Religionstolerance og religionsfrihed 591
|
|
- Victor Vilhelm Steensen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Religionstolerance og religionsfrihed 591 Nielsen«. Lad os under alle omstændigheder håbe på, at Inger Sørensen forsætter sin kulturhistorisk så betydningsfulde indsats. Til sidst skal kun nævnes, at noter og registre er af den vante høje standard. Anders Monrad Møller JENS RASMUSSEN: Religionstolerance og religionsfrihed. Forudsætninger og Grundloven i Odense 2009, Syddansk Universitetsforlag. 358 s. 300 kr. Den foreliggende afhandling er et led i Københavns Universitets forskningsprojekt»religion i det 21. århundrede«, der i et historisk perspektiv skal skabe overblik over kristendommens aktuelle betydning i Danmark. Ifølge forfatteren har de historiske forudsætninger for projektet dog ikke været særlig tydelige, selv om det er indlysende, at folkekirken i dens nuværende skikkelse bedst forstås, hvis man gør sig disse klart. I dag er det meget almindeligt, skriver Jens Rasmussen, at opfatte folkekirken som en ramme om en civilreligion, der er individualistisk og udogmatisk. Opfattelsen er så udbredt, at den ikke alene findes hos lægfolket, men også hos dele af gejstligheden, således som Torben Grosbøll-sagen og dens forløb illustrerer det. Men skal man forstå, hvorledes det er kommet dertil, er man nødt til at se på, hvad der skete med statskirken i den sene enevælde, for her blev grunden lagt til den nuværende rummelige folkekirke. Jens Rasmussen har gode forudsætninger for at løse opgaven, for i en række bøger og artikler har han behandlet periodens førende teologer og debattører som Fyns biskop, N. Faber, Sjællands biskop, J.P. Mynster, provst Ulrik Plesner, N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Jens Rasmussens tese er, at der i løbet af enevælden finder en langsom opløsning sted af det, han kalder den evangelisk-lutherske enhedskultur; det medfører religionstolerance og religionsfrihed. Den sidste bliver dog langtfra konsekvent gennemført, fordi den gamle statskirke lever videre under det nye navn folkekirke. Den får en fortrinsstilling i forhold til de andre religionssamfund, for staten fortsætter som en kristelig stat med en monark i spidsen, der skal tilhøre folkekirken. Samtidig fortsætter statens styre af kirken ikke alene når det gælder de ydre juridisk-administrative rammer, men også kirkens indre liv (ritu aler, salmebog, bibeloversættelse osv.), ligesom kirken hvilket Jens Rasmussen dog ikke gør opmærksom på fortsætter med at klare opgaver, der i dag klares af staten eller kommunerne, det gælder først
2 592 Anmeldelser og fremmest skolevæsenet. Der blev nok tale om religionsfrihed, men ikke om ligestilling mellem folkekirken og de andre trossamfund af hvilke specielt de, som ikke blev anerkendt, f. eks. baptisterne, fik det vanskeligt. Endnu dårligere stillet blev de, der var så konsekvente ateister, at de ikke ville være medlemmer af et trossamfund. Skulle man følge den ægteskabslovgivning, som Rigsdagen vedtog i 1851 som et udløber af overretsassessor N.M. Spandets mere vidtgående forslag om borgerlige vielser, konfirmation etc., var en forudsætning for, at man kunne blive borgerligt viet enten, at man tilhørte et ikke-anerkendt trossamfund, eller at der var tale om et ægteskab, hvor brud og brudgom tilhørte hvert sit trossamfund. Ville man være ateist i Danmark, måtte man tilhøre et trossamfund. Det var da også tilfældet med to af Danmarks berømteste ateister, tilføjer anmelderen for egen regning, Georg og Edvard Brandes, der begge var medlemmer af mosaisk trossam fund, Edvard Brandes til sin død, Georg Brandes til han meldte sig ud under 1. verdenskrig. Andre kendte ateister som filosofiprofessor Hans Brøchner eller digteren J.P. Jacobsen var medlemmer af folkekirken. Ifølge Jens Rasmussen banede en række faktorer efterhånden vejen for religionsfriheden. En af dem var den indvandring af anderledes troende i form af jøder, reformerte og katolikker, der fandt sted fra det 17. århundrede og fremover. Kongeloven forpligtede ganske vist kongen til at sørge for, at landets indbyggere forblev tro over for den evangelisk-lutherske kirke, som var blevet landskirke i 1536 med fyrsten som overhoved, men i praksis blev det fortolket på den måde, at det ikke gjaldt for indvandrere, som landet havde brug for af økonomiskerhvervsmæsige grunde. Som en nådesakt fik såvel huguenotter og andre reformerte som jøder og katolikker lov til at slå sig ned i Danmark og dyrke deres religion. I begyndelsen havde de kun tilladelse til at opføre kirker (synagoger) bestemte steder, og for katolikkernes vedkommende varede det længe, inden de fik lov til at bygge en egentlig kirke. Først i 1814 fik jøderne borgerret, men, som det fremgår af Jens Rasmussens bog, var de langtfra ligestillede med landets andre indbyggere. Det kom ikke mindst til udtryk i, at de stadig skulle søge om dispensation for at opnå det ene og det andet. Desuden kunne de have svært ved at opnå et statsembede, medmindre de opgav deres tilknytning til det mosaiske trossamfund og lod sig døbe. Et kendt eksempel er national økonomen og fængselsreformatoren C.N. David, der i 1824 fik afslag på at virke som docent ved Københavns Universitet. Da han et par år senere blev ansat som professor samme sted, havde han i mellemtiden ladet sig døbe. Jens Rasmussen påpeger, at nok blev
3 Religionstolerance og religionsfrihed 593 jøderne stadig ikke helt behandlet som ligestillede borgere, men omvendt havde man en regering, der var mere human end kredse i befolkningen. Det viste sig med tildelingen af borgerret i 1814 og under jødeforfølgelsen i København 1819 og 20, der varede længere tid, end man normalt har erkendt. Her optrådte regeringen med Majestæten i spidsen resolut for at slå uromagerne ned. Som jøderne mærkede også katolikkerne mistro begrundet i, at de tilhørte en international kirke med en pave i spidsen. Frygten var, at de skulle blive en stat i staten, fordi den katolske gejstlighed, som biskop J.P. Mynster fremhævede det i en udtalelse til Danske Kancelli, var»forpligtet til lydighed mod en fremmed fyrstelig magt«(s. 126). Resultatet blev, at den tyske katolske biskop Karl Anton Lüpke, der fra 1841 skulle føre tilsyn med de katolske præster i Danmark, ikke måtte komme til landet og udøve visitatsvirksomhed. Den måtte han uddelegere til en stedlig katolsk præst. Det var altså resultatet af en kongelig nådesakt, når det blev tilladt et lille mindretal af landets indbyggere (i 1849 skulle det dreje sig om 0,4 procent af befolkningen) at være medlemmer af andre trossamfund end statskirkens. De var tålt, men ikke elskede. Tendensen var dog, at tålsomheden over for dem blev større og større om end man bestandig fastholdt, at de ikke måtte hverve proselytter. Jens Rasmussen gør en del ud af disse trossamfund uden for statskirken af og til lidt for meget i forhold til at dokumentere tesen, at tålsomheden blev større og dermed pegede stadig mere i retning af en egentlig religionsfrihed. Den anden forudsætning, Jens Rasmussen peger på, som understøttede stigende religionsfrihed, var, at ledende embedsmænd inden for statskirken og centraladministrationen, med generalprokurør og deputeret i Danske kancelli (fra 1842 statsminister) Anders Sandøe Ørsted som den mest fremtrædende, stillede sig på tros- og samvittighedsfrihedens side. Spørgsmålet blev aktualiseret af de vaktes opdukken på scenen omkring 1820 med deres afvisning af Balles katekismus og salmebog og krav om bevarelse af Pontoppidans katekismus og Kingos salmebog og deres afholdelse af gudelige forsamlinger, som de ikke havde fået tilladelse til af myndighederne. De fik opbakning af præsterne N.F.S. Grundtvig og Lindberg. Det lykkedes dem ikke at komme igennem med deres krav om igen at kunne anvende Kingo og Pontoppidan; derimod opgav myndighederne efter Christian VIII s tronbestigelse at håndhæve konventikelplakaten af Som trossamfund uden for statskirken blev de herefter tålt, selv om myndig hederne naturligvis stadig prøvede at tale dem til rette. De, der senest blev
4 594 Anmeldelser omfattet af myndighedernes tolerance, var de baptistiske menigheder, der opstod i København og Ålborg. Men her var det heller ikke alene et spørgsmål om tro, for med kirketugtens bortfald måtte folk efterhånden tro, hvad de ville, men om handlinger, nemlig den handling at blive døbt som voksen (og dermed ikke blive døbt som barn). Her satte myndighederne hårdt mod hårdt og gennemførte tvangsdåb af børnene. Først omkring 1847 opgav de denne kurs, som visse præster nægtede at rette sig efter trods påbud herom. Selv efter grundlovens ikrafttræden blev baptisterne forskelsbehandlet, idet de først fik status som et anerkendt trossamfund i Konsekvensen heraf var, at de ikke fik ret til at foretage kirkelige handlinger som dåb og vielse med retsvirkning. Den tredje forudsætning, Rasmussen behandler, er den livlige teologiske debat om kristendommen og kirken, som vel ikke mindst blev hed, efter at H.N. Clausen havde udsendt sit store værk Catholiscismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus i 1825, som fremkaldte N.F.S. Grundtvigs rasende modangreb i Kirkens Gienmæle. Inden for gejst ligheden udkrystalliserede der sig efterhånden tre retninger eller om man vil partier: 1. Grundtvigs og Lindbergs parti; det stillede sig på de vaktes side, vendte sig mod de rationalistiske præster og ønskede at fastholde det gældende ritual, som visse præster på egen hånd var begyndt at ændre på, så det passede til deres teologiske opfattelse. Oprindelig var det ikke fremmed for Grundtvig at skille sig ud af statskirken, hvis han ikke fik medhold i sine synspunkter. Men her skete der en udvikling i hans standpunkt. Han arbejdede sig frem til, at det bedste ville være, at kirken blev en rent borgerlig indretning, en fri statskirke, som kunne rumme alle de forskellige kirkeretninger. I den forbindelse gjorde han sig til talsmand for, at den kristne, der ønskede sig en anden præst, skulle have ret til at finde sig en anden (sognebåndsløsning). 2. J.P. Mynsters parti, som de fleste præster tilsluttede sig. Det ønskede visse moderniseringer af ritualerne, f. eks. dåbsritualet; til gengæld skulle kirkens ledelse ikke affinde sig med, at rationalistiske præster på egen hånd ændrede på ritualet. Mynster og hans tilhængere var ikke rationalister, men supranaturalister, hvilket betød, at de anerkendte, at fornuften havde sine grænser, den kunne ikke alene være kilde til troen. Hvor den kom til kort, kom åbenbaringen og Guds undere ind i billedet. Vigtigst for Mynster var, at han ønskede en rummelig statskirke, der omfattede såvel vakte som gammeltroende som liberale teologer som H.N. Clausen og hans tilhængere. Skulle kirken bevares som en levende organisme, dvs. skulle den undgå at stivne, som det var
5 Religionstolerance og religionsfrihed 595 sket med den anglikanske kirke, måtte den nødvendigvis give plads til mange forskellige kirkelige synspunkter. 3. H.N. Clausen ønskede en modernisering af ritualerne og fandt, at staten skulle spille en mere beskeden rolle i styret af kirken. Den måtte holde sig til det administrative, medens kirken, i praksis gejstligheden, selv skulle bestemme sit indre liv. Jens Rasmussens synspunkt er vel, at den debat, som i så rigt mål udfoldede sig omkring de kirkelige spørgsmål, i sig selv var med til at befordre tolerancen både inden for selve statskirken og i forhold til religionssamfund uden for kirken. For debatten hvilede på den forudsætning, at de kirkelige stridsspørgsmål ikke kunne afgøres ved tvang, men kun gennem argumenter. De forudsætninger, som Jens Rasmussen trækker frem som afgørende for religionsfrihedens gennemslag, er utvivlsomt relevante. Men jeg finder dem ikke udtømmende. Ud over de faktorer, som Jens Rasmussen behandler, kunne man nævne det politiske system, som det fungerede og udviklede sig i den sene enevælde, og samtidens almindelige åndelige og politiske klima. Hvad det politiske system angår, er det åbenbart, at det embedsmandsstyre, der herskede i denne periode, ikke var særlig effektivt, hvad der formodentlig blev en fordel for den kirkelige debat og det kirkelige liv. Den endelige magt lå ganske vist hos den enevældige konge, men det var sjældent, han skar igennem. I stedet lå afgørelserne hos ligestillede embedsmænd, deputerede i Det Danske Kancelli. En af disse var ret konservativ, nemlig præsidenten P. Chr. Stemann, og en anden efter tidens forhold progressiv, A.S. Ørsted, fordi han grundlæggende var modstander af tvang i kirkelige spørgsmål og gik ind for en vidtgående samvittighedsfrihed. De øvrige deputerede havde holdninger, der lå imellem disse to yderpoler. Selv om Stemann normalt trak det længste strå, så man for det første, at beslutningerne tit blev udvandet, fordi der trods alt også blev taget hensyn til, hvad den velargumenterende Ørsted mente. For det andet blev mange beslutninger ikke taget en gang for alle. Når beslutninger om, hvorledes man for eksempel skulle forholde sig til de vakte, stødte på modstand blandt dem, de gik ud over (hvortil også hørte de embedsmænd, der skulle føre dem ud i livet) oplevede man tit, at Kancelliet igen tog spørgsmålet op til overvejelse med det resultat, at Ørsted nu i højere grad kom igennem med sine synspunkter. Mangelen på effektivitet havde måske nok den effekt, at enevælden gav de forskellige standpunkter, man fandt inden for kirken, stor frihed, men havde dog også den ulempe, at man f.eks. ikke fik reformeret ritualerne, selv om der blev arbejdet ihærdigt derpå.
6 596 Anmeldelser Hermed når vi frem til en anden pointe, som Jens Rasmussen vist ikke er opmærksom på, nemlig at indførelsen af en fri forfatning med ansvarlige ministre skabte mulighed for, at staten kunne styre statskirken, som nu blev kaldt folkekirken, mere effektivt end før, fordi kultusministeriet nu blev ledet af en minister, der ganske vist var politisk ansvarlig over for Rigsdagen, men som ikke havde nogen ved siden af sig i ministeriet med formelt samme magt Jens Rasmussen fremhæver med rette, at en forudsætning for den livlige debat om kristendom og kirke var, at ytringsfriheden i Danmark var ganske stor trods de indskrænkninger, som trykkefrihedsforordningen af 1799 og efterfølgende plakater skabte. Derimod gør han ikke noget ud af, at kirkedebatten indgik i en bredere politisk bevægelse, der med de liberale og nationalliberale politikere som udfarende kraft førte til skabelsen af en politisk (eller borgerlig) offentlighed og opinion. Så vidt jeg kan se, var der tale om et vekselspil mellem på den ene side den kirkelige debat, på den anden side den politiske debat, under hvilken grænserne for, hvad der kunne debatteres politisk, til stadighed udvidedes. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at staten ganske vist ikke ifølge trykkefrihedsforordningen måtte udøve forhåndscensur, men i praksis var det jo alligevel blevet almindeligt, at udgiverne af aviser indtil omkring 1830 lod dem underkaste forhåndscensur, således at de ikke risikerede, at myndighederne efter udsendelse af dagens ellers ugens avis beslaglagde den. Her gjorde liberale som Balthazar Christensen og Orla Lehmann en indsats for at få denne forhåndscensur afskaffet ved at gøre emsige embedsmænd og politifolk opmærksomme på, at den var ulovlig, og ved at nægte at underkaste sig den. Resultatet var, at i alt fald liberale avisredaktører holdt op med at lade deres produkter forhåndscensurere. En forudsætning for religionsfriheden er med andre ord den bredere politiske proces, der efter hånden rykkede Det Danske Monarki stadig tættere på indførelsen af en fri forfatning. Hvad åndslivet og dannelsen angik, blev de fra 1700-tallets slutning præget af den tyske kritiske, idealistiske filosofi med navne som Immanuel Kant, Fichte, Schelling og senere Hegel. På dansk grund blev lignende ideer forfægtet af Hans Christian Ørsted med hans Aanden i Naturen, medens Hegel blev den store modefilosof fra slutningen af 1820 erne. Her gik digteren Johan Ludvig Heiberg med stor succes i spidsen for udbredelsen af kendskabet til den hegelske filosofi, og han og hans tilhængere kom til at dominere opinionen inden for kulturlivet i 1830 erne og til dels -40 erne. Det optimistisk-dualistiske
7 Religionstolerance og religionsfrihed 597 livssyn, som litteraturhistorikeren Erik M. Christensen har kaldt det, prægede digtekunsten og dannelsesidealerne. Dermed ændredes også statskirkens vilkår. De to brødre Ørsted, Hans Christian og Anders Sandøe, og andre ledende skikkelser i det enevældige danske magtapparat som f. eks. finansdeputeret m.m. Jonas Collin, der var påvirket af Kant og Fichte, måtte med den vægt, som f. eks. Kant lagde på menneskets personlige autonomi og samvittigheden, være modstandere af tvangsforanstaltninger. Dertil kom, at den form for kristendom, som kombineredes med f.eks. Schellings naturfilosofi, måtte få et helt anderledes præg end den traditionelle kristendom. Også Hegels filosofi med dens panlogisme og sætten gud lig med logos lagde op til en ukonventionel form for kristendom, selv om det naturligvis kunne falde forskelligt ud. På sin vis er det forståeligt, at N.F.S. Grundtvig gik så voldsomt i kødet på Schelling, som han gjorde under debatten i med Hans Christian Ørsted om denne filosof. For der er ingen tvivl om, at panteistiske ideer som Schellings lagde op til en helt anden form for kristentro end den traditionelle luthersk-ortodokse. Groft sagt gik tendensen i retning af at guddommeliggøre mennesket. Selv om Grundtvig fik en enorm betydning inden for dansk åndsliv, kunne han alligevel ikke forhindre, at det, Jens Rasmussen kalder enhedskulturen, brød sammen. Enten måtte statskirken opløses. Eller også måtte den blive rummelig. Hvor mægtigt det nye civilisationsparadigme var, kommer vel ikke mindst til udtryk i, at også Grundtvig selv havde en rem af huden. Således forekom det noget inkonsekvent, at han, samtidig med at han skældte Schelling og hans danske forsvarer, H.C. Ørsted, huden fuld, ikke regnede den Henrik Steffens, som med sine forelæsninger på Elers kollegium i København introducerede den idealistiske naturfilosofi for den københavnske akademiske elite, til dem, der undergravede kristendommen. Fra slutningen af det 18. århundrede skete, der som Michel Foucault formulerer det et epistemisk skift. Subjektet kom i højsædet. Her finder vi efter min menig den grundlæggende forklaring på religionsfrihedens sejr i den del af verden, der kom under indflydelse af den filosofiske vending, som indtraf fra og med Immanuel Kant. Det kommer Rasmussen ikke ind på. Jens Rasmussen påpeger meget rigtigt, at det var Mynsters linje der sej rede under forhandlingerne på den grundlovgivende rigsdag. Grundtvig, der havde gjort sig til talsmand for, at der ikke alene skulle være religionsfrihed, men også religionslighed kom til kort. Det samme gjorde hans tanke om, at kirken blot skulle være en rent borgerlig indretning. Eller at der skulle indføres sognebåndsløsning. I det sidste
8 598 Anmeldelser spørgsmål var hans nederlag dog ikke så meget betinget af, at der ikke var flertal for ideen, som af, at de fleste fandt det for småt til, at det ligefrem skulle noteres i grundloven. Der var altså udsigt til, at der ville komme en lov herom, som det da også blev tilfældet i Også H.N. Clausen, der var minister uden portefølje fra november 1848 og derfor kunne deltage i den grundlovgivende rigsdags forhandlinger, led neder lag for sin ide om, at folkekirken skulle være et selvstændigt selskab, ikke blot en del af statsapparatet. Det fremgik dog ikke så meget af selve forhand lingerne på Rigsdagen som af den efterfølgende udvikling. Grundloven bestemte, at folkekirkens forhold skulle ordnes ved lov, dvs. gennem ved tagelsen af en kirkeforfatning. Var denne løfteparagraf blevet ført ud i livet, ville folkekirkens chance for at kunne fungere som en mere selvstændig, af staten delvis uafhængig forening have været større. I grundlovens 3 s formulering, at staten skulle understøtte folkekirken, lå der hverken, at staten skulle styre kirken, eller at kirkeministeren, således som det skete og stadig sker, gennem sin udstedelse af kongelige anordninger skulle have en selvstændig lovgivende magt. Her finder vi, som Rasmussen også antyder, levn af enevælden, selv om man naturligvis må tilføje, at kirkeministeren er politisk ansvarlig over for Folketinget, der hvis det er utilfreds med en kirkelig anordning i sidste ende kan fælde ministeren. Alt i alt er er Jens Rasmussens afhandling et grundigt og veldokumenteret arbejde. Akribien er i top. Blot finder undertegnede, at titlen ikke helt holder, hvad den lover. Afhandlingen tager nogle af forudsætningerne for religionsfriheden op, medens andre enten er totalt uomtalt eller underbelyst. Claus Friisberg LOFTUR GUTTORMSSON (red.): Almenningsfræðsla á Íslandi Fyrra bindi. Skólahald í sveit og bæ Síðara bindi. Skóli fyrir alla Reykjavík Háskólaútgáfan s ISK. Uppfostran, socialisering, pedagogik och skola har alltid tilldragit sig historikernas intresse, även om detta intresse gått i vågor och sökt sig i olika institutionella fåror. Nu tycks tiden ha kommit till att sammanfatta forskningsläget i flera länder. I Danmark har nyligen en forskargrupp vid Danmarks Pedagogiske Universitet mottagit en bevillning från Carlsbergfondet för att skriva en dansk skolhistoria. Island var emellertid först ut; 2008 utkom en isländsk undervisningshistoria i två band.
UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt
Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Den handler om hvordan flere og flere fik lov til at være med i demokratiet og
Læs mereStævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup
Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,
Læs mereHøjre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901
Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet
Læs mereForholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.
Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:
Læs mereProtestantisme og katolicisme
Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et
Læs mereDen gældende ordning for folkekirkens styre
Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik
Læs mereSvarark til emnet Demokrati
Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde
Læs mereForord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form
Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 23. marts 2017 Sag 159/2016 (1. afdeling) John Hejlesen, Inger Kristensen, Edvind Kristensen, Mogens Skibsted, Gert Grube og Arne Heilsen (advokat Nikolaj Nikolajsen
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereBilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning
Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og
Læs mereMinisterens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur
Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde
Læs mereGrundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual
Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger
Læs mereendegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.
Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereOMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26
2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske
Læs mereSøndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.
Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på
Læs mereDe danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen
De danske mormoners historie Jesper Stenholm Paulsen Indholdsfortegnelse 1. Før indførelsen af grundloven og mormonernes ankomst til Danmark: 13 Vejen til religionsfrihed i Danmark 13 Den generelle udvikling
Læs mereEn analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat
8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,
Læs mereModul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag
Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi
Læs mereBiskoppen over Helsingør Stift
Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets
Læs mereReligion i dagens samfund
Religion i dagens samfund 1 Konflikter mellem religiøs og sekulær livspraksis Foredrag, Kunst- og Kulturhøjskolen, Vejle Professor Lisbet Christoffersen, Roskilde & Københavns Universiteter Vi skal tale
Læs mereMen, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369
Læs mereHvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle
Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en
Læs mereANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER
Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:
Læs mereTreårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste
Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.
Læs merePolitisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov
Politisk aftale mellem regeringen, Venstre og Konservative om en ny offentlighedslov 1. Regeringen, Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om en ny offentlighedslov.
Læs mereSom allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt
Læs mereDanmarks kirkehistorie
Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 30. november 2017 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven
Læs mereDato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereVores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:
Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens
Læs mereDen grundtvigske inspiration til de nutidige afgørelser
Den grundtvigske inspiration til de nutidige afgørelser A f Jens Rasmussen Birthe Rønn Hombech, Gud, Grundtvig, Grundlov. Statsmagt og åndsliv. Forlaget Gyldendal, København 2009, 159 sider. Birthe Rønn
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mere8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401
1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereMange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus
Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Onsdag den 6. juni 2018 kl. 13.00-13.45 Indfødsretsprøven af 2015
Læs mereDato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer
Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås
Læs mereAteisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!
VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!
Læs mereFolketinget og Christiansborg
Folketinget og Christiansborg Velkommen til Folketinget Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte medlemmer diskuterer og vedtager
Læs mereTekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21
Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min
Læs mereBilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018
Bilag 1: Sværhedsgraden og diskriminationsgraden for de enkelte spørgsmål i Indfødsretsprøven af 2015 afholdt den 6. juni 2018 Sværhedsgraden for de enkelte spørgsmål beskriver, hvor mange procent af prøvedeltagerne
Læs mereDet velordnede anarki
Det velordnede anarki ORDBOGSOPSLAG: VELORDNET: præg af orden, systematik og overskuelighed ANARKI: tilstand præget af manglende styring, kontrol eller orden fx i et samfund eller en mindre gruppe Det
Læs mereVærdier, kvalitet og omstilling
DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning
Læs mereØnsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold
Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Mange tak for opfordringen til at sige noget provokerende i 15 min. Det bliver med de tidsmæssige rammer ikke så nuanceret, som jeg normalt
Læs mereForholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen
Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige
Læs mereLandsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning
Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1
25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,
Læs mereIndfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer
Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,
Læs mereStatsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015
Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til
Læs mereSvar: I regeringsgrundlaget Et Danmark, der står sammen hedder det om seksuel ligestilling:
Kirkeudvalget 2011-12 L 105, endeligt svar på spørgsmål 28 Offentligt Notat Talepapir til svar på KIU L 105 Samrådsspørgsmål A den 1. juni 2012 Dato: 30. maj 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Samrådsspørgsmål
Læs mereCHRISTIAN BARTHOLDY,
KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,
Læs mereKirkeudvalget L 19 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt
Kirkeudvalget 2017-18 L 19 endeligt svar på spørgsmål 7 Offentligt Trossamfundsudvalget, Kirkeministeriet, Frederiksholms Kanal 21, 1220 København K. Den katolske Kirkes høringssvar vedr. Betænkning 1564
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.
14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten
Læs mere"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:
Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde
Læs mereKO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET
KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte
Læs mereVejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser
1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.
Læs mereModstand mod kvindelige præster:
Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser
Læs mereEt trossamfund i Luthersk Mission
Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden
Læs mereDåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg
Tidsskriftet Fønix, Årgang 2018, s. 237 240 Dåben og dåbsritualets historie af Christian Thodberg Martin Bendixen Rønkilde, sognepræst Sankt Nicolai Kirke, Kolding Dette værk er licenseret under en Creative
Læs mereDet danske bibelselskab Dåb og livsstil
Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder
Læs mereHistorisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn
Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars
Læs mereVielse udenfor kirkerummet
Vielse udenfor kirkerummet Baggrund På bispemødet i Haderslev den 24. oktober 2012 tog biskopperne følgende beslutning: Biskopperne er enige om, at der skal ske lettelser i den nugældende praksis omkring
Læs mereSkal vi have en statskirke?
Skal vi have en statskirke? Et seminar på Esrum Kloster havde bl.a. sat spørgsmålet om statskirken på dagsordenen. Denne artikel rummer manuskriptet til Erling Tiedemanns indlæg om spørgsmålet Under overskriften
Læs mereÅrsskriftet Critique tredie årgang 2010
Årsskriftet Critique tredie årgang 2010 Redaktører BA, stud. mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.-studerende stud. scient. Rasmus Ladekjær Pedersen cand. mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat Årsskriftet
Læs mereforord til 2. udgave Leif Andersen
forord til 2. udgave Da Credo Forlag og jeg i 2000-2001 arbejdede med den første udgivelse af ateistisk andagtsbog, var vi rimeligt sikre på, at det var ved at være i sidste øjeblik, hvis vi overhovedet
Læs mere2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.
2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt
Læs mereArbejdsopgaver til reformationen, STX.
Arbejdsopgaver til reformationen, Til underviseren: I det nedenstående findes opgaver om Reformationen til brug i gymnasiets historie og religionsundervisning. Opgaverne er udarbejdet af Det Nationalhistoriske
Læs mereFremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.
Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen
Læs mereIndfødsretsprøven af 2015
Indfødsretsprøven af 2015 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Torsdag den 6. juni 2019 kl. 13.00-13.45 Spørgsmål til indfødsretsprøven
Læs mereProblemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).
Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere
Læs mereFra Jerusalem til folkekirken
Lektion 15 Fra Jerusalem til folkekirken For ca. 2000 år siden, blev en gruppe mennesker grebet af det ubegribelige. De så, at Kristus var opstået fra de døde. Siden har budskabet om Kristus spredt sig
Læs mereKNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG
KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:
Læs mereKIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION
KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION af Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 1. Religionsfrihed religionslighed Gennem det seneste årti har begreberne religionsfrihed og
Læs mereTekster: Sl , Matt Salmer: 588, 651, 644, 787
Tekster: Sl 51.3-19, Matt. 3.1-10 Salmer: 588, 651, 644, 787 Johannes Døberen er en på en gang fascinerende og skræmmende skikkelse. Han er fuldstændig kompromisløs. Han har et eneste mål med det, han
Læs mereibelong Er vi fælles om at være alene?
ibelong Er vi fælles om at være alene? Formål: Teenagerne skal se, at de ikke står alene midt i deres liv med både op- og nedture. De er en del af et kristent fællesskab på flere måder. Forslag til programforløb:
Læs mereForslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning
2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale
Læs mereAndagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015
Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der
Læs mereHøringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken
Høringsnotat om Debatoplæg fra Udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken (høringsnotat af 7. november, der er korrigeret den 12. november 2013) Dato: 12. november 2013
Læs mere1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?
1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min
Læs mereFørst tak til jer alle sammen for at I har fundet vej til Nationalmuseet denne mandag formiddag.
Ligestillings- og kirkeminister Manu Sareens tale ved konferencen om folkekirkens kirker, der helt eller delvis tages ud af brug Dato: 22. april 2013 Nationalmuseet den 22. april 2012 Først tak til jer
Læs mereKristendoms kundskab Livsoplysning. lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl
Kristendoms kundskab Livsoplysning lars - henrik schmidt helle krogh madsen mikael rothstein svend andersen john rydahl Kristendomskundskab/livsoplysning Kristendomskundskab/ livsoplysning Lars-Henrik
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereNår frivillige leder professionelle
Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.
Læs mereSådan laver du øvekort
Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende
Læs mere5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.
5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så
Læs mereSELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE
SELSKABET FOR DANMARKS KIRKEHISTORIE JOA J. Oskar Andersen 150 år Kirkehistorisk eftermiddag mandag den 14. november 2016 kl. 13-16. Det Teologiske Fakultet i København. Kældercafeen, Købmagergade 44,
Læs mereMinisteriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K
Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholm Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Vedr. debatoplæg fra udvalget om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Frivilligt
Læs mereArbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins
Arbejdsopgaver til Frederik 8. den fremsynede kronprins Frederik (8.) var en ganske særlig kronprins. Han var kronprins i mere end 40 år, og i hans levetid skete der mange store forandringer i Danmark.
Læs mereMARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN
MARTIN LUTHER OM VERDSLIG ØVRIGHED PÅ DANSK VED SVEND ANDERSEN Martin Luther Om verdslig øvrighed Martin Luther Om verdslig øvrighed På dansk ved Svend Andersen Aarhus Universitetsforlag Martin Luther
Læs mereÅrsplan 6-7. kl 2017/2018
Årsplan 6-7. kl 2017/2018 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online
Læs mereBøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder
Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse
Læs mereHVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HVEM ER GUD? KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS TRO OG TVIVL»Tro er fast tillid til det, der håbes på, overbevisning om det, der ikke ses«, står der i Bibelen (Hebræerbrevet 11,1). Troen på Gud forhindrer
Læs mereGrundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen
Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan
Læs mereGenoptagelse som medlem af folkekirken
Genoptagelse som medlem af folkekirken Henstillet til kirkeministeriet at overveje, om der måtte være anledning til at søge tilvejebragt udtrykkelige regler for optagelser i folkekirken, der ikke direkte
Læs mere1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige
1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til
Læs mereKØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g
KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff
Læs mere