BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN. Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN. Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S"

Transkript

1 BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S

2 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN 1999 Birgitte Kjær og Kroghs Forlag A/S Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle Tlf , fax Produktion: Kroghs Forlag A/S og Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Omslag: Grafik og layout Mogens Leander, Kolding Frakmenter fra kunstnerens grafiske ikoner kirkeudstillingen EXODUS. Bogen er sat med Minion ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 INDHOLD INDHOLD FORORD DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: FAGETS HISTORIE KAPITEL 1: Fra kirkeskole til kristen skole (1739 ca. 1930) KAPITEL 2: En lang vej mod sekularisering (ca ca. 1970) KAPITEL 3: Et kundskabsfag i en sekulariseret skole (ca ca. 1985) KAPITEL 4: Et holdningsfag i en pluralistisk skole (ca ) DEL II: FAGETS RAMMER KAPITEL 5: Kristendomsfaget i folkeskoleloven KAPITEL 6: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder KAPITEL 7: Vejledende læseplan Samlet karakteristik af fagets rammer INDHOLDSFORTEGNELSE 3

4 INDHOLD DEL III: FAGDIDAKTISKE DRØFTELSER KAPITEL 8: Begrundelser for faget KAPITEL 9: Kristendomsundervisning og undervisning om andre religioner KAPITEL 10: Elevforudsætninger og differentiering KAPITEL 11: Fagets indhold KAPITEL 12: Faget i tværfagligt samarbejde KAPITEL 13: Fagets eksistentielle udfordring og lærerrollen KAPITEL 14: Fritagelsesmuligheden KAPITEL 15: Mål for faget KAPITEL 16: Fagets metoder KAPITEL 17: Skole/kirke-samarbejde KAPITEL 18: Grundlæggende fagsyn BILAG LITTERATURLISTE KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

5 FORORD FORORD Kristendomsfaget i folkeskolen er en spændende størrelse. Det fylder så lidt i skolehverdagen med sin ene ugentlige time på de fleste klassetrin. Alligevel er det ofte det fag, der giver anledning til de fleste drøftelser såvel i folketinget som i pressen når man står over for en ny skolelov eller læreruddannelseslov. Der er så mange eksistentielle spørgsmål, så meget ideologi, så mange følelser, så meget politik, så meget samfundssyn og kultursyn knyttet sammen med holdningen til dette fag. Og derfor er der så mange forskellige holdninger til faget. Målgruppen for bogen er både fagfolk (kristendomslærere i folkeskolen og på seminarierne og lærerstuderende med kristendomskundskab/ religion som linjefag) og ikke-fagfolk med en folkelig, kristelig eller politisk interesse for faget. I Del I gennemgås fagets historie fra folkeskolens fødsel i 1739 og frem til skoleloven af 1993 I Del II gennemgås fagets bestemmelser i folkeskoleloven af 1993, formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder fra 1994 og vejledende læseplan fra I Del III drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende faget. Denne struktur i bogen betyder, at en række spørgsmål tages op flere gange. Fx behandles fritagelsesbestemmelsen i hver af de tre hoveddele: i sin historiske kontekst, i sin aktuelle kontekst og i en samlet principiel drøftelse i den aktuelle situation. Hver hoveddel i bogen er imidlertid udformet, så den kan læses uafhængigt af de andre. I 2. og 3. hoveddel er FORORD 5

6 FORORD der dog enkelte steder henvist tilbage til relevante afsnit i tidligere hoveddele for at undgå for store overlapninger for dem, som læser bogen i sammenhæng. Af hensyn til bogens brede målgruppe er der benyttet et minimum af teologiske og pædagogiske fagudtryk, og et noteapparat er udeladt. Bag i bogen findes en litteraturliste. Jeg er taknemmelig over for alle de personer, som gennem årene har drøftet kristendomsfaget i folkeskolen med mig. Det gælder især mennesker fra Religionslærerforeningens bestyrelse, Danmarks Lærerhøjskole, Undervisningsministeriet og Norsk Lærerakademi. Rummer bogen skarpsindige tanker, kan de meget vel være lært af andre eller tænkt og udtrykt som reaktion på andres udfordringer! En særlig tak til dem, der har læst en større eller mindre del af mit oprindelige manuskript til denne bog igennem og givet mig ris, ros og konstruktive forslag. Det drejer sig om fhv. formand for Religionslærerforeningen og rektor for Nr. Nissum Seminarium, Henning Fogde, bestyrelsesmedlem i Religionslærerforeningen og lærer Mette Tunebjerg, professor på Danmarks Lærerhøjskole Vagn Skovgaard-Petersen, professor og rektor for Norsk Lærerakademi Njål Skrunes, lærer og cand. polit. i pædagogik og kristendomskundskab Carsten Hjorth Pedersen, seminarielektor Ninna Braüner, mine forældre lægerne Elise og Ib Bache og min ægtefælle cand.teol. og lektor Torben Kjær. Skriftlig og mundtlig kritik fra alle disse har været uhyre værdifuld i arbejdet med bogen. De er ikke alle enige med mig i bogens holdninger, men vi er enige om nødvendigheden af en fortsat debat om faget. Jeg har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med bogen fra Charlotte Vendelbo Jørgensen, Elise og Ib Bache, samt Norsk Lærerakademi. Hjertelig tak for det! Det er mit håb, at bogen vil være et konstruktivt bidrag til den fortsatte debat om faget og arbejdet med at udfolde det lokalt. Vi skylder børnene og de unge en god skolegang med et godt kristendomsfag! BIRGITTE KJÆR lærer og cand.philol. i kristendomskundskab og pædagogik 6 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

7 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: FAGETS HISTORIE Indledning DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: Fra kirkeskole til kristen skole (1739 ca. 1930) Folkeskolens rødder: katekismus og degneskoler Konfirmation og skole Kirke og skole Kristendomsfaget KAPITEL 2: En lang vej mod sekularisering (ca ca. 1970) Tilsynet sekulariseres Fagets plads i skolens helhed Fagets formål og indhold Lærerne Fritagelse for elever KAPITEL 3: Et kundskabsfag i en sekulariseret skole (ca ca. 1985) På vej mod et nyt kristendomsfag Kristendomsfaget i 1975-loven Impulser til det nye kristendomsfag fra Det moderne verdensbillede Den historisk-kritiske metode Bultmanns afmytologiseringsprogram Det religiøse sprog Troslæren DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE Religionspsykologien Kirkens udvikling Bibelfortællingen Problemcentreret undervisning Almendidaktikken Tilblivelsen af 1976-faghæftet Faghæftet fra Fagformålet Den vejledende læseplan Undervisningsvejledningen Religionslærerforeningens reaktion på læseplanen En kirkelig reaktion på faghæftet Undervisningen i fremmede religioner og andre livsanskuelser.. 52 Formål Placering i skoleforløbet og fagene Vejledende læseplan Undervisningsvejledningen Undervisningen i kristendomskundskab/religion i 10. kl Formål KAPITEL 4: Et holdningsfag i en pluralistisk skole (ca ) Nye vinde i tænkningen om skolen Religionspædagogisk tænkning Et holdningsfag Almenmenneskelige livsspørgsmål Narrativ teologi Symboler Æstetikken Tilblivelsen af 1989-faghæftet Fagformålet fra Den vejledende læseplan fra Undervisningsvejledningen Undervisningen i 10. klasse Reaktioner på faghæftet På vej mod 1993-loven KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

9 DEL II: FAGETS RAMMER Indledning Tilblivelsen af formål, CKF, vejledende læseplan og undervisningsvejledning KAPITEL 5: Kristendomsfaget i folkeskoleloven Folkeskolens formålsparagraf Kristendomsfagets medvirken til at opfylde folkeskolens formål Kristendomsfaget i en sekulær og pluralistisk skole Fagets timetal Tværgående undervisning Fagets indhold Fritagelsesparagraffen Kristendomsfaget og konfirmationsforberedelsen Konklusion DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 6: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets formål De centrale kundskabsområder Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og livsopfattelser Kunst og symboler Sammenfattende om kundskabsområderne Centrale færdighedsområder Konklusion på fagformål og CKF Politisk reaktion på fagformål og CKF KAPITEL 7: Vejledende læseplan Læseplanens opbygning og indledende bemærkninger Læseplanens indhold Livsfilosofi og etik DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 9

10 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE Bibelske fortællinger Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og livsopfattelser Kunst og symboler Konklusion Reaktioner på læseplanen Samlet karakteristik af fagets rammer DEL III: FAGDIDAKTISKE DRØFTELSER Indledning KAPITEL 8: Begrundelser for faget Begrundelser for kristendomsundervisning Den samfundsmæssige begrundelse Den kulturelle begrundelse Den eksistentielle begrundelse Den almenreligiøse begrundelse En kristelig begrundelse Begrundelser for undervisning om andre religioner Begrundelser med tanke på elever med dansk kulturbaggrund Begrundelser med tanke på elever med anden religiøs og kulturel baggrund Begrundelser med tanke på hele elevgruppen Karakteren af undervisningen om andre religioner Placeringen af undervisningen om andre religioner Begrundelser for undervisning om andre livsanskuelser Konklusion KAPITEL 9: Kristendomsundervisning og undervisning om andre religioner To grundlæggende positioner KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

11 En kulturel begrundelse for selvstændige undervisningsforløb En religionsteologisk begrundelse for selvstændige undervisningsforløb En fænomenologisk begrundelse for integrerede undervisningsforløb En almenreligiøs begrundelse for integrerede undervisningsforløb Konklusion Fagets navn DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 10: Elevforudsætninger og differentiering Elevernes religiøse tilhørsforhold Elevernes kulturelle forudsætninger Elevernes livsspørgsmål og eksistentielle udvikling Elevforudsætningernes betydning for undervisningen Differentiering i undervisningen Udgangspunkt i eleven eller i stoffet? Elevudgangspunkt Stofudgangspunkt KAPITEL 11: Fagets indhold Kristendommens grundlag Meningen med livet Tilværelsens grundproblem Guds redningsaktion A Guds redningsaktion B Kristendommens praksis Forholdet mellem kristendommens grundlag og kristendommens praksis Stoffet i skolens undervisning Konfessionel undervisning Fremmede religioner og andre livsanskuelser DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 11

12 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 12: Faget i tværfagligt samarbejde Berøringspunkter med fagene gennem et helhedsperspektiv på tilværelsen Berøringspunkter med fagene gennem enkeltemner Muligheder i det tværfaglige samarbejde Forudsætninger for fagsamarbejde Faldgruber i det tværfaglige arbejde Tværfaglighed med inddragelse af andre religioner og livsopfattelser Tværfaglighed i CKF og vejledende læseplan KAPITEL 13: Fagets eksistentielle udfordring og lærerrollen Kristendomsfagets eksistentielle udfordring i en pluralistisk skole Stoffets betydning for holdningsdannelsen Formidlingens betydning for holdningsdannelsen Læreren som forbillede i forhold til stoffet Den eksistentielle udfordring og undervisning om andre religioner og livsopfattelser KAPITEL 14: Fritagelsesmuligheden Fritagelsesparagraffens principielle baggrund Fritagelsesparagraffens historie Argumenter for at afskaffe fritagelsesparagraffen Folkeskolens forpligtelse i lys af friskolelovgivningen Forskellen på kristendomsfaget og de øvrige fag i folkeskolen Argumentet for at bevare en fritagelsesparagraf for kristendomsfaget Fordel ved en fritagelsesparagraf Hvordan mindskes ulemperne ved en fritagelsesparagraf? Krav i forbindelse med fritagelsen Mulighed for obligatorisk undervisning i 9. klasse? KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

13 KAPITEL 15: Mål for faget Forskellige typer mål Mål for kristendomsfaget Mål i relation til fagets kulturelle begrundelse Mål i relation til fagets forhold til de andre fag Mål i relation til fagets indhold Fagets eksistentielle mål Mål i relation til skolens og samfundets pluralisme Målformuleringer i relation til elevernes personlige behov Mål og evaluering af undervisningen DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 16: Fagets metoder Fortælling Tekstarbejde Temaarbejde Andre metoder Æstetiske arbejdsformer Symbolarbejde Ekskursioner og gæstelærere AV-midler IT Metoder i undervisningen om andre religioner og livsopfattelser Metoder som indhold i undervisningen Forkyndelse KAPITEL 17: Skole/kirke-samarbejde Skolens behov for samarbejde Kirkens interesse i et samarbejde Præmisser i et samarbejde Initiativ til samarbejde DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 13

14 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 18: Grundlæggende fagsyn Fire forskellige fagsyn Fagets tema er de eksistentielle livsspørgsmål Fagets tema er den religiøse/åndelige dimension i tilværelsen Fagets tema er kristendommen og senere også andre religioner og livsanskuelser Fagets tema er troen på Gud Drøftelse af de fire fagsyn Bilag læseplanen: Oversigt over kundskabsområder læseplanen: Oversigt over kundskabsområder : Centrale kundskabs- og færdighedsområder læseplanen: Oversigt over kundskabsområder læseplanen: Livsfilosofi og etik læseplanen: Bibelske fortællinger læseplanen: Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng læseplanen: Ikke-kristne religioner og livsopfattelser læseplanen: Kunst og symboler Litteraturliste KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

15 DEL I FAGETS HISTORIE DEL I FAGETS HISTORIE 15

16 INDLEDNING TIL DEL I INDLEDNING I denne hoveddel af bogen skal vi se på fagets historie fra folkeskolens fødsel i 1739 og indtil folkeskoleloven af Faget har gennemgået en grundlæggende omformning: Fra at være selve meningen og formålet med skolen til at være et lille fag blandt mange andre. Fra at være kirkens dåbsoplæring over et historisk orienteret kundskabsfag til et alment dannelsesfag. Et tilbageblik på fagets historie giver os baggrund for at forstå fagets situation i dag. Hvilken sammenhæng er faget indgået i til forskellige tider? Hvilke problemstillinger har trængt sig på i faget? Hvor har faget hentet inspiration fra? Hvilke hensyn har måttet tages? Hvem har haft magten til at træffe beslutninger om fagets udvikling? Og kunne der være truffet andre valg? Hvad har forskellige mennesker og grupper villet med faget? Vægten vil blive lagt på fagets nyere historie, og især vil der blive lagt vægt på tiden omkring 1975-loven. Her skulle faget for første gang finde sine egne ben som et skolefag i en sekulariseret skole. Denne periode må således betegnes som det afgørende vendepunkt i fagets historie. I denne tid blev der truffet beslutninger, som fik afgørende betydning for fagets videre udvikling helt frem til nu. Et fags historie kan beskrives ad flere veje. Man kan søge at finde frem til, hvad der egentlig foregik i klasseværelserne: Hvad gjorde lærerne, og hvad oplevede eleverne? Lærebøger i faget kan undersøges. Man kan følge de folkelige og politiske drøftelser om faget. I denne fremstilling er vægten lagt på to spørgsmål: 1. Fagets placering i skolens helhed med den betydning, det har haft for faget, og 2. Fagets beskrivelse i love, formålsformuleringer, læseplaner og andre ministerielle dokumenter. Til forståelse af disse elementer er der så inddraget andre sider af fagets historie, herunder i særlig grad de faglige og politiske drøftelser. 16 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

17 Kapitel 1 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) Den danske folkeskole er barn af den kristne kirke. Lige fra oldkirkens tid er børn og unge blevet oplært i den kristne tro. I middelalderen foregik oplæringen ofte i klosterskoler. I den danske kristne enhedskultur i 1700-tallet blev oplæringen i den kristne tro organiseret i en skole for hele folket. Denne skole havde ét formål: at give kristendomsundervisning. Kristendomsfaget og skolen var ét. Skolen var en kirkeskole. Men kirkens folk havde også syn for livet i denne verden. I den lutherske kristendomsforståelse ligger der et stærkt kald til at tjene Gud gennem arbejde, familieliv og samfundsliv. Skolen kunne bruges til mere end kristendomsundervisning. Folket havde brug for oplæring i praktiske fag og for folkelig oplysning. I takt med samfundets udvikling fik skolen flere opgaver og kristendomsfaget mindre plads. Skolen blev en kristen skole med undervisning for både det åndelige og det verdslige liv. FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 Folkeskolens rødder: katekismus og degneskoler I 1529 foretog reformatoren Dr. Martin Luther en visitatsrejse i Kursachsen og Meissen i Tyskland. Han blev rystet over, hvor lidt menigmand og præst med vidste om den kristne tro. Dette måtte der rådes bod på, så Luther skrev en lille bog om kristendommen. Bogen blev bygget op over grundteksterne i den kristne oplæring, som den så ud gennem hele middelalderen: De 10 Bud, trosbekendelsen og Fadervor. Dertil føjedes afsnit om dåben og nadveren, skriftemålet, en samling bønner og endelig en række formaninger til de enkelte persongrupper i hjemmet. Denne bog fik navnet Luthers lille Katekismus. Og lille er den med sit omfang på ca. 30 små sider incl. et langt forord. Katekismens fem centrale tekster er De 10 Bud, Fadervor, Trosbekendelsen, samt bibelvers om dåben og nadveren. Til hver af disse fem dele DEL I FAGETS HISTORIE 17

18 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 giver Luther nogle kortfattede forklaringer, som er holdt i en pædagogisk spørgsmål-og-svar form. Luther stiller således et spørgsmål til teksten og besvarer det selv efterfølgende. (For en uddybning af katekismens indhold: se kapitel 11.) Luther anbefalede, at husfaderen i hvert hjem skulle lede hjemmets åndelige liv. Hver morgen og aften og flere gange dagligt i forbindelse med måltiderne skulle han bede Fadervor og fremsige trosbekendelsen sammen med sin husstand. Videre skulle han hjælpe husstanden til at lære De 10 Bud og bibelversene om dåb og nadver udenad. Derefter skulle han hjælpe dem til at forstå indholdet i de fem tekster ved hjælp af Luthers forklaringer til dem. Senere kunne husfaderen inddrage en mere omfattende forklaring, nemlig Luthers store Katekismus, hvor de fem dele er langt grundigere forklaret. Skulle dette undervisningsprogram lykkes i hjemmene, så Luther det som en nødvendighed, at præsterne gik foran med katekismeundervisning i kirkerne. Få år efter udgivelsen af katekismen, blev degnelæsningen indført. I hvert sogn skulle degnen samle børnene en gang om ugen og undervise dem i Luthers lille Katekismus. I Danmark blev katekismen oversat af biskop Peder Palladius allerede i 1537, og degnelæsningen blev indført. De pædagogiske hjælpemidler, som biskop Palladius anbefalede i sit stift, var: et lille ris, som kan bruges til at true, men ikke slå, og en peberkage, så børnene gerne kommer til degnelæsningen (fra Peder Palladius visitatsbog). Den danske lov af 1683 pålagde degnene at sige katekismen for og lade børnene gentage den i kor, til de kunne den. Luthers lille Katekismus og den kristne børnelærdom blev synonymer. Luthers lille Katekismus indgår i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Det betyder, at kirken anser bogen for at være et kort og præcist udtryk for, hvad ægte kristendom er. Konfirmation og skole I begyndelsen af 1700-tallet fængede en vækkelse i kirken: pietismen. Langt på vej var den en genopdagelse af reformationens anliggender og var derfor luthersk i sit udtryk. Alligevel skete der en accentforskydning henimod kristentroens subjektive side: det enkelte menneskes trosliv og den personlige erfaring af Gud med anger over synd, overbevisning om Guds nåde og tilgivelse og et nyt liv virket af Helligånden. 18 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

19 Pietismens iver for det enkelte menneskes liv med Gud førte direkte til en iver for oplæring af børnene. Degnelæsningen havde langtfra opfyldt sit mål. Barnedåben måtte følges op af en undervisning, hvor børnene kunne føres til en personlig tilegnelse af kristentroen. Pietismen vandt hoffet for sig, og dermed fik den en direkte politisk vej til indflydelse i landet. Den enevældige konge opfattede sig som landsfader, der var udvalgt af Guds nåde til at lede landet. Frederik den Fjerde fik i 1720 erne opført 240 skoler i landets tolv rytterdistrikter (de såkaldte rytterskoler), hvor folkets børn kunne undervises. Og da Christian den Sjette indførte konfirmationen i 1736, var der banet vej for obligatorisk undervisning for alle børn på landet. Konfirmationen var ikke en ny opfindelse. Den fandtes i flere andre lande og var også tidligere blevet brugt i Danmark. Det nye med loven af 1736 var, at alle børn skulle konfirmeres, og at konfirmationen forudsatte to ting: 1) at børnene havde lært at læse og var blevet undervist i kristendom forud for konfirmationsforberedelsen, og 2) at børnene havde deltaget i konfirmationsforberedelsen hos præsten, hvor præsten sikrede den nødvendige kundskabsmængde som forudsætning for konfirmationen. Det første krav betød, at det blev nødvendigt med skolegang (eller hjemmeundervisning) for alle børn uanset forældrenes stand. I købstæderne fandtes der allerede foruden latinskoler ofte private læse-, skriveog regneskoler for borgerskabets børn, men hvad havde almuen skullet bruge skolegang til før? Nu var skolegang nødvendig for alle: uden skolegang ingen konfirmation og uden konfirmation ingen adgang til en række borgerlige rettigheder som at fæste gård og indgå ægteskab. Skolegang blev derfor en indlysende nødvendighed. I 1739 fulgtes loven om konfirmation da også op af Danmarks første skolelov for landbefolkningen. Skoleloven hæmmedes imidlertid i sin gennemførelse af dårlig økonomi, men der skete da fremskridt. I 1814 fik Danmark sin første store skolelov, som gjaldt både på landet og i købstæderne, og hvor det efterhånden lykkedes at gennemføre målet: at få alle børn i skole. I den kgl. anordning af 29. juli 1814 står der om skolens formål: FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den DEL I FAGETS HISTORIE 19

20 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Dette formål gjaldt helt frem til skoleloven af Kirke og skole Skolens hensigt var således fra begyndelsen at forberede børnene til konfirmationstiden hos præsten. Det var et krav, at eleverne kunne læse katekismen, udvalgte steder fra Bibelen og salmer. Derfor indgik læsning som et væsentligt element i skolegangen. Læsningen var knyttet til de kirkelige tekster, så al læseindlæring (efter bogstavindlæringen) samtidig var kristendomsundervisning. Fag som skrivning og regning var på dette tidspunkt kun tilbudsfag og ikke obligatoriske. Allerede i slutningen af 1700-tallet fik læsningen dog et bredere indhold, ligesom en lang række fag kom ind i skolen: regning, skrivning, naturhistorie, naturlære, historie, geografi mv. Dette øgede behovet for skolegang. Hvor nogle børn tidligere havde kunnet klare sig med sammenlagt ½ års skolegang inden konfirmationen, blev omfanget af skolegangen nu større. Stadig var skolen dog så tæt knyttet til konfirmationen, at man først kunne udskrives fra skolen, når man blev konfirmeret. I 1855 blev der sat en grænse ved 15 år. Længere kunne kirken ikke tillade sig at vente med at konfirmere en ung og dermed kunne den 15-årige udskrives af skolen. I 1899 ophævedes forbindelsen mellem konfirmation og udskrivning af skolen. Med den nære tilknytning mellem kirke og skole, var lærerne naturligvis også kirkens folk. Et lærerembede krævede et kald fra kirken med et kaldsbrev ganske som et præsteembede gjorde det. Og hvis en lærer meldte sig ud af folkekirken, måtte han søge andet arbejde. Der var i det meste af 1700-tallet ikke nogen bestemt uddannelse, der førte frem til et arbejde som lærer. Først i 1791 åbnede Blaagaard Seminarium ved København som landets første seminarium. Langsomt vandt seminarietanken frem, men i begyndelsen af 1800-tallet i konkurrence med de præstegårde, der påtog sig at uddanne unge mænd til lærere. Seminarierne havde tætte bånd til folkekirken: deltagelse i kristen- 20 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen

Undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen BETÆNKNING vedrørende Undervisningen i kristendomskundskab/religion i folkeskolen Afgivet af den af undervisningsministeriet nedsatte kristendomsundervisningskommission BETÆNKNING NR. 617 KØBENHAVN 1971

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT

TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT TEOLOGI FOR VOKSNE I HADERSLEV STIFT 8 lørdage med»viden om tro «Kursusår 2015 Velkommen til Teologi for voksne! Dette nye tilbud om gedigen teologisk undervisning for alle interesserede er Haderslev Stifts

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget

Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Ideer, inspiration, kurser og materialer til undervisningen i kristendomsfaget Formålet med Skole-Kirke-Samarbejdet er at udvikle materialer, metoder og ideer til undervisningen i kristendomskundskab i

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Hjælp til at grave guld!

Hjælp til at grave guld! Hjælp til at grave guld! Katekismus-projektets materialer www.katekismusprojekt.dk I 2005 gik otte organisationer med Kristent Pædagogisk Institut i spidsen sammen om Katekismusprojektet. Krumtappen i

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING

VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING side 1 VEDTÆGTER FOR LM-FRIMENIGHEDEN I HERNING 1. Identitet & hjemsted Navnet på Luthersk Missions Frimenighed i Herning er: (_Navn_). Den har hjemsted i Herning kommune. 2. Grundlag Menigheden bygger

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Teologisk Voksenundervisning

Teologisk Voksenundervisning Teologisk Voksenundervisning Aalborg Stift Vinteren 2014 2015 Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift Formål Formålet med Teologisk Voksenundervisning i Aalborg Stift er at give en bred og grundig

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Vedtægter for Skive Bykirke

Vedtægter for Skive Bykirke - 1 - Vedtægter for Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed 1. Navn Menighedens navn er Skive Bykirke - evangelisk luthersk frimenighed. Skive Bykirke er hjemhørende i Skive Kommune. 2. Grundlag

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke)

Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Diakonikatekismus inspireret fra Norge, her formuleret af Henrik Stubkjær i: Det dyrebare menneske, Unitas 2005 (Kjell Nordstokke) Indholdsfortegnelse 1. Hvad betyder ordet diakoni? 2. Hvad er diakoni?

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Folkekirkens Skoletjeneste

Folkekirkens Skoletjeneste Folkekirkens Skoletjeneste Dragør - Tårnby Skoleåret 2014 2015 KÆRE LÆRER Kunne du tænke dig: At give dine elever en undervisning lidt ud over det sædvanlige? At have let ved at forberede din undervisning,

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer)

De 5 principper. 10 2. princip: Trekantformet discipelfællesskab. 12 3. princip: Mellemstort fællesskab (15-50 personer) LEDERMANUAL Indhold Introduktion 3 Hvorfor har vi klynger i Aarhus Valgmenighed? 5 Klyngeleder leder i Guds rige 6 Forventninger til en klyngeleder i ÅVM De 5 principper 8 5 principper for klynger 8 1.

Læs mere

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus

Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus. Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus Vedtægter for Menighedsfakultetet Aarhus Menighedsfakultetet/ Lutheran School of Theology in Aarhus 1 Navn Menighedsfakultetet (MF) / Lutheran School of Theology in Aarhus (LSTA) er en selvejende og uafhængig

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Dåbsoplæring i folkekirken

Dåbsoplæring i folkekirken Dåbsoplæring i folkekirken Beretning fra den af biskopperne nedsatte arbejdsgruppe om dåbsoplæring 2010 2 3 Forord Biskopperne har på møde den 9. april 2008 besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Lidt om skolens historie

Lidt om skolens historie Lidt om skolens historie Uddrag af Niels Kjærs artikel i Lyøboen, 1979 Øens første lærer I tiden før den store skolereform i 1814 var det sognedegne, der stod for den nødtørftige undervisning i landsognene.

Læs mere

********** Indledning

********** Indledning Indledning Som det fremgår af referatet fra AS-mødet d. 29. marts pkt. 4, besluttede AS, at LM Bornholm nu er der i processen, hvor det er nødvendigt, at AS prøver at blive mere konkrete fsva. hvad en

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort

Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var engang i Søby: Faget, Fælles mål og Junior P c kørekort Der var en gang i Søby Dette projekt henvender sig til fagene historie, samfundsfag, geografi og dansk i udskolingen. Hensigten med projektet

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst:

Jeg har også været i kirke: Konfirmandens navn: Telefonnummer: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Dato : Kirke: Præst: Jeg har også været i kirke: Dato : Præst: Dato : Præst: Dato : Præst: Konfirmandens navn: Telefonnummer: 12 1 Konfirmander skal gå i kirke For at lære gudstjenesten at kende skal alle konfirmander gå i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

3. og 4. årgang evaluering af praktik

3. og 4. årgang evaluering af praktik 3. og 4. årgang evaluering af praktik Februar 2013 52% af de spurgte har svaret 1. Hvor mange klasser har du haft timer i? Respondenter Procent 1 klasse 27 11,6% 2 klasser 73 31,3% 3 klasser 50 21,5% 4

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst

sognepræst Birgit Lundholm, Kl. 12.15 sognepræst Birgit Lundholm, sognepræst Kl. 10,30 Birgit Lundholm, Kl. 09.00: sognepræst Nyhedsbrev fra Hune sogn Nr.3. februar. 2015 Dato: Dagen navn Hune Kl. Prædikant Rødhus kl. Prædikant: 15. februar Fastelavn Kl. 10.30 Birgit Lundholm, 22. februar 1. søndag i fasten Kl. 12.15 Birgit Lundholm,

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen

Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Hvem var Søren Kierkegaard? Kirkekampen Søren Kierkegaard, var det ikke ham, der endte med at spekulere sig så langt ud, at han blev bindegal og sindssyg? Jo, det kan man godt sige. Han indledte en alt

Læs mere

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk

En e-bog fra ANIS. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti

Ungdomspræst- og Skole-Kirke-samarbejde Vejle Provsti Vedtægt For samarbejde mellem menighedsråd i medfør af menighedsrådslovens kapitel 8 42a (lovbekendtgørelse nr. 9 af 03.01.2007) om Ungdomspræst- & Skole-kirke-samarbejde i Undertegnede menighedsråd i,

Læs mere

Relationer og ressourcer

Relationer og ressourcer TEAMSERIEN Kirstine Sort Jensen, Eva Termansen og Lene Thaarup Teamets arbejde med Relationer og ressourcer Redigeret af Ivar Bak KROGHS FORLAG Teamets arbejde med relationer og ressourcer 2004 Kirstine

Læs mere

Markedsføringsplanlægning og -ledelse

Markedsføringsplanlægning og -ledelse Markedsføringsplanlægning og -ledelse Stig Ingebrigtsen & Otto Ottesen Markedsføringsplanlægning og -ledelse Hvordan bruge teori til at identificere, prioritere og løse praktiske markedsføringsproblemer?

Læs mere

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke

Herning Valgmenighed. En Grundtvigsk valgmenighed. Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Herning Valgmenighed En Grundtvigsk valgmenighed Et alternativ En del af den i den danske folkekirke Hvem er vi? Herning Valgmenighed er en fri sammenslutning indenfor folkekirken i den grundtvigske tradition.

Læs mere

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender

HVAD ER FRIMURERI. Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden. Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender HVAD ER FRIMURERI Det Danske Frimurerlaug af G. F. og A. M. Tilsluttet Den Danske Frimurerorden Udgivet af Rådet for Generelle Anliggender Laugssekretærens Kontor Silkeborg Plads 8 2100 København Ø Telefon

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Fadervor? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten fra Katekismus

Læs mere

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN

I LYSETS TJENESTE. nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I LYSETS TJENESTE nye religiøse og spirituelle grupper i Danmark RENÉ DYBDAL PEDERSEN I N D H O L D Forord.............................................................5 1. At definere det nye...........................................11

Læs mere

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK

ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK ÅRHUS STIFTSCENTRAL SKT.MARKUS KIRKEPLADS 1, 1. 8000 ÅRHUS C WWW.AARHUSSTIFT.DK NYHEDSBREV FORÅR 2015 MEDARBEJDERE: Tina Brixtofte Andersen Skrydstrupvej 11 2.tv. 8200 Århus N tlf 25 30 23 73 e-mail TIBA@km.dk

Læs mere

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen

Håndtag. til minikonfirmandundervisningen Håndtag til minikonfirmandundervisningen Roskilde Stift 2007 Håndtag til minikonfirmandundervisning Roskilde Stift 2007 Indhold 1. udgave, 1. oplag 2007 Roskilde Stift/ Minikonfirmandudvalget: Stinna Ahrenst,

Læs mere