Socialistisk baggrund nr. 5. Marxisme og Religion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialistisk baggrund nr. 5. Marxisme og Religion"

Transkript

1 Socialistisk baggrund nr. 5 Pris: 20 kr.

2 Socialistisk Standpunkt - Indholdsfortegnelse Forord til den danske udgave 2 Marxisme og religion 4 Målet for marxister 4 Filosofisk materialisme og videnskab 4 Livet efter døden? 5 Pessimistisk konklusion? 7 Kristendommens oprindelse 10 Kristendommen og kommunisme 11 Hvordan man tilgiver synd og tjener penge 12 Religion og revolution 13 Den engelske og franske revolution 14 Kirken og socialisme 15 Kirken i dag 16 Lenin om religion 18 Religionens fremtid 19 Et alternativt liv? 20 Religionen og kapitalismens krise 21 Menneskeheden fremmedgjort fra sig selv 22 For et paradis i denne verden! 22 Forord til den danske udgave Denne pjece indeholder en oversættelse af Alan Woods artikel Marxism and Religion, som han skrev i Artiklen er skrevet som et indledende bidrag til klargørelse at forholdet mellem marxisme og religion. Originalen kan findes på og behandler i hovedsagen forholdet mellem marxismen og den kristne religion. Artiklen komme dog i høj grad også ind på mere generelle spørgsmål. Selve ordet r eligion stammer efter al sandsynlighed fra det latinske ord religare ( binde eller knytte forbindelse ). Religion handler altså om menneskers forhold til hhv. andre mennesker, naturen og formodede højere magter. Religionen har i langt størstedelen af den kendte historie dannet baggrund for menneskets syn på verden og sig selv. Religiøse faktorer ( kamp for eller modstand mod religion ) har været en vigtig faktor i alle historiens store klassekampe. Alt dette retfærdiggør i sig selv et nærmere studium af religionen og hvorledes marxister forholder sig til den. Men også i dag er religionen mange steder en ikke ubetydelige faktor i klassekampen specielt i bl.a. Latinamerika og Mellemøsten. Religionen i Danmark i det 21. årh. Religionens betydning i Danmark, og resten af verden, er uden tvivl i dag langt mindre end tidligere. Dette hænger uløseligt sammen med samfundsudviklingen. Udbredelsen af teknologi, urbaniseringen og oplysningen i den vestlige verden, med baggrund i den industrielle revolution og det kapitalistiske samfunds nye klassestruktur, har medført at religionen for mange ikke længere kan danne grundlag for et meningsfuldt verdens- og menneskesyn. 2 Socialistisk Baggrund Nr. 6

3 Socialistisk Standpunkt - A l mytologi overmander, står over og former naturkræfterne i fantasien; derfor forsvinder den også med det virkelige herredømme over dem sagde Marx. I takt med at naturvidenskaben har afdækket universets mysterier, har vi indset at den verden vi lever i er meget større, mere storslået, mere dybsindig, mere elegant og mere fascinerende end nogen af religionerne påstod. Alligevel er 84,7 % ( 2001) af befolkningen dog stadig medlem af den danske Folkekirke ( Kilde: km.dk ) og selvom de færreste går bare nogenlunde regelmæssigt i kirke, opfatter de alligevel sig selv som kristne, i hvert fald kulturelt set. Kirken er heller ikke endnu fuldstændig adskilt fra staten. I Grundlovens 4 står der fx at den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Konkret betyder dette at der hvert år gives ca. 600 mio. i statsstøtte til Folkekirken. Dertil kommer 4 mia. som medlemmer af Folkekirken betaler via den separate kirkeskat. Som det påpeges i artiklen går marxister ubetinget ind for religionsfrihed, og vi ser med stor anerkendelse på det sociale arbejde mange religiøse bevægelse udfører overalt i verden. Samtidig står vi dog fast på at religionen skal være en personlig sag og derfor ikke bør støttes af staten eller prædikes i skolerne. Den religiøse vækkelse På nogle områder spiller religionen for tiden dog en større og større rolle. Et af de mest reaktionære tegn på dette er den øgede støtte til Dansk Folkeparti, med dets kristne nationalistiske retorik og værdier. Mere uskyldige er diverse okkulte og nyreligiøse strømninger ( b l.a. New Age ), der i skiftende omfang har floreret i samfundet siden 1970 e rne samt den store interesse for TV-programmer såsom Den 6. Sans og Åndernes Magt. Vi har i Danmark også afstikkergrupper af både den islamiske fundamentalisme ( b l.a. Hizb-ut-Tahrir ) og af den kristne fundamentalistiske bevægelse som Bush er en del af. Begge stærkt reaktionære bevægelser, der i stigende grad spiller en rolle på den globale scene og er et tegn på at al menneskelige udvikling har både en opadgående og aftagende tendens. Alt i alt en udvikling der gør endnu vigtigere at dykke ned i religionens problemstillinger. Religion og kapitalisme Under kapitalismen befinder vi os endnu i nødvendighedens rige, der karakteriseres ved materiel knaphed og mangel på frihed. Kun de få nyder i dag efter behov og over alt i verden ses økonomisk, social og kulturel undertrykkelse. For mange mennesker er livet på jorden under kapitalismen mere eller mindre ubærligt eller bare meningsløst. Det er i sig selv ikke værd at leve. Håbet om n oget mere, et liv efter døden, som næsten alle religioner tilbyder, er simpelthen en måde at hvorpå de jordiske trængsler udstås. Ses dette i sammenhængen med at magthaverne rundt omkring i verden, som så mange gange før i historien, kan bruge religionen til både at splitte og passivere folk, har vi nogle af de vigtigste forklaringer på denne genopblomstring. Religion er både opium for folket og folkets opium. Et andet svar på livets problemer I sidste ende løser religionerne dog ikke nogens reelle problemer. Det der er brug for er en revolutionær kamp for et andet samfund et socialistisk samfund, der bygger på menneskers behov og ikke på den evige profitjagt. Når mennesket tager springet ind i frihedens rige, og i takt med at alle gradvist vil få mulighed for at nyde efter behov, tror marxister fuldt og fast på at mennesket ikke længere vil have brug for religionen. Den nuværende opblomstring skal altså måske nærmere ses som en forældet tænknings sidste krampetrækninger. Vi kan sagtens klare os uden den religion, som vi i sidste ende selv har skabt. Materialismen marxismens ene bestanddel - medfører ikke et pessimistisk syn på livet. Kærligheden til livet er den filosofiske materialisme virkelige kendetegn. Marxister kæmper for et paradis her på jorden ikke i et yderst tvivlsomt næste liv. Eller som fysikeren Fred Alan Wolf har repliceret Shakespeares Hamlet: A t være eller ikke være. Det er ikke spørgsmålet. Det er svaret. Det handler om verden lige nu og her, det handler om at kæmpe mod al den undertrykkelse, der finder sted under kapitalismen, det handler om at kæmpe for at gøre verden til et bedre sted at leve nu og i fremtiden. Alle de store verdensreligioner har alle rødder i de fattiges krav og drøm om et bedre liv. Marxister kan godt, på trods af de filosofiske uenigheder, samarbejde med oprigtige religiøse mennesker overalt i verden, som er tro mod deres religioners sande revolutionære og menneskelige karakter, for at ændre samfundet her og nu. Diskussionen er dog stadig vigtig. Vi må erkende verden som den er for at kunne ændre den. Derfor denne pjece. Jeppe Druedahl, februar Socialistisk Baggrund Nr. 6 3

4 Socialistisk Standpunkt - af Alan Woods Målet for marxister Marxisters mål er at kæmpe for den socialistiske omdannelse af samfundet på nationalt og internationalt niveau. Vi mener at det kapitalistiske system for lang tid siden har udspillet sin historiske rolle og er blevet til et ekstremt undertrykkende, uretfærdigt og umenneskeligt system. Udbytningens endeligt og skabelsen af en harmonisk socialistisk verdensorden, baseret på en rational og demokratisk styret plan for produktionen, vil være det første skridt i skabelsen af ny og højere form for samfund, hvori mænd og kvinder vil forholde sig til sig selv som mennesker. Vi mener at det er et hvert menneskes pligt at støtte kampen mod et sådan system, der medfører usigelig elendighed, sygdom, undertrykkelse og død for millioner mennesker verden over. Vi hilser uforbeholdent alle progressive personer, uanset deres nationalitet, hudfarve eller religiøse overbevisning, velkommen til at deltage i denne kamp. Vi hilser også muligheden for en dialog mellem marxister og kristne, muslimer og andre grupper velkommen. år, og at livet selv har udviklet sig fra uorganisk stof. Der kan ikke være en hjerne uden et centralnervesystem og der kan ikke være et centralnervesystem uden en materiel krop, blod, knogler, muskler osv. Omvendt må kroppen opretholdes af mad, der stammer fra de materielle omgivelser. De seneste opdagelser inden for genealogien i Human Genome Projekt [et internationalt projekt der har til formål at afdække menneskets genetiske arvemasse se ww.oml.com] har fremskaffet uomtvistelige beviser for et materialistisk synspunkt. Afsløringen af genomets lange og komplekse historie, der i så lang tid har været skjult for os, har fremkaldt diskussioner om menneskeslægtens historie og skabelsesprocessen. Utroligt nok, her i det første årti af det 21. århundrede, bliver Darwins ideer udfordret af den såkaldte kreationistiske bevægelse i USA, som vil have at amerikanske skolebørn skal lære at Gud skabte verden på seks dage, at manden blev skabt af støv og at den første kvinde blev skabt ud af et af hans ribben. De sidste opdagelser har endegyldigt afsløret kreationismens absurditet. Ideen om at alle arter blev skabt Men for at kunne kæmpe effektivt er det dog nødvendigt at udarbejde et seriøst program, en seriøs politik og et seriøst perspektiv, der kan garantere succes. Vi mener at kun marxismen ( v idenskabelig socialisme) giver et sådan perspektiv. Spørgsmålet om religion er komplekst og kan gribes an fra mange forskellige synsvinkler: en historisk, en filosofisk, en politisk osv. Marxismen begyndte som en filosofi: dialektisk materialisme. Denne filosofi bliver forklaret vældig godt i bøger såsom Engel s Anti- Dühring og Ludwig Feuerbach. Reason in Revolt - Marxist philosophy and modern science giver en omfattende moderne redegørelse for de samme ideer. Dette er startstedet for afklaringen af marxismens syn på religionen. Filosofisk materialisme og videnskaben Marxismen bygger på en filosofisk materialisme, som udelukker tilstedeværelsen af et hvilken som helst overnaturligt væsen, eller noget udenfor eller over naturen. Der er i virkeligheden ikke brug for sådanne forklaringer på livet og universet mindst af alt i dag. Naturen indeholder sine egne forklaringer og den indeholder dem i stor overflod. Videnskaben har bevist at menneskeslægten har udviklet sig ligesom alle andre arter over millioner af DNA-molekyle-model 4 Socialistisk Baggrund Nr. 6

5 hver for sig, og at mennesket, med sin evige sjæl, blev skabt specielt for at tjene gud er i omfattende grad tilbagevist. Det er nu bevist at mennesker ikke er unikke skabninger. Resultater fra Human Genome Projekt giver afgørende beviser på at vi deler vores gener med andre arter at ældgamle gener hjalp os til at blive til dem vi er. Mennesker deler deres gener med arter, der fortaber sig i tidens tåger. Faktisk kan en lille del af vores genetiske arv spores tilbage til primitive organismer, såsom bakterier. I mange tilfælde har mennesker præcis de sammen gener som rotter, mus, katter, hunde og selv bananfluer. Faktisk har videnskabsfolk fundet cirka 200 gener som mennesker deler med bakterier. På denne måde er det afgørende bevis for evolutionen kommet frem i dagens lys. Sagt lige ud: Ingen guddommelig indgriben er krævet. Livet efter døden? Så hvorfor har religionen, til trods for al denne videnskabelige udvikling, stadig et tag i millioners sind? Religion tilbyder mænd og kvinder trøst med et liv efter døden. Filosofisk materialisme benægter muligheden af en sådan ting. Sindet, ideer, sjælen alle er de produkter af materie organiseret på en bestemt måde. Organisk liv opstår, på et stadium, ud af uorganisk liv og ligeledes udvikler simple livsformer bakterier, enkelt cellede organismer osv. sig til komplekse former såsom en rygrad, et centralnervesystem og en hjerne. Ønsket om at leve uendeligt er mindst lige så gammel som civilisationen sandsynligvis endnu ældre. Det er noget i vores væsen, som modsætter sig ideen om at jeg en dag må ophøre med at være og fuldt ud forlade denne vidunderlige verden, fuld af solskin og blomster, vinden i mit ansigt, lyden af vandet og samværet med mine elskede, for altid for at træde ind i intethedens uendelige rige er svært at bære eller bare forstå. Derfor har mennesker allerede fra tidernes morgen søgt en indbildt forbindelse til en immateriel [ikke-materiel] åndeverden, hvor tror man en del af mig vil leve videre. Dette var faktisk en af de mest kraftige og vedvarende budskaber i kristendommen: Jeg kan leve efter døden. Problemet er at det liv de fleste mænd og kvinder lever i nutidens samfund er så hårdt, så utåleligt eller i det mindste så meningsløst, at ideen om et liv efter døden ser ud, som den eneste måde at give det nogen som helst mening. Vi kommer tilbage til dette altafgørende spørgsmål senere. Men lad os i mellemtiden analysere den præcise mening med ideen om et liv efter døden. Og i samme øjeblik den underlægges en seriøs analyse, smuldrer den til støv. Socialistisk Standpunkt - Problemet blev forstået for lang tid siden, af blandt andre den græske nyplatoniske filosof Plotinus, som sagde om udødelighed: Den er ubeskrivelig, for hvis du siger noget om den gør du den konkret [make it a particular]. Den samme ide forefindes i indiske skrifter om sjælen: Selv et må beskrives ved Nej, Nej, ( n eti, neti ). Han er ubegribelig, for Han kan ikke begribes. ( s e A.C. Bouquet, Comparative Religion, s. 162). Således er sjælen, for filosoffer og teologer, kun en n at hvor alle køer er sorte som Hegel ville have sagt. Og alligevel taler folk uden udannelse, til hverdag, med sikkerhed om emnet sjælen og livet efter døden. De tror det er som at vågne op efter have sovet og være lyksaligt genforenet med gamle elskede og leve lykkeligt til deres dages ende. Sjælen antages at være immateriel. Men hvad er liv uden materie? Ødelæggelsen af den fysiske krop betyder enden på livet for det individuelle væsen. Det er korrekt at de trillioner af individuelle atomer som udgør kroppen ikke forsvinder, men fremkommer igen i nye kombinationer. På denne måde er vi alle udødelige, fordi materie hverken kan skabes eller destrueres. Ganske vist er der spiritualister som insisterer på at de hører stemmer selvom intet fysisk væsen er til stede. Forklaringen på dette er ret simpel: hvis der er en stemme, må der være stemmebånd ellers ved vi ikke hvad en stemme er! Prøv hvis du vil, du kan ikke adskille et eneste fænomen ved vores menneskelige livsaktiviter fra den materielle krop. Den almindelige forestilling om livet efter døden er i mere eller mindre grad en forsættelse af det liv vi har levet på jorden ( da vi ikke kan kende til andre ). Efter at sjælen har forladt kroppen, vågner den tilsyneladende op i et smukt land, hvor vi mirakuløs bliver genforenet med vores elskede, til et liv med evig lykke, hvor sygdom og alderdom er forvist. Det er tilstrækkeligt er stille spørgsmålet konkret, for at se at dette er umuligt. Hvis vi tænker over alle de ting der gør livet værd at leve: spise god mad, drikke god vin ( eller, for englændere, en god stærk kop te ), synge, danse, omfavne hinanden, elske osv., bliver det med det samme klart at alle disse aktiviteter er uadskillelige fra kroppen og dens fysiske egenskaber. Også intellektuelle morskaber såsom at tale, læse, skrive og tænke er ligeledes bundet tæt til kropslige organer. Det samme er sandt for det at ånde, eller enhver anden af de aktiviteter, som vi i deres helhed kalder liv. I virkeligheden ville en tilværelse, hvor smerte og afsavn var fraværende, være ulidelig for mennesker. En verden hvori alting var hvidt, ville faktisk være det samme som en verden hvori alting var sort. Fra en streng medicinsk synsvinkel, har smerte en vigtig funktion. Det ikke kun et onde, men en advarsel fra kroppen om at Socialistisk Baggrund Nr. 6 5

6 Socialistisk Standpunkt - alt ikke er vel. Smerte er en del af det at være menneske. Ikke kun det: smerte og glæde står i et dialektisk forhold. Uden tilstedeværelsen af smerte, kunne glæde ikke eksistere. Don Quixote forklarede Sancho Panza at den bedste sauce var sult. Ligeledes slapper vi langt bedre af efter kraftig anstrengelse. På den same måde er døden en integreret del af livet. Liv er ikke tænkeligt uden død. Vi begynder at dø i det øjeblik vi bliver født, for i virkeligheden er det kun døden af trillioner af celler og deres erstatning af trillioner af nye celler, som udgør livet og den menneskelige udvikling. Uden døden kunne der ikke blive noget liv, ingen vækst, ingen ændringer, ingen udvikling. Derfor er forsøget på at forvise døden fra livet som om disse ting kunne adskilles det samme som at komme til stadium med absolut uforanderlighed, uforanderlig, statisk ligevægt. Men det er kun et andet navn for død. For der kan ikke være noget liv uden forandring og bevægelse. Med hvad skade gør det at tro på et andet liv? Ikke så meget, kan det se ud som om. Og dog; er det ikke uønskeligt at fejluddanne mænd og kvinder og opmuntre dem til at bygge deres liv op omkring en illusion? I samme grad som vi lægger alle illusionerne bag os og ser verden som den virkelig er og os selv som vi virkeligt er, kan vi erhverve den nødvendige viden til at ændre verden og os selv. Hvad vi er som individuelle personligheder hænger nøje sammen med vores materielle kroppe og har ikke en eksistens separat fra disse. Vi bliver født, vi lever og vi dør, præcis ligesom alle andre levende organismer i universet. Hver generation må leve dens liv og gøre klar for den nye generation, som er bestemt til at tage vores plads. Stræben efter udødelighed, den forestillede ret til at leve evigt, er i bund og grund egoistisk og urealistisk. I stedet for at spilde tiden med at stræbe efter en ikke-eksisterende anden verden, er det nødvendigt at gøre denne verden til et passende sted at leve i. Fordi for det store flertal af mænd og kvinder som bliver født i denne verden, er spørgsmålet ikke om der er et liv efter døden, men snarere om der er et liv før døden? Erkendelsen af at dette liv er flygtigt, at vi og vores elskede ikke altid vil være her, burde langt fra være en årsag til modløshed, men burde inspirere os til et lidenskabelig kærlighed til livet og et brændende ønske om at gøre det bedre for alle. Vi ved at alle blomster er født kun for at visne og på en måde giver blomstringens flygtighed, den en tragisk skønhed. Men vi ved også at naturen blomstrer på ny hvert forår og at den uendelige cyklus af fødsel og død, som er essensen alle levende ting, er hvad der giver livet dets bittersøde smag, at det er komedie og tragedie, latter og tåre som gør livet til denne rige mosaik af menneskelige følelser som det er. Dette er vores uundgåelige skæbne som mennesker. For vi er mennesker, ikke guder, og må accepterer vores menneskelige vilkår. Vi har den ulempe i forhold til guderne at vi er dødelige. Men vi har også den store fordel i forhold til dem at vi virkeligt eksisterer i kød og blod, hvorimod de blot er fantasiens ulegemlige påfund. Protagoras der underviser 6 Socialistisk Baggrund Nr. 6

7 Socialistisk Standpunkt - Pessimistisk konklusion? Materialismen som filosofi har en lang og ærefuld historie. De tidlige græske joniske filosoffer var alle materialister. Ifølge Platon blev, Anaxagoras, en af de mest bemærkelsesværdige blandt dem og mentor for Perikles, beskyldt for ateisme. Protagoras ( ca. 415 f.v.t. ) siger med en sofists normale ironi: I sagen om guderne har jeg ikke været i stand til at opnå viden om deres eksistens eller deres ikke-eksistens, eller hvilken form de har; for mange ting hindrer opnåelsen af denne viden, både sagens uklarhed og det korte menneskelige liv. ( citeret i A.C. Bouquet, Comparative Religion, s ). Den samtidige Diagoras gik videre. Da nogen henledte hans opmærksomhed på votivtavlerne [tavler skænket til guder] i templet, opført af en takkefuld overlevende fra et skubbrud, svarede han: Dem som druknede satte ikke tavler op. Medfører den materialistiske opfattelse et pessimistisk eller nihilistisk syn på livet? Tværtimod. Den første betingelse for et helt og tilfredsstillende liv her på jorden er at vi indtager et sandfærdigt syn på verden. En af de mest sublime og mest menneskelige syn på livet, som der nogensinde er blev fremsat er Epikur s filosofi - det antikke geni der sammen med Demokrit og Lukrets, opdagede at verden bestod af atomer. Epikur ( fvt. ), hvis eftermæle i århundreder er blevet bagvasket af kirken, ønskede at befri menneskeheden fra smertens pinsler og specielt frygten for døden. Han havde et munter og optimistisk syn på livet. På dagen for hans egen død, skulle han efter sigende have bemærket: Det er en god dag at død. theos, men set i forhold til kristendommens gud på en helt anden måde end ) og erklærede at den vise mand var lige i forhold til Zeus. Deres mål var ikke at komme i himlen, men at leve et godt liv, hvilket de identificerede som apatheia, hvorved der ikke menes apati, men kontrol over følelserne. Faktisk tyder det på de fleste af antikkens folk har været ligeglade med spørgsmålet om hvad der skulle ske med dem efter døden. Livet efter døden var for grækerne et specielt lidet indbydende sted, en grå trøstesløs verden af plaprende ånder. Egypterne havde et mere indbydende syn på dødsverdenen, hvori der ville være mad og vin, musik, nøgne dansende piger og hvori alle ens behov ville blive tilfredsstillet af en hær af slaver. Men så var efterverdenen for egypterne også et monopol for den herskendes klasses, hvis monomentale grave viser den samme pralende rigdom og luksus de havde nydt i livet. Faktisk var det sådan i Kina og alle andre tidlige klasse samfund, at udsigten til et liv efter døden var forbeholdt aristokratiet, høvdingen, kongen og krigeren. Det var bare et andet privilegium som den herskende elite nød, eller snarere, bare en forsættelse efter døden af de privileger som de nød i livet privileger som masserne på ingen måde havde del i. Stoikerne, der prædikede om en slags universelt broderskab, hvori alle ville være medlemmer af et stort fællesskab, troede at, siden universet er uforgængeligt, så må alle folks sjæle overleve døden, men ikke som individer. Men siden der ikke kan ske os noget, udover hvad der er i naturens gang og indretning, så skal døden ikke frygtes. Det var en stoiker som først sagde at alle mennesker er frie. Stoicismen havde, igennem Epiktet og Marcus Aurelius s skrifter, en stor indflydelse på kristendommen. Alligevel troede stoikerne ikke rigtigt på gud overhovedet ( de brugte ordet Byste af den græske filosof Epikur Med kristendommen bliver himlen endelig demokratiseret alle bliver lukket ind men kun for en pris. Denne pris er, mere eller mindre, at ofre ens liv i denne verden i forventning om bedre ting forude. Det er rigtigt at denne verdens rige bliver truet med frygtelig straf for deres synder og dette har måske bekymret nogle. Men generelt set så den herskende klasse med overraskende Byste af den græske filosof Demokrit Socialistisk Baggrund Nr. 6 7

8 Socialistisk Standpunkt - sindsro på fremtidens mulige helvedes ild og foretrak at vie sig selv til rolig nydelse af deres rigdomme og de gode ting i livet, og imens lade fremtiden tage sig af sig selv. For de fattige, er den passive accept af denne smertens og lidelsens verden i denne tårernes dal, derimod prisen for løftet om en fremtidig lyksalighed hinsides graven. Dette løft har smidt utallige millioner af mænd og kvinder, som udtømte dem selv i et liv med uendelige mængder hårdt arbejde og fysisk og mental pine, i glemmebogen, For nogen ser dette måske retfærdigt ud. Men for os ser det mere ud som utilsløret bedrageri og røveri. Tag dette håb fra det almene folk og hvad vil de have tilbage?. Sådan lyder de vel bespiste sofisters argument. Svaret er: De ville have sandheden og biblen siger at sandheden skal gøre os fri. Så længe mænd og kvinder ser mod himlen, er de ude af stand til at fæstne deres blik på de reelle problemer, der plager dem og deres virkelige fjender. De vil komme til at bytte udsigten til egentlig glæde og fuldbyrdelsen af deres menneskelige potentiale, med den falske udsigt til et ikke-eksisterende liv efter døden. Det vil sige at de vil ofre dem selv som menneskelige væsner, præcis som fortidens gamle blodtørstige religioners rituelle ofre. Virkelige liv bliver ødelagt af hensyn til en illusion. Kærligheden til livet er den filosofiske materialisme virkelige kendetegn og nødvendiggør en lidenskabelig lyst til at ændre den verden vi lever i og forbedre vores medmænd og medkvinders liv. Hvor religioner lærer os at kigge mod himlen, siger marxismen at vi skal kæmpe for et bedre liv på jorden. Marxister mener at mænd og kvinder burde kæmpe for at forvandle deres liv og skabe et ægte menneskeligt samfund, som vil give menneskeheden muligheden for at løfte sig selv op på dens sande stadie. Vi mener at mænd og kvinder kun har ét liv og at de burde vie dem selv til at gøre det smukt og tilfredsstillende. Man kan sige at vi kæmper for et paradis her på jorden, fordi vi ved der ikke er andre. Hvis vi lever og kæmper for en verden der er egnet til at leve i, forbereder vi en bedre fremtid for vores børn og børnebørn. Og selvom alle individer har en begrænset levetid, forsætter menneskeheden, og vores individuelle bidrag til menneskehedens sag består efter vi er holdt op med at være til. Vi kan opnå udødelighed, ikke ved at fornægte naturens love, men i fremtidige generationers hukommelse den eneste udødelighed som dødelige har ret til at hige efter. Derfor er der en dybtgående forskel mellem marxisme og alle former for religion. Betyder dette at vi ikke kan enes om at kæmpe og arbejde sammen for en bedre verden? Overhovedet ikke. Alle er fuldt ud berettiget til at have de synspunkter om skæbnen som venter os Den babylonske gud Marduk efter livet, som han eller hun vil. Men disse forskellige opfattelser vigtige som de er fra en filosofisk synsvinkel skulle ikke på nogen måde forhindre os i at gå sammen i kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed herpå jorden. Det er kun et spørgsmål om at enes om et grundlæggende program for en socialistisk omdannelse af samfundet og hvordan dette kan gøres i praksis. Vi har tid nok til at diskuterer de andre spørgsmål! Religionens verden er en mystificeret verden, en fordrejet opfattelse af virkeligheden, Men, som alle ideer, har disse ideer deres oprindelse i den virkelige verden. Desuden er de et udtryk for modsætninger i klassesamfundet. Dette faktum er meget klart i ældste religioner. Den babyloniske gud Marduk bekendtgjorde at hans hensigt med at skabe mennesket var for at de kunne tjene guderne, for at befri dem hvilket betyder at udføre simple opgaver i forbindelse med tempelritualer og for at skaffe mad til guderne. Her ser vi en refleksion i religionen af virkelighedens klassesamfund, hvor menneskeheden er opdelt i to klasser; de urørlige høje guder ( d en herskende klasse ) og brændehuggerne og vandbærerne ( d e arbejdende klasser ). Det er formålet at opstille en ideologisk ( r eligiøs ) retfærdiggørelse for minoritetens slavebinding af majoriteten. Og dette var et meget reelt livsfaktum i alle antikke ( og moderne ) samfund: at præsteklassen var friet for behovet for at arbejde, og i virkelig- 8 Socialistisk Baggrund Nr. 6

9 heden nød meget virkelige privilegier som gudernes fysiske repræsentanter på jorden. Under behandlingen af babyloniske skabelsesmyter ( h vorfra 1. Mosebog er udledt ) observerer S. H. Hooke: Vi har allerede set Lahar og Ashnan s myte som endte med at mennesket blev skabt for at tjene guderne. En anden myte [...] beskriver måden hvorpå mennesket blev skabt. Selvom den sumeriske myte er ret forskellige fra redegørelsen i den babyloniske skabelsesberetning, er begge versioner stadig enige om at mennesket blev skabt for at tjene guderne, pløje jorden og fri guderne fra at skulle arbejde for at leve. ( S.H. Hooke, Middle Eastern Mythology, s. 29. ) Således opstår religionen i dens egentlige betydning ( s om i modsætning til tidligere klasseløse samfunds magi, totemisme og animisme ) ud af opdelingen af samfundet i modstanderklasser og er et udtryk for de uløselige modsætninger som kommer fra dette. I den tidligste periode forblev en tåget erindring om et tidspunkt hvor alle var lige i live. Det ses i mytologien i ideen om en g uldalder og det optræder i biblen i form af Edens Have. Disse ideer udtrykker en følelse af tab og en længsel af en tabt lyksalig verden. Religionen prøver at overvinde denne modsætning, at blødgøre dens stik og forlige mænd og kvinder med virkelighedens lidelse og udbytningen ved at præsentere det som Guds vilje eller som et resultat menneskets svigt i at adlyde Gud eller begge. Underkast dig! Adlyd! Ofr dig! Så vil alt blive godt. I virkeligheden er det er en voldelig adskilles af menneskeheden fra sig selv denne menneskehedens fremmedgørelse, som kun kan blive overvundet ved afskaffelsen af klassesamfundet og genoprettelsen af virkelige humane bånd imellem mennesker. Det psykologiske forhold mellem mennesker og guddommene, som de selv skaber, fortæller os en hel masse om menneskehedens egentlige tilstand. Det er ikke nogen hemmelighed at et givent samfunds guddomme er intet andet end en refleksion af dets samfund, dets produktionsmåde, sociale relationer, moral og fordomme. Som vi pointerede i Reason in Revolt: Det var ikke gud der skabte mennesket i hans egen billede, tværtimod skabte mænd og kvinder gud i deres eget billede. Ludwig Feuerbach sagde at hvis fugle havde en religion, så ville deres Gud have vinger. Religion er en drøm, hvori vores ideer og følelser opstræder som separate eksistenser, skabninger udenfor os selv. Det religiøse sind skelner ikke mellem subjektivt og objektivt det har ingen tvivl; det har evnen, ikke til at skelne andre ting fra sig selv, men til at se dets egne opfattelser som selvstædige væsner uden for sig selv. Dette blev allerede forstået af folk som Socialistisk Standpunkt - Kolofon s Xenofanes ( ca. 470 f.v.t. ), som skrev Homer og Hesiod har tillagt guderne enhver dåd som blandt mænd er skamfuld og vanærende: stjæle, utroskab og bedrageri Etiopierne gør deres guder sorte og braknæset og Thracianerne deres gråøjet og rødhåret Hvis dyr kunne male og lave ting, ligesom mennesker, ville heste og okser også forme guder i deres eget billede. Men disse guder er ikke blot aftrykte kopier af virkeligheden, men virkeligheden set med religionens briller en fremmedgjort, mystisk og omvendt verden hvor alting står på hovedet. De er alt det mennesket gerne ville være, men som det ikke er. De har alle de egenskab som mennesker ønsker sig og stræber efter, men uvægerligt ikke kan have. På den måde repræsenterer religionen en længsel efter det uopnåelige. Men denne religiøse følelse indeholder også et andet element: en dyb længsel efter en bedre verden og et bedre liv. Når den sulte og undertrykte bonde råber efter hans gud, råber han på retfærdighed og anråber herigennem verdens uretfærdighed, ubarmhjertighed og umenneskelighed. Denne tro på lighed og et fællesskab bestående af troende udtrykkes tit i form af primitiv kommunisme, ligesom med de tidlige kristne, som tidligere nævnt. Massebevægelserne som blev kaldt til live af disse overbevisninger i både Islams og kristendommens tidlige periode rystede verden. Men, pga. af fraværelse af den nødvendige udvikling af produktionsmidlerne, blev menneskeheden tvunget til at slide og lide for endnu to tusinde år under klasseslaveri. Drømmen om lighed og broderskab var ødelagt. Bagved enhver godsejer og senere kapitalist stod ikke bare den jordiske monark med hans soldater, politifolk og fangevogtere, men også de spirituelle politifolk og fangevogtere. Modstand mod status quo var strafbart, ikke kun med ild og sværd, men også med bandlysning og evig pinsel. Tvivlende på muligheden for at få retfærdighed i menneskenes verden, overgiver mennesket sig selv til tanken om at retfærdighed kan blive fundet på den anden siden af graven. Vi taler her om mænd, fordi i den store majoritet af den skrevne historie, har samfundet været domineret af mænd og kvinder har været reduceret til rollen som slavernes slaver. Således må manden være godsejerens, kongens og guds tjener og kvinden må være hendes mands tjener manden som er hendes herre og mester. For mange kvinder var religionens trøst den eneste måde at lindre den lidelse som slaveri medfører. Dette forklarer hvorfor kvinder i så mange samfundet er meget tæt forbundet til religionen. Uden den ville deres liv være aldeles uudholdelige. Det er ligesom et Socialistisk Baggrund Nr. 6 9

10 Socialistisk Standpunkt - narkotisk middel der lammer sanser og gør dem uimodtagelige for smerte. Men det fjerner ikke årsagen til smerten eller forbedrer kvindernes skæbne. Tværtimod. Selvom kristendommen i begyndelsen tilbød kvinder nyt håb og hånligt blev beskrevet af dens romerske fjender som en slavernes og kvindernes religion, er den i praksis mærket af et intenst kvindehad. Mandens oprindelige synd siges at have årsag i en kvinde, Eva. De mest naturlige forhold mellem mænd og kvinder har været undertrykt og forbandet som dødelige synder. St. Augustin beskrev den seksuelle akt som ophobet evig fortabelse. Den passende plads for kvinden er at lide i opvartningen af manden, en situation billedligt overbragt af den sorgfulde Jomfru. Man kan ikke forvente lykke på denne jord. Generationers religion har sat sejlet på kvindernes ulykkelige skæbne. Og hvad der er sandt for kristendommen er lige så sandt, eller mere sandt, for andre religioner. Der er en gammel jødisk bøn. Velsignet er du, Herre, som ikke har skabt mig som en kvinde. I visse muslimske lande har kvindeundertrykkelsen taget en ekstrem form som i Iran, og endnu værre i Afghanistan. I Indien har hinduiske traditioner i århundreder dømt enker til at ofre dem selv på deres mænds ligbål. Kvindernes frigørelse er således i direkte modsætning til religion. I de fleste af de store verdensreligioner, Kristendommen, Islam, Buddhisme, Sikhisme er der i det mindste i deres oprindelse et element af kritik af verden og alle dens mekanismer, forbundet med en drøm for en bedre verden, hvori der hverken vil være rige eller fattige, undertrykkere eller undertrykte og hvori alle mænd og kvinder vil være brødre og søstre. I både kristne kirker og islamiske moskeer, er illusionen oprethold ved kirkesamfundet eller et broderskab af alle troende, som alle er lige for Guds syn og så videre. Men den følgende dag vender den rige kristne eller muslimske boss tilbage til at udbytte, stjæle fra og fornærme og snyde hans medtroende arbejdere, ligesom før. Når man pointerer denne skamløse modsætning mellem teori og praksis, ryster de trist deres hoveder og mumler noget om menneskets mangelfuldhed i denne syndefulde verden. Kristendommens oprindelse Religionens rolle i samfundet har igennem århundrederne og årtusinderne ændret sig mange gange. Der er vigtigt at vi forstår de store religioners oprindelse og historiske udvikling. Oprindeligt var både kristendommen og islam de fattiges og undertryktes revolutionære bevægelser. Lad os tage kristendommen. For ca Billede af St. Gregory den store år organiserede de tidlige kristne en massebevægelse bestående af samfundets fattigste og mest underkuede. Det er ikke et tilfælde at romerne beskyldte de kristne for at være en bevægelse af slaver og kvinder. Som Engels skrev: Kristendommens tidlige historie har tydelige ligheder med den moderne arbejderklassebevægelse Begge bliver forfulgt og plaget, deres tilhængere er foragtede og de bliver pålagt speciallove, de første som menneskehedens fjender og de sidste som statens, religionens, familiens og den sociale ordens fjender. Og på trods af al forfølgelsen, endog ansporet af den, kæmpede de sejrende videre. ( Marx og Engels, On Religions, s ) At de tidlige kristne også var kommunister bliver øjeblikkeligt klart når man læser Apostlenes Gerninger [Femte bog i Det Nye Testamente]. Kristus selv opholdte sig blandt de fattige og fordrev og jævnligt angreb de rige. Det er ikke en tilfældighed at hans første gerning da han kommer til Jerusamlem var at drive vekselererne ud af templet. Han sagde også en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige! ( L ukas, 18:25 ). De tidlige kristne var på de fattiges side og tog deres parti mod de rige og magtfulde. I Jakobs bog læser vi: Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme 10 Socialistisk Baggrund Nr. 6

11 over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs. Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær. ( J akobs brev 5:1 ). Dette er klassekampens stemme, uden nogen h vis er og men e r. Der er mange af denne slags fremstillinger i biblen. De tidlige kristnes kommunisme ses også i det faktum at al rigdom var fælles i deres fællesskaber. Alle dem som ville slutte sig til skulle først opgive alle hans eller hendes jordiske rigdomme. I Apostlenes Gerninger læser vi: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet ["koinonia", hvilket vil sige, kommunisme], ved brødets brydelse og ved bønnerne Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. ( Apostlenes Gerninger 2:42-45 ) Og igen: Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt... Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. ( A postlenes Gerninger 4:32-35 ) Selvfølgelig havde denne kommunisme en naiv og primitive karakter. Men dette er ikke måden hvorpå man skal se på den tids kvinder og mænd, der var meget modige folk, der ikke var bange for at ofre deres liv i kampen mod den modbydelige romerske slavestat. Men kommunismens egentlige mål ( som er et klasseløst samfund) var umuligt på denne tid, da de materielle betingelser ikke var til stede. Marx og Engels var de første der gav kommunismen en videnskabelig karakter. De forklarede at massernes egentlige frigørelse afhænger af produktivkræfternes ( i ndustriens, landbrugets, videnskabens og teknologiens ) udvikling, som vil skabe de nødvendige betingelser for en general nedsættelse af arbejdsdagen og give alle adgang til kultur, som den eneste måde at ændre den måde folk tænker og opfører sig på overfor hinanden. Socialistisk Standpunkt - I den tidlige kristendoms tid var de materielle vilkår ikke udviklet tilstrækkeligt til at tillade sådan en udvikling og derfor forblev de tidlige kristnes kommunisme på et primitivt stadie forbrugsstadiet ( uddelingen af mad, klæder osv.) og ikke rigtig kommunisme som baserer sig på fælleseje af produktionsmidlerne. Uden en videnskabelig forståelse af samfundets udvikling, var de tidlige kristne, trods deres kolossale revolutionære sjæl og heltemod, ude af stand til at virkeliggøre deres idealer. Deres kommunisme var af en utopisk karakter og dømt til at fejle. Kristendommen og kommunisme I kirkens tidlige år forsatte dens repræsentanter med at udtale sig i tråd med bevægelsens originale dvs. kommunistiske - synspunkter. St. Clements skrev: Brugen af alle de ting der findes i denne verden burde være fælles for alle mænd. Kun den meste åbenbare synd får folk til at sige til hinanden, D ette tilhører mig og det dig, da dette er kilden til al strid mennesker imellem. Dette er en korrekt observation og fastslår åbenlyst at klassekampens oprindelse ( "striden mennesker imellem" ) er den private ejendomsrets eksistens. Udryddelsen af strid blandt mennesker forudsætter således afskaffelsen af den private ejendomsret. St. Basil den Store udtrykte en lignende ide: Hvad er det for ting du kalder d ine? Hvilken ting er du i stand til at kalde din? Fra hvem har du fået den? Du taler og opfører dig som en der tilfældigvis er kommet tidligt til teatret og uden hindring tager alle sæderne, beregnet til resten af publikummet, i din besiddelse, modstår andres entré til tiden og forbyder dem at sætte sig og kræver enlig ret til den ejendom som i virkeligheden var tiltænkt fælles brug. Og præcis på denne måde handler de rige Ligeledes, St. Gregory: Derfor, hvis en ønsker at gøre sig selv til herre over al rigdom, eje det og udelukke hans brødre selv i tredje og fjerde led ( g eneration), sådan en usling er ikke længere en bror, men en umenneskelig tyran, en grusom barbar, eller snarere, et glubsk bæst hvis mund altid er åben for at fortære, til hans eget bedste, de andre kammeraters mad. Og St. Ambrose: Naturen tilbyder sin rigdom til alle mennesker i fællesskab. Gud har godtgørende skabt alle ting for at alle levende væsners i fællesskab kan glæde sig over dem, og jorden for at den skal tilhøre alle. Det er naturen selv der har skabt fællesskabets ret, mens det kun er uretfærdig bemægtigelse der har skabt den private ejendomsret. Og St. Gregory den Store. Jorden hvorfra vi alle er Socialistisk Baggrund Nr. 6 11

12 Socialistisk Standpunkt - kommet er fælles for alle og derfor tilhører den frugt som jorden frembringer uden sondring, alle til hvilket St. Chrysostom tilføjede: Den rige mand er en tyv. Disse linjer er nok til at illustrere den tidlige kristendoms revolutionære rødder. De tidlige kristne var forberedte på at udholde den mest grufulde tortur i forsvar for deres tro, og herved trodsede de staten og den herskende klasse og omkom i arenaen. Baggrunden for denne grumme forfølgelse af denne, de fattiges og udstødtes bevægelse, var at den udgjorde en trussel til den eksisterende samfundsorden. Men ingen af disse metoder havde held til at tilintetgøre bevægelsen, som fik ny styrke fra dens martyrers blod. Dog blev alt, grundet manglen på materiale basis for introduktionen af et klasseløst samfund, efterhånden til sin modsætning. Almindeligvis kom kirkens ledere, startende med biskopperne, som faktisk var kasserere, under pres fra den herskende klasse og staten og lidt efter lidt bevægede de sig væk fra bevægelsens oprindelige kommunistiske overbevisning. Igennem forståelse af umuligheden af at besejre de kristne, skiftede den herskende klasse taktik. Måden hvorpå de øverste lag af kirken blev fordærvet af kejser Konstantin kan ses i den følgende passage fra en tidlig kirkehistoriker, Eusenbius, som beskriver rådet i Nikæa 325 e.v.t, dirigeret af kejseren selv, som en guds budbringer. For at citerer Eusenbius: F orholdene ved banketten var ubeskriveligt prægtige. Afdelinger fra livvagterne og fra andre tropper omgav paladsets indgang med dragne sværd og forbi disse mænd begav guds mænd sig fremad uden frygt ind i de inderste kejserlige ejendomme. Nogle var kejserens egne ledsagere ved bordet, andre hvilede sig på bænke på hver sin side. Man kunne have troet det var et billede af Kristus rige og drøm snarere end virkelighed ( T. Ware, The Orthodox Church, s. 27. ) stillede spørgsmålstegn ved dens nye doktriner. Da Arius af Alexandria afviste Nicene-trosbekendelsen, blev hans støtter ( adrianerne ) halshugget. Over 3,000 kristne blev dræbt af deres medkristne mere end i de tre århundreder med romersk forfølgelse. På denne måde blev de fattiges og undertryktes kirke forvandlet til det vigtigste middel i deres slavebinding. Hvordan man tilgiver synd og tjener penge Efter noget tid blev den kristne kirke via dens øverste lag - en del af staten. I hele kirkens efterfølgende historie har den udnyttet menneskelig svaghed og frygt for døden til at slavebinde menneskehedens sind og i denne proces tilrane sig enorm magt og enorme rigdomme, i skarp kontrast til den stakkels galilæiske oprørers lærdom, i hvis navn den angiveligt talte. Fra at være de fattiges og undertryktes revolutionære bevægelse, blev det reaktionær bastion og de rige og magtfuldes talerør en situation som har varet ind til vore dage. Kirkens historie er den fuldstændige og absolutte negation af dens tidlige ideer, overbevisninger og traditioner. Om pavedømmets historie en historie om skændsel og kriminalitet uden sidestykke er der blevet skrevet talrige bind. Vi begrænser os her til kun et enkelt eksempel som sammenfatter den reelle situation og viser den afgrund som adskiller denne reelle situation fra de hykleriske myter. I år 1517 lancerede Paven Leo X Taxa Camerae for at kunne sælge afladsbreve, hvorved Disse metoder er alt for velkendte for socialister og fagforeningsfolk i dag. Det er præcis de metoder hvorved fagforeningslederne og arbejderbevægelsens ledere bliver påvirket af borgerlige ideer og bliver fordærvet og opsuget i systemet. Bevægelsens top bliver inviteret til dyre middage og fester hvor de mænger sig med de rige og kendte. Lige siden rådet i Nikæa, har kirken været den fremmeste tilhænger af rigdom, privileger og undertrykkelse. Imperiets fordele ved dette forræderi var håndgribelige. De tidlige kristne afviste at anerkende staten eller tjene i hæren. Nu var dette omvendt. Kirken blev en af statens vigtigste støtter og forfulgte glubsk enhver som Nicene-trosbekendelsen 12 Socialistisk Baggrund Nr. 6

13 ens sjæl kunne blive reddet for en beskeden sum penge. Der var ingen forbrydelse så slem at der ikke kunne blive givet syndsforladelse vha. denne simple udvej. Blandt 35 artikler læser vi: 1. Den gejstlige som begår kødelig synd, hvorvidt det er med nonner eller med hans kusiner, niecer eller døtre, og i et ord, med nogen kvinde overhovedet, skal frikendes imod betalingen af 67 pund og 12 shillings. 2. Hvis den gejstlige, udover utugtens synd, søger syndsforladelse for synder imod naturen eller bestialitet, skal han betale 219 pund og 15 shillings. Men hvis han blot har begået unaturlige synder med drenge og bæster, og ikke med kvinder, skal han kun betale 131 pund og 15 shillings. 3. Den præst som berøver en kvinde hendes uskyld skal betale 2 pund og 8 shillings. 4. Den nonne som ønsker at opnå værdighed og syndsforladelse efter at have givet sig selv til en eller flere mænd samtidigt eller efter hinanden, hvad enten inden for eller uden for hendes kloster, skal betale 131 pund og 15 shillings. 7. Den voksne kvinde som søger syndsforladelse for at blive fri for alle retssager og for at have rigelig dispensation til at fortsætte hendes utilladelige relationer skal betale paven 87 pund og 3 shillings. På samme måde skal hendes mand betale samme sum, hvis han har begået incest med sine børn, skal han betale en ekstra samvittighedsbetaling på 6 pund. 8. Syndsforladelse og sikkerhed for ingen forfølgelse af forbrydelser med voldtægt, røveri eller brandstiftelse, skal koste den skyldige 131 pund, 7 shillings. 9. Syndsforladelse for simple mord begået af en lægmand kan opnås imod 15 pund, 3 pence Hvis morderen har forårsaget døden for to eller flere mænd den same dag, skal han betale som han kun havde dræbt én Den ægtemand som har behandlet sin kone skidt skal betale 3 pund og 4 shillings til kanslerens kiste, hvis han har dræbt hende, skal han betale 17 pund, 15 shillings hvis han har dræbt hende for at ægte en anden, skal han betale 32 pund og 9 shillings ekstra. De som har hjulpet ægtemanden med hans forbrydelse skal blive syndsforladt ved betalingen af 2 pund hver Han som har druknet sit barn skal betale 17 pund Socialistisk Standpunkt - og 15 shillings [det er kun to pund mere ende for at dræbe en fremmed], og hvis faderen har dræbt barnet med moderens samtykke, skal de betale 27 pund, 1 shilling, for syndsforladelse. Abort, kunne også blive syndsforladt: 1 3. Moderen som har destrueret hendes eget barn, fjernet det fra hendes livmoder, og den ægtemand som har bidraget til forbrydelsen, skal betale 17 pund, 15 shillings hver. Han som letter aborten af et barn som ikke er hans eget, skal betale et pund mindre. F or mordet på en broder eller en søster, moder eller fader, skal der betales 17 pund, 5 shillings. Men hvis en biskop eller prælat af de højere grader af hierarkiet bliver myrdet, går prisen drastisk op til 131 pund, 14 shillings for første forseelse og halvdelen for resten. ( 15). Derudover, hvis en morder har dræbt mange præster ved forskellige lejrligheder, skal han betalte 137 pund,6 shillings for det første drab, og halvdelen for resten. ( 16 ) Men langt værre end mord, voldtægt eller barnemord var den frygtelige forbrydelse: kætteri hvilket er det samme som at have andre ideer end den officielle kirkes. Selv hvis en kætter bliver omvendt, skal han eller hende betalte 269 pund, hvorimod en søn af en kætter som er blevet brændt eller hængt eller henrette på anden måde, kan ikke blive rehabiliteret hvis han ikke betaler 218 pund, 16 shillings og 9 pence. ( 19 ) Listen forsætter med bedrageri, smugleri, manglende betaling af gæld, spisning af kød på helligdage, uægte sønner af præster som ønsker at indtage en kirkelig stilling og tilmed eunukker som ønsker at bliver præster ( s om under punkt 33, skal betale ikke mindre end 310 pounds, 16 shillings ). På trods af denne skændsel af en kynisk liste, bliver Pave Leo X af katolske historikere beskrevet som hovedperson i p avedømmets mest brillante og måske mest farlige periode i kirkens historie. ( S e: P. Rodriguex, ( 1997). Mentiras fundamentales de la Iglesia católica. Bacelona: Ediciones B., Anexo, s ) Religion og revolution I hvert eneste land har kirken igennem århundreder stået på undertrykkernes side mod de undertrykte. De engelske godsejere virkede i tæt samarbejde med den etablerede ( p rotestantiske ) kirkes prædikanter. I Frankrig, Spanien og Italien var præsterne godsejernes foragtelige tjenere og senere kapitalisterne. Imidlertid har klassemodsætninger i samfundet hyppigt kommet til udtryk i en religiøs forklædning, hvilket ikke burde Socialistisk Baggrund Nr. 6 13

14 Socialistisk Standpunkt - overraske nogen med kendskab til historisk materialisme. Om dette emne skrev Trotskij: Religiøse ideer opstår, præcis ligesom alle andre ideer, på baggrund af materielle forhold i livet og vigtigst af alt på baggrund af klassemodsætninger, kun gradvist river de sig fri og lever på konservatismens kraft længere end de behov der skabt dem og forsvinder først fuldt og helt efter store sociale kriser og chok. ( T rotskij, Brailsford and Marxism, On Britain, vol. 2, s. 167 ) Til forskellige tider, har forskellige religioner, kirker og sekter spillet forskellige roller, som, i sidste ende, afspejlede forskellige og tilmed modsætningsfyldte klasseinteresser. Den første røre i den store opstand mod feudalismen var udfordringen den romersk katolske kirkes magten og autoritet, som vandt genlyd hos masserne. En katolsk historiker bemærker at en revolutionær sjæl af had til kirken og præsteskabet havde tag i masserne i forskellige dele af Tyskland De skriver død over præsterne!, hvad længe er blevet hvisket i al hemmelighed, var nu dagens slagord. ( Citeret i W. Manchester, A World Lit only by Flame, s. 161 ) Tidlige udbrud som lollardernes i England og hussitternes i Tyskland gødede jorden for Luther s Reformation. I alle disse bevægelser var der en kommunistisk tendens, som vendte tilbage til de tidlige traditioner i kirkens udgangspunkt, og i hvert eneste tilfælde blev brutalt undertrykt. Under den engelske bondeopstand i 1381, reporterer krønikeskriveren Froissart om en bevægelse af anderledes tænkende fattige præster ledet af John Ball, som fremsatte kommunistiske ideer i bibelsk forklædning med hans berømte slogan: "When Adam delved and Eve span, Who was then the gentleman?" [ Da Adam gravede og Eva spandt Hvem var da gentlemanden? ] Robespierre I perioden med borgerskabets fremkommen, afspejlede den protestantiske religion det spirende borgerskab mod den rådnende feudalisme. Her spillede den utvivlsomt en progressiv rolle. Protestantismen var delt fra dens fødsel i den sekstende århundred. Pga. denne turbulente tids kraft opstår der en række nye sekter, som repræsenterede forskellige klasser og underklassers ideer og mål: Anabaptister, Mennonitter, bohemer, kongregationalister, presbyternanerer, unitarister. Venstrefløjen repræsenterede en klart kommunistisk tendens, som med Thomas Müntzer og anabaptisterne i Tyskland. Müntzer, en tidligere lutheraner, som brød med Luther og appellerede til bønderne om at lave oprør. Trods den revolutionære betydning af hans aktivitet, var Luther bitter fjendsk over for de tyske bønders revolutionære bevægelse som hans lære satte i bevægelse. Han tilskyndede i det mest voldelige sprog aristokratiet at knuse bevægelsen. Dette blev gjort. De fleste kristne prinser nedslagtede næsten bønder. I Sazony alene blev mere end fem tusind mænd henrettet. Ca. 300 blev sparet efter at deres kvinder indlod sig på at smadre hjernerne ud på to præster som var anklaget for at have opildnet opstanden. Derefter blev Müntzer selv tortureret næsten til døde og halshugget. Den hellige Inkvisitions modreformationens Gestapo aktiviteter er også for velkendte til at retfærdiggøre mange kommentarer. I det spansk besatte Holland, blev der indført dødsstraf for en mand der havde en bibel i sit hus. Dømte kættere blev brændt levende, men hvis de tilstod angrede, viste Inkvisitionen nåde: mændene blev halshugget og kvinderne begravet levende. Men hvad der er mindre kendt er protestanternes undertrykkelse af folk med en anden mening end statskirken. Calvin, som styrede et teokratisk diktatur i Geneve, fik Michael Servetus brændt levende, lige da han var ved at opdage blodets cirkulation. Servetus tryglede om nåde ikke for sit liv, men for at blive halshugget. Bønnen blev afvist og han blev ristet i en halv time. Den engelske og franske revolution Under den engelske revolution i det 17. århundrede, fandt den mest revolutionære fløj, der afspejlede de lavere lag af samfundet, håndværkere, arbejdere, dvs. det spirende proletariat, sit udtryk i en religiøs form. Bevægelsens venstrefløj var organiserede i en række radikale og demokratiske protestantiske sekter såsom Det femte monarkis mænd, Ranterne og Anabaptisterne. I den givne historiske kontekst havde disse bevægelse en progressive og revolutionær karakter. De afspejlede de første forvirrede tiltag til bevidsthed, hos en klasse 14 Socialistisk Baggrund Nr. 6

15 som endnu ikke var udviklet fuldt ud. Efter genindsættelsen af Stuarterne i 1660 efter republikken, dukkede disse radikale plebejiske tendenser op igen i dæmpet form som religiøst anderledes tænkende. Forfulgt af monarkiet, med begejstret støtte fra den etablerede ( a nglikanske ) kirke, emigrerede mange af dem til Amerika, hvor deres revolutionære kræfter blev sublimeret i opgaven med at udforske et nyt kontinent. Igennem årene har de fuldstændig tabt deres revolutionære og radikale oprindelse. Nogle af dem, som for eksempel Kvækerne, har stadig nogle svage elementer af de gamle ideer, dog i en ekstremt tynd form, som ikke kolliderer med en vellykket udøvelse af erhvervsinteresser. Men de fleste er blevet til bastioner for reaktionen og forsvarer vildt højrefløjssager. I Latinamerika er de evangelistiske sekter, sjovt nok, blevet reaktionens stødtropper og forsvarer militante diktaturer, mens den romersk katolske kirke, i hvert fald de menige medlemmer, i en vis udstrækning har hældt til fordel for de fattiges og undertryktes sag. På den tid hvor den franske revolution fandt sted, over et århundrede senere, havde massernes bevidsthed udviklet sig til en grad hvor religionen overhovedet ikke spillede nogen rolle i deres tænkning. Det tætte forhold mellem kirken og enevældestaten var åbenlys for alle. I perioden op til stormen på Bastillien, havde materialistiske filosoffer såsom Diderot og Holbach arbejdet indgående på at ødelægge religionens åndelige Bastillie. Den franske revolution udslettede kirken fuldstændigt. Den jakobinske stat var officielt ateistisk, selvom Robespierre prøvede at skjule dette faktum med figenbladet det højeste væsen, som ikke overbeviste nogen som helst, måske på nær lige Robespierre selv. Selvom det franske folk blev regnet for brændende katolikker, forsvandt religionen praktisk talt i Frankrig efter revolutionen ( p å nær lige i de mest tilbagestående og reaktionære egne såsom Vendée ). Faktisk hadede det meste af befolkningen præsterne som de rigtigt nok så som den herskende klasses agenter. Først hen imod enden af det 19. årh., specielt efter Pariserkommunen, hvor det franske borgerskab fik et chok, begyndte de sidstnævnte at indgyde en reaktionær religiøs vækkelse, ved at bruge tricks såsom de kunstigt frembragte mirakler ved Loudes. Socialistisk Standpunkt - I den russiske revolution var tingene endnu mere klare. Selvom den russiske arbejderklasse trådte ind på historiens scene i januar 1905, med en præst som leder, bærende religiøse ikoner, var alt dette hurtigt fejet bort efter massakren den 9. januar, hvor den kristne zar beordrede hans kosakker til at åbne ild mod de ubevæbnede folk, der var kommet for at protestere imod ham. Efter dette, spillede religionen ikke nogen rolle i bevægelsen, som blev organiseret og ledet af marxister. Efter Oktoberrevolutionens sejr var kollapset i kirkens indflydelse endnu hurtigere og mere fuldstændig end den havde været i Frankrig. D en ortodokse kirke, skrev Trotskij blev, skønt den ikke havde overkommet den primitive bondemytologi, med tiden til zarens instrument. Præsten gik hånd i hånd med politibetjenten og enhver udvikling af sekterisk afvigelse blev mødt med undertrykkelse. Dette var baggrunden for at den ortodokse kirkes rødder i den folkelige bevidsthed viste sig at være så svage, specielt i industricentrerne. Samtidig med at den russiske arbejder i hans overvældende antal sammen med malkepigen rystede det bureaukratiske gejstlige system af sig, rystede han også al religiøs tænkning af sig. ( S ammesteds, s. 164 ) At alt det gamle møg: nationalisme, antisemitisme, fascisme, monarkisme og sammen med alle disse værdifulde Zaristiske ting religion og overtro, kom tilbage umiddelbart efter Sovjet s kollaps, viser tydelige på hvilken måde stalinismen satte samfundets bevidsthed tilbage. Disse levn fra den middelalderlige barbarisme spredte sig som en pest gennem den syge og nedbrudte russiske krop og herved blev markedets virkelige natur udstillet og det faktum at borgerskabet i Rusland ikke kan tilbyde noget udover en udsigt til økonomisk, social og kulturelt forfald. Kirken og socialisme Arbejderbevægelsens opståen i det sidste årti af det 19. årh. og perioden før 1. Verdenskrig præsenterede den religiøse institution for en udfordring. Uden undtagelse har kirken placeret sig selv på undertrykkernes side og i opposition til socialismen og arbejderbevægelsen. For at forhindre spredningen af socialistiske ideer i arbejderklassen, tog den katolske kirke tiltag for at splitte arbejderbevægelsen, ved at starte separate katolske fagforeninger, kvinde- og ungdomsorganisationer, for at konkurrerer med socialdemokratierne. Faktisk kopierede kirken deres organisatoriske metoder fra socialdemokratierne. Præstevældet altid så tjenstvillig i forhold til de rige og magtfulde så på socialisme og arbejderbevægelsen med utilsløret mistro og fjendskab. Pave Leo XIII understregede i hans encyklika om arbejdet Vatikanets fjendtlighed overfor socialisme. S ocialisterne, arbejdende på den fattiges mands misundelse af den rige, søger at afskaffe den private ejendomsret og vedholder at personlig ejendom burde være alles fælleseje. De er eftertrykkeligt uretfærdige, da de vil bestjæle den retmæssige besidder Hvis en mand udlåner hans styrke eller hans industri, gør han Socialistisk Baggrund Nr. 6 15

16 Socialistisk Standpunkt - dette for at tjene til livets ophold, med det formål at erhverve sig en virkelig ret, ikke bare til hans løn, men også til hans frie rådighed over den. Investerer han denne løn i jord er det kun hans løn i en anden form D et er præcis i denne magt af rådighed at ejerskab eksisterer, hvad enten det er et spørgsmål om jord eller ejendom. Socialister slår til mod enhver lønmodtager, for de fratager ham hans ret til at råde over hans løn. Enhver har, ved naturens lov, retten til at besidde hans egen ejendom. D et er i retten til at eje ting, ikke bare for brug lige nu og her, ikke til ting der forsvinder når de er blevet brugt, men til sådanne ting hvis brugbarhed er permanent og stabil. Mennesket kommer før staten og han har hans naturlige rettigheder før enhver af statens rettigheder Når en mand bruger hans hjerne og hans krops styrke til at vinde naturens frugter, gør han herved den del af naturens mark som han pløjer, den del hvorpå han sætter et aftryk af hans egen personlighed, til hans egen. Dette kan ikke være anderledes end at denne del skal være hans egen, fri fra indtrængen udefra Pave Leo XIII skrev også: Kristent demokrati må, af den grund at det er kristen, være baseret på den guddommelige tros principper i dets bestræbelser efter forbedringer for masserne. Derfor er retfærdighed helligt i det kristne demokrati. Det må stå fast på at retten til at erhverve og besidde ejendom ikke må bestrides, og det må værne om de forskelle og grader som er uundværlige i en hver velorganiseret stat. Det er derfor klart at det ikke er noget fælles mellem socialistisk og kristent demokrati. De afviger ligeså meget fra hinanden som den socialistiske sekt afviger fra den kristne kirke. Som James Connolly, den store irske marxist og revolutionære martyr, hvis polemikker med den katolske kirke er klassiske socialistiske erklæringer, kommenterede: Hvis en af drengene på de nationale skoler ikke kunne ræsonnere mere logisk end det, så ville han side i tossehjørnet alle hans skoledage. Forstil dig en præst som forsvarer godsejervældet som Fader Kane og Paven gør ved at sige; H am der har dyrket en mark over vinteren og foråret har ret til at beholde sin egen høst som han har tjent, og samtidig forstiller sig at han fremsætter et argument i mod socialismen. Socialister forslår ikke at han man blander sig i nogens ret til at beholde hvad han har tjent, de kræver eftertrykkeligt at sådan en mand, bonde eller arbejder, ikke skal tvinges til at opgive størstedelen, eller noget overhovedet, af hvad han har tjent, til en ubeskæftiget klasse, hvis medlemmer hverken arbejder hårdt eller længe, men som ved skånselsløs brug af magt, plyndring og snyd, har sat sig på landets rigdomme ( J. Connolly, Selected Writings, s ) Den 21. September 1958 skrev Pave Pius den XII: M angfoldigheden af klasser svarer fuldt til Skaberens plan. Hvilket er det samme som at sige at kirken ser klassesamfundet som værende fast, evig og af guddommelig herkomst. Sammenlign bare dette til St. Clement udtalelse ( allerede citeret ovenfor ) som skrev: Brugen alle ting i denne verden, burde være ens for alle mennesker. Kun den mest åbenbare synd får en til at sige til en anden, Dette tilhører mig, og det dig, da dette er kilden til al strid mennesker imellem. Pius den XII s synspunkt er helt på linje med linjerne fra den gamle anglikanske hymne Alle lysende og smukke ting, der indeholder de velkendte linjer: D en rige mand i hans borg, den fattige mand ved hans port; Han [Gud] skabte den høje og den lave og gav dem deres ejendom. ["The rich man in his castle, the poor man at his gate; He [God] made the high and lowly and ordered their Estate".] Dette er helt typisk for kirkens attitude i de sidste århundreder: et åbenlyst forsvar for status quo og opdelingen af samfundet i klasser. Senere, som et resultat af arbejderbevægelsens vækst og den uimodståelige udvikling i retning af socialisme, blev den katolske kirke tvunget til at modificere dens standpunkt. Pave Johannes den XXIII den mest intelligente af alle paverne i det 20. århundrede indtog et mere progressivt standpunkt. Men under den nuværende pave har det forandret sig fuldstændigt. Kirken i dag V iser hvert minut af dit praktiske liv ikke løgnen i din teori? Anser du det som forkert at appellere til domstolene hvis du bliver snydt? Men apostlene skriver dette er forkert. Tilbyder du din højre kind når du bliver slået på den venstre, eller forbereder du dig ikke på angreb? Dog forbyder evangeliet dette [...] Omhandler ikke de fleste af dine retssager og majoriteten af den borgerlige lovgivning ejendom? Men er du ikke blevet fortalt at dine rigdomme ikke er af denne verden? ( Marx og Engels, On Religion, p. 35) Kirkens aktivitet i det moderne samfund er baseret på 16 Socialistisk Baggrund Nr. 6

17 de mest åbenbare modsætninger og hykleri, som Marx pointerede i den ovenfor citerede passage. Den tidlige kristne kirkes revolutionære traditioner har absolut ingen sammenhæng med den nuværende situation. Lige siden det 4. århundrede e.v.t, da den kristne bevægelse blev kidnappet af staten og gjort til redskab for undertrykkerne, har den katolske kirke været på de riges og magtfuldes side mod de fattige. I dag er hovedkirkerne ekstremt rige institutioner, tæt forbundet med storkapitalen, og modtagere af store summer fra staten, både i muslimske og kristne samfund. Indtil for nyligt i Spanien blev den katolske kirke, udover dens store rigdomme i land, bygninger og fra bankkontoer, understøttet af staten med midler fra de skatter alle borger betalte, om de var religiøse eller ej, selvom den ekstraskat ikke var blevet diskuteret med det spanske folk. Det samme skete i de andre lande, hvor kirken havde indgået en aftale med staten, hvorved de havde fået etableret en privilegeret og lukrativ position. Lige meget hvad man synes om religion, er en sådan tilstand en åbenlyst utålelig krænkelse af demokratiet. Og selvom de spanske skatteydere nu har retten til at vælge om de vil eller ikke vil donere penge til kirken, så er faktum at kirken stadig er i en privilegeret position til at få adgang til offentlige fonde. Socialistisk Standpunkt - I Middelalderen erklærede den katolske kirke at åger ( u dlån af penge med renter ) var en dødssynd, nu ejer Vatikanet en storbank og besidder enorm rigdom og magt. The Church of England, er, udover dens utallige andre erhvervsinteresser, en af de største jordejere i Storbritannien. Det ville være let at vise at det forholder sig ens over alt. Ligeledes er det heller ikke et fænomen der er begrænset til den kristne religion. Koranen forbyder også åger, men i de såkaldte islamistiske lande kan man finde storbanker ejet af muslimer. Det er sandt at de søger tilflugt i alle mulige forskellige tricks for at skjule dette faktum, men den samme rente bliver stadig presset ud af folk. Politisk har kirkerne systematisk støttet reaktionen. I 1930 erne velsignede katolske biskopper Franco s hære i deres kampagne for at smadre de spanske arbejdere og bønder. Den spanske fascistiske presse offentliggjorde jævnligt billeder af prælatter der gav fascisthonnør. Pave Pius den XII støttede Hitler og Mussolini. Paven forblev også tavs om de millioner som blev udslettet i de nazistiske dødslejre, og selvom Vatikanet officielt var neutralt i Anden Verdenskrig, er deres nazi sympatier veldokumenterede. G. Lewy skriver: F ra begyndelsen til slutningen på Hitlers styre, blev biskopperne aldrig trætte med at formane de troende om at acceptere regeringen som den legitime autoritet, overfor hvem man skulle visse lydighed [...] Efter det forfejlede attentatforsøg på Hitler i München den 8. November 1939, sendte kardinal Bertram, på vegne af det tyske bispesæde, og kardinal Faulhaber, på vegne af de bayerske biskopper, et telegram for at kongratulere Hitler. Den katolske presse overalt i Tyskland talte, efter instrukser fra Reichspressekammeret om at det var et mirakuløst forsyn der havde beskyttet der Führer. ( G. Lewy, The Catholic Churvh and Nazi Germany, NY, 1965, s ). P å to vigtige punkter viser de tyske dokumenter en slående enighed, skriver Saul Freidhandler, F or det første ser det ud som om at den uafhængige pave havde en forkærlighed for Tyskland, som det ikke ser ud til blev mindsket pga. af naziregimet, som der ikke Galileo Galilei Socialistisk Baggrund Nr. 6 17

18 Socialistisk Standpunkt - blev lagt afstand til før 1944; for det andet, Pius den XII frygtede en bolsjevisering af Europa mere end alt andet og håbede, ser det ud som om, at Hitler-Tyskland, hvis dets stridigheder med den vestlige alliance blev bilagt, ville blive den altafgørende fæstningsvold mod enhver sovjetisk fremrykning mod vest. ( S aul Friedhandler, Pius XII and the Third Reich, A Documentation, NY, 1958, s. 236, min kursivering, AW. ) I ideernes historie har kirken altid spillet en meget reaktionær rolle. Galileo Galilei blev tvunget til at afsværge sine ideer under trusler om tortur fra den Hellige Inkvisition. Giordano Bruno blev brændt på bålet. Charles Darwin blev ubarmhjertigt forfulgt af det religiøse establishment i England for at driste sig til at udfordre den alment accepterede ide, at det var gud som havde skabt verden på seks dage. Helt op til i dag bliver evolutionsteorien angrebet af det religiøse højre i USA, som vil have at man i de amerikanske skoler skal lære om 1. Mosebog frem for om evolutionsteorien. I USA er det religiøse højre en velfunderet bevægelse, der prædiker for reaktionære sager. For nogle få år siden lovede Texas oliemagnaten Nelson Bunker Hunt mere end 10 millioner dollars til Campus Crusade for Christ s mere end 1 milliard store fond. Den Kristne Friheds Stiftelse [The Christian Freedom Foundation], en uddannelses lobby blev grundlagt af J. Howard Pew, grundlæggeren af Sun Olie Company og andre forretningsmænd som går ind for det frie virksomhedssystem. Der er mange andre eksempler som viser det tætte forhold mellem det religiøse højre og storkapitalen. Disse rige forretningsmænd investerer ikke sådanne summer for ingenting. Religionen bliver her eksplicit brugt som et reaktionært våben. Kreationistbevægelsen i USA omfatter millioner af folk og er utroligt nok anført at videnskabsmænd, herunder nogle genetikere. Dette er et soleklart eksempel på de intellektuelle konsekvenser af kapitalismens forfalds. Det er et slående eksempel på den dialektiske modsætning i forsinkelsen af den menneskelige bevidsthed. I det mest teknologisk avancerede land i verden, er millioner af mænd og kvindernes tankegang sunket til det rene barbari. Deres bevidsthedsniveau er ikke meget højere end da man ofrede krigsfanger til guderne, kastede sig i støvet for udskårede afgudsbilledet og brændte hekse på bålet. Hvis denne bevægelse sejrede, ville vi, som en forsker for nylig fremstillede det, være tilbage i den mørke middelalder. På sociallovgivningsområdet og specielt på kvinderettighedsområdet har den romersk katolske kirke altid spillet en reaktionær rolle. De nægter stadig kvinder retten til at kontrollere deres egne kroppe ved at nægte retten til skilsmisse, svangerskabsforebyggelse og abort. Den nuværende pave Karol Woijtyla er helt entydig på dette spørgsmål. Den vedvarende modstand fra kirken mod kunstig svangerskabsforebyggelse er specielt forfærdelig i forhold til AIDS. Selv i 1999 viste en Gallup meningsmåling blandt amerikanske katolikker at 80% af lægmændene og 50% af præsterne anerkendte kunstig svangerskabsforebyggelse, mens en meningsmåling lavet af Univeristy of Maryland viste at to ud af tre af alle katolikker var enige i at deres samvittighed var i modstrid med paven, de burde følge deres samvittighed. Lignende statistikker kan fremføres for andre udviklede lande. I politikkens verden er den nuværende pave en udtalt reaktionær og en marxismens og socialismens fjende. Han blev hjulpet til magten af Opus Dei den berygtede katolske mafia som har sine fangarme ude i alle hjørner af det politiske liv i Italien, Spanien og andre lande. Lenin om religion Engels pointerede i hans forord til B orgerkrigen i Frankrig at i forholdet til staten, er religionen en fuldstændig privat sag. Som en kommentar på dette skrev Lenin i 1905: Staten må ikke beskæftige sig med religion; religiøse samfund må ikke været bundet til staten. Alle må have frihed til at praktisere hvilken som helst religion vedkommende ønsker eller overhovedet ikke praktisere nogen religion, dvs. være en ateist, som alle socialister normalt er. ( Lenin, On Religion, s. 8 ) Men i forbindelse med partiet pointerede Lenin at Engels anbefalede at det revolutionære parti skulle bekæmpe religion: Proletariatets parti kræver at staten skal erklære religionen for en privatsag, men det ser ikke på nogen måde kampen mod folkets opium kampen mod religiøs overtro osv. som en privat sag. Opportunisterne har fordrejet spørgsmålet så det ser ud som om at det socialdemokratiske parti opfatter religion som en privat sag. ( I bid., p. 18) Og han tilføjer: den moderne religions rødder er nedstøbt i den sociale undertrykkelse af de arbejdende masser og i deres tilsyneladende fuldstændige håbløshed i forhold til kapitalismens blinde kræfter [ ] ingen mængde læsematerialer, hvor oplysende de end er, kan udrydde religionen fra massernes bevidsthed før masserne selv lærer at kæmpe mod de sociale kendsgerninger som skaber religionen på en samlet, 18 Socialistisk Baggrund Nr. 6

19 disciplineret og planlagt måde indtil de lærer at kæmpe mod kapitalismens herredømme i alle dens former. ( I bid., s ) Samtidig må marxister dog gøre alt som er muligt for at involvere alle arbejdere i kampen mod kapitalismen, herunder dem som er religiøse. Vi må ikke skabe barrierer mellem os selv og disse arbejdere, men opmuntre dem til at deltage aktivt i klassekampen. Som vi allerede har set i 1905 i Rusland hvor arbejderklassen trådte ind på historiens scene med en præst som leder, bærende religiøse ikoner i deres hænder og en begæring til zaren den lille Fader. De stolede ikke på de revolutionære og tævede dem tilmed en gang imellem. Alle dette ændrede sig 24 timer efter massakren den 9. Januar. De samme arbejdere kom om natten den niende til de revolutionære og krævede våben. Så hurtigt kan bevidstheden ændre sit i begivenhedernes hede. For resten undergik Fader Gapon, som havde organiseret begæringen og den fredelige demonstration og som havde arbejdet for zarens politi, selv en pludselig omdannelse efter den blodige søndag. Han argumenterede for en revolutionær afsættelse af zaren og kom tilmed på et tidspunkt tæt på bolsjevikkerne. Lenin skubbede ham ikke væk, men prøvede at vinde ham over, selv om Gapon vedblev at være religiøs. Lenins fleksible attitude viste sig i hans attitude til strejker. Han advarede mod den sekteriske attitude i forhold arbejdere som var religiøse, men som deltog i strejker: At prædike ateisme på et sådan tidspunkt [dvs. under en strejke] og under sådanne forhold, ville bare være at hjælpe kirken og præsterne, som ikke vil ønske noget mere end at de arbejdere der deltog i strejkebevægelsen blev delt efter deres religiøse tro. ( Ibid., s. 16. ) Dette er sagens kerne. Vi kæmper for enheden i arbejdernes organisation uden nogen former for opdeling: religiøs, national, sproglig eller racemæssig. Vores opgave er at samle alle de undertrykte og udbyttede i en hær mod borgerskabet. Marxister har aldrig gjort anerkendelsen af ateisme til en del at partiprogrammet. Den type nonsens har altid været anarkismens kendetegn. Det sker tit at en arbejder som stadig er troende kommer i kontakt med bevægelsen, bliver overbevist om det generelle program og er ivrig i at kæmpe for socialisme, men ikke i at fraskrive sig religionen. Hvilken attitude skal vi have? Vi skal bestemt ikke skubbe ham væk. En sådan arbejder Socialistisk Standpunkt - ønsker ikke at gå med i bevægelsen for at vinde støtter til religion, men for at kæmpe for socialisme. Sandsynligvis vil han på et tidspunkt se modsætningen mellem hans politiske og religiøse synspunkter og gradvist droppe religionen. Men spørgsmålet er meget følsomt og skal ikke fremskyndes. Som Lenin forklarede, så er marxister absolut imod den mindste krænkelse af disse arbejderes religiøse tro. ( Ibid., s. 17. ) Det er en helt anden sag når en middelklasse intellektuel søger at fordreje bevægelsens ideologi, det var situationen da Lenin skrev om religion. En gruppe ultravenstre bolsjevikker ( Bogdanov, Lunacharsky, osv. ) prøvede at revidere marxismen ved at introducere nogle mystisk filosofiske ideer. Lenin kæmpede ganske korrekt imod denne trend. Religionens fremtid Hvad er religionens fremtid? I dette spørgsmål vil der, selvfølgelig, være en dybdegående forskel på hhv. marxisters og kristnes og andre religioners opfattelser. Naturligvis er det ikke muligt at se ind i fremtiden som med en krystalkugle, men man kan sige det følgende. Selvom marxisme fra en filosofisk synsvinkel er uforenelig med religion, er vi stadig imod enhver form for forbud eller undertrykkelse af religion. Vi står for individets fuldstændige frihed til at have en hvilken som helst religiøs tro eller ingen overhovedet. Hvad vi siger er, at der skal være en radikal adskillelse mellem kirke og stat. Kirkerne må ikke blive støttet direkte eller indirekte fra skatter, ligeledes bør der ikke undervises i religion i statsskolerne. Hvis folk vil have religion, bør de opretholde deres kirker udelukkende gennem deres menigheders bidrag og prædike deres doktriner i deres egen tid. De samme grundlæggende observationer gælder for islam eller enhver anden religion. Vi regner med at dialogen om religion vil fortsætte, men den må ikke få lov til at utydeliggøre vores epokes fundamentale problemer. Vores første og altovervejende opgave er forene kampen for alle dem der vil sætte en stopper for kapitalens diktatur, som holder menneskeheden i en slaveritilstand. Socialisme vil tillade fri udvikling af mennesket, uden de materielle nødvendigheders begrænsninger. I århundreder har organiseret religion været brugt af udbytterne til at bedrage og trælbinde masserne. Med jævne mellemrum har der været oprør mod denne situation. Fra Middelalderen og til i dag, er der blevet protesteret mod kirkens underordning under de rige og magtfulde. Vi ser også dette i den nuværende tid. Arbejdernes og bøndernes lidelser, menneskehedens Socialistisk Baggrund Nr. 6 19

20 Socialistisk Standpunkt - martyrdom under kapitalens infame despoti, forbitrer vide lag af folk, hvoraf mange ikke er bekendte med den marxistiske filosofi, men som er parate til at kæmpe imod uretfærdighed og udbytning. Blandt disse er mange hæderlige kristne og tilmed lavere dele af præsteskabet, som dagligt oplever massernes lidelser. Frigørelsesteologien er et udtryk for den revolutionære situation i Central- og Latinamerika. De lavere dele af præsteskabet er berørt af de undertrykte massers lidelser og har taget deres plads i kampen for et bedre liv. Kirkehierarkiet, som i hundreder af år har udviklet en veltilpasset forbindelse til de rige jordejere, banker og kapitalister, bekæmper den nye trend eller tolererer den modstræbende. Således har klassekampen banet sig vej i den romansk katolske kirkes egne rækker. På samme måde er de marxistiske ideer begyndt at få et ekko blandt muslimer, samtidig med at de undertrykte masser i Mellemøsten, Iran, Indonesien begynder at gå i aktion for at forbedre deres liv og kigge efter et kampens program der kan vælte deres undertrykkere. Hvad der er brug for er afskaffelsen af kapitalismen, godsejervældet og imperialismen. Uden det er ingen vej fremad mulig. Det eneste program der kan sikre en sejr i denne kamp, er det revolutionære marxistiske. Et udbytterigt sammenarbejde mellem marxister og kristne ( og muslimer, hinduer, buddhister, jøder og andre religioners tilhængere ) i kampen for at omforme samfundet er absolut mulig og nødvendig, på trods af de filosofiske forskelligheder der skiller os. Hæderlige kristne er dybt stødte over den forfærdelige undertrykkelse som majoriteten af menneskeheden lider under. Camillo Torres, en tidligere colombiansk præst, erklærede engang: Jeg har smidt præstekjolen for at blive en rigtig præst. Det er enhver katoliks pligt at blive revolutionær: det er enhvers revolutionærs pligt at gennemføre revolutionen. Katolikken som ikke er revolutionær lever i dødelig synd. Disse er de værdige efterfølgere for de tidlige kristne revolutionære som stod for jordens fattiges, synderne og de undertryktes sag og ikke var bange at give deres liv i kampen mod undertrykkelse. De er de moderne martyrer hvis minde burde respekteres af alle som holder af frihedens og retfærdighedens sag. Mellem 1968 og 1978 blev over 850 præster, nonner og biskopper arresteret, tortureret og dræbt i Latinamerika. Salvadoraneren Jesuit Rutilio Grande blev før han blev dræbt citeret for at sige: Nu til dags er det farligt [ ] og i praksis ulovligt at være en ægte kristen i Latinamerika. Trykket ligger på ordet ægte. Et alternativt liv? Selvom organiseret religion har tabt grund inden for de sidste år, er religiøse ideer kommet tilbage til overfladen i form af en forvirrende række af sekter og kulter, hvor af nogle tilbyder en alternativ livsstil. I den grad at dette udtrykker en voksende utilfredshed med det kapitalistiske system, dets inhumane, sjæleløse syn på livet, den tomme kommercialisering af alle dele af livet, den grove materialisme, den uendelige og over alt gennemtrængende puklen for penge, voldtagelsen af miljøet osv., blandt en del af ungdommen, kan det repræsentere det første skidt mod en øget bevidsthed. Men så begynder problemerne. Det er ikke nok bare at afvise kapitalisme. Det er nødvendigt at tage konkrete skridt for at afskaffe den. Et fællestræk for alle disse alternative bevægelser New Age osv. er at de baserer sig selv udelukkende på en individuel form for frelse. Af denne vej er ingen udvej mulig. Og i sidste instans præsenterer de der forsvarer dette såkaldte alternativ, overhovedet ikke noget alternativ. Kapitalisme kan leve ganske lykkeligt med nogle få mennesker som beslutter sig for at droppe ud. Det udgør ingen trussel imod den, da magtens herrer fortsætter med at kontrollere samfundslivet som før. Selv dem som hævder at d roppe ud finder ud af at de i praksis ikke kan droppe ud. De er tvunget til at bruge penge, købe livsnødvendigheder i butikker, fylde deres gamle biler op på moderne benzinstationer, hvor de køber deres produktioner fra de store olieselskaber, som hærger og forurener miljøet, skubbes af politiet fra det ene område til det andet ligesom resten af os. Ideen om at det er muligt at vende ryggen til samfund og politik er en illusion. Bare prøv at gøre det! Og du vil se at politik en dag kommer til dit hus og ringer på ( h vis den ikke slår døren ind først ). Forsøget på at finde en individuel løsning er i bund og grund reaktionær fordi den eneste måde hvorpå man kan bekæmpe kapitalismen og den borgerlige stat er ved at forene arbejderklassen og organisere den i en revolutionær bevægelse. At trække sig ud af dette, på den ene eller anden, er at placere sig selv under kapitalens magt og hjælpe til med at sikre den eksisterende samfundsorden i al fremtid. For at tildække nøgenheden påstår fortalere for New Age at de står for specielle spirituelle værdier som de forestiller sig afsondrer dem fra ordinære dødelige og placerer dem i en direkte forbindelse med overnaturlige ting, som er ovenover al forståelse. På denne måde føler de sig bedre end resten af menneskeheden, som ikke er indviet i de store mysterier. I virkeligheden er disse ideer ikke overlegne i forhold til 20 Socialistisk Baggrund Nr. 6

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til seksagesima søndag side 1. Prædiken til seksagesima søndag Tekst: Mark. 4,26-32. Prædiken til seksagesima søndag 2016 31-01-2016 side 1 Prædiken til seksagesima søndag 2012. Tekst: Mark. 4,26-32. Det er da nemt at være bonde. Put nogle korn i jorden, så kommer det hele af sig selv.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

4. søndag efter Trinitatis

4. søndag efter Trinitatis 4. søndag efter Trinitatis Salmevalg 747: Lysets engel går med glans 302: Gud Helligånd, o kom 276: Dommer over levende og døde 688: Skal kærlighed sin prøve stå 696: Kærlighed er lysets kilde Dette hellige

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Studie. De tusind år & syndens endeligt

Studie. De tusind år & syndens endeligt Studie 15 De tusind år & syndens endeligt 83 Åbningshistorie Der, hvor jeg boede som barn, blev det en overgang populært at løbe om kap i kvarteret. Vi have en rute på omkring en kilometer i en stor cirkel

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN?

THE THREE BROTHERS HVORDAN SER VI PÅ DØDEN? The Tale of the Three Brothers Punkt 1 Se filmen i gruppen. Punkt 2 Tal om filmen i gruppen. Punkt 3 Se dokumentaren Døden er som at køre på cykel (følg linket) og læs artiklen Vi har ikke lært at dø (lidt

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed

menneskets identitet: skabt i Guds billede helt umiddelbart: en særlig værdighed Du gode Gud, jeg takker dig for livet, fordi jeg lever og er til i dag. Jeg rækker hånden ud mod livets gave og mod den kærlighed, der ligger bag. Du giver hele verden liv og ånde og holder gang i alle

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5

Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Ideologier Indhold Liberalisme...1 Socialismen...1 Konservatisme...2 Nationalisme...4 Socialliberalisme...5 Liberalisme I slutningen af 1600-tallet formulerede englænderen John Locke de idéer, som senere

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn

glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: Himmelklarhed og, 102 Et lidet barn Tekster: Jer 1,17-19, ApG 6,8-14; ApG 7,54-60, Matt 23,34-39 Salmer: 112 Den yndigste, 103 Barn Jesus, 114 Hjerte løft din glædes vinger, 822 Decembernat, 438 Hellig, Nadver: 105.3-5 Himmelklarhed og,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham?

Bellisande: Prinsen er en ringere mand end dig. Frygter du ham? Kopiside 8 Break 8 - Ridderløfte eller blodsbånd? Scene 1 - Anslag Roller: Fortæller, Bellisande, Oliver og Helgi Helgi huskede Belas ord om, at hævn binder mens tilgivelse sætter fri. Et dybt ønske om,

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud

Hjerl Hede 14.00: Lover den herre, Lille Guds barn hvad skader dig, Nu takker alle Gud Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer. Lem 10.30: 435 Aleneste Gud, 306 O Helligånd kom til os ned, 675 Gud vi er i gode hænder, 41 Lille Guds barn, 438 Hellig, 477 Som korn, 10 Alt hvad

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

En e-bog fra EKSISTENSEN

En e-bog fra EKSISTENSEN En e-bog fra EKSISTENSEN Se flere titler på www.eksistensen.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10.

Bruger Side Prædiken til 7.s.e.trinitatis Prædiken til 7. søndag efter trinitatis Tekst. Luk. 19,1-10. Bruger Side 1 30-07-2017 Prædiken til 7. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Luk. 19,1-10. Små historier kan rejse store spørgsmål. Det er sommetider sådan at i en lille hverdagshandling sker der store

Læs mere

Bed og mærk fællesskabet!

Bed og mærk fællesskabet! Bed og mærk fællesskabet! Den internationale bede og fællesskabsuge nærmer sig. Fra den 9.-15. november samles YMCA og YWCA over hele kloden til bøn og refleksion. Faktisk har denne uge været afholdt hvert

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne:

Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Reformationsgudstjeneste Konfirmanderne medvirker Salmer: 487, 337, 289 / 336, 29 Rom. 3. 21-26 Rødding, 13. marts 2016 Lad os rejse os og høre fra apostlens Paulus brev til romerne: Men nu har Gud vist,

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.

2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste. 2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation

Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske Konfirmation Altid allerede elsket. Gud kommer os i forkøbet. 1.søndag efter påske 2017. Konfirmation Evangelieteksten til 1.søndag efter påske, konfirmationsdagen, læser vi i Johannesevangeliet kap.20, vers 19-31:

Læs mere

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192

1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

Du a i Qur anen. I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Du a i Qur anen I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Følgende er en samling af Ad iyah (Du a i flertal) fra den Noble Qur an, som er stillet op i rækkefølge i forhold til deres forekomst i Qur anen.

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Henrik Winther Nielsen 1. juni 2014 6. søndag efter påske Johs. 17, 20-26 Salmer: 234 666 674 321 696 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde:»ikke

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere