700 til. Tak til irerne!

Transkript

1 Nr. 3 juli årgang 700 til Grundlovsmøde Der var rekordstort fremmøde til årets fest på Lykkesholm, hvor Pia Kjærsgaard i sin tale bl.a. gav EU og islamisk intolerance et skud for boven Tak til irerne! De modige irske vælgere sagde nej tak til mere EU. DF sagde tusind tak til irerne Unge uden alkohol Det kan lade sig gøre: Unge fester løs uden alkohol

2 leder Tekstiler med et budskab Arafat gjorde kaffieh berømt for en undrende omverden 30 GRAM TEKSTIL Med bortforklaringen om, at hun ikke fatter en lyd af, hvorfor nogen dog kan hidse sig sådan op over 30 gram tekstil har Enhedslistens islamiske frontfigur Asmma Abdol Hamid forsøgt at bagatelisere hovedtørklædets betydning. Heldigvis mestendels forgæves - undtagen måske lige for ledelsen af dagbladet Politiken på Rådhuspladsen, det Radikale Venstre og Café-Smart-I-En-Fart s café latte-slubrende overfladiske stampublikum. For uanset, hvad man så end mener om hovedtørklædet, så er det ganske enkelt ikke sandt, at der alene er tale om 30 gram tekstil på linie med et Charlotte Spare-tørklæde. Hovedtørklædet er et symbol på underkastelse kvindens underkastelse i forhold til manden, men lige så meget alle ikke-muslimers underkastelse under Islam. Det er symbolet på distance - at bæreren er ren og muslim og rigtig, og at alle andre er urene, ikke-muslimer og forkerte og dermed automatisk underkastede. Islam handler om underkastelse. Og det islamiske hovedtørklæde er det militante symbol på netop dette. Tvivlere kan forvisse sig om såvel den objektive betydning som den værdi, det tillægges i de muslimske samfund ved at bladre lidt i Ayan Hirsi Alis fremragende to bogudgivelser. Foto: Scanpix Som selv den mest naive vist efterhånden har forstået, rummer det muslimske hovedtørklæde et - undskyld metaforen - utilsløret budskab. I august har den arabiske kaffieh 70 års jubilæum som antjødisk, palæstinensisk-nationalt symbol. Det er en opgave for Vesten, også modebevidste unge, at være lidt mere bevidste om tekstilernes symbolværdi I august 2008 har den arabiske kaffieh med agal (tørklæde og dobbeltsnor, oftest i sorthvid eller rød-hvid) 70 års jubilæum som nationalistiske, jødehadende palæstinenseres symbol. Læseren vil erindre, at PLO-bossen Yasser Arafat nødigt lod sig se uden. Indførelsen af tørklædet med den hadefulde symbolik var blodig dengang i august Den palæstinensiske nationalfølelse og et enormt jødehad var blevet vakt, ikke mindst af Hitlers ven og beundrer, den indflydelsesrige forfører stormuftien af Jerusalem, Haj Amin Al-Husseini. Stormuftien besøgte såvel Hitler selv som SS-rigsfører Heinrich Himmler i Berlin, da nazistyret var på toppen. Han var fuld af beundring for det nazistiske projekt og brugte bl.a. som argumentation, at når 60 millioner tyskere kunne døje med jøder i Nazityskland, så var der vel ikke noget at sige til, at de palæstinensiske arabere, der kun var nogle få gange flere end jøderne i det daværende Palæstina, kæmpede for deres ret? Logikken taler for sig selv. Denne uhellige alliance mellem et af verdenshistoriens største forbryderregimer og de palæstinensiske arabere har været kendt i mere end syv årtier. Nazisterne gjorde ingen hemmelighed ud af at have Arafats forgænger som palæstinensisk samlefigur på besøg, Foto: Modelfoto/Scanpix tværtimod. Men den del af historien har kun været sporadisk fortalt. Det råder bl.a. de to tyske historikere Klaus-Michael Mallmann og Martin Cüppers glimrende bod på i bogen Halvmåne og Hagekors, der anmeldes udførligt inde i bladet. Her berettes bl.a. om de blodige sanktioner, der overgik de stakler i det daværende Palæstina, der ikke fulgte parolen om at bære kaffieh. De palæstinensiske oprørere krævede også, at kvinder skulle nægte at gå i vestligt tøj, og at de skulle dække deres ansigt til. Vækker det minder om nutidens Iran? Nutidens palæstinensiske samlingspunkt er, efter valg i de palæstinensiske selvstyreområder, terrororganisationen Hamas og i Libanon Hizbollah. Organisationerne flirter med nazismen, ganske som deres historiske forbillede, stormuftien der for øvrigt var i slægtskab med PLO-lederen Yasser Arafat. Han var heller ikke godt nyt for palæstinenserne det lykkedes ham inden sin død at afspore en af de mest lovende fredsprocesser for både palæstinensere og israelere. Mange har undskyldt Arafat med, at han måtte tage hensyn til den tiltagende palæstinensiske islamisme, og det er også sandt, men ansvaret var hans. Siden augustdagene i 1938 har det palæstinensiske hovedtørklæde haft sin sejrsgang verden over. Dels luftede Yasser Arafat det som nævnt dagligt også, da han holdt tale i FN, bevæbnet med en pistol i denne såkaldte fredsforsamling. Dels kunne en skrækslagen omverden i terror-årtierne 70 erne og 80 erne iagttage det karakteristiske stof båret af de palæstinensiske topterrorister, der mente, at netop deres tabersag var vigtigere end andres liv. Laila Khaled, som en parade af datidens venstrefløjspolitikere, hvoraf et par stykker i dag sidder i Folketinget, nærede næsegrus beundring for, lod sig nærmest modelfotografere iført kluden. Og desværre har tørklædet med skiftende intensitet dannet mode siden 70 erne. Dengang brugte bevidste socialistiske unge tørklædet som halstørklæde og som symbol på deres politiske ståsted gerne kombineret med 70 ernes røde, knyttede kvindesagsnæve og et badge med Atomkraft? Nej tak. I dag flintrer unge uden den mindste politiske bevidsthed rundt med kluden givetvis uden at kende symbolværdien. Og hvis de kender den, er de også ret ligeglade. Bare dog deres forældre ville forære dem et andet halstørklæde Sønd. 2

3 nyhedsbrev Vi alene vide Kommissionsformand Barroso (t.h) lægger sammen med de store i EU pres på den irske premierminister Brian Cowen Foto: Scanpix Aldrig så snart havde de irske vælgere sagt nej til Lissabon-traktaten den 12. juni, før tilhængerne begyndte at true Irland med bål og brand. Ak, hvor det ligner gentagelsen af en gammel slidt film, hvor man har set slutningen alt for mange gange, tænkte jeg. EU kan ikke lade udviklingen sætte i stå af et enkelt land. Nu må den irske regering lægge en plan for, hvordan man kommer videre. Med andre ord: Ingen må sige nej til en traktat, siger de i virkeligheden hele tiden med den slet skjulte truende tone på. Den gamle slidte film flimrer videre. Da danskerne i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, var truslerne de samme. En hvæsende arrig Uffe Ellemann-Jensen truede som en gal terrier danskerne sammen med den daværende kommissionsformand Jacques Delors. De teede sig som forsmåede solkonger, hvis undersåtter havde vovet at gøre oprør. Truslerne var de samme: Danskerne skulle ikke gå rundt og tro, at de sådan kunne sætte EU i stå. Og det blev ved. Vi blev truet i 2000, da vi sagde nej til euroen, og vi blev truet i perioden op til den afstemning om EU-forfatningen, som aldrig blev til noget, fordi befolkningerne i Holland og Frankrig kom os i forkøbet og stemte nej. Men dermed kommer tilhængerne heldigvis helt ufrivilligt til at afsløre, at demokrati og folkelighed aldrig har været hensigten med det europæiske samarbejde. Tværtimod er det europæiske projekt en utopi, der er fostret i virkelighedsfjerne magthaveres hjerner. Det er eliternes projekt, ikke den almindelige europæers. Det har langt de fleste europæiske magthavere for længst taget højde for. De lader nemlig ikke deres borgere stemme om EU-relaterede anliggender. Det er alt for indviklet, undskylder de sig med. Udemokratisk tankegang I Danmark findes den udemokratiske og bedrevidende tankegang også. Statsministeren og de øvrige tilhængere mente heller ikke, at danskerne skulle høres om Lissabon-traktaten. Den blev derfor vedtaget uden folkelig indblanding med en meget fiks begrundelse: De danske forbehold, som tilhængerne ellers hellere end gerne vil af med, blev et juridisk påskud for, at Danmarks tilslutning til Lissabon-traktaten kunne finde sted uden afgivelse af dansk suverænitet. Dermed behøvede befolkningen ikke blive hørt ved en folkeafstemning i henhold til Grundloven. Efterfølgende var det så meget desto vigtigere at få afskaffet de danske forbehold fordi Lissabon-traktaten ellers ikke kan opfyldes. Men her er der stadig ingen vej uden om en folkeafstemning. Den udemokratiske tankegang trives i bedste velgående. Forleden tog Socialdemokratiets formand Helle Thorning-Schmidt bladet fra munden og udtalte direkte, at der ikke burde være afstemninger om traktater. Det kan vælgerne slet ikke finde ud af at tage stilling til. Måske mener hun heller ikke, at der bør være folketingsvalg? Men det er befriende, at i det mindste socialdemokraternes formand tør sige alt det, som sikkert også statsministeren mener, men som han ikke tør sige højt f.eks. at det da slet ikke ville være nødvendigt med nogen lang periode op til en afstemning om de danske forbehold. Tre uger ville da være rigeligt Der er i disse dage panik på tilhængersiden. Alle de elitære, utopiske drømme har med irernes afvisning af Lissabon-traktaten fået et alvorligt skud for boven. På trods af det afmægtige raseri på ja-siden, og på trods af de mange trusler mod den folkevalgte irske regering, er det en kendsgerning, at Lissabon-traktaten i sin nuværende form er stendød. Og det ved tilhængerne godt. Raseriet er kun udtryk for afmagt. Jeg er sikker på, at de europæiske befolkninger er taknemmelige for irernes nej. Jeg er i hvert fald ikke stødt på en eneste kritisk røst blandt ganske almindelige europæere. De eneste der raser, er magthaverne EUs selvbestaltede adel. Hule fraser Jeg tror, det var kommissionsformand José Manuel Barroso, der udtalte, at det var urimeligt, at et enkelt lille land som Irland skulle have lov at udstikke kursen for hele Europa. Han tog vist endda ordet demokrati i sin mund. Det er i grunden besynderligt, som det ord kan have vidt forskellige betydninger. Vi er faktisk ganske mange, som mener, at det virkeligt udemokratiske består i, at det kun var irerne, som fik lov at stemme. Vi er mange, som tillader os at formode, at rigtig mange europæere ville have sagt nej, hvis de blot havde fået chancen. I den gamle østblok hævdede magthaverne, at de repræsenterede befolkningernes objektive vilje. De vidste med andre ord bedre end befolkningerne selv, hvad der var godt for dem. Måske er det grunden til, at en politiker som den tjekkiske præsident Vaclav Klaus glæder sig over, at Lissabon-traktaten er faldet med et brag. Han kender om nogen alle kommunisternes hule fraser om frihed og demokrati, og måske hører han dem nu gentaget ikke i Moskva, men i Bruxelles og Strasbourg. Som tjekke er han immun over for bureaukraternes vi alene vide - indstilling. Naturligvis skal magthaverne respektere Irlands nej til Lissabon-traktaten, og i stedet for at hyle med i de stores kor, burde Danmark ufortrødent stille sig på den irske befolknings side og forsvare den demokratiske afgørelse. Desværre tyder meget på, at Anders Fogh Rasmussen har travlt med at gungre hen over EU-broen sammen med de store. Det er en skam. Her var et område, hvor Danmark kunne markere sig som foregangsland. Vi burde forsvare de små landes rettigheder i et system, der domineres af de store lande. Men vi gør reelt det modsatte. Heldigvis er intet så skidt, at det ikke er godt for noget: De store EU-landes opførsel over for Irland er et mønstereksempel på, at hele Lissabon-traktaten netop handler om at give de store lande mere magt og indflydelse end de små. Vent bare og se! Det kommende halve år vil få den ene tilhænger efter den anden til at plumpe i med begge ben og afsløre deres virkelige hensigter. Helle Thorning-Schmidt har allerede vist vejen med sin mangel på demokratisk sindelag. Bliv endelig ved med det. Det kan kun gå i den rigtige retning - og det er ikke i magthavernes, men befolkningernes retning. 3

4 lissabon-traktaten Glæden var stor i Irland hos nej-fløjen, efterhånden som resultatet gik op for hele Europa i løbet af fredag den 13. juni. Irerne ville ikke trynes, men havde på demokratisk vis forkastet Lissabon-traktaten som de eneste i Europa, der fik lov til at stemme. Foto: Karsten Holt Irernes modige NEJ til EU Af Nina Lusty Irerne tog fusen på det meste af Europa, da de stemte et rungende NEJ til Lissabon-traktaten den 12. juni. Reaktionerne på irernes modige udmelding er desværre mere forudsigelige: De EU-glade politikere er fornærmede og embedsmændene tromler ufortrødent videre. Vi var vist mange, der trods forhåbninger ikke havde turdet regne med et fast og klingende nej til Lissabon-traktaten fra de grønne, irske øer. Men humøret steg adskillige grader i løbet af fredag den 13. juni, hvor optællingerne tikkede ind og på Dansk Folkepartis Christiansborg-kontor blev det fejret med Irish Coffee i lange baner, mens Pia Kjærsgaard til medierne udtrykte tak til de modige irere. Glæden var ekstra stor, fordi så mange europæiske borgere konsekvent er blevet nægtet at få indflydelse på vedtagelsen af traktaten, og derfor var det frigørende at opleve irerne tale på det meste af den europæiske befolknings vegne. Men hvad gør Europa og EU-bureaukratiet så nu? Spørger man Dansk Folkepartis EU-ordfører, Morten Messerschmidt, er der ingen tvivl: - Med irernes afvisning er Lissabon-traktaten nu stendød. Der er ingen traktat mere, og denne gang er det mit håb, at EU for stedse skrinlægger alle skridt i retning af mere suverænitet og magt til EU på bekostning af de europæiske nationalstater. Man kan ikke i én uendelighed stikke blår i øjnene på de europæiske befolkninger, fastslår Morten Messerschmidt. Men han erkender, at stærke kræfter i EU-bureaukratiet ikke tager folkets mening helt så alvorlig.

5 Hvordan hylder man bedst de modigere irere? Det gør man naturligvis med en stærk Irish Coffe på pressechefens kontor. Europa-ordfører Morten Messerschmidt sender en varm tak til den grønne ø. Få timer efter resultatet af afstemningen genlød medierne nemlig af spekulationer om, hvordan man så får irerne til at sige ja til Lissabon-traktaten, så forfatningsprocessen kan køre videre. Skal der rettes et par kommaer? Laves et forbehold eller to efter dansk model? Skal der lidt sukker og flødeskum på, så skidtet glider nemmere ned? Og traktaten, den kører da bare videre, ikke? Tanken om blot at acceptere, at Lissabon-traktaten er faldet på folkets vilje, synes fjern for de EU-positive politikere. Vi kan håbe, at traktaten bliver smidt i papirkurven til fordel for et mere folkeligt samarbejde på borgernes præmisser. Men det er nok ønsketænkning. Fejlen er, at EU aldrig har været folkestyret, men kun har været et toppolitisk embedsmandsvælde. De fleste danskere er enige om, at samarbejde på tværs af grænser om handel, uddannelse, arbejdsmarked og miljø er fornuftigt men dette samarbejde skal komme nedefra og op. I stedet har EU fra begyndelsen været et udemokratisk og ufolkeligt projekt skabt af magtbegærlige toppolitikere, der med djævlens vold og magt har forsøgt at skabe en ensrettet forbundsstat ovenfra og ned. I dansk regi må irernes nej betyde en aflysning af den afstemning om forbeholdene, som regeringen og de andre EU-glade partier ellers var i fuld gang med at luske igennem til efteråret. Og forhåbentlig bliver planerne aldrig taget op af skuffen igen. Som Pia Kjærsgaard udtrykte det på den glade fredag den 13. juni: - Jeg håber, denne dag bliver en huskekage til EU-systemet og alle de EU-glade regeringer i Europa. En folkerøst, der minder dem om, at de skal sætte tempoet ned og lade være med at forsøge at presse alt muligt ned over hovedet på befolkningerne. Foto: Scanpix Mette Fugl skyld i irernes nej? I dagene efter den irske EU-afstemning opstod der nogle pudsige rygter om, at DR s journalist Mette Fugl skulle være skyld i irernes nej. Det var nemlig hende, der formastede sig til at spørge premierminister Brian Cowen, om han selv egentlig havde læst Lissabon-traktaten fra ende til anden. Det måtte han svare nej til til stor opstandelse for mange irere. Men spørgsmålet må jo siges at være relevant, og ministeren kunne bare have gjort sit hjemmearbejde Foto: Karsten Holt Retfærdighed for alle 15 millioner kroner. Dét var, hvad reklame- og markedsføringsfolk mente, at Dansk Folkepartis fem dages annoncekampagne i foråret om dommere med tørklæde var værd i efterfølgende tv-tid, redaktionel omtale og debat i aviser, radio, tv og på internettet. Og dét lød jo rigtigt godt, særligt fordi kampagnen samlet stod partiet i omtrent kr Annoncekampagnens første skud var billedet af en dommer i burka. Og straks haglede kritikken og belæringerne ned over Dansk Folkeparti, for det var jo slet ikke dommere i burkaer, man taler om, men kun dommere i tørklæder. Dén lader vi stå et øjeblik Dansk Folkepartis gensvar var, at Danmark befinder sig på en glidebane. Og for enden af den glidebane sidder der en dommer i burka. For få år siden ville de fleste ryste på hovedet, hvis man luftede sin frygt for at blive stillet for en dommer iført islamisk hovedtørklæde. I 2008 er den frygt pludselig helt velbegrundet, og alle kan se det. Nogle lever bare af at benægte det. Sønd Annoncer: Applefarm 5

6 Grundlovsfest Dansk Folkepartis Grundlovsfest: En skøn duet. Kristian Thulesen Dahl blev på scenen efter sin tale og sang med på I Danmark er jeg født. Fuld sol i skyggen af EU Tekst og foto: Karsten Holt For sjette gang inviterede Dansk Folkeparti til grundlovsfest på det smukke Lykkesholm ved Ørbæk på Fyn, og for sjette gang strømmede folk til i et omfang, så de sidste måtte stå op på grund af mangel på siddepladser. Solen sendte sine stråler ned over de næsten 700 fremmødte gæster, som lyttede opmærksomt til Pia Kjærsgaards og Kristian Thulesen Dahls taler og nød den skønne musik og sang, som sangerinden Tina Siel og hendes band endnu en gang stod for. Hovedtemaet i årets grundlovstaler var den forestående afstemning om afskaffelsen af Danmarks EU-forbehold samt værdidebatten, som i år fik fornyet kraft ved udsigten til tørklædeklædte dommere i danske retssale, bombeangrebet mod den danske ambassade i Pakistan og forårets attentatplaner mod tegnere Kurt Westergaard. Pia Kjærsgaard slog i sin grundlovstale fast, at regeringen ikke skal forvente, at Dansk Folkeparti automatisk lægger stemmer til, når der i Folketingets Finansudvalg skal findes penge til EU-oplysning i perioden op til den kommende afstemning om forbeholdene. Slet ikke, når vi hverken kender datoen for en folkeafstemning eller ved, om det bliver muligt at føre en forsvarlig debat. Men det skyldes ifølge Pia Kjærsgaard, at regeringen bevidst satser på at kvæle debatten derfor ønskede regeringen heller ikke at husstandsomdele Lissabon-traktaten, sådan som DF ellers har foreslået. Det er skam ikke for at plage danskerne, at Dansk Folkeparti forgæves har krævet en husstandsomdeling af traktaten det er derimod for, at danskerne kan få lov til at se, hvad der kommer til erstatte grundloven, hvis vi siger ja til at afskaffe de danske forbehold, som stadig værner os mod lovgivningen i et grænseløst Europa. Ja, vi tror faktisk, at danskerne selv er i stand til at vurdere traktaten., sagde Pia Kjærsgaard. 30 gram stof Men Pia Kjærsgaard ofrede også plads på den aktuelle værdidebat i sin grundlovstale. En særlig opmærksomhed gjaldt de 30 gram stof, der var Enhedslistens Asmaa Abdol Hamids bagatelliserende betegnelse for det kvindeundertrykkende muslimske hovedtørklæde. Med afsæt i debatten om tørklæder i danske retssale afviste hun, at Dansk Folkeparti nogensinde vil acceptere tørklæder på offentlige arbejdspladser. Jamen, mange muslimske kvinder vælger jo selv at gå med tørklæde, lyder det igen og igen jeg er efterhånden træt af at høre på det. Og hvad så? Det betyder intet, så længe der verden over findes muslimske kvinder, der ikke vælger. Det betyder intet, så længe tørklædet ikke alene er et religiøst, men også et politisk symbol et symbol på dyb afstandtagen til danske og vestlige, demokratiske værdier og en afstandtagen til den befolkning, der har taget imod dem, sagde Pia Kjærsgaard og indkasserede store klapsalver. Samtidig undrede Dansk Folkepartis formand sig over, at politikere, der opfatter sig selv som liberale, er i stand til at forsvare et religiøst og politisk undertrykkende symbol som tørklædet. Hvordan går det til, at socialister og visse liberale i skøn forening er endt med at forsvare islamismen i vores samfund, spurgte hun og forsikrede, at der ikke er nogen usikkerhed i Dansk Folkeparti, når det kommer til den grundlovssikrede danske ytringsfrihed og forsvaret for de danske værdier. Dansk Folkeparti vil fortsætte med at bekæmpe islamismen med næb og kløer. Det kan jeg love jer! I udlandet skal vi sikre vore ambassader effektivt, så de ikke bliver ofre for vanvittige selvmordsbombemænd, sådan som det netop er sket i Pakistan, hvor et fejt bilbombe-angreb har kostet otte mennesker livet. Det er ingen tilfældighed, at det er gået ud over Danmark. Islamisterne hader nemlig den danske ytringsfrihed. Islamisterne hader, at vi her i landet har lov til at gøre grin med lige præcis, hvem vi vil om det så er den muslimske profet. I Danmark har vi altid gjort grin med det selvhøjtidelige og opstyltede. Vi har gjort grin med alt fra Dronningen til Jesus. Hvorfor skulle vi gøre en undtagelse med muslimernes profet? Må vi lige have lov at være her. Alle rejste sig under afsyngningen af Der er et yndigt land.

7 Pia Kjærsgaard var som altid rundt at hilse på hver enkelt af de fremmødte gæster Kristian Thulesen Dahl: Pas godt på de danske forbehold Efter Pia Kjærsgaards tale havde de næsten 700 gæster lejlighed til at nyde et stykke kage og en kop kaffe eller en sandwich og en kølig, velskænket fadøl. Til de mindste var der gratis softice. Der var også mulighed for at få en snak med forfatteren Morten Uhrskov Jensen, der solgte og signerede sin nye bog Et delt folk, der handler om 25 års dansk udlændingepolitik, og som har modtaget mange anmelderroser for den deltaljerede og nøgterne gennemgang af et mørkt kapitel i den nyere tids danmarkshistorie. Og alle, der bare havde lyst til at slappe af på den skønne sommerdag, kunne slentre en tur i den smukke slotspark eller læne sig tilbage og lytte til Tina Siels fantastiske sangstemme. Grundlovsfestens sidste punkt var traditionen tro gruppeformand Kristian Thulesen Dahls grundlovstale. I år en veloplagt opsang til alle de politikere, der er så naive at tro på, at vælgerne lader sig føre bag lyset af spindoktorernes oversmarte ideer. Dem har der være nogle stykker af, og det hele begyndte for godt og vel et år siden, da Ny Alliance troede, de kunne gå på vandet. I kølvandet på Ny Alliance kom Villy Søvndal og henviste Hizb-ut-Tahrir til et meget varmt sted, mens han lovede at ville arrangere en demonstation mod mørkemænd et begreb, der i øvrigt inkluderede Dansk Folkeparti. Demonstrationen aflyste Villy Søvndal for nyligt på grund af tidsmangel, og som Kristian Thulesen Dahl bemærkede til publikums udelte moro, kan det jo være, at SF-formanden i stedet vil bruge tiden til at få besøgt alle de plejehjem, han ikke fik tid til at besøge under valgkampen sidste år, men som han påstod, at han havde besøgt... Men humor er kun humor, når der er en seriøs kerne, og det var der i Kristian Thulesen Kristian Thulesen Dahl lagde i sin grundlovstale ikke skjul på, at selve de danske værdier er i fare, hvis de danske forbehold forsvinder. Dahls tale. Budskabet var, at politik ikke kan reduceres til spin, fokusgrupper og meningsmålinger. Partierne bør i langt højere grad bekende kulør og fortælle vælgerne, hvad de egentlig står for. Her vil de kunne lære meget af Dansk Folkeparti. Kristian Thulesen Dahl sluttede sin tale af med en kraftig advarsel mod at fjerne de danske forbehold: Nogle gode argumenter for at passe på vore forbehold er, at den danske udlændingepolitik og vores aktive forsvarspolitik vil være i fare. Vi vil i hvert fald være klar også hvis de gør alvor af deres trusler om en lynafstemning. Vi vil give dem kamp til stregen, også fordi vores stramme udlændingepolitik er en livsnerve i forhold til kampen om de danske værdier. Jeg er overbevist om, at vi, der er forsamlet her i dag, ikke er i tvivl. Vi er klar til at kæmpe for ytringsfriheden. Vi er klar til at kæmpe for ligestilling. Vi er klar til at kæmpe for demokratiet. Vi er nemlig stolte af det land, generationerne før os har bygget op. Danmark, vort fædreland, sagde Kristian Thulesen Dahl. Familiehygge i slotsgården. Også de små var med. Forfatteren og historikeren Morten Uhrskov Jensen i færd med at signere sit mammutværk om dansk udlændingepolitik gennem de sidste 25 år. Bogen blev i anledning af dagen solgt til særpris. Selv om Et delt folk er Morten Uhrskov Jensens værk, var der nogle, der gerne ville have Pia Kjærsgaard til at signere den. Man kan heller ikke forestille sig en historie om dansk udlændingepolitik uden Pia Kjærsgaard. 7

8 spørgelyst En dyr mand for Danmark Enhedslistens Per Clausen er langt fra at være blandt de mest omtalte folketingsmedlemmer på Christiansborg; men han er en af de dyreste i drift. I folketingsåret kostede Per Clausens spørgelyst skatteborgerne kr. Året forinden var regningen løbet op i kr. Pengene gik blandt andet til at forklare Per Clausen om forholdene for transseksuelle, der vil skifte fornavn og om DRs omkostninger ved at sende Aftenshowet Af Kenneth Kristensen Berth & Henrik Mogensen Fotos: Scanpix Som folketingsmedlem tjener Enhedslistens Per Clausen kr. om året og modtager et skattefrit tillæg på kr. Dertil kommer muligheden for at få boliggodtgørelse på kr. og kr. for dobbelt husførelse, fordi han er bosiddende i Ålborg. Disse i sig selv høje beløb blegner dog ved siden af de omkostninger, som Per Clausens helt enestående spørgeiver påfører skatteborgerne. I folketingsåret påførte Per Clausen skatteborgerne en udgift på kr. for at få besvaret den helt ekstraordinært store mængde af såkaldte paragraf 20-spørgsmål, som folketingsmedlemmet belastede regeringens ministre med at besvare 943 spørgsmål blev det til. Omkostningerne faldt en smule i , hvor Per Clausens spørgeiver beløb sig til kr. for 903 spørgsmål. Aldrig nogensinde i dansk parlamentarisk historie har et folketingsmedlem stillet så mange spørgsmål som Per Clausen. Folketingsåret har typisk 104 mødedage det svarer til, at Per Clausen hver dag har stillet omtrent ni spørgsmål til forskellige ministre. Hvert af de såkaldte paragraf 20-spørgsmål koster kr. at besvare. som de 179 folketingsmedlemmer stillede. På anden- og tredjepladsen over spørgeivrige folketingsmedlemmer finder man såmænd Per Clausens partifæller Frank Aaen med 342 og Rune Lund med 339 spørgsmål. Først på fjerdepladsen følger en politiker uden for Enhedslisten, nemlig DFs Martin Henriksen, der selv om man ikke just kan beskylde ham for at ligge på den lade side, kun nåede op 254 spørgsmål, hvilket immervæk stadig er mere end to spørgsmål om dagen. Fortid i Venstresocialisterne Hvor har Per Clausen mon sin spørgelyst fra? Jo, hvis man konsulterer håndbogen over Folketingets medlemmer, vil man se, at Per Clausen er født i Kongsvinger i Norge som søn af en af farver og en vaskeriejer. Ikke umiddelbart en opvækst, der skulle resultere i kåringen som Folketingets Spørge-Jørgen flere år i træk. Måske det er de mange besøg på stamværtshuset Café Victoria i Borgergade i Aalborg, der inspirerer til spørgsmålene. Eller snarere er det nok tiden som professionel i den socialistiske bevægelse, der har bragt Per Clausen ud på en glidebane. En karriere, der startede som ivrig militærnægter, kasserer i SID-Fabrik Ungdom og sekretær i De Arbejdsløses Fællesklub i Aalborg i perioden , hvor hans biografi på Folketingets hjemmeside i øvrigt viser, at Per Clausen ernærede sig som fabriksarbejder og altså ikke som arbejdsløs. Senere blev Per Clausen medlem af hovedbestyrelsen i Venstresocialisterne. Som 26- årig fandt Per Clausen ud af, at han ikke ville ernære sig ved håndens arbejde længere. Nu Spørge-Jørgen i fuld fart I indeværende folketingsår har Per Clausen også på trods af en ændring i reglerne for paragraf 20-spørgsmålene, der indebærer, at folketingsmedlemmerne ikke længere kan spørge om faktuelle forhold gjort indhug i skatteborgernes skillinger. Per Clausen har foreløbig det vil sige per 28. maj 2008 stillet 446 spørgsmål, hvortil skal lægges de mange udvalgsspørgsmål, som Enhedslistemanden har været nødsaget til at stille berøvet for sit tidsfordriv på grund af de ændrede regler - og det endda i et folketingsår, der blev afkortet i forbindelse med folketingsvalget den 13. november I den korte samling fra 1. oktober til valgets udskrivelse nåede Per Clausen at stille 23 spørgsmål. Til illustration af Per Clausens spørgelyst skal det nævnes, at Clausen sidste år ene mand stod bag 15 % af samtlige spørgsmål, 8

9 ville han være intellektuel og kastede sig over et for alle andre fuldstændig brødløst filosofikum i samfundsfag ved Ålborg Universitet. Et studie, der efter en karriere som lærer på et voksenuddannelsescenter og fire år som undervisningsassistent ved Aalborg Universitet indbragte ham en lukrativ stilling som formand for Dansk Magisterforening. En stilling, som cand.phil. en besad i fire år. Herefter kaldte Folketinget på Per Clausen og siden da, har ministeriernes embedsmænd været travlt beskæftiget med at servicere Clausens spørgelyst. Men hvad spørger den tidligere formand for Dansk Magisterforening så Folketinget om? Jo, i folketingsåret 2006/2007 holdt Per Clausen for eksempel en embedsmand i Forsvarsministeriet beskæftiget i syv uger med at tælle sammen, hvor mange gange danske soldater har indgået i kamphandlinger i Afghanistan og Irak. Måske relevant nok. Men ingen sag er for lille til Per Clausen. Således måtte daværende minister for familie- og forbrugeranliggender, Carina Christensen, i maj 2007 svare på, om det var korrekt, at de danske fødevaremyndigheder aldrig havde været i forbindelse med Slagter Munch i Skagen for at drøfte reglerne om lokal afsætning I april måned fandt Per Clausen det relevant at spørge miljøministeren om, hvorvidt ministeren ville yde tilskud til hjemmesiden Og i september 2007 fyrede Per Clausen ikke mindre end fire spørgsmål af om hampedyrkning i Thy-lejren. Per Clausen var oprørt over, at politiet i Nordjylland var mere optaget af at lave razziaer mod de stakkels hippier i Thy-lejren end af at opklare cykeltyverier Bagateller og Nora Malkeko I juli 2007 måtte beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen svare Per Clausen på, hvad forskellen på en individuel samtale, en personlig samtale og en individuel og personlig samtale var. Og i samme måned måtte beskæftigelsesministeren også bekræfte, at ledige har krav på at få information om de pædagogiske metoder, som de udsættes for under kontakt- og aktiveringsforløb. Endelig måtte miljøministeren i juli 2007 redegøre for, hvorfor Resenbro hører med til Silkeborg by hos Danmarks Statistik og Kort- og Matrikelstyrelsen. Jo, det er sandelig store sager, Per Clausen beskæftiger sig med. Et af de mere farverige indslag af slagsen vedrører transseksuelle, som Enhedslistens folketingsmand tilsyneladende nærer en stor kærlighed til. Igen var det Carina Christen- sen, der som familieminister måtte lægge ryg til Clausens indfald. I februar 2007 spurgte Per Clausen, hvor mange transseksuelle, der havde gjort brug af den nye navnelovs mulighed for at tage et navn, der normalt tilhørte det modsatte køn noget som Enhedslisten øjensynligt har kæmpet hårdt for at få gennemført. Efter en grundig sammentælling nåede Carina Christensen frem til tallet: Én. Ingen skal i øvrigt beskylde Per Clausen for ikke at være forud for sin tid: Ministeren for familie- og forbrugeranliggender måtte således den 24. april 2007 tage stilling til, om hun ville sørge for, at Danmark kunne opretholde et forbud mod import af kød fra klonede dyr selv om det nok ikke ligger lige for, at en klonet udgave af Nora Malkeko kommer til at ligge på middagsbordene. Men det er selvfølgelig altid godt at være på den sikre side. Basarer i Afghanistan Udsyn mangler Per Clausen bestemt heller ikke. Ud over at bede miljøministeren om at fremme regnvandsafledning i fremtidig byplanlægning og kulturministeren om at oplyse, hvor lang tid lejemålet på DRs vejrbåd løber, så interesser Per Clausen sig skam også for den store verden, f.eks. er miljøministeren blevet bedt om at redegøre for Kinas affaldshåndteringssystem, og forsvarsministeren har måttet bekræfte over for Per Clausen, at der ikke foregår salg af afghanske kulturgenstande fra ikke-godkendte basarer i Afghanistan Derudover har Per Clausen i det forgangne folketingsår beskæftiget sig med så vægtige emner som transport af slam, import af rucola-salat fra Italien, invasive plantearter, Gigas-østers og DRs udgifter til at leje lokaler til programmet Aftenshowet og meget meget mere i samme dur. Det er nok muligt, at Per Clausen stiller mange spørgsmål, men nogen stor forskel for Danmark gør han ikke. Ja, altså lige bortset fra årligt at bruge tre gange så mange penge på at få besvaret sine spørgsmål, som der er afsat på finansloven til at vedligeholde Fregatten Jylland. Og det er jo immervæk også en præstation. Enhedslistens folketingsmand er et af Folketingets mest betydningsløse medlemmer men han er også et af de dyreste. Sidste folketingsår stillede Per Clausen ikke mindre end 903 spørgsmål. Per Clausens spørgeiver kostede skatteyderne kr. Til gengæld fik Per Clausen bl.a. svar på spørgsmål om italiensk rucolasalat, DRs vejrbåd, import af kød fra klonede dyr hvis den tid en gang kommer -, dyrkning af hamp i Thy-lejren, navneskifte blandt transseksuelle og DRs udgifter til at sende Aftenshowet og meget meget mere. Per Clausens spørgelyst kostede dermed skatteyderne mere end tre gange så meget som det koster at vedligeholde Fregatten Jylland. 9

10 spørgelyst DF-Norddjurs: En naturlig del af lokalområdet Af Karsten Holt Djursland står for mange danskere som det perfekte sommerferieland. Her er skønne strande. Hygge og intimitet i den lille købstad Ebeltoft med Fregatten Jylland, de krogede stræder og det søde lille rådhus. Spænding og oplevelser for hele familien på Kattegatcentret i Grenaa, historiske tilbageblik på landbrugsmuseet på herregården Gl. Estrup samt masser af snoede og idylliske veje i et varieret og frodigt landskab og ofte med vejtræer, der skygger herligt på en varm sommerdag. Halvøen, der stikker ud mod øst fra det jyske fastland, består efter kommunesammenlægningen af de to kommuner Norddjurs og Syddjurs med henholdsvis Grenaa og Ebeltoft som administrative centre. Dansk Folkeblad har i dette nummer valgt at besøge Dansk Folkepartis lokalafdeling i Norddjurs Kommune, som er en sammenlægning af de tidligere kommuner, Nørredjurs, Rougsø, Sønderhald og Grenaa. Lokalforeningen er tilsvarende sammenlagt, og formanden er i dag Inger K. Andersen, som har siddet på posten siden Men Inger K. Andersen har været med i Dansk Folkeparti meget længere. Det begyndte med en indmeldelse i 1998, som førte til medlemskab i bestyrelsen i det tidligere Århus Amt, hvor Inger desuden var den sidste formand, indtil amtsforeningerne blev nedlagt i De øvrige medlemmer af bestyrelsen, som på en smuk sommerdag har sat Dansk Folkeblad stævne rundt om bordet i Ingers hyggelige have i Grenaa, er næstformand Hans Fisker Jensen, kasserer Charles Jensen, bestyrelsesmedlem Villi Zaar samt suppleanterne Christina Tofteng og Sten Jensen, som også deltager i bestyrelsesmøderne. Inger skænker kaffe i kopperne og byder fadet med spegepølse- og ostemadder rundt, mens vi får os en god snak om Dansk Folkeparti i Norddjurs Kommune. Og for nu at komme tilbage til amtsforeningerne for en kort bemærkning, så kan man faktisk godt ind i mellem komme til at savne dem, fortæller Inger, selv om hun i sin tid sammen med et overvældende flertal mente, at de var overflødige. Om ikke andet, så var de gode, når der skulle planlægges større arrangementer, som involverede flere lokalforeninger. Her kan det nemlig ifølge Inger være særdeles svært at få folk til at lette en vis legemsdel. I år er DF-Norddjurs vært ved en grundlovsfest med det ene af de to lokale folketingsmedlemmer i Østjyllands Storkreds, Morten Messerschmidt og medlem af regionrådet i Region Midtjylland, Jette Skive. Jeg regner da med, at der kommer omkring 70 gæster, det er i hvert fald det antal programmer, jeg har fået trykt, siger Inger, der også håber, at medlemmer fra DF i Syddjurs Kommune dukker op. Det er første gang, DF- Norddjurs arrangerer grundlovsfest, og det gør man, fordi mange ikke har bil og derfor har svært ved at tage den lange vej ned til den traditionelle østjyske DF-grundlovsfest i Odder. Inger er ligeledes den drivende kraft i forbindelse med Dansk Folkepartis stand på Svært at få folk til at lette en vis legemsdel Hygge omkring kaffebordet i Inger K. Andersens have. 10

11 Fornæs Fyr er Jyllands østligste punkt og ligger kun fem kilometer fra Grenaa. Vejen til Fornæs udgøres af en smuk allé. Der er stadig liv på havnen i Grenaa. I baggrunden stævner færgen fra Varberg mod kaj. På havnen fås også nogle af Danmarks bedste bøfsandwich lavet på den gode gammeldags facon med sovs og bløde løg. Landbrugsmessen på herregården Gl. Estrup, et arrangement, der som regel tiltrækker mere end mennesker, og hvor der altid er gode muligheder for at hverve nye medlemmer til Dansk Folkeparti. I år er ingen undtagelse. Kun seks stemmer fra to byrådsmedlemmer Historien om medlemmernes engagement er lidt den samme blandede historie som flere steder i landet. Men da DF-Norddjurs i forbindelse med dette års generalforsamling kunne fejre ti års jubilæum, mødte næsten samtlige 34 medlemmer op til smørrebrød og øl og vand. Bestyrelsen afholder møder efter behov. Flest om vinteren færre om sommeren, fortæller Inger, som tilføjer, at det for en lille forening som Norddjurs er en smule svært at stå på egne ben, når der skal laves større arrangementer som for eksempel busture til Christiansborg. Især er det svært, fordi foreningerne i Østjyllands Valgkreds ikke helt har fundet fælles fodslag med hensyn til, hvem der gør hvad og hvordan, men også fordi foreningen må prioritere sine økonomiske ressourcer til fordel for kommende valgkampe. Men Inger mener optimistisk, at et mere udbygget samarbejde mellem de lokale foreninger helt sikkert nok skal komme med tiden. Men Dansk Folkeparti drejer sig ikke kun om arrangementer og fester. Partiet er også en fast forankret del af lokalpolitikken i Norddjurs Kommune. Inger K. Andersens mand, Bent, sidder i kommunalbestyrelsen, og det var kun seks stemmer fra, at også Inger var blevet valgt ind ved valget i Desværre udgør Dansk Folkeparti ikke den berømte tunge på vægtskålen i byrådet, som styres af en borgmester, som er valgt for en lokalliste. Alligevel lønner den lokale indsats sig. Folk er vant til, at de trygt kan henvende Bestyrelsen i DF-Norddjurs samlet i Inger K. Andersens have. Fra venstre: Villi Zaar, Sten Jensen, Hans Fisker Jensen, Inger K. Andersen, Charles Jensen og Christina Tofteng. sig til Bent, hvis de har et problem. For nyligt hjalp Bent en borger, der ikke kunne tåle fjernvarme, og som på trods af en lægeerklæring blev forhindret i at fyre med træ. Men Bent fik en dispensation igennem, fortæller Inger, som tilføjer, at Bent ligeledes kæmper en indædt kamp for at få sommerhusejere til at overholde lokalplanen, så sommerhusområdet øst for Grenaa ikke udvikler sig til det rene Klondyke, hvor folk bare ændrer, fælder træer og bygger løs, som de har lyst til. I den forbindelse har Bent Andersen afsendt en klage over borgmesteren og forvaltningen til Tilsynsrådet. Det var i øvrigt i sin tid Bent Andersen, der var med til at starte lokalforeningen i Grenaa. Fiskeriet en skygge af sig selv Udviklingen i Grenaa og Norddjurs klager ingen i bestyrelsen over. Mange kom med dystre spådomme, da nogle af Grenaas store industrivirksomheder lukkede, men for de gamle, der faldt, er der kommet nye over alt. Især mindre virksomheder med få ansatte. Bestyrelsesmedlemmerne Hans Fisker Jensen og Villi Zaar, tidligere fiskere fra Bønnerup Strand på Djurslands nordkyst, længes dog tilbage til dengang, det var muligt at drive fiskeri uden alle de restriktioner, som i dag næsten har kvalt fiskerierhvervet. Selv fiskeriet i Grenaa, som tidligere havde en stor fiskerihavn, er i dag kun en sørgelig skygge af tidligere tiders storhed. Til gengæld findes der på Grenaa Havn stadig to færgelinjer; Anholtfærgen og Stena Lines færge til Varberg i Halland. Linjerne til Halmstad og Hundested i Nordsjælland er til gengæld lukket for længst. Med tiden er det Inger K. Andersens lønlige håb, at andre efterhånden får lyst til at overtage noget af arbejdet med at lave arrangementer specielt det overordnede ansvar for DF-standen på landbrugsmessen på Gl. Estrup. Alligevel regner Inger med at være med i forreste række i DF-Norddjurs i mange år endnu. Mens fadet går rundt en sidste gang og kopperne fyldes igen, når Inger K. Andersen venligt men bestemt at gøre artiklens forfatter opmærksom på, at navnet på lokalforeningen i opslaget om generalforsamlinger i Dansk Folkeblad hedder DF-Norddjurs, ikke DF-Grenaa. Det vil der omgående blive rettet op på i nærværende nummer. Der skal være orden i tingene. 11

12 ungdomskultur Kan man virkelig more sig uden alkohol Ungdomsklub i Jylland har i dén grad vendt de unges verden på hovedet og efter en sej kamp med kæmpesucces? Af Karsten Holt Der er gang i den på dansegulvet. Og det er ikke kun de berømte, der kommer på scenen. Ved den årlige Big dance- fest optræder de unge med deres egne ting aftenen inden det går rigtig løs om lørdagen. Et dommerpanel vælger ud, hvem der har vundet, og aftenen efter får vinderne lov til at optræde for hele festen og de får lov at komme backstage til de berømte. Og så er der et særligt VIP-rum, hvor de kan få lov at stå at sminke sig. Festfotos: ungnorddjurs.dk GRENAA, Dansk Folkeblad - De fleste af os kender billedet af stangberusede unge mennesker, som sanseløse af druk rager gennem byens gader fredag og lørdag aften. Enkelte gange sker det endog, at ambulancen må køre et håbløst tilfælde til udpumpning. Andre gange er der knytnæveslag, knive og øretæver i luften. Stanken og fodgængernes obligatoriske slalom på gaderne dagen efter er som regel det sidste synlige bevis på aftenens udskejelser og vidnesbyrd om, at alkoholen tit kommer ud, hvor den kom ind: Gennem munden, mens glasskårene fortæller, at alkoholens emballage er bortkastet, hvor den blev tømt. Sådan er det ikke i Grenaa. I hvert fald ikke blandt de unge, der benytter sig af Norddjurs Kommunes Ungdomsskoles mange tilbud om at have det rigtig sjovt, samtidig med at det er trygt for både de unge og deres forældre. I Grenaa stillede de unge for ni år siden det indlysende spørgsmål, om man som ung virkelig behøver at være sejlende fulde eller påvirket af stoffer for at virke sej eller have en sjov aften i byen. Svaret var indlysende - og de unge leverede det sådan set selv. Afdelingsleder i Norddjurs Ungdomsskole, Jens Lassen, fortæller, at det var de unge selv, der i sin tid kontaktede den daværende klubleder i Norddjurs Ungdomsskole, Thomas Lind, som i dag sidder i en ledende stilling i Århus Kommune. De spurgte, om ikke skolen kunne arrangere nogle sjove fester, som de måtte komme med til for deres forældre, fordi historierne om fulde unge i medierne bekymrede de voksne i en sådan grad, at der hos mange var totalt udgangsforbud om aftenen. Thomas Lind syntes det var en god idé og gik til sin chef Bo Lindballe, som gav grønt lys. Ingen pardon over for alkohol eller stoffer Det blev begyndelsen på en lang årrække med fester for de unge i Grenaa. Fester, som kulminerer med en techno-fest, hvor ungdomsklubber fra hele landet er inviteret med, og som afholdes én gang om året i januar. Jens Lassen forklarer, at tryghed og fællesskab er nøgleord for techno-festerne, og at det ikke er de voksnes opgave at lære de unge at drikke. De unge skal naturligvis gøre deres erfaring, men det behøver ikke at ske foran de voksne. Når der afholdes en techno-fest, hvad enten det er den helt store eller en af de mindre, er sikkerheden derfor sat i højsædet, men på en helt afslappet måde: For det første har klubberne selv ansatte med til at passe på de unge. Ved den store tekno-fest, hvor mellem unge deltager, er der omkring 150 uniformerede voksne med til at passe på. Området bliver spærret af aftenen forinden for at være sikker på, at man ikke kan lægge noget i buskadset udenfor. Alle deltagere skal passere gennem en adgangskontrol. Ved indgangen står vi simpelthen parat med alkoholmetre og drugwipes (test for narkotiske stoffer, red). De første år blev alle tjekket, men nu tager vi kun strikprøver. Vi blev efterhånden bedre og bedre til at se det på folk, fortæller Jens Lassen, som tilføjer, at der ikke er nogen pardon, hvis de unge har drukket eller taget stoffer: Om de så kommer fra Ishøj eller Kolding, hvis de har taget stoffer, så bliver de sendt hjem igen! I år havde vi et hold fra en sjællandsk by pædagogen kaldte vi boomerangen, fordi hun var over Kattegat flere gange, for at levere en påvirket festdeltager tilbage en fyr, der dog kun havde drukket en enkelt øl og var meget brødebetynget, men vi accepterer det ikke. Han kunne sikkert have båret det igennem, uden at vi havde set det. Når de én gang er ude fra området, kan de ikke komme ind igen. Vil du ud, så tak for i aften. De skal ikke kunne hente alkohol ude i buskene. Tit og ofte behøver vi slet ikke bruge det alkoholmeter, de indrømmer nemlig selv, hvis de har drukket. Det udløser ikke karantæne, men festen er så forbi for denne gang, og så 12

13 ved de jo også godt, at vi kigger lidt bedre efter næste gang. Pigerne dånede på stribe Nu kunne man måske tro, at det hele var vældig kedeligt, men det er det ikke. Faktisk er festerne blevet en enorm succes og et trækplaster for unge i hele landet. Det skyldes ikke mindst, at Norddjurs Ungdomsskole har haft held til at tiltrække store navne til deres årlige fest blandt andet den danske rapper og hiphopper L.O.C. og den berømte danske popgruppe Nik & Jay. Ved sidstnævnte lejlighed dånede pigerne på stribe, bemærker Jens Lassen med et glimt i øjet. I år var det SUSPEKT, U$0, og Dj Alligator Project. At det flere gange er lykkedes at engagere kendte navne, skyldes ikke mindst en dygtig booker, som virkelig har haft øje for grupper, lige inden de blev rigtigt berømte og dermed økonomisk uopnåelige. Ligeledes er de fysiske rammer for arrangementerne helt i top. Eksempelvis er der brugt en formue på opsætning af lys. Men netop det økonomiske aspekt er en af årsagerne til, at konceptet er blevet mødt med kritik og skepsis fra flere sider. Hvis man er en forening, er det jo en udfordring at kunne få enderne til at mødes, men det her skal netop bare løbe rundt. Hvis der blev solgt alkohol, kunne omsætningen måske øges med 400 procent. Det ene år har vi måske et lille overskud, det næste år et lille underskud. Det kan faktisk lade sig gøre, siger Jens Lassen. Det vigtige samarbejde med forældrene Nik og Jay et af de helt store scoops hos de unge En ligeså vigtig del af det hele er imidlertid samarbejdet med forældrene. Det er det, der skaber de trygge rammer. Jens Lassen forklarer, at forældre i mange tilfælde skal lære at være voksne. Derfor inddrages forældrene også øjeblikkeligt, hvis der er problemer med en af de lokale unge, som måske er gået fuld til fest eller har taget stoffer. I disse forholdsvis sjældne tilfælde må forældrene komme og hente den unge. Og Jens Lassen, der ved siden af arbejdet i Ungdomsskolen til dagligt har med utilpassede unge at gøre, har næsten aldrig mødt sure miner i den anledning, men er derimod stødt på stor forståelse, fortæller han. Selvfølgelig er det også skolens og vores opgave at opdrage, men kun til selve det at gå i skole Opdragelsen til alle andre aspekter af livet er forældrenes ansvar. Samlet set er der tale om et fælles ansvar, som kræver et fortroligt samarbejde mellem forældre og skole i fællesskab. Men det betyder også, at vi må være parate til at bryde med det tabu, at vi ikke blander os i hinandens liv og ser den anden vej. Hvis jeg ser et ungt menneske, der er på afveje en sen aften, og jeg kender forældrene, vil jeg naturligvis kontakte dem. Og som regel oplever jeg, at de er glade for det, siger Jens Lassen. Foto: Scanpix Afdelingsleder i Norddjurs Ungdomsskole, Jens Lassen, forklarer, at unge gerne vil prøve grænser af. Det skal der også være plads til. Men grænsen er nået, hvis de unge skal stå og drikke alkohol foran voksne. Derfor er Ungdomsskolens fester uden alkohol. Foto: Karsten Holt Rygeforbud et problem Men han mener ikke, at lovgivning og tvang er vejen frem. For hvis man indfører konsekvenser, må man også selv være parat til at tage følgerne af disse konsekvenser og derpå følge op med nye konsekvenser. Det er skruen uden ende. Måske er det derfor, Jens Lassen faktisk beklager, at der på alle skoler og offentlige institutioner er indført et rygeforbud, der håndhæves meget strengt også ved Ungdomsskolens fester. Det gør det nemlig svært at nå nogle af de unge, han rigtig gerne vil have fat i dem med sociale problemer. Én ting står dog fast: Techno-festerne fortsætter. Næste år skal ti års-jubilæet fejres med et brag af en fest. Uden alkohol. Uden stoffer. Uden røg. Men mere cool og større end nogensinde. Naturligvis kan man have det sjovt uden alkohol. Spørg bare de unge i Grenaa. 13

14 ytringsfrihed Nødvendig lektion i ytringsfrihed Lederen af det hollandske Frihedspartiet, Geert Wilders, besøgte under massivt sikkerhedsopbud Danmark i maj. Alene sikkerhedsforanstaltningerne var tankevækkende han er ikke en fæl diktator, men en venlig og eftertænksom mand, som i store træk mener det samme som Dansk Folkeparti. Men i Holland har de en kedelig tradition med at myrde markante politikere. Af Karsten Holt og Kenneth Kristensen Berth Hverken sol eller temperaturer i den rare ende af tyverne kunne holde et publikum på 160 gæster fra at gæste landstingssalen på Christiansborg den 1. juni. Trykkefrihedsselsskabet havde nemlig indbudt den omdiskuterede hollandske politiker Geert Wilders fra Frihedspartiet til at tale om blandt andet den pris, han selv har måttet betale for at benytte sig af sin ytringsfrihed og det mediehysteri og den hetz, der gik forud for offentliggørelsen af filmen Fitna en film som ikke mindst hjemlige politikere, herunder statsminister Anders Fogh Rasmussen og udenrigsminister Per Stig Møller havde travlt med at fordømme, førend de overhovedet havde set den. Den samme reaktion blev Geert Wilders til del i sit hjemland, hvor den hollandske premierminister Jan Peter Balkenende var ved at gå i panik over udsigten til en hollandsk udgave af Muhammedkrisen. Balkende mente ligefrem, at Geert Wilders skulle stilles for en domstol, fordi han med sin film risikerede at støde verdens mere end 1 milliard muslimer på manchetterne. I dag er Geert Wilders en forfulgt mand. Så forfulgt, at han døgnet rundt må bevogtes af seks livvagter. Så truet, at han en overgang måtte bo i en fængselscelle sammen med sin hustru. Ingen andre steder kunne myndighederne garantere hans sikkerhed. Han er en mand i 40 erne, som burde være far, men som siger, at det med dén livsførelse trods alt er godt, at han ikke har børn Ytringsfrihed vigtigere end enighed Søndagen i Landstingssalen var sikkerhedsmæssigt ingen undtagelse. Alle gæster blev nøje tjekket, og foruden Wilders egne seks livvagter var PET mødt op med fire mand. Forfatteren og historikeren Lars Hedegaard, der er formand for Trykkefrihedsselskabet, påpegede i sin velkomst til Geert Wilders, at arrangementet ikke som sådan var et politisk arrangement. Man kan være enig eller uenig med Geert Wilders, - det vigtige er at udtrykke sin uforbeholdne støtte til, at den hollandske politiker som alle andre uden forbehold skal have lov til at give udtryk for sine holdninger i offentligheden. Derfor efterlyste Lars Hedegaard også repræsentanter fra regeringen og Folketingets øvrige partier i salen, hvor de eneste fremmødte politikere var Pia Kjærsgaard, Søren Krarup og Søren Espersen fra Dansk Folkeparti. Geert Wilders indledte sit oplæg med at en berette om den personlige pris, han har måttet betale for at forsvare ytringsfriheden mod islamisternes overgreb og trusler. I den forbindelse understregede han, at han sådan set havde betalt med sin egen frihed for at andre kan have deres, men at det ikke er noget, han tænker nærmere over eller ønsker at gøre noget stort nummer ud af. Herefter tilføjede han, at selve titlen på hans film Fitna betyder prøvelse eller udfordring på arabisk. Med den titel understreger Wilders, at islam som en intolerant lovreligion er en udfordring for de europæiske demokratier, og at uret i dag står på fem minutter i tolv i forhold til at redde de sidste stumper af vores demokratiske og pluralistiske kultur. Geert Wilders på talerstolen i Folketingets Landstingssal. Med sin egen frihed har han betalt for andre ret til frihed. 14

15 Koranen har mord på samvittigheden I danske øren lyder det meget drastisk, når Geert Wilders ønsker at forbyde Koranen ved lov, fordi den på linje med Adolf Hitlers Min kamp opfordrer til krig og terror samt udtrykker en uacceptabel opdeling af mennesker mellem vantro/urene og troende/rene. Men her skal tages i betragtning, at man i Holland forbød Min kamp i 1970 erne, og at Holland i modsætning til Danmark i nyere tid har haft to politiske mord. Ofrene var den karismatiske politiker Pim Fortyun og filminstruktøren Theo van Gogh, som blev myrdet af en fanatisk islamist. I sidstnævnte tilfælde har Koranen mord på samvittigheden. Hertil kommer, at den muslimske befolkning i Holland nøjagtig som i Danmark er eksploderet gennem de senere år, og at hele boligkvarterer i dag er præget af et muslimsk befolkningsflertal. Burkaen er blevet en del af den hollandske dagligdag, og ligestillingen mellem kønnene er kommet under pres med alt hvad dertil hører af æresdrab, sharia-rådgivning samt voldelige overgreb mod homoseksuelle, hvor 90 procent af overfaldmændene er af marokkansk herkomst. Holland har ifølge Wilders udviklet sig til et samfund, der styres af frygt. Der er indført skærpelser af blasfemilovgivningen. Ti politibetjente anholdt for nyligt en karikaturtegner, som havde tegnet profeten Muhammed. Samtidig er der i Holland opstået en enorm afgrund mellem den politiske elite og folket. Seks ud af ti hollændere betragter islam som en trussel mod den hollandske kultur og mener, at masseindvandringen er det største fejltrin siden Anden Verdenskrig. Over for disse folkelige bekymringer står en uforstående politisk elite for eksempel en hollandsk integrationsminister, som sagtens kan forestille sig en hollandsk fremtid, der er baseret på islam. Jeg kalder hende sindssyg. Jeg læste i øvrigt noget om, at en integrationsminister i Danmark vil acceptere hovedtørklæder blandt dommere. Måske er de uddannet det samme sted, bemærkede Geert Wilders muntert. Den hollandske politiker forklarede, at han har læst Koranen adskillige gang i forskellige versioner, og at Koranen opfordrer til mord, underkastelse og krig. Koranen er med andre ord en krigens bog. Men Wilders understre- Kun politikere fra Dansk Folkeparti var mødt op for at høre Geert Wilders og dermed forsvare hans ret til at ytre sig og blive hørt. gede flere gang, at han ikke taler om muslimer som sådan, men om islam som politisk ideologi. Modstanderne aner ikke, hvad der står i Koranen Geert Wilders tager kritikken og modstanden forholdsvis afslappet. Kritikerne har stort set aldrig læst Koranen, så derfor er deres påstande lette at tilbagevise. Langt mere sårende finder han det, når modstanderne omtaler ham som racist, fascist, fremmedhader, højreradikal og sammenligner med Anden Verdenskrig, da det jo netop er alle disse totalitære tendenser, som Wilders bekæmper med næb og kløer, og for hvilke han er endt med at opgive sin egen frihed. Alligevel var Geert Wilders optimistisk og præsenterede en opskrift på Europas redning. For det første skal der gøres en stor indsats for at repatriere de indvandrere, som ikke vil acceptere vestlige værdier, dernæst skal skolerne spille en langt større rolle i integrationen af indvandrere -eksempelvis med kurser i demokrati og ytringsfrihed, ligesom der skal gøres en langt større indsats for at støtte frafaldne muslimer som for eksempel den somalisk fødte Ayaan Hirsi Ali og forfatteren til Derfor er jeg ikke muslim, Ibn Warraq. De frafaldne må leve en tilværelse i frygt for overgreb fra deres tidligere trosfæller, og demokratierne har derfor en ganske særlig forpligtelse til at hjælpe dem. Endelig anbefalede Geert Wilders, at de indvandringskritiske partier i Europa bør blive langt bedre til at tale med hinanden på tværs af landegrænser, fordi de europæiske lande har mange fælles berøringsflader på udlændingeområdet. Det behøver ikke at være noget formelt samarbejde, men måske en koordinering af fælles aktioner i de nationale parlamenter blandt andet mod hovedtørklæder. Endelig peger Geert Wilders på et totalt stop for byggerier af moskeer og andre muslimske særforanstaltninger og separate samfundsindretninger. Gæsterne i Landstingssalen fik fuld valuta for pengene. Det skingre billede af Geert Wilders i medierne stemte på ingen måde overens med den meget afdæmpede, velargumenterede og frihedselskende hollandske politiker på talerstolen. Men naturligvis havde danske politikere kun spot til overs for Geert Wilders. Venstres Ejvind Vesselboe undskyldte sit fravær i Landstingssalen med, at Geert Wilders er en ligegyldig og lille mand, mens den radikale leder Margrethe Vestager omtalte ham som skinger. Det var deres forsvar for ytringsfriheden Der er grund til at rose Trykkefrihedsselskabet for det gode initiativ. Her ses bestyrelsen samlet i Landstingssalen. 15

16 portræt Portræt af en dhimmi Den 27-årige Anders Bøtter har oprettet en gruppe på den meget anvendte hjemmeside Facebook.com, hvor han undskylder for offentliggørelsen af de danske Muhammed-tegninger. Det blev rigt påskønnet af folkene bag den såkaldte al-mahabba-pris, der blandt andet tæller den muslimske fundamentalist Al Habib Ali Al-Jifri. Anders Bøtter og kæreste blev sendt på ophold i Dubai med alt betalt og belønnet med al-mahabba-prisen. Det betaler sig åbenbart at undskylde for Muhammed-tegningerne. Af Kenneth Kristensen Berth Den islamiske kultur er blandt andet kendetegnet ved opdelingen af mennesker i muslimer og personer med anderledes religiøse opfattelser. I et samfund styret efter islamiske principper accepteres tilstedeværelsen af andre religioner under visse betingelser. Anderledes troende skal underkaste sig islams regler og love og betale en særlig skat (jizya) for at kunne bevare retten til at udøve deres religion den arabiske betegnelse for disse mennesker er dhimmier. Anders Bøtter er 27 år, født og opvokset på Tåsinge i landsbyen Troense. I dag bor han i København på Østerbro den del af byen, der synes mindst præget af den voldsomme tilstrømning af muslimer, som hovedstaden har oplevet i de sidste 30 år. Anders Bøtter kalder sig filmkunstner. og studerende. Hvad han helt præcist studerer, er dog ikke kommet frem i det hav af interviews, som Bøtter ellers har deltaget i i kølvandet på hans lancering af Facebook-gruppen Undskyld Muhammed sigtede til offentliggørelsen af de danske Muhammed-tegninger. Måske er Bøtter ikke så stolt af det. Stolt af at være dansker er Bøtter i hvert fald ikke. Til den engelske tv-station BBC udtalte han oven på lanceringen: For mig handler det her ikke om en tegning. Det handler om at nedgøre en minoritetsgruppe i Danmark, og det er et stort problem. Det er derfor jeg undskylder for at være dansker fra Danmark.. Undskyld vi er til Travlt med at undskylde har Anders Bøtter i hvert fald. Allerede da Jyllands-Posten i ok- tober 2005 trykte de tolv tegninger af islams profet, var Bøtter hurtig på tangenterne og undskyldte over for alle hans venner rundt omkring i verden muslimer, hinduer, kristne alle på mailinglisten fik en undskyldning fra Anders. Og da flere danske aviser i kølvandet på den overhængende mordtrussel på tegneren Kurt Westergaard offentliggjorde netop hans tegning af Muhammed igen, så fik Anders nok. Alle muslimer i verden skulle have en undskyldning for tegningerne og for at Anders var dansker ikke at forglemme, hvis muslimerne da var interesserede. Men Anders går ind for ytringsfriheden selvfølgelig går Anders ind for ytringsfriheden. Som han sagde til BT den 15. februar 2008: Undskyld Muhammed mener, at man skal værne om ytringsfriheden og dens anvendelse. Den skal ikke bruges som fribillet eller blot som dække for handlinger som fremmedgør, skaber fjendtlighed og fjerner forudsætningerne for konstruktiv debat. Jovist, Anders går ind for ytringsfriheden. Så længe dem, der ytrer sig, er enige med Anders. Og det er medlemmer af Anders Bøtters gruppe på Facebook en ikke uanseelig andel af dem har dog muslimsk klingende navne personer har i øvrigt tilmeldt sig modgruppen Ingen undskyldning til Muhammed. I Anders Bøtters manifest på Facebook skriver han bl.a. på noget ubehjælpsomt dansk.: Samtidigt (sic!) stiller Undskyld Muhammed sig kritisk over for trykningen af hånende og nedgørende tegninger af profeten Muhammed. Disse billeder har tidligere vagt (sic!) stort (sic!) opstandelse og modstand i store dele af den muslimske verden.. Fem stjerner i Allahs verden Ordene faldt i god jord i Emiraterne. I hvert fald blev den gode Anders et par måneder senere indstillet til at modtage den såkaldte Al-Mahabba pris, som tildeles personer, der i forskellige kategorier som film, sang, reklame og bøger har udtrykt deres kærlighed til islams profet. Anders Bøtter blev nomineret i kategorien årets event sammen med Mohammed Alhossary, en jordansk forretningsmand, der indrykkede annoncer i danske medier om Muhammed efter karikaturkrisen. Med nomineringen fulgte et ophold på et femstjernet luksushotel for Anders Bøtter og hans kæreste i Abu Dhabi. Alt var naturligvis betalt af pengemændene bag al-mahabba prisen, Som Sovjetunionen i sin tid trakterede sine vestlige proselytter under besøg på den anden side af jerntæppet, således fik den danske filmkunstner altså også en fyrstelig behandling af sine velyndere. Selve ceremonien fandt sted på det pompøse Al-Raha Beach Resort i overværelse af blandt andet kongen af Dubai Sheikh Maktoum bin Mohammed bin Rashid al-maktoum og flere medlemmer af regeringen i de arabiske emirater. Dertil kom prominente imamer og muslimske lærde. Selvfølgelig vandt Anders prisen for årets event, og tiljublet blev han af de fremmødte repræsentanter fra overklassen i Emiraterne. Anders fik overrakt sin pris i form af en statuette af Muhammeds hvilested i Medina. Hvorpå Anders fik ordet for på et minut at takke for prisen: Jeg er ikke religiøs, men jeg kan alligevel respektere de mennesker i verden, der elsker Profeten. Vores forskelle er vores 16

17 Foto: Scanpix I dommerpanelet, der besluttede at tildele al-mahabbaprisen til Anders Bøtter sad bl.a. Al-Habib Ali Al-Jifri. Her ses al-jifri under Forsoningskonferencen i Eigtveds Pakhus efter Muhammedkrisen. Her krævede han, at dansk undervisningsmateriale om islam skulle underkastes islamisk censur, samt at danske tv-stationer som bod for tegningerne blev forpligtet til at sende glorificerende udsendelser om Muhammed. Samtidig afviser al- Jifri enhver opførelse af kirker i lande, hvor der ikke altid har været kristne. Foto: Scanpix Sheikh Maktoum bin Mohammed bin Rashid al-maktoum, Dubais hersker, pryder her i vanlig imposant arabisk stil en blandt mange af Dubais skyskrabere. Sheiken overværede overrækkelsen af al-mahabba-prisen til danske Anders.. styrke. Det er gennem vore forskelle, at dialog opstår, hvilket fører til bedre forståelse og tilvejebringelse af kompromisser, sagde Anders ifølge den engelsksprogede arabiske avis Arabian Business. Vel hjemkommet til Danmark kan Anders Bøtter nu sidde hjemme i lejligheden på Østerbro, huske på den luksuriøse behandling han fik i Abu Dhabi, betragte sin flotte statuette af Muhammeds Hvilested, mens den gode Anders tænker over følgende. I det dommerpanel, der besluttede, at han skulle have prisen for årets event sad blandt andet: Al-Habib Ali Al-Jifri kendt for under Muhammedkrisen at kræve, at dansk undervisningsmateriale om islam skulle underkastes islamisk censur, samt at danske tv-stationer som bod for tegningerne blev forpligtet til at sende glorificerende udsendelser om Muhammed. Samtidig afviser al-jifri enhver opførelse af kirker i lande, hvor der ikke altid har været kristne. og doktor Abdullah Bin Bayyah en nær ven af Youssuf al-qaradawi som er en ledende figur inden for Det Muslimske Broderskab, og i Danmark nok mest kendt for hans erklæring af Vredens Dag mod Danmark i februar 2006 efter debatten om Muhammed-karikaturerne. Al-Qaradawi har fået afslag på indrejse til Storbritannien, da han betragtes som værende til fare for landets sikkerhed. Måske hænger det sammen med al-qaradawis støtte til selvmordsbombere og dødsstraf til homoseksuelle. Da Jyllands-Posten bad Anders Bøtter om en hurtig evaluering af hans oplevelser i Abu Dhabi sagde Anders: Festivalen tog udgangspunkt i kernen i religionen og enhver religions kerne handler dybest set om næstekærlighed. Festivalen placerede sig langt fra de radikale muslimske stemmer, som fylder meget i debatten. Yderligere ord turde være overflødige. Anders Bøtter fik sine 15 minutes of fame, da han oprettede en gruppe på hjemmesiden Facebook med det formål at samle udlændinge, der mente, at der var behov for at sige undskyld for de danske Muhammed-tegninger. For sin undskyldning blev Anders Bøtter hyldet ved en storslået festival og modtog al-mahabba prisen, der uddeles til personer, der har vist deres kærlighed til profeten Muhammed. Oven i hatten fik Anders Bøtter og kæresten rejse og ophold på luksushotel i Abu Dhabi med alt betalt. Foto: Teitur Jonassen 17

18 ude i danmark DF-Hovedbestyrelse Berth, Kenneth Kristensen, Dahl, Kristian Thulesen, Ebbesen, CC org. nfmd, Eilersen, Susanne, Elmenhoff, Preben, Espersen, Søren Hansen, Allan Steen, Hansen, Chr. H, Kjærsgaard, Pia, fmd Skaarup, Peter, pol. nfmd Thomsen, Steen, Partisekretær: Nielsen, Poul Lindholm, DF-folketingsmedlemmer Adelsteen, Pia, dfpiad@ft.dk Blixt, Liselott, dflibl@ft.dk Brix, Colette, dfcolb@ft.dk Brodersen, Henrik, dfhebr@ft.dk Bøgsted, Bent, dfbenb@ft.dk Christensen, Anita, dfanch@ft.dk Christiansen, Kim, dfkich@ft.dk Dahl, Kristian Th., dfsokj@ft.dk Dencker, Mikkel, dfmikd@ft.dk Dohrmann, Jørn, dfjdoh@ft.dk Espersen, Søren, dfsesp@ft.dk Falkenberg, Mia, dfmifa@ft.dk Hansen, Chr. H., dfchhh@ft.dk Harpsøe, Marlene, dfmabh@ft.dk Henriksen, Martin, dfmarh@ft.dk Kjærsgaard, Pia, dfkala@ft.dk Knakkergaard, Anita, dfanka@ft.dk Krarup, Søren, dfskra@ft.dk Langballe, Jesper, dfjela@ft.dk Messerschmidt, Morten, dfmome@ft.dk Nødgaard, Karin, dfkarn@ft.dk Petersen, Tina, dftipe@ft.dk Poulsen, Ib, dfibpo@ft.dk Skibby, Hans Kristian, dfhaks@ft.dk Skaarup, Peter, dfpesk@ft.dk Dansk Folkeparti Christiansborg København K.Fax: df@ft.dk DF-Europa-Parlamentet Mogens Camre, MEP eumoca@ft.dk Tlf.: Bruxelles, (+32) Strasbourg, (+33) Dansk Folkepartis Ungdom Postbox København K Tlf.: DANSK FOLKEBLAD Tidsskrift, udgivet af Dansk Folkeparti. 12. årgang, nr. 2/ ISSN: Ansv. redaktør: Søren Søndergaard Redaktionschef: Karsten Holt I redaktionen: Kenneth Kristensen Berth, Kim Eskildsen, Nina Lusty, Anders Skjødt, Bo Nørgaard Nielsen og Henrik Mogensen. Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendigvis Dansk Folkepartis synspunkter. Adresse: Dansk Folkeparti, Christiansborg, 1240 København K. Tlf: Fax: // df@ft.dk Næste nr. udkommer september 2008 Deadline for kalender o.l. er den 1. juni 2008 Layout og tryk: KLS Grafisk Forsiden: Pia Kjærsgaard på Lykkesholm, Grundlovsdag foto: Karsten Holt Vi ved, et fjeld kan sprænges, og tvinges kan en elv, men aldrig kan et folk forgå, som ikke vil det selv. REGION HOVEDSTADEN DF-Ballerup: Generalforsamling. Stig Møller Nielsen (fmd), Rita Rahbek (nfmd), Martin Jonassen, Birgitte Dahl, Brian K. Schønberg. Supp: Rune Wegge, Kjeld Otto Mønsted. DF-Egedal: Generalforsamling. Egil Møller (fmd), Leif Lise (nfmd), Lise Bodin, Peter Hemmingsen, John Hyldig. DF-Gentofte: Generalforsamling. Henrik Thorup (fmd), Annet Malmquist (nfmd), Charlotte Gram. Supp: Allan Stoere og Martin Thyrring. DF-Gladsaxe: Generalforsamling. Kristian Niebuhr (fmd), Henning D. Stærmose (nfmd), Gitte Niebuhr, Flemming Albrechtsen, Per Bührmann. Supp: Bente Pedersen og Leif Carlsen. DF-Halsnæs: Generalforsamling. Ole S. Nielsen (fmd), Lennart Rye (nfmd), Maja Frederiksen, Merete Graae, H.J. Baagøe, Walther Christophersen, Jens Tusgaard, Preben Kristensen. Supp: Margit Kristensen, Christina Andersen. DF-Helsingør: Generalforsamling. Ib Kirkegaard (fmd), Tonny Zimmermann (nfmd), Susanne Kirkegaard, Henrik Wegmann, Villy Poulsen. DF-Høje Taastrup: Generalforsamling. Henrik Pangel (fmd), Lars Prier (nfmd), Flemming Hansen. Supp: Lasse Herrun, Else Stokholm DF-Hvidovre: Generalforsamling. Mikkel Dencker (fmd), Ivan Fogtmann (nfmd), Mette Dencker, Jan Sutrow, Uffe Bikerod Larsen. Supp: Bo Christof Nielsen, Jens Kaasgaard. DF-Hørsholm: Generalforsamling. Litten Hansen (fmd), Anne Vase (nfmd, Karen Schou. Supp: Anni Frost og Jørn Frost. DF-Kastrup-Tårnby: Generalforsamling. Arne Hansen (fmd), Mogens Christiansen (nfmd), John Løfkrantz, Paw Karslund, Leif Brørup. Supp: Inge Geisshirt. DF-Rudersdal: Generalforsamling. Bjarne Stjernegaard (fmd), Philip Heimbürger (nfmd), Jakob Droutzen, Gorm Friis Petersen, Britt Hartig. Supp: Loni Stjernegaard. DF-Vallensbæk: Generalforsamling. Jan Bondé Gravang (fmd) REGION SJÆLLAND DF-Kalundborg: Generalforsamling. Jan Wisler (fmd) Jeppe Jakobsen (nfmd), Lise Heiberg, Henrik Dannenberg. Supp: Karsten Normann Larsen, Frederik Gardersøe. DF-Køge: Generalforsamling: Søren Brask (fmd), Rene Jespersen (nfmd), Dora Olsen, Lisbeth Jensen, Erland Blounsø. Supp: Per Hummer, Anne Nielsen. DF-Lejre: Generalforsamling. Ole Blickfeldt (fmd), Villy Skaaning (nfmd), Lars Oster, Richard Bentzen, Mette Bentzen. Supp: Erik Falkenberg. DF-Lolland: Generalforsamling. Erik Kjelgaard (fmd), Lene Bång Jensen (nfmd), Anna Christensen, Inge B. Hansen, Jonna Rasmussen. Supp: Kisse Bødker, Connie Hansen. DF-Slagelse: Generalforsamling. Fritz Neumann (fmd), Jan Orup (nfmd), Frederik Pedersen, Doris Neumann, Inge Nielsen, Michael Gram, Erling Pedersen. Supp: Inge Lybro Nielsen og Bjørn F. Olsen. DF-Sorø: Generalforsamling. Michael Pihl (fmd), Lene Coppen (nfmd), Grethe Thostrup, Henrik L. Andersen. Jette Rosenlind. Supp: Arne Jørgensen, Erik Sinnenwaldt. REGIN SYDDANMARK DF-Fredericia: Generalforsamling. Kurt Halling (fmd), Ralph Adler (nfmd), Susanne Eilersen, Gert Oversø, Jesper Strøm, Jan Sørensen, Susanne Nielsen. Supp: Tage Christensen, John Majgård. DF-Kerteminde: Generalforsamling. Ingelise Thomsen (fmd), Lykke Krapalis (nfmd), Jens Clemmensen, Karl Krapalis, Harry Skjoldemose. Supp: Kurt Fjelde, Anne Clemmensen. DF-Middelfart: Generalforsamling. Anton Pedersen (fmd), Bent Orla (nfmd), Jørgen Heering, Poul Erik Jensen, Bent Rasmussen. Supp: Anny Brodersen Tyrrestrup, Ryan Kærsgaard. DF-Nordfyn: Generalforsamling. Rene Lundegaard (fmd), Bill Nielsen (nfmd), Ole Blente. Jette Balslev. DF-Svendborg: Generalforsamling. Frank P. Nielsen (fmd), Thomas Schwarz (nfmd), Johnny Kannegaard, Mads Fredeløkke, Hanne Jørgensen. Supp: Michael Duerlund, Flemming Simonsen. DF-Sønderborg: Generalforsamling. Lars Dyhr Hansen (fmd), Bent Petersen (nfmd), Kurt Skjødt Jørgensen, Annette Gleerup Sørensen, Elly Kørvell. Supp: Erik Flindt Nielsen, Kristian Broch. DF-Vejen: Generalforsamling. Torben Schou (fmd), Lena Starck Nielsen (nfmd), Vibeke Schou, Knud Erik Mordhorst. DF-Tønder: Generalforsamling. Bent Paulsen (fmd), Erling Brodersen (nfmd), Viggo Juel Jensen, Frank G. Iversen. DF-Aabenraa: Generalforsamling. Jens C. Nissen (fmd), Jytte Lauridsen, Bente Marie Rydhard, Birgit Clausen, Torben A. Eriksen, Werner Jensen, Lillian Dam Pedersen, Gunner Kristensen. Supp: Erik Juul, Gert Nygaard. REGION MIDTJYLLAND DF-Norddjurs: Generalforsamling. Inger K. Andersen (fmd), Hans Fisker Jensen (nfmd), 18

19 Villi Zaar, Charles Jensen, Peter Jensen. Supp: Sten Jensen, Christina Tofteng. DF-Skanderborg-Odder-Samsø: Generalforsamling. Rita Kjær (fmd), Martin S. Poulsen (nfmd), Henning Jochumsen, Alice Christensen, Leif Peter Ørndorf, Bernt Peter Kjær, Jens Henrik Thulesen Dahl. DF-Syddjurs: Generalforsamling. Per Dalgaard (fmd), Niels Ebbestrup Lassen (nfmd), Anni Juhl, Jon Valdemar Andersen, Michael Kock. Supp: Peter Dahl, Axel Bachmann. REGION NORDJYLLAND DF-Mariagerfjord: Generalforsamling. Jørgen Hammer Sørensen (fmd), Niels Clemmensen (nfmd), Karl Aage Jensen, Maibritt Christiansen. Supp: Anne Marie Søndergaard, Osvald Kristiansen. DF-Frederikshavn-Læsø: Generalforsamling. Lene Elneff Sørensen (fmd), Bent Bøgsted (nfmd), Tage Elneff, Inga Lauridsen. Supp: Karsten Drastrup, Poul Madsen. DF-Hjørring: Generalforsamling. Morten A. Petersen (fmd), Kjeld Christensen (nfmd), Ole Flemming, Allan Simonsen. Supp: Niels Toft Nørgaard, Jakob Diget Pedersen. DF-Vesthimmerland: Generalforsamling. Niels Peter Hougaard (fmd), Carsten Olsen (nfmd), Poul Reinholt, Tove Kristiansen, Erik Nielsen. Supp: Pia Hansen og Heidi Olsen. DF-Aalborg: Generalforsamling. Lars Bjørck Mortensen (fmd), Gert Ingolf Johansen (nfmd), Johnny Christensen, Mogens Danielsen, Svend Erik Hansen. Supp: Ejvind Thomsen. Pia Kjærsgaard modtog fornem taiwansk orden Pia Kjærsgaard modtog mandag den 19. maj efter dekret af den taiwanske præsident Chen Shui-Bian den fornemme orden Order of the Brillant Star. Overrækkelsen fandt sted ved en ceremoni på Taiwans Repræsentative Kontor i København. I begrundelsen for hædersbevisningen hed det blandt andet, at Pia Kjærsgaard er en fremragende politiker med omfattende viden og visioner. Hun har aktivt støttet Taiwans forsøg på at blive en del af de internationale organisationer. Hendes bemærkelsesværdige bidrag har vakt beundring hos det taiwanske folk og Republikken Kinas (Taiwans) regering. Pia Kjærsgaard selv var meget glad for den flotte udmærkelse og lovede, at hun og Dansk Folkeparti også i fremtiden vil virke for indlemmelsen af Taiwan i det internationale samfund. Det er første gang, at ordnen tildeles en dansk statsborger. Tidligere er den bl.a. tildelt vicepræsidenten i den tyske forbundsdag, Dr. Hermann Otto Solms og den amerikanske senator Mr. Sherrod Brown (D-Ohio). Kkb 19

20 KALENDER 8.-10/8 DF-Hovedstaden på Ullerup Marked 11/8 kl. 19 DF-Glostrup. Medlemsmøde med udgangspunkt i Økonomidagsorden. Sted: Indgangen til rådhusets østfløj. 28/8 kl DF-Viborg. Møde med Dansk Folkeparti byrådsmedlemmer. Sted: Borgerhuset, Ll. Sct. Hansgade. 9/9 DF-Furesø. Møde med forfatteren Torben Hansen. 11/9 kl. 19 DF-Dragør. Møde om kommunalvalget Sted: Kedelhuset i Wiedergården /9 kl DF på Langeskov Marked /9 DF-Årsmøde i Herning. 10/10 kl.18 DF på Kulturnatten på Christiansborg. 25/10 DF afholder social- og sundhedskonference i Landstingssalen på Christiansborg MFer, regions- og kommunalbestyrelsesmedlemmer og andre interesserede bør allerede nu sætte et kryds i kalenderen ud for denne dato. Nærmere informationer tilgår i næste nummer af Dansk Folkeblad samt på hjemmesiden. Peter Skaarup talte i Frederikssund i anledning af 4. maj Dansk Folkepartis næstformand, Peter Skaarup brugte sin befrielsesaften til at tale ved et møde arrangeret af Kulturhuset Elværket og Frederikssund Kirke. Foran en fyldt sal talte Peter Skaarup over temaet frihed. I sin tale nåede Dansk Folkepartis næstformand vidt omkring fra den frihed, som man føler, når man som den ivrige motionsløber, som Peter Skaarup er, bevæger sig rundt i den skønne natur omkring Frederikssund til stormagtspolitik i 1980 erne. Peter Skaarup sagde bl.a.: Vores udfordring er, at vi i modsætning til under Den kolde Krig, hvor vi klart havde identificeret, hvem vi var oppe mod og talte om dem i et klart og entydigt sprog, så viger mange tilbage fra at identificere nutidens trussel. Da London i juli 2005 blev genstand for to terrorangreb i den britiske undergrund blev de islamiske fundamentalister, der stod bag angrebet, konsekvent omtalt som bombers af BBC. Der blev udstukket en klokkeklar ordre til journalisterne fra ledelsen hos BBC om ikke at identificere bombemændene, hverken ved deres religion, etnicitet eller for den sags skyld som terrorister. BBC argumenterede med, at stationen ikke ville tage parti for nogen BBC ville altså ikke tage parti for de uskyldige mennesker, der blev dræbt og såret af koldblodige mordere og derfor blev disse fundamentalistiske mordere betegnet som bombemænd og ikke som terrorister. Vores store problem er, at vi ikke vil identificere fjenden. Ronald Reagan talte om Sovjet som Ondskabens Imperium og var fuldt bevidst om, at den marxistiske ideologi var fjenden. George W. Bush taler om terroristerne, men selv ikke han synes at være parat til at sammenkæde islam og terroristerne. Han synes ikke at anerkende, at terroristernes ammunition hentes i Koranen hentes i islam. Friheden er den dyrebareste gave, vi har fået i de vestlige lande. Pressefriheden, ytringsfriheden, forsamlingsfriheden, friheden til at erhverve ejendom. Alle disse friheder er fundamentale for de vestlige samfund. Det er, endnu da, fortsat relativt sjældent at se kvinder i burka herhjemme. Spøgelset her er fanget under en tur i Tivoli i København i den sommervarme maj. Privatfoto Det tændte lys, der symboliserede friheden den 4. maj Peter Skaarup talte om netop frihed på Befrielsesaftenen og fremhævede bl.a. fhv. præsident Ronald Reagans evne til at sætte ord på fjenden. Foto: Polfoto 20