Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) 31.197"

Transkript

1 OPGAVEFORSIDE Denne blanket indsættes som FORSIDE i alle tre eksemplarer af eksamensopgaven Modulnavn- og nr.: Mediepædagogik Vejleders navn: Mediepæ Alice Nissen Eksamenstermin (skriv måned og år) December 2011 Titel på opgaven: Flip video og digital dannelse Problemformulering: Hvordan kan videoproduktion med udgangspunkt i elevernes medieerfaringer medvirke til elevernes digitale dannelse, og hvilke didaktiske udfordringer ligger der i det? Opgavetype. I henhold til studieordning/eksamensvejledning er opgaven (sæt kryds): en synopse (max. 5 sider) et skriftligt oplæg (max. 5 sider) X en skriftlig opgave (max 12 sider (for én studerende) andet. Skriv: Opgaven er udarbejdet af: Navn: Eivind Hougaard Pedersen Cpr (første 6 cifre): Navn: Navn: Cpr (første 6 cifre): Cpr (første 6 cifre): Antal typografiske enheder (optalt af tekstbehandlingsprogrammets tællefunktion). Brug funktionen Tegn (med mellemrum) Opgaven må stilles til rådighed for andre studerende (skriv ja el. nej) ja Dato, forfatterens / forfatternes underskrift (med denne underskrift bekræftes, at det skriftlige produkt er udfærdiget uden uretmæssig hjælp). 4/

2 FLIP VIDEO OG DIGITAL DANNELSE INDHOLD Indledning... 2 Problemformulering... 2 Disposition og metode... 2 Nutidens unge... 2 De digitalt indfødte... 3 It i skolen... 5 Digital dannelse... 6 Produktion som læring... 6 Video-produktion... 7 De didaktiske udfordringer... 8 Didaktisk design og didaktik En ny lærerrolle En ny elevrolle Konklusion Bibliografi

3 INDLEDNING Da en af kollegerne på min skole sidste år tilmeldte sin klasse til en kommunal videoevent, skulle vi have nye videokameraer, og lige pludselig lå der seks nye små Flip-kameraer på depotet. Hvorfor skulle det være lige sådan nogle kameraer, spurgte en af de andre kolleger, der tidligere har arbejdet meget med store videokameraer og videoredigeringsprogrammer. Klokken ringede, før han fik et svar, så det vil jeg forsøge at give i det følgende. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan videoproduktion med udgangspunkt i elevernes medieerfaringer medvirke til elevernes digitale dannelse, og hvilke didaktiske udfordringer ligger der i det? DISPOSITION OG METODE Det er teknologi-fetichisme at tro, at et stykke teknologi i sig selv kan få børn til at lære noget. Derfor er de seks Flip-kameraer, jeg har været med til at købe, også kun afsæt for denne opgave. Emnet er udbyttet af at arbejde med videooptagelse og -redigering med teknisk set meget enkelt udstyr. Jeg vil først se på, hvordan eleverne beskæftiger sig it og web 2.0 i fritiden i forhold til mulighederne i skolen. Dernæst vil jeg se på, hvordan man kan arbejde med den medie-æstediske dimension af digital dannelse via videoproduktion. Til slut vil jeg se på de didaktiske udfordringer i det og de ændrede lærer- og elevroller, en sådan praksis vil medføre. NUTIDENS UNGE Det hyperkomplekse er en betegnelse, der ofte bruges om samfundet i dag, hvis man vil undgå ord som fx videnssamfundet, industrisamfundet, risikosamfundet, netværkssamfundet eller det postindustrielle samfund, som alligevel ikke får alle aspekter med. Der er ingen skelsættende revolutioner, men udviklingen går så hurtigt på alle områder, at det er umuligt at følge med. Og udviklingen på de forskellige områder griber ind i hinanden, så alle de gode, gamle fremskrivningsværktøjer ikke længere virker. Det eneste vi ved om fremtiden med bare nogenlunde sikkerhed er, at den formodentlig bliver anderledes, end vi forestiller os. For de unge i dag betyder det, at den enkeltes livsforløb ikke i store træk på forhånd er lagt fast ud fra køn og stand og i forhold til en tradition; man skal hele tiden træffe valg, og man kunne hele tiden have valgt anderledes. Man skal skabe sig selv ved løbende at fortolke sine oplevelser og passe dem ind i den samlede fortælling, der udgør ens identitet. Det er en kulturel frisætning, men det er samtidig et psykisk pres. De unge mangler orienteringsmønstre, siger Birgitte Tufte med henvisning til Ziehe (Tufte, 2007), og derfor står de splittet mellem et ønske om progression (som er den rationalitet, som skolen byder på) og den lystbetonede regression, som foregår i fritiden. Det er her, den kommercielle, globale mediekultur står parat med den flotte æstetik og de spændende eventyr - mediernes parallelle skole. De unges identitet finder de i en livsverden befolket af jævnaldrende med samme smag og symboler og oftest med en massiv inddragelse af massekulturen (Ziehe, De personlige livsverdeners dominans, 2001). Spørgsmålet Hvem er jeg? er erstattet af Hvem hører jeg til?, og det er i peer-gruppen, man 2

4 får anerkendelse. Og under ingen omstændigheder ønsker man at blive grebet i pinligheder eller forkert adfærd det er skamfølelse og ikke skyldfølelse, man er sårbar overfor. Ikke en skyldrelateret konflikt i forhold til påbud eller synd, men en hypersensitiv frygt for at fremstå som pinlig. Hvis eleverne i skolen så kun møder søde og rare lærere, der forsøger at komme dem i møde ved hele tiden at vælge emner inden for deres horisont, øges deres i forvejen kulturelt fortærkede tendens til egocentrisme, hvilket kan føre til den tidlige identitetslukning (Ziehe, God anderledeshed, 1999). DE DIGITALT INDFØDTE Peer-gruppen altså gruppen af ligeværdige/jævnaldrende ligemænd at spejle sig i finder de unge i deres netværk. Hvor vi andre har et hverdagsliv med et netværk, har den nye generation et netværk med et hverdagsliv i, skriver Morten Bay og Julie Schytte Ralund (Ralund, 2006) ud fra erfaringer hos DR med at lave medier for de unge. Livsnerven i netværket er mobiltelefonen, og derfor er at slukke sin mobiltelefon at melde sig ud af netværket og dermed også ud af samfundet, så det gør man ikke. I hvert fald ikke ret gerne. De øvrige medieplatforme ligestiller de unge og tænker dem selv sammen i et netværk, hvor man vælger det medie, der i situationen er nemmest: fx sportsresultater på tekst-tv, fordi det er hurtigere end først at skulle tænde en computer. Bay og Ralunds bog er fra 2006 året før Apples lancering af iphone. Aktuelle tal ville formodentlig vise, at mobiltelefonen i form af en Smartphone vil være den løsning, der - helt konkret oftest vil være lige ved hånden. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 99% af de årige i 2008 brugte mobiltelefon. 54% af dem brugte kun telefonen til tale og sms, mens 37% sendte foto, video m.v., og 18% gik på internettet via mobilen. Alene i år er smartphones andel af de solgte mobiltelefoner vokset fra 29% i første kvartal 51% i tredje kvartal, så i dag er der formodentlig langt færre børn og unge, der kun bruger mobiltelefonen til sms. De unge er hele tiden på netværket og gerne på flere niveauer på en gang. De har simultankapacitet til at surfe på nettet med fjernsynet kørende i baggrunden, samtidig med at de har gang i en samtale via sms. For de digitalt indfødte er det bare sådan, verden er. De er opvokset omgivet af forbrugerelektronik de videoer, deres forældre satte på til dem, da var helt små, var nok analoge, men siden den første Gameboy eller Nintendo DS har de været digitale. Derfor kan de digitale medier ikke skilles ud fra deres livsverden.. Dagspressens omtale af TNS Gallups Børneindex 2011 siger, at børn (5-16 år) i gennemsnit bruger 7 timer og 48 minutter om dagen på digitale medier. De årige bruger 10 timer og 44 minutter: 2:39 på internet, 2:40 på musik og radio, 2:42 på tv og dvd og 2:43 på computerspil. I Gallups opgørelse tages der dog ikke højde for, at der ofte er flere medier i spil på en gang, og at afgrænsningen mellem de forskellige medier indimellem kan være svær. Hvis man downloader en sang på sin telefon, er det musik og radio, hvis man derefter lægger den i sit itunes bibliotek på computeren og hører den derfra, er det Computer, hvis man derefter ser videoen på MTV, er det tv og dvd, og hvis man ser den på Youtube, er det Internet. Men for de unge er der ikke den store forskel. Helt præcise tal over de unges mediebrug er således lidt problematiske. Det er mere specifikke tal for unges brug af enkelte websites også. Vi har en klar fornemmelse af, at alle unge er på Facebook, men DR Nyheders redaktør for sociale medier har set nærmere på det og offentliggjort resultatet på sin egen hjemmeside (www.nettendenser.dk, 2010). Fra Danmarksstatistiks hjemmeside har han hentet fordelingen af danskere efter køn og alder, og denne statistik har han kørt sammen med oplysninger om antal brugere i forskellige aldersklasser på Facebook, som man får, hvis man vil oprette en annonce på Facebook. Opgørelsen viser, at omkring 150%! af både 13-, 14- og 15-årige drenge og piger har en Facebook-profil, mens kun omkring 110% af de årige har en profil. En forklaring kunne selv- 3

5 følgelig være, at Facebook pynter lidt på tallene, hvilket er set før, når der skal sælges annoncer, men mere sandsynligt er det, at det afspejler de unges måde at navigere i den digitale verden. Hvis Facebook foretrækker, at man skriver, at man er 13 eller derover, når man opretter en profil, så skriver man selvfølgelig det, uanset hvor gammel man måtte være. Mange andre sociale medier som fx GoSupermodel er også populære blandt de fleste unge, men som nedenstående figur viser, kan engagementet spænde fra bare at læse og måske tagge eller synes godt om til a gå ind som leader eller moderator. Ud over teknisk kunnen kræver det også tid og engagement at involvere sig i et digitalt community, så derfor har denne type sites betydeligt flere konsumenter end producenter. Til gengæld dækker konsumenterne som regel en bred vifte af sites. Figur 1 Mayfields beskrivelse af forskellige bruger-aktiviteter på hjemmesider (fra Christiansen, 2010). Kravet til den tekniske kunnen stiger, når man bevæger sig fra aktiviteter i periferien til kernen af et community. På nogle sites fx Gosupermodel er der en naturlig progression, således at moderatorer m.v. rekrutteres blandt dem, der er startet med bare at læse, og som er blevet hængende, mens andre har en mere professionel tilgang: fx har Youtube, der nu er overtaget af Google, 67 ansatte. Konsumenterne kan fx bruge Youtube som leverandør af musik. Normalt foretrækkes tv et, hvis flere brugere skal være med på en gang, da det i modsætning til computeren ikke skal betjenes hele tiden, men som lydtapet eller til fester skal man bare lave en play-list med de foretrukne hits på Youtube, så kører den af sig selv præcis ligesom MTV på tv. Ud over de professionelle videoklip ligger der også alle amatør-klippene, der både i kvalitet og indhold spænder meget vidt. Faktisk er det så let at lægge en video på Youtube, at teknikken ikke burde være et problem. Det forventede DR heller ikke det var, da de i 2005 (Ralund, 2006) forsøgte sig med ungdoms-tvprogrammet Blokken med brugergenereret indhold. Vi troede, at alle kunne overføre en fil fra en mobiltelefon. Men de kan dårligt nok finde ud af at optage noget på den, fortæller programmets redaktør. Men de, der vil eksponeres, kan åbenbart godt og ellers lærer de det. Selv om redaktionen havde været på turne til tekniske skoler, gymnasier og folkeskoler og udleveret videobånd og tilbudt hjælp, kom der meget få indslag, fordi hovedparten af de unge i modsætning til DR s forventninger bare ikke havde lyst til at komme i fjernsynet, viste de efter- 4

6 følgende fokusgruppeinterviews. Faktisk var der mange unge, der jævnligt lavede videooptagelser Jackass-efterligninger og optagelser af folk, der var fulde men de var så private, at de ikke skulle ud til offentligheden. Ud over brugerproducerede videoer skulle programmet også indeholde spam - dvs. sjove videoklip fra nettet, som folk ellers mailer til hinanden - og dem kom der mange af. Bay og Ralund mener, at de unge sender små film, ringetoner og musik (selv om det er forbudt) til hinanden for at bekræfte gruppetilhørsforholdet, og at filmklip eller billeder hentet fra en hjemmeside kan blive en del af en ungs online-identitet, når han eller hun lægger dem ind på sin egen profil. Og der var utroligt mange billeder af Bobby Olsen på MSN, da Drengene fra Angora var på sit højeste. Men for de unge, der vil lægge en video på fx Youtube, er det siden 2005 bare blevet betydeligt nemmere. Indgangen kan være videofunktionen i et almindeligt lille digitalkamera eller en telefon. Som regel følger der et program med kameraet eller telefonen, der sørger for at få videoklippene over på en computer og og måske endda videre til den rigtige hjemmeside. Ellers kan redigering og efterbehandling ske i et lidt større program som fx Windows Movie Maker eller imovie eller i et af de mange web 2.0 programmer, hvor man kan redigere/efterbehandle videoer. Hvor langt unge kan komme, ser man i nogle af de remix af musik, der ligger på Youtube. I den professionelle musik har det længe været almindeligt at sample ikke bare beats eller lyde, men større dele af numre (fx Dido i Eminem s Stan). Herfra er der ikke særligt langt til fx pepchaels nummer Smooth Sømand, hvor et Kim Larsen-nummer er mixet sammen med Joan Osborne og Michael Jackson, eller et remix fra 2000 af det gamle Clapton-nummer Forever Man af Beatchuggers alias en Michael Linde fra Aalborg. Beatchuggers-nummeret skiller sig ud, fordi det ad mærkelige omveje havnede hos Eric Clapton selv, der fik nummeret genudgivet og kom på hitlisterne med det. Remix af den slags kræver dyre, professionelle eller i hvert fald semi-professionelle programmer til fx at skille de forskellige instrumenter ud fra hinanden, men det er ikke noget problem for en bricaleur. Cloning is not kidnapping. Copying is not stealing har de som motto på et diskussionsforum for bastardpop, og digitalt materiale kan altid findes på nettet på en eller anden måde: på trods af ophavsretsregler m.v. kan musik, film og programmer (og code generators) altid downloades, bare man kender de rigtige steder med torrent-filer. Og hvis en ung producent er i tvivl om, hvordan man går ind på via så forældrene ikke får ubehagelige mail fra internetudbyderen om, at der er downloaded ulovligt materiale, er der en lille instruktionsvideo på Youtube. Som i folkeskolen er der meget stor spredning blandt de digitalt indfødte elever, når det drejer sig om udbyttet fra mediernes digitale skole. Nogle navigerer frit rundt i skyen på tværs af formater og medieplatforme, mens andre kun kan finde ud af at bruge mobiltelefonen til tale og sms og computeren til mail og Facebook eller har fundet ud af, at det er fuldt ud tilstrækkeligt for dem til at holde forbindelsen til deres netværk. IT I SKOLEN Selvom det måske er den samme maskine som derhjemme, er eleverne ikke sene til at registrere, at it i skolen er noget andet end i den medieverden, de færdes i fritiden. Computerne skal anvendes til undervisning, lyder forholdsordren, og det hele virker lidt gammeldags og lidt primitivt. I en artikel i tidskriftet Asterisk opdeler Birgitte Holm Sørensen (Web 2.0 trænger ind i skolen, 2010) introduktionen af it i skolen i tre faser: 5

7 I den første fase handlede det især om selve teknologien: it skulle ud i skolen. I anden fase kom der mere fokus på at få it integreret i undervisningen.. I den tredje fase handler det om web 2.0 og it-didaktisk design af fagene. Eleverne medbringer i stigende grad deres egne computere og mobile enheder (pervasive computing). Min skole er på vej ind i tredje fase med pervasive computing. Den software, vi bruger, er primært Skoleportalen (med Elevintra), Microsoft Office 2003, læse/stave-hjælpeprogrammet, CD-Ord, diverse træningsprogrammer samt freeware programmer. Computerne opdateres fra centralt hold, og programindholdet fastlægges af et kommunalt softwareudvalg. Det er muligt at få nye programmer med, men det kræver en god grund fx deltagelse i First Lego League. Men ikke at der evt. fulgte et lille videoredigeringsprogram med et nyt kamera. Af hensyn til systemet er strategien at erstatte installerede programmer med cloud/software-as-aservice-programmer. Fx skal on-line lydredigeringsprogammet Myna erstatte Audacity (et installeret freeware program), og der arbejdes med at anvende Google Apps som alternativ til en (dyr) opdatering af Microsoft Office. Google Apps og Myna er web 2.0-programmer iflg. Karsten Gynthers (Gynther K., 2010) karakteristik af web 2.O-medier som alle internetbaserede og frit tilgængelige medier, hvor indholdet er produceret af nettets brugere uden kommercielle formål. Normalt er det Youtube, Wikis, Wikepedia og Facebook, der nævnes som eksempler på web 2.0-programmer, men man kunne også nævne Open Office som et af mange gratis programmer fra open source -traditionen. Desværre skal det installeres, og det gør det uinteressant i skolesammenhæng. Her drejer det sig om web 2.0 programmer, der afvikles i skyen og som er gratis, hvad absolut ikke alle cloud-programmer er. Udgangspunktet for introduktionen af Web 2.0 programmer i skoleregi har altså været defensivt at finde gratis cloud-alternativer til installerede programmer. Den offensive brug af mulighederne for kollaboration og publicering, der også ligger i mange web 2.0-programmer, er først kommet til senere, selv om mulighederne faktisk har været der længe. Fx har Elevintra muligheder for at arbejde med fildeling, blogs, chat, arbejdsrum og skriv-sammen dokumenter i en enkel form. DIGITAL DANNELSE Elevernes uformelle og fritidsbaserede omgang med web 2.0 skal aktivt inddrages i tilrettelæggelsen af skolens hverdag (Fælles Mål, 2009). Det er altså de unges konvergente web 2.0-medielandskab og ikke de voksnes tradionelle opfattelse af it som en række separate hjælpeværktøjer, der er udgangspunkt for en ny digital dannelse, der passer til vidensamfundet. Væsentlige elementer i denne digitale dannelse er bl.a. evnen til at kunne tilpasse sig stadig nye udfordringer og betingelser i den digitaliserede omverden og evnen til at fortolke de digitale mediers mangfoldige repræsentation. Ser man på de unges digitale færdigheder og kompetencer, der er den funktionelle dimension af den digitale dannelse, er mange elever bl.a. i kraft af deres uformelle tilstedeværelse på web 2.0 allerede rigtig gode til at konsumere og kommunikere på web 2.0, men de er ofte mindre trænede i at producere og frem for alt analysere medierog deres validitet og dermed udvælge de mest relevante og bedste informationer. Derfor er et vigtigt aspekt i arbejdet med medier analyse af medier og mediernes æstetiske sprog. PRODUKTION SOM LÆRING Sprog lærer man at forstå ved selv at bruge det, og som en læringsteori, der understøtter denne ide om praktisk produktion som undervisningsstrategi peger Karsten Gynther (Gynther, 2004) på construc- 6

8 tivisme. Teorien, der er udviklet af Seymour Papert, The epistemology and Learning Group, MIT bygger på bl.a. Dewey, Freire, Piaget og Vygotskij. Eleverne konstruerer selv aktivt deres viden, mener Papert. Hans bidrag til teorien er, at det sker bedst, når eleverne er i gang med at skabe noget håndgribeligt eller noget der kan deles med andre. Det leder nemlig til en cyklus med en internalisering af det, der er udenfor, og en eksternalisering, af det der er indeni. Som eksempler på konkrete fysiske konstruktioner nævner Papert bl.a. et sandslot, en maskine og et computerprogram, og det er da også computerprogrammering for børn, som Papert har beskæftiget sig mest med, bl.a. i et samarbejde med LEGO om Robolab/Mindstorm. Det er i Paperts tækning vigtigt, at børn i deres brug af teknologien opfatter den som gennemskuelig: "Hvis du bruger et computerspil, skal du også vide, hvordan man laver et", har han udtalt, og det underbygger jo også produktionen af medier som indgangsvinkel til forståelse af medier. VIDEO-PRODUKTION Væsentlige begrundelser for at vælge at producere lige netop levende billeder/film er for det første, at film stadig (Christiansen, 2010) er de unges foretrukne medie og dermed fungerer som en fælles referenceramme for eleverne, og at film og filmens æstetiske dimension fylder meget i den uformelle læring fra mediernes parallelle skole. Dertil kommer, at det medieæstetiske sprog fra film går igen i de fleste andre medier, men alligevel går de fleste unge ud af skolen uden andre medieæstetiske produktionserfaringer end dem fra mediernes parallelle skole (Nyboe, 2009). Birgitte Tuftes (Tufte, 2007) har ud fra undervisningsprojekter med tv-analyse omkring 1990 udviklet zig-zag-modellen. Hun beskriver selv metoden således: Undervisningen starter med, at eleverne producerer video ud fra en elementær introduktion til teknik, billedkomposition etc. Derefter analyserer de deres egen produktion og de andre gruppers. Næste fase er at producere igen, at analysere, producere etc. Når eleverne har arbejdet nogle gange med teknikken, indføres drejebogen og strenge krav om at planlægge og formulere produktionsforløbet i tegninger, ord, perspektiv, lyd etc. Til sidst analyseres nogle af deres foretrukne programmer, og der afsluttes med et samlet produktionsforløb (Tufte, 2007). Begrundelsen for at tage afsæt i elevernes mediebrug og præferencer er det, Tufte med Ziehe betegner som elevernes ambivalente fascination af de levende billeder: På den ene side kan man læne sig tilbage og nyde (regression), men det kunne også være spændende at gå videre, at undersøge nærmere (progression). Normalt har skolen satset ensidigt på progressionsinteresserne og kun i bedste fald tålt regressionen som en uproduktiv pause, og det har drevet lystinteresserne ud af undervisningen. Ideen med metoden er, at eleverne ved selv at lave film skal opleve, at det, man ser på skærmen, er en udvalgt og bearbejdet del af virkeligheden og at filmproduktion altid handler om at vælge, fravælge og bearbejde. Og fordi produktionen sker i vekselvirkning med analyse, bliver der samtidig sat ord på de levende billeders sprog, så elevernes skjulte viden fra mediernes parallelle skole kan bringes op til overfladen og bruges i undervisningen. Figur 2 Zig-zag-modellen (fra Christiansen, 2010) 7

9 Tufte går altså ud fra, at eleverne som udgangspunkt i hvert fald tror, at de godt ved, hvordan fx en musikvideo eller en krimi ser ud, så de kan kaste sig ud i en produktion, så snart de har lært, hvordan man tænder kameraet. De efterfølgende analyser og egenproduktioner, hvor lærerens krav om inddragelse af forskellige elementer og teknikker skærpes, leder frem til først en analyse af yndlingsudsendelsen, hvor man gerne skulle genkende de elementer, der er introduceret undervejs, og dernæst en afsluttende egenproduktion, hvor eleverne anvender hele den palette af filmæstetiske virkemidler, de nu har lært. Zig-zagmodellen bygger på en lineær progression, så man først skal igennem punkt A, før man kan gå til punkt B. I en web 2.0-kultur og ved multimedieproduktioner, hvor resultatet ikke på forhånd er fast defineret, kan man have brug for en mere cirkulær model, hvor man veksler mellem fx en lærerstyret undervisning i meget specifikke film-færdigheder og en ikke-styret, eksperimenterende undervisning, hvor eleverne selv sammensætter rammer og regler. En sådan model ses i figur 3. Figur 3 Ikke-lineær model (fra Christiansen 2010) DE DIDAKTISKE UDFORDRINGER Den lærer, der starter et sådan forløb, vil på forhånd have lagt rammerne for forløbet fast. I dette (tænkte) eksempel vil det ligge fast, at temaet er en musikvideo. Det er et kort format, så eleverne har mulighed for at producere noget, der virker færdigt, og det er en genre, som eleverne kender godt fra deres fritidsliv, og så er det en meget åben genre, hvor stort set alle virkemidler kan bruges. Rent teknisk er oplægget, at videoerne skal optages på Flip kameraer. Flip kameraet betjenes som de fleste andre mini-videokameraer stort set som Windows Mediaplayer, og (ligesom Vado fra Creative) har det et indbygget USB-stik, der gør overførsel af optagelserne til computeren så nemt, at alle elever kan klare det uden hjælp. Der vil så formodentlig være elever, der hellere vil optage med deres Smartphone og så overføre til computeren via kabel eller ved at sende det som en mms til deres mailadresse i Google. Apps, og det vil også være helt i orden, da det vil være de elever, der selv kan det i forvejen. 8

10 Figur 4 Flip-kamera - bemærk den enkle betjening og det indbyggede USB-stik. Videoredigering skal foregå i Skoletube Mediesuite. Også her er det helt i orden, hvis elever, der selv har computer med, hellere vil bruge et andet program. Når eleverne kommer lidt hen i forløbet og skal til at arbejde skriftligt med drejebog m.v., er kravet, at de skriver i Google.docs for at sikre, at gruppen ikke går i stå, hvis nu ham, der gemte dokumentet i sin private folder på skolens server, ikke er i skole næste dag. Desuden giver det også eleverne mulighed for at arbejde videre på dokumenterne efter skoletid, hvis det er nødvendigt. Både de små produktioner undervejs og den store afsluttende produktion skal embeddes i elevbloggen på Elevintra. Nogen elever vil formodentlig gerne lægge deres videoer på Youtube, men det skal de ikke. De små klip er arbejdsdokumenter, der skal kommenteres af de andre grupper i klassen, så de skal ikke længere. Den afsluttende produktion er et rigtigt produkt, som forhåbentlig bliver godt nok til at vise frem evt. på klasseforsiden i elev-/forældreintra, så forældre og søskende kan se dem, eller måske på en skærm på biblioteket eller på forsiden af skolens hjemmeside, men udgangspunktet har ikke været at lave et produkt til publicering i fuld offentlighed. Det betyder, at man ikke har sikret sig på forhånd, at de virkende i videoen har lyst til at komme på Youtube, og at der kun er anvendt musik, der lovligt må bruges i videoer på nettet. DIDAKTISK DESIGN OG DIDAKTIK 2.0 I denne åbne planlægning overlader læreren en række afgørelser til eleverne. Derfor betegnes den som didaktisk design i stedet for undervisningsplanlægning (Gynther K., 2010). Traditionelt ville læreren stå for alle Erling Lars Dales tre didaktiske niveauer: Han ville (K1) have gennemført undervisningen, han ville (K2) have planlagt undervisningen gennem konkrete valg af mål, indhold, læremidler, arbejdsformer m.v., og han ville (K3) have anvendt didaktisk teori til at reflektere over og begrunde de valg og aktiviteter, der ligger på det to foregående niveauer. I didaktik 2.0 udfører eleverne selv læringsaktiviteterne (K1), og de udvælger selv materialer (K2), og dermed bliver eleverne også didaktiske designere. K3-niveauer har eleverne ikke kritiske kompetencer til, så det indgår ikke i elevernes rolle som didaktiske designere. At eleverne træder ind på niveauerne K1 og K2, betyder imidlertid ikke, at læreren bliver arbejdsløs. Hans ansvar og opgaver bliver i stedet at stå for K1-, K2- og K3-aktiviteter, der kan stilladsere elevernes K1- og K2-aktiviteter det som Gynther kalder didaktisk design for didaktiske designere, og det er heri paradigmeskiftet ligger. Lærer som didaktisk designer K3 K2 Stilladsering K1 Elev som didaktisk designer K2 K1 Figur 5 Paradigmeskiftet i didaktikken (efter Gynther, 2010) 9

11 Når læreren går i gang med at forberede et forløb i en didaktik 2.0-tankegang, er et vigtigt spørgsmål, der end ikke stilles i den klassiske didaktik, hvordan eleverne får adgang til viden. De traditionelle læremidler som grund- og opslagsbøger er der stadig, men dertil kommer web 2.0 ressourcerne. Som det fremgår af figur 6 skal der også tages stilling til, hvad eleverne skal lære (vidensmål), hvordan eleverne skal præsentere det lærte (vidensprodukter), og ud fra hvilke kriterier disse vidensprodukter skal evalueres. Derudfra skal rammerne for elevernes læringsaktiviteter fastlægges, og læreren skal beslutte, hvordan han kan stilladsere dem. Figur 6 En planlægnings- og refleksionsmodel for didaktik 2.0 (fra Gynther 2010) Vidensmålene skal fastlægges, så der arbejdes med vidensniveauer af 1., 2. og 3. orden. Med en computer med internetforbindelse kan de fleste rent faktuelle spørgsmål klares med ganske få klik. Der skal derfor formuleres åbne opgaver, der kombinerer faktaorienterede videnmål (1. orden) med videnmål af 2. orden (brug/anvendelse) og 3. orden (perspektivering). I forhold til eksemplet med filmproduktion tidligere kunne læringsaktiviteten være ikke blot at beskrive fx synsvinkel, men at prøve at producere en kort gyserfilmsekvens i flere versioner med forskellige former for synsvinkel. Vidensproduktet ville i så fald være filmsekvenserne, evalueringen skulle være klassens fælles analyse, og stilladseringen af elevernes adgang til viden kunne være en henvisning til fx undervisningsmaterialer fra Filminstituttet eller hvis læreren vurderer det passende at introducere anderledeshed i ziehesk forstand til andre ressourcer på nettet. Og lige netop hvordan man etablerer en synsvinkel fortæller Hitchcock om 36:30 minutter inde i et interview på Youtube (http://www.youtube.com/watch?v=pji-b835grs): først et nærbillede af hovedpersonen, så det han ser, så tilbage til nærbilledet for at se hans reaktion. EN NY LÆRERROLLE En meget nærliggende fare, når man arbejder med digitale læremidler, er ifølge Gynther (Gynther K., 2010), at læreren trækker sig tilbage og overlader underviserrollen til de digitale læremidler eller eleverne. Faren er vel størst, hvis man som lærer føler sig dårligt kvalificeret i et computerprogram i for- 10

12 hold til eleverne og glemmer, at der som regel er tale om enkelte elever, der har et stort kendskab til det specifikke program fra deres brug af det i fritiden. Og at det er en ressource at trække på i undervisningen. Sørensen (Sørensen, 2010) peger her på den horisontale vertikale lærerposition som en løsning, der vil blive mere og mere fremtrædende: Der er tale om en lærer, der forstår at skifte position mellem et horisontalt niveau, hvor læreren stiller sig lige med eleverne i situationer, hvor læreren lærer sammen med og af eleverne, og et vertikalt niveau, hvor læreren udviser ledelse og autoritet i forhold til de aktiviteter, der sættes i gang, og hvor hun byder ind med sit faglige overblik og stiller krav til elevernes resultater og produkter. Ganske som i traditionel klasseundervisning er en af lærerens vigtigste opgaver også i didaktik 2.0 undervisning at give den relevante feedback på elevaktiviteter i form af introduktioner, instruktioner, demonstrationer, vejledning og evalueringsaktiviteter. Disse feedback-aktiviteter definerer Gynther (Gynther K., 2010) som loops (=løkker/sløjfer), og han opdeler dem i formidlingsloops, hvor læreren formidler viden eller rammer, evalueringsloops, hvor læreren klarlæger behovet for yderligere evalueringsloops, og vejledningsloops, hvor læreren vejleder enkeltelever eller grupper. Figur 7 Arbejdsmønster med undervisningsloops (fra Gynther 2010). Figur 7 viser et pædagogisk arbejdsmønster i form af undervisningsloops. Tidsmæssigt kan de forskellige typer stilladserende loops og elevernes læringsaktiviteter variere meget afhængigt af behovene og det didaktiske design i øvrigt. Nogle loops vil vare et par minutter, mens andre vil strække sig over det meste af en lektion. EN NY ELEVROLLE Nye undervisningsformer og nye lærerroller betyder også en ny rolle for eleverne. Også for eleverne (og deres forældre) skal fokus flyttes fra, hvad de laver, til hvad de lærer, og de skal vænne sig til, at læring ikke først og frememst er, når hver enkelt elev individuelt finder og reproducerer fakta, men noget der foregår i et samarbejde og i et samspil med lærer og andre elever i forskellige virtuelle og faktuelle læringsnetværk fx noget, der minder om de uformelle læringsfællesskaber med mester- og svendeorganisation og legitim perifer deltagelse (Sørensen, 2010), de selv indgik i, da de lærte at spille GameBoy i SFO en. At eleverne inddrages som didaktiske meddesignere betyder, at de får et større ansvar for deres egen læring, men også at de får bedre mulighed for at sikre, at læringsaktiviterne i vid udstrækning inddrager deres livsverden. 11

13 KONKLUSION Min konklusion er altså, at eleverne har mange medieerfaringer med sig fra mediernes parallelle skole. Uanset om erfaringerne kommer fra produktion eller konsumption, ligger der her en skjult viden, som kan aktiveres gennem forløb, hvor medieanalyse baseres på erfaringer med videoproduktion. Analysen og dermed de kompetencer, der indgår i den digitale dannelse er vigtigere end produktionsfærdighederne. Derfor skal teknikken være så enkel som muligt, og det er det, der gør fx Flip kameraet interessant. De didaktiske udfordringer i at inddrage elevernes fritidsbaserede omgang med it er ændrede lærerog elevroller: Læreren må gå fra en detaljeret undervisningsplanlægning til didaktisk design, hvor læreren stilladserer en række valg i forbindelse med undervisningens gennemførelse, som træffes af eleverne. Eleverne bliver på den måde didaktiske meddesignere af deres læringsaktiviteter. BIBLIOGRAFI Web 2.0 trænger ind i skolen. (juni-juli 2010). Asterisk. ( ). Hentet fra Christiansen, H. C. (2010). Læring med levende billeder. Samfundsliteratur. Fælles Mål. (2009). It- og mediekompetencer i folkeskolen. Undervisningsministeriet. Gynther, K. (2010). Didaktik 2.0. København: Akademisk Forlag. Gynther, K. o. (2004). Mellem know how og how know iagttagelser af IT-integrationen i Holbæk kommune. Holbæk Seminarium. Møller, S. (2008). SkoleIntra og Web 2.0 hvordan? Undervisning med SkoleIntra, fra Uni-C. Nyboe, L. (2009). Digital dannelse. Frydenlund. Ralund, J. S. (2006). Generation Netværk. Danmarks Radio. Sørensen, B. H. (2010). Skole 2.0. Klim. Tufte, B. (2007). Tv på tavlen - på ny. CVU København og Nordsjælland. Ziehe, T. (1999). God anderledeshed. I A. K. (red.), Ungdomsliv og læreprocesser i det moderne samfund. Billesøe&Baltzer. Ziehe, T. ( ). De personlige livsverdeners dominans. Undervisningsministeriets tidsskrift Uddannelse. 12

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand

Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Indledning Podcastanmeldelse produceret i GarageBand Her følger en lærervejledning, et undervisningsforløb og en beskrivelse af kriterier for undervisningsforløbet. Afsnittene skal forklare, hvordan lærer

Læs mere

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther

Tjekliste fra Didaktik 2.0 af Karsten Gynther december 2011 Folkeskolen har fået lov at bringe den planlægningsskitse til undervisning som Karsten Gynther og Rene B. Christensen har udvikling i samarbejde med lærere. Læs mere om modellen i bogen Didaktik

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD

DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD DIGITALE TEKNOLOGIER I VVS ENERGIUDDANNELSEN FORSKER-PRAKTIKERNETVÆRKSMØDE OM IT I EUD SØREN HELBO UNDERVISER VVS ENERGIMONTØR VVS INSTALLATØR LIDT OM MIG SELV. COMPUTERNØRD - ELLER SOM GYNTHER BENÆVNER

Læs mere

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden

læring og it Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Digitale medier i undervisningen Nye muligheder i en web 2.0 verden Hvem er jeg? Bjørg Torning Andersen Gymnasielærer Grundfagslærer Pædagogisk it vejleder Projektleder Agenda Web 2.0 Elevtyper Didaktik

Læs mere

YouTube. Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012

YouTube. Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012 YouTube Hvad kan du med YouTube? Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Hvad er Youtube?...4 Youtube i undervisningen?...4 Find rundt på Youtube...5 Den hurtige videosøgning...5 Mere præcis videosøgning...5

Læs mere

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor

Didaktik 2.0. læremiddelkultur. mellem tradition og innovation. Af Karsten Gynther, lektor Didaktik 2.0 læremiddelkultur mellem tradition og innovation Af Karsten Gynther, lektor 6 Læremiddel.dk Nationalt Videncenter for Læremidler har netop afsluttet et 2-årigt udviklingsprojekt, Læremiddelkultur

Læs mere

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune

Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune Pædagogisk Digitaliseringsstrategi for Skolerne i Fredensborg Kommune BØRN, KULTUR OG SUNDHED 1 Indledning Vi lever i en tid, hvor samfundet i høj grad er præget af digitalisering. Digitale medier og værktøjer

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Klassens IT og medie checkliste Indskoling

Klassens IT og medie checkliste Indskoling Klassens IT og medie checkliste Indskoling I indskolingen begynder eleverne at træne brugen af forskellige IT og medie-værktøjer. Læreren vælger relevante værktøjer, så eleverne kan få et indtryk at, i

Læs mere

Eftermiddagens program

Eftermiddagens program Eftermiddagens program Teoretiske og praktiske vinkler på elev til elev læring, som kunne være afsendt for nogle overordnede tanker ift. jeres kommende aktionslæringsforløb. Didaktik Samarbejdsformer Elev

Læs mere

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh

Podcatching. sådan finder, henter og abonnerer du på podcast. Instruktionshæfte. (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh Podcatching sådan finder, henter og abonnerer du på podcast Instruktionshæfte (Rev. 30.10.11) Podcastingkonsulent Karin Høgh www.podconsult.dk karin@podconsult.dk Indhold Introduktion...3 Ordforklaring...4

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv

It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv It, læring og didaktisk design i et web 2.0 perspektiv Bedre udnyttelse af it i skolen Seminar EVA august 2009 Birgitte Holm Sørensen Forskningsprogrammet Medier og IT I Læringsperspektiv DPU, Aarhus Universitet

Læs mere

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet

Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Børn og internet brug! Forældre guide til sikker brug at internettet Som forældre er det vigtigt at du: Accepterer at medierne er kommet for at blive og er en del af børn og unges virkelighed. Så vis dem

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Om workshops i IT-HJØRNET: Onsdags-workshops Forår 2013. Gratis kurser: På nettet: IT-HJØRNETS hjemmeside: www.it-hjoernet.dk

Om workshops i IT-HJØRNET: Onsdags-workshops Forår 2013. Gratis kurser: På nettet: IT-HJØRNETS hjemmeside: www.it-hjoernet.dk Om workshops i IT-HJØRNET: Computer: I IT-HJØRNETS workshops, får du selv lov at prøve. Pris: Sted: Du kan bruge IT-HJØRNETS computere eller du kan medbringe din egen bærbare computer hvis du har sådan

Læs mere

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015

Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Projekt Grænseløs læring Statusrapport maj 2015 Afprøvning og evaluering af virtuelt valgfag I uge 16 2015 blev der afviklet valgfaget Udsatte borgere for SOSU Trin 1 elever på Randers Social- og Sundhedsskole.

Læs mere

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned!

Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Workshop - Skoleteknilogi 24. august 2010 Bryd skolens vægge ned! Lektor, ph.d. Jeppe Bundsgaard Danmarks Pædagogiske Universitetsskole/Aarhus Universitet Jeg kan stadig huske flere af mine klassekammeraters

Læs mere

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen

på Højvangskolen IT så det giver mening Den måde vi tænker IT på i skolen, skal afspejles i forberedelsen og gennemførelsen IT på Højvangskolen Alle elever som kommer på skolen, vil være digitale indfødte, som færdes i en anden medie-hverdag end vi er vant til. De har andre forudsætninger og kompetencer end tidligere generationer.

Læs mere

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec

Virale piger. Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A. Mercantec + Virale piger Pigerettet undervisningsforløb i kommunikation/it A Mercantec + Status Brobygning uge 8 Undervisningsforløb i 1.g Brobygning efterår 2014 Undervisningsforløb i 2.g efterår 2014 Pige med

Læs mere

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software.

John Cordua. Afsluttende opgave Pædagogisk IT vejleder uddannelse 07/08. Side 19 af 47. Bh. klasse. Mål Færdighed Program Software. Bh. klasse Eleverne skal opnå fortrolighed med computerens almene betjening. Magte elementær anvendelse af maskiner og enkle programmer Eleverne opnår færdigheder så de selv kan: Tænde og slukke computeren

Læs mere

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationære computere, bærbare computere,

De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationære computere, bærbare computere, De følgende spørgsmål handler om forskellige aspekter af digitale medier og elektronisk udstyr som fx stationære computere, bærbare computere, notebooks, smartphones, tablets, mobiltelefoner uden internetadgang,

Læs mere

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014

Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Slutevaluering læringsforsøg 2013/2014 Titel Skole Mål (Læringsforsøgets titel) Morten Brørup Skolen At der gennem digital redidaktisering skabes flere og andre deltagelsesmuligheder end i en analog læringskontekst

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION

Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse MEDIER OG KOMMUNIKATION Læringsudbytte Den studerende skal opnå professionsrettede kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier og it og tilegne sig

Læs mere

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen

Elevcentreret undervisning i det flerstemmige klasserum V/ Marie Lohmann- Jensen 9.00-9.20 9.20-9.30 9.30-9.45 Registrering og morgenkaffe Velkomst V/ Helle Gammelgaard Den flippede grundskole V/ Anders Schunk Hvilke muligheder og fordele er der ved at bruge Flipped Classroom i grundskolen?

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 DISKUSSION...6 KONKLUSION...7 PERSPEKTIVERING... Indholdsfortegnelse INDLEDNING...2 PROBLEMSTILLING...2 AFGRÆNSNING...2 METODE...3 ANALYSE...3 SAMFUNDSUDVIKLING.... 3 ÆSTETISKE LÆREPROCESSER... 4 DEN SKABENDE VIRKSOMHED... 4 SLÅSKULTUR... 5 FLOW... 5

Læs mere

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur

Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Interview med professor Birgitte Tufte: Undervisning med tv i en digital kultur Birgitte Tufte er professor, dr. Pæd. ved CBS i København. Hun er bl.a. kendt for at stå bag den meget brugte Zigzag-model

Læs mere

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16

Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 Nyborg Gymnasiums it strategi 2013 16 1. Indledning Denne strategi er udtryk for en status, nogle retningslinjer og en plan for den fortsatte udvikling på it området. Målet er at styrke integrationen af

Læs mere

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier

Filmmanual for tillidsvalgte. Lav dine egne film til Sociale Medier Filmmanual for tillidsvalgte Lav dine egne film til Sociale Medier Indholdsfortegnelse 1: Levende billeder på sociale medier 2: Vigtige overvejelser før du går i gang 3: Lav en simpel film 4: Lav en mere

Læs mere

Energien i Horsens: Rundvisning

Energien i Horsens: Rundvisning Energien i Horsens: Rundvisning - historien om hvordan byen blev afhængig af fossile brændstoffer Når klassen ankommer til Danmarks Industrimuseum, vil den blive modtaget af en rundviser, der viser rundt

Læs mere

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?

Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan

Læs mere

Boganmeldelser med mobilen

Boganmeldelser med mobilen Boganmeldelser med mobilen Uffe Sørensen Lærer, Konsulent, LærIT Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere end det er muligt at referere på skrift Ofte er oplevelsen af at læse en bog meget mere

Læs mere

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat

YouSee Mobil. Få det, som du vil med særlig foreningsrabat YouSee Mobil Få det, som du vil med særlig foreningsrabat Mobil til dem, der gerne vil have det hele Gode oplevelser skal ikke bare være noget, du får derhjemme. Derfor giver YouSee dig den bedste dækning

Læs mere

Onsdags-workshops foråret 2014

Onsdags-workshops foråret 2014 Onsdags-workshops foråret 2014 Hver onsdag kl.15-17 Alle workshops er gratis 15. Januar: Google konto til meget mere end g-mail 22. januar: Google Chrome browseren fra Google 29. januar: NemID, borger.dk

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider.

Odder er en digital kommune, derfor var den analoge løsning ikke en mulighed. Selv ikke i sparetider. Odder satser digitalt i disse år. Ikke blot på skoleområdet, men også inden for andre sektorer. Skoleområdet har fået en del fokus, fordi vi er den første kommune i Europa, som indfører Ipads til både

Læs mere

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015

På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Bilag 3 : På vej mod Digital Dannelse 1 På vej mod Digital Dannelse på Skoleområdet frem til 2015 Forventninger til medarbejdernes it-kompetencer på Skoleområdet It er blevet en stadig mere betydelig del

Læs mere

Design dit eget computerspil med Kodu

Design dit eget computerspil med Kodu Design dit eget computerspil med Kodu I sensommeren var vi to CFU-konsulenter ude i SFO en på Borup Ris Skolens Grønbro-afdeling. Her var vi sammen med børnene for at få erfaringer i arbejdet med platformen

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre

Indhold. ipad introduktion 2 SORØ PRIVATSKOLE. Kære forældre ipad introduktion ipad introduktion 2 Kære forældre Nu er vi ved at være klar til at udlevere ipads til eleverne i indskolingen. Det er vores ambition, at ipads i løbet af ganske kort tid vil være et vigtigt

Læs mere

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014

ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK. Udarbejdet februar 2014 ØLSTED SFO MEDIEPOLITIK Udarbejdet februar 2014 Mediepolitik for Ølsted SFO Indledning: Baggrunden for mediepolitikken har sit udspring i det generelle fokus digitalisering har fået i vores samfund. For

Læs mere

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne.

Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Noter til power point præsentation i word Her er viden og formuleringer, du kan bruge i oplæg til voksne. Slide 1 Forside Slide 2 Introduktion: De fleste børn og unge har overvejende gode oplevelser med

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 www.taarnbybib.dk DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2016 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER 2 Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

2016 FORLØB 0.-3. KLASSE

2016 FORLØB 0.-3. KLASSE sociale medier 2016 FORLØB 0.-3. KLASSE INDHOLD 1. Introduktion.......................................................................3 Fælles mål for forløbet "Sociale medier"....................................................4

Læs mere

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann.

Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indhold: Indledning Konklusioner Sammenfatning Bilag: Besvarelserne Selvevaluering 2012-2013 for elever og ansatte ved Ollerup Efterskole ved Poul Stenum og Jan Schønemann. Indledning: Med udgangspunkt

Læs mere

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt!

Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Lav animationer i undervisningen det er sjovt og lærerigt! Af Pernille Ulla Andersen & Benny Lindblad Johansen, lektorer I biologiundervisningen ved Læreruddannelsen i Århus arbejder de studerende med

Læs mere

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse

Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse Fokus på praksisnær kompetenceudvikling i en skole i bevægelse www.digitalkompetence.blogspot.com www.skolenibevaegelse.nu Indholdsfortegnelse 3 Om denne pixibog 4 1. Brug dine elevers digitale ressourcer

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION

19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Pædagogisk diplomuddannelse 19.13 MEDIER OG KOMMUNIKATION Mål for læringsudbytte skal opnå professionsrettet viden, færdigheder og kompetencer, som sigter på at varetage pædagogiske opgaver med medier

Læs mere

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1

Vester Hassing 10. dec. 2013. Ipads på VHS. En vejledning. ipads på VHS Side 1 Ipads på VHS En vejledning ipads på VHS Side 1 Tillykke med det nye arbejdsredskab Vi ved allerede nu, at dette redskab bliver til stor hjælp i det daglige arbejde både på skolen og hjemme. Med uddelingen

Læs mere

Den digitale folkeskole "Læring uden grænser"

Den digitale folkeskole Læring uden grænser Td Den digitale folkeskole "Læring uden grænser" Den digitale folkeskole har elevernes læring i centrum. Det betyder, at vi i Kerteminde Kommunes skolevæsen har fire pejlemærker: - At eleverne udfordres

Læs mere

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt.

Ideen om at processen har gyldighed, støttes af et fokus der ligger på et produkt. Anvendelse af Iphone, Ipad og apps i undervisning. Pædagogikken bag ved brugen af Iphone, Ipad og apps i undervisningen, er et ønske om en tilgang til læring der bygger på erfaring, oplevelse og løsning/handling

Læs mere

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET

RÅDET FOR DIGITAL SIKKERHED GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET GUIDE TIL SIKRING AF FORBRUGER- ELEKTRONIK PÅ INTERNETTET TING PÅ INTERNETTET Internet of things er et moderne begreb, som dækker over, at det ikke længere kun er computere, der er på internettet. Rigtig

Læs mere

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet

Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd og Video og Berømte 'Communities' på Internettet Lyd på computeren:...1 Lydoptager...3 Lydstyrke...4 Windows Media Player:...5 Et par eksempler på websider, hvor man har glæde af sin medieafspiller:...7

Læs mere

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen

Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen Janni Lind Sørensen, Børnehuset Ellebo Betina Baade Jensen, Børnegården Vinterselev Vejleder: Line Skov Hansen 1 Indhold Indledning...Side 3 It i dagtilbud... Side 3 Digital dannelse og kompetencer...side

Læs mere

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2017

DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2017 www.taarnbybib.dk WINDOWS 100 NETHANDEL E-BOKS COMPUTERSPROG GMAIL SLÆGTSHISTORIE DIGITAL LÆRING - KURSER FORÅR 2017 TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKER VELKOMMEN TIL TÅRNBY KOMMUNEBIBLIOTEKERS KURSER Vi tilbyder

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder

Teknologiske muligheder i. Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Teknologiske muligheder i undervisningen Håndholdte hjælpemidler i undervisningen af elever i læse- og skrivevanskeligheder Farsø Efterskole - Farsø Efterskole er for unge med læse-og skrivevanskeligheder.

Læs mere

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence

Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Bilag 6c Til de studerende på Pædagogisk Diplomuddannelse, skolebibliotekar EH06-14614 Modul 3: Mediekultur og informationskompetence Efteråret 2014 10 ECTS-Point, intern prøve Undervisere: Hachmann -

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv.

Sideløbende ser vi også en stigning i andelen af danskere, der siger, de kun hører musik i radio og tv. 1 2 Spørgsmål: Sc.1 Hvor ofte hører du musik enten på cd, mobiltelefon, computer, mp3- afspiller (ipod) eller lign det vil sige musik du selv vælger at sætte på og som ikke kommer fra radio eller tv? Base:

Læs mere

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse

Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Demonstrationsskoler Elevernes egenproduktion og elevindragelse Birgitte Holm Sørensen, Aalborg Universitet, CPH Rasmus Ullerup 10.kl. UngdomsCenter, Vejle AGENDA Introduktion til projektet Didaktisk rammedesign

Læs mere

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD

KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD KREATIV BRUG AF IPADS I DAGTILBUD Ved Jette Aabo Frydendahl Cand. it og lektor Via University College MIN OPGAVE I DAG Med de nye teknologier har vi fået unikke muligheder for at skabe læringsmiljøer,

Læs mere

Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen

Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0. René B. Christiansen Behovet for en ny didaktik i skolen: ansatser til en didaktik 2.0 René B. Christiansen rbc@ucsj.dk Den aktuelle didaktiske udfordring for skolen: Den opståede usamtidighed mellem - det eleverne skal lære

Læs mere

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 ROSKILDE TEKNISKE GYMNASIUM Projektbeskrivelse Informationsteknologi Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen 19-03-2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Problemobservation.... 4 2.1 Egen erfaring...

Læs mere

Video Action Learning levende billeder og lyd

Video Action Learning levende billeder og lyd www.kanalhovedstaden.dk Sendesamvirket Hovedstaden, Helgolandsgade 10, 1653 København V CVR 35561951 - Telefon 21 69 39 46 tv@tvkobenhavn.dk Video Action Learning levende billeder og lyd Projektrapport

Læs mere

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse

It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 0. 1. Klasse. It-bogen for 3. klasse Computere og netværk Trinmål 1 kompetencer, der sætter dem i stand til at 1. kende de forskellige dele af et skærmbillede It-bogen for 0. 1. 1. kende navnene på computerarbejdspladsens forskellige enheder

Læs mere

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0

Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Web 2,0 læremidler i skolen på sporet af en ny læremiddelkultur 2,0 Karsten Gynther Projektleder for programmet IT og læring Forsknings- og udviklingsafdelingen University College Sjælland Medlem af ledelsesgruppen

Læs mere

Digital læring - Kurser efterår 2015

Digital læring - Kurser efterår 2015 www.taarnbybib.dk Digital læring - Kurser efterår 2015 Tårnby Kommunebiblioteker Velkommen til Tårnby Kommunebibliotekers kurser Vil du gerne lære om det nye Windows styresystem, se hvad en 3D-printer

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING

FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING FILMLINJEN.DK OG MEDIEFAG SUPPLEMENT TIL LÆRERVEJLEDNING Udgivet af Station Next 1. udg., dec. 2010 Indhold Indledning...3 Mediefag B stx, juni 2010...4 1. Identitet og formål...4 2. Faglige mål og fagligt

Læs mere

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter

BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC. Evaluering af udviklingsprojekter BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers HF & VUC Evaluering af udviklingsprojekter Indhold BIT - Bred udnyttelse af IT som pædagogisk og fagdidaktisk værktøj på Randers

Læs mere

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende

Vejledning til kompetencemålsprøve. - For studerende Vejledning til kompetencemålsprøve - For studerende Kompetencemålsprøven Hvert praktikniveau afsluttes med en kompetencemålsprøve. På praktikniveau 1 og 3 er kompetencemålsprøven ekstern og på praktikniveau

Læs mere

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen

Forbudt for voksne. God mobilstil for tweenz og teenz. Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Forbudt for voksne God mobilstil for tweenz og teenz Undgå ubehagelige overraskelser på mobilen og mobilregningen Hvor går man hen og får opdateret sine forældre? Fortæl dine forældre, hvad du bruger din

Læs mere

Avisværkstedet i ElevIntra

Avisværkstedet i ElevIntra Avisværkstedet i ElevIntra Lav et flot online-produkt med eleverne Version: August 2012 Indholdsfortegnelse Avisværkstedet i ElevIntra hvorfor?...4 Et praktisk eksempel...4 Praktisk forarbejde...4 Eleven...4

Læs mere

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Inkluderende it. - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Inkluderende it - Nye muligheder for socialt og kognitivt udfordrede børn En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på inkluderende it?...3 At HAVE

Læs mere

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer Indledning

ipad for let øvede, modul 10 ipad og Computer Indledning 040915 ipad for let øvede modul 10 ipad og computer Indledning I dette modul gennemgås, hvordan man kan få en computer og ipad'en til at spille sammen : * Hvordan overføres fotos fra PC til ipad? * Hvordan

Læs mere

1 of :09

1 of :09 Ifølge forskere er der ikke grund til at frygte en generation af ipad-børn, der kun sidder passivt og lader sig underholde. Både i daginstitutioner og i fritiden bruger børn i høj grad ipad'en som et lærerigt

Læs mere

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv.

Eleverne skal på et fagligt grundlag kunne indgå kompetent i sociale sammenhænge og være aktive, kreative og reflekterende brugere af film og tv. Mediefag C 1. Fagets rolle Mediefagets genstandsfelt er levende billeder i en æstetisk, kulturel og kommunikativ sammenhæng. Faget forener en teoretisk-analytisk og en praktisk-produktionsmæssig tilgang

Læs mere

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde

Internetkurser. Varde Bibliotek. Efterår 2014. Varde Bibliotek. Rådhusstræde 2. 6800 Varde Internetkurser Efterår 2014 Rådhusstræde 2 6800 Varde Internetkurser efterår 2014 Velkommen til en ny undervisningssæson på. Vi har fået nye muligheder for at holde internetkurser, så vi nu kan benytte

Læs mere

Slip undervisningen løs med digitale medier

Slip undervisningen løs med digitale medier Slip undervisningen løs med digitale medier Ole Christensen, lektor, Professionshøjskolen UCC Lars Tjørnelund Nissen, folkeskolelærer og mediepilot, Rantzausminde skole i Svendborg I denne artikel sættes

Læs mere

Læremiddelkulturer 2,0

Læremiddelkulturer 2,0 Læremiddelkulturer 2,0 Karsten Gynther Medlem af ledelsesgruppen i Læremiddel.dk Læremiddel.dk Nye læremiddelkulturer i folkeskolen læremiddelkulturer 2,0 Traditionel læremiddelkultur Læremiddelkæde præget

Læs mere

Det magiske læremiddellandskab

Det magiske læremiddellandskab Det magiske læremiddellandskab Et perspektiv på web 2.0 læremidler Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til Undervisning, Akademisk forlag 2010. Jens Jørgen Hansen (jjh@ucsyd.dk) Læremiddel.dk og Udvikling

Læs mere

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus

Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus Handleplan for brug af digitale strategier i Agerskov Børnehus 1. Indledning s.2 Hvad er formålet med en it strategi? s.2 Handleplan for digital strategi s.3 2. Hvordan børnenes digitale parathed og dannelse

Læs mere

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer

ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer ipads i undervisningen - Specialskolens dilemma og inkluderende potentialer Af: Stine Bøgh og Lars Westh Hvordan kan lærere inddrage og anvende ipaden i undervisningen i forhold til børn med særlige udfordringer?

Læs mere

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET

MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET MEDIEBRUG PÅ INTERNETTET STREAMING, INDHOLD OG ADGANG KONKLUSION En anden væsentlig konklusion i rapporten er, at danskerne er blevet en nation af internet-mediebrugere.vi kan af undersøgelsen se, at en

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI

FILM-X: Kreativitet i stramme rammer. Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI FILM-X: Kreativitet i stramme rammer Ved Kari Eggert Rysgaard Skoletjenesten, FILM-X / DFI Kari Eggert Rysgaard Cand.mag. Medievidenskab, KUA, 2003 DR B&U, 2000-2007 Tv-tilrettelægger, web-redaktør, konceptudvikling

Læs mere

Krav og forventninger til anmeldere

Krav og forventninger til anmeldere Krav og forventninger til anmeldere Indhold Fra lærer til lærer... 1 Kvalitet, habilitet og troværdighed... 2 Læremidlets anvendelse... 2 It baserede læremidler... 2 Udnyttes det digitale potentiale?...

Læs mere

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen

Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Anbefalinger om brug af sociale medier i skolen Til lærere og pædagoger Indhold 4 ALDERSGRÆNSER 8 TÆNK OGSÅ I ALTERNATIVER 4 ANSVAR FOR HINANDEN 9 SOCIALE MEDIER FORSTYRRER MÅSKE 5 PRIVATLIV 9 SAMARBEJDE

Læs mere

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter

Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter Analyse og refleksion Forflytning og samarbejde med Apopleksipatienter At fremme elevernes læring ved brug af forskellige IT- redskaber At fremme elevernes motivation og læring ved inddragelse af æstetiske

Læs mere

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet

En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende

Læs mere

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC

Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Hvad er it-didaktik - og hvilken rolle spiller den? Lektor Rasmus Fink Lorentzen, VIA UC Baggrund Udviklingsarbejde Fagbogsforfatter Videnmedarbejder Nysgerrig Lærer Underviser i læreruddannelsen Didaktikkens

Læs mere

forløb HTX Aabenraa

<XX- IT> forløb HTX Aabenraa forløb HTX Aabenraa Program for dagen Eleverne bedes medbringe bærbar computer og oplader. Program 08:10-08:55 08:55-09:40 Velkommen, rundvisning, adgang til internet Oplæg om dagens opgave Pause

Læs mere

Karrierevalg: Netjournalist

Karrierevalg: Netjournalist Karrierevalg: Netjournalist Lars K Jensen Ekstra Bladet Net / Nationen Del 1: Netjournalistik generelt Del 2: Nationen og mit arbejde Hvorfor netjournalist? 2003: Optaget på Danmarks Journalisthøjskole

Læs mere

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen

STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI. Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen STATUS PÅ IMPLEMENTERING AF DIGITALISERINGSSTRATEGI Arno Vesterholm Mads Bo-Kristensen VORES OPLÆG 1. Oplæg: Hvor langt er vi nået og hvad skal der til, for at vi når i mål i 2015? (20 minutter) 2. Gruppedrøftelse:

Læs mere

IT-kurser. Forår 2015

IT-kurser. Forår 2015 IT-kurser Forår 2015 Sådan tilmelder du dig På bibliotekets hjemmeside kan du tilmelde dig et eller flere af vores kurser. Det er nemt og bekvemt, og du kan gøre det, lige når det passer dig. Har du bestilt

Læs mere

Den skal kun være til unge

Den skal kun være til unge 08-09-2010 Den skal kun være til unge Kommunikér MÈR præsenterer hjemmesideprojektet på Helsingør Gymnasium - en lille rapport om to fokusgruppeinterviews på produktionsskolen Sundet og Helsingør Gymnasium

Læs mere

Pædagogisk diplomuddannelse

Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse INNOVATION I UNDERVISNING Mål for læringsudbytte Uddannelsen retter sig mod at videreudvikle lærernes didaktiske kernefaglighed, ved at give lærerne bedre forudsætninger for

Læs mere