Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen. Kultoori

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen. Kultoori"

Transkript

1 Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen Kultoori

2 Jonbert Davidsen Vivian Motzfeldt Anne Skaarup Rasmussen Kultoori Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen

3 Kultoori Departementet for uddannelse og forfatterne, udgave, 1. oplag 2014 Redaktion: Kasper Busk Forsidebillede: Julie Edel Hardenberg / Deluxus Studio Bagsidebillede: Julie Edel Hardenberg / Deluxus Studio Grafisk tilrettelæggelse: Line Larsson, linegraphic Omslag: Line Larsson, linegraphic Tryk: Specialtrykkeriet Viborg Kopiering fra denne bog kan frit finde sted på de grønlandske gymnasier. Kopiering derudover kan finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copy-Dan og kun indenfor de i aftalen nævnte rammer. ISBN Departementet for uddannelse Gymnasieafdelingen Postboks Nuuk Forlagsnummer 93181

4 Indhold Indledning... 5 Kapitel 1 Kulturbegrebet... 7 Kapitel 2 Holdninger til kultur Kapitel 3 Grønlandsk identitet og kultur i et historisk perspektiv Kapitel 4 Kulturteori og kulturanalyse Kapitel 5 Edward T. Halls teori om kultur og kommunikation Kapitel 6 Richard R. Gestelands kulturkarakteristika Kapitel 7 Richard Lewis kulturkarakteristika Kapitel 8 YAVIS-modellen Kapitel 9 Landefakta om Island Landefakta om Færøerne Landefakta om Norge Landefakta om Sverige Landefakta om Finland Landefakta om Polen Landefakta om USA Landefakta om Storbritannien Landefakta om Tyskland Landefakta om Frankrig Landefakta om Spanien Landefakta om Kina Landefakta om Japan Landefakta om Mellemøsten og de arabiske lande KapITel 10 Eksempel på eksamenstekst

5

6 Indledning Polarforskeren Knud Rasmussen var på forskellige ekspeditioner i Grønland i begyndelsen af 1900-tallet. Dengang var Grønland et forholdsvist ubeskrevet land. Grønland er i dag en del af den globaliserede verden, og meget er forandret siden Knud Rasmussens ekspeditioner. Knud Rasmussen var optaget af at undersøge og skrive om, hvordan grønlændere levede de steder, hvor han mødte dem. Kulturfaget i gymnasiet handler om netop dette: at undersøge ikke bare grønlændernes måde at leve på men også levevisen for folk fra fjerne egne. Grønland bliver mere og mere en del af den store verden, og dette bevirker, at der sker store forandringer i det grønlandske samfund. Globaliseringen 1 medfører, at alle kulturer med jævne mellemrum skal forholde sig til kulturer, der er forskellige fra deres egen. Det stigende antal turister i Grønland er kun ét af mange eksempler på globaliseringen i Grønland. Minedrift og olieindustri er et andet område, som er i hastig udvikling i Grønland. Disse industrier kan skabe rigtig mange jobs, som er så komplicerede 2, at personer fra andre kulturer kommer til Grønland for at leve og bo og for at varetage disse nye typer af jobs. Disse kulturmøder kan give anledning til konflikter såvel som inspiration og glæde. I mødet med disse forskellige kulturer i og uden for Grønland er det vigtigt at være bevidst om måden, man kommunikerer på både som privatperson og i erhvervsmæssige sammenhænge. Vi håber, at du i kulturfaget lærer nogle teorier, som hjælper dig med at kommunikere hensigtsmæssigt med personer fra andre kulturer, og at du bliver bevidst om din holdning til andres såvel som din egen kultur. Dette kaldes at opnå interkulturel kompetence. 3 Statue af Knud Rasmussen. 1 Globaliseringen: Nunarsuarmut Siaruarneq. 2 Komplicerede: Paasiuminaatsoq piuminaatsoq. 3 Interkulturel kompetence: Inuit kulturikkut assigiinngitsunik tunuliaqutaqartut akornanni qanoq iliorluni pissuseqarnissamik ilisimaarinninneq. Indledning 5

7 Kangerlussuaq lufthavn. Vi håber, at dette undervisningsmateriale vil være en hjælp for dig i dine fremtidige kulturmøder, at det vil give dig redskaber til at kommunikere succesfuldt 4 om din egen kultur med personer fra andre lande, og at det vil gøre det lettere for dig at forstå og at kunne begå dig i fremmede kulturer. 4 Succesfuldt: Iluatsilluartoq. 6 KULTOORI

8 Kapitel 1 Kulturbegrebet I bøger, der handler om kultur og kulturforståelse, finder man utallige definitioner på kulturbegrebet. Sammenfattende kan man sige, at kultur kan betegnes som: En fælles livsform forstået sådan, at mennesker fra den samme kultur oplever deres omverden på nogenlunde samme måde. Personer fra den samme kultur ønsker at opnå de samme ting, og deres adfærd er på mange måder ens. De har en ret ensartet mening om, hvordan ting og sager bør være, og hvordan de faktisk er. Kultur er ikke medfødt men er noget, man lærer i sin opvækst og videre gennem hele livet. Det er en proces, som aldrig holder op. Fra barnsben lærer vi vores kulturs adfærd og måde at tænke på, og denne indlæring sker ved, at vi allerede tidligt indgår i samvær med andre medlemmer af kulturen, lige som vi ser efter, hvordan kulturens medlemmer opfører sig. Ubevidst efterligner vi det, vi oplever og observerer 1. Der sker en bevidst og ubevidst internalisering 2 af disse oplevelser og observationer. Når f.eks. en lille dreng i USA får at vide af sin far, at man hilser ved at give hånd, så er det kulturindlæring. Når to små arabiske drenge får læst Koranen, så er det kulturindlæring, og når et Hindu-barn bor i et hjem, hvor kvinder spiser senere end mændene, så er det også kulturindlæring. Summen af det, som medlemmerne af en kultur indlærer, og som de har til fælles, kalder den hollandske professor Geert Hofstede for kulturens mentale program. Kultur overføres fra den ene generation til den anden. Det sker ved hjælp af kulturens symboler, som omfatter både det talte og skrevne sprog men også nonverbal adfærd. En kulturs fortællinger f.eks. de grønlandske myter videregives således via det talte sprog i fortællinger fra person til person, gennem sange og litteratur, der spredes gennem bøger, radio, fjernsyn og Internettet. Den nonverbale overførsel af kultur sker, som ordet siger, uden brug af det 1 Observerer: Isiginnaarluni qimerluuineq. 2 Internalisere: Timip iluani. Kulturbegrebet 7

9 Grønlandske børn. talte sprog. Den sker ved hjælp af adfærd og ikke-sproglige symboler, som f.eks. når vi i Grønland hilser på hinanden ved at løfte øjnebrynene. Når vi færdes i trafikken. Når vi lærer at bruge værktøjer, og når vi lærer at begå os i alle mulige andre sammenhænge. Den verbale og nonverbale kommunikations betydning ved overførsel af kultur fra en generation til en anden er så stor, at den amerikanske antropolog Edward T. Hall ligefrem påstår, at kultur er kommunikation. Kulturen ændrer sig over tid. Det vil sige, at den er dynamisk. Ingen kulturer overføres i statisk form fra den ene generation til den anden, det vil sige uden ændringer undervejs. De unge generationer i Grønland og andre lande har en anden adfærd end de ældre generationer, fordi de har tillært sig deres kultur på forskellige tidspunkter. En anden årsag til dette er, at teknologien hele tiden udvikles, og verden er i konstant forandring. Hver generation vokser op med nye og andre forudsætninger for kulturers eksistens og udvikling end tidligere generationer. Forandring i en kultur sker dog hurtigst og mest på overfladen og viser sig for eksempel i den måde, man klæder sig på, eller ud fra, hvad man 8 KULTOORI

10 Mand og lille dreng hilser på hinanden. To drenge læser koranen. spiser, hvordan man bor, eller i sang og dans. Det tager noget længere tid at ændre en kulturs grundlæggende verdensbillede og værdier, da disse, som tidligere nævnt, er blevet overført fra generation til generation og ligger som noget basalt i en given kultur. Billedligt talt kan vi også betragte kultur som et isbjerg, hvor 10% er synligt over vandoverfladen, mens de resterende 90% er skjult under vandoverfladen. Den synlige del af kultur er det, man umiddelbart som turist eller anden fremmed i en kultur kan betragte eller observere, f.eks. sprog, opførsel, social etikette, hilseritualer, påklædning, arkitektur etc. Hvis man derimod vil have en dybere indsigt i en kultur og finde en forklaring på de synlige lag, skal man dybere ned i kulturens usynlige værdier. Disse kan f.eks. være tid, regler, normer, moral, magtfordeling, status, logik, kønsroller, opdragelse etc. Når man har fået Illustration af isbjerg under og over vandet. en forståelse af de underliggende værdier, kan man bedre få en indsigt i, hvorfor forholdene i en kultur er, som de er. Forklar betydningen af følgende ord De underliggende lag afspejles i de synlige lag og er de Kultur Ubevidst bærende elementer i en kultur. Forskellige kulturbegreber Generation Dynamisk Kultur kan som tidligere nævnt omfatte mange ting. Det kan blandt andet være forbundet med finkultur, hvor det refererer til noget, der f.eks. har at gøre med kunst og kultur, herunder ballet og teater. Det kan også være kultur i forbindelse med nogle bestemte sammenhænge, som mennesker indgår i. Det kan være i Nonverbal kommunikation Verdensbillede Kulturbegrebet 9

11 forbindelse med en subkultur som f.eks. skinheads, hippier, veganer 3, rockere, eller EMOer eller andre grupper, som skiller sig ud fra den almindelige nationale kultur. Man kan også tale om en skolekultur, klassekultur, virksomhedskultur osv. For alle de ovennævnte kulturer gælder det, at de forskellige kulturer har bestemte symboler, helte, ritualer, normer og værdier. Man kan også inddele forskellige syn på kultur i to forskellige kulturbegreber, nemlig det beskrivende kulturbegreb og det komplekse kulturbegreb. Det beskrivende kulturbegreb I forbindelse med det beskrivende kulturbegreb ses en kultur som en samlet national enhed uden hensyntagen til, at der godt kan være flere kulturer samlet i en given kultur. Man tager udgangspunkt i, at alle i en given kultur har de samme værdier, regler og normer. Man fokuserer udelukkende på national-kultur og fællestræk og prøver at finde det særligt grønlandske, det særligt islandske eller det særligt danske. Man går ud fra, at kultur forandrer sig langsomt, og at kultur er afgørende for folks adfærd. Ved at anvende det beskrivende kulturbegreb kan 3 Veganer: Inuit naatitaannarnik nerisallit. Neqinik, aalisakkanik immunnik assigisaannillu nerineq ajortut. Kronprinsesse Mary til nationaldag i Nuuk 2009, fotograf Anders Peter. 10 KULTOORI

12 man hurtigt skabe sig et overblik over en given kultur. Den hollandske professor Geert Hofstede, hvis kulturundersøgelse vil blive beskrevet i denne bog, har primært anvendt det beskrivende kulturbegreb, idet han har beskæftiget sig med nationale kulturer. Ved anvendelse af det beskrivende kulturbegreb kan der være problemer forbundet med, at man kan komme til at generalisere og se bort fra, at der i en kultur kan være flere kulturelle værdier repræsenteret og ikke at tage højde for, at kultur er foranderlig. Det komplekse kulturgreb En persons handlinger kan ikke udelukkende forklares på baggrund af personens kultur. Der er så mange andre faktorer, 4 som spiller ind, når man forsøger at forstå, hvorfor en person handler, som han eller hun gør. Derfor er det ikke altid tilstrækkeligt 5 at danne sig et overblik over en given kultur med udgangspunkt i det beskrivende kulturbegreb. Hundeslædetur. Pizza med skinke og basilikum. I forbindelse med det komplekse kulturbegreb fokuserer man på, at kultur ikke er noget man har, men noget man gør. Kultur skabes mellem mennesker og er altid i forandring. Der er en lang række faktorer, der spiller ind, når en persons handlinger skal forstås, f.eks. køn, alder, social baggrund og uddannelse. Man skal i forbindelse med det komplekse kulturbegreb huske, at der i en given kultur kan være mange måder at være en del af nationalkulturen på. 4 Faktorer: Pissut pissutsinut sunniuteqartoq. 5 Tilstrækkeligt: Naammattoq. Kulturbegrebet 11

13 Selvom man er grønlænder er det ikke sikkert, at man synes, at sælkød smager meget bedre end en italiensk pizza, og der findes ifølge det komplekse kulturbegreb ikke en bestemt skabelon for alle medlemmerne af kulturen. Der skal tages højde for, at personer i en given kultur er enkeltindivider der kan tilhøre forskellige fællesskaber. Det beskrivende og det komplekse kulturbegreb 1. Hvad menes med det beskrivende kulturbegreb? 2. Hvad menes med det komplekse kulturbegreb? 3. Nævn forskelle mellem det beskrivende og det komplekse kulturbegreb 12 KULTOORI

14 Kapitel 2 Holdninger til kultur I forbindelse med et møde med en person fra en anden kultur enten i ens eget hjemland eller som turist, studerende eller medarbejder i en anden kultur er det meget vigtigt at være bevidst om, hvordan man reagerer i dette kulturmøde. For at kunne begå sig succesfuldt i interkulturelle sammenhænge er det vigtigt at være bevidst om sin egen kulturs normer og værdisæt, men samtidig er det af stor betydning, at man ikke virker for fordømmende over for de kulturtræk, som er forskellige fra ens egne. Man skal så vidt muligt møde en anden kultur med åbent sind og med en stor grad af empati og tolerance med den indstilling får man det bedste ud af kulturmødet. Medlem af Tari-stammen i Papua Ny Guinea i traditionelt tøj og ansigtsmaling. Holdninger til kultur 13

15 Etnocentrisme Kultur er på en måde tvetydig 1, fordi den på en og samme tid binder os sammen med nogle mennesker, som vi deler identitet med og derfor føler et tilhørsforhold til. Men samtidig adskiller den os fra nogle andre mennesker med en anden og fremmed identitet, som vi ikke kan identificere os med og derfor måske tager afstand fra. Denne idé om os og de andre (som ikke er som vi er) har altid været en del af menneskers måde at tænke på. Det, at man anser sin egen kultur for at være den eneste rigtige og samtidig bruger den som udgangspunkt og målestok for sin vurdering af andre kulturer, kaldes etnocentrisme. En meget etnocentrisk holdning til andre kulturer kan betyde, at man fortolker fremmedes adfærd ud fra de referencerammer, man har i sin egen kultur, og derfor vurderer man denne adfærd negativt eller misforstår den eller begge dele. Når man udviser en etnocentrisk holdning, ser man altså sin egen kultur som den bedste kultur i sammenligning med andre kulturer, hvilket i mange sammenhænge kan føre til uhensigtsmæssige kultursammenstød. Som mennesker definerer 2 vi ofte vores egen kultur i modsætning til andre kulturer, og grundlæggende har vi den opfattelse, at den måde, vi ser og gør tingene på, er rigtig, naturlig og ønskværdig. Vores værdier, normer, traditioner og ritualer giver mening for os, og derfor føler vi, at vores adfærd er rigtig. Men det betyder så også, at de andre kulturer efter vores opfattelse netop ikke gør tingene på en rigtig og meningsfuld måde men på en fremmedartet og måske endda uforståelig måde. Etnocentrisme bliver nemt et følsomt emne, som kan vække stor diskussion. I Grønland er vi f.eks. meget hurtige til at fordømme arrangerede ægteskaber. Dem synes vi er meget forkerte. På den anden side er antallet af aborter i Grønland meget højt set i relation til de lande, vi normalt sammenligner os med. Alligevel er der meget få personer i Grønland, der taler om det høje antal af aborter som værende forkert eller et samfundsproblem. Man kan også tale om etnocentrisme inden for samme nation. Det er f.eks. almindeligt at opstille modsætninger mellem unge i byen, f.eks. i Nuuk og unge fra ydredistrikterne. De har forskellige opfattelser af, hvad der er smart og in. Ligesådan med opstillinger af modsætninger mellem Øst- og Vest-, eller Nord- og Sydgrønland. Sammenfattende kan vi sige, at etnocentrisme hovedsageligt bruges som en sammenligning lande imellem, men den findes, som eksemplerne ovenfor viser, også inden for et og samme land. 1 Tvetydig: Arlariinnik paasineqarsinnaasoq. 2 Definerer: Nassuiaasiilluni inissiineq, 14 KULTOORI

16 Kulturrelativisme Modsætningen til etnocentrisme er kulturrelativisme. Kulturrelativisme repræsenterer den holdning, at ens egen kultur bare er én ud af mange kulturer, som er kendetegnet ved, at de alle er lige rigtige og lige gode. Ingen kulturer er mere værd end andre. Etnocentrikeren tænker altid: Min kultur er den bedste, og den mest prisværdige. Det ville være dejligt, hvis alle mennesker i verden havde den samme kultur, som jeg har. En kulturrelativist prøver i stedet for at gøre sig fri af sin egen kultur og sine egne værdier og normer og forsøger i stedet at forstå den anden kultur indefra eller sagt på en anden måde på dens egne præmisser. 3 Det første skridt hen imod en kulturrelativistisk holdning er, at man erkender, at ens egne værdier, normer og adfærd er bestemt af den kultur, man er vokset op i, og at den forståelse, man får af en anden kultur, er farvet af forståelsen af ens egen kultur. Det virkeligt svære er at afstå fra at bedømme andre kulturers værdier og opfattelse af virkeligheden ud fra ens egen kultur. Først når man kan det, har man opnået en kulturrelativistisk holdning. Interessant er det også, at den kulturrelativistiske holdning kan være meget tydelig på et område, hvor den på andre områder er helt fraværende. Et nærliggende eksempel er grønlændernes holdning til det danske. Mange gange udtrykkes den i et mindre positivt billede, hvor man så at sige tager afstand fra alt det, der har noget med Danmark at gøre. Men på den anden side er gaderne paradoksalt nok nærmest tomme, hver gang Danmark spiller landskamp, fordi her holder vi grønlændere med Danmark og ser os nærmest som en del af det danske i denne sammenhæng. Det modsatte af etnocentrisme er: _L_ _R_ _I_ En person som siger: Min kultur er den bedste i hele verden kaldes med et fagudtryk: _N_ _N_ _E_ 3 Præmisser: Pissutsit maleruutiinnarfigisakkat, ass. kalaallit filmiliaat Hollywoodimiut filmiliortariaasaata tunngavii aallaavigalugit Hollywoodimiunut unammillerunik, Hollywoodimiut ajugaassapput. Holdninger til kultur 15

17 Hvilke af disse sætninger ville en kulturrelativist bruge? 1) Den grønlandske kultur er meget bedre end alle andre kulturer, jeg har mødt på min jordomrejse. 2) I Mexico forstår de virkelig at leve livet, selvom der selvfølgelig findes andre kulturer, der er lige så gode og spændende. 3) Jeg har altid været Barcelona fan, fordi jeg er helt vild med alt som kommer fra Spanien. Spanierne er de eneste, der kan spille rigtig fodbold. 4) Jeg fatter ikke noget som helst af jeres kultur, men din kultur er alligevel ligeså god som min kultur. De fleste mennesker kan vel tilslutte sig, at man bør tilstræbe en kulturrelativistisk holdning til andre kulturer, men en fuldstændig kulturrelativistisk indstilling er næppe realistisk. Den er heller ikke ønskværdig, for det ville i sin yderste konsekvens betyde, at man skulle acceptere en hvilken som helst kultur udelukkende fordi den var accepteret af dens egne medlemmer. Hvad er det så, der gør, at personer kan blive gode kulturelle aktører 4 i internationale sammenhænge? Som tidligere nævnt, må man arbejde på at opnå en evne til at indleve sig i andre kulturer og andre menneskers måde at føle og tænke på man må besidde evnen til empati. 5 At have empati vil sige, at man Kvinde fodrer duer i Milano. 4 Aktører: Eqeersimaarneq peqataaneq. Inuit eqeersimaarlutik arlaanni peqataasut. 5 Empati: Inuup allap misigissusaanik inissisimaffianilluunniit paasinniluni misiginneqataasinnaaneq. 16 KULTOORI

18 har evnen til at se verden gennem andres øjne til at tolke det medlemmer af andre kulturer siger eller gør ud fra deres egne hensigter og forudsætninger. Man kan sige, at empati er en forudsætning for, at man kan møde andre kulturer med en kulturrelativistisk holdning. Desuden må man skaffe sig viden om den eller de fremmede kulturer, som man skal interagere 6 med. Det vil sige, at man bør sætte sig ind i disse kulturers adfærd, normer, traditioner og ritualer og identificere de grundlæggende værdier og verdensopfattelser, som adfærden, normerne osv. bygger på. Kulturchok Nogle personer vælger måske i forbindelse med deres job at bosætte sig i en anden kultur for en bestemt periode. Det kan også være unge mennesker, som i forbindelse med deres studier vælger at studere i udlandet. Disse personer skal være forberedt på, at det kan tage tid at tilpasse sig en anden kultur, og at man ofte vil opleve en eller anden form for kulturchok især hvis kulturen er meget forskellige fra ens egen kultur. Det er derfor vigtigt at forberede sig på mødet med en anden kultur ved f.eks. at læse om kulturen i forskellige kulturguider eller andre medier. Man kan også tage kontakt til personer, der har prøvet at opholde sig i den pågældende kultur og lære af deres erfaringer. Endvidere kan man tilegne sig viden om en anden kultur ved at være bevidst om forskellige kulturteorier. Endvidere er det i mødet med en anden kultur vigtigt at tænke over, hvordan man reagerer, når man i en anden kultur møder adfærdsmønstre og værdisæt, som er meget anderledes end, hvad man er vant til. De første 3-6 måneder efter man er kommet til den nye kultur, befinder Boeing 777 fra Qatar Airways under indflyvning til New York. Kamelkaravane i ørkenen i Uganda. mange sig i en fase, hvor alt synes spændende og interessant. Man er måske travlt beskæftiget med at sætte sig ind i alt det nye, man bliver budt velkommen overalt, og man er også interessant for befolkningen i den nye kultur. Man føler sig som en slags turist, der går på opdagelse i det nye og fremmedartede. Efter nogen tid ofte omkring 6 måneder melder hverdagen sig, og man begynder at irriteres over, at tingene ikke rigtig fungerer som derhjemme. 6 Interagere: Allanik peqateqarneq. Holdninger til kultur 17

19 En glad grønlænder i udlandet. Denne fase betegnes ofte som en slags kulturchok, hvor man oplever en følelse af tristhed, magtesløshed, vrede, frustration 7 og humørsvingninger 8. Ængstelse er også et af de mest almindelige symptomer på kulturchok, og ofte kan man også mærke andre fysiske tegn på et kulturchok. De forsvinder dog gradvist, og efter at have oplevet denne krisefase begynder de fleste gradvist at acceptere de kulturelle forskelle og den kultur, som de nu er en del af. Hvis man ikke kommer igennem denne krisefase, kan det betyde, at man må give op og rejse til sit hjemland igen. Dette kan være dyrt både for en selv eller det firma, man er blevet sendt til udlandet af. Overordnet er det vigtigt at udvise en kulturrelativistisk adfærd, dvs. at man skal være empatisk, åben og udadvendt i mødet med en given kultur, således at man forsøger at få det mest mulige ud af sit ophold i udlandet både personligt, socialt og fagligt. I Grønland har vi en del udefrakommende arbejdskraft især fra Danmark men også fra andre lande. Noget af det vanskelige ved kulturmødet mellem Grønland og Danmark er, at kulturen, når man f.eks. kommer til Nuuk fra Danmark, tilsyneladende ligner meget det, som man kommer fra i Danmark. Derfor er man tilbøjelig til at glemme, eller overse, at henholdsvis den danske og den grønlandske kultur på mange måder er meget forskellige fra hinanden. Når vi f.eks. i Grønland holder kaffemik, er dette forbundet med et sofistikeret værdisæt, som man som udefrakommende ikke lægger mærke til, da det ikke er synligt. Ikke desto mindre er der en bestemt adfærd, som forventes af deltagerne i en kaffemik. En anden forskel, som man som udefrakommende nemt overser, er, at man på en grønlandsk arbejdsplads griner af nogle andre ting, end man gør på en dansk arbejdsplads. Den grønlandske humor er meget anderledes end den danske, når man ser nærmere på den. Følgende mindmap indeholder forskellige ord i forbindelse med kulturchok. Diskuter om du er enig og forklar forbindelsen mellem de forskellige ord og kulturchok. Giv også selv dit bud på nogle flere udsagn, som du mener passer til emnet. 7 Frustration: Pissutsit naatsorsuutigisaniit allaanerunerannut pakatsilluni naammagisimaarinninnginneq. 8 Humørsvingninger: Isumamik nikerartitsineq, ass. isumagissaarnermiit tassanngaannaq isumaluleriasaarnermut. 18 KULTOORI

20 Tid Kulturteorier Turist Kulturguider Kulturchok Tilpasning Adfærdsmønstre Velkommen Nyt Frustration Vrede Symptomer Forskelle Spændende Krise Det samme gør sig gældende, når grønlændere flytter til Danmark. Ved første øjekast ligner den danske kultur i Danmark på mange måder den grønlandske, men dette er igen kun på overfladen. Kulturmødet mellem Danmark og Grønland bliver heller ikke nemmere af, at meget af den litteratur, der er tilgængelig om Grønland i Danmark, omhandler det gamle traditionelle Grønland; og der undervises heller ikke synderligt meget i forhold, der har med Grønland at gøre i de danske skoler. Når der så opstår misforståelser mellem personer fra disse to kulturer, skyldes det måske forhold, der ligger uden for personerne selv. Mange grønlændere er blevet mødt med kommentaren: Jamen du ligner jo slet ikke en grønlænder, du taler jo så fint dansk. Det interessante er, at kommentaren er velment, en slags kompliment fra den som fremfører den, men den bliver af grønlænderen opfattet som en fornærmelse. Aleqa Hammond blev engang spurgt om, hvad grønlændere har lært af den danske kultur, hvortil hun svarede: Brun sovs. Bemærkningen faldt med et glimt i øjet. Det er rigtigt, at vi i Grønland er glade for brun sovs, men vi har også lært mange andre ting, f.eks. har vi lært vestens tankegang gennem blandt andet religion, og vi har også lært, hvad det vil sige at have et velfærdssystem. Hvis vi har viden om kulturchokket som et naturligt fænomen, som alle der flytter til et fremmed land oplever, er vi bedre udrustede til at få det bedste ud af kulturmødet. På mange måder ville det være nemmere for en dansker at flytte til Zimbabwe eller et andet fjernt land end til Grønland, fordi det da ville være mere åbenlyst, at man var kommet til en kultur, der er meget forskellig fra ens egen, også på overfladen. Stereotyper og fordomme Etnocentrisme viser sig ofte igennem stereotyper og fordomme. En stereotyp er en forenklet virkelighedsopfattelse. Den er ikke nødvendigvis forkert eller udtryk Holdninger til kultur 19

21 for noget negativt, men i mange tilfælde vil det vise sig at være udtryk for noget, som egentlig ikke er sandt. Når vi f.eks. møder personer, vi ikke kender, danner vi et førstehåndsindtryk 9 og kigger efter signaler som. f.eks. tøj, frisure, stemme, kropssprog, sprogbrug, talemåder etc. Disse signaler, som tilsammen danner et førstehåndsindtryk, er også en slags stereotyp. En god egenskab ved stereotyper er, at de hjælper os til at strukturere 10 vores omverden. Stereotyper fungerer som et kulturelt filter. Dette filter beskytter os mod den mængde informationer, vi modtager hele tiden, og som kan være vanskelige at bringe orden i. Ved hjælp af stereotyperne får vi nogle kendte rammer eller skuffer, hvor vi kan anbringe fremmedartede og anderledes indtryk og på den måde formindske den usikkerhed, som vi oplever i mødet med den nye, fremmede kultur. Vores kulturelle filter styrer, hvilke nye indtryk vi registrerer i vores hjerne, og hvilke vores hjerne sorterer fra. Det kulturelle filter påvirker den måde, som vi bearbejder indtryk og informationer. Det er f.eks, meget almindeligt, at der skabes forventninger hos os om den nye og fremmede kultur, som vi prøver at få bekræftet. Det gør vi ved at lægge mest vægt på den del af de nye indtryk, som vi bedst kan få til at passe i de referencer eller skuffer, vi allerede har. På denne måde bliver stereotyper i mange tilfælde selvopfyldende profetier 11 og fører til, at vi drager forhastede konklusioner om andre. Lidt firkantet sagt: Jo mere forskel der er på vores egen kultur og andre kulturer, jo mere tilbøjelige 12 er vi til at indgå i en stereotyp forestilling om disse nye kulturer. Nogle velkendte stereotyper er: Tyskere spiser pølser og drikker øl, italienere er temperamentsfulde 13 og tyvagtige 14, blondiner er naive. Disse udsagn er selvfølgelig grove generaliseringer men måske også med en vis grad af sandhed. I det danske sprog er der ikke så stor forskel på begreberne fordomme og stereotyper. En fordom er en negativ holdning til en anden kultur, og den udspringer af en forkert og ufleksibel 15 generalisering, hvor man f.eks. siger, at alle danskere er sådan-og-sådan, eller alle grønlændere er sådan-og-sådan. En del udlændinge i Danmark har den opfattelse, at danskere snakker rigtig meget. Men det er en fordom at sige, at alle danskere snakker meget, fordi selvfølgelig findes der også danskere, som ikke snakker meget. 9 Førstehåndsindtryk: Takunninnermi siullermi sekundialuit ingerlanerinnaani eqqarsaatit takkussuuttut aallaavigalugit inuup qanoq ittuusinnaaneranik naliliineq. 10 Strukturere: Pilersaarusiorluni aaqqissuussineq. 11 Profetier: Siunissami pisussanik siumoortumik takorluukkersaarneq, siulittuineq. 12 Tilbøjelige: Arlaannik aalajangersimasumik perusussuseqarnermut iliuuseqarusunnermulluunniit kajuminneq, -qajaaneq. 13 Temperamentsfulde: Ass. inuit isummamikkut allanngoriataartartut, kamaqqajaasuut. 14 Tyvagtige: Tillikkusussusillit, tillikkumatuut. 15 Ufleksibel: Qeratasooq; aalajangersimaqqissaartumik pissutsinut isiginneriaaseqarneq. 20 KULTOORI

22 Ung pige udelukket fra fællesskabet. En fordom er altså en antipati 16, og den er ofte forbundet med stærke følelser. I lighed med stereotyper påvirker den et menneskes modtagelighed for og bearbejdning af nye indtryk fra en fremmed kultur, og dermed også dette menneskes opfattelse og vurdering af denne kultur. I en kommunikation mellem mennesker fra to forskellige kulturer kan både stereotyper og fordomme virke kommunikationsforstyrrende eller blokerende, fordi de er en del af det kulturfilter, som afsenderens budskab skal igennem for at nå modtageren. Hvis afsenderen er omfattet af modtagerens fordomme eller stereotyper, kan resultatet være, at budskabet ikke tolkes i overensstemmelse med afsenderens hensigt. Mange amerikanske film og tv-serier gør systematisk brug af seernes formodede stereotyp- og fordomsforestillinger. Piger fremstilles f.eks. ofte i overseksualiseret form og som langt mere hjælpeløse end drenge. Drengene derimod fremstilles mere grove i adfærd og har et mere barskt sprog. Fordomme findes i mange former. Fordomme benyttes til mange forskellige formål. Sommetider bruges de i diskussioner, hvor man giver udtryk for sine negative holdninger til andre kulturer. Andre gange benyttes de til at vise, at man helt bevidst ikke vil have noget med en bestemt kultur at gøre. I ekstreme tilfælde kan ens fordomme resultere i vold mod den anden kultur eller i forsøg på at udrydde den. 16 Antipati: Inummut pissutsinulluunniit iluarinninnginneq, kusaginninnginneq akerliorusussuseqarnerluunniit. Holdninger til kultur 21

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser

Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser Erfaringer fra personlighedsudviklingskurser INUA v/. Sygeplejelærer / Psykoterapeut MPF. Foreløbige erfaringer, Indhold, Metoder og resultater ved afholdte kurser vedrørende arbejdsledige rundt omkring

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr

Kultur og samfund. Tro og Ritualer. Totemdyr Tro og Ritualer Totemdyr TRIN 1 Opgave: Lav dit eget totemdyr Lad eleverne lave deres eget totemdyr. De skal selv finde på, hvilke egenskaber dyret skal have. Tag udgangspunkt i følgende spørgsmål Hvad

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet

Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Noter til Powerpoint-præsentation om konflikthåndtering og konflikter på nettet Slide 1: forside Slide 2: Introduktion Vi vil gerne klæde jer forældre bedre på til at hjælpe jeres børn, når de havner i

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø.

Vidste du at. Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15. Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø. 1 Vidste du at Materielle Tid Alder B5 20 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, menneskerettigheder, normer, skolemiljø Indhold En quiz, hvor eleverne præsenteres for ord og begreber omhandlende LGBT-personer,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED

MENNESKER MØDES 10 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED 21 MIN DATTERS FIRHJULEDE KÆRLIGHED I sidste uge var jeg ti dage i London for at besøge min datter. Hun har et rigtig godt job i et internationalt firma og et godt sted at bo. Hun har også en kæreste,

Læs mere

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12

Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Erasmus-rapport om udlandsophold Forår12 Titelblad Navn Mark Friis (10512) Email mark-f.r.i.i.s@hotmail.com Semester Forår 2012 Dagens dato 13 August 2012 Spørgsmål: Hvilke faktorer motiverede dig til

Læs mere

ASSAK. Jessie Kleemann

ASSAK. Jessie Kleemann ASSAK Jessie Kleemann Rummet er fyldt med grønlandske symboler - det er ikke til at tage fejl af, mens man bevæger sig rundt. Men det er alt sammen lidt i overkanten. Den traditionelle grønlandske perlekrave

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra

Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra Kulturmødet, dilemmaer og udfordringer afhængig af hvilken kultur man kommer fra v. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Baggrund / erfaringer Forskning i sundhed blandt

Læs mere

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder.

LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. FORSVARETS PERSONELTJENESTE LEDERVÆRKTØJ - AFSKEDIGELSE Når du skal afskedige en medarbejder, er der en række ting, du som leder bør være opmærksom på. Læs mere i denne folder. MARTS 2013 FØR SAMTALEN

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet

Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet Interkulturelle og internationale kompetencer samt kulturbegrebet ved 10/2008 1 Internationalisering ved Sygeplejerskeuddannelsen Svendborg og Odense Sygeplejerskeuddannelsen har til hensigt, at uddanne

Læs mere

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet

Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet Er franskmænd virkelig arrogante? Kommentar fra professor Dominique Bouchet For nogle år siden blev der arrangeret et møde i København, hvor tre fremtrædende franske journalister og tre af deres ligeledes

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS

DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS DEN VESTNORDISKE DIMENSION I DET GLOBALE ARKTIS Islands Præsident Ólafur Ragnar Grimssons tale på 30 års jubilæumsmøde i Det vestnordiske Råd Thorshavn, Færøerne 11. august 2015 Færøernes Lagmand Grønlands

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord

Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Hvordan håndterer du konflikter med kunder og andre vigtige personer om bord Emotionernes betydning VREDE Konfliktskala Umiddelbare konfrontation Bygget op over kortere tid Bygget op over længere tid Du

Læs mere

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS

FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Angst og angstbehandling

Angst og angstbehandling Angst og angstbehandling Psykiatrifonden 25. september 2013 Anders F. Løfting Psykolog Ambulatorium for angst og personlighedspsykiatri Team for angst- og tvangslidelser Dagsorden Jeg vil berøre tre overordnede

Læs mere

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig

Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af tid for mig Gode råd & observationer fra nuværende grønlandske efterskoleelever til kommende grønlandske elever Tanker før afgang: Før jeg valgte at gå på efterskole havde jeg tænkt, at det bare ville være spild af

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Hvem er AlbedoBizz ApS

Hvem er AlbedoBizz ApS Hvem er AlbedoBizz ApS AlbedoBizz hjælper dig med at eksporterer eller etablere dig i Tyrkiet. - Nemt, hurtigt og med minimale risici og forpligtelser. Vi overtager stafetten efter at Væksthuset og eksportrådet

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com

Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet. V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprogets betydning i mødet V. Lisa Duus, konsulent /sundhed for etniske minoriteter duuslisa@gmail.com Dialogen, sprog og kropssprog Jeg var med en kvinde til læge, hvor lægen siger

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Sorgen forsvinder aldrig

Sorgen forsvinder aldrig Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn

Læs mere

Grønlændere i Danmark

Grønlændere i Danmark Grønlændere i Danmark - Hverdagsliv, etnicitet og identitet BILAG Roskilde Universitetet Socialvidenskab, forårssemesteret 2015 Bachelorprojekt skrevet af Anette F. Helland Indholdsfortegnelse BILAG A:

Læs mere

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.

Til underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen. Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid

Undersøg job ARBEJDSKORT 1. Job i dagligdagen. Opgaven. Sådan kommer du i gang. Resultat. Tid ARBEJDSKORT 1 Undersøg job Job i dagligdagen Hver dag møder du, overalt hvor du kommer, mennesker på job. Hos bageren, i indkøbscentret, i sportshallen, i biografen, på gaden. På skolen er der dine lærere,

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK

NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO

JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO JOBCENTER ODSHERRED FLERSPROGEDE BØRN - I DAGTILBUD OG SFO 1 INDHOLD Flersprogede forældre 4 Introduktionen til dagtilbud/sfo 4 Det første møde 6 Dagtilbuddets/SFO ens målsætning, regler og dagligdag 6

Læs mere

Emne: De gode gamle dage

Emne: De gode gamle dage Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme

Læs mere

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena

27 Januar 2014 28 april 2014. Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Rejsebrev fra Malaga - Rusel Siena Hvorfor Malaga? Der er et par specifikke årsager til min interesse for netop dette Malaga. Først og fremmest er jeg meget interesseret i at få indblik i det spanske sundhedssystem.

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre?

Undervisningshæfte til filmen. Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Undervisningshæfte til filmen Kan du se det? Børn og omsorgssvigt. Hvad skal du vide? Hvad skal du gøre? Omsorgssvigt kræver handling Mange børn er dagligt udsat for omsorgssvigt og i mange tilfælde opdager

Læs mere

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen.

Skolelæreren har ingen søster og hedder derfor ikke Hansen. Skolelæreren hedder heller ikke Sørensen, så skolelæreren hedder Jensen. 1. Hansen, Jensen og Sørensen er enten læge, advokat eller skolelærer. Skolelæreren, der er enebarn, tjener færrest penge. Sørensen, der er gift Hansen's søster, tjener mere end advokaten. Hvilket arbejde

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder

Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Problemformulering: Hvordan opdrages børn i forskellige kulturer til at blive medlem af forskellige fællesskaber (subkulturer)? Et kulturhistorisk overblik - mad, mennesker, livsstil m.m. i jernalder Bønder/agerbrug

Læs mere

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig.

1. Chockfasen: Hvor alt er kaos, og man har svært ved at se i øjnene, at det, der er sket, er sandt. Denne fase er typisk kortvarig. Krise Har du været udsat for en begivenhed, der har påvirket dit liv drastisk? Føler du dig overvældet af modsatrettede følelser, af magtesløshed og ude af stand til at finde hoved eller hale på det hele?

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget?

Den arbejdsstrukturerede dag Hvordan kan tre simple ord betyde så meget? I over 50 år har den arbejdsstrukturerede dag været en primær faktor i recovery processen for tusindvis af mennesker med en psykisk sygdom. Historisk set har man med udviklingen af den arbejdsstrukturerede

Læs mere

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik)

Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Grønlands økonomi i et bosætningsperspektiv (kronik) Der foregår en gradvis og positiv udvikling i den ellers så fastlåste debat om bygderne. Dels en begyndende forståelse for, at der er en række byer,

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007

Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Læreplaner for Vester Aaby Børnehave 2007 Grundlaget for det daglige arbejde i V. Aaby Børnehave I 2006 var det: NATUR OG NATUROPLEVELSER Hvert år har 1 2 læreplanstemaer ekstra fokus I 2007 var det: KUNST,

Læs mere

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat

Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Seminar om efterværn - arbejdet med børn og unge 23. og 24. november 2010 Ilulissat Velkommen Dette seminar er til dig som arbejder

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER

BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER BEDRE TIL AIKIDO END SOCIALE KODER AF PRAKTIKANT ANDERS VIDTFELDT LARSEN Alex Duong på 19 år går på Midtfyns Gymnasium, hvor der er en speciallinje for personer med diagnoser inden for autisme spektret.

Læs mere

De tre domæner på Skovgården

De tre domæner på Skovgården De tre domæner på Skovgården Udarbejdet af pædagogisk leder Hanne Dalsgaard, Skole- og behandlingshjemmet Skovgården. Februar 2010. Som vi ser det, er domænerne et rigtigt anvendeligt redskab, som på mange

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere