Selvkompetence-Guide

Transkript

1 Selvkompetence-Guide 1. Formålet med værktøjet Værktøjet er en hjælp til at afklare elevens selvkompetence i forhold til: Opmærksomhed på egne følelser Balanceret følelseshåndtering Bruge egne følelser som rettesnor Accept af sig selv 2. Indholdsoversigt Guide (dette papir) Værktøjet 3. Beskrivelse af værktøjet 1. Eleven skal på forhånd være informeret om, at han/hun bliver realkompetencevurderet. 2. Der er tale om et observationsværktøj til her-og-nu situationer. Observationen kan foregå under en aktivitet, en dag eller over længere tid. 3. Under observationen bruger underviseren observationskortet og dokumenterer senere sammen med eleven ved hjælp af opsamlingsskemaet. 4. Vedrørende observationen i værkstedet skal det understreges, at der ikke er tale om en videnskabsmanden i hvid kittel observation. Observation i værkstedet skal være et integreret element i det autentiske samvær mellem lærer og elev. At observere betyder i denne sammenhæng, at læreren har nogle fokuspunkter (grænsesætning, følelseshåndtering og selvværdsfølelse) han systematisk er opmærksom på hos den enkelte elev i værkstedsarbejdet, og at læreren efterfølgende bruger det han har set som begrundelse for sin vurdering af eleven. 5. Under en samtale efter observationsperioden foretager underviseren en tilbagemelding til eleven, som har mulighed for at kommentere observationerne. (Denne samtale kan også fortælle om elevens selvkompetence). Eleven og underviseren udfylder derefter opsamlingsskemaet i fællesskab. I tilfælde af uenighed noteres begge opfattelser. Opsamlingsskema udgør elevens og lærerens fælles vurdering af elevens adgang til og brug af egne følelser i samvær/opgaveløsning. Det er vigtigt at fokusere både på det eleven kan og elevens udfordringer.

2 Hvem er involveret i brugen af resultatet? Det skal på forhånd aftales med eleven, hvem der involveres i resultaterne af observationerne (elev, lærer, vejleder, forstander eller andre eksterne personer: eks. sagsbehandler, psykolog, osv.). 4. Hvad får man ud af det, hvad skal det bruges til? Man får et billede af elevens følelsesmæssige kompetencer i arbejdsfællesskabet. Man kan efterfølgende bruge realkompetenceafklaringen til at pege på evt. udviklingspunkter ift. selvkompetence (hvad hæmmer/fremmer ift. elevens udvikling) og som basis for den pædagogiske indsats på dette område. Afklaringen skal med andre ord danne fundament for elevens og lærerens samarbejde omkring udvikling af elevens selvkompetencer. I nogle tilfælde vil afklaringen ikke give anledning til en efterfølgende indsats, da elevens selvkompetence matcher de krav der er indlejret værkstedet. Et eksempel kunne være, at afklaringen viste, at eleven havde problemer med følelsesoversvømmelse. Det gav sig bl.a. udtryk i, at eleven let opgav opgaver som var svære for ham. Og han kunne heller ikke tage imod anvisninger fra læreren, fordi han var oversvømmet af sine følelser af at han ikke duede, ikke kunne noget, af opgivelse. Læreren og eleven aftaler i forløbsplanen, at det er et område, som eleven gerne vil arbejde med og gerne også hvordan læreren kan støtte eleven heri. F.eks. ved at aftale med eleven, at han/hun tager 5 min. pause før læreren roligt giver en anvisning på hvordan opgaven skal løses. I et eksempel, hvor eleven oplever sig som ikke-ok, kan det aftales at læreren ugentligt kort fortæller eleven om det han/hun klarede godt i ugens løb. Det væsentlige er, at både elev og lærer ved, at det er noget af det eleven kan få ud af sit forløb på produktionsskolen, samt at de har aftalt, om det er et udviklingspunkt for eleven under forløbet på værkstedet. 5. Dokumentation Eventuelle indsatsområder overføres til forløbsplanen. Skolen skal overveje, hvor selve realkompetencevurderingen opbevares.

3 6. Du skal være særlig opmærksom på følgende Er der elevgrupper som værktøjet ikke matcher? Nej, alle har følelser som påvirker deres bidrag til opgaveløsning og arbejdsfællesskab på værkstedet. Alligevel anbefales det, at tage hensyn til den enkelte gennem en anerkendende form i afklaringen. Risiko for sproglige misforståelser og fejlfortolkninger Der er altid mulighed for misforståelser mellem mennesker i disse sammenhænge. Men opsamlingsskemaet skulle hjælpe til at minimere evt. misforståelser. Vær forsigtig lad være med at fortolke for meget. Brug dine beskrivelser af det du har set og oplevet. Hvor mange kan man observere af gangen? Da der ikke er tale om en psykologisk eller videnskabelig observation, kan du sagtens se efter følelsesmæssige udtryk hos hele holdet. Det vigtige er, at du kan huske og beskrive de konkrete situationer, som du fortolker ud fra. Derfor kan det være en god idé at bruge opsamlingsskemaerne løbende eller notere dine beskrivelser ned på en huskeseddel. Hvor gyldig er en afklaring af selvkompetence? Den er som udgangspunkt kun udtryk for en her-og-nu vurdering i værkstedssammenhængen med mindre eleven fortæller, at det er noget som kendetegner ham/hende i øvrigt. Eleven kan være præget af stress som følge af problemer udenfor skolen og have det sværere følelsesmæssigt end vanligt. Det man ser her er så elevens reaktioner på stresssituationer. At kende sine professionelle grænser i arbejdet med elevernes selvkompetence Lige så vigtig som selvkompetencen (og valgkompetencen) er for elevens brug/udvikling af faglige og sociale kompetencer, ligeså svær kan den være at arbejde med. Hvornår går man udover almindelig personlig udvikling og ind i det terapeutiske? Én vigtig afgrænsning er, at med hensyn til selvkompetencen, så skal den konsekvent afklares i en værkstedssammenhæng. Det vil sige i forhold til indgåelse i det forpligtende arbejdsfællesskab.

4 Og så længe man afgrænser sin efterfølgende pædagogiske indsats hertil, er der ikke tale om terapi (selvom en terapeut måske ville gøre nøjagtig det samme som en selv). Forskellen er kontrakten med eleven, om hvorfor man gør det, man gør. Der er ikke tale om, hvad vi kan kalde en privat personlig udvikling, men en arbejdsmæssig personlig udvikling i et arbejdsfællesskab. En anden vigtig afgrænsning er at have en fornemmelse af, hvornår elevens følelsesliv ikke længere er indenfor det normale, men er så belastet, at der skal professionel psykologisk eller psykiatrisk behandling til. Her er det typisk graden og udtaltheden af elevens ualmindelige følelsesmæssige udtryk, som kan fortælle en om elevens følelsesmæssige belastning. Hvis elever f.eks. er meget præget af flere af nedenstående symptomer: Løftet eller irritabelt stemningsleje over mere end en uge Er meget rastløs Overfamiliær Hæmningsløs adfærd Øget sex-drift Nedsat energi, nedtrykthed Udtalte selvbebrejdelser Skyldfølelse Tanker om død eller selvmord Søvnforstyrrelser Meget agiterende eller hæmmet Glædesløshed Rugen over fortiden Håbløshedsfølelse Og/eller præget af angstsymptomer som: Hjertebanken Sveden Rysten Mundtørhed Åndedrætsbesvær Kvælningsfornemmelser Smerter eller trykken i brystet Kvalme eller maveuro Svimmelhed Uvirkelighedsfølelse Frygt for at miste kontrollen Dødsangst Kuldegysninger eller hedeture Dødhedsfølelse eller snurren Muskelspænding eller smerte

5 Rastløshed, ikke slappe af Psykisk spændingsfølelse Følelse af synkebesvær Tendens til sammenfaren Koncentrationsbesvær Irritabilitet Indsovningsbesvær Så kan det være grund til bekymring. Man bør, hvis man er bekymret, søge at hjælpe eleven til egen læge eller andet tilbud, så han/hun kan blive vurderet professionelt. Jeres opgave som værkstedsundervisere og vejledere er, at hjælpe eleven til at få professionel hjælp ikke selv at forsøge at hjælpe eleven med psykologiske/psykiatriske problemer som kræver behandling. En elev med udtalte psykologiske problemer kan i nogle tilfælde godt profitere af et produktionsskoleophold, mens han/hun modtager psykologisk behandling sideløbende hos egen behandler. På skolen vil man kunne sætte (tillempede) normale krav til eleven som derfor også får mulighed for at opleve sig selv som normalt fungerende. Noget som har stor betydning for ens selvværd. Som det ses, er der ikke nogle tydelige skillelinier mellem hvornår, en elev har behov for personlig udvikling eller psykologisk behandling. Hvis du er usikker med hensyn til en konkret elev, anbefales du at gå til din leder, dit team eller at tage det op i supervision. Der er i høj grad tale om en erfaringssag, som man kun kan lære med tiden. Gå ikke med det alene, brug din skole og dens netværk professionelt.