LIF Postboks 829 Strødamvej 50A 2100 København Ø Att. Jan Hylleberg

Transkript

1 Hans Keiding ØKONOMISK INSTITUT KØBENHAVNS UNIVERSITET Studiestræde 6,1455 København K Tlf Fax april 2004 LIF Postboks 829 Strødamvej 50A 2100 København Ø Att. Jan Hylleberg Ang.: Rapport fra prisundersøgelse 2003 Kære Jan Hylleberg: Hermed som aftalt den rapporten i papirversion, med 13 lande istedet for de fejlagtige 11, Som nævnt i min er pressemeddelelsen helt OK. Med venlig hilsen \ l Hans Keiding

2 DANSKE OG UDENLANDSKE MEDICINPRISER 2003 Kasper P. Jørgensen og Hans Keiding Marts 2004

3 Danske og udenlandske medicinpriser 2003 Sammenfatning: Prisniveauet for danske lægemidler har i de senere år været genstand for en række undersøgelser, idet de danske medicinpriser er blevet sammenlignet med priserne i en række udvalgte nabolande. Resultaterne af disse sammenligninger ved brug af prisoplysnigner fra 1996 og 1999 har antydet, at medicinpriserne har haft en vis nedadgående tendens, når der sammenlignes med udlandet, idet Danmark med hensyn til prisniveau har flyttet sig fra den øverste ende til lidt over midten i denne henseende. Dette indtryk bekræftes af den foreliggende undersøgelse, baseret på prisoplysninger fra Der er beregnet prisindex for medicinpriser i 13 udvalgte nabolande, som kort forklaret viser, hvad det typiske danske medicinforbrug ville koste i disse landes priser. Det fremstår af beregningen, at der blandt disse lande er stort set lige mange, for hvilke prisniveauet er henholdvis højere eller lavere end det danske. Udsvingene er mindre end for de foregående undersøgelser, noget som peger på den udjævning af lægemiddelpriserne i Europa, som finder sted dels som følge af den almindelige integration, men også som en konsekvens af de nationale reguleringsordninger, der i stort omfang er rettet ind mod en europæisk gennemsnitspris. Blandt de undersøgte lande er de laveste prisniveau omkring 90% af det danske, mens det højeste er godt 115%; dette interval kan dog udvides noget afhængig af opgørelsesmetoden. Det kan på denne baggrund konkluderes, at den observerede udvikling i de danske lægemidler mod et niveau svarende til europæisk gennemsnit synes at have fortsat i perioden efter 2000, således at medicinpriserne i Danmark idag næppe kan anses for være høje set i et europæisk perspektiv.

4 1. Baggrund Prisniveauet for medicin er et emne, som giver anledning til gentagne diskussioner i offentligheden både i Danmark og i andre europæiske lande, og medicinpriser har såvel herhjemme som i udlandet været genstand for omfattende regulering, hvor der er benyttet et ret bredt udvalg af metoder, omend med ret varierende og som helhed nok ret begrænset effekt. At medicinpriserne er et emne for politisk debat og intervention, er ret naturligt i lyset af dels medicinforbrugets størrelse, der i de senere år har haft en ret stærk opadgående tendens, dels dets særlige karakter som del af sundhedsudgifter for såvel den enkelte borger som for de offentlige kasser, her i form af den offentlige Sygesikrings medicintilskud. For at sikre borgere og måske især de offentlige kasser mod de ekstraudgifter, der følger af høje medicinpriser, er der i årenes løb indført en række foranstaltninger, der har til formål at øge priskonkurrencen på lægemiddelmarkedet og derved sikre lavere priser. Blandt disse kan nævnes: regler om generisk substitution, der forpligter apoteket til at udlevere det billigste lægemiddel indenfor samme gruppe, referenceprismetoder, hvorved det offentlige tilskud til medicin beregnes udfra billigste lægemiddel indenfor samme gruppe, parallelimport, der gør det muligt for at videresælge andre medicinalvirksomheders produkter indkøbt billigere i andre EU-lande. Som nævnt ovenfor er disse former for regulering ikke blot taget i brug herhjemme; de kendes også fra andre europæiske lande, og specielt referenceprismetoden er i de senere år blevet tilpasset til den europæiske udvikling ved at der tages udgangspunkt i billigste europæiske produkt indenfor den relevante medicintype.

5 En udbredt anvendelse af sådanne reguleringsmetoder i europæiske lande må forventes at føre til en indbyrdes tilpasning af medicinpriserne, naturligvis med de forbehold, der følger af, at hver reguleringsordning har nationale særtræk, og at der ikke overalt arbejdes med samme referencegruppe af lande. Set isoleret må de danske reguleringstiltag, og her nok især referenceprismetoden, formodes at medvirke til, at danske medicinpriser tilnærmes et gennemsnitligt europæisk niveau. Den foreliggende sammenlignende undersøgelse af danske og udenlandske medicinpriser har som sit formål at give et konkret talmæssigt belæg for at en sådan tilnærmelse har fundet sted. Fra tidligere prissammenligninger, baseret på indsamlede prisinformationer for henholdsvis 1996 og 1999, vides det, at de danske medicinpriser fra at ligge ret højt i europæiske sammenligninger har bevæget sig i nedadgående retning, relativt til de øvrige landes prisniveauer. Det har derfor interesse at se, hvorvidt denne tendens er fortsat i de senere år, eller om tilsvarende reguleringer i de øvrige europæiske lande eventuelt kan have givet andre resultater. Som det vil fremgå af det følgende, peger undersøgelsen ret entydigt på, at tendensen er fortsat, således at det danske prisniveau nu befinder sig ret præcist i midten af spektret, ihvertfald for de landes vedkommende, som er medtaget i analysen. 2. Prisoplysninger Datagrundlaget for den foreliggende prisundersøgelse er danske og udenlandske prisoplysninger. De danske lægemiddelpriser er opgjort ultimo 2003, og de udenlandske priser er baseret på indberetningerne til Lægemiddelstyrelsen i perioden op til årsskiftet 2003/2004. Disse indberetninger foretages af lægemiddelindustrien som led i reguleringen med hensyn til europæisk gennemsnit, hvor der løbende indsamles information om danske og udenlandske priser. Det er dog ikke alle lande, hvis priser indgår i denne indsamling og beregning af referencepriser; således er en række sydeuropæiske lande udtaget, således at prisoplysningerne hovedsagelig hentes fra lande som i økonomiske struktur og velstandsniveau ligger tæt på Danmark. lait omfatter undersøgelsen 13 lande fra Nord- og Vesteuropa.

6 Til brug ved beregningen af prisindex er der videre indhentet oplysninger om salget af lægemidler til primær markedet i Danmark i 2003, nemlig omsætning og antal solgte pakninger fordelt på lægemidler. Da undersøgelsen er baseret på medicinalindustriens prisindberetninger, vil den naturligvis være begrænset til de varenumre, for hvilke sådanne prisindberetninger overhovedet kommer på tale. Det drejer sig om alle tilskudsberettige lægemidler, hvilket udgør en ret betydelig del af det samlede medicinforbrug, således at resultatet må anses for at give et acceptabelt billede af prisrelationerne på lægemiddelområdet mellem Danmark og de lande, der indgår i sammenligningen. Den samlede omsætning for primær marked lægemidler udgjorde i 2003 DKK 6,45 mia., mens omsætningen for de lægemidler der fandtes priser på i gruppen af sammenligningslande udgjorde DKK 2,08 mia., dvs. 32% af den samlede omsætning. 3. Beregningsmetode De prisindeks, der beregnes, er af Laspeyres-typen, hvilket vil sige, at de viser, hvor meget det vil koste at købe en given kombination af lægemidler i udlandet, målt i forhold til omkostningen i Danmark. Kombinationen af lægemidler er udvalgt således at den svarer til det gennemsnitlige danske medicinforbrug. Beregningen kan alternativt ses som et vejet gennemsnit af forholdet mellem udenlandsk og dansk pris for hver enkelt medicintype, idet vægtene i gennemsnitsberegningen er baseret på den relative omkostning i Danmark i det varebundt, der benyttes som grundlag. Selvom der således benyttes en meget simpel metode til beregning af prisindeks, opstår der dog som følge af materialets særlige natur visse komplikationer undervejs, der kræver en tilpasning af metoden. Det endelige resultat af indeksberegningen skal naturligvis ses i sammenhæng hermed. Matching af dansk og udenlandsk varenummer: Ved beregningen af prisindekset for et givet land kræves, som det fremgår af beregningsforskriften ovenfor, at der for det danske varenummer kan findes en tilsvarende vare i landet, så at dens pris kan indgå.

7 Denne matching af dansk og udenlandsk varenummer vil imidlertid ikke altid kunne gennemføres, nemlig hvis varen ikke findes på markedet i det pågældende land. Ved manglende matching bortfalder varen fra vægt grundlaget; det har som konsekvens dels at vægtgrundlaget ikke helt kan opretholde den oprindelige naturlige fortolkning baseret på den enkelte vares betydning i det samlede danske medicinforbrug, dels at vægtgrundlaget faktisk vil skifte fra land til land, afhængigt af hvilke varenumre der kunne matches for det pågældende land. Datasættet består af 1552 danske varenumre (med en positiv omsætning). Af Tabel l fremgår det, hvor mange af disse der kunne matches, afhængigt af sammenligningsland. Tabel 1. Varenumre med positiv omsætning, for hvilke der kunne findes tilsvarende i udlandet. Land Belgien Antal varenumre matchet 492 Samlet Omsætning i Danmark (DKK mio.) 867 Andel af samlet DK omsætning 0,13 Finland ,20 Frankring ,13 Holland ,16 Irland ,16 Island ,17 Italien ,13 Liechtenstein ,12 Norge ,22 Storbritannien ,17 Sverige ,25 Tyskland ,17 Østrig ,15

8 Det fremgår af tabellen, at der for hvert land opnås matching i omkring en trediedel af tilfældene, hvilket umiddelbart kunne tyde på, at der er en vis fast andel af varenumrene, som genfindes internationalt. Det er imidlertid ikke tilfældet; de konkrete match skifter særdeles meget fra land til land. Det samlede antal varenumre, som kan genfindes i alle landene er på kun 88 varenumre, altså et forholdsvis beskedent udvalg. Vanskeligheden ved at matche danske og udenlandske varenumre er ikke et fænomen, som kun vedrører den foreliggende sammenligning, hvilket vel også er åbenbart udfra beskrivelsen af fænomenet, som vedrører mere fundamentale forskelle i markedsføringen af medicin fra land til land. 4. Resultater Da de problemer, som er knyttet til matching, spiller en ganske væsentlig rolle ved prisindeksberegninger, er der foretaget to forskellige sådanne. Den første, vist i Tabel 2, er fremkommet ved brug af de landespecifikke vægtgrundlag, således at antallet af varenumre, der indgår, bliver det, der fremgår af Tabel l. Det ses, at samtlige indeks ligger i intervallet fra 90 till 115, og at der er nogenlunde lige mange lande, for hvilke prisindekset er henholdsvis mindre end eller større end 100. Førsteindtrykket af prissammenligningen er således at Danmark er placeret nogenlunde i midten med hensyn til priser på lægemidler. Da vægtgrundlaget varierer fra land til land, eftersom den konkrete liste af varenumre, som kan genfindes, ikke er konstant, kunne man forestille sig, at dette vægtgrundlag undertiden kan miste sin repræsentativitet, forstået således, at de medtagne varenumre udgør en lille del af lægemiddelforbruget. Det ses af anden søjle i Tabel l, der angiver den samlede værdi i danske priser af det benyttede varebundt, at der er en vis variation i sammenligningsgrundlaget mellem landene. Den mindste andel er således 0,12 (Liechtenstein) mens den højeste udgør 0,25 (Sverige).

9 Tabel 2. Prisindeks for lægemidler 2003, udvalgte lande. Vægtgrundlag baseret på samtlige matchede varenumre for det enkelte land. Land Prisindeks Danmark=1 00 Belgien 95,3 Finland 99,3 Frankrig 92,9 Holland 103,9 Irland 114,8 Island 112,9 Italien 94,9 Liechtenstein 115,7 Norge 90,6 Storbritannien 117,5 Sverige 99,8 Tyskland 114,0 Østrig 96,7 Indeksberegningen i Tabel 2 er suppleret med en beregning, hvor der er benyttet fast vægtgrundlag baseret på de 88 varenumre, der genfindes i samtlige lande. Resultatet vises i Tabel 3. Det ses, at landenes placering som henholdvis billigere og dyrere end Danmark i det store og hele er som i Tabel 2, idet dog Holland har skiftet plads. Også den indbyrdes rangordning givet ved indeksets værdi svarer nogenlunde til, hvad der kan aflæses af Tabel 3. Det bemærkes, at det norske prisniveau er relativt lavt, hvad der er konsistent med den norske regulering efter europæisk minimumspris snarere end europæisk gennemsnit. Resultaterne peger på generelt lidt lavere priser i udlandet, når opgørelsen indskrænkes til de varer, der kan findes i alle lande; en mulig forklaring kan være, at de andre varer tenderer, som i en række lande udgår af sortimentet, muligvis kan være erstattet med noget billigere produkter, således at disse varer, når de findes, trækker prisindekset i vejret. Det skal dog understreges at forskellen i resultater mellem Tabel 2

10 og 3 er beskeden, og at indeksberegningen baseret på kun 88 varenumre generelt må anses for mere tvivlsom end den beregning, hvis resultater er vist i Tabel 2. Tabel 3. Prisindeks for lægemidler 2003, udvalgte lande. Vægtgrundlag baseret på varenumre som kan matches i alle landene. Land Prisindeks Danmark=1 00 Belgien 92,0 Finland 94,5 Frankrig 90.0 Holland 98,6 Irland 109,9 Island 109,7 Italien 88,5 Liechtenstein 112,0 Norge 81,4 Storbritannien 112,7 Sverige 89,4 Tyskland 106,2 Østrig 93,0 5. Sammenligning med tidligere undersøgelser Som nævnt i det foregående er der gennemført prissammenligninger svarende til den foreliggende i 1996 og 1999, og det har derfor interesse at følge bevægelserne i disse prisindeks over perioden for eventuelt at afdække systematiske prisbevægelser. Der er dog på forhånd en række vanskeligheder knyttet til en sådan sammenligning over tid. Blandt disse er det især vigtigt at hæfte sig ved, at de tre prisundersøgelser har

11 benyttet oplysninger indsamlet på meget forskellig måde. Mens der i til den første undersøgelse blev indhentet pris- og omkostningsdata fra IMS, var det for undersøgelsens vedkommende den danske medicinalindustris indberetning om pris i andre lande, der lå til grundlag for sammenligningen. Denne sidste prissammenligning er derfor som udgangspunkt i højere grad sammenlignelig med den aktuelle end undersøgelsen. Det skal i denne forbindelse også tilføjes, at udvalget af lande, som indgår i prissammenligningerne, har varieret noget over årene, således som det også kan aflæses af Tabel 4 nedenfor. Det skal nok især bemærkes, at der ikke er sydeuropæiske lande iblandt dem, der går igen i alle undersøgelser. Tabel 4. Prisindeks for lægemidler, udvalgte lande, i årene 1997, 1999 og Danmark = 100. Land Belgien Danmark Finland Frankrig Grækenland Holland Irland Italien Island Liechtenstein Portugal Storbritannien Spanien Sverige Tyskland Østrig , Kilde: 1996: (1), Tabel l (tallene for Tyskland refererer til det tidligere Vesttyskland). 1999: (2), Tabel : Tabel , , ,3 100,0 99,3 92, ,9 114,8 94,9 112,9 115,7 117, ,8 114,0 93,0 10

12 Med alle disse forbehold kan det aflæses, at der over årene er sket et skift i placeringen af landene; mens Danmark tidligere var at finde blandt landene med det højeste prisniveau, ser der nu ud til at være en forholdsvis jævn spredning omkring det danske niveau. Der synes også at være en tendens mod udjævning af de europæiske prisniveauer, idet spredningen er langt mindre i 2003 end i Dette ses også af Figur l, som viser bevægelsen over årene af prisindekset for de lande, som har været med i alle tre undersøgelser. Bevægelsen fra 1999 mod 2003 tyder stærkt på, at variationen i europæiske medicinpriser er blevet mindre. Det ses ved sammenligning mellem figur og tabel, at spredningen omkring det danske niveau i 1999 var større, når der medtages lande, som ikke er med i den foreliggende undersøgelse. Prisindeks n * Belgien Finland Frankrig «Holland -»-Irland Storbritanien * Tyskland Østrig * Italien

13 Det skal naturligvis understreges, at en sammenligning som den her foretagne, baseret på prisindeks der hver især er udregnet på forskelligt datagrundlag og med varierende vægte, højest kan tages som et fingerpeg om udviklingen; en nøjere afklaring af, hvorvidt udviklingen faktisk har været som tallene antyder, nemlig i retning mod en klart mindre spredning omkring det europæiske gennemsnit, vil kræve en nøjere analyse af det samlede materiale fra denne og de foregående undersøgelser, og det ligger udenfor rammerne af den foreliggende prissammenligning. 6. Sammenfatning I det foregående er der redegjort for resultaterne af en sammenligning af danske og udenlandske medicinpriser i 2003, foretaget på grundlag af industriens løbende prisindberetninger til Lægemiddelstyrelsen og omfattende de europæiske lande, der indgår i beregningen af europæisk gennemsnit. Som vægtgrundlag ved sammenvejningen af de enkelte varenumres prisrelationer benyttes omsætningen af de pågældende lægemidler i Danmark. Priserne, der sammenlignes, er lægemiddelpriser ved salget til apoteket og indeholder dermed hverken apotekeravance eller moms. Resultatet af prissammenligningen er for det første, at Danmark prismæssigt er placeret nogenlunde på linie med det europæiske gennemsnit, der har været anvendt ved reguleringen af det danske lægemiddelmarked, det der af de lande, som indgår i analysen, er nogenlunde lige mange, for hvilke prisniveauet er henholdsvis højere og lavere. Samtidig kan det ses, at udsvingene ikke er særlig store, idet de med afvigelser på omkring 10% fra det danske er væsentlig mindre end hvad der blev fundet ved tilsvarende undersøgelser af medicinpriser i 1996 og Det samlede indtryk er således, at der i løbet af den seneste tiårsperiode er sket en betydelig indsnævring af prisforskellene på lægemiddelområdet i Europa, som et resultat af såvel den stigende økonomiske integration som af de enkelte landes regulering. Der er således nu ret begrænset afstand mellem på prisniveauerne i det dyreste og det billigste af 12

14 de lande, der indgår i undersøgelsen. Det danske prisniveau er omkring midten, svarende til at det er i nogenlunde overensstemmelse med det gennemsnitlige prisniveau i denne gruppe af lande. 13

15 Litteratur (1) Keiding,H. (1997) Sammenlignende prisundersøgelse for lægemidler; foreløbig oversigt over resultater, tilgængelig på: (2) Bedsted,T., K.Jørgensen og H.Keiding (2000), Sammenlignende undersøgelse af medicinpriser i 1999 I, tilgængelig på: 14