Projektmodul p l reruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektmodul p l reruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0"

Transkript

1 J rgen Asmussen Projektmodul p l reruddannelsen - Medieproduktion med mobile medier i web 2.0

2 Projektmodul på læreruddannelsen: Medieproduktion med mobile medier i web 2.0 /Jørgen Asmussen INTRODUKTION 1 1. DELPROJEKT 2 Æstetisk oplevelse og erkendelse gennem mobil teknologi 2 Sammenskrevet evaluering 2 Kompetencer og læring 3 Mobile medier i læringssammenhæng 4 Professionsrelevans 5 2.DELPROJEKT 7 Mobil medieproduktion af kommunikation og erfaring fra praksis 7 WEB 2.0 I PROFESSIONSUDDANNELSERNE 8 BILAG: SPØRGESKEMA TIL DELPROJEKT 1 11 Introduktion Den web 2.0-inspirerede projektform er særdeles populær hos de studerende. De er begejstrede for at kunne organisere arbejdet selv og for at kunne definere deres studium og læring på tværs af fastsat skematid og lokalitet. Arbejdsformen skaber følelse af ejerskab og givet en uvant udfordring, som vurderes som meget praksisnær. Projektet er afviklet på et 2. årgangs merithold dansk med specialisering mod mellemtrin og ældre klasser. Der er 25 studerende på holdet, og der er en aldersspredning mellem 25 og 45år. De fleste studerende har erfaring fra et erhverv og ca. halvdelen har en mellemlang eller længerevarende videregående uddannelse. Holdet har i projektperioden september december arbejdet i to læringsbånd: Et med lærerdækket undervisning i kombination med netarbejde, og et med projektorganiseret læring, hvor de studerende i grupper selv har defineret læringsmål, proces og produktindhold i en web 2.0- orienteret tilgang med den lærendes didaktiske design i fokus. 1

3 1. delprojekt var defineret således: Æstetisk oplevelse og erkendelse gennem mobil teknologi Den studerende producerer alene eller i en gruppe en podcast eller en photostory over et litterært forlæg og anvender simpel mobil teknologi. Mål: Kendskab til multimodal formidling af æstetiske oplevelser og erkendelser Viden om læringsmuligheder i mobile medier Viden om medieproduktion Kendskab til didaktiske muligheder og udfordringer med web 2.0 herunder den lærende som didaktisk designer Viden om sociale mediers muligheder i læringssammenhæng Opgaven: Der udleveres et litterært forlæg, fx en novelle, som på en eller anden måde skal omsættes til en billedfortælling med enten levende billeder (podcast) eller stills (photostory). Der skal lægges vægt på at formidle de følelser og stemninger, som man oplever i forlægget, men der er ikke noget krav om, at produktionen skal være narrativ. Omfang ca. 5 minutter. Alle fører logbog, der fastholder valg, overvejelser, strategi, mål, resultat og læringsudbytte (gøres som notater, eller ved indtaling i mobiltlf.) Grupperne har to gange rapporteret tilbage fra deres arbejde, men ellers har de selv organiseret arbejdet. Det er endvidere en pointe, at der ikke på forhånd er orienteret om karakteristiske web 2.0 arbejdsmønstre kun at det indebar en meget selvstyret proces. Ca. en måned før projektets afslutning fik grupperne spørgsmål til en skriftlig evaluering, der undersøger: De studerendes opfattelse af deres egen kompetenceopbygning De studerendes opfattelse af teknologiens og de mobile mediers betydning De studerendes vurdering af, hvilke læringsformer der var i spil De studerendes vurdering af studie- og professionsrelevans De fleste spørgsmål relaterer sig direkte eller indirekte til web 2.0-baseret læring (se bilag). Sammenskrevet evaluering Det følgende baserer sig på de studerendes skriftlige og mundtlige udsagn og er for formidlingens skyld grupperet under nogle hovedoverskrifter. Arbejdsformen 2

4 Den web 2.0-inspirerede projektform har været særdeles populær hos de studerende. De er begejstrede for at kunne organisere arbejdet selv og for at kunne designe deres studium og læring på tværs af fastsat skematid og lokalitet. Arbejdsformen har skabt følelse af ejerskab og givet en uvant udfordring, som vurderes som meget praksisnær: Det er en fantastisk opgave at få, da en del af danskfaget jo er at kunne bruge nye medier og formidle egen fortolkning. Det er super at øve sig, så man kan kaste sig ud i lignende projekter i praktikken eller som færdig lærer. Ved at være uden for institutionen skal vi selv varetage den pædagogiske praksis (tilrettelæggelse og praktisering af læringsaktiviteter) og organiseringen af de pædagogiske mål og den fysiske struktur. Endvidere er de private rammer mere inspirerende end de institutionelle. Ikke overraskende har flere opdaget nye kompetencer hos de andre gruppemedlemmer, men der er også studerende, der fortæller, at de har oplevet kompetencer hos sig selv, som de ikke kendte på forhånd. Et godt eksempel på tavs viden. Det udfordrende, åbne og kreative, der ligger i arbejdsformen, synes mange vil være en gevinst i folkeskolen, fordi den er oplevelsesorienteret og betjener sig af kommunikation og værktøjer, som er elevernes foretrukne. man oplever nye sider af sin viden, som man ikke vidste, man havde. sjovt, kreativt, anderledes og udfordrende. Mulighed for at se nye sider af eleverne og møde dem i deres digitale verden. Kompetencer og læring Som et bevidst valg blev de studerende ikke på forhånd præsenteret for medieteori, medieproduktion eller web 2.0-baseret læringsteori. De skulle så vidt muligt gøre sig didaktiske erfaringer undervejs på en måde, der var tæt knyttet til løsning af en bredt formuleret opgave. De skulle således ikke præstere en fortolkende film, men en produktion, der på et æstetisk grundlag afspejlede deres tanker og følelser i forbindelse med et stykke litteratur. Den litterære tilgang står i modsætning til fagets ofte kognitivt prægede fremgangsmåde i litteraturanalysen, og skulle således også vise andre og mere sanselige tilgange til litteraturen og arbejdet med den. Det går igen i de studerendes svar, at de ikke har haft mange produktionstekniske forudsætninger, men de nævner det ikke som en hindring, for de har hjulpet hinanden eller af sig selv søgt teknisk hjælp udefra. De nævner learning by doing, hjælp til selvhjælp, trial and error og kollaborativ læring og indfanger på denne måde meget præcist en central tankegang i web Det er interessant på denne baggrund, at stort set alle mener, at deres produktionstekniske kompetencer er blevet væsentlig bedre. Den proces, det er at skulle identificere lærings- og kompetencebehov, synes også i sig selv at have været befordrende for de studerendes refleksion over forløbet: at definere egne udgangspunkter og mål har været udfordrende og gjort, at vi har diskuteret værdier og betydninger på en anden måde, end hvis målet var givet på forhånd. 1 Se fx Bonderup Dohn, Nina: Web 2.0 i: Asmussen, Jørgen: Digitalt Dansk. Mediedidaktik 2.0. Academica,

5 man kan lære meget ved at undersøge eller finde frem til viden på egen hånd og samtidig finder man ud af, at man ikke kan klare alt selv, fordi nogle ting kræver kompetencer, man ikke selv besidder. læringen ligger i arbejdsprocessen. Vi skal selv identificere problemet og undersøge dette med henblik på at finde ny viden. Vi skal reflektere og videreformidle. Nogle beskriver en vis bekymring for, om man af sig selv når derud, hvor det er rigtig svært. Om man ikke vil nøjes med mindre, når en underviser ikke går foran. Et relevant spørgsmål, men vurderet på de produktioner, grupperne har lavet, har de på ingen måde undgået svære udfordringer. De har snarere været triggered af den åbne form, hvor fx den anvendte tid langt overstiger, hvad man kunne planlægge med i formel undervisning. Dertil kommer så kreative indfald og skæve løsninger. En gruppe holdt bevidst fast i optagelser med en mobiltelefon, selvom der var en professionel fotograf i gruppen. De ville simulere lavteknisk produktion i folkeskolen, og da de fx havde behov for en særlig effekt under optagelserne, holdt de ganske enkelt et fiskeøjeobjektiv foran mobiltelefonens objektiv og fik dermed den tilsigtede effekt. Mobile medier i læringssammenhæng For få år siden var det eksotisk at arbejde med mobile medier i undervisningen, men den teknologiske udvikling har gjort anvendelsen så selvfølgelig, at det kan virke helt underligt at spørge til den. Men et er den teknologiske udvikling af smartphones og ipads, et andet er den didaktiske tilgang, som endnu ikke synes at være så veludviklet som de mobile medier. Udfordringen er, at mobil teknologi giver mulighed for at ændre eller gentænke didaktiske forestillinger radikalt. En af udfordringerne er forankret og beskrevet i web 2.0-tankegangen, mens andre muligheder som fx billedbaseret, ikke-diskursiv læring, - eller læring som feltarbejde (fx geotagging) ikke har fundet en fast teoretisk ramme endnu. I de studerendes svar på, hvilken betydning det har haft for proces og produkt at bruge mobile medier, ses det også, at teknologien som sådan ikke spiller noget særlig betydning. Grupperne har fortrinsvis brugt smartphones og er enige om, at det er nemt, håndgribeligt, enkelt, fleksibelt og kreativt. De ser mulighederne i forbindelse med undervisning i folkeskolen, hvor man med mobile medier kan arbejde med andre foki end netop det medieproduktive. Gruppernes egne produktioner og refleksionerne over dem handler om litteratur og litterær oplevelse, og dette peger på, at teknologien er blevet læringsmæssigt integreret. Redigeringen af optagelserne er for alles vedkommende foregået med let tilgængelige eller helt gratis programmer (Movie Maker, Pinnacle i demoversion, Photostory og apps på ipads). De studerende vurderer fleksibilitet, tilgængelighed og kreativitet som centrale størrelser i brugen af mobile medier, og de har i deres produktioner konsekvent afprøvet disse medier i sammenhæng med oplevelse, erfaringsdannelse og læring. De har i den mobile, lavtekniske tilgang endvidere fulgt tankegangen om umiddelbar, allestedsnærværende fildeling ved at bruge Facebook og Youtube, og har dermed også afprøvet de sociale mediers anvendelighed i læringssammenhæng. De fleste grupper har en formuleret refleksion over, at teknologien åbner for en praksisnær tankegang, hvor man tager udgangspunkt i de studerendes/elevernes brug af digitale medier. En gruppe sætter teoretiske overvejelser på: Iflg. Illeris er akkomodativ læring vejen frem nedbrydning eller omstrukturering af den studerendes skemaer, således at den nye viden kan indlejres hos den studerende. Akkomodation kan således medføre en overskridelse af allerede eksisterende viden. Dette 4

6 karakteriseres som overskridende læring. Da teknologien konstant ændrer sig, opstår der et naturligt socialt samspil mellem lærer og studerende og mellem de studerende indbyrdes. Alle skal udvikle sig og tilegne sig nye kompetencer, disse er med til at udgøre et læringsmiljø, som er fremmende for læringen. Professionsrelevans Da projektet afvikles i en eksisterende undervisningskontekst, er der to parallelle sigtelinjer: en professionel kvalificering af de studerende og et forsøg med nye læringsformer. De to hensyn synes dog langt hen at være overensstemmende, netop fordi projektet undersøger og peger på nye web 2.0 baserede erkendelses- og læringsformer, der på forhånd vurderes som relevante i folkeskolen 2. De studerende oplever i projektet, at de pludselig (og uvant) beskæftiger sig teoretisk og praktisk med noget, der er meget professionsrelevant. De nævner elevernes digitale vaner og selvfølgelige anvendelse af web 2.0 applikationer som fx Youtube og Facebook, og grupperne anvender med varierende intensitet den oprettede gruppe på Facebook til intern kommunikation og vidensdeling samt Youtube som server for medieproduktionerne. Der synes at være en blandet opfattelse af anvendeligheden af de sociale medier i en professionel sammenhæng, og dette hænger bl.a. sammen med bekymringer over eksponering af læreren som privatperson og det faktum, at uploadede filer ikke kan fjernes igen. Proces og produkt vurderes derimod entydigt som relevant for professionen: Medieproduktionerne Det er en meget spændende måde at arbejde på. Man vil kunne få elever med, som normalt er svære at motivere til læring. Vi overvejer faktisk at bruge ideen i vores praktik i en 8. klasse Vi er nødt til at vide noget om de platforme, som vores kommende elever bevæger sig hjemmevant på. Og vi er nok også nødt til at acceptere, at vi skal ud og lede folk (elever), der ved mere end os. Mere af den slags i studiet, tak. Produktionerne ligger efter aftale i en mobil-venlig lav opløsning på Facebook-gruppens side. Den hårde komprimering har ikke været noget problem selv ved fremvisning på Smartboard, og lydsiden, der normalt er en akilleshæl, fungerer også, men egner sig dog ikke til krævende opgaver. Derfor har grupperne valgt at tilføje effektlyd eller musik, hvor det er muligt. Det æstetiske udtryk står i centrum for produktionerne, og fortolkningsdelen, som ikke var krævet, kan kun ses i de produktioner, hvor billedsiden illustrerer eller kommenterer en tekst. I andre, mere åbne produktioner, er det udelukkende stemninger, der formidles på billed- og lydsiden. Se Den æstetiske tilgang kommenterer de studerende som følelsesbefordrende og stemningsfyldt. Den bedømmes som en metode til at forstå, hvad teksten gør ved læseren, og er en mulighed for at udforske sig selv. Desuden muliggør den en oplevelsesbaseret tilgang, og en studerende udtrykker det således: I traditionel undervisning er det æstetiske underprioriteret. Ved medieproduktion handler det ikke om, hvad teksten formål er, men hvad den gør ved dig. Medieproduktion udfordrer 2 Gynther, Karsten: Didaktik 2.0. Holm Sørensen, Birgitte: Skole 2.0. Bonderup Dohn, Nina m.fl.: Læring med web 2.0. Asmussen, Jørgen: Digitalt Dansk. Mediedidaktik 2.0 5

7 eleverne på flere planer og giver eleverne rum, plads og lov til, at de kan udforske sig selv i forhold til andre. Figur 1: Screendump af holdets facebookside, hvor videoer deltes. 6

8 2.delprojekt var defineret således: Mobil medieproduktion af kommunikation og erfaring fra praksis De studerende producerer i praktikperioden en podcast, der afspejler de ckf-områder, den pågældende praktik har. Podcasten er: Narrativ Reflekterende over proces og læring Bevidst i sit forhold til det æstetiske udtryk. De studerende opfordres til at anvende let, mobilt udstyr som fx mobiltelefon eller flash card videokameraer (HD kamera i lommeformat), men det er ikke en betingelse. Didaktisk web 2.0 fokus: Den studerende som producent af kommunikation og erfaring. Afprøvning af billedbaseret læring og kommunikation gennem lette mobile medier samt refleksion over etiske aspekter af elevoptagelser og distribution af disse. Det var frivilligt, om de studerende deltog i denne del af projektet, og ca. halvdelen af praktikgrupperne har lavet en medieproduktion. Den del af de studerende, der ikke gjorde det begrundede det med, at medieproduktionen ikke afløste den skriftlige opgave, og at der derfor var et særligt tidspres, hvis man skulle arbejde både skriftligt og medieproduktivt. Generelt består produktionerne af photostories og podcasts a 5-7 minutters varighed. Nogle af produktionerne kombinerer levende billeder med stills. I alle tilfælde er der blevet brugt mobiltelefoner til at optage video, fotos og lyd, og ved den efterfølgende redigering, har de studerende ligeledes brugt mobiltelefonen til at optage speak. Både producenter og modtagere (de øvrige på holdet) har udtrykt tilfredshed, glæde og fascination i forhold til produkterne, og det er karakteristisk, at under flere timers praktikoplæg på basis af skrevne rapporter, bliver en medieproduktion modtaget helt anderledes vågent og interesseret. Her er der ingen, der dykker ned bag den bærbare, og der er efterfølgende væsentlig større lyst til at spørge og kommentere. Som vores tidligere arbejde med podcast har vist 3, synes det multimodale udtryk og den ikke-diskursive kommunikation at appellere til modtagerens intellekt og følelse på samme tid, og det involverer således en større grad af brugerens bevidsthed. En pointe til sammenhængen mellem delprojekt 1 og 2 er, at de studerende tog de faglige erfaringer fra den første medieproduktion med sig i deres undervisning i praktikken. Delprojekt 1 simulerede i udstrakt grad virkelighed i en professionspraksis, og de erfaringer, der opstod her, blev afprøvet i den virkelige praksis. En studerende skriver: Mit undervisningsforløb på 4 uger i dansk havde temaet Musikvideo. Ved hjælp af elevernes egne mobiltelefoner og internettet skulle de producere deres egen musikvideo og 3 Jørgen Asmussen: Podcast i praktikken. I: Digitale læringsobjekter og læringsressourcer. Center for e-læring og Medier, VIA UC,

9 videoredigere denne i Jay-cut. I deres videoproduktion skal de vise danskfaglige færdigheder ( )og IT-faglige færdigheder. Indledningsvis måtte jeg spørge mig ind til elevernes forforståelse. Svarene var en sikker bevidstgørelse af, hvorledes eleverne subjektivt trækker på deres eksisterende medieerfaring, og hvorledes de forholder sig refleksivt til musikvideoens fortælling og billediagttagelser og på betydningen afsender/modtager` af musikvideoen. Den brugergenererede web 2.0 tilgang, som de studerende havde afprøvet på sig selv i delprojekt 1 havde også tydeligt en afsmittende effekt på mange af gruppernes didaktiske tilgang. Eleverne på praktikskolerne har lavet photostories ud fra litterære forlæg, og de har i deres netbaserede arbejde prøvet at skulle sætte læringsmål for sig selv. I de studerendes praktikrapporter refererer de til de evalueringer, de sluttede deres ophold af med, og det er karakteristisk i samtlige udsagn, at arbejdsformen vurderes som nyskabende, befordrende for ansvarligheden og væsentlig mere vedkommende end almindelig klasserumsundervisning. Et enkelt citat kan udtrykke dette: Eleverne skulle lave en photostory over et digt, de selv valgte ud fra et forlæg på ti digte. Photo storyen skulle beskrive hvilke følelser digtet vakte hos eleverne og altså ikke være en direkte tekstanalyse. Her kom der nogle styrker frem hos nogle elever, som jeg ikke havde set før. Eleverne skulle i grupper á 3 vælge et digt, de kunne enes om, lave storyboard, finde billeder på nettet og evt. manipulere/redigere billederne, så de passede til det specifikke formål. Der skulle laves tekstning, speak osv. osv. Endelig skulle klassen lave fremlæggelser hvor de skulle begrunde deres valg. Her var de kreative og teknisk velfunderede elever virkelig i deres es. Her oplevede jeg elever trække i førertrøjen, som ellers ikke havde været de mest aktive.( ) Jeg oplevede at de svage elever også anvendte deres kvalifikationer og personlige talenter samt deres erfaringer og viden i et koordineret samspil i forbindelse med komplekse opgaver (photostory) og problemløsninger i danskfaget. Web 2.0 i professionsuddannelserne En web 2.0 professionsdidaktik tager udgangspunkt i de samme didaktiske kategorier, som kendes fra almen- og fagdidaktik, men de indholdsdefineres anderledes, og de forskellige kategorier interagerer ikke på samme måde, som i traditionel didaktik. Vi har valgt at fokusere på fire afgørende områder af web 2.0- didaktikken: Den lærende, underviseren, læremidlet og læringsrummet, fordi disse kategorier skal nytænkes og redefineres i forhold til bl.a. mål, roller, midler, tid og sted. Der er de senere år forsket en del i, hvordan læremidler indgår i web 2.0-baserede læreprocesser og i, hvordan man kan vurdere læremidlet ud fra faktorer som hensigtsmæssighed, validitet, fleksibilitet mv. Jens Jørgen Hansen, chefkonsulent og ph.d. i digitale læremidler, skriver i Læremiddeldidaktik 5/2011: Professionslæring 2.0 udnytter de digitale teknologier og medier til at etablere virtuelle læringsrum, digitale professionsportaler, digitale netressourcer, digitale simuleringsprogrammer, visuelle case og kommunikationsværktøjer og sociale medier som blogs, wikis. ( ) undervisningen behøver ikke længere være situeret fysisk med studerende og lærer i samme rum og på samme tid. Undervisningen kan også foregå gennem virtuelle undervisningsrum, gennem virtuelle dialogrum og personlige læringsrum. De nye medier og teknologier skaber således nye muligheder for at repræsentere og få adgang til viden, indgå i 8

10 læringsaktiviteter og iscenesætte undervisningsaktiviteter. Indfrielsen af disse løfterige muligheder for nye veje til professionslæring afhænger grundlæggende af lærerens didaktiske beredskab og kompetence til at udforme didaktiske design. 4 Hansen skelner mellem tre typer læremidler 5 : I denne skelnen mellem didaktiske læremidler og funktionelle læremidler bliver web 2.0-baserede læringsaktiviteter kategoriseret som teknologier, hvad de for så vidt også er i betydningen teknologiformidlet læring, men i projektets forståelse af web 2.0 er den lærendes didaktiske design helt centralt, og da dette design er karakteriseret ved at være udtryk for individuelle læringsmål og tilknyttet refleksion, vil aktiviteterne også kunne omfatte fx en lærebog, eller en i-bog, som måske remedieres i en ny kontekst. Projektets forståelse af ovenstående skelnen vil altså være, at kategorien didaktiske læremidler forstås som didaktiserede læremidler, men med den betydningsændring, at disse læremidler på forhånd har en tilrettelagt og anvisende didaktik. Et forsøg på indkredsning af elementer i en web 2.0 baseret professionsdidaktik kan bl.a. på baggrund af projektets resultater se således ud: Den lærende er i centrum for tilegnelse af oplevelse, erkendelse og viden og rammesætter sine læringsmål og sine læreprocesser selvstændigt, men inden for didaktisk afstukne rammer. Der er således tale om et indre didaktisk design (den studerendes eget) og et ydre didaktisk design (underviserens facilitering af læringsprocesser og mediering af ydre begrundede valg). Skellet mellem reception og produktion i web 2.0 er udvisket og centrale kompetencer bliver derfor at kunne selektere, validere og reflektere samt at udvikle en netetik. Underviseren afsætter ydre faglige og didaktiske rammer, der dels er lovfæstedede, dels begrundede i overordnede faglige, fagdidaktiske og sociale forhold. Underviseren definerer overordnede læringsmål og støtter den studerende i at udvikle individuelle læringsmål med web 2.0 Læremidlet kan være didaktiseret eller ikke-didaktiseret. Det er fleksibelt, frit tilgængeligt på nettet og indgår i de læreprocesser, som det didaktiske design afstikker. Læremidlet indgår i web 2.0 i produktiv og receptiv sammenhæng i den lærendes skabelse af viden og artefakter. Det gode læremiddel er validt, igangsættende og refleksionsbefordrende, men indeholder ikke nødvendigvis færdige svar. 4 Hansen, Jens Jørgen: Professionsuddannelse 2.0, tidsskrift for læremiddeldidaktik nr. 5, samme, s. 2 9

11 Læringsrummet er med web 2.0 hvor som helst og når som helst. Den netbaserede læring tilbyder ubegrænset tilgang, og derfor vil dele af den traditionelle og formelle læring kunne flyttes ud af institutionen. Den studerende kan udnytte studietiden mere fleksibelt og spare transporttid mv., når tilstedeværelsesundervisning ikke er krævet. Videomøder kan i nogle tilfælde erstatte fysiske møder, og de sociale fora vil i vid udstrækning kunne bruges som kommunikationsplatforme og databaser. Litteratur Asmussen, Jørgen: Digitalt dansk. Mediedidaktik 2.0, Reitzels Forlag, 2011 Asmussen, Jørgen: Mobil e-læring (om bl.a. podcasts i praktikken), CELM - Videncenter for Medier og Læring, VIA UC, 2008 Bonderup Dohn, Nina: E-læring på web 2.0, samfundslitteratur, 2009 Gissel, Stig Toke: Mediedidaktik, Reitzels Forlag, 2011 Gynther, Carsten: Didaktik 2.0, Akademisk Forlag, 2010 Hansen, Jens Jørgen: Professionsuddannelse 2.0. I: Læremiddeldidaktik nr.5, 2011 Hansen, Jens Jørgen: Mellem design og didaktik, ph.d. afhandling, SDU, 2007 Holm Sørensen, Birgitte m.fl.: Skole 2.0, Klim, 2010 Kampmann, Bo Walther: konvergens og nye medier, systime Academic, 2005 Selander, Staffan og Kress, Gunther: Design för lärande ett multimodalt perspektiv, Nordstedts,

12 Bilag: Spørgeskema til delprojekt 1 Projektmodul: Medieproduktion. Merit 2.årg, 2011 /J.A. Gruppens deltagere: Produkt Beskriv produktet kort Hvilken teknologi valgte I til optagelse og redigering hvorfor? Beskriv vigtige faser i processen Kompetencer Hvor har I hentet viden? Var det muligt at kvalitetsvurdere denne viden? Hvorfra kommer jeres tekniske kompetence? Føler I, at jeres viden og kompetence er blevet forøget i processen? Læringsformer Hvilken betydning har det for læringen at arbejde i en gruppe? Hvilken betydning har det at arbejde uden for institutionen? Hvilken betydning har det for læringen at skulle søge viden og identificere kompetencebehov selv? Hvilken betydning for proces og produkt har det at bruge mobile medier? Hvilken betydning har det at inddrage sociale medier (fx Facebook og YouTube) som platform for kommunikation og fildeling? Generel vurdering Vurder processens og produktets relevans i forhold til professionen 11

13 Hvilke fordele og ulemper ser I ved selv at designe sin læreproces? Ser I en sammenhæng mellem arbejdsform og Jeres følelse af ejerskab? Vurder teknologiens betydning for læringsudbyttet Vurder medieproduktion som basis for æstetisk oplevelse Har I fået lyst til at arbejde på denne måde i folkeskolen? Øvrige kommentarer 12

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC

Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Hvilke didaktiske overvejelser må dansklæreren gøre sig i forhold til digitaliseringen? Rasmus Fink Lorentzen, lektor, CELM, VIA UC Didaktikkens forandring Nye udfordringer for dansklæreren Multimodalitet

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Leadusere på Parkvejens Skole

Leadusere på Parkvejens Skole 1 Leadusere på Parkvejens Skole Indholdsfortegnelse Baggrund... 2 Målet leadusere på Parkvejens Skole... 2 Målet... 2 Gevinst for leaduserne og skolen... 2 Eleven... 2 Skolen... 2 Organisering... 2 Parkvejens

Læs mere

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC

Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC REsume af rapport forfattere Design, indretning og anvendelse af digitalt understøttede læringsmiljøer i UCC En kort gennemgang af udgangspunkt, resultater og perspektiver på Technucation Følgeforskning

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats

Indholdsfortegnelse samlet IT & læringsindsats sfortegnelse samlet IT & læringsindsats Lektiehjælp via IT... 2 Multimediefremstilling som alternativ til skriftlig fremstilling på 10. klasse og HG... 3 Lettere tilgang til læring gennem PC-læsning...

Læs mere

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent

Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent Mads-Peter Galtt, pæd. It- & mediekonsulent 1 Det avancerede netværkssamfunds skole eller i den gode gamle sorte af slagsen? Skolen er faktisk begge steder: Teknologi, nye pædagogiske tendenser, visioner

Læs mere

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN

Vi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16

Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 Strategi for it i skolen Fredericia Kommune 2012-16 1 Digitaliseringsstrategien for Fredericia Kommunes skoler 2008-12 hvilede på en række visioner, hvoraf langt de fleste allerede er realiseret i skolehverdagen.

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Indledning HELLE MATHIASEN

Indledning HELLE MATHIASEN Indledning HELLE MATHIASEN Denne antologi skal betragtes som et bidrag til didaktiske og pædagogiske diskussioner om de videregående uddannelsers brug af digitale medier og netbaserede kommunikationsfora

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring

25. marts 2010. Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC. Indbyder til Konference om e-læring Professionshøjskolerne UCC, UC Syddanmark og VIA UC Indbyder til Konference om e-læring juridiske, didaktiske og teknologiske udfordringer 25. marts 2010 Professionshøjskolen UCC Buddinge Hovedgade 80

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012

Digitalt talt. Et citat er et godt udgangspunkt. Et citat mere 22-09-2012 Digitalt talt Oplæg v. Skive Årsmøde 20. september 2012 v. Simon Skov Fougt Ph.d.-stipendiat, Aarhus Universitet. sifo@dpu.dk Cand.pæd., lærer Et citat er et godt udgangspunkt Vore dages ungdom elsker

Læs mere

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen

Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: IT og medier i skolen. i Sko en. IT og medier. i skolen Nr. 1 april 2010 12. årgang Tema: i Sko en IT og medier i skolen Liv i Skolen 2010 i Sko en Temaer i 2010 I takt med informationsteknologiens udvikling sker der en udvikling med de didaktiske og læringsmæssige

Læs mere

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.

Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015. Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign. Kursusevaluering SIV It/kommunikation forår 2015 Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilken uddannelse går du på på dette semester? - Andet (anfør fx specialisering, tomplads el.lign.) Hvilke

Læs mere

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk

PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016. www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 www.ucsj.dk PRAKTIKNIVEAU II LÆRERUDDANNELSEN UCSJ LU 2013 2015/2016 Praktik omhandler (1) den praktisk/pædagogiske dimension, der retter sig mod

Læs mere

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer?

Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Filmarbejde i skolen - fra kamera til tablet og nye arbejdsformer? Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Thilde Emilie Møller, Ph.d. stipendiat, Afdelingen for film og medievidenskab, Københavns

Læs mere

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan?

Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter. Hvad hvorfor hvordan? Den Digitale Skole Det Digitale Sprogcenter Hvad hvorfor hvordan? Sprogcenter Hellerup 27.3.2012 Mads Bo-Kristensen Uddannelse & Læring Vejle Kommune madbo@vejle.dk www.madsbokristensen.dk Denne PPT ligger

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige

kravet om fuld kompetencedækning glig og didaktisk udvikling på skolerne gennem udvikling af stærke fagteam og skolens faglige Middelfart Kommune kompetenceudvikling i forbindelse med folkeskolereform På baggrund af møde mellem Middelfart Kommunes reformgruppe og UCL d. 3. april 2014 fremsendes hermed udkast til kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR

- EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING GENERATOR KONFERENCE ODENSE CONGRESS CENTER 26.03.2015 KURSER & KONFERENCER KURSEROGKONFERENCER.DK FlipDK 2015 - EN KONFERENCE OM FLIPPED LEARNING Med Flipped

Læs mere

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik

Projektarbejde. AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Projektarbejde AFL Institutmøde den 6.10.2005 Pernille Kræmmergaard Forskningsgruppen i Informatik Ønske for dagen Jeg håber, at i får et indblik i: Hvad studieprojekter er for noget Hvordan projektarbejdet

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage

KLIISK VEJLEDERUDDAELSE Undervisningsplan HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage KLIISK VEJLEDERUDDAELSE HOLD 269 Forår 2012 Lokale: C1.05 Alle dage Dato Lokale Tidspunkt Emne Underviser 19.03 C1.05 9.15-11.00 11.15 12.00 12.00-12.30 Præsentation Introduktion til uddannelsens formål,

Læs mere

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre

Kodeks for god pædagogik HANSENBERG. Lad os gøre en god skole bedre Kodeks for god pædagogik HANSENBERG Lad os gøre en god skole bedre Eleverne oplever lærere, som arbejder tæt sammen og involverer eleverne 2 På HANSENBERG lægger vi vægt på, at al undervisning skal være

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

når modellens begreber er kontekstbestemte

når modellens begreber er kontekstbestemte Kirsten Bak Andersen Alice Bonde Nissen Johannes Fibiger Lars Peter Bech Kjeldsen, Hilmar Dyrborg Laursen, Lene Mark Digitale medier iog indskolingen Evalueringen kvalificeres, Farvel til kridttavlen når

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen

Praktikkens mål og indhold. De involverede parters roller. Praktik i læreruddannelsen Praktikkens mål og indhold Det er din uddannelsesinstitution, der skal tilrettelægge praktikken sådan, at der gennem alle praktikperioder sker en uddannelsesmæssig progression i forhold til praktikkens

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier

Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Design af læreprocesser med robotter som medier Konference om Interaktiv teknologi, leg og læring: Læreprocesser og robotsystemer Design af læreprocesser med robotter som medier og børn som med-designere Lektor, ph.d., Gunver Majgaard Mærsk Mc-Kinney

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser

Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Tværfagligt Brobygningsprojekt Etablering af virtuel platform med henblik på udviklingen af nye undervisnings- og vejledningsformer på tværs af uddannelser Mona Høgh, Projektleder, Læreruddannelsen Roskilde,

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Projektet er støttet af:

Projektet er støttet af: Projektet er støttet af: Hvordan kan folkebiblioteket få en rolle i forhold til skolereformen? Hvordan kan vi arbejde med unges digitale dannelse? Hvordan designer vi læringsforløb målrettet understøttende

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

www.ollerupfriskole.dk

www.ollerupfriskole.dk Anvendelse af IT/ ipads i undervisningen - evaluering Baggrund I efteråret 2013 blev det besluttet at alle elever fra 0.- 7. klasse skulle have ipad. Der havde forud for beslutningen været drøftelser om,

Læs mere

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012

Politik for it og læring. Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Politik for it og læring Norddjurs Kommune 11. oktober 2012 Formål Norddjurs Kommune ønsker at skabe rammer for en øget digitalisering også på skoler og i SFO er og dagtilbud. Digitaliseringen skal først

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Den dag skolens mure forsvandt

Den dag skolens mure forsvandt Den dag skolens mure forsvandt Af Stig Toke Gissel, UCLillebælt Internettet er flittigt brugt i undervisningen i folkeskolen. Men skolerne ville kunne høste store didaktiske og praktiske fordele ved at

Læs mere

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg

Medialisering, fælles mål og kollegavejledning. Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg Medialisering, fælles mål og kollegavejledning Skolebibliotekets dag, d. 26.10.11, Vordingborg PROGRAM 1. Udgangspunkt 2. Digitalisering og medialisering 3. Mediepædagogik og didaktik 4. Kollegavejledning

Læs mere

Digital dannelse digitale medier

Digital dannelse digitale medier Digital dannelse digitale medier Eksempler på digitale medier i dagtilbud Stationær og bærbar pc ipad, ipod, iphone, Nintendo DS, Wii, Xbox, Playstation 2, Playstation 3, PSP, Vidensbrønden o.l. Printer

Læs mere

Studieplan for modul 4: Multimodale Tekster Dato: 1.september 2013 Fag: Dansk Periode: September 2013 - januar 2014

Studieplan for modul 4: Multimodale Tekster Dato: 1.september 2013 Fag: Dansk Periode: September 2013 - januar 2014 Dansk modul multimodale tekster v. RABO Studieplan for modul 4: Multimodale Tekster Dato: 1.september 2013 Fag: Dansk Periode: September 2013 - januar 2014 Modulets indhold: Fra modulbeskrivelsen: Læringskontekst

Læs mere

Undervisernes digitale kompetencer

Undervisernes digitale kompetencer Undervisernes digitale kompetencer Linda Hauschildt Nielsen Januar-December 2010 Undervisernes digitale kompetencer Personlige redskaber Samarbejde Undervisningsaktiviteter Digitale materialer Publicering

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook.

Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook. Kataloget kan også hentes som interaktiv ibook. Søg efter ipadkatalog i appen ibook på din ipad eller MacBook. Om ipadkataloget Praktiske oplysninger Kurserne er alle målrettet undervisere i skolen, men

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation

Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Kursusevaluering efteråret 2012 IT Kommunikation Hvilken uddannelse går du på på dette semester? Hvilke kurser på 5. semester Interpersonel kommunikation: Kender du læringsmålene for kurset? Interpersonel

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29

Kapitel 1 Medialiseringen af uddannelse og undervisning... 29 INDHOLD Forord... 13 Indledning... 15 1. Det nødvendige kendskab til medierne... 16 2. Skitse til en medieforståelse... 16 3. Medier i det konvergerende landskab... 18 4. Levende billeder: en definition...

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Digital strategi 2012-2015

Digital strategi 2012-2015 Digital strategi 2012-2015 26. september 2012 Kolding Kommune Digital strategi 2012-2015 I Kolding ses IT som en inspirerende, kreativ og meningsfuld del af elevernes læringsmiljø. 26-09-2012 [0] Dette

Læs mere

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point)

Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Modul 2 Det personlige lederskab 2: Det professionelle lederskab (5 ECTS point) Studievejledning - studiestart uge 46 2010 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51

Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Mundtlighed og Retorik i Dansk ugerne 47-51 Introduktion Det mundtlige i dansk fylder meget i den daglige undervisning rundt omkring på skolerne. Eleverne bliver bedt om at tage stilling, diskutere, analysere

Læs mere

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147

Bilag 5, Masterprojekt MIL 2010 Absalon som medie i undervisningen på TPU Hvordan? Udarbejdet af Jørn Piplies Døi. Studienummer 20091147 Meningskondensering Herunder det meningskondenserede interview. Der er foretaget meningsfortolkning i de tilfælde hvor udsagn har været indforståede, eller uafsluttede. Udsagn som har været off-topic (ikke

Læs mere

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013

Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Årsplan for Læringscenteret på Borris skole 2012-2013 Frede Braüner på besøg i april 2012. Målsætning for Læringscenteret skoleåret 2012 2013. at fungere som et kulturformidlende og skabende læringsmiljø.

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling

Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling Det dialogiske læringsrum -refleksion, repetition og videndeling DUNK 2012 Program Læringsforståelse Baggrund for øvelsen Øvelsen i praksis Studerendes feedback Diskussion Samspilsproces Læringens fundamentale

Læs mere

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne?

Videolæring i et forskningsperspektiv. Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Videolæring i et forskningsperspektiv Hvordan kan IKT fremme læringsprocesserne? Karin Levinsen DPU - Aarhus Universitet Hvad vi skal vide noget om Videolæring i et for at kunne forskningsperspektiv sige

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

E-læring i University College Sjælland

E-læring i University College Sjælland E-læring i University College Sjælland (Notat til bestyrelsen i UCSJ) Karsten Gynther Sorø Oktober 2008 Indledning Der eksisterer mange myter om anvendelse af E-læring i professionsuddannelserne i Danmark,

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Formidling af computerspil i danskundervisningen

Formidling af computerspil i danskundervisningen Formidling af computerspil i danskundervisningen AF: BIRGER HOFF OG ELSEBETH SØRENSEN, UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND, CENTER FOR UNDERVISNINGSMIDLER SJÆLLAND Vi har i folkeskolens litteraturundervisning

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere