KRISTEN- FORFØLGELSER I VERDEN - 2

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KRISTEN- FORFØLGELSER I VERDEN - 2"

Transkript

1 Niels Erik Søndergaard KRISTEN- FORFØLGELSER I VERDEN - 2 KRISTEN-FORFØLGELSER I VERDEN 2 Forskningsforlaget Rafael 1

2 Kristen-forfølgelser i verden 2 Beretninger samlet og redigeret af ansvarshavende redaktør Niels Erik Søndergaard Udgivet på Forskningsforlaget Rafael 2011 Trykt hos PoBe sats & repro Nordborg adresse: hvorfra bogen kan sendes over internettet. ISBN Salige er de, som er forfulgte for retfærdigheds skyld, thi Himmeriget er deres. Salige er I, når man håner og forfølger jer og lyver jer alt ondt på for min skyld. Glæd jer og fryd jer: jeres løn skal være stor i Himlene. Mattæusevangeliet kapitel 5 vers

3 KRISTEN-FORFØLGELSER I VERDEN 2 Redigeret af Niels Erik Søndergaard Forskningsforlaget Rafael 3

4 Indhold Nylige forandringer i kristen tilgang til islam... 7 Forfølgelsesformer Forfølgelsessammenhænge Kilder til forfølgelse Konverterings-forfølgerlisten Apostrasi-, konverterings-, frafalds- og forfølgerlisten Religiøs frihed contra religionsfrihed Forfølgelser i fortiden og nu Civilisationsforfald Asia News Fakta om Muhammed En forskel Muhammedanismen contra islam Nyhedsbureauer om forfølgelse af kristne Den sociale forfølgelse i Latinamerika Voldsmonopol og respektmonopol Europas intellektuelle Apartheidstater Åbne Døre Ære og skam Moderate muslimer Samme gud? Vestens civilisation FN og kristenforfølgelserne Obama YouTube videoer Asiens og Afrikas kristendom Links til forfølgelser af kristne - Compass Direct (CAN)

5 Afghanistan Algeriet Armenien Bangladesh Bhutan Burma Columbia DDR England Egypten EU og kristendommen Eritrea Indien Indonesien Iran Irak-Assyrian International News Agency (AINA) Israel Kazakstan, Usbekistan, Kirgisistan, Turkmenistan, Tjajikistan. 111 Kenya Kina Laos Libanon Malaysia Maldiverne Marokko Mauritanien Nepal Nigeria Nordkorea Pakistan San Salvador Saudi Arabien Somalia Sudan Syrien og Jordan

6 Tyrkiet Thailand Vietnam Zanzibar Yemen Magt- og penge-kammerater på sandhedens bekostning Kulturradikalismen Den psykologiske forfølgelse af kristne i Europa Amnesty International Ateismen - en primitiv naturreligion Militant ateisme Militant sekulariseret humanisme Barnabas Fund om Vestens militant sekulariserede humanisme 184 Troen i Vesten contra troen i den øvrige verden Vor tids største kamp Vestens og det muslimske vinduesbehandling af kvinder. 188 Vestens sekularisering og islam Islamkritikkens bagside

7 Nylige forandringer i kristen tilgang til islam INTRODUKTION: Kristne og muslimer har været i dialoger i årtier. Bevægelsen for dialog mellem forskellige trosopfattelser begyndte i 1950 erne, da Kirkernes Verdensråd (KV) og Vatikanet organiserede adskillige møder mellem kristne ledere og repræsentanter for andre religioner (De ortodokse kirker tilsluttede sig senere). Dette indledende arbejde førte til dannelsen af nye institutioner, der skulle fortsætte dialogen mellem de forskellige trosopfattelser. KV-initiativerne, der ebbede ud i 1990 erne, var baseret på en grundlæggende liberal nyfortolkning af kristendommen. Siden 11/ har der været en voldsom forandring i forholdet mellem islam og den ikke-muslimske verden, der er fremkaldt af frygten for civilisationernes sammenstød og religionskrig. Angrebene 11. september fremkaldte ikke bare fordømmelse af volden, men også en bølge af sympati for muslimer, idet mange i Vesten påpegede, at de fleste muslimer intet havde at gøre med 11. september-angrebene, og at deres religion var fredelig. Et synligt resultat af dette har været en ny evangelisk 1 optagethed af Bevægelsen for Tværreligiøs Dialog, der erstatter det ældre liberale KV-engagement. Desuden tilslutter nogle evangeliske grupper sig nu islamister og den venstreorienterede blok - og påstår, at islam har en fredelig natur, samtidig med at de er meget kritiske over for andre synsvinkler. 7

8 Svaret fra vestlige regeringer: USA s og Englands regeringer konkluderede, at der ikke var noget, der kunne kaldes islamisk terrorisme, og at Al-Qaeda var en kættersk gren af islam. Regeringsplanlægning søgte derfor at bringe de forskellige muslimske samfund i landene ind i samfundets midte og at styrke deres institutioner for at undgå radikalisering. Denne tænkning blev udviklet gennem passende lovgivning og ved indoktrinering af sikkerhedsstyrkerne og ved at presse på for at gennemføre et kulturskifte i samfundet - en forandring, der kom til at indbefatte kristendommen. Midler fra USA s kongres og fra det britiske udenrigsministerium blev givet til kristne organisationer, konferencer og råd med det formål at skabe forsoning mellem islam og kristendommen. Økumeniske 2 forbindelser blev nydefineret til også at omfatte islam - og begreber som Abraham-religioner blev introduceret for at styre islam, jødedom og kristendom ind i et monoteistisk 3 system. Vestlige regeringer opfordrede kristne til at involvere sig i tværreligiøs dialog og til at omdefinere deres teologi. Mange evangelikale 1 har reageret med begejstring på disse regeringstiltag, idet de baserede deres tilnærmelser på postmoderne 4 og liberalteologiske 5 opfattelser af religion og kultur - en opfattelse, der tilsidesætter det ortodokse, kristne syn på troens absolutte sandhedsindhold. Deres reaktion har skabt forvirring blandt evangeliske græsrødder, der føler, at bibelske og kristne holdninger bliver undergravet. Et initiativ fra vestlige regeringer: C-1 Verdensdialogen: Vestlige regeringer har gennem det Davos-baserede 6 Verdensøkonomiske Forum grundlagt et netværk for Tværreligiøs Dialog, der skal forbedre forholdet mellem islam og Vesten. Lederrådet på 100 medlemmer (Den Vest-Islamiske Verdens-Dialog - C 100) blev dannet i 2004 som et samfund af opinionsledere fra politiske-, forretningsmæssige-, religiøseog medie-kredse, der fremmer dialogen mellem den vestlige verden og den muslimske verden. I 2007 blev dets navn ændret til C-1 Verdensdialogen, og det stiftende møde for dets forretningsudvalg blev holdt i London i marts Højt rangerende anglikanere er fremtrædende i dette foretagende. 8

9 En formand for C-1 er Richard Chartres, der er Londons biskop. Hans næstformand er stormuftien af Cairo. Den administrerende direktør og medgrundlægger af C-1 er Cannon Alistair Macdonald-Radcliff, der er tidligere præst ved Alle Helgens Katedralen i Cairo. Muslimsk dagsorden og initiativ: Muslimske regeringer var dybt bekymrede for følgerne af 11. september angrebet og den efterfølgende sammenligning af islam med den voldelige Jihad og for deres svækkede legitimitet og sikkerhed. De besluttede at genvinde respekten for islam i verden og samtidig udvide dens indflydelse, idet de ledte efter partnere i Vesten til at fremme denne ambition. Da de indså, at KV havde mistet sin fremdrift, skiftede de muslimske regeringer taktik og optog kontakt til evangeliske kristne, som de nu anså for at være en betydelig politisk kraft i Vesten. JORDAN: Det er lykkedes for den jordanske kongelige familie at udøve intellektuel og teologisk lederskab inden for islam ved at grundlægge og støtte Amman Al al-bayt instituttet for islamisk tænkning og for tværreligiøse aktiviteter. Dette institut har fremlagt internationale konsensusskabende initiativer inden for islam i form af dets Amman Beretninger. Det har understøttet lærde retsafgørelser, der har til formål at kontrollere yderliggående islamiske fortolkninger og praktiseringer. Endelig støttede det Fælleserklæringen (se senere), der har stor indflydelse på Vestens kristne. Kong Abdullah den 2. grundlagde også Det Jordanske Tværreligiøse Sameksistens Forsknings Center (JICRC), der organiserer en årlig konference for muslimske og kristne ledere fra Mellemøsten under sit formandskab. SAUDI ARABIEN: Bush-administrationen lagde stort pres på det saudi-arabiske regime for, at det skulle moderere dets herskende form for islam (Wahhabismen) og tage kontakt med kristne. Saudi-regeringen var også bekymret for den svækkelse af dens legitimitet og internationale sikkerhed, som Jihad-bevægelserne skabte. Som følge af dette indgik saudi-regeringen i den tværreligiøse dialog imod de yderliggående wahhabisters råd. 9

10 I november 2007 mødtes kong Abdullah med paven for at fremme fælles forståelse mellem deres religioner. Kongen opfordrede saudi-arabiske mullaher til at indkalde til fælles jødisk-kristne-muslimske konferencer, og han organiserede også i juli 2008 Verdenskonferencen om Dialog, som blev overværet af flere evangeliske ledere. Kongen fulgte dette op med at støtte et særligt FN-Generalforsamlings møde om tværreligiøs Dialog i november 2008 og en international konference om tværreligiøs dialog i Geneve den 1. oktober 2009 under ledelse af den schweiziske præsident Hans-Rodolf Merz. En del af kongens interesse i tværreligiøs dialog er en kampagne for en verdensomspændende lov imod blasfemi, der har til formål at beskytte islam imod enhver kritik. LIBYEN: Libyen har længe været inddraget i tværreligiøs dialog bl.a. ved organisering af konferencer om dialog særlig med Vatikanet. For nylig har Libyen vist interesse for dialog med evangeliske kredse ved gennem dets organisation Samling om islamisk samfund at sponsorere Den evangelisk-kristen-muslimske Dialogs arrangementer i Chicago i november 2006 og i Tripoli i januar Ved mødet i januar 2008 var mange evangeliske personer til stede - eksempelvis folk fra evangeliske institutioner så som Wheaton College, North Park University, Fuller Theological Seminary, og det Arabiske Baptistiske Seminarium i Beirut såvel som repræsentanter for organisationer som World Vision International, Sojourners (kristne for fred og retfærdighed), Venture International, Evangelicals for Middle East Understanding (Evangelisk organisation for mellemøstlig forståelse). IRAN: Irans interesse for tværreligiøs dialog gik forud for den 11. september 2001 som en del af dets anstrengelser for at neutralisere vestlig opposition til dets radikale politik og for at vinde kristen sympati for dets version af islam. I 1998 foreslog tidligere præsident Muhammad Khatami i FN en dialog mellem civilisationer, der stærkt understregede tværreligiøs dialog. Som resultat af dette erklærede FN året 2001 for året for dialog mellem civilisationerne. I 2004 stiftede Khatami Det Internationale Institut for Dialog mellem Kulturer og Civilisationer. 10

11 Som opfølgning på dette blev Alliancen mellem Civilisationerne (AoC) stablet på benene i 2005 på initiativ fra regeringerne fra Spanien og Tyrkiet under FN s ledelse. Iran har holdt adskillige tværreligiøse dialogmøder med Vatikanet og KV - og i februar 2007 blev en delegation af amerikanske kristne omfattende: mennonitter, kvækere, anglikanere, metodister og baptister inviteret til Teheran til en række samtaler om tværreligiøse forhold og fremme af freden. AoC har også forsøgt at nå ud til evangeliske kredse. Muslimske lærde og Fælleserklæringsbrevet: Pave Benedicts forelæsning i Regensburg i september 2006 antydede tilsyneladende, at islam var voldelig og forårsagede urimeligt raseri og voldelige protester verden over. En gruppe på 38 muslimske lærde skrev et åbent brev til paven for at korrigere hans syn på islam. Da de ikke modtog noget svar, skrev 138 muslimske lærde af Det Kongelige Aal al-bayt Institut for Islamisk Tænkning et brev til verdens kristne samfund ved navn: En Fællesudtalelse mellem Os og Jer. På overfladen så brevet ud som en velmenende anmodning om en bedre forståelse mellem muslimer og kristne - for at afvende en apokalyptisk krig mellem de to største religiøse blokke i verden. Det fremhævede selve det kristne koncept om kærlighed til Gud og mennesker som temaer, begge grupper havde til fælles. Men i virkeligheden lå brevet inden for den muslimske da wa-tradition 7, der går ud på at omvende og undertvinge mennesker til islam, og hvortil der ofte historisk set er tilknyttet trusler om vold og erobring (Jihad 8 ) i tilfælde af, at opfordringen blev afvist. Da wa bekræfter indiskutabelt det islamiske koncept om Allahs enhed og Muhammed som hans profet, mens det reducerer og islamiserer Jesus til en ren menneskelig profet under Muhammed. I brevet var det fejlagtige synspunkt underforstået, at krigen mod islamisk terrorisme er en verdensomspændende krig mod islam, der er forårsaget af aggressiv kristendom, og som er fremkaldt af en kristen disposition for følsomhed og had mod muslimer. A: Evangelikale svar: Et svar på den muslimske fællesudtalelse kom fra Yale-Universitetet. Fællesudtalelsen havde en enorm virkning på den kristne verden. Det 11

12 fremkaldte mange begejstrede svar, der afslørede nye udviklinger blandt evangeliske kristne med hensyn til tværreligiøs dialog med muslimer. Et af de mest profilerede svar var Yale-Brevet, der var udfærdiget af evangeliske kristne på Yale Centret for Tro og Kultur, og som var underskrevet af 300 kristne ledere. Blandt de fire forfattere til brevet var der to velkendte evangelikale: Henry Wright, der er professor ved Yale Universitetets Teologiske Skole og direktør for Centret for tro og Kultur og Joseph Comming fra organisationen Frontiers, som er direktør for Yale Universitetets Forsonings Program. I juli 2008 blev der holdt en konference på Yale, der bragte kristne og muslimske lærde sammen om temaet: At elske Gud og mennesker i ord og gerning, samt dettes praktiske betydning for muslimer og kristne. En endelig udformning af Yale-Fælleserklæringen blev udfærdiget på konferencens sidste dag. Yale Fælleserklæringen og dens endelige udformning omfattede adskillige problematiske udtalelser, som her nævnes. 1: Accept af ansvar for korstogene og for den nuværende krig mod islamisk terrorisme på vegne af alle kristne. - Dermed bekræfter man den muslimske synsvinkel om, at alle kristne er en blok, der er ansvarlig for enhver opfattet krænkelse mod muslimer. Dette opmuntrer muslimer i muslimske lande til at straffe kristne, der ikke er underdanige, for al antaget og formodet kristen synd mod islam. 2: Bekræftelse af de islamiske kildetekster som hellige skrifter på linie med Bibelen, hvilket indebærer, at Koranen er Guds Åbenbarede Ord. 3: Inkluderingen af islam i vores fælles arv fra Abraham og i den jødisk-kristne-islamiske monoteistiske arv indebærer, at islam lige som kristendommen er Gud-givet og åbenbaret fra Gud. Dette er et skridt mod at bekræfte Koranen som Guds Ord og Muhammed som Guds Profet - og således fornægte det enestående ved Kristus og Bibelen. 4: En endetids vision om en bedre verden, der er baseret på samarbejde mellem muslimer og kristne med at overvinde fattigdom. Bibelens håb om en bedre verden hviler derimod ultimativt på forkyndelsen af evangeliet om Kristus og på opbygningen af Hans Kirke. 5: Identificering af kristen mission som en af de hovedfaktorer, der forårsager spændinger i verden, hvilket styrker muslimerne i deres syn 12

13 på, at kristen mission er et aggressivt angreb på dem. 6: Ignorering af individuelle menneskers ret til at vælge og til at ændre religion og til at udtale sig om den uden frygt for sanktioner. Der er ikke effektivt taget hånd om fuld gensidighed mellem religionerne. Mens muslimer i vestlige lande har fuld frihed til at fremme deres tro og til at bygge moskeer, så er de kristnes ret til frit at fremme kristendommen og til at bygge kirker i muslimske lande enten voldsomt begrænset - eller som i Saudi Arabien totalt ikke eksisterende. 7: Da-wa: islamisk mission. 8: Jihad: Erobring. B: Den nye evangeliske Nådes Tilgang til islam: Dette er baseret på en naiv tilgang med kun at se det gode i islam, i ønsket om at følge Jesu radikale lære om kærlighed, nåde, accept og tilgivelse. Det genspejler også en postmoderne liberalteologisk tilgang til kristendommen, kultur og teologi og en økumenisk inkluderethed over for islam. Nogle af de mest karakteristiske ting ved bevægelsen er følgende: 1: At antage islam som en sand - om end anderledes - vej til Gud. Set fra dette synspunkt er islam en tro med rod i Abraham, der kun adskiller sig fra dets formodede jødiske rødder nuancemæssigt - ikke kvalitetsmæssigt. Koranen ses som en gyldig kommentar til de jødiske skrifter - og som en korrektion til den utilstrækkelige jødedom på Muhammeds tid. Muhammed var en profet i lige linje fra Ismael 9, hvis originale mission var at være en slags apostel for jøderne. Dette synspunkt tilføjer en fjerde kategori til Det nye Testamentes tre kategorier (jøder, kristne og Guds Kirke), nemlig arabiske muslimer, som ses som efterkommere af Abraham gennem Ismael. Følgen er, at de derfor har en speciel forbindelse med Gud uden om Kristus. Denne forståelse af islam truer med at opløse den kristne kirkes enestående karakter af at være Guds Folk. 2: En frygt for yderliggående islam, der tager modet fra folk. Steve Bell, der er direktør for rådgivningsfirmaet Interserve i England, har argumenteret med, at kristne ikke behøver at frygte en muslimsk overtagelse af England. For efterhånden som det muslimske samfund bliver mere fremgangsrig og velstående, så vil muslimerne fredeligt blive inte- 13

14 greret i samfundet, for derefter at understøtte en mere moderat form for islam. Problemet med dette synspunkt er, at islamisk fundamentalisme og yderliggåenhed ikke blot er produkter af fattigdom, men at de er teologiske bevægelser med dybe rødder i islam. Islamisme har infiltreret mange muslimske institutioner i England - og mange engelskfødte velhavende muslimer er i højere og højere grad blevet yderliggående og radikaliserede. 3: Sympati for muslimsk vrede og accept af kristenskyld for at gøre muslimer til syndebukke gennem historien: Dette omfatter skyldfølelse for korstogene og for lidelser, der er påført muslimer i kolonitiden og i dag i Palæstina, Irak og Afghanistan. Kristne må kompensere ved aktivt at understøtte retfærdige muslimske, politiske sager. Mange kristne enkeltpersoner og kirker har bekendt uheldige ting i deres historie og bedt om undskyldning for dem. Men muslimerne har ikke accepteret nogen irettesættelse for noget dårligt, der er begået i islams navn - og de har aldrig bedt om undskyldning over for deres mange ofre. Indtil de gør dette, vil dialog på dette grundlag uundgåeligt blive ført med forudfattede meninger til deres egen fordel. 4: En forståelse med sympati for de islamiske terroristers motiver: Ud fra denne synsvinkel er årsagen til islamisk terrorisme de uretfærdigheder, der er sket i den islamiske verden - ikke islams grundlæggende voldelige natur. Broder Andreas 10 opfordrer kraftigt til, at man ser de muslimske terroristers motiver ud fra en velvilligheds-forståelse. Men at se terrorister som undertrykte folk uden håb, hvis voldelige reaktioner anses for forståelige, er ikke et bibelsk perspektiv eller en bibelsk synsvinkel. Apostlen Paulus prædikede modigt til jødiske og romerske ledere og tilbød dem Kristi evangelium, men han prøvede ikke at undskylde deres onde handlinger. Det er også vigtigt ikke at fornægte eller bagatellisere den lidelse, der er påført kristne af muslimer i århundredernes løb. 5: Dialogengagement med muslimerne: Ud fra denne vinkel skal kristne søge at skabe fælles områder med muslimer og udvikle forhold med tillid og respekt, ærlighed og åbenhed. De skulle blive i stand til at udfordre og kritisere hinandens tro og praksis. 14

15 Men dialog har forskellige betydninger. Vestlige kristne forstår dialog som et intellektuelt engagement for at løse problemer. Men muslimer ser dialog som en bro, de kan gå over for at fremme deres mål. Ydermere mindskes forfølgelsen af de kristne over hele den muslimske verden ikke som et resultat af dialogen, der kun sjældent har dette punkt på dagsordenen. C: Radikal kulturtilpasning og mission som bevægelse inden for islam (Insider-Bevægelsen): Blandt de involverede i den teologiske forståelse for muslimer er der tilhængere af Insider-Bevægelsen, der går ind for, at kristendommen skal være en bevægelse inden for islam. Insider-Bevægelsen, Den Indre Bevægelse, som er en missiologisk trend, der bygger på en ekstrem form for kulturel tilpasning af kristendommen inden for islams rammer. Bevægelsen anbefaler, at muslimer, der accepterer Jesus, ikke skal gå ud af deres kultur og familier, men forblive indenfor - ikke kun inden for det muslimske kulturelle miljø, men også inden for de muslimske religiøse rammer. De bør fortsætte med at komme i moskeen og med at recitere den dobbelte islamiske bøn: Der er ingen Gud uden Allah og Muhammed er hans profet, og med at læse Koranen sammen med Bibelen. Set på denne måde er Koranen en af en række af autentiske guddommelige bøger, der er åndeligt inspireret af Gud, og Muhammed er ud fra dette syn en af Guds ægte profeter, der skal roses for at bringe de polyteistiske arabere til en monoteistisk tro. Hans eksempel (sunna) og lære - også hans lære om Kristus, korset, Bibelen, kristendommen og jødedommen - betragtes her til en vis grad som bindende. Insider-Bevægelsen, Den Indre Bevægelse, lærer, at Ismael er en del af Guds pagt med Isak, og at hans efterkommere dermed er en del af Guds udvalgte folk. Muslimer har som Ismaels efterkommere således en unik plads i Guds frelsesplan. Bevægelsen distancerer sig fra traditionelle kristne former og understøtter muslimske riter og traditioner, hvoraf mange er udviklet i bevidst opposition til kristendommen og Bibelen. I bevægelsens ekstreme form går den ind for, at kristne missionærer omvender sig til islam for at kunne blive mere effektive. 15

16 En kritik af Insider-Bevægelsen (Den Indre Bevægelse): Det nye Testamente bakker ikke det synspunkt op, at muslimer har en unik plads i Guds frelsesplan. Det understreger det unikke i Åbenbaringen og i Pagten, der er givet til Israel, hvorigennem Guds frelse i Kristus tilbydes hele menneskeheden. Det er kun gennem den unikke frelser Kristus, at frelsen tilbydes, og det er kun i den kirke, han grundlagde som sit legeme, at efterfølgelse af Ham skal praktiseres. Modellen - Den Indre Bevægelse - fører uundgåeligt til marginalisering af Kristus, Bibelen og Kirken. Mens konverterede fra islam ikke behøver at opgive deres gamle kulturelle former, og endda muligvis kan bevare nogle religiøse former, der ikke strider mod Bibelen, så bør de klart forkaste alt, der benægter Kristi guddommelighed og Hans position som Guds endelige udsending, præst og konge og som Bibelens endelige autoritet. For troende fra en muslimsk baggrund indebærer dette en afvisning af Muhammed som Guds profet og en afvisning af Koranen som Guds Ord. Praktiserende fra Den Indre Bevægelse hævder, at islam kan blive reformeret indefra ved autentiske Jesus-bevægelser. Men Guds hensigt er ikke at reformere hedenske religiøse systemer, men at danne et nyt samfund af sande troende i Kristus. For i kristen forstand at kunne reformeres, må islam blive en form for kristendom, hvilket islam ikke er. Selv om nogle nuancer af sandhed måske kan findes inden for islam (hvilket kan blive brugt til at vinde muslimer til Kristus), så kan disse nuancer ikke danne basis for et sandt kristent samfund. Nogle ikke-vestlige troende - heriblandt konverterede personer fra islam - har kritiseret Den Indre Bevægelse som en ny form for vestlig imperialisme fra vestlige missionærer. Bevægelsen skaber en voksende fremmedgørelse mellem vestlige missionærer og lidende kristne. Eksempelvis kalder de fleste konvertitter fra islam til kristendommen i Nordafrika sig ikke for efterfølgere af Isa 11, og de tilslutter sig heller ikke Den Indre Bevægelses paradigme eller virkelighedsopfattelse. De kalder åbenlyst sig selv for masihiyin (det arabiske udtryk for kristne), og de tilbeder Gud på en genkendelig måde og skammer sig ikke over korset som symbol for deres nye tro. 16

17 Konklusion: Faren, der ligger i disse nye kristne tilgange til islam, er den indbyggede reducering af kristendommen til noget sammenligneligt med islam og en reducering af Bibelens Jesus til den status, Jesus har i Koranen. De genopliver gamle kætterier som Arianisme 12, der forkastede Treenigheden og Kristi guddommelighed, hvilket islam som en unitariansk 13 bevægelse er i stand til at udnytte. I deres bestræbelser efter at finde en fælles platform med islam, så omfavner kristne, der er involveret i tværreligiøs dialog i stigende grad en unitarisk virkelighedsforståelse, der fokuserer på den ene Gud 14 og på mennesket Jesus. - Markions 15 gamle kætteri dukker også op. Når man som Markion udelukkende modtager evangeliet som nåde uden plads til Guds vrede, fører det til en afvisning af Det gamle Testamente og i sidste ende til en afvisning af Israel som den ældste bror og derfra videre til antisemitisme. De nye evangeliske tilgange til islam har også skabt splittelse inden for kirker og kristne bevægelser. - Kirkerne må prædike kærlighed til alle muslimer som mennesker, der er skabt i Guds billede, og for hvem Kristus er korsfæstet. De bør ikke prædike frygt for islam eller had til religioner. Men de bør heller ikke være naive med hensyn til, hvad der sker i den muslimske verden eller svigte i at støtte den lidende kirke der. Siden dens undfangelse har islam forsøgt at kvæle kristendommen i dens områder - og denne fremgangsmåde udføres i dag stadig aktivt i de fleste muslimske stater og samfund. Kirkerne må skelne mellem muslimske enkeltpersoner og islams politisk-religiøse system, og de må se i øjnene, at islamiske terrorister (jihadisterne/de hellige krigere) er meget mere end en lille udkantsgruppe uden legimitet i islam. Volden, der udføres af sådanne grupper, har rødder i ideologien i store nutidige muslimske bevægelser og i den traditionelle, ortodokse og klassiske udgave af islam, som den er fremstillet i de autoritative islamiske skrifter og kommentarer. Endelig må farerne ved det politiske pres i dialog-bevægelserne fuldt ud erkendes. De nye kristne tilgange til islam fremmer i virkeligheden Vestens islamisering. Kristne bør ikke være brikker i et skakspil (nyttige idioter) for magtfulde regeringer, hverken for vestlige eller for muslim- 17

18 ske regeringer, der kun er ude efter politiske fordele. Mens muslimer bekræfter enheden mellem religion og stat, så må kristne altid vogte sig for en sådan manipulation Den islamiske udgave af fred kan måske realiseres, når alle folk underkaster sig islams politiske herredømme, men den kristne udgave af fred realiseres kun, når Kristus hersker i folks hjerter. Kilde: Magasinet for Barnabas Fund for marts og april 2010 af Patrick Sookhdeo, direktør for BF. Den komplette artikel ses på: Noter: 1: Evangelisk, evangelical: Et begreb, der ændrer sig for hvert århundrede. Hos os en protestantisk, luthersk og baptistisk retning, der i sin selvforståelse lægger vægt på budskabet om Jesus i Det nye Testamente og om frelsen i Ham. 2: Økumenisk: Tværkirkelig, fælleskirkelig forståelse. 3: Monoteisme: Læren om, at der kun er én Gud. 4: Postmodernisme: Forkaster universelle sandhedsbegreber. 5: Liberalteologi: Forholder sig liberalt til den kirkelige tradition og til de bibelske tekster. 6: Davos En verdensøkonomisk non-profit organisation, der hvert år mødes i Davos i Schweiz. 7: Da wa: Muslimsk mission. 8: Jihad: Bekæmpelse af modstand mod islam. 9: Ismael: Abrahams søn med Hagar. 10: Broder Andreas: Grundlæggeren af Open Doors (Åbne Døre). 11: Isa: Det arabiske ord for Jesus. 12: Arianismen: Læren om, at Jesus kun var menneske, at Han kun havde den menneskelige natur. 13: Unitarisme: Forkaster Treenigheden og Jesu guddommelighed og ser kun Jesus som en moralsk lærer. 14: Den ene Gud: Monofysitismen: Læren om, at der kun er en Gud i Himlen, og at Jesus kun var Guds jordiske adoptivsøn. (Inden for kristendommen: At Kristus kun havde den guddommelige natur og kun var i Himlen, mens Jesus på Jorden kun var Guds adoptivsøn). 15: Markion: Forkastede Det gamle Testamente og omformulede Det nye Testamentes bøger. Oversat af Niels Erik Søndergård 18

19 Kommentar til Nylige forandringer til kristen tilgang til islam Det engelske kristne Nyhedsbureau Barnabas Fund (BF) gør et stort stykke arbejde for afdække forfølgelserne af kristne rundt om i verden - både forfølgelser forårsaget af marxismen, hinduismen, kulturradikalismen i Europa og islam. BF afslører falskhedens og fejhedens vej og lader sig ikke kue af modstand. Senest har BF undersøgt det falske dobbeltspil, som både Vestens regeringer og de muslimske regeringer foretager i fællesskab - et samarbejde, som også dele af kristne grupperinger sammen med førende imamer deltager i. Dobbeltspillet går ud på, at både regeringer og teologer på begge sider nedspiller islams - muhammedanismens - rolle i aggressioner og tilsvarende overspiller kristendommens ansvar for både det ene og det andet. Men det er der jo kun nogle små grupper inden for kirkelige kredse, der går ind for, vil man ofte tænke. Men således forholder det sig ikke uden videre. Bevægelsen for Tværreligiøs Dialog har rødder ikke blot inden for liberalteologien, men også inden for et bredt udsnit af menigheder. Bevægelsen for Tværreligiøs Dialog hedder nu officielt Verdensdialogen. Lande som Jordan, Saudi Arabien, Libyen og Iran er ivrige organisatorer af tværreligiøs dialog. Disse landes forslag til dialog bygger officielt på gensidig forståelse, men reelt bygger den på islamisk mission og på krav om kristen underordnelse i forhold til islam. Teologer fra Yale Universitetet i USA udarbejdede Yale Fælleserklæringen, hvor alle islams hovedkrav blev accepteret som grundlag for dialogen. Kristendommen - ikke islam - pålægges ansvar. Koranen sidestilles med Bibelen som hellig skrift og som Guds Åbenbarede Ord. Muhammed ophøjes som sand profet, og Jesus reduceres til en profet. Menneskers ret til selv at vælge religion ignoreres. Og de muslimske landes forfølgelse af kristne ignoreres. Alt sammen for at skabe fred. Foruden det oprindelige liberalteologiske grundlag for tilgangen til dialogen med islam kommer der nu en evangelisk Nådetilgang til islam. Den baseres på en naiv tilgang til Jesu lære om tilgivelse. Herigennem antages islam som en anderledes, men sand vej til Gud. Indstillingen skaber sympati for muslimsk aggressivitet og gør kristendommen 19

20 til historiens syndebuk. Holdningen accepterer dialogens dobbelte standard, hvor kristne skal være forstående, mens muslimerne har ret til at være aggressive og undertrykkende. Som om det ikke var nok, så dukker nu Den Indre Bevægelse op. Den går ind for, at kristendommen skal være en islamisk bevægelse, der inden for de muslimske rammer nøjes med at tilbede ISA. Bevægelsen lærer, at islam er en del af Guds pagt med Isak gennem Ismael - Abrahams søn med Hagar i strid med Det nye Testamente. Både bevægelserne for Tværreligiøs Dialog og Den Indre Bevægelse marginaliserer Kristus, Bibelen og Kirken. Det er, som BF henleder opmærksomheden på, ikke Guds hensigt at reformere hedenske religiøse systemer, men at danne nye samfund for troende i Kristus. Den tværreligiøse dialog, der hviler på et grundlag, der camouflerer sandheden, er ikke en kristen bevægelse. Den fører kun til både åndelig og politisk katastrofe i det lange løb. Den vil føre til en af verdenshistoriens største selvmål. Den kristne tværreligiøse dialog med islam - muhammedanismen - ignorer 1. Johannes brev kap. 2 v , hvor der klart siges, at den, der fornægter Sønnen, ikke har Faderen, at den, der fornægter Sønnen er en antikrist. Og det er selvfølgelig Muhammed, der fornægter Kristus, der er Antikristen. Den tværreligiøse dialog genskaber oldtidens afvigelser fra den kristne trosbekendelse, nemlig arianismen og monofysitismen. Arianismen (efter Arius af Alexandria) lærte, at Kristus kun var menneske, mens monofysitismen lærte, at Kristus kun var Gud i Himlen, mens den jordiske person Jesus kun var hans adoptivsøn. Når Kristus er reduceret til Koranens dødelige, menneskelige profet, så har vi netop den dødelige Jesus på jorden og den utilnærmelige Allah i Himlen. I Danmark er en størrelse som Folkekirkens Tværkulturelle Samarbejde en del af fænomenet. Frikirkerne deltager også i dette fænomen. I modsætning hertil er Jesus Kristus i Det Nye Testamente både Gud og menneske i én person. Vi må derfor sige et dundrende nej til den tværreligiøse dialog, der bygger på dobbelte standarder, som tilfældet er i dag. Her må vi som på mange andre punkter indse, at der kan være forskel på, hvad der er kirkeligt, og hvad der er kristent. (red.) 20

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER

BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER BØNNEN KAN NÅ DERHEN, HVOR VI IKKE KAN KOMME Broder Andreas BED om, at Guds kraft må feje henover Nordkorea, og om at der må ske en forandring. 1 NORDKOREA BEFOLKNINGSTAL: 20 MILLIONER INFO: Situationen

Læs mere

Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015

Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015 Trends på Åbne Døres Verdensrangliste 2015 I denne rapporteringsperiode er forfølgelserne verden over taget til, selv steder hvor den ikke har været så udtalt tidligere, f.eks. områder i Asien, Latinamerika

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme

Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme 50 Spørgsmål og Svar om Islamisk Monoteisme Sheikh Muhammad At-Tamimi 1. Spørgsmål: Hvem er din Rabb (Herre, Skaber)? Svar: Min Rabb er Allah, som har skabt mig og alt, hvad der eksisterer. Han forsyner

Læs mere

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark

UKLASSIFICERET. Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark 28. maj 2014 Danske islamistiske miljøer med betydning for terrortruslen mod Danmark Sammenfatning Der findes islamistiske miljøer i Danmark, hvorfra der udbredes en militant islamistisk ideologi. Miljøerne

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012

Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Jesu fristelser udenfor ørkenen - og hvad vi kan lærer af det. v. Iversen Torsdag den 29. november 2012 Fristelser Nogle fristelser har vi ingen problemer med og afviser dem let. Vi slår dem ud af parken.

Læs mere

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten.

TROENS TRÆ. Morgenavisen Jyllands-Posten. TROENS TRÆ ISRAEL INDHOLD Tekst: ORLA BORG. Illustration og layout: RINA KJELDGAARD PARADIS Side 13 DOMMEDAG Side 12 DEN KRISTNE TRO Side 9 DEN JØDISKE TRO Side 10 DEN MUSLIMSKE TRO Side 11 MOSES Side

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00

10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 10 DAGES BØN: 25. MAJ - 3. JUNI & RÅDHUSPLADSEN DEN 4. JUNI KL. 15.00 APPEL TIL 10 + 1 DAGES BØN FOR DANMARK OG NATIONERNE FOR ANDET ÅR I TRÆK er Danmark med i Global Day of Prayer. Denne gang finder det

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb

10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb 10. søndag efter trinitatis. Luk 19,41-48. Alene Kristus er mit håb Det er sjældent Jesus græder. Bare to gange hører vi om det. Første gang var, da hans gode ven Lazarus er død. Og anden gang er her,

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Velkommen. Guds kærlighed kom først

Velkommen. Guds kærlighed kom først Bedeuge Januar 2012 Velkommen Dette hæfte er udgivet af Evangelisk Alliance. De valgte emner afspejler den store Lausanne Konference i Cape Town, der for godt et år siden samlede kirke og organisationsledere

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid

Den sande tro. Hvilken religion. fortæller os sandheden? 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro. Den sande tro fra Abraham til endens tid Den sande tro 20 studiebreve for muslimer om Abrahams tro Den sande tro fra Abraham til endens tid Hvilken religion fortæller os sandheden? Emne 1 Den sande tro fra Abraham til endens tid Der findes mange

Læs mere

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge

Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Historisk rids i forhold til at diakoni og retfærdighedsbegrebet er kommet mere på dagsordenen i evangelikale kirkesammenhænge Int. diakoni seminar 25. Juni 2014 Missionsselskaber Katolsk Protestantisk

Læs mere

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion

Apostlene og loven. Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Ugens vers. Introduktion 11 TIL SABBATTEN 14. JUNI 2014 Apostlene og loven Ugens vers Introduktion Så er loven da hellig og budet helligt og retfærdigt og godt. (Rom 7,12). Hvorfor argumenterer så mange kristne imod loven, når

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16

NÅDENS URIMELIGHED. Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 Matt 20,1-16, s.1 Prædiken af Morten Munch Søndag Septuagesima / 1. feb. 2015 Tekst: Matt 20,1-16 NÅDENS URIMELIGHED Først og sidst Vi hører om en vingård, hvor nogle medarbejdere er i gang fra den tidlige

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 28. april 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,5-15. 1. tekstrække. Salmer. DDS 402 Den signede dag med fryd vi ser. DDS 317 Livets fylde,

Læs mere

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet

Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Begreber Bibelen Det Gamle Testa- mente Det Nye Testamente Kanon rettesnor Den Hellige Skrift autoritet Tema 9 Bibelen. Historie og forkyndelse. Du skal kende den grundlæggende opbygning af Bibelen og have en viden om det vigtigste af Bibelen indehold. Du skal derfor vide noget om jøderne og deres historie

Læs mere

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13

Konfirmandskriftord. Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham Sl. 103, 12-13 Konfirmandskriftord Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Så vælg da livet, for at du og dine efterkommere må leve, og elsk

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Hvad er bibelsk ligestilling?

Hvad er bibelsk ligestilling? Hvad er bibelsk ligestilling? Af Alan G. Padgett Kristent Institut Artiklen bringes med tilladelse fra Christians for Biblical Equality kristent.dk 1 1 Hvad er bibelsk ligestilling? Det er den opfattelse,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov

Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Huskeliste til gudstjenesteledere i Luthersk Mission, Bylderup Bov Som et led i planlægningen af gudstjenesten skal der lyde en opfordring til, at der bliver begyndt i god tid. For at gudstjenesten kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE

UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE JESU GENKOMST Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk Om du er opvokset i en kristen sammenhæng så har du helt

Læs mere

Jeg er vejen, sandheden og livet

Jeg er vejen, sandheden og livet Jeg er vejen, sandheden og livet Sang PULS nr. 170 Læs Johannesevangeliet 14,1-11 Jeg er vejen, sandheden og livet. Sådan siger Jesus i Johannes-evangeliet. Men hvad betyder det egentlig? Hvad mener han?

Læs mere

Vurdering af terrortruslen mod Danmark

Vurdering af terrortruslen mod Danmark 24. januar 2014 Vurdering af terrortruslen mod Danmark Sammenfatning CTA vurderer, at der fortsat er en alvorlig terrortrussel mod Danmark. Risikoen for at blive offer for et terrorangreb i Danmark er

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE

HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Søndag den 19/5-2013 kl. 11.00 Pinsedag Tema: Helligåndens komme HØJMESSE FREDERIKSHOLM KIRKE Præludium Evt. korsats (Carsten) Indgangsbøn (evt.) Velkomst 1. salme DDS 290 I al sin glans nu stråler solen

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2

ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 1 ØKONOMI PÅ GUDS MÅDE DEL 2 Kim Torp, søndag d. 22. februar 2015 TROFASTHED Det handler om at være trofast: Markus Evangeliet 16:10 14 Den, der er tro i det små, er også tro i det store. Den, der er uærlig

Læs mere

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Ungdomsgudstjeneste 1. Febr. 09: Forlad os vor skyld, som også vi forlader Af Øjvind Hansen Temaet ved den her gudstjeneste det er som nævnt den femte bøn i Fadervor: Forlad os vor skyld, som også vi forlader

Læs mere

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst?

Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? 34 Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? ISLAMS UDFORDRING TIL FORKYNDELSEN I FOLKEKIRKEN * BISKOP OVER LOLLAND-FALSTER STEEN SKOVSGAARD Hvad kan du tilbyde mig som muslim, præst? Og nu skal du ikke

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25).

At leve i tro. Ugens vers. Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). 11 At leve i tro TIL SABBATTEN 14. MARTS 2015 Ugens vers Introduktion Menneskefrygt kan sætte fælder, men den, der stoler på Herren, er i sikkerhed (Ordsp 29,25). Mange røster kalder på os fra alle mulige

Læs mere

Promotion of the Amman Message. Amman-Budskab

Promotion of the Amman Message. Amman-Budskab Promotion of the Amman Message Amman-Budskab 2 I Guds navn, Den Mest Barmhjertige, Den Mest Medfølende; Må Guds bønner være med Hans udvalgte Profet, med Profetens husstand, hans modige ledsagere, og alle

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG

ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG ALPHA I LUTHERSK SAMMENHÆNG - nedkog Alpha i luthersk sammenhæng - Nedkog v/ Kristoffer Kruse Originaludgave: Vejledning i at bruge Alpha i en almindelig luthersk sammenhæng, 2004 - v/ Jens Linderoth,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces

Arbejdsdokument. Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Arbejdsdokument Baggrund Vision Værdier Teologisk identitet Netværk og struktur Mulige samarbejdsområder Personkreds og proces Baggrund Der blæser mange vinde ind over Den kristne kirke i vor tid, og ofte

Læs mere

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv?

Bonusspørgsmål: Hvad hed den discipel der blev nummer 12 da Judas Iskariot havde forrådt Jesus og hængt sig selv? Opgave 1 Jesus udvalgte sig 12 disciple som fulgte ham mens han vandrede på jorden og senere rejste de ud i verden for at fortælle evangeliet videre. Find navnene Jesu 12 disciple: Bonusspørgsmål: Hvad

Læs mere

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014.

Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Prædiken til 4. søndag i advent, Vor Frue Kirke, 22. dec. 2014. Stine Munch. I år har været året, hvor vi har forkastet selvudviklings og selvhjælpsbøgerne. Eller det er måske at overdrive, men i hvert

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)

Læs mere

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT

HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT UNDERVISNING FRA MIDTJYLLANDS FRIKIRKE - AUGUST 2012 Finlandsgade 53, 7430 Ikast Telefon: 40 78 78 29 Internet: www.mjkk.dk E-mail: info@mjfk.dk HVAD VIL DE SIGE AT BÆRE FRUGT Som kristen bør man have

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Irettesættelse og straf

Irettesættelse og straf 4 TIL SABBATTEN 24. OKTOBER 2015 Irettesættelse og straf Ugens vers Introduktion Helbred mig, Herre, så jeg bliver helbredt, frels mig, så jeg bliver frelst, for du er min lovsang (Jer 17,14). Det, der

Læs mere

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn

Velkommen. Kristendommens vigtigste bøn 2015 Bedeuge Velkommen Af Thomas Bjerg Mikkelsen, formand for Evangelisk Alliance Dette hæfte udgives til inspiration for bedeugerne i januar 2015. Oplægget til dette års bedetekster er udarbejdet af Evangelisk

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET Priser gælder fra 23. februar 2015. Afghanistan 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Albanien 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00 2,50 60,00 Algeriet 3,95 11,45 11,45 14,00 10,14 10,00 2,50 100,00 Andorra 3,95 7,95 7,95 14,00 3,88 6,00

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

En lille sten i skoen!

En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! En lille sten i skoen! Det er noget mærkeligt noget! Jeg har opdaget, at når jeg cykler eller løber en tur en morgenstund, så er der én ting, der er værre end mine ømme og trætte

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se.

altså når vi selv er døde og er i Guds herlighed, da skal vi få Hans ansigt at se. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. januar 2015 Kirkedag: 2.s.e.H3K Tekst: Joh 2,1-11 Salmer: SK: 22 * 289 * 144 * 474 * 51,1-2 LL: 22 * 447 * 449 * 289 * 144 * 474 * 430 Moses vil gerne

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015.

PRISER I UDLANDET 3Business Priser gælder fra 23. februar 2015. samtaler Afghanistan 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Albanien 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80 2,00 48,00 Algeriet 3,16 9,16 9,16 11,20 8,11 8,00 2,00 80,00 Andorra 3,16 6,36 6,36 11,20 3,10 4,80

Læs mere