Katekismus nu. Lars Ole Gjesing

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Katekismus nu. Lars Ole Gjesing"

Transkript

1

2

3 Lars Ole Gjesing Katekismus nu I moderniteten er kodeordet blevet kritik. En moderne katekismus må derfor være argumenterende og overbevisende. Den må stå til regnskab ved at begive sig ind i en dialog med det menneske, der ikke kan acceptere en påstand, blot fordi den hviler på tradition og autoritet. Moderne katekese har til opgave at bringe mødet mellem teologisk tese og daglivliv i stand fra neden snarere end fra oven. Troens spring må udsættes så længe som muligt. Målet med denne artikel er at overveje, hvilke oversættelsesprocedurer moderniteten stiller til rådighed, når trossætninger fra traditionen skal gøres gældende som undervisning på tidens vilkår. Erfaringsgrundlaget stammer fra udarbejdelsen af»katekismus 2000«. 1 Her var det en bevidst forudsætning, at en meget stor del af stoffet nemlig andet afsnit i hvert emnekapitel helt og fuldt skulle være indrettet på modernitetens vilkår. Men hvad vil det mere nøjagtigt sige? Hvad er det for hermeneutiske manøvrer eller organisationsmåder for stoffet, der kan leve op til kravet om respekt for moderniteten og samtidig fastholde en art traditionel autenticitet i selve stoffet? Nogle af de mulige procedurer har været katekismeforfatterne bevidste og velkendte, fordi de svarer til fænomenologiske procedurer af skabelsesteologisk art. Men et nærmere eftersyn viser, at en række procedurer af ganske forskellig art har været i anvendelse. Artiklen vil slutte med en eksemplificeret liste. Til indledning er det nødvendigt med en beskrivelse af det modernitetsbegreb, der ligger til grund, og en redegørelse for katekesens særlige problematik inden for den horisont, skønt det meste af det følgende snarere bevæger sig på et fælles teologisk-hermeneutisk end på et specifikt kateketisk niveau. 1

4 Lars Ole Gjesing Moderniteten som vilkår Det førmoderne er de gode gamle dage, som er uhjælpelig tabt. Bærende fænomener var tradition og autoritet sådan at forstå, at der almindeligvis ikke blev sat spørgsmålstegn ved traditionens eller autoriteternes påstande om tilværelsens indretning og mening. Man arvede relativt gnidningsløst erhverv, tro og verdensforståelse fra fædrene og mødrene. Det tilhørende samfund er landbrugssamfundet, hvor tiden står stille, og hvert år er som det foregående, og hver generation lever som den foregående. Originalitet var ikke opfundet, og hvis den viste sig, vakte den ingen anerkendelse. Det moderne begyndte i renæssancen, fik omfattende politiske følger i kølvandet på oplysningstiden og blev hver mands sag i dette århundrede. Sprog og tænkemåde forandrede sig voldsomt i vores del af verden. Videnskab, industri, bykultur og uddannelse medførte uhørte forandringer i de daglige livsbetingelser. På mange måder har vores verden forandret sig mere i de sidste 500 år end i de foregående år, og mange spørgsmål stiller sig helt anderledes i dag end tidligere. Tradition i betydningen ordninger, der har gammel hævd, har mistet selvfølgelighed. Udviklingen drives af, at alt skal tænkes på ny og fra grunden af. Autoritet, som man før havde den i konge, adel, kirke og lærerstand, har mistet magt, fordi det har vist sig nyttigt at stille kritiske spørgsmål til det vedtagne. Hvad det har betydet af fremskridt i form af bekæmpelse af sygdom, overtro, uvidenhed og undertrykkelse er indlysende. Det spores i alle grene af ånds- og samfundslivet: filosofi, litteratur, kunst, politik. På samfundsplan er urbanisering og borgerligt folkestyre vigtige ingredienser, men på tankens, troens og livsforståelsens plan er kodeordet: kritik. Det er ikke muligt for det moderne menneske at acceptere nogen traditionel påstand, noget dogme, nogen ordning, blot fordi den har traditionens vægt, eller der står traditionelle autoriteter bag. Herremændene og kongerne faldt, overtroen faldt, metafysikken og kirken som magtfaktor faldt som følge af eller som udtryk for denne altædende kritik, hvis samfundsmæssige inkarnationer især er pressen og videnskaben. Frihedsgevinsten har været kolossal, men prisen er, at det moderne menneske er nødt til at opfinde alt fra grunden af og selv indse sammenhængene, før de bliver acceptable. Kritikken af tradition og autoritet er hjertestykket i det moderne, og der er forhåbentlig ingen 2

5 Katekismus nu veje tilbage. Katekesens situation er dermed også dybtgående forandret. Her i landet er forestillingen om, hvad en katekismus er, næsten udelukkende dannet af Luthers Lille Katekismus, skønt der er skrevet mange både før og siden. Luther skrev sin i 1520'erne, fordi han mente, folk var lige så uvidende som kvæg om deres egen tro. Det ville han afhjælpe ved en kort, klar, autoritativ bog om kristendommens hovedstykker skrevet for at husfædrene skulle undervise deres husstand efter den. Og sådan er den blevet brugt. Desuden som grundlag for skolernes kristendomsundervisning, konfirmander har lært den udenad helt op mod vor tid, det meste af den er stadig aftrykt bag i salmebogen, og det vil den efter kommissionsforslaget også være i den kommende. Det er det første svar, der dukker op, når man spørger, hvad en katekismus er: En kort, klar, myndig redegørelse for, hvad der er den kristne tros indhold, egnet og beregnet til at give præcise svar, så enhver kan lære, hvad der er kristendom, og hvad der ikke er. Altså en afgrænsning af genren, der bærer grundlæggende præg af det førmoderne og dets autoritetsforhold. Det er givet, at det omfattende sæt af forandring, som er antydet: tilblivelsen af den moderne tid og det moderne menneske gør det nødvendigt, at man formulerer sig anderledes om troen, end man gjorde for 500 år siden; men forandringen sætter også i allerhøjeste grad spørgsmålstegn ved selve det at ville levere en autoritativ besked, som om folk var en almue, der lod sig belære af nogen autoritet. Den moderne tid forhindrer ikke, at der er en udpræget spørgen efter tro, religion, kristendom. Men den forhindrer det moderne menneske i at gå direkte ind. At overtage forældrenes tro, fordi den var forældrenes, er i bedste fald vanskeliggjort. Ikke af ond vilje, men som en dom eller en skæbne, der ligger på det moderne menneske, at det er nødt til at opfinde alt fra bunden af. Det kan kun for alvor indlade sig på noget, det selv er blevet overbevist af, noget, der kan besvare dets kritiske spørgsmål og kan tage dets øvrige livserfaringer alvorligt. Vejen til enfoldig, ukritisk tro er spærret. Det giver et andet svar på, hvad en katekismus er og skal nu: Den må stå til regnskab. Den må forklare, hvad det er, der gør det nødvendigt at fortsætte med at tale om ting som ånd, opstandelse, synd og nåde. Den må begive sig ind i dialog med det menneske, der ikke kan acceptere en påstand blot fordi den hviler på tradition og autoritet. Og derfor må en moderne katekismus også vove at søge nye veje eller 3

6 Lars Ole Gjesing genopdage gamle, oversete dele af den kristne overlevering for at kunne indgå i denne dialog og tage sine læseres erfaringer, spørgsmål og begrænsninger alvorligt. J. Habermas har gennemanalyseret denne kommunikationssituation under overskriften herredømmefri kommunikation. Denne overskrift kan fint gælde som overskrift også for katekesens moderne vilkår med understregning af, at det er de samfundsmæssige autoriteters, den klassiske traditions og metafysikkens herredømme, der skal opgives. Det er stadig katekesens opgave at give troens (og anskuelsens) sætninger plausibilitet, men plausibiliteten kan ikke længere hentes de sædvanlige steder. Som udgangspunkt vil i moderniteten en religiøs påstand fremtræde som arbitrær. Til sidst om moderniteten og hele denne epoketænkning én bemærkning: Det er ikke så enkelt, at moderniteten glat har afløst førmoderniteten, for det er også et træk ved tiden, at folk er så forskellige. Det er, som om mange forskellige århundreders mennesker lever samtidig. De, der slet ikke er nået ind i de moderne tiders ædende kritik og den tilhørende frihed, og de, der allerede føler sig på vej ud af den igen, lever side om side med dem, der sidder midt i den. Ja, grænsen mellem de grundforskellige synsmåder går ligefrem ofte ned midt igennem vor tids enkelte personer, så man på nogle områder er før det moderne, på andre efter og på atter andre midt i. Katekese som samtale. Kan religion diskuteres? Hvis herredømmefri kommunikation er en passende beskrivelse af den moderne katekeses vilkår, må man danne sig en forestilling om, hvilke præmisser en sådan kommunikation sætter. Er en fri diskussion af religiøse emner tænkelig, hvis man med»diskutere«mener, at der føres en fri samtale, som bygger på nogle fælles forudsætninger, og hvor man i princippet skulle have mulighed for til sidst at enes om nogle ting, f.eks. enes om, hvad der er god og dårlig tro? Det umiddelbare moderne svar er nej. Det er et moderne slagord, at enhver bliver salig i sin egen tro. Det er ikke alene et udtryk for den største tolerance, men også for en hovedrysten over alle forsøg på at gå i rette med folk om deres tro. Det er også typisk, at hvis man siger om noget, at det er en trossag. så betyder det netop, at diskussionsmulighederne er sluppet op, og hver enkelt træffer sit eget valg ud i den blå luft uden muligheder for begrundelse. På samme måde bruges»religiøs«om en fanatisk, indiskutabel holdning til et eller andet. Selve religionsfriheden i de moderne samfund er også (bl.a.) et ud- 4

7 Katekismus nu tryk for, at der på religionernes område ikke på forhånd kan være noget, der er sandt, og noget, der er løgn, så det må hver enkelt frit bestemme om som en privatsag. På den anden side er det en forudsætning for den katekese, der finder sted, at der skal undervises i kristendom, fordi Kristus er Vejen og Sandheden og Livet, altså fordi det, der skal gøres gældende her, er noget, som er mere end relativt. At gøre dette gældende er et spørgsmål om at gøre sandhed gældende mod løgn. Et dette grundlæggende synspunkt nu også fortabt i førmoderniteten? Eller findes der på moderne præmisser mulighed for i et eller andet omfang at drøfte og veje trosudsagn og tilkende nogle plausibilitet frem for andre? Jeg er ikke sikker på, at det moderne svar er rigtigt. Selv i de moderne tider er der dog tegn på, at vi faktisk har et eller andet grundlag for at diskutere religion. Der foreligger i hvert fald en fælles bestyrtelse, når en religiøs sekt fører til mord eller til masseselvmord, som man af og til hører om. Vi bruger også ord som tro og overtro, troende og godtroende om forskellige kvaliteter af tro. Vi har altså et eller anden begreb om en forskel og dermed om en slags målestok for god og dårlig religion. Hvad går den målestok ud på? Hvis man tager alle de enkelte mennesker i vores vestlige kultur og gennemgår deres viden om og meninger om og holdninger til verden og prøver at tegne dem ind på samme tegning, så vil der vise sig at være et ganske stort område af virkeligheden, som man er fælles om. Det drejer sig f.eks. om, hvor højt Rundetårn er, hvor New York ca. ligger, at ting falder nedad, når man slipper dem, at ethvert menneske er blevet født på et tidspunkt og skal dø på et tidspunkt. Og der vil også være en del mere indviklede erfaringer i det fælles område, f.eks. erfaringer med familieskab og med venskab og kærlighed, med sygdom og dødsangst, bekymring for ens børn osv. Men uden for dette fælles område af virkelighed vil der så være en række holdninger og antagelser, som for nogle hører til virkeligheden, men for andre ikke gør det. Der er f.eks. nogle, der er overbevist om, at det er livsfarligt at være 13 til bords; nogle tror fuldt og fast på, at stjernernes gang bestemmer tilværelsen; andre tror, at»alt står i Gud faders hånd«, osv. Uden om den fælles erfaringsverden ligger således en mægtig verden af menneskesyn, metafysik, verdensanskuelse, tro og holdninger, som ikke nødvendigvis er fælles for særlig mange. Også den grundholdning, at der absolut ingen mening er med noget som helst, og at 5

8 Lars Ole Gjesing alt kan forklares uden at man går uden for den fælles virkelighed og erfaringsverden, er en tro, som hører til herude i det, der ikke er fælles, det, der er troens særlige verden. Hvis der da findes en målestok, som er mulig i en herredømmefri samtale om tro og holdninger, må det være den, at der skal være sammenhæng! Det vil sige, at det, man antager og hævder af tro og holdninger, må ikke være tilfældigt valgt, men må hænge sammen med erfaringerne i det fælles rum. Det behøver vel ikke at være nogen særlig direkte sammenhæng; men det, man antager, skal give perspektiv og mening til erfaringerne, skal mere eller mindre være påtvunget af grundforholdene i det fælles menneskeliv for at kunne kaldes tro eller ordentlig tro. Teserne er altså, at moderne katekese har til opgave at lette sine trossætninger for det arbitrære ved at give dem plausibilitet, så vidt det lader sig gøre, og plausibiliteten består på modernitetens præmisser i, at sætningerne kan kontekstualiseres meningsfuldt i det fælles rum. Det svarer til den måde, vi skelner mellem tro og overtro på. Når nogen tror, det giver ulykke, at en sort kat krydser ens vej, er der tale om en påstand, som ikke har nogen som helst sammenhæng med noget væsentligt i den fælles menneskelige erfaringsverden. Påstanden er nærmest udtryk for en vis forskræmthed ved tilværelsen snarere end for en forståelse af den, som kaster lys og giver helhed. Overtroen, den dårlige tro, er da defineret som en alt for stor villighed til at springe ud af sin erfaringsverden og kaste sig i armene på løsagtige påstande uden erfaringsmæssig kontrol og sammenhæng. Det, der fortjener navn af tro og anerkendelse som væsentlige bidrag til livsforståelsen, er derimod karakteristisk ved at kunne formulere sig i forhold til væsentlige erfaringer i det fælles rum; erfaringer, som fremtvinger spørgsmål af mere vidtrækkende art, som så at sige skubber os uden for den fælles erfaringsverden for at få svar, forståelse, mening og perspektiv. Der er altså mulighed for at diskutere religion, fordi der er en god fælles målestok for trosudsagn: Hænger de ordentligt sammen med vores fælles erfaringsverden, eller gør de ikke? Lader de sig med et passende løst udtryk kontekstualisere meningsfuldt inden for det fælles rum? Det er forskellen på ordentlig og dårlig religion. Hvis det er rigtigt, at der findes en vis form for moderne målestok for religion af denne art, så medfører det endnu engang den konsekvens, at den moderne katekismus (og vel også den moderne prædi- 6

9 Katekismus nu ken) må være argumenterende, overbevisende, apologetisk frem for tetisk. I hvert fald bør den være det så længe som muligt, og ikke gøre nogen dyd ud af at springe eller være lydig, før det punkt i troen, hvor denne nødvendighed indtræffer. Den må bringe mødet mellem teologisk tese og dagligliv i stand fra neden snarere end fra oven. Plausibilitetens modi Spørgsmålet i det følgende er altså: På hvilke måder kan man inden for moderniteten give trossætninger af religiøs, metafysisk, eskatologisk, etisk osv. art plausibilitet? Som sagt ikke ved at hævde dem på grund af deres hjemstedsret i traditionen. Heller ikke ved at hævde dem på basis af en embeds- eller anden autoritet. Heller ikke ved at påvise deres faste plads i et metafysisk system eller aflede dem af andre sætninger hentet uden for det fælles erfaringsrum. Men det, der faktisk (kan) forsøges i moderne katekese, er da at give sætningerne plausibilitet ved at sætte dem i forhold til mindre problematiske eller mindre omstridte dele af den fælles erfaringsverden, anderledes sagt: så langt det er muligt at kontekstualisere dem dennesidigt. Det er faktisk muligt for en lang række klassiske og centrale kristne trosudsagns vedkommende. Dem vil jeg opholde mig ved, og i denne sammenhæng lade resten ligge. Blot antyde, at modernitetens vilkår ikke tilsiger tetisk hævdelse, men snarere sakramental varetagelse af det i kristendommen, som ikke er forsvarligt i herredømmefri samtale. Man tvinges ofte til at overveje, om noget af det, der findes i det fælles moderne rum, i grunden er sækulariseret kristent arvegods. Men svaret er vel at mærke uden betydning for den hermeneutiske katekese, der her overvejes, for selve det, at en overbevisning (eller hvad det nu måtte være) findes i det rum, man har fælles med sine samtalepartnere, er tilstrækkeligt til, at plausibiliteten gives til trosudsagnene. Skulle man føre en kateketisk dialog med hinduer om samme sager, er det givet, at fællesrummet ville være betydelig mindre, og plausibiliteten dermed betydelig vanskeligere at etablere. Men her er det altså katekese på modernitetens præmisser, der diskuteres. Hvis man som denne forfatter regner moderniteten for et ægte om end noget uvornt barn af kristendommen, er der ikke noget overraskende i, at forbindelser mellem traditionel kristentro og moderne fællesrum trods alt lader sig knytte på en række måder. 7

10 Lars Ole Gjesing Hvilke plausibilitetsskabende hermeneutiske manøvrer findes da? Den følgende liste er temmelig amorf og uden nogen prætention om fuldstændighed: 1. Henvisning til en stemthed. Vidt udbredt i det fælles rum findes følelser, emotioner, grundstemninger, som kalder på fortolkning. Grundlæggende oplevelser af taknemmelighed for livet, oplevelse af, at det fundamentalt er/kunne være godt, og at det er godt, at mennesket med sin kropslighed er del af en fysisk verden, kalder på religiøs fortolkning. Der er her tale om en meget lav specifikationsgrad af religiøsitet, men dog så meget mere fundamental. Det er dette niveau en del af tidens salmer bevæger sig på, og vel nok med god grund, idet den skabelsesteologiske fortolkning af den umiddelbare livsoplevelse dels er teologisk afgørende, og dels er mere udfordret i den globale landsby, end den var i gamle Danmark. 2. Henvisning til aporier eller metafysiske sprækker i den snævre modernitet. Det er en almindelig antagelse, at modernitetens fællesrum er mindre, end det burde være på modernitetens egne præmisser. I sin iver efter at basere sig på ukritisable indsigter er man kommet til at etablere en føleligt reduceret verden. Reduktionen efterlader signaler i fællesrummet i form af acceptable påstande, der kun lader sig begrunde uden for fællesrummet. Nærliggende eksempler er indsigten i, at ikke alle værdier er sat af menneskelig afgørelse, men at visse værdier er så definitive, at de unddrager sig menneskelig beslutning (eks. rangforholdet mellem barmhjertighed og grusomhed), eller indsigten i, at verdens faktiske eksistens er en urimelighed af kosmisk format, som kun kan indhentes i en metafysisk ramme, og som derfor giver forsøg på metafysiske svar en vis plausibilitet. 3. Påvisning af at en vis almindelig antagelse faktisk er religiøs. Denne manøvre beskæftiger sig ikke direkte med at give arbitrære påstande plausibilitet, men med at gøre det klart, at visse plausible påstande implicerer en religiøs præmis, altså reelt er trospåstande. Et eksempel kan være, at den (plausible) absoluthed, hvormed den humanistiske menneskerettighedstænkning hævder det enkelte menneskes integritet, forudsætter en absolut, dvs. guddommelig værdigiver. Katekesens interesse i den slags påvisninger kan både bestå i et almindeligt ønske om oplysning, men vel også i påvisningen af, at prædikaterne religiøs og plausibel ikke udelukker hinanden end ikke i fællesrummet. 4. Tilgang via troens tilblivelse. Denne manøvre kan bruges vidt og bredt på dogmatiske sætninger af mange slags, men nok mest oplagt 8

11 Katekismus nu på de mest centrale. Bekendelsen»Jesus er Guds Søn«fremtræder umiddelbart som en arbitrær påstand. Men netop som påstand om en historisk person har den en afgrænselig tilblivelseshistorie, som det er muligt at gå efter: Hvad er det, der i sin tid fik nogle til at fremsætte denne påstand? Evangelierne interesserer sig oven i købet for sætningens tilblivelse og leverer masser af stof til spørgsmålets besvarelse: en tale med myndighed, der overskred profetrollen; en ekstremt fordybet udlægning af loven; en tilgivelsespraksis, der revolutionerede Gudsbilledet; en involvering af egen person i frelseshistorien og meget mere. sådan at påstande om Jesus til sidst næppe var mulige, uden de samtidig var påstande om Guds væsen og vilje. I det øjeblik det er blevet forståeligt, at nogen uden at være særlig godtroende har måttet formulere sætningen, er den flyttet fra det arbitrære til det plausible. 5. Tilgang via det historisk/menneskeligt antagelige. Det moderne fællesrum er ikke snævrere, end at der er god plads for indføling i det, som er fremmed for én, når blot det er menneskeligt muligt, altså ligger inden for, hvad man kan forestille sig et menneske gøre eller tænke. Denne hermeneutiske manøvre er den grundlæggende i Jesu brug af parabler: Selv om faderens modtagelse af den fortabte søn på sæt og vis er urimelig, er den i det mindste ikke menneskeligt umulig, tværtimod menneskeligt stærk, og derfra henter Jesu implicitte påstand om, at Guds favn er bred for syndere, sin plausibilitet. Denne manøvre er uden videre genbrugelig på parablerne også i moderne tider. Men derudover kan den bruges i hvert fald på den centrale soteriologi. Påstanden, at Jesus er død for vore synder, er én af de påstande, der fremtræder mest arbitrær og uindhentelig, bl.a. fordi offertænkning er udtørret i moderniteten, og fordi den guddommelige nødvendighed, der driver lidelseshistorien frem i Det Nye Testamente, er faldet for metafysikkritikken. Men lidelseshistorien kan godt fortælles som en ganske vist ekstrem menneskelig fortælling om ham, der med åbne øjne gik døden i møde i Jerusalem Han tog Esajas 53 som drejebog for sin livsafslutning og sin tjeneste (død) som den lidende, hvis død fjernede alt ondt mellem Gud og mennesker, og som udfordrede Gud til at tage ham som sin egen og lade hans død gælde som soning. Denne menneskelige historie (som ligger lige under overfladen i synopsen) giver i hvert fald plausibilitet til sætningen»jesus ville dø for vore synder«. 6. Antagelige/uantagelige følgeslutninger. Når først en sætning er etableret med en vis plausibilitet, kan den indgå i følgeslutninger. Den tæt- 9

12 Lars Ole Gjesing te forbindelse mellem to sætninger, der i én eller anden grad følger af hinanden, er i sig selv plausibilitetsskabende. Har påstanden om, at livet fundamentalt er godt, fået plausibilitet, har påstanden, at det onde er et kærneproblem i tilværelsen (hvilket er en fundamental teologisk sætning, der ligger til grund for hele Bibelens frelseshistoriske layout), det også, da den anden sætning trækkes med af den første. Denne manøvre kan også praktiseres i mere direkte tilknytning til det fælles rum. Det er formentlig antageligt som fælles forudsætning, at trosoverbevisninger sætter sig spor i det fælles liv, og at spor, der truer f.eks. et socialt engagement ikke er ønskelige. Man kan også sige, at trossætninger, der har sådanne konsekvenser, mister plausibilitet. Som en følge heraf vil et menneskesyn, der understreger menneskets sammensathed af ånd og krop som en udelelig helhed, indenfor hvilken der ikke kan prioriteres, vinde i plausibilitet på bekostning af en dualistisk idealisme i menneskesynet, som alt andet lige vil nedprioritere interessen for et menneskes fysiske og sociale omstændigheder. I den type af argumentationer er det afgørende, at der er tale om en følgeslutning, selv om eksemplet jo ikke udelukker, at følgeslutningens holdbarhed kan gås efter historisk-empirisk. 7. Påvisning af overensstemmelse med modernitetens centrale værdier. Moderniteten er ikke uden værdier. Den er f.eks. definitorisk antiautoritær og antitraditionalistisk. Store dele af den evangeliske overlevering har den samme karakter (bjergprædikenens antiteser, stridssamtalerne mm.). Noget tilsvarende gælder barnedåben, som i sin fremvisning af den nyfødte som eksempel for alle de voksne og ansvarlige tilstedeværende har karakter af en antiautoritær symbolhandling. Allerede denne overensstemmelse er plausibilitetsskabende. 10

13 Katekismus nu Noter 1. Katekismus E. Harbsmeier, B. Thyssen, F. Jacobi, L.O. Gjesing, S. Thøisen, J. Demant og J. Nysten. Forlaget ANIS, København Lars Ole Gjesing, sognepræst Søndergade Ærøskøbing 11

14 Ninna Jørgensen Elementarisering og katekismusbelæring Didaktik og teologi hos Luther Luthers katekismus er ikke ment som en»indføring i kristendom«for den udenforstående, men som en»indøvelse i kristendom«for den indviede. For Luther angår den kristne børnelærdom i høj grad også den voksne. Ikke mindst fordi der ligger den sjælesørgeriske gevinst gemt i katekismen, at den som bærer af trossandheder skaber tilhørsforhold og dermed tryghed. I indledningen til en»hauspredigt«over trosartiklerne fra 1537 overvejede Martin Luther indgående det elementæres egenskaber og anvendte derefter umiddelbart sine synspunkter på forkyndelsen 1. Den indholdsmæssige konkretisering af, hvad det elementære var, havde aldrig stået ikke til diskussion for ham. Den fremtrådte med samme selvfølgelighed i hans bevidsthed som de fire elementer: Det var Trosbekendelsen, De ti Bud og Fadervor. Allerede i indledningen til sin første katekismus 1520 karakteriserede han disse tre»stykker«som dét, et kristent menneske»nødvendigvis«må vide 2. Spørgsmålet var, hvordan den stadige gentagelse eller kredsen om de samme formler kunne bibringe folk noget meningsfuldt. I den nævnte»prædiken i hjemmet«imødegår Luther først en række reelle eller fingerede indvendinger fra folk, der vil hævde, at tilhørerne bliver lede og kede af at høre den samme melodistump spillet på den samme streng gang på gang. At der kort sagt må noget nyt til. 12

15 Elementarisering og katekismusbelæring Ytringer af den art er, mener Luther, ikke blot fundamentalt ubibelske, men de røber også, hvad vi ville kalde en manglende musikalitet over for Guds ord, som netop har den egenskab, at det gør mennesket stadig mere sultent efter at høre det gentaget. Hvor Guds ord virkelig har erobret et hjerte, er der intet behov for at sige noget nyt og anderledes. Derfor kalder Sl 1 de mennesker»salige«, som grunder over Guds ord dag og nat. At allerede børnene behersker de elementære kundskaber og dagligt omgås dem, skal ikke forlede nogen til at tro, at det elementære har udtjent sin funktion, når det er lært udenad; at det kort sagt kun drejer sig om en begynderundervisning, som kan danne afsæt for videre fordybelse, men ikke er værd at beskæftige sig med i sig selv. Luther kunne i det hele taget ikke blive træt af at pointere, hvor meget netop de voksne havde brug for at kunne deres børnelærdom, og dét i helt bogstavelig forstand. I sit forsøg på at vejlede barbermester Peter i, hvordan man kan bede til Gud, når tankerne typisk ikke rigtigt vil forlade den daglige trummerum eller de praktiske bekymringer, indrømmede han, at han ikke selv kendte noget bedre middel end at fremsige»remserne«højt for sig selv,»sådan som børnene gør«3. Man skal kort sagt stikke fingrene i ørerne og lade sin egen stemme dominere over den omgivende larm. I virkeligheden giver barnets remser mæle til den forlegne voksne, der har brug for at blive mindet om sandheder, han eller hun burde være benovet over at kende, men ikke ænser. Det, der umiddelbart fremstår som en»kinderpredigt«, må således snarere opfattes som et øjebliks dvælen ved virkeligheden; men vel at mærke sådan som denne virkelighed tager sig ud lyset af åbenbaringen. Luther demonstrerede selv på eksemplarisk vis denne pointe i sin»hauspredigt«. Det skete ved at han lod de fundamentale spørgsmål til menneskelivet fremgå direkte af den kendte formel, som den første trosartikel udgør. Denne artikel bibringer os viden og lærdom om,»hvorfra vi er kommet, hvad vi er og hvor vi hører til«! Dette spørgsmål har de vise spekuleret over fra heden old uden at finde svar, ja, nogle har ment, at vi lever og dør som det umælende dyr. Nej:»Vil du altså gerne vide, hvorfra du og jeg og alle mennesker kommer, så hør efter, jeg vil sige dig det. Det er Gud Fader, den almægtige, Skaber af Himmel og jord, én eneste Gud, der har skabt og opretholder alt; nu ved du det; det tager sig ud 13

16 Ninna Jørgensen som en simpel lære og en enfoldig prædiken, og dog er der aldrig noget menneske, hvor viis han end var, der har kunnet finde (dette svar), uden den, der er kommet fra himlen og har åbenbaret det«. Den enkle tiltaleform, der fremgår af gengivelsen, og som selvfølgelig afspejler»hus-«eller»hjemmeprædikenens«situation, understreger samtidig den sjælesørgeriske gevinst, der ligger i at lade børnenes remser fremstå som bærere af trossandhederne. Tiderne var urolige, det trak op til en konfrontation med kejseren om religionsspørgsmålet, og det er, som om Luther henter trøst i den viden, at enhver har adgang til sandheden, fordi den kan hentes lige ud af de kendte fra barnsben af tilegnede formler. Der ligger også en ekstra tryghed i, at forvisningen om et»tilhørsforhold«ikke først skal bedyres, men fremgår af en tekst, alle er (eller forudsættes at være) fortrolige med. Den kristne har fået del i Guds åbenbaring, ikke som et særligt privilegium for den åndeligt modne eller teologisk skolede, men derved, at»den hellige skrift lærer os det [skabelsen af intet og genoprettelsen] og udmaler det for de små børns øjne i tro(sbekendels)en med ordene:»jeg tror på Gud Fader, Skaber af etc.«. Sansen for de frelseshistoriske begivenheders narrative eller oven i købet dramatiske kvaliteter gør det samtidig naturligt at karakterisere undervisningen som noget, der også foregår på det visuelle plan 4. I øvrigt hørte der billeder til de oprindelige katekismer 5. I en anden prædiken fra 1537 hedder det med samme type henvisning til de fundamentale påstande, at Gud har åbenbaret»hvad mennesket er, hvad det har været og hvad det atter skal blive«6. Denne gang er det ikke trøst, men formaning, der prædikes. Det elementære»stykke«, der sigtes til, er dekalogen, som karakteriseres som en slags initial åbenbaring af Guds vilje efter syndefaldet og menneskets formørkelse. I»normale situationer«holdt Luther sig aldrig for god til at bruge adskillige timer eller sider på at forklare, hvad enkeltbudene indebar. Det var en yderst konkret og ofte stærkt samfundskritisk moralprædiken, han leverede. Men i denne prædiken så han sig tvunget til at forholde sig til selve det at prædike loven.»nogle skøre ånder«ville nemlig afskaffe lovforkyndelsen under henvisning til, at mennesket bliver saligt gennem sin tro. I prædikenen betones, at mennesket netop ikke skal»lade stå til«i tryg forvisning om syndernes forladelse; det må tværtimod gøre sig den spændstighed bevidst, der ligger i hele skabelses- og frelsesprojektet. De indledende grund- 14

17 Elementarisering og katekismusbelæring spørgsmål om menneskets oprindelse og yderste bestemmelse tjener her til at kaste nyt lys over det klassiske spørgsmål om lov og evangelium og rehabilitere det ene af de tre elementære stykker som gudgivet og nødvendigt i den guddommelige didaktiks valg af søjler i den bærende kontruktion. For Luther anno 1537 var det»elementære«s væsen, at det i et enkelt og enfoldigt koncentrat indeholdt alt, hvad det var nødvendigt at vide om menneskets bestemmelse og tilhørsforhold. Det drejer sig, lidt højtideligt udtrykt, om formuleringer af grundsandheder, som man kan vende og dreje, og som kan kaste nyt lys fra sig, når man gør det, og dog forblive de samme. Man kan godt betragte de basale formuleringer som noget, der er beregnet på børns og unges oplæring i den kristne tro; men fordi de er så grundlæggende, er de samtidig faste holdepunkter i den voksnes tilværelse. Men hvorfra havde han sin oven i købet uhyre faste mening om det»elementæres«indhold? Det skal vi til kirkehistorien for at finde svar på. Stoffet 1: Trosbekendelsen: Troens kognitive indhold»for det må gå sådan til, at den, der skal bede, han/hun må først tro; hvem der da tror og beder, han/hun kan efterfølgende gøre De ti Bud og være from«. Sådan hedder det i Luthers ovenanførte prædiken over trosartiklerne. Der er to ting at bemærke til denne konstatering. For det første er der tale om en bestandig bevægelse mellem tre funktioner i fromhedslivet, som hver for sig tillige omfattes af de tre katekismusstykker. Denne sammentænkning af katekismestof og levet kristendom er karakteristisk for Luthers arbejde med didaktikken og vil blive behandlet nedenfor i afsnittet»frelsesnødvendig kundskab og praktiseret fromhed om ånden i Luthers katekismer«. For det andet: Den orden, Luther her henviser til, er identisk med den oldkirkelige katekeses begrundelse for sin egen praksis, og den afspejler noget fundamentalt i forståelsen af katekesens væsen midt mellem kognitiv og affektiv tilegnelse. Udsagnets bibelske baggrund er først og fremmest Rom 10, 14, som drejer sig om jødernes manglende tro. Hvordan skal de, spørger Paulus, kunne påkalde én, de ikke er kommet til tro på? Den nærmere baggrund for dette spørgsmål var 15

18 Ninna Jørgensen forudsigelsen i Joel 2,32, som Paulus citerede fra i det foregående vers: Alle, der i de sidste tider påkalder Herrens navn, vil blive frelst. Augustin 7 brugte Rom 10,14 i en række prædikenkatekeser for»kompetenterne«(dvs. dåbskandidater, der modtog deres sidste afgørende undervisning i kristendommens kerneformler). I den korte gengivelse i disse prædikener skulle skriftstedet nærmere begrunde og belyse den»orden«, kompetenterne blev præsenteret for stoffet i. De, der (ofte efter flere års indledende kateketisk undervisning) ønskede at modtage dåben, måtte først tilegne sig den kristne tro(sbekendelse); herefter fik de betroet ordlyden af Fadervor. Forjættelsen om frelse knyttedes således snævert sammen med Romerbrevets tale om tro, som Augustin i denne sammenhæng ser ud til at have fortolket som tilegnelsen af et bestemt kognitivt indhold, nemlig den kristne bekendelses (»således har I først lært, hvad I skal tro; i dag har I (så) lært at påkalde ham, som I er kommet til tro på«) 8. Man må kort sagt vide besked med, hvem det er, man påkalder, og ikke så at sige råbe en hvilken som helst dæmon an i blinde. Augustin»genbrugte«noget af denne argumentation i en»håndbog«, han skrev til en bekendt 9. Dermed findes den allerede i hans egen produktion løsrevet fra sin oprindelige sammenhæng i kompetentundervisningen, og sådan kendtes den også i eftertiden.»ordningen«af katekismusstykkerne opfattedes således som et mere alment udsagn om bevidsthedens tilegnelse af troens fundamentale påstande som forudsætning for kristen praksis (bøn og budefterlevelse). Efter den senantikke kulturs sammenbrud og germanernes erobring af den vestlige del af Romerriget blev denne»ordning«derfor også bibeholdt og gentaget, selv om voksendåb i stigende omfang blev erstattet med barnedåb og voksenkatekesen dermed bortfaldt 10. Symbolet og Fadervor i denne rækkefølge blev stående som de to basale elementærkundskaber, som det var»frelsesnødvendigt«for enhver kristen at kende. Mens Fadervors autoritet umiddelbart fremgik af det faktum, at Herren selv havde lært sine disciple at bede således, hvilede Trosbekendelsens autoritet (dvs. den Apostolske i dens egenskab af dåbsbekendelse) på den antagelse, at den var blevet åbenbaret apostlene af Helligånden selv gennem åndsdåben pinsemorgen. Som hele Kirkens dåbsattest var den således krumtappen i al didaktik. Det hindrede ikke Kirken i yderligere at præcisere dens erkendelser. Det væsentlige var en vis intellektuel indsigt i troens påstande, således at man kunne»aflægge regnskab for sin tro«, jf. 1 Pet 16

19 Elementarisering og katekismusbelæring 3,15. Det er i denne sammenhæng værd at erindre, at Det athansianske Symbol, som netop havde sin største historiske betydning i den tidligste middelalder, både indledes og slutter med den snævrest tænkelige sammenkædning af frelsens opnåelse med tilslutningen til katolsk troslære (ikke mindst i modsætning til germanernes»arianske«kristendom) i den krævende form, hvori den her fremsættes:»for enhver, der vil frelses, er det frem for alt nødvendigt at fastholde den katolske tro; «11 og tilsvarende:»dette er den katolske tro; den, der ikke tror den fast og urokket, vil ikke blive frelst«12. Stoffet 2: Den»tredje«formel eller det»etiske«stykke Gennem det meste af middelalderen fastholdtes den senantikke opfattelse af Trosbekendelsen og Fadervor som de to»nødvendige«lærestykker, der blev overdraget den kristne - hvad enten dette nu skyldtes Augustins autoritet eller traditionens egen magt. Både i regenternes forordninger, i vejledninger til fadderne i forbindelse med dåb og i tilfældige udtalelser, går disse to igen på prægnant måde. Der skal kort sagt gøres en indsats både af præster og menighed, herunder primært faddere og gudbørn, for at få dem lært. Derimod forblev den»tredje«formel, der på én eller anden måde tilgodeså etikken eller Loven, og som hos Luther repræsenteredes af dekalogen, meget længe variabel. Karl den Store, der ofte fremhæves som den første verdslige regent, der ad lovgivningens vej tog hånd om folkets kristne opdragelse, brugte eksempelvis formaningstalen i Gal 5,19 som den»vidensbank«, der gjorde det klart for alle, hvorefter de havde sig at rette. I modsat fald ville de med apostlens rene ord gå fortabt. Ud fra samme hensyntagen til autoriteten bag formlerne var de såkaldte»barmhjertighedsgerninger«, som primært var en konstruktion med basis i dommedagsscenen Matt 25, et indlysende bud på en»remse«for den etiske adfærd, Jesus krævede. De, der ikke levede op til den, blev jo ligeledes ganske håndfast vist bort fra Himmeriget. Mens hævdelsen af barmhjertighedsgerningerne implicit befordrede styrkelsen af en social samvittighed 13, opfattedes de syv»helligåndsgaver«, som udledtes af Es 11,1f især i munkekredse som trin i den kristnes indre 17

20 Ninna Jørgensen vækst til perfektion; men deres udbredelse også i lægmandsbelæringen fremgår eksempelvis af en kendt dominikansk samling af»exempla«til prædikenbrug 14. Endelig kendte man til rækker af dyder og laster, optællinger af synderne ud fra de fem sanser, en offentlig syndsbekendelse ud fra»tanke, ordhandling«etc. der var kort sagt et meget stort udbud af muligheder på markedet, når det gjaldt om at kortlægge menneskets gøren og laden. De såkaldte»dødssynder«, hvis oprindelige grobund var den ægyptiske munkekultur 15, ser især ud til at have bredt sig i den folkelige bevidsthed, i litteratur og kunst, i forbindelse med almengørelsen af det private skriftemål i Ca. samtidig begyndte de første formaninger til præsterne om at prædike over De ti Bud at dukke op. I begge tilfælde var der tale om et bevidst forsøg på at fremme belæringen af det almindelige lægfolk. Denne belæring, som i høj grad var henvist til at gå gennem den lokale sognepræst, krævede en indsats for at få»efteruddannet«den almindelige klerus; men den litteratur af blandet kateketisk og opbyggelig natur, der således opstod, ser tillige ud til at have fungeret som andagtslitteratur for det dannede lægfolk 16. Det er et klassisk og endnu ubesvaret spørgsmål i forskningen, hvorfor netop De ti Bud indtog en så dominerende stilling i det sidste århundrede op til reformationen, som tilfældet tilsyneladende var. Men det er givet, at dekalogen stod stærkt i den høj- og navnlig senskolastiske teologi. Her blev den opfattelse udformet, at overholdelsen af De ti Bud var en frelsesnødvendighed, selv om vel at mærke kun den budoverholdelse, som skete ud fra den sande kærlighed til Gud og næsten, var egentlig fortjenstfuld. Dekalogen var i sidste instans udtryk for»den naturlige lov«og som sådan for Skaberens vilje med sin skabning. At overholde den var egentlig kun, hvad mennesket skyldte Gud. Derfor kunne der heller ikke dispenseres fra den. Men for de kristne, der overholdt budene af kærlighed og i evighedslængsel, ventede det evige liv som belønning. For Luther, som jo både var opvokset i den senmiddelalderlige kirkelighed og selv uddannet i den senskolastiske tradition, repræsenterede De ti Bud simpelthen Lovens forkyndelse i kateketisk regi, lige som Troskendelsen repræsenterede Evangeliets. Hans højagtelse for dekalogen som Guds bud til mennesker svækkes ikke af det faktum, at han kunne betegne den som én blandt mange mulige udformninger af»den naturlige lov«, nemlig den jødisk-mosaiske;»den naturlige lov«var jo udtryk for det forpligtende regelsæt, Skaberen hav- 18

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken.

død på korset for som en skrotsamler at samle alt og alle op, så intet og ingen bliver ladt tilbage eller i stikken. Gud, overbevis os om, at du er den, du er og lad din sandhed frigøre os, så vi bliver virkelig frie ved din elskede Søn, Jesus Kristus. Amen. Tekst: Joh 8.31-36 1 Reformatoren Martin Luther spurgte aldrig

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696

18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød

2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015

Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Anna Monrad, Ubberup Valgmenighed: Prædiken til 1. søndag i advent 2015 Advent handler som bekendt om forventning. De fleste af os kan godt lide, når alt går, som vi havde forventet. Så føler vi, at vi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38

Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller. Luk. 1, 26-38 Prædiken til Mariæ Bebudelsesdag af Erik Dybdal Møller Luk. 1, 26-38 Jeg synes ikke, jeg kan komme udenom, hvad angår salmevalg til denne dag, Mariæ Bebudelsesdag, at vælge dels den salme, vi lige har

Læs mere

4. søndag efter påske

4. søndag efter påske 4. søndag efter påske Salmevalg Nu ringer alle klokker mod sky Kom, regn af det høje Se, hvilket menneske Tag det sorte kors fra graven Talsmand, som på jorderige Dette hellige evangelium skriver evangelisten

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26

5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 5. søndag efter trin. Matt. 16,13-26 323, 292, 332 / 54, 477, 725 Magleby Byg, Jesus, med et Guddoms-bliv, af stene, som har ånd og liv, dit tempel i vor midte! Amen Dagens evangelium er en central tekst.

Læs mere

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør.

Begravelse på havet foretages efter et af de anførte ritualer med de ændringer, som forholdene nødvendiggør. Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00

Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Gudstjeneste Løgumkloster mandag den 13. august kl. 13.00 Semesterstart pastoralseminariet 313 Kom regn af det høje Hilsen kollekt-læsning 684 o Jesus du al nådes væld Læsning trosbekendelse 396 Min mund

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord!

Øjne, I er lykkelige I, som ser Guds Søn på jord! Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 2. oktober 2016 Kirkedag: 19.s.e.Trin/B Tekst: 1 Mos 28,10-18; 1 Kor 12,12-20; Joh 1,35-51 Salmer: SK: 731 * 26 * 164 * 334,1-2+5 LL: 731 * 26 * 335 * 164

Læs mere

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige

Retfærdighed: at Jesus går til Faderen. Det retfærdige er, at noget sker som Gud vil, altså efter Guds vilje. Det retfærdige Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 3. maj 2015 Kirkedag: 4.s.e.påske/A Tekst: Joh 6,5-15 Salmer: SK: 722 * 393 * 600* 310,2 * 297 LL: 722 * 396 * 393 * 600* 310,2 * 297 Kristne menneskers

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift På reformationens tid var skolens undervisning udelukkende et kirkeligt ansvar. Man blev undervist i klosterskoler og lignende, og skolen havde intet

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag

Prædiken til 2. pinsedag Prædiken til 2. pinsedag Salmer Indgangssalme: DDS 299: Ånd over ånder Salme mellem læsninger: DDS 294: Talsmand, som på jorderige Salme før prædikenen: DDS 292: Kærligheds og sandheds Ånd! Salme efter

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

2. påskedag 6. april 2015

2. påskedag 6. april 2015 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 14.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. 28-08-2016 side 1 Prædiken til 14. s. efter trinitatis 2016 Tekst. Johs. 5,1-15. Et møde med Gud. Et liv med sygdom, 38 år. Et helt arbejdslivs længde. Hvad han fejlede får vi ikke at vide. Hvad hans personlige

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Fortolkning af Mark 2,13-17

Fortolkning af Mark 2,13-17 Fortolkning af Mark 2,13-17 Af Jonhard Jógvansson, stud. theol. 13 Καὶ ἐξῆλθεν πάλιν παρὰ τὴν θάλασσαν καὶ πᾶς ὁ ὄχλος ἤρχετο πρὸς αὐτόν, καὶ ἐδίδασκεν αὐτούς. 14 Καὶ παράγων εἶδεν Λευὶν τὸν τοῦ Ἁλφαίου

Læs mere

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus.

Uanset hvad, så har der været noget ved Jesus, som på en helt særlig måde får Levi til at følge kaldet og rejse sig og følge Jesus. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. september 2016 Kirkedag: 17.s.e.Trin/B Tekst: Sl 40,2-6; Jud 20-25; Mk 2,14-22 Salmer: SK: 4 * 51 * 492 * 52 LL: 4 * 51 * 62 * 492 * 511,6 * 52 Følg

Læs mere

3. søndag efter påske

3. søndag efter påske 3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme

* betyder at sammen synges i Rødding 1030, men ikke i Lihme Tekster: Sl 110,1-4, ApG 1,1-11, Mark 16,14-20 Salmer: 257 Vaj nu 251 Jesus himmelfaren * 261 Halleluja for lysets 254 Fuldendt 438 Hellig * 250 v.5 Mellem engle * 260 Du satte * betyder at sammen synges

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer:

Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 1 Prædiken til 9. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang Salmer: 403 Denne er dagen 683 Den nåde som vor Gud har gjort 370 Menneske din egen magt 69 Du fødtes på jord Nadververs: 412 v. 56 af Som vintergrene

Læs mere

Prædiken til Alle Helgen Søndag

Prædiken til Alle Helgen Søndag Prædiken til Alle Helgen Søndag Salmer: Indgangssalme: DDS 732: Dybt hælder året i sin gang Salme mellem læsninger: DDS 571: Den store hvide flok vi se (mel.: Nebelong) Salme før prædikenen: DDS 573: Helgen

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl

RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl 1 RG Grindsted Kirke 5. marts 2017 kl. 16.00 Emne: Hvorfor tro på en gud? Præludium: Beautiful things Velkomst v. Steen - Vi har sat tre meget grundlæggende spørgsmål som overskrifter for de rytmiske gudstjenester

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte.

nævnes den klage, som salmedigteren Asaf har sat ord på. 1 Han konstaterede, at»til ingen nytte holdt jeg mit hjerte rent«. Til ingen nytte. 1 Hva er meningen? Det er ikke gratis at være menneske. Især ikke, hvis man er et levende menneske. For det vil kunne mærkes, at man lever. Blandt andet kommer det en gang imellem til at gøre ondt. Det

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt,

Når det i det hele taget handler om åbenbaringen af Gud, så er der et element i hele frelseshistorien, som det er meget vigtigt, Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. maj 2016 Kirkedag: Trinitatis søndag/b Tekst: Es 49,1-6; Ef 1,3-14; Matt 28,16-20 Salmer: SK: 356 * 418 * 9 * 364 * 6,2 * 11 LL: 356 * 9 * 364 * 6,2

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327

5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 1 5. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 8. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 743/434/318/54//322/345 Uddelingssalme: 327 Åbningshilsen Det har været en særlig uge, i aftes frydede alle sportselskere

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.

KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde!

Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde; bed ham bønlig, du må blot stole på hans nåde! PRÆDIKEN TRINITATISSØNDAG 15.JUNI 2014 VESTER AABY KL. 9 (DÅB) AASTRUP KL. 10.15 Tekster: Es.49,1-6; Ef.1,3-14; Matth. 28,16-20 Salmer: 749,285, 674,364,355 Sig Gud tak for stort og småt livets rige gåde;

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

ibelong Er vi fælles om at være alene?

ibelong Er vi fælles om at være alene? ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:

Læs mere

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016

5. søndag efter trinitatis 26. juni 2016 Kl. 10.00 Burkal Sognehus Kl. 14.00 Tinglev Kirke Tema: Bekendelse - fornægtelse Salmer: 318, (398,) 332; 54, 345 Evangelium: Matt. 16,13-26 I dagens tekst har vi vi den ældste kristne trosbekendelse:

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

21. søndag efter trinitatis

21. søndag efter trinitatis 21. søndag efter trinitatis Sneum kirke, søndag den 9. november kl.10.15-21.søndag efter trinitatis Gud Fader, Søn og Helligånd, du som er i himlen og på jorden, alle menneskers liv tilhører dig. Tak fordi

Læs mere

Kristne Kerneværdier 2012 2013

Kristne Kerneværdier 2012 2013 Troen kommer altså af det, der høres, og det, der høres, kommer i kraft af Kristi ord Rom 10,17 Se i dette program om der skulle være kursustilbud, du har lyst til at deltage i! En kursusaftens forløb:

Læs mere

vederfarelser. overtro.

vederfarelser. overtro. Prædiken 10 søndag efter Trinitatis, 2. tekstrække, Matth. 11,16-24. bemærket vistnok ikke fordi, der er lagt op til, at det skal gå Sodoma særligt tåleligt. Kanske at sådanne udsagn skurrer noget i ørene.

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere