BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN. Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S

Transkript

1 BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S

2 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN 1999 Birgitte Kjær og Kroghs Forlag A/S Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle Tlf , fax kroghsforlag@jto.dk Produktion: Kroghs Forlag A/S og Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Omslag: Grafik og layout Mogens Leander, Kolding Frakmenter fra kunstnerens grafiske ikoner kirkeudstillingen EXODUS. Bogen er sat med Minion ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 INDHOLD INDHOLD FORORD DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: FAGETS HISTORIE KAPITEL 1: Fra kirkeskole til kristen skole (1739 ca. 1930) KAPITEL 2: En lang vej mod sekularisering (ca ca. 1970) KAPITEL 3: Et kundskabsfag i en sekulariseret skole (ca ca. 1985) KAPITEL 4: Et holdningsfag i en pluralistisk skole (ca ) DEL II: FAGETS RAMMER KAPITEL 5: Kristendomsfaget i folkeskoleloven KAPITEL 6: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder KAPITEL 7: Vejledende læseplan Samlet karakteristik af fagets rammer INDHOLDSFORTEGNELSE 3

4 INDHOLD DEL III: FAGDIDAKTISKE DRØFTELSER KAPITEL 8: Begrundelser for faget KAPITEL 9: Kristendomsundervisning og undervisning om andre religioner KAPITEL 10: Elevforudsætninger og differentiering KAPITEL 11: Fagets indhold KAPITEL 12: Faget i tværfagligt samarbejde KAPITEL 13: Fagets eksistentielle udfordring og lærerrollen KAPITEL 14: Fritagelsesmuligheden KAPITEL 15: Mål for faget KAPITEL 16: Fagets metoder KAPITEL 17: Skole/kirke-samarbejde KAPITEL 18: Grundlæggende fagsyn BILAG LITTERATURLISTE KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

5 FORORD FORORD Kristendomsfaget i folkeskolen er en spændende størrelse. Det fylder så lidt i skolehverdagen med sin ene ugentlige time på de fleste klassetrin. Alligevel er det ofte det fag, der giver anledning til de fleste drøftelser såvel i folketinget som i pressen når man står over for en ny skolelov eller læreruddannelseslov. Der er så mange eksistentielle spørgsmål, så meget ideologi, så mange følelser, så meget politik, så meget samfundssyn og kultursyn knyttet sammen med holdningen til dette fag. Og derfor er der så mange forskellige holdninger til faget. Målgruppen for bogen er både fagfolk (kristendomslærere i folkeskolen og på seminarierne og lærerstuderende med kristendomskundskab/ religion som linjefag) og ikke-fagfolk med en folkelig, kristelig eller politisk interesse for faget. I Del I gennemgås fagets historie fra folkeskolens fødsel i 1739 og frem til skoleloven af 1993 I Del II gennemgås fagets bestemmelser i folkeskoleloven af 1993, formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder fra 1994 og vejledende læseplan fra I Del III drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende faget. Denne struktur i bogen betyder, at en række spørgsmål tages op flere gange. Fx behandles fritagelsesbestemmelsen i hver af de tre hoveddele: i sin historiske kontekst, i sin aktuelle kontekst og i en samlet principiel drøftelse i den aktuelle situation. Hver hoveddel i bogen er imidlertid udformet, så den kan læses uafhængigt af de andre. I 2. og 3. hoveddel er FORORD 5

6 FORORD der dog enkelte steder henvist tilbage til relevante afsnit i tidligere hoveddele for at undgå for store overlapninger for dem, som læser bogen i sammenhæng. Af hensyn til bogens brede målgruppe er der benyttet et minimum af teologiske og pædagogiske fagudtryk, og et noteapparat er udeladt. Bag i bogen findes en litteraturliste. Jeg er taknemmelig over for alle de personer, som gennem årene har drøftet kristendomsfaget i folkeskolen med mig. Det gælder især mennesker fra Religionslærerforeningens bestyrelse, Danmarks Lærerhøjskole, Undervisningsministeriet og Norsk Lærerakademi. Rummer bogen skarpsindige tanker, kan de meget vel være lært af andre eller tænkt og udtrykt som reaktion på andres udfordringer! En særlig tak til dem, der har læst en større eller mindre del af mit oprindelige manuskript til denne bog igennem og givet mig ris, ros og konstruktive forslag. Det drejer sig om fhv. formand for Religionslærerforeningen og rektor for Nr. Nissum Seminarium, Henning Fogde, bestyrelsesmedlem i Religionslærerforeningen og lærer Mette Tunebjerg, professor på Danmarks Lærerhøjskole Vagn Skovgaard-Petersen, professor og rektor for Norsk Lærerakademi Njål Skrunes, lærer og cand. polit. i pædagogik og kristendomskundskab Carsten Hjorth Pedersen, seminarielektor Ninna Braüner, mine forældre lægerne Elise og Ib Bache og min ægtefælle cand.teol. og lektor Torben Kjær. Skriftlig og mundtlig kritik fra alle disse har været uhyre værdifuld i arbejdet med bogen. De er ikke alle enige med mig i bogens holdninger, men vi er enige om nødvendigheden af en fortsat debat om faget. Jeg har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med bogen fra Charlotte Vendelbo Jørgensen, Elise og Ib Bache, samt Norsk Lærerakademi. Hjertelig tak for det! Det er mit håb, at bogen vil være et konstruktivt bidrag til den fortsatte debat om faget og arbejdet med at udfolde det lokalt. Vi skylder børnene og de unge en god skolegang med et godt kristendomsfag! BIRGITTE KJÆR lærer og cand.philol. i kristendomskundskab og pædagogik 6 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

7 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: FAGETS HISTORIE Indledning DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: Fra kirkeskole til kristen skole (1739 ca. 1930) Folkeskolens rødder: katekismus og degneskoler Konfirmation og skole Kirke og skole Kristendomsfaget KAPITEL 2: En lang vej mod sekularisering (ca ca. 1970) Tilsynet sekulariseres Fagets plads i skolens helhed Fagets formål og indhold Lærerne Fritagelse for elever KAPITEL 3: Et kundskabsfag i en sekulariseret skole (ca ca. 1985) På vej mod et nyt kristendomsfag Kristendomsfaget i 1975-loven Impulser til det nye kristendomsfag fra Det moderne verdensbillede Den historisk-kritiske metode Bultmanns afmytologiseringsprogram Det religiøse sprog Troslæren DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE Religionspsykologien Kirkens udvikling Bibelfortællingen Problemcentreret undervisning Almendidaktikken Tilblivelsen af 1976-faghæftet Faghæftet fra Fagformålet Den vejledende læseplan Undervisningsvejledningen Religionslærerforeningens reaktion på læseplanen En kirkelig reaktion på faghæftet Undervisningen i fremmede religioner og andre livsanskuelser.. 52 Formål Placering i skoleforløbet og fagene Vejledende læseplan Undervisningsvejledningen Undervisningen i kristendomskundskab/religion i 10. kl Formål KAPITEL 4: Et holdningsfag i en pluralistisk skole (ca ) Nye vinde i tænkningen om skolen Religionspædagogisk tænkning Et holdningsfag Almenmenneskelige livsspørgsmål Narrativ teologi Symboler Æstetikken Tilblivelsen af 1989-faghæftet Fagformålet fra Den vejledende læseplan fra Undervisningsvejledningen Undervisningen i 10. klasse Reaktioner på faghæftet På vej mod 1993-loven KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

9 DEL II: FAGETS RAMMER Indledning Tilblivelsen af formål, CKF, vejledende læseplan og undervisningsvejledning KAPITEL 5: Kristendomsfaget i folkeskoleloven Folkeskolens formålsparagraf Kristendomsfagets medvirken til at opfylde folkeskolens formål Kristendomsfaget i en sekulær og pluralistisk skole Fagets timetal Tværgående undervisning Fagets indhold Fritagelsesparagraffen Kristendomsfaget og konfirmationsforberedelsen Konklusion DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 6: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets formål De centrale kundskabsområder Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og livsopfattelser Kunst og symboler Sammenfattende om kundskabsområderne Centrale færdighedsområder Konklusion på fagformål og CKF Politisk reaktion på fagformål og CKF KAPITEL 7: Vejledende læseplan Læseplanens opbygning og indledende bemærkninger Læseplanens indhold Livsfilosofi og etik DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 9

10 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE Bibelske fortællinger Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og livsopfattelser Kunst og symboler Konklusion Reaktioner på læseplanen Samlet karakteristik af fagets rammer DEL III: FAGDIDAKTISKE DRØFTELSER Indledning KAPITEL 8: Begrundelser for faget Begrundelser for kristendomsundervisning Den samfundsmæssige begrundelse Den kulturelle begrundelse Den eksistentielle begrundelse Den almenreligiøse begrundelse En kristelig begrundelse Begrundelser for undervisning om andre religioner Begrundelser med tanke på elever med dansk kulturbaggrund Begrundelser med tanke på elever med anden religiøs og kulturel baggrund Begrundelser med tanke på hele elevgruppen Karakteren af undervisningen om andre religioner Placeringen af undervisningen om andre religioner Begrundelser for undervisning om andre livsanskuelser Konklusion KAPITEL 9: Kristendomsundervisning og undervisning om andre religioner To grundlæggende positioner KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

11 En kulturel begrundelse for selvstændige undervisningsforløb En religionsteologisk begrundelse for selvstændige undervisningsforløb En fænomenologisk begrundelse for integrerede undervisningsforløb En almenreligiøs begrundelse for integrerede undervisningsforløb Konklusion Fagets navn DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 10: Elevforudsætninger og differentiering Elevernes religiøse tilhørsforhold Elevernes kulturelle forudsætninger Elevernes livsspørgsmål og eksistentielle udvikling Elevforudsætningernes betydning for undervisningen Differentiering i undervisningen Udgangspunkt i eleven eller i stoffet? Elevudgangspunkt Stofudgangspunkt KAPITEL 11: Fagets indhold Kristendommens grundlag Meningen med livet Tilværelsens grundproblem Guds redningsaktion A Guds redningsaktion B Kristendommens praksis Forholdet mellem kristendommens grundlag og kristendommens praksis Stoffet i skolens undervisning Konfessionel undervisning Fremmede religioner og andre livsanskuelser DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 11

12 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 12: Faget i tværfagligt samarbejde Berøringspunkter med fagene gennem et helhedsperspektiv på tilværelsen Berøringspunkter med fagene gennem enkeltemner Muligheder i det tværfaglige samarbejde Forudsætninger for fagsamarbejde Faldgruber i det tværfaglige arbejde Tværfaglighed med inddragelse af andre religioner og livsopfattelser Tværfaglighed i CKF og vejledende læseplan KAPITEL 13: Fagets eksistentielle udfordring og lærerrollen Kristendomsfagets eksistentielle udfordring i en pluralistisk skole Stoffets betydning for holdningsdannelsen Formidlingens betydning for holdningsdannelsen Læreren som forbillede i forhold til stoffet Den eksistentielle udfordring og undervisning om andre religioner og livsopfattelser KAPITEL 14: Fritagelsesmuligheden Fritagelsesparagraffens principielle baggrund Fritagelsesparagraffens historie Argumenter for at afskaffe fritagelsesparagraffen Folkeskolens forpligtelse i lys af friskolelovgivningen Forskellen på kristendomsfaget og de øvrige fag i folkeskolen Argumentet for at bevare en fritagelsesparagraf for kristendomsfaget Fordel ved en fritagelsesparagraf Hvordan mindskes ulemperne ved en fritagelsesparagraf? Krav i forbindelse med fritagelsen Mulighed for obligatorisk undervisning i 9. klasse? KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

13 KAPITEL 15: Mål for faget Forskellige typer mål Mål for kristendomsfaget Mål i relation til fagets kulturelle begrundelse Mål i relation til fagets forhold til de andre fag Mål i relation til fagets indhold Fagets eksistentielle mål Mål i relation til skolens og samfundets pluralisme Målformuleringer i relation til elevernes personlige behov Mål og evaluering af undervisningen DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 16: Fagets metoder Fortælling Tekstarbejde Temaarbejde Andre metoder Æstetiske arbejdsformer Symbolarbejde Ekskursioner og gæstelærere AV-midler IT Metoder i undervisningen om andre religioner og livsopfattelser Metoder som indhold i undervisningen Forkyndelse KAPITEL 17: Skole/kirke-samarbejde Skolens behov for samarbejde Kirkens interesse i et samarbejde Præmisser i et samarbejde Initiativ til samarbejde DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 13

14 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 18: Grundlæggende fagsyn Fire forskellige fagsyn Fagets tema er de eksistentielle livsspørgsmål Fagets tema er den religiøse/åndelige dimension i tilværelsen Fagets tema er kristendommen og senere også andre religioner og livsanskuelser Fagets tema er troen på Gud Drøftelse af de fire fagsyn Bilag læseplanen: Oversigt over kundskabsområder læseplanen: Oversigt over kundskabsområder : Centrale kundskabs- og færdighedsområder læseplanen: Oversigt over kundskabsområder læseplanen: Livsfilosofi og etik læseplanen: Bibelske fortællinger læseplanen: Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng læseplanen: Ikke-kristne religioner og livsopfattelser læseplanen: Kunst og symboler Litteraturliste KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

15 DEL I FAGETS HISTORIE DEL I FAGETS HISTORIE 15

16 INDLEDNING TIL DEL I INDLEDNING I denne hoveddel af bogen skal vi se på fagets historie fra folkeskolens fødsel i 1739 og indtil folkeskoleloven af Faget har gennemgået en grundlæggende omformning: Fra at være selve meningen og formålet med skolen til at være et lille fag blandt mange andre. Fra at være kirkens dåbsoplæring over et historisk orienteret kundskabsfag til et alment dannelsesfag. Et tilbageblik på fagets historie giver os baggrund for at forstå fagets situation i dag. Hvilken sammenhæng er faget indgået i til forskellige tider? Hvilke problemstillinger har trængt sig på i faget? Hvor har faget hentet inspiration fra? Hvilke hensyn har måttet tages? Hvem har haft magten til at træffe beslutninger om fagets udvikling? Og kunne der være truffet andre valg? Hvad har forskellige mennesker og grupper villet med faget? Vægten vil blive lagt på fagets nyere historie, og især vil der blive lagt vægt på tiden omkring 1975-loven. Her skulle faget for første gang finde sine egne ben som et skolefag i en sekulariseret skole. Denne periode må således betegnes som det afgørende vendepunkt i fagets historie. I denne tid blev der truffet beslutninger, som fik afgørende betydning for fagets videre udvikling helt frem til nu. Et fags historie kan beskrives ad flere veje. Man kan søge at finde frem til, hvad der egentlig foregik i klasseværelserne: Hvad gjorde lærerne, og hvad oplevede eleverne? Lærebøger i faget kan undersøges. Man kan følge de folkelige og politiske drøftelser om faget. I denne fremstilling er vægten lagt på to spørgsmål: 1. Fagets placering i skolens helhed med den betydning, det har haft for faget, og 2. Fagets beskrivelse i love, formålsformuleringer, læseplaner og andre ministerielle dokumenter. Til forståelse af disse elementer er der så inddraget andre sider af fagets historie, herunder i særlig grad de faglige og politiske drøftelser. 16 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

17 Kapitel 1 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) Den danske folkeskole er barn af den kristne kirke. Lige fra oldkirkens tid er børn og unge blevet oplært i den kristne tro. I middelalderen foregik oplæringen ofte i klosterskoler. I den danske kristne enhedskultur i 1700-tallet blev oplæringen i den kristne tro organiseret i en skole for hele folket. Denne skole havde ét formål: at give kristendomsundervisning. Kristendomsfaget og skolen var ét. Skolen var en kirkeskole. Men kirkens folk havde også syn for livet i denne verden. I den lutherske kristendomsforståelse ligger der et stærkt kald til at tjene Gud gennem arbejde, familieliv og samfundsliv. Skolen kunne bruges til mere end kristendomsundervisning. Folket havde brug for oplæring i praktiske fag og for folkelig oplysning. I takt med samfundets udvikling fik skolen flere opgaver og kristendomsfaget mindre plads. Skolen blev en kristen skole med undervisning for både det åndelige og det verdslige liv. FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 Folkeskolens rødder: katekismus og degneskoler I 1529 foretog reformatoren Dr. Martin Luther en visitatsrejse i Kursachsen og Meissen i Tyskland. Han blev rystet over, hvor lidt menigmand og præst med vidste om den kristne tro. Dette måtte der rådes bod på, så Luther skrev en lille bog om kristendommen. Bogen blev bygget op over grundteksterne i den kristne oplæring, som den så ud gennem hele middelalderen: De 10 Bud, trosbekendelsen og Fadervor. Dertil føjedes afsnit om dåben og nadveren, skriftemålet, en samling bønner og endelig en række formaninger til de enkelte persongrupper i hjemmet. Denne bog fik navnet Luthers lille Katekismus. Og lille er den med sit omfang på ca. 30 små sider incl. et langt forord. Katekismens fem centrale tekster er De 10 Bud, Fadervor, Trosbekendelsen, samt bibelvers om dåben og nadveren. Til hver af disse fem dele DEL I FAGETS HISTORIE 17

18 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 giver Luther nogle kortfattede forklaringer, som er holdt i en pædagogisk spørgsmål-og-svar form. Luther stiller således et spørgsmål til teksten og besvarer det selv efterfølgende. (For en uddybning af katekismens indhold: se kapitel 11.) Luther anbefalede, at husfaderen i hvert hjem skulle lede hjemmets åndelige liv. Hver morgen og aften og flere gange dagligt i forbindelse med måltiderne skulle han bede Fadervor og fremsige trosbekendelsen sammen med sin husstand. Videre skulle han hjælpe husstanden til at lære De 10 Bud og bibelversene om dåb og nadver udenad. Derefter skulle han hjælpe dem til at forstå indholdet i de fem tekster ved hjælp af Luthers forklaringer til dem. Senere kunne husfaderen inddrage en mere omfattende forklaring, nemlig Luthers store Katekismus, hvor de fem dele er langt grundigere forklaret. Skulle dette undervisningsprogram lykkes i hjemmene, så Luther det som en nødvendighed, at præsterne gik foran med katekismeundervisning i kirkerne. Få år efter udgivelsen af katekismen, blev degnelæsningen indført. I hvert sogn skulle degnen samle børnene en gang om ugen og undervise dem i Luthers lille Katekismus. I Danmark blev katekismen oversat af biskop Peder Palladius allerede i 1537, og degnelæsningen blev indført. De pædagogiske hjælpemidler, som biskop Palladius anbefalede i sit stift, var: et lille ris, som kan bruges til at true, men ikke slå, og en peberkage, så børnene gerne kommer til degnelæsningen (fra Peder Palladius visitatsbog). Den danske lov af 1683 pålagde degnene at sige katekismen for og lade børnene gentage den i kor, til de kunne den. Luthers lille Katekismus og den kristne børnelærdom blev synonymer. Luthers lille Katekismus indgår i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Det betyder, at kirken anser bogen for at være et kort og præcist udtryk for, hvad ægte kristendom er. Konfirmation og skole I begyndelsen af 1700-tallet fængede en vækkelse i kirken: pietismen. Langt på vej var den en genopdagelse af reformationens anliggender og var derfor luthersk i sit udtryk. Alligevel skete der en accentforskydning henimod kristentroens subjektive side: det enkelte menneskes trosliv og den personlige erfaring af Gud med anger over synd, overbevisning om Guds nåde og tilgivelse og et nyt liv virket af Helligånden. 18 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

19 Pietismens iver for det enkelte menneskes liv med Gud førte direkte til en iver for oplæring af børnene. Degnelæsningen havde langtfra opfyldt sit mål. Barnedåben måtte følges op af en undervisning, hvor børnene kunne føres til en personlig tilegnelse af kristentroen. Pietismen vandt hoffet for sig, og dermed fik den en direkte politisk vej til indflydelse i landet. Den enevældige konge opfattede sig som landsfader, der var udvalgt af Guds nåde til at lede landet. Frederik den Fjerde fik i 1720 erne opført 240 skoler i landets tolv rytterdistrikter (de såkaldte rytterskoler), hvor folkets børn kunne undervises. Og da Christian den Sjette indførte konfirmationen i 1736, var der banet vej for obligatorisk undervisning for alle børn på landet. Konfirmationen var ikke en ny opfindelse. Den fandtes i flere andre lande og var også tidligere blevet brugt i Danmark. Det nye med loven af 1736 var, at alle børn skulle konfirmeres, og at konfirmationen forudsatte to ting: 1) at børnene havde lært at læse og var blevet undervist i kristendom forud for konfirmationsforberedelsen, og 2) at børnene havde deltaget i konfirmationsforberedelsen hos præsten, hvor præsten sikrede den nødvendige kundskabsmængde som forudsætning for konfirmationen. Det første krav betød, at det blev nødvendigt med skolegang (eller hjemmeundervisning) for alle børn uanset forældrenes stand. I købstæderne fandtes der allerede foruden latinskoler ofte private læse-, skriveog regneskoler for borgerskabets børn, men hvad havde almuen skullet bruge skolegang til før? Nu var skolegang nødvendig for alle: uden skolegang ingen konfirmation og uden konfirmation ingen adgang til en række borgerlige rettigheder som at fæste gård og indgå ægteskab. Skolegang blev derfor en indlysende nødvendighed. I 1739 fulgtes loven om konfirmation da også op af Danmarks første skolelov for landbefolkningen. Skoleloven hæmmedes imidlertid i sin gennemførelse af dårlig økonomi, men der skete da fremskridt. I 1814 fik Danmark sin første store skolelov, som gjaldt både på landet og i købstæderne, og hvor det efterhånden lykkedes at gennemføre målet: at få alle børn i skole. I den kgl. anordning af 29. juli 1814 står der om skolens formål: FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den DEL I FAGETS HISTORIE 19

20 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Dette formål gjaldt helt frem til skoleloven af Kirke og skole Skolens hensigt var således fra begyndelsen at forberede børnene til konfirmationstiden hos præsten. Det var et krav, at eleverne kunne læse katekismen, udvalgte steder fra Bibelen og salmer. Derfor indgik læsning som et væsentligt element i skolegangen. Læsningen var knyttet til de kirkelige tekster, så al læseindlæring (efter bogstavindlæringen) samtidig var kristendomsundervisning. Fag som skrivning og regning var på dette tidspunkt kun tilbudsfag og ikke obligatoriske. Allerede i slutningen af 1700-tallet fik læsningen dog et bredere indhold, ligesom en lang række fag kom ind i skolen: regning, skrivning, naturhistorie, naturlære, historie, geografi mv. Dette øgede behovet for skolegang. Hvor nogle børn tidligere havde kunnet klare sig med sammenlagt ½ års skolegang inden konfirmationen, blev omfanget af skolegangen nu større. Stadig var skolen dog så tæt knyttet til konfirmationen, at man først kunne udskrives fra skolen, når man blev konfirmeret. I 1855 blev der sat en grænse ved 15 år. Længere kunne kirken ikke tillade sig at vente med at konfirmere en ung og dermed kunne den 15-årige udskrives af skolen. I 1899 ophævedes forbindelsen mellem konfirmation og udskrivning af skolen. Med den nære tilknytning mellem kirke og skole, var lærerne naturligvis også kirkens folk. Et lærerembede krævede et kald fra kirken med et kaldsbrev ganske som et præsteembede gjorde det. Og hvis en lærer meldte sig ud af folkekirken, måtte han søge andet arbejde. Der var i det meste af 1700-tallet ikke nogen bestemt uddannelse, der førte frem til et arbejde som lærer. Først i 1791 åbnede Blaagaard Seminarium ved København som landets første seminarium. Langsomt vandt seminarietanken frem, men i begyndelsen af 1800-tallet i konkurrence med de præstegårde, der påtog sig at uddanne unge mænd til lærere. Seminarierne havde tætte bånd til folkekirken: deltagelse i kristen- 20 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN