Religionstolerance og religionsfrihed 591

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religionstolerance og religionsfrihed 591"

Transkript

1 Religionstolerance og religionsfrihed 591 Nielsen«. Lad os under alle omstændigheder håbe på, at Inger Sørensen forsætter sin kulturhistorisk så betydningsfulde indsats. Til sidst skal kun nævnes, at noter og registre er af den vante høje standard. Anders Monrad Møller JENS RASMUSSEN: Religionstolerance og religionsfrihed. Forudsætninger og Grundloven i Odense 2009, Syddansk Universitetsforlag. 358 s. 300 kr. Den foreliggende afhandling er et led i Københavns Universitets forskningsprojekt»religion i det 21. århundrede«, der i et historisk perspektiv skal skabe overblik over kristendommens aktuelle betydning i Danmark. Ifølge forfatteren har de historiske forudsætninger for projektet dog ikke været særlig tydelige, selv om det er indlysende, at folkekirken i dens nuværende skikkelse bedst forstås, hvis man gør sig disse klart. I dag er det meget almindeligt, skriver Jens Rasmussen, at opfatte folkekirken som en ramme om en civilreligion, der er individualistisk og udogmatisk. Opfattelsen er så udbredt, at den ikke alene findes hos lægfolket, men også hos dele af gejstligheden, således som Torben Grosbøll-sagen og dens forløb illustrerer det. Men skal man forstå, hvorledes det er kommet dertil, er man nødt til at se på, hvad der skete med statskirken i den sene enevælde, for her blev grunden lagt til den nuværende rummelige folkekirke. Jens Rasmussen har gode forudsætninger for at løse opgaven, for i en række bøger og artikler har han behandlet periodens førende teologer og debattører som Fyns biskop, N. Faber, Sjællands biskop, J.P. Mynster, provst Ulrik Plesner, N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Jens Rasmussens tese er, at der i løbet af enevælden finder en langsom opløsning sted af det, han kalder den evangelisk-lutherske enhedskultur; det medfører religionstolerance og religionsfrihed. Den sidste bliver dog langtfra konsekvent gennemført, fordi den gamle statskirke lever videre under det nye navn folkekirke. Den får en fortrinsstilling i forhold til de andre religionssamfund, for staten fortsætter som en kristelig stat med en monark i spidsen, der skal tilhøre folkekirken. Samtidig fortsætter statens styre af kirken ikke alene når det gælder de ydre juridisk-administrative rammer, men også kirkens indre liv (ritu aler, salmebog, bibeloversættelse osv.), ligesom kirken hvilket Jens Rasmussen dog ikke gør opmærksom på fortsætter med at klare opgaver, der i dag klares af staten eller kommunerne, det gælder først

2 592 Anmeldelser og fremmest skolevæsenet. Der blev nok tale om religionsfrihed, men ikke om ligestilling mellem folkekirken og de andre trossamfund af hvilke specielt de, som ikke blev anerkendt, f. eks. baptisterne, fik det vanskeligt. Endnu dårligere stillet blev de, der var så konsekvente ateister, at de ikke ville være medlemmer af et trossamfund. Skulle man følge den ægteskabslovgivning, som Rigsdagen vedtog i 1851 som et udløber af overretsassessor N.M. Spandets mere vidtgående forslag om borgerlige vielser, konfirmation etc., var en forudsætning for, at man kunne blive borgerligt viet enten, at man tilhørte et ikke-anerkendt trossamfund, eller at der var tale om et ægteskab, hvor brud og brudgom tilhørte hvert sit trossamfund. Ville man være ateist i Danmark, måtte man tilhøre et trossamfund. Det var da også tilfældet med to af Danmarks berømteste ateister, tilføjer anmelderen for egen regning, Georg og Edvard Brandes, der begge var medlemmer af mosaisk trossam fund, Edvard Brandes til sin død, Georg Brandes til han meldte sig ud under 1. verdenskrig. Andre kendte ateister som filosofiprofessor Hans Brøchner eller digteren J.P. Jacobsen var medlemmer af folkekirken. Ifølge Jens Rasmussen banede en række faktorer efterhånden vejen for religionsfriheden. En af dem var den indvandring af anderledes troende i form af jøder, reformerte og katolikker, der fandt sted fra det 17. århundrede og fremover. Kongeloven forpligtede ganske vist kongen til at sørge for, at landets indbyggere forblev tro over for den evangelisk-lutherske kirke, som var blevet landskirke i 1536 med fyrsten som overhoved, men i praksis blev det fortolket på den måde, at det ikke gjaldt for indvandrere, som landet havde brug for af økonomiskerhvervsmæsige grunde. Som en nådesakt fik såvel huguenotter og andre reformerte som jøder og katolikker lov til at slå sig ned i Danmark og dyrke deres religion. I begyndelsen havde de kun tilladelse til at opføre kirker (synagoger) bestemte steder, og for katolikkernes vedkommende varede det længe, inden de fik lov til at bygge en egentlig kirke. Først i 1814 fik jøderne borgerret, men, som det fremgår af Jens Rasmussens bog, var de langtfra ligestillede med landets andre indbyggere. Det kom ikke mindst til udtryk i, at de stadig skulle søge om dispensation for at opnå det ene og det andet. Desuden kunne de have svært ved at opnå et statsembede, medmindre de opgav deres tilknytning til det mosaiske trossamfund og lod sig døbe. Et kendt eksempel er national økonomen og fængselsreformatoren C.N. David, der i 1824 fik afslag på at virke som docent ved Københavns Universitet. Da han et par år senere blev ansat som professor samme sted, havde han i mellemtiden ladet sig døbe. Jens Rasmussen påpeger, at nok blev

3 Religionstolerance og religionsfrihed 593 jøderne stadig ikke helt behandlet som ligestillede borgere, men omvendt havde man en regering, der var mere human end kredse i befolkningen. Det viste sig med tildelingen af borgerret i 1814 og under jødeforfølgelsen i København 1819 og 20, der varede længere tid, end man normalt har erkendt. Her optrådte regeringen med Majestæten i spidsen resolut for at slå uromagerne ned. Som jøderne mærkede også katolikkerne mistro begrundet i, at de tilhørte en international kirke med en pave i spidsen. Frygten var, at de skulle blive en stat i staten, fordi den katolske gejstlighed, som biskop J.P. Mynster fremhævede det i en udtalelse til Danske Kancelli, var»forpligtet til lydighed mod en fremmed fyrstelig magt«(s. 126). Resultatet blev, at den tyske katolske biskop Karl Anton Lüpke, der fra 1841 skulle føre tilsyn med de katolske præster i Danmark, ikke måtte komme til landet og udøve visitatsvirksomhed. Den måtte han uddelegere til en stedlig katolsk præst. Det var altså resultatet af en kongelig nådesakt, når det blev tilladt et lille mindretal af landets indbyggere (i 1849 skulle det dreje sig om 0,4 procent af befolkningen) at være medlemmer af andre trossamfund end statskirkens. De var tålt, men ikke elskede. Tendensen var dog, at tålsomheden over for dem blev større og større om end man bestandig fastholdt, at de ikke måtte hverve proselytter. Jens Rasmussen gør en del ud af disse trossamfund uden for statskirken af og til lidt for meget i forhold til at dokumentere tesen, at tålsomheden blev større og dermed pegede stadig mere i retning af en egentlig religionsfrihed. Den anden forudsætning, Jens Rasmussen peger på, som understøttede stigende religionsfrihed, var, at ledende embedsmænd inden for statskirken og centraladministrationen, med generalprokurør og deputeret i Danske kancelli (fra 1842 statsminister) Anders Sandøe Ørsted som den mest fremtrædende, stillede sig på tros- og samvittighedsfrihedens side. Spørgsmålet blev aktualiseret af de vaktes opdukken på scenen omkring 1820 med deres afvisning af Balles katekismus og salmebog og krav om bevarelse af Pontoppidans katekismus og Kingos salmebog og deres afholdelse af gudelige forsamlinger, som de ikke havde fået tilladelse til af myndighederne. De fik opbakning af præsterne N.F.S. Grundtvig og Lindberg. Det lykkedes dem ikke at komme igennem med deres krav om igen at kunne anvende Kingo og Pontoppidan; derimod opgav myndighederne efter Christian VIII s tronbestigelse at håndhæve konventikelplakaten af Som trossamfund uden for statskirken blev de herefter tålt, selv om myndig hederne naturligvis stadig prøvede at tale dem til rette. De, der senest blev

4 594 Anmeldelser omfattet af myndighedernes tolerance, var de baptistiske menigheder, der opstod i København og Ålborg. Men her var det heller ikke alene et spørgsmål om tro, for med kirketugtens bortfald måtte folk efterhånden tro, hvad de ville, men om handlinger, nemlig den handling at blive døbt som voksen (og dermed ikke blive døbt som barn). Her satte myndighederne hårdt mod hårdt og gennemførte tvangsdåb af børnene. Først omkring 1847 opgav de denne kurs, som visse præster nægtede at rette sig efter trods påbud herom. Selv efter grundlovens ikrafttræden blev baptisterne forskelsbehandlet, idet de først fik status som et anerkendt trossamfund i Konsekvensen heraf var, at de ikke fik ret til at foretage kirkelige handlinger som dåb og vielse med retsvirkning. Den tredje forudsætning, Rasmussen behandler, er den livlige teologiske debat om kristendommen og kirken, som vel ikke mindst blev hed, efter at H.N. Clausen havde udsendt sit store værk Catholiscismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus i 1825, som fremkaldte N.F.S. Grundtvigs rasende modangreb i Kirkens Gienmæle. Inden for gejst ligheden udkrystalliserede der sig efterhånden tre retninger eller om man vil partier: 1. Grundtvigs og Lindbergs parti; det stillede sig på de vaktes side, vendte sig mod de rationalistiske præster og ønskede at fastholde det gældende ritual, som visse præster på egen hånd var begyndt at ændre på, så det passede til deres teologiske opfattelse. Oprindelig var det ikke fremmed for Grundtvig at skille sig ud af statskirken, hvis han ikke fik medhold i sine synspunkter. Men her skete der en udvikling i hans standpunkt. Han arbejdede sig frem til, at det bedste ville være, at kirken blev en rent borgerlig indretning, en fri statskirke, som kunne rumme alle de forskellige kirkeretninger. I den forbindelse gjorde han sig til talsmand for, at den kristne, der ønskede sig en anden præst, skulle have ret til at finde sig en anden (sognebåndsløsning). 2. J.P. Mynsters parti, som de fleste præster tilsluttede sig. Det ønskede visse moderniseringer af ritualerne, f. eks. dåbsritualet; til gengæld skulle kirkens ledelse ikke affinde sig med, at rationalistiske præster på egen hånd ændrede på ritualet. Mynster og hans tilhængere var ikke rationalister, men supranaturalister, hvilket betød, at de anerkendte, at fornuften havde sine grænser, den kunne ikke alene være kilde til troen. Hvor den kom til kort, kom åbenbaringen og Guds undere ind i billedet. Vigtigst for Mynster var, at han ønskede en rummelig statskirke, der omfattede såvel vakte som gammeltroende som liberale teologer som H.N. Clausen og hans tilhængere. Skulle kirken bevares som en levende organisme, dvs. skulle den undgå at stivne, som det var

5 Religionstolerance og religionsfrihed 595 sket med den anglikanske kirke, måtte den nødvendigvis give plads til mange forskellige kirkelige synspunkter. 3. H.N. Clausen ønskede en modernisering af ritualerne og fandt, at staten skulle spille en mere beskeden rolle i styret af kirken. Den måtte holde sig til det administrative, medens kirken, i praksis gejstligheden, selv skulle bestemme sit indre liv. Jens Rasmussens synspunkt er vel, at den debat, som i så rigt mål udfoldede sig omkring de kirkelige spørgsmål, i sig selv var med til at befordre tolerancen både inden for selve statskirken og i forhold til religionssamfund uden for kirken. For debatten hvilede på den forudsætning, at de kirkelige stridsspørgsmål ikke kunne afgøres ved tvang, men kun gennem argumenter. De forudsætninger, som Jens Rasmussen trækker frem som afgørende for religionsfrihedens gennemslag, er utvivlsomt relevante. Men jeg finder dem ikke udtømmende. Ud over de faktorer, som Jens Rasmussen behandler, kunne man nævne det politiske system, som det fungerede og udviklede sig i den sene enevælde, og samtidens almindelige åndelige og politiske klima. Hvad det politiske system angår, er det åbenbart, at det embedsmandsstyre, der herskede i denne periode, ikke var særlig effektivt, hvad der formodentlig blev en fordel for den kirkelige debat og det kirkelige liv. Den endelige magt lå ganske vist hos den enevældige konge, men det var sjældent, han skar igennem. I stedet lå afgørelserne hos ligestillede embedsmænd, deputerede i Det Danske Kancelli. En af disse var ret konservativ, nemlig præsidenten P. Chr. Stemann, og en anden efter tidens forhold progressiv, A.S. Ørsted, fordi han grundlæggende var modstander af tvang i kirkelige spørgsmål og gik ind for en vidtgående samvittighedsfrihed. De øvrige deputerede havde holdninger, der lå imellem disse to yderpoler. Selv om Stemann normalt trak det længste strå, så man for det første, at beslutningerne tit blev udvandet, fordi der trods alt også blev taget hensyn til, hvad den velargumenterende Ørsted mente. For det andet blev mange beslutninger ikke taget en gang for alle. Når beslutninger om, hvorledes man for eksempel skulle forholde sig til de vakte, stødte på modstand blandt dem, de gik ud over (hvortil også hørte de embedsmænd, der skulle føre dem ud i livet) oplevede man tit, at Kancelliet igen tog spørgsmålet op til overvejelse med det resultat, at Ørsted nu i højere grad kom igennem med sine synspunkter. Mangelen på effektivitet havde måske nok den effekt, at enevælden gav de forskellige standpunkter, man fandt inden for kirken, stor frihed, men havde dog også den ulempe, at man f.eks. ikke fik reformeret ritualerne, selv om der blev arbejdet ihærdigt derpå.

6 596 Anmeldelser Hermed når vi frem til en anden pointe, som Jens Rasmussen vist ikke er opmærksom på, nemlig at indførelsen af en fri forfatning med ansvarlige ministre skabte mulighed for, at staten kunne styre statskirken, som nu blev kaldt folkekirken, mere effektivt end før, fordi kultusministeriet nu blev ledet af en minister, der ganske vist var politisk ansvarlig over for Rigsdagen, men som ikke havde nogen ved siden af sig i ministeriet med formelt samme magt Jens Rasmussen fremhæver med rette, at en forudsætning for den livlige debat om kristendom og kirke var, at ytringsfriheden i Danmark var ganske stor trods de indskrænkninger, som trykkefrihedsforordningen af 1799 og efterfølgende plakater skabte. Derimod gør han ikke noget ud af, at kirkedebatten indgik i en bredere politisk bevægelse, der med de liberale og nationalliberale politikere som udfarende kraft førte til skabelsen af en politisk (eller borgerlig) offentlighed og opinion. Så vidt jeg kan se, var der tale om et vekselspil mellem på den ene side den kirkelige debat, på den anden side den politiske debat, under hvilken grænserne for, hvad der kunne debatteres politisk, til stadighed udvidedes. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at staten ganske vist ikke ifølge trykkefrihedsforordningen måtte udøve forhåndscensur, men i praksis var det jo alligevel blevet almindeligt, at udgiverne af aviser indtil omkring 1830 lod dem underkaste forhåndscensur, således at de ikke risikerede, at myndighederne efter udsendelse af dagens ellers ugens avis beslaglagde den. Her gjorde liberale som Balthazar Christensen og Orla Lehmann en indsats for at få denne forhåndscensur afskaffet ved at gøre emsige embedsmænd og politifolk opmærksomme på, at den var ulovlig, og ved at nægte at underkaste sig den. Resultatet var, at i alt fald liberale avisredaktører holdt op med at lade deres produkter forhåndscensurere. En forudsætning for religionsfriheden er med andre ord den bredere politiske proces, der efter hånden rykkede Det Danske Monarki stadig tættere på indførelsen af en fri forfatning. Hvad åndslivet og dannelsen angik, blev de fra 1700-tallets slutning præget af den tyske kritiske, idealistiske filosofi med navne som Immanuel Kant, Fichte, Schelling og senere Hegel. På dansk grund blev lignende ideer forfægtet af Hans Christian Ørsted med hans Aanden i Naturen, medens Hegel blev den store modefilosof fra slutningen af 1820 erne. Her gik digteren Johan Ludvig Heiberg med stor succes i spidsen for udbredelsen af kendskabet til den hegelske filosofi, og han og hans tilhængere kom til at dominere opinionen inden for kulturlivet i 1830 erne og til dels -40 erne. Det optimistisk-dualistiske

7 Religionstolerance og religionsfrihed 597 livssyn, som litteraturhistorikeren Erik M. Christensen har kaldt det, prægede digtekunsten og dannelsesidealerne. Dermed ændredes også statskirkens vilkår. De to brødre Ørsted, Hans Christian og Anders Sandøe, og andre ledende skikkelser i det enevældige danske magtapparat som f. eks. finansdeputeret m.m. Jonas Collin, der var påvirket af Kant og Fichte, måtte med den vægt, som f. eks. Kant lagde på menneskets personlige autonomi og samvittigheden, være modstandere af tvangsforanstaltninger. Dertil kom, at den form for kristendom, som kombineredes med f.eks. Schellings naturfilosofi, måtte få et helt anderledes præg end den traditionelle kristendom. Også Hegels filosofi med dens panlogisme og sætten gud lig med logos lagde op til en ukonventionel form for kristendom, selv om det naturligvis kunne falde forskelligt ud. På sin vis er det forståeligt, at N.F.S. Grundtvig gik så voldsomt i kødet på Schelling, som han gjorde under debatten i med Hans Christian Ørsted om denne filosof. For der er ingen tvivl om, at panteistiske ideer som Schellings lagde op til en helt anden form for kristentro end den traditionelle luthersk-ortodokse. Groft sagt gik tendensen i retning af at guddommeliggøre mennesket. Selv om Grundtvig fik en enorm betydning inden for dansk åndsliv, kunne han alligevel ikke forhindre, at det, Jens Rasmussen kalder enhedskulturen, brød sammen. Enten måtte statskirken opløses. Eller også måtte den blive rummelig. Hvor mægtigt det nye civilisationsparadigme var, kommer vel ikke mindst til udtryk i, at også Grundtvig selv havde en rem af huden. Således forekom det noget inkonsekvent, at han, samtidig med at han skældte Schelling og hans danske forsvarer, H.C. Ørsted, huden fuld, ikke regnede den Henrik Steffens, som med sine forelæsninger på Elers kollegium i København introducerede den idealistiske naturfilosofi for den københavnske akademiske elite, til dem, der undergravede kristendommen. Fra slutningen af det 18. århundrede skete, der som Michel Foucault formulerer det et epistemisk skift. Subjektet kom i højsædet. Her finder vi efter min menig den grundlæggende forklaring på religionsfrihedens sejr i den del af verden, der kom under indflydelse af den filosofiske vending, som indtraf fra og med Immanuel Kant. Det kommer Rasmussen ikke ind på. Jens Rasmussen påpeger meget rigtigt, at det var Mynsters linje der sej rede under forhandlingerne på den grundlovgivende rigsdag. Grundtvig, der havde gjort sig til talsmand for, at der ikke alene skulle være religionsfrihed, men også religionslighed kom til kort. Det samme gjorde hans tanke om, at kirken blot skulle være en rent borgerlig indretning. Eller at der skulle indføres sognebåndsløsning. I det sidste

8 598 Anmeldelser spørgsmål var hans nederlag dog ikke så meget betinget af, at der ikke var flertal for ideen, som af, at de fleste fandt det for småt til, at det ligefrem skulle noteres i grundloven. Der var altså udsigt til, at der ville komme en lov herom, som det da også blev tilfældet i Også H.N. Clausen, der var minister uden portefølje fra november 1848 og derfor kunne deltage i den grundlovgivende rigsdags forhandlinger, led neder lag for sin ide om, at folkekirken skulle være et selvstændigt selskab, ikke blot en del af statsapparatet. Det fremgik dog ikke så meget af selve forhand lingerne på Rigsdagen som af den efterfølgende udvikling. Grundloven bestemte, at folkekirkens forhold skulle ordnes ved lov, dvs. gennem ved tagelsen af en kirkeforfatning. Var denne løfteparagraf blevet ført ud i livet, ville folkekirkens chance for at kunne fungere som en mere selvstændig, af staten delvis uafhængig forening have været større. I grundlovens 3 s formulering, at staten skulle understøtte folkekirken, lå der hverken, at staten skulle styre kirken, eller at kirkeministeren, således som det skete og stadig sker, gennem sin udstedelse af kongelige anordninger skulle have en selvstændig lovgivende magt. Her finder vi, som Rasmussen også antyder, levn af enevælden, selv om man naturligvis må tilføje, at kirkeministeren er politisk ansvarlig over for Folketinget, der hvis det er utilfreds med en kirkelig anordning i sidste ende kan fælde ministeren. Alt i alt er er Jens Rasmussens afhandling et grundigt og veldokumenteret arbejde. Akribien er i top. Blot finder undertegnede, at titlen ikke helt holder, hvad den lover. Afhandlingen tager nogle af forudsætningerne for religionsfriheden op, medens andre enten er totalt uomtalt eller underbelyst. Claus Friisberg LOFTUR GUTTORMSSON (red.): Almenningsfræðsla á Íslandi Fyrra bindi. Skólahald í sveit og bæ Síðara bindi. Skóli fyrir alla Reykjavík Háskólaútgáfan s ISK. Uppfostran, socialisering, pedagogik och skola har alltid tilldragit sig historikernas intresse, även om detta intresse gått i vågor och sökt sig i olika institutionella fåror. Nu tycks tiden ha kommit till att sammanfatta forskningsläget i flera länder. I Danmark har nyligen en forskargrupp vid Danmarks Pedagogiske Universitet mottagit en bevillning från Carlsbergfondet för att skriva en dansk skolhistoria. Island var emellertid först ut; 2008 utkom en isländsk undervisningshistoria i två band.

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Skal vi have en statskirke?

Skal vi have en statskirke? Skal vi have en statskirke? Et seminar på Esrum Kloster havde bl.a. sat spørgsmålet om statskirken på dagsordenen. Denne artikel rummer manuskriptet til Erling Tiedemanns indlæg om spørgsmålet Under overskriften

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION af Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 1. Religionsfrihed religionslighed Gennem det seneste årti har begreberne religionsfrihed og

Læs mere

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen De danske mormoners historie Jesper Stenholm Paulsen Indholdsfortegnelse 1. Før indførelsen af grundloven og mormonernes ankomst til Danmark: 13 Vejen til religionsfrihed i Danmark 13 Den generelle udvikling

Læs mere

Voksendåben som førte til trosfrihed

Voksendåben som førte til trosfrihed Voksendåben som førte til trosfrihed Pernille Andersen har fundet sin tro og skal døbes i Ringsted Baptistkirkes dåbsgrav. Dåben er central for baptisterne og så vigtig, at de første danskebaptister gik

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Ønsker til en ny grundlov

Ønsker til en ny grundlov Ønsker til en ny grundlov Tag ansvar Programmet er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 1. februar 2014. Radikale Venstres ønsker til en ny grundlov Radikale Venstre ønsker, at der nedsættes en

Læs mere

Hvad er en Pastoral Vejleder?

Hvad er en Pastoral Vejleder? Hvad er en Pastoral Vejleder? Den 16. juni 2012 blev pastor Børge Haahr Andersen indviet som Pastoral Vejleder ved en gudstjeneste i Løsning Kirke. Indvielsen foregik ved bøn og håndspålæggelse og var

Læs mere

Den danske folkekirkes rummelighed ved Grundloven af 1849

Den danske folkekirkes rummelighed ved Grundloven af 1849 Den danske folkekirkes rummelighed ved Grundloven af 1849 Roskilde Universitet Historie 7. semester December 2011 Ved Rasmus Birch Under vejledning af Jørgen Vogelius Antal normalsider: 30 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 3. december 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 3. december 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Skibinge kirke Stege-Vordingborg provsti (Vordingborg kommune) Roskilde stift Side 1 af 7 TAKSTREGULATIV I. For benyttelse af kirken A. til gudstjenester a. der afholdes af

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

1) Kristendommen ven eller fjende af velfærden?

1) Kristendommen ven eller fjende af velfærden? 1) Kristendommen ven eller fjende af velfærden? Vi lever i et velfærdssamfund med gratis hospitaler og lægehjælp. Enhver kan få folkepension, uanset hvor længe han været på arbejdsmarkedet, og uafhængigt

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreret partnerskab Lovforslag nr. L 123 Folketinget 2009-10 Fremsat den 5. februar 2010 af Lone Dybkjær (RV), Margrethe Vestager (RV) og Morten Østergaard (RV) Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og

Læs mere

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1

Lørdag den 23. februar 2013. Erling Andersen - eran@km.dk 1 Lørdag den 23. februar 2013 1 Vi skal snakke om Hvad skal vi i grunden som menighedsråd? Hvad gør vi ved det der med målsætninger og visioner? Hvad skal vi stille op med de andre sogne? En formiddag med

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

FOLKETINGSVALG OPGAVER

FOLKETINGSVALG OPGAVER FOLKETINGSVALG OPGAVER 1 Artikel: Alle partier har et bogstav Hvilket bogstav har Socialdemokraterne på stemmesedlen? Hvilket bogstav bruges normalt om Socialdemokraterne i aviserne? Hvorfor hedder den

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 10. december 2008. Prøvenummer Indfødsretsprøven 10. december 2008 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v.

Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. LBK nr 8 af 03/01/2007 (Gældende) Oversigt (indholdsfortegnelse) Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Kapitel 7 Kapitel

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning

Diagrammer over styringsmodeller Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Indre anliggender Model 1: Lovregulering med udgangspunkt i nuværende ordning Model 1 indebærer: at den praksis, som er udviklet omkring regulering af indre anliggender, bliver lovfæstet. Der fastsættes

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Takstregulativ og vedtægt

Takstregulativ og vedtægt Takstregulativ og vedtægt for Hjordkær kirke Aabenraa provsti ( Aabenraa kommune) Haderslev stift I For benyttelse af kirken TAKSTREGULATIV A. til gudstjenester a. der afholdes af kirkens præst eller en

Læs mere

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest

Sygelejevielse. Der skelnes mellem. a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest Amtssygehuset i Herlev Sygelejevielse Der skelnes mellem a. vielse på sygelejet, hvor der foreligger prøvelsesattest b. nødvielse, d.v.s. vielse ved sygelejet, hvor der ikke er tid til at indhente prøvelsesattest.

Læs mere

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle

Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Vestjysk Kirkehøjskole- Teologi for alle Temaet for Vestjysk Kirkehøjskole i 2012 Kristendommens billedsprog Formiddagene er åbne for alle og kræver ingen andre forudsætninger end nysgerrighed på livet.

Læs mere

Statsborgerskabsprøven

Statsborgerskabsprøven Statsborgerskabsprøven Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til statsborgerskabsprøven Tirsdag den 2. juni 2015 kl.

Læs mere

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken

Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Biskoppernes vejledning om dåb i folkekirken Indledning De formelle bestemmelser om dåb i folkekirken findes i Anordning om dåb i folkekirken af den 2. januar 2008. I denne anordning forudsættes det, at

Læs mere

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab

SPILLET OM DANMARK LÆRERVEJLEDNING. Spillets formål: Kort om spillet: - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK - et spil af Roskilde Museum og Fabulab LÆRERVEJLEDNING SPILLET OM DANMARK er udviklet af Roskilde Museum i samarbejde med Gunnar Wille, Jakob Wille, Niels Valentin og

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus.

Hvornår bruger man betegnelsen Jesus af Nazareth? Når man taler om den historiske Jesus. Hvornår bruger man betegnelsen "Jesus af Nazareth"? Når man taler om den historiske Jesus. Var Jesus kristen? Nej, han var jøde. Hvor er Jesus født? Ifølge Bibelen i Betlehem, men man ved det ikke med

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Folkekirken som Helligsted

Folkekirken som Helligsted Folkekirken som Helligsted Projektrapport i Religion B Kristoffer Johan Nielsen, Vestegnen HF og VUC Projektbeskrivelse Jeg vil undersøge, hvad det er i kirkearkitekturen der gør kirken til et helligt

Læs mere

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads

Eksempel på brug af Molins model. Historisk efterlønsreform er på plads Eksempel på brug af Molins model Forårets 2011 blev et af de mest hektiske og dramatiske i dansk politik i adskillige år. Regeringens havde indkaldt til vigtige forhandlinger om den kriseramte danske økonomi

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013.

Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Vision og Strategi for Bellahøj Utterslev Sogn, 2. udgave, april 2013. Menighedsrådet Bellahøj - Utterslev Sogn Frederikssundsvej 125A 2700 Brønshøj 27.05.2013 Bellahøj-Utterslev Sogns menighedsråds lovbestemte

Læs mere

Den politiserende embedsmand i Danmark

Den politiserende embedsmand i Danmark 206 Nordisk Administrativt Tidsskrift nr. 3/2011, 88. årgang Den politiserende embedsmand i Danmark Af professor Tim Knudsen, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet Nordisk Administrativt Tidsskrift

Læs mere

Troen er ikke et soloshow

Troen er ikke et soloshow Troen er ikke et soloshow Man behøver hverken være et sportsgeni eller særligt interesseret i fodbold for at forstå, at en person ikke udgør hele holdet! Mange hold har individuelt dygtige spillere, men

Læs mere

RELIGIONSFRIHEDEN I 1849 OG DENS KATOLSKE FORSPIL af Jørgen Nybo Rasmussen

RELIGIONSFRIHEDEN I 1849 OG DENS KATOLSKE FORSPIL af Jørgen Nybo Rasmussen 1 RELIGIONSFRIHEDEN I 1849 OG DENS KATOLSKE FORSPIL af Jørgen Nybo Rasmussen INDLEDNING. I dag er demokrati og menneskerettigheder en selvfølge i Danmark. Sammen med den øvrige vestlige verden gør vi tilmed

Læs mere

KEND DIN RET RETSLEX

KEND DIN RET RETSLEX KEND DIN RET RETSLEX Retsstaten DOMSTOLSSTYRELSEN, DECEMBER 2014 A RETSSTATEN Har du tænkt over, hvorfor politikerne ikke kan blande sig i domstolenes afgørelser, eller hvorfor det er vigtigt, at der er

Læs mere

2. Hvad lavede Churchill-klubben?

2. Hvad lavede Churchill-klubben? 2. Hvad lavede Churchill-klubben? Churchill-klubben gjorde hvad de kunne for at drille og genere tyskerne. De stjal tyske våben og ødelagde tyske skilte. De prøvede at ødelægge motoren på parkerede tyske

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode

Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Værdier kvantiteter kvaliteter bedre værdifuldt Værdier handler om moral , det gode Tema 16 Værdier og religion - Individ og Samfund Du skal kunne forklare, hvordan styreformen (magten) i et samfund kan grundlægges på to vidt forskellige måder. Du skal kunne fortælle noget om, hvordan

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed

Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Bekendtgørelse af lov om vagtvirksomhed Herved bekendtgøres lov nr. 266 af 22. maj 1986 om vagtvirksomhed med de ændringer, der følger af 2 i lov nr. 936 af 27. december 1991, 2 i lov nr. 386 af 20. maj

Læs mere

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold:

Samfundsfag. De merkantile Erhvervsuddannelser. Casebaseret eksamen. Juni 2014. Niveau D. Indhold: De merkantile Erhvervsuddannelser Juni 2014 Casebaseret eksamen Samfundsfag Niveau D Indhold: Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Samfundsøkonmi Arbejdsmarkedet Velfærdsstaten Miljø og

Læs mere

Varde, juli 2007. Claus Friisberg

Varde, juli 2007. Claus Friisberg Forord Det er en gammel interesse, der ligger bag udarbejdelsen af denne afhandling. I 1966-67 fulgte jeg som studerende daværende lektor Lorenz Rerups øvelser over dansk historie 1864 til 1914 ved Aarhus

Læs mere

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007.

Du har søgt om aktindsigt i en sag om A Banks redegørelse om køb og salg af egne aktier sendt til Finanstilsynet i oktober 2007. Kendelse af 13. oktober 2009 (J.nr. 2009-0019579) Anmodning om aktindsigt ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt offentlighedslovens 14. (Niels Bolt Jørgensen, Anders Hjulmand og

Læs mere

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED

V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED FRIME NIG H ED EN BR OE N V E D T Æ G T E R 1 NAVN OG HJEMSTED Stk. 1. Menighedens navn er Frimenigheden Broen. Menigheden er en evangelisk-luthersk frimenighed som nævnt i den kirkelige frihedslovgivning.

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført:

Ved skrivelse af 16. marts 1999 har klageren indbragt afgørelsen for Erhvervsankenævnet, idet klageren bl.a. har anført: Kendelse af 12. oktober 1999. 99-67.906 Aktindsigt nægtet Realkreditlovens 98 (Peter Erling Nielsen, Connie Leth og Vagn Joensen) Advokat K har ved skrivelse af 16. marts 1999 klaget over, at Finanstilsynet

Læs mere

STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx)

STÆVNING. Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx) STÆVNING Undertegnede Johny Noer, BATAR, Quéré 4, 22590 Pordic, Frankrig (pers.nr.: 270236-xxxx) Indstævner herved på vegne af 50 danske borgere (hvis navne er vedlagt) den danske Stat ved statsministeren,

Læs mere

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir

NOTAT. Policy Slam. God fornøjelse! Policy Slam - konceptpapir NOTAT Policy Slam - konceptpapir Policy Slam Debatkonceptet Policy Slam gør klassisk, demokratisk debat tidssvarende og relevant, og har været en enorm succes på spillestedet Vega. Nu skal konceptet udbredes

Læs mere

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser)

Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser m.v. (internationale børnebortførelser) LOV nr 793 af 27/11/1990 (Gældende) Lov om international fuldbyrdelse af forældremyndighedsafgørelser

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller

Forældreansvarslov. 1) den separerede mand ifølge anerkendelse eller dom anses som barnets far eller Forældreansvarslov Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Børn og unge under 18 år er under forældremyndighed, medmindre de har indgået ægteskab. 2. Forældremyndighedens indehaver skal drage omsorg for barnet

Læs mere

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift

Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Ribe Stift, marts 2013 Kære præster og menighedsråd i Ribe Stift Hermed det halvårlige nyhedsbrev fra Det Religionspædagogiske Sekretariat, som holder til i Hundehuset ved Tårnborg i Ribe. Der er fortsat

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet

En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet En præsentation af Sankt Ansgar Fællesskabet Sankt Ansgar Fællesskabet (SAF) blev stiftet på Kristi Legems Fest torsdag d. 7. juni i år. Det er en gruppe medlemmer af den danske folkekirke, primært i København,

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0096): HK/Privat (advokat Martin Juul Christensen) mod Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (advokat Morten Ulrich) Voldgiftsretten Voldgiftsretten er nedsat

Læs mere

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog.

Mellemøsten før 1400. Persere, arabere og tyrkere. Perserriget. Romerriget. Vidste du, at.. De arabiske storriger. Arabisk kultur og sprog. Historiefaget.dk: Mellemøsten før 1400 Mellemøsten før 1400 Mellemøstens historie før 1400 var præget af en række store rigers påvirkning. Perserriget, Romerriget, de arabiske storriger og det tyrkiske

Læs mere

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER

Notat //20/03/09 MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER MUSLIMSKE INDVANDRERE OG EFTERKOMMERES HOLDNING TIL FRIHEDSRETTIGHEDER I perioden oktober til november 2007 gennemførte Danmarks Statistik for CEPOS en meningsmåling af 1.746 første- og andengenerationsindvandrere

Læs mere

Fem danske mødedogmer

Fem danske mødedogmer Fem danske mødedogmer Ib Ravn, lektor, ph.d., DPU, Aarhus Universitet Offentliggjort i JP Opinion 30.09.11 kl. 03:01 Ingen har lyst til at være udemokratisk, slet ikke i forsamlinger, men det er helt galt,

Læs mere

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere)

Forslag. til. (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Udvidelse af kredsen af præster der kan modtage sognebåndsløsere) 1 I lov nr. 352 af 6. juni 1991

Læs mere

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen

Hvad siger loven 00:00:00. vignet starter 00:01:04. Titel: Hvad siger Loven. 00:01:17. Folketingssalen Hvad siger loven 00:00:00 vignet starter 00:01:04 Titel: Hvad siger Loven 00:01:17. Folketingssalen 00:01:39 taler i folketingssalen:..socialdemokratiske ordfører, Lone Møller svarede særdeles glimrende

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055):

Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Opmandskendelse i faglig voldgift (FV2012.0055): Lager, Post og Servicearbejdernes Forbund (advokat Henrik Karl Nielsen) mod Fagligt Fælles Forbund (advokat Nicolai Westergaard) Voldgiftsretten Voldgiftsretten

Læs mere

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk.

1) at der ikke i virksomheden har været eller er en lokalaftale om aflønning for rejse og udearbejde, jf. Elektrikeroverenskomstens 14, stk. Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV2013.0026 Dansk El Forbund (advokat Jeppe Wahl Brink) mod Tekniq for Insta A/S, Næstved (konsulent Jesper Elan Ahrenst) Uoverensstemmelsen angår, om virksomheden

Læs mere