Miniguide til DGNB for byområder. Certificering af bæredygtige byområder i Danmark

Transkript

1 Miniguide til DGNB for byområder Certificering af bæredygtige byområder i Danmark

2

3 INTRODUKTION Med denne miniguide får du en introduktion til DGNB for byområder og til de principper, DGNB bygger på. Du kan læse om, hvad der skal til for at DGNBcertificere, og hvorfor og hvornår det er relevant at DGNB-certificere byområder. Og endeligt får du også en introduktion til de 45 kriterier, DGNB for byområder består af. God læselyst! DGNB for byområder DGNB er en metode til at planlægge, udføre og certificere bæredygtige byområder. Det skal naturligvis ikke forstås sådan, at der blot er én måde at udvikle et byområde på, hvis det skal være bæredygtigt. Men med en DGNB-certificering evalueres parametre af byudviklingen, der nødvendigvis må tages hensyn til, hvis byer skal blive mere bæredygtige, end de er i dag. DGNB for byområder leverer altså ikke eksakte løsninger på, hvordan byen skal se ud, men definerer rammerne for en mere bæredygtig byudvikling. I praksis giver DGNB for byområder overblik over, hvordan ressourcerne fra miljø til økonomi bruges bedst i byudviklingen, så den er bæredygtig både på kort og lang sigt. Giver det fx mening, at være selvforsynende i forhold til energi eller er kræfterne og budgettet bedre givet ud på andre løsninger? DGNB for byområder skaber et langsigtet billede af byens performance gennem bl.a. værktøjer til livcyklusvurdering (LCA) og levetidsomkostninger (LCC). Disse er metoder til at identificere og mindske omkostninger, som ikke bidrager væsentligt til byområdet og med andre ord et grundlag for at øge værdien med brug af færreste mulige ressourcer. DGNB for byområder giver også overblik over byområdets potentiale for synergieffekter og belønner fx tekniske regnvandsløsninger, der samtidig bidrager til byrummet med store sociale kvaliteter eller løsninger, der integrerer eksisterende kvaliteter og funktioner med de nye, og på den måde bidrager til den omkringliggende by. DGNB for byområder styrker dermed beslutningsgrundlaget ved at gøre løsninger sammenlignelige og skabe indsigt i løsningernes sammenhænge og afledte konsekvenser. Det er dermed en ramme for udviklingen og et fælles sprog, som kan være omdrejningspunktet i en kompleks proces, hvor der er mange hensyn at tage og hvor forskellige fagligheder og interesser er i spil. DGNB for byområder er altså en måde at skabe større sammenhæng mellem visionerne om bæredygtighed og de faktiske beslutninger og løsninger i byudviklingen. DGNB er for alle med interesse i byens udvikling Denne introduktion henvender sig til alle, der vil vide mere om DGNB for byområder eller blot har en interesse i bæredygtig byudvikling. I praksis fungerer DGNB både som benchmark for bæredygtighed og som et planlægningsværktøj, der forbinder den samfundsmæssige og globale dagsorden om bæredygtighed med lokale vilkår og hensyn. På den måde gør DGNB arbejdet med bæredygtighed meningsfuldt og muligt i en daglig praksis. DGNB er derfor relevant for alle, der arbejder med byens udvikling uanset om målet er en DGNBbæredygtighedscertificering eller ej. Foto: Anne Katrine Harders (Green Building Council Denmark) 1

4 Green Building Council Denmark (DK- GBC) er en nonprofit-organisation, der arbejder for at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. DK-GBC blev stiftet i 2010 af et bredt udsnit af den samlede danske byggebranche omfattende investorer, bygherrer, rådgivere, leverandører, finansielle virksomheder, revisorer og advokatvirksomheder alle med et ønske om at fremme bæredygtighed i det byggede miljø. DK-GBC varetager til daglig udvikling, tilpasning og drift af DGNB i Danmark. Det er er også DK-GBC, der uddanner DGNB-konsulenter og -auditors. DK-GBC er moderorganisation til organisationen DGNB.dk. DGNB (Deutsche Gesellschaft für Nachhaltiges Bauen) er både betegnelsen for den internationale bæredygtighedscertificering og for den tyske nonprofitorganisation, der har udviklet certificeringen. Den danske version af bæredygtighedscertificeringen DGNB for byområder er tilpasset danske forhold og dansk planlægningspraksis gennem et samarbejde mellem Miljøministeriet, DK-GBC, Realdania (økonomisk støtte) og mere end 60 nationale eksperter på specifikke fagområder. DGNB er med andre ord udviklet med øje for praksis af praktikere og til praktikere. DGNB.dk står for certificeringsprocessen i Danmark.

5 INDHOLD Helhedstankegangen i DGNB 6 Fokus på handling 6 Hvorfor certificere et byområde? 7 DGNB som benchmark 7 DGNB som planlægningsværktøj 7 Er DGNB en god forretning? 10 Certificeringsudgifter 10 Økonomiske fordele med DGNB 11 Hvad er fordelene ved DGNB? 12 Evaluering af byområdet 14 DGNB-evalueringsmatricen (simpel) 15 Krav, certificeringsfaser og -proces 16 Krav til certificering 16 Certificeringsfaser 16 Certificeringsproces 16 Miljømæssig kvalitet 19 Økonomisk kvalitet 24 Sociokulturel og funktionel kvalitet 27 Teknisk kvalitet 32 Proceskvalitet 37 Eksempler på certificerede projekter 42 Nordhavn 42 Carlsberg Byen 44 Brygger Bakke 46 Nørrestrand 48 Oversigt over medlemmer 50 Foto: Anne Katrine Harders (Green Building Council Denmark) 3

6 Få mere at vide om Green Building Council Denmark, DGNB.dk, vores konsulentuddannelser m.m. og se DGNB-certificerede projekter her: eller Eller kontakt os på: 4

7 Foto: Anne Katrine Harders (Green Building Council Denmark) 5

8 HELHEDSTANKEGANGEN I DGNB DGNB består af 45 kriterier og herunder en række underkriterier, der tilsammen bruges til at evaluere et byområde. De kvaliteter, som vurderes gennem DGNB har afsæt i de oprindelige tre bæredygtighedsaspekter fra Rioerklæringen (miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed), som i ordningen suppleres med vurdering af teknik- og proceskvaliteter i byområder. I modsætning til andre bæredygtighedscertificeringer er det netop det helhedsorienterede syn på bæredygtighed, der kendetegner DGNB. Her vægtes de økonomiske parametre på lige vilkår med de øvrige, så bæredygtighed er meningsfuldt i den daglige praksis i byggebranchen. Gennem certificeringen vægtes kriterierne i forhold til hinanden. Det betyder, at bæredygtighed i DGNBs perspektiv både handler om at score højt i de enkelte parametre, men også om at skabe balance mellem parametrene. Hvad der forstås som økonomisk bæredygtigt er ikke nødvendigvis socialt bæredygtigt, og hvad der kan være et ønske miljømæssigt set kan også sagtens være en dårlig forretning. Det er netop disse modsætninger mellem forskellige hensyn, DGNB-certificeringen forsøger at gøre op med, så byområdet er så bæredygtigt som muligt i sin helhed og ikke kun tager højde for udvalgte hensyn. Fokus på handling DGNB for byområder skal ses som en kvalitetssikring af byudviklingen og en måde at gøre bæredygtighed mere konkret og handlingsorienteret på. Netop det uhåndgribelige ved bæredygtighedsbegrebet er én af de store udfordringer for byens udvikling. For hvordan oversættes hensynet til globale klimaudfordringer og fremtidige generationer, så det samtidigt er både muligt og meningsfuldt i et lokalt perspektiv for fx borgere, kommune og bygherre? DGNB for byområder skaber rammer for byudviklingen med afsæt i netop disse hensyn gennem de enkelte kriterier og evalueringsmetoder. Lidt kækt kan man sige, at DGNB sætter bæredygtighed på formel. Men det skal ikke forstås sådan, at DGNB tilbyder en endegyldig tolkning af, hvad et bæredygtigt byområde er. DGNB udvikler sig i takt med byen, og efterhånden som vi bliver klogere. DGNB for byområder udgør derfor et skridt på vejen til den mere bæredygtige by ved først og fremmest at gøre op med uhensigtsmæssige løsninger, og dét vi i dag ved, gør byen ubæredygtig. Sociokulturel og funktionel kvalitet Miljømæssig kvalitet Økonomisk kvalitet Teknisk kvalitet Proceskvalitet De fem hovedområder i DGNB 6

9 HVORFOR CERTIFICERE ET BYOMRÅDE? I praksis har DGNB to primære funktioner. For det første kan DGNB bruges som benchmark og rettesnor for at fremme et byområdes bæredygtighed. DGNB som benchmark skaber et sammenligningsgrundlag på tværs af byudviklingsprojekter. For det andet kan DGNB bruges som et aktivt værktøj i planlægningen. Gennem DGNB-kriterierne operationaliseres bæredygtighedsbegrebet, så det er muligt at tilrettelægge og prioritere indsatsen på tværs af de fagligheder og organisationer, der er involveret i løbet af en byudviklingsproces. DGNB som benchmark Ordet bæredygtighed bliver brugt og misbrugt i sådan en grad, at begrebets betydning efterhånden tolkes på mange forskellige måder. Gennem DGNB bliver de oprindelige tanker, der lå bag bæredygtighedsbegrebet, koblet til håndgribelige og handlingsorienterede parametre. DGNB er på den måde et opgør med bæredygtig byudvikling som sort snak eller i værste fald som greenwashing, dvs. når noget på overfladen ser grønt eller bæredygtigt ud, men i virkeligheden ikke er det. Med en certificering får bygherren et synligt bevis på sin indsats og aftagerne af byområdet ved, hvad de får, når de køber, lejer eller bruger området. Det kan fx have betydning for virksomheder, der gerne vil arbejde med en aktiv CSRstrategi eller borgere, der ønsker en mere bæredygtig livsstil. Det bliver også muligt at sammenligne områder på tværs af byudviklingsprojekter, og hele tiden skubbe barren for bæredygtighed højere i takt med at vores erfaring, kompetencer, og teknologiske formåen bliver større. DGNB som planlægningsværktøj Som planlægningsværktøj giver DGNB overblik over løsninger og deres sammenhænge i den konkrete byudviklingsproces. Det giver i praksis anledning til, på et tidligt tidspunkt i processen, at diskutere mulige løsninger under byområdets givne forudsætninger. På den måde skabes en struktureret tilgang til at arbejde med udfordringer, inden de bliver til problemer, og et grundlag for at handle proaktivt, så projektets visioner fastholdes gennem hele projektet. Kriteriernes detaljeringsgrad og det helhedsorienterede fokus skaber samtidig en platform for de parametre af byudviklingen, der til tider overses eller kan være vanskelige at arbejde med. Her bliver det muligt at vægte fx de mere diffuse og kvalitative værdier ved bylivet over for fx tekniske foranstaltninger og måske lige frem øge værdien af løsninger ved at kombinere dem på nye måder. Mange typer regnvandshåndtering er gode eksempler på, hvordan tekniske løsninger også kan skabe stor værdi for byrummet. Men det kræver, at idéerne kommer i spil på et tidligt tidspunkt i planlægningsprocessen, og at fagligheder mødes på tværs. DGNB som planlægningsværktøj skaber med andre ord et fælles sprog, der fungerer på tværs af fagligheder og hierarkier. Bruges DGNB allerede tidligt i denne proces mindskes også omfanget og konsekvenserne af misforståelser mellem de involverede, og det kan lette formidlingen mellem fx bygherre og rådgiver og skabe muligheder for at gå i konkret og faglig dialog med fx det politiske niveau i en kommune. 7

10 Menneskeheden har muligheden for at gøre udviklingen bæredygtig og sikre at den imødekommer de øjeblikkelige behov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers mulighed for at sikre deres behov. (Brundtlandrapporten, 1987) 8

11 9

12 ER DGNB EN GOD FORRETNING? Som investor eller bygherre er det i vores samfund, og med måden vi udvikler byer på i dag, umuligt at lukke øjnene for bundlinjen. Selvom det er de færreste, der efterhånden tvivler på nødvendigheden af en bæredygtig omstilling, kan de gode intentioner være underordnede, hvis det betyder, at virksomheden må dreje nøglen om. At arbejde med bæredygtighed handler om evnen til at koble den langsigtede vision med de vilkår, der er grundlæggende for vores samfund i dag. De bygherrer, der vælger at arbejde med DGNB i dag, gør det, netop fordi ordningen kobler hensynet til bæredygtighed med hensynet til bundlinjen. Her vægtes de økonomiske kriterier lige så højt som de miljømæssige, sociale, procesmæssige og tekniske kriterier. En god forretning er en forretning, der er økonomisk bæredygtig og det belønnes i DGNB. Tanken er ikke, at den gode forretning i sig selv skaber bæredygtig byudvikling, men at den er nødvendig for at tilskynde og muliggøre den bæredygtige byudvikling på sigt. Men ingen byområder er ens og der er ofte en lang række indirekte økonomiske effekter, som kan være svære at vurdere. Derfor er det heller ikke muligt at præsentere en retvisende forretningsmodel for DGNB byområder. Alligevel kan nationale og internationale erfaringer give et fingerpeg i retning af de økonomiske potentialer, DGNB rummer samt de omkostninger, der er forbundet med selve certificeringen. Et par af disse erfaringer er opsummeret på næste side. Bæredygtig byudvikling bør i DGNBs optik ikke nødvendigvis medføre større omkostninger til selve udviklingen sammenlignet med konventionel byudvikling det er i stedet idéen, at DGNB skal bidrage til et økonomisk bæredygtigt byområde ved at skabe mere værdi, fremtidssikre området, minimere ressourcespild og på den måde skabe en god forretning - og et byområde med høj livskvalitet. Certificeringsudgifter Selve DGNB-certificeringen er forbundet med to primære udgifter: udgifter til rådgivning og et certificeringsgebyr, der dækker omkostninger forbundet med certificeringsprocessen. Udgifter til rådgivning For at gennemføre en DGNB-certificering skal projektet have tilknyttet en DGNB-konsulent/ -auditor. Hvis bygherren ikke selv har en uddannet DGNB-konsulent/-auditor, vil der være en udgift til rådgivere, som kan levere denne ydelse. Omfanget af denne ydelse afhænger både af projektets størrelse, men også af markedet for rådgivning og de enkelte rådgivere. DGNB.dk fastsætter ikke priserne på rådgivning, så prisforskelle her er udelukkende betinget af markedsvilkårene på området. Certificeringsgebyr Der er et gebyr forbundet med certificeringsprocessen, som afhænger af områdets fysiske størrelse. Certificeringsprocessen er den proces, hvor DGNB.dk gennemgår dokumentationen med henblik på at opnå en plakette. Gebyret dækker alene de udgifter, der er forbundet med selve gennemgangen af dokumentation i samarbejde med uvildige eksperter, og endeligt tildele certificeringen. Priserne for certificering findes på hjemmesiden 10

13 ØKONOMISKE FORDELE MED DGNB Værktøj til analyse af levetidsomkostninger Internationale undersøgelser viser, at der i byggebranchen hersker en opfattelse af, at udgifterne til grønt byggeri er højere, end de i virkeligheden er. Hensigten med DGNB er netop at belønne de projekter, der også er økonomisk bæredygtige på kort og lang sigt. Til at vurdere dette bruges bl.a. værktøj til analyse af levetidsomkostninger (LCC). Kilde: World Green Building Council (2013): The Business Case for Green Building Øget værdi af området Et attraktivt område sikrer hurtigere salg og bedre priser, fordi bæredygtigheden øger værdien af byområdet på både kort og lang sigt. Samtidig er den værdi, der skabes i byområdet gennem levetiden er typisk mange gange større end selve anlægsbudgettet (illustreret nedenfor). Erfaring fra Tyskland viser, at bæredygtigt byggeri giver større økonomisk fortjeneste ved salg. Kilde: World Green Building Council (2013): The Business Case for Green Building Værdi der skabes i byområdet i form af øget skattegrundlag, nye arbejdspladser m.m. Driftsomkostninger, vedligehold, energiforbrug m.m. Anlægsomkostninger og udgifter til planlægning m.m. Figuren illustrerer omkostninger og værdi for byggeri i forskellige faser (OBS: det er ikke en eksakt illustration) Kilde: Davis Langdon Management Consulting (2007): Towards a European methodology for Life Cycle Costing (LCC) Guidance document Økonomisk sikring af området Et bæredygtigt område er robust over for forandringer både de løbende og de akutte. DGNB fremmer fleksibilitet, som skaber grundlag for hurtig omstilling og løsninger, der beskytter mod de akutte situationer forårsaget af fx klimaforandringer. Det minimerer risikoen for både udvikleren og for aftageren, og fremtidssikrer området bedre. Struktureret proces Et mere bæredygtigt byområde behøver ikke nødvendigvis at kræve dyrere løsninger tværtimod kan den bæredygtige tilgang gøre byudviklingen billigere, fordi der er mindre ressourcespild og byggeprocessen bliver både mere struktureret og effektiv. Det koster penge at spare penge Der er udgifter forbundet med at DGNB-certificere. Men disse udgifter ligger i den tidlige fase, hvor muligheden for indflydelse er høj, og omkostningerne relativt små sammenlignet med senere faser. Set i det samlede budget udgør udgifterne til selve certificeringen og de nødvendige investeringer ofte en meget lille del, som typisk opvejes af den merværdi, der skabes på sigt. DGNB-screening DGNB-precertificering DGNB-midtvejscertificering DGNB-certificering (endelig) Mulighed for indflydelse Omkostninger Områdeevaluering og formulering af visioner Lokalplan Detaljeret planlægning Implementering og byggeri Figuren illustrerer, hvordan muligheden for indflydelse er størst i den tidlige (planlægnings-)fase, mens udgifterne er relativt mindre sammenlignet med de senere faser Kilde: 11

14 HVAD ER FORDELENE VED DGNB? FOR SAMFUNDET Bæredygtighed på formel FOR BORGERE // BRUGERE Bæredygtighed er et abstrakt begreb, men Attraktive byer DGNB for byområder er ikke kun noget, der hvis vi skal handle på det, må det gøres foregår i maskinrummet. Målet med DGNB mere håndgribeligt. Det er netop formålet er, og vil altid være, at skabe bedre forhold m e d D G N B, d e r o m s æ t t e r d e n s t o re for mennesker både på lang og på kort sigt. samfundsdagsorden om bæredygtighed til DGNB har derfor fokus på at skabe attraktive konkrete rammer for handling, som samtidig byer byer med høj livability med afsæt i er til direkte gavn for investorer, udviklere og menneskers hverdagsliv, og dét ekstra der gør aftagere. byen unik. Vision bliver til virkelighed Sunde og trygge byer DGNB er et planlægningsværktøj til at Den bæredygtige by er et opgør med byen sikre sammenhæng mellem visioner for et som et usundt eller utrygt sted at være. byområdes bæredygtighed og de faktiske DGNB har fokus på både at skabe sunde beslutninger og løsninger i udviklings- og trygge rammer, hvor hele byområdet og implementeringsprocessen. Som inviterer til ophold uanset tidspunkt, og hvor planlægningsværktøj ansporer DGNB til at der er mulighed for bevægelse for alle potentielle udfordringer og dilemmaer bliver også for mennesker med større eller mindre håndteret på forkant og ikke på bagkant. funktionsnedsættelser. Mindre ressourcespild Bevaring af byens kvaliteter Selvom nogle løsninger kan fremstå som Et væsentligt aspekt af DGNB er bevaring bæredygtige isoleret set, så er de det måske af eksisterende kvaliteter det kan være ikke i et bredere perspektiv. DGNB skaber værdifulde og unikke byggerier eller oprindelig overblik over byudviklingen og løsningernes natur. Samtidig tænkes drift og vedligehold s a m m e n h æ n g e o g k o n s e k v e n s e r. P å ind på et tidligt tidspunkt af planlægningen, så den måde mindskes risikoen for at spilde byområdet ikke forfalder, men så vidt muligt ressourcer, der kunne være udnyttet bedre. bevarer sine kvaliteter over tid. Formidling af værdier Gennemsigtighed Der er ikke én måde at lave bæredygtig Som borgere ved vi sjældent meget om, byudvikling på alle projekter er forskellige. hvordan en by er bygget hvilke materialer der Men med en DGNB-certificering er det muligt, er brugt, hvilke hensyn der er taget undervejs, på en sammenlignelig og anerkendt måde, og hvilke muligheder vi har for at forme byen. at vise, hvordan byområdet udvikles mere Med DGNB skabes en gennemsigtighed og bæredygtigt end de lovmæssige krav. Dette formidling af området fra dem, der har udviklet afspejles i certificeringsplaketterne platin, guld det til dem, der skal bruge det. og sølv, som kan formidle byområdets værdier.

15 FOR BYGHERRER // INEVSTORER Kommunikation og struktur FOR RÅDGIVERE // ARKITEKTER Med DGNB har investorer og bygherrer Praksisorienteret D G N B o g d e t i l h ø re n d e v æ r k t ø j e r e r et værktøj til at kommunikere ønsker for udviklet af praktikere for praktikere. byområdet videre til de udførende parter. Det Der har fra start været fokus på at gøre giver en struktureret proces, hvor det er muligt bæredygtighedsbegrebet operationelt, så at stille konkrete krav til områdets udvikling og DGNB bliver handlingsorienteret og forholder bæredygtighed, og sikre sig fra projektstart, at sig til de begrænsninger og potentialer der de involverede parter kan og vil udføre det, og findes i praksis. Det betyder hensyn og rum til at relevante stakeholders inddrages tidligt. de fagligheder, der er i spil. Fokus på levetidsomkostninger DGNB omfatter en vurdering af levetids- Fælles sprog på tværs DGNB skaber et fælles sprog på tværs af omkostninger (LCC), som er en samlet ana- fagligheder, organisationer og hierarkier. lyse af udgifterne ved byområdets realisering Det er dermed et værktøj til at sikre at alle og drift. DGNB gør dermed op med kortsigtet involverede fagområder bliver bragt i spil, økonomisk tankegang, hvor fokus på fx når det er relevant, hele vejen gennem lave anlægsudgifter medfører de dyreste byudviklingsprojektet, og at løsningerne også løsninger på sigt med store udgifter til drift og bliver udført med en helhedsorienteret tilgang. vedligehold. Effektiv markedsføring DGNB-certifikatet kan anvendes som Planlægningsværktøj markedsføring for og til investorer, bygherrer processens beslutninger og løsninger. Gennem og aftagere. Med certifikatet er byområdets kriterierne kan løsningers sammenhænge og kvaliteter og bæredygtighed dokumenteret afledte effekter vurderes tidligt i processen, på en transparent måde, der underbygger så det bedst mulige samlede resultat opnås, markedsføringen af området, og som for både i stedet for at der fokuseres på enkelte udvikler og aftager kan være en aktiv CSR- foranstaltninger. Det skaber dermed struktur politik. på et tidspunkt med mange ubekendte. Fleksibilitet er fremtidssikring DGNB er ikke et bud på, hvordan eksakte Rum til nytænkning DGNB er ikke en guide til konkrete og færdige løsninger for byområdet skal udføres. Derimod løsninger, men udgør i stedet rammerne, der skaber DGNB rammerne for bæredygtige fremmer de bæredygtige løsninger. Det skaber løsninger og nye innovative måder at udvikle en fleksibilitet i udviklingsprocessen med rum byen på, og belønner samtidig løsningernes til nytænkning og afprøvning af nye løsninger, fleksibilitet, så byområdet let kan udbygges nye måder at skabe byer på. I DGNB handler i fremtiden og ikke mister sin værdi på et det om at byen skal opfylde funktioner snarere marked i forandring. end at diktere bestemte løsninger. DGNB skaber et overblik over udviklings- Foto: Anne Katrine Harders (Green Building Council Denmark)

16 AF BYOMRÅDET Den endelige vurdering af et byområdes bæredygtighed foretages ud fra en evalueringsmatrix, som indeholder samtlige kriterier og underkriterier samt de opnåede point fra 0 til 100 %. I praksis indtastes evalueringspointene for hvert underkriterium i evalueringsmatricen (en simpel udgave er præsenteret på næste side). Disse omregnes automatisk til en samlet score for hele kriteriet. Resultatet angives som antal procent i forhold til de maksimalt opnåelige point. Den simplificerede evalueringsmatrix på næste side viser, hvordan de enkelte kriterier vægtes hver især, og hvilke kriterier, der er såkaldte knockout-kriterier, hvor en minimumsscore er krævet. Der er krav om en mindste-pointscore for hvert af de fem hovedområder, så byområdet som helhed har et højt kvalitetsniveau, hvor ingen af områderne negligeres til fordel for andre. Til slut tildeles byområdet sølv, guld eller platin. Procentsatsen angivet på figuren nedenfor angiver, hvor mange point der kræves for at opnå en plakette. Det handler naturligvis om at opnå så høj score som muligt, men her er det vigtigt at notere sig, at DGNB ikke er funderet i teori, men derimod i praksis. Praksis er kendetegnet ved, at det sjældent er muligt at tilfredsstille alle hensyn ét hensyn kan være på bekostning af et andet. På samme måde vil man gennem en DGNBbæredygtighedscertificering både finde synergieffekter mellem de forskellige kriterier, men også modsætninger. Mens der eksempelvis er økonomiske og miljømæssige fordele i at gøre byen så kompakt som muligt, kan der være ulemper ved at minimere friarealer set fra et socialt synspunkt. En DGNB-certificering er derfor både et spørgsmål om at sigte efter så høj en score som muligt inden for hvert område, men i den grad også at formå og forstå at balancere de forskellige kriterier. Det giver en bedre score samlet set. 50 % (samlet) Minimimum 35 % i hvert hovedområde 65 % (samlet) Minimimum 50 % i hvert hovedområde 80 % (samlet) Minimimum 65 % i hvert hovedområde Sølv Guld Platin 14

17 DGNB-SMATRICEN (SIMPEL) TEMAOMRÅDE KRITERIEGRUPPE PROCES TEKNIK SOCIOKULTUREL OG FUNKTIONEL KVALITET ØKONOMI MILJØ KRITERIER ANDEL (%) AF DEN SAMLEDE BEDØMMELSE GLOBAL OG LOKAL MIL PÅVIRKNING FORBRUG OG AFFALD OMKOSTNINGER VÆRDIUDVIKLING MANGFOLDIGHED OG STRUKTUR BYLIVSKVALITETER FUNKTION OG TILPASNING ÆSTETIK 01 Livscyklusvurdering 2,7 02 Vand- og jordbeskyttelse 1,8 03 Bymæssigt mikroklima 2,7 04 Artsmangfoldighed 1,8 05 Ydre miljøpåvirkninger 1,8 06 Arealressourcer 2,7 07 Energiforbrug og vedvarende energi 2,7 08 Energieffektiv arealdisponering 09 Materialeforbrug og jordbalance 1,8 1,8 10 Lokal fødevareproduktion 0,9 11 Vandbalance 1,8 12 Levetidsomkostninger 6,8 13 Finansielle virkninger i kommunen 4,5 14 Lokaløkonomisk stabilitet 4,5 15 Arealudnyttelse 6,8 16 Social og funktionel mangfoldighed 1,8 17 Social og kommerciel infrastruktur 1,8 18 Tryghed 1,8 19 Byliv 1,8 20 Støjdæmpning 1,8 21 Udbud af friarealer 2,7 22 Tilgængelighed 1,8 23 Fleksibilitet 1,8 24 Bymæssig integration 2,7 25 Bymæssig formgivning 1,8 26 Brug af eksisterende strukturer 27 Kunst i det offentlige rum 0,9 28 Energiforsyning 2,5 TEKNISK 29 Affaldshåndtering 2,5 INFRASTRUKTUR 30 Regnvandshåndtering 3,8 DRIFT 31 Informations- og kommunikationsteknologi 1,3 32 Drift og vedligehold 2,5 33 Trafik og mobilitet 3,8 34 Motoriseret transport 1,3 TRANSPORT 35 Offentlig transport 1,3 36 Cyklisme 2,5 37 Fodgængere 1,3 INDDRAGELSE 38 Inddragelse 1,7 39 Udvikling af det bymæssige hovedgreb 1,1 PLANKVALITET 40 Integreret planlægning 1,7 41 Kommunal deltagelse 1,1 42 Ledelse 1,1 STYRING OG 43 Byggeplads og byggeproces 1,1 ANLÆG 44 Markedsføring 1,1 45 Monitorering og fastholdelse 1,1 1,8 Knockout-kriterier, hvor der kræves en minimumscore 15

18 KRAV, CERTIFICERINGSFASER OG -PROCES KRAV TIL CERTIFICERING Et byområde skal opfylde en række basiskrav for at blive taget i betragtning til certificering. Det er for at sikre, at de grundlæggende betingelser for at opnå synergi mellem de fem hovedområder er til stede. Ud over basiskravene, som er introduceret her, skal byområdet i udvalgte kriterier som sagt også leve op til en minimumscore disse seks kriterier er knockout-kriterier og er markeret i evalueringsmatricen på forrige side og i beskrivelsen af de enkelte kriterier. Areal Byområdet skal have et areal på minimum 2 hektar Omfang Byområdet skal indeholde flere bygninger og minimum to byggefelter Boligandel Byområdet skal have en boligandel på minimum 10 % og maksimalt 90 % Ejerforhold Ingen af byområdets lodsog bygningsejere må modsætte sig certificeringen CERTIFICERINGSFASER Der er tre typer certificering for byområder, som afhænger af, hvilken fase udviklingen er i. Faserne forudsætter ikke hinanden, så det er muligt at lave fx en endelig certificering uden præcertificering, For at gennemføre en DGNB-certificering skal projektet tilknyttes en DGNBkonsulent/-auditor, der uddannet specifikt i DGNB for byområder. En auditor er uddannet konsulent, men har også genså længe kravene til den endelige certificering er opfyldt. Erfaringen er dog, at den endelige certificering er væsentlig mindre krævende, hvis området allerede er præ- eller midtvejscertificeret. Præcertificering Krav: Masterplanen er udarbejdet Midtvejscertificering Krav: 25 % af området er byggemodnet og infrastrukturen er fastlagt Endelig certificering Krav: 75 % af bruttoarealet er etableret CERTIFICERINGSPROCES nemført en certificering af byområde tidligere eller gennemført auditorkursus. Det er nødvendigt, at konsulenten enten er auditor i forvejen eller tager kurset i løbet af certificeringen. Registrer projektet på Find en DGNBkonsultent/-auditor. Se oversigt på Konsulenten/ auditoren indsamler dokumentation Konsulenten/ auditoren indsender dokumentation til DGNB.dk DGNB.dk udfører conformity check (med tredjepart) og certificering tildeles 16

19 17 Foto: Anne Katrine Harders (Green Building Council Denmark)

20 18 Foto: Anne Katrine Harders (Green Building Council Denmark)

21 MILJØMÆSSIG KVALITET Den miljømæssige bæredygtighed vurderes ud fra både miljøpåvirkningen inden for byområdet og for relationen til omgivelserne. Her skal bl.a. foretages en livscyklusvurdering og det vurderes, hvordan vand og jord beskyttes, hvor højt potentialet er for artsmangfoldighed samt jordbalance, biotopers form og sammenkædning og hvor attraktivt det bymæssige mikroklima er. De miljømæssige kriterier evaluerer også områdets brug af vedvarende energi og forholdene for lokal fødevareproduktion. 22,5 % Miljømæssig kvalitet 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5 % Sociokulturel og funktionel kvalitet 10 % Proceskvalitet 22,5 % Teknisk kvalitet

22 01 MIL 1.1 LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) 2,7 % Formålet med dette kriterium er at emissioner til det lokale og globale miljø mindskes, samt at ressourceforbruget gennem byområdets konstruktion, levetid og bortskaffelse reduceres. Vores forbrug af jordens ressourcer og de miljøproblemer, der forårsages af emissioner i luft, vand og jord kan medføre markante begrænsninger for vores liv og livsstil både for nuværende og fremtidige generationer. Derfor har dette kriterium fokus på, hvordan byområdet påvirker miljø og klima, ikke bare i anlægsfasen, men gennem hele områdets levetid og ved bortskaffelse. Livcyklusvurderingen (LCA) foretages med brug af et særligt LCA-værktøj. Her medregnes bygningernes bruttoetageareal og byområdets færdselsarealer, infrastruktur/forsyning og grønne områder. I tidligere certificeringer gøres brug af standardværdier for konstruktion og anvendelse, mens det i senere certificeringer er muligt at specificere yderligere inden for de enkelte parametre med faktiske målte værdier. Der regnes med levetider på materialer inden for en ramme på 50 år. 02 MIL 1.2 VAND- OG JORDBESKYTTELSE 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at vand- og jordressourcer beskyttes og om muligt forbedres i forbindelse med byudviklingen. Kriteriet har fokus på at byudvikling skal foretages med respekt for drikkevandsinteresser og så vidt muligt sikrer naturligt overfladevand. Det vurderes positivt, at allerede bebyggede arealer genanvendes, at forurenet jord renses, og at arealbehovet til færdsel og byggeri begrænses, så jordbunden beskyttes. Der tages også hensyn til håndtering af overfladevand og til mindskning af forureningsrisici af grundvandet. Byområdets påvirkning af grundvandet vurderes med udgangspunkt i potentialet for dannelse af nyt grundvand. Her bestemmes bl.a. arealet af befæstede overflader, mulighed for nedsivning og lokal afledning af regnvand. For at vurdere overfladevandets kvalitet måles den biologiske og kemiske kvalitet af vandet, hvor den aktuelle tilstand sammenlignes med den endelige tilstand, hvor vandstrukturen er ændret. Kvaliteten af jorden i byområdet vurderes bl.a. på baggrund af omfanget af befæstede overflader og koncepter for håndtering af forurenet jord. 03 MIL 1.3 BYMÆSSIGT MIKROKLIMA 2,7 % Formålet med dette kriterium er, at der i byrummet opnås høj komfort, og at der dermed skabes attraktive og sunde rammer for byens liv. Et byområdes komfort og sundhed påvirkes kraftigt af luftens forurening, temperaturer og vindforhold. Dette kriterium har fokus på, hvordan det bymæssige mikroklima påvirkes i forhold til lokal opvarmning og nedkøling, ventilation med tilføring af frisk luft samt miljøbelastningen fra forurening med mikropartikler (PM10). Mikroklimaet er afhængigt af områdets geografiske placering og topografi, men også indretningen af udemiljøerne, hvor det er muligt på den ene side at skabe rum afskærmet for vind og sol og på den anden sikre gennemventilering, der kan mindske luftforurening og modvirke urban heat island-effekten (overophedning). Det urbane mikroklima evalueres først og fremmest kvantitativt ud fra de foranstaltninger, der afbalancerer den lokale termiske komfort, og sikrer luftkvaliteten, såvel som minimerer ulemperne ved anlæg af byområdet. Det gælder eksempelvis type og placering af bebyggelse, indretning af udearealer samt luftkvalitet og niveauet af forurening. Det er muligt at øge antallet af point ved brug af klimarapporter, simuleringer og målinger til evaluering af indikatorerne. I kriteriet vurderes også kvalitativt de tiltag, der kan øge komfort, sikkerhed og sundhed. 20

23 04 MIL 1.4 ARTSMANGFOLDIGHED 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at byområdet gøres i stand til at fungere som spredningsvej og levested for danske plante- og dyrearter. Når byer udvides, er der risiko for, at landskabet forsegles og biotoper med varierede plante- og dyrearter indsnævres og opdeles. Dette kriterium fokuserer derfor på, at byområdets biotoper for vildtvoksende flora og fauna er tilstrækkelige til at sikre genetisk udveksling mellem populationerne. Det kræver, at forbundne biotoper etableres med en form, størrelse og type, som fremmer artsmangfoldighed. Det kan være bl.a. vådområder og næringsfattige jorde. Evalueringen af byområdets artsmangfoldighed er både kvalitativ og kvantitativ. Den består af tre parametre, hvor det første er, hvilke individuelle tiltag til beskyttelse af arter og biotoper, der etableres i forhold til anbefalinger fra en miljørapport for området. Det andet parameter, der vurderes, er biotopfaktoren, der udregnes på baggrund af areal og biotop-type. Det tredje parameter, der vurderes er, hvordan biotoperne er udformet og sammenkædet både inden og uden for området. Dette er et knockout-kriterium. 05 MIL 1.5 YDRE MILJØPÅVIRKNINGER 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at det nye byområde lokaliseres et sted, hvor der er minimal risiko for voldsomme ydre miljøpåvirkninger, som oversvømmelse og stærke storme, samt at byområdet så vidt muligt beskyttes mod ydre miljøpåvirkninger. Der kan være store tab forbundet med ydre miljøpåvirkninger. De ydre miljøpåvirkninger vurderes på flere faktorer, bl.a. risiko for storm, oversvømmelse og terrænændringer som jordskred og terrænsænkning. Derudover har kriteriet også fokus på kompenserende tiltag, der foretages for at håndtere de ydre miljøpåvirkninger, der altid vil være en vis risiko for i et byområde. Det kan bl.a. være beplantning, der beskytter mod storme, og bassiner der bidrager til håndtering af store mængder nedbør. I kriteriet fortages en vurdering af, hvor stor risikoen er, for at byområdet påvirkes negativt af ydre katastrofale miljøpåvirkninger. For at fastlå risikoen for dette benyttes bl.a. kvantitative historiske data for området. Dette er et knockout-kriterium, hvilket betyder, at området ikke kan certificeres, hvis det er lokaliseret et sted med stor risiko for katastrofale ydre miljøpåvirkninger. Hvis der blot er en mindre risiko for ydre miljøpåvirkninger, er det muligt at etablere kompenserende tiltag. Disse evalueres kvalitativt. 06 MIL 2.1 AREALRESSOURCER 2,7 % Formålet med dette kriterium er, at byområdet lokaliseres og prioriteres, så byspredningen begrænses, brugen af jomfruelige arealer mindskes og brugen af befæstede arealer er hensigtsmæssig. Når nye byområder lokaliseres med øget byspredning til følge vil ressourceforbruget typisk stige, bl.a. fordi det kræver flere ressourcer at etablere transport- og forsyningsinfrastrukturer og grundlaget for bæredygtige transportformer bliver dårligere. Derfor evalueres det positivt i dette kriterium, at byområdet bidrager til fortætning af eksisterende områder eller eksempelvis placeres langs offentlige transportlinjer. Ved at indlemme store jomfruelige arealer i byudviklingen fjernes samtidig muligheden for at benytte disse arealer til fx fødevareproduktion og rekreative formål. Ved brugen af brown field -områder er der i dette kriterium fokus på, hvordan eventuelt forurenet jord håndteres. I kriteriet evalueres byområdets lokalisering samt den aktuelle og tidligere anvendelse af området. Dette gøres kvantitativt ud fra andelen af brown field, niveauet af jordforurening og tiltag til forbedringer samt niveauet for integration med den omkringliggende by. 21

24 07 ENERGIFORBRUG MIL 2.2 OG VEDVARENDE ENERGI 2,7 % Formålet med dette kriterium er, at energiforbruget (primærenergibehovet) og emissioner til luft, vand og jord reduceres, samt at andelen af vedvarende energi øges. Et højt forbrug af energi og ressourcer kan skabe miljøproblemer bl.a. gennem emissioner i luft, vand og jord, og dermed få stor betydning for en bæredygtig udvikling. En reduktion af de levetidsrelaterede emissioner og af energiforbruget skal tænkes ind fra starten af planlægningsprocessen og tage hensyn til forsyningen med vedvarende energi (eksempelvis fluktuerende og lavværdig energi), så andelen af vedvarende energi i forsyningen kan øges. Evalueringen baseres på livscyklusvurderingen (LCA) som udføres i kriteriet Livscyklusvurdering (01 MIL1.1), hvor konsekvenser af energiforbruget udregnes for konstruktioner, levetid og bortskaffelse. Hertil kommer en vægtning af, hvor stor en del af det samlede energiforbrug, der dækkes af vedvarende energi. Dette kriterium er et knockout-kriterium, som betyder, at området kun kan certificeres, hvis der er et forsvarligt energiforbrug og anvendelse af vedvarende energi. 08 ENERGIEFFEKTIV MIL 2.3 AREALDISPONERING 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at energibesparelser og udnyttelse af vedvarende energi øges gennem energieffektiv arealdisponering. Gennem en optimal arealdisponering kan bygninger og byggefelter formgives, placeres og orienteres, så der opnås den bedst mulige balance mellem behov for opvarmning og nedkøling, ligesom potentialet for lokal energiproduktion fra bl.a. solceller kan optimeres. Det kan være ved at orientere bygninger, så udnyttelsen af solpotentialet optimeres og ved at bygge kompakt for at minimere energitabet. Evalueringen af dette kriterium er overvejende kvantitativ, og foretages ud fra beregninger af tabsminimering gennem kompakt byggeri og gevinstmaksimering ud fra soloptimering og solpotentiale. Her tages højde for bl.a. solstråling på klimaskræm, tagform, orientering af byggeriet, arealfaktor og produktivitetsfaktor. 09 MATERIALEFORBRUG MIL 2.4 OG JORDBALANCE 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at materialeforbruget til etablering af byområdet mindskes, og at jordbalancen i området bliver så optimal som mulig. Byggesektoren er en af de største kilder til materialestrømme. Dette kriterium fokuserer på, hvilke materialer der anvendes til etablering af byområdet, og hvordan disse materialer anvendes. Det kan være gennem genanvendelse af materialer til vejkonstruktion og anlæg eller ved at (gen-)bruge lokale materialer for at minimere transportbehov, at bruge hjemmehørende arter til beplantning, at anvende certificerede materialer og ved at håndtere eller bortskaffe forurenet jord. Der er i kriteriet fokus på at jorden bliver på området ved fx at minimere udgravninger eller ved at genanvende jorden til andre formål. I kriteriet evalueres dels, hvor stor en del af materialerne, der er genbrugsmaterialer, samt hvor meget der er certificeret eller lokalt produceret. Det vurderes, hvor mange arter der er hjemmehørende, hvor stor en del af jordvolumenet, der genanvendes, og hvordan den eventuelt forurenede del af jordvolumet håndteres. Kriteriet fokuserer i evalueringen på primært de kvalitative vurderinger, der ikke er tilstrækkeligt dækket i livscyklusvurderingen. Anvendelse af holdbare materialer er inkluderet i livscyklusvurderingen, og indgår dermed ikke i dette kriteriums evaluering. 22

25 10 LOKAL MIL 2.5 FØDEVAREPRODUKTION 0,9 % Formålet med dette kriterium er, at en bæredygtig livsstil fremmes, og at den sociokulturelle kvalitet af byområdet øges gennem lokal fødevare produktion. Lokal fødevareproduktion kan indgå i et byområde som tværgående element, der både samler sociale, energimæssige, miljømæssige og markedsføringsmæssige aspekter. Det betyder på den ene side, at brugerne af området får mulighed for lokal forsyning af fødevarer i det omfang, det er muligt, men især også at der skabes en platform for brugerne, hvor det er muligt at engagere sig, indgå i fællesskaber og få gavn af den værdi, de naturlige elementer kan bidrage med til oplevelsen af et område. Kriteriet evalueres både ud fra kvantitative parametre, som andelen af arealer til lokal fødevareproduktion i forhold til de samlede friarealer, samt ud fra kvalitative parametre. De kvalitative parametre dækker over initiativer til bæredygtige dyrkningsmetoder samt markedsføring og inddragelse af brugere i udviklingen og driften. 11 MIL 2.6 VANDBALANCE 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at brugen af drikkevand mindskes gennem vandbesparelse og genanvendelse af regnvand og renset gråt spildevand. Drikkevand er en knap ressource. Dette kriterium har derfor fokus på sikre byområdets vandbalance ved dels at fremme vandbesparende tiltag og dels udnytte vandet effektivt. Dette kan opnås ved at substituere brugen af drikkevand med regnvand og renset gråt spildevand, hvor det er muligt (fx toiletskyl, tøjvask og havevanding). Der lægges i kriteriet vægt på at opnå et så integreret og synligt vandkredsløb som muligt baseret på et system, hvor materialestrømmene (vandforsyning og spildevand) adskilles. Kriteriet vurderes både kvalitativt og kvantitativt i forhold til områdets vandforbrug, genanvendelse af regnvand, håndtering og bortledning af overflade- og spildevand samt hvordan overfladevand integreres ud fra et designmæssigt perspektiv. 23

26 ØKONOMISK KVALITET Den økonomiske bæredygtighed vurderes ud fra områdets levetidsomkostninger og områdets potentiale for værdiudvikling. Herunder evalueres efterspørgslen på markedet set ud fra områdets lokalisering og sammenholdt med de omkostninger, der er forbundet med etablering og drift af byområdet. Hvordan området placeres og arealet udnyttes har dermed også betydning for, hvordan den økonomiske bæredygtighed evalueres. Der lægges derudover vægt på byområdets finansielle virkning på kommunen og den omkringliggende by og region og på områdets økonomiske robusthed. 22,5 % Miljømæssig kvalitet 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5 % Sociokulturel og funktionel kvalitet 10 % Proceskvalitet 22,5 % Teknisk kvalitet

27 12 ØKO 1.1LEVETIDSOMKOSTNINGER (LCC) 6,8 % Formålet med dette kriterium er, at levetidsomkostningerne for de offentligt tilgængelige områder, infrastruktur og byggeri reduceres, og at der opnås balance mellem hensynet til både anlægs- og driftsomkostninger. Ofte er det anlægsomkostninger, der tages mest hensyn til ved planlægning og opførsel af byområder. Men drifts- og vedligeholdelsesomkostningerne er gennem byområdets levetid typisk mange gange større end anlægsomkostningerne. Analysen af levetidsomkostningerne (LCC Life Cycle Cost) i dette kriterium har fokus på omfanget af både anlægs- og driftsomkostninger. Evalueringen af dette kriterium er kvantitativ levetidsomkostningerne for byområdet bestemmes med alle de omkostninger, der opstår gennem den planlagte eller formodede levetid for byområdet med brug af et særligt LCC-værktøj. Det gælder specifikt omkostninger fra projektudviklingen frem til produktion og overdragelse, der anses som produktionsomkostninger. De øvrige omkostninger for overdragelse, ibrugtagning og nedtagning betegnes som anvendelsesomkostninger. Betragtningsperioden er 50 år. 13 FINANSIELLE ØKO 1.2 VIRKNINGER I KOMMUNEN 4,5 % Formålet med dette kriterium er, at de finansielle virkninger i kommunen analyseres, og at der fremmes balance mellem kommunens omkostninger og indtægter i byområdet. Kommuner påvirkes i høj grad, når der udvikles nye byområder. Det kan være positive virkninger som øget indbyggertal, øget skattegrundlag, flere arbejdspladser og øget tiltrækningskraft, men også øgede udgifter til infrastruktur, energiforsyning, institutioner, skoler og rekreative arealer. Derfor har dette kriterium fokus på, at kommunens udgifter og investeringer ikke overstiger de forventede positive økonomiske virkninger i kommunen. I kriteriet vurderes byudviklingens direkte omkostninger og indtægter for kommunen ud fra kendskab til skattegrundlag, ændring i antallet af arbejdspladser, skattemæssig virkning af lokalt arbejde, køb og salg af jord samt etablering og drift af infrastruktur, offentlige arealer, skoler og institutioner. Derudover vurderes de indirekte omkostninger og indtægter for kommunen på baggrund af byområdets effekt på købekraft, tiltrækning af borgere og om omfordeling af befolkningen, som også kan medføre ændret erhvervsstruktur. 14 ØKO 2.1 LOKALØKONOMISK STABILITET 4,5 % Formålet med dette kriterium er, at fremme byudvikling i områder med høj lokaløkonomisk stabilitet, der kan øge sandsynligheden for at byområdet realiseres i fuldt omfang, og at det løbende kan tilpasses udviklingen i markedet. En høj lokaløkonomisk stabilitet i området, hvor byudviklingen foregår, giver grundlag for en langsigtet og robust økonomisk bæredygtighed. Den lokaløkonomiske stabilitet er kendetegnet ved, at der i området sker en positiv udvikling af grundværdierne, at der er et lavt niveau af ledige lejemål og tomme byggerier, og at ledighedsprocenten (dvs. niveauet af arbejdsløshed) er lav. For at sikre robusthed har dette kriterium også fokus på byområdets fleksibilitet i forhold til et skiftende marked. Derfor vurderes mangfoldigheden af boligtyper og funktioner med henblik på at sikre en blanding af størrelser og ejerforhold. Evalueringen baseres i præ-certificeringer på statistik for området samt beregninger af mangfoldighedsgraden ved brug af det såkaldte Berry-indeks. I senere certificeringer baseres evalueringen på faktiske udviklinger i bl.a. grundværdien og omfanget af ledige lejemål og kvadratmetre. 25

28 15 ØKO 2.2 AREALUDNYTTELSE 6,8 % Formålet med dette kriterium er, at udnyttelsen af de arealressourcer, der anvendes til byudviklingen, optimeres bedst muligt gennem byområdets lokalering og brug. Globalt bliver stadig flere friarealer taget i brug til bebyggelse og infrastrukturer, selvom de brugbare arealressourcer er begrænsede. En optimal udnyttelse af jordens arealressourcer bliver derfor også stadigt mere nødvendig. I dette kriterium betragtes de økonomiske aspekter ved arealudnyttelsen, og det er ikke mindst relevant, fordi de begrænsede arealressourcer medfører høje priser på byggegrunde, især i de tætbebyggede områder. Derfor har dette kriterium fokus på, at det nye byområde så vidt muligt lokaliseres i allerede udviklede arealer for at bibeholde en højeffektiv udviklingsstruktur, og at byområdets eget areal udnyttes mest effektivt. Kriteriet evalueres på baggrund af lokaliseringsfaktoren og arealudnyttelsesfaktoren. Lokaliseringsfaktoren bestemmes ud fra statistik omkring prisniveauet for byggeri i området og sammenholder dette med landsgennemsnittet. Arealudnyttelsesfaktoren bestemmes ud fra en vurdering af det planlagte eller opførte bruttoetageareal (BEA) i forhold til bruttobyudviklingsarealet (BBA), altså de samlede arealressourcer til rådighed i det nye byområde. 26

29 SOCIOKULTUREL OG FUNKTIONEL KVALITET Den sociale bæredygtighed vurderes ud fra byområdets bylivskvaliteter og ud fra potentialet for mangfoldighed blandt brugere og beboere. De parametre, der måles på her, er bl.a. nærhed til institutioner og servicetilbud, muligheden for ophold i det offentlige rum, tryghed, støjdæmpning og tilgængelighed. Med de sociale kriterier vurderes også områdets fleksibilitet i forhold til byområdets fremtidige anvendelse, integrationen med den omkringliggende by, dens funktioner og de eksisterende strukturer, og integrationen i den overordnede kommunale, regionale og nationale planlægning. 22,5 % Miljømæssig kvalitet 22,5 % Økonomisk kvalitet 22,5 % Sociokulturel og funktionel kvalitet 10 % Proceskvalitet 22,5 % Teknisk kvalitet

30 16 SOCIAL OG SOC 1.1FUNKTIONEL MANGFOLDIGHED 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at fremme stor social sammenhængskraft og stabilitet gennem en høj social og funktionel mangfoldighed. Stor mangfoldighed blandt de, der bor i et byområde eller bruger det, anses i DGNB som et element af den sociale bæredygtighed i sig selv. Derfor fokuserer dette kriterium på at sikre et varieret udbud af boligtyper, boformer, fællesarealer, erhverv og servicefunktioner. Det handler om, at gøre mennesker på tværs af generationer, livssituationer og samfundslag til en del af det nye byområde. En høj social sammenhængskraft kan også bidrage til højere stabilitet, ligesom at en tæt by med højt niveau af blandede funktioner kan mindske transportbehovet sammenlignet med monofunktionelle områder. I kriteriet vurderes mangfoldigheden af den sociale og funktionelle struktur i byområdet samt relationen til den omkringliggende by ud fra en kontekstanalyse og planlagte eller etablerede initiativer og koncepter for social blanding, generationsblanding, mødesteder og lokal deltagelse. Derudover evalueres niveauet af den blandede anvendelse i området ud fra fordelingen af boliger og andre funktioner samt koncepter for at styrke den blandede anvendelse og indsatser for at integrere og styrke lokaløkonomi og erhverv. 17 SOCIAL OG SOC 1.2 KOMMERCIEL INFRASTRUKTUR 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at fremme høj social sammenhængskraft og funktionalitet gennem byområdets infrastruktur og lokale tilbud. For at gøre byområdet funktionelt og attraktivt er det væsentligt, at byområdet sikrer nem adgang til en række væsentlige tilbud, der gør (hverdags-)livet muligt. Her fokuserer kriteriet på udbuddet af institutioner og uddannelse for børn og unge, faciliteter for særlige brugergrupper (legepladser, ældrecenter m.m.), indkøbsmuligheder, sundhedsfaciliteter, sportsfaciliteter, kulturelle faciliteter og øvrige servicetilbud. Kriteriet evalueres ud fra både udbuddet af tilbud, men også afstanden målt ud fra den maksimale transporttid (gang, cykel eller offentlig transport) og den faktiske maksimale afstand. Tilgængeligheden her vurderes ud fra hvor stor en del af byområdets bygninger, der ligger inden for en given afstand til de forskellige tilbud. Dette dokumenteres med brug af placeringsskemaer, bebyggelsesplaner, tabeller og beregninger. Dette er et knockout-kriterium, hvilket betyder, at området kun kan certificeres, hvis basale tilbud, som børneinstitutioner, uddannelse og indkøbsmuligheder, er tilgængelige. 18 SOC 2.1 TRYGHED 1,8 % Formålet med dette kriterium er, at fremme høj trivsel og et attraktivt socialt byliv ved at skabe høj tryghed i byområdet. Høj tryghed i et byområde er i sig selv bæredygtigt, fordi det er grundlæggende for, hvordan byområdet opleves og bruges, og dermed også hvordan det udvikler sig. Det utrygge byområde kan på sigt samtidig få negative konsekvenser for beboersammensætning, udbud af tilbud og servicefunktioner og i det hele taget områdets attraktivitet. I dette kriterium ses på den faktiske tryghed og så oplevelsen af tryghed. Det handler altså både om de foranstaltninger, der teknisk skaber tryggere rammer, fx belysning, men også om initiativer, der engagerer beboerne til sammen at øge social kontakt. Dette kriterium er svært at evaluere udelukkende med absolutte værdier. Især den subjektive oplevelse af tryghed, der i stedet må redegøres for gennem plausibel argumentation og præsentation af tiltag, der kan øge trygheden og oplevelsen af tryghed. De øvrige tiltag evalueres ud fra en præsentation af tekniske installationer, valg af materialer og planlægning af uderum. Derudover evalueres det, om det lokale politi eller andre relevante eksperter har været inddraget i planlægningsfasen, og hvordan kriminaliteten statistisk udvikler sig i området. 28