Bogens Titel: The Attention Economy

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bogens Titel: The Attention Economy"

Transkript

1 Side 1 af 21 Bogens Titel: The Attention Economy Forfatterens Navn: Thomas H Vavenport & John C Beck Fag: Strategi Indholdsfortegnelse: Kapitel 1 Welcome to the Attention Economy...2 Kapitel 2 What attention is and isn`t...3 Kapitel 3 The measurement of attention...5 Kapitel 4 The Psychobiology of attention...6 Kapitel 5 Attention Technologies...9 Kapitel 6 Lessons From The Attention Industries Kapitel 7 E-commerce and Attention Kapitel 8 Leadership and Attention Kapitel 9 Strategy and Attention Kapitel 10 Organisational structure and attention Kapitel 11 Managing information, knowledge and attention Kapitel 12 The future of the Attention Economy

2 Side 2 af 21 Kapitel 1 Welcome to the Attention Economy A new perspective on business Bogen sætter fokus på, hvordan man opnår opmærksomhed i en informationsoverfyldt tid og hvordan den håndteres. Er der fare for at overse information, når en bred medarbejderskare skal gives nok opmærksomhed? «The New Currency of Business» er enheden Attention. Der ses med nye linser på business. Emnet behandles udfra 4 perspektiver, som er centrale i denne kontekst: Attentions målbarhed, de biologiske og psykologiske dimensioner, teknologierne der prøver at strukturere og beskytte attention samt i hvilke industrier, Attention Management er blevet «kunst». Tiden er en begrænsende faktor og den økonomiske parameter i ny økonomi. Forfatterne ser på, hvordan man beholder opmærksomheden fra stakeholders, kunder, potentielle ansatte og hvordan man beholder sit eget fokus. Attention Economy er i følge dem strategisk essentielt for succes i det postindustrielle samfund. Informationsoverflod Sammenligning: I dag indeholder 1 eks. af New York Times mere faktuel information end alt skrevent materiale tilgængeligt i det 18. århundrede. (Specielt mails og Internet «fylder») Bankerot princip: Et underskud af attention over længere tid giver psykologiske og organisatoriske konsekvenser i form af infostress. Faren består i at rette att. på de forkerte ting. Symptomer på Organisatorisk ADD (Attentions Dificit Disorder): 1) En øgende sandsynlighed for at overse nøgleinformation når beslutninger skal tages 2) Mindskning af tid til refleksion på noget andet end simpel informationsudveksling som e- mail og voic . 3) Problemer med at holde på andres attention (f.eks. man er nødt til at hæve glitterniveauet på præsentationer, antallet af beskeder man skal have og samtidig bevare attention 4) Mindskende evne til at fokusere når det er nødvendigt Markeds princip: Markedet for attention er både internt og ekstern og att. er den knappe ressource. Den største fare i Att. Economy består i, at tro, at opmærksomhed kan opnås gennem vilje til at overgå den naturlige grænse for, hvor meget man kan fokusere på og få med sig. Att. kan ikke reallokkeres, når den først er brugt. Alle er producenter og konsumenter af information, men den er svær at måle. Den tid, der investeres, udgør ikke nødvendigvis et mål for kvaliteten af att. på et emne. Love for udbud og efterspørgsel: * Jo mere information udbudt des mere behov for attention. Inforigdom skaber attentionfattigdom. * Attention giver renter: Jo mere opmærksomhed man har fra før, jo mere får man, idet fx. medierne holder sig til emner, der allerede er interessante. Hvordan går regnestykket op, når der i forhold til tidligere er færre ansatte til at håndtere mere information? Virksomhedens interne attentionmarked balancerer på grund af to faktorer: 1) Funktionærer arbejder flere timer og bruger fritiden til at indhente information

3 Side 3 af 21 (fx. hjemmearbejdspladser) 2) Der fokuseres stærkere end før og kasseres mere viden - der gives ikke tid til refleksion. Lederen får et større ansvar for at «diktere», hvad der skal prioriteres, samtidig som der opstår et spændingsfelt mellem tid, der bruges på kundeatt. og personaleatt. Den personlige kunde-pleje kommer igen i fokus: Få kundens opmærksomhed ved at give kunden opmærksomhed. Kapitel 2 What attention is and isn`t Attention, the story so far. Every business is an engine. Historik: Vi er gået fra Industriel revolution med «manpower» som drivkraft via Informationsæraen, hvor viden var vigtigst til nutidens attentionfokuserede verden. Forfatterne sætter fokus på at studere, hvordan man systematisk forstår attention i en business eller management kontekst. Psykologisk og fysisk mangles undersøgelser. Definition på attention: «Attention is focused mental engagement on a particular item of information. Items come into our awareness, we attend to a particular item, and then we decide whether to act.» Opmærksomhed skal indeholde en fokuserings- og beslutningsfase. Hvad enten man beslutter at handle eller ej har man så viet attention. Exhibit 2-1: A Graphic Model of Attention Processes Narrow Phase Decision Phase Awareness Items come into Awareness Attention Between the narrow phase and the decision phase, Attentione is pais to a particular item Action Decide whether or not to act Der skelnes mellem bevidsthed om et emne og reel attention på det. I infoflowen opfatter vi mange ting uden nødvendigvis at sætte attention (rette fokus) på det. Der er 6 basis enheder i en Att. Economy og de har modsatrettet attention, men udelukker ikke hinanden: 1) captive or voluntary, 2) aversion-based or attraction-based, 3) front-of-mind or back-of-mind (figuren læses dimensionelt):

4 Side 4 af 21 1) omhandler valg (hvad er relevant) 2) «carrot-and-stick motivation» (hvad bringer os glæde/ kan undgås af negative oplevelser) 3) noget er i underbevidstheden mens vi foretager andre ting (fx. taler i telefon (fokus) mens vi kører bil (det «ligger på rygraden»)) Er attention et individuelt eller et gruppefænomen? Attention er en selektiv, kognitiv proces gennem hvilken vi absorberer udvalgt information. Den bliver institutionaliseret i en organisation, idet strategien bestemmer hvor Corporate Attention skal lægges. Organisatorisk attention er en parallel proces i gruppen, mens den individuelle attention er baseret på en sekventiel proces. Arbejdsdelingen giver mulighed for at en gruppe har att. på et komplekst system, på en måde intet individ kan have alene. Punch-the-clock princip: Attention management er ikke time management Effektivitet defineres her mere i forhold til hvad der opnås end hvornår det opnås - tiden er ikke den kardinale faktor. Forfatterne gør op med Taylor og Fayol idet tid og samlebånd ikke nødvendigvis betyder overskud. Der skal ikke måles på tid, output eller shareholdervalue, men på hele organisa-tionens evne til at have attention på innovation og inkorporering af nye givtige metoder. Forslag til at få rigtig attention på ting: 1) Lav attention agendaer: Mål ikke møder i tid, men i hvor meget att. der skal på hver sag. Første og sidste emne får som regel mest. Stil spørgsmål om medarbejderne mener, der er givet nok til hver sag. 2) Fokuser attention på nye ideer og deres implementering: Mål ikke output i tid eller mængde (fx. en 2500 siders rapport,) men i ideer og implementering af disse. 3) Betal for attention: Beløn dem, der har att. på de rette ting. 4) Lav «attention vagter»: Lad de ansatte fokusere på det, de skal og lad andre lave det administrative rundt det.

5 Side 5 af 21 Kapitel 3 The measurement of attention Doing a number on you. Der sammenlignes med TV og Radio, hvor seer/lytterovervågning måles konstant. På samme måde skal man kunne måle organisationens aktørers attention på strategisk vigtige emner som fx. logistik, kundepleje, økonomi, ledelse etc.. Det gøres gennem at stille spørgsmål til det. Til det formål har forfatterne udviklet en test og en chartmodel «The AttentionScape Program», som kører videre på modellen præsenteret i kap. 2. Den skal afgøre om der tænkes nok på emnet/arbejdsopgaven og om der tænkes bevidst eller ubevidst for at kunne forudsige aktørernes handlingsmønster.. «If you can`t measure it, you can`t manage it». Testens udgangspunkt: Bestem hvilke emner, der ønskes besvaret. For hver emne svares der på 6 udsagn i f.h.t. chartet. 1) Jeg koncentrer mig virkelig om dette, bruger kvalitetstid på det. 2) Dette er spændende; det er noget, der gør mig glad. 3) Jeg følte ikke, jeg kunne undgå dette; det var nødvendigt eller uundgåeligt 4) det havde måske fået negative konsekvenser for mig, hvis jeg ikke havde givet attention til dette emne; det var ikke nødvendigvis positivt. 5) Jeg tænkte på dette, men på et underbevidst plan; jeg behøvede egentlig ikke rigtig at koncentrere mig om det. 6) Jeg valgte at fokusere på dette; det var frivilligt.

6 Side 6 af 21 Der vises et chart fra en udvalgt virksomhed, hvor de ansattes attention på udvalgte emner er foretaget. Jo større cirkel jo mere att. er viet til emnet. Over x-aksen er de emner, der får mest positiv opmærksomhed. Y-aksen viser, om det er bevidst eller ubevidst opmærksomhed. Hvis et emne får meget attention fordi man er bange for at overse info, er der en negativ attentioneffekt. Modellen skal bruges til at finde ud af, om der er ubalance i f.eks. en ansats orientering mod centrale emner, som ledelsen ønsker fokus på. Om der fx. bruges for meget energi på detaljer, som man er bange for at overse, og der dermed opstår en negativ trend i attention. Attention Management går derpå ud på at lave en strategi for og finde løsninger på, hvordan man opnår bedre arbejdsforhold og roligere tankevirksomhed til at fokusere på «de rigtige ting». At belønne idéer og implementering af disse frem for at belønne tid forbrugt på emnet. der skal findes alternative metoder til at arbejde på, men også traditionelle løsninger som fx. ansættelse af assistenter til det administrative. Klar kommunikation fra ledelse i f.h.t. hvilke attentionområder, der skal fokuseres på samt accept af, at noget info dermed måske overses er det essentielle. Der skal også fokuseres på at allokere de rigtige mennesker til de rigtige opgaver. F.eks. skal personale, der ønsker kundekontakt have det frem for dem, der heller ønsker at være innovative internt, så der bruges positiv energi på kunderne frem for at man har kontakten «fordi man er nødt til det». I tillæg ses på både gruppe- samt individniveau. Der gennemgås diverse metoder brugt til overvågning og analyse af hvor meget tid, der forbruges på et emne, og konkluderes at det kun er gennem at stole på de resultater, man får ved måle på at spørge aktørerne og analysere svarene, at man p.t. kan opnå et troværdigt resultat. Studie af øjenbevægelser og hjernebølger foregår p.t. i laboratorier, men der rejses etiske spørgsmål ved, om dette er en fremgangsmåde, der kan bruges i fremtiden. Måske på specielle arbejdspladser som f.eks. US Air Force, men i virksomheder generelt kun, hvis de ansatte indvilger i det. Der antydes, at det KAN blive en del af fremtiden. Kapitel 4 The Psychobiology of attention From amoebas to apes: You cannot train an ape

7 Side 7 af 21 Eksperter konkluderer, at enhver fuld forståelse af attention begynder med facts om dens psykologiske og biologiske oprindelse. "«Er der en psykebiologi i attention?». At forstå strukturen, basisoprindelsen og funktionen af den er vigtig for at lede attention økonomien = et konkurrencemæssigt fortrin. Den biologiske forståelse af attention kobles op mod Maslows behovshierarki og sættes i et historisk perspektiv. Mennesket sammenlignes med aber og dets biologiske komparitet til bavianer lægges til grund for at forstå hvordan dets attention og tankegang styres af behov. Attention er ikke mekanisk men organisk og en evolutionerende proces. Mennesker er ikke rent rationalistisk tænkende og individualistisk fokuseret, men har også attention på gruppetilhørighed og den er dels bestemmende for, hvor attention rettes. «Enhver business - enhver menneskelig gruppe - er basalt en truppe aber» (Det grundlæggende element i den biologiske og psykologiske forståelse af, hvor vi retter attention bestemmes af «den indre abe»). Exhibit 4-4: Maslow`s (Attention ) Hierarchy (NB «Pyramiden er vendt på hovedet i denne udgave, så basale behov er vist åverst i stedet for nederst) Psychological needs (Survival and Reproduction) Aversive Attention Attractive Attention Hunger and Thirst Food and water Sexual rejection Sexual activity Any threat to one`s children Caring for children Disease Good health Safety Needs Aversive Attention Attractive Attention Suspicious strangers Trusted friends and family Weapons (other peoples) Weapons (one`s own) Bad weather (hurricanes etc) Shelter from elements Natural disasters Resources to cope disaster «Belongingness» and Love Needs Aversive Attention Attractive Attention Loneliness Intimacy Ostravism Popularity Disagreement Consensus Cruelty Kindness Aversive Attention Subordination to others Captivity Low rank Bad reputation Esteem needs Attractive Attention Authority over others Freedom High rank Good reputation Need to Know and Understand Loneliness

8 Side 8 af 21 Aversive Attention Boring or repetitive facts Information about unknown Incorrect information Lies Attractive Attention New or interesting facts Information about self Accurate information Truth Aversive Attention Ugly objects Traffic noise Tasteless food Bad fashion sense Aesthetic needs Attractive Attention Beautiful objects Music Haute cuisine Stylishness Self-Actualization Aversive Attention Ignoring personal potential Refusing to go out Fearing new ideas Clinging to social labels Attractive Attention Developing talents Seeking adventure Expanding mind Defining individual identity Aversive Attention Unethical behavior Massive inner conflict Self-destruction Transcendence Attractive Attention Ethical behavior Inner peace Personal enlightenment «The psychobiological design of our attention is such, that we are in a wild, premodern environment logical «. Den, der vil lede attention med succes må forstå hvordan menneskets natur prioriterer vores mentale fokus. Som andre dyr har mennesket udviklet en flaskehals i vores evne til at fokusere på information. Den giver mulighed for at tage en vis mængde information ind af gangen. Den mest vigtige funktion for attention er ikke at tage information til sig, men at screene/sortere den. Hvis man overlæsser mennesker med s, breve og tlf. beskeder for at få deres attention opnår man i stedet at paralysere dem. En ordre om at rette attention på et givent tema virker ikke, idet den biologiske faktor gør, at man ikke kan styre bevidst/underbevidstheden - flaskehalsen operer på et førbevidst plan. Mennesket kan ikke på et bevidst plan kontrollere hvad der kommer gennem flaskehalsen og ind i bevidstheden. I den industrielle æra havde arbejderne kun attention på de basale behov til disse var opfyldt. Hjernens prioritering m.h.t. attentionallokering kan vi ikke vælge selv udfra intentioner eller organisationspolitik. Den mentale operation, som mennesket kan udføre som at effektivt rette vores attention mod det, vi er optaget af d.v.s. det, der er essentielt for os selv er biologisk betinget, som når man fx. er i fare eller sulten. Da rettes alt mod faren. Vi scanner omgivelserne for de elementer, der har indflydelse/betydning for os selv. Vi overser meget, når vi er på søgning efter en bestemt ting. «Search Image». Overlevelsesprincip: Nogle behov tager prioritet over andre; her topper fysisk overlevelse listen. På det mest fundamentale biologiske plan er hjernen ikke rationel men giver first-order attention til ting, der er brugbare for primitive huleboere eller jægere/samlere.

9 Side 9 af 21 Et emne vil få attentionuafhængigt af, om det er tiltrækkende eller frastødende, så længe det falder ind under et basisplan i behovshierarkiet. Hvis alle nederste trin i behovshierarkiet er opfyldt, er det dog muligt at få ansatte til at give attention til et emne, hvis de synes det er morsomt. Der er dermed fri kapacitet i hjernen til at fokusere på ikke-basis behov. Når tryghed i form af ansættelse, løn etc. er opfyldt, vil ansatte desuden bevæge sig op på social attention og bruge mere af kapaciteten på prestige, sladder etc. Biologisk forstået kan dette ikke forhindres. Hvis ens sociale position ikke er tilfredsstillende kan attention ikke beholdes på arbejdsopgaverne, og det påvirker den ansatte fysisk og biologisk. Vi er optaget af rang, fordi vi er «sociale primater» og opnår ting enten gennem at udøve magt eller gennem at have mange venner. (Et studie af aber har vist dette!) «Evalutionary pressure are now even producing baboons, who pay more and more attention to issues of rank and belongings». Nogle organisationsforskere mener, at eftersom mennesket er et meget intenst socialt væsen, bør al organisatorisk attention gå til personalespørgsmål. Tidssummering: Den industrielle æra vidste ikke, hvordan attention fungerer; de mente at mennesket var villig til at fokusere på enhver opgave for at tjene penge. Informationsalderens strategi med overfload af info er «counterproductive» og skaber netop en flaskehals. I «attention economy» må ledere forstå og acceptere effekten af menneskets biologi m.h.t. attentionevne. De må også bruge den viden til at henlede så meget att. som muligt på emner, der gør virksomheder produktive. Bio-logik gør os i stand til at forstå, hvad man ikke kan trække ansattes tanker/opmærksomhed væk fra (f. x interne uenigheder, sladder). Det giver også mulighed for at identificere de mest magtfulde attention-motivatorer. FX. kan et varmt, kreativt miljø være mere motiverende for innovativ tænkning, som jo kræver udvidet og intens attention. It`s all about me - princip: Homo Sapiens er den art, der er mest selvoptaget. For at få attention, må man give attention. Dette gøres bedst ved at lade informationen fokusere på den, du ønsker att. fra. FX. one-to-one marketing. Mennesker sætter større pris på personlig kontakt ens computeriseret adressering. Narcissisme er en kardinal faktor. Mindful manager principle: Incorporate Eastern meditation wisdom into your attention management regime. Mennesket er den eneste art, der udviser narcissisme og som kan træne og kontrollere attention. Der foreslås at studere fx Zen/buddhisme for at opnå disciplinen ro og fokusering på et enkelt emne, hvor sindet ikke «går på vandring» mod andre ting. (Man refokuserer) For at være en god att. manager skal man huske, at menneskets hjerne er en «monkey mind», der vandrer. Man skal ikke overreagere på dette, men prøve at få att. refokuseret. Dermed er man begyndt på selvdisciplinering m.h.t. at lede sin egen attention. Vi skal arbejde med den evne naturen har givet os i form af vores evne til at fokusere frem for at fornægte eller prøve at forandre det naturgivne. Det er nøglen til succes i A.M. Kapitel 5 Attention Technologies Luddites beware - When it comes to information Den vidtgående brug af teknologi bidrager til informationsoverflod og resulterer i attentionunderskud. dette kapitel omhandler 3 att. teknologier: Attention-getting, attention-structu-

10 Side 10 af 21 ring, attention-protecting - fortrinsvis i form af alm. kendte IT`er som hardware, software og telekommunikation, men også ikke-computeriseret værktøj (bøger, kataloger, TV etc.) Cold War Principle: Alle midler tages i brug for at opnå attention - det er næsten et våbenkapløb, hvor alle sanser udnyttes. IT er et våben. Standarden for hvad der opnår attention stiger hele tiden. Man skal være mere inno0vativ - mennesket keder sig hurtigere. Der gives råd om, hvordan den attentionbevidste leder kan konkurrere: 1) Spil et nyt spil. Glem teknologi og find en ny attraktionsmåde som fx. at lægge et memo på en bakke og servere det for chefen. 2) Eller deltag helhjertet i attention-givende teknologi. morgendagen indebærer måske hologrammer, virtual reality, smellovision etc. Pointe: Man skal gå til ekstremer, blive der og bruge nok penge og tid, hvis man ønsker at skabe attention gennem brug af teknologi. Råd: Live action: For at se, hvad der fremover skaber attention kan man fx. observere på børn hjemme. Nøgleprincippet for attention management er «It`s all about me» (Kap. 4 psykebiologi). Masse kostumiceret information er derfor ikke brugbar. FX. skal være personaliseret for at få attention. Push versus Pull: Hvis info er pushed mod os mister vi hurtigt interessen. Hvis vi selv skal trække (pull) info stimuleres vores attention. Hvis vi bruger tid på at indhente information fører det nemlig til en kognitiv dissonans udfra et socialpsykologisk perspektiv, hvis vi ignorer den (= vi føler os som idioter) Miljømæssigt attention gab: Hvor kampen om attention er hård (kontor, hjem ) er der ofte begrænsende faktorer. I omgivelser, hvor der er få attentionsituationer er det lettere. Attention fri zoner skal findes. FX flypladser (man venter)/keder sig. der er et gab. Active knowledge management: En push teknologi, der præsenterer information i kategorier, der er specificeret af brugeren. Begrænsninger: I våbenkapløbet om attention kan der indføres begrænsninger for ikke at overbebyrde med sin eller overtrumfe andres beskeder. Fx. forbyde farveprint på interne dokumenter. Skal imødegås ifht. etikken interne. Også for at undgå et arbejdsmiljø, hvor den menneskelige kognition «lukker ned» p.gr.a. overstimulering. Switchyard principle: Teknologi kan switche din attention fra et spor til et andet og tilbage igen. Udfordringen består i at beholde attention længe nok - ikke så meget i at få den først. Men hvis vi er for længe engageret i et emne kan der også opstå attention træghed (inerti) - vi har vanskeligt ved at fjerne den igen. Der bør udvikles en plan for, hvordan, hvornår og i hvilken mængde man vil sende sin info - en «scripting program». Læring: F.eks. storytelling og scenarier via CD rom eller e-learning er mere effektive teknologier end en klasseforelæsning ( a talking head), idet der er større rum for variation. Gennem at lægge elementer af tilfældighed eller fejl ind i et program kan man beholde personens attention bedre. (jvf. man lærer af sine fejl). P.g.a. overflod af info og ressourceknapheden på attention er der brug for teknologi, der kan beskytte og præservere vores attention.

11 Side 11 af 21 (Min note: Netop på dette punkt, som måske er mest centralt for emnet giver forfatterne faktisk ingen løsninger - kun spørgsmål. Det er nok svagheden i deres teser om at man kan kontrollere attention ). Målet er ikke at eliminere info men at få den, vi har brug for/ønsker. Vi skal kunne beskytte vores privatsfære. Den bedste teknologi vil være en, der observeres vores præferencer og sorterer ud fra det. Fx er en sekretær mest effektiv - netop fordi hun er menneskelig. Teknologisk er det mest mht. og telefoner vi har brug for filtre. Der gives eksempler på tidsreducerende elementer som skanning etc. I fremtiden må udvikles et koncept, der tager højde for menneskets skræk for at overse info. På Microsoft arbejdes med «Attentional User Interface», der skal sortere statistisk i computerbrugeres behov for info; der bestemmes om et bestemt emne i indkommen info er ønskeligt at blive afbrudt for at modtage. Der hensyntages konstant skiftende præferencer fra brugeren udfra logget overvågning. En blandet besked: Det er et plus at man kan bruge teknologi til at sortere info, men det kræver attention at bestemme sine valg og at kommunikere dem kontinuerligt - skruen uden ende. Kapitel 6 Lessons From The Attention Industries. The Hidden Persuaders. The Power of Attention is no surprise to those who depend om it. Ledere, der forstår attention industrien vil blive headhuntet for det. Kapitlet er viet til at hente råd fra TV og annoncører, der har haft succes med at få attention.. Der påpeges, at der foregår vigtige ændringer i attention industrien. Den vigtigste lektion er, at der ikke er nok attention til at kapere alt. I skiftet i attention midler er det mest almindelige det fra trykte medier til elektroniske. Fra bøger, blade og aviser til kabeltv, satellit Tv, videospil og WEB. Forfatterne spår at end ikke TV vil kunne klare kampen om attention. Der skal kombineres i mediebrug: TV/WEB, Avis/Web, Direct mail/web. Publikum skal søges i/via differentierede medier, da ingen hverken interne eller eksterne attention markeder består af et enkelt medie. FX er en kun et startpunkt, der skal føles op af tlf. videobriefing, præsentation eller interaktiv simulation. Det er vigtigt at have gode tilfredshedsleverandører på interne attention markeder organisationen og man skal fastholde medarbejdere, der har unikke eller kreative kommunikationsfærdigheder. Råd fra mediernes attention håndtering: Action-princip: Forstå dit publikum før du søger deres attention og se på regi, segmentering og kultur for at fastholde den. Sørg for at din besked fortæller en historie. Lad folk se deres egne kollegaer og sig selv i beskeden (Eks: På et møde seminar optag fra første dags samling. Alle vendte mest opmærksomhed mod sin egen performance og fejl (narcissisme). TV tager attention gennem kortefortællinger, rigtig timing, solide karakterer, valg og brugervenlighed. De viser det, mennesket finder attention værdigt (behov) og flirter med vores biologisk drevne fascination af liv og død emner. Kærlighed, sex og børneopdragelse sælger. Korte historier i serieform er vellykkede. Ting vi sympatiserer med og sjove, unge eller kønne mennesker fænger

12 Side 12 af 21 Det trykte medie: Har succes med tidløse emner og lange serier. Her sælger sex også godt. Kendiseffekten er veludviklet i aviser og blade. Jo mere opmærksomhed en person har des mere får hun. Annoncører: Nogle af reklamebranchens principper kan bruges af attention ledere. For at få og beholde attention vægtlægges hyppighed og gentagelser. For at få opnå hukommelsesdeling gentages basisbudskabet ofte. Der er dog en fin linje mellem at kede publikum med gentagelser og at få deres attention med dem. 100 ensidet gentagen annoncering giver mere attention end èn 100-siders annonce!!. Man skal sælge fordele frem for ting: Behovet for at appellere til kundens behov og ønsker på deres egne betingelser er stort. Oplys derfor om oplevelser frem for data: Feks Michelin viser en tryg baby i en bil frem for at forklare om gummi og Coca Cola viser folk, der har det sjovt frem for at fortælle om indholdet i drikken. Dvs. man skal imødegå menneskets behov. (Maslow). «Folk vil gerne arbejde på et projekt, hvor alle har det sjovt - eller de melder sig frivilligt af sympati for en «underdog». Disse råd er for mange en selvfølge, men alligevel begås klassiske fejl konstant: Lange, kedelige rapporter og talrækker og tør præsentation gennem almindelig tale. Vi tror stadig, det skaber attention og at business information er så spændende, at alle ansatte automatisk er interesserede. Man skal derfor bruge same attention teknologi internt i en organisation, som man bruger overfor eksterne (fx kunder) Hvis man f.eks. brugte de «interne attention metoder» overfor kunder, ville man miste dem.

13 Side 13 af 21 Kapitel 7 E-commerce and Attention Eyeballs and Cyber Malls. Kapitlet beskæftiger sig med Internettet og hvordan man får attention til sine websites samt målingen af attention effekten. «Sticikness» er navnet på Internet attention problemet: Hvordan får man folk til at blive på sitet og agere på det (købe/handle). Det er vanskeligt at måle og definere. Der er 3 parametre for det: 1) Total tid brugt på en site 2) Antal besøg pr. person 3) Antal sider læst pr. person. Måling af stickiness er en revolution indenfor commerce. Hvordan opnås den? En succesfuld site bruger 4 taktikker: 1) Relevance: Hvilke seere ønsker vi - hvilke ønsker vi ikke? Folk kræver nyheder, når de ofte besøger en side. Man skal skrive på deres eget sprog. Behovene er ikke statiske. Succeser: Amazon.com, (biggest selection), WebpagesThatSuck.comSneaker.com 2) Engagement: Folk skal kunne deltage. Midler: Interaktivitet, tilbagemeldingsmekanismer, konkurrencer, fortællinger fra læserne, produktionsværdi, videoer med produktbrug i private hjem. 3) Community: Personalisering af websites opsætning når man logger på (Amazon.com, Yahoo.com) Læseren genkendes med navn. 4) Convenience: Hurtigere nettilgang modvirkes af andre attention gimmicks som video og lyd - det tager for lang tid at komme ind og siden er ikke sticky.fx Argos har hurtigledende sider, hvor læseren hjælpes frem uden bannerannoncer. Barrierer for e- commerce: Der kræves meget attention for at finde info. Der er meget dårlig web-design idet der ofte tænkes indefra og ud og udfra design frem for udfra menneskecomputer interface. 2 attention emner: 1) Online kunden skal være i fokus for e-commerce strategien (ikke hele kundemassen) 2) Følg «Kend din kunde modellen» (Segmenter og imødegå behov) Internet attention er kun en start. Online reklame skal føre til adfærdsændring. Der er mange forskellige målinger på web site succes, men fremover skal der ikke måles på antal besøg. tid eller hits. Den største udfordring bliver at måle attention og hvorvidt kunden agerer på den (køber varen). I E-commerce er Attention Economics mere gennemsigtig end andre steder. Internettet er den mindst influerende kanal for påvirkning af kunder. Imidlertid kræver det en indsats at opnå viden og den må derfor anses som at den bruges. I strategien for om man skal tage Internettet i brug skal overvejes om den er profitabel i forhold til den attention den kræver af organisationen. Målinger udvikles i fremtiden. GoTo.com er en ny måde at søge produkter. Man kan søge på en bestemt produkttype Jo flere penge sitet får af virksomheden pr. anvist hit fra søgemaskinen (f.eks. 50øre/hit) jo højere prioritet får virksomheden på sitet og de bliver nr. 1 som kunden ledes hen til. Det svarer til en større annonce i De Gule Sider, men er mere effektfuldt.

14 Side 14 af 21 Kapitel 8 Leadership and Attention Command Performance Lederne må finde innovative metoder til at fange og dirigere attention i en verden, hvor man kan «være på 24 timer i døgnet». Downstream princippet: Attention flyder nedad fra lederne til arbejdere til kunder og klienter. 4 elementer skal sikres: 1) Fokus på egen attention Sørg for at den er det rette sted. Bliv mere selvbevidst om og tro på at de emner, vi fokuserer på er de mest vigtige for egen karriere, virksomhed, ansatte og kunder. Det er ikke medfødt eller instinktivt. AttentionScape (kap. 2) kan bruges. Ansatte kan gennemskue, hvad lederen virkelig giver, selv om hun prøver at foregive noget andet. 2) Tiltrække den rigtige form for attention til dem selv Succesfulde ledere er avanceret, fordi de forstår at få den rigtige attention på det rigtige tidspunkt og undgå upassende attention.ledere har brug for ansatte, der giver attention til deres tro og agering. Magt og position giver stadig attention i sig selv, men beholder den ikke længere. Lederen er den vigtigste producent og konsument af information og skal sørge for at hendes egen info kommer det rette sted. 3) Dirigere attention hos dem, der følger dem Nøglen til at dirigere attention er at forstå at man ikke kan kontrollere nogens fokus. Man skal skabe en meningsfuld kontekst for modtageren. F. eks vil enhver reagere på sit navn brugt i en sammenhæng tilmed før vi bevidst har opfattet budskabet. Eksempler på infokontrol: Luk noget af den interne informationsteknologi ned i perioder, hvor der er behov for fokus. Stop s i en periode.(f. eks ved årsafslutning) Forvent ikke at alle ansatte hele tiden checker deres mail, i travle perioder. Disse tiltag kræver respekt for individet. Ledere skal kunne skabe eller opmuntre til motivation blandt de ansatte. Hjernens arbejde med attention gør, at risikable opgaver med højt pres i nogle tilfælde kan motivere mere end lette rutineopgaver. 4) Opretholde attention fra kunder og klienter Forkert allokering af attention er et biprodukt af dårlig kommunikation og forkert arbejde. Det er fatalt hvis ansatte erstatter back-of-mind attention, som de normalt brugte til reelt arbejde over til forkerte emner som sladder og magtkampe. Tendensen til at tænke over emner om social position kan ikke stoppes, men styres gennem direkte kommunikation. De ansatte vil ofte kopiere lederens kommunikationsform, hvorfor indirekte kommunikation og uklare meldinger giver fejl signaler. Hvis lederen selv holder sig til direkte kommunikation, vil det skabe en kultur af jobrelaterede emner. Exhibit 8-1: Ones Customer s Attention to TechnoWizz and Its Competitors

15 Side 15 af 21 Kundernes attention skal vedligeholdes. Virksomhedens produkter og service skal inkorporeres i deres bevidsthed så de kommer tilbage. Bevidstheden skal gerne være front-of-mind. Både typen af attention og mængden fra kunderne skal ledes. Her gives forskellige mekanismer til det: One-to-one marketing, CRM (Customer Relationship Management), reklamebevidsthed, fokusgrupper. Lederens attention skal flyde glat mellem personlige interesseemner og de ansattes og kundernes. så dem rundt hende motiveres til at give attention til de samme emner. Attention er «Awareness tempered by meaning» (kap. 2). En god leder kan give mening - vigtig, magtfuld mening - til de emner hun vil have medarbejdere og kunder til at fokusere på. Hun må derfor selv fokusere sin attention på meningsfulde emner og kommunikere dem ned gennem organisationen - via historier, initiativ og organisatorisk design. Det skal være på en måde, så de ansatte ikke er i tvivl om, at nogle emner er vigtigere end andre. Det er sådan en virksomhedskultur bliver født. Positioneringsprincip: Giv den rigtige mængde attention der, hvor den kan udgøre den største forskel for din organisation. For at repositionere sig skal kundernes attention undersøges. Her vises AttentionScaoe på virksomheden TechnoWizz. Kapitel 9 Strategy and Attention Focused choices and global resources. Kapitlet fokuserer på de strategiske valg - og specielt fravalg-, man må foretage, når attention strategien lægges. Desuden behandles den globale attention i en matrix.

16 Side 16 af 21 «Strategier er lavet af uperfekte mennesker til brug for andre uperfekte mennesker». Der skal bla ses på menneskets manglende evne til at fokusere på flere emner af gangen samt dets knaphed på attention - både skaberen af strategien og modtageren. Business as usual princippet: Ikke alle virksomheder har strategi, men fokuserer måske kun på driften. Attention skal over på fremtiden for at lave en strategiplan. Abstraktion: Midler til at allokere attention til strategi: 1) Rutinegør eller outsource business problemer, der forhindrer strategisk fokus 2) Få en attention-tagende person til at «shake up managers minds» 3) Lav en «strategisk tilbagetrækning», hvor daglige problemstillinger viger 4) Fokuser ledertankerne på trusler fra konkurrenter Valg princip: Attention orienteret strategivalg indebærer bla.: 1) Skal vi fokusere attention på markedsandel eller profit 2) Skal vi fokusere attention på organisk vækst eller akvisition? 3) Hvor meget attention fokus på traditionelle versus nye konkurrenter? 4) Hvilke nye teknologier skal vi fokusere attention på? 5) Attention på kun finansielle eller også operationelle mål 6) Skal vi give attention til ændringer i finansiel sektor? 7) Skal vi give attention til politisk miljø? Point of view princip: Hvilket perspektiv skal vi have på strategi? Er gammeldag top-down formuleret strategi vejen, eller skal medarbejderne medvirke i strategiformulering? Ofte kommer de bedste ideer fra nye, unge eller medarbejdere med kundekontakter. Attention nettet skal kastes bredt for at fange dem. Kommunikationsprincip: Kommunikationsstrategi på tværs af mange organisatoriske kanaler er nøglen til at få attention og skabe forandring. Man skal bygge en bevidsthed op rundt den. Udbredelse og scanning: Strategisk kommunikation er ikke kun volumen, men involverer skanning af konkurrencemiljøet. Dele af miljøet udvælges for skanning for at ændre retning på organisationens attention fremover. Global attention: Etnocentricitet (troen på at den måde, man gør tingene på lokalt er ret og rigtig alle steder) er en fare for global tankegang. Balance princippet: Strategiinitiativer som globalisering involverer et miks af aktiviteter og management attention. Strategien skal skabe balance mellem organisationens potentiale til at globalisere aktiviteter og dens evne til kontinuerligt at fokusere attention globalt.

17 Side 17 af 21 Complex Global strategi: Både aktiviteter og leder attention er baseret på globalisering Optimized Global: Virksomheder, der har aktiviteter worldwide, men HQ ledere giver lav eller ingen attention til ideer genereret udenfor hjemlandet eller til internationale markeder. Applied global: En organisation, der kun har brug for information eller teknologi fra den globale verden behøver ikke placere operationer udenfor hjemlandet. De søger kun globale læremuligheder (produkter og processer). Eks: Ferrari Global attention giver mulighed for at virksomheder: opnår stordriftsfordele opdager nye markedsmuligheder udnytter markedsforskelle på kvalitet og pris opsporer globale konkurrenter - minimerer overraskelser i opstartsfaser kan lære og importere de bedste teknologier får tilgang til de bedste lederkandidater uafhængigt af HQ location Kulturkrydsning og mindre afstande forringer evnen til at forstå kunder. markeder og regeringer. Mange virksomheder har globale programmer for at hente kompetente ledere ind fra hele verden. Disse får så meget attention at de ofte headhuntes til konkurrenterne efter kort tid. Investering i disse programmer skal derfor overvejes.

18 Side 18 af 21 Kapitel 10 Organisational structure and attention Off the org chart Kapitlet fokuserer på, hvordan struktur skal bruges til at sende klare beskeder til ansatte og eksterne stakeholdere om i hvilken retning attention skal rettes. Organisationsdiagrammet er et middel til at formulere det, og da mennesket er et socialt dyr, vil det rette attention mod hierarkiet. Organisatorisk Struktur påkalder vores opmærksomhed pgra. psykebiologiske drifter (position i flokken). Organisationskortprincip: Org. struktur fokuserer attention på bestemte aspekter i virksomheden og ignorer andre. FX vil en oprettelse af en kvalitetsafdeling signalere at kvalitet er vigtig. Titler og position er vægtige attention tiltrækkere. En Matrixorganisation, hvor strukturen ofte ændres og en ansat har flere ledere giver dissonans i forhold til psykebiologisk natur: Vi er vant til èn leder og vi har svært ved at rette attention fra det vi har haft mest fokus på før. Process Management: Forsøg på at drage attention til en ny ressource. Involverer organisatorisk struktur og ikke-strukturelle mekanismer. I korthed er det et forsøg på at vise at hvis man fokuserer på processen med at omstrukturere får man mere attention. Der gives en række eksempler på amerikanske firmaer, der har opnået mere attention ved at fusionere og hvordan aktieværdien dermed stiger. Der advares mod at man kan overse almindelige strukturformer som fx fokus på opdeling af faggrupper i strukturformer baseret på produkter eller funktion ( som fx. kvalitetsafdelinger) i jagten på nye markeder og i iveren efter at allokere attention de rette steder. Specielt hvis den gamle struktur opløses og faggrupper ikke får mulighed for at arbejde sammen, men arbejder i matrixorganisationer, hvor de mest er omgivet af eksperter på andre områder (kun 1 eller 2 fra hver faggruppe). Outsourcing foreslås som mulighed for at imødegå attention knaphed. En undersøgelse viser at 8 af 10 ledere mener alliancer er primærdrift for fremtidig vækst. Alle gode alliancer går ud på at fokusere attention på kernekompetencer.

19 Side 19 af 21 Kapitel 11 Managing information, knowledge and attention «You`ve got (lots and lots of) mail» Alle er info og videnleverandører og skal tage ansvar for at allokere den knappe attention ressource det rigtige sted. Kronisk informations syndrom: ifølge et studie af Pitney Bowes føler 60% af alle arbejdere sig overbebyrdet af info. «Info træthedssyndromet» bestemmes ud fra symptomer som: Man er ude af stand til at tage beslutninger eller klare sig på anden måde Irritation eller vrede Mave- eller muskelsmerter Man føler sig ofte hjælpeløs, sløv eller ligeglad Man mangler energi eller entusiasme ifht hobbies eller fritid Et Reuter-studie viser at 43% af ledere mener, vigtige beslutninger forsinkes pgra infooverflow. 55% havde informationsafhængighed: Angst for at lave fejl beslutninger til trods for al tilgængelig information. Passiv attention skal afløses af bevidst. Mere attention skal gives til eksterne emner frem for interne. Strategier for at håndtere attention underskud: Find ud af hvor attention er allokeret i øjeblikket. Brug Attention Scape modellen som værktøj til at se hvad ansatte bruger tid på. Analyser: Web site trafik Check Intranet-diskussionssider (hvad optager folk?) Analyser indhold af via software Spørg medarbejderne Hæng ud ved kaffeautomaten Hermed kan ikke-arbejdsrelateret attention findes. Faktorer for at få attention til en besked: Personaliser dem De skal komme fra en troværdig eller respekteret kilde Unik eller visuelt indhold, der appellerer til sanserne Plug princip: Minimer adgang til information. Sæt grænser gennem policy og teknologi på mængden af info. Specielt behaviour management. Fx forbyde spam, gruppelister på mail, der går til hele firmaet, begræns push effekten og lav filtre til mailprogrammet. Her skal etiske emner gennemgås før politikken bestemmes. «If your Knowledge Category has substantioal competition a «less is more» strategy works best.» Distraktionsmomenter er: Internet (man «kommer til» at gå til sider, der ikke er arbejdsrelateret i sin søgning efter info til jobbet.)

20 Side 20 af 21 Aktiviteter. fx interne budgetprocesser, der foregår uden at man er direkte involveret eller systembrud. PowerPoint udnævnes som en stor tidsrøver, idet mange vil overgå hinanden i flotte præsentationer ( Power Point Rangers ). Den bør begrænses. Der foreslås at ansatte trænes i informationssøgning, idet en kvantitativ undersøgelse har afdækket følgende: 96 af respondenterne mente, de var gode til at finde information til trods for: - Kun 18 % havde modtaget mere ned 8 timers træning i det - resten næsten nul Ingen enkelt teknologi kan forhindre infooverflow eller at ansatte bliver overvældet af den. Ligeledes kunderne. Den vigtigste udfordring bliver: Hvordan sørger vi for og hjælper med at få dem til at forstå, at vores info er vigtigst? Kapitel 12 The future of the Attention Economy. From Myopia to Utopia I dette kapitel gives en mængde bud på fremtidens trendudvikling indenfor Attention Economy. Teknologisk fart: Digital teknologi vil blive mindre, hurtigere, billigere og med færre tekniske barrierer. Det vil blive lettere at få information på digital form Trådløse enheder vil give mulighed for at kommunikere overalt men også for at undgå info. Individets anonymitet vil forsvinde. Al information om identitet og præferencer kan fås, hvis man vil betale for det, når infrastrukturen er på plads. (jvf. cookies) Information bliver mere målrettet og det bliver kriteriet for succes Filtre og agenter vil reducere info-junk Teknologi vil frigøre tid til eftertanke og perspektivering Vi går fra fokus på push til pull information Attention overvågningsudstyr bliver mere almindeligt på virksomhederne Måling af hjernebølger, øjenbevægelse og hudreaktioner vil stige i attention måling Policies, Manners, Mores (skikke, sæder): Politik for hvem, der kan sende info til ansatte Hierarki for hvilken info, der skal have mest attention - face-to-face kundeforholds betydning stiger igen Regler for fritidsforbrug på jobrelaterede emner (FX at man skal holde fri og ikke besvare mails i ferier og weekends) Stramning af den tid man må bruge på ikke-job-relateret info i arbejdstiden Regler for hvor lang tid, man skal bruge på et emne Der vil blive oprettet «information-fri» zoner eller tid, hvor man ikke må forstyrres Adfærdsændring ifht hvad der er acceptabel og ikke acceptabel opførsel mht at forbruge andres attention. Måske vil «attention intelligense» (evnen til at sondre i info) blive lige så vigtig som fx empati. Hverdagsliv: Multitask samfundet opstår; vi vil ikke være i stand til kun at gøre en ting af gangen Måske får vi kemisk hjælp til at forbedre attention evnen

Markedsføring IV e-business

Markedsføring IV e-business Markedsføring IV e-business Målet for 5. lektionsgang Tilgang til udvikling: strategi & implementering Opbygning Fremtiden for EC Opgaven Dias 1 - Markedsføring IV - 5. Lektionsgang - Andy Skovby Hvorfor

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed via de digitale medier. Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed via de digitale medier Ishøj, 2. maj 2013 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier, big data og indholdsmarkedsføring Behøver jeg så

Læs mere

Krise som brændende platform

Krise som brændende platform Krise som brændende platform Med udgangspunkt i en innovations og ledelses undersøgelse: Konklusion på undersøgelse blandt danske virksomheder Innovation som vækst motor Ledelses stilens indflydelse på

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

5 gode råd om strategisk ledelse

5 gode råd om strategisk ledelse 5 gode råd om strategisk ledelse Verden er i forandring. Bryd med traditionerne Bedre resultater med empati Alle er sælgere Branding øger potentialet Bryd med traditionerne Virksomhedsstrategi fokuserer

Læs mere

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr

Form din karriere. Projektleder Pia Ravn Dyhr Form din karriere Projektleder Pia Ravn Dyhr Dagens program Velkomst & runde med præsentation af jer: Hvem er du? Karriereforståelser Hvem er du? Hvad kan du? Hvad vil du? Dine grundlæggende værdier øvelse:

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hvad skal vi leve af i fremtiden?

Hvad skal vi leve af i fremtiden? Konkurrenceevnedebat: Hvad skal vi leve af i fremtiden? Mandag den 3. november 2014 www.regionmidtjylland.dk 1 Agenda Globalisering og dens udfordringer Væsentlige spørgsmål Eksempler 2 www.regionmidtjylland.dk

Læs mere

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER

17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER 17 METODER TIL SUCCESFULD ONLINE OG OFFLINE MARKEDFØRING MED GAVEARTIKLER Indholdsfortegnelse INTRODUKTION...3 ONLINE MARKEDSFØRING MED GAVEARTIKLER...4 Promovér din virksomheds hjemmeside...4 Konkurrencer...4

Læs mere

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog

OPRINDELSE. Ordet blog har sin oprindelse i. Weblog OPRINDELSE Ordet blog har sin oprindelse i Weblog OPRINDELSE blog: a website that contains an online personal journal with reflections, comments and often hyperlinks provided by the writer - Merriam-Webster

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

Kommunen? Det er mig!

Kommunen? Det er mig! Kommunen? Det er mig! Kommunikationsstrategi for Personalepolitik og Ledelsesgrundlag Hovedudvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal udvikle en kommunikationsstrategi for udbredelse af personalepolitikken

Læs mere

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse

Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse Talentudvikling på DTUs MBAuddannelse (MMT) Torben Andersen direktør, cand.merc. og ph.d. Torben Andersen Team Copenhagen efterår 2007 1 Indhold Talent management en af tidens buzz words Den større eksterne

Læs mere

Kom i gang med Adwords

Kom i gang med Adwords Kom i gang med Adwords Guide fra AdwordsForum skrevet af Jan P. Olsen Er du parat til at få del i alle de fordele Google Adwords kan give? Googles søgemaskine er i dag en af de mest besøgte websites overhovedet

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune

7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune 7 Marts 2011 Branding af din by og din kommune Professor Majken Schultz Copenhagen Business School Hvad er et Brand? The American Marketing Association definerer et brand som Et navn, et udtryk, et symbol,

Læs mere

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder:

I denne rapport kan du se, hvordan du har vurderet dig selv i forhold til de tre kategoriserede hovedområder: - Mannaz Ledertest Dette er din individuelle rapport, som er baseret på dine svar i ledertesten. I rapporten får du svar på, hvilke ledelsesmæssige udfordringer der er de største for dig. Og du får tilmed

Læs mere

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media

Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Employer Branding ift. de digitale unge via Social Media Og så deler vi masser af viden Agenda Social Media et af dine ansigter udad til Social Media Value Chain Strategisk indgang ift. de digitale unge

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation

Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation Kosmos og Kaos en case om målrettet innovation IKI 12.3.2009 Præsentation ved Thomas Mathiasen Faciliterer innovation Opfindelser på opfordring Få de rigtige idéer og før dem ud i livet Case: Mælkeanalyse

Læs mere

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet?

Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Har du mulighed for at bruge dine styrker hver dag på arbejdet? Brug styrkerne og skab vækst og øget engagement 20 % bruger deres styrker hver dag på jobbet Gør du hver dag det - du gør bedst på jobbet?

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde

6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde 6 Tips til, hvordan mindre organisationer kan skabe en sund kultur på en billig måde Af Thobias Laustsen Det er almindeligt kendt, at mindre organisationer ikke altid har de samme økonomiske muligheder

Læs mere

Instituttet for Fremtidsforskning / Copenhagen Institute for Futures Studies

Instituttet for Fremtidsforskning / Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning / Copenhagen Institute for Futures Studies Fremtidens innkjøp November 2013 Instituttet for Fremtidsforskning www.iff.dk Carsten Beck Instituttet for Fremtidsforskning

Læs mere

Sådan skabes resultater gennem engagement

Sådan skabes resultater gennem engagement Sådan skabes resultater gennem engagement Engagement er nøglen til frugtbart samarbejde i fremtidens virksomhedskonstellationer. Jens Schultzer Østre Pennehavevej 1D DK-2960 Rungsted Kyst +45 23 99 70

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Eksekvering få planerne ført ud i livet

Eksekvering få planerne ført ud i livet Eksekvering få planerne ført ud i livet Plastindustriens netværksdag 10. November 2009 Gitte Mandrup Ledelse & HR rykker sammen Ledelse Ledelseskraft Organisationsudvikling Eksekvering Fremdrift Ledelseslyst

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Gør kundedata til sund forretning. Susanne Christoph Produktchef, Microsoft Dynamics CRM

Gør kundedata til sund forretning. Susanne Christoph Produktchef, Microsoft Dynamics CRM Gør kundedata til sund forretning Susanne Christoph Produktchef, Microsoft Dynamics CRM Agenda 09.00 09.15 Velkomst og introduktion til dagen v/s.christoph 09.15 10.00 CRM i small business vækst v/p.ø.jacobsen,

Læs mere

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter

Seminar d. 19.9.2013. Klik for at redigere forfatter Seminar d. 19.9.2013 Klik for at redigere forfatter M_o_R En risiko er en usikker begivenhed, der, hvis den indtræffer, påvirker en målsætning Risici kan dele op i to typer Trusler: Der påvirker målsætningen

Læs mere

Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv

Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv E-bog Sådan får du nemmere ved at sælge dig selv - 10 enkle steps til mere succes! Kort om forfatteren: Jeg, Louise Schubert har en kommerciel baggrund fra Handelshøjskolen i Aarhus. I mange år har jeg

Læs mere

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion

DFDS politik for mangfoldighed & inklusion Group HR Februar 2013 V.1.0. DFDS politik for mangfoldighed & inklusion DFDS politik for mangfoldighed & inklusion 1 Mangfoldighed som værdibidrag... Error! Bookmark not defined. Mangfoldighedsvision... Error! Bookmark not defined. Politikker... 4 Hvordan arbejder vi med mangfoldighed?...

Læs mere

Innovationens Syv Cirkler

Innovationens Syv Cirkler Innovationens Syv Cirkler Med denne gennemgang får du en kort introduktion af Innovationens Syv Cirkler, en model for innovationsledelse. Dette er en beskrivelse af hvilke elementer der er betydende for

Læs mere

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig?

Virksomhedskultur og værdier. Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Virksomhedskultur og værdier Hvad er resultatet af god ledelse?.og af dårlig? Ledernes Hovedorganisation August 4 Indledning Meget moderne ledelsesteori beskæftiger sig med udvikling af forskellige ledelsesformer,

Læs mere

Kom ud over rampen med budskabet

Kom ud over rampen med budskabet Kom ud over rampen med budskabet Side 1 af 6 Hvad er god kommunikation? God kommunikation afhænger af, at budskaberne ikke alene når ud til målgruppen - de når ind til den. Her er det særligt vigtigt,

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Passion For Unge! Første kapitel!

Passion For Unge! Første kapitel! Passion For Unge Første kapitel Kasper Schram & Tobias Rank www.passionforunge.dk - passionforunge@gmail.com Hej og tak fordi at du tog imod første kapitel af vores bog, vi ville blive meget glade hvis

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Allerød, 4. oktober 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver jeg

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Velkommen til Kaffemøde

Velkommen til Kaffemøde Velkommen til Kaffemøde Høj svarprocent Høj svarprocent, højt engagement - det forpligter Scandi Standard total 87% Danpo total 94% Group Operations, Danpo 96% Group Procurement 100% HR 100% Ledergruppen,

Læs mere

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk

Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Mercy W. Kamara Cand.tech.soc., Ph.D; Freelance Forsker/Konsulent m.kamara@mail.dk Ringsted (Erhvervsforums) CSR Konference hos A/S Bevola, Sleipnersvej 22, Ringsted. 21. november 2012 Introduktion: CSR

Læs mere

GØR JERES LEDELSE TIL ET

GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET GØR JERES LEDELSE TIL ET HIGH PERFORMANE TEAM SIDE 1:6 Nye udfordringer i en globaliseret verden kræver nye, stærke former for ledelse, hvis din virksomhed skal gå fra gode til

Læs mere

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse

Mindfulness. At styrke trivsel, arbejde og ledelse Mindfulness At styrke trivsel, arbejde og ledelse Energiregnskabet Mindfulness i forsikringsvirksomhed 100 % har fået anvendelige redskaber til håndtering af stress 93 % oplever en positiv forandring

Læs mere

9. KONKLUSION... 119

9. KONKLUSION... 119 9. KONKLUSION... 119 9.1 REFLEKSIONER OVER PROJEKTETS FUNDAMENT... 119 9.2 WWW-SØGEVÆRKTØJER... 119 9.3 EGNE ERFARINGER MED MARKEDSFØRING PÅ WWW... 120 9.4 UNDERSØGELSE AF VIRKSOMHEDERNES INTERNATIONALISERING

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Ledelse for små virksomheder

Ledelse for små virksomheder Ledelse for små virksomheder 27-4-2017 09.00-12.00 Program 09.00 Velkommen Din rolle som ejerleder i en lille virksomhed De typiske udfordringer for en ny leder Involvering af medarbejdere Opsætning af

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z

VÆ R D S Æ T T E A F I V E R E T L S E M O T H U M A N U N I V E R Z I V E R E T A F VÆ R D S Æ T T E M O T L S E H U M A N U N I V E R Z 20 1 MEDARBEJDERES STØRSTE BEHOV Jeg (Gary) spiste middag med en ven, som er leder i en stor, frivillig organisation. Jeg gav ham en

Læs mere

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling

TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling TEORI U som ramme for innovativ organisationsudvikling Kan Teori U anvendes i vandselskaberne? Hvad er meningen? DANVA lederforum, 5. december 2012 Váslav Havel om tidens udfordringer: Jeg mener, der er

Læs mere

sådan får du succes med dit nyhedsbrev

sådan får du succes med dit nyhedsbrev sådan får du succes med dit nyhedsbrev AUGUST 2014 Copyright 2014tt easynet ApS Opbyg databasen find et bedre navn PLAN- LÆG OFF- LINE LANDINGSside succes Foretag målinger LOKkemiddel konvertering FOKUSÉR

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC.

HOGANDEVELOP INSIGHT. Rapport for: John Doe ID: UH Dato: 11 April HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. Rapport for: John Doe ID: UH565702 Dato: 11 April 2016 2013 HOGAN ASSESSMENT SYSTEMS INC. INTRODUKTION Motives, Values, Preferences Inventory (MVPI) beskriver en persons kerneværdier, mål og interesser.

Læs mere

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI

VÆRKTØJ. til formulering af mål og opgørelse af ROI VÆRKTØJ til formulering af mål og opgørelse af ROI INTRODUKTION Hvis ikke vi formulerer et mål, vil vi aldrig kunne opgøre hvor langt vi når på vores møder. Og så kan vi ikke retfærdiggøre den investering

Læs mere

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering.

Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Arbejdet med virksomhedens strategiske platform (1). Makrodrivers og makrosegmentering. Af Rikke Skovbakke, Beacon Group. Forestil dig følgende situation: dine solide position på markedet er truet. Dine

Læs mere

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK

Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK Tirsdag den 4. november 2014 DANSKERNES DIGITALE BIBLIOTEK OPGAVEN FORMÅL Opgavens formål er at fastlægge en formidlingsstrategi, der sikrer at: - bibliotekernes digitale tjenester opnår øget kendskab

Læs mere

Smag for vækst. Ellen Trolle Director, Nordic Operations Roadside SOS International a/s

Smag for vækst. Ellen Trolle Director, Nordic Operations Roadside SOS International a/s Smag for vækst Ellen Trolle Director, Nordic Operations Roadside SOS International a/s Præsentation DAH - historien SOS Dansk Autohjælp Pensionisten Situationen 2010 Katastrofal økonomi Elendig service

Læs mere

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing"

1. Hvor enig er du i følgende udsagn: 2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing 1. Hvor enig er du i følgende udsagn: "2012 bliver året, hvor vi er gearet Bl for alvor at koble sociale medier Bl vores brede markedsføing" 21% 3 Hverken- Eller 3 2. Hvor enig er du i følgende udsagn:

Læs mere

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND

Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND Kulturgæst segment: HYGGERNE/TYSKLAND 2. HYGGERNE Tyskland Hyggerne Voksne par med og uden børn Alder: 40 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 15.400.000 Hjemland: Motiver Baggrund for ferie: Sol og strand

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege

SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege SPØRGSMÅL: KONTAKT: Esben Hørning Spangsege Tlf: 2989 5560 ehs@twins.net @spangsege WORKSHOP 1 UDNYTTER DIN VIRKSOMHED DE DIGITALE MULIGHEDER? MMV Dagen, 20. januar 2016 TWITTER? #DANSKINDUSTRI @TWINS_SOLUTIONS

Læs mere

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll

Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Nudging - fra land til mave. Et effekfuldt puf i situationen. Plantekongres i Herning. 20.01.16 Henrik Dresbøll Supermarkeder fremmer salg af frugt og grønt med 20% Vi kan ikke ændre holdninger. Men vi

Læs mere

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen

SUND UPDATE. Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen SUND UPDATE NYHEDSBREV - NORDEA LIV & PENSION - FEBRUAR 2011 Sæt sundhed og trivsel på dagsordenen Som virksomhed leverer Nordea Liv & Pension resultater, der kan måles. Som arbejdsplads har vi sat fokus

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

CRM & Markedslederskab

CRM & Markedslederskab Henrik Andersen Direktør, Andersen&Partners Management Consulting Thomas Ritter Professor, Copenhagen Business School Publiceret i 24. april 2008 Andersen&Partners Management Consulting www.andersenpartners.com

Læs mere

Hvor bevæger HR sig hen?

Hvor bevæger HR sig hen? Rapport Hvor bevæger HR sig hen? HR træfpunkt 2005 Oktober 2005 Undersøgelsen er gennemført af Butterflies PR and more På vegne af PID Personalechefer i Danmark HR bevæger sig fra bløde værdier mod mere

Læs mere

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE

6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE Artikel af Christian Schwarz Lausten, Seismonaut 6 ROLLER ENHVER COMMUNITY MANAGER BØR HÅNDTERE I takt med, at sociale netværk, debatfora og communities vinder

Læs mere

Sæt rammer for det grænseløse arbejde

Sæt rammer for det grænseløse arbejde Sæt rammer for det grænseløse arbejde DSR Kreds Midtjylland 8. juni 2017 Hans C. Hansen, FTF Dagens program Hvem er jeg Baggrund Kæpheste Budskab i dag Der kommer mere af det Det kommer hurtigt Fagbevægelsens

Læs mere

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard

Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Synliggør din virksomhed markedsføringstendenser. Frederikssund, 3. december 2012 ved Vækstkonsulent Per Nygaard Agenda Tidens tendenser i markedsføring Sociale medier og nutidens digitale netværk Behøver

Læs mere

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE

Huthwaite Innovation Institute & 4IMPROVE SIDE 1 : FÆLLES BILLEDE For at kunne innovere starter I med at skabe et fælles billede af hvordan I forstår og oplever den løsning I har valgt at innovere, fungerer i dag. Det fælles billede hjælper efterfølgende

Læs mere

Runde 2: November 2014

Runde 2: November 2014 Runde 2: November 2014 INDHOLD Metode Forbrugeradfærd Mærkekendskab Mærkeevaluering Opsummering Målgruppestudie METODE Formål: At måle opfattelse og overvejelse af Cphbusiness, med hensigt på at kunne

Læs mere

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator

Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model. Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Udarbejdelse af sponsorstrategi den kommunale model Jeppe Madsbad Lauritzen, Promovator Program 1. Sponsering (Kort!) om Promovator Hvad kan sponsering, og hvad siger forbrugerne til sponsering Hvordan

Læs mere

Hvordan ser succes ud for dig og din virksomhed?

Hvordan ser succes ud for dig og din virksomhed? Faust Dyrbye Cases Hvordan ser succes ud for dig og din virksomhed? Som Danmarks eneste strategiske udstillingsbureau arbejder vi indædt for, at gøre danske virksomheders deltagelse på messer og udstillinger

Læs mere

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl

Lærervejledning til undervisningsforløbet. Det digitale spejl Lærervejledning til undervisningsforløbet Det digitale spejl Introduktion Det digitale spejl er et undervisningsforløb om net- etikette og digital adfærd. De traditionelle informationskanaler som fx aviser

Læs mere

Etisk kodeks Maj 2016

Etisk kodeks Maj 2016 Idégrundlag hoej.dk A/S er grundlagt i 2005 ud fra en ide om, at dødsfald skal kunne kommunikeres og være tilgængelige på tryk og på internettet for efterladte, venner og bekendte - lokalt og globalt.

Læs mere

Det danske ERP marked

Det danske ERP marked Det danske ERP marked ComputerCamp seminar 25. marts 2009 Herbert Nathan Indhold Introduktion til HerbertNathan & Co Nogle indledende system begreber ERP-markedet leverandører og trends Hvorfor anskaffe

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence)

Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Hjælp mig med at arbejde med mine kundedata (Customer Intelligence) Kundelivstidsværdi, Customer Insights, Customer Life Time Management, Customer Life Time Value, CRM strategi, kundeloyalitet osv. Det

Læs mere

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria

Social Media Strategi Muligheder og udfordringer. November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Social Media Strategi Muligheder og udfordringer November 2011 Trine-Maria Kristensen www.linkedin.com/in/trinemaria Trine-Maria Kristensen Cand. scient. soc (PR) Marketing & Kommunikation Weblog: Hovedet

Læs mere

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere.

Trusted Advisor. En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Trusted Advisor En metode til at opnå mere tillid, hurtigere. Kort om Garde Inc. og Trusted Advisor 1. Vi implementerer forretningsmæssige beslutninger i adfærd og kultur 2. Du skal ringe til os, når du

Læs mere

Internet-baseret indkøb

Internet-baseret indkøb Internet-baseret indkøb Et overset emne Agenda Definitoner Nye organisatoriske processer og den nye virkelighed i indkøb Søgning og evaluering af leverandører Operationelle integration af leverandører

Læs mere

INFO-NETVÆRKSKONFERENCEN SÅDAN TILTRÆKKER DU FLERE STUDERENDE MED CONTENT MARKETING. Joakim Ditlev @jditlev contentmarketing.dk

INFO-NETVÆRKSKONFERENCEN SÅDAN TILTRÆKKER DU FLERE STUDERENDE MED CONTENT MARKETING. Joakim Ditlev @jditlev contentmarketing.dk INFO-NETVÆRKSKONFERENCEN SÅDAN TILTRÆKKER DU FLERE STUDERENDE MED CONTENT MARKETING Joakim Ditlev @jditlev contentmarketing.dk Content marketing - agenda Hvad er content marketing? 3 stærke cases Strategi

Læs mere

Skriftlig Livsformålsanalyse

Skriftlig Livsformålsanalyse Livsskolen er som et træningsprogram, der er designet til at udvikle de bestemte færdigheder, som du skal bruge for at rumme dit Livsformål og din Livslektion. LIVSSKOLE: Skolen for Service ~ Service versus

Læs mere

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014

SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 SOCIALE MEDIER ONLINE MARKETING 2. SEMESTER, FORÅR 2014 DAGENS PROGRAM Sociale medier og engagerende content Hvad, hvor, hvem Godt indhold og Content

Læs mere

Vækst, viden og netværk

Vækst, viden og netværk Vækst, viden og netværk Jan Bendix: Når netværk er noget værd... - læring fra livet i og imellem organisationer Netværk er in Netværk er for alvor kommet på lystavlen. Det er der mange gode begrundelser

Læs mere

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1

Re-tail Retail. Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Re-tail Retail Data-driven retail 6. februar 2014 Thomas Black-Petersen // 1 Passioneret for hjælpe vores kunder fra data til viden -ogfra viden til værdi Fokuseret Business Intelligence software- og konsulenthus

Læs mere

MODERNE COOKIE-BASERET MARKEDSFØRING OG ANNONCENETVÆRK PLESNER, COPENHAGEN OKTOBER

MODERNE COOKIE-BASERET MARKEDSFØRING OG ANNONCENETVÆRK PLESNER, COPENHAGEN OKTOBER MODERNE COOKIE-BASERET MARKEDSFØRING OG ANNONCENETVÆRK PLESNER, COPENHAGEN OKTOBER 2016 06.10.2016 1 Kort om MSLGROUP Strategisk kommunikationsbureau MSLGROUP er en af Nordens førende strategisk kommunikationog

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen

Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen Perspektiver på fremtidens medlemmer - Hvad skal vores rolle være? Johanne Rao Jensen Landsformand for Yngresagen Nye rammer, nye muligheder, nye dagsordener Frem mod 2020 vil den digitale omstilling af

Læs mere

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre

Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Læredygtige møder Skru op for det, der gør jer bedre Holder I mange møder? Handler de om andet, end daglig drift og administration? Kunne møderne også bruges til at skabe udvikling og læring? Organisatorisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Nytænk din kundestrategi. Knaphed på kunder & kapital. From Share of Wallet to Share of Life. Per Østergaard Jacobsen Mandag den 6.

Nytænk din kundestrategi. Knaphed på kunder & kapital. From Share of Wallet to Share of Life. Per Østergaard Jacobsen Mandag den 6. Nytænk din kundestrategi Knaphed på kunder & kapital From Share of Wallet to Share of Life Per Østergaard Jacobsen Mandag den 6. maj 2013 Hvordan er jeg egentlig endt her? Erfaring & baggrund Ekstern lektor

Læs mere

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN:

HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: 2014 HG - KONTOR ELEVENS MAPPE UDARBEJDET AF MICHAEL JENSEN & STINE B. HANSEN ELEVENS NAVN: VIRKSOMHEDENS NAVN: Indholdsfortegnelse Jobansøgning... 2 Evaluering - Jobsøgning... 3 Virksomheden... 4 Evaluering

Læs mere

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE

Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE Kulturgæst segment: DE SELVBEVIDSTE/NORGE 1b. DE SELVBEVIDSTE Norge De selvbevidste Voksne med og uden børn (Par, børnefamilie, vennegrupper) Alder: 30 65 år Husstandsstr. 2-4 Volumen: 610.000 Hjemland:

Læs mere