Rygspækscanning af søer. Årsmøde Svinevet 2013 Fagdyrlæge Kristian T. Havn

Transkript

1 Rygspækscanning af søer

2 Betydningen af kropsfedtet Isolering Frugtbarhed Vitamindepot (Vit. K, A, D og E) Energireserve Holdbarhed Beskyttelse af underliggende væv

3 Klassisk huld vurdering Mager Huld 1 Ribben, rygrad og hofteben fremtræder markant Tynd Huld 2 Ribben, rygrad og hofteben mærkes ved let tryk Normal Huld 3 Ribben, rygrad og hofteben mærkes ved hårdt tryk Fed Huld 4 Ribben, rygrad og hofteben er helt skjult

4 Subjektiv vurdering er.subjektiv!

5

6 Er rygspækscanning vejen frem? 2 danske undersøgelser (2004 og 2010) Udenlandsk forskning (primært Hollandsk) siden starten af 90 erne

7 Valg af scanner? Her Renco Leanmeater, serie 12 (4-35 mm, 0,16-1,3 nøjagtighed)

8 Hvor og hvordan?

9 Registrering

10 Registrering

11 Rygspæk, mm Søer ved faring (15-18 mm) CHR Nr. XXXXX Lægnummer

12 16 Søer ved fravænning (12-15 mm) CHR nr. XXXXX 14 Rygspæk, mm Lægnummer

13 Og hvad så!? Hvilken betydning har huldet på forskellige tidspunkter i soens cyklus?

14 MMA Farefeber og rygspæktykkelse 40% 30% 20% 10% 0% Kilde: Flemming Thorup, medd. 681, 2004 Behandl. frekvens stiger med 1,5% pr mm rygspæk (P=0,04)

15 Frav. - løbn. (dage) Rygspæktykkelse og frav. løbn. interval 25 Kilde: Whittemore et.al Lægs søer Multilægs søer Rygspæktykkelse ved fravænning (mm, P2)

16 Frav. - løbn. (dage) 10 9 Rygspæktykkelse og frav. løbn. interval Kilde: Provimi Research < >18 Rygspæktykkelse ved fravænning, mm

17 Levendefødte grise/kuld Effekten af frav. til løbn. intervallet Kilde: Vesseur, Rosmalen 6 Data fra 2191 kuld _12 13_18 >=19 Fravænning til løbningsinterval (dage)

18 16 Søer ved fravænning (12-15 mm) CHR nr. XXXXX 14 Rygspæk, mm Lægnummer

19 Aflivninger (%) Rygspæktykkelse og dødelighed Kilde: Young et al., Aflivnings % i 3. drægtighed >32 Rygspæktykkelse ved 2. fravænning (mm)

20 Effekt af rygspæktykkelsen ved 110 kg på holdbarhed (søer tilbage efter 4. læg) Kilde: Nederlands Varkensstamboek 1996 Data fra 15,000 søer Rygspæktykkelse ved 110 kg (mm)

21 Antal fødte/kg pr kuld Effekt af rygspæktykkelsen i 1. læg på fødte grise 20 Kilde: Provimi Research , , , , <= >=16 Rygspæktykkelse ved løbning i 1. læg (mm) total fødte Levende fødte Total vægt, lev.f.

22 % søer med skulderskader v/fravænning Rygspæktykkelse og skuldersår Kilde: Thorup, Fl., VSP, 2004 Rygspæktykkelse v/faring Bes. 1 Bes. 2 1 mm rygspæk reducerede skuldersår med 5% (P<0,05)

23 Rygspæktykkelse Kilde: Svinevet, 2013 Data fra 670 faringer

24 Rygspæktykkelse og dødfødte/fravænnede Rygspæk, mm Gennemsnit, mm Lev. Fødte Dødfødte Frav./frav. < 15 12,4 15,8 1,8 * 11, ,9 15,7 1,1 11,1 * > 18 19,4 16,4 1,5 * 11,5 * * Hvis P<0,05 Kilde: Svinevet, 2013 Data fra 670 faringer

25 Lige for at samle op. De fede søer: Langtrukne faringer Lavere foderoptagelse i f.stald Øget risiko for ben/klovproblemer Flere MMA problemer Dårlig mælkenedlægning Dårlig foderøkonomi De tynde søer: Flere dødfødte grise Flere skuldersår Længere frav. til løbn. Interval Færre levendefødte Dårlig holdbarhed/flere aflivede Manglende mælkeproduktionen Lavere fødselsvægt/frav. vægt Dårlig foderøkonomi

26 Huldstyring - farestald Rygspækscanning ved indsættelse Fede søer (>17 mm), max 7,5-8,5 FEso/dag (Farestalden er det eneste sted, en so må tabe sig!) Norm søer (15-17 mm), max 9-10 FEso/dag Magre søer (<15 mm), ad lib. fra dag 6

27 Huldstyring - drægtighedsstald Rygspækscanning ved fravænning/løbning Magre søer (< 12 mm) : Kurve 1 Normale søer (12-15 mm) : Kurve 2 Fede søer (> 15 mm) : Kurve 3 Gylte : Kurve 4

28

29 Korrekt huldstyring har stor indflydelse på besætningens ydelse og dermed økonomi. Rygspækscanning er et rigtig godt værktøj til at sætte fokus og arbejde mere præcist med huldstyring.

30 Rygspækscanning af søer Tak for opmærksomheden!