MORALENS SPALTNING ET ESSAY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORALENS SPALTNING ET ESSAY"

Transkript

1 MORALENS SPALTNING ET ESSAY

2 ANTROPOVOX MORALENS SPALTNING ET ESSAY Vi vil i dette essay, på fundamentet lagt i essaysamlingen Selvet, undersøge, belyse og afdække grundlaget for, og stille spørgsmål til den nyere tids moral, som den kommer til udtryk hos oplysningstidens filosoffer; Locke, Hume og Kant. Vi vil afdække belyse og analysere hvordan denne moral er; primærprocesdomineret af spaltning/ splitting, benægtelse og projektion - i sin rangdeling af menneskeheden i overlegen/underlegne. Begrunder Lockes religiøse fundament således implicit rangdelingen og udbygges denne med et grundløst postulat om frivillige overenskomster - en samfundspagt i overgangen fra menneskets naturtilstand, til det - på privat ejendomsret baserede - politiske samfund, der giver 'mennesker af samme art og rang' ret til at slavebinde og udnytte - den hvide mands - 'underrangs' folkeslag/racer? Kan Humes undersøgelse af moralens principper og sande oprindelse, som ligeledes er præget af spaltning af sansning og fornuft samt uselvisk/selvisk, tjene til implicit at glorificere den hvide mands 'instinktivt naturgivne uselviske' moral; og dermed begrunde behandlingen af underlegne folkeslag/racer? - Og - Danner dette grundlag for Kants (som udtrykt i C. Neugebauer og E.C. Ezes essays) - 'kategoriske befaling' til den hvide Europæer om; at følge den 'naturgivne raceopdeling af menneskeheden', og den deraf afledte hvide mands 'moralske pligt' til, når det er muligt, at træne og tugte de underlegne racer. Og bliver, hos Kant, splitting, benægtelse og projektion, så massiv at hans racisme får karakter af psykotiske vrangforestillinger? Til sidst spørger vi, inspireret af blandt andre Jared Diamond, om den Europæiske/Eurasiske dominans kan ses, forklares, forstås, opfattes på en essentielt helt anderledes måde? ANTROPOVOX: MORALENS SPALTNING. Forlaget MAJJA Tilgængelig på www. antropovox. dk. Forside: Antropovox

3 John Locke ( ). Engelsk læge og senere filosof (filosofiske skrifter fra ), puritansklutheransk advokatsøn og således af det 'bedre' borgerskab. Locke betegnes i faglitteraturen som: En af grundlæggerne af den engelske empirisme (2) (al viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaring, hos os repræsenteret ved D. Humes 50 år senere (B.1 s.10)), liberalismens fader og - havende interesseret sig for det vi i dag betegner menneskerettigheder, specielt i det skrift vi her vil tage udgangspunkt i: "Anden afhandling om styreformer. Et essay om borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål." (3). Skriftet fra 1690 tillægges stor indflydelse på oplysningstiden, den amerikanske uafhængighedserklæring af 4. juli 1776, den franske revolution i 1789, og dermed også på den danske grundlov af 5. juni samt menneskerettigheder generelt. Oversætter Niels Henningsen (fremover NH) skriver i indledningen: "Intet andet europæisk skrift af så vidtrækkende betydning fra nyere tid er gået fra en så dunkel og navnløs oprindelse [værket udkom anonymt 1690 og først lige før sin død i 1704 vedkendte Locke sig faderskabet] til en så oplysende og navnkundig eftervirkning,..." (s.6) Lockes historiske kontekst er således det 17. århundredes England, med dets borgerkrige vedrørende enevældigt eller konstitutionelt monarki, afløst af Cromwells republik Den gryende industrielle revolution, tiltagende økonomisk støttet af den såkaldte trekantshandel; hvor tøj, glasperler og våben blev eksporteret til Vestafrika, som betaling for afrikanske slaver, der i begyndelsen overvejende var indfanget af lokale stammeledere, herfra førtes slaverne over Atlanten til kolonierne i Amerika, hvorfra man sejlede bomuld, tobak, sukker m.m. tilbage til Europa. Locke var som Newtons samtidige og uddannet læge, naturvidenskabeligt funderet og som Skirbekk og Gilje skriver (4): "Han betragtede det som sit kald at gennemføre en intellektuel "oprydning", dvs. en kritisk prøvelse af erkendelsen.... men interessen for redskaberne hindrede imidlertid ikke Locke i at være optaget af sagen: Han er èn af klassikerne inden for pædagogisk og politisk teori." (s.299). Locke kæmpede således imod: Den af Guds nåde udvalgte og enevældige fyrste. Og: "Locke anbefaler, at magten deles, så den udøvende og dømmende magt overdrages til en monark, mens den lovgivende magt placeres hos en folkevalgt forsamling. Kongens magt er altså begrænset af den konstitution eller grundlov, som foreskriver denne magtdeling, og af den lovgivning, som den folkevalgte forsamling iværksætter [valgret var begrænset til ejendomsbesiddende mænd]. Overskrider han disse beføjelser, udløses folkets ret til at gøre oprør." (Filosofisk leksikon s. 429 (BI note 1)). Lockes religiøse orientering var (NH s.23) formodentlig protestantisk socinianer/unitarer (5): "frireligiøs bevægelse uden dogmer; hævder at Gud er én: den Gud som det store menneske Jesus viste vejen til og ikke den treenige Gud Fader, Søn og Helligånd." (Gyldendals Leksikon). Og gik som sådan ind for fornuft baseret religiøs tolerance - en privat sag/personlig ejendom, men ateister fordømmes ubetinget. Dette kom dog ikke til udtryk i det regimes adfærd, som Locke støttede, i dets konsekvente undertrykkelse af de irske katolikker. 2

4 'Borgerstyrets sande oprindelse' er ifølge Locke urmenneskets naturtilstand og naturret. Fra denne tilstand (jæger-samler) har menneskeheden - stadig ifølge Locke - via frivillige overenskomster udviklet det politiske samfund, primært funderet på privat ejendomsret i bred forstand. Kære MM. Lad os undersøge hvordan Locke opfatter, forstår, beskriver og begrunder denne; menneskets naturstilstand, med nogle væsentlige citater, og herefter se hvilke spørgsmål der rejser en velbegrundet tvivl? "2. Om naturtilstanden 4. For ret at forstå, hvad politisk magt er, og udlede den fra dens oprindelse er vi nødt til at betænke, hvad der naturligt er alle menneskers tilstand, hvilket er en tilstand af fuldkommen frihed for hver især til at bestemme sine handlinger og råde over sine ejendele og sin person, sådan som enhver finder det passende, inden for grænserne af naturens lov, uden at bede nogen anden om lov eller bero på noget andet menneskes vilje. Det er også en tilstand af lighed, hvor al magt og domsmyndighed er gensidig, idet ingen har mere end en anden. Intet en nemlig mere indlysende end at skabninger af samme art og rang, der en født til alle de samme naturlige fordele og til brugen af de samme evner, ikke også skulle være indbyrdes lige uden underordning eller underkastelse, medmindre deres fælles herre og mester ved en åbenlys tilkendegivelse af sin vilje skulle sætte den ene over den anden og ved en tydelig og klar udnævnelse overdrager ham en ubestridelig ret til herredømme og overhøjhed." (s.31) Kære MM. Hvad er 'naturens lov'? Den må vi nødvendigvis kende for at kunne holde os 'inden for grænserne' af den! Men det bliver absolut nødvendigt med fuld sikkerhed at vide; hvem vores 'fælles herre og mester' er? Og i bekræftende fald hvordan en 'åbenlys tilkendegivelse' af hans vilje ser ud? Idet hans magt således er vilkårlig og kan omstøde alt det øvrige. Ligesom forudsætningen; 'skabninger af samme art og rang' gør hele udsagnet om frihed og lighed meningsløst. Thomas Jefferson må således implicit have været af 'rette rang' og have haft 'deres fælles herre og mester' på sin side, da han i den amerikanske uafhængighedserklæring af 4. juli 1776 skrev: " Vi anser disse sandheder for at være indlysende, at alle mennesker er født lige og med retten til liv, frihed og stræben efter lykke...." Jeg mener - kære MM. Det forudsætter jo at indianerne ikke var af 'samme rang' som de europæiske indvandrere, og at de afrikanske slaver, Jefferson havde mere end 100 af, måske end ikke var af 'samme art'? Hvilket han dog selv førte entydigt bevis for at de var; idet han fædrede rigeligt slaveafkom med sine kvindelige slaver. For som Locke skrev i 1669, da han udarbejde: "The Fundamental Constitutions of Carolina": "... all the children of leet-men [slaver] shall be leet-men, and so to all generations." (Political Writings s. 215) (NH s. 26). Niels Henningsen er iøvrigt den eneste fagfilosof i vores kilder (BI note 1) der, i indledningen til Lockes Anden Afhandling, forholder sig til denne problematik - alle andre synes at undgå den? 3

5 Skirbekk og Gilje bruger f.eks. udsnit af ovenstående citat, i deres oversættelse, på s. 313: " "for intet er vel mere indlysende end, at skabninger af samme art og rang, født med lige stor ret til alle naturens goder, skal være indbyrdes ligestillede, og at der ikke skal herske nogen rangorden imellem dem;..." [og de fortsætter] Samtidig siger han også, stadig med hensyn til naturtilstanden: "Det græs, som min hest har ædt, det vand, som min tjener har hentet, den malm, som jeg selv har gravet op et eller andet sted, hvor jeg har samme adgang som andre - alt dette bliver min ejendom uden nogen andens anvisning eller godkendelse." Er tjeneren da ikke et fuldstændig ligestillet individ? I det sidste citat bliver tjeneren tværtimod sideordnet med hesten." Kære MM. Skirbekk og Gilje undgår at forholde sig til problemet med 'fælles herre og mester', men begår en klar fejl ved at konkludere at tjeneren sideordnes med hesten. Tjener og hest er jo ikke af 'samme art', og iøvrigt er Lockes definition af en tjener følgende: "85. Herre og tjener er benævnelser så gamle som historien, men bruges om folk på vidt forskellige betingelser. For en fri mand gør sig selv til tjener for en anden ved for et vist tidsrum at sælge denne en tjeneste, han påtager sig at gøre, til gengæld for en løn, han vil modtage herfor.... Men der er en anden slags tjenere, som vi med et særligt navn kalder slaver, der som fanger taget i en retmæssig krig efter naturens ret er underkastet deres herres uindskrænkede herredømme og vilkårlige magt. Da disse mennesker har forspildt deres liv og dermed deres frihed og mistet deres formue og [da de] i deres slavetilstand ikke kan råde over nogen som helst ejendom, kan de i en sådan tilstand heller ikke betragtes som en del af det borgerlige samfund, hvis hovedformål er bevarelse af ejendom." (s. 78). Kære MM. Jeg skal her afstå fra at tolke en så oplagt fejl hos Skirbekk og Gilje, hvor de forveksler slave og tjener, men blot undre mig over hvad der fremstår som en overspringshandling mhp. at undgå at forholde sig til Lockes tydelige indstilling til slaveri. Vi skal senere fordybe os i spørgsmålene; hvad er 'en retmæssig krig', 'efter naturens ret' og 'har forspildt deres liv'? Og her blot slutte med et citat af (NH) vi ligeledes vil vende tilbage til (6): "At kritisere Locke for at være etnocentriker eller kulturimperialist ville ikke bare være anakronistisk, men også urimeligt,..." (s.22) Men tilbage til: Naturtilstanden og Naturret. Nogle væsentlige citater: "For da menneskene er den almægtige og uendelig vise skabers værk og alle som én er tjenere for én højeste herre og sendt i verden på hans bud og i hans hverv, er de hans ejendom, hvis værk de er, skabt til at bestå, så længe det behager ham og ikke nogen anden.... Som enhver er bundet til at bevare sig selv og ikke forsætlig forlade sin plads, således bør han af samme grund, når hans egen bevarelse ikke udfordres, bevare alle andre mennesker, så godt han kan, og ikke med mindre det er for retfærdigvis at imødegå en forbrydelse, tage eller skade en andens liv eller noget der tjener til at bevare en andens liv, frihed, helbred, lemmer eller gods , og hvis nogen som helst i naturtilstanden må straffe en anden for det onde, han har forvoldt, så må enhver gøre det. For i denne tilstand af fuldkommen lighed, hvor ingen naturligt har overhøjhed 4

6 eller domsmyndighed over en anden, må enhver nødvendigvis have ret til at gøre, hvad alle må i gennemførelsen af den lov." ( 6 s.32-33) "Og derfor er det, at enhver i naturtilstanden har beføjelse til at dræbe en morder,... Og derpå er grundlagt naturens store lov: "Om nogen udøser menneskets blod, ved mennesker skal hans blod udøses" (1.Mos.9,6). Og Kain var så aldeles overbevist om, at enhver havde ret til at dræbe en sådan forbryder, at han efter mordet på sin broder udbryder: "Så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel." (1.Mos.4,14); så tydeligt var det skrevet i menneskenes hjerter." ( 11 s.35) Kære MM. Locke har her 'åbenlyst tilkendegivet' hvem vores 'fælles herre og mester' er: Gud - den gammeltestamentlige, som (for Locke) udpegede mennesket Jesus ved hans dåb som 12årig. Locke underbygger således hele sin politiske teori, sin epistemoontologiske etik og moral med citater fra det gamle testamente. Ihukommende at man på Lockes tid kunne blive tortureret til falsk tilståelse og brændt på bålet for det, vover vi i dag i det 21. århundrede at stille spørgsmålet: Kan vi bygge noget som helst, begrunde noget som helst, rangdele mennesker, udpege/vælge ledere og forme politiske systemer ved frivillige overenskomster, på basis af et martret folks, overvejende fabrikerede, historie, som det tilkommer enhver at udlægge på sin private måde? Vor tids neutrale arkæologisk - historiske bibelforskning peger entydigt på at det gamle testamente /Toraen (ligesom Markus evangeliet (5)) er skrevet som erstatning for Templet (og Jerusalems) ødelæggelse, efter Kejser Nebukadnezars invasion år 586 fvt., da jødekongen Sidkija i længere tid havde nægtet at betale skat til Babylon som Palæstina var underlagt. Jøderne førtes til Babylon som slaver, og levede der, slavestatus taget i betragtning, under rimelige vilkår, hvor de bla. frit kunne dyrke deres religion. Toraen, og Talmud, blev her i de næste årtier udfærdiget af det 'nye' jødiske præsteskab, og skulle erstatte Templets sammenholdende kraft for det jødiske folk. Langt hovedparten af historierne kan således ikke historisk verificeres, og må betragtes som allegoriske - billedlige fremstillinger af religiøse ideer og hændelsesforløb. (7) Ligesom - kære MM - tilfælde hvor: "deres fælles herre og mester ved en åbenlys tilkendegivelse af sin vilje skulle sætte den ene over den anden og ved en tydelig og klar udnævnelse overdrage ham en ubestridelig ret til herredømme og overhøjhed." ( 4) kun forekommer i bibelens allegorier /eventyr - aldrig i virkeligheden. Hvilket Locke godt ved, og selv bruger indædt i sin kamp imod enevælde og tyranni generelt. Lad os undersøge hvordan Locke - bortset fra det religiøse aspekt - beskriver/betegner naturtilstanden, med nogle væsentlige citater: "6. Men er dette [naturtilstanden] en tilstand af frihed, er det dog ikke en tilstand af vilkårlighed.... Naturtilstanden har en naturens lov at lade sig styre af, som påhviler enhver. Og fornuften, som den lov er, lærer ethvert menneske, om det blot vil rådføre sig med den, at ingen bør skade en anden på hans liv, helbred, frihed eller ejendele, eftersom alle er lige og uafhængige." (s.32) 5

7 Kære MM. Mere behøver vi ikke! - I fire linjer et udsagn - en naturlov, der rummer det hele; alle de bud, love, regler, etik, moral osv. vi behøver i vor mellemmenneskelige erkendelsesværen. Om vi da 'blot ville rådføre os med den - fornuften'! Mistede vi denne evne i processen med at danne menneskesamfund alene med det formål at beskytte ejendomsretten? Havde vi den - fornuften - før; i naturtilstanden? "...ja, hvis vi beregner tingene rigtigt, sådan som de bliver til brug for os, og anslår de forskellige omkostninger ved dem, hvad i dem der alene skyldes naturen og hvad arbejde, vil vi finde, at for de fleste af dem må de 99/100 helt tilskrives arbejde. 41. Der kan ikke findes noget tydeligere bevis herpå end Amerikas forskellige folk, som er rige på land og fattige på livets bekvemmeligheder, men som naturen har forsynet så gavmildt som nogen med frugtbar jord, der er egnet til i overflod at frembringe, hvad der kan tjene til føde, klæder og nydelse, og dog på grund af mangel på forbedring gennem arbejde ikke har 1/100 af de bekvemmeligheder, vi nyder; og en konge over et stort frugtbart område dér spiser, bor og er klædt dårligere end en daglejer i England." (s.54) Kære MM. Idet vi går ud fra at der i slutningen af 1600tallet stadig var plads nok på kloden, til at mennesket kunne vælge et liv som jæger-samler - som indianerne, er dette udsagn meget tvivlsomt. For indianeren var værdien af arbejdet - helt bortset fra nydelsen ved jagten - altid mindre end naturens bidrag, idet beregningen her består i kalorie forbrug i forhold til kalorie gevinst. I modsat fald ville indianeren dø af sult, og det er da gået meget godt i de år det er siden, de indvandrede nordfra langs stillehavskysten på det amerikanske kontinent. Iøvrigt omkring år før Abraham skulle have stamfædret israelitter og arabere. Men kære MM. Hvilket liv ville du vælge - hvis du kunne: Bo i en, efter vind, vejr og vildt, transportabel teltlejer med familie og stammefrænder, klæde dig i besmykket skind, sove i bjørne eller bisonpels og leve af røget laks, bison og hjortekølle ledsaget af vilde majs, frugter og bær. - Eller et liv som daglejer i England omkring år 1700? - Jeg ved hvad jeg ville vælge. Prøver du at få mig til at kalde Locke etnocentriker, som NH finder urimeligt? Spørger du kære MM. Nej kære MM. På ingen måde - selvfølgelig er han etnocentrisk, som alle vi andre er - og iøvrigt givetvis har været siden tidernes morgen. Xenofobi/fremmedfrygt og etnocentri /'vi er bedst', er to sider af samme, ikke altid rationelle, ubeviste grundantagelse (BI s.45) der tjener til at beskytte og bevare menneskegruppen - oprindeligt - ikke ejendomsretten. Hvordan tror du, kære MM, vi - homo sapiens reagerede da vi 'stødte på' homo erectus i Asien for år siden, og neandertalerne i Europa for år siden i den egentlige naturtilstand? Hvorfor blev det os der overlevede? Var vi 'de bedst egnede' eller de mest etnocentriske, eller er det to sider af samme sag? Ligesom den europæiske imperialisme med alle dens rangdelinger, og racistisk fabrikerede rationaler der skulle begrunde vores usurpation/uretmæssig voldelige tilegnelse/ran af 'den 2. og 3.' verdens resurser, vi i dag er tilbøjelige til at føle skyld over. 6

8 Men kære MM, Lad os for alt i verden undgå at ende i et 'Kierkegaard-kompleks': Hvor vi i troen på dødssynder, arvesynd og lignende nonsens, arrangerer og tolker hele vort liv og væren i afbigt for synder vi tvivler på vi har begået, på måder vi tvivler på virker, men alene uden skyld under Guds vilje, men i evig tvivl om syndsforladelse. Kære MM. Lad os i stedet erkende og give udtryk for de historiske fakta, og fremadrettet berige vor sekundærproces tænkning og mellemmenneskelige adfærd - med det vi også har med fra naturtilstandens primærprocesser: Lad os 'blot rådføre os med fornuften', og ikke: "... skade en anden på hans liv, helbred, frihed eller ejendele, eftersom alle er lige og uafhængige." Så kære MM. Lad os gå videre med vores berigende undersøgelse af John Locke og naturtilstanden: "49. Således var hele verden i begyndelsen Amerika og det endnu mere end det er nu, for sådan noget som penge fandtes intetsteds. Find frem til noget, der blandt en mands naboer har penges brug og værdi, og du skal straks se den samme mand begynde at forøge sine besiddelser." (s.58) "Den der ville være fræk og urimelig i Amerikas skove, ville sandsynligvis ikke være meget bedre på en trone, hvor lærdom og religion måske hentes ind for at retfærdiggøre alt, hvad han ville gøre mod sine undersåtter,..." ( 92 s.82) "... det er tydeligt, at disse mennesker [Indianere i Mexico og Peru (8)] virkelig var frie, og hvilken overhøjhed nogle politikere nu kunne tænke sig at udstyre dem med, hævdede de den ikke selv; men alle var ved samtykke lige, indtil de ved det samme samtykke indsatte herskere over sig. Deres politiske samfund begyndte altså alle med en frivillig forening og gensidig enighed mellem mennesker, der handler frit i valget af deres hersker og styreformer." ( 102 s.89). "108. Således ser vi, at kongerne hos Amerikas indianere, som endnu er et mønster på de ældste tider i Asien og Europa, da indbyggerne var for få til alt deres land og mangelen på folk og penge ikke fristede menneskene til at forøge deres jordbesiddelser eller at kæmpe for større områder, stort set kun er generaler for deres hære; og skønt de befaler uindskrænket i krig, udøver de dog hjemme og i fredstid kun et meget ringe herredømme og har kun en meget begrænset overhøjhed, idet afgørelsen om krig og fred i almindelighed ligger hos folket eller et råd, mens selve krigen, som ikke tillader flere ledere, naturligt lægger befalingen over til kongens myndighed alene." (s.93) Kære MM. Med den arkæologiske - historiske viden vi har i dag - godt 300 år senere; gælder ovenstående udsagn givetvis kun for de nordamerikanske jæger - samler - nomadeindianere med deres høvdinge over stammer på max. få hundrede medlemmer, som Locke ikke henviser til her. Men ikke for de mellem - og sydamerikanske storrigers rangdelte bysamfund, der kendetegnede Inkaer, Mayaer og Aztekere (se (8)). Der fuldstændig, i tiden før Columbus, simulerer udviklingen i alle andre dele af verden. Lockes søgen efter 'frivillige overenskomster' i overgangen fra naturtilstanden til det politiske samfund / 'borgerstyrets sande oprindelse'; er således forfejlet, forvrænget og usand. 7

9 Sandheden om borgerstyrets oprindelse - tabet af naturtilstanden; illustreres nok bedst med de nordamerikanske indianeres historie, der igennem 400 år bestod i de europæiske imperialisters / kolonialisters usurpation - undertvingelse, folkemord, forvisning og forarming af indianere. Dette var Locke selvfølgelig vidende om, og er givetvis også grunden til, at han ikke henviser til dem i sin argumentation. Men kære MM. Hvordan håndterer, argumenterer, begrunder og forsvarer Locke denne usurpation, slaveri og undertvingelse, der var en del af hans samtid? Hvordan har slaven 'forspildt sit liv', og hvad er 'en retmæssig krig' der 'efter naturens ret' underkaster ét menneske et andet menneskes uindskrænkede og vilkårlige magt? Nogle citater: "17. Og deraf kommer det, at den, der [i naturtilstanden] forsøger at få en anden mand fuldkommen i sin magt, derved bringer sig i en krigstilstand med ham, idet noget sådant må forstås som et erklæret anslag mod hans liv.... Så at den, der forsøger at gøre mig til slave, derved bringer sig i en krigstilstand med mig." (s.39) "Det at mennesker lever sammen på jorden ifølge fornuften uden et fælles overhoved med myndighed til at dømme mellem dem, er den egentlige naturtilstand. Men vold eller erklæret hensigt om magtanvendelse mod en anden person, hvor der ikke er noget fælles overhoved på jorden at appellere til for hjælp i nøden, er en krigstilstand; og det er mangelen på en sådan appelmulighed, der giver et menneske retten til at føre krig mod en angriber." ( 19 s.40) "Dog findes der stadig store strøg af jord, som ligger øde hen (hvis indbyggere ikke har sluttet sig til resten af menneskeheden ved at samtykke i brugen af fælles penge) og er mere end det folk, der bebor dem, kan gøre brug af, og dermed stadig fælles, selv om dette næppe forekommer hos den del af menneskeheden, der har samtykket i brugen af penge." ( 45 s.56) Kære MM. Locke anser reelt stater for indbyrdes at være i en naturtilstand, idet de ikke har noget fælles overhoved at appellere til ved stridigheder. Dette medføre at kolonisering med magt, kun er en 'retmæssig krig' hvis der er tale om jæger - samlersamfund som Nordamerika, hvilket han således retfærdiggøre. Men at befolkningen forsvarer sig imod anslag mod deres liv og levned kan ikke kaldes en forbrydelse hvor de 'forspilder deres liv', begrunde at de gøres til slaver, og kan aldrig retfærdiggøre den efterfølgende behandling af den oprindelige befolkning. Ej heller den senere kolonisering af f.eks. Indien, startende i 1700tallet, som var et tæt befolket høj kulturelt internationalt handlende Mogul-imperium. "Ingen kan bortgive mere magt end han selv har; og den der ikke kan tage sit eget liv, kan heller ikke give en anden magten over det. Efter selvforskyldt at have forspildt sit eget liv på grund af en eller anden handling, som fortjener døden, kan den, som han har forspildt det til (og som har ham i sin magt) ganske vist tøve med at tage det og gøre brug af ham til sin tjeneste uden derfor at krænke 8

10 ham. For når end denne mener, at byrden af hans slaveri vejer tungere end værdien af hans liv, er det i hans egen magt at sætte sig op mod hans herres vilje og således påføre sig selv den ønskede død. 24.Dette er det fuldkomne vilkår for slaveriet og er ikke andet end den fortsatte krigstilstand mellem en retmæssig erobrer og en fange." (s ) Kære MM. Det var vist meget få af de afrikanske slaver af første generation, der havde begået 'en handling der fortjente døden', og udelukker fuldstændig alle følgende slavegenerationer. Lige så lidt som slavehandlerne på Vestafrikas kyst, både de lokale og de europæiske kunne siges at være 'retmæssige erobrere'. Iøvrigt finder jeg at udsagnene giver udtryk for en mærkværdig - bagvendt logik, som almindeligvis når der skal argumenteres og gives begrundelser for slaveri - for: "27. Selv om jorden og alle lavere skabninger er fælles for alle mennesker, så har hvert menneske dog en ejendom i sin egen person. Ingen undtagen han selv har nogen ret til denne." (s. 46) Men - kære MM. Slaveri har sandsynligvis altid eksisteret, krigsfanger kunne, i historisk tid, altid se frem til et liv som slaver, hvilket, som du nok husker, fik Kimbrerne til at begå kollektivt selvmord i det afgørende slag på Po-sletten godt 100 år fvt. (BI s.35). Fra Lockes tid og ca. 160 år frem, ekspanderede slaveriet betydeligt under den industrielle revolution. I resten af verden levede størstedelen af befolkningen ligeledes under slavelignende forhold, idet bondestanden/ rangen stort set altid var underlagt jordbesidderens vilkårlige magt. I Rusland ophæves livegenskabet således først i 1860erne - samtidig med slaveriet i USA, hvilket dog, som bekendt, på ingen måde frigjorde de russiske bønder, der snart skulle blive slaver under Stalin. Ligesom de afroamerikanske tidligere slaver blev underlagt en anden form for slaveri - racisme. Arbejderstanden/rangen har som bekendt, helt op til vor tid, hyppigt været underlagt vilkårlig magt. Når f.eks. nepalesiske arbejdere, i dag, i en mellemøstlig stat udgør 2/3 af befolkningen, lever under kummerlige vilkår, skal aflevere deres pas og ikke kan forlade landet uden deres arbejdsgivers samtykke - må det kaldes vilkårlig magt. En magt som alle kvinder i disse områder ligeledes er underlagt. Så kære MM. Der er lang vej igen før vi, som samlet menneskehed, får primærproces/naturtilstands/ - beriget vores politiske samfund, og genvinder vores naturret med en ny epistemo - ontologi. Vi må således i eftertanke - omtanke; tænke efter - tænke om, for at kunne tænke frem - se frem. Men kære MM. Lad os søge tilbage i kronologien, nærmere 60 år frem til midten af det 18. århundrede - midt i oplysningstiden - til: 9

11 David Hume ( ). Oversætter Niels Henningsen skriver i indledningen til Humes: En undersøgelse af moralens principper, fra 1751 (9): "For Locke går det enkelte menneskes ejerskab til sine (angiveligt) selvskabte værdier forud for dets [menneskets] samfundsmæssige værdi, og dets suveræne ret til enhver nydelse heraf er udtryk for Lockes hedonisme [lyst-princip] eller psykologiske egoisme. Men Hume afviser overhovedet det begreb om en menneskets naturtilstand, der er den logiske forudsætning for et menneskeligt naturretsbegreb, som en fiktion -... Det er imidlertid som en konsekvens af naturtilstanden, at Locke... sætter og forudsætter en fælles akt, som individerne højtideligt tiltræder, nemlig den såkaldte samfundspagt, som basis for samfundsdannelsen, hvormed først individet bliver til borger. Men denne anden faste præmis i naturtænkningen stiller Hume sig skeptisk overfor. Hume ser i historien... intet belæg for en sådan akt, men [empirisk] kun for menneskene som faktisk forekommende samfundsvæsener i deres forskellige nationale traditioner og stadier. Således er Lockes skrift historiespecifikt blevet til som et program- og kampskrift imod stuartkongernes stadige forsøg på at tiltage sig enevældig magt og for borgerskabets parlamentarisme og liberalisme; hvorimod Hume skriver sin moral-undersøgelse i et velorganiseret parlamentarisk kongedømme og en retsstat, på tres år afstand af 'The Glorious Revolution', der havde banet vejen for dette samfund med den, efter censurens ophævelse i 1694, eneste frie presse i verden." (s.10-11) (10) Kære MM. Så fik vi, med tak til NH, sat skriftet i kontekst. Vi fandt ej heller nogen solid historisk evidens for; 'en frivillig indgået samfundspagt', men, at mennesket/homo sapiens har eksisteret i en naturtilstand - med en - deraf følgende - form for naturret, ville ingen vel i dag tvivle på, idet der nu er forskningsbaseret evidens for at homo sapiens i omkring år, før de første af os blev fastboende agerdyrkere for omkring år siden, har levet som; jæger-samler-seminomader. Dette er vor egentlige naturtilstand og ingen fiktion, og der må, indenfor den enkelte menneskegruppering, have været en naturret; med en gensidig respekt for den enkeltes ejendele så som våben, beklædning, soveplads og lignende. Ligesom der givetvis har været en form for frivillige overenskomster vedrørende en naturlig arbejdsdeling mellem kønnene, hvor kvinderne, som børnefødende, passede på afkommet og stod for indsamling af frugt, bær, svampe, rodknolde, urter o.a., medens mændene stod for jagten og frembringelsen af våben og værktøj. Siden vi overlevede må evolutionen ligeledes have fremmet overenskomster vedrørende incest, pardannelse, forældreansvar osv. - altså en naturret! Hume skriver i afsnittet: "Om retfærdighed" (11) "Fandtes der spredt blandt menneskene en art væsener, der nok var fornuftige, men samtidig så underlegne og svage af både krop og sind, at de ikke evnede nogen form for modstand og aldrig, selv ikke provokeret til det yderste, lod os føle virkningen af deres modvilje, så tror jeg, den nødvendige følge heraf ville være, at vi efter humanitetens love var forpligtet til at behandle disse skabninger mildt, men at vi strengt taget over for dem ikke var pålagt nogen skranker af 10

12 retfærdighed, lige så lidt som de kunne besidde nogen som helst ret eller ejendom uafhængig af deres egenmægtige herrer. Vor omgang med dem ville ikke kunde kaldes et samfund, da det forudsætter en grad af lighed, men ville være et absolut herredømme på den ene side og en slavisk lydighed på den anden. Hvad vi end vil have, må de øjeblikkelig give os det; vor medlidenhed og venlighed er den eneste hæmning, de kan bruge til at lægge bånd på vores lovløse vilje. Og da der aldrig opstår nogen ulempe af en magtudøvelse, der er så fast forankret i naturen, ville de af retfærdighed og ejendom satte skranker aldrig komme på tale i et så ulige forbund, eftersom de [skrankerne] er fuldstændige unyttige. Dette er tydeligvis menneskets situation i forhold til dyrene; og hvorvidt nu disse kan siges at være fornuftvæsener, overlader jeg til andre at afgøre. De civiliserede europæeres vældige overlegenhed i forhold til de barbariske indianere forledte os til at tro, at vort forhold til dem er tilsvarende, og gjorde, at vi lod alle retfærdighedens og endog humanitetens skranker falde i vor behandling af dem. I mange lande er kvindekønnet underkastet et lignende slaveri og er,..." (s.51) Kære MM. Denne passage er, karakteristisk for Hume, præget af arbitrære forudsætninger, udeladelser og modsigelser. Således sår, 'en art væsener', tvivl om hvorvidt vi her taler om homo sapiens - eller evt. en anden art, men både indianere og kvinder er samme art. '... ikke evner nogen form for modstand og aldrig,... lod os føle virkningen af deres modvilje,...'; gælder helt tydeligt hverken for indianere eller kvinder - endsige for dyrene. 'De civiliserede europæeres vældige overlegenhed'; bygger, som vi senere vil belyse, hovedsagelig på geografiske tilfældigheder imellem Eurasien og de andre verdensdele. De Europæiske koloniherres brug af indianske slaver var stoppet ca. 200 år tidligere, hvilket gør eksemplet med indianerne brugbart for Hume. Men de afrikanske slaver, som godt 100 år senere ved slaveriets ophævelse udgjorde en samlet sum på 11mill. ført over Atlanten, nævnes i hele værket ikke med et ord. Men kære MM. Lad os undersøge hvad resultatet blev af: Humes undersøgelse af moralens principper. Vi behandlede allerede i (BI s.8) Humes: 'En undersøgelse af den menneskelige forstand', som nærværende skrift oprindelig var en del af, men som Hume omarbejdede 10 år senere. Vi så her hvordan Hume udviklede sin erfaringsfilosofi/empirisme: Der findes kun to slags viden; den viden der bygger på erfaring - i sidste instans sansning - og den der bygger på konventionelle regler om begrebslige sammenhænge. Vor erkendelses oprindelse er således ifølge Hume; stærke klare indtryk - sanseindtryk, følelser, instinkter - både ydre og indre, ud fra hvilke vi danner de svagere forestillinger/ideer. Vi konkluderede at Hume foretog en adskillelse og underordning af ideer/tænkning/fornuft i forhold til indtryk/perception/emotion, hvilket - selvfølgelig - i Humes morallære bliver til; at moralen bygger på følelser/indtryk/sansning - ikke på fornuften. 11

13 "... at fornuft og følelse samvirker ved næsten alle moralske afgørelser og konklusioner jeg siger, det er sandsynligt, at denne endelige dom afhænger af en indre sans eller følelse, som naturen har forlenet hele menneskeslægten med." (s.36) Kære MM. Hume er således tydeligt i tvivl om hvorvidt en naturgiven sans eller følelse dominerer vore 'endelige' moralske domme, og giver ufrivilligt flere eksempler på fornuftens dominans i disse: "Den eneste ulejlighed, hun [Dyden] forlanger af en, er, at man foretager en korrekt beregning og til stadighed foretrækker den største lykke." (s.124). 'En korrekt beregning' udføres vist af fornuften - ikke? Er hele Humes livsværk da domineret af sansning og følelse, eller er det et udtryk for et 'samvirke' mellem fornuft og følelse? I den Neoæstetiske Position er vi ikke i tvivl; fornuft og følelse er to uadskillelige sider af samme sag i en dialektisk varierende dominans, både intrapsykisk i det enkelte menneske og interpsykisk i mellemmenneskelige relationer. Men kære MM. Hvordan forholder Hume sig til det evigt tilbagevendende filosofiske spørgsmål: Er moralen i sit grundlag/udspring udtryk for selvisk egenkærlighed eller uselvisk - altruistisk menneskekærlighed? Hume skriver i: 'Appendiks 2. Om egenkærlighed'. Som jeg formoder er en del af omredigeringen: "Der er en anden grundsætning,... som filosofferne har stået meget fast på og som har dannet grundlag for mangt et system [(12)]; at lige meget hvad sympati man måtte føle for andre eller forestille sig at føle, er og kan ingen lidenskab være uegennyttig; at det mest ædelmodige venskab, hvor oprigtigt det end måtte være, er en form for egenkærlighed; og at vi, også selv om vi ikke ved af det, kun søger vor egen tilfredsstillelse, alt imens vi forekommer at være dybt optaget af planer for menneskehedens frihed og lykke.... Den mest nærliggende indvending mod selviskhedshypotesen er, at der for at begrunde et så usædvanligt paradoks er brug for den største filosofiske kraftanstrengelse, eftersom den modsiger den almindelige følelse og vore mest fordomsfrie forestillinger. Selv for den mest skødesløse iagttager fremtræder der sådanne væremåder som velvilje og højsindethed og sådanne sympatiske følelser som kærlighed, venskab, medlidenhed og taknemlighed. Disse fornemmelser har deres årsager, virkninger, genstande og virkemåder, der markeres af dagligdagens sprog og iagttagelse og klart lader sig skelne fra de selviske følelser. Og da nu tingene tydeligvis viser sig sådan, må det være sådan, indtil der måtte dukke en eller anden hypotese op, der ved at trænge dybere ind i den menneskelige natur skulle kunne bevise, at de førstnævnte [uselviske] følelser ikke er andet end modifikationer af de [selviske] sidstnævnte. Alle den slags forsøg har hidtil vist sig frugtesløse og synes at være udsprunget af den forkærlighed for enkelthed, der har været kilde til megen forkert ræsonneren i filosofien.... Vi ser, at dyr er gode og kærlige overfor både deres egen art og vores, og her råder der ikke den mindste mistanke om forstillelse eller list. Skal vi nu også forklare alle deres følelser med 12

14 raffinerede deduktioner ud af egeninteresse? Og når vi anerkender en uegennyttig velvilje hos den lavere art, efter hvilken analogiregel kan vi da bestride den hos den højere?" (s ) Og fra afslutningen af Humes 'undersøgelse af moralens principper': "Og selv om en sætnings filosofiske sandhed på ingen måde afhænger af dens tendens til at fremme samfundets interesser, er det dog stødende af nogen at fremsætte en i øvrigt nok så sand teori, der, som han selv må indrømme, leder til en farlig og skadelig praksis. Hvorfor rode op i de afkroge af naturen, der blot er en plage for omgivelserne? Hvorfor grave pesten op fra den grube, hvor den ligger begravet? Man kan måske beundre det sindrige i din undersøgelse, men dine metoder vil man afsky; og menneskeheden vil være enige om i det mindste at lade evig tavshed og glemsel sænke sig over dem, også selv om man ikke kan gendrive dem. Sandheder, der er skadelige for samfundet, om sådanne findes, vil vige pladsen for fejltagelser, der er gavnlige og fordelagtige." (s.124) Man skulle tro det var dig Hume talte til her, med dit; 'thi den uselviske handling findes ikke'. Siger du kære MM. Ja - det er som sagt et tilbagevendende spørgsmål. Men det leder, efter min bedste overbevisning, ikke til en farlig ny praksis der er skadelig for samfundet, og med fare for at man vil afsky min metode og nedsænke mig i tavshed og evig glemsel - må jeg fortsætte - jeg kan ikke andet. Skal vi finde en behandling for - eller en vaccine imod pest - må vi først grave den op af den grube, hvor Hume og andre har begravet den. Og at anklage os for at have 'forkærlighed for enkelthed' virker absurd, kommende fra en der, som Hume, har den meget forenklede opfattelse; 'at dyr er gode og kærlige overfor både deres egen art og vores'. Det kan man kalde en, for Hume, 'gavnlig - fordelagtig fejltagelse'. Hvis Hume bare nogle få gange, i sit liv, havde sat portvinsglasset fra sig, lukket bogen, og var gået en tur udenfor sin faders herresæde med efterrettelige husdyr og tjenestefolk - en tur ud i den vilde skotske natur, ville han kunne have oplevet, en fremmed strejfende hanræv dræbe en hunrævs tre unger, medens hun søgte efter føde, blot for at bringe hende i ny brunst. Dette er en dyreadfærd der er meget udbredt blandt rovdyr; bjørne, store katte og andre. Forskere mener at var dette fænomen der bragte hunløver til at leve i flok. Men tilbage til problemet: Selvisk/uselvisk. Grunden til at dette er evigt tilbagevendende er; at det er ekstremt kompliceret! Kan man overhovedet tale om en uselvisk handling foretaget af selvet? Det er jo altid selvet der handler. Giver det nogen mening rent semantisk - etymologisk? Skal man i så fald være - ude af sig selv /sit selv - for at kunne være uselvisk? En handling der både for personen selv/personens selv, og for alle andre, fremstår som helt entydig uselvisk, kan aldrig i en psykologisk analyse fuldstændig frikendes for dybere - ubevidste selviske motiver, idet de er ubevidste. 13

15 Den mest almindelige psykodynamik er her; reaktionsdannelse, hvor vi - som helt 'normale' mennesker - håndterer en 'forbudt' selvisk, men voldsom skyldvækkende, impuls ved at handle stik modsat, på en måde der i bevidstheden - og af andre - opleves uselvisk. Vi har tidligere behandlet dette grundigt under de Kleinianske primærprocesser (BI s.41). Som du nok husker kære MM; er barnets primære tilstand i de første levemåneder alene præget af helt entydigt selviske impulser, så som; umiddelbar behovstilfredsstillelse fra - og omnipotent kontrol af omgivelserne/moderen. Senere, når splittingen genbrydes, bringer frygten for - (og skylden over i sin psykotiske forestilling) at have skadet det forsynende objekt - barnet til at forsøge - og igangsætte en reparationsproces. Dette er den første gryende omsorg for et ydre objekt, og er grundlaget for alle former for medmenneskelighed/altruisme. En af omkostningerne ved at homo sapiens har udviklet så stor en hjerne er; at den ikke er færdigudviklet ved fødslen, idet barnehovedet i så fald ikke ville kunne passerer igennem fødselskanalen - moderens bækken. Der går, som vi tidligere har været inde på (BI s.15-16), flere år før denne proces er tilendebragt - og man i egentlig forstand kan tale om et selv - endsige stille det til ansvar for sine handlinger, som til syvende og sidst må være moralens egentlige princip. Men det driftmæssige grundlag for vore handlinger - primærprocesserne - er for altid indlejret aller dybest i det ubeviste. Konklusionen bliver således, set fra den neoæstetiske position, at: En handling kan aldrig, med nogen form for sikkerhed, betegnes uselvisk - idet enhver handling vil have selviske aspekter. Uanset hvilke prædikater vi anvender om handlinger, vil den filosofiske diskussion altid få karakter af endeløse - tilbagevendende sofisterier, idet selvisk/uselvisk - eller hvilke prædikat vi måtte foretrække - altid er to/eller flere siden af samme sag. Moralens principper kan/skal således ikke bygge på uendelige udredninger af tilgrundliggende formodede motiver for en handling, men ene og alene på om handlingen er i overensstemmelse med den vedtagende - i tiden gældende moral. Den moral den givne menneskegruppe - med fundament og udgangspunkt i de rettigheder vi naturligt har og giver hinanden - ved en frivillig overenskomst har besluttet, skal være hvad vi hver især skal stå til ansvar for i vore handlinger. 'Vi kan gøre hvad vi vil - men kan vi ville hvad vi vil?' 'Vi kan vælge om vi vil handle på en impuls - men vi kan ikke vælge om vi vil have impulsen.' Kære MM. Indholdet i moralen udvikler/ændrer sig i en dialektisk bevægelse i den historiske kontekst den er moralen i. Det efterlader os med spørgsmålet; er der visse, af naturtilstanden afledte, natur-rettigheder og - forpligtigelser der tilfalder og påhviler ethvert menneske i menneskegruppen, og i bekræftende fald hvad er disse - denne naturmoral? Tænker du på en slags 'kategorisk imperativ', som hos Kant? Spørger du kære MM. - og fortsætter - For man kan vel ikke undersøge og diskuterer moral - både filosofisk og generelt - uden at komme ind på Kant? Som tidligere beskrevet (BI s.13) har jeg store vanskeligheder med Kants filosofi - men nuvel: 14

16 Immanuel Kant ( ). Det kategoriske imperativ / Kants morallov, er alle vores fagfilosofiske kilder (BI note 1) enige om at beskrive med det (indholdsmæssige) samme Kantcitat: "Du skal handle således, at du kan ville, at maksimen for din handling bliver gjort til en lov for alle mennesker." (Skerbekk og Gilje s. 65). Maksimen - i betydningen; universelt gyldig og selvindlysende højeste grundsætning - er for Kant: Den rene fornufts transcendentale syntetiske a priori domme, vi tidligere har tilbagevist som hypostaseret blændværk. Jeg må her, for ikke at gentage mig selv, bede dig om, kære MM, at genlæse afsnittet om Kant i BI s Men givet at vi taler om mennesket i den neoæstetiske position, hvor en given morallovs selvindlysende universelle gyldighed, er et produkt af samspillet imellem; sansning, følelse, erfaring og rationel tænkning, er reglen om at vi skal overveje om vores moralske dom kunne/burde være gældende for hele menneskeheden - som en af naturen afledt moral - en naturmoral - en brugbar rettesnor, men det er ikke det Kant taler om. Kants transcendentale/erfaringsuafhængige filosofi; er, med dens spaltning af alt i hierarkiske kategorier og klassifikationer, i mit perspektiv, udtryk for en primærproces domineret epistemologi, hvor den skizoide - paranoide position, med dens spaltning af alt dominerer, og hvor den senere integrering i den depressive position mangler fuldstændig. (BI s.41-42) Kære MM. Lad os fordybe os i hvilke spor Kants 'pligt og sindelags moral' trækker, når vi følger ham ind i områder af hans virke, som normalt udelades af næsten alle fagfilosofferne, bortset fra; blandt få andre: Emmanuel Chukwudi Eze ( ). Afrikansk født senere amerikansk filosof (13), der i sit skrift: "Postcolonial African Philosophy. A Critical Reader." fra 1997, har et essay, fra side , med titlen: "The Color of Reason: The Idea of "Race" in Kant's Anthropology." jeg her, i min oversættelse/udlægning, med løbende kommentarer, vil give et abstrakt af: Det 'glemmes' eller 'udelades' tit af fagfilosoffer at Kant i perioden fra 1756 til 1797 gav 72 kurser i de, for ham, uadskillelige temaer; antropologi og geografi, flere end i logik (54), metafysik (49), moralfilosofi (28) og teoretisk fysik (20). Selvom Kants skrift: 'Antropologi fra et pragmatisk synspunkt' var det sidste skrift han udgav, daterer det sig til tidligere end 'Kritikkerne', og materiale herfra 'sneg' sig ind i hans forelæsninger i etik og metafysik. Eze bygger desuden på en række oversete skrifter og noter af Kant, (s. 104), og nævner her også et par andre nutidige artikler om Kants racisme. Kants og det 18. århundredes opfattelse af antropologi og (fysisk-) geografi var/er essentielt forskellig fra hvad vi i dag forstår ved disse to videnskaber. 15

17 Ifølge Kant er 'fysisk geografi' studiet af naturen generelt, som mennesket er en del af, men i mennesket manifesterer naturen sig i to aspekter; et ydre - kroppen og et indre - ånd/sjæl. I Kants opfattelse og terminologi kombinerer 'fysisk geografi' og 'antropologi' studiet af mennesket i disse to aspekter; 'geografien' studere kroppen, fysikken - de ydre aspekter af mennesket, medens 'antropologien' studerer de psykologiske, moralske - indre aspekter. Dette er grunden til at Kant kaldte geografi og antropologi for 'tvillingevidenskaber', og var overbevist om at denne kombination ville bibringe os fuld indsigt i subjektet 'mennesket'. Ydre fremtrædelsesformer så som hudfarve faldt således under disciplinen 'fysisk geografi', medens indre såsom moral faldt under 'antropologi'. Kant havde nu blot tilbage at kombinere hudfarve og moral og grunden var lagt for et, for Kant karakteristisk, hierarkisk system af race-kategorier. [Kære MM. Hvem sagde?: 'Det går galt der hvor det altid er gået galt - i metafysikken - i opdelingen af mennesket - på den ene eller den anden måde - uanset på hvilken måde, og med hvilken terminologi, man gør det; går det galt!'] Eze redegør herefter udførligt for Kants helt 'private' udlægning af Rousseau og hans; 'civilisationens skadelige indvirkning på den menneskelige natur og tilbage til naturen', og citerer Kant med: 'Vil man studere dyr kan man starte i den vilde natur, men hvis studieobjektet er mennesket, må man fokuserer på det - i dets kreative bestræbelser - hvilket er dets kultur og civilisation - idet civilisation ikke udgør menneskets sekundære eller tilfældige karakteristika, men skaber menneskets essentielle natur, dets specifikke karakter.' (s. 113) [Det, kære MM, er Kants filosofi 'på en tallerken'. Men om menneskets civilisation og kultur er sekundære og tilfældige karakteristika - eller i hvor høj grad dette er tilfældet, er et (stort) spørgsmål vi vil vende tilbage til senere. Iøvrigt er det implicit hos Kant at vi alene her taler om den europæiske civilisation og kultur. Kant forlod kun sin fødeby Königsberg i korte perioder i sin ungdom for at virke som huslærer for preussiske adelsfamilier, men vendte snart tilbage - for resten af sit liv - arbejdede og gik sine daglige ture ad samme rute - trækkende vejret kun igennem næsen, af frygt for infektioner - hvilket selvfølgelig gjorde det vanskelig for ham at hilse på forbipasserende - endsige føre en samtale med venner han måtte støde på. (Næss s.278)] Kant kan nu opstille sit race-klassifikationssystem - sin taksonomi, for ligesom dyr kan inddeles i domesticerede/tæmmede og vilde, land-, vand-, og luft - dyr/arter osv. består menneskeheden ligeledes af forskellige racer af biologiske originale distinkte klasser i en geografisk fordeling, hvor hudfarven beviser den raciale klasse. Kant klassificerer således menneskeheden i: Hvide europæere, gule asiatere, sorte afrikanere og røde amerikanske indianere, hvorefter han udarbejdede en 'moralgeografi' eller kulturgeografi, (hentet i samtidens meget populære men underlødige og trivielle rejsebeskrivelser), så som: Det er almindeligt at tillade tyveri i Afrika - at efterlade børn i Kina - at begrave dem levende i Brasilien - eller for eskimoer at strangulere dem, hvorfor disse (arter?) således ikke er egentlige mennesker idet 16

18 de tydeligvis mangler kapaciteten til at udvikle 'karakter', mangler evnen til selvrefleksion - Kants ego koncept - som er forudsætningen for udvikling af den menneskelige karakter. Bortset fra de hvide europæere, mangler alle andre racer, i følge Kant, moralsk modenhed på grund af mangel på et naturgivent 'talent', dette er udtryk for den degenerative proces de lavere racer har gennemgået, idet de alle er degenereret fra den oprindelige - originale hvide race. At Kant virkelig troede dette, fremgår af hans udsagn; 'ved fødslen er alle racers hudfarve hvid, hvorefter den over de følgende uger hos de forskellige racer bliver hhv. sort, gul eller rød. Negeren er født hvid, bortset fra hans genitalier og en ring omkring navlen, som er sorte. I løbet af den første måned spreder sortheden sig herefter til resten af kroppen.' (s. 118) Omkring 10 år senere ændrede han dette til en teori om jernaflejringer i huden, og igen ca. 10 år efter, i 1775, til en teori om det hypotetiske stof; phlogiston / flogiston. [Kære MM. Det er tankevækkende at i dag, ca. 250 år senere, ved ethvert halvvoksent skolebarn at det forholder sig lige omvendt; vi nedstammer alle fra sorte afrikanere - hudfarve er betinget af melanin - ikke mængden men placeringen af melaninet i den givne hudcelle, og den genetiske variation er lige stor, indenfor den enkelte race, som for racerne imellem. (14)] Kant uddyber sin raceklassifikation med en vurdering af den enkelte races udviklingspotentiale med hensyn til at kunne nærme sig den hvide races niveau: 'Den hvide race besidder alle motivationskræfter og talenter i sig selv, og udgør den sande og ideelle menneskehed. Den hvide races historie beviser dens kvantitative og kvalitative overlegenhed i forhold til alle andre racer.' (s. 117) Den gule race, ifølge Kant, repræsenteret ved; Hinduer, Persere, Kinesere og Tyrkere: 'besidder motiverende kræfter, men har hang til passivitet og kan uddannes til høje niveauer indenfor kunst, f.eks. kunsten at bedrage og kan således være meget rige. Men de kan ikke uddannes indenfor videnskab da de aldrig kan nå niveauet for abstrakt tænkning, selvom de alle går rundt og ligner filosoffer'. Den røde race - Amerikanske indianere: 'kan ikke uddannes idet de ikke besidder nogen motivationskraft, da de er upåvirkelige og mangler lidenskab. De elsker ikke og er derfor frygtløse, taler stort set aldrig og kærtegner ikke hinanden, er dovne og ligeglade med alting.' (s. 116) Den sorte race: 'er, i fuldstændig modsætning til den røde, stærkt lidenskabelige og påvirkelige, livlige, snaksaglige og forfængelige. De kan, når de vil, uddannes, man kun som tjenere/slaver, men behøver træning.' Træning er for Kant her; tvang og korporlig afstraffelse, og han anbefaler at man bruger flækket bambus og ikke pisken, idet den sortes hud er så tyk at han ikke mærker pisken, og iøvrigt er det, med den tykke hud, bedst at blodet flyder. Den sorte har brug for denne form for træning, da de er eksklusivt dovne og jaloux. Kants rangorden af racerne er således: Øverst, over alle andre skabninger, er den hvide/blonde race, som er garanteret det 'naturgivne talent', dernæst den gule, den sorte og nederst den røde. 17

19 Jeg må indrømme, siger du kære MM, at det oprører og kommer bag på mig, hvor gennemsyret af racisme hele den europæiske kultur har været siden Columbus. Jeg plejede at associere til Nazityskland, Sydafrikas apartheid og 1960ernes raceuroligheder i USA, når talen faldt på racisme, og Nietzsche når konteksten var filosofisk. Det er du næppe alene om kære MM. Din reaktion illustrerer enestående hvordan vi som nutidige europæere, fra fagfolk til såkaldte almindelige mennesker, håndterer dette med; splitting, benægtelse og projektion: 'Naziracisme var jo tyskerne - sådan har vi andre aldrig været', ligesom racismen i USA og Sydafrika var; 'imperialistiske udvandrere som ikke kunne klare sig i Europa', og lignende. Men kære MM. Det var ikke fordi der manglede kritiske røster dengang. Eze nævner flere, med Kant samtidige, blandt andre; den franske naturhistoriker Comte de Buffon ( ), der havde udfærdiget en geografisk raceklassifikation ['Histoire Naturelle', 1749] som Kant forholdt sig til. 'Ifølge Buffon havde alle racer en fælles stamfader [monogenisme], forskelle i hudfarve og andre fysiske træk opstod med årsag i forskelle i klima og miljø. Raceklassifikationer er således kunstige - idet sådanne klasser ikke findes i naturen.' Kant forkastede, som vi har set, denne teori som; i strid med al fornuftig metafysik og logik. Eze advarer til sidst imod at vi tager for let på Kants racefilosofi, og blot ser den som en forlængelse af den etnocentriske - racisme tradition, vi kender fra Montesquieu, Locke og Hume og udtaler: 'Kants antropologi og geografi tilbyder den stærkeste, hvis ikke det eneste, sufficient artikulerede retfærdiggørelse af en raceklassifikation af menneskeheden i hhv. overlegen/underlegende fra nogen europæisk forfatter op til hans tid.' Eze henviser iøvrigt til: Christian Neugebauer's skrift fra 1991: "Hegel And Kant - A refutation of their Racism." (15) Så kære MM. Vi har her - efter en del modstand af ovennævnte karakter - bidraget til at vi ikke - for at skåne os selv - skriver Kant i glemmebogen, men ind i historiebøgerne som en af oplysningstidens mest eklatante fortalere for racisme og den hvide europæers overherredømme. Men, kære MM, hele det filosofiske grundlag er og bliver; endnu en omgang hypostaseret blændværk - denne gang; godt det samme! Racisme har således, som en latent strøm, undermineret moral, filosofi, adfærd og lovgivning i hele Eurasien siden denne verdensdels ekspansion startede i det 15. århundrede, og har bidraget med en nødvendig vrangforestilling der kunne begrunde, retfærdiggøre og motivere vores usurpation af resten af verden. Denne erkendelse er vi først nået til i vor tid, idet vores erkendelse/sansning af fakta - det vi kan se, høre og opleve i vor samtids multietniske samfund, endelig har inddraget vor fornuft - vores intelligible sans. I den neoæstetiske position oplever vi således i disse år, hvordan blandede ægteskaber, som ifølge Kant var naturstridige, avler både smukke og talentfulde afkom, og hvordan 18

20 alle racer, efterhånden som de får mulighederne, udviser fuldstændigt de samme menneskelige egenskaber, evner og talenter, som vi igennem århundrede kun har tilskrevet den hvide race. Men kære MM. Når vi således må forkaste racistisk overlegen/underlegne som årsag til den Europæiske/Eurasiske dominans i denne periode, hvad skyldes den så? For dominans har der helt entydigt været tale om. Hvorfor udviklede/forandrede folkeslagene i Eurasien sig hurtigere og anderledes end folkeslagene på det Amerikanske kontinent, i Australien - Ny Guinea og i Afrika syd for Sahara? Hvor stor betydning havde klima og mere eller mindre tilfældige miljømæssige faktorer for disse ændringer? Inspireret af hovedsagelig Jared Diamond (1937- ), men helt tilbage til Buffon ( ) og Henry Thomas Burckle ( ) (16) må vi overveje og stille os selv en række spørgsmål, vedrørende disse faktorers indflydelse på homo sapiens udvikling siden de første agerdyrkere og senere husdyrholdere, begyndende for ca år siden i den såkaldte frugtbare halvmåne strækkende sig over det nuværende; Israel - Jordan, Libanon - Syrien og Tyrkiet - Iràk: Hvor stor betydning havde således det faktum at man her fandt, og senere dyrkede hvede og rug, der i det tørre klima kunne lagres og havde en større næringsværdi/proteinindhold end f.eks. majs, kartofler og bananer på det Amerikanske kontinent, og at folkeslagene, efter de lange tørkeperioder der fulgte, kunne migrere mod øst eller vest i samme klimazone, og ikke som de amerikanske indianere, var drevet mod nord eller syd i skiftende klimazoner? Hvor stor betydning havde det at man i disse områder af Eurasien, begyndende for ca år siden, domesticerede/tæmmede hele 13 af de 14 dyrearter menneskeheden har formået at tæmme som husdyr: Primært geder og får (uld, kød og mælkeprodukter), senere grise og kør (skind, kød og mælkeprodukter) og senere til transport og krig; heste, æsler og kameler - i forhold til alene lamaen på det Amerikanske kontinent (før Columbus), ingen i Australien og kun ganske få i Afrika, der kunne tæmmes? Var den relativt mindre tid de Eurasiske folkeslag derfor skulle bruge til at sikre 'det daglige brød', medvirkende til at de var de første (for ca år siden), der havde 'tid tilovers' til at udvikle skriftsprog, senere jern/stål og i tiltagende grad effektivere værktøj, hjælpemidler og våben? Og samtidig igennem deres tusindårige nære samvær med husdyrene, og naturlig selektion, udvikle immunitet imod dyrebårne sygdomme som kopper og mæslinger, som senere (efter Columbus) - anslår man - dræbte 90% af de omkring 20 mill. indianere der i 1500tallet udgjorde befolkningen på det Amerikanske kontinent. Hvilken betydning havde det - for at det i tallet overvejende blev vesteuropæerne der blev 'havgående imperialister' og koloniserede Amerika, Sydafrika, Australien og ørigerne nord herfor - at russerne havde alt det land de kunne magte, ligesom Mogul imperiet i syd havde rigeligt, den kinesiske kejser forbød bygning af havgående skibe - og at osmannerne underlage sig hele mellemøsten og lukkede de europæiske handelsveje til østen? 19

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 12.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. side 1 Prædiken til 12. søndag efter trinitatis 2016 Tekst. Matt. 12,31-42. Hvor er det dejligt at man kan bruge ord, til at tale med. Hvor er det dejligt at man har ører så man kan høre hvad der bliver

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2.

Da bøgernes titler kan forveksles, markeres Kristustro med 1 og Kristusliv med 2. Til videre studie Til dig som har lyst at studere lidt på egen hånd Har du lyst til at beskæftige dig mere med det tema, som er gennemgået på kurset, kan du spørge din leder om forslag til litteratur.

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

Prædiken til 26. dec. kl juledag

Prædiken til 26. dec. kl juledag 1 Prædiken til 26. dec. kl. 10.00 2014-2. juledag 122 Den yndigste rose 129 julebudet til dem, der bygge - Hartmann 105 Venner sagde Guds engel blidt 131 - Blåt vældes lys frem - Haumann 439 O, du Guds

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken 2. søndag efter påske

Prædiken 2. søndag efter påske Prædiken 2. søndag efter påske Salmer: Indgangssalme: DDS 662: Hvad kan os komme til for nød Salme mellem læsningerne: DDS 51: Jeg er i Herrens hænder Salme før prædikenen: DDS 233: Jesus lever, graven

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24

Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? 1. Oversættelse af Rom 9,6-24 Dobbelt eller enkelt forudbestemmelse? I en calvinsk/reformert tradition opererer man med en dobbelt forudbestemmelse. Gud har suverænt og frit udvalgt nogle til frelse, og Gud har suverænt og frit udvalgt

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker.

I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit I dag kan jeg ikke tage til Betlehem og komme tilbage igen. Problemet ligger på det politiske plan og ikke blandt almindelige mennesker. Orit er syvende generation af jøder, som bor i Israel. Hun

Læs mere

Kilde 2 FN-pagten, 1945

Kilde 2 FN-pagten, 1945 Kilde 2 FN-pagten, 1945 Den 26 juni 1945 blev FN-pagten underskrevet i San Francisco af 50 lande. Nedenstående uddrag viser noget om formålet med dannelsen af FN, samt hvorledes de to vigtigste organer,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den.

Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 9. marts 2014 Kirkedag: 1.s.i fasten/b Tekst: Luk 22,24-32 Salmer: SK: 614 * 698 * 199,1-4 * 199,5+6 * 679,1 LL: 614 * 698 * 624 * 199,1-4 * 199,5+6 *

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015.docx 12-07-2015. side 1. Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. side 1 Prædiken til 6.s.e.trinitatis 2015. Tekst. Matt. 5,20-26. Ord udgør en meget stor og vigtig del af vores liv. Man kan næsten sige det, at ord er liv. Nogen af os er snakker meget, andre snakker

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725

Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, , 292 (alterg.) 725 Prædiken til 2. pinsedag Johs. 3,16-21; Sl. 104,24-30; Apg. 10,42-48a Salmer: 290, 42, 298--283, 292 (alterg.) 725 Lad os bede! Kærligheds og sandheds ånd! Vi beder dig: Kom over os, nu mens vi hører ordet,

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op

og regler, traditioner og fordomme. Men hans komme og virke er samtidig en helt naturlig forlængelse af den tro, kultur og tradition, de er vokset op Gudstjeneste i Skævinge & Gørløse Kirke den 31. juli 2016 Kirkedag: 10.s.e.Trin/B Tekst: Ez 33,23+30-33; Hebr 3,12-14;Matt 11,16-24 Salmer: SK: 749 * 447 * 449 * 143 * 6,2 * 11 Gørløse: 1 * 347 * 592 *

Læs mere

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding 10.30 4 Giv mig

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere