D O M. Afsagt den 9. december 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Julie Skat Rørdam (kst.)).

Transkript

1 D O M Afsagt den 9. december 2013 af Østre Landsrets 11. afdeling (landsdommerne Katja Høegh, Karsten Bo Knudsen og Julie Skat Rørdam (kst.)). 11. afd. nr. B : Forbrugerrådet som mandatar for Helge Gøttsche (advokat Karsten Høj, besk.) mod SEB Pensionsforsikring A/S (advokat Georg Lett og advokat Pernille Sølling) Denne sag drejer sig om, hvorvidt to pensionsforsikringer, der blev tegnet af Helge Gøttsche i 1982 og 1986 hvert år skal forrentes med en årlig rente på mindst 4,5 %. Sagen, der er anlagt ved retten på Frederiksberg, er den ved kendelse af 14. december 2005 henvist til behandling ved Østre Landsret i medfør af retsplejelovens 226, stk. 1. Forbrugerrådet har som mandatar for Helge Gøttsche nedlagt påstand om, at SEB Pensionsforsikring A/S tilpligtes at anerkende, at de med Helge Gøttsche indgåede forsikringsaftaler indebærer, at depoterne hvert år skal forrentes med en rente efter skat, der ikke er lavere end 4,5 %. SEB Pensionsforsikring A/S har påstået frifindelse. Helge Gøttsche har fri proces. Sagsfremstilling Forsikringsaftalerne er indgået af Helge Gøttsche med Hafnia Haand i Haand Livsforsikringsaktieselskab (senere Forsikringsselskabet Hafnia Liv A/S i Codan Forsikringskoncernen og senest SEB Pensionsforsikring A/S ( SEB )).

2 - 2 - Helge Gøttsche tegnede i 1982 den første pensionsforsikring med police nr I forsikringsbegæringens pkt. 4 om Udbetaling er anført en årlig udbetaling på kr. i 10 år ved død eller ved udløb. I begæringens pkt. 5 om Præmie, indskud mv. er anført en kvartårlig præmie på kr. Det er endvidere under pkt. 5 påført, at forsikringen træder i kraft den 1. december 1982, og at forsikringstiden udløber den 1. januar Af forsikringsbegæringens pkt. 7 om Forsikringstagerens erklæring om begunstigelse mv. fremgår blandt andet: Jeg er bekendt med, at præmien for forsikringen fastsættes efter satser godkendt af Forsikringstilsynet, og at der i policen vil blive anført de udbetalinger, som kan opnås for den aftalte præmie, medmindre det i denne begæring er tilkendegivet, at de anførte udbetalinger ønskes fastholdt. Helge Gøttsche modtog herefter et forsikringstilbud, hvoraf blandt andet fremgår: TILBUD PÅ RATEFORSIKRING. HVORNÅR UDBETALES FORSIKRINGEN? Udbetalingen sker: Hvis De dør i forsikringstiden. Hvis De lever, når forsikringstiden udløber. HVAD UDBETALES I DISSE SITUATIONER? HVIS DE DØR I FORSIKRINGSTIDEN: De månedlige rater begynder at blive udbetalt, hvis De lever, når forsikringstiden udløber, og udbetalingen fortsætter i den aftalte periode. BONUS. Forsikringen er berettiget til bonus, som er en andel af selskabets årlige overskud. Der er i bilaget vist et eksempel på størrelsen af bonus under visse angivne forsætninger. Af et bilag til tilbuddet baseret på de i brevet indeholdte forudsætninger samt selskabets almindelige forsikringsbetingelser fremgår blandt andet: FORSIKRINGSUDBETALINGER.

3 - 3 - VED DØD: - Årlig rate i 10 år fra forsikredes død inden den Kr. **** Raten kan forventes at blive opskrevet med bonus hvert år i forsikringstiden, også i en eventuel udbetalingsperiode. Udbetalingen sker månedsvis forud med 1/12 af det årlige beløb. VED FORSIKRINGSTIDENS UDLØB: - Årlig rate i 10 år ved forsikredes oplevelse af forsikringstidens udløb den Kr. **** Under de angivne bonusforudsætninger og rettidig præmiebetaling vil udbetalingen med bonus andrage.. Kr. *** Raten kan forventes at blive yderligere opskrevet med bonus hvert år i udbetalingsperioden. Udbetalingen sker månedsvis forud med 1/12 af det årlige beløb. PRÆMIEBETALING: Præmien betales kvartårlig hver den 01.03, 01.06, 01.09, og indtil den med Kr. *****3.000 EKSEMPEL PÅ BONUSTILDELING. Forsikringen vil være berettiget til bonus, som er en andel i selskabets fremtidige årlige overskud, der på nuværende tidspunkt er ukendt. De angivne forsikringsudbetalinger incl. bonus kan derfor ikke garanteres. De aftalte forsikringsudbetalinger vil hvert år afhængig af det enkelte års overskud blive opskrevet i kraft af den faktisk tildelte bonus. Det viste eksempel forudsætter, at selskabets nugældende bonussatser kan opretholdes de næste 5 år. Endvidere at selskabet i den resterende del af forsikringstiden er i stand til at give en forrentning af forsikringens opsparing på 16% p.a. og kan opnå en forsigtig sat gevinst på risikoelementerne. Det forudsættes tillige at præmiebetalingen sker rettidigt. Forsikringen vil også få tildelt andel i bonus i udbetalingsperioden. Tidspunkt Årlig ydelse Udvikling af årlig ydelse med bonus ved død ved udløb ikraft af

4 - 4 - bonusopskrivning Kr. **** Kr. **** Kr. **** Kr. **** Kr. *** Kr. *** Kr. *** Kr. *** Kr. *** Bonus ved udbetaling af raterne. Som det fremgår af tilbuddet i afsnittet Eksempel på bonustildeling, vil forsikringen også få tildelt andel i bonus i udbetalingsperioden. De i eksemplerne angivne beløb, som er opskrevet med bonus i forsikringstiden, vil ved død eller udløb årligt blive opskrevet yderligere med bonus. Under de anførte bonusforudsætninger vil den samlede årlige udbetaling blive opskrevet med en sats, der andrager 10,4% for et helt år. I stedet for denne årlige opskrivning kan bonus hvis det foretrækkes tildeles i form af et fast tillæg, hvis størrelse er afhængig af udbetalingsperioden. Tillægget er ved udbetaling over 10 år 13 år 15 år 20 år 49,4% 64,1% 73,7% 96,3% Hvis selskabets overskud tillader det, vil den årlige udbetaling blive forhøjet med yderligere bonus baseret på de enkelte års overskud. Helge Gøttsche tegnede på baggrund heraf forsikringen med police nr Af policen fremgår blandt andet: F O R S I K R I N G S U D B E T A L I N G E R VED DØD INDEN Rate, der udbetales hvis forsikrede dør inden Den årlige rate kr. ****45.772, udbetales månedlig forud i 10 år fra forsikredes død med kr. ****3.814,38 VED OPLEVELSE AF Rate, der udbetales hvis forsikrede oplever Den årlige rate ****45.772, udbetales månedlig forud i 10 år fra denne dato med.. kr. *****3.814,38

5 - 5 - S Æ R L I G E V I L K Å R 539 Såvel forsikringstageren som de(n) begunstigede er berettigede til at konvertere de garanterede ydelser til en eengangssum på de vilkår, der er indeholdt i den på dispositionstidspunktet gældende skatte og afgiftslovgivning. Ved forhøjelse af forsikringen og tilskrivning af bonus udstedes et tillæg til policen, med nyt lb.nr., som kan oplyses ved henvendelse til HHH. B O N U S T I L S K R I V N I N G Bonustilskrivningen finder sted en gang årligt. Bonusbeløbet anvendes til opskrivning af udbetalingerne, således at disses indbyrdes forhold bevares. Bonustilskrivningens størrelse meddeles efter hver bonusperiodes udløb. FORSIKRINGSVILKÅR 6. BONUS Forsikringen omfatter ret til tilskrivning af bonus, medmindre andet er aftalt. Størrelsen af bonus afhænger af HHH s overskud, og beregnes og fordeles efter regler godkendt af Forsikringstilsynet. 13. TILBAGEKØB FORSIKRINGENS VÆRDI Tilbagekøbsværdien er det beløb, som forsikringstageren kan få udbetalt ved fuldstændig ophævelse af forsikringen, forudsat den har opnået værdi, og der er ikke taget forbehold mod kontant udbetaling af værdien. Forsikringens værdi udregnes efter regler godkendt af Forsikringstilsynet. I 1986 tegnede Helge Gøttsche den anden livsforsikring med police nr (senere ændret til nr ). Forsikringsbegæringen og forsikringstilbuddet vedrørende denne forsikring er ikke fremlagt, men har efter det oplyste et indhold, som ligner forsikringsbegæringen og tilbuddet vedrørende police nr Af police nr fremgår blandt andet:

6 - 6 - F O R S I K R I N G S U D B E T A L I N G E R Oplever forsikrede , vil den årlige rate være på kr. **** Raten udbetales månedlig forud i 10 år med.. kr. *****7.534,64 første gang og sidste gang Udbetalingen er beregnet under forudsætning af, at udbetaling ved død er en årlig rate på kr. *****3.090 og præmien er kr. **** i hele forsikringstiden. Udbetalingens størrelse gælder derfor kun frem til næste aftalte regulering af forsikringen. Hvis forsikrede dør inden , udbetales der en månedlig rate forud i 10 år. Kapitalværdien af raten er 100 % af de præmier, der er eller ville være forfaldet inden første reguleringsdato efter dødsfaldet. Hvis forsikrede dør inden reguleringen , vil den årlige rate være på kr. ***** Raten udbetales månedlig forud i 10 år med kr. *******257,54 S Æ R L I G E V I L K Å R 779 TILBAGEKØB FORSIKRINGENS VÆRDI. Tilbagekøbsværdien er det beløb, som forsikringstageren kan få udbetalt, hvis forsikringen ønskes ophævet, forudsat den har opnået værdi. Udbetalingen ved tilbagekøb kan ikke overstige udbetalingen ved død. Kan hele tilbagekøbsværdien derfor ikke udbetales, bliver der oprettet en fripolice, som bliver udbetalt, hvis forsikrede oplever Forsikringens værdi bliver udregnet efter regler, der er godkendt af Forsikringstilsynet. B O N U S T I L S K R I V N I N G Bonus anvendes til at opskrive forsikringens udbetalinger. Bonus bliver tilskrevet en gang om året, samtidig med at forsikringen bliver reguleret. Udover den almindelige tilskrivning af bonus forøges forsikringen i de første 4 år med en garanteret præmiebonus. Præmiebonus fremkommer, ved at Hafnia nedsætter det normale omkostningsfradrag med 4% af indbetalingerne i de første 4 år.

7 - 7 - Nedsættes præmiebetalingerne til Hafnia Præmiesikring til under kr om året, bortfalder retten til fremtidig præmiebonus. Bonustilskrivningens størrelse oplyses hvert år. FORSIKRINGSVILKÅR 6. BONUS Forsikringen omfatter ret til tilskrivning af bonus, medmindre andet er aftalt. Størrelsen af bonus afhænger af HHH s overskud, og beregnes og fordeles efter regler godkendt af Forsikringstilsynet. 13. TILBAGEKØB FORSIKRINGENS VÆRDI Paragraffens indhold udelades, idet det erstattes af de Særlige vilkår 779 på side 2. Begge forsikringer er tegnet på grundlag af det forsikringstekniske beregningsgrundlag G 82, der er optrykt i beretning fra Forsikringstilsynet om tilsynets virksomhed i året Heraf fremgår blandt andet: I løbet af året 1982 er der opnået enighed mellem livs- og pensionsforsikringsselskaberne om et nyt fælles beregningsgrundlag for livs- og pensionsforsikring, herunder forsikringsformer, præmiereservegrundlag, regler for beregning af tilbagekøbsværdier og fripolicer samt betingelser for tilsagn om tilbagekøb. Forsikringstilsynet har herefter godkendt beregningsgrundlaget m.v. for selskaberne, se nedenfor under omtalen af de enkelte selskaber. Beregningsgrundlaget, som benævnes G 82, er følgende: RENTE Teknisk rente... Rentefod 5 % p.a Opgørelsesrente

8 - 8 - Opgørelsesrenten svarende til den tekniske rente anvendes ved beregning af nettopassiver jfr. pkt og præmiebetalingsrenter, jfr. pkt NETTOGRUNDLAG Nettopassiv Ved nettopassivet for en forsikring eller forsikringsdel forstås kapitalværdien af alle selskabets øjeblikkelige og fremtidige forpligtelser.... Nettopassivet for månedlige ydelser beregnes, som om ydelserne forfaldt kontinuert Nettoreserve Nettoreserven beregnes som nettopassivet med fradrag af den kontinuerte nettopræmie multipliceret med præmiebetalingsrenten Tilbagekøbsværdi Tilbagekøbsværdien udgør 93% af forsikringens nettoreserve med fradrag af GEBYR. GEBYR udgør 600 kr.... Ved tilbagekøb fra det fyldte 54. år forhøjes tilbagekøbsværdien beregnet efter ovenstående regler ved alder 54 år med 1% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet 55 år 2% 56 år 3% 57 år 4% 58 år 5% 59 år 6% 60 år og derover 7% I forbindelse med tilskrivning af bonus modtog Helge Gøttsche tillæg til forsikringspolicen. Der er fremlagt eksempler herpå, som vedrører police nr Tillæg vedrørende den anden forsikring efter det oplyste haft et lignende indhold. Det fremgår af et tillæg, dateret 26. juli 1997, blandt andet:

9 - 9 - Forsikringen er forhøjet den ved bonustilskrivning. De anførte forsikringsudbetalinger og præmien er de pr. dags dato gældende. FORSIKRINGSUDBETALINGER Ved død inden : Rate, der udbetales hvis forsikrede dør inden Den årlige rate kr , udbetales månedlig forud i 10 år fra forsikredes død med kr ,69 Heraf forsikring kr og bonus kr Ved oplevelse af : Rate, der udbetales hvis forsikrede oplever Den årlige rate kr , udbetales månedlig forud i 10 år fra denne dato med. kr ,69 Heraf forsikring kr og bonus kr De øvrige fremlagte tillæg indeholder for hver tilskrivning tilsvarende oplysninger. Helge Gøttsche modtog endvidere hvert år en pensionsoversigt, der indeholdt en opgørelse af opsparingens værdi og indtil 2002 også en prognose for opsparingens udvikling. I tiden herefter modtog Helge Gøttsche dækningsoversigt og depotregnskab. Der er fremlagt eksempler på årlige oversigter fra 1987 og perioden herefter. Dokumenterne benævnes blandt andet værdioversigt, årsbrev og pensionsoversigt og angiver blandt andet at indeholde dækningsoversigt og depotregnskab. Eksemplerne vedrører police nr Det er oplyst, at Helge Gøttsche modtog lignende oversigter vedrørende police nr Fælles for alle oversigterne er, at de indeholder oplysninger om depotværdi, omkostninger og en varierende, årlig forrentning, kaldet depotrente eller kontorente, der frem til 2009 ikke har været på under 4,5%. Af en værdioversigt af 15. marts 1987 fremgår blandt andet: Værdioversigt for Deres Livsforsikring for 1986 og Policenummer l lb.nr Med denne værdioversigt vil vi fortælle Dem, hvor meget Deres livsforsikring er værd pr. 31. december 1986, og give Dem en prognose for forsikringens værdi ved udgangen af Som De vil kunne se i skemaet, bliver en del af Deres indbetaling anvendt til FORSIKRINGSDÆKNING og OMKOSTNINGER. Resten forøger Deres forsikringsopsparing, som også får tilskrevet RENTER. De enkelte poster er beskrevet på side 2.

10 Værdi pr. 1. januar i året Betalte præmier i året Anvendt til forsikringsdækning Anvendt til omkostninger Renter tilskrevet i året REGNSKAB kr kr kr kr kr. PROGNOSE kr kr kr kr kr. Værdi pr. 31. december i året kr kr. Regnskab for Viser udviklingen i Deres forsikringsopsparing i året. Bonus for året er indregnet med satser, der er godkendt af Hafnias bestyrelse. Kontorenten er 15,0% før og 9,0% efter realrenteafgift til staten. Prognose for Viser en prognose for udviklingen i Deres forsikringsopsparing. I prognosen er det forudsat, at nyplaceringsrenten er 12,0%, at Hafnia kan give 14,0% i kontorente før realrenteafgift og 6,0% efter, og at Hafnia opnår et tilfredsstillende risikoforløb. Realrenteafgiften er i ,9%. Der er ikke taget hensyn til den aftalte regulering i prognosen. Renter tilskrevet i året. Viser hvor meget rente, der er tilskrevet forsikringsopsparingen i året. Værdi pr. 31. december i året. Deres forsikringsopsparing i Hafnia ved årets udgang. TILBAGEKØB OG LÅN. Hvis forsikringsopsparingen skal udbetales i utide, skal der fradrages op til 7 % af værdien afhængigt af Deres alder, og et gebyr. Da tilbagekøb således indebærer et økonomisk tab for Dem, anbefaler vi Dem først at kontakte Deres assurandør. I de tilfælde, hvor det fremsendte indeholder en prognose, er forudsætningerne for prognosen beskrevet. For eksempel fremgår af prognose af 14. oktober 1991 blandt andet: Samfundsforudsætninger for prognoserne:

11 Hafnias prognoser er udarbejdet efter Finanstilsynets og Forbrugerombudsmandens retningslinjer og under forudsætning af, at den nugældende lovgivning fastholdes. De anførte beløb i prognosen skal skattemæssigt behandles som beskrevet i policens skattebilag. De kontorenter, der er anvendt i prognoserne, er fastsat ud fra følgende samfundsmæssige forudsætninger: - Nyplaceringsrente for obligationer og pantebreve på 11% indtil udgangen af 1995 derefter 3% om året efter inflation. - Nyplaceringsrealrente for indeksobligationer på 5% i 1991, 4% i derefter 3% om året. - Realrente for aktier og ejendomme på 3,5% om året. - Inflation og realrenteafgiftssats som vist i skemaet. Selskabsforudsætninger for prognoserne: Prognoseberegningerne forudsætter endvidere, at: - bonus tilskrives pr i året, og anvendes pr.1.7. til at opskrive udbetalingerne - risikopræmien (prisen for dækning ved død) indeholder en rabat i forhold til branchens fælles prisliste G82, rabatsatsen fremgår af skemaet År og senere Inflationssats Realrente- 4,00% 4,25% 4,50% 4,75% 5,00% 5,00% Afgiftssats 40,5% 41,9% 43,3% 39,2% 36,2% 26,0% Kontorente Før realrenteafgift 12,50% 12,00% 11,50% 11,00% 10,50% 10,50% Efter realrenteafgif 7,80% 7,50% 7,20% 7,50% 7,80% 8,00% t Indregnet rabat i risikopræmien - for død 20,0% 19,0% 18,0% 17,0% 16,0% 15,0-6,0% De øvrige fremlagte oversigter ligner denne oversigt. Reglerne for beregning af tilbagekøbsværdi blev ændret med virkning for forsikringer med tegningsdato den 1. juli 1994 eller senere. Herom fremgår af selskabets bruttogrundlag af 1. juli 1999 blandt andet: Tilbagekøbsværdi Forsikringer med tegningsdato eller senere Størrelsen af tilbagekøbsværdien fastsættes ud fra forsikringens depot opgjort i henhold til selskabets bonusregulativ, med fradrag for:

12 Uamorticerede erhvervelsesomkostninger Transaktionsomkostninger Kursværn og risikoværn. Fradrag for uamorticerede erhvervelsesomkostninger Fradraget udgør 1,4% af forsikringens bruttopræmie (uden STK-tillæg) ganget med den resterende præmiebetalingstid, dog længst til den forsikredes fyldte 60. år og maksimalt i 25 år. For forsikringer omskrevet til fripolice, som tilbagekøbes, beregnes et fradrag baseret på den før omskrivningen gældende bruttopræmie og den resterende præmiebetalingstid på tilbagekøbstidspunktet. Fradrag for transaktionsomkostninger Fradraget udgør et for det enkelte år fastsat GEBYR. Størrelsen på GEBYR fremgår af pkt GEBYR af den nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens tegningstidspunkt. Fradrag for kurs- og risikoværn For forsikringer, der ved tegningen opfylder visse til Finanstilsynet anmeldte størrelseskrav, skal forsikringstageren vælge mellem en af følgende to metoder for værn: 1. Fradraget udgør 2% af forsikringens depot. Ved tilbagekøb i forsikredes 59. år udgør fradrag dog 1% og bortfalder herefter. 2. Fradraget udgør 2% af forsikringens depot i de 3 første år fra forsikringens tegning. Efter de 3 år træder fradraget kun i kraft, hvis forsikringen tilbagekøbes i en periode, hvor markedsværdien af de aktiver, der dækker de forsikringsmæssige forpligtelser overfor forsikringstagerne, er lavere end livsforsikringshensættelserne. I disse tilfælde udgør fradraget samme procent, som markedsværdien er lavere end forpligtelserne, og fradrag beregnes, som beskrevet under 1. Størrelsen af procentsatsen skal inden den anvendes anmeldes til Finanstilsynet. For de forsikringer, der ved tegningen ikke opfylder det af selskabet stillede størrelseskrav, anvendes metoden beskrevet under pkt. 1. Garanteret mindsteværdi for tilbagekøbsværdien Tilbagekøbsværdien vil uanset ovenstående regler mindst udgøre 90% af forsikringens depot med fradrag af ovenfor nævnte GEBYR.

13 Katastrofeværn Hvis markedsværdien af selskabets aktiver reduceret med egenkapitalen og anden gæld bliver lavere end 90% af livsforsikringshensættelsernes bogførte værdi, kan selskabet ændre størrelsen af fradraget til kurs- og risikoværn samt reducere størrelsen af den garanterede mindsteværdi for tilbagekøbsværdien Forsikringer med tegningsdato indtil For forsikringer tegnet indtil udbetales ved tilbagekøb maksimum af på den ene side værdien opgjort efter reglerne for forsikringer med tegningsdato eller senere, jf. pkt , og på den anden side værdien opgjort efter nedenfornævnte gamle regler. Gamle regler Tilbagekøbsværdien udgør 93% af forsikringens nettoreserve med fradrag af GEBYR. Størrelsen på GEBYR fremgår af pkt GEBYR af den nævnte størrelse anvendes ved tilbagekøb uanset forsikringens tegningstidspunkt. Ved tilbagekøb fra det fyldte 54. år forhøjes tilbagekøbsværdien, beregnet efter ovenstående regler ved alder 54 år med 1% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet ved alder 55 år med 2% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet ved alder 56 år med 3% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet ved alder 57 år med 4% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet ved alder 58 år med 5% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet ved alder 59 år med 6% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet ved alder 60 år og derover med 7% af nettoreserven på tilbagekøbstidspunktet I årene fra 1999 og frem skærpede Finanstilsynet flere gange kravene til pensionsselskabernes reserver. Dette medførte blandt andet ændringer i selskabernes bonusberegning. Af Codans årsbrev 2001 af 7. april 2002 til Helge Gøttsche fremgår om dette blandt andet: Høj kontorente i 2001 trods turbulent år 2001 blev på mange områder et turbulent år. Investeringsmarkederne blev i tiden efter 11. september ramt af store fald på især aktiemarkedet, og hele

14 pensionsbranchen har sammen med Finanstilsynet haft fokus på at sikre, at selskaberne til stadighed er robuste nok til at kunne klare en eventuel fremtidig negativ udvikling på investeringsmarkederne. Det har blandt andet betydet, at kravene til ekstra reserver i pensionsselskaberne er blevet skærpet. Det sker for at sikre, at pensionsselskaberne kan overholde den garanti, som kunderne er blevet lovet på deres respektive policer. Codan er et af de selskaber, der gennem hele 2001 har kunnet overholde de skærpede krav til nødvendige reserver. Vi er samtidig et af de sandsynligvis få pensionsselskaber, der er kommet ud af 2001 med et samlet positivt investeringsresultat. Deres kontorente er pr. 1. januar 2002 fastsat til 4,80%. Kontorenten er gældende indtil videre. Codan forbeholder sig retten til at ændre kontorenten i opad- eller nedadgående retning, hvis der sker væsentlige ændringer i de økonomiske forudsætninger for rentens fastsættelse. En eventuel ændring har virkning fra udgangen af den måned, hvori ændringen sker. Vi har samtidig valgt at styrke os mod eventuelt kommende fald på investeringsmarkederne ved at ændre i den måde, vi tilskriver bonus på. Dette sker udelukkende for at sikre, at Codan til enhver tid kan overholde de garantier, vi har givet vores kunder. Den faktiske ændring er nærmere beskrevet i vedlagte tillæg.. Af et tillæg til årsbrevet fremgår herudover blandt andet: Nye regler for beregning af bonus pr. 1. januar 2002 Codan har med virkning fra 1. januar 2002 ændret reglerne for, hvordan vi beregner bonus for Deres forsikring. Efter reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om information til forsikringstagere, skal Codan informere Dem om ændringer, eksempelvis ændringen i Deres bonusregulativ. Ændringen er teknisk, og vi har nedenfor forsøgt at forklare reglen lidt nærmere. Baggrund for ændringen Codan garanterer Dem en forsikringsydelse, der er fastsat ud fra forventninger til bl.a. den fremtidige forrentning af obligationer og aktier. For forsikringer tegnet indtil 1. juli 1994 var forventningen til forretningen op til 4,5% p.a. Renten på obligationer er generelt faldet i de senere år. Det er et problem, fordi de fleste pensionsmidler er investeret i obligationer. Derfor er det nødvendigt, at de depoter, der ligger som sikkerhed for opsparingen, skal være større. Codan skal kunne opfylde garantierne, selv om renteafkastet på obligationer skulle blive mindre end den rente, ydelserne er beregnet på baggrund

15 af. Derfor har vi ændret bonusregulativets metode for opgørelsen af bonus, så de garanterede ydelser kan sikres bedre, før vi tilskriver bonus. Deres depot vil stadig vokse i takt med Deres indbetalinger og med den kontorente, der bliver tilskrevet. Men ændringen betyder, at vi først tilskriver bonus og forøger Deres ydelser, når aftalens samlede depot er stort nok til at sikre de ydelser, vi allerede har garanteret Dem. Hvis Deres forsikring er oprettet før 1. juli 1994 Fra 1. januar 2002 vil den del af depotet, der hører til opsparinger med en forventet forrentning på 4,5% p.a. blive forøget, indtil det er så stort, at garantien kan opfyldes. Ved beregning af den nødvendige størrelse indregner Codan en fremtidig forrentning på 3% p.a. Denne stats er ændret i forhold til 2001, hvor den var 3,75% p.a. Fra 1. januar 2002 vil den del af depotet, der hører til opsparinger med en forventet forrentning på under 4,5% p.a., ikke indgå ved beregningen af depotets nødvendige størrelse. Den del er i årene 2000 og 2001 medregnet ved opgørelsen af den nødvendige størrelse. Den del af Deres depot, der benyttes til sikring af de garantier, Codan har givet Dem, fremgår af de årlige depotregnskaber, hvor den bærer betegnelsen sikkerhedsdepot. Sikkerhedsdepotet er nærmere beskrevet i Kommentarer til dækningsoversigten under overskriften: Opgørelse af bonus for Ændringen er tillige beskrevet i kommentarer til en samtidig udsendt dækningsoversigt, hvoraf blandt andet fremgår: Grundlagsrente De garanterede ydelser er beregnet med den grundlagsrente, der var gældende på tegningstidspunktet eller på tidspunktet for senere forhøjelser. De fremtidige garanterede ydelser baseret på præmie- og bonusforhøjelser beregnes med den grundlagsrente, som Codan anmelder til Finanstilsynet, og som for tiden er 2%. Opgørelse af bonus for 2001 Deres pensionsordning er oprettet før 1. juli 1994, og indeholder en andel, hvor de garanterede ydelser er baseret på et rentegrundlag på 4,5%. Rentegrundlaget er dermed højere end de 3,75%, som i 2001 var Codans maksimale opgørelsesrente. Opgørelsesrenten er en forsigtig vurdering af den rente efter skat, som Codan forudsætter at kunne opnå fremover. Deres depot skal derfor i 2001 styrkes, indtil depotet indeholder så mange midler, at Deres 4,5%-baserede ydelsesgaranti er opfyldt med en kapital, der forventes at opnå 3,75% i afkast. Styrelsen, der i depotregnskabet er betegnet som sikkerhedsdepot opbygges af midler, der ellers ville være anvendt som bonus. Når sikkerhedsdepotet er fuldt udbygget, vil overskydende beløb kunne anvendes til opskrivning af de garanterede ydelser.

16 Af dækningsoversigten fremgår de ydelser, der vil komme til udbetaling ved forsikringsbegivenhedernes indtræden. Af dækningsoversigterne for de følgende år fremgår, at udbetalingerne ikke efter dette tidspunkt er ændret i nævneværdig grad. I 2004 klagede Helge Gøttsche til Ankenævnet for Forsikring over det spørgsmål om rentegaranti som denne sag vedrører og en række andre forhold angående blandt andet bonustilskrivning. Ved kendelse af 9. marts 2005 afviste Ankenævnet for Forsikring sagen under henvisning til, at de rejste spørgsmål burde afgøres af domstolene. Helge Gøttsche indbragte den 22. december 2005 en lignende klage for Ankenævnet for Forsikring vedrørende tre pensionsordninger, som han og hans hustru har i PFA Pension II. Af nævnets afgørelse af 19. marts 2007 fremgår blandt andet: De udstedte policer indeholder efter nævnets opfattelse ikke tilsagn om en bestemt årlig forrentning. Derimod finder nævnets flertal bl.a. med henvisning til nævnets afgørelse af 22/ i sag nr at selskabet ved sit foran side 24 gengivne udsagn i policeomslaget har forpligtet sig til at forrente depotet med en årlig rente på mindst 5%. Det omtalte udsagn i policeomslaget har følgende ordlyd: Bonus er en yderligere forrentning af Deres depot ud over 5% p.a., som er renten ifølge forsikringsselskabernes fælles tarif. Forklaringer Der er under sagen afgivet partsforklaring af Helge Gøttsche og vidneforklaring af Kim Johansen, Klaus Grünbaum, Peter Melchior og Carsten Andersen. Helge Gøttsche har forklaret blandt andet, at han er uddannet læge. Han har været praktiserende læge og var det også på tidspunktet for indgåelsen af de omhandlede pensioner. Han er i dag pensionist.

17 Han havde før 1982 ikke indgået privattegnede pensionsforsikringer, men havde en pension i lægernes pensionskasse. Han undersøgte markedet for pensionsordninger og talte både med sine bankforbindelser og med forsikringsselskaber. Han havde et møde med en assurandør fra SEB (dengang Hafnia Haand i Haand) og fik et tilbud. Han husker, at assurandøren fremhævede, at det var en kvalitet ved forsikringen, at han altid ville få en rente på minimum 5 % i henhold til det nye grundlag fra Han husker ikke assurandørens nøjagtige formulering, men er sikker på, at det blev fremhævet som en kvalitet ved forsikringen, idet han ellers selv var mere tilbøjelig til at vælge en bankordning. Han valgte forsikringen, fordi han gerne ville betale for den ekstra sikkerhed, han fik ved en forsikringsordning. Han beregnede ikke sammen med assurandøren, hvordan sammenhængen var mellem præmie og ydelse. Han kan ikke i dag svare på, hvorvidt der er en sådan sammenhæng, at det svarer til en forrentning på 4,5 %. I de følgende år gik det, som han havde forventet. Han fik meddelelser, hvorefter opsparingen var blevet forhøjet osv. Han gennemgik og efterregnede oplysningerne i oversigterne hvert år. Han tegnede den anden pensionsforsikring i Da hans oprindelige forudsætninger ikke holdt stik, afbrød han på et tidspunkt indbetalingerne og forsikringerne blev lavet om til fripolicer. I 1989 indgik både han og hans kone pensionsaftaler med PFA. Ved indgåelsen også af disse aftaler fik de at vide, at der var et garanteret grundlag, som var 5 % om året, og dertil kom bonus. Han var aldrig i tvivl, om at der var aftalt en forrentning på 5 % vedrørende både aftalerne i PFA og dem i SEB. Frem til 2009 blev der da også som aftalt hvert år tilskrevet rente med mindst 4,5 %. Det med, at renten skulle kunne være lavere, begyndte først at blive nævnt som en mulighed i medierne i Det, der oprindeligt fik ham til at indbringe denne sag for Ankenævnet for Forsikring og siden anlægge denne retssag var de nye gebyrer, samt at han ikke længere fik bonus. I forbindelse med, at han undersøgte denne problemstilling, blev han opmærksom på, at der var skrevet en del gennem flere år af professorer og folk i forsikringsbranchen også om rentegarantierne. Han har hele tiden haft den samme forståelse af, hvad der er aftalt med hensyn til rente, men SEB har ændret opfattelse undervejs. Da han i sin tid indbragte klagen for Ankenævnet for Forsikring og siden for domstolene, fik han faktisk stadig den garanterede rente på 4,5 % i rente om året, men han forudså på baggrund af de undersøgelser, han havde foretaget, at selskabet også ville løbe fra denne garanti, og tog det derfor også med i klagen. Han klagede også over PFA til Ankenævnet for Forsikring, og her fik han medhold i, at han skulle have en rente på 5 % om året.

18 Det må være ejerne af selskabet, der har problemet i forhold til, hvad der er lovet kunderne ikke kunderne selv. Kim Johansen har forklaret blandt andet, at han er uddannet aktuar. Han har arbejdet i pensionsbranchen siden 1985 og fra 1997 i det selskab, der nu hedder SEB. Han er medlem af direktionen og står blandt andet for selskabets kontakt til Finanstilsynet. Han har tidligere været ansvarshavende aktuar i SEB og også haft denne funktion i blandt andet Codan. Som ansvarshavende aktuar har man særlige forpligtelser i forhold til Finanstilsynet, herunder indlevering af rapporter. Man er ansat af bestyrelsen, men fungerer som Finanstilsynets forlængede arm. Man har således en selvstændig forpligtelse til at give besked til Finanstilsynet. G82 er et teknisk beregningsgrundlag, der bruges til at beregne forholdet mellem præmie og ydelse. Beregningsgrundlaget indeholder nogle forudsætninger vedrørende risiko, omkostninger og renteniveau. G82 regulerer ikke bonus. Finanstilsynet har flere gange, senest i 2011, nedsat den tekniske rente til nu 1 %. I den tekniske rente fradrages et omkostningsbidrag, hvorved man får opgørelsesrenten. Det er altså metoden, hvorved man regner sig frem til ydelsen. Metoden er ikke ensbetydende med, at forsikringstageren skal have f.eks. 4,5 % tilskrevet om året. Forudsætningen i beregningen er netop, at den gennemsnitlige forrentning er 4,5 % om året. Det, der garanteres, er en ydelse beregnet i overensstemmelse med grundlaget i G82, som skal udbetales på det aftalte tidspunkt. Den garanterede ydelse opnås ved en kombination af den forrentning, man kan opnå, samt de omkostninger og den risiko, der er forudsat i beregningen. Alle tre forhold kan variere med de faktiske forhold. Det, som er garanteret, er resultatet, ikke at de tre faktorer er de samme hele forløbet igennem hverken ud fra en gennemsnitsbetragtning eller i hvert enkelt år. Lidt firkantet kan man sige, at selskabet må selv om, hvordan man kommer frem til den garanterede ydelse. Er renten for eksempel højere end forudsat, er der plads til højere omkostninger. Er renten derimod lavere end forudsat, kan dette eventuelt kompenseres af lavere omkostninger og/eller lavere risiko end forudsat i G82. Ham bekendt er det ikke lovligt for bankerne at give tilsagn om en bestemt ydelse efter et vist antal år, men han er ikke ekspert heri. Forsikringsselskaberne begyndte at udsende konto-/depotoversigter ca. samtidig med at G82 blev vedtaget, men de har intet med G82 at gøre. Han mener, at ét selskab begyndte at

19 udsende sådanne oplysninger, hvorefter det spredte sig til de andre selskaber. Det er senere blevet indarbejdet som et lovkrav i informationsbekendtgørelsen. Baggrunden for, at selskaberne begyndte at udsende depotoversigterne, var, at man gerne ville oplyse kunderne om udvikling i pensionen og øge deres indsigt i forsikringsforholdet. Det var et konkurrenceparameter at give kunderne disse oplysninger. Han ved ikke, om det også var for at markere sig i forhold til bankerne. Depotoversigten viser kunden opsparingens størrelse og den årligt tilskrevne rente. Depotoversigten er en retrospektiv opgørelse af status på opsparingen. Altså hvad der er indbetalt, hvilke omkostninger, der er fratrukket, og hvad der er tilskrevet i kontorente/depotrente. Der er ingen sammenhæng mellem grundlagsrenten og kontorente/depotrente. Kontorenten fastsættes af bestyrelsen i forsikringsselskabet og kan ændres efter visse retningslinjer. Den garanterede ydelse udbetales uafhængigt af kontorenten. Hvis forsikringen ophæves i utide opgøres den (efter de regler, som gjaldt for gamle forsikringer som nærværende) som udgangspunkt til nettoreserven med fradrag af 0-7 %. Nettoreserven er en prospektiv beregning, hvor man på opgørelsestidspunktet ser på den garanterede ydelse, den aftalte præmie og de indregnede forudsætninger for at regne ud, hvilket beløb der skal være til stede på opgørelsestidspunktet for at opfylde aftalen. Nettoreserven er altså ikke synonym med depotet. I 1994 kom der nye regler om genkøb. De tidligere regler var meget firkantede. Opgørelsen var som følge heraf den samme, uanset hvordan markedet så ud. Man gik over til mere dynamiske regler, hvor kunden får det beløb, der er sparet op med fradrag af endnu ikke betalte omkostninger, kurstab mv. SEB gav kunder, som havde forsikringer, der var tegnet under de hidtidige regler, mulighed for at vælge den af de to beregningsmetoder, der gav den højeste værdi. Der er intet lovkrav om, at genkøbsværdien skal stå placeret i den enkelte kundes depot. Forsikringstagerens sikkerhed for, at selskabet kan honorere kravet om at kunne genkøbe forsikringen på et hvilket som helst tidspunkt, sikres af de krav, der gælder vedrørende selskabets hensættelser. Der skal således kollektivt være hensættelser, der dækker selskabets forpligtelser. Dette forhold har intet at gøre med hverken depot eller nettoreserve. Det beløb, som skal anvendes til eventuelt genkøb, skal altså ikke være til stede i et individualiseret depot, som tilhører den enkelte kunde, men i selskabet.

20 Kursværn blev på et tidspunkt indført som en beskyttelse af de kunder, der bliver i selskabet, når andre forlader selskabet. Hvis forpligtelserne overfor de kunder, der forlader selskabet, er højere end de aktiver, man har stående, og kunderne kunne tage værdier ud til pari, ville de resterende forsikringstagere komme til at bære tabet. SEB har ikke kursværn nu, men det havde man i på visse forsikringsbestande. Fradraget på 7 % i de gamle genkøbsregler var udtryk for en slags kursværn. I takt med, at renten faldt i 1990 erne, blev der af Finanstilsynetstillet krav om, at selskaberne anvendte lavere og lavere renter ved opgørelsen af forpligtelserne. Forsikringsselskaberne indførte forskellige metoder til at sikre kundernes penge. Man etablerede f.eks. såkaldte sikkerhedsdepoter ved at reservere en del af kundens depot til sikring af de garanterede ydelser. I de økonomiske indberetninger, som indgives til Finanstilsynet af SEB, er det lagt og lægges fortsat til grund, at selskabet udelukkende har givet ydelsesgarantier. Det er hans indtryk, at dette er sædvanligt for branchen. Tekniske regler og reserver mv. skal anmeldes til Finanstilsynet. Af anmeldelserne, herunder aktuarberegningerne mv. fremgår, at garantierne opgøres som ydelsesgarantier. Selskabet har aldrig fået bemærkninger af Finanstilsynet hertil. SEB s historiske ageren ville have været anderledes, hvis der var givet (årlige) rentegarantier. Der ville i så fald ikke være blevet tilskrevet så høje kontorenter og være blevet uddelt mindre bonus gennem årene, idet man skulle have sikret, at rentegarantien kunne opfyldes, hvert eneste år uanset, hvordan renten udviklede sig i fremtiden. SEB måtte i så fald også have benyttet en anderledes investeringsprofil. Finanstilsynets opgave er at føre et såkaldt solvenstilsyn, og ikke at overvåge indholdet af de enkelte forsikringsaftaler ud fra et forbrugerbeskyttelsesperspektiv. Finanstilsynet modtager eksempler på det informationsmateriale, der sendes ud til kunderne. Klaus Grünbaum har blandt andet forklaret, at han i dag er pensioneret. Han har en universitetsuddannelse i matematik og fysik, som han har suppleret med forsikringsjura og forsikringsmatematik. Han blev ansat i Finanstilsynet i 1984, hvor han fra var chefaktuar. Han arbejdede herefter i en pensionskasse. Han repræsenterede Finanstilsynet på alle tekniske områder og deltog som sagkyndig i diverse lovforberedende udvalg. Han var således ansvarlig for meste af det materiale, der foreligger fra Finanstilsynet i perioden

21 G82 var branchens fælles tekniske grundlag, som var godkendt af Finanstilsynet, og som de fleste selskaber brugte. Det har senere udviklet sig, så der nu er forskelle i de beregningsgrundlag, selskaberne anvender. Det er hans personlige opfattelse, at G82- grundlaget var udtryk for en rentegaranti. Også de øvrige parametre omkostninger og risiko var efter hans opfattelse garanterede. At der var tale om en garanteret rente fremgik også af Forsikringshøjskolens daværende undervisningsmateriale. Finanstilsynet påser, at forsikringsselskaberne overholder det tekniske grundlag. Tilsynet påser ikke, om selskaberne overholder de konkrete forsikringsaftaler, selskaberne indgår. Det enkelte selskabs chefaktuar har pligt til at underrette Finanstilsynet, hvis de tekniske regler ikke overholdes. Det er hans opfattelse, at G82 blev anset for at være en del af aftalegrundlaget. På et tidspunkt efter 2000 dekreterede Finanstilsynet, at selskaberne skulle adskille, hvad der var aftalegrundlag, og hvad der var teknisk grundlag, idet tilsynet ikke tog sig af den aftaleretlige del. Det var helt almindeligt, at forsikringerne indeholdt en ret til bonus. Der var kun ganske få undtagelser hertil. Når der tilskrives bonus, købes der i princippet nye ydelser i samme forhold, som i den oprindelige aftale. Der er altså teknisk set tale om nytegning. Da grundlagsrenten blev nedsat i 1992 betød det, at al nytegning, herunder bonustilskrivning, kun forrentedes med 3 %, som var den nye grundlagsrente. Det er efter hans opfattelse forkert at skelne mellem rentegarantier og ydelsesgarantier. Ydelsesgarantien produceres således gennem en årlig rentegaranti. Han havde før 1994 aldrig hørt om, at der skulle være forskel på ydelsesgaranti og rentegaranti. Det kom først op på det tidspunkt, hvor grundlagsrenten blev nedsat. G82 var mere moderne og lettere at forstå end de grundlag, som selskaberne tidligere havde brugt. Da G82 blev vedtaget, var bankerne kommet ind på pensionsmarkedet, og de markedsførte sig på renten. Derfor opfandt PFA en ordning med kontorente, så de kunne markedsføre sig med en garanteret rente, for dette kunne bankerne ikke love. Det var et vigtigt konkurrenceparameter for selskaberne, at der var tale om en garanteret rente. Det giver efter hans opfattelse ingen mening at lave en konto-/depotopgørelse, hvis der kun er tale om en ydelsesgaranti. Finanstilsynet havde i hans tid et godt samarbejde med forsikringsbranchen, herunder om udarbejdelse af de forskellige rapporter, som er med i materialesamlingen. Efter han opfattelse opstod der i branchen et ønske om, at der kun skulle være tale om ydelsesgarantier, da man forhandlede om nedsættelsen af grundlagsrenten, idet man så kunne give 4 % til dem,

22 der havde blandende ordninger. Dette kunne man ikke, hvis der var tale om en rentegaranti. I Finanstilsynets rapport om genkøbsfradrag fra 1994 afsnit 2.2.1, side 17, anføres, at den forsikrede er garanteret en vis løbende minimumsforrentning af de indbetalte midler i hele forsikringens løbetid. Hermed menes efter hans opfattelse en garanteret årlig rente, idet der står i hele forsikringens løbetid og ikke gennemsnitligt. På det tidspunkt, hvor Finanstilsynets rapport om betaling for rentegaranti fra 1998 blev udarbejdet, var der en begyndende interesse for problemet med rente-/ydelsesgarantierne, og det blev sværere at nå til enighed med branchen. Fra forsikringsbranchens side insisterede man på, at der skulle stå ydelsesgaranti og ikke rentegaranti. Derfor skrev man i indledningen til rapporten (kapitel 1, afsnit 1.1, 1. afsnit), at når man benyttede terminologien rentegaranti, var der formelt tale om en ydelsesgaranti baseret på en nærmere defineret grundlagsrente. Senere i rapporten (kapitel 3, afsnit 3.4.3) skrev man så, at når forsikringen var kombineret med garanteret genkøbsværdi, så var der tale om årlig rentegaranti. Alle ordninger af en vis størrelse var tegnet med garanteret genkøbsværdi, som afspejler værdien af den opsparing, forsikringstageren har foretaget på det tidspunkt, hvor man træder ud. Det fremgår af G82, at genkøbsværdien skal forrentes. Det vil sige, at når forsikringstageren får en kontooversigt, så kan man regne med, at beløbet forrentes med 4,5 %. I formlen i G82 forrentes nettoreserven med 4,5 % om året. Når der beregnes bonus, lægges bonusbeløbet til, og dette udgør det nye udgangspunkt, som skal forrentes med 4,5 %. Forsikringsselskaberne har forpligtet sig hertil og ville få en påtale af Finanstilsynet, hvis ikke de fulgte reglerne. Forsikringstageren havde således altid ret til at gå ud med nettoreserven beregnet efter reglerne om genkøbsværdi. Hans opfattelse bekræftes af Pensionsmarkedsrådets rapport fra 1999, hvor det i 4. afsnit i kapitel 3, afsnit 3.1, anføres, at der de facto er tale om en årlig rentegaranti og ikke en ydelsesgaranti. Branchens opfattelse har udviklet sig over tid fra 1994, hvor grundlagsrenten blev nedsat, og man i branchen fandt ud af, at det ville have været godt, hvis der havde været tale om ydelsesgaranti. På dette tidspunkt frygtede man ikke selve rentegarantien. Det var først i 1999, at man begyndte at bekymre sig om det. Han ved ikke, om der på det danske marked findes aftaler, der kun indeholder en ydelsesgaranti og ikke en årlig rentegaranti. Efter hans opfattelse er det muligt at lave en ydelsesgaranti uden rentegaranti i henhold til G82, men ikke hvis der er garanteret genkøbsværdi. Depotet er efter hans opfattelse det samme som nettoreserven, idet en prospektiv opgørelse skal være det samme som den retrospektive.

23 Det er rigtigt, at der ikke i G82 eller de dagældende regler står noget om depoter nogen steder. Det følger imidlertid af rimelighedsprincippet, at depotet og nettoreserven skal være det samme. Det blev efterfølgende under hovedforhandlingen oplyst, at Kammeradvokaten ved advokat Thorbjørn Sofsrud på vegne af Finanstilsynet har meddelt parternes advokater, at Klaus Grünbaum ikke under denne sag udtalte sig på Finanstilsynets vegne, og at Klaus Grünbaum ikke har anmodet tilsynet om ophævelse af eventuel tavshedspligt. Peter Melchior har forklaret blandt andet, at han er uddannet aktuar og i dag er direktør i PKA. Han har været i pensionsbranchen i mange år og har tidligere blandt andet været ansvarshavende aktuar. Han har endvidere deltaget i diverse rådgivende udvalg. Han har ingen tilknytning til den aktuelle sag, idet sagens problemstilling ikke har betydning for arbejdsmarkedspensioner, som han altid har arbejdet med. Han deltog blandt andet i udarbejdelsen af rapport om betaling for rentegaranti fra Rapporten illustrerer, at terminologien i mange år ikke var helt klar i relation til spørgsmålet rente-/ydelsesgaranti. Han påpegede dette under arbejdet med rapporten. I stedet for at rette hele rapporten igennem valgte man i indledningen (kapitel 1, afsnit 1.1, 1. afsnit) at præcisere, at når man benyttede terminologien rentegaranti, mentes ydelsesgaranti, baseret på en nærmere defineret grundlagsrente. Uklarheden i sprogbrugen går igen i en række andre rapporter fra perioden. Ordet rentegaranti var en slags slang, fordi det var for tungt at henvise til den rente, der ligger til grund for beregningen. Det ansås ikke på daværende tidspunkt for vigtigt at være præcis, fordi der i mange år ikke de facto var forskel på ydelsesgaranti og rentegaranti på grund af det høje renteniveau. Han er helt uenig, når der i rapport om betaling for rentegaranti fra 1998, pkt står, at garanteret genkøbsværdi skulle være lig med rentegaranti. I garanteret genkøbsværdi ligger, at pengene til hver en tid skal være til stede i selskabet. Der er tale om en regnskabsregel, som ikke regulerer de enkelte aftaler. Pensionsmarkedsrådet blev i sin tid nedsat for at skabe debat om pensionsvilkår mv. Forståelsen af formuleringen i rådets rapport fra 1999, kapitel 3, afsnit 3.1., 4. afsnit, afhænger af, hvordan man forstår de facto. Rapporten handler endvidere kun om arbejdsmarkedspensioner og omhandler altså slet ikke de privattegnede ordninger. Efter hans opfattelse er begrebet depot ikke lig med nettoreserve. Det kan være det, men er det ikke nødvendigvis. Begrebet nettoreserve er veldefineret i G82, pkt Der er tale om en

24 prospektiv beregning. Begrebet depot findes ikke i G82 og heller ikke i lovgivningen. Depot, som er en betegnelse selskaberne selv begyndte at anvende, er ikke entydigt defineret nogen steder. De forskellige selskaber bruger endvidere begrebet lidt forskelligt. I PKA har man været omhyggelig med ikke at bruge ordet depot, fordi det giver kunden indtryk af, at man ejer et bestemt individualiseret beløb, men det er ikke tilfældet, da det er selskabet, der råder over den samlede opsparing. Depotet er efter hans opfattelse udtryk for den måde, hvorpå man når frem til den garanterede ydelse. Dette kan godt være forskelligt fra nettoreserven. Hvis renten er meget høj, vil der være tendens til, at depot og nettoreserve er identiske, men de er det ikke begrebsmæssigt. Finanstilsynet ser ikke de enkelte aftaler, men kun det forsikringstekniske grundlag, på hvilket aftaler indgås. Efter hans opfattelse har det normale været, at der var tale om ydelsesgarantier, men man gik ikke så meget op i det den gang, da renten var så høj. Midt i 1990 erne lavede det selskab, han arbejdede i på daværende tidspunkt, et produkt, som blev markedsført netop på, at det indeholdt en rentegaranti. Det stod direkte i policen. Det gjorde man netop fordi det, der normalt blev udbudt, var ydelsesgarantier. Det blev aldrig den store succes primært fordi kunderne ikke forstod forskellen. Det, at ydelsesgarantier kunne have blandede grundlag, betød, at man kunne bruge overskud på det lavere grundlag til at dække underskud på det højere grundlag. Det gjorde alle selskaber, uden at det gav anledning til bemærkninger fra Finanstilsynet. Efter hans opfattelse var Finanstilsynet klar over, at der var tale om ydelsesgarantier og ikke rentegarantier. Når der i Finanstilsynets vejledning vedrørende årsregnskabet for 1999 i pkt. 20 tales om garanterede renter er det igen udtryk for den sprogbrug, som brugtes i branchen. Helt korrekt skulle der have stået den rente, der er basis for garantierne. Han var selv utilfreds med den upræcise sprogbrug og bad derfor om, at dette blev rettet, da han fik vejledningen for årsregnskabet for 2000 i høring. Derfor er udtrykket garanteret rente også rettet til grundlagsrente i pkt. 19. Han har ikke på noget tidspunkt hørt fra Finanstilsynet, at man skulle være af den opfattelse, at der var tale om rentegarantier. Han har været aktiv i branchen i mange år og repræsenteret branchen i udvalg, medvirket til udarbejdelse af rapporter og lovforberedende arbejde. Han har haft og har et tæt samarbejde med Finanstilsynet. Det har efter hans opfattelse bestemt ikke været den almindelige opfattelse, at der var tale om rentegarantier. Han deltog også i udarbejdelsen af rapport om genkøbsfradrag fra Formuleringen i denne rapport var også upræcis. Der var på dette tidspunkt politisk stormvejr omkring genkøbsreglerne. Udvalget havde således fokus på disse ting og arbejdede under tidspres, og måske derfor kom der nogle fejl i de øvrige beskrivelser. Formuleringen i Finanstilsynets brev af 11. oktober 1999 alene indeholder en ydelsesgaranti henviser