Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed."

Transkript

1 NOTAT 22. november 2010 Potentielle a-kassemedlemmer J.nr A-kassetilsyn og benchmarking Opsummering Pr. 1. januar 2009 var godt af de årige i arbejdsstyrken ikke forsikret mod ledighed. Kernepotentialet for a-kassernes rekruttering af nye medlemmer vurderes at være ca personer i arbejdsstyrken i aldersgruppen år. Kvinder har generelt en højere forsikringsgrad end mænd. 85 pct. af de årige kvinder i arbejdsstyrken er forsikret mod blot 77 pct. af mændene. Forsikringsgraden stiger med alderen og er klart lavest blandt de yngre. Lønmodtagere på mellemniveau og medhjælpende ægtefæller har mindst tilbøjelighed til at forsikre sig. Den højeste forsikringsgrad ses blandt kvindelige topledere. På brancheniveau ses de højeste forsikringsgrader inden for dele af industriens område, fx maskinindustri og transportmiddelindustri. Tilbøjeligheden til at forsikre sig er mindst inden for landsbrug, skovbrug og fiskeri, hotel og restauration samt kultur og fritid. Tidligere undersøgelser har vist, at særligt de unge er tilbøjelige til at overveje medlemskab, hvis de får mere viden om a-kasserne. 1. Indledning Forsikringsgraden blandt arbejdsstyrken har de seneste år været faldende 1. Fra 2002 til 2008 er forsikringsgraden fx faldet fra 78 pct. til 75,8 pct. I forbindelse med finanskrisens indtræden i 2008 er faldet i forsikringsgraden tilsyneladende stoppet. Udviklingen i forsikringsgraden gør det interessant at forsøge at kortlægge antallet af potentielle a-kassemedlemmer for at komme nærmere på det potentiale a- kasserne har for ny-rekruttering af medlemmer, men også at pege på hvilke grupper, der har særligt lave forsikringsgrader. 1 Faldet i forsikringsgraden fremkommer ved et fald i antallet af dagpengeforsikrede samtidigt med, at antallet af personer i arbejdsstyrken stort set har været status quo i samme periode.

2 Arbejdsmarkedskommissionen konkluderede i rapporten Velfærd kræver arbejde fra august 2009, at det er blandt de unge og de kortuddannede, at forsikringstilbøjeligheden er faldet de seneste 15 år. Omvendt har de faglærte og personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse haft en uændret eller stigende forsikringsgrad siden starten af 1990 erne, se rapporten på www. Amkom.dk. Problematikken om de ikke forsikrede personer i arbejdsstyrken er også tidligere belyst i forbindelse med det tidligere Arbejdsdirektorats benchmarking af a- kasserne. Senest i en spørgeskemaundersøgelse i 2009 om årsagerne til, at nogen vælger medlemskabet af en a-kasse fra 2. Undersøgelsen viste blandt andet, at der i vidt omfang var tale om et bevidst fravalg ud fra overvejelser om risiko for ledighed, men også at personer i aldersgruppen år var mest tilbøjelige til at overveje medlemskab, hvis de vidste mere om a-kasserne. 2. Bruttopotentialet for nye medlemmer i a-kasserne Ifølge Danmarks Statistik indgik pr. 1. januar personer i alderen fra år i den danske arbejdsstyrke uden at være medlem af en a-kasse. Det er dog ikke alle, der kan regnes som en del af kernepotentialet for rekruttering af nye medlemmer i a-kasserne. Kernepotentialet skønnes i første omgang at være de godt og vel ikkeforsikrede i aldersgruppen år. Men i de indgår ca personer, som enten modtager ledighedsydelse, eller som er i fleksjob, og som derfor ikke kan være medlem af en a-kasse. Direktoratets spørgeskemaundersøgelse fra 2009 viste også, at der blandt personerne, som henregnes til kernepotentialet kan være tjenestemænd og andre, der bevidst har fravalgt et medlemskab af en a-kasse. Personer i aldersgruppen år har typisk ikke det største incitament til at være medlem af en a-kasse. Det skyldes blandt andet forholdsvis lave indkomster, typisk ingen forsørgelsesforpligtelser, og at man kan vente med at melde sig ind i en a- kasse, hvis man ønsker at opnå efterløn 3. Personerne i aldersgruppen år er i de fleste tilfælde kun lige på vej ind på arbejdsmarkedet og er som udgangspunkt, på samme måde som personer over 60 år, som så småt er på vej ud af arbejdsmarkedet, næppe en del af kernepotentialet. De årige, der indgår i arbejdsstyrken vil i vidt omfang være lærlinge og studerende med supplerende fritidsjob. Af tabel 1 fremgår både brutto- og kernepotentialet for a-kasserne fordelt på alder. 2 Spørgeskemaundersøgelsen blev foretaget af Rambøll og kan læses på direktoratets hjemmeside 3 Kravene for at opnå efterløn er differentieret på alder. For medlemmer på 35 år eller yngre er der krav om, at de skal betale efterlønsbidrag fra det fyldte 30. år og have indbetalt efterlønsbidrag i 30 år. Se uddybning af reglerne på 2

3 Tabel 1 Den årige arbejdsstyrke og antal forsikrede pr. 1. januar 2009, fordelt på aldersgrupper 4 Arbejdsstyrken Forsikrede Potentielle Forsikringsgrad år pct år pct år pct år pct år pct år pct. I alt pct. Heraf udgør de årige pct. Anm.: Afrundet til 100. Grundet afrundingen er der afvigelse mellem antallet af den årige arbejdsstyrke i tabel 1 og tabel 2. Bemærk, at der under kolonnen med potentielle medlemmer indgår ca personer i fleksjob, der ikke kan være medlem af en a-kasse. Kilde: Danmarks statistik. RAS-statistikken januar 2009 og særkørsel fra DST Det fremgår af tabel 1, at forsikringsgraden er meget lav blandt de 18 til 24-årige, hvorefter forsikringsgraden stiger for aldersgrupperne frem til de 60 til 64-årige. For de årige falder forsikringsgraden en smule. Den gennemsnitlige forsikringsgrad for alle årige, der indgår i arbejdsstyrken er 73 pct., mens den for personer mellem 25 og 59 år er 81 pct. Til sammenligning ligger forsikringsgraden i henholdsvis Sverige og Finland en anelse højere end i Danmark med ca. 75 pct. forsikrede i begge lande 5. I det følgende analyseres forsikringsgraden indenfor gruppen af årige i arbejdsstyrken yderligere Analyse af den årige arbejdsstyrke pr. 1. januar 2009 Forsikringsgrad og køn Nedenfor er forsikringsgraden blandt de årige i arbejdsstyrken vist på en alderskurve fordelt på køn. 4 I arbejdsstyrken indgår alle beskæftigede og personer, der skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet, tillige med lærlinge, studerende med supplerende fritidsjob, personer med skånejob, voksenlærlinge mv. 5 Det gælder for hele arbejdsstyrken. I Sverige indgår de årige i arbejdsstyrken. Der er ved sammenligningen ikke taget stilling til evt. forskelle i optagelseskriteriet. 6 For nogle a-kasser ville det være naturligt at lade de årige indgå i analysen. Her tænkes særligt på de håndværker-kasser, hvor der er tradition for at starte uddannelse tidligt. Men generelt vil der blandt de årige være en del personer, der endnu ikke er fast tilknyttet arbejdsmarkedet og derfor ikke kan regnes blandt kernepotentialet, jf. også side 2 i nærværende notat om de unges manglende incitament til at melde sig i a-kasse. 3

4 Figur 1 Forsikringsgraden i den årige arbejdsstyrke fordelt på køn og alder Forsikringsgraden i den årige arbejdsstyrke pr. 1/ % 90% 80% 70% Kvinder Mænd I alt 60% 50% 40% 25 år 27 år 29 år 31 år 33 år 35 år 37 år 39 år 41 år 43 år 45 år 47 år 49 år 51 år 53 år 55 år 57 år 59 år Kilde: Danmarks Statistik Figur 1 viser, at forsikringsgraden stiger med alderen særligt fra de 25 år til de 35 år, hvorefter kurven flader ud. Det ses, at forsikringsgraden for kvinder er større end for mænd, men også at kvinder bliver medlemmer i en yngre alder end mænd. Forskellen mellem andelen af forsikrede kvinder og forsikrede mænd er størst i alderen fra 30 år til 35 år, hvorefter forskellen bliver mindre. Det kan umiddelbart undre, at flere kvinder end mænd vælger at melde sig ind i en a-kasse, og at de gør det tidligere end mændene. Forsikringsgrad og socioøkonomiske kategorier De beskæftigede i arbejdsstyrken opdeles traditionelt i otte socioøkonomiske kategorier 7. Forsikringsgraden i de 8 kategorier fordelt på hhv. mand og kvinde fremgår af tabel 2. 7 Lønmodtagerkategorierne: Topledere: Omfatter ledelsesarbejde på øverste administrative plan i virksomheder og organisationer - uanset deres størrelse og arbejdets krav til færdighedsniveau. Arbejdet består i at beslutte, planlægge, styre etc. Lønmodtagere på højeste niveau: Omfatter arbejde, der forudsætter højeste færdighedsniveau, og her klassificeres personer med fagbetegnelser som fx fysiker, aktuar, bygningsingeniør, arkitekt, læge, lærer, advokat, revisor, bibliotekar, journalist, skuespiller, musiker og præst. Lønmodtagere på mellemniveau: Omfatter arbejde, der forudsætter mellemste færdighedsniveau. Det består i teknisk arbejde ved produktion og transport samt assistance ved handel og administration. Desuden omfattes undervisnings- og omsorgsarbejde i dag- og døgninstitutioner samt sygepleje og assistentarbejde inden for sundhedssektoren. Som eksempler kan nævnes laborant, programmør, fotograf, skibsfører, sygeplejerske, børnehavelærer, ejendomsmægler, told- og politibetjente. 4

5 Tabel 2 Forsikringsgrad opdelt på køn, socioøkonomisk status og potentiale Køn Forsikringsgrad Potentiale Mænd Kvinder I alt Mænd Kvinder I alt Lønmodtagere Topledere % 88% Lønmodtagere på højeste niveau % 85% Lønmodtagere på mellemniveau % 62% Lønmodtagere på grundniveau % 86% Andre lønmodtagere % 78% Lønmodtagere una % 62% Selvstændige næringsdrivende Selvstændige % 71% Medarbejdende ægtefæller % 59% I alt % 85% Kilde: Anm.: Afrundet til 100. Grundet afrundingen er der afvigelse mellem antallet af den årige arbejdsstyrke i tabel 1 og tabel 2. Bemærk, at der under kolonnen med potentielle medlemmer indgår ca personer i fleksjob, der ikke kan være medlem af en a-kasse. Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik Kvinder har samlet set den højeste forsikringsgrad, nemlig 85 pct. Kun 77 pct. af mændene er forsikret i en a-kasse. Det ses, at kvinder i alle kategorier bortset fra kategorien andre lønmodtagere - har en højere tilbøjelighed til at forsikre sig end mænd. Mønsteret med den højere forsikringsgrad for kvinder er det samme, uanset socioøkonomisk gruppe, blot med variationer i forsikringsniveauerne. Det er lønmodtagere på mellemniveau og den antalsmæssige lille gruppe af medhjælpende ægtefæller, som har mindst tilbøjelighed til at forsikre sig. En medvirkende forklaring på den lave forsikringsgrad blandt lønmodtagerne på mellemniveau kunne være, at der blandt disse er en forholdsmæssig høj andel af tjenestemænd, der har vurderet, at deres risiko for at blive ledig er lille. Det er - noget overraskende - blandt kvindelige topledere, andelen af forsikrede i en a-kasse er højest. Mandlige toplederes forsikringstendens ligger på gennemsnittet. Blandt mændene er det lønmodtagere på grundniveau, der har den højeste forsikringsgrad. Lønmodtagere på grundniveau: Fælles for arbejdet er, at det forudsætter færdigheder på grundniveau. Gruppen omfatter almindeligt kontorarbejde, kundeservice, service i forbindelse med personlige tjenester, overvågnings- og redningsarbejde, arbejde inden for landbrug, gartneri, håndværkspræget arbejde samt arbejde, der består i betjening og/eller overvågning af procesmaskiner og andre stationære maskiner. Andre lønmodtagere: En restgruppe, der omfatter det arbejde, der ikke indeholdes i de øvrige grupper. Som eksempel på arbejdsopgaver i denne hovedgruppe kan nævnes rengøringsarbejde, budtjeneste, vagtarbejde samt pakke- og transportarbejde uden brug af maskiner. Lønmodtagere uden nærmere angivelse: Indeholder personer, der ikke kan dannes socioøkonomisk status for ved hjælp af DST s registre. Personerne er ofte ansat i virksomheder, som ikke indberetter til Lønstatistikken (private virksomheder med under 10 fuldtidsbeskætigede eller inden for landbrug og fiskeri). 5

6 Igen kan det undre, at der er så store forskelle mellem andelen af kvinder og andelen af mænd indenfor samme socioøkomiske gruppe, der vælger at forsikre sig mod ledighed. Der er kun ganske små forskelle mellem gennemsnitsalderen indenfor de forskellige socioøkonomiske kategorier. For alle kategorier ligger gennemsnitsalderen mellem 41 år og 48 år og med et gennemsnit for alle kategorier på 42 år. Se også bilag 1. Forsikringsgrad og branche I tabel 3 er vist hvilke brancher, der har hhv. de højeste gennemsnitlige forsikringsgrader og hvilke brancher, hvor den gennemsnitlige forsikringsgrad er lavest. Tabel 3 Forsikringsgraden i pct. blandt de årige i arbejdsstyrken opdelt efter branche og aldersgrupper - top og bund år år år år I alt Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Energiforsyning Landbrug, skovbrug og fiskeri Hoteller og restauranter Kultur og fritid Alle brancher Anm: Se også bilagstabel 2, hvor aldersfordelingen af de beskæftigede inden for alle brancher med angivelse af hvor stor en del af aldersgruppen, der er a-dagpengeforsikret, er vist. Kilde: Pensionsstyrelsens beregninger på baggrund af særkørsel fra Danmarks Statistik Forsikringsgraden indenfor de angivne aldersintervaller ligger hhv. væsentlig over eller under gennemsnittet for alle brancher afhængig af, om der er tale om brancherne i top eller bund. Der er tradition for at være forsikret inden for industriens område, hvilket understøttes af tallene i tabel 3, mens tilbøjeligheden til at forsikre sig er betydeligt mindre inden for fx landsbrug, skovbrug og fiskeri, hotel og restauration samt kultur og fritid. Det største spænd i de branchevise forsikringsgrader ses inden for gruppen af årige. 81 pct. af de årige inden for transportmiddelindustrien er forsikret, mens det samme blot gælder mellem 31 og 38 pct. af arbejdsstyrken inden for landbrug, skovbrug og industri, kultur og fritid samt hotel og restauration. Inden for kultur og fritid samt hotel og restauration kan de lave forsikringsgrader bl.a. hænge sammen med, at brancherne er præget af mange kortvarige job og/eller deltidsjob for unge under uddannelse. Men der er under alle omstændigheder noget, der tyder på, at det kan betale sig for a-kasserne at komme i dialog med de unge i forhold til at øge forsikringsgraden og dermed antallet af a-kassemedlemmer. 6

7 Det fremgik således af direktoratets spørgeskemaundersøgelse fra 2009, at særligt de unge ville overveje at melde sig ind i en a-kasse, hvis de vidste mere om fordelene. 7

8 Bilag 1 Socioøkonomiske gruppers gennemsnitlige alder Figuren viser den gennemsnitlige alder for mænd og kvinder indenfor de 8 socioøkonomiske grupper. Gennemsnitlig alder Mænd Kvinder Lønmodtagere Topledere 45 år 45 år Lønmodtagere på højeste niveau 42 år 41 år Lønmodtagere på mellemniveau 42 år 42 år Lønmodtagere på grundniveau 41 år 42 år Andre lønmodtagere 43 år 43 år Lønmodtagere una 42 år 43 år Selvstændige næringsdrivende Selvstændige 44 år 44 år Medarbejdende ægtefæller 48 år 47 år I alt 42 år 42 år Kilde: Danmarks statistik Mandlige, medarbejdende ægtefællers gennemsnitsalder ligger højest med 48 år, mens mandlige lønmodtagere på grundniveau og kvindelige lønmodtagere på højeste niveau ligger med den laveste gennemsnitalder på 41 år. Gennemsnitsalderen for både mænd og kvinder er 42 år. 8

9 Bilag 2 Den årige arbejdsstyrke pr. 1. januar 2009 fordelt på branche, aldersgrupper og forsikringsgrad Figuren viser, hvordan den årige arbejdsstyrke 2009 fordeler sig på branche, aldersgrupper og forsikringsgrad år år år år I alt A Landbrug, skovbrug og fiskeri 12% (31%) 24% (53%) 33% (60%) 28% (61%) 100% (55%) B Råstofindvinding 6% (70%) 27% (84%) 38% (89%) 27% (89%) 100% (86%) CA Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 9% (73%) 30% (87%) 35% (92%) 24% (93%) 100% (89%) CB Tekstil- og læderindustri 8% (77%) 27% (85%) 36% (89%) 28% (87%) 100% (86%) CC Træ- og papirindustri, trykkerier 7% (73%) 27% (88%) 35% (91%) 29% (92%) 100% (89%) CD Olieraffinaderier mv. 7% (66%) 34% (85%) 37% (92%) 20% (92%) 100% (88%) CE Kemisk industri 6% (70%) 28% (87%) 38% (91%) 26% (93%) 100% (89%) CF Medicinalindustri 7% (67%) 35% (88%) 38% (92%) 18% (92%) 100% (89%) CG Plast-, glas- og betonindustri 7% (77%) 28% (88%) 37% (91%) 27% (92%) 100% (89%) CH Metalindustri 8% (77%) 29% (86%) 36% (89%) 25% (91%) 100% (88%) CI Elektronikindustri 7% (74%) 30% (88%) 38% (92%) 23% (92%) 100% (89%) CJ Fremst. af elektrisk udstyr 8% (76%) 29% (90%) 37% (93%) 25% (92%) 100% (90%) CK Maskinindustri 9% (79%) 30% (90%) 36% (93%) 24% (94%) 100% (91%) CL Transportmiddelindustri 8% (81%) 28% (92%) 37% (93%) 25% (94%) 100% (92%) CM Møbel og anden industri mv. 8% (71%) 29% (87%) 35% (88%) 26% (89%) 100% (87%) D Energiforsyning 6% (71%) 24% (90%) 35% (93%) 33% (93%) 100% (91%) E Vandforsyning og renovation 4% (72%) 20% (85%) 37% (89%) 37% (88%) 100% (87%) F Bygge og anlæg 13% (72%) 31% (81%) 30% (85%) 23% (88%) 100% (83%) G Handel 13% (63%) 32% (81%) 31% (83%) 21% (85%) 100% (80%) H Transport 9% (59%) 26% (78%) 34% (83%) 28% (84%) 100% (79%) I Hoteller og restauranter 20% (38%) 31% (67%) 28% (74%) 18% (77%) 100% (65%) JA Forlag, tv og radio 15% (44%) 37% (76%) 28% (82%) 17% (84%) 100% (74%) JB Telekommunikation 12% (60%) 31% (84%) 32% (91%) 23% (91%) 100% (85%) JC It- og informationstjenester 11% (55%) 38% (76%) 33% (81%) 15% (84%) 100% (76%) K Finansiering og forsikring 11% (57%) 27% (78%) 34% (84%) 26% (88%) 100% (81%) L Ejendomshandel og udlejning 8% (58%) 23% (77%) 33% (81%) 34% (81%) 100% (78%) MA Rådgivning mv. 12% (54%) 31% (79%) 32% (84%) 23% (83%) 100% (78%) MB Forskning og udvikling 11% (60%) 35% (84%) 32% (89%) 21% (89%) 100% (84%) MC Reklame og øvrig erhvervsservice 14% (52%) 38% (74%) 29% (74%) 17% (74%) 100% (71%) N Rejsebureauer, rengøring mm. 13% (47%) 29% (72%) 31% (79%) 24% (83%) 100% (74%) O Offentlig adm., forsvar og politi 9% (57%) 27% (77%) 31% (79%) 31% (75%) 100% (75%) P Undervisning 9% (55%) 28% (82%) 28% (85%) 32% (79%) 100% (79%) QA Sundhedsvæsen 9% (71%) 28% (84%) 30% (84%) 30% (83%) 100% (83%) QB Socialeinstitutioner 10% (60%) 26% (84%) 31% (88%) 31% (89%) 100% (84%) R Kultur og fritid 14% (32%) 27% (69%) 28% (77%) 29% (81%) 100% (69%) S Andre serviceydelser mv. 10% (53%) 26% (79%) 32% (83%) 30% (83%) 100% (79%) X Uoplyst aktivitet 8% (36%) 26% (56%) 32% (54%) 32% (55%) 100% (54%) 11% (59%) 29% (80%) 32% (84%) 26% (84%) 100% (80%) Anm.: Læsevejledning: Den første pct. angiver aldersgruppens andels af branchens beskæftigede, anden pct. angiver aldersgruppens forsikringsgrad. Procenterne i den markerede firkant angiver således, at for medicinalindustriens årige beskæftigede er 38 pct. i alderen år, og 92 pct. heraf er dagpengeforsikrede. Kilde: Danmarks statistik Der er store forskelle mellem forsikringsgraden indenfor de forskellige brancher. Landbrug, skovbrug og fiskeri har som branche den laveste samlede forsikringsgrad på 55 procent af alle beskæftigede. Transportmiddelindustrien har som branche den højeste samlede forsikringsgrad på 92 procent af alle beskæftigede. 9

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012

Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Arbejdsstyrkestatistik i Aalborg Kommune pr. 1. januar 2012 Resumé Dato 18.03.2013 Arbejdsstyrken for 16-64 årige i Aalborg Kommune var pr. 1. januar 2012 på 96.194 personer. I løbet af 2011 har det været

Læs mere

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik - Indhold Bruttoværditilvækst 2005 priser 1993-2005 2005 priser 2006-2012 Årets priser 1993-2005 Årets priser 2006-2012 Bruttoværditilvækst (mio kr) 2005 priser, kædede værdier 1993 1994 1995 1996 1997 1998

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark Bilagsdelen: Udviklingen i antallet af arbejdspladser på brancher og sektorer i Syddanmark, Fyn Sydjylland og de syddanske kommuner fra 2001-2011 Fremskrivning

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 1. december Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 1. december 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden December 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik juli 2012 Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2011 Pr. 1. januar 2011 var der 176.359 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune.

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst 15. juni Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 15. juni 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016

Læs mere

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune

NOTAT. Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune Allerød Kommune NOTAT Erhverv og beskæftigelse i Allerød Kommune 2008-2013 Allerød Byråds overordnede mål i kommuneplanen er en afbalanceret udvikling, som sikrer, at der er balance mellem boligudbygning og udbygning

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. 22. november 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden 22. november 2017 November 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 2. kvartal 2017

Læs mere

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Frederikshavn Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Frederikshavn Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Mariagerfjord Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Mariagerfjord Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Morsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Morsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på vores hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner samt om Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Læsø Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Læsø Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give et hurtigt

Læs mere

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik university of copenhagen Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Forlagets

Læs mere

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer Analysen viser, at hovedparten af NNF-medlemmerne er ansat inden for industri samt handel & transportsektoren. Siden 2004 er der dog sket forskydninger i sammensætningen

Læs mere

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering 449 Bilag 1. Brancherne opdelt i fire grupper Anvendes ved offentliggørelser 127-grupperingen er den mest detaljerede Sammenhængen med DB07 Standardgrupperinger

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau

Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne

Læs mere

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK

Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK Beskæftigelsesregion Syddanmark ERHVERVSSTRUKTUREN I SYDDANMARK September 212 Erhvervsstrukturen i Syddanmark Indledning Analysen om erhvervsstrukturen i Syddanmark giver et overblik over den aktuelle

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2013 Pr. 1. januar 2013 var der 176.109 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

Statistiske informationer

Statistiske informationer Indeks 2006=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune, 2012 Pr. 1. januar 2012 var der 175.528 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold

Læs mere

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17

INDHOLD. Befolkning 5. Pendling 7. Indkomst 9. Beskæftigelse 11. Erhverv 13. Uddannelse 17 & tal trends 2013 INDHOLD Befolkning 5 Pendling 7 Indkomst 9 Beskæftigelse 11 Erhverv 13 Uddannelse 17 Stigende indbyggertal og salg af byggegrunde Holstebro Kommune er i positiv udvikling på mange områder.

Læs mere

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct.

Arbejdsmarked. Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. PERSONER MED BOPÆL I KOMMUNEN pct. pct. Arbejdsmarked Tabel 3.1. Beskæftigede personer med henholdsvis bopæl og arbejdssted i kommunen pr. 1. januar. Tabel 3.2. Ind- og udpendlere fordelt på erhverv pr. 1. januar. Tabel 3.3. Gennemsnitlig arbejdsløshed

Læs mere

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne

SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE. Ophørsskema til projektdeltagerne SOCIALFONDEN MÅLET OM REGIONAL KONKURRENCEEVNE OG BESKÆFTIGELSE Ophørsskema til projektdeltagerne Skemaet udfyldes af deltageren Introduktion Dette ophørsskema skal udfyldes af alle deltagere på projekter,

Læs mere

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012. Af de ca. 300.000 beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet Industriens udvikling 2000-2012 Temapublikation oktober 2013 Claus Andersen Industrien i Danmark Der blev produceret for 614 mia. kr. i 2012 Af de ca. 300.000 beskæftigede 63 pct. af omsætningen skete

Læs mere

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning

Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning september 2016 Olie- og gassektorens samfundsøkonomiske betydning DAMVAD Analytics har for Olie Gas Danmark analyseret olie- og gassektorens samfundsøkonomiske

Læs mere

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland

Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland NOTAT 8. august 2016 Forslag til analysedesign: De private serviceerhvervs fremtidige arbejdskraft behov i region Hovedstaden og region Sjælland J.nr. AMK Øst Baggrund Fremskrivningen af beskæftigelsen

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn. Bilag til pkt. 9.1 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Fyn Bilag til pkt. 9.1 Juni 2015 1 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) på Fyn Fig. 2. Udvikling i beskæftigelsen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Europaudvalget 2016-17 EUU Alm.del Bilag 243 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg lov@ft.dk Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8 1061 København K T +45 72 20 50 00 E bm@bm.dk www.bm.dk CVR

Læs mere

Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk

Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk Baggrund Projektbeskrivelse for erhvervsnetværk Det Lokale Beskæftigelsesråd har længe ønsket at intensivere og udvikle virksomhedssamarbejdet i Greve. Dette blev fulgt op af LBR-konsulenten med konkrete

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden. AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Hovedstaden AMK Øst 19. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - 2014 Pr. 1. januar 2014 var der 180.550 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus Kommune. I forhold til 1. januar

Læs mere

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Januar Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst Januar 2017 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Januar 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2016

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 4 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Udenlandsk

Læs mere

Højproduktive virksomheder

Højproduktive virksomheder Højproduktive virksomheder August 2012 2 Højproduktive virksomheder Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK Øst 06-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 16. november 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 16. november 2015 November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere 1.kv.2008 til 2. kvartal 2015 Beskæftigelsen

Læs mere

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020

1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER. Randers Kommune - Visionsproces 2020 1.4 VIDEN, VÆKST OG VIRKSOMHEDER Randers Kommune - Visionsproces 2020 Viden, vækst og virksomheder Her beskrives en række udfordringer på arbejdsmarkeds- og erhvervsområdet Færre beskæftigede i industrien,

Læs mere

Hver anden lærling pendler efter læreplads

Hver anden lærling pendler efter læreplads Hver anden lærling pendler efter læreplads AE har undersøgt, hvor mange lærlinge der flytter sig efter lærepladsen. Mere end hver anden lærling flytter over kommunegrænsen efter en læreplads, og det er

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Juni 2004 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2003 x 1. januar 2003 var der 170.910 arbejdspladser i Århus Kommune. x Antallet af arbejdspladser i Århus

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Hedensted kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Randers kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2010 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2010: Forgæves rekrutteringer

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Horsens kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Analyse af Automationspotentiale

Analyse af Automationspotentiale Analyse af Automationspotentiale Hos produktionsvirksomheder i Region Syddanmark Executive Summary Udarbejdet for vækstforum Region Syddanmark Af Blue Ocean Robotics 2013 Passionate Robotics Business Entrepreneurs

Læs mere

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang

Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang DI RÅDGIVERNE - ANALYSE September 2016 Private og offentlige erhverv køber rådgivning i samme omfang I både det offentliges indkøb og det private erhvervslivs indkøb, udgør rådgivning 12 pct. af deres

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008

Øje på uddannelse. Uddannelsesaktivitet for voksne. Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse Uddannelsesaktivitet for voksne Registerbaserede tabeller til belysning af deltagelsen i voksen- og efteruddannelse 2008 Øje på uddannelse, 2010/02 Uddannelsesaktivitet for voksne Udgivet

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Silkeborg kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 11 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Skive kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune

Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Arbejdsmarkedet i tal Odsherred Kommune Erhvervsfrekvens Offentlig forsørgelse Aldersstruktur Etnisk struktur Uddannelsesstruktur Erhvervs- og beskæftigelsesstruktur og pendling Oktober 2010 Beskæftigelsesregion

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Norddjurs kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune

Tal og Trends 2010 Holstebro Kommune Tal og trends 2011 Indhold Indledning....................................................... 3 Befolkning....................................................... 5 Befolkningsudvikling 2006-2010......................................

Læs mere

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6

LEDIGHED OG INDSATS 2012 Nr. 6 Indhold: Ledighedstal Udviklingen i langtidsledigheden Beskæftigelsen Efterspørgselen på arbejdskraft Arbejdsfordelinger Opfølgning på ministermål Opfølgning jobcentrets mål Opfølgning på jobcentrets indsats

Læs mere

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved Anerkendelse får seniorer til at hænge ved 43 procent af de ansatte i vandforsyningen er over 60 år gamle. Dermed ligger branchen langt over landsgennemsnittet på syv procent seniorer. Landets yngste branche

Læs mere

Forsikring & Pension Pensionsformuer

Forsikring & Pension Pensionsformuer Pensionsformuer 1. Pensionsformuer 2. Gennemsnit 3. Ansættelsesforhold 4. Boligforhold 5. Brancher 6. Civilstand 7. Indkomst 8. Køn 9. Oprindelsesland 10. Landsdel 11. Skattesatser 12. Socioøkonomiske

Læs mere

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

1-2.1.1 Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid -.. Produktion, BVT og indkomstdannelse (a-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid Enhed: Mio. kr. Løbende priser P. Produktion A Landbrug, skovbrug og fiskeri B Råstofindvinding C Industri

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 10. september 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Spansk

Læs mere

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune

En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune En beskrivelse af arbejdsmarkedet i Aarhus kommune Beskæftigelsesregion Midtjylland April 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UDVIKLINGEN I UDBUDDET AF ARBEJDSKRAFT 3 Befolkningen Arbejdsstyrken Ledigheden UDVIKLINGEN

Læs mere

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Vestjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Udvikling i Beskæftigelsen Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Finanskrisen resulterede i et væsentligt fald i beskæftigelsen fra 2008 til

Læs mere

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen

Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland. Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Arbejdsmarkedet i RAR Hovedstaden og RAR Sjælland Vejlederkonferencen den 7. december 2016 Gert Jørgensen Udvikling i befolkning i RAR- Hovedstaden og RAR- Sjælland, ultimo 2008 ultimo 2017, 16-64 årige

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder

DM Partner. B2B Profilanalyse. Fiktivt Firma X tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DM Partner B2B Profilanalyse Fiktivt Firma X 48.357 tilfældigt udvalgte virksomheder som kunder DMP B2B Profilanalyse Match og berigelse med data fra eksterne kilder Kundedata Eksterne kilder DMP B2B Profilanalyse

Læs mere

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København

Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,

Læs mere

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012

Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Det Humanistiske Fakultet Ledelsessekretariatet OKJ Den 13. juni 2012 Humanisternes beskæftigelse. Kandidater/bachelorer uddannet fra Det Humanistiske Fakultet, KU fra og 2006-2010 Indledning Særkørsel

Læs mere

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv

Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv Kasper Hahn-Pedersen, økonomisk konsulent khpe@di.dk, 3377 3432 Jacob Bjerregaard Clausen, stud.polit JULI 2017 Pæn fremgang i stort set alle private byerhverv 20 var et godt år for de private byerhverv

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag

De Nordjyske Byggesten 2014. Datagrundlag De Nordjyske Byggesten 2014 Datagrundlag Indhold DATAGRUNDLAG... 5 DEL A De menneskelige ressourcer... 5 Tabel 1) Folketal Region Nordjylland den 1. i kvartalet efter køn, herkomst og tid... 5 Tabel 2)

Læs mere

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:

ELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé: 5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten

Læs mere

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet

RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Nordjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet Nøgletal for Nordjylland opdaterett til mødet i RAR Nordjylland d. 24. august 215 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1 udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering forår 2010 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Forår 2010 Virksomhederne finder lettere nye medarbejdere Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i foråret 2010. Forgæves rekrutteringer

Læs mere

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked

Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Arbejdsmarkedskontor Øst Marts 2015 Udviklingstendenser på det sjællandske arbejdsmarked Der er delvist positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Sjællands

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Indeks 2010=100 Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Erhvervsstrukturen i Aarhus Kommune - ultimo november 2014 Ultimo november 2014 var der 183.928 arbejdspladser eller beskæftigede i Aarhus

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Status på København januar

Status på København januar 1 Status på København Status på København er en opdatering af relevante nøgletal, som fortæller en samlet historie om Københavns styrker og udfordringer. Status på København opdateres to gange årligt.

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

Mange job med relativt få timer om ugen

Mange job med relativt få timer om ugen 11. oktober 2016 2016:17 Mange job med relativt få timer om ugen Af Thomas Thorsen, Jesper Grunnet-Lauridsen og Michael Drescher Fra 1. oktober 2016 betyder 225-timersreglen, at kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn

Befolkning og folkekirke Lystrup Sogn Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339

Læs mere

Vækstpotentiale i cleantech

Vækstpotentiale i cleantech Vækstpotentiale i cleantech Maj 2012 2 Vækstpotentiale i cleantech Resume De senere års relativt beskedne økonomiske vækst har skabt fornyet interesse for virksomheders, branchers og nationers produktivitet.

Læs mere

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012

Beskæftigelse i de sociale klasser i 2012 Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012.

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2012. Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen Efterår 2012 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i efteråret 2012: Undersøgelsens

Læs mere

UDKAST Vores kommune VESTHIMMERLAND

UDKAST Vores kommune VESTHIMMERLAND UDKAST Vores kommune VESTHIMMERLAND Sekretariat for Regional Udvikling Niels Bohrs Vej 30 9220 Øst markdria@rn.dk INDHOLD BO OG LEVE 3 Befolkningsudvikling 2007-2014 3 Befolkningsudvikling i s byer 2007-2014

Læs mere

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Juni 2017 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2016 Siden 1. kvartal

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006

Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006 Medlemmer, der betaler efterlønsbidrag pr. 1. september 2006 Statistik A-kasserne har indberettet medlemmer, der indbetalte efterlønsbidrag pr. 1. september 2006. Indbetalinger af efterlønsbidraget er

Læs mere

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet

Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Titusindvis af ufaglærte og faglærte job er forsvundet Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt alle grupper, og stort set alle brancher har oplevet markante beskæftigelsesfald. Beskæftigelsen er faldet

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Østjylland Juni 2016 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er en vifte af ydelser

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen

Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen Mange på deltid og korte ansættelser i hotel- og restaurationsbranchen I de danske virksomheder er der i gennemsnit ansat to personer pr. i løbet af et år. I hotel- og restaurationsbranchen er der ansat

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION BESKÆFTIGELSEN VURDERES AT STIGE I 2011 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark Udviklingen

Læs mere