magasin for folk og kirke i århus stift tag magasinet med hjem...

Transkript

1 magasin for folk og kirke i århus stift tag magasinet med hjem... XRYDS NR Xrads:»JEG MELDER MIG ALDRIG UD AF PARTIET ELLER FOLKEKIRKEN«Klumme: Lad ikke terror adskille os Nyhed: Studerende strømmer til Teologi Tema: De dødes have og de levendes Fotoreportage: Genbrug og fællesskab

2 K j e l d s k l u m m e Nuancer er nødvendige efter terroren Tekst Domprovst Poul Henning Bartholin I sommer blev der øvet terror i Oslo og på Utøya. Og i september kan vi markere, at det er 10 år siden, der blev øvet terror i New York og i Washington. Terrorangrebet 11. september 2001 gav mange et nyt syn på religioner. For både af terroristernes ideologiske fædre og af de fleste fortolkere af bag- og bevæggrunde til terroren blev den knyttet sammen af politiske og religiøse motiver. Tilsvarende har gerningsmanden i Norge gjort. For gerningsmændene synes det at være nødvendigt at kunne legitimere ugerningerne som udført i en højere sags tjeneste. Hvorimod man godt kan sætte spørgsmålstegn ved, om disse terrorangreb med rette skal fortolkes af os som en konsekvens af henholdsvis islam og kristendommen. Terroren 11. september har haft følger for det generelle syn på islam. Det har været overvejende negativt i USA og Europa. Om terroren i Norge får lignende konsekvenser for kristendommen er nok tvivlsomt. Dog må man ikke underkende den religions kritik, der har rejst sig også af andre grunde i de seneste ti år. Den har fået argumenter, den kan udnytte. De to terrorhandlinger med 10 års afstand synes at have det til fælles, at de udspringer af de meget komplekse problemstillinger, som vi nogen gange kalder globaliseringen, andre gange sammenfatter i de to ord»multikulturel«og»multietnisk«. Det er blevet sagt, blandt andre af den slovenske filosof Slavoj Zizek, at USA og Europa er kommet i vildrede med, hvordan vi skal forholde os til den virkelighed, som de to ord betegner. Der stilles med andre ord spørgsmål om vores identitet om hvem vi er. I forsøgene på at finde svar på disse grundlæggende spørgsmål trækkes religionerne ind på en konfronterende måde, således at især islam og kristendommen modstilles. Naturligvis er der modsætninger og forskelle både historisk og aktuelt. Fokuserer vi udelukkende på modsætningerne, fører det til, at vi på en bagvendt og negativ måde finder vores»identitet«. Den bliver udelukkende, skønt netop Europas og USA s historie fortæller om evnen til at indlemme og rumme mange forskelligheder. Vi kan ikke kalde den gamle»orden«tilbage. Det er et vilkår bl.a. bestemt af de økonomiske forhold og relationer i verden, at verden i dag er multikulturel og multietnisk alle steder. Religionerne kan bidrage positivt til at de mange problemer med integration og medmenneskelig forståelse og anerkendelse løses. For alle i religioner ikke mindst kristendommen og islam - ligger der store muligheder for at lukke op til en forståelse af andres måde at leve, tænke og tro på. De rummer muligheder for at afbygge frygten for andre og muligheder for at forstå hinanden og acceptere forskelligheder. Religionerne er åbnende, fordi de rummer fortællinger og fortolkninger af menneskelivet og trækker livstolkninger, etik, billeder, digte, litteratur, folkelige og daglige skikke med sig og fortsat inspirerer. Herved kan vi se, at den fremmede måske slet ikke er fremmed, men er som mig. Også han er blevet til, han har fået livet af Gud, også han lever af nåde, selvom han tolker og forstår dette anderledes end mig. Hvis vi tænker os om, kan udåden i Oslo og på Utøya måske få den positive effekt, at vi ser på det forenende frem for det adskillende. At gøre dette på det menneskelige plan er en etisk fordring til os, fordi Gud på det guddommelige og menneskelige plan forenede det adskilte, da han blev menneske i Jesus. Han tog synden, det adskillende, på sig og rejste senere livet af døden igen. Så er der håb, selv om både 11. september og 22. juli tog håbet fra os, og mørket sænkede sig over vore sind. I n d h o l d X R Y D S # 3 8 Det siger de: i dette nummer af Xryds Lad da hele den spraglede palet af liv, der bliver levet, komme til udtryk på kirkegården. Provst Elof Westergaard, Mariehøj sogn i Silkeborg, om kirkegårdskulturen. 7 Vi har ændret studieordningen, så man ikke længere har sprogfagene samtidig i begyndelsen af studiet. Det har været en hård start for nye studerende. Troels Nørager, prodekan, teologi og religionsvidenskab, Aarhus Universitet, om at fastholde det stigende antal teologi-studerende. 6 Forsiden Nicolai Wammen Foto Flemming Nielsen Meget af min måde at være på og leve på, det er at bryde med fordomme, så der passer tatoveringerne ret godt. Sogne- og feltpræst Oral Shaw, Randers, om blandt andet sin martyrtatovering. 4 Hvis man ikke har en kærlighed til sin næste, så tror jeg, at man bliver en rigtig dårlig politiker! Nicolai Wammen, borgmester i Aarhus indtil august, om næstekærlighed som politisk begreb. 18 Udgiver Biskop Kjeld Holm, Stiftsrådet i Århus stift, Det mellemkirkelige Stiftsudvalg. Redaktion Danmarks Kirkelige Mediecenter, Flemming Nielsen (redaktør) Simon Kangas Larsen (direktør og ansvarshavende) Nyhedssiderne Skrevet, fotograferet og redigeret af Folke kirkeinfo ved: Jesper Henning Pedersen, Pernille Krogsdahl og Bo Billeskov Grünberger post@folkekirkeinfo.dk Frederiksgade 78C, 8000 Århus C Tlf Annoncer Det er muligt at annoncere i Xryds. Kontakt Danmarks Kirkelige Mediecenter for nærmere info. Tlf dkm@dkm.dk 2

3 Pilgrimsvandring ændrede mit liv Tekst Bo Billeskov Grünberger tingene. I bakspejlet gav pil- man af og til snubler. Dernæst I sommeren 2006 pakkede Pia Jørgensen en let oppakning på ca. 7 kilo og satte kursen mod St. Jean Pied de port i Frankrig. I denne gamle franske by, der ligger smukt i Pyrenæerne, begynder mange deres pilgrimsvandring mod Santiago de Compostella grimsvandringen mig et tiltrængt åndehul, hvor jeg kunne finde ro, og få orden på nogle ting i min tilværelse igen.«mærkede historiens vingesus»jeg er en historienørd, især når det kommer til kristendommen. Grunden til at jeg valgte at gå pilgrimsvandring til Santiago de Compostella var, at jeg kunne mærke historiens vingesus. At gå kommer ungdommen, hvor det hele kører lettere, og til sidst på pilgrimsruten nærmer man sig så slutningen af sit liv, hvor skavankerne begynder at vise sig, med skader på fødder og ben,«fortæller Pia. Man skal turde bede både Gud og mennesker I dag er der gået fem år siden Pias pilgrimsvandring, men det en rute som folk har gået i mere hun har lært på sin pilgrimsvan- Fik ro til at få styr på tilværelsen end tusind år.«pia gik omkring 800 kilometer på tredive dage, med cirka dring har ændret måden hun ser på livet.»det lyder egentlig så banalt,»jeg tog afsted både på grund kilometer om dagen. Det var men det jeg har lært ved at gå af noget personligt, det tros- hårdt, og især i de første dage, pilgrimsvandring er, at man ikke mæssige og spirituelle ved pil- hvor Pia krydsede Pyrenæernes skal tage tingene så tungt, og grimsvandringen, men derudover toppe. at de ting man har brug for nok rammer pilgrimsvandringen også»den første dag var den skal komme til en. Man møder de nogle områder, der interesserer hårdeste overhovedet. Der er folk man har behov for, og får de Pia Jørgensen: Pilgrimsruten er som et billede på livet. mig meget, nemlig det historiske, mange stigninger på den del af ting man har behov for. På pil- kristendommen, og at vandre,«ruten. Der var en, som engang grimsvandringen oplevede jeg fortæller Pia Jørgensen, som nu fortalte mig, at man skal se på stor en hjælpsomhed, hvor folk er bange for at hjælpe folk, fordi man har brug for. Man skal turde fem år senere er færdiguddannet pilgrimsruten som et billede på f.eks. gav mig et håndklæde fordi man er bange for at folk misbru- håbe og tro på, at det gode sker som psykolog. livet selv.«mit eget var blevet væk, og en ger ens hjælpsomhed. Min ople- at bede, både andre menne-»i tiden omkring 2006 var»i begyndelsen er der barn- tyk skjorte da jeg manglede en.«velse på pilgrimsvandringen er, at sker, men også bede til Gud. Det der sket en masse i mit liv, og dommen, hvor det er hårdt, med»herhjemme kan man godt gå man får masser ud af at give, og stod meget klart, da jeg gik min jeg havde brug for at få styr på mange udfordringer, og hvor og blive negativ og bange. Man at man skal turde bede om det pilgrimsvandring,«siger Pia. Studerende strømmer ind på Teologi i Århus Tekst Bo Billeskov Grünberger Flere studerende på»det lille universitet i det store universitet«. Det er netop offentliggjort, hvor mange ansøgere der har været til universiteterne i år, og for teologi i Århus ser det mere end lovende ud. En fremgang på mere end 50 % af ansøgere er det blevet til, hvilket betyder, at 123 har ønsket at komme ind på teologistudiet i Århus; sidste år var tallet 81. Hvad er hemmeligheden? Hårdt benarbejde har banet vejen Det er lykkes for teologi på Aarhus Universitet at vende den uheldige udvikling, og man får nu flere studerende end man har gjort i mange år. Studieleder på teologi, Peter Lodberg, mener, at et stort opsøgende arbejde har været med til at tiltrække flere studerende.»først og fremmest har vi været mere aktive i det opsøgende arbejde på gymnasier og højskoler. Vi har været gode til at forklare, at teologi har mange forskellige elementer i sig. Vi kalder det ofte det lille universitet i det store universitet, fordi faget netop har tydelige elementer af både sprog, kultur, samfundsvidenskab og filosofi,«siger han på teologis hjemmeside Bedre studiemiljø Det er vigtigt at der er flere studerende som begynder på teologiuddannelsen, men det er også vigtigt at holde på de nye studerende. Tidligere har man haft et meget stort frafald af nye studerende, men det er et område man har fokuseret på, og gjort meget for at rette op på.»studiet blev for nogle år siden omlagt og sprogfagene spredt ud på grunduddannelsen, så de første semestre ikke kun handler om at terpe sprog. Tværtimod prøver vi allerede fra starten, at give de studerende det store billede af, hvad teologi går ud på. Det er dog ingen hemmelighed, at der fortsat skal knofedt til for at komme igennem teologiuddannelsen,«siger Ulrik Vosgerau, der bl.a. arbejder med rekruttering af nye studerende til Teologi.... Fortsættes side 6 Grafisk produktion Pedersen & Pedersen, Tryk Offsettrykkeriet Midtjylland, Ikast Trykt på genbrugspapir Oplag ISSN Næste nummer Xryds 4/2011 udkommer 29. november Deadline: 26. oktober Dette nummer er trykt 17. august 2011 Abonnement Kan bestilles via eller ved henvendelse til Århus Stift på tlf Xryds Danmarks Kirkelige Mediecenter Johs. Ewalds Vej Åbyhøj Tlf mail@xryds.dk l 3 XRYDS

4 Min kone ville lave mig til lampeskærm»tatoveringerne er jo blevet en del af mig. De er ikke noget jeg tænker over dagligt, men jeg bliver jo konfronteret med det, hvis jeg som en dag i dag har T-shirt på. Så er det næsten helt sikkert, at der kommer en kommentar«tekst og foto Bo Billeskov Grünberger Oral Shaw bryder med fordommene Oral Shaw er helt almindelig sognepræst i Randers, men hvis man kradser lidt i overfladen, eller smøger hans ærmer lidt op, så opdager man hurtigt, at han ikke er helt så almindelig endda: tidligere Danmarksmester i 400 meter løb, feltpræst, og med tatoveringer på begge arme.»meget af min måde at være på og leve på, det er at bryde med fordomme, så der passer tatoveringerne ret godt, selvom jeg ikke har fået dem for at provokere. Men ligesom meget af det andet ved mig som falder udenfor normerne, at jeg er feltpræst, gift med en præst og sådan, der falder mine tatoveringer også udenfor normerne.«oral fik sin første tatovering på trods af sin kones store modstand. Hun mente, at det var rockeragtigt at have tatoveringer, og til sidst erklærede hun, at hvis han døde før hende så ville hun lave en lampeskærm ud af den!»da jeg endelig havde fået tatoveringen, så kom hun egentlig til at synes at den var rigtig pæn. Da jeg var færdig på pastoralseminariet, så tænkte jeg, at jeg skulle markere det på en eller anden måde, og der fik jeg så martyrtegnet på min underarm.«oral Shaws martyrsymbol, som han har på højre underarm. Symbolet blev brugt af kristne under forfølgelserne i romerriget Størst er kærligheden Siden kom der et citat af Paulus til på højre underarm, fra 1. korintherbrev 13,13:»størst er kærligheden«. Og da Oral skulle have den tatovering, havde hans kone ændret sit syn ret markant.»for cirka tre år siden sagde jeg så til min kone, at jeg ville have tro, håb og kærlighed tatoveret, og der gik hun så helt ind i processen, og sagde at jeg da ikke bare skulle have et hjerte, et kors og et anker, eller»love conquers all tatoveret. Nej, sagde hun, så skulle jeg da have det der står i Bibelen i 1. korinterbrev 13, 13 på græsk»størst af alle er kærligheden«. Det er ikke tilfældigt, at alle Orals tatoveringer er kristne. Han kunne ikke selv tænke sig at have en tribaltatovering, eller sit navn på kinesisk. Det skal betyde noget mere, og der skal være en historie bag.»mit martyrsymbol er noget de kristne har ridset på væggene i Roms katakomber da de blev forfulgt af Nero, og Pauluscitatet er noget som Paulus har siddet og skrevet til menigheden i Korinth. Jeg kan godt lide, at der er en historie bag mine tatoveringer.«jeg er her stadig Mette Birk er ny studenterpræst, og så har hun dekoreret sin krop med tatoveringer. Det gør hun blandt andet for at minde sig selv om, at hun trods alle udfordringerne stadig er her Tekst Bo Billeskov Grünberger Mette Birk kommer ikke ud af en kristen familie, men har selv opdaget sin kristne tro. Siden valgte hun at læse teologi, og i dag arbejder hun som studenterpræst i Horsens, hvor en stor del af hendes tid går med samtaler med de unge studerende, som har brug for en at tale med. Allerede for mange år siden fik Mette sin første tatovering, et kors på venstre underarm, og siden kom der også ord på:»property of God«. Selv siger Mette, at man ikke skal tage alting alt for seriøst: Mette Birk: Mine tatoveringer siger»jeg er her stadig, og jeg tror stadig på Gud«. Der er flere tatoveringer er på vej, i samarbejde med tatovøren. 4

5 Jens, du er sat fri Da Jens Munk var en ung fyr sidst i sine teenageår, talte han og en lille flok kammerater om at få lavet en tatovering. Det blev begyndelsen til en lang rejse mod spiritualitet og kristendom Tekst Bo Billeskov Grünberger Tatovering for livet»vi talte om, at hvis vi skulle have en tatovering, så skulle det være noget vi kunne have siddende resten af livet. Der var en som valgte et gammelt familiesymbol, en anden noget fra nordisk mytologi, og jeg valgte så korset.«på det tidspunkt var Jens Munk egentlig ikke kristen, og slet ikke praktiserende. Alligevel blev valget af korset noget, der fik stor betydning for det spirituelle liv som lå foran ham. Og det har stadig stor betydning, nu hvor han omkring tyve år senere sidder som studenterpræst i Århus. Jesus har sat dig fri Tatoveringen på Jens højre underarm af et kors, giver Jens Munk et fokus i hverdagen, hvor han kan samle tankerne om friheden i kristendommen Jens Munk fik tatoveret et kors. Tyve år senere var han præst.»det centrale i kristendommen er, at vi er sat fri som mennesker, og det skal egentlig forstås meget direkte. Det bliver tit for abstrakt når man taler om det, og så er det svært at integrere ordentligt i sit liv.men min tatovering gør, at jeg når som helst, hvis jeg f.eks. venter på bussen, eller er midt i en samtale, hvor jeg føler mig usikker, kan jeg gå ind i den tanke der siger, at Jens, du er købt fri til at være her som den person du er, lige nu og lige her.mange taler om, at de skal have nogle redskaber til at håndtere deres problemer. Der tænker jeg, at det egentlig er ret godt at have et kors tatoveret, hvor man ellers har et ur siddende. Jeg bruger det både til at finde ro, men også for at minde mig selv om, at det kristne budskab er noget der er her hele tiden.og jeg tror det er vigtigt at troen bliver noget vedvarende og kontinuerligt, og hvis man nu laver bevægelsen med at kigge ned på sit kors tusindvis af gange og blive mindet om, at man er købt fri, så bliver det integreret i en mere og mere, og til sidst er det noget som sker automatisk.«dynamisk grøn oase»jeg synes ikke man skal gå ind og overfortolke sådan nogle tato- tekst og foto Jesper Henning meget at fejre. Dels har menig- kunst. Maleren, forhenværende veringer. For mig er mine tatoveringer noget jeg bruger når jeg har Pedersen hedsrådet fremtidssikret stedet pædagog og præst Ejvind Nielsen overvundet en rigtig svær periode i mit liv. De siger»jeg er her stadig, ved at samtænke kirkens sociale er første udstiller. og jeg tror stadig på Gud «, forklarer Mette. Søndagsprædiken og hverdags- liv, dens diakonale forpligtelser liv samlet under ét tag. Det og dens samvittighed, dels har Udover tatoveringen på armen har Mette også en tatovering af var tanken, da menighedsrå- man i samme ombæring vovet Jomfru Maria på ryggen, og planer om endnu en tatovering på sin det ved Viby Kirke satte gang i at tænke nyt. Sognegården er anden arm. den ombygning af sognegården, blevet et lyst, fleksibelt sted med som nu står færdig. Resultatet mulighed for at rumme de mange»jeg ved lige, hvad det skal være, men jeg skal først ned og snakke er blevet en harmonisk bygning forskellige aktiviteter, samtidig med folkene på Mjølner Tatovering. De er rigtig gode til at komme med sognegården, Genbrugsen med at kirkens ansatte og fri- med modspil og fortælle, hvad de selv synes om mine ideer,«slutter og Café Parasollen under samme villige har fået gode rammer for Mette. store, skrå tag på den grønne det daglige arbejde. Viby Gen- plads ved siden af kirke og kirke- brugs har fået en god belig- gård ved Viby Torv. genhed, Café Parasollen er et Indvielsen blev fejret med værested med stor værdighed, festgudstjeneste ved biskop og sognegården kan bruges til Kjeld Holm, og med fest i den nye og næsten færdige sog- endnu flere slags arrangementer end hidtil. Ved åbningen kunne Ombygningen har givet lys og luft til arbejdet i Viby Sognegård. negård. Der var fyldt til sidste man konstatere, at de lyse rum plads begge steder, og der var er velegnede til udstilling af 5 XRYDS

6 Teologi vinder flere studerende Mens andre uddannelser lukker biblioteker og forringer forholdet for de studerende, så er Teologi på Aarhus Universitet i fuld gang med at forbedre forholdet for de studerende og arbejde på at øge optaget af studerende klassiske sprog. Vi har to mand ansat til at lave kommunikation ud af huset, og som har som en væsentlig opgave at arbejde med rekruttering.«kamp mod kedelig tendens Et vigtigt områdefor Teologi i Århuser arbejdet for at synliggøre uddannelsen for de unge. Man bruger Google adwords, om sexskandalerne i den katolske kirke for eksempel. Der kan godt være en tendens til en faldende troværdighed for præsterollen. Derudover kan det også hænge sammen med religionsundervisningen i skoler og gymnasier, hvor nogle undervisere har en lidt kritisk holdning til teologi.«forberedelsen til undervisningen kommer til at køre, og så de studerende får et tæt fællesskab til at begynde med. Vi har også en mentorordning, hvor alle nye studerende får tilknyttet en ældre studerende, som kan hjælpe med både sociale og faglige spørgsmål.«det er for tidligt på året at Det går langsomt fremad annoncerer i Kristeligt Dagblad, højskolebladene, webannoncer mm. Teologi satser på at synlig- Studerende får godt fællesskab fra begyndelsen sige om de mange tiltag virker som de skal, men efter sommerferien vil man kunne se om det»vi har et mål i vores strategi heden vil øge de unges kend- Tidligere har teologi haft et højt fine optag på teologi fortsætter. som siger, at vi gerne vil op på skab til uddannelsen, men man frafald af studerende på uddan- 100 ansøgere om året på teo- kæmper imod en tendens som nelsen. Helt op mod halvdelen logi. Sidste år fik vi 70, så der er findes overalt i Europa. af de studerende som begyndte et stykke vej endnu, men det er»de sidste to-tre år synes at læse teologi, forlod studiet et pænt skridt i den rigtige ret- jeg godt man kan sige, at vi har indenfor de første par år. Det er ning,«siger Troels Nørager, som gjort rigtig meget for at få fat i et område man har prioriteret»de seneste to-tre år har vi gjort rigtig meget for at vinde nye studerende«, siger Troels Nørager, prodekan og leder af ph.d.-skolen på teologi og religionsvidenskab, Aarhus Universitet. er prodekan og leder af ph.d.- skolen på teologi og religionsvidenskab. Gymnasiebesøg, hvor man inviterer gymnasieklasser ud for at fortælle om uddannelsen nye studerende. Men spørgsmålet er om rekrutteringsproblemet meget afhænger af ting som vi ikke helt selv er herre over. Det ved vi ikke helt, men når jeg taler med mine kolleger rundt i Skan- højt, og man arbejder nu målrettet mod at fastholde de studerende.»vi har ændret studieordningen, så man ikke længere har sprogfagene samtidig i begyn- er et vigtigt redskab i kampen dinavien og Tyskland, så kan jeg delsen af uddannelsen. Det har om at få vundet flere teologiske se, at der generelt er et rekrut- været en hård start for nye stu- hjerter. teringsproblem for teologi også derende, og har nok været med-»vores gymnasiebesøg fun- i de lande,«fortæller Troels Nør- virkende til det høje frafald,«for- gerer rigtig godt, fornemmer jeg. ager. tæller Troels Nørager. Vi har gjort meget for at mål-»problemet kan også hænge»vi begyndte for et par år rette vores besøg mod de rela- sammen med dårlige historier siden at inddele vores nye stu- tivt få gymnasier, der stadig har om kirken. Tag nu de historier derende i nogle læsegrupper, så Studerende strømmer ind på Teologi i Århus... Fortsat fra side 3»Gode rammer og et studiemiljø er vigtige«, siger Ulrik Vosgerau, der arbejder med rekruttering til teologi-studiet.»men det handler ligeså meget om at skabe nogle gode rammer for de studerende og studiemiljøet fx har vi fået vores egen café, der giver et rum for den uformelle kontakt i hverdagen mellem undervisere og de studerende, fordi man lige ser hinanden til kaffe eller til frokost,«fortæller Ulrik Vosgerau. Der er mange initiativer for at holde på de nye studerende. Blandt andet har alle nye teologistuderende nu en ældre mentor, altså en ældre studerende, der kan hjælpe med at komme i gang med studiet og svare på alle de spørgsmål man har som ny studerende. Men der bliver også gjort meget for at styrke sammenholdet mellem de studerende. Studieture giver bedre sammenhold Sammenholdet blandt de nye studerende er også en af hovedingredienserne i opskriften på at fastholde de studerende på studiet. Derfor arrangerer Teologi også flere initiativer, der ligger ud over undervisningen.»det er vigtigt, at der er nogle initiativer ud over undervisningen, som kan binde de studerende sammen. Vi har lige været på studietur til Israel/Palæstina med 30 studerende, og det giver jo en masse til studiemiljøet, når de studerende på den måde lærer hinanden at kende på tværs af årgange. Derudover får de studerende gode historier med hjem om studiet, som de kan fortælle til andre udenfor universitetet,«slutter Ulrik Vosgerau I løbet af august måned vil der dukke mere præcise oplysninger op for, hvor mange studerende som begynder at læse teologi på Aarhus Universitet til efteråret. Det skyldes, at Teologi har et efteroptag, hvor studerende som ikke kunne komme ind på deres førsteprioritet, i stedet søger ind på teologi. 6

7 Xryds-tema De dødes have og de levendes Tekst og foto Flemming Nielsen Kirkegården rummer både den personlige sorg og vores allesammens historie. Kirkegården er et vigtigt sted for mange. Og den er et meget privat og meget offentligt sted på en gang. Det er stedet, hvor dem, vi savner, ligger. Og det er også et sted, som fortæller historien om den by, det kvarter eller den egn, hvor kirken ligger og om de mennesker, der har boet der. Et åndehul i byen eller den fredelige plet i udkanten af landsbyen. Og så er kirkegårdene ikke mindst en vigtig del af Folkekirkens opgave. Langt de fleste kir- kegårde i Danmark bliver drevet af Folkekirken, hvis medlemmer også er med til at holde den del af kulturhistorien ved lige. Xryds tager i dette nummer på kirkegården. For at tale om kirkegårdskultur, om sorg og om en usædvanlig arbejdsplads. Mød på de kommende sider formanden for Foreningen for Kirkegårdskultur, provst Elof Westergaard fra Mariehøj sogn i Silkeborg, kirkegårdskonsulent Anne-Marie Møller fra Aarhus Stift, graver Anny Krogh fra Sejling kirke, hvor Inger og Esther Munk jævnligt kommer for at passe familiegravstedet og hilse på. 7 XRYDS

8 Hvilested for de døde åndehul for de levende I en moderne fortravlet hverdag er kirkegården et sjældent rum af ro. En fred til at gøre noget af det, der er særligt for mennesker. At vi mindes vores døde. med lige rækker og hække til at holdt, som de er tænkt. At det har mennesker haft omsorg Lige siden pyramiderne adskille, forklarer Elof Westerga- ikke er tilfældigt. for de døde. Vi er som menne- ard midt i kirkegårdens ro. sker udstyret med erindring og graveren også har en anden cen- bevidsthed om dem, der er døde. skabsarkitekt og kirkegårds- tral rolle på kirkegården: Det er måske det allermest men- konsulent for Aarhus Stift, og Når man zoomer ind på Googles neskelige ved os at vi begraver hun rådgiver menighedsråd om at graveren er god til at tale satellit-billeder af byernes land- vores døde. Og alt her på kirke- ændringer, udvidelser og anlæg- med folk. Og graveren har den skaber, så ligger kirkegårdene gården udtrykker en taknemlig- gelse af kirkegårde. For hende er fordel, at der er noget helt kon- som de tomme rum de grønne hed for det liv, der er levet, siger stilhed og skønhed centrale vær- kret at tale med de sørgende åndehuller midt mellem det Elof Westergaard. dier på kirkegården. om om blomster, beplantning tætte byggeri. Anne Marie Møller er land- Det betyder rigtigt meget, Når man kommer for og sten på graven og man skal Ro til sorg at besøge sin afdøde på et ikke frakende, hvad det betyder salt livsbekræftende ved kirke- Ordene falder, mens vi står på en gravsted, så det er vigtigt at for sorgbearbejdelsen, at der er gårdens blanding af ro, skønhed typisk landsby-kirkegård i Sejling man kan komme i en meditativ noget konkret, der skal gøres, og sorg, mener min guide på kir- lidt uden for Silkeborg, hvor den stemming. At der hersker stilhed forklarer han. kegårdsstien. Elof Westergaard romanske kirke ligger med udsigt og fred, så man kan lukke lidt er provst i Mariehøj sogn i Sil- til landsbyens tidligere bebo- ned for den fortravlede verden Mands minde keborg og formand for Forenin- ere på kirkegården, der omkran- omkring én. Kirkegårdens indret- I et hjørne udenfor kirkegårds gen for Kirkegårdskultur, og han ser kirken. Og hvor gravstederne ning skal give den besøgende en muren bliver gravstenene fra har udvalgt de to kirkegårde, vi fylder mest på den solrige syd- følelse af tryghed, som kan lette sløjfede grave stillet hen. Det besøger denne sommerdag med side af kirken. lidt på sorgen. Det skal være et kaldes lapidariet, og det er både sol og regn. smukt sted, så der også er noget gravstenenes kirkegård, kunne grave med de sirlige linjer af lav at glædes over midt i sorgen, man sige. Når grave bliver sløjfet, hæk, så er det svært at forestille, siger Anne Marie Møller. så venter den svære opgave med Og der er noget paradok- Når man ser de velordnede at for mindre end 100 år siden, 8 Elof Westergaard mener, at at finde ud af hvilke sten, der er så begravede familierne selv Graveren er vigtig bevaringsværdige, forklarer Elof deres døde, og gravene lå lidt Tager hun fagbrillerne på, så er Westergaard: mere på kryds og tværs. Og for det vigtigt, at der er en over- 150 år siden gik der formentligt ordnet landskabsarkitektonisk typisk betaler for 30 års vedlige- får og græssede mellem kirke- klar idé. holdelse af gravstedet. Men den gårdens trækors til de fattige og tidshorisont burde vi se på. For gravsten til de mere velhavende. stemning, og så skal der være den folkelige fornemmelse er, De allerfineste blev begravet nærvær og omsorg for anlæggets at gravstenene burde stå læn- inde i kirkerummet. detaljer. Man skal kunne se, at gere.»fordi vi kan huske dem «Men i løbet af 1900-tallet Der skal være karakter og I dag er det sådan, at man der er en graver, der passer på Udtrykket»mands minde«er er kirkegårdene kommet til at det her og som er glad for faktisk den rigtige målestok, ligne parcelhus-kvarteret mere at passe det, så tingene bliver siger han.

9 »Kirkegården som gravplads sikrer mangfoldigheden«på Sejs-Svejbæk kirkegård man også se gravsten i græsset i Silkeborg et kvarters kørsel mellem de lyse stammer. derfra er sløjfede grave og 30 Og ifølge kirkegårdskon- års frister endnu ikke et prob- sulent Anne Marie Møller spil- lem. Den moderne kirkegård er ler beplantningen også en vigtig tegnet af Torben Schönherr og symbolsk rolle på en kirkegård: anlagt i Og den spiralfor- Der skal være forskel på mede beplantning i det store om man kommer om foråret eller parkanlæg skjuler mange af grav- efteråret, så der skal være noget stenene. Og der er ikke nogen løvfældende beplantning, så der lave hækplanter mellem gravsten bliver en årstidsvariation. De på rad og række. skiftende årstider bliver også Men når man kigger sig symbol på livet, der leves at omkring, kan man se, at der er man fødes og dør, siger hun. granitbamser ved en lille grav, en uåbnet øldåse ved et andet Et sted med lav puls gravsted, og der står stearinlyslamper flere steder i den stramt designede kirkegård. For Elof Westergaard er det en afgørende pointe, at der skal være plads til individet og at det Kirkegården er også kulturhistorie, et sted at gå tur og blive klogere på områdets historie og de mennesker, der har levet her. Men er det I grunden i orden at komme på kirkegården med sin Folkekirkens medlemmer er med til at sponsere kirkegårdene. Og sådan bør det være, mener Elof Westergaard I vores protestantiske tradition er forståelsen af indviet jord, at det er ordet, der skaber det indviede. Jorden er ikke særlig hellig i sig selv, så alle kan Elof Vestergaard mener, at opgaven med at drive kirkegårdene skal løses af folkekirken skal være det lokale menigheds- nysgerrighed? Det synes Elof sådan set ligge der. Ateisten kan må have symboler kan man råd, der afgør hvor grænsen Westergaard: se bort fra det, hvis han ikke til- så overhovedet stille noget på går: Det er fuldt legitimt, fordi Danske gravpladser er netop kir- lægger ordet betydning. sådan en gravplads? Det er ikke noget staten, det er et fællesrum. Men rollen kegårde. Dermed er det Folkekir- Folkekirken eller biskoppen skal som byens park har sin begræn- ken, der bestyrer de fleste grav- Hvordan så tilgodese muslimer, bestemme. Det er utroligt vig- sning. Begravelseshandlingerne pladser. Hvorfor skal gravpladsen ikke buddhister og ateisters behov på tigt, at det bygger på et lokalt og de pårørendes behov kommer Men hvorfor bliver danskerne være et neutralt sted, hvor man en Folkekirkelig kirkegård? skøn i menighedsrådet. Der er altid først på en kirkegård. ikke stedt til hvile på neutral eventuelt selv kunne signalere Det kan vi jo sagtens. Jeg vil vedtægter for enhver kirkegård Anne Marie Møller mener grund, som vi så kunne præge sin religiøse overbevisning? ikke have noget som helst imod, og hvis der er nogen, der synes, godt, at kirkegården kan bære med de religiøse symboler, der Men det kan man jo godt. at der er buddhistiske eller mus- de er for stramme og menig- en rolle som et grønt fri- betyder noget for os hver især? Hvis der er en buddhist, der limske symboler på kirkegården, hedsrådet for snæversynet, så sted i byen, men der er en klar Det spørgsmål er en hjerte- skal begraves, så kan vedkom- og hvis du tager på Vestre Kirke- må de stille op til menigheds- begrænsning: sag for Elof Westergaard og han mende godt lægge en Ying og gård i Aarhus, der ganske vist er rådsvalget. Men man skal ikke Kirkegården skal være mener ikke overraskende, at opga- Yang-sten. Det er der intet til kommunal, så er der en muslimsk være for karrig efter min mening, et sted med lav puls. Man kan ven ligger bedst hos Folkekirken. hinder for. Det der er proble- afdeling. siger Elof Westergaard. sagtens læse til eksamen eller Kirkegårdene betyder met med den lidt hårdkogte Der er to tendenser i euro- Når man kigger blandt bir- sidde med barnevognen på meget for Folkekirken. At være ateisme, der er i øjeblikket, pæisk kirkegårdskultur lige nu, ketræerne, der omkranser kir- kirkegården. Men man kan ikke kirke har med hele menneske- det er jo, at den ikke vil tillade der afspejler debatten om reli- kegården i Sejs-Svejbæk, kan spille fodbold for eksempel! livet at gøre, og derfor er det andres symboler. De tænker gion og offentlighed. Den ene også en naturlig ting at være ikke pluralistisk. holdning er, at vi ikke kan have med til at drive kirkegårdene. nogen som helst symboler. Det Også fordi, at 83 procent af er kun de enkelte ting, som vi befolkningen er medlem af Fol- Men hvorfor ikke i udgangs- alle er fælles om, der kan komme kekirken i Silkeborg er det 88 punktet have et neutralt sted til til udtryk. Og så er der den procent, siger han. begravelser? anden holdning, som er min: Lad Og fordi det er så stor en Hvis kommunerne skulle drive da hele den spraglede pallette del af befolkningen, der er det, så skulle de for det første af liv, der bliver levet, komme til medlemmer, så synes Elof finde det økonomiske tilskud, udtryk på kirkegårdene. Westergaard også, at det er som Folkekirken giver til kirke- Giver det problemer nogen orden, at en del af kirkeskat- gårdsdriften i øjeblikket. Og for steder, så må vi lave nogen sær- ten går til fællesskabet med at det andet: Findes der neutrale lige afdelinger. Men kommer der drive kirkegårdene. steder? Hvis man tror, at man pludselig 1000 hinduer til Silke- Til gengæld skal der være kan finde et stykke jord, man borg, så må vi løse det problem plads til alle på kirkegården: kan af-indvie og hvor man ikke indenfor de eksisterende rammer. 9 XRYDS

10 Der er så mange, vi skal hilse på Men mange af de andre gamle naboer og skolekammerater i den lille midtjyske landsby Sejling lidt uden for Silkeborg skal have et nik med på vejen, når Esther og Inger Munk besøger kirkegården og tager fat med rive og lugejern mellem småstenene på familie-gravstedet. Sender en tanke Der er mange, vi skal hilse på, når vi er her. Også når vi går forbi en grav, som er blevet sløjfet. Så tænker man lige»der ligger jo «og sender dem en tanke, fortæller Esther Munk. Og tilknytningen til området, hvor slægtsgården ligger, er vigtig for dem begge. Det er jo grunden, vi står på. Selvom vi måske ikke kører til kirke om søndagen her, så ved vi, at det er her, der skal slutte. Og det er her, man har været lige fra start, forklarer Inger Munk. Da Kristian lige var død, kom de ret ofte på kirkegården. Og det hjalp nok lidt på savnet af ægtemanden at have et sted at komme, siger Esther Munk. Men der var jo ikke noget at gøre ved det Der er tænkt over, hvordan de to selv skal have en plads på familie-gravstedet. Esther skal have sit navn på ægtemanden Kristians gravsten og Inger har en sten liggende klar, der stammer fra familiegården, som nu er solgt. Den lå som trappesten ved bryggerset. Den sten har jeg trådt på al min tid, forklarer Inger Munk. Og for hende er linjen bagud i slægten vigtig. Derfor var mor og datter også vældigt kede af, da det gik op for dem, at gravstenene fra Kristians forældres sløjfede grave var blevet kasseret. For det havde været mere rigtigt, at de havde fået en plads på familiegravstedet, synes de begge. Der mangler noget nu. Ikke en anonym grav En urne på de ukendtes grav kommer slet ikke på tale: Det er der ikke nogen af os, der kan forestille os, siger Inger Munk, mens Esther nikker bekræftende. At komme til at ligge ved siden af slægtningene, når livet er slut, er vigtigt. Inger og Esther Munk har altså meget personlige grunde til at besøge Sejling kirkegård tit og ofte, men de kan også lide, at kirkegården fortæller den fremmede noget om det sted, den ligger. Jeg synes, at det er herligt, at folk går en tur på kirkegården. Og Assistens kirkegård midt i København, der trækker masser af mennesker, der nærmest bruger den som park, det er da et kæmpebolsje. Jeg kan godt lide, at de levende også har noget at gøre på kirkegården. Jeg tror aldrig selv, at vi har været her uden at gå en tur rundt, siger Inger Munk. Barndommens kirke At de døde ligger på netop en kirke-gård, falder de to kvinder meget naturligt: Esther og Inger Munk passer slægtens gravsted. Det er bindeleddet bagud, og mor og datter er ikke tvivl om, at de selv skal begraves i den landsby, de er vokset op i. Tekst og foto Flemming Nielsen Kristian Munk døde alt for tidligt i Han blev bare 52 år. Det kan man læse på hans gravsten på Sejling Kirkegård lidt uden for Silkeborg. Hvad gravstenen ikke fortæller, er at Kristian var en stilfærdig mand af få ord, der til gengæld elskede at skrive sange og sætte amatørskuespil i scene, før en blodprop ramte ham. Og så var han havnet på den helt forkerte hylde som landmand på en arvet gård. Den historie om Kristian skal man møde hans hustru og datter for at få med. Og dem kan man møde på Sejling kirkegård i hvert fald en gang om måneden. Inger og Esther Munk kommer egentligt ikke for at mindes faderen og ægtemanden, når de passer slægtens gravsted. Kristians minde er en del af hverdagen på så mange andre måder, selvom han døde for mere end 30 år siden. Mor og datter passer slægtens gravsted, og hverken Esther Munk eller datteren Inger Munk er i tvivl om, at de selv en gang skal have en plads ved siden af ægtemanden og faderen Kristian. 10

11 Et job med årets og livets gang At kirken er en vældig gammel institution, som man er en del af, det betyder noget, siger Inger Munk. Graveren skal både passe kirkegårdens planter og låne sine ører til sårbare efterladte Folk kommer ikke for at besøge graveren, men for at besøge deres familiemedlems gravsted, og det skal de have på gåture for at se, hvad vi nu finder på. Graveren skal også være diplomat. Når der skal tales om starter, så må jeg sommetider dukke op bag hækken og sige»lad være med at løbe på min kirkegård..!«børnene skal bruge Men selvom både Inger og fred til. Men når de har gjort det, gravsted og pasning, og man kan gangene og have respekt for, Esther har boet i Mariehøj sogn så skal der være tid til en lille fornemme, at de efterladte ikke at det er specielt sted. Man skal i Silkeborg i mange år, så er der At være graver er et job, hvor snak, hvis de har brug for det, er helt enige om, hvor mange ikke rende rundt på gravene, for ingen tvivl om tilknytningen til man både følger årets skiften og forklarer Anny Krogh. penge der skal bruges på det, så det er folks ejendom, forklarer kirken i Sejling. livets gang. I så lille et sogn kommer jeg skal Anny Krogh træde forsigtigt Anny Krogh. Jeg er kommet meget i Sej- Det fortæller Anny Krogh, der til at kende mange, så det kan og belægge sine ord. Og så går graveren jo blandt ling Kirke allerede, da jeg tjente er graver på kirkegården ved Sej- nemt ske, at jeg kender den, der Familien skal i hvert fald gravene hver dag, så døden hos hende, der blev min sviger- ling Kirke lidt uden for Silkeborg. skal begraves. ikke sprænges over det, hvis man bliver en del af hverdagen. mor. Og jeg er både døbt, konfirmeret og gift her, så det er min kirke, siger Esther Munk. Og Sommetider er graveren den første, der møder et menneske, der har brug for sjælesorg i kir- Gartner, diplomat og pædagog kan yde lidt til det. Og så skal der også være lidt af en pædagog gemt i graveren: Så mange begravelser har vi heldigvis ikke. Og at færdes mellem gravene, det må jeg ind- Inger Munk er fuldstændigt enig: kens rammer, så trøst er også en Anny Krogh fungerer også som Når de nye konfirmander rømme: Det bliver mit arbejde... Jeg kan godt lide Mariehøj del af arbejdsbeskrivelsen. kirketjener i det lille sogn, og kirke i Silkeborg, hvor vi bor nu, Det har overrasket mig, at det er en god kombination, som men den hvide kasse skal da stå jeg kommer så tæt på folk. Det aflaster fra det hårde fysiske derinde! kan ske, at det er mig, der møder arbejde på kirkegården, synes Men hvad der venter for folk på kirkegården og får at hun. Og hun nyder at ringe solen enden af livet, det har de to ikke vide, at nogen er blevet alvorligt op året rundt og følge årstider- faste forestillinger om: syge. Så må jeg sørge for, at de nes skiften. Jeg har undervist i 20 år kommer videre til præsten, men Men graveren kommer ikke også i religion og når børnene det vigtigste er jo at kunne låne uden om at blive bedømt som spurgte om liv og død, så kunne sine ører, siger Anny Krogh. gartner: jeg kun sige, at når vi er kommet Hun er glad for, at graverud- Man skal sørge godt for hertil, så er der kun én ting, dannelsen også rummer et uge- folk, men her skal også se godt der er sikkert: Det er, at vi skal herfra igen. Men hvad det indebærer at komme herfra der på den anden side..? Det kunne være rart, hvis nogen havde bare langt kursus i psykologi, for graveren skal kunne meget mere end at passe planterne på kirkegården. Det kræver takt og menneskeforståelse: ud. Man skal huske, at folk går op i det, hvis der er en mælkebøtte, der bliver lidt for stor. Og når vi begynder at gran-dække til vinteren, så kommer folk Graveren er ofte den første af kirkens ansatte, der møder mennesker, der brug for sjælesorg, fortæller graver Anny Krogh fra Sejling Kirke. en lille låge. Men ikke en gang Johannes Møllehave har et fornuftigt gæt og han er jo ellers mand for at strikke en god forklaring sammen på det meste, siger Inger Munk med en højlydt latter på kirkegårdsstien. For kirkegården er også for de levende. En søndag for dem, vi savner Dem vi har mistet, bliver mindet i kirkerne den første søndag i november De amerikanske Allehelgens-traditioner er kommet til Danmark. Halloween er blevet en anledning til at sælge slik og skrækindjagende kostumer til børnene. Og der er vel nærmest flere børn ude for at rasle slik ind til Halloween, end der er til fastelavn. Men der er heldigvis også sket en fornyelse af den danske tradition for at markere Allehelgens søndag i de seneste godt 10 år. En langt mere afdæmpet højtid og mulighed for at mindes vores døde på Allehelgens søndag. Flere og flere kirker holder særlige gudstjenester den første søndag i november, der er dedikeret til mindet om dem, vi savner, med et særligt fokus på dem, der er døde i årets løb. Mange steder foregår gudstjenesten med lystænding og oplæsning af navnene på de personer i sognet, der er døde i det forløbne år. Tjek hvad der sker i din sognekirke søndag den 6. november for eksempel på Allehelgens søndag, første søndag i november, er en højtid, hvor årets afdøde mindes i landets kirker. 11 XRYDS

12 Nye bøger Tekst Flemming Nielsen Tegn til Gud Hvad stiller man op, når familiens det er barnets egen bog, der mindste stiller de største spørgsmålninger og hemmeligheder. Den skal fyldes med tanker, teg- Journalisten og forfatteren voksne kan være med som Malene Fenger-Grøndahl har en sekretær og samtalepartner, datter, Barbara på fire år, der men ikke som direktør, understreger Malene Fenger-Grøndahl tænker over livets store spørgsmål og som gerne taler med Gud i indledningen til mor og far. selv om sagerne. Heldigvis er bogen fuld af Det er der kommet bogen Hej Barbaras tanker til inspiration. Gud og alle engle ud af. En bog, For eksempel:»gud lytter altid. hvor der både er tekster om højtider, om familie og om begreber Nogle gange bedre end ens mor Og han er god at snakke med. som trøst og venskab. Men også og far eller ens bedste venner«. plads til at barnet selv kan skrive Hej Gud og alle engle er og tegne. En»tale-, tegne-, skrevet ud fra en overbevist kristen opfattelse, men er dejligt tænke-bog«kalder de det. Faktisk er det en pointe, at fri for voksne pegefingre eller færdigbagte løsninger. Børnene får en chance for at identificere sig med Barbaras forundringer og selv bidrage til deres egen bog til Gud. Og de voksne bliver mindet om, at de skal lade børn falde lidt i staver uden at forstyrre. Måske er de små ved at tale med Vorherre. For det er nu engang ikke alle spørgsmål, dødelige forældre kan svare på. Når tiden er kostbar Vi ved, at vores tid er begrænset, men de fleste af os skyder det fra os. Den norske salmedigter, præst og forfatter Eyvind Skeie har skrevet en bog om hvad der sker, når livets udløbsdato bliver alt for nærværende. Dyrebare døgn baserer sig på oplevelser fra hans og familiens farvel til en svoger, der fik kræft.»at døgn er dyrebare, opdager vi først for alvor, når vores tid til liv og fællesskab bliver begrænset. Sygdommen lader os ane, at den slags grænser findes. Døden fastsætter grænserne«, hedder det i bogen. Skeies bog er skrevet som en håndbog baseret på meget personlige erfaringer med at sige farvel til sin svoger og ven gennem 25 år. Og det er styrken ved bogen, at han både trækker på sin sjælesørgeriske erfaring som præst og sin egen sorg som ven og familiemedlem. Der bliver givet meget kon- krete råd om, hvordan man for eksempel håndterer, hvis den syge har urealistiske forhåbninger om at komme sig over sin sygdom. Og bogen er udtrykkeligt skrevet i håbet om at være til hjælp og trøst for andre. Dyrebare døgn Vandring i sorgens landskab Af Eyvind Skeie Credo i samarbejde med Lohses Forlag Hej Gud og alle engle 12 en tale-, tegne-, tænke-bog Af Malene Fenger-Grøndahl Unitas Forlag Poetiske bønner til hverdagen Bønnebogen Himlen i min fodsåler er 286 bønner, der i stærk poesi tør tage fortvivlelsen, glæden og håbet alvorligt. Der er bønner, der handler om krig og kærlighed bogstaveligt talt. Om at få sin søn levende hjem fra krigen og om at miste eller fejre kærligheden. Bønner om arbejdspres og delebørn. Om alle de ting, der optager et moderne menneske kort sagt. Fra lange og fortællende bønner til de helt korte og kontante:»gud, jeg vil gøre noget rigtigt med mit liv/vis mig hvordan«. Det er noget så sjældent som en bønnebog, der fungerer som ren lystlæsning på grund af sit poetiske overskud og spændvidden i emner og personlig stil. Og den giver lyst til at bede om mere. vet bønner til bogen heriblandt redaktørerne og det har givet en stor teologisk bredde. Og plads til utraditionelle bidrag som en oversættelse af rocksangeren Nick Caves store hymne Into My Arms. En sang om bede til en Gud, man ikke tror vil gribe ind. Men den elskede tror Peter Callesens kunstværker er brugt som illustrationer. Og de er velvalgte som til en bog om at folde hænder, for han kan folde papir til et udtryk, hvor det skrøbelige bliver eviggyldigt. Himlen i mine fodsåler Redigeret af Jørgen Demant, Kirsten Jørgensen, Malene Bjerre, Christiane Gammeltoft-Hansen, Jesper Hyldahl, Tine Ilum, Bo Hakon Jørgensen og Elof Westergaard. Aros Forlag. I alt 91 bidragydere har skre- Genreblanding for Potterfans Børnehjem, mørke hemmeligheder og børn, der må kæmpe mod onde kræfter. G.P. Taylors Dopple Gangerfortællinger med tvillingerne Sadia og Saskia Dopple som hovedpersoner har alle de ingredienser, der skal til for at indfange den generation, der har slugt bøgerne om Harry Potter. Men fortællestilen i bøgerne er nyskabende. I en genreblandende fortælling veksler tegneserie-sekvenser med regulære bogsider og flot grafik. Det gør bøgerne letlæselige og fængende også for ikke så stærke læsere. Det er den britiske præst og forfatter G.P. Taylor, der har skrevet Dopple Ganger-bøgerne, og han har samarbejdet med grafikere og kunstnere, der har arbejdet med animation for både DreamWorks og Disney om at skabe den unikke grafiske fortælling. Og så er G.P. Taylor ikke hvem som helst i den litterære verden. Han har ligget i toppen af den amerikanske bestsellerliste med romanen Skyggemaner fra 2004, der er oversat til 48 sprog inklusiv dansk. Bliver man bidt af bind 1 af Dopple Ganger-fortællingerne, så kan man glæde sig over, at der er to bind mere på vej på dansk. Og at der er engelske anmeldere, der synes, at bøgerne er»hotter than Potter«. Flugten Dopple Ganger-fortællingerne bind 1 Af G.P. Taylor Fokal

13 Bestil Xryds givet et indblik i, hvad der rører sig i Århus Stift og den kirkelige verden, og sætter fokus på eksistentielle og religiøse spørgsmål i vores dagligdag. Det er muligt at give inspirationen og informationerne videre ved at bestille abonnement på Xryds. Læg bladet i kirken, uddel det til menighedsrådsmedlemmer, konfirmandforældre eller lederne i det lokale børne- og ungdomsarbejde. Mulighederne er mange. Pris Det koster 110 kr. at modtage ét nummer fire gange årligt. Fem eksemplarer koster 525 kr. 25 eksemplarer koster 2000 kr. 50 eksemplarer koster 3400 kr. Hvis man har tegnet abonnement på 50 eksemplarer, vil de efterfølgende koste 10 kr. årligt pr. stk. Det betyder, at man kan modtage 250 eksemplarer fire gange om året til en pris af 5400 kr. Bestilling Xryds kan bestilles i abonnement eller løssalg ved at skrive til Århus Stift, Dalgas Avenue Århus C til mail@xryds.dk Næste nummer Xryds udkommer 29. november 2011 Annoncer Det er muligt at købe annonceplads i Xryds. Kontakt Danmarks Kirkelige Mediecenter for yderligere information på tlf dkm@dkm.dk Bibelstærk Babelfortælling Kan man tro på Biblens fortælling om Noas ark og Babelstårnet som historiske fakta og så tage sig den frihed at digte videre på de bibelske figurers liv? Det er det kunststykke, som lægen og forfatteren Thomas Teglgaard har kastet sig ud i. Hans præmis for at skrive bogen, er at han selv er overbevist om, at det Gamle Testamente er autentisk historie. Og på det grundlag har han skre- vet en historisk roman om Noa og hans familie i tiden fra syndfloden til byggeriet af Tårnet i Sinear, romanens titel. For mange vil det kræve, at man skal være klar til at sluge et par af Noas kameler, men sproget er nutidigt og levende i genfortællingen og videredigtningen af bibelhistorien om Noas familie. Begreber som»kommandocentral«og»blød mand«opstod tilsyneladende før Babelstårnets store sprogforvirring, og det kan skurre lidt, men dialogen fremstår generelt spændstig. Og med Thomas Teglgaards skrifttro udgangspunkt er det heller ikke svært at læse nutidige paralleller ind i hans fortælling om Noas udfordringer med datidens teologiske establishment. Måske også en illustration af, at det er blevet sværere at forstå hinanden efter Babelstårnet. Tårnet i Sinear Af Thomas Teglgaard Forlaget Fokal Forestillingen om det ondeste Hold også øje med... Helvede er hot. Det konstaterer forfatter og sognepræst i Fredens sogn i Aarhus, Jacob Holm, i forordet til sin nye bog. For i kølvandet på en kronik, han skrev om vores forestillinger om helvede, fulgte stor medieinteresse og debat. Nu har Jacob Holm skrevet En bog om Helvede og folkekirken, hvor han tager fat på helvede som begreb, verdensbillede, fortælling og apokalyptisk genre. For forestillingen om helvede som et straffe- og pinested har knuget mennesker i frygt i årtusinder, og bogen fortæller om hvordan tanken om helvede oprindeligt stammer fra det antikke Grækenland. Og Jacob Holm går på jagt i Det Gamle og Nye Testamente efter spor af en kristen opfattelse af helvede og inddrager endda H.C. Andersen i beskrivelsen af helvedes-forestillinger. Og forfatteren tager også Paulus til indtægt for, at helvede har mistet sin relevans efter Kristi opstandelse. Døden har mistet sin brod med Paulus egne ord. Tankevækkende læsning til efterårsdage ved brændeovnen. En bog om Helvede og folkekirken Af Jacob Holm Unitas Forlag Alligevel katolik (forlaget Hovedland) er en debatbog, hvor 12 danske katolikker tager fat på et spørgsmål, mange er blevet stillet i kølvandet på skandalerne: Hvorfor melder du dig ikke ud? Og indlæggene er præget af harme over den katolske kirkes ledelses manglende konsekvens overfor pædofile i kirkens midte. Et svar fra den erklærede reform-katolik Kaare Rübner Jørgensen:»Hvis jeg forlod kirken, ville jeg føle, at jeg svigtede dem (de andre reform-katolikker, red) i deres kamp for en anderledes kirke«. Linda Lassen har skrevet den historiske roman Håbets år (Hovedland) om Grønlands missionærer Gertrud Rask og Hans Egede i 1700-tallet. Vi følger dem og deres fire børn i en historie, der bliver fortalt fra den yngste datters synspunkt. Og der bliver fortalt både kulturhistorie, religionshistorie, danmarks-historie og såmænd en kærlighedshistorie fra en barsk tid, hvor mere end halvdelen af grønlænderne i kolonien døde af kopper. Ann Perssons Kærlighedens cirkel en refleksion over Rublevs treenighedsikon (Lohse) er en introduktion til at bruge ikoner i forbindelse med bøn og meditative tanker. Ikonen med Den Hellige Treenighed, der mediteres over, er malet af den russiske kunstner Andrei Rublev i 1400-tallet. Tre nye bind i Kristeligt Dagblads Forlag og Taarnborgs salmeserie, som vi tidligere har omtalt i Xryds. Denne gang er det kapaciteter som Henrik Wivel, Erik A. Nielsen og Jens Smærup Sørensen, der tager livtag med Ingemann og Grundtvig. Også illustrationerne er på højt niveau. Grundtvigs De Levendes Land er illustreret med fotografier af Per Bak Jensen, I Al Sin Glands Nu Straaler Solen er illustreret af Hanne Mailand, mens Ingemanns Morgen- og Aftensange får Kirsten Kleins smukke fotografier med på vejen. 13 XRYDS

14 MellemkirkeNYT Tekst og foto Merete Juel Jensen, teologistuderende på praktikophold i Israel/Palæstina Betlehem er et sted at investere det er mit hjem I vesten har man en tendens til at opfatte kristne palæstinensere som ofre og forfulgte. Men der findes ingen systematiske forfølgelser af kristne i Palæstina, og selvom kristne er en minoritet, så er det en rolle de er vant til»tror ikke på religionsdialog. Dialog skal leves«, siger dr. Nuha Khoury.»Talking is cheap«.»you are Harvard material«dette plejede Dr. Nuha Khoury at sige til sine bedste studerende, da hun underviste på Bethlehem University.»Do I sell them cheap hope?«spørger hun retorisk, og svarer selv:»jeg giver dem troen på sig selv og dermed et håb om at kunne opnå mere for sig selv og for samfundet.«hun ser et stort lys og håb i nutidens unge palæstinensere. Som 19-årig emigrerede Nuha Khoury, palæstinenser og født i Jerusalem, til Michigan, USA, med sin familie. Gennem en længere årrække på Michigan universitet gennemførte hun en bachelor i statskundskab, master i Comparative Politics, master i Mellemøsten og Nordafrika samt en Ph.d. i middelalderlig islamisk historie. I dag er hun dekan for Dar Al-Kalima College i Betlehem, som er grundlagt af og tilhører Den Lutherske Kirke i Betlehem. Da Nuha Khoury flyttede til USA, havde hun ingen ønsker om at vende tilbage. Og da hun efter mange år i USA fik tilbudt job ved Den Lutherske Kirke i Betlehem, tog hun imod tilbuddet under den forudsætning, at hun ville rejse tilbage til USA efter et år. Det er nu 15 år siden. Hvordan påvirker den israelske besættelse af Vestbredden dit liv? Jeg bliver mindet om besættelsen hver eneste dag. Når jeg tager mit morgenbad, så oplever jeg, at der ikke er vand nok, fordi vandressourcerne styres af Israel. Hver dag i nyhederne nævnes arrestationer og nedrivning af huse, der minder mig om besættelsen. På gaden på vej til arbejde møder jeg arbejdere, som tidligere arbejdede i Israel, men nu er arbejdsløse på grund af muren. I mit arbejde som leder for Dar Al- Kalima College møder jeg hver dag unge på 18 år, som aldrig har været uden for muren og derfor mangler en horisont i deres liv. Du kan vælge at sætte dig med hænderne i skødet og vente til besættelsen ophører. Eller du kan arbejde hårdt og opnå det, der er muligt, indenfor de grænser vi har. Jeg har valgt, at besættelsen ikke skal styre mit liv. Vi kristne palæstinensere er en del af dette samfund. Kulturelt kan man ikke adskille os fra muslimer. Vi er en minoritet, men det har vi været i 1400 år. Den største udfordring for os kristne er emigration dette land bløder på grund af udvandring. Samtidig har vi den længste erfaring med den kontekst, som Jesus levede i. Og vi har den længste erfaring med at leve sammen med islam og jødedom som religioner. Generelt tror vesten, at de kristne er meget forfulgte. Hvis nogen siger, at de kristne forfølges systematisk i dette land, så passer det ikke. Historisk er dette ikke hændt, og det sker heller ikke nu. Det sker i enkelttilfælde men de tilfælde kunne også hænde mellem muslimer. Hvordan forholder du dig til den vestlige teologi, der forsvarer Israels handlinger og ulovlige besættelse af Vestbredden og Gaza? Det kristne vesten er forkert på den. De gør os til ofre det er vi ikke! Vi er vigtige for kristendommen i kraft af, at Jesus blev født lige her, hvor vi lever. Vi kan som kristne palæstinensere give en kontekstuel forståelse af Biblen ikke kun en religiøs historisk tilgang, men en tilgang, der grunder i vores kultur. Vi er ikke kun palæstinensere eller kun kristne vi er begge dele. Så når Biblen bruges som forsvar for Israels handlinger, bliver jeg vred. Med den læsning af Biblen bliver jeg som kristen ignoreret. De ignorerer mig og min stemme i deres fortolkning af Biblen. Hvem har givet dem ret til at bruge Biblen til at dømme os ude af dette land? Kristendommens budskab er»at de skal have liv og have det i overflod«(joh. 10,10) hvis ikke vores handlinger understøtter liv, bunder vores handlinger ikke i Biblen. Hvordan har forholdet mellem kristne og muslimer udviklet sig i løbet af de sidste 5-10 år? De fleste af mine venner har altid været muslimer. Vi palæstinensere lever ikke som to adskilte folk med hver vores religion, vi er ét folk med to forskellige religioner. Men der er alligevel sket en forandring til det mindre gode. De unge palæstinensere har i dag en meget lille verden, geografisk og socialt set. Flere af de unge mennesker, der studerer på Dar Al-Kalima College, fortæller, at de på vores skole for første gang har mødt en kristen eller en muslim og er blevet venner med dem. På vores skole har vi både muslimer og kristne, og religion er deres eget ansvar. Det har fået de studerende til at slappe i forhold til religion og samtidig fået dem til at indse, at deres religion er en del af deres identitet. Hver af dem har ansvar for at bygge dette samfund op. Særligt i forholdet mellem muslimer og kristne er uddannelse af afgørende betydning. Folk diskriminerer mod det, de frygter. Man skal fokusere på hvad der er ens mellem muslimer og kristne. Der er f.eks. ingen, der er uenige om, hvad begrebet retfærdighed betyder. Man skal derfor blot acceptere at religion er en del af vores identitet som menneske. Jeg tror ikke på religionsdialog du kan snakke indtil du er blå i hovedet. Dialog skal leves»talking is cheap«. Fælles handling er nødvendig og afgørende. Her ser vi bl.a. bevægelsen Kairos Palestine, som er et fantastisk økumenisk, fælleskirkeligt initiativ, der samler de kristne palæstinenseres stemme imod den israelske besættelse af Palæstina. Kairosdokumentet ( skal ud til barnet i børnehaven, i tv, i skolerne mm. denne bevægelse og dette dokument er et udtryk for håb, som skal fortælles til alle palæstinensere. Ser de unge dig som et forbillede, fordi du rejste til USA, men kom hjem til Betlehem igen? Nogle gange ser de mig mere som et fjols at jeg tog tilbage til Betlehem. Men andre ser det som et forbillede. Jeg gjorde det, der gjorde mit liv mere rigt som kristen, som palæstinenser, som kvinde, som uddannet og som tilhørende Betlehem. Alle ønsker at blive uddannet og få et job. Jeg ser Betlehem som stedet at investere i dette er hjem. Jeg føler mig mere hjemme her end noget andet sted, og det er det, der betyder noget. Hvis de vil se noget i mig, så kan de se, at jeg både fik et job og et hjem. Alle skal have et sted at føle sig hjemme. Uanset om man er amerikaner, dansker eller palæstinenser.»betlehem er mit hjem«. 14

15 Tekst Flemming Nielsen Foto Helene Bagger, Stickelbergs Bureau. Der skal helst være en god handel at gøre i Blå Kors genbrugsbutik i Hadsten. Men noget af det svære er at finde den helt rigtige pris på de mange ting, der bliver givet til butikken. For det skal heller ikke være for god en handel for kunderne at købe tøj, køkkengrej og gamle blade. Så ville der nemlig ikke blive et overskud på mere end kroner at give videre til Blå Kors væresteder. Så mange penge lykkedes det faktisk de 35 frivillige butikshjælpere og chauffører at få ind til den gode sag sidste år. Alice Hansen er sammen med Bente Tousgaard blandt de frivillige i butikken. Jeg trængte til at komme ud og møde andre mennesker, og jeg glæder mig til at komme herned hver gang, siger Alice Hansen, der tager to vagter på hver tre-en-halv time hver uge. Det er faste hold på tre kvinder, der passer butikken sammen, så de kender hinanden godt og konkurrerer lidt med de andre om at sælge mest, fortæller hun. Hadsten er også en skoleby, så der kommer mange unge i butikken. De er på jagt efter gode tøjkøb, og sommetider kommer der også en, der lige er flyttet hjemmefra, for at finde køkkengrej. 15 XRYDS

16 16

17 17 XRYDS

18 Jeg melder mig aldrig ud af Socialdemokraterne eller Folkekirken Xryds kradser i personer med indflydelse på kirke og samfund i din hverdag. Her går journalist Flemming Nielsen tæt på Aarhus-borgmester Nicolai Wammen. Aarhus-borgmester Nicolai Wammen har sit ståsted i Folkekirken og hviler i sin overbevisning. Også overbevisningen om at der skal være plads til alle religioner i Smilets By. Tekst og foto Flemming Nielsen Der er lyst og højt til loftet i borgmesterkontoret på første sal med udsigt til byens travle liv fra Wegener-skrivebordet. Få hundrede meter fra hjørnekontoret på rådhuset ligger Aarhus gamle jødiske gravsteder og byens katolske kirke. Og Nicolai Fakta Nicolai Wammen: Socialdemokratisk borgmester i Aarhus fra Uddannet i statskundskab fra Aarhus Universitet Medlem af Folketinget og finanspolitisk ordfører Næstformand for Socialdemokraterne fra Er Folketingskandidat igen og har bebudet, at han træder af som borgmester i Aarhus, når valget bliver udskrevet. Fik genindført dobbelt-a et i Aarhus for at gøre det lettere at markedsføre Danmarks næststørste by internationalt. Hans farfar Thorkild Wammen var sognepræst i Beder og Malling sogne. Har overtaget tidligere borgmester Louise Gades tradition med at åbne byråds-året med en fest-gudstjeneste i Skt. Pauls Kirke. I 2010 udviklede det sig til en politisk debat, hvor byrådsmedlemmer boykottede gudstjenesten i protest mod prædikanten Flemming Baatz Kristensens modstand mod at velsigne homoseksuelle par. Han og jeg ser meget forskelligt på mange ting, men jeg har intet udsætte på den måde, han som den lokale sognepræst gennemførte festgudstjenesten på«, siger Nicolai Wammen. Men det er magtpåliggende for Nicolai Wammen, at religion aldrig må blive ekskluderende. I Aarhus skal vi ikke dele os op i dem og os. Uanset hvilken religiøs baggrund, hvilken hudfarve eller hvor man oprindeligt kommer fra, så er vi en del af et fællesskab som aarhusianere. Med lige rettigheder og lige pligter, som blandt andet baserer sig på en respekt for andre mennesker og deres forskellighed. Jeg er selv medlem af Folkekirken og glad for det, men jeg er også hele byens borgmester, der bruger deres tilbud, så jeg ved, at det er et stort og vigtigt arbejde, der bliver gjort, siger Nicolai Wammen. Og han lægger vægt på det frivillige sociale arbejdes betydning: Vi lever i et velfærdssamfund, hvor vi har mange offentlige tilbud, men hvis ikke vi havde de frivillige sociale organisationer, så ville Aarhus være et fattigere sted. Det fantastiske er, at de fleste, der laver frivilligt arbejde, oplever at man selv får meget ud af det som menneske. Et fællesskab med andre frivillige ikke for mig, at velfærdssamfundet kan overtage de opgaver, som de frivillige sociale organisationer tager sig af. Når det er sagt, så er det også i sig selv vigtigt, at vi har tilbud, der ikke er kommunale som er baseret på, at en forsamling af frivillige mennesker vil gøre noget godt for andre mennesker uden at få betaling for det. Og i nogen situationer kan det give en anden nærhed og fortrolighed, at det ikke er en offentligt ansat, man sidder overfor. At man møder et medmenneske, som bare er der Wammen er sig bevidst, at han så jeg kommer naturligt, hvis der og stærke oplevelser sammen i nuet og som man kan dele sine er borgmester i en by, hvor der er anerkendte trossamfund, der med de mennesker, man hjæl- tanker, drømme og sorger med. bor muslimer, ateister og kristne. inviterer mig til for eksempel en per. Og så har jeg en familiebag- Jeg har den dybeste Men han er heller ikke i tvivl om indvielse af en kirke. grund, hvor både min farbror og respekt for vores dygtige med- sit eget ståsted: Der er to foreninger, jeg aldrig melder mig ud af. Den Det frivillige arbejde værdifuldt min farmor var frivillige, og min farfar var som præst med til at starte Nicolai-linjen i Aarhus. arbejdere her i kommunen, men deres arbejde kan ikke stå alene. Derfor er det frivillige arbejde ene er Socialdemokraterne. Den Lige så naturligt falder respek- Min farmor fortsatte langt op vigtigt i dag, og det bliver endnu anden er Folkekirken. Det er to ten for byens frivillige sociale i 80 erne med at arbejde som vigtigere i fremtiden. søjler, der betyder meget i mit arbejde. Da Nicolai Wammen frivillig i genbrugsbutikken på liv, slår han fast uden tøven. fyldte 40 tidligere på året, valgte Nørre Allé, så jeg har haft tæt Så er du på linje med regeringen, Tilknytningen til Folkekirken han derfor at bede gæsterne til inde på kroppen, at det frivillige der gerne vil tilskynde til mere bygger blandt andet på en per- sin fødselsdagsreception om at arbejde betyder noget. frivilligt arbejde. Hvor skiller van- sonlig overbevisning om næste- sende en gave til Kirkens Kors- dene? kærlighed som en bærende værdi hær fremfor at komme med Dit parti har haft som sit helt Problemfeltet opstår der, hvor i politik. Men også på gode barn- rødvin. Og der blev givet mere store mål at opbygge velfærds- man skærer meget ned på det domsoplevelser hos farfar og end kroner. staten. Hvorfor er der så fortsat offentlige og siger, at det må de farmor i præstegården i Beder, Jeg bor jo i Øgade-kvarte- brug for frivillige sociale organi- frivillige så tage sig af. Men der og på et behov for indimellem ret og kommer forbi Korshæ- sationer? bliver færre hænder og større at opsøge kirkens stilhed for at rens værested og snakker ofte I en tid hvor pengene er små behov, så det er jo fornuftigt at fundere over livet. med nogen af de mennesker, og behovene store, så ser jeg se på, hvordan vi fordeler opga- 18

19 verne bedst muligt. Men det er også værdibåret, for der er en selvstændig værdi og pointe i, at man er villig til at udføre en opgave, som man ikke får en krone for. At man gør det, fordi man er medmenneske. Hvad er det så for eksempel korshæren kan, som socialforvaltningen ikke kan? Det er ikke frugtbart, hvis man skal tale om, at det ene er bedre end det andet. Men Kirkens Korshær kan give et frirum for mennesker til at komme, uden at man sidder overfor en socialrådgiver, hvor ens sagsmappe også ligger på bordet. Man kan få en kop kaffe, en seng og en samtale, der er helt uforpligtende, hvis det er det, man har brug for. Jeg kan ikke forestille mig en by eller et land, hvor vi alene havde et offentligt tilbud og ingen frivillige organisationer. Omvendt kan jeg heller ikke forestille mig, at hjælpen til de svageste udelukkende skulle bygge på frivilligt arbejde uden en velfærdsstat. Livets store spørgsmål i præstegården At bedsteforældrene har betydet meget for Nicolai Wammens opfattelse af både kirke og frivillige organisationer er tydeligt. Og besøgene i præstegården hos Thorkild og Aase Wammen har været med til at forme ham, siger Nicolai Wammen: Som lille kom jeg meget i præstegården i Beder-Malling sogne. Jeg så, hvad farfar lavede og så tog han sig tid til at forklare en lille dreng, hvad kristendom egentlig er. Nicolai Wammen fik fra toppen af trappen i præstegårdens store vestibule indblik i, at folk kom til præstegården ved mange af livets vigtige begivenheder. Jeg så glade folk komme, fordi de skulle giftes, og folk som var kede af det, fordi de skulle begrave nogen. Nogen kom, fordi de havde ondt i sjælen og skulle have sjælesorg. Og det er altså et stort begreb for en syv-otte-årig dreng sjælesorg. Jeg fik meget med mig fra den præstegård. Ikke sådan, at jeg spekulerede over livets store spørgsmål og det kristne budskab fra morgen til aften. At være på ferie og weekend hos farmor og farfar var også at lege i haven og blive forkælet der var mest solskin både bogstaveligt og i overført forstand. Men der var også store emner at tumle med som lille gut, og det tror jeg, har præget mig meget. Ikke alene mine bedsteforældre, men hele familien, har haft næstekærlighed som en meget stærk grundværdi. Uanset om de har været aktive eller i kirken eller ej, forklarer Nicolai Wammen. Men hvad betyder så begrebet næstekærlighed i politik? For mig er næstekærligheden en grundlæggende værdi, som jeg forsøger skal præge mit liv. Det gælder både den politiske og private sfære, og hvis man ikke har en kærlighed til sin næste, så tror jeg, at man bliver en rigtigt dårlig politiker! Politik kan sagtens være barsk og fuld af rævekager, og politikere er mennesker med fejl og mangler, men hvis man ikke grundlæggende har lyst til at gøre noget godt for sin næste, så synes jeg ikke, at man har noget at gøre i politik. Der er jo ikke nogen, der grundlæggende er uenige i, at næstekærlighed er en god ting, så hvad betyder det i forhold til politisk uenighed? Det er jo ikke nok at sige de rigtige og pæne ting og erklære sig som stor tilhænger af næstekærlighed, hvis man i sit praktiske politiske arbejde gør det modsatte. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over andre, men for mig personligt er det vigtigt, at værdierne i næstekærligheden gennemsyrer de beslutninger, jeg træffer. Det betyder ikke, at det religiøse er bestemmende for det politiske arbejde, for også ateister bakker op om næstekærlighed som værdi. Og der er overbeviste ateister, der udviser større næstekærlighed end folk, der går i kirke hver søndag, siger Nicolai Wammen. Kirkens ro til tanker Som travl borgmester er Nicolai Wammen er heller ikke på kirkebænken hver søndag, men han opsøger kirkens rum både til gudstjeneste og på andre tidspunkter. Jeg holder af at komme i kirken og lytte til prædikenen og synge salmerne. Men det sker også en gang imellem, at jeg på min vej rundt i byen sætter mig ind i kirken i 10 minutter mellem to møder. For kirken er et smukt rum, der stimulerer tankens Sidste: Wammens valg salgshitliste. kraft, og det har jeg glæde af. Som regel er det noget personligt, jeg vil tænke over det er ikke nye kommuneplaner, jeg har i tankerne der. Det er, når der er fundamentale ting i mit eget personlige liv, jeg har brug for at give en ekstra tanke. Men mest i Ringkøbing. At min farfar og farmor var præstefolk i Beder, har givet mig en naturlig og konkret oplevelse 15. juli. af kirken. For mig er kirkerummet ikke et eksklusivt rum. Det er et meget inkluderende rum, som jeg føler mig hjemme i. Kort før dette nummer af Xryds gik i trykken, bad Nicolai Wammen byrådet i Aarhus om at træde tilbage som borgmester. Han fratrådte på byrådsmødet den 10. august og er blevet afløst af partifællen Jacob Bundsgaard. Allerede i oktober sidste år meddelte jeg, at jeg opstiller til Folketinget og derfor forlader borgmesterposten i Aarhus. Valget til Folketinget kan nu komme når som helst og der er stor sandsynlighed for, at det sker midt under de forestående budgetforhandlinger i Aarhus Byråd. Derfor har jeg vurderet, at det for byen er det mest fornuftige, at jeg fratræder borgmesterposten nu«, lød Nicolai Wammens begrundelse for at fratræde i august. 19 XRYDS

20 TV om livet i folkekirken her i dit stift Se folkekirkeinfos tv-programmer på Kanal Østjylland hver fredag 20:30 og hver søndag 16:30 og på TV2 Østjylland hver mandag 11:00 samt hele døgnet på folkekirkeinfo.dk Folkekirkeinfo drives af en række sogne og provstier i Århus Stift. Vi fortæller om livet i folkekirken gennem tv, artikler og fotografi. Læs mere på Kirkefondet hjælper med at skabe liv og vækst i menighederne. Det gør vi bl.a. ved at indsamle viden og videreformidle erfaringer, afholde konferencer og temadage, hjælpe sogne og provstier til bl.a. at ler og analyser og inspirere på forskellig måde gennem udgivelser. Konference om kirkers brug lørdag den 24. september i Taulov Nye visioner for kirkers brug, tendenser i det religiøse landskab - og deres betydning for folkekirken. Hvordan ser den kirkelige virkelighed ud, og hvad kan der gøres ved den? Oplægsholdere: MF Karen Klint, adjunkt Marie Vejrup Nielsen, museumsinspektør Ulla Kjær og generalsekretær Morten Skrubbeltrang. Tilmeldingsfrist: 9. september Kursusdag om frivillighed lørdag den 8. oktober i Odense Hvordan får man succes med at involvere frivillige i kirkens arbejde? Hvordan leder man frivillige? Tilmeldingsfrist: 23. september Læs mere om disse tilbud og vores øvrige arbejde på tlf Kåret som Årets børnebog Vinder af Bibelselskabsprisen & Kristeligt Dagblads Initiativpris BOG & DVD KUN 300 KR. NYHED! SNAPPER SOM HÅNDDUKKE Kun 179 kr. LÆS MEGET MERE OG BESTIL PÅ