været med til at skabe Danmark og den danske identitet. Det var danske superheltehistorier, der fremstillede vikingerne, som vikingerne gerne ville se sig selv. De er ganske givet blevet fortalt igen og igen for til sidst at blive skrevet ned. De fleste af sagnene er nedskrevet efter vikingetiden. Det er derfor ikke nemt at vide, hvordan den oprindelige historie har været. Mange af sagnene minder om andre landes sagn, som er sat ind i en dansk ramme, hvor personerne har fået danske navne osv. Sagnene er ofte svære at placere både geografisk og tidsmæssigt. De foregår for mange år siden. Dvs. at sagnet om kong Skjold må finde sted i jernalderen eller tidligere. Sagnene tager til tider udgangspunkt i en historisk person eller begivenhed, men har ellers ikke meget tilfælles med virkeligheden. Alligevel har mange af dem fået lov til at leve videre i den danske bevidsthed og lægger i dag navn til fx gader og veje. Placering i forhold til grundbog: Kongen i Gudme Arbejdsspørgsmål: Hvem var kong Skjold? Tror du, at der har levet en kong Skjold? Tegn en scene fra historien Opfør en scene fra historien 12 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

13 Fortælleark 1 - Saxo Saxo om Danmarks udbredelse LANDET LIGGER sådan, at dets yderområder dels afgrænses af andre lande, dels omsluttes af havets bølger. De indre områder omskylles af havet, der snor sine arme ud og ind og til tider bliver til smalle og snævre sunde, til andre tider breder sig ud til en åben bugt og danner en lang række øer. Resultatet bliver, at Danmark er gennemskåret af havets bølger og kun har få landfaste dele, der er adskilt fra hinanden af store mængder vand i snoede og slyngede sunde og bælter. Af disse er Jylland det danske riges hovedland både på grund af sin størrelse og fordi landet begynder dér, for det ligger forrest og strækker sig helt ned til det tyske område. Fra Tyskland adskilles det af floden Ejderen, mens det mod nord bliver noget bredere, før det løber ud i stranden mod det norske hav. I Jylland ligger den fjord, der kaldes Limfjorden, og som er så rig på fisk, at den formodentlig forsyner indbyggerne med lige så meget føde som alt landbrugslandet tilsammen. Op til Jylland ligger også det Lille Frisland, der krummer sig ind fra Jyllands fremspring med lavtliggende marker og fladt land, der giver stort udbytte, fordi det bliver oversvømmet af havet. Men om disse voldsomme oversvømmelser er mest til gavn eller til fare for befolkningen, er svært at sige. For i kraftig storm kan havet bryde igennem de diger, de bygger for at holde det ude, og oversvømme det dyrkede land med så store vandmængder, at det fra tid til anden skyller ikke alene afgrøderne, men også menneskene og deres huse bort. Efter Jylland mod øst finder man Fyn, der kun er adskilt fra fastlandet ved et ganske smalt farvand. Og ligesom Fyn mod vest vender ind mod Jylland, vender det mod øst ud til Sjælland, som må fremhæves for sin usædvanlige rigdom på alle fornødenheder. Denne ø er smukkere end nogen anden del af riget, og man siger, at den ligger midt i Danmark med lige lang afstand til alle landets yderkanter. Midt ned mellem Sjællands østkyst og Skånes vestkyst skærer sig et sund som hvert år giver fiskerne kæmpemæssige fangster i nettene. Hele farvandet er som regel så fuldt af fisk, at skibene til tider sætter sig fast og dårligt nok kan drives frem med årerne, så man behøver ikke fiskeredskaber, men kan ganske enkelt samle fiskene op med hænderne. Fra Skåne skyder Halland og Blekinge sig frem som to grene på én træstamme, der bøjer sig vidt ud fra hinanden og rækker op i hver sin retning, nemlig mod Gotland og mod Norge. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 13

14 Fortælleark 2 - Tacitus Tacitus om religion og menneskeofring i Norden Intet af de folk er der noget mærkeligt ved, bortset fra at de alle dyrker Nerthus det betyder Moder Jord og tror, at hun griber ind i menneskers handlinger og kommer kørende til sine folk. På en ø i havet er en ubesmittet lund, og i den er en indviet vogn, som dækkes af et klæde. Kun præsten har lov til at røre ved vognen. Det er ham, der mærker, når Gudinden er til stede i sit allerhelligste, og i dyb ærefrygt ledsager han hende, når hun kommer kørende, trukket af okser. Så er der glade dage, alle de bopladser, som hun finder værdige, er smykket til fest. Man begynder ikke krig, man bærer ikke våben, alt jerngrej holdes låst nede, man føler og elsker fred og ro i den tid, men kun til præsten fører Gudinden tilbage til helligdommen, når hun er blevet mæt af samvær med dødelige. Vognen, klædet, og hvis man ellers vil tro det gudinden selv vaskes så i en sø, der ligger i hemmelig fjernhed. Det arbejde blive gjort af trælle, der straks efter sluges af søens dyb. Det har skabt en uvidenhed om det væsen, som kun de dødsviede får lov at se. 14 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

15 Fortælleark 3 - Kong Skjold Kong Skjold En dag stod en flok mænd ved kysten og kiggede efter et skib, der nærmede sig. Det var et flot skib, men det så ikke ud til, at der var nogen om bord. Da skibet gled op på stranden, gik mændene hen mod skibet. De havde sværd og økser parate - man kunne aldrig vide i disse tider. I skibet fandt de en lille dreng. Han var omgivet af flotte våben og kostbare sager. Han måtte være sendt af guderne, tænkte mændene. Man tog derfor den lille dreng og bar ham til det sted, hvor man valgte konger. Drengen blev valgt til konge med navnet Skjold. Navnet blev valgt, fordi han skulle beskytte Danmark som et skjold. Skjold voksede og blev hurtigt stor og stærk. Så stærk, at han allerede, da han var meget ung, fik lov til at gå på bjørnejagt med de voksne. På en jagt kom han væk fra de andre mænd. Pludselig kom en bjørn farende mod ham! Men Skjold blev ikke bange for den. Tværtimod fangede han bjørnen med sit bælte og holdt den fast, indtil de voksne mænd kom og hjalp med at dræbe den. Da Kong Skjold blev 15 år, besluttede han sig for at gifte sig. Han havde udset sig den smukke prinsesse Alvilda. Det var blot det problem, at også den tyske prins Skate ville have hende. Skjold sendte derfor nogle mænd til Skates far for at forhandle. Men Skates far ville ikke forhandle. Hvis både Skate og Skjold ville have Alvilda, måtte de kæmpe om hende. Det var Skjolds mænd ikke meget for. Skate var nemlig meget større en Skjold. Men det blev en kort kamp. Skjold dræbte Skate og vandt sig Alvilda. Men ikke nok med det. Tyskerne skulle også afstå et stort stykke land til Danmark. Sammen med Alvilda fik Skjold mange børn. Flere af dem blev konger i Danmark. De blev kaldt Skjoldunger. Skjold var en god konge. Han var hård, men altid retfærdig. Han hjalp alle dem, der havde brug for hjælp og straffede dem, der snød. Han var også god over for sin livvagt. De fik ikke løn. I stedet for måtte de dele byttet, når de var i krig. Skjold sagde, at æren for sejren tilkom ham, og at hans mænd til gengæld skulle have guldet. Da Skjold blev gammel og kunne mærke, at han snart skulle dø, sagde han til sine mænd: Jeg vil ikke begraves. Han ville i stedet lægges i det skib, han var kommet til Danmark i. Sådan blev det. En dag, da vinden var i den rigtige retning, skubbede Skjolds mænd skibet med den døde konge ud fra stranden. Det var et smukt skib, der førte kong Skjold af sted mod guderne, hvor han var kommet fra. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 15

16 Tema - Om historie Forslag til indfaldsvinkler Hvad er gammelt? Hvordan kan man bestemme om noget er gammelt. Hvad er vigtigt? Er nogle ting vigtigere end andre? Din families historie, hvor kommer den fra etc. 16 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

17 Tema - Om historie Tips og ideer til arbejdet med temaet Om historie Hvad er historie? Elevbogen side 4-5 Opslaget er en let introduktion til brug af kilder i historie. Målet er, at eleverne forstår, at forståelsen af fortiden dannes af mange forskellige ting som fx ting, man finder i jorden, fotografier eller bøger. Alle er ting, der kan danne basis for en forståelse af fortiden. Læringsmål Opslaget har til formål at vække elevernes interesse for historie, samt give dem en idé om, hvad historie er og hvilke ting, der er med til at skabe historie. Faglig baggrundsviden Historikere og arkæologer Både historikere og arkæologer beskæftiger sig med fortiden. Den meget firkantede skillelinje mellem de to fag er, at historikerne tager sig af perioder, hvorfra der er overleveret skriftlige kilder. Arkæologerne beskæftiger sig med tiden før. I virkeligheden er grænsen mere flydende. Det er fx svært som historiker at arbejde med antikhistorie, hvor kildematerialet nogle gange er begrænset, uden at inddrage arkæologisk materiale. Det samme gælder for arkæologer. Mange gange kan skriftlige kilder styrke og forklare fund gjort under udgravninger. Kildebegreber og kildekritik vil blive behandlet i bøgerne til overbygningen. Alle kilder er en del af fortiden og kan derfor bruges som levn. Levn kan bruges til at sige noget om den tid, de er opstået i, fx kan man med en stenøkse fra stenalderen sige, at man havde økser i stenalderen og noget om, hvordan de så ud. Levn kan med andre ord sige noget om den situation, de er opstået i. Beretninger derimod siger/ beretter noget om fortiden. Det kan fx være en avisartikel, en indskrift eller en bog. Datering Der er flere måde at datere fundne genstande på. Nogle af de mest almindelige er: Kulstof 14 Alle levende organismer indeholder kulstof 14. Kulstof 14 er et radioaktivt materiale. Når organismen, fx en plante, dør, begynder nedbrydningen af kulstoffet. Kulstof 14 har en halveringstid på cirka år. Så hvis man kender det oprindelig indhold af kulstof, kan man ud fra det nuværende indhold af kulstof datere organismen, i dette tilfælde planten. Stratigrafi Denne metode går ud på at analysere kulturlagene, der er opstået gennem tiden. I gamle byer, fx Ribe, hvor kulturlaget er let at se, skal man blot sammenligne med domkirkens niveau i forhold til resten af de omgivende huse. Metoden går så ud på, at ting fundet i samme lag, må være nogenlunde lige gamle. Dendrokronologi Dendrokronologi bruges, når man skal undersøge træ. Det går i al sin enkelthed ud på, at tælle årringene i træet. Ud fra det kan man bestemme træets alder, men man kan også se, om træet er fældet først eller sidst i vækstsæsonen. Endvidere kan man bestemme, hvorfra træet Arkæolog der nænsomt fjerner jord med en pensel. Kilder Normalt arbejder historikere med kildebegreber som levn og beretning. Herunder er en meget kort definition af de to begreber. Eleverne bør ikke introduceres for begreberne. Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse 17

18 Tema - Om historie kommer. Metoden kræver, at der er bark tilbage på træet. Ud fra tabeller kan man se, hvor og hvornår træet er fældet. I Danmark har man en tabel, der dækker egetræers vækst siden 200 f.v.t. Det kan man, fordi forskellige træarter har forskellig vækst i forskellige områder. Fx vokser et egetræ i Danmark ikke på samme måde i Irland. Det er på baggrund af denne viden, at man har kunnet fastslå, at det store krigsskib fra Skuldelev, som i dag er udstillet i Roskilde, er bygget i Dublin. De dendrokronologiske undersøgelser viste nemlig, at træerne, det er bygget af, voksede i Irland. Hvis man bruger flere af metoderne sammen, kan man ofte lave en ret præcis datering af et fund. Aktivitetsark Aktivitetsarkene har til formål at danne en smule historiebevidsthed hos eleverne. Det er vigtigt, at de får en fornemmelse af, at de selv er med til at skabe historie. Aktiviteterne inviterer ikke blot til at inddrage eleverne, men også til en vis grad forældre/familien. Aktiviteterne er også tilrettelagt således, at to-sprogede elever kan inddrage deres kulturelle baggrund. Det vil også gøre det klart for eleverne, at der er forskel på, hvordan folk lever rundt omkring i verden. Aktivitetsark 1: Din historie Lad eleverne fortælle deres historie. Hvor kommer de fra, hvor er de født etc. Diskuter evt., hvorfor der er forskelle og ligheder. Aktivitetsark 2: Din families historie - Hvor kommer I fra? Lad eleverne markere på kortet, hvor de, deres far og mor og bedsteforældre kommer fra. Er der store forskelle? Er der forskel på afstandene mellem mor og far og mellem bedsteforældrene. Øvelsen kan bruges til at forklare en stigende mobilitet mellem folk. Sandsynligvis er afstanden mellem forældre større end mellem bedsteforældre eller længere ude i leddene. Aktivitetsark 3: Find gamle fotos Fotografer forskellige ting og gå på jagt i fotoalbummet derhjemme. Find fx billeder af bedsteforældrene. Gamle biler og cykler. Lav forskellige kategorier og sæt billederne op på opslagstavlen, så alle kan se dem. Diskuter, hvorfor ting ændrer sig. 18 Indblik og udsyn - Historie for 3. klasse

19 Aktivitetsark 1. Elevbog side 4-5 Din historie Vi kommer alle sammen forskellige steder fra og har en forskellig historie. Nu skal du skrive din livshistorie. Du kan fx fortælle, hvor du blev født, hvor gammel du er, hvad din mor og far hedder, og hvad du laver i din fritid. Aktivitetsark til kopiering 19

20 Aktivitetsark 2. Elevbog side 4-5 Din families historie Hvor kommer I fra? Ved du, hvor din mor og far kommer fra? Kommer de fra Esbjerg, Rødby eller måske fra Tyrkiet? Og hvor kommer dine bedsteforældre fra? Prøv at finde ud af, hvor din mor og far kommer fra. Sæt et kryds på kortet, hvor de kommer fra. Prøv at gøre det samme med dine bedsteforældre. Prøv at sammenligne dine kort med dine kammeraters. 20 Aktivitetsark til kopiering

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver

Lærervejledning. Brug af arkæologi-kassen og opgaver Center for Undervisningsmidler, Esbjerg Lærervejledning Brug af arkæologi-kassen og opgaver Lærervejledningens indhold: Fælles Mål Om materialet Fakta om arkæologi og oldtiden 4 forskellige opgaver: Opgave

Læs mere

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger

Eleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan

Læs mere

Bilag 4 - Historie Kompetencemål

Bilag 4 - Historie Kompetencemål Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et

Læs mere

Undervisningsplan for faget historie

Undervisningsplan for faget historie RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Indblik og udsyn. Indblik og udsyn. Historie for 3. klasse STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER. Historie for 4.

Indblik og udsyn. Indblik og udsyn. Historie for 3. klasse STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER. Historie for 4. Indblik Indblik STENALDER, DET GAMLE EGYPTEN, BRONZEALDER OG JERNALDER ROMERRIGET, VIKINGETID OG MIDDELALDER Historie for 4. klasse Historie for 3. klasse Indblik Indblik & Udsyn er Forlaget Melonis nye

Læs mere

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter

Danmarks Oldtid Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål

Årsplan historie 3. årgang skoleåret 2012-2013. Uge Tema Aktivitet Evaluering Formål Årsplan historie 33 Hvad er historie 34 Danmark før Danmark Fælles oplæsning + samtale om Hvad er historie i Indblik og udsyn Skriftlig opgave: Skriv din livshistorie Placer dine familiemedlemmers oprindelse

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering. Fortælle historie i ørerne Tidslinje på tavlen. Lave egen tidslinje ÅRSPLAN HISTORIE 3.A Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 3435 Introduktion til Faget Nedskrive familiehistorier Evt. oplæsning i klassen, plenumsamtale 36 s. 1215

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Historie Formål for fagets historie Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne

Læs mere

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014

Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse

Læs mere

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012

Årsplan i Historie for 4.A Gudumholm Skole 2011-2012 Basis 22 elever - 15 piger og 7 drenge. Ugentligt 2 lektioner i historie, 4. lektion om tirsdagen og 5. lektion torsdagen. IT i undervisningen Nedenstående er delvist en integreret del af historieundervisningen.

Læs mere

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi?

Jægerstenalder FAKTA STENALDEREN. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage, fiske

Læs mere

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jægerstenalder. Stenalderen. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jægerstenalder Vidste du... at der levede ca. 1000 mennesker i Danmark i begyndelsen af jægerstenalderen? I dag er vi 5,5 millioner mennesker i Danmark. I jægerstenalderen levede mennesket af at jage,

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag:Historie Klasse: 4A Lærer: CA Fagområde/ emne Hvor blev børnene af? August - September Kunne beskrive børns vilkår fra 1800 tallet til i dag Kunne opstille et slægtstræ Enkeltmandsopgaver r internet s. 3-19 IT Samtale og skriftligt arbejde Et lille

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017

Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Årsplan: 3. klasserne, Historie 2016/2017 Faget Historie I faget historie introduceres eleverne først og fremmest for begrebet historie og hvad det er for et fag, da det er første gang de oplever faget

Læs mere

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter

Vikingerne Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af?

Flinte-flække. TIng. Stenalderen. Hvad blev den brugt til? Et vildt fund. Hvad er den lavet af? Flinte-flække Vidste du... at flækker var stenalderfolkets alt-muligt-redskab? Flække Flækkeblok Tegning: Julie Lolk Flækkerne er lavet af flint. De hugges ud af en flintblok. Flinthuggeren brugte et mellemstykke

Læs mere

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing

EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN. LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing EMNEARK TIL JÆGERSTENALDEREN LANGELANDS MUSEUM Jens Winthersvej 12, Rudkøbing JÆGERSTENALDEREN De første mennesker, vi kender til, levede i Afrika for næsten 2 millioner år siden. De levede af jagt, og

Læs mere

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning

Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen. Indledning Årsplan for faget historie på Al-Salahiyah skolen Indledning I undervisningsforløbene til 3.-4. klasse er der taget højde for, at undervisningen passer med trinmålene efter 4. klasse, hvor eleverne bl.a.

Læs mere

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering

Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering ÅRSPLAN HISTORIE 4.A/4.B Lærer: Julie Stage Uge Læringsmål Faglige aktiviteter Materialer Evaluering 34-35 36 s. 4-7 36 s. 4-7 37 s. 8-11 37 s. 8-11 38 s. 12-13 38 s. 12-13 39 s. 14-15 39 s. 16-17 40 s.

Læs mere

Supplerende materialer

Supplerende materialer Myrthuegård Natur- & Kulturformidlingscenter Supplerende materialer KLIMAREJSEN 2011 en rejse i tid Istiderne Danmark under sidste istid Weichsel-istiden Igennem de sidste 2 millioner år har klimaet skiftet

Læs mere

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen

Ca. 965 Absalon 1124-1201 Kalmarunionen Ertebøllekulturen 5400-3950 f.kr. Tutankhamon Ca. 1341-1323 f.kr. Solvognen Ca. 1350 f.kr. Kejser Augustus 63 f.kr.- 14.e.Kr. (Kejser fra 27 f.kr.) Jellingstenen Studieredegørelse Ca. 965 Absalon 1124-1201

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen.

Jernalder FAKTA. Hvad ved vi? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Vi har fundet jernalderfolkenes grave og landsbyer. Vi har også fundet mange af deres ting og spor efter deres religion og deres krige.

Læs mere

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter

Christian den 4. Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder

Eleven kan sammenligne væsentlige træk ved historiske perioder Fagformål for faget Eleverne skal i faget opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologisk overblik og kunne bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. Eleverne skal blive fortrolige

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film

Jernalder. Fakta. Hvor ved vi det fra? Hvad ved vi? Se film Jernalder Vidste du... at der nogle gange var krig i jernalderen? Jernalderen var den tid, der kom efter bronzealderen. Den sidste del af jernalderen kaldes vikingetid. For 2500 til 1000 år siden var der

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin

Læseplan for historie. 4. 9. klassetrin Læseplan for historie 4. 9. klassetrin Læseplanen angiver historiefagets progression over fire forløb, og i hvert forløb arbejdes med fagets tre centrale kundskabs- og færdighedsområder. I det daglige

Læs mere

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013

Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Årsplan for historieundervisningen i 7. klasse, skoleåret 2012/2013 Der arbejdes primært med bogen Historie 7 fra Gyldendal samt www.historiefaget.dk. Hertil kommer brug af film og andre medier. Uge 33-41

Læs mere

Faglige delmål og slutmål i faget Historie

Faglige delmål og slutmål i faget Historie Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Gymnasiet Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion I historieundervisningen i gymnasiet fokuseres der på historisk tid begyndende med de første bykulturer og skriftens indførelse.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager

EAT på skemaet Opgaver/Indskoling. Frugt og grønsager Frugt og grønsager tema Frugt og grønsager Indhold Intro Frugt- og grøntbrikker Tænk og tegn dit kvarter Frugtsalat Hør om og smag på asparges Kongegrøntbold Quiz Over eller under jorden Intro Der findes

Læs mere

Om projektet hjemmesidens opbygning

Om projektet hjemmesidens opbygning Om projektet hjemmesidens opbygning Projekts hjemmeside er opbygget således, at de 4 øverste menupunkter, med grøn skrift, henvender sig til eleverne og indeholder et omfattende bibliotek af fotografier

Læs mere

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys

Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys Opgaver til Jagten på guldkruset Bind 1 af serien De magiske lys 1 Jagten på guldkruset af Jørn Jensen Før du læser 1. Kig på bogens forside og bagside. 2. Hvornår tror du historien foregår: (I fortiden,

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4

Fælles Mål 2009. Historie. Faghæfte 4 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Fælles Mål 2009 Historie Faghæfte 4 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 6 2009 Indhold Formål for faget historie

Læs mere

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007

Undervisningsplan for faget Historie Ørestad Friskole januar 2007 Undervisningsplan for faget Historie Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: I historie skal de grundlæggende kundskaber og færdigheder i hvert

Læs mere

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05

Skive Museum. Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Skive Museum Bygherrerapport SMS 972 A Sæbyvej Harre herred, Viborg amt Sted nr. 13.02.05 Peter Birkedahl * 2007 1. Indledning Skive Museum har i januar 2007 foretaget udgravning af et bopladsområde fra

Læs mere

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark

Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar. Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark DE FØRSTE DANSKERE Foredragsarrangement på Statens Naturhistoriske Museum d. 30.4.2013 Spørgsmål & svar Hans Christian Petersen: De tidligste menneskeknogler i Danmark Ved man, hvorfor mænd havde bredere

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin

q Får q Hest q Kat q Ged q Hund q Okse q Gæs q Høns q Svin Bønderne (side 21-32) Karakteriser bondestenalderen Side 28-30 kan du læse om bondestenalderen. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens begyndelse. Beskriv, hvordan man levede omkring bondestenalderens

Læs mere

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag

Målgruppe: klasse Titel: Arkæolog for en dag Målgruppe: 4.-6. klasse Titel: Arkæolog for en dag Fagområder: Historie, natur/teknologi Kort beskrivelse: Forløbet præsenterer en sanselig tilgang til kulturhistorien, hvor eleverne gennem genstande,

Læs mere

Grauballemanden.dk i historie

Grauballemanden.dk i historie Lærervejledning: Folkeskolen, 3.-6. klasse Grauballemanden.dk i historie Historie Introduktion Historieundervisningen i folkeskolen skal stimulere elevernes evne til indlevelse, analyse og vurdering og

Læs mere

2. klasse. Børn i verden

2. klasse. Børn i verden 2. klasse Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix.

Her er årringe fra de sidste hundrede år. Foto: Malene Bendix. Side 1 af 5 Undervisningsforløb Årringe fortæller historie Fag Dansk Kan også bruges tværfagligt i: Historie Klassetrin 0.-2. Klasse Beskrivelse Lav en historiebog ud fra årringene i et træ. Hvad er der

Læs mere

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde

Stenalderbopladsen. Vi kan tilbyde ved Mortenstrupgård - et historisk værksted Gratis undervisningstilbud til skoler i Fredensborg og Hørsholm kommuner 2010 www.hoersholmmuseum.dk Stenalderbopladsen ved Mortenstrupgård er et historisk værksted

Læs mere

Indblik og udsyn historie for 4. klasse Lærerens håndbog

Indblik og udsyn historie for 4. klasse Lærerens håndbog Indblik og udsyn historie for 4. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2009 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden elevbog og nettjeneste. Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Peter Bejder

Læs mere

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter

Napoleon Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSRAD HVOR LØSES OPAVEN? PRODUKTION O COPYRIHT TENINER Fra istid til bøgetid Middel (4. - 6. klasse) I Danmarkshallens afsnit Fra istid til bøgetid Henrik Sell og Anne Rosendal, Naturhistorisk

Læs mere

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale

VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Ribe VikingeCenter VIKINGETIDENS RIBE Undervisningsmateriale Skoletjenesten Ribe VikingeCenter Tag dette undervisningsmateriale med, når I går rundt på Ribe VikingeCenter. I skal arbejde sammen i grupper

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17

3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge

Læs mere

Flinte-flække TING STENALDEREN

Flinte-flække TING STENALDEREN Flinte-flække Vidste du... at flækker er lange, smalle stykker af flint, der er meget skarpe? Flækker er skarpe som knive. De kan bruges til mange forskellige ting. De er et par cm brede og kan være op

Læs mere

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Krigen 1864 FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Middelalderen. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Middelalderen FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Indskoling. Børn i verden

Indskoling. Børn i verden Indskoling Børn i verden Børn i verden Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Verdensdele og lande Ulande og Ilande Børn i Malawi Skole og Fritid Børn i verden 1. modul Introduktion til ugen.

Læs mere

Prinsessen og den magiske hytteost

Prinsessen og den magiske hytteost Prinsessen og den magiske hytteost 2 For længe, længe siden var der et lille bitte kongerige, der hed Danmark. I kongeriget boede kong Kornelius og hans datter prinsesse Perle på et stort slot. 3 4 Kong

Læs mere

Grundkurve Projekt 2005

Grundkurve Projekt 2005 Børup Sandevej 58-7000 Fredericia - Tlf. 75 51 49 15 marinearkgruppe@mail.dk www.marinearkgruppe.dk Rapport for Grundkurve Projekt 2005 Udført af i samarbejde med WM Trædateringslaboratoriet Undersøgelsesområder:

Læs mere

3. klasse skoleår 12/13

3. klasse skoleår 12/13 3. klasse skoleår 12/13 Redaktørens forslag til en årsplan for 3. klasse. Om årsplanen Denne årsplan er bygget op, således at eleverne starter med at blive introduceret til faget historie, ved at arbejde

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning

På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning. Lærervejledning På jagt efter... Tre læremidler til brug i grundskolens historieundervisning Lærervejledning Historien er et overstået kapitel. Det er præmissen for de tre læremidler På jagt efter... i Den Fynske Landsby.

Læs mere

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse

Istidslandskabet - Egebjerg Bakker og omegn Elev ark geografi 7.-9. klasse Når man står oppe i Egebjerg Mølle mere end 100m over havet og kigger mod syd og syd-vest kan man se hvordan landskabet bølger og bugter sig. Det falder og stiger, men mest går det nedad og til sidst forsvinder

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven

Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret)

Undervisningsmaterialet Historien om middelalderen (kan downloades som PDF via hjemmesiden eller fås ved henvendelse til Middelaldercentret) Lærevejledning til forberedelse før besøg på Middelaldercentret. - Daglejren, Byens borgere og Middelalderen på egen hånd Før I kommer til daglejeren og til en dag i middelalderen, er det en god ide at

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Skibet er ladet med rettigheder O M

Skibet er ladet med rettigheder O M Skibet er ladet med rettigheder T D A O M K E R I Indhold Dilemmaøvelse. Eleverne forestiller sig, at de skal sejle til et nyt kontinent, men for at nå frem må de vælge, hvilke nødvendige eller unødvendige

Læs mere

1864 Lærervejledning og aktiviteter

1864 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog. Tiden 1815-1918

Indblik og udsyn. Kun til gennemsyn. Ikke undervisning. Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog. Tiden 1815-1918 Indblik og udsyn Tiden 1815-1918 Historie for 8. klasse - Lærerens håndbog Indblik og udsyn Historie for 8. klasse Lærerens håndbog Forlaget Meloni 2012 System: Indblik og udsyn Til systemet hører desuden

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8

Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 1 Halvårsplan historie 3.kl. 2nd halvår 2015/16 Emne 3: De første danskere Periode: uge 47-8 Dette forløb handler om de første mennesker i det område, som vi i dag Forløbet leder hen imod, at eleverne

Læs mere

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:

Historie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af

Læs mere

Hvad er en projektopgave?

Hvad er en projektopgave? Projektopgave Trin for trin - en guide til dig, der skal lave projektarbejde Hvad er en projektopgave? En projektopgave er en tværfaglig opgave, hvor du bruger forskellige fags indhold og metoder. Du skal

Læs mere

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter

Englandskrigene Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien»Historisk Bibliotek«tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan eleverne

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum

Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850. Skagen By-og Egnsmuseum Fisk til alle tider! Fiskerliv i Skagen omkring 1850 Skagen By-og Egnsmuseum 1 Skagen omkring 1850. Kender du Skagen? Du har sikkert hørt om Skagens gule murstenshuse. Går vi 150 år tilbage i tiden, så

Læs mere