KRISTEN- FORFØLGELSER I VERDEN - 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISTEN- FORFØLGELSER I VERDEN - 2"

Transkript

1 Niels Erik Søndergaard KRISTEN- FORFØLGELSER I VERDEN - 2 KRISTEN-FORFØLGELSER I VERDEN 2 Forskningsforlaget Rafael 1

2 Kristen-forfølgelser i verden 2 Beretninger samlet og redigeret af ansvarshavende redaktør Niels Erik Søndergaard Udgivet på Forskningsforlaget Rafael 2011 Trykt hos PoBe sats & repro Nordborg adresse: hvorfra bogen kan sendes over internettet. ISBN Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal være stor i Himlene. Mattæusevangeliet kapitel 5 vers

3 KRISTEN-FORFØLGELSER I VERDEN 2 Redigeret af Niels Erik Søndergaard Forskningsforlaget Rafael 3

4 Indhold Nylige forandringer i kristen tilgang til islam... 7 Forfølgelsesformer Forfølgelsessammenhænge Kilder til forfølgelse Konverterings-forfølgerlisten Apostrasi-, konverterings-, frafalds- og forfølgerlisten Religiøs frihed contra religionsfrihed Forfølgelser i fortiden og nu Civilisationsforfald Asia News Fakta om Muhammed En forskel Muhammedanismen contra islam Nyhedsbureauer om forfølgelse af kristne Den sociale forfølgelse i Latinamerika Voldsmonopol og respektmonopol Europas intellektuelle Apartheidstater Åbne Døre Ære og skam Moderate muslimer Samme gud? Vestens civilisation FN og kristenforfølgelserne Obama YouTube videoer Asiens og Afrikas kristendom Links til forfølgelser af kristne - Compass Direct (CAN)

5 Afghanistan Algeriet Armenien Bangladesh Bhutan Burma Columbia DDR England Egypten EU og kristendommen Eritrea Indien Indonesien Iran Irak-Assyrian International News Agency (AINA) Israel Kazakstan, Usbekistan, Kirgisistan, Turkmenistan, Tjajikistan. 111 Kenya Kina Laos Libanon Malaysia Maldiverne Marokko Mauritanien Nepal Nigeria Nordkorea Pakistan San Salvador Saudi Arabien Somalia Sudan Syrien og Jordan

6 Tyrkiet Thailand Vietnam Zanzibar Yemen Magt- og penge-kammerater på sandhedens bekostning Kulturradikalismen Den psykologiske forfølgelse af kristne i Europa Amnesty International Ateismen - en primitiv naturreligion Militant ateisme Militant sekulariseret humanisme Barnabas Fund om Vestens militant sekulariserede humanisme 184 Troen i Vesten contra troen i den øvrige verden Vor tids største kamp Vestens og det muslimske vinduesbehandling af kvinder. 188 Vestens sekularisering og islam Islamkritikkens bagside

7 Nylige forandringer i kristen tilgang til islam INTRODUKTION: Kristne og muslimer har været i dialoger i årtier. Bevægelsen for dialog mellem forskellige trosopfattelser begyndte i 1950 erne, da Kirkernes Verdensråd (KV) og Vatikanet organiserede adskillige møder mellem kristne ledere og repræsentanter for andre religioner (De ortodokse kirker tilsluttede sig senere). Dette indledende arbejde førte til dannelsen af nye institutioner, der skulle fortsætte dialogen mellem de forskellige trosopfattelser. KV-initiativerne, der ebbede ud i 1990 erne, var baseret på en grundlæggende liberal nyfortolkning af kristendommen. Siden 11/ har der været en voldsom forandring i forholdet mellem islam og den ikke-muslimske verden, der er fremkaldt af frygten for civilisationernes sammenstød og religionskrig. Angrebene 11. september fremkaldte ikke bare fordømmelse af volden, men også en bølge af sympati for muslimer, idet mange i Vesten påpegede, at de fleste muslimer intet havde at gøre med 11. september-angrebene, og at deres religion var fredelig. Et synligt resultat af dette har været en ny evangelisk 1 optagethed af Bevægelsen for Tværreligiøs Dialog, der erstatter det ældre liberale KV-engagement. Desuden tilslutter nogle evangeliske grupper sig nu islamister og den venstreorienterede blok - og påstår, at islam har en fredelig natur, samtidig med at de er meget kritiske over for andre synsvinkler. 7

8 Svaret fra vestlige regeringer: USA s og Englands regeringer konkluderede, at der ikke var noget, der kunne kaldes islamisk terrorisme, og at Al-Qaeda var en kættersk gren af islam. Regeringsplanlægning søgte derfor at bringe de forskellige muslimske samfund i landene ind i samfundets midte og at styrke deres institutioner for at undgå radikalisering. Denne tænkning blev udviklet gennem passende lovgivning og ved indoktrinering af sikkerhedsstyrkerne og ved at presse på for at gennemføre et kulturskifte i samfundet - en forandring, der kom til at indbefatte kristendommen. Midler fra USA s kongres og fra det britiske udenrigsministerium blev givet til kristne organisationer, konferencer og råd med det formål at skabe forsoning mellem islam og kristendommen. Økumeniske 2 forbindelser blev nydefineret til også at omfatte islam - og begreber som Abraham-religioner blev introduceret for at styre islam, jødedom og kristendom ind i et monoteistisk 3 system. Vestlige regeringer opfordrede kristne til at involvere sig i tværreligiøs dialog og til at omdefinere deres teologi. Mange evangelikale 1 har reageret med begejstring på disse regeringstiltag, idet de baserede deres tilnærmelser på postmoderne 4 og liberalteologiske 5 opfattelser af religion og kultur - en opfattelse, der tilsidesætter det ortodokse, kristne syn på troens absolutte sandhedsindhold. Deres reaktion har skabt forvirring blandt evangeliske græsrødder, der føler, at bibelske og kristne holdninger bliver undergravet. Et initiativ fra vestlige regeringer: C-1 Verdensdialogen: Vestlige regeringer har gennem det Davos-baserede 6 Verdensøkonomiske Forum grundlagt et netværk for Tværreligiøs Dialog, der skal forbedre forholdet mellem islam og Vesten. Lederrådet på 100 medlemmer (Den Vest-Islamiske Verdens-Dialog - C 100) blev dannet i 2004 som et samfund af opinionsledere fra politiske-, forretningsmæssige-, religiøseog medie-kredse, der fremmer dialogen mellem den vestlige verden og den muslimske verden. I 2007 blev dets navn ændret til C-1 Verdensdialogen, og det stiftende møde for dets forretningsudvalg blev holdt i London i marts Højt rangerende anglikanere er fremtrædende i dette foretagende. 8

9 En formand for C-1 er Richard Chartres, der er Londons biskop. Hans næstformand er stormuftien af Cairo. Den administrerende direktør og medgrundlægger af C-1 er Cannon Alistair Macdonald-Radcliff, der er tidligere præst ved Alle Helgens Katedralen i Cairo. Muslimsk dagsorden og initiativ: Muslimske regeringer var dybt bekymrede for følgerne af 11. september angrebet og den efterfølgende sammenligning af islam med den voldelige Jihad og for deres svækkede legitimitet og sikkerhed. De besluttede at genvinde respekten for islam i verden og samtidig udvide dens indflydelse, idet de ledte efter partnere i Vesten til at fremme denne ambition. Da de indså, at KV havde mistet sin fremdrift, skiftede de muslimske regeringer taktik og optog kontakt til evangeliske kristne, som de nu anså for at være en betydelig politisk kraft i Vesten. JORDAN: Det er lykkedes for den jordanske kongelige familie at udøve intellektuel og teologisk lederskab inden for islam ved at grundlægge og støtte Amman Al al-bayt instituttet for islamisk tænkning og for tværreligiøse aktiviteter. Dette institut har fremlagt internationale konsensusskabende initiativer inden for islam i form af dets Amman Beretninger. Det har understøttet lærde retsafgørelser, der har til formål at kontrollere yderliggående islamiske fortolkninger og praktiseringer. Endelig støttede det Fælleserklæringen (se senere), der har stor indflydelse på Vestens kristne. Kong Abdullah den 2. grundlagde også Det Jordanske Tværreligiøse Sameksistens Forsknings Center (JICRC), der organiserer en årlig konference for muslimske og kristne ledere fra Mellemøsten under sit formandskab. SAUDI ARABIEN: Bush-administrationen lagde stort pres på det saudi-arabiske regime for, at det skulle moderere dets herskende form for islam (Wahhabismen) og tage kontakt med kristne. Saudi-regeringen var også bekymret for den svækkelse af dens legitimitet og internationale sikkerhed, som Jihad-bevægelserne skabte. Som følge af dette indgik saudi-regeringen i den tværreligiøse dialog imod de yderliggående wahhabisters råd. 9

10 I november 2007 mødtes kong Abdullah med paven for at fremme fælles forståelse mellem deres religioner. Kongen opfordrede saudi-arabiske mullaher til at indkalde til fælles jødisk-kristne-muslimske konferencer, og han organiserede også i juli 2008 Verdenskonferencen om Dialog, som blev overværet af flere evangeliske ledere. Kongen fulgte dette op med at støtte et særligt FN-Generalforsamlings møde om tværreligiøs Dialog i november 2008 og en international konference om tværreligiøs dialog i Geneve den 1. oktober 2009 under ledelse af den schweiziske præsident Hans-Rodolf Merz. En del af kongens interesse i tværreligiøs dialog er en kampagne for en verdensomspændende lov imod blasfemi, der har til formål at beskytte islam imod enhver kritik. LIBYEN: Libyen har længe været inddraget i tværreligiøs dialog bl.a. ved organisering af konferencer om dialog særlig med Vatikanet. For nylig har Libyen vist interesse for dialog med evangeliske kredse ved gennem dets organisation Samling om islamisk samfund at sponsorere Den evangelisk-kristen-muslimske Dialogs arrangementer i Chicago i november 2006 og i Tripoli i januar Ved mødet i januar 2008 var mange evangeliske personer til stede - eksempelvis folk fra evangeliske institutioner så som Wheaton College, North Park University, Fuller Theological Seminary, og det Arabiske Baptistiske Seminarium i Beirut såvel som repræsentanter for organisationer som World Vision International, Sojourners (kristne for fred og retfærdighed), Venture International, Evangelicals for Middle East Understanding (Evangelisk organisation for mellemøstlig forståelse). IRAN: Irans interesse for tværreligiøs dialog gik forud for den 11. september 2001 som en del af dets anstrengelser for at neutralisere vestlig opposition til dets radikale politik og for at vinde kristen sympati for dets version af islam. I 1998 foreslog tidligere præsident Muhammad Khatami i FN en dialog mellem civilisationer, der stærkt understregede tværreligiøs dialog. Som resultat af dette erklærede FN året 2001 for året for dialog mellem civilisationerne. I 2004 stiftede Khatami Det Internationale Institut for Dialog mellem Kulturer og Civilisationer. 10

11 Som opfølgning på dette blev Alliancen mellem Civilisationerne (AoC) stablet på benene i 2005 på initiativ fra regeringerne fra Spanien og Tyrkiet under FN s ledelse. Iran har holdt adskillige tværreligiøse dialogmøder med Vatikanet og KV - og i februar 2007 blev en delegation af amerikanske kristne omfattende: mennonitter, kvækere, anglikanere, metodister og baptister inviteret til Teheran til en række samtaler om tværreligiøse forhold og fremme af freden. AoC har også forsøgt at nå ud til evangeliske kredse. Muslimske lærde og Fælleserklæringsbrevet: Pave Benedicts forelæsning i Regensburg i september 2006 antydede tilsyneladende, at islam var voldelig og forårsagede urimeligt raseri og voldelige protester verden over. En gruppe på 38 muslimske lærde skrev et åbent brev til paven for at korrigere hans syn på islam. Da de ikke modtog noget svar, skrev 138 muslimske lærde af Det Kongelige Aal al-bayt Institut for Islamisk Tænkning et brev til verdens kristne samfund ved navn: En Fællesudtalelse mellem Os og Jer. På overfladen så brevet ud som en velmenende anmodning om en bedre forståelse mellem muslimer og kristne - for at afvende en apokalyptisk krig mellem de to største religiøse blokke i verden. Det fremhævede selve det kristne koncept om kærlighed til Gud og mennesker som temaer, begge grupper havde til fælles. Men i virkeligheden lå brevet inden for den muslimske da wa-tradition 7, der går ud på at omvende og undertvinge mennesker til islam, og hvortil der ofte historisk set er tilknyttet trusler om vold og erobring (Jihad 8 ) i tilfælde af, at opfordringen blev afvist. Da wa bekræfter indiskutabelt det islamiske koncept om Allahs enhed og Muhammed som hans profet, mens det reducerer og islamiserer Jesus til en ren menneskelig profet under Muhammed. I brevet var det fejlagtige synspunkt underforstået, at krigen mod islamisk terrorisme er en verdensomspændende krig mod islam, der er forårsaget af aggressiv kristendom, og som er fremkaldt af en kristen disposition for følsomhed og had mod muslimer. A: Evangelikale svar: Et svar på den muslimske fællesudtalelse kom fra Yale-Universitetet. Fællesudtalelsen havde en enorm virkning på den kristne verden. Det 11

12 fremkaldte mange begejstrede svar, der afslørede nye udviklinger blandt evangeliske kristne med hensyn til tværreligiøs dialog med muslimer. Et af de mest profilerede svar var Yale-Brevet, der var udfærdiget af evangeliske kristne på Yale Centret for Tro og Kultur, og som var underskrevet af 300 kristne ledere. Blandt de fire forfattere til brevet var der to velkendte evangelikale: Henry Wright, der er professor ved Yale Universitetets Teologiske Skole og direktør for Centret for tro og Kultur og Joseph Comming fra organisationen Frontiers, som er direktør for Yale Universitetets Forsonings Program. I juli 2008 blev der holdt en konference på Yale, der bragte kristne og muslimske lærde sammen om temaet: At elske Gud og mennesker i ord og gerning, samt dettes praktiske betydning for muslimer og kristne. En endelig udformning af Yale-Fælleserklæringen blev udfærdiget på konferencens sidste dag. Yale Fælleserklæringen og dens endelige udformning omfattede adskillige problematiske udtalelser, som her nævnes. 1: Accept af ansvar for korstogene og for den nuværende krig mod islamisk terrorisme på vegne af alle kristne. - Dermed bekræfter man den muslimske synsvinkel om, at alle kristne er en blok, der er ansvarlig for enhver opfattet krænkelse mod muslimer. Dette opmuntrer muslimer i muslimske lande til at straffe kristne, der ikke er underdanige, for al antaget og formodet kristen synd mod islam. 2: Bekræftelse af de islamiske kildetekster som hellige skrifter på linie med Bibelen, hvilket indebærer, at Koranen er Guds Åbenbarede Ord. 3: Inkluderingen af islam i vores fælles arv fra Abraham og i den jødisk-kristne-islamiske monoteistiske arv indebærer, at islam lige som kristendommen er Gud-givet og åbenbaret fra Gud. Dette er et skridt mod at bekræfte Koranen som Guds Ord og Muhammed som Guds Profet - og således fornægte det enestående ved Kristus og Bibelen. 4: En endetids vision om en bedre verden, der er baseret på samarbejde mellem muslimer og kristne med at overvinde fattigdom. Bibelens håb om en bedre verden hviler derimod ultimativt på forkyndelsen af evangeliet om Kristus og på opbygningen af Hans Kirke. 5: Identificering af kristen mission som en af de hovedfaktorer, der forårsager spændinger i verden, hvilket styrker muslimerne i deres syn 12

13 på, at kristen mission er et aggressivt angreb på dem. 6: Ignorering af individuelle menneskers ret til at vælge og til at ændre religion og til at udtale sig om den uden frygt for sanktioner. Der er ikke effektivt taget hånd om fuld gensidighed mellem religionerne. Mens muslimer i vestlige lande har fuld frihed til at fremme deres tro og til at bygge moskeer, så er de kristnes ret til frit at fremme kristendommen og til at bygge kirker i muslimske lande enten voldsomt begrænset - eller som i Saudi Arabien totalt ikke eksisterende. 7: Da-wa: islamisk mission. 8: Jihad: Erobring. B: Den nye evangeliske Nådes Tilgang til islam: Dette er baseret på en naiv tilgang med kun at se det gode i islam, i ønsket om at følge Jesu radikale lære om kærlighed, nåde, accept og tilgivelse. Det genspejler også en postmoderne liberalteologisk tilgang til kristendommen, kultur og teologi og en økumenisk inkluderethed over for islam. Nogle af de mest karakteristiske ting ved bevægelsen er følgende: 1: At antage islam som en sand - om end anderledes - vej til Gud. Set fra dette synspunkt er islam en tro med rod i Abraham, der kun adskiller sig fra dets formodede jødiske rødder nuancemæssigt - ikke kvalitetsmæssigt. Koranen ses som en gyldig kommentar til de jødiske skrifter - og som en korrektion til den utilstrækkelige jødedom på Muhammeds tid. Muhammed var en profet i lige linje fra Ismael 9, hvis originale mission var at være en slags apostel for jøderne. Dette synspunkt tilføjer en fjerde kategori til Det nye Testamentes tre kategorier (jøder, kristne og Guds Kirke), nemlig arabiske muslimer, som ses som efterkommere af Abraham gennem Ismael. Følgen er, at de derfor har en speciel forbindelse med Gud uden om Kristus. Denne forståelse af islam truer med at opløse den kristne kirkes enestående karakter af at være Guds Folk. 2: En frygt for yderliggående islam, der tager modet fra folk. Steve Bell, der er direktør for rådgivningsfirmaet Interserve i England, har argumenteret med, at kristne ikke behøver at frygte en muslimsk overtagelse af England. For efterhånden som det muslimske samfund bliver mere fremgangsrig og velstående, så vil muslimerne fredeligt blive inte- 13

14 greret i samfundet, for derefter at understøtte en mere moderat form for islam. Problemet med dette synspunkt er, at islamisk fundamentalisme og yderliggåenhed ikke blot er produkter af fattigdom, men at de er teologiske bevægelser med dybe rødder i islam. Islamisme har infiltreret mange muslimske institutioner i England - og mange engelskfødte velhavende muslimer er i højere og højere grad blevet yderliggående og radikaliserede. 3: Sympati for muslimsk vrede og accept af kristenskyld for at gøre muslimer til syndebukke gennem historien: Dette omfatter skyldfølelse for korstogene og for lidelser, der er påført muslimer i kolonitiden og i dag i Palæstina, Irak og Afghanistan. Kristne må kompensere ved aktivt at understøtte retfærdige muslimske, politiske sager. Mange kristne enkeltpersoner og kirker har bekendt uheldige ting i deres historie og bedt om undskyldning for dem. Men muslimerne har ikke accepteret nogen irettesættelse for noget dårligt, der er begået i islams navn - og de har aldrig bedt om undskyldning over for deres mange ofre. Indtil de gør dette, vil dialog på dette grundlag uundgåeligt blive ført med forudfattede meninger til deres egen fordel. 4: En forståelse med sympati for de islamiske terroristers motiver: Ud fra denne synsvinkel er årsagen til islamisk terrorisme de uretfærdigheder, der er sket i den islamiske verden - ikke islams grundlæggende voldelige natur. Broder Andreas 10 opfordrer kraftigt til, at man ser de muslimske terroristers motiver ud fra en velvilligheds-forståelse. Men at se terrorister som undertrykte folk uden håb, hvis voldelige reaktioner anses for forståelige, er ikke et bibelsk perspektiv eller en bibelsk synsvinkel. Apostlen Paulus prædikede modigt til jødiske og romerske ledere og tilbød dem Kristi evangelium, men han prøvede ikke at undskylde deres onde handlinger. Det er også vigtigt ikke at fornægte eller bagatellisere den lidelse, der er påført kristne af muslimer i århundredernes løb. 5: Dialogengagement med muslimerne: Ud fra denne vinkel skal kristne søge at skabe fælles områder med muslimer og udvikle forhold med tillid og respekt, ærlighed og åbenhed. De skulle blive i stand til at udfordre og kritisere hinandens tro og praksis. 14

15 Men dialog har forskellige betydninger. Vestlige kristne forstår dialog som et intellektuelt engagement for at løse problemer. Men muslimer ser dialog som en bro, de kan gå over for at fremme deres mål. Ydermere mindskes forfølgelsen af de kristne over hele den muslimske verden ikke som et resultat af dialogen, der kun sjældent har dette punkt på dagsordenen. C: Radikal kulturtilpasning og mission som bevægelse inden for islam (Insider-Bevægelsen): Blandt de involverede i den teologiske forståelse for muslimer er der tilhængere af Insider-Bevægelsen, der går ind for, at kristendommen skal være en bevægelse inden for islam. Insider-Bevægelsen, Den Indre Bevægelse, som er en missiologisk trend, der bygger på en ekstrem form for kulturel tilpasning af kristendommen inden for islams rammer. Bevægelsen anbefaler, at muslimer, der accepterer Jesus, ikke skal gå ud af deres kultur og familier, men forblive indenfor - ikke kun inden for det muslimske kulturelle miljø, men også inden for de muslimske religiøse rammer. De bør fortsætte med at komme i moskeen og med at recitere den dobbelte islamiske bøn: Der er ingen Gud uden Allah og Muhammed er hans profet, og med at læse Koranen sammen med Bibelen. Set på denne måde er Koranen en af en række af autentiske guddommelige bøger, der er åndeligt inspireret af Gud, og Muhammed er ud fra dette syn en af Guds ægte profeter, der skal roses for at bringe de polyteistiske arabere til en monoteistisk tro. Hans eksempel (sunna) og lære - også hans lære om Kristus, korset, Bibelen, kristendommen og jødedommen - betragtes her til en vis grad som bindende. Insider-Bevægelsen, Den Indre Bevægelse, lærer, at Ismael er en del af Guds pagt med Isak, og at hans efterkommere dermed er en del af Guds udvalgte folk. Muslimer har som Ismaels efterkommere således en unik plads i Guds frelsesplan. Bevægelsen distancerer sig fra traditionelle kristne former og understøtter muslimske riter og traditioner, hvoraf mange er udviklet i bevidst opposition til kristendommen og Bibelen. I bevægelsens ekstreme form går den ind for, at kristne missionærer omvender sig til islam for at kunne blive mere effektive. 15

16 En kritik af Insider-Bevægelsen (Den Indre Bevægelse): Det nye Testamente bakker ikke det synspunkt op, at muslimer har en unik plads i Guds frelsesplan. Det understreger det unikke i Åbenbaringen og i Pagten, der er givet til Israel, hvorigennem Guds frelse i Kristus tilbydes hele menneskeheden. Det er kun gennem den unikke frelser Kristus, at frelsen tilbydes, og det er kun i den kirke, han grundlagde som sit legeme, at efterfølgelse af Ham skal praktiseres. Modellen - Den Indre Bevægelse - fører uundgåeligt til marginalisering af Kristus, Bibelen og Kirken. Mens konverterede fra islam ikke behøver at opgive deres gamle kulturelle former, og endda muligvis kan bevare nogle religiøse former, der ikke strider mod Bibelen, så bør de klart forkaste alt, der benægter Kristi guddommelighed og Hans position som Guds endelige udsending, præst og konge og som Bibelens endelige autoritet. For troende fra en muslimsk baggrund indebærer dette en afvisning af Muhammed som Guds profet og en afvisning af Koranen som Guds Ord. Praktiserende fra Den Indre Bevægelse hævder, at islam kan blive reformeret indefra ved autentiske Jesus-bevægelser. Men Guds hensigt er ikke at reformere hedenske religiøse systemer, men at danne et nyt samfund af sande troende i Kristus. For i kristen forstand at kunne reformeres, må islam blive en form for kristendom, hvilket islam ikke er. Selv om nogle nuancer af sandhed måske kan findes inden for islam (hvilket kan blive brugt til at vinde muslimer til Kristus), så kan disse nuancer ikke danne basis for et sandt kristent samfund. Nogle ikke-vestlige troende - heriblandt konverterede personer fra islam - har kritiseret Den Indre Bevægelse som en ny form for vestlig imperialisme fra vestlige missionærer. Bevægelsen skaber en voksende fremmedgørelse mellem vestlige missionærer og lidende kristne. Eksempelvis kalder de fleste konvertitter fra islam til kristendommen i Nordafrika sig ikke for efterfølgere af Isa 11, og de tilslutter sig heller ikke Den Indre Bevægelses paradigme eller virkelighedsopfattelse. De kalder åbenlyst sig selv for masihiyin (det arabiske udtryk for kristne), og de tilbeder Gud på en genkendelig måde og skammer sig ikke over korset som symbol for deres nye tro. 16

17 Konklusion: Faren, der ligger i disse nye kristne tilgange til islam, er den indbyggede reducering af kristendommen til noget sammenligneligt med islam og en reducering af Bibelens Jesus til den status, Jesus har i Koranen. De genopliver gamle kætterier som Arianisme 12, der forkastede Treenigheden og Kristi guddommelighed, hvilket islam som en unitariansk 13 bevægelse er i stand til at udnytte. I deres bestræbelser efter at finde en fælles platform med islam, så omfavner kristne, der er involveret i tværreligiøs dialog i stigende grad en unitarisk virkelighedsforståelse, der fokuserer på den ene Gud 14 og på mennesket Jesus. - Markions 15 gamle kætteri dukker også op. Når man som Markion udelukkende modtager evangeliet som nåde uden plads til Guds vrede, fører det til en afvisning af Det gamle Testamente og i sidste ende til en afvisning af Israel som den ældste bror og derfra videre til antisemitisme. De nye evangeliske tilgange til islam har også skabt splittelse inden for kirker og kristne bevægelser. - Kirkerne må prædike kærlighed til alle muslimer som mennesker, der er skabt i Guds billede, og for hvem Kristus er korsfæstet. De bør ikke prædike frygt for islam eller had til religioner. Men de bør heller ikke være naive med hensyn til, hvad der sker i den muslimske verden eller svigte i at støtte den lidende kirke der. Siden dens undfangelse har islam forsøgt at kvæle kristendommen i dens områder - og denne fremgangsmåde udføres i dag stadig aktivt i de fleste muslimske stater og samfund. Kirkerne må skelne mellem muslimske enkeltpersoner og islams politisk-religiøse system, og de må se i øjnene, at islamiske terrorister (jihadisterne/de hellige krigere) er meget mere end en lille udkantsgruppe uden legimitet i islam. Volden, der udføres af sådanne grupper, har rødder i ideologien i store nutidige muslimske bevægelser og i den traditionelle, ortodokse og klassiske udgave af islam, som den er fremstillet i de autoritative islamiske skrifter og kommentarer. Endelig må farerne ved det politiske pres i dialog-bevægelserne fuldt ud erkendes. De nye kristne tilgange til islam fremmer i virkeligheden Vestens islamisering. Kristne bør ikke være brikker i et skakspil (nyttige idioter) for magtfulde regeringer, hverken for vestlige eller for muslim- 17

18 ske regeringer, der kun er ude efter politiske fordele. Mens muslimer bekræfter enheden mellem religion og stat, så må kristne altid vogte sig for en sådan manipulation Den islamiske udgave af fred kan måske realiseres, når alle folk underkaster sig islams politiske herredømme, men den kristne udgave af fred realiseres kun, når Kristus hersker i folks hjerter. Kilde: Magasinet for Barnabas Fund for marts og april 2010 af Patrick Sookhdeo, direktør for BF. Den komplette artikel ses på: Noter: 1: Evangelisk, evangelical: Et begreb, der ændrer sig for hvert århundrede. Hos os en protestantisk, luthersk og baptistisk retning, der i sin selvforståelse lægger vægt på budskabet om Jesus i Det nye Testamente og om frelsen i Ham. 2: Økumenisk: Tværkirkelig, fælleskirkelig forståelse. 3: Monoteisme: Læren om, at der kun er én Gud. 4: Postmodernisme: Forkaster universelle sandhedsbegreber. 5: Liberalteologi: Forholder sig liberalt til den kirkelige tradition og til de bibelske tekster. 6: Davos En verdensøkonomisk non-profit organisation, der hvert år mødes i Davos i Schweiz. 7: Da wa: Muslimsk mission. 8: Jihad: Bekæmpelse af modstand mod islam. 9: Ismael: Abrahams søn med Hagar. 10: Broder Andreas: Grundlæggeren af Open Doors (Åbne Døre). 11: Isa: Det arabiske ord for Jesus. 12: Arianismen: Læren om, at Jesus kun var menneske, at Han kun havde den menneskelige natur. 13: Unitarisme: Forkaster Treenigheden og Jesu guddommelighed og ser kun Jesus som en moralsk lærer. 14: Den ene Gud: Monofysitismen: Læren om, at der kun er en Gud i Himlen, og at Jesus kun var Guds jordiske adoptivsøn. (Inden for kristendommen: At Kristus kun havde den guddommelige natur og kun var i Himlen, mens Jesus på Jorden kun var Guds adoptivsøn). 15: Markion: Forkastede Det gamle Testamente og omformulede Det nye Testamentes bøger. Oversat af Niels Erik Søndergård 18

19 Kommentar til Nylige forandringer til kristen tilgang til islam Det engelske kristne Nyhedsbureau Barnabas Fund (BF) gør et stort stykke arbejde for afdække forfølgelserne af kristne rundt om i verden - både forfølgelser forårsaget af marxismen, hinduismen, kulturradikalismen i Europa og islam. BF afslører falskhedens og fejhedens vej og lader sig ikke kue af modstand. Senest har BF undersøgt det falske dobbeltspil, som både Vestens regeringer og de muslimske regeringer foretager i fællesskab - et samarbejde, som også dele af kristne grupperinger sammen med førende imamer deltager i. Dobbeltspillet går ud på, at både regeringer og teologer på begge sider nedspiller islams - muhammedanismens - rolle i aggressioner og tilsvarende overspiller kristendommens ansvar for både det ene og det andet. Men det er der jo kun nogle små grupper inden for kirkelige kredse, der går ind for, vil man ofte tænke. Men således forholder det sig ikke uden videre. Bevægelsen for Tværreligiøs Dialog har rødder ikke blot inden for liberalteologien, men også inden for et bredt udsnit af menigheder. Bevægelsen for Tværreligiøs Dialog hedder nu officielt Verdensdialogen. Lande som Jordan, Saudi Arabien, Libyen og Iran er ivrige organisatorer af tværreligiøs dialog. Disse landes forslag til dialog bygger officielt på gensidig forståelse, men reelt bygger den på islamisk mission og på krav om kristen underordnelse i forhold til islam. Teologer fra Yale Universitetet i USA udarbejdede Yale Fælleserklæringen, hvor alle islams hovedkrav blev accepteret som grundlag for dialogen. Kristendommen - ikke islam - pålægges ansvar. Koranen sidestilles med Bibelen som hellig skrift og som Guds Åbenbarede Ord. Muhammed ophøjes som sand profet, og Jesus reduceres til en profet. Menneskers ret til selv at vælge religion ignoreres. Og de muslimske landes forfølgelse af kristne ignoreres. Alt sammen for at skabe fred. Foruden det oprindelige liberalteologiske grundlag for tilgangen til dialogen med islam kommer der nu en evangelisk Nådetilgang til islam. Den baseres på en naiv tilgang til Jesu lære om tilgivelse. Herigennem antages islam som en anderledes, men sand vej til Gud. Indstillingen skaber sympati for muslimsk aggressivitet og gør kristendommen 19

20 til historiens syndebuk. Holdningen accepterer dialogens dobbelte standard, hvor kristne skal være forstående, mens muslimerne har ret til at være aggressive og undertrykkende. Som om det ikke var nok, så dukker nu Den Indre Bevægelse op. Den går ind for, at kristendommen skal være en islamisk bevægelse, der inden for de muslimske rammer nøjes med at tilbede ISA. Bevægelsen lærer, at islam er en del af Guds pagt med Isak gennem Ismael - Abrahams søn med Hagar i strid med Det nye Testamente. Både bevægelserne for Tværreligiøs Dialog og Den Indre Bevægelse marginaliserer Kristus, Bibelen og Kirken. Det er, som BF henleder opmærksomheden på, ikke Guds hensigt at reformere hedenske religiøse systemer, men at danne nye samfund for troende i Kristus. Den tværreligiøse dialog, der hviler på et grundlag, der camouflerer sandheden, er ikke en kristen bevægelse. Den fører kun til både åndelig og politisk katastrofe i det lange løb. Den vil føre til en af verdenshistoriens største selvmål. Den kristne tværreligiøse dialog med islam - muhammedanismen - ignorer 1. Johannes brev kap. 2 v , hvor der klart siges, at den, der fornægter Sønnen, ikke har Faderen, at den, der fornægter Sønnen er en antikrist. Og det er selvfølgelig Muhammed, der fornægter Kristus, der er Antikristen. Den tværreligiøse dialog genskaber oldtidens afvigelser fra den kristne trosbekendelse, nemlig arianismen og monofysitismen. Arianismen (efter Arius af Alexandria) lærte, at Kristus kun var menneske, mens monofysitismen lærte, at Kristus kun var Gud i Himlen, mens den jordiske person Jesus kun var hans adoptivsøn. Når Kristus er reduceret til Koranens dødelige, menneskelige profet, så har vi netop den dødelige Jesus på jorden og den utilnærmelige Allah i Himlen. I Danmark er en størrelse som Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde en del af fænomenet. Frikirkerne deltager også i dette fænomen. I modsætning hertil er Jesus Kristus i Det Nye Testamente både Gud og menneske i én person. Vi må derfor sige et dundrende nej til den tværreligiøse dialog, der bygger på dobbelte standarder, som tilfældet er i dag. Her må vi som på mange andre punkter indse, at der kan være forskel på, hvad der er kirkeligt, og hvad der er kristent. (red.) 20

Kampen om landet og byen

Kampen om landet og byen Mellemøstenhar gennem tiderne påkaldt sig stor opmærksomhed, og regionen er i dag mere end nogensinde genstand for stor international bevågenhed. På mange måder er Palæstina, og i særdeleshed Jerusalem

Læs mere

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene.

Der skal komme en tid, da enhver, som slår jeg ihjel, skal mene, at han derved tjener Gud. siger Jesus til disciplene. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. maj 2015 Kirkedag: 6.s.e.påske/A Tekst: Joh 15,26-16,4 Salmer: SK: 254 * 683 * 281 * 473 * 251 LL: 254 * 260 * 683 * 281 * 473 * 251 Der skal komme

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Johannes første brev

Johannes første brev Fastetid i Vanløse Frikirke 2017 1. marts til 16. april Johannes første brev Læs 1-5 vers fra brevet hver dag fra mandag til lørdag Hver søndag vil der til gudstjenesten blive holdt en prædiken, som har

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk

Kristendom. Johan Galtung. www.visdomsnettet.dk 1 Kristendom & Islam Johan Galtung www.visdomsnettet.dk 2 Kristendom & Islam Af Johan Galtung (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Sandheder udelukker ikke hinanden Konfliktarbejder: Hvorfor

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM

DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM SIDE 1 AF SOFIE HYLDIG REIMICK LEKTOR I HISTORIE OG RELIGION, AARHUS KATEDRALSKOLE DE TRE HOVEDRETNINGER I KRISTENDOM ÉN KRISTENDOM ELLER FLERE KRISTENDOMME? Kristendom opstod og udviklede sig til en selvstændig

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697

Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Prædiken tl 3. søndag i fasten, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 192 447 674 v. 1,2 & 7 302 // 325 424 697 Fører religion tl fanatsme og tl konfrontaton mellem os og de andre - og måske i sidste ende tl udøvelse

Læs mere

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning

Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv. Sammenfatning Tegningesagen i al-qaidas ideologiske perspektiv 16. juni 2009 Sammenfatning Ideologisk propaganda er en vigtig del af terrorgruppers eksistensgrundlag. Terrorgrupper, uanset om de har en venstre- eller

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande.

Korstogene. Opfordring fra paven. Jerusalem erobres. Vidste du, at.. Mellemøsten samles. Tempelherrerne. Handel. Korstog til andre lande. Historiefaget.dk: Korstogene Korstogene I 1099 erobrede kristne korsfarere Jerusalem fra muslimerne. De skabte et kongedømme, som varede i hele 200 år. Af Kurt Villads Jensen Opdateret 11. december 2013

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Frimodighed og mirakler

Frimodighed og mirakler Frimodighed og mirakler MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: FRIMODIGHED OG MIRAKLER Det kan være spænende at læse om de første kristne og hvordan de vendte op ned på hele den daværende kendte verden. Når man læser

Læs mere

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266

23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 1 23. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 8. november 2015 kl. 10.00. Salmer: 745/434/574/728//16/439/556/266 Åbningshilsen Der er kirkefrokost i Sognehuset efter højmessen, hvor tre af vores frivillige

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Kristendom på 7 x 2 minutter

Kristendom på 7 x 2 minutter Kristendom på 7 x 2 minutter Der er skrevet tusindvis af tykke bøger om kristendommen. Men her har jeg skrevet kort og enkelt, hvad den kristne tro går ud på. Det har jeg samlet i syv punkter, som hver

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme.

Den engelske biolog Richard Dawkins er en mand, der lyttes meget til i disse år. Han er kendt for det, der kaldes en videnskabelig ateisme. PRÆDIKEN TIL MORGENSANG I GRÅBRØDRE KLOSTERKIRKE 29.10.2010 v/ Jesper Hougaard Larsen, flygtninge-indvandrerpræst ved Skt. Knuds Kirke og Gråbrødre Klosterkirke, Odense. Den engelske biolog Richard Dawkins

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Djævelens taktik JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING! 1. Petersbrev 5:8-9! Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en! brølende løve og leder!efter nogen at sluge; tå ham

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen.

Åbningshilsen. + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. 1 6. søndag efter påske I. Konfirmation. Sct. Pauls kirke 21. april 2013 kl. 10.00. Salmer:402/192,v.16//192,v.79/123,v.1&v.9/123,v.7/1 5/11 Uddelingssalme: se ovenfor: 15 Åbningshilsen + I Faderens og

Læs mere

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109

Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 26. december 2014 Kirkedag: 2. juledag/a Tekst: Matt 23,34-39 Salmer: SK: LL: 114 * 122 * 128 * 130 * 473 * 109 Henning Nabe-Nielsen, sygehuspræst ved Rigshospitalet,

Læs mere

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31

Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Tekster: Præd 3,1-11, Rom 8,1-4, Matt 10,24-31 Salmer: Lihme 9.00 751 Gud ske tak og lov, Dåb: 448 Fyldt af glæde, 52 Du herre Krist, 41 Lille Guds barn, 807 Den lange lyse sommerdag Lem 10.30 751 Gud

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene

Bindingen af Satan i Åb 20,1-3 kan derfor ikke være Satans binding ved Jesu første komme. b) Satans forførelse af folkene De tusind år (Åb 20,1-10) Ordet og Israel, 2010 nr. 8 s.12-17 Der er tekster, der er gået teologi i. Dette er sket med Åb 20,1-10. På et tidligt tidspunkt i kirkens historie begyndte man at forstå tusindårsriget

Læs mere

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten.

til vores medmennesker, og vi kan ændre på vores egen adfærd, og leve efter De ti Bud i forhold til Gud og næsten. Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 27. juli 2014 Kirkedag: 6.s.e.Trin/B Tekst: Matt 19,16-26 Salmer: Gørløse: 402 * 356 * 414 * 192 * 516 LL: 402 * 447 * 449 *414 * 192 * 512,2 * 516 I De

Læs mere

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja!

Hvis Jesu ord derom er sande, så Ja! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. oktober 2015 Kirkedag: 20.s.e.Trin/A Tekst: Matt 22,1-14 Salmer: SK: 291 * 416 * 175 * 475,1 * 589 LL: 291 * 612 * 416 * 175 * 475,1 * 589 Har I nogen

Læs mere

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46

20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 20. søndag efter Trinitatis Es 5,1-7 Rom 11,25-32 Matt 21,28-46 Jesus fortæller i dagens evangelietekst to lignelser. I dem begge sigter han til folkets ledere: ypperstepræsterne, folkets ældste og farisæerne,

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording

Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 1 Prædiken til 7. s. e. trin. kl. 10.15 i Bording 743 Nu rinder solen op 46 Sorrig og glæde 516 - Klynke og klage 28 De dybeste lag i mit hjerte 675 Gud vi er i gode hænder Den 9. april 1945 ved daggry

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb

JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB. Helligåndens dåb TROENS GRUNDVOLD JESUS ACADEMY TEMA: HELLIGÅNDENS DÅB Helligåndens dåb De to dåb som Bibelen taler mest om er dåben i vand, hvor man begraver det gamle og dåben i Helligånden hvor man får kraft til tjeneste.!

Læs mere

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække. Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Nollund Kirke Søndag d. 12. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 15,26-16,4. 1. tekstrække Salmer DDS 318: Stiftet Guds Søn har på jorden et åndeligt rige DDS

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER

PAULUS. og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Inger Røgild PAULUS og de første kristne VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning.

Fremtiden får ikke så mange ord med i evangelierne. Tales der endeligt om fremtiden, så er det i evighedens betydning. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 1. juni 2014 Kirkedag: 6.s.e.påske/B Tekst: Joh17,20-26 Salmer: SK: 257 * 254 * 264 * 263 * 251,3 * 267 LL: 257 * 254 * 263 * 251,3 * 267 I et par og 30

Læs mere

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV

SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV SVENS BIBELOVERSIGT - JOHANNES' FØRSTE BREV Bogens hvem, hvad, hvor: Johannes har sandsynligvis skrevet dette brev som et rundbrev til menighederne i Lilleasien, for at opmuntre dem til at fortsætte i

Læs mere

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN

STUDIUM BIBEL. Kristus og 2hans lov ISSN ISBN ISSN 1603-6905 ISBN 978 87 7532 566 5 BIBEL STUDIUM Kristus og 2hans lov April Maj Juni 2014 1. 2. KVARTAL 2007 2014 BIBELSTUDIUM FOR SABBATSSKOLEN 2. kvartal Forfatter Kristus og hans lov Keith Burton

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Gud har en drøm, og jeg har en drøm

Gud har en drøm, og jeg har en drøm Gud har en drøm, og jeg har en drøm Guds Åndsudgydelse over os Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER

Militant islamisme. Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 DIIS DANSK INSTITUT FOR INTERNATIONALE STUDIER Militant islamisme Ann-Sophie Hemmingsen Hotel Scandic Roskilde, 27/4 2015 Program Baggrund og afgrænsning Hvad taler vi om? Verdensbillede og selvforståelse Omgivelsernes modtagelse Hvem befolker miljøet

Læs mere

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi

Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Europa fem Danmark fem personer personer Paulus Konstantin Ansgar Harald Blåtand Frans af Assisi Tema 10 Kirkehistorien og dens personer Du skal kende de væsentligste tidsperioder og de største begivenheder i kristendommens historie fra den tidligste urmenighed i Jerusalem efter år 30 og helt frem

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56.

Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015.docx. Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Bruger Side 1 03-04-2015 Prædiken til Langfredag 2015. Tekst: Markus 27, 31-56. Opstandelsen lyser på langfredag, det var den korsfæstede som opstod. I lyset fra påskemorgen får langfredag sin betydning.

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Hvad mener I om Mormons Bog?

Hvad mener I om Mormons Bog? Ældste Bruce R. McConkie, De tolv apostles Kvorum Hvad mener I om Mormons Bog? Oprettet: 12. september 2007 To præster fra en af de største og mest indflydelsesrige protestantiske retninger kom til en

Læs mere

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser...

Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Nytårsdag side 1. Prædiken til Nytårsdag Bording. Læsning. Lukas. 2,21. side 1 Prædiken til Nytårsdag 2017. Bording. Læsning. Lukas. 2,21. Godt nytår ønsker vi hinanden, og håber at det nye år bliver et godt år. For nogle år siden kaldte dronning Elisabeth året for anno horribilis.

Læs mere

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.

Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. 1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.

Læs mere

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Guds fulde rustning JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Du er i krig Når du blev en kristen så fik du samtidig en fjende. Derfor stemmer det ikke at alle dine problemer vil blive løst om du bare tager

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Et ord, der er fælles for os og jer

Et ord, der er fælles for os og jer Et ord, der er fælles for os og jer Om det åbne brev fra 138 muslimske ledere og lærde til verdens kirkeledere af Lissi Rasmussen, centerleder I et åbent brev, dateret den 11.oktober 2007, opfordrede 138

Læs mere

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn

Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn Program for Nicolaifællesskabet ved Sct. Nicolai kirke, Aabenraa Sogn August 2015 Juni 2016 August Program for Nicolaifællesskabet 26.08 Bibelundervisning ApG. 1,1-14 Optakt til den åndelige krig! Gudsriget

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 30. marts 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til midfaste søndag, Joh 6,24-37. 2. tekstrække Salmer DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS 289: Nu bede vi den

Læs mere

6. søndag efter påske

6. søndag efter påske 6. søndag efter påske Salmevalg Gud ske tak og lov, 751 Den nåde, som vor Gud har gjort, 683 Nu nærmer sig vor pinsefest, 281 Hør himmelsus i tredje time, 285 Frydeligt med jubelkor, 721 Dette hellige

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske 2016

Prædiken til 2. søndag efter påske 2016 Prædiken til 2. søndag efter påske 2016 Stine Munch Da jeg læste prædiketeksten til i dag var der to ting der sprang i hjertet på mig. Det ene var, at der står: det var vinter. Og det andet er der, hvor

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

8. søndag efter trinitatis

8. søndag efter trinitatis 8. søndag efter trinitatis Salmevalg 10: Alt, hvad som fuglevinger fik 337: Behold os, Herre, ved dit ord/448: Fyldt af glæde 292: Kærligheds og sandheds ånd 701: Huset, som Gud har bygt 725: Det dufter

Læs mere