MORALENS SPALTNING ET ESSAY

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MORALENS SPALTNING ET ESSAY"

Transkript

1 MORALENS SPALTNING ET ESSAY

2 ANTROPOVOX MORALENS SPALTNING ET ESSAY Vi vil i dette essay, på fundamentet lagt i essaysamlingen Selvet, undersøge, belyse og afdække grundlaget for, og stille spørgsmål til den nyere tids moral, som den kommer til udtryk hos oplysningstidens filosoffer; Locke, Hume og Kant. Vi vil afdække belyse og analysere hvordan denne moral er; primærprocesdomineret af spaltning/ splitting, benægtelse og projektion - i sin rangdeling af menneskeheden i overlegen/underlegne. Begrunder Lockes religiøse fundament således implicit rangdelingen og udbygges denne med et grundløst postulat om frivillige overenskomster - en samfundspagt i overgangen fra menneskets naturtilstand, til det - på privat ejendomsret baserede - politiske samfund, der giver 'mennesker af samme art og rang' ret til at slavebinde og udnytte - den hvide mands - 'underrangs' folkeslag/racer? Kan Humes undersøgelse af moralens principper og sande oprindelse, som ligeledes er præget af spaltning af sansning og fornuft samt uselvisk/selvisk, tjene til implicit at glorificere den hvide mands 'instinktivt naturgivne uselviske' moral; og dermed begrunde behandlingen af underlegne folkeslag/racer? - Og - Danner dette grundlag for Kants (som udtrykt i C. Neugebauer og E.C. Ezes essays) - 'kategoriske befaling' til den hvide Europæer om; at følge den 'naturgivne raceopdeling af menneskeheden', og den deraf afledte hvide mands 'moralske pligt' til, når det er muligt, at træne og tugte de underlegne racer. Og bliver, hos Kant, splitting, benægtelse og projektion, så massiv at hans racisme får karakter af psykotiske vrangforestillinger? Til sidst spørger vi, inspireret af blandt andre Jared Diamond, om den Europæiske/Eurasiske dominans kan ses, forklares, forstås, opfattes på en essentielt helt anderledes måde? ANTROPOVOX: MORALENS SPALTNING. Forlaget MAJJA Tilgængelig på www. antropovox. dk. Forside: Antropovox

3 John Locke ( ). Engelsk læge og senere filosof (filosofiske skrifter fra ), puritansklutheransk advokatsøn og således af det 'bedre' borgerskab. Locke betegnes i faglitteraturen som: En af grundlæggerne af den engelske empirisme (2) (al viden om virkeligheden stammer fra sanseerfaring, hos os repræsenteret ved D. Humes 50 år senere (B.1 s.10)), liberalismens fader og - havende interesseret sig for det vi i dag betegner menneskerettigheder, specielt i det skrift vi her vil tage udgangspunkt i: "Anden afhandling om styreformer. Et essay om borgerstyrets sande oprindelse, rækkevidde og formål." (3). Skriftet fra 1690 tillægges stor indflydelse på oplysningstiden, den amerikanske uafhængighedserklæring af 4. juli 1776, den franske revolution i 1789, og dermed også på den danske grundlov af 5. juni samt menneskerettigheder generelt. Oversætter Niels Henningsen (fremover NH) skriver i indledningen: "Intet andet europæisk skrift af så vidtrækkende betydning fra nyere tid er gået fra en så dunkel og navnløs oprindelse [værket udkom anonymt 1690 og først lige før sin død i 1704 vedkendte Locke sig faderskabet] til en så oplysende og navnkundig eftervirkning,..." (s.6) Lockes historiske kontekst er således det 17. århundredes England, med dets borgerkrige vedrørende enevældigt eller konstitutionelt monarki, afløst af Cromwells republik Den gryende industrielle revolution, tiltagende økonomisk støttet af den såkaldte trekantshandel; hvor tøj, glasperler og våben blev eksporteret til Vestafrika, som betaling for afrikanske slaver, der i begyndelsen overvejende var indfanget af lokale stammeledere, herfra førtes slaverne over Atlanten til kolonierne i Amerika, hvorfra man sejlede bomuld, tobak, sukker m.m. tilbage til Europa. Locke var som Newtons samtidige og uddannet læge, naturvidenskabeligt funderet og som Skirbekk og Gilje skriver (4): "Han betragtede det som sit kald at gennemføre en intellektuel "oprydning", dvs. en kritisk prøvelse af erkendelsen.... men interessen for redskaberne hindrede imidlertid ikke Locke i at være optaget af sagen: Han er èn af klassikerne inden for pædagogisk og politisk teori." (s.299). Locke kæmpede således imod: Den af Guds nåde udvalgte og enevældige fyrste. Og: "Locke anbefaler, at magten deles, så den udøvende og dømmende magt overdrages til en monark, mens den lovgivende magt placeres hos en folkevalgt forsamling. Kongens magt er altså begrænset af den konstitution eller grundlov, som foreskriver denne magtdeling, og af den lovgivning, som den folkevalgte forsamling iværksætter [valgret var begrænset til ejendomsbesiddende mænd]. Overskrider han disse beføjelser, udløses folkets ret til at gøre oprør." (Filosofisk leksikon s. 429 (BI note 1)). Lockes religiøse orientering var (NH s.23) formodentlig protestantisk socinianer/unitarer (5): "frireligiøs bevægelse uden dogmer; hævder at Gud er én: den Gud som det store menneske Jesus viste vejen til og ikke den treenige Gud Fader, Søn og Helligånd." (Gyldendals Leksikon). Og gik som sådan ind for fornuft baseret religiøs tolerance - en privat sag/personlig ejendom, men ateister fordømmes ubetinget. Dette kom dog ikke til udtryk i det regimes adfærd, som Locke støttede, i dets konsekvente undertrykkelse af de irske katolikker. 2

4 'Borgerstyrets sande oprindelse' er ifølge Locke urmenneskets naturtilstand og naturret. Fra denne tilstand (jæger-samler) har menneskeheden - stadig ifølge Locke - via frivillige overenskomster udviklet det politiske samfund, primært funderet på privat ejendomsret i bred forstand. Kære MM. Lad os undersøge hvordan Locke opfatter, forstår, beskriver og begrunder denne; menneskets naturstilstand, med nogle væsentlige citater, og herefter se hvilke spørgsmål der rejser en velbegrundet tvivl? "2. Om naturtilstanden 4. For ret at forstå, hvad politisk magt er, og udlede den fra dens oprindelse er vi nødt til at betænke, hvad der naturligt er alle menneskers tilstand, hvilket er en tilstand af fuldkommen frihed for hver især til at bestemme sine handlinger og råde over sine ejendele og sin person, sådan som enhver finder det passende, inden for grænserne af naturens lov, uden at bede nogen anden om lov eller bero på noget andet menneskes vilje. Det er også en tilstand af lighed, hvor al magt og domsmyndighed er gensidig, idet ingen har mere end en anden. Intet en nemlig mere indlysende end at skabninger af samme art og rang, der en født til alle de samme naturlige fordele og til brugen af de samme evner, ikke også skulle være indbyrdes lige uden underordning eller underkastelse, medmindre deres fælles herre og mester ved en åbenlys tilkendegivelse af sin vilje skulle sætte den ene over den anden og ved en tydelig og klar udnævnelse overdrager ham en ubestridelig ret til herredømme og overhøjhed." (s.31) Kære MM. Hvad er 'naturens lov'? Den må vi nødvendigvis kende for at kunne holde os 'inden for grænserne' af den! Men det bliver absolut nødvendigt med fuld sikkerhed at vide; hvem vores 'fælles herre og mester' er? Og i bekræftende fald hvordan en 'åbenlys tilkendegivelse' af hans vilje ser ud? Idet hans magt således er vilkårlig og kan omstøde alt det øvrige. Ligesom forudsætningen; 'skabninger af samme art og rang' gør hele udsagnet om frihed og lighed meningsløst. Thomas Jefferson må således implicit have været af 'rette rang' og have haft 'deres fælles herre og mester' på sin side, da han i den amerikanske uafhængighedserklæring af 4. juli 1776 skrev: " Vi anser disse sandheder for at være indlysende, at alle mennesker er født lige og med retten til liv, frihed og stræben efter lykke...." Jeg mener - kære MM. Det forudsætter jo at indianerne ikke var af 'samme rang' som de europæiske indvandrere, og at de afrikanske slaver, Jefferson havde mere end 100 af, måske end ikke var af 'samme art'? Hvilket han dog selv førte entydigt bevis for at de var; idet han fædrede rigeligt slaveafkom med sine kvindelige slaver. For som Locke skrev i 1669, da han udarbejde: "The Fundamental Constitutions of Carolina": "... all the children of leet-men [slaver] shall be leet-men, and so to all generations." (Political Writings s. 215) (NH s. 26). Niels Henningsen er iøvrigt den eneste fagfilosof i vores kilder (BI note 1) der, i indledningen til Lockes Anden Afhandling, forholder sig til denne problematik - alle andre synes at undgå den? 3

5 Skirbekk og Gilje bruger f.eks. udsnit af ovenstående citat, i deres oversættelse, på s. 313: " "for intet er vel mere indlysende end, at skabninger af samme art og rang, født med lige stor ret til alle naturens goder, skal være indbyrdes ligestillede, og at der ikke skal herske nogen rangorden imellem dem;..." [og de fortsætter] Samtidig siger han også, stadig med hensyn til naturtilstanden: "Det græs, som min hest har ædt, det vand, som min tjener har hentet, den malm, som jeg selv har gravet op et eller andet sted, hvor jeg har samme adgang som andre - alt dette bliver min ejendom uden nogen andens anvisning eller godkendelse." Er tjeneren da ikke et fuldstændig ligestillet individ? I det sidste citat bliver tjeneren tværtimod sideordnet med hesten." Kære MM. Skirbekk og Gilje undgår at forholde sig til problemet med 'fælles herre og mester', men begår en klar fejl ved at konkludere at tjeneren sideordnes med hesten. Tjener og hest er jo ikke af 'samme art', og iøvrigt er Lockes definition af en tjener følgende: "85. Herre og tjener er benævnelser så gamle som historien, men bruges om folk på vidt forskellige betingelser. For en fri mand gør sig selv til tjener for en anden ved for et vist tidsrum at sælge denne en tjeneste, han påtager sig at gøre, til gengæld for en løn, han vil modtage herfor.... Men der er en anden slags tjenere, som vi med et særligt navn kalder slaver, der som fanger taget i en retmæssig krig efter naturens ret er underkastet deres herres uindskrænkede herredømme og vilkårlige magt. Da disse mennesker har forspildt deres liv og dermed deres frihed og mistet deres formue og [da de] i deres slavetilstand ikke kan råde over nogen som helst ejendom, kan de i en sådan tilstand heller ikke betragtes som en del af det borgerlige samfund, hvis hovedformål er bevarelse af ejendom." (s. 78). Kære MM. Jeg skal her afstå fra at tolke en så oplagt fejl hos Skirbekk og Gilje, hvor de forveksler slave og tjener, men blot undre mig over hvad der fremstår som en overspringshandling mhp. at undgå at forholde sig til Lockes tydelige indstilling til slaveri. Vi skal senere fordybe os i spørgsmålene; hvad er 'en retmæssig krig', 'efter naturens ret' og 'har forspildt deres liv'? Og her blot slutte med et citat af (NH) vi ligeledes vil vende tilbage til (6): "At kritisere Locke for at være etnocentriker eller kulturimperialist ville ikke bare være anakronistisk, men også urimeligt,..." (s.22) Men tilbage til: Naturtilstanden og Naturret. Nogle væsentlige citater: "For da menneskene er den almægtige og uendelig vise skabers værk og alle som én er tjenere for én højeste herre og sendt i verden på hans bud og i hans hverv, er de hans ejendom, hvis værk de er, skabt til at bestå, så længe det behager ham og ikke nogen anden.... Som enhver er bundet til at bevare sig selv og ikke forsætlig forlade sin plads, således bør han af samme grund, når hans egen bevarelse ikke udfordres, bevare alle andre mennesker, så godt han kan, og ikke med mindre det er for retfærdigvis at imødegå en forbrydelse, tage eller skade en andens liv eller noget der tjener til at bevare en andens liv, frihed, helbred, lemmer eller gods , og hvis nogen som helst i naturtilstanden må straffe en anden for det onde, han har forvoldt, så må enhver gøre det. For i denne tilstand af fuldkommen lighed, hvor ingen naturligt har overhøjhed 4

6 eller domsmyndighed over en anden, må enhver nødvendigvis have ret til at gøre, hvad alle må i gennemførelsen af den lov." ( 6 s.32-33) "Og derfor er det, at enhver i naturtilstanden har beføjelse til at dræbe en morder,... Og derpå er grundlagt naturens store lov: "Om nogen udøser menneskets blod, ved mennesker skal hans blod udøses" (1.Mos.9,6). Og Kain var så aldeles overbevist om, at enhver havde ret til at dræbe en sådan forbryder, at han efter mordet på sin broder udbryder: "Så kan jo enhver, der møder mig, slå mig ihjel." (1.Mos.4,14); så tydeligt var det skrevet i menneskenes hjerter." ( 11 s.35) Kære MM. Locke har her 'åbenlyst tilkendegivet' hvem vores 'fælles herre og mester' er: Gud - den gammeltestamentlige, som (for Locke) udpegede mennesket Jesus ved hans dåb som 12årig. Locke underbygger således hele sin politiske teori, sin epistemoontologiske etik og moral med citater fra det gamle testamente. Ihukommende at man på Lockes tid kunne blive tortureret til falsk tilståelse og brændt på bålet for det, vover vi i dag i det 21. århundrede at stille spørgsmålet: Kan vi bygge noget som helst, begrunde noget som helst, rangdele mennesker, udpege/vælge ledere og forme politiske systemer ved frivillige overenskomster, på basis af et martret folks, overvejende fabrikerede, historie, som det tilkommer enhver at udlægge på sin private måde? Vor tids neutrale arkæologisk - historiske bibelforskning peger entydigt på at det gamle testamente /Toraen (ligesom Markus evangeliet (5)) er skrevet som erstatning for Templet (og Jerusalems) ødelæggelse, efter Kejser Nebukadnezars invasion år 586 fvt., da jødekongen Sidkija i længere tid havde nægtet at betale skat til Babylon som Palæstina var underlagt. Jøderne førtes til Babylon som slaver, og levede der, slavestatus taget i betragtning, under rimelige vilkår, hvor de bla. frit kunne dyrke deres religion. Toraen, og Talmud, blev her i de næste årtier udfærdiget af det 'nye' jødiske præsteskab, og skulle erstatte Templets sammenholdende kraft for det jødiske folk. Langt hovedparten af historierne kan således ikke historisk verificeres, og må betragtes som allegoriske - billedlige fremstillinger af religiøse ideer og hændelsesforløb. (7) Ligesom - kære MM - tilfælde hvor: "deres fælles herre og mester ved en åbenlys tilkendegivelse af sin vilje skulle sætte den ene over den anden og ved en tydelig og klar udnævnelse overdrage ham en ubestridelig ret til herredømme og overhøjhed." ( 4) kun forekommer i bibelens allegorier /eventyr - aldrig i virkeligheden. Hvilket Locke godt ved, og selv bruger indædt i sin kamp imod enevælde og tyranni generelt. Lad os undersøge hvordan Locke - bortset fra det religiøse aspekt - beskriver/betegner naturtilstanden, med nogle væsentlige citater: "6. Men er dette [naturtilstanden] en tilstand af frihed, er det dog ikke en tilstand af vilkårlighed.... Naturtilstanden har en naturens lov at lade sig styre af, som påhviler enhver. Og fornuften, som den lov er, lærer ethvert menneske, om det blot vil rådføre sig med den, at ingen bør skade en anden på hans liv, helbred, frihed eller ejendele, eftersom alle er lige og uafhængige." (s.32) 5

7 Kære MM. Mere behøver vi ikke! - I fire linjer et udsagn - en naturlov, der rummer det hele; alle de bud, love, regler, etik, moral osv. vi behøver i vor mellemmenneskelige erkendelsesværen. Om vi da 'blot ville rådføre os med den - fornuften'! Mistede vi denne evne i processen med at danne menneskesamfund alene med det formål at beskytte ejendomsretten? Havde vi den - fornuften - før; i naturtilstanden? "...ja, hvis vi beregner tingene rigtigt, sådan som de bliver til brug for os, og anslår de forskellige omkostninger ved dem, hvad i dem der alene skyldes naturen og hvad arbejde, vil vi finde, at for de fleste af dem må de 99/100 helt tilskrives arbejde. 41. Der kan ikke findes noget tydeligere bevis herpå end Amerikas forskellige folk, som er rige på land og fattige på livets bekvemmeligheder, men som naturen har forsynet så gavmildt som nogen med frugtbar jord, der er egnet til i overflod at frembringe, hvad der kan tjene til føde, klæder og nydelse, og dog på grund af mangel på forbedring gennem arbejde ikke har 1/100 af de bekvemmeligheder, vi nyder; og en konge over et stort frugtbart område dér spiser, bor og er klædt dårligere end en daglejer i England." (s.54) Kære MM. Idet vi går ud fra at der i slutningen af 1600tallet stadig var plads nok på kloden, til at mennesket kunne vælge et liv som jæger-samler - som indianerne, er dette udsagn meget tvivlsomt. For indianeren var værdien af arbejdet - helt bortset fra nydelsen ved jagten - altid mindre end naturens bidrag, idet beregningen her består i kalorie forbrug i forhold til kalorie gevinst. I modsat fald ville indianeren dø af sult, og det er da gået meget godt i de år det er siden, de indvandrede nordfra langs stillehavskysten på det amerikanske kontinent. Iøvrigt omkring år før Abraham skulle have stamfædret israelitter og arabere. Men kære MM. Hvilket liv ville du vælge - hvis du kunne: Bo i en, efter vind, vejr og vildt, transportabel teltlejer med familie og stammefrænder, klæde dig i besmykket skind, sove i bjørne eller bisonpels og leve af røget laks, bison og hjortekølle ledsaget af vilde majs, frugter og bær. - Eller et liv som daglejer i England omkring år 1700? - Jeg ved hvad jeg ville vælge. Prøver du at få mig til at kalde Locke etnocentriker, som NH finder urimeligt? Spørger du kære MM. Nej kære MM. På ingen måde - selvfølgelig er han etnocentrisk, som alle vi andre er - og iøvrigt givetvis har været siden tidernes morgen. Xenofobi/fremmedfrygt og etnocentri /'vi er bedst', er to sider af samme, ikke altid rationelle, ubeviste grundantagelse (BI s.45) der tjener til at beskytte og bevare menneskegruppen - oprindeligt - ikke ejendomsretten. Hvordan tror du, kære MM, vi - homo sapiens reagerede da vi 'stødte på' homo erectus i Asien for år siden, og neandertalerne i Europa for år siden i den egentlige naturtilstand? Hvorfor blev det os der overlevede? Var vi 'de bedst egnede' eller de mest etnocentriske, eller er det to sider af samme sag? Ligesom den europæiske imperialisme med alle dens rangdelinger, og racistisk fabrikerede rationaler der skulle begrunde vores usurpation/uretmæssig voldelige tilegnelse/ran af 'den 2. og 3.' verdens resurser, vi i dag er tilbøjelige til at føle skyld over. 6

8 Men kære MM, Lad os for alt i verden undgå at ende i et 'Kierkegaard-kompleks': Hvor vi i troen på dødssynder, arvesynd og lignende nonsens, arrangerer og tolker hele vort liv og væren i afbigt for synder vi tvivler på vi har begået, på måder vi tvivler på virker, men alene uden skyld under Guds vilje, men i evig tvivl om syndsforladelse. Kære MM. Lad os i stedet erkende og give udtryk for de historiske fakta, og fremadrettet berige vor sekundærproces tænkning og mellemmenneskelige adfærd - med det vi også har med fra naturtilstandens primærprocesser: Lad os 'blot rådføre os med fornuften', og ikke: "... skade en anden på hans liv, helbred, frihed eller ejendele, eftersom alle er lige og uafhængige." Så kære MM. Lad os gå videre med vores berigende undersøgelse af John Locke og naturtilstanden: "49. Således var hele verden i begyndelsen Amerika og det endnu mere end det er nu, for sådan noget som penge fandtes intetsteds. Find frem til noget, der blandt en mands naboer har penges brug og værdi, og du skal straks se den samme mand begynde at forøge sine besiddelser." (s.58) "Den der ville være fræk og urimelig i Amerikas skove, ville sandsynligvis ikke være meget bedre på en trone, hvor lærdom og religion måske hentes ind for at retfærdiggøre alt, hvad han ville gøre mod sine undersåtter,..." ( 92 s.82) "... det er tydeligt, at disse mennesker [Indianere i Mexico og Peru (8)] virkelig var frie, og hvilken overhøjhed nogle politikere nu kunne tænke sig at udstyre dem med, hævdede de den ikke selv; men alle var ved samtykke lige, indtil de ved det samme samtykke indsatte herskere over sig. Deres politiske samfund begyndte altså alle med en frivillig forening og gensidig enighed mellem mennesker, der handler frit i valget af deres hersker og styreformer." ( 102 s.89). "108. Således ser vi, at kongerne hos Amerikas indianere, som endnu er et mønster på de ældste tider i Asien og Europa, da indbyggerne var for få til alt deres land og mangelen på folk og penge ikke fristede menneskene til at forøge deres jordbesiddelser eller at kæmpe for større områder, stort set kun er generaler for deres hære; og skønt de befaler uindskrænket i krig, udøver de dog hjemme og i fredstid kun et meget ringe herredømme og har kun en meget begrænset overhøjhed, idet afgørelsen om krig og fred i almindelighed ligger hos folket eller et råd, mens selve krigen, som ikke tillader flere ledere, naturligt lægger befalingen over til kongens myndighed alene." (s.93) Kære MM. Med den arkæologiske - historiske viden vi har i dag - godt 300 år senere; gælder ovenstående udsagn givetvis kun for de nordamerikanske jæger - samler - nomadeindianere med deres høvdinge over stammer på max. få hundrede medlemmer, som Locke ikke henviser til her. Men ikke for de mellem - og sydamerikanske storrigers rangdelte bysamfund, der kendetegnede Inkaer, Mayaer og Aztekere (se (8)). Der fuldstændig, i tiden før Columbus, simulerer udviklingen i alle andre dele af verden. Lockes søgen efter 'frivillige overenskomster' i overgangen fra naturtilstanden til det politiske samfund / 'borgerstyrets sande oprindelse'; er således forfejlet, forvrænget og usand. 7

9 Sandheden om borgerstyrets oprindelse - tabet af naturtilstanden; illustreres nok bedst med de nordamerikanske indianeres historie, der igennem 400 år bestod i de europæiske imperialisters / kolonialisters usurpation - undertvingelse, folkemord, forvisning og forarming af indianere. Dette var Locke selvfølgelig vidende om, og er givetvis også grunden til, at han ikke henviser til dem i sin argumentation. Men kære MM. Hvordan håndterer, argumenterer, begrunder og forsvarer Locke denne usurpation, slaveri og undertvingelse, der var en del af hans samtid? Hvordan har slaven 'forspildt sit liv', og hvad er 'en retmæssig krig' der 'efter naturens ret' underkaster ét menneske et andet menneskes uindskrænkede og vilkårlige magt? Nogle citater: "17. Og deraf kommer det, at den, der [i naturtilstanden] forsøger at få en anden mand fuldkommen i sin magt, derved bringer sig i en krigstilstand med ham, idet noget sådant må forstås som et erklæret anslag mod hans liv.... Så at den, der forsøger at gøre mig til slave, derved bringer sig i en krigstilstand med mig." (s.39) "Det at mennesker lever sammen på jorden ifølge fornuften uden et fælles overhoved med myndighed til at dømme mellem dem, er den egentlige naturtilstand. Men vold eller erklæret hensigt om magtanvendelse mod en anden person, hvor der ikke er noget fælles overhoved på jorden at appellere til for hjælp i nøden, er en krigstilstand; og det er mangelen på en sådan appelmulighed, der giver et menneske retten til at føre krig mod en angriber." ( 19 s.40) "Dog findes der stadig store strøg af jord, som ligger øde hen (hvis indbyggere ikke har sluttet sig til resten af menneskeheden ved at samtykke i brugen af fælles penge) og er mere end det folk, der bebor dem, kan gøre brug af, og dermed stadig fælles, selv om dette næppe forekommer hos den del af menneskeheden, der har samtykket i brugen af penge." ( 45 s.56) Kære MM. Locke anser reelt stater for indbyrdes at være i en naturtilstand, idet de ikke har noget fælles overhoved at appellere til ved stridigheder. Dette medføre at kolonisering med magt, kun er en 'retmæssig krig' hvis der er tale om jæger - samlersamfund som Nordamerika, hvilket han således retfærdiggøre. Men at befolkningen forsvarer sig imod anslag mod deres liv og levned kan ikke kaldes en forbrydelse hvor de 'forspilder deres liv', begrunde at de gøres til slaver, og kan aldrig retfærdiggøre den efterfølgende behandling af den oprindelige befolkning. Ej heller den senere kolonisering af f.eks. Indien, startende i 1700tallet, som var et tæt befolket høj kulturelt internationalt handlende Mogul-imperium. "Ingen kan bortgive mere magt end han selv har; og den der ikke kan tage sit eget liv, kan heller ikke give en anden magten over det. Efter selvforskyldt at have forspildt sit eget liv på grund af en eller anden handling, som fortjener døden, kan den, som han har forspildt det til (og som har ham i sin magt) ganske vist tøve med at tage det og gøre brug af ham til sin tjeneste uden derfor at krænke 8

10 ham. For når end denne mener, at byrden af hans slaveri vejer tungere end værdien af hans liv, er det i hans egen magt at sætte sig op mod hans herres vilje og således påføre sig selv den ønskede død. 24.Dette er det fuldkomne vilkår for slaveriet og er ikke andet end den fortsatte krigstilstand mellem en retmæssig erobrer og en fange." (s ) Kære MM. Det var vist meget få af de afrikanske slaver af første generation, der havde begået 'en handling der fortjente døden', og udelukker fuldstændig alle følgende slavegenerationer. Lige så lidt som slavehandlerne på Vestafrikas kyst, både de lokale og de europæiske kunne siges at være 'retmæssige erobrere'. Iøvrigt finder jeg at udsagnene giver udtryk for en mærkværdig - bagvendt logik, som almindeligvis når der skal argumenteres og gives begrundelser for slaveri - for: "27. Selv om jorden og alle lavere skabninger er fælles for alle mennesker, så har hvert menneske dog en ejendom i sin egen person. Ingen undtagen han selv har nogen ret til denne." (s. 46) Men - kære MM. Slaveri har sandsynligvis altid eksisteret, krigsfanger kunne, i historisk tid, altid se frem til et liv som slaver, hvilket, som du nok husker, fik Kimbrerne til at begå kollektivt selvmord i det afgørende slag på Po-sletten godt 100 år fvt. (BI s.35). Fra Lockes tid og ca. 160 år frem, ekspanderede slaveriet betydeligt under den industrielle revolution. I resten af verden levede størstedelen af befolkningen ligeledes under slavelignende forhold, idet bondestanden/ rangen stort set altid var underlagt jordbesidderens vilkårlige magt. I Rusland ophæves livegenskabet således først i 1860erne - samtidig med slaveriet i USA, hvilket dog, som bekendt, på ingen måde frigjorde de russiske bønder, der snart skulle blive slaver under Stalin. Ligesom de afroamerikanske tidligere slaver blev underlagt en anden form for slaveri - racisme. Arbejderstanden/rangen har som bekendt, helt op til vor tid, hyppigt været underlagt vilkårlig magt. Når f.eks. nepalesiske arbejdere, i dag, i en mellemøstlig stat udgør 2/3 af befolkningen, lever under kummerlige vilkår, skal aflevere deres pas og ikke kan forlade landet uden deres arbejdsgivers samtykke - må det kaldes vilkårlig magt. En magt som alle kvinder i disse områder ligeledes er underlagt. Så kære MM. Der er lang vej igen før vi, som samlet menneskehed, får primærproces/naturtilstands/ - beriget vores politiske samfund, og genvinder vores naturret med en ny epistemo - ontologi. Vi må således i eftertanke - omtanke; tænke efter - tænke om, for at kunne tænke frem - se frem. Men kære MM. Lad os søge tilbage i kronologien, nærmere 60 år frem til midten af det 18. århundrede - midt i oplysningstiden - til: 9

11 David Hume ( ). Oversætter Niels Henningsen skriver i indledningen til Humes: En undersøgelse af moralens principper, fra 1751 (9): "For Locke går det enkelte menneskes ejerskab til sine (angiveligt) selvskabte værdier forud for dets [menneskets] samfundsmæssige værdi, og dets suveræne ret til enhver nydelse heraf er udtryk for Lockes hedonisme [lyst-princip] eller psykologiske egoisme. Men Hume afviser overhovedet det begreb om en menneskets naturtilstand, der er den logiske forudsætning for et menneskeligt naturretsbegreb, som en fiktion -... Det er imidlertid som en konsekvens af naturtilstanden, at Locke... sætter og forudsætter en fælles akt, som individerne højtideligt tiltræder, nemlig den såkaldte samfundspagt, som basis for samfundsdannelsen, hvormed først individet bliver til borger. Men denne anden faste præmis i naturtænkningen stiller Hume sig skeptisk overfor. Hume ser i historien... intet belæg for en sådan akt, men [empirisk] kun for menneskene som faktisk forekommende samfundsvæsener i deres forskellige nationale traditioner og stadier. Således er Lockes skrift historiespecifikt blevet til som et program- og kampskrift imod stuartkongernes stadige forsøg på at tiltage sig enevældig magt og for borgerskabets parlamentarisme og liberalisme; hvorimod Hume skriver sin moral-undersøgelse i et velorganiseret parlamentarisk kongedømme og en retsstat, på tres år afstand af 'The Glorious Revolution', der havde banet vejen for dette samfund med den, efter censurens ophævelse i 1694, eneste frie presse i verden." (s.10-11) (10) Kære MM. Så fik vi, med tak til NH, sat skriftet i kontekst. Vi fandt ej heller nogen solid historisk evidens for; 'en frivillig indgået samfundspagt', men, at mennesket/homo sapiens har eksisteret i en naturtilstand - med en - deraf følgende - form for naturret, ville ingen vel i dag tvivle på, idet der nu er forskningsbaseret evidens for at homo sapiens i omkring år, før de første af os blev fastboende agerdyrkere for omkring år siden, har levet som; jæger-samler-seminomader. Dette er vor egentlige naturtilstand og ingen fiktion, og der må, indenfor den enkelte menneskegruppering, have været en naturret; med en gensidig respekt for den enkeltes ejendele så som våben, beklædning, soveplads og lignende. Ligesom der givetvis har været en form for frivillige overenskomster vedrørende en naturlig arbejdsdeling mellem kønnene, hvor kvinderne, som børnefødende, passede på afkommet og stod for indsamling af frugt, bær, svampe, rodknolde, urter o.a., medens mændene stod for jagten og frembringelsen af våben og værktøj. Siden vi overlevede må evolutionen ligeledes have fremmet overenskomster vedrørende incest, pardannelse, forældreansvar osv. - altså en naturret! Hume skriver i afsnittet: "Om retfærdighed" (11) "Fandtes der spredt blandt menneskene en art væsener, der nok var fornuftige, men samtidig så underlegne og svage af både krop og sind, at de ikke evnede nogen form for modstand og aldrig, selv ikke provokeret til det yderste, lod os føle virkningen af deres modvilje, så tror jeg, den nødvendige følge heraf ville være, at vi efter humanitetens love var forpligtet til at behandle disse skabninger mildt, men at vi strengt taget over for dem ikke var pålagt nogen skranker af 10

12 retfærdighed, lige så lidt som de kunne besidde nogen som helst ret eller ejendom uafhængig af deres egenmægtige herrer. Vor omgang med dem ville ikke kunde kaldes et samfund, da det forudsætter en grad af lighed, men ville være et absolut herredømme på den ene side og en slavisk lydighed på den anden. Hvad vi end vil have, må de øjeblikkelig give os det; vor medlidenhed og venlighed er den eneste hæmning, de kan bruge til at lægge bånd på vores lovløse vilje. Og da der aldrig opstår nogen ulempe af en magtudøvelse, der er så fast forankret i naturen, ville de af retfærdighed og ejendom satte skranker aldrig komme på tale i et så ulige forbund, eftersom de [skrankerne] er fuldstændige unyttige. Dette er tydeligvis menneskets situation i forhold til dyrene; og hvorvidt nu disse kan siges at være fornuftvæsener, overlader jeg til andre at afgøre. De civiliserede europæeres vældige overlegenhed i forhold til de barbariske indianere forledte os til at tro, at vort forhold til dem er tilsvarende, og gjorde, at vi lod alle retfærdighedens og endog humanitetens skranker falde i vor behandling af dem. I mange lande er kvindekønnet underkastet et lignende slaveri og er,..." (s.51) Kære MM. Denne passage er, karakteristisk for Hume, præget af arbitrære forudsætninger, udeladelser og modsigelser. Således sår, 'en art væsener', tvivl om hvorvidt vi her taler om homo sapiens - eller evt. en anden art, men både indianere og kvinder er samme art. '... ikke evner nogen form for modstand og aldrig,... lod os føle virkningen af deres modvilje,...'; gælder helt tydeligt hverken for indianere eller kvinder - endsige for dyrene. 'De civiliserede europæeres vældige overlegenhed'; bygger, som vi senere vil belyse, hovedsagelig på geografiske tilfældigheder imellem Eurasien og de andre verdensdele. De Europæiske koloniherres brug af indianske slaver var stoppet ca. 200 år tidligere, hvilket gør eksemplet med indianerne brugbart for Hume. Men de afrikanske slaver, som godt 100 år senere ved slaveriets ophævelse udgjorde en samlet sum på 11mill. ført over Atlanten, nævnes i hele værket ikke med et ord. Men kære MM. Lad os undersøge hvad resultatet blev af: Humes undersøgelse af moralens principper. Vi behandlede allerede i (BI s.8) Humes: 'En undersøgelse af den menneskelige forstand', som nærværende skrift oprindelig var en del af, men som Hume omarbejdede 10 år senere. Vi så her hvordan Hume udviklede sin erfaringsfilosofi/empirisme: Der findes kun to slags viden; den viden der bygger på erfaring - i sidste instans sansning - og den der bygger på konventionelle regler om begrebslige sammenhænge. Vor erkendelses oprindelse er således ifølge Hume; stærke klare indtryk - sanseindtryk, følelser, instinkter - både ydre og indre, ud fra hvilke vi danner de svagere forestillinger/ideer. Vi konkluderede at Hume foretog en adskillelse og underordning af ideer/tænkning/fornuft i forhold til indtryk/perception/emotion, hvilket - selvfølgelig - i Humes morallære bliver til; at moralen bygger på følelser/indtryk/sansning - ikke på fornuften. 11

13 "... at fornuft og følelse samvirker ved næsten alle moralske afgørelser og konklusioner jeg siger, det er sandsynligt, at denne endelige dom afhænger af en indre sans eller følelse, som naturen har forlenet hele menneskeslægten med." (s.36) Kære MM. Hume er således tydeligt i tvivl om hvorvidt en naturgiven sans eller følelse dominerer vore 'endelige' moralske domme, og giver ufrivilligt flere eksempler på fornuftens dominans i disse: "Den eneste ulejlighed, hun [Dyden] forlanger af en, er, at man foretager en korrekt beregning og til stadighed foretrækker den største lykke." (s.124). 'En korrekt beregning' udføres vist af fornuften - ikke? Er hele Humes livsværk da domineret af sansning og følelse, eller er det et udtryk for et 'samvirke' mellem fornuft og følelse? I den Neoæstetiske Position er vi ikke i tvivl; fornuft og følelse er to uadskillelige sider af samme sag i en dialektisk varierende dominans, både intrapsykisk i det enkelte menneske og interpsykisk i mellemmenneskelige relationer. Men kære MM. Hvordan forholder Hume sig til det evigt tilbagevendende filosofiske spørgsmål: Er moralen i sit grundlag/udspring udtryk for selvisk egenkærlighed eller uselvisk - altruistisk menneskekærlighed? Hume skriver i: 'Appendiks 2. Om egenkærlighed'. Som jeg formoder er en del af omredigeringen: "Der er en anden grundsætning,... som filosofferne har stået meget fast på og som har dannet grundlag for mangt et system [(12)]; at lige meget hvad sympati man måtte føle for andre eller forestille sig at føle, er og kan ingen lidenskab være uegennyttig; at det mest ædelmodige venskab, hvor oprigtigt det end måtte være, er en form for egenkærlighed; og at vi, også selv om vi ikke ved af det, kun søger vor egen tilfredsstillelse, alt imens vi forekommer at være dybt optaget af planer for menneskehedens frihed og lykke.... Den mest nærliggende indvending mod selviskhedshypotesen er, at der for at begrunde et så usædvanligt paradoks er brug for den største filosofiske kraftanstrengelse, eftersom den modsiger den almindelige følelse og vore mest fordomsfrie forestillinger. Selv for den mest skødesløse iagttager fremtræder der sådanne væremåder som velvilje og højsindethed og sådanne sympatiske følelser som kærlighed, venskab, medlidenhed og taknemlighed. Disse fornemmelser har deres årsager, virkninger, genstande og virkemåder, der markeres af dagligdagens sprog og iagttagelse og klart lader sig skelne fra de selviske følelser. Og da nu tingene tydeligvis viser sig sådan, må det være sådan, indtil der måtte dukke en eller anden hypotese op, der ved at trænge dybere ind i den menneskelige natur skulle kunne bevise, at de førstnævnte [uselviske] følelser ikke er andet end modifikationer af de [selviske] sidstnævnte. Alle den slags forsøg har hidtil vist sig frugtesløse og synes at være udsprunget af den forkærlighed for enkelthed, der har været kilde til megen forkert ræsonneren i filosofien.... Vi ser, at dyr er gode og kærlige overfor både deres egen art og vores, og her råder der ikke den mindste mistanke om forstillelse eller list. Skal vi nu også forklare alle deres følelser med 12

14 raffinerede deduktioner ud af egeninteresse? Og når vi anerkender en uegennyttig velvilje hos den lavere art, efter hvilken analogiregel kan vi da bestride den hos den højere?" (s ) Og fra afslutningen af Humes 'undersøgelse af moralens principper': "Og selv om en sætnings filosofiske sandhed på ingen måde afhænger af dens tendens til at fremme samfundets interesser, er det dog stødende af nogen at fremsætte en i øvrigt nok så sand teori, der, som han selv må indrømme, leder til en farlig og skadelig praksis. Hvorfor rode op i de afkroge af naturen, der blot er en plage for omgivelserne? Hvorfor grave pesten op fra den grube, hvor den ligger begravet? Man kan måske beundre det sindrige i din undersøgelse, men dine metoder vil man afsky; og menneskeheden vil være enige om i det mindste at lade evig tavshed og glemsel sænke sig over dem, også selv om man ikke kan gendrive dem. Sandheder, der er skadelige for samfundet, om sådanne findes, vil vige pladsen for fejltagelser, der er gavnlige og fordelagtige." (s.124) Man skulle tro det var dig Hume talte til her, med dit; 'thi den uselviske handling findes ikke'. Siger du kære MM. Ja - det er som sagt et tilbagevendende spørgsmål. Men det leder, efter min bedste overbevisning, ikke til en farlig ny praksis der er skadelig for samfundet, og med fare for at man vil afsky min metode og nedsænke mig i tavshed og evig glemsel - må jeg fortsætte - jeg kan ikke andet. Skal vi finde en behandling for - eller en vaccine imod pest - må vi først grave den op af den grube, hvor Hume og andre har begravet den. Og at anklage os for at have 'forkærlighed for enkelthed' virker absurd, kommende fra en der, som Hume, har den meget forenklede opfattelse; 'at dyr er gode og kærlige overfor både deres egen art og vores'. Det kan man kalde en, for Hume, 'gavnlig - fordelagtig fejltagelse'. Hvis Hume bare nogle få gange, i sit liv, havde sat portvinsglasset fra sig, lukket bogen, og var gået en tur udenfor sin faders herresæde med efterrettelige husdyr og tjenestefolk - en tur ud i den vilde skotske natur, ville han kunne have oplevet, en fremmed strejfende hanræv dræbe en hunrævs tre unger, medens hun søgte efter føde, blot for at bringe hende i ny brunst. Dette er en dyreadfærd der er meget udbredt blandt rovdyr; bjørne, store katte og andre. Forskere mener at var dette fænomen der bragte hunløver til at leve i flok. Men tilbage til problemet: Selvisk/uselvisk. Grunden til at dette er evigt tilbagevendende er; at det er ekstremt kompliceret! Kan man overhovedet tale om en uselvisk handling foretaget af selvet? Det er jo altid selvet der handler. Giver det nogen mening rent semantisk - etymologisk? Skal man i så fald være - ude af sig selv /sit selv - for at kunne være uselvisk? En handling der både for personen selv/personens selv, og for alle andre, fremstår som helt entydig uselvisk, kan aldrig i en psykologisk analyse fuldstændig frikendes for dybere - ubevidste selviske motiver, idet de er ubevidste. 13

15 Den mest almindelige psykodynamik er her; reaktionsdannelse, hvor vi - som helt 'normale' mennesker - håndterer en 'forbudt' selvisk, men voldsom skyldvækkende, impuls ved at handle stik modsat, på en måde der i bevidstheden - og af andre - opleves uselvisk. Vi har tidligere behandlet dette grundigt under de Kleinianske primærprocesser (BI s.41). Som du nok husker kære MM; er barnets primære tilstand i de første levemåneder alene præget af helt entydigt selviske impulser, så som; umiddelbar behovstilfredsstillelse fra - og omnipotent kontrol af omgivelserne/moderen. Senere, når splittingen genbrydes, bringer frygten for - (og skylden over i sin psykotiske forestilling) at have skadet det forsynende objekt - barnet til at forsøge - og igangsætte en reparationsproces. Dette er den første gryende omsorg for et ydre objekt, og er grundlaget for alle former for medmenneskelighed/altruisme. En af omkostningerne ved at homo sapiens har udviklet så stor en hjerne er; at den ikke er færdigudviklet ved fødslen, idet barnehovedet i så fald ikke ville kunne passerer igennem fødselskanalen - moderens bækken. Der går, som vi tidligere har været inde på (BI s.15-16), flere år før denne proces er tilendebragt - og man i egentlig forstand kan tale om et selv - endsige stille det til ansvar for sine handlinger, som til syvende og sidst må være moralens egentlige princip. Men det driftmæssige grundlag for vore handlinger - primærprocesserne - er for altid indlejret aller dybest i det ubeviste. Konklusionen bliver således, set fra den neoæstetiske position, at: En handling kan aldrig, med nogen form for sikkerhed, betegnes uselvisk - idet enhver handling vil have selviske aspekter. Uanset hvilke prædikater vi anvender om handlinger, vil den filosofiske diskussion altid få karakter af endeløse - tilbagevendende sofisterier, idet selvisk/uselvisk - eller hvilke prædikat vi måtte foretrække - altid er to/eller flere siden af samme sag. Moralens principper kan/skal således ikke bygge på uendelige udredninger af tilgrundliggende formodede motiver for en handling, men ene og alene på om handlingen er i overensstemmelse med den vedtagende - i tiden gældende moral. Den moral den givne menneskegruppe - med fundament og udgangspunkt i de rettigheder vi naturligt har og giver hinanden - ved en frivillig overenskomst har besluttet, skal være hvad vi hver især skal stå til ansvar for i vore handlinger. 'Vi kan gøre hvad vi vil - men kan vi ville hvad vi vil?' 'Vi kan vælge om vi vil handle på en impuls - men vi kan ikke vælge om vi vil have impulsen.' Kære MM. Indholdet i moralen udvikler/ændrer sig i en dialektisk bevægelse i den historiske kontekst den er moralen i. Det efterlader os med spørgsmålet; er der visse, af naturtilstanden afledte, natur-rettigheder og - forpligtigelser der tilfalder og påhviler ethvert menneske i menneskegruppen, og i bekræftende fald hvad er disse - denne naturmoral? Tænker du på en slags 'kategorisk imperativ', som hos Kant? Spørger du kære MM. - og fortsætter - For man kan vel ikke undersøge og diskuterer moral - både filosofisk og generelt - uden at komme ind på Kant? Som tidligere beskrevet (BI s.13) har jeg store vanskeligheder med Kants filosofi - men nuvel: 14

16 Immanuel Kant ( ). Det kategoriske imperativ / Kants morallov, er alle vores fagfilosofiske kilder (BI note 1) enige om at beskrive med det (indholdsmæssige) samme Kantcitat: "Du skal handle således, at du kan ville, at maksimen for din handling bliver gjort til en lov for alle mennesker." (Skerbekk og Gilje s. 65). Maksimen - i betydningen; universelt gyldig og selvindlysende højeste grundsætning - er for Kant: Den rene fornufts transcendentale syntetiske a priori domme, vi tidligere har tilbagevist som hypostaseret blændværk. Jeg må her, for ikke at gentage mig selv, bede dig om, kære MM, at genlæse afsnittet om Kant i BI s Men givet at vi taler om mennesket i den neoæstetiske position, hvor en given morallovs selvindlysende universelle gyldighed, er et produkt af samspillet imellem; sansning, følelse, erfaring og rationel tænkning, er reglen om at vi skal overveje om vores moralske dom kunne/burde være gældende for hele menneskeheden - som en af naturen afledt moral - en naturmoral - en brugbar rettesnor, men det er ikke det Kant taler om. Kants transcendentale/erfaringsuafhængige filosofi; er, med dens spaltning af alt i hierarkiske kategorier og klassifikationer, i mit perspektiv, udtryk for en primærproces domineret epistemologi, hvor den skizoide - paranoide position, med dens spaltning af alt dominerer, og hvor den senere integrering i den depressive position mangler fuldstændig. (BI s.41-42) Kære MM. Lad os fordybe os i hvilke spor Kants 'pligt og sindelags moral' trækker, når vi følger ham ind i områder af hans virke, som normalt udelades af næsten alle fagfilosofferne, bortset fra; blandt få andre: Emmanuel Chukwudi Eze ( ). Afrikansk født senere amerikansk filosof (13), der i sit skrift: "Postcolonial African Philosophy. A Critical Reader." fra 1997, har et essay, fra side , med titlen: "The Color of Reason: The Idea of "Race" in Kant's Anthropology." jeg her, i min oversættelse/udlægning, med løbende kommentarer, vil give et abstrakt af: Det 'glemmes' eller 'udelades' tit af fagfilosoffer at Kant i perioden fra 1756 til 1797 gav 72 kurser i de, for ham, uadskillelige temaer; antropologi og geografi, flere end i logik (54), metafysik (49), moralfilosofi (28) og teoretisk fysik (20). Selvom Kants skrift: 'Antropologi fra et pragmatisk synspunkt' var det sidste skrift han udgav, daterer det sig til tidligere end 'Kritikkerne', og materiale herfra 'sneg' sig ind i hans forelæsninger i etik og metafysik. Eze bygger desuden på en række oversete skrifter og noter af Kant, (s. 104), og nævner her også et par andre nutidige artikler om Kants racisme. Kants og det 18. århundredes opfattelse af antropologi og (fysisk-) geografi var/er essentielt forskellig fra hvad vi i dag forstår ved disse to videnskaber. 15

17 Ifølge Kant er 'fysisk geografi' studiet af naturen generelt, som mennesket er en del af, men i mennesket manifesterer naturen sig i to aspekter; et ydre - kroppen og et indre - ånd/sjæl. I Kants opfattelse og terminologi kombinerer 'fysisk geografi' og 'antropologi' studiet af mennesket i disse to aspekter; 'geografien' studere kroppen, fysikken - de ydre aspekter af mennesket, medens 'antropologien' studerer de psykologiske, moralske - indre aspekter. Dette er grunden til at Kant kaldte geografi og antropologi for 'tvillingevidenskaber', og var overbevist om at denne kombination ville bibringe os fuld indsigt i subjektet 'mennesket'. Ydre fremtrædelsesformer så som hudfarve faldt således under disciplinen 'fysisk geografi', medens indre såsom moral faldt under 'antropologi'. Kant havde nu blot tilbage at kombinere hudfarve og moral og grunden var lagt for et, for Kant karakteristisk, hierarkisk system af race-kategorier. [Kære MM. Hvem sagde?: 'Det går galt der hvor det altid er gået galt - i metafysikken - i opdelingen af mennesket - på den ene eller den anden måde - uanset på hvilken måde, og med hvilken terminologi, man gør det; går det galt!'] Eze redegør herefter udførligt for Kants helt 'private' udlægning af Rousseau og hans; 'civilisationens skadelige indvirkning på den menneskelige natur og tilbage til naturen', og citerer Kant med: 'Vil man studere dyr kan man starte i den vilde natur, men hvis studieobjektet er mennesket, må man fokuserer på det - i dets kreative bestræbelser - hvilket er dets kultur og civilisation - idet civilisation ikke udgør menneskets sekundære eller tilfældige karakteristika, men skaber menneskets essentielle natur, dets specifikke karakter.' (s. 113) [Det, kære MM, er Kants filosofi 'på en tallerken'. Men om menneskets civilisation og kultur er sekundære og tilfældige karakteristika - eller i hvor høj grad dette er tilfældet, er et (stort) spørgsmål vi vil vende tilbage til senere. Iøvrigt er det implicit hos Kant at vi alene her taler om den europæiske civilisation og kultur. Kant forlod kun sin fødeby Königsberg i korte perioder i sin ungdom for at virke som huslærer for preussiske adelsfamilier, men vendte snart tilbage - for resten af sit liv - arbejdede og gik sine daglige ture ad samme rute - trækkende vejret kun igennem næsen, af frygt for infektioner - hvilket selvfølgelig gjorde det vanskelig for ham at hilse på forbipasserende - endsige føre en samtale med venner han måtte støde på. (Næss s.278)] Kant kan nu opstille sit race-klassifikationssystem - sin taksonomi, for ligesom dyr kan inddeles i domesticerede/tæmmede og vilde, land-, vand-, og luft - dyr/arter osv. består menneskeheden ligeledes af forskellige racer af biologiske originale distinkte klasser i en geografisk fordeling, hvor hudfarven beviser den raciale klasse. Kant klassificerer således menneskeheden i: Hvide europæere, gule asiatere, sorte afrikanere og røde amerikanske indianere, hvorefter han udarbejdede en 'moralgeografi' eller kulturgeografi, (hentet i samtidens meget populære men underlødige og trivielle rejsebeskrivelser), så som: Det er almindeligt at tillade tyveri i Afrika - at efterlade børn i Kina - at begrave dem levende i Brasilien - eller for eskimoer at strangulere dem, hvorfor disse (arter?) således ikke er egentlige mennesker idet 16

18 de tydeligvis mangler kapaciteten til at udvikle 'karakter', mangler evnen til selvrefleksion - Kants ego koncept - som er forudsætningen for udvikling af den menneskelige karakter. Bortset fra de hvide europæere, mangler alle andre racer, i følge Kant, moralsk modenhed på grund af mangel på et naturgivent 'talent', dette er udtryk for den degenerative proces de lavere racer har gennemgået, idet de alle er degenereret fra den oprindelige - originale hvide race. At Kant virkelig troede dette, fremgår af hans udsagn; 'ved fødslen er alle racers hudfarve hvid, hvorefter den over de følgende uger hos de forskellige racer bliver hhv. sort, gul eller rød. Negeren er født hvid, bortset fra hans genitalier og en ring omkring navlen, som er sorte. I løbet af den første måned spreder sortheden sig herefter til resten af kroppen.' (s. 118) Omkring 10 år senere ændrede han dette til en teori om jernaflejringer i huden, og igen ca. 10 år efter, i 1775, til en teori om det hypotetiske stof; phlogiston / flogiston. [Kære MM. Det er tankevækkende at i dag, ca. 250 år senere, ved ethvert halvvoksent skolebarn at det forholder sig lige omvendt; vi nedstammer alle fra sorte afrikanere - hudfarve er betinget af melanin - ikke mængden men placeringen af melaninet i den givne hudcelle, og den genetiske variation er lige stor, indenfor den enkelte race, som for racerne imellem. (14)] Kant uddyber sin raceklassifikation med en vurdering af den enkelte races udviklingspotentiale med hensyn til at kunne nærme sig den hvide races niveau: 'Den hvide race besidder alle motivationskræfter og talenter i sig selv, og udgør den sande og ideelle menneskehed. Den hvide races historie beviser dens kvantitative og kvalitative overlegenhed i forhold til alle andre racer.' (s. 117) Den gule race, ifølge Kant, repræsenteret ved; Hinduer, Persere, Kinesere og Tyrkere: 'besidder motiverende kræfter, men har hang til passivitet og kan uddannes til høje niveauer indenfor kunst, f.eks. kunsten at bedrage og kan således være meget rige. Men de kan ikke uddannes indenfor videnskab da de aldrig kan nå niveauet for abstrakt tænkning, selvom de alle går rundt og ligner filosoffer'. Den røde race - Amerikanske indianere: 'kan ikke uddannes idet de ikke besidder nogen motivationskraft, da de er upåvirkelige og mangler lidenskab. De elsker ikke og er derfor frygtløse, taler stort set aldrig og kærtegner ikke hinanden, er dovne og ligeglade med alting.' (s. 116) Den sorte race: 'er, i fuldstændig modsætning til den røde, stærkt lidenskabelige og påvirkelige, livlige, snaksaglige og forfængelige. De kan, når de vil, uddannes, man kun som tjenere/slaver, men behøver træning.' Træning er for Kant her; tvang og korporlig afstraffelse, og han anbefaler at man bruger flækket bambus og ikke pisken, idet den sortes hud er så tyk at han ikke mærker pisken, og iøvrigt er det, med den tykke hud, bedst at blodet flyder. Den sorte har brug for denne form for træning, da de er eksklusivt dovne og jaloux. Kants rangorden af racerne er således: Øverst, over alle andre skabninger, er den hvide/blonde race, som er garanteret det 'naturgivne talent', dernæst den gule, den sorte og nederst den røde. 17

19 Jeg må indrømme, siger du kære MM, at det oprører og kommer bag på mig, hvor gennemsyret af racisme hele den europæiske kultur har været siden Columbus. Jeg plejede at associere til Nazityskland, Sydafrikas apartheid og 1960ernes raceuroligheder i USA, når talen faldt på racisme, og Nietzsche når konteksten var filosofisk. Det er du næppe alene om kære MM. Din reaktion illustrerer enestående hvordan vi som nutidige europæere, fra fagfolk til såkaldte almindelige mennesker, håndterer dette med; splitting, benægtelse og projektion: 'Naziracisme var jo tyskerne - sådan har vi andre aldrig været', ligesom racismen i USA og Sydafrika var; 'imperialistiske udvandrere som ikke kunne klare sig i Europa', og lignende. Men kære MM. Det var ikke fordi der manglede kritiske røster dengang. Eze nævner flere, med Kant samtidige, blandt andre; den franske naturhistoriker Comte de Buffon ( ), der havde udfærdiget en geografisk raceklassifikation ['Histoire Naturelle', 1749] som Kant forholdt sig til. 'Ifølge Buffon havde alle racer en fælles stamfader [monogenisme], forskelle i hudfarve og andre fysiske træk opstod med årsag i forskelle i klima og miljø. Raceklassifikationer er således kunstige - idet sådanne klasser ikke findes i naturen.' Kant forkastede, som vi har set, denne teori som; i strid med al fornuftig metafysik og logik. Eze advarer til sidst imod at vi tager for let på Kants racefilosofi, og blot ser den som en forlængelse af den etnocentriske - racisme tradition, vi kender fra Montesquieu, Locke og Hume og udtaler: 'Kants antropologi og geografi tilbyder den stærkeste, hvis ikke det eneste, sufficient artikulerede retfærdiggørelse af en raceklassifikation af menneskeheden i hhv. overlegen/underlegende fra nogen europæisk forfatter op til hans tid.' Eze henviser iøvrigt til: Christian Neugebauer's skrift fra 1991: "Hegel And Kant - A refutation of their Racism." (15) Så kære MM. Vi har her - efter en del modstand af ovennævnte karakter - bidraget til at vi ikke - for at skåne os selv - skriver Kant i glemmebogen, men ind i historiebøgerne som en af oplysningstidens mest eklatante fortalere for racisme og den hvide europæers overherredømme. Men, kære MM, hele det filosofiske grundlag er og bliver; endnu en omgang hypostaseret blændværk - denne gang; godt det samme! Racisme har således, som en latent strøm, undermineret moral, filosofi, adfærd og lovgivning i hele Eurasien siden denne verdensdels ekspansion startede i det 15. århundrede, og har bidraget med en nødvendig vrangforestilling der kunne begrunde, retfærdiggøre og motivere vores usurpation af resten af verden. Denne erkendelse er vi først nået til i vor tid, idet vores erkendelse/sansning af fakta - det vi kan se, høre og opleve i vor samtids multietniske samfund, endelig har inddraget vor fornuft - vores intelligible sans. I den neoæstetiske position oplever vi således i disse år, hvordan blandede ægteskaber, som ifølge Kant var naturstridige, avler både smukke og talentfulde afkom, og hvordan 18

20 alle racer, efterhånden som de får mulighederne, udviser fuldstændigt de samme menneskelige egenskaber, evner og talenter, som vi igennem århundrede kun har tilskrevet den hvide race. Men kære MM. Når vi således må forkaste racistisk overlegen/underlegne som årsag til den Europæiske/Eurasiske dominans i denne periode, hvad skyldes den så? For dominans har der helt entydigt været tale om. Hvorfor udviklede/forandrede folkeslagene i Eurasien sig hurtigere og anderledes end folkeslagene på det Amerikanske kontinent, i Australien - Ny Guinea og i Afrika syd for Sahara? Hvor stor betydning havde klima og mere eller mindre tilfældige miljømæssige faktorer for disse ændringer? Inspireret af hovedsagelig Jared Diamond (1937- ), men helt tilbage til Buffon ( ) og Henry Thomas Burckle ( ) (16) må vi overveje og stille os selv en række spørgsmål, vedrørende disse faktorers indflydelse på homo sapiens udvikling siden de første agerdyrkere og senere husdyrholdere, begyndende for ca år siden i den såkaldte frugtbare halvmåne strækkende sig over det nuværende; Israel - Jordan, Libanon - Syrien og Tyrkiet - Iràk: Hvor stor betydning havde således det faktum at man her fandt, og senere dyrkede hvede og rug, der i det tørre klima kunne lagres og havde en større næringsværdi/proteinindhold end f.eks. majs, kartofler og bananer på det Amerikanske kontinent, og at folkeslagene, efter de lange tørkeperioder der fulgte, kunne migrere mod øst eller vest i samme klimazone, og ikke som de amerikanske indianere, var drevet mod nord eller syd i skiftende klimazoner? Hvor stor betydning havde det at man i disse områder af Eurasien, begyndende for ca år siden, domesticerede/tæmmede hele 13 af de 14 dyrearter menneskeheden har formået at tæmme som husdyr: Primært geder og får (uld, kød og mælkeprodukter), senere grise og kør (skind, kød og mælkeprodukter) og senere til transport og krig; heste, æsler og kameler - i forhold til alene lamaen på det Amerikanske kontinent (før Columbus), ingen i Australien og kun ganske få i Afrika, der kunne tæmmes? Var den relativt mindre tid de Eurasiske folkeslag derfor skulle bruge til at sikre 'det daglige brød', medvirkende til at de var de første (for ca år siden), der havde 'tid tilovers' til at udvikle skriftsprog, senere jern/stål og i tiltagende grad effektivere værktøj, hjælpemidler og våben? Og samtidig igennem deres tusindårige nære samvær med husdyrene, og naturlig selektion, udvikle immunitet imod dyrebårne sygdomme som kopper og mæslinger, som senere (efter Columbus) - anslår man - dræbte 90% af de omkring 20 mill. indianere der i 1500tallet udgjorde befolkningen på det Amerikanske kontinent. Hvilken betydning havde det - for at det i tallet overvejende blev vesteuropæerne der blev 'havgående imperialister' og koloniserede Amerika, Sydafrika, Australien og ørigerne nord herfor - at russerne havde alt det land de kunne magte, ligesom Mogul imperiet i syd havde rigeligt, den kinesiske kejser forbød bygning af havgående skibe - og at osmannerne underlage sig hele mellemøsten og lukkede de europæiske handelsveje til østen? 19

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g

G UDDRA m ø b e r g s f o r l a g m ø b e r g s f o r l a g UDDRAG Indhold forord 7 INDLEDNING 9 12 Fællestræk 15 Er du også særligt sensitiv? 16 Forskningen bag Overstimulering 17 18 Hvad er stimulering? 18 Tilpas stimulering 21 Kilder

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Optakten til 1. verdenskrig

Optakten til 1. verdenskrig Historiefaget.dk: Optakten til 1. verdenskrig Optakten til 1. verdenskrig Krigen varede fra 1. august 1914 til 11. november 1918 og fandt mest sted i Europa, hvor skyttegravskrigen på Vestfronten er mest

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og

Rettigheder skal erhverves. De skal være. velerhvervede. Det er ligesom en tankegang, der fylder mere og Rettigheder skal erhverves. De skal være 3.s.e.trinitatis, 21.6.2015. Domkirken 10: 3 Lovsynger Herren, 435 Aleneste Gud, 289 Nu bede vi, 492 Guds igenfødte, 31 Til himlene. Nadver: 493 Gud Herren så.

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt

sten kan man falde ned fra, slå sig på og snuble over. Men klipper og sten er også rigtig godt og solidt Femte søndag efter trinitatis. 8.juli 2012. Domkirken og Gråbrødre: 4 Giv mig Gud, (396 Min mund), 332 På Jerusalem det ny, 582 At tro er at komme, (754 Gud ske tak), 775 Der står et slot. Altergang: 147

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed,

Skulle man være i tvivl om danskernes kirkelige. og kristelige engagement, må den tvivl vist. Det har nok ikke forbigået jeres opmærksomhed, Søndag Sexagesima, 8.2.2015. Domkirken 10: 557 Her vil ties, 30 Op alle, 238 Det er så sandt, 319 Vidunderligst, 29 Spænd over os. Dåb: 446 O, lad din Ånd, Nadver: 313 Kom regn. Gråbrødre 17: 557, 238,

Læs mere

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse

Del 1 Ledelse. Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Del 1 Ledelse Kapitel 1 Den nødvendige ledelse Han havde for få måneder siden fået den ledige stilling som mellemleder i virksomheden. Hans tidligere kolleger var nu hans medarbejdere. Men han forstod

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse 1 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13/14 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Filosofi C Johanne

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6

4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 4. s.e.trinitatis Luk. 6,36-42; 2. Sam. 11, 26-12, 7a; Rom. 8, 18-23; Salmer: 754; 289; 695 276; 321 nadver; 450; 123 v.7; 6 Lad os bede: Kære Herre Jesus Kristus, mød os i dag, og stands os i vores blindhed.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere