Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen. Kultoori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen. Kultoori"

Transkript

1 Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen Kultoori

2 Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen Kultoori Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen

3 Kultoori Departementet for uddannelse og forfatterne, udgave, 1. oplag 2014 Redaktion: Kasper Busk Forsidebillede: Julie Edel Hardenberg / Deluxus Studio Bagsidebillede: Julie Edel Hardenberg / Deluxus Studio Grafisk tilrettelæggelse: Line Larsson, linegraphic Omslag: Line Larsson, linegraphic Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Kopiering fra denne bog kan frit finde sted på de grønlandske gymnasier. Kopiering derudover kan finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. ISBN Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen Postboks Nuuk Forlagsnummer 93181

4 Indhold Indledning... 5 Kapitel 1 Kulturbegrebet... 7 Kapitel 2 Holdninger til kultur Kapitel 3 Grønlandsk identitet og kultur i et historisk perspektiv Kapitel 4 Kulturteori og kulturanalyse Kapitel 5 Edward T. Halls teori om kultur og kommunikation Kapitel 6 Richard R. Gestelands kulturkarakteristika Kapitel 7 Richard Lewis kulturkarakteristika Kapitel 8 YAVIS-modellen Kapitel 9 Landefakta om Island Landefakta om Færøerne Landefakta om Norge Landefakta om Sverige Landefakta om Finland Landefakta om Polen Landefakta om USA Landefakta om Storbritannien Landefakta om Tyskland Landefakta om Frankrig Landefakta om Spanien Landefakta om Kina Landefakta om Japan Landefakta om Mellemøsten og de arabiske lande KapITel 10 Eksempel på eksamenstekst

5

6 Indledning Polarforskeren Knud Rasmussen var på forskellige ekspeditioner i Grønland i begyndelsen af 1900-tallet. Dengang var Grønland et forholdsvist ubeskrevet land. Grønland er i dag en del af den globaliserede verden, og meget er forandret siden Knud Rasmussens ekspeditioner. Knud Rasmussen var optaget af at undersøge og skrive om, hvordan grønlændere levede de steder, hvor han mødte dem. Kulturfaget i gymnasiet handler om netop dette: at undersøge ikke bare grønlændernes måde at leve på men også levevisen for folk fra fjerne egne. Grønland bliver mere og mere en del af den store verden, og dette bevirker, at der sker store forandringer i det grønlandske samfund. Globaliseringen 1 medfører, at alle kulturer med jævne mellemrum skal forholde sig til kulturer, der er forskellige fra deres egen. Det stigende antal turister i Grønland er kun ét af mange eksempler på globaliseringen i Grønland. Minedrift og olieindustri er et andet område, som er i hastig udvikling i Grønland. Disse industrier kan skabe rigtig mange jobs, som er så komplicerede 2, at personer fra andre kulturer kommer til Grønland for at leve og bo og for at varetage disse nye typer af jobs. Disse kulturmøder kan give anledning til konflikter såvel som inspiration og glæde. I mødet med disse forskellige kulturer i og uden for Grønland er det vigtigt at være bevidst om måden, man kommunikerer på både som privatperson og i erhvervsmæssige sammenhænge. Vi håber, at du i kulturfaget lærer nogle teorier, som hjælper dig med at kommunikere hensigtsmæssigt med personer fra andre kulturer, og at du bliver bevidst om din holdning til andres såvel som din egen kultur. Dette kaldes at opnå interkulturel kompetence. 3 Statue af Knud Rasmussen. 1 Globaliseringen: Nunarsuarmut Siaruarneq. 2 Komplicerede: Paasiuminaatsoq piuminaatsoq. 3 Interkulturel kompetence: Inuit kulturikkut assigiinngitsunik tunuliaqutaqartut akornanni qanoq iliorluni pissuseqarnissamik ilisimaarinninneq. Indledning 5

7 Kangerlussuaq lufthavn. Vi håber, at dette undervisningsmateriale vil være en hjælp for dig i dine fremtidige kulturmøder, at det vil give dig redskaber til at kommunikere succesfuldt 4 om din egen kultur med personer fra andre lande, og at det vil gøre det lettere for dig at forstå og at kunne begå dig i fremmede kulturer. 4 Succesfuldt: Iluatsilluartoq. 6 KULTOORI

8 Kapitel 1 Kulturbegrebet I bøger, der handler om kultur og kulturforståelse, finder man utallige definitioner på kulturbegrebet. Sammenfattende kan man sige, at kultur kan betegnes som: En fælles livsform forstået sådan, at mennesker fra den samme kultur oplever deres omverden på nogenlunde samme måde. Personer fra den samme kultur ønsker at opnå de samme ting, og deres adfærd er på mange måder ens. De har en ret ensartet mening om, hvordan ting og sager bør være, og hvordan de faktisk er. Kultur er ikke medfødt men er noget, man lærer i sin opvækst og videre gennem hele livet. Det er en proces, som aldrig holder op. Fra barnsben lærer vi vores kulturs adfærd og måde at tænke på, og denne indlæring sker ved, at vi allerede tidligt indgår i samvær med andre medlemmer af kulturen, lige som vi ser efter, hvordan kulturens medlemmer opfører sig. Ubevidst efterligner vi det, vi oplever og observerer 1. Der sker en bevidst og ubevidst internalisering 2 af disse oplevelser og observationer. Når f.eks. en lille dreng i USA får at vide af sin far, at man hilser ved at give hånd, så er det kulturindlæring. Når to små arabiske drenge får læst Koranen, så er det kulturindlæring, og når et Hindu-barn bor i et hjem, hvor kvinder spiser senere end mændene, så er det også kulturindlæring. Summen af det, som medlemmerne af en kultur indlærer, og som de har til fælles, kalder den hollandske professor Geert Hofstede for kulturens mentale program. Kultur overføres fra den ene generation til den anden. Det sker ved hjælp af kulturens symboler, som omfatter både det talte og skrevne sprog men også nonverbal adfærd. En kulturs fortællinger f.eks. de grønlandske myter videregives således via det talte sprog i fortællinger fra person til person, gennem sange og litteratur, der spredes gennem bøger, radio, fjernsyn og Internettet. Den nonverbale overførsel af kultur sker, som ordet siger, uden brug af det 1 Observerer: Isiginnaarluni qimerluuineq. 2 Internalisere: Timip iluani. Kulturbegrebet 7

9 Grønlandske børn. talte sprog. Den sker ved hjælp af adfærd og ikke-sproglige symboler, som f.eks. når vi i Grønland hilser på hinanden ved at løfte øjnebrynene. Når vi færdes i trafikken. Når vi lærer at bruge værktøjer, og når vi lærer at begå os i alle mulige andre sammenhænge. Den verbale og nonverbale kommunikations betydning ved overførsel af kultur fra en generation til en anden er så stor, at den amerikanske antropolog Edward T. Hall ligefrem påstår, at kultur er kommunikation. Kulturen ændrer sig over tid. Det vil sige, at den er dynamisk. Ingen kulturer overføres i statisk form fra den ene generation til den anden, det vil sige uden ændringer undervejs. De unge generationer i Grønland og andre lande har en anden adfærd end de ældre generationer, fordi de har tillært sig deres kultur på forskellige tidspunkter. En anden årsag til dette er, at teknologien hele tiden udvikles, og verden er i konstant forandring. Hver generation vokser op med nye og andre forudsætninger for kulturers eksistens og udvikling end tidligere generationer. Forandring i en kultur sker dog hurtigst og mest på overfladen og viser sig for eksempel i den måde, man klæder sig på, eller ud fra, hvad man 8 KULTOORI

10 Mand og lille dreng hilser på hinanden. To drenge læser koranen. spiser, hvordan man bor, eller i sang og dans. Det tager noget længere tid at ændre en kulturs grundlæggende verdensbillede og værdier, da disse, som tidligere nævnt, er blevet overført fra generation til generation og ligger som noget basalt i en given kultur. Billedligt talt kan vi også betragte kultur som et isbjerg, hvor 10% er synligt over vandoverfladen, mens de resterende 90% er skjult under vandoverfladen. Den synlige del af kultur er det, man umiddelbart som turist eller anden fremmed i en kultur kan betragte eller observere, f.eks. sprog, opførsel, social etikette, hilseritualer, påklædning, arkitektur etc. Hvis man derimod vil have en dybere indsigt i en kultur og finde en forklaring på de synlige lag, skal man dybere ned i kulturens usynlige værdier. Disse kan f.eks. være tid, regler, normer, moral, magtfordeling, status, logik, kønsroller, opdragelse etc. Når man har fået Illustration af isbjerg under og over vandet. en forståelse af de underliggende værdier, kan man bedre få en indsigt i, hvorfor forholdene i en kultur er, som de er. Forklar betydningen af følgende ord De underliggende lag afspejles i de synlige lag og er de Kultur Ubevidst bærende elementer i en kultur. Forskellige kulturbegreber Generation Dynamisk Kultur kan som tidligere nævnt omfatte mange ting. Det kan blandt andet være forbundet med finkultur, hvor det refererer til noget, der f.eks. har at gøre med kunst og kultur, herunder ballet og teater. Det kan også være kultur i forbindelse med nogle bestemte sammenhænge, som mennesker indgår i. Det kan være i Nonverbal kommunikation Verdensbillede Kulturbegrebet 9

11 forbindelse med en subkultur som f.eks. skinheads, hippier, veganer 3, rockere, eller EMOer eller andre grupper, som skiller sig ud fra den almindelige nationale kultur. Man kan også tale om en skolekultur, klassekultur, virksomhedskultur osv. For alle de ovennævnte kulturer gælder det, at de forskellige kulturer har bestemte symboler, helte, ritualer, normer og værdier. Man kan også inddele forskellige syn på kultur i to forskellige kulturbegreber, nemlig det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb I forbindelse med det beskrivende kulturbegreb ses en kultur som en samlet national enhed uden hensyntagen til, at der godt kan være flere kulturer samlet i en given kultur. Man tager udgangspunkt i, at alle i en given kultur har de samme værdier, regler og normer. Man fokuserer udelukkende på national-kultur og fællestræk og prøver at finde det særligt grønlandske, det særligt islandske eller det særligt danske. Man går ud fra, at kultur forandrer sig langsomt, og at kultur er afgørende for folks adfærd. Ved at anvende det beskrivende kulturbegreb kan 3 Veganer: Inuit naatitaannarnik nerisallit. Neqinik, aalisakkanik immunnik assigisaannillu nerineq ajortut. Kronprinsesse Mary til nationaldag i Nuuk 2009, fotograf Anders Peter. 10 KULTOORI

12 man hurtigt skabe sig et overblik over en given kultur. Den hollandske professor Geert Hofstede, hvis kulturundersøgelse vil blive beskrevet i denne bog, har primært anvendt det beskrivende kulturbegreb, idet han har beskæftiget sig med nationale kulturer. Ved anvendelse af det beskrivende kulturbegreb kan der være problemer forbundet med, at man kan komme til at generalisere og se bort fra, at der i en kultur kan være flere kulturelle værdier repræsenteret og ikke at tage højde for, at kultur er foranderlig. Det komplekse kulturgreb En persons handlinger kan ikke udelukkende forklares på baggrund af personens kultur. Der er så mange andre faktorer, 4 som spiller ind, når man forsøger at forstå, hvorfor en person handler, som han eller hun gør. Derfor er det ikke altid tilstrækkeligt 5 at danne sig et overblik over en given kultur med udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb. Hundeslædetur. Pizza med skinke og basilikum. I forbindelse med det komplekse kulturbegreb fokuserer man på, at kultur ikke er noget man har, men noget man gør. Kultur skabes mellem mennesker og er altid i forandring. Der er en lang række faktorer, der spiller ind, når en persons handlinger skal forstås, f.eks. køn, alder, social baggrund og uddannelse. Man skal i forbindelse med det komplekse kulturbegreb huske, at der i en given kultur kan være mange måder at være en del af nationalkulturen på. 4 Faktorer: Pissut pissutsinut sunniuteqartoq. 5 Tilstrækkeligt: Naammattoq. Kulturbegrebet 11

13 Selvom man er grønlænder er det ikke sikkert, at man synes, at sælkød smager meget bedre end en italiensk pizza, og der findes ifølge det komplekse kulturbegreb ikke en bestemt skabelon for alle medlemmerne af kulturen. Der skal tages højde for, at personer i en given kultur er enkeltindivider der kan tilhøre forskellige fællesskaber. Det beskrivende og det komplekse kulturbegreb 1. Hvad menes med det beskrivende kulturbegreb? 2. Hvad menes med det komplekse kulturbegreb? 3. Nævn forskelle mellem det beskrivende og det komplekse kulturbegreb 12 KULTOORI

14 Kapitel 2 Holdninger til kultur I forbindelse med et møde med en person fra en anden kultur enten i ens eget hjemland eller som turist, studerende eller medarbejder i en anden kultur er det meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man reagerer i dette kulturmøde. For at kunne begå sig succesfuldt i interkulturelle sammenhænge er det vigtigt at være bevidst om sin egen kulturs normer og værdisæt, men samtidig er det af stor betydning, at man ikke virker for fordømmende over for de kulturtræk, som er forskellige fra ens egne. Man skal så vidt muligt møde en anden kultur med åbent sind og med en stor grad af empati og tolerance med den indstilling får man det bedste ud af kulturmødet. Medlem af Tari-stammen i Papua Ny Guinea i traditionelt tøj og ansigtsmaling. Holdninger til kultur 13

15 Etnocentrisme Kultur er på en måde tvetydig 1, fordi den på en og samme tid binder os sammen med nogle mennesker, som vi deler identitet med og derfor føler et tilhørsforhold til. Men samtidig adskiller den os fra nogle andre mennesker med en anden og fremmed identitet, som vi ikke kan identificere os med og derfor måske tager afstand fra. Denne idé om os og de andre (som ikke er som vi er) har altid været en del af menneskers måde at tænke på. Det, at man anser sin egen kultur for at være den eneste rigtige og samtidig bruger den som udgangspunkt og målestok for sin vurdering af andre kulturer, kaldes etnocentrisme. En meget etnocentrisk holdning til andre kulturer kan betyde, at man fortolker fremmedes adfærd ud fra de referencerammer, man har i sin egen kultur, og derfor vurderer man denne adfærd negativt eller misforstår den eller begge dele. Når man udviser en etnocentrisk holdning, ser man altså sin egen kultur som den bedste kultur i sammenligning med andre kulturer, hvilket i mange sammenhænge kan føre til uhensigtsmæssige kultursammenstød. Som mennesker definerer 2 vi ofte vores egen kultur i modsætning til andre kulturer, og grundlæggende har vi den opfattelse, at den måde, vi ser og gør tingene på, er rigtig, naturlig og ønskværdig. Vores værdier, normer, traditioner og ritualer giver mening for os, og derfor føler vi, at vores adfærd er rigtig. Men det betyder så også, at de andre kulturer efter vores opfattelse netop ikke gør tingene på en rigtig og meningsfuld måde men på en fremmedartet og måske endda uforståelig måde. Etnocentrisme bliver nemt et følsomt emne, som kan vække stor diskussion. I Grønland er vi f.eks. meget hurtige til at fordømme arrangerede ægteskaber. Dem synes vi er meget forkerte. På den anden side er antallet af aborter i Grønland meget højt set i relation til de lande, vi normalt sammenligner os med. Alligevel er der meget få personer i Grønland, der taler om det høje antal af aborter som værende forkert eller et samfundsproblem. Man kan også tale om etnocentrisme inden for samme nation. Det er f.eks. almindeligt at opstille modsætninger mellem unge i byen, f.eks. i Nuuk og unge fra ydredistrikterne. De har forskellige opfattelser af, hvad der er smart og in. Ligesådan med opstillinger af modsætninger mellem Øst- og Vest-, eller Nord- og Sydgrønland. Sammenfattende kan vi sige, at etnocentrisme hovedsageligt bruges som en sammenligning lande imellem, men den findes, som eksemplerne ovenfor viser, også inden for et og samme land. 1 Tvetydig: Arlariinnik paasineqarsinnaasoq. 2 Definerer: Nassuiaasiilluni inissiineq, 14 KULTOORI

16 Kulturrelativisme Modsætningen til etnocentrisme er kulturrelativisme. Kulturrelativisme repræsenterer den holdning, at ens egen kultur bare er én ud af mange kulturer, som er kendetegnet ved, at de alle er lige rigtige og lige gode. Ingen kulturer er mere værd end andre. Etnocentrikeren tænker altid: Min kultur er den bedste, og den mest prisværdige. Det ville være dejligt, hvis alle mennesker i verden havde den samme kultur, som jeg har. En kulturrelativist prøver i stedet for at gøre sig fri af sin egen kultur og sine egne værdier og normer og forsøger i stedet at forstå den anden kultur indefra eller sagt på en anden måde på dens egne præmisser. 3 Det første skridt hen imod en kulturrelativistisk holdning er, at man erkender, at ens egne værdier, normer og adfærd er bestemt af den kultur, man er vokset op i, og at den forståelse, man får af en anden kultur, er farvet af forståelsen af ens egen kultur. Det virkeligt svære er at afstå fra at bedømme andre kulturers værdier og opfattelse af virkeligheden ud fra ens egen kultur. Først når man kan det, har man opnået en kulturrelativistisk holdning. Interessant er det også, at den kulturrelativistiske holdning kan være meget tydelig på et område, hvor den på andre områder er helt fraværende. Et nærliggende eksempel er grønlændernes holdning til det danske. Mange gange udtrykkes den i et mindre positivt billede, hvor man så at sige tager afstand fra alt det, der har noget med Danmark at gøre. Men på den anden side er gaderne paradoksalt nok nærmest tomme, hver gang Danmark spiller landskamp, fordi her holder vi grønlændere med Danmark og ser os nærmest som en del af det danske i denne sammenhæng. Det modsatte af etnocentrisme er: _L_ _R_ _I_ En person som siger: Min kultur er den bedste i hele verden kaldes med et fagudtryk: _N_ _N_ _E_ 3 Præmisser: Pissutsit maleruutiinnarfigisakkat, ass. kalaallit filmiliaat Hollywoodimiut filmiliortariaasaata tunngavii aallaavigalugit Hollywoodimiunut unammillerunik, Hollywoodimiut ajugaassapput. Holdninger til kultur 15

17 Hvilke af disse sætninger ville en kulturrelativist bruge? 1) Den grønlandske kultur er meget bedre end alle andre kulturer, jeg har mødt på min jordomrejse. 2) I Mexico forstår de virkelig at leve livet, selvom der selvfølgelig findes andre kulturer, der er lige så gode og spændende. 3) Jeg har altid været Barcelona fan, fordi jeg er helt vild med alt som kommer fra Spanien. Spanierne er de eneste, der kan spille rigtig fodbold. 4) Jeg fatter ikke noget som helst af jeres kultur, men din kultur er alligevel ligeså god som min kultur. De fleste mennesker kan vel tilslutte sig, at man bør tilstræbe en kulturrelativistisk holdning til andre kulturer, men en fuldstændig kulturrelativistisk indstilling er næppe realistisk. Den er heller ikke ønskværdig, for det ville i sin yderste konsekvens betyde, at man skulle acceptere en hvilken som helst kultur udelukkende fordi den var accepteret af dens egne medlemmer. Hvad er det så, der gør, at personer kan blive gode kulturelle aktører 4 i internationale sammenhænge? Som tidligere nævnt, må man arbejde på at opnå en evne til at indleve sig i andre kulturer og andre menneskers måde at føle og tænke på man må besidde evnen til empati. 5 At have empati vil sige, at man Kvinde fodrer duer i Milano. 4 Aktører: Eqeersimaarneq peqataaneq. Inuit eqeersimaarlutik arlaanni peqataasut. 5 Empati: Inuup allap misigissusaanik inissisimaffianilluunniit paasinniluni misiginneqataasinnaaneq. 16 KULTOORI

18 har evnen til at se verden gennem andres øjne til at tolke det medlemmer af andre kulturer siger eller gør ud fra deres egne hensigter og forudsætninger. Man kan sige, at empati er en forudsætning for, at man kan møde andre kulturer med en kulturrelativistisk holdning. Desuden må man skaffe sig viden om den eller de fremmede kulturer, som man skal interagere 6 med. Det vil sige, at man bør sætte sig ind i disse kulturers adfærd, normer, traditioner og ritualer og identificere de grundlæggende værdier og verdensopfattelser, som adfærden, normerne osv. bygger på. Kulturchok Nogle personer vælger måske i forbindelse med deres job at bosætte sig i en anden kultur for en bestemt periode. Det kan også være unge mennesker, som i forbindelse med deres studier vælger at studere i udlandet. Disse personer skal være forberedt på, at det kan tage tid at tilpasse sig en anden kultur, og at man ofte vil opleve en eller anden form for kulturchok især hvis kulturen er meget forskellige fra ens egen kultur. Det er derfor vigtigt at forberede sig på mødet med en anden kultur ved f.eks. at læse om kulturen i forskellige kulturguider eller andre medier. Man kan også tage kontakt til personer, der har prøvet at opholde sig i den pågældende kultur og lære af deres erfaringer. Endvidere kan man tilegne sig viden om en anden kultur ved at være bevidst om forskellige kulturteorier. Endvidere er det i mødet med en anden kultur vigtigt at tænke over, hvordan man reagerer, når man i en anden kultur møder adfærdsmønstre og værdisæt, som er meget anderledes end, hvad man er vant til. De første 3-6 måneder efter man er kommet til den nye kultur, befinder Boeing 777 fra Qatar Airways under indflyvning til New York. Kamelkaravane i ørkenen i Uganda. mange sig i en fase, hvor alt synes spændende og interessant. Man er måske travlt beskæftiget med at sætte sig ind i alt det nye, man bliver budt velkommen overalt, og man er også interessant for befolkningen i den nye kultur. Man føler sig som en slags turist, der går på opdagelse i det nye og fremmedartede. Efter nogen tid ofte omkring 6 måneder melder hverdagen sig, og man begynder at irriteres over, at tingene ikke rigtig fungerer som derhjemme. 6 Interagere: Allanik peqateqarneq. Holdninger til kultur 17

19 En glad grønlænder i udlandet. Denne fase betegnes ofte som en slags kulturchok, hvor man oplever en følelse af tristhed, magtesløshed, vrede, frustration 7 og humørsvingninger 8. Ængstelse er også et af de mest almindelige symptomer på kulturchok, og ofte kan man også mærke andre fysiske tegn på et kulturchok. De forsvinder dog gradvist, og efter at have oplevet denne krisefase begynder de fleste gradvist at acceptere de kulturelle forskelle og den kultur, som de nu er en del af. Hvis man ikke kommer igennem denne krisefase, kan det betyde, at man må give op og rejse til sit hjemland igen. Dette kan være dyrt både for en selv eller det firma, man er blevet sendt til udlandet af. Overordnet er det vigtigt at udvise en kulturrelativistisk adfærd, dvs. at man skal være empatisk, åben og udadvendt i mødet med en given kultur, således at man forsøger at få det mest mulige ud af sit ophold i udlandet både personligt, socialt og fagligt. I Grønland har vi en del udefrakommende arbejdskraft især fra Danmark men også fra andre lande. Noget af det vanskelige ved kulturmødet mellem Grønland og Danmark er, at kulturen, når man f.eks. kommer til Nuuk fra Danmark, tilsyneladende ligner meget det, som man kommer fra i Danmark. Derfor er man tilbøjelig til at glemme, eller overse, at henholdsvis den danske og den grønlandske kultur på mange måder er meget forskellige fra hinanden. Når vi f.eks. i Grønland holder kaffemik, er dette forbundet med et sofistikeret værdisæt, som man som udefrakommende ikke lægger mærke til, da det ikke er synligt. Ikke desto mindre er der en bestemt adfærd, som forventes af deltagerne i en kaffemik. En anden forskel, som man som udefrakommende nemt overser, er, at man på en grønlandsk arbejdsplads griner af nogle andre ting, end man gør på en dansk arbejdsplads. Den grønlandske humor er meget anderledes end den danske, når man ser nærmere på den. Følgende mindmap indeholder forskellige ord i forbindelse med kulturchok. Diskuter om du er enig og forklar forbindelsen mellem de forskellige ord og kulturchok. Giv også selv dit bud på nogle flere udsagn, som du mener passer til emnet. 7 Frustration: Pissutsit naatsorsuutigisaniit allaanerunerannut pakatsilluni naammagisimaarinninnginneq. 8 Humørsvingninger: Isumamik nikerartitsineq, ass. isumagissaarnermiit tassanngaannaq isumaluleriasaarnermut. 18 KULTOORI

20 Tid Kulturteorier Turist Kulturguider Kulturchok Tilpasning Adfærdsmønstre Velkommen Nyt Frustration Vrede Symptomer Forskelle Spændende Krise Det samme gør sig gældende, når grønlændere flytter til Danmark. Ved første øjekast ligner den danske kultur i Danmark på mange måder den grønlandske, men dette er igen kun på overfladen. Kulturmødet mellem Danmark og Grønland bliver heller ikke nemmere af, at meget af den litteratur, der er tilgængelig om Grønland i Danmark, omhandler det gamle traditionelle Grønland; og der undervises heller ikke synderligt meget i forhold, der har med Grønland at gøre i de danske skoler. Når der så opstår misforståelser mellem personer fra disse to kulturer, skyldes det måske forhold, der ligger uden for personerne selv. Mange grønlændere er blevet mødt med kommentaren: Jamen du ligner jo slet ikke en grønlænder, du taler jo så fint dansk. Det interessante er, at kommentaren er velment, en slags kompliment fra den som fremfører den, men den bliver af grønlænderen opfattet som en fornærmelse. Aleqa Hammond blev engang spurgt om, hvad grønlændere har lært af den danske kultur, hvortil hun svarede: Brun sovs. Bemærkningen faldt med et glimt i øjet. Det er rigtigt, at vi i Grønland er glade for brun sovs, men vi har også lært mange andre ting, f.eks. har vi lært vestens tankegang gennem blandt andet religion, og vi har også lært, hvad det vil sige at have et velfærdssystem. Hvis vi har viden om kulturchokket som et naturligt fænomen, som alle der flytter til et fremmed land oplever, er vi bedre udrustede til at få det bedste ud af kulturmødet. På mange måder ville det være nemmere for en dansker at flytte til Zimbabwe eller et andet fjernt land end til Grønland, fordi det da ville være mere åbenlyst, at man var kommet til en kultur, der er meget forskellig fra ens egen, også på overfladen. Stereotyper og fordomme Etnocentrisme viser sig ofte igennem stereotyper og fordomme. En stereotyp er en forenklet virkelighedsopfattelse. Den er ikke nødvendigvis forkert eller udtryk Holdninger til kultur 19

21 for noget negativt, men i mange tilfælde vil det vise sig at være udtryk for noget, som egentlig ikke er sandt. Når vi f.eks. møder personer, vi ikke kender, danner vi et førstehåndsindtryk 9 og kigger efter signaler som. f.eks. tøj, frisure, stemme, kropssprog, sprogbrug, talemåder etc. Disse signaler, som tilsammen danner et førstehåndsindtryk, er også en slags stereotyp. En god egenskab ved stereotyper er, at de hjælper os til at strukturere 10 vores omverden. Stereotyper fungerer som et kulturelt filter. Dette filter beskytter os mod den mængde informationer, vi modtager hele tiden, og som kan være vanskelige at bringe orden i. Ved hjælp af stereotyperne får vi nogle kendte rammer eller skuffer, hvor vi kan anbringe fremmedartede og anderledes indtryk og på den måde formindske den usikkerhed, som vi oplever i mødet med den nye, fremmede kultur. Vores kulturelle filter styrer, hvilke nye indtryk vi registrerer i vores hjerne, og hvilke vores hjerne sorterer fra. Det kulturelle filter påvirker den måde, som vi bearbejder indtryk og informationer. Det er f.eks, meget almindeligt, at der skabes forventninger hos os om den nye og fremmede kultur, som vi prøver at få bekræftet. Det gør vi ved at lægge mest vægt på den del af de nye indtryk, som vi bedst kan få til at passe i de referencer eller skuffer, vi allerede har. På denne måde bliver stereotyper i mange tilfælde selvopfyldende profetier 11 og fører til, at vi drager forhastede konklusioner om andre. Lidt firkantet sagt: Jo mere forskel der er på vores egen kultur og andre kulturer, jo mere tilbøjelige 12 er vi til at indgå i en stereotyp forestilling om disse nye kulturer. Nogle velkendte stereotyper er: Tyskere spiser pølser og drikker øl, italienere er temperamentsfulde 13 og tyvagtige 14, blondiner er naive. Disse udsagn er selvfølgelig grove generaliseringer men måske også med en vis grad af sandhed. I det danske sprog er der ikke så stor forskel på begreberne fordomme og stereotyper. En fordom er en negativ holdning til en anden kultur, og den udspringer af en forkert og ufleksibel 15 generalisering, hvor man f.eks. siger, at alle danskere er sådan-og-sådan, eller alle grønlændere er sådan-og-sådan. En del udlændinge i Danmark har den opfattelse, at danskere snakker rigtig meget. Men det er en fordom at sige, at alle danskere snakker meget, fordi selvfølgelig findes der også danskere, som ikke snakker meget. 9 Førstehåndsindtryk: Takunninnermi siullermi sekundialuit ingerlanerinnaani eqqarsaatit takkussuuttut aallaavigalugit inuup qanoq ittuusinnaaneranik naliliineq. 10 Strukturere: Pilersaarusiorluni aaqqissuussineq. 11 Profetier: Siunissami pisussanik siumoortumik takorluukkersaarneq, siulittuineq. 12 Tilbøjelige: Arlaannik aalajangersimasumik perusussuseqarnermut iliuuseqarusunnermulluunniit kajuminneq, -qajaaneq. 13 Temperamentsfulde: Ass. inuit isummamikkut allanngoriataartartut, kamaqqajaasuut. 14 Tyvagtige: Tillikkusussusillit, tillikkumatuut. 15 Ufleksibel: Qeratasooq; aalajangersimaqqissaartumik pissutsinut isiginneriaaseqarneq. 20 KULTOORI

22 Ung pige udelukket fra fællesskabet. En fordom er altså en antipati 16, og den er ofte forbundet med stærke følelser. I lighed med stereotyper påvirker den et menneskes modtagelighed for og bearbejdning af nye indtryk fra en fremmed kultur, og dermed også dette menneskes opfattelse og vurdering af denne kultur. I en kommunikation mellem mennesker fra to forskellige kulturer kan både stereotyper og fordomme virke kommunikationsforstyrrende eller blokerende, fordi de er en del af det kulturfilter, som afsenderens budskab skal igennem for at nå modtageren. Hvis afsenderen er omfattet af modtagerens fordomme eller stereotyper, kan resultatet være, at budskabet ikke tolkes i overensstemmelse med afsenderens hensigt. Mange amerikanske film og tv-serier gør systematisk brug af seernes formodede stereotyp- og fordomsforestillinger. Piger fremstilles f.eks. ofte i overseksualiseret form og som langt mere hjælpeløse end drenge. Drengene derimod fremstilles mere grove i adfærd og har et mere barskt sprog. Fordomme findes i mange former. Fordomme benyttes til mange forskellige formål. Sommetider bruges de i diskussioner, hvor man giver udtryk for sine negative holdninger til andre kulturer. Andre gange benyttes de til at vise, at man helt bevidst ikke vil have noget med en bestemt kultur at gøre. I ekstreme tilfælde kan ens fordomme resultere i vold mod den anden kultur eller i forsøg på at udrydde den. 16 Antipati: Inummut pissutsinulluunniit iluarinninnginneq, kusaginninnginneq akerliorusussuseqarnerluunniit. Holdninger til kultur 21

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program

02/04/16. Interkulturel kommunikation. Dagens program 02/04/16 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Samarbejde og inklusion

Samarbejde og inklusion 1 Samarbejde og inklusion Materielle Tid Alder B4 30-60 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer/stereotyper, skolemiljø Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne bliver udfordret på deres interkulturelle

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR

OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR OLE G. JENSEN GLIMT AF GRØNLANDS KULTUR milik publishing INDHOLD Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til

Læs mere

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup

Pædagogisk læreplan. 0-2 år. Den integrerede institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c, 8541 Skødstrup Pædagogisk læreplan 0-2 år Afdeling: Den Integrerede Institution Væksthuset Ny Studstrupvej 3c 8541 Skødstrup I Væksthuset har vi hele barnets udvikling, leg og læring som mål. I læreplanen beskriver vi

Læs mere

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi

Det gode kulturmøde. Udarbejdet af Esma Birdi Det gode kulturmøde Udarbejdet af Esma Birdi Hvem er jeg Felt: Underviser i kultur og kommunikation Uddannelse: Kontoruddannelse og tolk fra Københavns Handelshøjskole Erfaring: Undervist i ca. 15 år -

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen.

Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og ingen verdens nød, der kan os skille! Amen. 1 Konfirmationerne i Borbjerg og Hogager 2016. Salmer: 478, 29, 658 / 68, 192v1,3+7, 70. Tekster: Psal.8, Jh.21.15-19.... Gud, vil du hjælpe os med at huske det, som vi lige sang: at der er ingen død og

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat?

Quiz-spørgsmål historiedysten klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion. 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? 7.-9. klasse: Grønland (60 spørgsmål) Introduktion 1) Hvad betyder Kalaallit Nunaat? Grønt land Grønlændernes/menneskenes land* Landet mod Nord 2) Hvem navngav landet Grønland? Hans Egede Erik den Røde*

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 09/10 Handelsskolen

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel.

Oprindelige folk FØR JEG LÆSER BOGEN. Fakta om bogen. Fotos Tegninger Kort Tabeller Grafer Tidslinjer Skemaer Tekstbokse. Andet: Titel. A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014

SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud

Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud Pædagogiske læreplaner Holme dagtilbud De pædagogiske læreplaner sætter mål for det pædagogiske arbejde i Holme dagtilbud. Vi opfatter børnenes læring som en dynamisk proces der danner og udvikler gennem

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo

Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Analyse af Eksil - af Jakob Ejersbo Skrevet af Asta Sofia Resume Eksil er en ungdomsroman der handler om en ung pige, ved navnet Samantha. Man følger hende gennem fire år, fra hun er 15, tii hun er 18

Læs mere

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg?

Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? 21. august 2009 Hvad er det vi vil med projekt Grønland i Aalborg? To hovedvinkler 1) Erhverv 2) Mennesker og kulturmøde Formål med projektet: Give et dækkende billede af Grønland i Aalborg, fordi det

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Velkommen Gruppe SJ-2

Velkommen Gruppe SJ-2 Velkommen Gruppe SJ-2 Lasse Ahm Consult Torsdag, den 10. marts 2016 15.45 1 met ser således ud: Kl. 10.05 11.00 Kl. 11.00 12.00 Kl. 13.00 14.15 Kl. 14.15 14.30 Bordet rundt vægt på dagens emner Ledelsen

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44.

Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Lindvig Osmundsen Side 1 13-09-2015 Prædiken til 15. søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Matt. 6,34-44. Alting er skjult for dit øje, indtil du ser det. Jeg holdt engang i krydset ved Teglgårdsvej, og

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I

tegn og ga t E -Ligeva rd og fa lleskab E E R D O MK A E T I tegn og ga Et -Ligeva Erd og fa Elleskab T D A O M K E R I Indhold Tegn og gæt øvelse der lægger op til en diskussion om stereotyper. Formål At eleverne opnår en forståelse for, at vi alle er forskellige,

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen?

Europa. Titel. Forfatter. Hvad forestiller forsidebilledet? Hvad fortæller bagsideteksten om bogen? A FØR JEG LÆSER BOGEN Fakta om bogen Titel Forfatter Hvornår er bogen udgivet? _ På hvilken side findes Indholdsfortegnelse? _ Stikordsregister? Bøger og www? Hvor mange kapitler er der i bogen? Hvad forestiller

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan for ØRNEGRUPPEN, dansk 2010-2011 Udarbejdet af Jane Kinnberg og Mark Chapman, Aalborg Friskole. UGE Emne Faglige formål? Sociale formål? Hvordan (metoder)? 33, 34, 35 ISPIGEN. Bruge talesproget

Læs mere

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak.

Isen lå og ventede på os. Allerede dagen efter ankomsten tog vi afsted ud til bygden, Ikerasak. Torshavn 6 juni 2007-06-10 Til Nordplus Junior. Tak for jeres tilskud til vores studietur til Uummannaq. Vi er vel tilbage på Færøerne efter en uforglemmelig tur til Uummannaq. Vores kontaktpersoner i

Læs mere

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M

FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! O M FA Ellesskab - hvad er det? -Definitioner på fa Ellesskab! T D A O M K E R I Indhold En formidlingsøvelse, hvor eleverne, ud fra to definitioner af begrebet fællesskab, skal udarbejde en collage. Collagerne

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt

En fremmed er en ven, som du endnu ikke har mødt Det er nemt at betragte, men svært at lære - Om tilhørsforhold og kulturelle udfordringer i internationale virksomheder Anina Lambert Kjær Stud. Cand. Mag. i Læring & Forandringsprocesser Institut for

Læs mere

Hans Knutsen/ Arktisk Institut

Hans Knutsen/ Arktisk Institut Indhold Forord 4 Tupilak 5 Masker 9 Amuletter 13 Trommen 16 Angakkoq åndemane 19 Vinterhuset 22 Fedtstenslampen 25 Østgrønlandske vandbaljer 28 Amaat 30 Nationaldragten 32 Ulu kvindekniv 35 Perler 37 Avittat

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

NATIVE AMERICANS at DARTMOUTH

NATIVE AMERICANS at DARTMOUTH Undervisningsmateriale til dokumentarfilmen NATIVE AMERICANS at DARTMOUTH Udarbejdet af Hanne Sørensen, gymnasielærer GU Nuuk, 2012 Indhold 1. Dokumentarfilmen og dens formål 2. Hovedpersonerne og deres

Læs mere

Når sindet sulter. Tidsskriftet Grønland 5-6/2007 211

Når sindet sulter. Tidsskriftet Grønland 5-6/2007 211 af iben mondrup salto Når sindet sulter Dokumentarprogrammet Flugten fra Grønland der blev vist første gang d. 31. oktober 2007 på DR1, gav et liden flatterende billede af Grønlands sociale forhold, landets

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen

280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1. Feedback DANMARK. Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 1 Feedback DANMARK Kursusafdelingen 280412_Brochure 23/01/08 16:41 Side 2 Feedback - hvordan, hvad, hvornår? Feedback kan defineres som konstruktiv kritik. Ingen kan

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE

ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE ARBEJSOPGAVER TIL DIG OG DIN NORDISKE FAMILIE 1) SLÆGT OG FAMILIE 2) NORDEN OG DENS GEOGRAFI 3) MARGRETE 1.S LIV 4) PERSPEKTIVERING Indledende øvelse: Før I går i gang med at arbejde med Historiedystens

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation?

Interkulturel kommunikation. Hvorfor interkulturel kommunikation? FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE Interkulturel kommunikation Dagens program Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv Interkulturel kommunikation Kulturmødet

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM

UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM EFTERBILLEDER UNDERVISNINGSPORTAL FOR FOTOGRAFI I FOLKESKOLEN UDSKOLINGEN / FAMILIEALBUM Lærervejledning Familiealbum. Indhold og formål: Familiealbum behandler spændingsfeltet mellem fotografiet i det

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde

Lise Barsøe. Vilde og stille børn. veje ud af fastlåste adfærdsmønstre. Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre Oversat af Anna Garde Lise Barsøe Vilde og stille børn veje ud af fastlåste adfærdsmønstre 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn

Indhold. God fornøjelse! Børneulykkesfonden og Høst & Søn Vejledning til Indhold At færdes i trafikken er noget, man skal øve sig på. Der er mange ting at holde øje med og være opmærksom på og mange regler, man skal kende. For små begyndere i trafikken er det

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B

Bilag. Bilag 1. Bilag 1A. Bilag 1B Bilag Bilag 1 Bilag 1A Bilag 1B Bilag 1C Bilag 1D Bilag 1E Bilag 1F Bilag 1G Bilag 1H Bilag 1I Bilag 1J Bilag 1K Bilag 2 Interview med psykolog Annette Groot Vi har her interviewet Annette Groot, Seniorpartner

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere