Socialistisk baggrund nr. 5. Marxisme og Religion

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Socialistisk baggrund nr. 5. Marxisme og Religion"

Transkript

1 Socialistisk baggrund nr. 5 Pris: 20 kr.

2 Socialistisk Standpunkt - Indholdsfortegnelse Forord til den danske udgave 2 Marxisme og religion 4 Målet for marxister 4 Filosofisk materialisme og videnskab 4 Livet efter døden? 5 Pessimistisk konklusion? 7 Kristendommens oprindelse 10 Kristendommen og kommunisme 11 Hvordan man tilgiver synd og tjener penge 12 Religion og revolution 13 Den engelske og franske revolution 14 Kirken og socialisme 15 Kirken i dag 16 Lenin om religion 18 Religionens fremtid 19 Et alternativt liv? 20 Religionen og kapitalismens krise 21 Menneskeheden fremmedgjort fra sig selv 22 For et paradis i denne verden! 22 Forord til den danske udgave Denne pjece indeholder en oversættelse af Alan Woods artikel Marxism and Religion, som han skrev i Artiklen er skrevet som et indledende bidrag til klargørelse at forholdet mellem marxisme og religion. Originalen kan findes på og behandler i hovedsagen forholdet mellem marxismen og den kristne religion. Artiklen komme dog i høj grad også ind på mere generelle spørgsmål. Selve ordet r eligion stammer efter al sandsynlighed fra det latinske ord religare ( binde eller knytte forbindelse ). Religion handler altså om menneskers forhold til hhv. andre mennesker, naturen og formodede højere magter. Religionen har i langt størstedelen af den kendte historie dannet baggrund for menneskets syn på verden og sig selv. Religiøse faktorer ( kamp for eller modstand mod religion ) har været en vigtig faktor i alle historiens store klassekampe. Alt dette retfærdiggør i sig selv et nærmere studium af religionen og hvorledes marxister forholder sig til den. Men også i dag er religionen mange steder en ikke ubetydelige faktor i klassekampen specielt i bl.a. Latinamerika og Mellemøsten. Religionen i Danmark i det 21. årh. Religionens betydning i Danmark, og resten af verden, er uden tvivl i dag langt mindre end tidligere. Dette hænger uløseligt sammen med samfundsudviklingen. Udbredelsen af teknologi, urbaniseringen og oplysningen i den vestlige verden, med baggrund i den industrielle revolution og det kapitalistiske samfunds nye klassestruktur, har medført at religionen for mange ikke længere kan danne grundlag for et meningsfuldt verdens- og menneskesyn. 2 Socialistisk Baggrund Nr. 6

3 Socialistisk Standpunkt - A l mytologi overmander, står over og former naturkræfterne i fantasien; derfor forsvinder den også med det virkelige herredømme over dem sagde Marx. I takt med at naturvidenskaben har afdækket universets mysterier, har vi indset at den verden vi lever i er meget større, mere storslået, mere dybsindig, mere elegant og mere fascinerende end nogen af religionerne påstod. Alligevel er 84,7 % ( 2001) af befolkningen dog stadig medlem af den danske Folkekirke ( Kilde: km.dk ) og selvom de færreste går bare nogenlunde regelmæssigt i kirke, opfatter de alligevel sig selv som kristne, i hvert fald kulturelt set. Kirken er heller ikke endnu fuldstændig adskilt fra staten. I Grundlovens 4 står der fx at den evangelisklutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten. Konkret betyder dette at der hvert år gives ca. 600 mio. i statsstøtte til Folkekirken. Dertil kommer 4 mia. som medlemmer af Folkekirken betaler via den separate kirkeskat. Som det påpeges i artiklen går marxister ubetinget ind for religionsfrihed, og vi ser med stor anerkendelse på det sociale arbejde mange religiøse bevægelse udfører overalt i verden. Samtidig står vi dog fast på at religionen skal være en personlig sag og derfor ikke bør støttes af staten eller prædikes i skolerne. Den religiøse vækkelse På nogle områder spiller religionen for tiden dog en større og større rolle. Et af de mest reaktionære tegn på dette er den øgede støtte til Dansk Folkeparti, med dets kristne nationalistiske retorik og værdier. Mere uskyldige er diverse okkulte og nyreligiøse strømninger ( b l.a. New Age ), der i skiftende omfang har floreret i samfundet siden 1970 e rne samt den store interesse for TV-programmer såsom Den 6. Sans og Åndernes Magt. Vi har i Danmark også afstikkergrupper af både den islamiske fundamentalisme ( b l.a. Hizb-ut-Tahrir ) og af den kristne fundamentalistiske bevægelse som Bush er en del af. Begge stærkt reaktionære bevægelser, der i stigende grad spiller en rolle på den globale scene og er et tegn på at al menneskelige udvikling har både en opadgående og aftagende tendens. Alt i alt en udvikling der gør endnu vigtigere at dykke ned i religionens problemstillinger. Religion og kapitalisme Under kapitalismen befinder vi os endnu i nødvendighedens rige, der karakteriseres ved materiel knaphed og mangel på frihed. Kun de få nyder i dag efter behov og over alt i verden ses økonomisk, social og kulturel undertrykkelse. For mange mennesker er livet på jorden under kapitalismen mere eller mindre ubærligt eller bare meningsløst. Det er i sig selv ikke værd at leve. Håbet om n oget mere, et liv efter døden, som næsten alle religioner tilbyder, er simpelthen en måde at hvorpå de jordiske trængsler udstås. Ses dette i sammenhængen med at magthaverne rundt omkring i verden, som så mange gange før i historien, kan bruge religionen til både at splitte og passivere folk, har vi nogle af de vigtigste forklaringer på denne genopblomstring. Religion er både opium for folket og folkets opium. Et andet svar på livets problemer I sidste ende løser religionerne dog ikke nogens reelle problemer. Det der er brug for er en revolutionær kamp for et andet samfund et socialistisk samfund, der bygger på menneskers behov og ikke på den evige profitjagt. Når mennesket tager springet ind i frihedens rige, og i takt med at alle gradvist vil få mulighed for at nyde efter behov, tror marxister fuldt og fast på at mennesket ikke længere vil have brug for religionen. Den nuværende opblomstring skal altså måske nærmere ses som en forældet tænknings sidste krampetrækninger. Vi kan sagtens klare os uden den religion, som vi i sidste ende selv har skabt. Materialismen marxismens ene bestanddel - medfører ikke et pessimistisk syn på livet. Kærligheden til livet er den filosofiske materialisme virkelige kendetegn. Marxister kæmper for et paradis her på jorden ikke i et yderst tvivlsomt næste liv. Eller som fysikeren Fred Alan Wolf har repliceret Shakespeares Hamlet: A t være eller ikke være. Det er ikke spørgsmålet. Det er svaret. Det handler om verden lige nu og her, det handler om at kæmpe mod al den undertrykkelse, der finder sted under kapitalismen, det handler om at kæmpe for at gøre verden til et bedre sted at leve nu og i fremtiden. Alle de store verdensreligioner har alle rødder i de fattiges krav og drøm om et bedre liv. Marxister kan godt, på trods af de filosofiske uenigheder, samarbejde med oprigtige religiøse mennesker overalt i verden, som er tro mod deres religioners sande revolutionære og menneskelige karakter, for at ændre samfundet her og nu. Diskussionen er dog stadig vigtig. Vi må erkende verden som den er for at kunne ændre den. Derfor denne pjece. Jeppe Druedahl, februar Socialistisk Baggrund Nr. 6 3

4 Socialistisk Standpunkt - af Alan Woods Målet for marxister Marxisters mål er at kæmpe for den socialistiske omdannelse af samfundet på nationalt og internationalt niveau. Vi mener at det kapitalistiske system for lang tid siden har udspillet sin historiske rolle og er blevet til et ekstremt undertrykkende, uretfærdigt og umenneskeligt system. Udbytningens endeligt og skabelsen af en harmonisk socialistisk verdensorden, baseret på en rational og demokratisk styret plan for produktionen, vil være det første skridt i skabelsen af ny og højere form for samfund, hvori mænd og kvinder vil forholde sig til sig selv som mennesker. Vi mener at det er et hvert menneskes pligt at støtte kampen mod et sådan system, der medfører usigelig elendighed, sygdom, undertrykkelse og død for millioner mennesker verden over. Vi hilser uforbeholdent alle progressive personer, uanset deres nationalitet, hudfarve eller religiøse overbevisning, velkommen til at deltage i denne kamp. Vi hilser også muligheden for en dialog mellem marxister og kristne, muslimer og andre grupper velkommen. år, og at livet selv har udviklet sig fra uorganisk stof. Der kan ikke være en hjerne uden et centralnervesystem og der kan ikke være et centralnervesystem uden en materiel krop, blod, knogler, muskler osv. Omvendt må kroppen opretholdes af mad, der stammer fra de materielle omgivelser. De seneste opdagelser inden for genealogien i Human Genome Projekt [et internationalt projekt der har til formål at afdække menneskets genetiske arvemasse se ww.oml.com] har fremskaffet uomtvistelige beviser for et materialistisk synspunkt. Afsløringen af genomets lange og komplekse historie, der i så lang tid har været skjult for os, har fremkaldt diskussioner om menneskeslægtens historie og skabelsesprocessen. Utroligt nok, her i det første årti af det 21. århundrede, bliver Darwins ideer udfordret af den såkaldte kreationistiske bevægelse i USA, som vil have at amerikanske skolebørn skal lære at Gud skabte verden på seks dage, at manden blev skabt af støv og at den første kvinde blev skabt ud af et af hans ribben. De sidste opdagelser har endegyldigt afsløret kreationismens absurditet. Ideen om at alle arter blev skabt Men for at kunne kæmpe effektivt er det dog nødvendigt at udarbejde et seriøst program, en seriøs politik og et seriøst perspektiv, der kan garantere succes. Vi mener at kun marxismen ( v idenskabelig socialisme) giver et sådan perspektiv. Spørgsmålet om religion er komplekst og kan gribes an fra mange forskellige synsvinkler: en historisk, en filosofisk, en politisk osv. Marxismen begyndte som en filosofi: dialektisk materialisme. Denne filosofi bliver forklaret vældig godt i bøger såsom Engel s Anti- Dühring og Ludwig Feuerbach. Reason in Revolt - Marxist philosophy and modern science giver en omfattende moderne redegørelse for de samme ideer. Dette er startstedet for afklaringen af marxismens syn på religionen. Filosofisk materialisme og videnskaben Marxismen bygger på en filosofisk materialisme, som udelukker tilstedeværelsen af et hvilken som helst overnaturligt væsen, eller noget udenfor eller over naturen. Der er i virkeligheden ikke brug for sådanne forklaringer på livet og universet mindst af alt i dag. Naturen indeholder sine egne forklaringer og den indeholder dem i stor overflod. Videnskaben har bevist at menneskeslægten har udviklet sig ligesom alle andre arter over millioner af DNA-molekyle-model 4 Socialistisk Baggrund Nr. 6

5 hver for sig, og at mennesket, med sin evige sjæl, blev skabt specielt for at tjene gud er i omfattende grad tilbagevist. Det er nu bevist at mennesker ikke er unikke skabninger. Resultater fra Human Genome Projekt giver afgørende beviser på at vi deler vores gener med andre arter at ældgamle gener hjalp os til at blive til dem vi er. Mennesker deler deres gener med arter, der fortaber sig i tidens tåger. Faktisk kan en lille del af vores genetiske arv spores tilbage til primitive organismer, såsom bakterier. I mange tilfælde har mennesker præcis de sammen gener som rotter, mus, katter, hunde og selv bananfluer. Faktisk har videnskabsfolk fundet cirka 200 gener som mennesker deler med bakterier. På denne måde er det afgørende bevis for evolutionen kommet frem i dagens lys. Sagt lige ud: Ingen guddommelig indgriben er krævet. Livet efter døden? Så hvorfor har religionen, til trods for al denne videnskabelige udvikling, stadig et tag i millioners sind? Religion tilbyder mænd og kvinder trøst med et liv efter døden. Filosofisk materialisme benægter muligheden af en sådan ting. Sindet, ideer, sjælen alle er de produkter af materie organiseret på en bestemt måde. Organisk liv opstår, på et stadium, ud af uorganisk liv og ligeledes udvikler simple livsformer bakterier, enkelt cellede organismer osv. sig til komplekse former såsom en rygrad, et centralnervesystem og en hjerne. Ønsket om at leve uendeligt er mindst lige så gammel som civilisationen sandsynligvis endnu ældre. Det er noget i vores væsen, som modsætter sig ideen om at jeg en dag må ophøre med at være og fuldt ud forlade denne vidunderlige verden, fuld af solskin og blomster, vinden i mit ansigt, lyden af vandet og samværet med mine elskede, for altid for at træde ind i intethedens uendelige rige er svært at bære eller bare forstå. Derfor har mennesker allerede fra tidernes morgen søgt en indbildt forbindelse til en immateriel [ikke-materiel] åndeverden, hvor tror man en del af mig vil leve videre. Dette var faktisk en af de mest kraftige og vedvarende budskaber i kristendommen: Jeg kan leve efter døden. Problemet er at det liv de fleste mænd og kvinder lever i nutidens samfund er så hårdt, så utåleligt eller i det mindste så meningsløst, at ideen om et liv efter døden ser ud, som den eneste måde at give det nogen som helst mening. Vi kommer tilbage til dette altafgørende spørgsmål senere. Men lad os i mellemtiden analysere den præcise mening med ideen om et liv efter døden. Og i samme øjeblik den underlægges en seriøs analyse, smuldrer den til støv. Socialistisk Standpunkt - Problemet blev forstået for lang tid siden, af blandt andre den græske nyplatoniske filosof Plotinus, som sagde om udødelighed: Den er ubeskrivelig, for hvis du siger noget om den gør du den konkret [make it a particular]. Den samme ide forefindes i indiske skrifter om sjælen: Selv et må beskrives ved Nej, Nej, ( n eti, neti ). Han er ubegribelig, for Han kan ikke begribes. ( s e A.C. Bouquet, Comparative Religion, s. 162). Således er sjælen, for filosoffer og teologer, kun en n at hvor alle køer er sorte som Hegel ville have sagt. Og alligevel taler folk uden udannelse, til hverdag, med sikkerhed om emnet sjælen og livet efter døden. De tror det er som at vågne op efter have sovet og være lyksaligt genforenet med gamle elskede og leve lykkeligt til deres dages ende. Sjælen antages at være immateriel. Men hvad er liv uden materie? Ødelæggelsen af den fysiske krop betyder enden på livet for det individuelle væsen. Det er korrekt at de trillioner af individuelle atomer som udgør kroppen ikke forsvinder, men fremkommer igen i nye kombinationer. På denne måde er vi alle udødelige, fordi materie hverken kan skabes eller destrueres. Ganske vist er der spiritualister som insisterer på at de hører stemmer selvom intet fysisk væsen er til stede. Forklaringen på dette er ret simpel: hvis der er en stemme, må der være stemmebånd ellers ved vi ikke hvad en stemme er! Prøv hvis du vil, du kan ikke adskille et eneste fænomen ved vores menneskelige livsaktiviter fra den materielle krop. Den almindelige forestilling om livet efter døden er i mere eller mindre grad en forsættelse af det liv vi har levet på jorden ( da vi ikke kan kende til andre ). Efter at sjælen har forladt kroppen, vågner den tilsyneladende op i et smukt land, hvor vi mirakuløs bliver genforenet med vores elskede, til et liv med evig lykke, hvor sygdom og alderdom er forvist. Det er tilstrækkeligt er stille spørgsmålet konkret, for at se at dette er umuligt. Hvis vi tænker over alle de ting der gør livet værd at leve: spise god mad, drikke god vin ( eller, for englændere, en god stærk kop te ), synge, danse, omfavne hinanden, elske osv., bliver det med det samme klart at alle disse aktiviteter er uadskillelige fra kroppen og dens fysiske egenskaber. Også intellektuelle morskaber såsom at tale, læse, skrive og tænke er ligeledes bundet tæt til kropslige organer. Det samme er sandt for det at ånde, eller enhver anden af de aktiviteter, som vi i deres helhed kalder liv. I virkeligheden ville en tilværelse, hvor smerte og afsavn var fraværende, være ulidelig for mennesker. En verden hvori alting var hvidt, ville faktisk være det samme som en verden hvori alting var sort. Fra en streng medicinsk synsvinkel, har smerte en vigtig funktion. Det ikke kun et onde, men en advarsel fra kroppen om at Socialistisk Baggrund Nr. 6 5

6 Socialistisk Standpunkt - alt ikke er vel. Smerte er en del af det at være menneske. Ikke kun det: smerte og glæde står i et dialektisk forhold. Uden tilstedeværelsen af smerte, kunne glæde ikke eksistere. Don Quixote forklarede Sancho Panza at den bedste sauce var sult. Ligeledes slapper vi langt bedre af efter kraftig anstrengelse. På den same måde er døden en integreret del af livet. Liv er ikke tænkeligt uden død. Vi begynder at dø i det øjeblik vi bliver født, for i virkeligheden er det kun døden af trillioner af celler og deres erstatning af trillioner af nye celler, som udgør livet og den menneskelige udvikling. Uden døden kunne der ikke blive noget liv, ingen vækst, ingen ændringer, ingen udvikling. Derfor er forsøget på at forvise døden fra livet som om disse ting kunne adskilles det samme som at komme til stadium med absolut uforanderlighed, uforanderlig, statisk ligevægt. Men det er kun et andet navn for død. For der kan ikke være noget liv uden forandring og bevægelse. Med hvad skade gør det at tro på et andet liv? Ikke så meget, kan det se ud som om. Og dog; er det ikke uønskeligt at fejluddanne mænd og kvinder og opmuntre dem til at bygge deres liv op omkring en illusion? I samme grad som vi lægger alle illusionerne bag os og ser verden som den virkelig er og os selv som vi virkeligt er, kan vi erhverve den nødvendige viden til at ændre verden og os selv. Hvad vi er som individuelle personligheder hænger nøje sammen med vores materielle kroppe og har ikke en eksistens separat fra disse. Vi bliver født, vi lever og vi dør, præcis ligesom alle andre levende organismer i universet. Hver generation må leve dens liv og gøre klar for den nye generation, som er bestemt til at tage vores plads. Stræben efter udødelighed, den forestillede ret til at leve evigt, er i bund og grund egoistisk og urealistisk. I stedet for at spilde tiden med at stræbe efter en ikke-eksisterende anden verden, er det nødvendigt at gøre denne verden til et passende sted at leve i. Fordi for det store flertal af mænd og kvinder som bliver født i denne verden, er spørgsmålet ikke om der er et liv efter døden, men snarere om der er et liv før døden? Erkendelsen af at dette liv er flygtigt, at vi og vores elskede ikke altid vil være her, burde langt fra være en årsag til modløshed, men burde inspirere os til et lidenskabelig kærlighed til livet og et brændende ønske om at gøre det bedre for alle. Vi ved at alle blomster er født kun for at visne og på en måde giver blomstringens flygtighed, den en tragisk skønhed. Men vi ved også at naturen blomstrer på ny hvert forår og at den uendelige cyklus af fødsel og død, som er essensen alle levende ting, er hvad der giver livet dets bittersøde smag, at det er komedie og tragedie, latter og tåre som gør livet til denne rige mosaik af menneskelige følelser som det er. Dette er vores uundgåelige skæbne som mennesker. For vi er mennesker, ikke guder, og må accepterer vores menneskelige vilkår. Vi har den ulempe i forhold til guderne at vi er dødelige. Men vi har også den store fordel i forhold til dem at vi virkeligt eksisterer i kød og blod, hvorimod de blot er fantasiens ulegemlige påfund. Protagoras der underviser 6 Socialistisk Baggrund Nr. 6

7 Socialistisk Standpunkt - Pessimistisk konklusion? Materialismen som filosofi har en lang og ærefuld historie. De tidlige græske joniske filosoffer var alle materialister. Ifølge Platon blev, Anaxagoras, en af de mest bemærkelsesværdige blandt dem og mentor for Perikles, beskyldt for ateisme. Protagoras ( ca. 415 f.v.t. ) siger med en sofists normale ironi: I sagen om guderne har jeg ikke været i stand til at opnå viden om deres eksistens eller deres ikke-eksistens, eller hvilken form de har; for mange ting hindrer opnåelsen af denne viden, både sagens uklarhed og det korte menneskelige liv. ( citeret i A.C. Bouquet, Comparative Religion, s ). Den samtidige Diagoras gik videre. Da nogen henledte hans opmærksomhed på votivtavlerne [tavler skænket til guder] i templet, opført af en takkefuld overlevende fra et skubbrud, svarede han: Dem som druknede satte ikke tavler op. Medfører den materialistiske opfattelse et pessimistisk eller nihilistisk syn på livet? Tværtimod. Den første betingelse for et helt og tilfredsstillende liv her på jorden er at vi indtager et sandfærdigt syn på verden. En af de mest sublime og mest menneskelige syn på livet, som der nogensinde er blev fremsat er Epikur s filosofi - det antikke geni der sammen med Demokrit og Lukrets, opdagede at verden bestod af atomer. Epikur ( fvt. ), hvis eftermæle i århundreder er blevet bagvasket af kirken, ønskede at befri menneskeheden fra smertens pinsler og specielt frygten for døden. Han havde et munter og optimistisk syn på livet. På dagen for hans egen død, skulle han efter sigende have bemærket: Det er en god dag at død. theos, men set i forhold til kristendommens gud på en helt anden måde end ) og erklærede at den vise mand var lige i forhold til Zeus. Deres mål var ikke at komme i himlen, men at leve et godt liv, hvilket de identificerede som apatheia, hvorved der ikke menes apati, men kontrol over følelserne. Faktisk tyder det på de fleste af antikkens folk har været ligeglade med spørgsmålet om hvad der skulle ske med dem efter døden. Livet efter døden var for grækerne et specielt lidet indbydende sted, en grå trøstesløs verden af plaprende ånder. Egypterne havde et mere indbydende syn på dødsverdenen, hvori der ville være mad og vin, musik, nøgne dansende piger og hvori alle ens behov ville blive tilfredsstillet af en hær af slaver. Men så var efterverdenen for egypterne også et monopol for den herskendes klasses, hvis monomentale grave viser den samme pralende rigdom og luksus de havde nydt i livet. Faktisk var det sådan i Kina og alle andre tidlige klasse samfund, at udsigten til et liv efter døden var forbeholdt aristokratiet, høvdingen, kongen og krigeren. Det var bare et andet privilegium som den herskende elite nød, eller snarere, bare en forsættelse efter døden af de privileger som de nød i livet privileger som masserne på ingen måde havde del i. Stoikerne, der prædikede om en slags universelt broderskab, hvori alle ville være medlemmer af et stort fællesskab, troede at, siden universet er uforgængeligt, så må alle folks sjæle overleve døden, men ikke som individer. Men siden der ikke kan ske os noget, udover hvad der er i naturens gang og indretning, så skal døden ikke frygtes. Det var en stoiker som først sagde at alle mennesker er frie. Stoicismen havde, igennem Epiktet og Marcus Aurelius s skrifter, en stor indflydelse på kristendommen. Alligevel troede stoikerne ikke rigtigt på gud overhovedet ( de brugte ordet Byste af den græske filosof Epikur Med kristendommen bliver himlen endelig demokratiseret alle bliver lukket ind men kun for en pris. Denne pris er, mere eller mindre, at ofre ens liv i denne verden i forventning om bedre ting forude. Det er rigtigt at denne verdens rige bliver truet med frygtelig straf for deres synder og dette har måske bekymret nogle. Men generelt set så den herskende klasse med overraskende Byste af den græske filosof Demokrit Socialistisk Baggrund Nr. 6 7

8 Socialistisk Standpunkt - sindsro på fremtidens mulige helvedes ild og foretrak at vie sig selv til rolig nydelse af deres rigdomme og de gode ting i livet, og imens lade fremtiden tage sig af sig selv. For de fattige, er den passive accept af denne smertens og lidelsens verden i denne tårernes dal, derimod prisen for løftet om en fremtidig lyksalighed hinsides graven. Dette løft har smidt utallige millioner af mænd og kvinder, som udtømte dem selv i et liv med uendelige mængder hårdt arbejde og fysisk og mental pine, i glemmebogen, For nogen ser dette måske retfærdigt ud. Men for os ser det mere ud som utilsløret bedrageri og røveri. Tag dette håb fra det almene folk og hvad vil de have tilbage?. Sådan lyder de vel bespiste sofisters argument. Svaret er: De ville have sandheden og biblen siger at sandheden skal gøre os fri. Så længe mænd og kvinder ser mod himlen, er de ude af stand til at fæstne deres blik på de reelle problemer, der plager dem og deres virkelige fjender. De vil komme til at bytte udsigten til egentlig glæde og fuldbyrdelsen af deres menneskelige potentiale, med den falske udsigt til et ikke-eksisterende liv efter døden. Det vil sige at de vil ofre dem selv som menneskelige væsner, præcis som fortidens gamle blodtørstige religioners rituelle ofre. Virkelige liv bliver ødelagt af hensyn til en illusion. Kærligheden til livet er den filosofiske materialisme virkelige kendetegn og nødvendiggør en lidenskabelig lyst til at ændre den verden vi lever i og forbedre vores medmænd og medkvinders liv. Hvor religioner lærer os at kigge mod himlen, siger marxismen at vi skal kæmpe for et bedre liv på jorden. Marxister mener at mænd og kvinder burde kæmpe for at forvandle deres liv og skabe et ægte menneskeligt samfund, som vil give menneskeheden muligheden for at løfte sig selv op på dens sande stadie. Vi mener at mænd og kvinder kun har ét liv og at de burde vie dem selv til at gøre det smukt og tilfredsstillende. Man kan sige at vi kæmper for et paradis her på jorden, fordi vi ved der ikke er andre. Hvis vi lever og kæmper for en verden der er egnet til at leve i, forbereder vi en bedre fremtid for vores børn og børnebørn. Og selvom alle individer har en begrænset levetid, forsætter menneskeheden, og vores individuelle bidrag til menneskehedens sag består efter vi er holdt op med at være til. Vi kan opnå udødelighed, ikke ved at fornægte naturens love, men i fremtidige generationers hukommelse den eneste udødelighed som dødelige har ret til at hige efter. Derfor er der en dybtgående forskel mellem marxisme og alle former for religion. Betyder dette at vi ikke kan enes om at kæmpe og arbejde sammen for en bedre verden? Overhovedet ikke. Alle er fuldt ud berettiget til at have de synspunkter om skæbnen som venter os Den babylonske gud Marduk efter livet, som han eller hun vil. Men disse forskellige opfattelser vigtige som de er fra en filosofisk synsvinkel skulle ikke på nogen måde forhindre os i at gå sammen i kampen mod undertrykkelse og uretfærdighed herpå jorden. Det er kun et spørgsmål om at enes om et grundlæggende program for en socialistisk omdannelse af samfundet og hvordan dette kan gøres i praksis. Vi har tid nok til at diskuterer de andre spørgsmål! Religionens verden er en mystificeret verden, en fordrejet opfattelse af virkeligheden, Men, som alle ideer, har disse ideer deres oprindelse i den virkelige verden. Desuden er de et udtryk for modsætninger i klassesamfundet. Dette faktum er meget klart i ældste religioner. Den babyloniske gud Marduk bekendtgjorde at hans hensigt med at skabe mennesket var for at de kunne tjene guderne, for at befri dem hvilket betyder at udføre simple opgaver i forbindelse med tempelritualer og for at skaffe mad til guderne. Her ser vi en refleksion i religionen af virkelighedens klassesamfund, hvor menneskeheden er opdelt i to klasser; de urørlige høje guder ( d en herskende klasse ) og brændehuggerne og vandbærerne ( d e arbejdende klasser ). Det er formålet at opstille en ideologisk ( r eligiøs ) retfærdiggørelse for minoritetens slavebinding af majoriteten. Og dette var et meget reelt livsfaktum i alle antikke ( og moderne ) samfund: at præsteklassen var friet for behovet for at arbejde, og i virkelig- 8 Socialistisk Baggrund Nr. 6

9 heden nød meget virkelige privilegier som gudernes fysiske repræsentanter på jorden. Under behandlingen af babyloniske skabelsesmyter ( h vorfra 1. Mosebog er udledt ) observerer S. H. Hooke: Vi har allerede set Lahar og Ashnan s myte som endte med at mennesket blev skabt for at tjene guderne. En anden myte [...] beskriver måden hvorpå mennesket blev skabt. Selvom den sumeriske myte er ret forskellige fra redegørelsen i den babyloniske skabelsesberetning, er begge versioner stadig enige om at mennesket blev skabt for at tjene guderne, pløje jorden og fri guderne fra at skulle arbejde for at leve. ( S.H. Hooke, Middle Eastern Mythology, s. 29. ) Således opstår religionen i dens egentlige betydning ( s om i modsætning til tidligere klasseløse samfunds magi, totemisme og animisme ) ud af opdelingen af samfundet i modstanderklasser og er et udtryk for de uløselige modsætninger som kommer fra dette. I den tidligste periode forblev en tåget erindring om et tidspunkt hvor alle var lige i live. Det ses i mytologien i ideen om en g uldalder og det optræder i biblen i form af Edens Have. Disse ideer udtrykker en følelse af tab og en længsel af en tabt lyksalig verden. Religionen prøver at overvinde denne modsætning, at blødgøre dens stik og forlige mænd og kvinder med virkelighedens lidelse og udbytningen ved at præsentere det som Guds vilje eller som et resultat menneskets svigt i at adlyde Gud eller begge. Underkast dig! Adlyd! Ofr dig! Så vil alt blive godt. I virkeligheden er det er en voldelig adskilles af menneskeheden fra sig selv denne menneskehedens fremmedgørelse, som kun kan blive overvundet ved afskaffelsen af klassesamfundet og genoprettelsen af virkelige humane bånd imellem mennesker. Det psykologiske forhold mellem mennesker og guddommene, som de selv skaber, fortæller os en hel masse om menneskehedens egentlige tilstand. Det er ikke nogen hemmelighed at et givent samfunds guddomme er intet andet end en refleksion af dets samfund, dets produktionsmåde, sociale relationer, moral og fordomme. Som vi pointerede i Reason in Revolt: Det var ikke gud der skabte mennesket i hans egen billede, tværtimod skabte mænd og kvinder gud i deres eget billede. Ludwig Feuerbach sagde at hvis fugle havde en religion, så ville deres Gud have vinger. Religion er en drøm, hvori vores ideer og følelser opstræder som separate eksistenser, skabninger udenfor os selv. Det religiøse sind skelner ikke mellem subjektivt og objektivt det har ingen tvivl; det har evnen, ikke til at skelne andre ting fra sig selv, men til at se dets egne opfattelser som selvstædige væsner uden for sig selv. Dette blev allerede forstået af folk som Socialistisk Standpunkt - Kolofon s Xenofanes ( ca. 470 f.v.t. ), som skrev Homer og Hesiod har tillagt guderne enhver dåd som blandt mænd er skamfuld og vanærende: stjæle, utroskab og bedrageri Etiopierne gør deres guder sorte og braknæset og Thracianerne deres gråøjet og rødhåret Hvis dyr kunne male og lave ting, ligesom mennesker, ville heste og okser også forme guder i deres eget billede. Men disse guder er ikke blot aftrykte kopier af virkeligheden, men virkeligheden set med religionens briller en fremmedgjort, mystisk og omvendt verden hvor alting står på hovedet. De er alt det mennesket gerne ville være, men som det ikke er. De har alle de egenskab som mennesker ønsker sig og stræber efter, men uvægerligt ikke kan have. På den måde repræsenterer religionen en længsel efter det uopnåelige. Men denne religiøse følelse indeholder også et andet element: en dyb længsel efter en bedre verden og et bedre liv. Når den sulte og undertrykte bonde råber efter hans gud, råber han på retfærdighed og anråber herigennem verdens uretfærdighed, ubarmhjertighed og umenneskelighed. Denne tro på lighed og et fællesskab bestående af troende udtrykkes tit i form af primitiv kommunisme, ligesom med de tidlige kristne, som tidligere nævnt. Massebevægelserne som blev kaldt til live af disse overbevisninger i både Islams og kristendommens tidlige periode rystede verden. Men, pga. af fraværelse af den nødvendige udvikling af produktionsmidlerne, blev menneskeheden tvunget til at slide og lide for endnu to tusinde år under klasseslaveri. Drømmen om lighed og broderskab var ødelagt. Bagved enhver godsejer og senere kapitalist stod ikke bare den jordiske monark med hans soldater, politifolk og fangevogtere, men også de spirituelle politifolk og fangevogtere. Modstand mod status quo var strafbart, ikke kun med ild og sværd, men også med bandlysning og evig pinsel. Tvivlende på muligheden for at få retfærdighed i menneskenes verden, overgiver mennesket sig selv til tanken om at retfærdighed kan blive fundet på den anden siden af graven. Vi taler her om mænd, fordi i den store majoritet af den skrevne historie, har samfundet været domineret af mænd og kvinder har været reduceret til rollen som slavernes slaver. Således må manden være godsejerens, kongens og guds tjener og kvinden må være hendes mands tjener manden som er hendes herre og mester. For mange kvinder var religionens trøst den eneste måde at lindre den lidelse som slaveri medfører. Dette forklarer hvorfor kvinder i så mange samfundet er meget tæt forbundet til religionen. Uden den ville deres liv være aldeles uudholdelige. Det er ligesom et Socialistisk Baggrund Nr. 6 9

10 Socialistisk Standpunkt - narkotisk middel der lammer sanser og gør dem uimodtagelige for smerte. Men det fjerner ikke årsagen til smerten eller forbedrer kvindernes skæbne. Tværtimod. Selvom kristendommen i begyndelsen tilbød kvinder nyt håb og hånligt blev beskrevet af dens romerske fjender som en slavernes og kvindernes religion, er den i praksis mærket af et intenst kvindehad. Mandens oprindelige synd siges at have årsag i en kvinde, Eva. De mest naturlige forhold mellem mænd og kvinder har været undertrykt og forbandet som dødelige synder. St. Augustin beskrev den seksuelle akt som ophobet evig fortabelse. Den passende plads for kvinden er at lide i opvartningen af manden, en situation billedligt overbragt af den sorgfulde Jomfru. Man kan ikke forvente lykke på denne jord. Generationers religion har sat sejlet på kvindernes ulykkelige skæbne. Og hvad der er sandt for kristendommen er lige så sandt, eller mere sandt, for andre religioner. Der er en gammel jødisk bøn. Velsignet er du, Herre, som ikke har skabt mig som en kvinde. I visse muslimske lande har kvindeundertrykkelsen taget en ekstrem form som i Iran, og endnu værre i Afghanistan. I Indien har hinduiske traditioner i århundreder dømt enker til at ofre dem selv på deres mænds ligbål. Kvindernes frigørelse er således i direkte modsætning til religion. I de fleste af de store verdensreligioner, Kristendommen, Islam, Buddhisme, Sikhisme er der i det mindste i deres oprindelse et element af kritik af verden og alle dens mekanismer, forbundet med en drøm for en bedre verden, hvori der hverken vil være rige eller fattige, undertrykkere eller undertrykte og hvori alle mænd og kvinder vil være brødre og søstre. I både kristne kirker og islamiske moskeer, er illusionen oprethold ved kirkesamfundet eller et broderskab af alle troende, som alle er lige for Guds syn og så videre. Men den følgende dag vender den rige kristne eller muslimske boss tilbage til at udbytte, stjæle fra og fornærme og snyde hans medtroende arbejdere, ligesom før. Når man pointerer denne skamløse modsætning mellem teori og praksis, ryster de trist deres hoveder og mumler noget om menneskets mangelfuldhed i denne syndefulde verden. Kristendommens oprindelse Religionens rolle i samfundet har igennem århundrederne og årtusinderne ændret sig mange gange. Der er vigtigt at vi forstår de store religioners oprindelse og historiske udvikling. Oprindeligt var både kristendommen og islam de fattiges og undertryktes revolutionære bevægelser. Lad os tage kristendommen. For ca Billede af St. Gregory den store år organiserede de tidlige kristne en massebevægelse bestående af samfundets fattigste og mest underkuede. Det er ikke et tilfælde at romerne beskyldte de kristne for at være en bevægelse af slaver og kvinder. Som Engels skrev: Kristendommens tidlige historie har tydelige ligheder med den moderne arbejderklassebevægelse Begge bliver forfulgt og plaget, deres tilhængere er foragtede og de bliver pålagt speciallove, de første som menneskehedens fjender og de sidste som statens, religionens, familiens og den sociale ordens fjender. Og på trods af al forfølgelsen, endog ansporet af den, kæmpede de sejrende videre. ( Marx og Engels, On Religions, s ) At de tidlige kristne også var kommunister bliver øjeblikkeligt klart når man læser Apostlenes Gerninger [Femte bog i Det Nye Testamente]. Kristus selv opholdte sig blandt de fattige og fordrev og jævnligt angreb de rige. Det er ikke en tilfældighed at hans første gerning da han kommer til Jerusamlem var at drive vekselererne ud af templet. Han sagde også en kamel går lettere gennem et nåleøje, end en rig går ind i Guds rige! ( L ukas, 18:25 ). De tidlige kristne var på de fattiges side og tog deres parti mod de rige og magtfulde. I Jakobs bog læser vi: Og nu I, som er rige! I skal græde og jamre over den elendighed, der skal komme 10 Socialistisk Baggrund Nr. 6

11 over jer. Jeres rigdom er rådden og jeres klæder mølædte, jeres guld og sølv er dækket af rust, og den rust vil vidne mod jer, og som en ild vil den fortære jeres kød. I har samlet jer skatte til de sidste dage; tænk på, at den løn, I har unddraget arbejderne, der har høstet jeres marker, skriger til himlen, og høstfolkenes råb har nået Hærskarers Herres ører. I har levet mageligt og overdådigt her på jorden, I har fedet jer selv op til slagtedagen! I har dømt og dræbt den retfærdige, mod jer er han værgeløs. Brødre, vær tålmodige indtil Herrens komme. Tænk på, hvordan bonden tålmodigt må vente på sin jords dyrebare afgrøde, indtil den har fået efterårsregn og forårsregn. Også I skal være tålmodige og gøre jeres hjerter stærke, for Herrens komme er nær. ( J akobs brev 5:1 ). Dette er klassekampens stemme, uden nogen h vis er og men e r. Der er mange af denne slags fremstillinger i biblen. De tidlige kristnes kommunisme ses også i det faktum at al rigdom var fælles i deres fællesskaber. Alle dem som ville slutte sig til skulle først opgive alle hans eller hendes jordiske rigdomme. I Apostlenes Gerninger læser vi: De holdt fast ved apostlenes lære og fællesskabet ["koinonia", hvilket vil sige, kommunisme], ved brødets brydelse og ved bønnerne Men alle de troende var sammen, og de var fælles om alt. De solgte deres ejendom og ejendele og delte det ud til alle efter enhvers behov. ( Apostlenes Gerninger 2:42-45 ) Og igen: Hele skaren af troende var ét i hjerte og sind, og ikke én kaldte noget af sin ejendom for sit eget, men de var fælles om alt... Der var da heller ikke nogen nødlidende iblandt dem, for de, som ejede jord eller huse, solgte dem og kom med de penge, de fik ind, og lagde dem for apostlenes fødder; pengene blev så fordelt til hver enkelt efter behov. ( A postlenes Gerninger 4:32-35 ) Selvfølgelig havde denne kommunisme en naiv og primitive karakter. Men dette er ikke måden hvorpå man skal se på den tids kvinder og mænd, der var meget modige folk, der ikke var bange for at ofre deres liv i kampen mod den modbydelige romerske slavestat. Men kommunismens egentlige mål ( som er et klasseløst samfund) var umuligt på denne tid, da de materielle betingelser ikke var til stede. Marx og Engels var de første der gav kommunismen en videnskabelig karakter. De forklarede at massernes egentlige frigørelse afhænger af produktivkræfternes ( i ndustriens, landbrugets, videnskabens og teknologiens ) udvikling, som vil skabe de nødvendige betingelser for en general nedsættelse af arbejdsdagen og give alle adgang til kultur, som den eneste måde at ændre den måde folk tænker og opfører sig på overfor hinanden. Socialistisk Standpunkt - I den tidlige kristendoms tid var de materielle vilkår ikke udviklet tilstrækkeligt til at tillade sådan en udvikling og derfor forblev de tidlige kristnes kommunisme på et primitivt stadie forbrugsstadiet ( uddelingen af mad, klæder osv.) og ikke rigtig kommunisme som baserer sig på fælleseje af produktionsmidlerne. Uden en videnskabelig forståelse af samfundets udvikling, var de tidlige kristne, trods deres kolossale revolutionære sjæl og heltemod, ude af stand til at virkeliggøre deres idealer. Deres kommunisme var af en utopisk karakter og dømt til at fejle. Kristendommen og kommunisme I kirkens tidlige år forsatte dens repræsentanter med at udtale sig i tråd med bevægelsens originale dvs. kommunistiske - synspunkter. St. Clements skrev: Brugen af alle de ting der findes i denne verden burde være fælles for alle mænd. Kun den meste åbenbare synd får folk til at sige til hinanden, D ette tilhører mig og det dig, da dette er kilden til al strid mennesker imellem. Dette er en korrekt observation og fastslår åbenlyst at klassekampens oprindelse ( "striden mennesker imellem" ) er den private ejendomsrets eksistens. Udryddelsen af strid blandt mennesker forudsætter således afskaffelsen af den private ejendomsret. St. Basil den Store udtrykte en lignende ide: Hvad er det for ting du kalder d ine? Hvilken ting er du i stand til at kalde din? Fra hvem har du fået den? Du taler og opfører dig som en der tilfældigvis er kommet tidligt til teatret og uden hindring tager alle sæderne, beregnet til resten af publikummet, i din besiddelse, modstår andres entré til tiden og forbyder dem at sætte sig og kræver enlig ret til den ejendom som i virkeligheden var tiltænkt fælles brug. Og præcis på denne måde handler de rige Ligeledes, St. Gregory: Derfor, hvis en ønsker at gøre sig selv til herre over al rigdom, eje det og udelukke hans brødre selv i tredje og fjerde led ( g eneration), sådan en usling er ikke længere en bror, men en umenneskelig tyran, en grusom barbar, eller snarere, et glubsk bæst hvis mund altid er åben for at fortære, til hans eget bedste, de andre kammeraters mad. Og St. Ambrose: Naturen tilbyder sin rigdom til alle mennesker i fællesskab. Gud har godtgørende skabt alle ting for at alle levende væsners i fællesskab kan glæde sig over dem, og jorden for at den skal tilhøre alle. Det er naturen selv der har skabt fællesskabets ret, mens det kun er uretfærdig bemægtigelse der har skabt den private ejendomsret. Og St. Gregory den Store. Jorden hvorfra vi alle er Socialistisk Baggrund Nr. 6 11

12 Socialistisk Standpunkt - kommet er fælles for alle og derfor tilhører den frugt som jorden frembringer uden sondring, alle til hvilket St. Chrysostom tilføjede: Den rige mand er en tyv. Disse linjer er nok til at illustrere den tidlige kristendoms revolutionære rødder. De tidlige kristne var forberedte på at udholde den mest grufulde tortur i forsvar for deres tro, og herved trodsede de staten og den herskende klasse og omkom i arenaen. Baggrunden for denne grumme forfølgelse af denne, de fattiges og udstødtes bevægelse, var at den udgjorde en trussel til den eksisterende samfundsorden. Men ingen af disse metoder havde held til at tilintetgøre bevægelsen, som fik ny styrke fra dens martyrers blod. Dog blev alt, grundet manglen på materiale basis for introduktionen af et klasseløst samfund, efterhånden til sin modsætning. Almindeligvis kom kirkens ledere, startende med biskopperne, som faktisk var kasserere, under pres fra den herskende klasse og staten og lidt efter lidt bevægede de sig væk fra bevægelsens oprindelige kommunistiske overbevisning. Igennem forståelse af umuligheden af at besejre de kristne, skiftede den herskende klasse taktik. Måden hvorpå de øverste lag af kirken blev fordærvet af kejser Konstantin kan ses i den følgende passage fra en tidlig kirkehistoriker, Eusenbius, som beskriver rådet i Nikæa 325 e.v.t, dirigeret af kejseren selv, som en guds budbringer. For at citerer Eusenbius: F orholdene ved banketten var ubeskriveligt prægtige. Afdelinger fra livvagterne og fra andre tropper omgav paladsets indgang med dragne sværd og forbi disse mænd begav guds mænd sig fremad uden frygt ind i de inderste kejserlige ejendomme. Nogle var kejserens egne ledsagere ved bordet, andre hvilede sig på bænke på hver sin side. Man kunne have troet det var et billede af Kristus rige og drøm snarere end virkelighed ( T. Ware, The Orthodox Church, s. 27. ) stillede spørgsmålstegn ved dens nye doktriner. Da Arius af Alexandria afviste Nicene-trosbekendelsen, blev hans støtter ( adrianerne ) halshugget. Over 3,000 kristne blev dræbt af deres medkristne mere end i de tre århundreder med romersk forfølgelse. På denne måde blev de fattiges og undertryktes kirke forvandlet til det vigtigste middel i deres slavebinding. Hvordan man tilgiver synd og tjener penge Efter noget tid blev den kristne kirke via dens øverste lag - en del af staten. I hele kirkens efterfølgende historie har den udnyttet menneskelig svaghed og frygt for døden til at slavebinde menneskehedens sind og i denne proces tilrane sig enorm magt og enorme rigdomme, i skarp kontrast til den stakkels galilæiske oprørers lærdom, i hvis navn den angiveligt talte. Fra at være de fattiges og undertryktes revolutionære bevægelse, blev det reaktionær bastion og de rige og magtfuldes talerør en situation som har varet ind til vore dage. Kirkens historie er den fuldstændige og absolutte negation af dens tidlige ideer, overbevisninger og traditioner. Om pavedømmets historie en historie om skændsel og kriminalitet uden sidestykke er der blevet skrevet talrige bind. Vi begrænser os her til kun et enkelt eksempel som sammenfatter den reelle situation og viser den afgrund som adskiller denne reelle situation fra de hykleriske myter. I år 1517 lancerede Paven Leo X Taxa Camerae for at kunne sælge afladsbreve, hvorved Disse metoder er alt for velkendte for socialister og fagforeningsfolk i dag. Det er præcis de metoder hvorved fagforeningslederne og arbejderbevægelsens ledere bliver påvirket af borgerlige ideer og bliver fordærvet og opsuget i systemet. Bevægelsens top bliver inviteret til dyre middage og fester hvor de mænger sig med de rige og kendte. Lige siden rådet i Nikæa, har kirken været den fremmeste tilhænger af rigdom, privileger og undertrykkelse. Imperiets fordele ved dette forræderi var håndgribelige. De tidlige kristne afviste at anerkende staten eller tjene i hæren. Nu var dette omvendt. Kirken blev en af statens vigtigste støtter og forfulgte glubsk enhver som Nicene-trosbekendelsen 12 Socialistisk Baggrund Nr. 6

13 ens sjæl kunne blive reddet for en beskeden sum penge. Der var ingen forbrydelse så slem at der ikke kunne blive givet syndsforladelse vha. denne simple udvej. Blandt 35 artikler læser vi: 1. Den gejstlige som begår kødelig synd, hvorvidt det er med nonner eller med hans kusiner, niecer eller døtre, og i et ord, med nogen kvinde overhovedet, skal frikendes imod betalingen af 67 pund og 12 shillings. 2. Hvis den gejstlige, udover utugtens synd, søger syndsforladelse for synder imod naturen eller bestialitet, skal han betale 219 pund og 15 shillings. Men hvis han blot har begået unaturlige synder med drenge og bæster, og ikke med kvinder, skal han kun betale 131 pund og 15 shillings. 3. Den præst som berøver en kvinde hendes uskyld skal betale 2 pund og 8 shillings. 4. Den nonne som ønsker at opnå værdighed og syndsforladelse efter at have givet sig selv til en eller flere mænd samtidigt eller efter hinanden, hvad enten inden for eller uden for hendes kloster, skal betale 131 pund og 15 shillings. 7. Den voksne kvinde som søger syndsforladelse for at blive fri for alle retssager og for at have rigelig dispensation til at fortsætte hendes utilladelige relationer skal betale paven 87 pund og 3 shillings. På samme måde skal hendes mand betale samme sum, hvis han har begået incest med sine børn, skal han betale en ekstra samvittighedsbetaling på 6 pund. 8. Syndsforladelse og sikkerhed for ingen forfølgelse af forbrydelser med voldtægt, røveri eller brandstiftelse, skal koste den skyldige 131 pund, 7 shillings. 9. Syndsforladelse for simple mord begået af en lægmand kan opnås imod 15 pund, 3 pence Hvis morderen har forårsaget døden for to eller flere mænd den same dag, skal han betale som han kun havde dræbt én Den ægtemand som har behandlet sin kone skidt skal betale 3 pund og 4 shillings til kanslerens kiste, hvis han har dræbt hende, skal han betale 17 pund, 15 shillings hvis han har dræbt hende for at ægte en anden, skal han betale 32 pund og 9 shillings ekstra. De som har hjulpet ægtemanden med hans forbrydelse skal blive syndsforladt ved betalingen af 2 pund hver Han som har druknet sit barn skal betale 17 pund Socialistisk Standpunkt - og 15 shillings [det er kun to pund mere ende for at dræbe en fremmed], og hvis faderen har dræbt barnet med moderens samtykke, skal de betale 27 pund, 1 shilling, for syndsforladelse. Abort, kunne også blive syndsforladt: 1 3. Moderen som har destrueret hendes eget barn, fjernet det fra hendes livmoder, og den ægtemand som har bidraget til forbrydelsen, skal betale 17 pund, 15 shillings hver. Han som letter aborten af et barn som ikke er hans eget, skal betale et pund mindre. F or mordet på en broder eller en søster, moder eller fader, skal der betales 17 pund, 5 shillings. Men hvis en biskop eller prælat af de højere grader af hierarkiet bliver myrdet, går prisen drastisk op til 131 pund, 14 shillings for første forseelse og halvdelen for resten. ( 15). Derudover, hvis en morder har dræbt mange præster ved forskellige lejrligheder, skal han betalte 137 pund,6 shillings for det første drab, og halvdelen for resten. ( 16 ) Men langt værre end mord, voldtægt eller barnemord var den frygtelige forbrydelse: kætteri hvilket er det samme som at have andre ideer end den officielle kirkes. Selv hvis en kætter bliver omvendt, skal han eller hende betalte 269 pund, hvorimod en søn af en kætter som er blevet brændt eller hængt eller henrette på anden måde, kan ikke blive rehabiliteret hvis han ikke betaler 218 pund, 16 shillings og 9 pence. ( 19 ) Listen forsætter med bedrageri, smugleri, manglende betaling af gæld, spisning af kød på helligdage, uægte sønner af præster som ønsker at indtage en kirkelig stilling og tilmed eunukker som ønsker at bliver præster ( s om under punkt 33, skal betale ikke mindre end 310 pounds, 16 shillings ). På trods af denne skændsel af en kynisk liste, bliver Pave Leo X af katolske historikere beskrevet som hovedperson i p avedømmets mest brillante og måske mest farlige periode i kirkens historie. ( S e: P. Rodriguex, ( 1997). Mentiras fundamentales de la Iglesia católica. Bacelona: Ediciones B., Anexo, s ) Religion og revolution I hvert eneste land har kirken igennem århundreder stået på undertrykkernes side mod de undertrykte. De engelske godsejere virkede i tæt samarbejde med den etablerede ( p rotestantiske ) kirkes prædikanter. I Frankrig, Spanien og Italien var præsterne godsejernes foragtelige tjenere og senere kapitalisterne. Imidlertid har klassemodsætninger i samfundet hyppigt kommet til udtryk i en religiøs forklædning, hvilket ikke burde Socialistisk Baggrund Nr. 6 13

14 Socialistisk Standpunkt - overraske nogen med kendskab til historisk materialisme. Om dette emne skrev Trotskij: Religiøse ideer opstår, præcis ligesom alle andre ideer, på baggrund af materielle forhold i livet og vigtigst af alt på baggrund af klassemodsætninger, kun gradvist river de sig fri og lever på konservatismens kraft længere end de behov der skabt dem og forsvinder først fuldt og helt efter store sociale kriser og chok. ( T rotskij, Brailsford and Marxism, On Britain, vol. 2, s. 167 ) Til forskellige tider, har forskellige religioner, kirker og sekter spillet forskellige roller, som, i sidste ende, afspejlede forskellige og tilmed modsætningsfyldte klasseinteresser. Den første røre i den store opstand mod feudalismen var udfordringen den romersk katolske kirkes magten og autoritet, som vandt genlyd hos masserne. En katolsk historiker bemærker at en revolutionær sjæl af had til kirken og præsteskabet havde tag i masserne i forskellige dele af Tyskland De skriver død over præsterne!, hvad længe er blevet hvisket i al hemmelighed, var nu dagens slagord. ( Citeret i W. Manchester, A World Lit only by Flame, s. 161 ) Tidlige udbrud som lollardernes i England og hussitternes i Tyskland gødede jorden for Luther s Reformation. I alle disse bevægelser var der en kommunistisk tendens, som vendte tilbage til de tidlige traditioner i kirkens udgangspunkt, og i hvert eneste tilfælde blev brutalt undertrykt. Under den engelske bondeopstand i 1381, reporterer krønikeskriveren Froissart om en bevægelse af anderledes tænkende fattige præster ledet af John Ball, som fremsatte kommunistiske ideer i bibelsk forklædning med hans berømte slogan: "When Adam delved and Eve span, Who was then the gentleman?" [ Da Adam gravede og Eva spandt Hvem var da gentlemanden? ] Robespierre I perioden med borgerskabets fremkommen, afspejlede den protestantiske religion det spirende borgerskab mod den rådnende feudalisme. Her spillede den utvivlsomt en progressiv rolle. Protestantismen var delt fra dens fødsel i den sekstende århundred. Pga. denne turbulente tids kraft opstår der en række nye sekter, som repræsenterede forskellige klasser og underklassers ideer og mål: Anabaptister, Mennonitter, bohemer, kongregationalister, presbyternanerer, unitarister. Venstrefløjen repræsenterede en klart kommunistisk tendens, som med Thomas Müntzer og anabaptisterne i Tyskland. Müntzer, en tidligere lutheraner, som brød med Luther og appellerede til bønderne om at lave oprør. Trods den revolutionære betydning af hans aktivitet, var Luther bitter fjendsk over for de tyske bønders revolutionære bevægelse som hans lære satte i bevægelse. Han tilskyndede i det mest voldelige sprog aristokratiet at knuse bevægelsen. Dette blev gjort. De fleste kristne prinser nedslagtede næsten bønder. I Sazony alene blev mere end fem tusind mænd henrettet. Ca. 300 blev sparet efter at deres kvinder indlod sig på at smadre hjernerne ud på to præster som var anklaget for at have opildnet opstanden. Derefter blev Müntzer selv tortureret næsten til døde og halshugget. Den hellige Inkvisitions modreformationens Gestapo aktiviteter er også for velkendte til at retfærdiggøre mange kommentarer. I det spansk besatte Holland, blev der indført dødsstraf for en mand der havde en bibel i sit hus. Dømte kættere blev brændt levende, men hvis de tilstod angrede, viste Inkvisitionen nåde: mændene blev halshugget og kvinderne begravet levende. Men hvad der er mindre kendt er protestanternes undertrykkelse af folk med en anden mening end statskirken. Calvin, som styrede et teokratisk diktatur i Geneve, fik Michael Servetus brændt levende, lige da han var ved at opdage blodets cirkulation. Servetus tryglede om nåde ikke for sit liv, men for at blive halshugget. Bønnen blev afvist og han blev ristet i en halv time. Den engelske og franske revolution Under den engelske revolution i det 17. århundrede, fandt den mest revolutionære fløj, der afspejlede de lavere lag af samfundet, håndværkere, arbejdere, dvs. det spirende proletariat, sit udtryk i en religiøs form. Bevægelsens venstrefløj var organiserede i en række radikale og demokratiske protestantiske sekter såsom Det femte monarkis mænd, Ranterne og Anabaptisterne. I den givne historiske kontekst havde disse bevægelse en progressive og revolutionær karakter. De afspejlede de første forvirrede tiltag til bevidsthed, hos en klasse 14 Socialistisk Baggrund Nr. 6

15 som endnu ikke var udviklet fuldt ud. Efter genindsættelsen af Stuarterne i 1660 efter republikken, dukkede disse radikale plebejiske tendenser op igen i dæmpet form som religiøst anderledes tænkende. Forfulgt af monarkiet, med begejstret støtte fra den etablerede ( a nglikanske ) kirke, emigrerede mange af dem til Amerika, hvor deres revolutionære kræfter blev sublimeret i opgaven med at udforske et nyt kontinent. Igennem årene har de fuldstændig tabt deres revolutionære og radikale oprindelse. Nogle af dem, som for eksempel Kvækerne, har stadig nogle svage elementer af de gamle ideer, dog i en ekstremt tynd form, som ikke kolliderer med en vellykket udøvelse af erhvervsinteresser. Men de fleste er blevet til bastioner for reaktionen og forsvarer vildt højrefløjssager. I Latinamerika er de evangelistiske sekter, sjovt nok, blevet reaktionens stødtropper og forsvarer militante diktaturer, mens den romersk katolske kirke, i hvert fald de menige medlemmer, i en vis udstrækning har hældt til fordel for de fattiges og undertryktes sag. På den tid hvor den franske revolution fandt sted, over et århundrede senere, havde massernes bevidsthed udviklet sig til en grad hvor religionen overhovedet ikke spillede nogen rolle i deres tænkning. Det tætte forhold mellem kirken og enevældestaten var åbenlys for alle. I perioden op til stormen på Bastillien, havde materialistiske filosoffer såsom Diderot og Holbach arbejdet indgående på at ødelægge religionens åndelige Bastillie. Den franske revolution udslettede kirken fuldstændigt. Den jakobinske stat var officielt ateistisk, selvom Robespierre prøvede at skjule dette faktum med figenbladet det højeste væsen, som ikke overbeviste nogen som helst, måske på nær lige Robespierre selv. Selvom det franske folk blev regnet for brændende katolikker, forsvandt religionen praktisk talt i Frankrig efter revolutionen ( p å nær lige i de mest tilbagestående og reaktionære egne såsom Vendée ). Faktisk hadede det meste af befolkningen præsterne som de rigtigt nok så som den herskende klasses agenter. Først hen imod enden af det 19. årh., specielt efter Pariserkommunen, hvor det franske borgerskab fik et chok, begyndte de sidstnævnte at indgyde en reaktionær religiøs vækkelse, ved at bruge tricks såsom de kunstigt frembragte mirakler ved Loudes. Socialistisk Standpunkt - I den russiske revolution var tingene endnu mere klare. Selvom den russiske arbejderklasse trådte ind på historiens scene i januar 1905, med en præst som leder, bærende religiøse ikoner, var alt dette hurtigt fejet bort efter massakren den 9. januar, hvor den kristne zar beordrede hans kosakker til at åbne ild mod de ubevæbnede folk, der var kommet for at protestere imod ham. Efter dette, spillede religionen ikke nogen rolle i bevægelsen, som blev organiseret og ledet af marxister. Efter Oktoberrevolutionens sejr var kollapset i kirkens indflydelse endnu hurtigere og mere fuldstændig end den havde været i Frankrig. D en ortodokse kirke, skrev Trotskij blev, skønt den ikke havde overkommet den primitive bondemytologi, med tiden til zarens instrument. Præsten gik hånd i hånd med politibetjenten og enhver udvikling af sekterisk afvigelse blev mødt med undertrykkelse. Dette var baggrunden for at den ortodokse kirkes rødder i den folkelige bevidsthed viste sig at være så svage, specielt i industricentrerne. Samtidig med at den russiske arbejder i hans overvældende antal sammen med malkepigen rystede det bureaukratiske gejstlige system af sig, rystede han også al religiøs tænkning af sig. ( S ammesteds, s. 164 ) At alt det gamle møg: nationalisme, antisemitisme, fascisme, monarkisme og sammen med alle disse værdifulde Zaristiske ting religion og overtro, kom tilbage umiddelbart efter Sovjet s kollaps, viser tydelige på hvilken måde stalinismen satte samfundets bevidsthed tilbage. Disse levn fra den middelalderlige barbarisme spredte sig som en pest gennem den syge og nedbrudte russiske krop og herved blev markedets virkelige natur udstillet og det faktum at borgerskabet i Rusland ikke kan tilbyde noget udover en udsigt til økonomisk, social og kulturelt forfald. Kirken og socialisme Arbejderbevægelsens opståen i det sidste årti af det 19. årh. og perioden før 1. Verdenskrig præsenterede den religiøse institution for en udfordring. Uden undtagelse har kirken placeret sig selv på undertrykkernes side og i opposition til socialismen og arbejderbevægelsen. For at forhindre spredningen af socialistiske ideer i arbejderklassen, tog den katolske kirke tiltag for at splitte arbejderbevægelsen, ved at starte separate katolske fagforeninger, kvinde- og ungdomsorganisationer, for at konkurrerer med socialdemokratierne. Faktisk kopierede kirken deres organisatoriske metoder fra socialdemokratierne. Præstevældet altid så tjenstvillig i forhold til de rige og magtfulde så på socialisme og arbejderbevægelsen med utilsløret mistro og fjendskab. Pave Leo XIII understregede i hans encyklika om arbejdet Vatikanets fjendtlighed overfor socialisme. S ocialisterne, arbejdende på den fattiges mands misundelse af den rige, søger at afskaffe den private ejendomsret og vedholder at personlig ejendom burde være alles fælleseje. De er eftertrykkeligt uretfærdige, da de vil bestjæle den retmæssige besidder Hvis en mand udlåner hans styrke eller hans industri, gør han Socialistisk Baggrund Nr. 6 15

16 Socialistisk Standpunkt - dette for at tjene til livets ophold, med det formål at erhverve sig en virkelig ret, ikke bare til hans løn, men også til hans frie rådighed over den. Investerer han denne løn i jord er det kun hans løn i en anden form D et er præcis i denne magt af rådighed at ejerskab eksisterer, hvad enten det er et spørgsmål om jord eller ejendom. Socialister slår til mod enhver lønmodtager, for de fratager ham hans ret til at råde over hans løn. Enhver har, ved naturens lov, retten til at besidde hans egen ejendom. D et er i retten til at eje ting, ikke bare for brug lige nu og her, ikke til ting der forsvinder når de er blevet brugt, men til sådanne ting hvis brugbarhed er permanent og stabil. Mennesket kommer før staten og han har hans naturlige rettigheder før enhver af statens rettigheder Når en mand bruger hans hjerne og hans krops styrke til at vinde naturens frugter, gør han herved den del af naturens mark som han pløjer, den del hvorpå han sætter et aftryk af hans egen personlighed, til hans egen. Dette kan ikke være anderledes end at denne del skal være hans egen, fri fra indtrængen udefra Pave Leo XIII skrev også: Kristent demokrati må, af den grund at det er kristen, være baseret på den guddommelige tros principper i dets bestræbelser efter forbedringer for masserne. Derfor er retfærdighed helligt i det kristne demokrati. Det må stå fast på at retten til at erhverve og besidde ejendom ikke må bestrides, og det må værne om de forskelle og grader som er uundværlige i en hver velorganiseret stat. Det er derfor klart at det ikke er noget fælles mellem socialistisk og kristent demokrati. De afviger ligeså meget fra hinanden som den socialistiske sekt afviger fra den kristne kirke. Som James Connolly, den store irske marxist og revolutionære martyr, hvis polemikker med den katolske kirke er klassiske socialistiske erklæringer, kommenterede: Hvis en af drengene på de nationale skoler ikke kunne ræsonnere mere logisk end det, så ville han side i tossehjørnet alle hans skoledage. Forstil dig en præst som forsvarer godsejervældet som Fader Kane og Paven gør ved at sige; H am der har dyrket en mark over vinteren og foråret har ret til at beholde sin egen høst som han har tjent, og samtidig forstiller sig at han fremsætter et argument i mod socialismen. Socialister forslår ikke at han man blander sig i nogens ret til at beholde hvad han har tjent, de kræver eftertrykkeligt at sådan en mand, bonde eller arbejder, ikke skal tvinges til at opgive størstedelen, eller noget overhovedet, af hvad han har tjent, til en ubeskæftiget klasse, hvis medlemmer hverken arbejder hårdt eller længe, men som ved skånselsløs brug af magt, plyndring og snyd, har sat sig på landets rigdomme ( J. Connolly, Selected Writings, s ) Den 21. September 1958 skrev Pave Pius den XII: M angfoldigheden af klasser svarer fuldt til Skaberens plan. Hvilket er det samme som at sige at kirken ser klassesamfundet som værende fast, evig og af guddommelig herkomst. Sammenlign bare dette til St. Clement udtalelse ( allerede citeret ovenfor ) som skrev: Brugen alle ting i denne verden, burde være ens for alle mennesker. Kun den mest åbenbare synd får en til at sige til en anden, Dette tilhører mig, og det dig, da dette er kilden til al strid mennesker imellem. Pius den XII s synspunkt er helt på linje med linjerne fra den gamle anglikanske hymne Alle lysende og smukke ting, der indeholder de velkendte linjer: D en rige mand i hans borg, den fattige mand ved hans port; Han [Gud] skabte den høje og den lave og gav dem deres ejendom. ["The rich man in his castle, the poor man at his gate; He [God] made the high and lowly and ordered their Estate".] Dette er helt typisk for kirkens attitude i de sidste århundreder: et åbenlyst forsvar for status quo og opdelingen af samfundet i klasser. Senere, som et resultat af arbejderbevægelsens vækst og den uimodståelige udvikling i retning af socialisme, blev den katolske kirke tvunget til at modificere dens standpunkt. Pave Johannes den XXIII den mest intelligente af alle paverne i det 20. århundrede indtog et mere progressivt standpunkt. Men under den nuværende pave har det forandret sig fuldstændigt. Kirken i dag V iser hvert minut af dit praktiske liv ikke løgnen i din teori? Anser du det som forkert at appellere til domstolene hvis du bliver snydt? Men apostlene skriver dette er forkert. Tilbyder du din højre kind når du bliver slået på den venstre, eller forbereder du dig ikke på angreb? Dog forbyder evangeliet dette [...] Omhandler ikke de fleste af dine retssager og majoriteten af den borgerlige lovgivning ejendom? Men er du ikke blevet fortalt at dine rigdomme ikke er af denne verden? ( Marx og Engels, On Religion, p. 35) Kirkens aktivitet i det moderne samfund er baseret på 16 Socialistisk Baggrund Nr. 6

17 de mest åbenbare modsætninger og hykleri, som Marx pointerede i den ovenfor citerede passage. Den tidlige kristne kirkes revolutionære traditioner har absolut ingen sammenhæng med den nuværende situation. Lige siden det 4. århundrede e.v.t, da den kristne bevægelse blev kidnappet af staten og gjort til redskab for undertrykkerne, har den katolske kirke været på de riges og magtfuldes side mod de fattige. I dag er hovedkirkerne ekstremt rige institutioner, tæt forbundet med storkapitalen, og modtagere af store summer fra staten, både i muslimske og kristne samfund. Indtil for nyligt i Spanien blev den katolske kirke, udover dens store rigdomme i land, bygninger og fra bankkontoer, understøttet af staten med midler fra de skatter alle borger betalte, om de var religiøse eller ej, selvom den ekstraskat ikke var blevet diskuteret med det spanske folk. Det samme skete i de andre lande, hvor kirken havde indgået en aftale med staten, hvorved de havde fået etableret en privilegeret og lukrativ position. Lige meget hvad man synes om religion, er en sådan tilstand en åbenlyst utålelig krænkelse af demokratiet. Og selvom de spanske skatteydere nu har retten til at vælge om de vil eller ikke vil donere penge til kirken, så er faktum at kirken stadig er i en privilegeret position til at få adgang til offentlige fonde. Socialistisk Standpunkt - I Middelalderen erklærede den katolske kirke at åger ( u dlån af penge med renter ) var en dødssynd, nu ejer Vatikanet en storbank og besidder enorm rigdom og magt. The Church of England, er, udover dens utallige andre erhvervsinteresser, en af de største jordejere i Storbritannien. Det ville være let at vise at det forholder sig ens over alt. Ligeledes er det heller ikke et fænomen der er begrænset til den kristne religion. Koranen forbyder også åger, men i de såkaldte islamistiske lande kan man finde storbanker ejet af muslimer. Det er sandt at de søger tilflugt i alle mulige forskellige tricks for at skjule dette faktum, men den samme rente bliver stadig presset ud af folk. Politisk har kirkerne systematisk støttet reaktionen. I 1930 erne velsignede katolske biskopper Franco s hære i deres kampagne for at smadre de spanske arbejdere og bønder. Den spanske fascistiske presse offentliggjorde jævnligt billeder af prælatter der gav fascisthonnør. Pave Pius den XII støttede Hitler og Mussolini. Paven forblev også tavs om de millioner som blev udslettet i de nazistiske dødslejre, og selvom Vatikanet officielt var neutralt i Anden Verdenskrig, er deres nazi sympatier veldokumenterede. G. Lewy skriver: F ra begyndelsen til slutningen på Hitlers styre, blev biskopperne aldrig trætte med at formane de troende om at acceptere regeringen som den legitime autoritet, overfor hvem man skulle visse lydighed [...] Efter det forfejlede attentatforsøg på Hitler i München den 8. November 1939, sendte kardinal Bertram, på vegne af det tyske bispesæde, og kardinal Faulhaber, på vegne af de bayerske biskopper, et telegram for at kongratulere Hitler. Den katolske presse overalt i Tyskland talte, efter instrukser fra Reichspressekammeret om at det var et mirakuløst forsyn der havde beskyttet der Führer. ( G. Lewy, The Catholic Churvh and Nazi Germany, NY, 1965, s ). P å to vigtige punkter viser de tyske dokumenter en slående enighed, skriver Saul Freidhandler, F or det første ser det ud som om at den uafhængige pave havde en forkærlighed for Tyskland, som det ikke ser ud til blev mindsket pga. af naziregimet, som der ikke Galileo Galilei Socialistisk Baggrund Nr. 6 17

18 Socialistisk Standpunkt - blev lagt afstand til før 1944; for det andet, Pius den XII frygtede en bolsjevisering af Europa mere end alt andet og håbede, ser det ud som om, at Hitler-Tyskland, hvis dets stridigheder med den vestlige alliance blev bilagt, ville blive den altafgørende fæstningsvold mod enhver sovjetisk fremrykning mod vest. ( S aul Friedhandler, Pius XII and the Third Reich, A Documentation, NY, 1958, s. 236, min kursivering, AW. ) I ideernes historie har kirken altid spillet en meget reaktionær rolle. Galileo Galilei blev tvunget til at afsværge sine ideer under trusler om tortur fra den Hellige Inkvisition. Giordano Bruno blev brændt på bålet. Charles Darwin blev ubarmhjertigt forfulgt af det religiøse establishment i England for at driste sig til at udfordre den alment accepterede ide, at det var gud som havde skabt verden på seks dage. Helt op til i dag bliver evolutionsteorien angrebet af det religiøse højre i USA, som vil have at man i de amerikanske skoler skal lære om 1. Mosebog frem for om evolutionsteorien. I USA er det religiøse højre en velfunderet bevægelse, der prædiker for reaktionære sager. For nogle få år siden lovede Texas oliemagnaten Nelson Bunker Hunt mere end 10 millioner dollars til Campus Crusade for Christ s mere end 1 milliard store fond. Den Kristne Friheds Stiftelse [The Christian Freedom Foundation], en uddannelses lobby blev grundlagt af J. Howard Pew, grundlæggeren af Sun Olie Company og andre forretningsmænd som går ind for det frie virksomhedssystem. Der er mange andre eksempler som viser det tætte forhold mellem det religiøse højre og storkapitalen. Disse rige forretningsmænd investerer ikke sådanne summer for ingenting. Religionen bliver her eksplicit brugt som et reaktionært våben. Kreationistbevægelsen i USA omfatter millioner af folk og er utroligt nok anført at videnskabsmænd, herunder nogle genetikere. Dette er et soleklart eksempel på de intellektuelle konsekvenser af kapitalismens forfalds. Det er et slående eksempel på den dialektiske modsætning i forsinkelsen af den menneskelige bevidsthed. I det mest teknologisk avancerede land i verden, er millioner af mænd og kvindernes tankegang sunket til det rene barbari. Deres bevidsthedsniveau er ikke meget højere end da man ofrede krigsfanger til guderne, kastede sig i støvet for udskårede afgudsbilledet og brændte hekse på bålet. Hvis denne bevægelse sejrede, ville vi, som en forsker for nylig fremstillede det, være tilbage i den mørke middelalder. På sociallovgivningsområdet og specielt på kvinderettighedsområdet har den romersk katolske kirke altid spillet en reaktionær rolle. De nægter stadig kvinder retten til at kontrollere deres egne kroppe ved at nægte retten til skilsmisse, svangerskabsforebyggelse og abort. Den nuværende pave Karol Woijtyla er helt entydig på dette spørgsmål. Den vedvarende modstand fra kirken mod kunstig svangerskabsforebyggelse er specielt forfærdelig i forhold til AIDS. Selv i 1999 viste en Gallup meningsmåling blandt amerikanske katolikker at 80% af lægmændene og 50% af præsterne anerkendte kunstig svangerskabsforebyggelse, mens en meningsmåling lavet af Univeristy of Maryland viste at to ud af tre af alle katolikker var enige i at deres samvittighed var i modstrid med paven, de burde følge deres samvittighed. Lignende statistikker kan fremføres for andre udviklede lande. I politikkens verden er den nuværende pave en udtalt reaktionær og en marxismens og socialismens fjende. Han blev hjulpet til magten af Opus Dei den berygtede katolske mafia som har sine fangarme ude i alle hjørner af det politiske liv i Italien, Spanien og andre lande. Lenin om religion Engels pointerede i hans forord til B orgerkrigen i Frankrig at i forholdet til staten, er religionen en fuldstændig privat sag. Som en kommentar på dette skrev Lenin i 1905: Staten må ikke beskæftige sig med religion; religiøse samfund må ikke været bundet til staten. Alle må have frihed til at praktisere hvilken som helst religion vedkommende ønsker eller overhovedet ikke praktisere nogen religion, dvs. være en ateist, som alle socialister normalt er. ( Lenin, On Religion, s. 8 ) Men i forbindelse med partiet pointerede Lenin at Engels anbefalede at det revolutionære parti skulle bekæmpe religion: Proletariatets parti kræver at staten skal erklære religionen for en privatsag, men det ser ikke på nogen måde kampen mod folkets opium kampen mod religiøs overtro osv. som en privat sag. Opportunisterne har fordrejet spørgsmålet så det ser ud som om at det socialdemokratiske parti opfatter religion som en privat sag. ( I bid., p. 18) Og han tilføjer: den moderne religions rødder er nedstøbt i den sociale undertrykkelse af de arbejdende masser og i deres tilsyneladende fuldstændige håbløshed i forhold til kapitalismens blinde kræfter [ ] ingen mængde læsematerialer, hvor oplysende de end er, kan udrydde religionen fra massernes bevidsthed før masserne selv lærer at kæmpe mod de sociale kendsgerninger som skaber religionen på en samlet, 18 Socialistisk Baggrund Nr. 6

19 disciplineret og planlagt måde indtil de lærer at kæmpe mod kapitalismens herredømme i alle dens former. ( I bid., s ) Samtidig må marxister dog gøre alt som er muligt for at involvere alle arbejdere i kampen mod kapitalismen, herunder dem som er religiøse. Vi må ikke skabe barrierer mellem os selv og disse arbejdere, men opmuntre dem til at deltage aktivt i klassekampen. Som vi allerede har set i 1905 i Rusland hvor arbejderklassen trådte ind på historiens scene med en præst som leder, bærende religiøse ikoner i deres hænder og en begæring til zaren den lille Fader. De stolede ikke på de revolutionære og tævede dem tilmed en gang imellem. Alle dette ændrede sig 24 timer efter massakren den 9. Januar. De samme arbejdere kom om natten den niende til de revolutionære og krævede våben. Så hurtigt kan bevidstheden ændre sit i begivenhedernes hede. For resten undergik Fader Gapon, som havde organiseret begæringen og den fredelige demonstration og som havde arbejdet for zarens politi, selv en pludselig omdannelse efter den blodige søndag. Han argumenterede for en revolutionær afsættelse af zaren og kom tilmed på et tidspunkt tæt på bolsjevikkerne. Lenin skubbede ham ikke væk, men prøvede at vinde ham over, selv om Gapon vedblev at være religiøs. Lenins fleksible attitude viste sig i hans attitude til strejker. Han advarede mod den sekteriske attitude i forhold arbejdere som var religiøse, men som deltog i strejker: At prædike ateisme på et sådan tidspunkt [dvs. under en strejke] og under sådanne forhold, ville bare være at hjælpe kirken og præsterne, som ikke vil ønske noget mere end at de arbejdere der deltog i strejkebevægelsen blev delt efter deres religiøse tro. ( Ibid., s. 16. ) Dette er sagens kerne. Vi kæmper for enheden i arbejdernes organisation uden nogen former for opdeling: religiøs, national, sproglig eller racemæssig. Vores opgave er at samle alle de undertrykte og udbyttede i en hær mod borgerskabet. Marxister har aldrig gjort anerkendelsen af ateisme til en del at partiprogrammet. Den type nonsens har altid været anarkismens kendetegn. Det sker tit at en arbejder som stadig er troende kommer i kontakt med bevægelsen, bliver overbevist om det generelle program og er ivrig i at kæmpe for socialisme, men ikke i at fraskrive sig religionen. Hvilken attitude skal vi have? Vi skal bestemt ikke skubbe ham væk. En sådan arbejder Socialistisk Standpunkt - ønsker ikke at gå med i bevægelsen for at vinde støtter til religion, men for at kæmpe for socialisme. Sandsynligvis vil han på et tidspunkt se modsætningen mellem hans politiske og religiøse synspunkter og gradvist droppe religionen. Men spørgsmålet er meget følsomt og skal ikke fremskyndes. Som Lenin forklarede, så er marxister absolut imod den mindste krænkelse af disse arbejderes religiøse tro. ( Ibid., s. 17. ) Det er en helt anden sag når en middelklasse intellektuel søger at fordreje bevægelsens ideologi, det var situationen da Lenin skrev om religion. En gruppe ultravenstre bolsjevikker ( Bogdanov, Lunacharsky, osv. ) prøvede at revidere marxismen ved at introducere nogle mystisk filosofiske ideer. Lenin kæmpede ganske korrekt imod denne trend. Religionens fremtid Hvad er religionens fremtid? I dette spørgsmål vil der, selvfølgelig, være en dybdegående forskel på hhv. marxisters og kristnes og andre religioners opfattelser. Naturligvis er det ikke muligt at se ind i fremtiden som med en krystalkugle, men man kan sige det følgende. Selvom marxisme fra en filosofisk synsvinkel er uforenelig med religion, er vi stadig imod enhver form for forbud eller undertrykkelse af religion. Vi står for individets fuldstændige frihed til at have en hvilken som helst religiøs tro eller ingen overhovedet. Hvad vi siger er, at der skal være en radikal adskillelse mellem kirke og stat. Kirkerne må ikke blive støttet direkte eller indirekte fra skatter, ligeledes bør der ikke undervises i religion i statsskolerne. Hvis folk vil have religion, bør de opretholde deres kirker udelukkende gennem deres menigheders bidrag og prædike deres doktriner i deres egen tid. De samme grundlæggende observationer gælder for islam eller enhver anden religion. Vi regner med at dialogen om religion vil fortsætte, men den må ikke få lov til at utydeliggøre vores epokes fundamentale problemer. Vores første og altovervejende opgave er forene kampen for alle dem der vil sætte en stopper for kapitalens diktatur, som holder menneskeheden i en slaveritilstand. Socialisme vil tillade fri udvikling af mennesket, uden de materielle nødvendigheders begrænsninger. I århundreder har organiseret religion været brugt af udbytterne til at bedrage og trælbinde masserne. Med jævne mellemrum har der været oprør mod denne situation. Fra Middelalderen og til i dag, er der blevet protesteret mod kirkens underordning under de rige og magtfulde. Vi ser også dette i den nuværende tid. Arbejdernes og bøndernes lidelser, menneskehedens Socialistisk Baggrund Nr. 6 19

20 Socialistisk Standpunkt - martyrdom under kapitalens infame despoti, forbitrer vide lag af folk, hvoraf mange ikke er bekendte med den marxistiske filosofi, men som er parate til at kæmpe imod uretfærdighed og udbytning. Blandt disse er mange hæderlige kristne og tilmed lavere dele af præsteskabet, som dagligt oplever massernes lidelser. Frigørelsesteologien er et udtryk for den revolutionære situation i Central- og Latinamerika. De lavere dele af præsteskabet er berørt af de undertrykte massers lidelser og har taget deres plads i kampen for et bedre liv. Kirkehierarkiet, som i hundreder af år har udviklet en veltilpasset forbindelse til de rige jordejere, banker og kapitalister, bekæmper den nye trend eller tolererer den modstræbende. Således har klassekampen banet sig vej i den romansk katolske kirkes egne rækker. På samme måde er de marxistiske ideer begyndt at få et ekko blandt muslimer, samtidig med at de undertrykte masser i Mellemøsten, Iran, Indonesien begynder at gå i aktion for at forbedre deres liv og kigge efter et kampens program der kan vælte deres undertrykkere. Hvad der er brug for er afskaffelsen af kapitalismen, godsejervældet og imperialismen. Uden det er ingen vej fremad mulig. Det eneste program der kan sikre en sejr i denne kamp, er det revolutionære marxistiske. Et udbytterigt sammenarbejde mellem marxister og kristne ( og muslimer, hinduer, buddhister, jøder og andre religioners tilhængere ) i kampen for at omforme samfundet er absolut mulig og nødvendig, på trods af de filosofiske forskelligheder der skiller os. Hæderlige kristne er dybt stødte over den forfærdelige undertrykkelse som majoriteten af menneskeheden lider under. Camillo Torres, en tidligere colombiansk præst, erklærede engang: Jeg har smidt præstekjolen for at blive en rigtig præst. Det er enhver katoliks pligt at blive revolutionær: det er enhvers revolutionærs pligt at gennemføre revolutionen. Katolikken som ikke er revolutionær lever i dødelig synd. Disse er de værdige efterfølgere for de tidlige kristne revolutionære som stod for jordens fattiges, synderne og de undertryktes sag og ikke var bange at give deres liv i kampen mod undertrykkelse. De er de moderne martyrer hvis minde burde respekteres af alle som holder af frihedens og retfærdighedens sag. Mellem 1968 og 1978 blev over 850 præster, nonner og biskopper arresteret, tortureret og dræbt i Latinamerika. Salvadoraneren Jesuit Rutilio Grande blev før han blev dræbt citeret for at sige: Nu til dags er det farligt [ ] og i praksis ulovligt at være en ægte kristen i Latinamerika. Trykket ligger på ordet ægte. Et alternativt liv? Selvom organiseret religion har tabt grund inden for de sidste år, er religiøse ideer kommet tilbage til overfladen i form af en forvirrende række af sekter og kulter, hvor af nogle tilbyder en alternativ livsstil. I den grad at dette udtrykker en voksende utilfredshed med det kapitalistiske system, dets inhumane, sjæleløse syn på livet, den tomme kommercialisering af alle dele af livet, den grove materialisme, den uendelige og over alt gennemtrængende puklen for penge, voldtagelsen af miljøet osv., blandt en del af ungdommen, kan det repræsentere det første skidt mod en øget bevidsthed. Men så begynder problemerne. Det er ikke nok bare at afvise kapitalisme. Det er nødvendigt at tage konkrete skridt for at afskaffe den. Et fællestræk for alle disse alternative bevægelser New Age osv. er at de baserer sig selv udelukkende på en individuel form for frelse. Af denne vej er ingen udvej mulig. Og i sidste instans præsenterer de der forsvarer dette såkaldte alternativ, overhovedet ikke noget alternativ. Kapitalisme kan leve ganske lykkeligt med nogle få mennesker som beslutter sig for at droppe ud. Det udgør ingen trussel imod den, da magtens herrer fortsætter med at kontrollere samfundslivet som før. Selv dem som hævder at d roppe ud finder ud af at de i praksis ikke kan droppe ud. De er tvunget til at bruge penge, købe livsnødvendigheder i butikker, fylde deres gamle biler op på moderne benzinstationer, hvor de køber deres produktioner fra de store olieselskaber, som hærger og forurener miljøet, skubbes af politiet fra det ene område til det andet ligesom resten af os. Ideen om at det er muligt at vende ryggen til samfund og politik er en illusion. Bare prøv at gøre det! Og du vil se at politik en dag kommer til dit hus og ringer på ( h vis den ikke slår døren ind først ). Forsøget på at finde en individuel løsning er i bund og grund reaktionær fordi den eneste måde hvorpå man kan bekæmpe kapitalismen og den borgerlige stat er ved at forene arbejderklassen og organisere den i en revolutionær bevægelse. At trække sig ud af dette, på den ene eller anden, er at placere sig selv under kapitalens magt og hjælpe til med at sikre den eksisterende samfundsorden i al fremtid. For at tildække nøgenheden påstår fortalere for New Age at de står for specielle spirituelle værdier som de forestiller sig afsondrer dem fra ordinære dødelige og placerer dem i en direkte forbindelse med overnaturlige ting, som er ovenover al forståelse. På denne måde føler de sig bedre end resten af menneskeheden, som ikke er indviet i de store mysterier. I virkeligheden er disse ideer ikke overlegne i forhold til 20 Socialistisk Baggrund Nr. 6

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle

Der vil derfor sikkert også være dem, der bliver forarget på mig, når jeg siger, at de jo ikke har gjort andet end at handle Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. august 2015 Kirkedag: 9.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,1-9 Salmer: SK: 402 * 292 * 692 * 471,4 * 2 LL: 402 * 447 * 449 * 292 * 692 * 471,4 * 427 Hvis mennesker

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme

Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Ideologier som truer demokratiet i 1930 erne. Kommunisme, fascisme, nazisme Hvad er en ideologi? Det er et sammenhængende system af tanker og idéer som angiver hvordan samfundet bør være indrettet. Evt.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Tir Nan Og Punkt 1 Se filmen Punkt 2 Tal om filmen i gruppen TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Punkt 3 Læs om forskellige opfattelser af hvad der sker, når vi dør i teksterne nedenfor. Svar på de spørgsmål,

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter:

Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: Ayaat efter Overskrifter Følgende er en samling af Ayaat, som nævnes under disse overskrifter: 1. Ummahs Enhed 2. Qur anen 3. Da wahs Vigtighed 4. Prøverne i denne Verden 5. Tawakkul 6. Sunnah 7. Nasr

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn

Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Forslag til læsninger ved vielse og kirkelig velsignelse af to af samme køn Det foreslås, at læsning(er) fra Bibelen vælges i samråd mellem præsten og parret. - Læsningen kan foretages af parrets familie,

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre

Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9. 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Tekster: Sl 24, Rom 13,11-14, Matt 21,1-9 Salmer: 74 Vær velkommen 84 Gør døren høj (76 Op thi dagen) 69 Du fødtes på jord (438 Hellig 86.5 Kom bange sjæl) 78 Blomstre Det er noget underligt noget med

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk

Healing & Økonomi. Simon Marlow. www.visdomsnettet.dk 1 Healing & Økonomi Simon Marlow www.visdomsnettet.dk 2 Healing & Økonomi Af Simon Marlow (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Energi følger tanken Et af udviklingsvejens mest fundamentale

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Studie. Kristi liv, død & opstandelse

Studie. Kristi liv, død & opstandelse Studie 9 Kristi liv, død & opstandelse 51 Åbningshistorie Napoléon Bonaparte sagde engang: Jeg kender mennesker; og jeg siger jer, Jesus Kristus er ikke noget almindeligt menneske. Mellem ham og enhver

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12.

Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. Helligtrekongers søndag d.2.1.11. Matt.2,1-12. 1 Man fortæller, at det eneste bygningsværk på, der kan ses fra månen er den kinesiske mur, der som en bugtet sytråd slynger sig rundt på jordens klode. En

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

MED LIVET SOM INDSATS

MED LIVET SOM INDSATS Prædien af Morten Munch 2. s. e. trinitatis / 29. juni 2014 Tekst: Luk 14,25-35 Luk 14,25-35 s.1 MED LIVET SOM INDSATS Provokerende ord; trinitatistidens langfredag Det er snart ferie for de fleste, men

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet

Fold Kristendomsprofilen ud... på gulvet og i udvalgsarbejdet Kristendomsprofilen skal være en levende og dynamisk profil. En profil der også i fremtiden vil blive justeret, reformuleret og udviklet. Ligesom KFUM og KFUK er en levende og dynamisk bevægelse, skal

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab

De syv dødssynder. Hvad er en dødssynd? Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab De syv dødssynder Griskhed eller gerrighed Fråseri Vrede Liderlighed Misundelse Hovmod Dovenskab Syndsopfattelsen stammer oldgamle religiøse miljøer og til at begynde med var der mange flere synder end

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Studie. Kristi genkomst

Studie. Kristi genkomst Studie 14 Kristi genkomst 77 Åbningshistorie Der er mange skilte, der får mig til at grine. Nogle skyldes trykfejl, der giver et helt andet billede end det tiltænkte, f.eks. Levende børn. Andre er bare

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 27. oktober 2013 22. søndag efter trinitatis Matt. 18,21-35 Salmer: 752-478-522 695-683 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Da kom

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække

Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 12. oktober 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer DDS 736: Den mørke nat forgangen er Dåb: DDS 448:

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder.

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder. R 1 For at kunne kaste ritualer skal man have evnerne Magibruger og Ritual som står beskrevet i Regelsættet. Her er en oversigt over de ritualer man kan lære, efterfulgt af en liste med detaljerede beskrivelser

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere