En buddhistisk tilgang til Livet, Døden & Efterlivet Allan Chemnitz

Transkript

1 Mental forberedelse til Døden En buddhistisk tilgang til Livet, Døden & Efterlivet Allan Chemnitz

2 2

3 MENTAL FORBEREDELSE TIL DØDEN MENTAL FORBEREDELSE TIL DØDEN En buddhistisk tilgang til Livet, Døden & Efterlivet Allan Chemnitz 3

4 1. Udgave MENTAL FORBEREDELSE TIL DØDEN Middleway 4

5 Dette er ikke en opfordring til at søge døden, men at forstå naturen. 5

6 Indholdsfortegnelse Den ultimative test Hvorfor frygter vi døden? Hvad underviste Buddha? Hvad er døden? Hvad kan vi gøre for at undgå mental lidelse? Hvordan kan vi finde fred? Det store spørgsmål? Siddhartha og hans vej til oplysning En lykkelig død? Medfølelse og omsorg for andre Hvis alvorlig sygdom eller døden skulle indtræffe Også dette vil få en ende Frygten for at dø Positiv trods sygdom Tilgivelse

7 Et naturligt forhold til døden Når døden PLUDSELIG indtræffer Langsomt, men BEVIDST Langsomt, men ikke BEVIDST Hvordan siger man farvel? Den medicinske opfattelse af død Sorg Hvordan kan du hjælpe en ven i sorg Efterlivet Naturens cyklus Nærdødsoplevelser Den først kategori Den anden kategori Den tredje kategori Forståelse af genfødsel? Forskellen mellem genfødsel og reinkarnation

8 Nøglen til næste liv Hvad sker der når man dør? Måder for hvordan døden kan indtræffe Videnskabelig interesse for genfødsel og tidligere liv Hvordan identificerer man en genfødt? Canada Indien Sri Lanka Karma Reinkarnation eller Genfødsel De 31 tilværelsesplaner Munk og psykolog Inspiration og forbilleder Luang Phaw Dhammajayo

9 9

10 Den ultimative test Hvorfor dør man og hvordan skal man forholde sig til det? Buddha spurgte Ananda. Sig mig min elev. Hvor ofte tænker du på døden i løbet af en dag? Ananda svarede, 7 gange om dagen Mester. Buddha svarede Ananda. Du er for uforsigtig. Vi bør tænke på døden, hver eneste gang vi trækker vejret. Hvorfor bør man tænke på døden? Buddha svarede: Det betyder at vi bør kultivere sindet, i måden vi lever vores liv. Vi ved ikke hvornår døden rammer os? I dag eller i morgen - Vi ved det ikke. Derfor bør vi stræbe efter at sundt og være så medfølende som muligt. På den måde gør vi os selv klar til at møde døden. Vi bør betragte døden som en test som vi skal forsøge at klare. Så vi skal udføre vores opgaver så godt vi kan. Munke overholder deres forskrifter og monastiske rutiner. På den måde kan sindet imødekomme de forhindringer der opstår i døden. 10

11 Hvorfor frygter vi døden? Vi frygter døden fordi vi ikke ønsker at dø. Vi er forbundet til vores krop, til det menneske vi er. Vi er forbundet til kroppen fordi vi som mennesker har begær. Derfor ønsker vi ikke at forlade det vi kender til. Det får os til at frygte døden. Men vi bør alle vide at døden er naturlig. Hvad underviste Buddha? I buddhismen lærer vi at der sker en kontinuerlig forandring i vores eksistens livet igennem. En forandring fra denne eksistens til en anden. Det der er tilbage efter døden, er vores gerninger, gode såvel som usunde. Derfor bør vores gerninger i dette liv være så sunde som muligt. Det er eftervirkningerne af dette liv. På den måde kan vi gøre os klar til et liv i sundhed i det næste liv. Til sidst vil der ikke være grund til genfødsel, når der ikke længere er nogen urenheder i sindet. Grådighed, vrede og vrangforestillinger er væk. 11

12 Hvad er døden? Tanken om døden udspringer af et selvbedrag. Det er ikke at kende virkeligheden som den er. Det er hvad Buddha underviste. Vi bilder os selv ind at vores krop tilhører os, at vores liv er vores ejendom og at sindet tilhører os. Det er faktisk ikke sandt. Det er blot elementer af naturen. Det er fænomener der opstår, eksisterer og forsvinder. Når vi kommer til den erkendelse ophører vores vildfarelse. Så kan vi acceptere at døden er naturlig, noget vi ikke behøver at være bange for. Det kan lære os om hvad det vil sige at eksistere og at være klar til, at denne eksistens ikke længere er. Derved kan vi nå til en forståelse af, at vi ikke behøver at være bange for døden. Så, hvad kan vi gøre? Alle oplever fødsel, smerte, alderdom og død. Alle kommer til at lide og oplevelser lidelse. Der er faktisk to former for lidelse. Fysisk lidelse og mental lidelse. Det vi kan gøre noget ved, for at undgå det, er mental lidelse. 12

13 Hvad kan vi gøre for at undgå mental lidelse? Fordi vi ikke ved hvad døden er, kan meditation hjælpe os til at forstå det ved at erfare virkeligheden som det. Vi kan faktisk lære at denne krop ikke tilhører os selv, at sindet ikke tilhører os og at det er helt naturligt, at det forholder sig således. Hvad der opstår vil ophøre. Det er helt normalt. Der er 'ʹintet Jeg'ʹ, 'ʹintet ham'ʹ,'ʹ intet hende'ʹ, 'ʹintet dig'ʹ. Det kan opsummeres i: Der er fødsel. Derfor er det helt normalt at der også er død. Meditation gør os fri af frygten for døden. Hvordan kan vi finde fred? Når vi kommer til erkendelsen, at vi en dag kommer til at dø, bør vi gøre vores sind rent, finde indre fred. Meditation tømmer sindet, så vi ophører med at være forbundet til ydre ting, hverken mennesker eller ejendele. Det vil give os fred og gøre det lettere i vores forhold til døden. 13

14 I følge buddhismen er døden den ultimative test. Vi kan klare den og derved undgå at blive genfødt. Døden er helt naturlig. Der er ingen grund til frygt. Vær velsignet i. Alan Watts: Der er i virkeligheden intet radikalt forkert ved at blive syg og at dø. Hvem har lovet dig at du skulle leve uendeligt? Hvem gav dig idéen at det ville fortsætte til evig tid? Vi kan ikke engang sige at det er en god ting at vores liv skulle fortsætte uden stop. Hvis vi gav alle muligheden for at leve ville vi overbefolket. Derfor kan man på en måde sige at det at dø er en ærefuld ting, fordi vedkommende giver plads til andre. Hvis vi kunne udskyde vores egen død i det uendelige ville vi nok ikke udskyde det i det uendelige, for efter noget tid ville vi nå til den konklusion at det ikke er måden vi ønsker at overleve. Hvorfor skulle vi ellers få børn? Gennem børn, får vi lov til at overleve på en anden måde. Som om vi overdrager en fakkel, så vi ikke behøver at bære på faklen hele tiden. Der kommer et punkt, hvor du kan slippe den og sige til vedkommende, nu går du videre med ilden. Det er en langt bedre ordning for naturen selv at fortsætte livets proces gennem forskellige individer, end hvis det havde været med de samme individer. Når der kommer et nyt individ bliver livet fornyet. Hver ny dag for et barn er en fascinerende oplevelse, for 14

15 børn ser livet som noget skønt og forunderligt, der intet har at gøre med overlevelse og profit. Når vi begynder at se ting i et perspektiv der handler om overlevelse og profit forsvinder magien bag ridserne på gulvet. Rent faktisk forsvinder magien ved de fleste ting. Og når magien forsvinder for os, udfylder vi ikke længere naturens spil med dens selvbevidsthed. Derfor dør vi og der bliver født noget helt nyt og anderledes, som ser ting i livet i et helt nyt perspektiv. Derfor er det ikke naturligt at ønske evigt liv, men vi lever i en kultur, hvor det er blevet ind programmeret i vores sind, at døden er en forfærdelig ting. 15

16 Det store spørgsmål? Konger dør, statsmænd, rige og fattige dør. Alle bliver vi ramt af alderdom, sygdom og i sidste ende ser vi døden i øjnene. Gennem hele menneskets eksistens har spørgsmålet været; Hvad sker der når vi dør? Mennesket har stillet spørgsmålet gennem alle tidsperioder. Religion synes at give svaret, men også her er der forskelle i opfattelsen af hvad det vil sige at dø? Kan videnskaben hjælpe os på vej? Er der nogle indikationer der kan bygge bro mellem religionen og videnskaben? Er der noget der kan give os et indblik i hvad der er på den anden side? Det umiddelbare svar ser ud til at rumme flere spørgsmål end svar. Livet er præget af udfordringer. Forgængeligheden viser at vi langsomt men sikkert forgår. Det kræver hverken nogen videnskabelig eller religiøs forklaring. Som et timeglas der begynder ved fødslen tømmes glasset stille og roligt og en dag er det tomt. Det store spørgsmålstegn er; hvad sker der derefter? 16

17 Jo ældre man bliver, erfarer man ens venner enten er blevet ramt af en dødelig sygdom eller dør som følge af deres sygdom. Af denne og flere andre årsager tager mange deres liv op til overvejelse? Når det nu engang er fakta at vores tid er begrænset, hvad kan jeg så selv gøre for at leve mere fornuftigt og få mere ud af livet? For at kunne besvare dette må man først definere, hvordan man definerer et godt liv? Sagen er at mange mennesker først tænker på at leve når de har fået konstateret en livstruende sygdom. Men rent faktisk har vi, hver og én en garanti for at vi dør en dag. Det betyder at dødsdommen er der i forvejen. Kan man finde ud af hvad der sker efter at døden er indtruffet? I et buddhistisk perspektiv er døden og livet forbundet. Konsekvensen af at vi dør skyldes, at vi lever. Det er også en transition fra eksistensen som menneske til noget andet. Hvilket resultat denne overgang giver skyldes en række faktorer som vi allerede nu i dette liv kan påvirke udfaldet af. Derfor er det helt normalt at buddhister forbereder sig til døden. 17

18 Siddhartha og hans vej til oplysning Den ærværdige person vi kalder Buddha den oplyste, hed fra sin fødsel Siddhartha. Allerede før hans fødsel var der mange tegn på at han var noget særligt. Han var prins i et rige der eksisterede for 2500 år siden i det nordlige Indien og det sydlige Nepal. Gennem sin opvækst blev han beskyttet af sin far og holdt bag slottets vægge. Som var barn han nysgerrig, tankefuld og betragtede naturen. En dag hvor lister sig udenfor kongeslottets beskyttende mure med sin tjener, ser han nogle tilstande som forandrer hans liv for altid. Han ser en gammel mand Han begynder at forstå at vi alle bliver gamle. Han ser en syg mand Han forstår at alle bliver syge i løbet af livet. Han ser en død mand Og derved forstår at forgængelighed og forfald er uundgåeligt. Alle vil dø før eller siden. Sidst ser han en asket som søger svar på livets spørgsmål gennem indre forståelse. For Siddhartha er der imidlertid et spørgsmål der nager harm. Hvordan kan vi undgå lidelse og død? 18

19 Som forældre opdrager vi vores børn efter bedste evne og forsøger at beskytte vores børn fra lidelse. Vi gør selv, hvad vi kan på alle måder, at undgå lidelse. Alle ønsker vi opnåelse lykke på forskellige måder gennem livet. Alligevel bliver vi indhentet af alderdom. Vi bliver syge og vi dør. Men spørgsmålet er, findes der en udfrielse? Allerede på hans tid var der personer der dyrkede yoga og meditation i deres søgen efter en højere visdom. Buddha fulgte i deres spor og søgte visdom hos asketerne. Resultatet var at yogiernes visdom førte ham til midlertidige løsninger. Det førte ikke til svaret på hans spørgsmål om, hvorfor der findes lidelse og hvordan man finder udfrielse af denne tilstand. Asketer har frasagt sig alt. Alle døgnets timer benyttes i meditation i deres søgen efter svar. Disse åndelige mennesker sultede sig i den forståelse at kroppen var årsagen til lidelse. Buddha sultede sig selv i 6 år for at fjerne og forstå årsagerne til lidelse gennem - egen lidelse. Han spiste et stykke ris i døgnet, drak kun regnvand, stod på et ben og gjorde alle mulige og umulige ting for at finde løsningen. Men det gav ham ikke løsningen. Han kom i tanke om de ting han havde iagttaget i naturen og forstod at alt er forbundet 19

20 i en cyklus, og at vi selv er en del af denne cyklus. Derved forstod han at løsningen ikke ligger i at sulte sig selv. For at forstå og glæde sig over denne cyklus bliver jeg nødt til at spise og leve i overensstemmelse med naturen.. Da han var kommet til kræfter, var tilbage i et mere ordinært liv havde han stadig ikke fået svar på sine spørgsmål. Livet var stadig lidelse, der var stadig en konstant forandring og mennesker bliver gamle, syge og dør. Hans venner og disciple var skuffede over ham. De beskyldte ham for at være ekstravagant og forlod ham. Han satte sig under et træ i meditation og erklærede Jeg flytter mig ikke fra dette sted før jeg opnår oplysning. Mens han sad der i meditation under træet blev han angrebet af Mara som er ondskab. Mara sendte pile for at skade Buddha. Men før de nåede Buddha blev de forvandlet til blomster. Buddha så sin egne svagheder, men han blev siddende uden at røre sig. Mara sendte sine døtre for at lokke ham og han sendte sine dæmoner for at knække ham. Men Buddha rørte jorden med hånden og sagde: Jorden er mit vidne. Han huskede da alle sine tidligere liv. Alle de tidligere eksistenser han havde haft. Fødsel og død. 20

21 I dette øjeblik blev hele universet vakt. Han forstod at vi alle har den kapacitet til at forstå nuet gennem vores opmærksomhed. Som 35 årig dedikerede han sit liv til at undervise andre. Han mødte en asket som spurgte ham om hvem hans guru var? Jeg har belært mig selv, svarede Buddha. Det kan godt tænkes, kommenterede asketen. Buddha var blot et almindeligt menneske og på sit første forsøg på at undervise en anden person fejlede han. Han mødte de asketer der havde forladt ham og fortalte om sine erfaringer, om middelvejen som han havde opdaget værdien af. Han forstod at som citaren bliver stemt, således er det også med livet. Er citaren for stram springer strengen og musikken dør. Er strengen for slap frembringes ingen lyd. Stien til oplysning ligger i middelvejen, fortalte Buddha sine venner. Det tog Buddha mange år at nå frem til oplysning. Derfor samlede han mennesker til et samfund, for at gøre det nemmere for andre at opnå oplysning. Her kunne de blive undervist i dhamma. Dette samfund kaldte han sangha. 21

22 Der er mange ting der har forandret sig siden Buddhas tid, men helt grundlæggende lever vi stadig, bliver syge og dør på samme måde som på Buddhas tid. 22

23 En lykkelig død? INGEN dødsangst "ʺVi lever i en kultur, hvor det er blevet gnedet ind os på enhver tænkelig måde, at dø er en forfærdelig ting. Og det er en enorm sygdom, som vores kultur især lider. "ʺ- Alan Watts Findes der noget man kan kalde en lykkelig død? De fleste vil nok sige nej. Tidligere var jeg selv tilbøjelig til at give dem ret. I dag har jeg en anden holdning til det. Årsagen skyldes ikke at man har fundet noget nyt revolutionerende, men at jeg har ændret holdning. Denne ændring har givet mig fred i sinde og hjerte. I langt de fleste tilfælde bringer graviditet stor glæde. En fødsel bringer heldigvis oftest en nærmest eurofisk glæde og lykke stor lykke i familien. Det minder en om, at livet er en fantastisk værdifuld gave. Et faktum vi ofte glemmer, er at konsekvensen af dette er, at denne person også kommer til at dø en dag. I alt hvad der sker i perioden mellem fødsel og død har vi, livet. Hvordan vi lever livet kan være meget forskelligt 23

24 og det bestemmes af millioner af små faktorer, indre såvel som ydre. Hvordan vi forlader livet kan ligeledes foregå på forskellig vis. Ved døden bliver vi der lever videre mindet om livets skrøbelighed. Særlig når et elsket familiemedlem, en nær ven eller bekendt, helt uventet er afgået ved døden. Begge dele, både nyt liv og død giver anledning til refleksion. De to væsentlige begivenheder i et menneskes liv minder en om at livet nødvendigvis har en begyndelse og en afslutning. Det er den garanti vi alle har, og vi bliver nødt til at erkende at døden også er en integreret del af livet. En konsekvens af at vi er blevet født er at vi en dag også må møde døden. Da den thailandske munk Ajahn Chah ii blev spurgt om han kunne holde et foredrag om emnet Vipassana iii, bad han i forvejen om, at alle der kom til foredraget skulle medbringe en blomst hver. Det viste sig at han ville bruge det som en illustration om forgængelighed. Han sagde 'ʹSelv en så smuk 24

25 ting som en blomst skærer vi af roden, sætter den i et glas vand for at se den dø. På trods af dette får vi en smuk oplevelse ud af det. Det smukke ved døden Det kan være svært at finde noget som helst positivt ved døden, men for nogle for hvem livet sker i smerte kan døden være en udfrielse. Ved afslutningen af sin livsbane fik Ajahn Chah selv var plaget af diabetes og andre sygdomme, som gjorde at hans hjerne fungerede dårligere og dårligere, og mens han stadig var i stand til at tale kunne han på en forholdsvis humoristisk måde sige, min hjerne tænker ét, men min mund siger noget andet. Forgængeligheden havde sit tag på ham og han vidste det. Uanset hvad man tror på, er det os der lever der har brug for trøst i dødens stund. Et af de citater Ajahn Chah blev meget berømt for, var: 'ʹHvis man ikke forstår døden, kan livet være meget forvirrende'ʹ. Derved tror jeg at han mener at døden kan være en udfrielse og at man ved at acceptere døden som en integreret del af livet, bliver mindre forvirret i livet. Naturens cyklus indbefatter livet og døden. Det er en lige så stor del af livet, som livet er en del af døden. 25

26 det den sidste. Livet er en gave, hvor vi skal værne om hver eneste dag, som var I buddhisme er døden en del af livet, ikke det modsatte af liv. Livet og døden ligger derfor i forlængelse af hinanden. Når man lever, vil man på et tidspunkt dø. Døden - set fra det perspektiv er ikke en afslutning, men er en del af en naturlig proces. Accept af at døden er et uundgåelig faktum og er derfor ikke en fremmed tanke i buddhismen. I denne bog vil meditation dukke op gentagne gange fordi det er en forberedelse til døden. Hvordan det? Når et menneske er døende sker der en række processer, som har relation til nogle af de ting man oplever når man mediterer. Disse øvelser giver en indre klarsyn som man får brug for ved dødsøjeblikket, en indre fred og lykke. De fleste der begynder at meditere, gør det fordi de vil slippe af med stress eller på en eller anden måde har brug for en forandring i deres nuværende liv. I virkeligheden er dette blot et lille bitte hjørne af, hvordan meditation kan gavne et menneske. Det at leve med mindfulness er noget man kan gøre til alle tider, ved alle situationer alle timer af døgnet. Ingen 26

27 kender tidspunktet og dagen. Vi ved kun at den indtræffer. Ud fra et karmisk perspektiv er dødsøjeblikket det mest kritiske tidspunkt i livet ifølge buddhismen. Forklaringen er at din sindstilstand på dødsøjeblikket, er det du tager med til din næste eksistens. Derfor træner munke og mange lægfolk deres sindstilstand kontinuerligt. På en dhamma undervisning fortalte den amerikanske meditationslærer Jack Kornfield iv om en kær ven, som hele livet igennem havde trænet sig selv i venlighed og gode gerninger. Denne ældre ven var blevet ramt af en udpræget grad af Alzheimers sygdom og han var ude af stand til at huske mere end nogle ganske få minutter af hvad der var foregået. Han var ude af stand til at genkende sine egne børn, ej heller sin elskede partner gennem hele livet. Da Jack Kornfield besøgte ham, blev han modtaget ved døråbningen af denne gamle ven med ordene. Jeg ved ikke hvem I er, om jeg kender Jer eller Ej, men I skal være hjertelig velkomne i mit hjem. Trods det at den fremskredne sygdom havde frataget ham al hukommelse var hans positive sindstilstand det der var blevet bevaret. Han var stadigvæk den kærlige personlighed han altid havde været. 27

28 Kroppen har en udløbsdato. Vi ved hvad der sker med kroppen når vi dør. Men hvad med sjælen? Kan vores bevidsthed leve uden kroppen eller udenfor kroppen? Er der andre menneskelignende eksistenser i en anden dimension? Findes der andre åndelige eksistenser på et andet plan og hvad er de? Det er nogle af de mange spørgsmål videnskaben har stillet de seneste år. Dette har ført til en øget interesse for N.D.E. 1 og O.B.E. 2 observationer og registreringer. Interviews af personer som har hævdet at have oplevet enten N.D.E. eller O.B.E. har været undersøgt indgående. om genfødsel. Ligeledes har der været undersøgelser og indsamling af beretninger Hvad er det de har oplevet? Kan det forklares? Nogle munke kender på forhånd deres dødsdato. F.eks. kendte Luang Phaw Watpaknam v sin dødsdag 5 år før den indtraf. En væsentlig del 1 Near Death Experience (Nær døds oplevelser) 2 Out of the Body Experience (Ud af kroppen oplevelser) 28

29 af det buddhistiske religions univers taler man om munke med overnaturlige evner, hvor de er i stand til at læse tanker og flytte sig til en åndelig dimension. Desuden er døden ifølge buddhismen ikke afslutningen på alt, men en transformation 3. For buddhister er målet Nirvana 4, og gennem en kontinuerlig øvelse af gode gerninger kan man arbejde på at opnå nirvana gennem flere livstider. En person kan blive genfødt og der findes børn som kan huske deres forrige liv. Videnskabelige undersøgelser har vist at disse børn har været i stand til at give detaljerede oplysninger om ting og forhold de på ingen måde kan have haft indblik i. Gennem livet bør vi arbejde med os selv gennem vores gerninger. Gør hvad du kan for at være et godt eksempel. Et godt menneske kultiveres gennem flere liv. Lav en aftale med dig selv om at gøre godt. Udvis kærlig omsorg overfor andre. Livet er meget kort, og kan ende hvornår det skal 3 Samsara også kaldet livshjulet omtales i et senere kapitel 4 Målet er at bryde ud af livets cyklus af genfødsler og opnå nirvana. 29

30 være. Man skal derfor ikke vente med de gode gerninger til senere, men gøre dem nu. Hvad mennesker har brug for i dette liv er vejledning til at kultivere sig selv til at kunne håndtere livets udfordringer. Medfølelse og omsorg for andre Alle har brug for kærlighed og omsorg. Dhamma og meditation er den opøvelse af gode vaner som gør dig i stand til at udvise empati. Dalai Lama siger ofte, at medfølelse er hans bedste ven. Det hjælper ham, når han er overvældet af sorg og fortvivlelse. Netop medfølelse er det alle religioner har til fælles. 30

31 Hvis alvorlig sygdom eller døden skulle indtræffe Livet og Døden er det alle mennesker har til fælles. Når det derimod gælder Efterlivet skilles opfattelserne. Jeg lærte buddhismen at kende i en ret sen alder. Alligevel var jeg på et ret tidligt tidspunkt ganske afklaret med at det var det rigtige for mig. På et tidspunkt sad jeg en nat på et hotel i Bangkok og skrev nedenstående: Det er min overbevisning at man skal lave et dokument som dette mens man er frisk og rask, og klar i hovedet. Indeværende er derfor mine ønsker for, hvordan jeg ønsker at det skal foregå ved min afsked med dette liv. Meditation og studier af buddhistiske skrifter, samt de vidnesbyrd jeg har set som relaterer sig til min tro har fasttømret min tro på tanken om genfødsel. Derfor vil mit sidste ønske være at få en buddhistisk begravelse udført af en munk, da det må være den smukkeste måde at tage afsked med et godt liv, og blive ført videre til næste liv. Det må meget gerne udføres så enkelt som muligt, og må på ingen måde påføre mine efterladte store omkostninger. Så hvis der skulle blive et spørgsmål om økonomisk karakter, så vælg den absolut billigste, med den undtagelse, hvis det betyder noget for 31

32 de efterladte at benytte min begravelse som en god gerning for dem selv. Såfremt der er mulighed for det, vil jeg dog gerne brændes. Ellers vælg hvad der er mest enkelt for de efterladte. De jordiske resters placering vil jeg overlade til min nærmeste at tage en beslutning om. Selve begravelsen eller mindehøjtideligheden kan holdes, hvor det er mest praktisk. Hertil har jeg ingen ønsker, men hvis det er muligt gerne et buddhistisk sted, hvis ikke dette er lade sig gørligt, kan det være hvad der vurderes som det mest praktiske for de efterladte. Skulle jeg før døden på nogen måde holdes kunstigt i live eller ligge i koma, har jeg imidlertid et meget stort ønske om at høre beroligende musik i det musik altid har betydet meget i gennem hele mit liv. Jeg vil endvidere meget gerne høre eller i perioder være i nærheden af en buddhistisk munk, såfremt dette er muligt. Der må godt mediteres, samt morgen og aften messes. Såfremt dette ikke er muligt i praksis kan dette opfyldes ved at afspille det. Skulle nogle af mine efterladte have behov for at gøre noget for mig f.eks. læse højt for mig, vil det også være en dejlig tanke. Hvis jeg holdes mekanisk kunstigt i live, og man med sikkerhed vil kunne sige at jeg ikke i egen kraft vil kunne opretholde livet må man godt slukke for den mekaniske anordning, i det jeg anser døden som en udfrielse 32

33 fra den fysiske krop og min sjæl vil være på en ny rejse. Skulle det være muligt at gøre en indsats for at forlænge mit liv med brug af medicin eller andre livsforlængende behandlinger er dette i orden. I fald jeg af en eller anden årsag ikke er ved min fulde fem, beder jeg om at dette overholdes og respekteres. Igen i overensstemmelse med min overbevisning som buddhist, i det døden er en ny rejse til næste liv. Såfremt jeg ikke kan tale for mig selv, og det er muligt at redde mit liv, ønsker jeg naturligvis den bedst mulige medicinske behandling, efter humane normer. Skulle døden indtræffe og man kan bruge mine organer for at redde et andet menneske eller forøge livskvaliteten for et andet menneske giver jeg hermed min accept til dette. Også dette vil få en ende Der er en historie genfortalt af Ajahn Brahm. Den stammer ifølge ham fra oldtiden. vi Det fortælles at der var en konge som elskede sin hustru så højt, at han meddelte sit folk at han ville give en gave til den der kunne hjælpe ham med at give dronningen den bedste gave til hendes fødselsdag. 33

34 Der kom mange gode forslag, men der var specielt et forslag som faldt i god jord. Det var en ring som hun skulle bære, hvorpå der stod teksten Også Dette Vil Få En Ende. Man kan spørge sig selv hvorfor netop denne tekst giver god mening? Uanset, hvad du støder på gennem livet, hvad enten det måtte være godt eller dårligt, så får også det en ende, ligeledes dette liv. Uanset hvilken tro man har, er der ingen endnu som har undsluppet døden. Derfor har der gennem historien været mange forestillinger om Livet efter døden. Der har ikke mindst været forklaringer på hvordan man bør leve dette liv for at sikre den bedst mulige udfald i Livet efter døden. Da Buddha levede kom en af hans disciple hen til ham og fortalte ham at han vil forlade ham som hans lære fordi Buddha ikke havde fortalt ham hvorvidt der er et liv efter døden eller om der er en anden verden. Buddha spurgte ham. Har jeg nogensinde lovet dig svar på disse spørgsmål? Jeg har aldrig givet dig svaret på disse spørgsmål, fordi det ikke er svar på det du har brug for at kende svaret på lige nu. dette øjeblik. Hvad du har brug for, er svaret på, hvordan du skal håndtere livet i 34

35 For årsagen til at dit spørgsmål skyldes livets udfordringer. Forklaringen er at jeg har valgt at oversætte grundordet 'ʹDukkha'ʹ som 'ʹlivets udfordringer'ʹ. I mange tilfælde oversættes det som 'ʹlidelse'ʹ, som ikke er dækkende, ej heller helt korrekt. På Pali forklares Dukkha ofte som 'ʹet skævt hjul'ʹ, eller med andre ord en fejlagtig eller forkert bestræbelse. Er det ikke frygten for det ukendte. Vi er bange for eller er det uvidenhed om døden? Er døden et sort hul af uvidenhed der gør at vi frygter døden? Dukkha benyttes på tre forskellige måder i de kanoniske skrifter. Den første er hvis rammerne og forhold i livet ikke stemmer overens med ens forventninger. Det er en mental kamp der foregår inde i os selv. Det giver stress og bristede forhåbninger. Den anden er hvis noget er upålideligt. At det vi oplever, er upålideligt. Årsagen til dette er at ALT er forgængeligt. Vi leder og leder, men når til erkendelsen af at det ikke er som vi tror og ser ting som upålideligt. Det er forgængeligt og derfor upålideligt. Det i sig selv er en forhindring for at vi kan opnå permanent lykke. Vi ønsker at have kontrol, men det faktum at vi kæmper for at få kontrol og ikke kan gøre noget ved den kontinuerlige forandring gør os utilfredse. Den tredje er 35

36 smerten, hvilket er en negativ oplevelse. Hvis vi slår os og den fysiske smerte er også Dukkha. Frygten for døden er en kombination af alle tre forklaringen for hvad dukkha er. Vi kan ikke kontrollere tingenes tilstand til at opnå evigt liv. Måden hvordan man kan ændre dette er accept at tingenes tilstand. Dukkha er en lærer i livet som minder os om at vi hele tiden skal arbejde med os selv. Vi kan have tendens til at pege på forhold udenfor os selv når vi oplevelser forskellige former for lidelser. Sandheden er at alt bliver bundet sammen i sindet. Det er en mental reaktivitet som giver os muligheden for at justere på de små ting i livet. Disse små justeringer er et bevidst valg som kan have en stor affekt på de store ting i livet. Det kræver en løbende kultivering af sindet og en bevidsthed om hvilken kurs man ønsker ens liv skal have. På samme måde som et skib har en kurs afstukket ved hjælp af brugen af kort og kompas kan strøm og vind være medbestemmende årsag til at skibet kommer ud af kurs. Hvis Kaptajnen er uopmærksom eller måske ligefrem sover, kan det have katastrofale følger, hvis man ikke retter op på skibet som er ude af kurs. 36

37 Frygten for at dø I buddhismen tror man på årsag og virkning. Buddha lærte folk aldrig at acceptere ting på blind tro, men var fortaler for at overveje de faktiske omstændigheder og på egen hånd kontrollere hvorvidt noget er sandt. Det indbefatter ikke at acceptere ting på baggrund af rygter, tradition, fortællinger, tekst eller skrift, logik, ræsonnement, teori, sandsynlighed eller respekt for en lærer. Deri ligger en indbygget udfordring når man taler om Livet efter døden, for meget få mennesker har erindringer om tidligere liv om end de findes. Selv om du planlægger fremtiden, kan det være at ydre faktorer gør at dine planer ikke bliver realiseret. Gradvist gennem øget forståelse og meditation kan sindet begynde at udvikle sig positivt mod større balance. Hvorfor er det så vigtigt at bruge hvert eneste øjeblik positivt, og ikke at lade et eneste øjeblik gå som forspildt tid? Fordi ingen af os ved hvornår vi dør? 37

38 De færreste af os er bange for de levende, men de fleste af os er bange for at dø. Døden er en mest frygtindgydende fjende. Døden er ikke fjenden, men frygten for det, er den sande fjende. Vi dør en lille død hver nat og bliver født hver morgen. Om du en dag kan imødegå din død afhænger af, hvor meget du begærer livet. Frygten for døden kommer af frygten for at leve i den fuldendte mørke ensomhed- uden tro, familie, venner. Når den tid kommer, skal du ikke gøre noget, men blot rejse ind i mysteriet. 38