BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN. Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN. Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S"

Transkript

1 BIRGITTE KJÆR KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN Fagets historie Fagets rammer Fagdidaktiske drøftelser KROGHS FORLAG A/S

2 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN 1999 Birgitte Kjær og Kroghs Forlag A/S Chr. Hansens Vej 3, 7100 Vejle Tlf , fax Produktion: Kroghs Forlag A/S og Jørn Thomsen Offset A/S, Kolding Omslag: Grafik og layout Mogens Leander, Kolding Frakmenter fra kunstnerens grafiske ikoner kirkeudstillingen EXODUS. Bogen er sat med Minion ISBN Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk, eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele deraf er uden forlagets skriftlige samtykke ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag til brug i anmeldelser.

3 INDHOLD INDHOLD FORORD DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: FAGETS HISTORIE KAPITEL 1: Fra kirkeskole til kristen skole (1739 ca. 1930) KAPITEL 2: En lang vej mod sekularisering (ca ca. 1970) KAPITEL 3: Et kundskabsfag i en sekulariseret skole (ca ca. 1985) KAPITEL 4: Et holdningsfag i en pluralistisk skole (ca ) DEL II: FAGETS RAMMER KAPITEL 5: Kristendomsfaget i folkeskoleloven KAPITEL 6: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder KAPITEL 7: Vejledende læseplan Samlet karakteristik af fagets rammer INDHOLDSFORTEGNELSE 3

4 INDHOLD DEL III: FAGDIDAKTISKE DRØFTELSER KAPITEL 8: Begrundelser for faget KAPITEL 9: Kristendomsundervisning og undervisning om andre religioner KAPITEL 10: Elevforudsætninger og differentiering KAPITEL 11: Fagets indhold KAPITEL 12: Faget i tværfagligt samarbejde KAPITEL 13: Fagets eksistentielle udfordring og lærerrollen KAPITEL 14: Fritagelsesmuligheden KAPITEL 15: Mål for faget KAPITEL 16: Fagets metoder KAPITEL 17: Skole/kirke-samarbejde KAPITEL 18: Grundlæggende fagsyn BILAG LITTERATURLISTE KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

5 FORORD FORORD Kristendomsfaget i folkeskolen er en spændende størrelse. Det fylder så lidt i skolehverdagen med sin ene ugentlige time på de fleste klassetrin. Alligevel er det ofte det fag, der giver anledning til de fleste drøftelser såvel i folketinget som i pressen når man står over for en ny skolelov eller læreruddannelseslov. Der er så mange eksistentielle spørgsmål, så meget ideologi, så mange følelser, så meget politik, så meget samfundssyn og kultursyn knyttet sammen med holdningen til dette fag. Og derfor er der så mange forskellige holdninger til faget. Målgruppen for bogen er både fagfolk (kristendomslærere i folkeskolen og på seminarierne og lærerstuderende med kristendomskundskab/ religion som linjefag) og ikke-fagfolk med en folkelig, kristelig eller politisk interesse for faget. I Del I gennemgås fagets historie fra folkeskolens fødsel i 1739 og frem til skoleloven af 1993 I Del II gennemgås fagets bestemmelser i folkeskoleloven af 1993, formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder fra 1994 og vejledende læseplan fra I Del III drøftes en række grundlæggende spørgsmål vedrørende faget. Denne struktur i bogen betyder, at en række spørgsmål tages op flere gange. Fx behandles fritagelsesbestemmelsen i hver af de tre hoveddele: i sin historiske kontekst, i sin aktuelle kontekst og i en samlet principiel drøftelse i den aktuelle situation. Hver hoveddel i bogen er imidlertid udformet, så den kan læses uafhængigt af de andre. I 2. og 3. hoveddel er FORORD 5

6 FORORD der dog enkelte steder henvist tilbage til relevante afsnit i tidligere hoveddele for at undgå for store overlapninger for dem, som læser bogen i sammenhæng. Af hensyn til bogens brede målgruppe er der benyttet et minimum af teologiske og pædagogiske fagudtryk, og et noteapparat er udeladt. Bag i bogen findes en litteraturliste. Jeg er taknemmelig over for alle de personer, som gennem årene har drøftet kristendomsfaget i folkeskolen med mig. Det gælder især mennesker fra Religionslærerforeningens bestyrelse, Danmarks Lærerhøjskole, Undervisningsministeriet og Norsk Lærerakademi. Rummer bogen skarpsindige tanker, kan de meget vel være lært af andre eller tænkt og udtrykt som reaktion på andres udfordringer! En særlig tak til dem, der har læst en større eller mindre del af mit oprindelige manuskript til denne bog igennem og givet mig ris, ros og konstruktive forslag. Det drejer sig om fhv. formand for Religionslærerforeningen og rektor for Nr. Nissum Seminarium, Henning Fogde, bestyrelsesmedlem i Religionslærerforeningen og lærer Mette Tunebjerg, professor på Danmarks Lærerhøjskole Vagn Skovgaard-Petersen, professor og rektor for Norsk Lærerakademi Njål Skrunes, lærer og cand. polit. i pædagogik og kristendomskundskab Carsten Hjorth Pedersen, seminarielektor Ninna Braüner, mine forældre lægerne Elise og Ib Bache og min ægtefælle cand.teol. og lektor Torben Kjær. Skriftlig og mundtlig kritik fra alle disse har været uhyre værdifuld i arbejdet med bogen. De er ikke alle enige med mig i bogens holdninger, men vi er enige om nødvendigheden af en fortsat debat om faget. Jeg har modtaget økonomisk støtte til arbejdet med bogen fra Charlotte Vendelbo Jørgensen, Elise og Ib Bache, samt Norsk Lærerakademi. Hjertelig tak for det! Det er mit håb, at bogen vil være et konstruktivt bidrag til den fortsatte debat om faget og arbejdet med at udfolde det lokalt. Vi skylder børnene og de unge en god skolegang med et godt kristendomsfag! BIRGITTE KJÆR lærer og cand.philol. i kristendomskundskab og pædagogik 6 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

7 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE DEL I: FAGETS HISTORIE Indledning DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 1: Fra kirkeskole til kristen skole (1739 ca. 1930) Folkeskolens rødder: katekismus og degneskoler Konfirmation og skole Kirke og skole Kristendomsfaget KAPITEL 2: En lang vej mod sekularisering (ca ca. 1970) Tilsynet sekulariseres Fagets plads i skolens helhed Fagets formål og indhold Lærerne Fritagelse for elever KAPITEL 3: Et kundskabsfag i en sekulariseret skole (ca ca. 1985) På vej mod et nyt kristendomsfag Kristendomsfaget i 1975-loven Impulser til det nye kristendomsfag fra Det moderne verdensbillede Den historisk-kritiske metode Bultmanns afmytologiseringsprogram Det religiøse sprog Troslæren DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 7

8 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE Religionspsykologien Kirkens udvikling Bibelfortællingen Problemcentreret undervisning Almendidaktikken Tilblivelsen af 1976-faghæftet Faghæftet fra Fagformålet Den vejledende læseplan Undervisningsvejledningen Religionslærerforeningens reaktion på læseplanen En kirkelig reaktion på faghæftet Undervisningen i fremmede religioner og andre livsanskuelser.. 52 Formål Placering i skoleforløbet og fagene Vejledende læseplan Undervisningsvejledningen Undervisningen i kristendomskundskab/religion i 10. kl Formål KAPITEL 4: Et holdningsfag i en pluralistisk skole (ca ) Nye vinde i tænkningen om skolen Religionspædagogisk tænkning Et holdningsfag Almenmenneskelige livsspørgsmål Narrativ teologi Symboler Æstetikken Tilblivelsen af 1989-faghæftet Fagformålet fra Den vejledende læseplan fra Undervisningsvejledningen Undervisningen i 10. klasse Reaktioner på faghæftet På vej mod 1993-loven KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

9 DEL II: FAGETS RAMMER Indledning Tilblivelsen af formål, CKF, vejledende læseplan og undervisningsvejledning KAPITEL 5: Kristendomsfaget i folkeskoleloven Folkeskolens formålsparagraf Kristendomsfagets medvirken til at opfylde folkeskolens formål Kristendomsfaget i en sekulær og pluralistisk skole Fagets timetal Tværgående undervisning Fagets indhold Fritagelsesparagraffen Kristendomsfaget og konfirmationsforberedelsen Konklusion DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 6: Formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder Fagets formål De centrale kundskabsområder Livsfilosofi og etik Bibelske fortællinger Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og livsopfattelser Kunst og symboler Sammenfattende om kundskabsområderne Centrale færdighedsområder Konklusion på fagformål og CKF Politisk reaktion på fagformål og CKF KAPITEL 7: Vejledende læseplan Læseplanens opbygning og indledende bemærkninger Læseplanens indhold Livsfilosofi og etik DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 9

10 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE Bibelske fortællinger Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng Ikke-kristne religioner og livsopfattelser Kunst og symboler Konklusion Reaktioner på læseplanen Samlet karakteristik af fagets rammer DEL III: FAGDIDAKTISKE DRØFTELSER Indledning KAPITEL 8: Begrundelser for faget Begrundelser for kristendomsundervisning Den samfundsmæssige begrundelse Den kulturelle begrundelse Den eksistentielle begrundelse Den almenreligiøse begrundelse En kristelig begrundelse Begrundelser for undervisning om andre religioner Begrundelser med tanke på elever med dansk kulturbaggrund Begrundelser med tanke på elever med anden religiøs og kulturel baggrund Begrundelser med tanke på hele elevgruppen Karakteren af undervisningen om andre religioner Placeringen af undervisningen om andre religioner Begrundelser for undervisning om andre livsanskuelser Konklusion KAPITEL 9: Kristendomsundervisning og undervisning om andre religioner To grundlæggende positioner KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

11 En kulturel begrundelse for selvstændige undervisningsforløb En religionsteologisk begrundelse for selvstændige undervisningsforløb En fænomenologisk begrundelse for integrerede undervisningsforløb En almenreligiøs begrundelse for integrerede undervisningsforløb Konklusion Fagets navn DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 10: Elevforudsætninger og differentiering Elevernes religiøse tilhørsforhold Elevernes kulturelle forudsætninger Elevernes livsspørgsmål og eksistentielle udvikling Elevforudsætningernes betydning for undervisningen Differentiering i undervisningen Udgangspunkt i eleven eller i stoffet? Elevudgangspunkt Stofudgangspunkt KAPITEL 11: Fagets indhold Kristendommens grundlag Meningen med livet Tilværelsens grundproblem Guds redningsaktion A Guds redningsaktion B Kristendommens praksis Forholdet mellem kristendommens grundlag og kristendommens praksis Stoffet i skolens undervisning Konfessionel undervisning Fremmede religioner og andre livsanskuelser DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 11

12 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 12: Faget i tværfagligt samarbejde Berøringspunkter med fagene gennem et helhedsperspektiv på tilværelsen Berøringspunkter med fagene gennem enkeltemner Muligheder i det tværfaglige samarbejde Forudsætninger for fagsamarbejde Faldgruber i det tværfaglige arbejde Tværfaglighed med inddragelse af andre religioner og livsopfattelser Tværfaglighed i CKF og vejledende læseplan KAPITEL 13: Fagets eksistentielle udfordring og lærerrollen Kristendomsfagets eksistentielle udfordring i en pluralistisk skole Stoffets betydning for holdningsdannelsen Formidlingens betydning for holdningsdannelsen Læreren som forbillede i forhold til stoffet Den eksistentielle udfordring og undervisning om andre religioner og livsopfattelser KAPITEL 14: Fritagelsesmuligheden Fritagelsesparagraffens principielle baggrund Fritagelsesparagraffens historie Argumenter for at afskaffe fritagelsesparagraffen Folkeskolens forpligtelse i lys af friskolelovgivningen Forskellen på kristendomsfaget og de øvrige fag i folkeskolen Argumentet for at bevare en fritagelsesparagraf for kristendomsfaget Fordel ved en fritagelsesparagraf Hvordan mindskes ulemperne ved en fritagelsesparagraf? Krav i forbindelse med fritagelsen Mulighed for obligatorisk undervisning i 9. klasse? KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

13 KAPITEL 15: Mål for faget Forskellige typer mål Mål for kristendomsfaget Mål i relation til fagets kulturelle begrundelse Mål i relation til fagets forhold til de andre fag Mål i relation til fagets indhold Fagets eksistentielle mål Mål i relation til skolens og samfundets pluralisme Målformuleringer i relation til elevernes personlige behov Mål og evaluering af undervisningen DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 16: Fagets metoder Fortælling Tekstarbejde Temaarbejde Andre metoder Æstetiske arbejdsformer Symbolarbejde Ekskursioner og gæstelærere AV-midler IT Metoder i undervisningen om andre religioner og livsopfattelser Metoder som indhold i undervisningen Forkyndelse KAPITEL 17: Skole/kirke-samarbejde Skolens behov for samarbejde Kirkens interesse i et samarbejde Præmisser i et samarbejde Initiativ til samarbejde DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE 13

14 DETALJERET INDHOLDSFORTEGNELSE KAPITEL 18: Grundlæggende fagsyn Fire forskellige fagsyn Fagets tema er de eksistentielle livsspørgsmål Fagets tema er den religiøse/åndelige dimension i tilværelsen Fagets tema er kristendommen og senere også andre religioner og livsanskuelser Fagets tema er troen på Gud Drøftelse af de fire fagsyn Bilag læseplanen: Oversigt over kundskabsområder læseplanen: Oversigt over kundskabsområder : Centrale kundskabs- og færdighedsområder læseplanen: Oversigt over kundskabsområder læseplanen: Livsfilosofi og etik læseplanen: Bibelske fortællinger læseplanen: Kristendommen i historisk og nutidig sammenhæng læseplanen: Ikke-kristne religioner og livsopfattelser læseplanen: Kunst og symboler Litteraturliste KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

15 DEL I FAGETS HISTORIE DEL I FAGETS HISTORIE 15

16 INDLEDNING TIL DEL I INDLEDNING I denne hoveddel af bogen skal vi se på fagets historie fra folkeskolens fødsel i 1739 og indtil folkeskoleloven af Faget har gennemgået en grundlæggende omformning: Fra at være selve meningen og formålet med skolen til at være et lille fag blandt mange andre. Fra at være kirkens dåbsoplæring over et historisk orienteret kundskabsfag til et alment dannelsesfag. Et tilbageblik på fagets historie giver os baggrund for at forstå fagets situation i dag. Hvilken sammenhæng er faget indgået i til forskellige tider? Hvilke problemstillinger har trængt sig på i faget? Hvor har faget hentet inspiration fra? Hvilke hensyn har måttet tages? Hvem har haft magten til at træffe beslutninger om fagets udvikling? Og kunne der være truffet andre valg? Hvad har forskellige mennesker og grupper villet med faget? Vægten vil blive lagt på fagets nyere historie, og især vil der blive lagt vægt på tiden omkring 1975-loven. Her skulle faget for første gang finde sine egne ben som et skolefag i en sekulariseret skole. Denne periode må således betegnes som det afgørende vendepunkt i fagets historie. I denne tid blev der truffet beslutninger, som fik afgørende betydning for fagets videre udvikling helt frem til nu. Et fags historie kan beskrives ad flere veje. Man kan søge at finde frem til, hvad der egentlig foregik i klasseværelserne: Hvad gjorde lærerne, og hvad oplevede eleverne? Lærebøger i faget kan undersøges. Man kan følge de folkelige og politiske drøftelser om faget. I denne fremstilling er vægten lagt på to spørgsmål: 1. Fagets placering i skolens helhed med den betydning, det har haft for faget, og 2. Fagets beskrivelse i love, formålsformuleringer, læseplaner og andre ministerielle dokumenter. Til forståelse af disse elementer er der så inddraget andre sider af fagets historie, herunder i særlig grad de faglige og politiske drøftelser. 16 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

17 Kapitel 1 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) Den danske folkeskole er barn af den kristne kirke. Lige fra oldkirkens tid er børn og unge blevet oplært i den kristne tro. I middelalderen foregik oplæringen ofte i klosterskoler. I den danske kristne enhedskultur i 1700-tallet blev oplæringen i den kristne tro organiseret i en skole for hele folket. Denne skole havde ét formål: at give kristendomsundervisning. Kristendomsfaget og skolen var ét. Skolen var en kirkeskole. Men kirkens folk havde også syn for livet i denne verden. I den lutherske kristendomsforståelse ligger der et stærkt kald til at tjene Gud gennem arbejde, familieliv og samfundsliv. Skolen kunne bruges til mere end kristendomsundervisning. Folket havde brug for oplæring i praktiske fag og for folkelig oplysning. I takt med samfundets udvikling fik skolen flere opgaver og kristendomsfaget mindre plads. Skolen blev en kristen skole med undervisning for både det åndelige og det verdslige liv. FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 Folkeskolens rødder: katekismus og degneskoler I 1529 foretog reformatoren Dr. Martin Luther en visitatsrejse i Kursachsen og Meissen i Tyskland. Han blev rystet over, hvor lidt menigmand og præst med vidste om den kristne tro. Dette måtte der rådes bod på, så Luther skrev en lille bog om kristendommen. Bogen blev bygget op over grundteksterne i den kristne oplæring, som den så ud gennem hele middelalderen: De 10 Bud, trosbekendelsen og Fadervor. Dertil føjedes afsnit om dåben og nadveren, skriftemålet, en samling bønner og endelig en række formaninger til de enkelte persongrupper i hjemmet. Denne bog fik navnet Luthers lille Katekismus. Og lille er den med sit omfang på ca. 30 små sider incl. et langt forord. Katekismens fem centrale tekster er De 10 Bud, Fadervor, Trosbekendelsen, samt bibelvers om dåben og nadveren. Til hver af disse fem dele DEL I FAGETS HISTORIE 17

18 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 giver Luther nogle kortfattede forklaringer, som er holdt i en pædagogisk spørgsmål-og-svar form. Luther stiller således et spørgsmål til teksten og besvarer det selv efterfølgende. (For en uddybning af katekismens indhold: se kapitel 11.) Luther anbefalede, at husfaderen i hvert hjem skulle lede hjemmets åndelige liv. Hver morgen og aften og flere gange dagligt i forbindelse med måltiderne skulle han bede Fadervor og fremsige trosbekendelsen sammen med sin husstand. Videre skulle han hjælpe husstanden til at lære De 10 Bud og bibelversene om dåb og nadver udenad. Derefter skulle han hjælpe dem til at forstå indholdet i de fem tekster ved hjælp af Luthers forklaringer til dem. Senere kunne husfaderen inddrage en mere omfattende forklaring, nemlig Luthers store Katekismus, hvor de fem dele er langt grundigere forklaret. Skulle dette undervisningsprogram lykkes i hjemmene, så Luther det som en nødvendighed, at præsterne gik foran med katekismeundervisning i kirkerne. Få år efter udgivelsen af katekismen, blev degnelæsningen indført. I hvert sogn skulle degnen samle børnene en gang om ugen og undervise dem i Luthers lille Katekismus. I Danmark blev katekismen oversat af biskop Peder Palladius allerede i 1537, og degnelæsningen blev indført. De pædagogiske hjælpemidler, som biskop Palladius anbefalede i sit stift, var: et lille ris, som kan bruges til at true, men ikke slå, og en peberkage, så børnene gerne kommer til degnelæsningen (fra Peder Palladius visitatsbog). Den danske lov af 1683 pålagde degnene at sige katekismen for og lade børnene gentage den i kor, til de kunne den. Luthers lille Katekismus og den kristne børnelærdom blev synonymer. Luthers lille Katekismus indgår i den danske folkekirkes bekendelsesskrifter. Det betyder, at kirken anser bogen for at være et kort og præcist udtryk for, hvad ægte kristendom er. Konfirmation og skole I begyndelsen af 1700-tallet fængede en vækkelse i kirken: pietismen. Langt på vej var den en genopdagelse af reformationens anliggender og var derfor luthersk i sit udtryk. Alligevel skete der en accentforskydning henimod kristentroens subjektive side: det enkelte menneskes trosliv og den personlige erfaring af Gud med anger over synd, overbevisning om Guds nåde og tilgivelse og et nyt liv virket af Helligånden. 18 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

19 Pietismens iver for det enkelte menneskes liv med Gud førte direkte til en iver for oplæring af børnene. Degnelæsningen havde langtfra opfyldt sit mål. Barnedåben måtte følges op af en undervisning, hvor børnene kunne føres til en personlig tilegnelse af kristentroen. Pietismen vandt hoffet for sig, og dermed fik den en direkte politisk vej til indflydelse i landet. Den enevældige konge opfattede sig som landsfader, der var udvalgt af Guds nåde til at lede landet. Frederik den Fjerde fik i 1720 erne opført 240 skoler i landets tolv rytterdistrikter (de såkaldte rytterskoler), hvor folkets børn kunne undervises. Og da Christian den Sjette indførte konfirmationen i 1736, var der banet vej for obligatorisk undervisning for alle børn på landet. Konfirmationen var ikke en ny opfindelse. Den fandtes i flere andre lande og var også tidligere blevet brugt i Danmark. Det nye med loven af 1736 var, at alle børn skulle konfirmeres, og at konfirmationen forudsatte to ting: 1) at børnene havde lært at læse og var blevet undervist i kristendom forud for konfirmationsforberedelsen, og 2) at børnene havde deltaget i konfirmationsforberedelsen hos præsten, hvor præsten sikrede den nødvendige kundskabsmængde som forudsætning for konfirmationen. Det første krav betød, at det blev nødvendigt med skolegang (eller hjemmeundervisning) for alle børn uanset forældrenes stand. I købstæderne fandtes der allerede foruden latinskoler ofte private læse-, skriveog regneskoler for borgerskabets børn, men hvad havde almuen skullet bruge skolegang til før? Nu var skolegang nødvendig for alle: uden skolegang ingen konfirmation og uden konfirmation ingen adgang til en række borgerlige rettigheder som at fæste gård og indgå ægteskab. Skolegang blev derfor en indlysende nødvendighed. I 1739 fulgtes loven om konfirmation da også op af Danmarks første skolelov for landbefolkningen. Skoleloven hæmmedes imidlertid i sin gennemførelse af dårlig økonomi, men der skete da fremskridt. I 1814 fik Danmark sin første store skolelov, som gjaldt både på landet og i købstæderne, og hvor det efterhånden lykkedes at gennemføre målet: at få alle børn i skole. I den kgl. anordning af 29. juli 1814 står der om skolens formål: FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 Ved Børnenes Underviisning skal der i Almindelighed tages Hensyn til at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den DEL I FAGETS HISTORIE 19

20 FRA KIRKESKOLE TIL KRISTEN SKOLE (1739 CA. 1930) KAP. 1 evangelisk-christelige Lære; samt til at bibringe dem de Kundskaber og Færdigheder, der ere dem nødvendige for at blive nyttige Borgere i Staten. Dette formål gjaldt helt frem til skoleloven af Kirke og skole Skolens hensigt var således fra begyndelsen at forberede børnene til konfirmationstiden hos præsten. Det var et krav, at eleverne kunne læse katekismen, udvalgte steder fra Bibelen og salmer. Derfor indgik læsning som et væsentligt element i skolegangen. Læsningen var knyttet til de kirkelige tekster, så al læseindlæring (efter bogstavindlæringen) samtidig var kristendomsundervisning. Fag som skrivning og regning var på dette tidspunkt kun tilbudsfag og ikke obligatoriske. Allerede i slutningen af 1700-tallet fik læsningen dog et bredere indhold, ligesom en lang række fag kom ind i skolen: regning, skrivning, naturhistorie, naturlære, historie, geografi mv. Dette øgede behovet for skolegang. Hvor nogle børn tidligere havde kunnet klare sig med sammenlagt ½ års skolegang inden konfirmationen, blev omfanget af skolegangen nu større. Stadig var skolen dog så tæt knyttet til konfirmationen, at man først kunne udskrives fra skolen, når man blev konfirmeret. I 1855 blev der sat en grænse ved 15 år. Længere kunne kirken ikke tillade sig at vente med at konfirmere en ung og dermed kunne den 15-årige udskrives af skolen. I 1899 ophævedes forbindelsen mellem konfirmation og udskrivning af skolen. Med den nære tilknytning mellem kirke og skole, var lærerne naturligvis også kirkens folk. Et lærerembede krævede et kald fra kirken med et kaldsbrev ganske som et præsteembede gjorde det. Og hvis en lærer meldte sig ud af folkekirken, måtte han søge andet arbejde. Der var i det meste af 1700-tallet ikke nogen bestemt uddannelse, der førte frem til et arbejde som lærer. Først i 1791 åbnede Blaagaard Seminarium ved København som landets første seminarium. Langsomt vandt seminarietanken frem, men i begyndelsen af 1800-tallet i konkurrence med de præstegårde, der påtog sig at uddanne unge mænd til lærere. Seminarierne havde tætte bånd til folkekirken: deltagelse i kristen- 20 KRISTENDOMSFAGET I FOLKESKOLEN

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling

Skolen i 200 år pdragelse Kundskabsformidling Opdragelse Skolen i 200 år 2014 Kundskabsformidling 1993 1975 1937 1814 100 % Religionsundervisningens status i skolen 0 % 1814 2014 1539: (middelalderlige kirkeskoler) I kirkeordinansen fra 1539 for

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Årsplan for kristendom i 2.a

Årsplan for kristendom i 2.a Årsplan for kristendom i 2.a Fællesmål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift

Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift Den lille katekismus - kirkens og skolens grundskrift På reformationens tid var skolens undervisning udelukkende et kirkeligt ansvar. Man blev undervist i klosterskoler og lignende, og skolen havde intet

Læs mere

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau)

Kristendommen i nutid (til læreren burger måske uddrag, men i så fald bliver det skrevet om til 4. kl. niveau) Årsplan for kristendom i 4. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Kristendom delmål 3. kl.

Kristendom delmål 3. kl. Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig

Læs mere

Læreplan for faget kristendomskundskab

Læreplan for faget kristendomskundskab Læreplan for faget kristendomskundskab Signalement af faget kristendomskundskab Der undervises i kristendomskundskab på 0.-10. klassetrin bortset fra 7. klasse, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted.

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.

Bibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger. Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.

Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål

Læs mere

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl

Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl - PROGRAM: Forenklede Fælles Mål v. John Rydahl -Rids af fagets udvikling - Ændringer i beskrivelsen af faget - Den nye portal - Materialer Dannelse Skolen og religionsundervisningen i 200 år Kundskabsformidling

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012

Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Religion på Rygaards skole

Religion på Rygaards skole Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold

Læs mere

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser:

På Skt. Josefs Skole er undervisningen delt op i 3 faser: Kristendomskundskab Formål: Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne får kendskab til, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og

Læs mere

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V

Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V Københavns Borgerrepræsentation Rådhuset 1599 København V 08-09- 05 Tilsynet modtog den 16. juni 2005 en klage over Borgerrepræsentationens beslutning af 12. maj 2005 om ikke at følge Undervisningsministeriets

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Bilag 3. Undersøgelsesmateriale...1 Formålet med projektet...1 Hvad skal undersøgelsen give svar

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Læseplan for Religion

Læseplan for Religion Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Udfordringer til kristen oplæring

Udfordringer til kristen oplæring Udfordringer til kristen oplæring Af Birgitte Kjær, lærer og cand. philol., lærer på Jakobskolen og Dansk Bibel-Institut Udfordringerne står i kø, når det gælder den kristne oplæring men det gør mulighederne

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen

Undervisningsplan for kristendomskundskab på Davidskolen Kompaktudgave af Læreplan for faget kristendomskundskab på kristne skoler Aulum d. 7. maj 2008 Nærværende kompaktudgave af læreplanen består af et signalement af faget, fagformål, del- og slutmål samt

Læs mere

Læseplan for faget kristendomskundskab

Læseplan for faget kristendomskundskab Læseplan for faget kristendomskundskab Indledning Faget kristendomskundskab er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. - 7./8. klasse og 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: 1. 3. kl.,

Læs mere

Religion 1920erne-30erne

Religion 1920erne-30erne Religion 1920erne-30erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag i løbet af 1800-tallet, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM)

4. Tycho Brahe. Årsplan (Kristendom MVM) Årsplan for 4 T.B i bibelhistorie 2016/2017./ Malene von der Maase Grundlaget for tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering af bibelhistorie i 4 klasse, er de mål og trinmål, som står beskrevet i Fælles

Læs mere

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag

Menighedsfakultetets tilbud om. foredrag Menighedsfakultetets tilbud om foredrag 1 Bestil en taler fra Menighedsfakultetet Menighedsfakultetet uddanner teologer for kirkens skyld. Derfor stiller vore lærere, så langt tid og ressourcer rækker,

Læs mere

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3

Fælles Mål 2009. Kristendomskundskab. Faghæfte 3 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Fælles Mål 2009 Kristendomskundskab Faghæfte 3 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 5 2009 Indhold

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl

Kristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE

BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE BILAG 3. UNDERSØGELSESMATERIALE til projektet: Kristendommen i skolens undervisning Indholdsfortegnelse Undersøgelsesmateriale... 1 Formålet med projektet... 1 Hvad skal undersøgelsen give svar på?...

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa

Kristendomskundskab. Fjordskolen. Aabenraa 2011 Kristendomskundskab Fjordskolen Kristendomskundskab Om faget Ifølge Folkeskoleloven 5 stk. 2 omfatter undervisningen i den 9-årige grundskole kristendomskundskab for alle elever på 1. til 9. klassetrin

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål

FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Materiale til FILOSOFI i PRAKSIS af Henrik Krog Nielsen på Forlaget X www.forlagetx.dk FILOSOFI i PRAKSIS og folkeskolens mål Herunder følger en beskrivelse af FILOSOFI i PRAKSIS i forhold til almene kvalifikationer.

Læs mere

KRISTENDOMS- KUNDSKAB

KRISTENDOMS- KUNDSKAB Nyhedsbrev 1 (2007-2008) NYHEDSBREV KRISTENDOMS- KUNDSKAB Juni 2008 Pædagogisk Central Velkommen til det første nyhedsbrev fra Pædagogisk Central om kristendomskundskab. Jeg Nyhedsbrev 1 2007-2008 Side

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab

Kristendomskundskab. Slutmål efter 9. klassetrin for faget kristendomskundskab Kristendomskundskab Formål for faget kristendomskundskab Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

Undervisningsplan. Fag : Kristendom

Undervisningsplan. Fag : Kristendom Tillæg til undervisningsministeriets fagmål (fælles mål). Fag : Kristendom Gældende for Frederikssund Private Realskole. Undervisningsplan. Forord Det er skolens opgave at drive prøveforberedende undervisning.

Læs mere

Fra årsplan til emneudtrækning

Fra årsplan til emneudtrækning Fra årsplan til emneudtrækning Tema Problemstilling Tekster/andre udtryksformer Udvalgte Færdighedsog vidensmål Bibelske fortællinger/lig- nelser Hvad er lignelser og hvad kendetegner denne udtryksform?

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark

Eleven kan forklare, hvad kristendom er, og gengive hovedtræk i kristendommens historie, herunder folkekirkens betydning i Danmark Fagformål for faget kristendomskundskab Eleverne skal i faget kristendomskundskab tilegne sig viden og færdigheder, der gør dem i stand til at forstå og forholde sig til den religiøse dimensions betydning

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

NOTAT undervisning i hjemmet

NOTAT undervisning i hjemmet NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2015 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom

Ledervejledning. God fornøjelse med materialet. IMU - Indre Missions Ungdom Ledervejledning TeenTools Katekismus er et ledermateriale som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder eller dig som har andet arbejde med teenagere kan bruge og finde inspiration i. Vi siger forkyndelse

Læs mere

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015

Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Konfirmand i Nexø Kirke 2014-2015 Navn: Klasse: Jeg er døbt i Kirke d. Jeg bliver konfirmeret i Nexø kirke d. Min kirkegang Nr Søndagens navn Kirke Præstens underskrift 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14

Læs mere

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag

Religionspædagogik. Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag Religionspædagogik Konfirmandundervisning og minikonfirmandundervisning i dag at møde børnene og de unge, hvor de er d. 24. november 2013 d. 14. december 2013 v. sognepræst Lene Sander Baggrund Friedrich

Læs mere

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 4. søndag i advent, den 20. december 2015 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Es 12) Johs 3,25-36 Salmer: 268, 441, 82, 86, 123 v.7, 90. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og

Læs mere

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan

Selam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød

Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød Vedtægter for Johannesskolen, Hillerød Fremsendt til Undervisningsministeriet den 8. februar 1996. Hjemsted og formål - 1 - Stk. 1 Johannesskolen, beliggende Ansgarvej, Hillerød kommune, Frederiksborg

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab

VEJLEDNING. til vurdering af elevbesvarelser. i Kristendomskundskab VEJLEDNING til vurdering af elevbesvarelser i Kristendomskundskab Prøvetermin maj-juni 2007 Indledning Nærværende vejledning er tænkt som en støtte for de censorer, der skal vurdere de skriftlige elevbesvarelser

Læs mere

Relation til Fælles Mål

Relation til Fælles Mål Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Periode Mål Eleverne skal: Det gamle testamente 33-40 Vi går dybere ned i der ligner? Det gamle testamente 43-48 Vi går dybere ned i der ligner? Lave rollespil

Læs mere

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus

Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus Opbygning af Skole-Kirke-Samarbejdet i Aarhus REPRÆSENTANTSKAB ( 1 gang årligt i begyndelsen af oktober) (Vælger bestyrelse, vedtægtsændringer). Alle kirker og skoler, der aktivt har tilmeldt sig har én

Læs mere

11.9 Religion & Filosofi

11.9 Religion & Filosofi 11.9 Religion & Filosofi Fagets identitet Religion og filosofi handler om menneskets kollektive og individuelle fortolkninger i forhold til det basale og det yderste, herunder de kristne grundfortællinger.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 6 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15

Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Årsplan for kristendom i 5. klasse 14/15 Formål: Formålet med undervisningen i kristendom er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse dimension har betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog

Indledning. Personligt studium. Undervisning baseret på denne bog Teksten er den del af: Wilford Woodruff Indledning Oprettet: 19. december 2005 Det Første Præsidentskab og De Tolv Apostles Kvorum har ladet serien Kirkens præsidenters lærdomme udarbejde for at hjælpe

Læs mere

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger.

Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Der går 664 elever på Sct. Ibs Skole (pr. 5. september 2013). De bliver undervist af 56 lærere, der tilsammen dækker 47 fuldtidsstillinger. Alle arbejder vi sammen efter følgende formål og værdier: Sct.

Læs mere

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil.

skab og måske endda vælger troen på Gud fra eller finder sig et andet fæl les skab med en anden teologisk profil. Forord Mødet var netop slut. Et midaldrende ægtepar kom hen til mig. Hun havde tårer i øj ne ne. Det var ikke til at tage fejl af, at hun måtte sige noget til mig. I løbet af mødeaftenen var samtalen kommet

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER

Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Kristine Garde RETSTEOLOGI UDVALGTE EMNER Nyt Juridisk Forlag 2011 Kristine Garde Retsteologi Udvalgte emner 1. udgave, 1. oplag 2011

Læs mere

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation.

Indledning. Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. Indledning Lidelsens problem er nok den største enkeltstående udfordring for den kristne tro, og sådan har det været i hver eneste generation. John Stott Det var en dejlig søndag morgen lige efter gudstjenesten.

Læs mere

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION

5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION 2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte

Læs mere

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold

Relation til Fælles Mål. gengive centrale begivenheder i kristendommens historie med særlig vægt på danske forhold Fagårsplan 10/11 Fag: Kristendom Fagområde/ emne Period e Mål Eleverne skal: Klasse:6ab Lærer: HK Relation til Fælles Mål Arbejdsform Materialer Evaluerin g Reformationen 33-34 Repetere viden om reformationen

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi

Jeg tror, at præster og forkyndere, kirker og menigheder er nød til at stille sig selv disse spørgsmål om vores virke, om det er i samklang med det vi Gudstjeneste i Gørløse & Lille Lyngby Kirke den 5. juni 2016 Kirkedag: 2.s.e.Trin/B Tekst: Jer 15,10+15-21; Åb 3,14-22; Luk 14,25-35 Salmer: Gørløse: 736 * 618 * 305 * 272 * 474 * 613 LL: 736 * 618 * 272

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere