Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 2010

Transkript

1 Efterårsafrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats (uddannelsesplanen) 2010 Nærværende rapport er den årlige efterårsafrapportering på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats - i daglig tale kaldet Uddannelsesplanen. Mens forårsafrapporteringen adskilte sig væsentligt fra tidligere forårsafrapporteringer, er der ikke lavet de store ændringer på form og indhold af efterårsafrapporteringen i forhold til de foregående år. At efterårsafrapporteringen ikke er blevet ændret skyldes, at den primært ser fremad på næste års initiativer og aktiviteter, og disse præsenteres bedst ved en gennemgang af de syv indsatsområder. Forårsafrapporteringen ser derimod tilbage på det foregående år, og fordi uddannelsesplanen nu har kørt i fire år, er det muligt at evaluere på de enkelte projekter under planen og de resultater, de genererer af både positiv og negativ art. Forårsafrapporteringerne vil således være resultat- og problemfokuserede og forholdsvis taltunge, mens efterårsafrapporteringerne vil være handlingsorienterede og uden ret meget talmateriale. Der vil dermed i fremtiden være forholdsvis stor forskel på indholdet i forårs- og efterårsafrapporteringerne. Der er dog en sammenhæng mellem dem, da forårsafrapporteringerne for fremtiden skal forsøge at afdække de vigtigste problemstillinger og udfordringer, der stadig findes i relation til uddannelsesplanen, mens efterårsafrapporteringen derefter skal komme med bud på hvilke tiltag, der skal sættes i værk for at imødekomme disse udfordringer. 1

2 Indholdfortegnelse 1.0 Indledning Uddannelsesplanens første fase og de syv indsatsområder Læsevejledning for resten af afrapporteringen Uddannelsesplanen og relaterede projekter Regionaludviklingsstrategien Aluminiumsprojektet i Maniitsoq Skatte- og Velfærdskommissionen Børn og ungestrategien Indsatsområde 1: Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Overgangsproblematikken Efterskolesituationen Status på GU-reformen Ungdomsuddannelserne melder om rekordoptag i Status på lærlingesituationen Indsatsområde 2: Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og de ufaglærte i arbejdsstyrken Piareersarfiit Ventelisteproblematikken Planlagte tiltag for Piareersarfiit Realkompetencevurdering og kompetenceudviklingskurser Dobbeltadministration på PKU-området giver problemer Realkompetencevurdering Indsatsområde 3: Strategiske sektorer Indsatsområde 5: Frafald Indsatsområde 6: Kollegier og skolebyggerier Indsatsområde 7: Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer IKT og e-læring Oplysningsarbejdet Strukturovervågning Reformen Den gode daginstitution...22 Bilag 1: Aktiviteter under uddannelsesplanen (tallene er i mio. DKK)

3 1.0 Indledning I foråret 2006 tilsluttede Landsstyret og Landstinget sig uddannelsesplanen, der blev udarbejdet for at styrke Grønlands økonomiske og sociale position i en globaliseret verden. Hovedmålsætningen med uddannelsesplanen er, at 2/3-dele af arbejdsstyrken skal besidde en kompetencegivende uddannelse i Dette er en ambitiøs målsætning, idet det er blevet estimeret, at kun 1/3-del af arbejdsstyrken havde en kompetencegivende uddannelse i Denne målsætning kræver derfor en stadig målrettet og gennemtænkt indsats på uddannelsesområdet, hvilket uddannelsesplanen og det fortløbende arbejde med den er et udtryk for. Uddannelsesplanen er delt op i 2 faser, hvoraf kun den første, der løber frem til 2012, er planlagt. Denne fase har hovedsageligt fokus på de unges overgang fra folkeskole til et videre uddannelsesforløb samt på at få sluset ufaglærte ind i et kompetenceudviklende forløb. Det er foreløbigt planen, at den anden fase af uddannelsesindsatsen, der er sat til at starte i 2013, skal have fokus på opgraderingen af de videregående uddannelser. Hvordan anden fase af uddannelsesplanen vil blive opbygget og hvilke konkrete delelementer, den vil indeholde, er dog ikke blevet bestemt endnu. Det skal samtidig understreges, at overgangen fra første til anden fase ikke nødvendigvis vil medføre, at de tiltag, der er blevet igangsat i første fase, vil blive afsluttet. Den første fase vil i stedet blive evalueret for at vurdere, hvilke overordnede temaer og specifikke tiltag, der skal inkorporeres i anden fase og hvilke, der skal udfases. Denne evaluering vil blive påbegyndt henover vinteren. Uddannelsesplanen finansieres af både Selvstyret, kommunerne og gennem en partnerskabsaftale med EU. 1.1 Uddannelsesplanens første fase og de syv indsatsområder Den første fase af uddannelsesplanen er bygget op omkring syv indsatsområder. De første tre områder omhandler de målgrupper den første fase retter sig imod, hvilket er: De unge De ikke-faglærte og Strategiske sektorer De første to målgrupper er således personorienteret, mens den tredje målgruppe er centreret omkring de erhvervssektorer, der regnes for at blive de bærende i den grønlandske økonomi i fremtiden. De næste tre indsatsområder har fokus på en række rammebetingelser, der skal være til stede, for at de studerende gennemfører deres uddannelse: Uddannelsesstøtte Bekæmpelse af frafald 3

4 Opførelse af kollegier og andre uddannelsesrelaterede bygninger Det sidste indsatsområde indeholder forskellige delelementer, herunder en rammebetingelse for uddannelsesplanens succes, nemlig udvikling af statistik og analyser, så uddannelsesplanens overordnede strategier og de enkelte tiltag kan blive monitoreret og evalueret. Det sidste fokusområde er derfor: Strukturovervågning og perspektivering 1.2 Læsevejledning for resten af afrapporteringen Resten af afrapporteringen vil gennemgå status for seks af de syv indsatsområder. Indsatsområde fire vil ikke blive gennemgået, da dette udelukkende handler om udbetalingen af ekstra uddannelsesstøtte, som følge af det meroptag uddannelsesplanen har medført. Før denne gennemgang vil en række relaterede projekter dog blive kort ridset op. 1.3 Uddannelsesplanen og relaterede projekter I løbet af det sidste år er der igangsat en række projekter af betydning for uddannelsesplanen, herunder særligt Regional Udviklingsstrategien (RUS), Børn- og Ungestrategien, Skatte- og Velfærdskommissionens arbejde samt diskussionerne om et fremtidigt aluminiumsprojekt i Maniitsoq. Disse vil blive ridset kort op nedenfor Regionaludviklingsstrategien Målet med regionaludviklingsstrategien er at fremme udviklingen af en mere selvbærende økonomi og give mulighed for, at alle kan udvikle sig og opretholde livet ved aktiv selvforsørgelse. Regionaludviklingsstrategien vil bygge på en række indsatsatser og projekter, der skal gøre det muligt at opnå dette mål. Disse indsatser og projekter ligger indenfor erhvervs- og arbejdsmarkedet, fiskeri, bolig- og infrastruktur samt uddannelse. På uddannelsesområdet forventes regionaludviklingsstrategien pt. at tage afsæt i fire projekter. For det første lægges der op til at få udarbejdet en strategiplan for folkeskolens undervisning i bygderne og yderdistrikterne. Dernæst er det foreslået at få udarbejdet en overordnet planlægning af ungdomsuddannelserne. For det tredje er ønsket at få udarbejdet en strategiplan for overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Endelig skal der udarbejdes en strategiplan for opkvalificering og omskoling af arbejdsstyrken, så den bliver tilpasset den fremtidige erhvervsstruktur. Der skal blandt andet sikres arbejdskraft til de nuværende væksterhverv indenfor eksempelvis social- og sundhedssektoren eller bygge- og anlæg samt til de nye væksterhverv, der nu skyder frem, især indenfor råstofsektoren. Dertil kommer, at det mulige aluminiumsprojekt i Maniitsoq også vil generere mange nye arbejdspladser, hvilket vil blive beskrevet kort nedenfor. 4

5 RUS er dermed en mulighed for at kunne få udarbejdet nogle helt overordnede strategier for forskellige indsatser på uddannelsesområdet, herunder også de indsatsområder, der bliver fokuseret på i uddannelsesplanen. Således kan de endelige strategier, der bliver udarbejdet i RUS-regi, fungere som en rettesnor for projekter under uddannelsesplanen i fremtiden Aluminiumsprojektet i Maniitsoq I disse år bliver det undersøgt og diskuteret, hvorvidt et aluminiumsværk i Maniitsoq kan og skal blive til virkelighed. Et sådant projekt vil kunne sikre ca. fire procent af arbejdsstyrken arbejde enten direkte på smelteren eller i et af de jobs, der vil blive oprettet i forbindelse med projektet. En stor del af de arbejdspladser, skal besættes af medarbejdere med en kompetencegivende uddannelse. For disse grupper af arbejdskraft eksisterer der dog ingen reel ledighed. Der er med andre ord ingen ledig arbejdskapacitet indenfor de forskellige fagområder. Det vil derfor være nødvendigt, at få uddannet tilstrækkelig med ny arbejdskraft. Ellers vil andre dele af samfundet opleve en endnu større mangel på faglært arbejdskraft, end de gør i dag. Aluminiumsprojektet stiller dermed krav om at få uddannet endnu flere personer indenfor specielt de faglærte områder. Derfor er det af bydende nødvendighed, at den stadige mangel på kollegier, ordentlige undervisningslokaler, kvalificerede lærere og ikke mindst praktikpladser bliver løst. For lige nu kan uddannelsessektoren ikke leve op til de krav, der vil blive stillet til den i forbindelse med etableringen og driften af en aluminiumssmelter Skatte- og Velfærdskommissionen Nalakkersuisut nedsatte i oktober 2009 en Skatte- og Velfærdskommission, der har fået til opgave at udarbejde en samlet handlingsplan for udviklingen af det grønlandske velfærdssamfund. Kommissionen er således blevet bedt om at vurdere hele velfærdsområdet samt skatte- og afgiftssystemet. I forbindelse med denne opgave har Skatte- og Velfærdskommissionen interesseret sig meget for uddannelsesområdet specielt folkeskolen, herunder især bygdebørnenes muligheder for at tage en kompetencegivende uddannelse efter endt folkeskoleforløb. Kommissionen vil i sidste ende komme med række anbefalinger også på uddannelsesområdet, der vil blive udarbejdet på baggrund af et datagrundlag, som KIIIN i løbet af sommeren 2010 har tilvejebragt Børn og ungestrategien Børn- og Ungestrategien, der er ved at blive udarbejdet for øjeblikket, skal tegne de overordnede målsætninger og udviklinger på børn- og ungeområdet i de kommende år. Det er besluttet, at strategien skal indeholde otte indsatsområder, herunder indsatsområdet skole, uddannelse og fritid. Dette indsatsområde er dog ikke udarbejdet endnu, men der vil sandsynligvis være flere overlap mellem indsatsområdet og uddannelsesplanen. 5

6 2.0 Indsatsområde 1: Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser Formålet med dette indsatsområde er at sikre, at de unge fortsætter i et uddannelsesforløb efter afslutningen på deres folkeskoleforløb. Fokus er derfor rettet mod to områder. For det første er der oprettet en række klargørende forløb, der skal opgradere de unge, der ikke umiddelbart er fagligt klar til at fortsætte direkte i en ungdomsuddannelse. Et klargørende forløb kan i princippet både være et efterskoleophold i Grønland eller Danmark, eller et AEU- eller FA-kursus på en Piareersarfik. I realiteten er det dog kun efterskolerne, der henvender sig direkte til de unge, der kommer direkte fra folkeskolen, mens AEU- og FA-kurserne henvender sig til dem, der har været på arbejdsmarkedet nogle år. Derfor ligger Piareersarfiit under indsatsområde 2. Det andet fokusområde er ungdomsuddannelserne. Hvis uddannelsesplanen virker, vil der opstå et pres på ungdomsuddannelserne som følge af mange nye ansøgere. Det er derfor nødvendigt at sikre, at ungdomsuddannelsernes kapacitet forøges tilsvarende. En del af de midler, der er afsat under dette indsatsområde, er derfor afsat til netop dette formål. 2.1 Overgangsproblematikken Det har været en af uddannelsesplanens målsætninger at øge den andel af folkeskolens afgangselever, der fortsætter direkte på en ungdomsuddannelse. Som det blev påvist i forårsafrapporteringen, er dette mål imidlertid langt fra realiseret. Mens der i 2005 var ca. 15 procent af en folkeskoleårgang, der fortsatte direkte videre på en ungdomsuddannelse, var dette tal faldet til ca. 12 procent i I 2010 er tallet dog steget til ca procent 1, idet 145 af folkeskolens afgangselever fra 2010 er optaget på en ungdomsuddannelse. Den lave andel af afgangselever, der vælger at fortsætte direkte på en ungdomsuddannelse, er dog ikke nødvendigvis et tegn på, at de unge er skoletrætte. Tværtimod søger mange af afgangseleverne i stedet mod de klargørende uddannelsesforløb, dvs. et efterskoleophold eller et opkvalificerende kursusforløb på Piareersarfiit 2. Som det blev pointeret i forårsafrapporteringen, kan dette være en indikation af, at mange unge anser springet fra folkeskolen til ungdomsuddannelserne for at være for stort. Det er dog endnu for tidligt at give et bud på, hvorvidt denne hypotese er korrekt. Det er ej 1 Dette tal afhænger af, hvordan det bliver opgjort. Hvis de 145 afgangselever, der går direkte videre på en ungdomsuddannelse, sammenholdes med antallet af eleverne indskrevet i 10. klasse den 1. oktober 2009 (=930), bliver tallet 15,6 procent. Indtil nu har dette været måden, tallet er blevet opgjort på. Man kan dog argumentere for, at de 145 afgangselever, der fortsætter direkte videre på en ungdomsuddannelse skal sammenholdes med det antal afgangselever, der reelt kan fortsætte på en ungdomsuddannelse, hvilket vil sige de, der har taget Folkeskolens Afgangsprøve (=835). Hvis dette tal bliver brugt som baseline bliver det 17,4 procent af folkeskolens afgangselever, der er fortsat direkte videre på en ungdomsuddannelse elever fra folkeskolernes afgangsklasser er optaget på Villads Villadsens efterskole i Qasigiannguit, mens 217 af disse elever er optaget på danske efterskoler. Der er desværre ingen tal for, hvor mange af eleverne, der søger på Piareersarfiits AEU- eller FA-kurser. Det er desuden meget forskelligt, hvorvidt disse unge bliver optaget eller afvist, da kurserne oprindeligt var tiltænkt til dem, der har været på arbejdsmarkedet nogle år. Derfor har nogle Piareersarfiit valgt at afvise alle elever, der kommer direkte fra folkeskolen, mens andre vælger at optage dem, fordi der ikke er noget reelt alternativ for disse elever. 6

7 heller muligt at vurdere, hvorvidt overgangsproblematikken først og fremmest er af faglig eller mental karakter. Dvs. om afgangseleverne ikke er dygtige nok fagligt til at fortsætte på en ungdomsuddannelse, eller om det er fordi, de ikke er parate til at flytte hjemmefra og klare sig selv på dette tidspunkt. I den forbindelse udgør bygdeeleverne og elever fra yderdistrikterne en særlig gruppe. Det har nemlig vist sig, at disse elever generelt har sværere ved sprogfagene dansk og engelsk, end bybørnene har. Specielt i dansk er forskellen markant. Dette medfører, at bygdebørn og børn fra yderdistrikterne generelt vil have sværere ved at gennemføre en kompetencegivende uddannelse, idet stort set al undervisning på disse uddannelser foregår på dansk. Det er en problemstilling, der skal tages hånd om hurtigt. Problemstillingen vil derfor dels blive behandlet i forbindelse med efterårets evaluering af Atuarfitsialeq, dels blive taget med i den kommende indsats under den regionale udviklingsstrategi. Sidstnævnte vil have særlig fokus på at styrke undervisningen i bygder og yderdistrikter. KIIIN arbejder samtidig på at få besvaret, hvorvidt og hvorfor overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelse virker overvældende. Indtil videre er der blevet udarbejdet en mindre undersøgelse i Nuuk 3, hvor en ekstern konsulent har interviewet en række unge i uddannelse og i arbejde, for at finde ud af hvorfor nogle kommer i gang med en uddannelse, mens andre ikke gør. Undersøgelsens konklusion er, at også de unge i arbejde ønsker at tage en uddannelse, men at de enten ønsker at tage et par år fri for at tjene penge til de efterfølgende studier eller har forsøgt at søge ind på en uddannelse, men ikke er kommet i gang pga. manglende praktikplads. Undersøgelsen påpeger desuden, at der ikke er nogen egentlig forskel på de unge, der vælger at påbegynde en uddannelse og de, der ikke gør. KIIIN har desuden ansat en ekstern konsulent til at undersøge frafaldet på gymnasierne, og det forventes, at denne undersøgelse også vil kunne give nogle fingerpeg om hvilke hindringer, der findes i overgangsperioden mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Denne undersøgelse forventes at blive afsluttet i starten af november Endelig er Inerisaavik i gang med at evaluere det faglige niveau i folkeskolen som en del af en evaluering af folkeskolereformen. Dette vil forhåbentlig også give nogle indikationer af, hvorvidt folkeskolens elever lever op til det faglige niveau, der stilles på ungdomsuddannelserne. Som led i den almindelige strukturovervågning af uddannelsesindsatsen vil KIIIN desuden arbejde på at få udarbejdet årlige, systematiske kohorteanalyser, der kan vise, hvor eleverne bevæger sig hen i samfundet efter, de har forladt folkeskolen. Disse vil også blive opgjort geografisk så det bliver muligt at få et mere klart billede af, hvorvidt der er forskel på by og bygdebørnenes videre færd. 3 Merete Watt Boolsen (2010): Notat om unge i uddannelse og i arbejde, notatet kan findes på KIIINs hjemmeside. 7

8 2.2 Efterskolesituationen Som det blev påpeget i efterårsafrapporteringen, spiller efterskoleopholdene ofte en vigtig rolle i brobygningen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelserne. Efterskolerne er ofte den eneste mulighed for at opkvalificere sig, hvis den enkelte afgangselev ikke har opnået tilstrækkeligt høje karakter til at komme ind på en ungdomsuddannelse. Samtidig får eleverne mulighed for at flytte hjemmefra under trygge forhold, hvilket måske kan gøre det lettere at flytte på kollegium senere hen. Mens de danske efterskoler først og fremmest har tiltrukket elever fra byerne, har den permanente og de midlertidige efterskoler i Grønland tiltrukket mange elever fra bygderne og yderdistrikterne. På trods af at der var nok ansøgere til den midlertidige efterskole i Kangerlussuaq i 2010, har man alligevel valgt ikke at føre den videre, da Kangerlussuaq ikke har fungeret som en optimal værtsby. I stedet har Naalakkersuisut valgt, at en ny permanent efterskole med opstart i 2011 skal placeres i Maniitsoq, der i skoleåret 2008/2009 husede en succesfuld midlertidig efterskole. Finansieringen af denne efterskole indgår som ændringsforlag til 2. behandlingen af finansloven. 2.3 Status på GU-reformen GU-reformens ikrafttrædelsestidspunkt er udskudt et år og er derfor nu sat til august Dette skyldes, at lovgivningsarbejdet har været forsinket, hvorfor det ikke var muligt at få reformen forelagt for Inatsisartut i foråret Dermed var det heller ikke muligt at få reformen på finansloven for 2011, hvilket betød, at der ikke ville være penge til at finansiere opstartsfasen af reformen. Derfor har man valgt at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet. Lovgivningsarbejdet er dog nu på plads, og lovforslaget om en gymnasiereform vil derfor blive præsenteret for Naalakkersuisut i løbet af efteråret 2010, hvorefter den kan blive sendt i høring i slutningen af året. Herefter vil lovforslaget blive sendt til Inatsisartut med henblik på at få den vedtaget på efterårssamlingen Sideløbende med lovgivningsarbejdet er reformgruppen begyndt at udarbejde læreplanerne for de forskellige fag på GU. Dertil kommer, at reformgruppen for tredje år i træk har afholdt en workshop for alle rektorer og gymnasielærer. Formålet med de enkelte workshops har først og fremmest været at orientere alle rektorer og lærere om reformen og få den diskuteret. Mens workshoppen de to foregående år har omhandlet lovgivningsarbejdet, har workshoppen i år været rettet mod det fremtidige arbejde med at få implementeret reformen. Således var workshoppen i år også startskuddet til gymnasielærernes efteruddannelse i andetsprogspædagogik og effektive undervisningspædagogikker. En treårig efteruddannelse af underviserne i faget grønlandsk startede desuden i Disse lærere er alle folkeskolelærere, men gennem opkvalificeringen vil de få mulighed for at opnå en kandidatgrad i grønlandsk og vil derfor være bedre fagligt kvalificeret til at undervise på GU. 8

9 Spørgsmålet vedrørende optagelse på gymnasieuddannelsen diskuteres stadig i Styregruppen for gymnasiereformen, hvorfor adgangskravene endnu ikke er fastlagt. 2.4 Ungdomsuddannelserne melder om rekordoptag i 2010 Som nedenstående figur viser, har der været en stor tilstrømning til ungdomsuddannelserne i år, hvilket delvist kan være en følge af, at den dobbelte folkeskoleårgang fra 2008 nu søger om optagelse på ungdomsuddannelserne. Ansøgere: Ungdomsuddannelser Erhvervsfaglige grunduddannelser Gymnasiale uddannelser Det er selvfølgelig meget glædeligt, at så mange unge mennesker ønsker at komme i gang med en uddannelse, men den stadig større tilstrømning betyder dog, at der bliver lagt et stadig større pres på flere dele i uddannelsessystemet. I forvejen er der mangel på kollegier, undervisningslokaler og lærepladser, og det er derfor nødvendigt at tænke i nye baner. Da det samlede optag blev gjort op, viste det sig, at der specielt i Aasiaat var et akut behov for kollegiepladser. Da det ikke kunne lade sig gøre at fremskaffe de fornødne kollegiepladser, valgte KIIIN i stedet at oprette to hold på en almen gymnasielinie på HTX i Sisimiut. Denne løsning blev valgt af flere grunde. For det første var mange af ansøgerne til GU i Aasiaat fra Sisimiut og ved at oprette en almen gymnasielinie i Sisimiut, blev det muligt, at disse elever kunne bo hjemme hos deres forældre, hvilket både er en fordel for de unge selv og for Selvstyret, idet presset på kollegierne på denne måde lettes. Dertil kommer, at de elever, der blev tilbudt en gymnasieplads i Sisimiut, men som ikke kommer fra byen, kan bo på Knud Rasmussens Højskole, der i længere tid 9

10 har haft ledig kapacitet til rådighed. Endelig er det også en fordel for både elever og lærere, at der allerede er etableret et fagligt og socialt studiemiljø på skolen. 2.5 Status på lærlingesituationen Der er i dag en alvorlig mangel på praktikpladser indenfor især jern og metal samt bygge og anlæg. I 2010 var der eksempelvis 230, der søgte om optagelse på bygge- og anlægsskolen, men kun 56 af dem har indtil videre fået sig en praktikplads. Dette betyder i princippet, at 174 optagede elever ikke kunne gå i gang med deres uddannelse, fordi dette kræver en praktikplads. Ud af disse 174 optagede elever har 28 af dem dog fået tildelt et skolepraktikophold, hvormed de også kunne påbegynde deres uddannelse. Skolepraktik består i, at skolen stiller eleverne praktiske opgaver lig dem, de kunne have mødt ude i erhvervslivet. Under skolepraktikopholdet skal lærlingen aktivt søge en praktikplads i erhvervslivet, da skolepraktikken fagligt set er mindre hensigtsmæssigt end et reelt praktikophold på grund af det manglende samspil mellem lærling og lærermester. De fleste brancheskoler og erhvervsskoler benytter sig dog i dag af muligheden for at oprette skolepraktikker, fordi antallet af optagne elever på uddannelserne overstiger antallet af praktikpladser ude i erhvervslivet. Overordnet set findes der dog i dag flere praktikpladser end for 5 år siden, da antallet har været stigende i perioden Desværre blev stigningen afløst af et mindre fald i Det er i første omgang hovedsageligt bygge og anlægsområdet, der er ramt, men faldet i praktikpladser kan risikere at sprede sig til andre erhverv. Derudover kan der i fremtiden komme nye udfordringer, f.eks. i tilfælde af en realisering af det tidligere omtalte aluminiumsværk i Maniitsoq, etableringen af nye miner eller udvindingen af olie. Derfor er skolepraktikordningen på mange områder nødvendig, og ordningen vil blive diskuteret på et forstandermøde den 8. november med henblik på at få sikret fælles retningslinier på området. Indtil nu har det ikke været muligt at gennemføre en uddannelse, hvor skolepraktikken udgør alle praktikperioderne, men en ændring af denne praksis vil være et af de punkter, der vil blive diskuteret på forstandermødet. Der er dog en række problemer i den forbindelse. For det første er der en reel fare for, at færdiguddannede, der ikke har været i et praktikforløb i en virksomhed, vil blive fravalgt, når de senere søger job som færdiguddannede. I Danmark siger erfaringen dog, at de, der har gennemført uddannelsen udelukkende på baggrund af skolepraktikordningen, har en større ledighedsrisiko end de, der har været i virksomhedspraktik, lige når de er færdiguddannede. Denne forskel bliver dog udlignet allerede to år efter, de er blevet færdiguddannet. Et andet og mere praktisk problem er manglen på både flere undervisningslokaler og kollegieværelser. En stigning i antallet af skolepraktikanter vil medføre et behov for flere undervisningslokaler. Samtidig skal skolepraktikanterne modsat praktikanterne i virksomhederne tilbydes et kollegieværelse, og disse er der i forvejen stor mangel på. Det vigtigste er derfor, at få skabt flere praktikpladser ude i virksomhederne. Virksomhederne er da også meget lydhøre overfor dette, da det jo er dem, der i sidste ende bliver ramt, når der ikke bliver uddannet tilstrækkelig med faglært arbejdskraft. GA og KIIIA afholdte derfor et seminar i juli 10

11 måned, der satte fokus på netop den store mangel på praktik- og lærlingepladser. På dette møde blev det blandt andet påpeget, at det er de små og mellemstore virksomheder, der tager lærlinge, mens de store og de udefra kommende virksomheder ikke i samme omfang gør det. I den forbindelse kritiseredes Selvstyret for at tage den billigste udbyder frem for at se på f.eks. brugen af grønlandske lærlinge, når de sender projekter i licitation. I fremtiden forventes det, at erhvervslivet vil blive endnu mere involveret i arbejdet med at få uddannet mere arbejdskraft, herunder også at få løst lærlingeproblematikken, idet erhvervsuddannelserne overgår til at være selvstændige offentlige institutioner med egne bestyrelser, hvor erhvervslivet vil være godt repræsenteret. 11

12 3.0 Indsatsområde 2: Kompetenceudviklingskurser, Piareersarfiit og de ufaglærte i arbejdsstyrken Formålet med dette indsatsområde er at opkvalificere og omskole de ikke-faglærte, der enten er ledige eller arbejder i truede erhverv, eksempelvis fiskere og fangere. For denne målgruppe er der fra og med 2006 iværksat to projekter Piareersarfiit PKU (Projekt Kompetenceudvikling for Ufaglærte), der begge startede i Piareersarfiit Der findes i dag 18 Piareersarfiit i Grønland, hvor de 17 er placeret i byer, mens den sidste er beliggende i bygden Kangaamiut. Oprindeligt blev Piareersarfiit etableret for at betjene byens borgere ud fra et såkaldt ét-dørsprincip, hvor borgeren kun behøvede at henvende sig ét sted for at få rådgivning og vejledning i forhold til både uddannelse og arbejdsmarkedet. I forhold til den oprindelige tanke omkring Piareersarfiit ser virkeligheden anderledes ud i dag. I forbindelse med kommunalreformen og overgangen til storkommunerne har 2 kommuner (Kommuneqarfik Sermersooq og Qaasuitsup Kommunia) valgt at ligge Piareersarfiit og Arbejdsmarkedskontorerne under forskellige forvaltninger og i flere tilfælde fysisk adskilt de to. Konkret betyder det, at Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorerne i Kommuneqarfik Sermersooq er adskilt fysisk, mens billedet er mere broget i Qaasuitsup Kommunia, hvor man flere steder stadig har samlet Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontoret under sammen tag. Dette kan ses som problematisk, da borgerne nogle steder reelt set ikke kan få en samlet uddannelses- og arbejdsmarkedsvejledning i Piareersarfik. De steder, hvor Piareersarfiit og arbejdsmarkedskontorerne er opdelt, er der også en tendens til, at den lokale Piareersarfik bliver meget fokuseret på de uddannelsesmæssige aspekter af deres arbejdsopgaver og i stigende grad udvikler sig i retning af et egentligt uddannelsescenter. Naalakkersuisut er opmærksom på disse problemstillinger og er meget åben overfor en dialog med kommunerne med henblik på at forbedre forholdene. Samtidig respekterer Naalakkersuisut dog også kommunernes ret til at vælge, hvordan de vil administrere deres forvaltninger. Siden 2008 har der desuden været meget fokus på den uddannelsesmæssige side af Piareersarfiits opgaver. Baggrunden er, at det i 2008 blev det muligt at tilbyde undervisning og prøveaflæggelse i de såkaldte Anerkendte Erhvervsintroduktionsforløb (AEU) i Piareersarfiit. AEU er tænkt som et opkvalificeringsforløb for personer, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse, men ikke har de faglige kvalifikationer, der kræves for at kunne blive optaget, eller som ønsker at forbedre deres faglige kompetencer for nemmere at kunne komme i job. Ved siden af disse opkvalificeringsforløb har de enkelte Piareersarfik siden deres oprettelse haft mulighed for at udbyde forskellige andre opkvalificeringsforløb baseret på en lokal vurdering af behov, ressourcer og kompetencer. Disse tiltag spænder i dag bredt fra undervisning og prøve i folkeskolens afsluttende evaluering over produktionsskole-lignende tiltag til særlige undervisningsforsøg for personer med læse- og skrivevanskeligheder. 12

13 3.1.1 Ventelisteproblematikken Ventelisteproblematikken på landets Piareersarfiit centre er et udtalt problem. Der er endnu ikke indkommet tal fra alle steder, men figuren nedenfor giver en indikation af søgning til Piareersarfiit. Venteliste kursusopstart august 2010 By Ansøgninger Optag Ilulissat Maniitsoq Tasiilaq Uummannaq* Nuuk *Ventelisten i Uummannaq skyldes ventelisten primært manglende kollegiekapacitet til ansøgere fra bygder. Til hele ventelisteproblematikken skal tilføjes, at ventelisterne kun viser søgningen til de allerede etablerede, primært boglige, tilbud i Piareersarfiit. Der er dog også en stor gruppe af personer der ikke er klar til at starte i et bogligt tilbud, men har behov for noget langt mere praksisorienteret. Disse grupper indgår dog mange steder ikke i venteliste-tallene. De steder hvor søgningen til de boglige tilbud er lidt mindre, arbejder man dog aktivt på at etablere tilbud til disse grupper Planlagte tiltag for Piareersarfiit Der er planlagt en mængde nye tiltag på Piareersarfiit i løbet af det næste års tid. For det første er der planlagt forskellige initiativer vedrørende systematisk indhentning af data omkring indsatsen. Der er blandt andet blevet ansat en projektleder i Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, der skal sikre udviklingen og fremdriften af Piareersarfiit s IT-baserede registreringssystem. Målet er, at systemet både kan lette arbejdsgangen i de lokale centre og sikre centraladministrationen valide data om aktivitetsniveauet. Dernæst arbejdes der i på at udvikle en hjemmeside for alle Piareersarfiit ansatte, hvor relevante oplysninger for de forskellige grupper af ansatte skal samles. Endelig har man på Piareersarfiit valgt at satse på it-programmet Skab-let, der giver lærerne mulighed for at udvikle og dele opgaver via. programmet. Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked kører i 2010 og 2011 en kursusrække i dette program for lærere på Piareersarfiit og arbejder samtidig med forskellige indsatser for at hjælpe lærerne med at benytte programmet i deres daglige undervisning. Dernæst arbejdes der aktivt på at fremme samarbejdet mellem alle grupper af ansatte i Piareersarfiit gennem netværksdannelse og samlinger. I løbet af det næste år vil dette fokus fortsætte, og der vil også arbejdes på at styrke Piareersarfiit s direkte samarbejde med særligt brancheskoler. I den forbindelse kan det nævnes, at der i 2010 blev afholdt en vejlederkonference for vejledere fra alle uddannelsesinstitutioner i Grønland. Dette vil blive gentaget i Endelig skal der i løbet af 2010 og 2011 gennemføres en evaluering af vejledningsindsatsen i Grønland. I den forbindelse vil vejledningsindsatsen i Piareersarfiit også blive undersøgt. I løbet af efteråret 2010 vil de erfaringer kommunerne og Selvstyret har haft med tilbud målrettet gruppen af ikke-faglærte, blive afdækket for at kunne målrette den fremtidige indsats. I forhold til AEU-kurserne pågår der i øjeblikket en revidering af studieordningen for at sikre, at ordningen er det bedst mulige arbejdsredskab for undervisere og elever, og at den er tilpasset 13

14 kursernes opbygning. Der er desuden blevet nedsat en arbejdsgruppe under styregruppen for uddannelsesplanen, der skal komme med et forslag til organisering af kurser for læseskrivesvage i Grønland. Disse kurser vil muligvis komme at ligge i en eller anden form for Piareersarfiit regi, men dette er endnu ikke afklaret. Endelig arbejdes der på at revidere beregningsmodellen for Piareersarfiit s driftstilskud, så den bliver mere aktivitetsafhængig. 3.2 Realkompetencevurdering og kompetenceudviklingskurser Inden for kompetenceudviklingsområdet er der for øjeblikket to projekter, der retter sig til den voksne ikke-faglærte del af befolkningen, nemlig Projekt Kompetenceudvikling og realkompetencevurdering Projekt kompetenceudvikling Projekt kompetenceudvikling (PKU) sigter på at skabe opkvalificeringsmuligheder for de ikkefaglærte, fortrinsvis dem over 25 år. Hovedmålgruppen er de ikke-faglærte, der er ledige eller beskæftigede i truede erhverv. Ønsket med projektet er at hjælpe de ikke-faglærte ledige ind på arbejdsmarkedet igen. Samtidig er et vigtigt formål med PKU at støtte op omkring strukturtilpasningen på arbejdsmarkedet ved at give udsatte arbejdere i truede erhverv mulighed for opkvalificering eller efteruddannelse, så de kan varetage jobs i mere sikre sektorer, herunder specielt væksterhvervene. PKU er således en række kompetenceudviklingskurser, der udbydes af de grønlandske brancheskoler, og som normalt varer mellem 1 og 3 uger. Det er samtidig tanken, at disse kurser kan indgå og give merit i forhold til længerevarende modulopbyggede kursusforløb. Kursisterne får rejse- og opholdsudgifter betalt af Selvstyret, der også financierer deltagernes kursusgodtgørelse. Arbejdsgivere, som sender medarbejdere på kursus under PKU-ordningen, skal således blot give medarbejderen fri i kursusperioden. Selvom Selvstyret planlægger de helt overordnede linier for kompetenceudviklingskurserne gennem en prioritering af kursusmidlerne, er der ikke nogen samlet planlægning for kursusaktiviteterne. Dette har medført, at det kan være svært for uddannelses- og erhvervsvejlederne på Piareersarfiit at få det nødvendige overblik over udbuddet af kurser, hvilket besværliggør den gode vejledning. Der er netop påbegyndt to undersøgelser på PKU-området. Den første, der vil være afsluttet i midten af november, er en evaluering af PKU-kurserne, der skal klargøre, hvorvidt kurserne rammer de rigtige målgrupper. Formålet er dermed at undersøge, hvorvidt det især er de ikkefaglærte ledige eller dem i truede erhverv, der deltager i kurserne, eller om det er ikke-faglærte i forholdsvis sikre erhverv, der findes på holdene. Det er derimod ikke formålet med evalueringen at undersøge kvaliteten af kurserne, da denne menes at være god nok. Den anden undersøgelse på området er en motivationsundersøgelse, der skal give et billede af hvem kurserne tiltrækker og hvorfor. Denne undersøgelse er planlagt til at være afsluttet i januar og vil være en stikprøveundersøgelse, hvor ca. 100 personer vil blive udvalgt til at besvare en række spørgsmål. 14

15 3.2.2 Dobbeltadministration på PKU-området giver problemer PKU administreres i dag både under KIIIN og under Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Dette skyldes, at PKU-kurserne udvikles og gennemføres af brancheskolerne, der sorterer under KIIIN s uddannelsesstyrelse. Til gengæld er tilskudskontoen til PKU underlagt Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked, hvilket medfører en række ulemper. For det første er uddannelsesstyrelsen, der i forvejen forvalter erhvervsuddannelseskurser, blevet nødt til at opbygge en parallel forvaltning under et andet landsstyreområde. For det andet gælder der forskellige administrative regler og rutiner i de 2 landsstyreområder, og sagsbehandlerne i de 2 områder arbejder uafhængigt af hinanden. Dette medfører derfor en del merarbejde for brancheskolernes administration. Samtidig kan nogle brancheskoler komme i klemme, fordi en del af den aktivitetsplan, som de aftaler med uddannelsesstyrelsen i forbindelse med finanslovsarbejdet, er afhængig af en tilskudsbevilling fra arbejdsmarkedsdepartementet. Dette gælder p.t. især på råstofområdet, hvor den nye mine & entreprenørskole er afhængig af, at man i arbejdsmarkedsdepartementet afsætter millioner kroner til tilskud til kurserne. Dertil kommer, at placeringen af efteruddannelsesområdet i 2 landsstyreområder blokerer for den tiltrængte samordning af AMA og PKU, som i stadig højere grad efterspørges af arbejdsgivere og brancheskoler. Endelig blokerer denne konstruktion for en overordnet politisk/strategisk styring af efteruddannelsesområdet. En sådan styring i form af et nævn, råd eller lignende bør iværksættes gerne i forbindelse med, at de nye brancheskolebestyrelser pr. 1. januar 2011 overtager store dele af uddannelsesstyrelsens nuværende ansvarsområder. Som følge af de ovennævnte problemstillinger foreslås det, at administrationen af PKU bliver placeret under kun ét departement Realkompetencevurdering Den grønlandske befolkning har som udgangspunkt langt flere kompetencer, end de har papir og eksamensbevis på. Denne viden og kunnen kan både den enkelte borger, erhvervslivet og det grønlandske samfund med fordel værdsætte og gøre brug af. Derfor har Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked besluttet at gennemføre et pilotprojekt om anerkendelse af realkompetencer. Ved realkompetence forstås en borgers samlede kvalifikationer, viden og færdigheder, uanset hvor og hvordan de er erhvervet. Formålet med udviklingen og implementeringen af realkompetencevurdering er at få så mange ufaglærte borgere som muligt motiveret til: At gøre brug af det offentlige voksen- og efteruddannelsestilbud, PKU At målrette deres valg af uddannelse mod vækstområder og At søge yderligere kompetenceudvikling på arbejdspladsen Pilotprojektet gennemføres i Kommune Kujalleq i perioden maj 2010 april 2011, mens realkompetencevurdering ventes implementeret i hele Grønland i efteråret

16 Projektet understøttes af Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut, Levnedsmiddelskolen i Narsaq og Handelsskolen i Qaqortoq. Der vil således være fokus på Bygge- og anlæg samt minedrift, levnedsmiddel og service samt turisme. Der har været afholdt et opstartmøde i Narsaq den 25. juni med kommunens erhvervs- og arbejdsmarkedschef samt lederne af Arbejdsmarkedskontorerne og Piareersarfiit i Nanortalik, Narsaq og Qaqortoq. I mødet deltog også forstander og uddannelsesinspektør fra Grønlands Handelsskole i Qaqortoq. Informationsmøder med Bygge- og anlægsskolen er efterfølgende blevet afholdt i henholdsvis Sisimiut og Narsaq. Projektarbejdsgruppen mødtes første gang i Narsaq den 18. august. På mødet blev rammerne for pilotprojektets praktiske gennemførelse tilrettelagt, herunder rollefordelingen mellem arbejdsmarkedskontorer, Piareersarfiit og Brancheskoler. På mødet fastlagde gruppen også rammerne for udarbejdelsen af materialer, udstedelse af beviser samt kursusindholdet for den videre uddannelse af de involverede aktører. Der vil i den videre planlægning blive lagt vægt på, at realkompetencevurdering ikke kommer til at fremstå som en ny videnskab, men som et praktisk anvendeligt værktøj, som kan understøtte igangværende tiltag på det uddannelses- og arbejdsmarkedspolitiske område. Udover samarbejdet med de direkte involverede i pilotprojektet vil Departementet gerne lægge op til et bredere samarbejde med KANUKOKA, Kommunerne, Arbejdsmarkedets parter, Brancheskolerne og Piareersarfiit. Indledningsvis med information gennem et nyhedsbrev, som vil blive udsendt hvert kvartal, men senere også gennem dialogmøder. 16

17 4.0 Indsatsområde 3: Strategiske sektorer Mens de to første indsatsområder fokuserer på hver sin personmålgruppe, er fokus i indsatsområde 3 på de vigtigste erhvervssektorer, der både nu og i fremtiden har brug for at få tilført mere uddannet arbejdskraft. Disse sektorer er social- og sundhedsområdet samt de fremtidige væksterhverv indenfor eksempelvis råstofområdet samt turisme og oplevelsesindustrien. Ressourcerne indenfor dette indsatsområde er således afsat til at få oprettet nye uddannelser indenfor disse sektorer. Som det ses i bilag 1, vil uddannelsesplanen finansiere to nye tiltag på dette område i 2011, nemlig bygdesundhedsarbejderuddannelsen på Peqqissaanermik Ilinniarfik og turistføreruddannelsen på Handelsskolen i Qaqortoq. Bygdesundhedsarbejderuddannelsen er en ny uddannelse for personale i bygderne og yderdistrikter, som har til formål at kvalificere medarbejdere til at varetage bygdesundhedsopgaver. Uddannelsen varer 22 uger og indeholder bl.a. arktisk førstehjælp og praktisk anvendelse af telemedicin. Færdiguddannede sundhedsarbejdere kan arbejde i både bygdekonsultationer, sygeplejestationer og på mindre sundhedscentre. Der forventes uddannet 12 bygdesundhedsarbejdere årligt, foreløbigt frem til og med Uddannelsen var planlagt til at starte i 2011, men fordi ønsket om at få uddannet sundhedsmedarbejderne i bygderne var så massivt, blev uddannelsen allerede opstartet i år. Det første hold kunne således starte på uddannelsen i august Finansieringen af uddannelsen foregår i år via midler fra PKU, mens den fra 2011 vil blive finansieret af uddannelsesplanen. 17

18 5.0 Indsatsområde 5: Frafald Frafald var et af de områder, der blev analyseret i forårsafrapporteringen, og der er ikke kommet nye tal på området siden. Men som det også blev fremført i forårsafrapporteringen, har KIIIN ansat en ekstern konsulent til at undersøge frafaldsproblematikken på gymnasieområdet. Denne undersøgelse er på nuværende tidspunkt i den afsluttende fase, og det forventes, at den er afsluttet i starten af november. På baggrund af undersøgelsens resultater vil KIIIN vurdere, om der skal udarbejdes nye foranstaltninger til at nedbringe frafaldet, og hvilke disse i så fald skal være. Dertil kommer, at KIIIN ønsker at få foretaget en lignende undersøgelse for de erhvervsfaglige grunduddannelser, da frafaldet på netop disse uddannelsesinstitutioner steg voldsomt i Det vil være specielt interessant at få kortlagt, hvornår i uddannelsesforløbet de unge falder fra, dvs. om det er på skoleopholdet eller i løbet af deres praktikperiode. Endelig vil frafaldsproblematikken være noget, som KIIIN vil overvåge tæt fremover, specielt fordi frafaldsprocenten kan risikere at stige som følge af det ekstraordinære optag på ungdomsuddannelserne, der har været i 2010, hvilket har sat kollegierne og uddannelsesinstitutionerne under et ekstraordinært højt pres. 18

19 6.0 Indsatsområde 6: Kollegier og skolebyggerier Som det er blevet skrevet tidligere, har mange unge taget uddannelsesbudskabet til sig, og de søger derfor i stigende omfang ind på uddannelsesinstitutionerne. Dette har dog medført et stadigt stigende pres på kollegieområdet, da der er behov for mange flere kollegieværelser, end der er til rådighed. Denne problemstilling var allerede forudset, da uddannelsesplanen blev udarbejdet i 2005, hvorfor en stor del af uddannelsesplanens midler siden starten er blevet afsat til kollegiebyggeri. Lige nu råder landets uddannelsesinstitutioner over ca kollegieværelser. Der er primært tale om enkeltværelser, mens der er omkring 150 dobbeltværelser/lejligheder, som er forbeholdt studerende med familie og børn. Antallet af kollegieværelser kan sammenholdes med antallet af aktive studerende, der medio september 2010 er opgjort til godt Presset på kollegierne afhænger selvfølgelig ikke blot af antallet af aktive studerende, men også af hvor mange studerende, der ikke kommer fra den by, de læser i, og derfor skal have en kollegieplads. Der er imidlertid også et sæsonmønster i efterspørgselen efter kollegiepladser, der varierer kraftigt i forbindelse med skoleophold og efterfølgende praktikophold. Ved starten af semestret i 2010 kunne der igen observeres pres på kollegierne, specielt i Nuuk og Aasiaat. I Aasiaat og Qaqortoq klares kollegiepresset normalt gennem en række ret dyre lejemål på det private marked. I 2010 havde GU i Aasiaat dog så mange kvalificerede ansøgere, at der hverken kunne skaffes boliger eller undervisningslokaler nok. Derfor besluttede KIIIN at oprette to alment gymnasiale linier på HTX i Sisimiut. Denne løsning blev valgt af flere årsager. For det første var mange af ansøgerne til GU i Aasiaat fra Sisimiut og fik dermed muligheden for at bo hjemme hos deres forældre. Samtidig kunne de, der fik tilbudt en plads på Sisimiut, men som ikke kom fra byen, få en kollegieplads på Knud Rasmussens Højskole, der havde ledige værelser. Foruden den helt konkrete mangel på kollegiepladser kan det også konstateres, at en stor del af kollegieenhederne er gamle og trænger til sanering. Kollegiesituationen er derfor langt fra løst i Aasiaat eller i de andre uddannelsesbyer, hvorfor der stadig bliver opført nye kollegier rundt omkring i landet. Pt. bliver der bygget kollegier i Nuuk, Ilulissat, Sisimiut samt i Narsaq. Dertil kommer, at der er afsat penge til nye kollegier i Aasiaat og Qaqortoq, men disse er ikke påbegyndt endnu pga. en igangværende dialog med kommunerne om placeringen. Udover opførelsen af nye kollegier tænkes der samtidig i alternative løsninger for at få en hurtig afhjælpning af den pressede situation. Det overvejes således at købe eksisterende bygningsfaciliteter i Nuuk, herunder det gamle hotel Grønland, som hurtigt vil kunne ombygges. Endelig overvejer man for øjeblikket, om skoleophold kan tilrettelægges mere hensigtsmæssigt, så flaskehalsproblemerne i starten af efterårssemesteret minimeres. Ligeledes arbejdes der på at sikre en mere smidig sagsbehandling fra kommunal side i forbindelse med fx tildeling af arealer. 19

20 7.0 Indsatsområde 7: Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer Dette område indeholder en række forskellige tiltag, blandt andet IKT og e-læring, oplysningsarbejde, strukturovervågning samt reformarbejdet med den gode daginstitution. Nedenfor vil der blive givet en kort status på disse områder og for, hvad der er planlagt for områderne i IKT og e-læring Fra flere sider har der været fokus på IKT og e-læring, da mange håber, at disse værktøjer kan hæve undervisningen i bygderne. I september blev den såkaldte Sarfarissoq II konference afholdt. Konferencen var den anden af sin slags. Den første blev afholdt i 2008 og satte fokus på de muligheder, søkablet åbnede op for. Sarfarissoq II var mere snævert fokuseret, da den fokuserede på hvilke muligheder søkablet har skabt indenfor e-læring. Konferencen mundede ud i en hvidbog, der blev overrakt til Naalakkersuisoq Mimi Karlsen. Et af de emner, der blev diskuteret heftigst, var prisstrukturen på netforbindelsen, som de fleste så som den største hindring for brugen af e-læring. Dertil kommer dog også, at det vil være nødvendigt at underviserne skal kunne bruge IKTværktøjerne, hvilket vil kræve en opkvalificeringsindsats overfor disse lærere. Endelig vil det også være nødvendigt at få implementeret IKT-værktøjerne i uddannelsessystemet generelt, hvilket ikke er tilfældet for øjeblikket. Fremadrettet er der flere ideer på tegnebrættet indenfor KIIIN og KIIIAs arbejde med IKT og e- læring. Disse ideer er dog endnu ikke blevet omdannet til konkrete udspil, da udviklingen af dem bl.a. afhænger af de penge, der vil være til rådighed i En af ideerne er at få indført det såkaldte skoleintra på de forskellige skoler og uddannelsesinstitutioner. Skoleintra er et dansk kommunikationssystem, der kan bruges til både intern og ekstern kommunikation. Systemet kan deles op i lukkede intranet for hhv. lærere, elever og forældre og intranet, hvor alle tre grupper kan være på. Samtidig kan der også oprettes en internetside, hvor den brede befolkning kan få indblik i de informationer, man vælger at lægge ud. En anden ide er at få oprettet et videnscenter, der kan indsamle erfaringer fra de lokale e- læringsprojekter, der bliver gennemført rundt omkring i landet. Samtidig overvejes det også, om der kan blive oprettet en pulje, der kan støtte disse lokale forsøgsprojekter. 7.2 Oplysningsarbejdet I 2009 blev Skab Fremtid -kampagnen udarbejdet og produceret. Denne kampagne består af tre TV-programmer, hvor man følger 7 unge mennesker fra Nuuk, Sisimiut og Qaqortoq, der er i gang med en uddannelse. Programmerne og otte tilhørende TV-spots er blevet vist flere gange på KNR, senest i februar 2010 i forbindelse med ansøgningsfristen til uddannelser den 1. marts. 20

21 I 2010 er der til gengæld ikke blevet planlagt nogen særskilt kampagne, da Departementet har valgt at afvente resultaterne af en stakeholder-konference. Denne konference vil i januar 2011 samle alle uddannelsesplanens interessenter. Her får de mulighed for at komme med deres bud på hvilke problemstillinger på uddannelsesområdet, der er de vigtigste at fokusere på. Departementet overvejer dog samtidig, om der i 2011 skal udarbejdes en eller flere kampagner rettet mod de ufaglærte voksne. De unge har nemlig taget budskabet om uddannelse til sig, mens de ufaglærte, der har forladt folkeskolen for en del år siden, er sværere at få i uddannelse eller i opkvalificeringsforløb. Hvert år bliver ca kr. af oplysningspengene på desuden brugt til en kalender, der indeholder uddannelsesinformationer, og som bliver sendt til folkeskolernes ældste elever over hele Grønland. 7.3 Strukturovervågning For at kunne følge uddannelsesplanens indvirkning, er det nødvendigt at indsamle forskellige former for datamateriale, især af statistisk karakter, og derefter bearbejde det. Samtidig er denne strukturovervågning også et krav fra EU, der, gennem en partnerskabsaftale med Grønland, støtter uddannelsesplanen med ca. 200 millioner kr. om året. Denne støtte kræver nemlig, at Selvstyret udarbejder en række årlige rapporter, således at EU kan følge udviklingen i både den Grønlandske økonomi og i den Grønlandske uddannelsessektor. Derfor er der ansat tre AC-fuldmægtige i KIIIN, der dels skal sikre indsamlingen og analysen af forskellige former for datamateriale, dels skal udarbejde de årlige rapporter til EU samt de halvårlige afrapporteringer til Inatsisartut. Dette kontor er desuden blevet kraftigt involveret i en række andre projekter, der på forskellig vis relaterer sig til uddannelsesplanen, herunder skatte- og velfærdskommissionens arbejde, arbejdet med Regionaludviklingsstrategien samt analyser af, hvordan et evt. kommende aluminiumsværk vil påvirke uddannelsessektoren i fremtiden. I forbindelse med udviklingen af den regionale udviklingsstrategi kan det desuden nævnes, at en række departementer samarbejder med Grønlands Statistik for at udvikle en datamodel, som vil gøre det muligt at lave dybdegående og tværgående analyser om fx sammenhængen mellem uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Endelig er Grønlands Statistik ved at udarbejde en ny statistik, der skal belyse det samlede uddannelsesniveau for den grønlandske arbejdsstyrke. Som bekendt er målet, at 2/3 af arbejdsstyrken skal have en kompetencegivende uddannelse inden udgangen af Den nye statistik vil således blive et væsentligt pejlemærke for at vurdere, om uddannelsesplanen udvikler sig i den rigtige retning. 21