Projektmodul p l reruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektmodul p l reruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0"

Transkript

1 J rgen Asmussen Projektmodul p l reruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0

2 Projektmodul på læreruddannelsen: Medieproduktion med mobile medier i web 2.0 /Jørgen Asmussen INTRODUKTION 1 1. DELPROJEKT 2 Æstetisk oplevelse og erkendelse gennem mobil teknologi 2 Sammenskrevet evaluering 2 Kompetencer og læring 3 Mobile medier i læringssammenhæng 4 Professionsrelevans 5 2.DELPROJEKT 7 Mobil medieproduktion af kommunikation og erfaring fra praksis 7 WEB 2.0 I PROFESSIONSUDDANNELSERNE 8 BILAG: SPØRGESKEMA TIL DELPROJEKT 1 11 Introduktion Den web 2.0-inspirerede projektform er særdeles populær hos de studerende. De er begejstrede for at kunne organisere arbejdet selv og for at kunne definere deres studium og læring på tværs af fastsat skematid og lokalitet. Arbejdsformen skaber følelse af ejerskab og givet en uvant udfordring, som vurderes som meget praksisnær. Projektet er afviklet på et 2. årgangs merithold dansk med specialisering mod mellemtrin og ældre klasser. Der er 25 studerende på holdet, og der er en aldersspredning mellem 25 og 45år. De fleste studerende har erfaring fra et erhverv og ca. halvdelen har en mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse. Holdet har i projektperioden september december arbejdet i to læringsbånd: Et med lærerdækket undervisning i kombination med netarbejde, og et med projektorganiseret læring, hvor de studerende i grupper selv har defineret læringsmål, proces og produktindhold i en web 2.0- orienteret tilgang med den lærendes didaktiske design i fokus. 1

3 1. delprojekt var defineret således: Æstetisk oplevelse og erkendelse gennem mobil teknologi Den studerende producerer alene eller i en gruppe en podcast eller en photostory over et litterært forlæg og anvender simpel mobil teknologi. Mål: Kendskab til multimodal formidling af æstetiske oplevelser og erkendelser Viden om læringsmuligheder i mobile medier Viden om medieproduktion Kendskab til didaktiske muligheder og udfordringer med web 2.0 herunder den lærende som didaktisk designer Viden om sociale mediers muligheder i læringssammenhæng Opgaven: Der udleveres et litterært forlæg, fx en novelle, som på en eller anden måde skal omsættes til en billedfortælling med enten levende billeder (podcast) eller stills (photostory). Der skal lægges vægt på at formidle de følelser og stemninger, som man oplever i forlægget, men der er ikke noget krav om, at produktionen skal være narrativ. Omfang ca. 5 minutter. Alle fører logbog, der fastholder valg, overvejelser, strategi, mål, resultat og læringsudbytte (gøres som notater, eller ved indtaling i mobiltlf.) Grupperne har to gange rapporteret tilbage fra deres arbejde, men ellers har de selv organiseret arbejdet. Det er endvidere en pointe, at der ikke på forhånd er orienteret om karakteristiske web 2.0 arbejdsmønstre kun at det indebar en meget selvstyret proces. Ca. en måned før projektets afslutning fik grupperne spørgsmål til en skriftlig evaluering, der undersøger: De studerendes opfattelse af deres egen kompetenceopbygning De studerendes opfattelse af teknologiens og de mobile mediers betydning De studerendes vurdering af, hvilke læringsformer der var i spil De studerendes vurdering af studie- og professionsrelevans De fleste spørgsmål relaterer sig direkte eller indirekte til web 2.0-baseret læring (se bilag). Sammenskrevet evaluering Det følgende baserer sig på de studerendes skriftlige og mundtlige udsagn og er for formidlingens skyld grupperet under nogle hovedoverskrifter. Arbejdsformen 2

4 Den web 2.0-inspirerede projektform har været særdeles populær hos de studerende. De er begejstrede for at kunne organisere arbejdet selv og for at kunne designe deres studium og læring på tværs af fastsat skematid og lokalitet. Arbejdsformen har skabt følelse af ejerskab og givet en uvant udfordring, som vurderes som meget praksisnær: Det er en fantastisk opgave at få, da en del af danskfaget jo er at kunne bruge nye medier og formidle egen fortolkning. Det er super at øve sig, så man kan kaste sig ud i lignende projekter i praktikken eller som færdig lærer. Ved at være uden for institutionen skal vi selv varetage den pædagogiske praksis (tilrettelæggelse og praktisering af læringsaktiviteter) og organiseringen af de pædagogiske mål og den fysiske struktur. Endvidere er de private rammer mere inspirerende end de institutionelle. Ikke overraskende har flere opdaget nye kompetencer hos de andre gruppemedlemmer, men der er også studerende, der fortæller, at de har oplevet kompetencer hos sig selv, som de ikke kendte på forhånd. Et godt eksempel på tavs viden. Det udfordrende, åbne og kreative, der ligger i arbejdsformen, synes mange vil være en gevinst i folkeskolen, fordi den er oplevelsesorienteret og betjener sig af kommunikation og værktøjer, som er elevernes foretrukne. man oplever nye sider af sin viden, som man ikke vidste, man havde. sjovt, kreativt, anderledes og udfordrende. Mulighed for at se nye sider af eleverne og møde dem i deres digitale verden. Kompetencer og læring Som et bevidst valg blev de studerende ikke på forhånd præsenteret for medieteori, medieproduktion eller web 2.0-baseret læringsteori. De skulle så vidt muligt gøre sig didaktiske erfaringer undervejs på en måde, der var tæt knyttet til løsning af en bredt formuleret opgave. De skulle således ikke præstere en fortolkende film, men en produktion, der på et æstetisk grundlag afspejlede deres tanker og følelser i forbindelse med et stykke litteratur. Den litterære tilgang står i modsætning til fagets ofte kognitivt prægede fremgangsmåde i litteraturanalysen, og skulle således også vise andre og mere sanselige tilgange til litteraturen og arbejdet med den. Det går igen i de studerendes svar, at de ikke har haft mange produktionstekniske forudsætninger, men de nævner det ikke som en hindring, for de har hjulpet hinanden eller af sig selv søgt teknisk hjælp udefra. De nævner learning by doing, hjælp til selvhjælp, trial and error og kollaborativ læring og indfanger på denne måde meget præcist en central tankegang i web Det er interessant på denne baggrund, at stort set alle mener, at deres produktionstekniske kompetencer er blevet væsentlig bedre. Den proces, det er at skulle identificere lærings- og kompetencebehov, synes også i sig selv at have været befordrende for de studerendes refleksion over forløbet: at definere egne udgangspunkter og mål har været udfordrende og gjort, at vi har diskuteret værdier og betydninger på en anden måde, end hvis målet var givet på forhånd. 1 Se fx Bonderup Dohn, Nina: Web 2.0 i: Asmussen, Jørgen: Digitalt Dansk. Mediedidaktik 2.0. Academica,

5 man kan lære meget ved at undersøge eller finde frem til viden på egen hånd og samtidig finder man ud af, at man ikke kan klare alt selv, fordi nogle ting kræver kompetencer, man ikke selv besidder. læringen ligger i arbejdsprocessen. Vi skal selv identificere problemet og undersøge dette med henblik på at finde ny viden. Vi skal reflektere og videreformidle. Nogle beskriver en vis bekymring for, om man af sig selv når derud, hvor det er rigtig svært. Om man ikke vil nøjes med mindre, når en underviser ikke går foran. Et relevant spørgsmål, men vurderet på de produktioner, grupperne har lavet, har de på ingen måde undgået svære udfordringer. De har snarere været triggered af den åbne form, hvor fx den anvendte tid langt overstiger, hvad man kunne planlægge med i formel undervisning. Dertil kommer så kreative indfald og skæve løsninger. En gruppe holdt bevidst fast i optagelser med en mobiltelefon, selvom der var en professionel fotograf i gruppen. De ville simulere lavteknisk produktion i folkeskolen, og da de fx havde behov for en særlig effekt under optagelserne, holdt de ganske enkelt et fiskeøjeobjektiv foran mobiltelefonens objektiv og fik dermed den tilsigtede effekt. Mobile medier i læringssammenhæng For få år siden var det eksotisk at arbejde med mobile medier i undervisningen, men den teknologiske udvikling har gjort anvendelsen så selvfølgelig, at det kan virke helt underligt at spørge til den. Men et er den teknologiske udvikling af smartphones og ipads, et andet er den didaktiske tilgang, som endnu ikke synes at være så veludviklet som de mobile medier. Udfordringen er, at mobil teknologi giver mulighed for at ændre eller gentænke didaktiske forestillinger radikalt. En af udfordringerne er forankret og beskrevet i web 2.0-tankegangen, mens andre muligheder som fx billedbaseret, ikke-diskursiv læring, - eller læring som feltarbejde (fx geotagging) ikke har fundet en fast teoretisk ramme endnu. I de studerendes svar på, hvilken betydning det har haft for proces og produkt at bruge mobile medier, ses det også, at teknologien som sådan ikke spiller noget særlig betydning. Grupperne har fortrinsvis brugt smartphones og er enige om, at det er nemt, håndgribeligt, enkelt, fleksibelt og kreativt. De ser mulighederne i forbindelse med undervisning i folkeskolen, hvor man med mobile medier kan arbejde med andre foki end netop det medieproduktive. Gruppernes egne produktioner og refleksionerne over dem handler om litteratur og litterær oplevelse, og dette peger på, at teknologien er blevet læringsmæssigt integreret. Redigeringen af optagelserne er for alles vedkommende foregået med let tilgængelige eller helt gratis programmer (Movie Maker, Pinnacle i demoversion, Photostory og apps på ipads). De studerende vurderer fleksibilitet, tilgængelighed og kreativitet som centrale størrelser i brugen af mobile medier, og de har i deres produktioner konsekvent afprøvet disse medier i sammenhæng med oplevelse, erfaringsdannelse og læring. De har i den mobile, lavtekniske tilgang endvidere fulgt tankegangen om umiddelbar, allestedsnærværende fildeling ved at bruge Facebook og Youtube, og har dermed også afprøvet de sociale mediers anvendelighed i læringssammenhæng. De fleste grupper har en formuleret refleksion over, at teknologien åbner for en praksisnær tankegang, hvor man tager udgangspunkt i de studerendes/elevernes brug af digitale medier. En gruppe sætter teoretiske overvejelser på: Iflg. Illeris er akkomodativ læring vejen frem nedbrydning eller omstrukturering af den studerendes skemaer, således at den nye viden kan indlejres hos den studerende. Akkomodation kan således medføre en overskridelse af allerede eksisterende viden. Dette 4

6 karakteriseres som overskridende læring. Da teknologien konstant ændrer sig, opstår der et naturligt socialt samspil mellem lærer og studerende og mellem de studerende indbyrdes. Alle skal udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer, disse er med til at udgøre et læringsmiljø, som er fremmende for læringen. Professionsrelevans Da projektet afvikles i en eksisterende undervisningskontekst, er der to parallelle sigtelinjer: en professionel kvalificering af de studerende og et forsøg med nye læringsformer. De to hensyn synes dog langt hen at være overensstemmende, netop fordi projektet undersøger og peger på nye web 2.0 baserede erkendelses- og læringsformer, der på forhånd vurderes som relevante i folkeskolen 2. De studerende oplever i projektet, at de pludselig (og uvant) beskæftiger sig teoretisk og praktisk med noget, der er meget professionsrelevant. De nævner elevernes digitale vaner og selvfølgelige anvendelse af web 2.0 applikationer som fx Youtube og Facebook, og grupperne anvender med varierende intensitet den oprettede gruppe på Facebook til intern kommunikation og vidensdeling samt Youtube som server for medieproduktionerne. Der synes at være en blandet opfattelse af anvendeligheden af de sociale medier i en professionel sammenhæng, og dette hænger bl.a. sammen med bekymringer over eksponering af læreren som privatperson og det faktum, at uploadede filer ikke kan fjernes igen. Proces og produkt vurderes derimod entydigt som relevant for professionen: Medieproduktionerne Det er en meget spændende måde at arbejde på. Man vil kunne få elever med, som normalt er svære at motivere til læring. Vi overvejer faktisk at bruge ideen i vores praktik i en 8. klasse Vi er nødt til at vide noget om de platforme, som vores kommende elever bevæger sig hjemmevant på. Og vi er nok også nødt til at acceptere, at vi skal ud og lede folk (elever), der ved mere end os. Mere af den slags i studiet, tak. Produktionerne ligger efter aftale i en mobil-venlig lav opløsning på Facebook-gruppens side. Den hårde komprimering har ikke været noget problem selv ved fremvisning på Smartboard, og lydsiden, der normalt er en akilleshæl, fungerer også, men egner sig dog ikke til krævende opgaver. Derfor har grupperne valgt at tilføje effektlyd eller musik, hvor det er muligt. Det æstetiske udtryk står i centrum for produktionerne, og fortolkningsdelen, som ikke var krævet, kan kun ses i de produktioner, hvor billedsiden illustrerer eller kommenterer en tekst. I andre, mere åbne produktioner, er det udelukkende stemninger, der formidles på billed- og lydsiden. Se Den æstetiske tilgang kommenterer de studerende som følelsesbefordrende og stemningsfyldt. Den bedømmes som en metode til at forstå, hvad teksten gør ved læseren, og er en mulighed for at udforske sig selv. Desuden muliggør den en oplevelsesbaseret tilgang, og en studerende udtrykker det således: I traditionel undervisning er det æstetiske underprioriteret. Ved medieproduktion handler det ikke om, hvad teksten formål er, men hvad den gør ved dig. Medieproduktion udfordrer 2 Gynther, Karsten: Didaktik 2.0. Holm Sørensen, Birgitte: Skole 2.0. Bonderup Dohn, Nina m.fl.: Læring med web 2.0. Asmussen, Jørgen: Digitalt Dansk. Mediedidaktik 2.0 5

7 eleverne på flere planer og giver eleverne rum, plads og lov til, at de kan udforske sig selv i forhold til andre. Figur 1: Screendump af holdets facebookside, hvor videoer deltes. 6

8 2.delprojekt var defineret således: Mobil medieproduktion af kommunikation og erfaring fra praksis De studerende producerer i praktikperioden en podcast, der afspejler de ckf-områder, den pågældende praktik har. Podcasten er: Narrativ Reflekterende over proces og læring Bevidst i sit forhold til det æstetiske udtryk. De studerende opfordres til at anvende let, mobilt udstyr som fx mobiltelefon eller flash card videokameraer (HD kamera i lommeformat), men det er ikke en betingelse. Didaktisk web 2.0 fokus: Den studerende som producent af kommunikation og erfaring. Afprøvning af billedbaseret læring og kommunikation gennem lette mobile medier samt refleksion over etiske aspekter af elevoptagelser og distribution af disse. Det var frivilligt, om de studerende deltog i denne del af projektet, og ca. halvdelen af praktikgrupperne har lavet en medieproduktion. Den del af de studerende, der ikke gjorde det begrundede det med, at medieproduktionen ikke afløste den skriftlige opgave, og at der derfor var et særligt tidspres, hvis man skulle arbejde både skriftligt og medieproduktivt. Generelt består produktionerne af photostories og podcasts a 5-7 minutters varighed. Nogle af produktionerne kombinerer levende billeder med stills. I alle tilfælde er der blevet brugt mobiltelefoner til at optage video, fotos og lyd, og ved den efterfølgende redigering, har de studerende ligeledes brugt mobiltelefonen til at optage speak. Både producenter og modtagere (de øvrige på holdet) har udtrykt tilfredshed, glæde og fascination i forhold til produkterne, og det er karakteristisk, at under flere timers praktikoplæg på basis af skrevne rapporter, bliver en medieproduktion modtaget helt anderledes vågent og interesseret. Her er der ingen, der dykker ned bag den bærbare, og der er efterfølgende væsentlig større lyst til at spørge og kommentere. Som vores tidligere arbejde med podcast har vist 3, synes det multimodale udtryk og den ikke-diskursive kommunikation at appellere til modtagerens intellekt og følelse på samme tid, og det involverer således en større grad af brugerens bevidsthed. En pointe til sammenhængen mellem delprojekt 1 og 2 er, at de studerende tog de faglige erfaringer fra den første medieproduktion med sig i deres undervisning i praktikken. Delprojekt 1 simulerede i udstrakt grad virkelighed i en professionspraksis, og de erfaringer, der opstod her, blev afprøvet i den virkelige praksis. En studerende skriver: Mit undervisningsforløb på 4 uger i dansk havde temaet Musikvideo. Ved hjælp af elevernes egne mobiltelefoner og internettet skulle de producere deres egen musikvideo og 3 Jørgen Asmussen: Podcast i praktikken. I: Digitale læringsobjekter og læringsressourcer. Center for e-læring og Medier, VIA UC,

9 videoredigere denne i Jay-cut. I deres videoproduktion skal de vise danskfaglige færdigheder ( )og IT-faglige færdigheder. Indledningsvis måtte jeg spørge mig ind til elevernes forforståelse. Svarene var en sikker bevidstgørelse af, hvorledes eleverne subjektivt trækker på deres eksisterende medieerfaring, og hvorledes de forholder sig refleksivt til musikvideoens fortælling og billediagttagelser og på betydningen afsender/modtager` af musikvideoen. Den brugergenererede web 2.0 tilgang, som de studerende havde afprøvet på sig selv i delprojekt 1 havde også tydeligt en afsmittende effekt på mange af gruppernes didaktiske tilgang. Eleverne på praktikskolerne har lavet photostories ud fra litterære forlæg, og de har i deres netbaserede arbejde prøvet at skulle sætte læringsmål for sig selv. I de studerendes praktikrapporter refererer de til de evalueringer, de sluttede deres ophold af med, og det er karakteristisk i samtlige udsagn, at arbejdsformen vurderes som nyskabende, befordrende for ansvarligheden og væsentlig mere vedkommende end almindelig klasserumsundervisning. Et enkelt citat kan udtrykke dette: Eleverne skulle lave en photostory over et digt, de selv valgte ud fra et forlæg på ti digte. Photo storyen skulle beskrive hvilke følelser digtet vakte hos eleverne og altså ikke være en direkte tekstanalyse. Her kom der nogle styrker frem hos nogle elever, som jeg ikke havde set før. Eleverne skulle i grupper á 3 vælge et digt, de kunne enes om, lave storyboard, finde billeder på nettet og evt. manipulere/redigere billederne, så de passede til det specifikke formål. Der skulle laves tekstning, speak osv. osv. Endelig skulle klassen lave fremlæggelser hvor de skulle begrunde deres valg. Her var de kreative og teknisk velfunderede elever virkelig i deres es. Her oplevede jeg elever trække i førertrøjen, som ellers ikke havde været de mest aktive.( ) Jeg oplevede at de svage elever også anvendte deres kvalifikationer og personlige talenter samt deres erfaringer og viden i et koordineret samspil i forbindelse med komplekse opgaver (photostory) og problemløsninger i danskfaget. Web 2.0 i professionsuddannelserne En web 2.0 professionsdidaktik tager udgangspunkt i de samme didaktiske kategorier, som kendes fra almen- og fagdidaktik, men de indholdsdefineres anderledes, og de forskellige kategorier interagerer ikke på samme måde, som i traditionel didaktik. Vi har valgt at fokusere på fire afgørende områder af web 2.0- didaktikken: Den lærende, underviseren, læremidlet og læringsrummet, fordi disse kategorier skal nytænkes og redefineres i forhold til bl.a. mål, roller, midler, tid og sted. Der er de senere år forsket en del i, hvordan læremidler indgår i web 2.0-baserede læreprocesser og i, hvordan man kan vurdere læremidlet ud fra faktorer som hensigtsmæssighed, validitet, fleksibilitet mv. Jens Jørgen Hansen, chefkonsulent og ph.d. i digitale læremidler, skriver i Læremiddeldidaktik 5/2011: Professionslæring 2.0 udnytter de digitale teknologier og medier til at etablere virtuelle læringsrum, digitale professionsportaler, digitale netressourcer, digitale simuleringsprogrammer, visuelle case og kommunikationsværktøjer og sociale medier som blogs, wikis. ( ) undervisningen behøver ikke længere være situeret fysisk med studerende og lærer i samme rum og på samme tid. Undervisningen kan også foregå gennem virtuelle undervisningsrum, gennem virtuelle dialogrum og personlige læringsrum. De nye medier og teknologier skaber således nye muligheder for at repræsentere og få adgang til viden, indgå i 8

10 læringsaktiviteter og iscenesætte undervisningsaktiviteter. Indfrielsen af disse løfterige muligheder for nye veje til professionslæring afhænger grundlæggende af lærerens didaktiske beredskab og kompetence til at udforme didaktiske design. 4 Hansen skelner mellem tre typer læremidler 5 : I denne skelnen mellem didaktiske læremidler og funktionelle læremidler bliver web 2.0-baserede læringsaktiviteter kategoriseret som teknologier, hvad de for så vidt også er i betydningen teknologiformidlet læring, men i projektets forståelse af web 2.0 er den lærendes didaktiske design helt centralt, og da dette design er karakteriseret ved at være udtryk for individuelle læringsmål og tilknyttet refleksion, vil aktiviteterne også kunne omfatte fx en lærebog, eller en i-bog, som måske remedieres i en ny kontekst. Projektets forståelse af ovenstående skelnen vil altså være, at kategorien didaktiske læremidler forstås som didaktiserede læremidler, men med den betydningsændring, at disse læremidler på forhånd har en tilrettelagt og anvisende didaktik. Et forsøg på indkredsning af elementer i en web 2.0 baseret professionsdidaktik kan bl.a. på baggrund af projektets resultater se således ud: Den lærende er i centrum for tilegnelse af oplevelse, erkendelse og viden og rammesætter sine læringsmål og sine læreprocesser selvstændigt, men inden for didaktisk afstukne rammer. Der er således tale om et indre didaktisk design (den studerendes eget) og et ydre didaktisk design (underviserens facilitering af læringsprocesser og mediering af ydre begrundede valg). Skellet mellem reception og produktion i web 2.0 er udvisket og centrale kompetencer bliver derfor at kunne selektere, validere og reflektere samt at udvikle en netetik. Underviseren afsætter ydre faglige og didaktiske rammer, der dels er lovfæstedede, dels begrundede i overordnede faglige, fagdidaktiske og sociale forhold. Underviseren definerer overordnede læringsmål og støtter den studerende i at udvikle individuelle læringsmål med web 2.0 Læremidlet kan være didaktiseret eller ikke-didaktiseret. Det er fleksibelt, frit tilgængeligt på nettet og indgår i de læreprocesser, som det didaktiske design afstikker. Læremidlet indgår i web 2.0 i produktiv og receptiv sammenhæng i den lærendes skabelse af viden og artefakter. Det gode læremiddel er validt, igangsættende og refleksionsbefordrende, men indeholder ikke nødvendigvis færdige svar. 4 Hansen, Jens Jørgen: Professionsuddannelse 2.0, tidsskrift for læremiddeldidaktik nr. 5, samme, s. 2 9

11 Læringsrummet er med web 2.0 hvor som helst og når som helst. Den netbaserede læring tilbyder ubegrænset tilgang, og derfor vil dele af den traditionelle og formelle læring kunne flyttes ud af institutionen. Den studerende kan udnytte studietiden mere fleksibelt og spare transporttid mv., når tilstedeværelsesundervisning ikke er krævet. Videomøder kan i nogle tilfælde erstatte fysiske møder, og de sociale fora vil i vid udstrækning kunne bruges som kommunikationsplatforme og databaser. Litteratur Asmussen, Jørgen: Digitalt dansk. Mediedidaktik 2.0, Reitzels Forlag, 2011 Asmussen, Jørgen: Mobil e-læring (om bl.a. podcasts i praktikken), CELM - Videncenter for Medier og Læring, VIA UC, 2008 Bonderup Dohn, Nina: E-læring på web 2.0, samfundslitteratur, 2009 Gissel, Stig Toke: Mediedidaktik, Reitzels Forlag, 2011 Gynther, Carsten: Didaktik 2.0, Akademisk Forlag, 2010 Hansen, Jens Jørgen: Professionsuddannelse 2.0. I: Læremiddeldidaktik nr.5, 2011 Hansen, Jens Jørgen: Mellem design og didaktik, ph.d. afhandling, SDU, 2007 Holm Sørensen, Birgitte m.fl.: Skole 2.0, Klim, 2010 Kampmann, Bo Walther: konvergens og nye medier, systime Academic, 2005 Selander, Staffan og Kress, Gunther: Design för lärande ett multimodalt perspektiv, Nordstedts,

12 Bilag: Spørgeskema til delprojekt 1 Projektmodul: Medieproduktion. Merit 2.årg, 2011 /J.A. Gruppens deltagere: Produkt Beskriv produktet kort Hvilken teknologi valgte I til optagelse og redigering hvorfor? Beskriv vigtige faser i processen Kompetencer Hvor har I hentet viden? Var det muligt at kvalitetsvurdere denne viden? Hvorfra kommer jeres tekniske kompetence? Føler I, at jeres viden og kompetence er blevet forøget i processen? Læringsformer Hvilken betydning har det for læringen at arbejde i en gruppe? Hvilken betydning har det at arbejde uden for institutionen? Hvilken betydning har det for læringen at skulle søge viden og identificere kompetencebehov selv? Hvilken betydning for proces og produkt har det at bruge mobile medier? Hvilken betydning har det at inddrage sociale medier (fx Facebook og YouTube) som platform for kommunikation og fildeling? Generel vurdering Vurder processens og produktets relevans i forhold til professionen 11

13 Hvilke fordele og ulemper ser I ved selv at designe sin læreproces? Ser I en sammenhæng mellem arbejdsform og Jeres følelse af ejerskab? Vurder teknologiens betydning for læringsudbyttet Vurder medieproduktion som basis for æstetisk oplevelse Har I fået lyst til at arbejde på denne måde i folkeskolen? Øvrige kommentarer 12

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater

6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater 6. Resultat Elevernes digitale egenproduktion kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater Når lærerne udarbejder didaktiske rammer hvor eleverne arbejder selvstændigt i inden for

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM

Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Hvilke didaktiske overvejelser bør en lærer gøre sig i forhold til brugen af it og tablets i undervisningen? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, LIA, CELM Didaktikkens forandring og nye elevroller Eksempler

Læs mere

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD

LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD LEG OG LÆRING MED DIGITALE MEDIER I DAGTILBUD DISPOSITION Præsentation af den nye uddannelse Baggrund Vinkel på uddannelsen Kompetencemål Uddannelsen i praksis et eksempel Inspirationsmateriale udkast

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik

Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Ramme for en professionsrettet diplomdidaktik Dannelsesidealer, kompetencekrav og læringsmål Diplomdidaktikken udvikles ud fra dannelsesidealer for og kompetencekrav til velfærdsorganisationernes professionelle

Læs mere

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet

foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet foreløbige resultater fortsat Birgitte Holm Sørensen Aalborg Universitet 5. Resultat Elevernes egenproduktion med it kvalificerer elevernes faglige læreprocesser og læringsresultater når lærerne udarbejder

Læs mere

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring Uddannelsesbeskrivelse Indhold INTRODUKTION TIL UDDANNELSEN... 2 OPBYGNING AF UDDANNELSEN... 2 MÅL FOR UDDANNELSEN... 2 INDHOLDET AF UDDANNELSEN... 2 FØRSTE DEL: DET ADGANGSGIVENDE KURSUSFORLØB...3 ANDEN

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Den sundhedsfaglige Efter- og videreuddannelse, Vejle. Februar 2009 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Podcast. skaber refleksion i praktikken. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor

Podcast. skaber refleksion i praktikken. Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Podcast skaber refleksion i praktikken Af Karen Hemmingsen, lektor og Jørgen Asmussen, lektor Mette er lærerstuderende og i praktik. Hun har netop haft 6.a i dansk, hvor klassen arbejder med at skrive

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin

Kompetencemål for Engelsk, klassetrin Kompetencemål for Engelsk, 4.-10. klassetrin Engelsk omhandler sproglige og interkulturelle kompetencer, læreprocesser samt fagdidaktisk og personlig udvikling i et dansk, flerkulturelt og internationalt

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Underviseren som didaktisk designer

Underviseren som didaktisk designer Underviseren som didaktisk designer Læremiddel.dk konference 17/11 2015 Underviseren som didaktisk designer med digitale teknologier Ved Nina Bonderup Dohn, lektor, ph.d. Institut for Design og Kommunikation

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser - Fagbeskrivelse Efter- og videreuddannelsesenheden December 2007 1 Fagbeskrivelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Modul Omfang

Læs mere

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Efter- og videreuddannelsesafdelingen september 2002 Indledning Studieordningen er udarbejdet i henhold

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

Faglig identitet. Thomas Binderup

Faglig identitet. Thomas Binderup Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi

DEN DIGITALE SKOLE Digitaliseringsstrategi DEN DIGITALE SKOLE 2016-20 Digitaliseringsstrategi 2 FORORD Denne strategi er udarbejdet i et samarbejde mellem skolerne og forvaltningen i Vejle Kommune. I processen er strategien blevet forelagt og drøftet

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold Hvad? Internationale praktikophold får større og større betydning i forbindelse med internationaliseringen

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm

Didaktisk design og multimodalitet. Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Didaktisk design og multimodalitet Begrebsafklaring Praksisafprøvning remediering fra lyrik til poetisk dokumentarfilm Program 1. Opsamling fra sidst studiegruppernes multimodale tekster 2. Begrebsafklaring

Læs mere

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur

Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur Brug af Facebook til fælles fortolkning og analyse af skønlitteratur DANSK, 8. - 9. KLASSE NÅR FACEBOOK DIDAKTISERES OG BRUGES SOM MIDDEL TIL FORTOLKNING AF SKØNLITTERATUR IT lærernetværk, region Nord

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik

B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk

Læs mere

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik

7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester 7.2 2. semesterpraktik 7.0 Praktikker 7.1 Observationspraktik, 1. semester et med observationspraktikken er, at den studerende introduceres til dagligdagen i skolen vha. deltagerobservation i sine linjefag. tilegner sig viden

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse

Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation. 10. klasse Læseplan for valg faget teknologi og kommunikation 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Produktion og formidling 4 Analyse 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget teknologi

Læs mere

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession

Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Tema for 3. praktikperiode: Den pædagogiske profession Vejledning til praktikdokumentet for 3. praktik Du er ligesom i de første praktikperioder ansvarlig for at udarbejde et praktikdokument og dine læringsmål

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland

Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Uddannelsesplaner for de lærerstuderende pa Atuarfik Edvard Kruse Uummannaq - Grønland Læreruddannelsen er ifølge bekendtgørelsens 13.1 forpligtet på at formulere kvalitetskrav til praktikskolerne, så

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013

Stig Toke Gissel Stig Toke Gissel. Oplæg om multimodalitet. Dansklærerens dag 2013 Stig Toke Gissel Program Hvad er multimodalitet? Centrale begreber. Multimodalitet og didaktisk design Multimodalitet og Fælles mål Eksempler på aktiviteter og elevprodukt Multimodalitet De er alle eksempler

Læs mere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere

Forum for læremiddeldidaktik. Fra instruktionsmateriale til design for designere Forum for læremiddeldidaktik Fra instruktionsmateriale til design for designere Dagens program 1. Præsentation af Forum 2.Almen læremiddeldidaktik - Hvad er et læremiddel? - Læremiddeltypologi eller -landskab?

Læs mere

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet

Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet FAGBESKRIVELSE Praktik Bilag 1 Praktik Fra: Bekendtgørelse om uddannelse til professionsbachelor som lærer i folkeskolen Undervisningsministeriet Fagets identitet Faget praktik har en grundlæggende betydning

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT

DET EVENTYRLIGE MINECRAFT DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Praktik. Generelt om din praktik

Praktik. Generelt om din praktik Praktik Praktik udgør en væsentlig del af læreruddannelsen, og for mange studerende medfører den en masse spørgsmål. For at du kan være godt rustet og blive klogere på din forestående praktik, har Lærerstuderendes

Læs mere

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen

Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer. Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Læreruddannelsens samarbejde med praksis, muligheder og udfordringer Schæffergården, d. 27.5. 2015 Elsebeth Jensen og Lis Madsen Professionsbacheloruddannelse: Professionsrettet og vidensbaseret Ny læreruddannelse

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Spørgeskemaevaluering af første forløb

Spørgeskemaevaluering af første forløb 1 UCL. Moveprojekt: Webaktiviteter i studieaktivitetsmodellen. Evaluering Spørgeskemaevaluering af første forløb 79 studerende har besvaret spørgeskemaet. Nedenfor ses de samlede resultater for alle deltagende

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle

DIGITALISERINGSSTRATEGI Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-20 Center for Specialundervisning for Unge og Voksne Vejle Ungdomsskole Sprogcenter Vejle 2 FORORD Denne strategi er blevet til i et samarbejde mellem Center for Specialundervisning

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk

Digital dannelse & Itdidaktik. Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk Digital dannelse & Itdidaktik Michael Paulsen, Aalborg Universitet Twitter: @Forskermp www.michaelpaulsen.dk 1 Agenda Digital dannelse og it-didaktik Hvorfor nu det? Hvad er det? Hvordan kan det ske i

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Midt i en ny læremiddelkultur

Midt i en ny læremiddelkultur Midt i en ny læremiddelkultur Læremiddelkulturen er under markant forandring i disse år, hvor man på alle niveauer inden for uddannelsessystemet kan iagttage et paradigmeskifte i anvendelsen af læremidler.

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Selvevaluering 2015: it-området

Selvevaluering 2015: it-området Selvevaluering 2015: it-området Indhold Selvevaluering 2015: it-området... 1 Indledning... 2 Elevernes it-udstyr... 2 It-kompetencer... 3 Basis it-kompetencer... 4 Informationssøgning... 4 VidenZonen (intranet)...

Læs mere

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027

Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Roskilde, september 2010 Afrapportering: Learning Mus, Museet for Samtidskunst i perioden oktober 2009 - juni 2010. Journal nr. : 2008-7.42.03-0027 Projektansvarlig: Museumsinspektør Tine Seligmann (tine@samtidskunst.dk

Læs mere

Selvfortælling - Gennemførelse

Selvfortælling - Gennemførelse Selvfortælling - Gennemførelse Undervisningsaktiviteter Hvad gør læreren? Introduktion Lektion 1-2 Læreren fortæller klassen, at de skal i gang med et forløb om digitale selvfortællinger, hvor hver elev

Læs mere

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik

Video i praktik. Video som læringsredskab i praktikken. VIA 15. september Rikke Juul Hornbøll. Video i praktik Video i praktik Video som læringsredskab i praktikken VIA 15. september 2015 Video i praktik Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Program Video som læringsredskab Vejledning ved videoobservation

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Girls Day in Science - En national Jet

Girls Day in Science - En national Jet Girls Day in Science - En national Jet Jet Net.dk event Vejledning til Virksomheder Hvorfor denne vejledning? Denne vejledning til virksomheder indeholder ideer til, tips og eksempler på ting der tidligere

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være meningsfuld og udbytterig kort sagt give lærelyst og erhvervskompetence.

Læs mere