Religionstolerance og religionsfrihed 591

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religionstolerance og religionsfrihed 591"

Transkript

1 Religionstolerance og religionsfrihed 591 Nielsen«. Lad os under alle omstændigheder håbe på, at Inger Sørensen forsætter sin kulturhistorisk så betydningsfulde indsats. Til sidst skal kun nævnes, at noter og registre er af den vante høje standard. Anders Monrad Møller JENS RASMUSSEN: Religionstolerance og religionsfrihed. Forudsætninger og Grundloven i Odense 2009, Syddansk Universitetsforlag. 358 s. 300 kr. Den foreliggende afhandling er et led i Københavns Universitets forskningsprojekt»religion i det 21. århundrede«, der i et historisk perspektiv skal skabe overblik over kristendommens aktuelle betydning i Danmark. Ifølge forfatteren har de historiske forudsætninger for projektet dog ikke været særlig tydelige, selv om det er indlysende, at folkekirken i dens nuværende skikkelse bedst forstås, hvis man gør sig disse klart. I dag er det meget almindeligt, skriver Jens Rasmussen, at opfatte folkekirken som en ramme om en civilreligion, der er individualistisk og udogmatisk. Opfattelsen er så udbredt, at den ikke alene findes hos lægfolket, men også hos dele af gejstligheden, således som Torben Grosbøll-sagen og dens forløb illustrerer det. Men skal man forstå, hvorledes det er kommet dertil, er man nødt til at se på, hvad der skete med statskirken i den sene enevælde, for her blev grunden lagt til den nuværende rummelige folkekirke. Jens Rasmussen har gode forudsætninger for at løse opgaven, for i en række bøger og artikler har han behandlet periodens førende teologer og debattører som Fyns biskop, N. Faber, Sjællands biskop, J.P. Mynster, provst Ulrik Plesner, N.F.S. Grundtvig og Søren Kierkegaard. Jens Rasmussens tese er, at der i løbet af enevælden finder en langsom opløsning sted af det, han kalder den evangelisk-lutherske enhedskultur; det medfører religionstolerance og religionsfrihed. Den sidste bliver dog langtfra konsekvent gennemført, fordi den gamle statskirke lever videre under det nye navn folkekirke. Den får en fortrinsstilling i forhold til de andre religionssamfund, for staten fortsætter som en kristelig stat med en monark i spidsen, der skal tilhøre folkekirken. Samtidig fortsætter statens styre af kirken ikke alene når det gælder de ydre juridisk-administrative rammer, men også kirkens indre liv (ritu aler, salmebog, bibeloversættelse osv.), ligesom kirken hvilket Jens Rasmussen dog ikke gør opmærksom på fortsætter med at klare opgaver, der i dag klares af staten eller kommunerne, det gælder først

2 592 Anmeldelser og fremmest skolevæsenet. Der blev nok tale om religionsfrihed, men ikke om ligestilling mellem folkekirken og de andre trossamfund af hvilke specielt de, som ikke blev anerkendt, f. eks. baptisterne, fik det vanskeligt. Endnu dårligere stillet blev de, der var så konsekvente ateister, at de ikke ville være medlemmer af et trossamfund. Skulle man følge den ægteskabslovgivning, som Rigsdagen vedtog i 1851 som et udløber af overretsassessor N.M. Spandets mere vidtgående forslag om borgerlige vielser, konfirmation etc., var en forudsætning for, at man kunne blive borgerligt viet enten, at man tilhørte et ikke-anerkendt trossamfund, eller at der var tale om et ægteskab, hvor brud og brudgom tilhørte hvert sit trossamfund. Ville man være ateist i Danmark, måtte man tilhøre et trossamfund. Det var da også tilfældet med to af Danmarks berømteste ateister, tilføjer anmelderen for egen regning, Georg og Edvard Brandes, der begge var medlemmer af mosaisk trossam fund, Edvard Brandes til sin død, Georg Brandes til han meldte sig ud under 1. verdenskrig. Andre kendte ateister som filosofiprofessor Hans Brøchner eller digteren J.P. Jacobsen var medlemmer af folkekirken. Ifølge Jens Rasmussen banede en række faktorer efterhånden vejen for religionsfriheden. En af dem var den indvandring af anderledes troende i form af jøder, reformerte og katolikker, der fandt sted fra det 17. århundrede og fremover. Kongeloven forpligtede ganske vist kongen til at sørge for, at landets indbyggere forblev tro over for den evangelisk-lutherske kirke, som var blevet landskirke i 1536 med fyrsten som overhoved, men i praksis blev det fortolket på den måde, at det ikke gjaldt for indvandrere, som landet havde brug for af økonomiskerhvervsmæsige grunde. Som en nådesakt fik såvel huguenotter og andre reformerte som jøder og katolikker lov til at slå sig ned i Danmark og dyrke deres religion. I begyndelsen havde de kun tilladelse til at opføre kirker (synagoger) bestemte steder, og for katolikkernes vedkommende varede det længe, inden de fik lov til at bygge en egentlig kirke. Først i 1814 fik jøderne borgerret, men, som det fremgår af Jens Rasmussens bog, var de langtfra ligestillede med landets andre indbyggere. Det kom ikke mindst til udtryk i, at de stadig skulle søge om dispensation for at opnå det ene og det andet. Desuden kunne de have svært ved at opnå et statsembede, medmindre de opgav deres tilknytning til det mosaiske trossamfund og lod sig døbe. Et kendt eksempel er national økonomen og fængselsreformatoren C.N. David, der i 1824 fik afslag på at virke som docent ved Københavns Universitet. Da han et par år senere blev ansat som professor samme sted, havde han i mellemtiden ladet sig døbe. Jens Rasmussen påpeger, at nok blev

3 Religionstolerance og religionsfrihed 593 jøderne stadig ikke helt behandlet som ligestillede borgere, men omvendt havde man en regering, der var mere human end kredse i befolkningen. Det viste sig med tildelingen af borgerret i 1814 og under jødeforfølgelsen i København 1819 og 20, der varede længere tid, end man normalt har erkendt. Her optrådte regeringen med Majestæten i spidsen resolut for at slå uromagerne ned. Som jøderne mærkede også katolikkerne mistro begrundet i, at de tilhørte en international kirke med en pave i spidsen. Frygten var, at de skulle blive en stat i staten, fordi den katolske gejstlighed, som biskop J.P. Mynster fremhævede det i en udtalelse til Danske Kancelli, var»forpligtet til lydighed mod en fremmed fyrstelig magt«(s. 126). Resultatet blev, at den tyske katolske biskop Karl Anton Lüpke, der fra 1841 skulle føre tilsyn med de katolske præster i Danmark, ikke måtte komme til landet og udøve visitatsvirksomhed. Den måtte han uddelegere til en stedlig katolsk præst. Det var altså resultatet af en kongelig nådesakt, når det blev tilladt et lille mindretal af landets indbyggere (i 1849 skulle det dreje sig om 0,4 procent af befolkningen) at være medlemmer af andre trossamfund end statskirkens. De var tålt, men ikke elskede. Tendensen var dog, at tålsomheden over for dem blev større og større om end man bestandig fastholdt, at de ikke måtte hverve proselytter. Jens Rasmussen gør en del ud af disse trossamfund uden for statskirken af og til lidt for meget i forhold til at dokumentere tesen, at tålsomheden blev større og dermed pegede stadig mere i retning af en egentlig religionsfrihed. Den anden forudsætning, Jens Rasmussen peger på, som understøttede stigende religionsfrihed, var, at ledende embedsmænd inden for statskirken og centraladministrationen, med generalprokurør og deputeret i Danske kancelli (fra 1842 statsminister) Anders Sandøe Ørsted som den mest fremtrædende, stillede sig på tros- og samvittighedsfrihedens side. Spørgsmålet blev aktualiseret af de vaktes opdukken på scenen omkring 1820 med deres afvisning af Balles katekismus og salmebog og krav om bevarelse af Pontoppidans katekismus og Kingos salmebog og deres afholdelse af gudelige forsamlinger, som de ikke havde fået tilladelse til af myndighederne. De fik opbakning af præsterne N.F.S. Grundtvig og Lindberg. Det lykkedes dem ikke at komme igennem med deres krav om igen at kunne anvende Kingo og Pontoppidan; derimod opgav myndighederne efter Christian VIII s tronbestigelse at håndhæve konventikelplakaten af Som trossamfund uden for statskirken blev de herefter tålt, selv om myndig hederne naturligvis stadig prøvede at tale dem til rette. De, der senest blev

4 594 Anmeldelser omfattet af myndighedernes tolerance, var de baptistiske menigheder, der opstod i København og Ålborg. Men her var det heller ikke alene et spørgsmål om tro, for med kirketugtens bortfald måtte folk efterhånden tro, hvad de ville, men om handlinger, nemlig den handling at blive døbt som voksen (og dermed ikke blive døbt som barn). Her satte myndighederne hårdt mod hårdt og gennemførte tvangsdåb af børnene. Først omkring 1847 opgav de denne kurs, som visse præster nægtede at rette sig efter trods påbud herom. Selv efter grundlovens ikrafttræden blev baptisterne forskelsbehandlet, idet de først fik status som et anerkendt trossamfund i Konsekvensen heraf var, at de ikke fik ret til at foretage kirkelige handlinger som dåb og vielse med retsvirkning. Den tredje forudsætning, Rasmussen behandler, er den livlige teologiske debat om kristendommen og kirken, som vel ikke mindst blev hed, efter at H.N. Clausen havde udsendt sit store værk Catholiscismens og Protestantismens Kirkeforfatning, Lære og Ritus i 1825, som fremkaldte N.F.S. Grundtvigs rasende modangreb i Kirkens Gienmæle. Inden for gejst ligheden udkrystalliserede der sig efterhånden tre retninger eller om man vil partier: 1. Grundtvigs og Lindbergs parti; det stillede sig på de vaktes side, vendte sig mod de rationalistiske præster og ønskede at fastholde det gældende ritual, som visse præster på egen hånd var begyndt at ændre på, så det passede til deres teologiske opfattelse. Oprindelig var det ikke fremmed for Grundtvig at skille sig ud af statskirken, hvis han ikke fik medhold i sine synspunkter. Men her skete der en udvikling i hans standpunkt. Han arbejdede sig frem til, at det bedste ville være, at kirken blev en rent borgerlig indretning, en fri statskirke, som kunne rumme alle de forskellige kirkeretninger. I den forbindelse gjorde han sig til talsmand for, at den kristne, der ønskede sig en anden præst, skulle have ret til at finde sig en anden (sognebåndsløsning). 2. J.P. Mynsters parti, som de fleste præster tilsluttede sig. Det ønskede visse moderniseringer af ritualerne, f. eks. dåbsritualet; til gengæld skulle kirkens ledelse ikke affinde sig med, at rationalistiske præster på egen hånd ændrede på ritualet. Mynster og hans tilhængere var ikke rationalister, men supranaturalister, hvilket betød, at de anerkendte, at fornuften havde sine grænser, den kunne ikke alene være kilde til troen. Hvor den kom til kort, kom åbenbaringen og Guds undere ind i billedet. Vigtigst for Mynster var, at han ønskede en rummelig statskirke, der omfattede såvel vakte som gammeltroende som liberale teologer som H.N. Clausen og hans tilhængere. Skulle kirken bevares som en levende organisme, dvs. skulle den undgå at stivne, som det var

5 Religionstolerance og religionsfrihed 595 sket med den anglikanske kirke, måtte den nødvendigvis give plads til mange forskellige kirkelige synspunkter. 3. H.N. Clausen ønskede en modernisering af ritualerne og fandt, at staten skulle spille en mere beskeden rolle i styret af kirken. Den måtte holde sig til det administrative, medens kirken, i praksis gejstligheden, selv skulle bestemme sit indre liv. Jens Rasmussens synspunkt er vel, at den debat, som i så rigt mål udfoldede sig omkring de kirkelige spørgsmål, i sig selv var med til at befordre tolerancen både inden for selve statskirken og i forhold til religionssamfund uden for kirken. For debatten hvilede på den forudsætning, at de kirkelige stridsspørgsmål ikke kunne afgøres ved tvang, men kun gennem argumenter. De forudsætninger, som Jens Rasmussen trækker frem som afgørende for religionsfrihedens gennemslag, er utvivlsomt relevante. Men jeg finder dem ikke udtømmende. Ud over de faktorer, som Jens Rasmussen behandler, kunne man nævne det politiske system, som det fungerede og udviklede sig i den sene enevælde, og samtidens almindelige åndelige og politiske klima. Hvad det politiske system angår, er det åbenbart, at det embedsmandsstyre, der herskede i denne periode, ikke var særlig effektivt, hvad der formodentlig blev en fordel for den kirkelige debat og det kirkelige liv. Den endelige magt lå ganske vist hos den enevældige konge, men det var sjældent, han skar igennem. I stedet lå afgørelserne hos ligestillede embedsmænd, deputerede i Det Danske Kancelli. En af disse var ret konservativ, nemlig præsidenten P. Chr. Stemann, og en anden efter tidens forhold progressiv, A.S. Ørsted, fordi han grundlæggende var modstander af tvang i kirkelige spørgsmål og gik ind for en vidtgående samvittighedsfrihed. De øvrige deputerede havde holdninger, der lå imellem disse to yderpoler. Selv om Stemann normalt trak det længste strå, så man for det første, at beslutningerne tit blev udvandet, fordi der trods alt også blev taget hensyn til, hvad den velargumenterende Ørsted mente. For det andet blev mange beslutninger ikke taget en gang for alle. Når beslutninger om, hvorledes man for eksempel skulle forholde sig til de vakte, stødte på modstand blandt dem, de gik ud over (hvortil også hørte de embedsmænd, der skulle føre dem ud i livet) oplevede man tit, at Kancelliet igen tog spørgsmålet op til overvejelse med det resultat, at Ørsted nu i højere grad kom igennem med sine synspunkter. Mangelen på effektivitet havde måske nok den effekt, at enevælden gav de forskellige standpunkter, man fandt inden for kirken, stor frihed, men havde dog også den ulempe, at man f.eks. ikke fik reformeret ritualerne, selv om der blev arbejdet ihærdigt derpå.

6 596 Anmeldelser Hermed når vi frem til en anden pointe, som Jens Rasmussen vist ikke er opmærksom på, nemlig at indførelsen af en fri forfatning med ansvarlige ministre skabte mulighed for, at staten kunne styre statskirken, som nu blev kaldt folkekirken, mere effektivt end før, fordi kultusministeriet nu blev ledet af en minister, der ganske vist var politisk ansvarlig over for Rigsdagen, men som ikke havde nogen ved siden af sig i ministeriet med formelt samme magt Jens Rasmussen fremhæver med rette, at en forudsætning for den livlige debat om kristendom og kirke var, at ytringsfriheden i Danmark var ganske stor trods de indskrænkninger, som trykkefrihedsforordningen af 1799 og efterfølgende plakater skabte. Derimod gør han ikke noget ud af, at kirkedebatten indgik i en bredere politisk bevægelse, der med de liberale og nationalliberale politikere som udfarende kraft førte til skabelsen af en politisk (eller borgerlig) offentlighed og opinion. Så vidt jeg kan se, var der tale om et vekselspil mellem på den ene side den kirkelige debat, på den anden side den politiske debat, under hvilken grænserne for, hvad der kunne debatteres politisk, til stadighed udvidedes. I den forbindelse er det bemærkelsesværdigt, at staten ganske vist ikke ifølge trykkefrihedsforordningen måtte udøve forhåndscensur, men i praksis var det jo alligevel blevet almindeligt, at udgiverne af aviser indtil omkring 1830 lod dem underkaste forhåndscensur, således at de ikke risikerede, at myndighederne efter udsendelse af dagens ellers ugens avis beslaglagde den. Her gjorde liberale som Balthazar Christensen og Orla Lehmann en indsats for at få denne forhåndscensur afskaffet ved at gøre emsige embedsmænd og politifolk opmærksomme på, at den var ulovlig, og ved at nægte at underkaste sig den. Resultatet var, at i alt fald liberale avisredaktører holdt op med at lade deres produkter forhåndscensurere. En forudsætning for religionsfriheden er med andre ord den bredere politiske proces, der efter hånden rykkede Det Danske Monarki stadig tættere på indførelsen af en fri forfatning. Hvad åndslivet og dannelsen angik, blev de fra 1700-tallets slutning præget af den tyske kritiske, idealistiske filosofi med navne som Immanuel Kant, Fichte, Schelling og senere Hegel. På dansk grund blev lignende ideer forfægtet af Hans Christian Ørsted med hans Aanden i Naturen, medens Hegel blev den store modefilosof fra slutningen af 1820 erne. Her gik digteren Johan Ludvig Heiberg med stor succes i spidsen for udbredelsen af kendskabet til den hegelske filosofi, og han og hans tilhængere kom til at dominere opinionen inden for kulturlivet i 1830 erne og til dels -40 erne. Det optimistisk-dualistiske

7 Religionstolerance og religionsfrihed 597 livssyn, som litteraturhistorikeren Erik M. Christensen har kaldt det, prægede digtekunsten og dannelsesidealerne. Dermed ændredes også statskirkens vilkår. De to brødre Ørsted, Hans Christian og Anders Sandøe, og andre ledende skikkelser i det enevældige danske magtapparat som f. eks. finansdeputeret m.m. Jonas Collin, der var påvirket af Kant og Fichte, måtte med den vægt, som f. eks. Kant lagde på menneskets personlige autonomi og samvittigheden, være modstandere af tvangsforanstaltninger. Dertil kom, at den form for kristendom, som kombineredes med f.eks. Schellings naturfilosofi, måtte få et helt anderledes præg end den traditionelle kristendom. Også Hegels filosofi med dens panlogisme og sætten gud lig med logos lagde op til en ukonventionel form for kristendom, selv om det naturligvis kunne falde forskelligt ud. På sin vis er det forståeligt, at N.F.S. Grundtvig gik så voldsomt i kødet på Schelling, som han gjorde under debatten i med Hans Christian Ørsted om denne filosof. For der er ingen tvivl om, at panteistiske ideer som Schellings lagde op til en helt anden form for kristentro end den traditionelle luthersk-ortodokse. Groft sagt gik tendensen i retning af at guddommeliggøre mennesket. Selv om Grundtvig fik en enorm betydning inden for dansk åndsliv, kunne han alligevel ikke forhindre, at det, Jens Rasmussen kalder enhedskulturen, brød sammen. Enten måtte statskirken opløses. Eller også måtte den blive rummelig. Hvor mægtigt det nye civilisationsparadigme var, kommer vel ikke mindst til udtryk i, at også Grundtvig selv havde en rem af huden. Således forekom det noget inkonsekvent, at han, samtidig med at han skældte Schelling og hans danske forsvarer, H.C. Ørsted, huden fuld, ikke regnede den Henrik Steffens, som med sine forelæsninger på Elers kollegium i København introducerede den idealistiske naturfilosofi for den københavnske akademiske elite, til dem, der undergravede kristendommen. Fra slutningen af det 18. århundrede skete, der som Michel Foucault formulerer det et epistemisk skift. Subjektet kom i højsædet. Her finder vi efter min menig den grundlæggende forklaring på religionsfrihedens sejr i den del af verden, der kom under indflydelse af den filosofiske vending, som indtraf fra og med Immanuel Kant. Det kommer Rasmussen ikke ind på. Jens Rasmussen påpeger meget rigtigt, at det var Mynsters linje der sej rede under forhandlingerne på den grundlovgivende rigsdag. Grundtvig, der havde gjort sig til talsmand for, at der ikke alene skulle være religionsfrihed, men også religionslighed kom til kort. Det samme gjorde hans tanke om, at kirken blot skulle være en rent borgerlig indretning. Eller at der skulle indføres sognebåndsløsning. I det sidste

8 598 Anmeldelser spørgsmål var hans nederlag dog ikke så meget betinget af, at der ikke var flertal for ideen, som af, at de fleste fandt det for småt til, at det ligefrem skulle noteres i grundloven. Der var altså udsigt til, at der ville komme en lov herom, som det da også blev tilfældet i Også H.N. Clausen, der var minister uden portefølje fra november 1848 og derfor kunne deltage i den grundlovgivende rigsdags forhandlinger, led neder lag for sin ide om, at folkekirken skulle være et selvstændigt selskab, ikke blot en del af statsapparatet. Det fremgik dog ikke så meget af selve forhand lingerne på Rigsdagen som af den efterfølgende udvikling. Grundloven bestemte, at folkekirkens forhold skulle ordnes ved lov, dvs. gennem ved tagelsen af en kirkeforfatning. Var denne løfteparagraf blevet ført ud i livet, ville folkekirkens chance for at kunne fungere som en mere selvstændig, af staten delvis uafhængig forening have været større. I grundlovens 3 s formulering, at staten skulle understøtte folkekirken, lå der hverken, at staten skulle styre kirken, eller at kirkeministeren, således som det skete og stadig sker, gennem sin udstedelse af kongelige anordninger skulle have en selvstændig lovgivende magt. Her finder vi, som Rasmussen også antyder, levn af enevælden, selv om man naturligvis må tilføje, at kirkeministeren er politisk ansvarlig over for Folketinget, der hvis det er utilfreds med en kirkelig anordning i sidste ende kan fælde ministeren. Alt i alt er er Jens Rasmussens afhandling et grundigt og veldokumenteret arbejde. Akribien er i top. Blot finder undertegnede, at titlen ikke helt holder, hvad den lover. Afhandlingen tager nogle af forudsætningerne for religionsfriheden op, medens andre enten er totalt uomtalt eller underbelyst. Claus Friisberg LOFTUR GUTTORMSSON (red.): Almenningsfræðsla á Íslandi Fyrra bindi. Skólahald í sveit og bæ Síðara bindi. Skóli fyrir alla Reykjavík Háskólaútgáfan s ISK. Uppfostran, socialisering, pedagogik och skola har alltid tilldragit sig historikernas intresse, även om detta intresse gått i vågor och sökt sig i olika institutionella fåror. Nu tycks tiden ha kommit till att sammanfatta forskningsläget i flera länder. I Danmark har nyligen en forskargrupp vid Danmarks Pedagogiske Universitet mottagit en bevillning från Carlsbergfondet för att skriva en dansk skolhistoria. Island var emellertid först ut; 2008 utkom en isländsk undervisningshistoria i två band.

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup

Stævning. Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup Kirkeudvalget 2011-12 L 105 Bilag 19 Offentligt Stævning Undertegnede Jens Smedegaard Andersen, Sofievej 9B, 2.tv., 2900 Hellerup indstævner herved Den danske Stat ved ligestillings- og kirkeministeren,

Læs mere

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt

UDKAST. Loven træder i kraft den 15. juni 2012. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del Bilag 148 Offentligt UDKAST Forslag til Lov om ændring af lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning (Præsters ret til at undlade at vie

Læs mere

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901

Højre. Estrup. Højres oprettelse. Helstatspolitik mod Ejderpolitik. Konkurrence fra Venstre. faktaboks. Fakta. I regeringen fra 1849-1901 Historiefaget.dk: Højre Højre Estrup Højre-sammenslutningen blev dannet i 1849 og bestod af godsejere og andre rige borgere med en konservativ grundholdning. Højrefolk prægede regeringsmagten indtil systemskiftet

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d.

Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Forholdet mellem kirke og stat i det 19-20. århundrede. De kirkepolitiske perspektiver. Foredrag af kirkehistoriker, ph.d. Jens Rasmussen I. Del: 1850-1950 II. Del: 1950- Jens Rasmussen Side 1 I. Del:

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

Svarark til emnet Demokrati

Svarark til emnet Demokrati Svarark til emnet Demokrati 1) Skriv kort hvad hvert afsnit i teksten Demokratisering handler om. Demokratisk grundlov 1849 Det er en aftale man har i Danmark, som skal sikre sig at der ikke kommer enevælde

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 2. december 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 2. december 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en

Læs mere

Den gældende ordning for folkekirkens styre

Den gældende ordning for folkekirkens styre Den gældende ordning for folkekirkens styre Oplæg ved departementschef Henrik Nepper-Christensen Indledning Når man skal drøfte, om noget skal forandres, er det altid nyttigt at begynde med et overblik

Læs mere

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning

Bilag nr. 11. Folkekirkens indre anliggender. gældende ret, praksis og afgrænsning Folkekirkens indre anliggender gældende ret, praksis og afgrænsning Dato: 9. oktober 2012 Sagsbehandler Marjun Egholm Gældende ret Traditionelt anses ritualer, gudtjenesteordningen, bibeloversættelse og

Læs mere

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form

Forord. Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Forord Et spændende stykke kirkehistorie nu i opdateret form Vækkelserne i 1800-tallet er et af de mest fascinerende kapitler i den danske kirkes historie. Kirkerne var blevet alt for tomme, og oplysningstidens

Læs mere

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen

De danske mormoners historie. Jesper Stenholm Paulsen De danske mormoners historie Jesper Stenholm Paulsen Indholdsfortegnelse 1. Før indførelsen af grundloven og mormonernes ankomst til Danmark: 13 Vejen til religionsfrihed i Danmark 13 Den generelle udvikling

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur

Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Ministerens velkomst og indledning ved konference 16. april 2012 om folkekirkens styringsstruktur Velkommen til denne dags konference om folkekirkens styringsstruktur. Jeg har set frem til den med glæde

Læs mere

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning

Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård. Formandens beretning Landsmøde i Kirkeligt Centrum Lørdag den 5. oktober 2013 i Viborg domsogns sognegård Formandens beretning Søren Kierkegaard fejres dette år i anledning af 200 årsdagen d. 5. maj. Hans store filosofiske,

Læs mere

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium.

Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Søndag seksagesima 2016 Mark 4,26-32 Salmer: 557-414-156 370-471-31 Det er gode og trøsterige ord, som vi møder i dagens evangelium. Jesus siger, at Gudsriget vokser af sig selv, -helt ligesom kornet på

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste

Treårskrigen. Revolutionen. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Fakta. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. Fredsslutning. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første frie forfatning blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold

Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Ønsker til en styringsreform ved sognepræst, lektor Mikkel Wold Mange tak for opfordringen til at sige noget provokerende i 15 min. Det bliver med de tidsmæssige rammer ikke så nuanceret, som jeg normalt

Læs mere

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende:

Vores argumenter følger nedenfor ledsaget af uddybende begrundelser i det efterfølgende: Kirke Saaby - Kisserup Menighedsråd v/ Henry Petersen Fanøvej 2 4060 Kirke Saaby Ministeriet for Ligestilling og Kirke Frederiksholms Kanal 21 Postboks 2123 1015 København K Høringssvar vedrørende Folkekirkens

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 1. juni 2012, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Danmarks kirkehistorie

Danmarks kirkehistorie Martin Schwarz Lausten Danmarks kirkehistorie GYLDENDAL Indhold Forord 9 Middelalderen Missionstiden 12 Vikingernes hedenskab 121 Den første missionær 151 Ansgar 181 Den hedenske Gorm den Gamle og den

Læs mere

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så?

Men, når vi så har fundet troen på, at det med Gud og Jesus er sandt og meningsfuldt, hvad så? Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 9. oktober 2016 Kirkedag: 20.s.e.Trin/B Tekst: Es 5,1-7; Rom 11,25-32; Matt 21,28-44 Salmer: SK: 9 * 347 * 352 * 369 * 477 * 361 LL: 192 * 447 * 449 * 369

Læs mere

Biskoppen over Helsingør Stift

Biskoppen over Helsingør Stift Biskoppen over Helsingør Stift Den 20. februar 2012 Dok.nr. 20583/12 Ministeriet for Ligestilling og Kirke og Social- og Integrationsministeriet, Ankestyrelsen familiestyrelsen@famstyr.dk Ministeriets

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2015.docx 25-01-2015 side 1 25-01-2015 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Matt. 17,1-9 Hvem skal vi tro på? Moses, Muhammed eller Jesus? I 1968 holdt Kirkernes Verdensråd konference i Uppsala i Sverige,

Læs mere

Modstand mod kvindelige præster:

Modstand mod kvindelige præster: Modstand mod kvindelige præster: Dette rollespil er tænkt at gøre Eastons model aktiv, således at eleverne opnår dybere indsigt i modellen samt indsigt i både de formelle såvel som uformelle beslutningsprocesser

Læs mere

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen

Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Forholdet mellem kirke og stat. De kirkepolitiske perspektiver. Af Jens Rasmussen Jens Rasmussen Side 1 Status: Folkekirken en statsanstalt Folkekirken er forblevet en almindelig forgrening af den offentlige

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser

Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser 1 Vejledning til præster vedr. medvirken ved begravelser og bisættelser Indledning ved biskopperne Baggrunden for denne vejledning er, at den kirkebogsførende sognepræst er begravelsesmyndighed i sognet.

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat

En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97. 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat 8.0 Christensen/Borgerløn 10/03/05 13:52 Page 209 Del II Den historiske fortælling En analyse af den danske borgerlønsdebat 1977-97 1. Oversigt over den danske borgerlønsdebat Med det udviklede borgerlønsbegreb,

Læs mere

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26

OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 2. s efter hellig tre konger 2014 ha. OMVENDELSE Den samaritanske kvinde ved brønden Johannes evang. 4.5-26 Jeg har altid syntes, at det var ærgerligt, at afslutningen, på mødet mellem den samaritanske

Læs mere

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse.

2.s.e.påske.B Johs 10,22-30 Salmer: Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. 2.s.e.påske.B. 2016 Johs 10,22-30 Salmer: 754-448-674 342-482-233 Jeg har en slags tro, der handler meget om taknemmelighed. Og om tilgivelse. Hvis der er noget, der er svært, eller som jeg synes er umuligt

Læs mere

Et trossamfund i Luthersk Mission

Et trossamfund i Luthersk Mission Et trossamfund i Luthersk Mission Flere og flere medlemmer af Luthersk Mission (LM) overvejer af samvittighedsmæssige, teologiske, missionale og kirkelige grunde deres medlemskab af folkekirken. Baggrunden

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET

KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET KO RT O M CHRISTIANSBORG OG FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET VELKOMMEN TIL FOLKETINGET Christiansborg er centrum for folkestyret i Danmark. Her ligger landets parlament, Folketinget, hvor de 179 folkevalgte

Læs mere

Sådan laver du øvekort

Sådan laver du øvekort Sådan laver du øvekort 1. Udskriv dette dokument 2. Bøj hver side lodret 3. Klæb det foldede papirs indre kanter sammen. 4. Klip mellem hvert kort 5. Dine øvekort er klar! indfodsretsprove.dk Den nuværende

Læs mere

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.

Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk. Fremtidige styringsformer i den danske folkekirke i fremtiden frem mod 2020 ved fremtidsforsker Marianne Levinsen, cand.scient.pol. www. fremforsk.dk 11 år arbejdet med folkekirken i KM, Landsforeningen

Læs mere

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401

8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1 8. s. e. trin. 2012. Lyngby Mika 3,5-7; 1. Johs. 4,1-6; Matt. 7,22-29. 392 373 352 // 332 292 401 1. Til et familieselskab fornylig udspandt sig en samtale om folkekirken. Den er næsten obligatorisk,

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG

KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS. og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG KNUD ERIK ANDERSEN INGER RØGILD PAULUS og de første kristne HAASE & SØNS FORLAG Knud Erik Andersen og Inger Røgild: Paulus og de første kristne Illustreret af Frank Madsen Haase & Søns Forlag 2011 Redaktion:

Læs mere

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer

Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00. Hjælpemidler: Ingen. Tid: 45 minutter. Prøvenummer Dato: 7. juni 2013, kl. 13.00 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift Spørgsmål til Indfødsretsprøven er en prøve, der skal bestås

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION

KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION KIRKEFORFATNING OG NON-DISKRIMINATION af Folketingets Ombudsmand, professor, dr.jur. Hans Gammeltoft-Hansen 1. Religionsfrihed religionslighed Gennem det seneste årti har begreberne religionsfrihed og

Læs mere

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn.

Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Ritualer for velsignelse og indgåelse af ægteskab for to af samme køn. Af biskopperne Niels Henrik Arendt, Haderslev, Henning Toft Bro, Aalborg, Elisabeth Dons Christensen, Ribe, Kresten Drejergaard, Odense,

Læs mere

Årsskriftet Critique tredie årgang 2010

Årsskriftet Critique tredie årgang 2010 Årsskriftet Critique tredie årgang 2010 Redaktører BA, stud. mag. Christian Houlberg Skov, ph.d.-studerende stud. scient. Rasmus Ladekjær Pedersen cand. mag. Jens Wendel-Hansen, ph.d.-stipendiat Årsskriftet

Læs mere

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer.

Her er ideer til, hvordan kanonpunktet Den westfalske Fred kan integreres i emner/temaer. Systemskiftet 1901 Det danske demokratiske system er udviklet, siden det blev etableret i 1849. Systemskiftet i 1901 hører til de afgørende ændringer. I første omgang blev denne praksis ikke grundlovsfæstet.

Læs mere

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du...

Europa 1695. Tidlig enevælde. Kongeloven. Krig og skatter. Fakta. Adelens magt svækkes. Danmarks størrelse. Fornuften vinder frem. Vidste du... Historiefaget.dk: Tidlig enevælde Tidlig enevælde Europa 1695 I Danmark indførtes enevælden omkring 1660. Den nye styreform gjorde Frederik 3. og hans slægt til evige herskere over Danmark. De var sat

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Skal vi have en statskirke?

Skal vi have en statskirke? Skal vi have en statskirke? Et seminar på Esrum Kloster havde bl.a. sat spørgsmålet om statskirken på dagsordenen. Denne artikel rummer manuskriptet til Erling Tiedemanns indlæg om spørgsmålet Under overskriften

Læs mere

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter

Grundloven 1849 Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning og aktiviteter Lærervejledning Historisk Bibliotek Serien Historisk Bibliotek tager læseren med til centrale historiske begivenheder i den danske og internationale historie. Her kan læseren

Læs mere

CHRISTIAN BARTHOLDY,

CHRISTIAN BARTHOLDY, KURT E. LARSEN CHRISTIAN BARTHOLDY, vækkelseskristendom og dansk kirkeliv Studier i Indre Missions historie, ca. 1930-1960 KOLON Indhold Forord ved udgivelsen 7 1 Forskningshistorie, metode, disposition,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning

Forslag. Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning 2013/1 LSF 145 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juli 2016 Ministerium: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Journalnummer: Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale

Læs mere

Når frivillige leder professionelle

Når frivillige leder professionelle Når frivillige leder professionelle Definitionskamp Kamp mellem to forskellige organisationsforståelser: En værdibaseret (teologisk/kristen) organisationsforståelse overfor en demokratisk organisationsforståelse.

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen

Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Grundlovstale 2007. Astrup Præstegård Svend Andersen Kære deltagere i grundlovsfesten! I Danmark går det godt for tiden. Arbejdsløsheden er nærmest afskaffet og der er faktisk mangel på arbejdskraft. Hvordan

Læs mere

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste

Treårskrigen. Helstaten. Revolutionen. Fakta. Hertugdømmerne. Krigen bryder ud. Preussen griber ind. Slaget ved Isted. vidste Historiefaget.dk: Treårskrigen Treårskrigen Danmarks første grundlov, blev født i Treårskrigens skygge. Striden stod mellem danskere og slesvig-holstenere, der tidligere havde levet sammen i helstaten.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige

1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl søndag efter påske - Joh 8, / Dette hellige 1 Afskedsgudstjeneste Haderslev Domkirke 24. april 2016 kl. 10 4. søndag efter påske - Joh 8,28-36 15-338 - 679 / 492-476 - 426 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Jesus sagde da til

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Frihed for Loke saavelsom for Thor

Frihed for Loke saavelsom for Thor Frihed for Loke saavelsom for Thor N.F.S. Grundtvigs syn på åndelig frihed i historisk og aktuelt perspektiv Esben Lunde Larsen Erhvervs Ph.d.- afhandling, Afdeling for Systematisk Teologi, Det Teologiske

Læs mere

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud

Claus Helsbøl Sendt: 5. februar :19. Tønder Provsti; Ribe Stift (Hast) Høringssvar. Kirkeministeriet. Bloktilskud Fra: Claus Helsbøl Sendt: 5. februar 2010 08:19 Til: Kirkeministeriet Cc: Tønder Provsti; Ribe Stift Emne: (Hast) Høringssvar Kirkeministeriet Bloktilskud Jeg henvise til Finn Riber Jensen -tidligere provst

Læs mere

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift

Præsentation. v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Præsentation v/stiftskontorchef Bodil Abildgaard Juridisk specialkonsulent Dorthe Pinnerup Viborg Stift Viborg Stift strækker sig fra Aggersborg i nord til Blåhøj i syd og fra Fjaltring i vest til Hammershøj

Læs mere

Danmark i verden under demokratiseringen

Danmark i verden under demokratiseringen Historiefaget.dk: Danmark i verden under demokratiseringen Danmark i verden under demokratiseringen I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig og Holsten til Preussen. Preussen blev sammen med en række

Læs mere

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab

Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab Udkast Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn) 1 I lov om ægteskabs

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3

Dig og Demokratiet. ét emne to museer. Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum. Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Dig og Demokratiet ét emne to museer Et tilbud til alle sprogskoler besøg Arbejdermuseet og Københavns Bymuseum Målgruppe: danskuddannelse 1-3 Tilbud til alle sprogskoler Københavns Bymuseum og Arbejdermuseet

Læs mere

Voksendåben som førte til trosfrihed

Voksendåben som førte til trosfrihed Voksendåben som førte til trosfrihed Pernille Andersen har fundet sin tro og skal døbes i Ringsted Baptistkirkes dåbsgrav. Dåben er central for baptisterne og så vigtig, at de første danskebaptister gik

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil

Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Bilag 4: YouGov-spørgeskema Det danske bibelselskab Dåb og livsstil Målgruppe: Danskere forældre med børn under 18 år Baggrundsspørgsmål: Køn Alder Geografi Uddannelse PDL Husstandsindkomst PDL Børns alder

Læs mere

Stiftelsen 13. september 1861

Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Stiftelsen 13. september 1861 Missionsforeningen af 1853 var løbet ind i store problemer. Provst C.F. Rønne var kommet i bestyrelsen for at holde sammen på foreningen, men

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige gange været debat om folkekirkens styringsstruktur.

Læs mere

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V

Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Program 2015-2016 Foredragene holdes normalt i Sædden kirkes mødesal Fyrvej 30, 6710 Esbjerg V Grundtvigsk Foredragsforening - Sædding Den 26. april 1983 blev den grundtvigske foredragsforening i Sædding

Læs mere

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder

KrIstendommens historie fortalt gennem de store trosmøder 1 Knud Erik Andersen: Ateisterne. Kristendommen møder modstand Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion: Mette Viking Forside: Bertel Thorvaldsens statue af Jesus Kristus i Vor Frue

Læs mere

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET

KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET KRISTENDOMSUNDERVISNINGEN BETYDER NOGET Folkeskolefaget kristendomskundskab diskuteres hyppigt. Tit formuleres forestillinger om undervisningen i faget, fx at der undervises for lidt i kristendom, for

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2

Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Kirkeministeriets høring om Dåbsoplæring DU BEHØVER KUN LÆSE SIDE 1 OG TOPPEN AF SIDE 2 Baggrund: På MR mødet d. 26. april blev Berit og Simon givet opgaven med at udarbejde oplæg til høringssvar på Kirkeministeriets

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt.

KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. KIRKENS JA OG NEJ 2014 Hilsen til medkristne, som har tillid til Bibelen, dåbsbekendelsen og vore lutherske bekendelsesskrifter i øvrigt. Kirkelig Samling om Bibel og Bekendelse www.ksbb.dk www.kirkelig-samling.dk

Læs mere

2011/1 BTL 106 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Betænkning afgivet af Socialudvalget den 29. maj 2012. Betænkning. over

2011/1 BTL 106 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016. Betænkning afgivet af Socialudvalget den 29. maj 2012. Betænkning. over 2011/1 BTL 106 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Betænkning afgivet af Socialudvalget den 29. maj 2012 Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om

Læs mere

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5

Spørgsmål til refleksion og fordybelse. Vidste du, at.. Ordforklaring. Historiefaget.dk: Vidste du, at.. Side 1 af 5 Den kolde krig er betegnelsen for den højspændte situation, der var mellem supermagterne USA og Sovjetunionen i perioden efter 2. verdenskrigs ophør i 1945 og frem til Berlinmurens fald i november 1989.

Læs mere

Bilag 8, Fester og højtider

Bilag 8, Fester og højtider Bilag 8, Fester og højtider I alle kulturer er der opstået fester i forbindelse med de afgørende begivenheder menneskets liv: fødsel, overgang fra barn til voksen og indgåelse af ægteskab. Sådanne begivenheder

Læs mere

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk

Folkekirken som virksomhed. Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirken som virksomhed Camilla Sløk, lektor, ph.d. CBS Mail: cs.lpf@cbs.dk Folkekirkens formål At tale teologisk med mennesker om livets mening, håb, død, opstandelse, kærlighed, lidelse, sorg, ondskab.

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion -

Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - Kristendommen - en kort gennemgang af en verdensreligion - GUD En af kristendommens centrale læresætninger er læren om treenigheden. Den kristne lære om treenigheden går ud på, at der kun er én Gud (monoteisme

Læs mere

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20

Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Live-rollespil Rejsen fra Brandenburg til Fredericia 1715 20 Temaer Overlevelse i det fremmede Emigration (udvandring) til Danmark? Bosætning i Danmark? Vilkår og betingelser. Spiloplæg Den unge huguenot

Læs mere

PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725

PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725 PRÆDIKEN GRUNDLOVSDAG 2013 VESTER AABY KL. 17.00 Tekster: 1.Joh.4,16b-21; Luk.16,19-31 Salmer: 722,614(deles efter vers 5),725 Jeg så en gang på en betonvæg en grafitti med ordene: Jesus sagde: Jeg har

Læs mere

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark

Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Hans Raun Iversen Folket, staten, folkekirken og muslimerne i Danmark Spørgsmålet om islams og kristendommens stilling som trossamfund i Danmark er et teologisk, etisk og politisk spørgsmål, akkurat som

Læs mere

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken

Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Kirkeudvalget 2012-13 KIU alm. del Bilag 4 Offentligt Kommissorium for Udvalg om en mere sammenhængende og moderne styringsstruktur for folkekirken Dato: 10. september 2012 I de senere år har der adskillige

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 17. juni 2009. Prøvenummer Indfødsretsprøven 17. juni 2009 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m.

Bekendtgørelse af lov om bestyrelse og brug af folkekirkens kirker m.m. LBK nr 330 af 29/03/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Kirkeministeriet Journalnummer: Kirkemin., j.nr. 25665/14 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse af lov om bestyrelse

Læs mere

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER

LUTHER. og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen LUTHER og kirkekampen i Danmark VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Luther og kirkekampen i Danmark. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2013 Forlagsredaktion:

Læs mere