PRAKTIKRAPPORT Forårssemesteret 2014, Performance- design Udarbejdet af: Berit Ringby Vejleder: Anja Mølle Lindelof

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PRAKTIKRAPPORT Forårssemesteret 2014, Performance- design Udarbejdet af: Berit Ringby Vejleder: Anja Mølle Lindelof"

Transkript

1 PRAKTIKRAPPORT Forårssemesteret 2014, Performance- design Udarbejdet af: Berit Ringby Vejleder: Anja Mølle Lindelof INDLEDNING Præsentation Jeg vil gerne starte denne rapport med at præsentere mig selv. At kende min baggrund, kan give læseren en fornemmelse af mit erfaringsgrundlag, i den branche jeg har været i praktik i. Jeg er 47 år og har hele mit liv arbejdet i musikbranchen. Først som sanger og sanglærer, konservatorieuddannet i 1995, for derefter at arbejde mig over i den administrative del af branchen. Inden jeg startede min kandidatuddannelse på RUC, efterårssemesteret 2013, arbejdede jeg på et mindre pladeselskab (Gateway Music). Jeg har boet, studeret og arbejdet i Los Angeles, USA og haft egen designforretning i København K, Art by Heart. I de perioder har jeg haft brug for at tjene ekstra og har derfor arbejdet i restaurationsbranchen som tjener, supervisor og bartender (LinkedIn). Disse erfaringer har sammenlagt givet mig et godt grundlag til at observere, analysere og komme med ideer til løsninger til et sted som Jazzhus Montmartre (JM), der kombinerer mad og musik. Forarbejde Da jeg besluttede mig for at ville i praktik, skrev jeg til de steder, hvor jeg mente at kunne prøve mit drømmejob af. Jeg tænkte, at det kunne give mig en ide om hvorvidt det i virkeligheden var noget for mig og kunne være med til at udvide/vedligeholde mit netværk i musikbranchen. Jeg fik positivt svar tilbage fra alle de steder jeg havde skrevet til, men valgte efter grundig overvejelse JM. Her havde jeg kontaktet musikchef, Christian Brorsen, som jeg i starten af januar mødtes med og vi aftalte at jeg skulle starte i praktik på JM medio februar. Den eneste forhindring kunne være, hvis stedet ikke fik bevilget tilskud fra Københavns Kommune. Det gjorde det heldigvis, men det har præget min praktikperiode. Mine forventninger til mit praktikophold var, at kunne følge musikchefen og få et indblik i hans arbejdsopgaver og hvordan en hverdag så ud i et job som hans. Jeg glædede mig til midlertidigt, at blive en del af arbejdspladsen og bidrage med mine erfaringer og kompetencer. JAZZHUS MONTMARTRE 1

2 Stedet JM er et spillested beliggende i St. Regnegade i det indre København. Her kan man høre jazz af høj kvalitet og spise en 3- retters menu inden, hvis man ønsker. Menuen er fastlagt og skifter hver anden uge (koster 325 kroner). Musikchef Christian Brorsen er programansvarlig og booker efter overskriften Mainstream jazz i topklasse. Han går primært efter musik i den glade afdeling og er også glad for brasiliansk musik. Det er vigtigt for musikchefen, at det er kompetente musikere, der spiller på Montmartre. Og så ynder han, at parre danske og udenlandske musikere. Der er koncerter torsdag til lørdag, indimellem også onsdag og søndag. Men ellers er stedet lukket. Det er muligt at leje JM de dage, men i min praktikperiode har jeg kun oplevet dette ske én gang. Det virker ikke som om man aktivt gør en indsats, for at gøre opmærksom på at denne mulighed eksisterer. Montmartre by night JM genåbnede i 2010 i St. Regnegade. Det oprindelige Montmartre lå på samme adresse i årene I perioden lå det i Nørregade, hvor musikprofilen var en smule anderledes, idet man her åbnede op for andre genrer end jazzen. Ønsket om at genåbne stedet med den oprindelig profil, var drivkraften for ejer og CEO Rune Bech. Og da lokalerne i St. Regnegade blev ledige, slog han til. Det er Rune, der har doneret startkapitalen til JM og han besluttede, at gøre det til en non- profit organisation, hvorfra ingen privatpersoner kan profitere. Stedet drives til daglig af en lille gruppe ansatte, assisteret af en større gruppe frivillige. For Rune er JM et hobby- projekt og et hjertebarn. Han deltager ikke i den daglige drift, men sidder i bestyrelsen, som er den øverste myndighed på JM og har Michael Christiansen (DR s bestyrelsesformand) som bestyrelsesformand (Montmartre). Man er økonomisk afhængig af sponsorer og tilskud fra Københavns kommune. Der appelleres på hjemmesiden til JM s gæster om at blive Venner med Montmartre, hvilket har en række fordele og koster kr. 350,- om året (Montmartre). Udover dette skal baren gerne generere et stort overskud. Der er 2

3 også mulighed for at spise på JM inden koncerten. Restaurantdelen er udliciteret til Gustavs Bistro (Gustavs Bistro), men 15 % af overskuddet går til JM, som selv ansætter og betaler løn til serverings- /barpersonale. Som fastansat (og lønnet) personale er der en musikchef (Christian), en dutymanager (Kristina) og en barchef (Alex) plus serverings- /barpersonale. Der er også ansat en deltids studentermedhjælper og en rengøringsmedarbejder. Hver aften kommer der en eller to frivillige og hjælper med at stille stole op, tage imod gæster etcetera. Deres betaling er den gratis koncert og lidt at drikke. Der er også ansat en lydmand, som også står for lys. JM har sit eget kunstneriske råd med 5 erfarne jazzmusikere som medlemmer. Deres opgave er primært at have en rådgivende rolle overfor husets ledelse i forhold til musikprofil, kvalitetssikring og booking (bilag 2). Men qua deres mange år i jazzmiljøet kan de også bidrage med gode kontakter til udenlandske musikere og melde ind med hvad jungletrommerne siger om JM. Rummet På JM er der plads til 85 siddende gæster. Det er et lille rum, hvor der er mulighed for at skabe en hyggelig og intim stemning og en god kontakt mellem musikere og publikum. Dette skulle, efter musikchefens eget udsagn, være en stor fordel når han booker. Især de store udenlandske kunstnere sætter pris på den mulighed for publikumskontakt rummet giver. Og det gør, at de ofte går med til at få en lavere betaling end normalt, hvilket er grunden til at JM overhovedet har råd til at hyre kunstnere af den kaliber. En anden tiltrækningsfaktor er rummets historie. At man arbejder med et rum, der har haft besøg af alle jazzens store stjerner, skaber en aura af at være noget stort, når man spiller på JM. Det giver en status, især blandt andre musikere, og brandet er kendt over hele verden. Det er, for mig at se, stedets største force og grunden til at det kan eksistere i sin nuværende form. Det har sine udfordringer med så lille et rum. Den største må være, at der ikke kan sælges mere end 85 billetter, hvilket betyder en høj billetpris ( kroner). Hvis man ønsker, at afholde koncerter med dyre kunstnere i den historiske og intime atmosfære dette rum tilbyder, kan dette ikke undgås. Konsekvensen bliver, at man udelukker det mindre købestærke segment. Især de unge er fraværende på JM. En mulighed kunne være at sløjfe spisningen. Bordene optager alt for meget plads, som i stedet kunne fyldes med stole og betalende gæster. Det gør også stedet mere demokratisk, da alle på den måde får lige vilkår og ingen sidder bedre end andre. Når der er flere siddepladser, og dermed flere betalende gæster, kan man sætte billetpriserne ned og dermed åbne op for gæster, der ikke har råd til de dyre billetter. På den måde får man også et bredere kundegrundlag og en større chance for at få fulde huse til alle koncerter. Indretningen JM ligger i en gammel gul ejendom med store glaspartier ud mod gaden. Selve koncertrummet ligger i stueetagen, men bag scenen er der et køkken og en bagtrappe, der fører op til et musikerrum og et lille interimistisk kontor, uden computer eller telefon. Dette rum bruges også til opbevaring af merchandize med mere. Det er, hvad der forefindes af arbejdspladser på stedet og betyder at det meste af arbejdet gøres hjemmefra. I musikerrummet er der en sofa og et 3

4 spisebord, der også kan bruges til møder, i det omfang der ikke er koncerter i huset. Musikerrummet er hyggeligt og minder mest af alt om en dagligstue. Inden musikerne ankommer, sørges der for at der er vand i køleskabet, slik i skålene og tændte stearinlys. Det er også her musikerne får serveret mad og drikkevarer efter ønske. Det er vigtigt for stedet, at musikerne får en god oplevelse og føler sig velkomne. Montmartres facade De samme kriterier gælder for gæsterne når de modtages i JM s indgangsområde. Et lille forrum hvor der er en disk, et tøjstativ til overtøj og et lille skab til merchandize. Både her og ovenpå har Kristina (dutymanager) ansvaret og hun tager imod billetter sammen med en eller to frivillige ved disken. Hun snakker en del med både gæster og musikere, hvilket bidrager til en varm og imødekommende atmosfære. En glasvæg deler det lille rum fra det store og både her og på scenen hænger der et tungt rødt velourtæppe, der skal skabe stemning og regulere akustikken. På væggene hænger en genskabelse af de gispmasker, der også prydede væggene på det oprindelige Montmartre. De er både dengang og i dag skabt af Mogens Gylling, men de nye har fået et twist. I 2012 dekorede Asmund Havsteen loftet for at understrege stemningen af cosy artsy cave, som det beskrives på hjemmesiden (Montmartre). 4

5 Montmartre om dagen Selve indretningen emmer af kvalitet. De tre tunge langborde af eg, med tilhørende bænke, dominerer rummet og er placeret i midten. Det er her man sidder, hvis man skal spise inden koncerten og på den måde får den bedste plads i rummet. Foran og bagved langbordene sættes der rækker af stole til de resterende gæster og bagest i venstre hjørne, er den store bar placeret. Det kan være svært at se scenen fra de bageste pladser, men lyden i rummet er god uanset hvor man sidder. Når der er udsolgt sidder gæsterne en smule klemt. Det kan være svært at komme til baren uden at genere de andre gæster, hvilket betyder at de fleste gæster venter til pausen. Tjenerne har svært ved at komme rundt i rummet. Man kan høre alt i det lille rum, hvilket betyder at de ikke rigtig kan arbejde, mens musikken spiller. Derfor har de travlt med at tage imod betaling fra de spisende gæster i pausen, hvilket forårsager at resten af gæsterne får lov til at vente længe i baren, når de i pausen gerne vil have lidt at drikke. Der er et airconditionsystem, som ikke altid virker. Dette gør, at rumtemperaturen skiftevis kan være for høj eller for lav. Sammen med den dårlige service i baren trækker det ned på det samlede indtryk gæsten får af JM. Jeg har ofte oplevet en lang ventetid i baren og har hørt gæster sige at de følte sig som b- gæster. Rolle Der findes en del venues der præsenterer live jazz i København og differentiering er vigtig for overlevelsen. Det forsøger JM at gøre ved at være et rent jazzspillested, hvor man ikke blander andre genrer ind i musikprofilen og holder en høj kvalitet. Stedets eksklusive design er vigtigt og musikken skal være let tilgængelig. Man ønsker at holde en klar mainstreamprofil. 5

6 De største konkurrenter er Copenhagen JazzHouse (CJH) i Niels Hemmingsens Gade og The Standard (TS) beliggende i Havnegade. Alle tre steder ligger i København K og bevæger sig indenfor jazzgenren og ligesom JM serverer TS mad inden koncerten. Men på TS er der tre restauranter at vælge imellem. Hvis man studerer deres hjemmeside, danner der sig et indtryk af et sted med større variation i programmet. De spreder sig over flere genrer og aldersgrupper end JM og billetpriserne er generelt en smule billigere. På TS virker man mere modig, med hensyn til at prøve nye veje og har blandt andet børnejazz og en teenage soulsangerinde på programmet (The Standard). Det viser sig også i sammensætningen af styregruppen, der fremmer en eklektisk tankegang, ved at have medlemmer med vidt forskellige baggrunde. På den måde åbner man stedet op for et bredere publikum. TS skaber desuden en større mulighed for øget omsætning ved at holde åben 6 ud af 7 dage om ugen mod JM s 3-4 dage. The Standard serverer ny vin på gamle flasker. Fra avantgarde køkkenet, hvor vi kombinerer en dyb respekt for traditionerne med viljen til at slå en streg over det hele og begynde forfra, til førsteklasses jazzmusik, der modigt blander det kendte med det ukendte, det gamle med det nye (The Standard). CJH har som det eneste af de tre steder status som regionalt spillested. Det betyder, at man her får et årligt tilskud fra Københavns Kommune og Statens Kunstråds musikudvalg, som også er dem, der udpeger de regionale spillesteder. Med pengene følger der forpligtigelser og formålet er at formidle, præsentere, profilere og udvikle den rytmiske musik lokalt, regionalt, nationalt og internationalt (bilag 3, rammeaftale pkt. 3). Dette skal dokumenteres fra spillestedets side ved udarbejdelse af en årsrapport, en midtvejsevaluering og anden rapportering (bilag 3, rammeaftale pkt. 8). Tilskuddet bevilges ved indgåelse af en 4- årig aftale og indeværende kontraktperiode startede 1. januar Statens kunstråds musikudvalgs tilskud til Copenhagen JazzHouse i 2013 forventes at udgøre kr. Københavns Kommunes tilskud til Copenhagen JazzHouse i 2013 forventes at udgøre kr. (bilag 3, rammeaftale pkt. 7). Der er selvsagt en økonomisk fordel ved at blive udpeget som regionalt spillested, men det tager også en del ekstra tid til administration. Det stiller større krav til ledelsen og musikprofilen skal passes ind til de krav der stilles fra giverens side. Visionen er, at de regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse...udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet (bilag 3, rammeaftale pkt. 3). Ord som mangfoldighed, fornyelse og kvalitet bliver benyttet flittigt i rammeaftalen (bilag 3). Set i sammenligning med JM er CJH et større sted, der har kørt siden 1991 og derfor har en del mere erfaring at byde ind med. I koncertsalen, i kælderetagen, er der plads til 350 stående/230 siddende gæster og i stueetagen 150 stående/55 siddende gæster (JazzHouse). Man har to scener og dermed muligheden for, at skabe to forskellige rum med to forskellige slags performances. Det er oplagt, at have de mere etablerede kunstnere på den store scene og benytte den lille scene til at præsentere dem, der er på vej. Her har man 6

7 kapaciteten til at kunne sammensætte et mangfoldigt program, uden at skabe forvirring i musikprofilen. På CJH har man både åbnet op for andre genrer og budt nye talenter velkommen. Man har indledt samarbejdsprojekter med skoler, gymnasier og Rytmisk Musikkonservatorium, hvis rektor, Henrik Sveidahl, også er medlem af CJH s bestyrelse. Målsætning Christian Brorsen er både musikchef, personalechef og hovedansvarlig for økonomi, PR og markedsføring. Han tegner profilen på stedet og ifølge ham selv er hans mission, at præsentere de største danske og udenlandske jazzkunstnere og visionen er at skabe verdens bedste jazzklub. Følgende punkter beskriver Christians strategi: Skabe en klar mainstreamprofil. Præsentere koncerter, man ikke kan opleve andre steder i København. Videreføre Montmartres/Københavns status som en af de vigtigste indenfor jazzen. Opnå/opretholde stor goodwill hos musikere og publikum. Skabe ejerskab blandt alle interessenter. Han planlægger programmet ½ år i forvejen, men sørger for ikke at fylde helt op for tidligt, hvis nu der skulle dukke en kunstner op, han bare må have med. Koncerterne starter for det meste kl. 20 og varer 2-3 timer med en pause i midten. Til forskel fra andre spillesteder jeg kender, gør man på JM en dyd ud af at starte til tiden og det er næsten altid Christian, der præsenterer kunstnerne, når de entrerer scenen. Sammen med musikvalg, indretning, prisniveau og udvalg af mad, tiltrækker det et modent publikum der værdsætter denne form for iscenesættelse. Jeg har haft en del dutymanagervagter og ad den vej fået mulighed for at observere publikum. Aldersgruppen 40+ er i overtal og socialgruppe 1 velrepræsenteret. Jeg hører selv en del jazz på de københavnske spillesteder og mit indtryk er, at det generelt er et andet publikum, der er på JM end i resten af miljøet. Umiddelbart kan det være en fordel, da man ikke trækker på de andres gæster eller omvendt. Og ifølge Christian findes der en stor gruppe mennesker derude, der gerne vil høre jazz, hvis det er i eksklusive omgivelser. Man skal bare have fat i dem. Personligt synes jeg, at det giver en bedre dynamik, hvis der er en aldersspredning og finder det en smule trist, at man ikke gør mere for at få fat i det yngre segment. Dette gælder både på kunstner- og publikumssiden. Da Montmartre i 2010 genåbnede dørene for alverdens jazzentusiaster, var det med et nedskrevet manifest (Montmartre). Her hedder det sig blandt andet, at man ønsker at spotte, udvikle og præsenterer nye, uopdagede jazztalenter i international klasse (bilag 1). En visionær tanke der udtrykker et ønske om, at være et spillested, der gerne vil gøre en forskel. Generelt signalerer manifestet, at Jazzhus Montmartre primært genåbner, fordi nogen har noget på hjertet og uselvisk ønsker at gøre noget for den danske jazzscene. Der appelleres til de indre værdier hos gæsterne og man forsøger at vække en følelse af, at de her kan være med til at understøtte vækstgrundlaget i dansk jazz (Montmartre). 7

8 Rådets visioner står også på hjemmesiden. Her står der blandt andet, at rådet har unge musikinteresserede og fremtidens musikere helt centralt med i tanker og planer (bilag 2). Dokumenterne er placeret på hjemmesiden, hvormed uoverensstemmelsen mellem tanke og virkelighed opstår. Manifestet er forfattet af Rune Bech, ejer, og Montmartres musikchef i de første ti måneder, Niels Lan Doky (nu musikchef på The Standard). Nutidens daglige leder har ikke været med til at forfatte manifestet og siger, at det er fortid. I dag fokuseres der på, at skabe rammer for dem der har råd til at betale de dyre billetter, købe mad og bruge mange penge i baren. Derfor mener jeg, at man bør tilpasse informationen på hjemmesiden til virkelighedens Jazzhus. Hjemmesiden JM s hjemmeside virker uoverskuelig, tung og rodet. Inden jeg startede min praktikperiode, forsøgte jeg at lære stedet at kende via deres hjemmeside. Det lykkedes mig, at komme gennem al informationen, men det tog tid at få overblik og indtryk af, hvad stedet står for. Det er især punktet about us der halter, hvor man skal gennem flere klik og lange passager, for at kunne finde information som manifestet. Det der først slog mig, var beskrivelsen af stedet som en cosy artsy cave. Det er selvfølgelig subjektivt, men det var ikke de første ord der kom til mig, da jeg første gang besøgte lokalerne i St. Regnegade. Nu var det i dagslys, men glasvægge, stålrør, sorte designerstole, og ståldesignlamper, er ikke hvad jeg forbinder med hulestemning. Jeg fik en fornemmelse af, at det sted man beskriver, er fortidens Montmartre og ikke det sted man besøger i Igen virker det som om nogen har forfattet noget, uden at sikre sig at det stemmer overens med virkeligheden. Man er uærlig og vildleder brugerne, hvilket ikke udsender det ønskede signal om en varm Montmartre- ånd (bilag 1). Manifestets #8 En varm Montmartre- ånd Montmartre skal præges af en varm og venlig atmosfære som et trækplaster på gode mennesker, der har hjertet med sig i livet. Det samme kan siges om den manglende invitation af den yngre generation/vækstlaget. Det eneste sted de bliver nævnt, er i manifestet og kunstrådets visioner og der skal som sagt bladres en del. Da jeg første gang stod i døren og modtog billetter, kom der nogen og spurgte efter studierabat. Der var forvirring blandt de frivillige der normalt står i døren, så jeg gik til Kristina, dutymanageren, og fik at vide at studerende kommer ind for 100 kroner og at det stod på hjemmesiden. Det gjorde det ikke, hvilket jeg meddelte Christian, musikchefen. Jeg foreslog på et personalemøde, at man skulle beslutte sig for om der skulle være rabat, hvor stor den skulle være og for hvem den skulle gælde. Og derefter kommunikere det ud, så alle videregiver den samme information til gæsterne. Og sidst men ikke mindst skrive det på hjemmesiden. Det kunne jo også være med til at bygge bro mellem virkeligheden og manifestet og sende et signal om, at unge mennesker er velkomne på Montmartre. Åbne op og dele ud af den varme og venlighed, man ellers viser de ældre og mere velstillede gæster. Vise at man ikke kun er i gamet for pengenes skyld, men fordi man ærligt elsker jazz i alle former, farver og aldre. At man har hjertet med sig i livet præcis som de gæster man ønsker at tiltrække ifølge #8 i manifestet. Kærlighed til musikken er 8

9 den store fællesnævner på stedet, så hvorfor ikke bruge det i et større omfang og omfavne en større gruppe af potentielle gæster. Potentiale At skabe konsensus synes ikke vigtigt på JM. Som med studenterrabatten får mange ting lov til at ligge og flyde. Der sættes mange skibe i søen, men der bliver ikke altid fulgt op på dem. Der er tydeligvis mangel på personale og i særdeleshed en medarbejder, som kan tage sig af markedsføring. Jeg vil også tro, at stedet ville have gavn af en person med erfaring i personaleledelse. Men det er der ikke råd til på nuværende tidspunkt. I stedet burde man prioritere og sætte ét skib i søen ad gangen. Uddelegere og sikre sig at opgaven er løst, før man tager hul på en ny. Være realistisk omkring de ressourcer der er til rådighed og sætte processen i rammer, som alle er orienteret om og enige i vil fungere. Lade de enkelte enheder være selvbestemmende, men indenfor et sæt overordnede rammer, der udstikkes af ledelsen. Hvis jeg var leder, ville dette være min første prioritet. Jeg ville udarbejde en realistisk tidsplan, over hvilke opgaver der skulle udføres, for at nå målet og tydeliggøre virksomhedens værdier overfor personalet. Uddelegere opgaver og sørge for at alle var bekendt med deadlines og forretningsgang. Give dem friheden til at løse opgaven på deres egen måde, men indenfor de rammer der bliver udstukket. Det er min erfaring, at frihed er godt, men at der skal være en fælles kurs som alle er bekendt med, for at nå målet så effektivt som muligt. Det vil styrke medarbejdernes engagement og øge deres effektivitet, hvis alle trækker i samme retning og oplever, at det de gør virker og giver mening. Min oplevelse af personalet er, at de er villige til at gå langt for Montmartre og at de brænder for at få stedet til at køre. Dette engagement er værdifuldt og kan bruges mere effektivt, ved at skabe en bedre kommunikation, struktur og synlig ledelse. At nogen går foran og viser vejen. I den tid jeg har været der, har jeg også mærket en snigende udbrændthed. Det virker som om de sidder i en situation, de har svært ved at overskue. At opgaven skal løses uden at de nødvendige midler bliver stillet til rådighed, hvilket jeg tror kan skabe en del frustrationer. Som igen er med til at skabe fnidder i medarbejdergruppen og manglende overskud til at skabe de nødvendige ændringer og resultater. I det daglige er personalet gode til at hjælpe hinanden, men det kniber med at løfte i flok, når større opgaver skal løses. I et interview med Politiken 5. maj 2011 udtaler ejer Rune Bech: Vi ved aldrig, om vi er her om to måneder. Sådan er det, når driften ikke løber rundt. Vi er her kun, så længe der er nogen, der vil støtte stedet som synes, vi gør det godt. Den dag, den kilde tørrer ud, eksisterer Montmartre ikke længere. Rune betegnes af flere som en serieiværksætter, som elsker at sætte ting i gang. Han er ansat i en ledende stilling i Saxobank og har grundet vellykkede projekter fået mulighed for at skyde penge i JM. For ham er det et hobbyprojekt, som han ikke bruger så meget tid på og man ser ham sjældent på JM. Han er ikke økonomisk afhængig af, om stedet overlever og har mange andre jern i ilden. For de ansatte er det alvor og de ligger mange timer i projektet. Det må skabe en 9

10 usikkerhed, som ikke kan være specielt fordrende for handlekraften eller kreativiteten. Lønnen er ikke høj og for musikchefen og dutymanagerens vedkommende, skelnes der ikke mellem arbejdsliv og privatliv. De brænder for deres job og startede begge med at arbejde frivilligt. De arbejder begge en del hjemmefra, da der kun er et lille kontor uden computer eller telefon på JM. Der findes en computer i baren, men den bruges til bordbestilling, så de andre medbringer deres private computer, når de arbejder på stedet. Det gør de, når der er koncerter, hvilket typisk vil sige 3-4 eftermiddage/aftener om ugen. Køkkenet er nyt og velfungerende, men der er ingen siddepladser, hvor personalet kan spise eller sidde, når de har pause. Det foregår på mælkekasser, trappen, gaden eller i gården. For mig at se, trækker man store veksler på personalet, især på mellemlederne Christian, Kristina og Alex. Alex, barchefen, har sagt op og virker udbrændt. Den øverste ledelse glimrer ved sit fravær og signalerer på den måde en manglende interesse i personalets velbefindende. Stedets fundament bygger på frivillighedsprincippet og at de få ansatte føler at arbejdet er løn nok i sig selv. Men hvis det skal fungere i længden, kræver det en større anerkendelse og bedre arbejdsforhold. De ansatte får mad og drikkevarer (for max. 150 kroner per aften). De frivillige og kunstnerne må drikke for 150 kroner per aften og kunstnerne kan få mad hvis de ønsker. Det kan de frivillige også, men så trækker man 85 kroner, fra det beløb de har til drikkevarer. De strikte regler har man, fordi stedet ikke har så mange penge og fordi alle skal være med til at trække læsset. Det betyder også, at det er svært for kunstnerne der spiller, at få gæster med ind og for musikere generelt at komme gratis ind. Det er forståeligt, da det er et lille sted med en dyr billetpris. Jeg forstår princippet i teorien, men i praksis virker det en smule stift og modsiger igen #8 s løfte om en varm og venlig atmosfære (bilag 1). Ånden på et spillested skabes tit, af de musikere der spiller der. At de hænger ud og netværker på stedet, skaber et rum, som tiltrækker publikum og andre musikere. Det skaber en god cirkel og kan medvirke til, at stedet får hjerte og sjæl. Jeg tror, at det er vigtigt at finde en mellemvej, for at holde stedet i live. Det kræver enighed om reglerne, tydelig ledelse og medarbejdere som forstår at vurdere situationen og reagere derefter. Jeg har været ude for en tjener, som gav aftenens bandleders gamle mor et glas lunkent postevand. Musikeren måtte bede om det ikke var muligt at få en danskvand til hans mor, hvilket modvilligt blev serveret. Det var ubehageligt og et uheldigt signal at sende, når man ellers går efter en hjertevarm og venlig atmosfære. Jeg har fuld forståelse for, at man grundet stedets størrelse og økonomiske vilkår, er nødt til at være påpasselig. Og jeg oplever også et stort engagement og venlighed fra størstedelen af medarbejdergruppen. Men overordnet set tror jeg, at det kan komme til at koste dyrt at spare de forkerte steder. Det sprænger ikke budgettet, at give musikerens mor en danskvand, men vil modsat være med til at understøtte det image man ønsker. Det er en svær balance at holde og kræver en leder, med et godt overblik og en evne til at lægge en linje, som kommunikeres ud til både medarbejdere og frivillige. Så alle løfter i flok med samme mål for øje. Ellers kan der være en fare for, at de store anstrengelser og fine intentioner går til spilde. 10

11 Musikchefen Christian Brorsen i Montmartres musikerrum Musikchef, Christian Brorsen, er også daglig leder på JM. En titel han før krisen (manglende tilskud feb. 2014) delte med Kristina Brahe Bonke (dutymanager). Ifølge Christian bad han selv om denne ændring hos bestyrelsen, idet han oplevede at der er for mange ting det stopper når man er to ledere og han ser sig selv som den mest initiativrige/iderige (bilag 4). Han har været ansat som musikchef siden august 2011 og var forinden menigt medlem af Montmartres kunsteriske råd. Han anerkender, at de supplerer hinanden godt, da Kristina er mere organiseret og at de på den måde udgør et godt team. Han ønsker heller ikke at blande sig unødigt i hverken dutymanager eller barchefens ansvarsområder, med mindre der opstår problemer. Men når der skal tages beslutninger, er det ham der har det sidste ord i den nuværende konstellation og han har en overordnet plan, som han glæder sig til at føre ud i livet. Christians erfaring som leder synes ikke at være stor. Men han har haft succes med at producere koncerter på Fuglsang Herregaard (Lolland), hvor han også stod for PR (frivilligt arbejde, ). Han åbnede i 2008 sit eget pladeselskab, Bro Recordings. Selskabet er nu lukket med 12 udgivelser bag sig. Han er bestyrelsesformand for Ben Webster Foundation og har siden gymnasiet været en dedikeret jazzfan. Ifølge Christian selv har han fået jobbet, fordi han kan booke og producere koncerter. Han har en uddannelse fra handelshøjskolen og journalisthøjskolen og har redskaberne med sig men det er bare et tilfælde, som han siger (bilag 4). Det er hans evne til at netværke og forståelse for musikernes situation, der har bragt ham til hvor han er i dag. Christian udtaler: Man har at gøre med selvstændige mennesker uden sikkerhedsnet musikerne er deres egen forretning usikkerhed er en stor faktor og man skal have forståelse for den måde de fungerer på og respekt for at de har arbejdet hårdt for at komme dertil hvor de er. Man skal helst brænde på samme måde på den anden side af skrivebordet. Kan ikke bare arbejde fra kl som i et almindeligt kontorjob (bilag 4). 11

12 Udfordringer Der er mange opgaver og få hænder til at udføre dem på JM. Man forsøger, at kompensere med frivillig arbejdskraft, hvilket langt hen ad vejen fungerer, men også har sine udfordringer. De frivillige skal styres og gives en forståelse af, hvad huset står for. Jeg har generelt mødt søde og dygtige frivillige, som er i stand til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt. Denne beskrivelse kan jeg også bruge om størstedelen af de ansatte, hvilket jeg tror, er grunden til at huset fungerer. Et hus der til tider kan virke en smule anarkistisk og som består af små autonome enheder. Der er barchef/- personale, musikchef/studentermedhjælper, dutymanager/frivillige og lydmand. Og så er der bestyrelsen, hvis hovedrolle er, at skaffe penge til stedet. De frivillige kommer 1-2 gange om måneden og de ansatte kommer, når der er koncerter 3-4 gange om ugen. Når de er på stedet, har de hver især travlt med deres opgaver og møder er der ikke mange af. Christian og Kristina mødes 1 gang om ugen og sjældnere med barchefen. De frivillige mødes aldrig med nogen, heller ikke med hinanden. Den eneste kontakt der er med bestyrelsen er, når Rune, ejer og CEO, kigger forbi til en koncert og lydmanden ser man oftest kun bag lydpulten. Der er en god ånd og de fleste taler godt sammen, men informationen bliver sporadisk og det er symptomatisk, at man ikke altid kører på samme spor eller i samme retning. Hvis alle har deres egen agenda og hiver i hver deres retning, risikerer man at træde vande. Den måde det kører på i dag fungerer, fordi alle tager et ansvar. Det er man nødt til, fordi man tit står i en situation, hvor der bare skal handles. De frivillige der modtager gæsterne, får tit spørgsmål som de ikke er rustet til at besvare. Men svares skal der og det bevirker, at de finder på et svar, som dagen efter kan være et andet, da det er en ny frivillig, der har vagten. Det virker uprofessionelt og kan give gæsterne et indtryk af, at man ikke gør sig umage for at give dem en god service. Kristina Brahe Bonke bag disken med en gruppe frivillige 12

13 Oplevelsen starter i indgangen og når gæsten ankommer, er den første de møder en frivillig. Det er også den sidste, hvilket derfor er det indtryk, de forlader stedet med. Det er vigtigt, at det fungerer, da det kan gøre gæsterne til gode ambassadører for stedet. Det er især vigtigt for et sted som JM, hvor man ikke har det store marketingsbudget og ønsker at tiltrække et pengestærkt publikum, som forventer god service som et minimum. Et af mine forslag har været, at man gør opmærksom på, at det er frivillige der står i døren, ved at give dem en t- shirt hvorpå der står frivillig. Der kunne også være fotos på væggen af de frivillige og måske en plakat, hvorpå man forklarer, hvorfor JM er afhængig af frivillig arbejdskraft. Det kan have mange fordele. For det første vil det forventningsafstemme, hvilket betyder at gæsten er klar over, at det ikke er en ansat der tager imod dem og derfor bedre kan bære over med fejl og tvivl fra den frivilliges side. Det vil ikke sætte den frivillige i en ubehagelig situation og vil samtidig signalere, at JM er et cool sted, hvor man gerne vil arbejde, uden at få løn for det. Det kan ovenikøbet anspore gæsten til selv at bidrage, ved at blive Venner med Montmartre. Mit forslag var, at lave en kampagne, hvor man tydeligt gør opmærksom på, at denne mulighed eksisterer. Dette kan gøres ved, at hænge et stort banner i indgangen, med et gruppefoto af de ansatte og frivillige, hvorpå der står Bliv ven med Montmartre. Ved siden af skal der ligge en folder, med information og mulighed for at udfylde en indmeldelse, som på stedet kan afleveres til den frivillige, som også står til rådighed for eventuelle spørgsmål. Og sidst men ikke mindst kan man præsentere merchandize på en bedre måde og også her give gæsterne en mulighed for, at være med til at støtte JM. Jazzhus Montmartre vil gerne ses som et sted, hvor jazzfans kan komme og opleve jazzmusik af høj kvalitet. De vil også gerne favne en bred del af Danmarks musikelskere (bilag 2). Det er den måde de sælger sig selv via hjemmesiden og i pressen. Da stedet var ved at lukke, på grund af manglende tilskud fra Københavns Kommune, var et gennemgående argument, at Montmartre både er en publikumsmæssig og kunstnerisk succes og derfor skulle have tilskuddet. Der blev også slået på den historiske værdi og at JM kan være med til at brande Danmark i udlandet, understøtte det danske jazzmiljø og tiltrække turister. Der er mange fine tanker forbundet med stedet, men jeg har oplevet en del forvirring i de signaler der bliver sendt. Både i forhold til at man udadtil ikke gør det man siger, men også at der indadtil ikke er en klar og tydelig fælles kurs. Være ærlig og sælge sig selv på den profil man i virkeligheden kører efter. Sørge for at personalet er velinformeret og rustet til at køre på samme spor. Man ønsker tydeligvis at gå efter et publikum på 40+, som har råd til at bruge mange penge på billetter, mad og drikkevarer. Man er klar over, at dette publikum ikke er de gængse jazzfans, men et nyt publikum som normalt ikke går ud og hører jazz. Efter musikchefens udsagn kommer de ikke på de andre jazzsteder i København, fordi at rammerne har et ry for at være for nussede (bilag 4). De kommer på JM, fordi det er en lækker kulturoplevelse på linje med at gå en tur i Det Kongelige Teater. Jeg tror også, at man kommer for navnet og for at forstærke sit selvbillede som medlem af den kreative klasse. Hvis dette er den fremtidige linje for JM, er det en god ide at tilpasse hjemmesiden og få rydtet op. Der er for meget støj på linjen som trækker ned på et sted med et stort potentiale. 13

14 Det er hensigten at forøge publikumstallet, ved at markedsføre JM på hotellerne og på den måde tiltrække flere turister. Det virker som en god strategi, da et af JM s styrker netop ligger i at være en attraktion. Man kan sælge sig selv på det ry, der er opbygget siden 1960érne og som stadigvæk er stærkt i ind- og udland. Økonomi Politiken 15. Januar 2014: Før jul måtte Jazzhus Montmartre i København afskedige alle medarbejdere med virkning fra sidst i februar. Med udgangen af januar ophører Montmartres lejemål i de oprindelige lokaler i Store Regnegade. Og så er løbet kørt. Montmartre må dreje nøglen om mindre end fire år efter genåbningen i Problemet er, at Montmartre akut mangler 1,6 millioner kroner i 2014, hvoraf Københavns Kommune skal give en million kroner. Det er fire af de fem partier, som indgik budgetforlig i København i september 2013, enige om at give som en økonomisk hjælpepakke. Pengene skal komme fra kommunens pulje til uforudsete udgifter. Socialdemokraterne, SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti bakker op om planen. Men de radikale vil ikke, og det lader til, at der er kommet et valgløfte og kommunale fodfejl i vejen (Politiken). Men som vi ved, endte det godt og Montmartre overlevede, indtil videre. For til september skal tilskuddet for 2015 behandles og intet er sikkert. Derfor arbejder man på en mere langtidsholdbar løsning, som at indgå i den regionale spillestedsordning. Driftsstøtten gøres betinget af, at Jazzhus Montmartre forpligtes til at indgå i et tæt og forpligtende samarbejde med andre jazz institutioner i København, som eksempelvis Copenhagen Jazzhouse og Copenhagen Jazzfestival, samt i samarbejde med Kultur- og Fritidsforvaltningen, undersøger alle muligheder for at indgå i den regionale spillestedsordning fra 2017 (Montmartre). Det koster omkring 7 millioner kroner om året at drive JM. Det årlige overskud på musik og bar ligger på omkring 5 millioner, hvilket betyder at der mangler omkring 2 millioner om året, der skal findes via fonde og tilskud. Der kunne være en ekstra indtjeningsmulighed, ved at bruge stedet de dage der ikke er koncerter og gøre en ekstra indsats for at fylde rummet op de dage der er. Man kunne slå flere fluer med et smæk, ved at lave en mailingliste på de uddannelsesinstitutioner, der har musik og kultur som omdrejningspunkt. De dage der ikke er udsolgt, kan man på dagen sende en mail ud om, at de studerende kan komme ind for et symbolsk beløb ( kroner). På den måde får man fyldt op, får unge ind som opdager, at stedet eksisterer og taber ikke penge på dem, som ellers ville have købt de dyre billetter. For det er få billetter der bliver solgt i døren, på dagen. Med hensyn til de ubrugte dage er der mange muligheder. Musikchefen siger, at de har prøvet, men at regnskabet altid går i minus. At de få ansatte i forvejen har nok at se til og ikke kan overkomme mere. Det er forståeligt, men jeg tænker, at det kan udliciteres. Der findes allerede et tilbud på JM s hjemmeside om, at firmaer kan leje stedet de dage det ikke er i brug. Det kan man gøre mere 14

15 opmærksom på. Der ligger også en mulighed i at åbne op for jams og andre genrer af musik. Hvis man er tydelig i sin markedsføring og signalerer, at dette ikke er JM s koncerter, tror jeg ikke at det vil skade brandet. Man kan udlicitere dette til andre eller hyre en eventkoordinator, der arbejder på provision. Min oplevelse er, at man ønsker at bibeholde en eksklusiv stemning på JM. Ifølge musikchefen er der kun to muligheder for stedets overlevelse. Den ene er støtte og hvis den ikke opnås, vil det blive nødvendigt, at sætte musikernes lønninger ned, hvilket han selvfølgelig ikke ønsker. Han er tilfreds med formen og den måde det kører på i dag, men har dog et par ønsker for fremtiden. Fremtid Selvom fremtiden kan virke usikker for JM, er Christian fortrøstningsfuld. Han tror på, at stedet vil overleve, da det betyder relativt meget for et stort publikum og mange musikere (bilag 4). Og hvis ikke det går, vil han gå ud af døren, med en stolthed over det de har præsteret. Han mener også, at usikkerhed kan være en drivkraft og at for meget støtte kan bevirke, at man bliver doven og skabe en fare for at gå i stå. Det synes han præger mange af konkurrenterne, men han mener dog også, at for stor usikkerhed kan være usundt og at der skal være en balance. Konkret er der ansat en ny barchef medio maj 2014, som skal optimere barsalget og i det hele taget få den del af foretagendet op på samme niveau som resten af huset. I efteråret 2013 installerede man JazzTv som livestreamer JM s koncerter og dermed giver mulighed for publikum verden over at opleve dem, mod betaling (Montmartre). Det er endnu ikke så udbredt, men det er meningen, at det skal markedsføres og medvirke til en øget omsætning. Selvom Christian synes, at det fungerer fint at arbejde hjemmefra, har han et ønske om, at få et lille kontor der fungerer. Der skal gerne blive råd til, at ansætte en kommunikationsmedarbejder, som også kan arbejde med fondsansøgninger og en fuldtids lydmand, som kan tage sig af at skaffe instrumenter. Generelt ønsker han sig mere personale, så niveauet svarer til andre lignende kultursteder. At blive et regionalt spillested eller komme på finansloven, ser han som en sandsynlig mulighed i fremtiden. Hvis staten kræver at der skal betales tariffer må de anerkende Montmartre og give støtte. Montmartre er verdensklasse og godt for København (bilag 4). Kunstnerisk er planen, at præsentere dygtige nye navne, som publikum lærer at kende og dermed kommer tilbage for at høre. På den måde skaber JM selv navnene og kan medvirke til at øge kvaliteten indenfor genren. Musikchefen ønsker ikke, at engagere de danske kunstnere, der spiller andre lignende steder, da JM skal skille sig ud. Men han vil gerne sætte de danske musikere sammen med de udenlandske og på den måde give dem en mulighed for at spille på JM. Det er også med i hans tanker, at få flere unge dygtige og endnu ukendte danske jazzmusikere til at spille på JM. Tanken er, at sluse dem ind i sammensætning med de større udenlandske kunstnere og på den måde skabe en synergi. Praktik Som jeg skrev i indledningen, har krisen på JM præget min praktikperiode. Det er selvfølgelig ikke til at vide. hvordan det ville have været hvis der ingen krise havde været, men det virkede fra starten af, som om det hele var gået i stå og lige skulle op i omdrejninger igen. Alle havde været fyret og var blevet genansat og selvom det var glæden over stedets overlevelse jeg mødte på min første dag, 15

16 kunne efterdønningerne af det store skælv mærkes. Rent praktisk var der ikke planlagt mange koncerter. Der var selvfølgelig heller ikke trykt program, plakater, gavekort med mere. Mange ting skulle i gang igen og med et i forvejen presset personale, har det taget tid og kræfter. Den 13. februar mødtes jeg med Christian, for at tale om mit praktikforløb. Det bekymrede mig, at de arbejdede hjemmefra og at der ikke var en fast arbejdsplads til mig. Jeg var bange for, at jeg ikke ville få nok ud af det, idet jeg ikke kunne følge musikchefen i hverdagen og få indblik i hans opgaver og rutiner. Men Christian sagde, at jeg altid kunne ringe og maile og at han ville bede Kristina om at give mig vagter som dutymanager. Vi aftalte, at jeg skulle med til personalemøder, møde i det kunstneriske råd og andre relevante møder. Jeg fik også mulighed for, at komme til koncerter som gæst, hvilket har været en god mulighed for at lære stedet at kende, set med gæstens øjne. Jeg fik desuden tildelt følgende opgaver: JazzTV (PR) Venner med Montmartre (finde nye fordele og få flere til at melde sig ind) Pressemeddelelse (udsende en gang om ugen) Ideer til PR generelt Det startede desværre med, at Christian blev syg, men han henviste mig til Kristina, som satte mig på vagt som dutymanager. Min første vagt var lørdag d. 22. februar, hvor Carsten Dahl spillede. Siden har jeg haft vagter en gang om ugen i snit, hvilket har været den bedste og mest lærerige del af min praktik. Det er her, jeg har haft mulighed for, at observere stedet, tale med musikere, personale, frivillige og gæster. At sende pressemeddelelse ud er normalt studentermedhjælperens opgave. Men hun blev, som den eneste, ikke genansat efter krisen, så denne opgave tilfaldt mig. Det har været sjovt og en god måde, at sætte sig ind i hvilke kunstnere der spiller på JM. Jeg har også brugt en del tid på at kigge hjemmeside og FaceBook- siden efter i sømmene og rettet disse til. Jeg har været med til to møder. Det første møde var med en ny grafiker, som blandt andet skulle hjælpe med nyt materiale til vores Venner med Montmartre - kampagne. Christian og jeg havde fundet nye forbedrede fordele, der skulle sættes op grafisk. Der skulle også laves et banner. Vi aftalte, at skulle mødes med grafikeren igen og jeg gik i gang med planlægning, opmåling med mere. Det var meningen, at Christian skulle aftale et nyt møde med grafikeren, men det er endnu ikke blevet til noget. Med hensyn til JazzTv havde vi talt om, at vi kunne præsentere JM på YouTube, ved at klippe flere af koncerterne sammen. Jeg fandt ud af, hvordan jeg kunne oprette en YouTube kanal og spurgte Christian, om han eller jeg skulle klippe det sammen. Det ville han gerne gøre selv, hvilket endnu ikke er sket. Jeg har været med til ét personalemøde og har mange gange oplevet, at Christian har aflyst eller udskudt vores aftaler på grund af sygdom eller travlhed. Han har til gengæld været rimelig nem at komme i kontakt med via sms, mail eller telefon. Det lykkedes mig også, at få et interview med ham, hvilket jeg sætter stor pris på. Her spurgte jeg blandt andet om, hvordan han havde oplevet min praktikperiode. 16

17 Han svarede, at han har oplevet perioden som lettere kaotisk men tror ikke, at det kunne have været anderledes. Han arbejder på skæve tidspunkter, tit hjemmefra (bor i Vordingborg) og hans arbejdsdag er ikke skemalagt. Det gør det svært, når der ikke er et kontor på stedet, hvor man kan sidde sammen. Vi måtte i fællesskab konkludere, at det ikke kan lade sig gøre at være praktikant hos Christian, men at det fungerer hos Kristina, som dutymanager. Jeg er glad for, at jeg har så meget erfaring bag mig, som har rustet mig til at kunne arbejde selvstændigt. Og så har jeg været glad for at kunne hjælpe dutymanageren, som heldigvis også virker glad for at jeg har hjulpet hende. Det blev et andet praktikforløb end først planlagt, men jeg er tilfreds med resultatet, da jeg er blevet klogere på min egen branche og har fået lov til at se den fra et nyt perspektiv. Jeg har også lært en masse søde mennesker at kende, fået nye gode erfaringer og udvidet mit netværk, som var et af mine ønsker fra starten af. Jeg er blevet mere bevidst om, hvor hårdt det kan være, at arbejde under vilkår som dem der er på JM. Der er mange fordele, men en stor ulempe er, at du aldrig ved om du er købt eller solgt. Der bliver også forventet et stort engagement, for en forholdsvis lille løn og man skal kunne holde til en arbejdsplads, hvor der ingen synlig ledelse er og alle trækker i deres egen retning. Afrunding Udover engagementet fra de ansatte og frivillige, er stedets historie en vigtig faktor. Det er historien, der tiltrækker både gæster og musikere, især de udenlandske, men den holder ikke evigt. Det er vigtigt, at have en plan for fremtidens JM, hvor man fornyer sig og får fokus på en mere professionel organisation og markedsføring. Bygge en bro fra fortid til nutid som kan holde langt ind i fremtiden. Hvis man lader historien trække hele læsset, kan der være en fare for, at den mister sin værdi. Men med kombinationen af historien, engagementet og fornyelse tror jeg, at Jazzhus Montmartre kan leve længe, til glæde for en forhåbentlig bred og mangfoldig gruppe af musikelskere. 17

18 HJEMMESIDER: Jazzhus Montmartre: (23. maj 2014, kl. 16:06) Gustavs Bistro: (23. maj 2014, kl. 16:07) Gateway Music ApS: (23.maj 2014, kl. 16:11) LinkedIn/Berit Ringby: https://www.linkedin.com/nhome/?trk=nav_responsive_tab_home/ (23. Maj 2014, kl. 16:12) Politiken: montmartre- er- truet- af- lukning/ (5. Maj 2014, kl.14:41) Kulturstyrelsen: (5. Maj 2014, kl. 15:23) Copenhagen Jazz House: (23. Maj 2104, kl. 16:15) The Standard: (9. maj 2014, kl. 13:21) BILAG: 1. Montmartres manifest 2. Visioner for Montmartres kunstneriske råd 3. Rammeaftale for Copenhagen Jazzhouse 4. Interview med musikchef Christian Brorsen Bilag 1 MONTMARTRES MANIFEST #1 Kulturinstitution af international klasse Med udgangspunkt i vores kærlighed til jazz og Montmartres mytiske plads i jazzens historie, vil vi genskabe det legendariske jazzhus som en af verdens bedste jazzscener og give København og Danmark en ny kulturinstitution af international klasse. #2 Jazz i verdensklasse Montmartre vil præsentere verdens bedste jazz- kunstnere fra ind- og udland og være et trækplaster for jazz- elskere over hele kloden, der søger til København for oplevelser af en særlig stemning, intimitet og karakter. #3 Udklække nye talenter Montmartre vil præsentere store etablerede navne men ser det også som sin særlige mission at finde og præsentere nye uomtvistelige talenter med internationalt format. #4 Paradis for livsnydere 18

19 Montmartre vil kombinere lækker mad og vin i topklasse med enestående koncertoplevelser, så livsnydere får et mekka i København for alle sanser i historiske omgivelser med en varm og fortættet atmosfære. #5 Non- profit- grundlag Montmartre etableres på et non- profit- grundlag, så alle indtægter fra jazzklubben forbliver i klubben til at skabe nye oplevelser, ligesom forpagterne af stedets café forpligter sig til at donere mindst halvdelen af deres resultat til klubbens virke. #6 Egen donation De penge og den tid vi personligt har skudt ind i stiftelsen af det nye Montmartre ønsker vi ikke retur men donerer til Montmartres fremtidige virke for jazz på topniveau i København i mange år frem. #7 Invitation til goodwill Vi inviterer private og offentlige virksomheder og privatpersoner til på samme vis at donere midler eller en indsats til projektet i denne ånd. #8 En varm Montmartre- ånd Montmartre skal præges af en varm og venlig atmosfære som et trækplaster på gode mennesker, der har hjertet med sig i livet. Februar 2010 Bilag 2 VISIONER FOR MONTMARTRES KUNSTNERISKE RÅD Montmartres kunstneriske råd har en rådgivende rolle overfor husets ledelse i forhold til musikprofil, kvalitetssikring og booking. Rådet stræber efter at udøve en visionær rolle med det formål at hæve musiklivet i København til den internationale klasse, som har været Montmartres tidligere tradition på adressen Store Regnegade 19A. Rådet har det som mål at Montmartre præsenterer de største navne og de største talenter for at give publikum mulighed for i en intim sammenhæng at opleve store musikere, man elles kun møder i koncertsale. 19

20 Rådet arbejder for at blande danske og udenlandske stjerner og talenter til inspiration for alle. Rådet ønsker også, at der præsenteres nye bands og musikere, danske som udenlandske, som står foran gennembrud og at man styrker kendskabet til acts, der fortjener mere opmærksomhed - unge som gamle. Det er rådets ambition at styrke det danske musikliv. Rådet arbejder fremadrettet og ønsker at musikken i Montmartre vil favne en bred del af Danmarks musikelskere.rådet har unge musikinteresserede og fremtidens musikere helt centralt med i tanker og planer. Juni 2011 Bilag 3 RAMMEAFTALE FOR COPENHAGEN JAZZ HOUSE 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december Formål og vision for de regionale spillesteder i Danmark Formål Formålet med de regionale spillesteder er at formidle, præsentere, profilere og udvikle den rytmiske musik lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Vision Det er visionen, at de regionale spillesteder fremstår og virker som dynamiske og kompetente kraftcentre, der med udgangspunkt i mangfoldighed og fornyelse formidler, præsenterer, profilerer og udvikler rytmisk musik af høj kunstnerisk kvalitet. De regionale spillesteder er forskelligartede og arbejder hver især målrettet på at udvikle og præcisere en unik og ambitiøs profil, der udfordrer kunstnere og publikum, og som sætter musikken og den musikalske oplevelse i centrum. Det enkelte regionale spillested har selv defineret sin profil, og hvordan det vil realisere de aftalte formål, visioner og mål i perioden Profil for Copenhagen JazzHouse i perioden Copenhagen JazzHouse præsenterer og udvikler i aftaleperioden den etablerede samt den progressive og grænsesøgende jazz, både lokalt, nationalt og internationalt. Copenhagen JazzHouse fastholder og udvikler løbende den kunstneriske profil i koncertprogrammet og præsenterer et bredt funderet og kunstnerisk højt kvalificeret program, med 20

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse

Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse Rammeaftale om det regionale spillested Copenhagen JazzHouse 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Fonden Copenhagen JazzHouse. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten

Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten Rammeaftale om det regionale spillested Fermaten 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Herning Kommune og Foreningen Fermaten. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle

Rammeaftale om det regionale spillested Gimle Rammeaftale om det regionale spillested Gimle 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Roskilde Kommune og Fonden Gimle. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Godset

Rammeaftale om det regionale spillested Godset Rammeaftale om det regionale spillested Godset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Kolding Kommune og Kulturinstitutionen Godset ved Kolding Kommune. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark.

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. Marts 2013 Rammeaftale 2013-2016 for JazzDanmark 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og JazzDanmark. JazzDanmark er en selvejende institution,

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live

Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live Rammeaftale om det regionale spillested Klaverfabrikken Live 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Hillerød Kommune og Klaverfabrikken Live. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen

Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen Rammeaftale om det regionale spillested Global Copenhagen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Global Copenhagen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset

Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset Rammeaftale om det regionale spillested Studenterhuset 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aalborg Kommune og Aalborg Universitets Studenterhus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus

Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus Rammeaftale om det regionale spillested Det Musiske Hus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Frederikshavns Kommune og Det Musiske Hus under Fonden Arena Nord. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm

Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm Rammeaftale om det regionale spillested Musikhuzet Bornholm 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Bornholms Regionskommune og Fonden Musikhuzet Bornholm. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden

Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden RAMMEAFTALE UDKAST Rammeaftale for det regionale spillested Studenterhuset for perioden 2017-2020 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Vega

Rammeaftale om det regionale spillested Vega Rammeaftale om det regionale spillested Vega 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Koncertvirksomhedens Fond (Vega). 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Train

Rammeaftale om det regionale spillested Train Rammeaftale om det regionale spillested Train 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Train. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box

Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box Rammeaftale om det regionale spillested Culture Box 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Kulturforening CB. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Radar

Rammeaftale om det regionale spillested Radar Rammeaftale om det regionale spillested Radar 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Radar. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål og vision for de regionale

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus

Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus Rammeaftale om det regionale spillested Sønderborghus 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Sønderborg Kommune og Sønderborghus. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Jazzhus Montmartre har imidlertid to udfordringer, som vi søger at løse i en tre-årig plan, som denne ansøgning skal ses som en afgørende del af.

Jazzhus Montmartre har imidlertid to udfordringer, som vi søger at løse i en tre-årig plan, som denne ansøgning skal ses som en afgørende del af. Kultur- og Fritidsforvaltningen, KFU Att. borgmester Pia Allerslev Københavns Rådhus 1599 København V København, 6. april 2011 Ansøgning Jazzhus Montmartre fejrer ét års fødselsdag den 1. maj 2011 som

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter

Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter Rammeaftale om det regionale spillested Posten/Dexter 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Odense Kommune og Musikhuset Posten og Dexter. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Stars

Rammeaftale om det regionale spillested Stars Rammeaftale om det regionale spillested Stars 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Vordingborg Kommune og Stars - Storstrøms Amts Rytmiske Spillested. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31.

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen

Rammeaftale om det regionale spillested Loppen Rammeaftale om det regionale spillested Loppen 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Københavns Kommune og Musikforeningen Loppen. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

Interview med butikschef i Companys Original

Interview med butikschef i Companys Original Interview med butikschef i Companys Original Interviewer 1: Amanda Interviewer 2: Regitze Butikschef: Lene Interviewer 1: Ja, det er bare, som sagt, til os selv, så vi selv kan analysere på det, men vi

Læs mere

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden.

Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. BESTYRELSENS BERETNING 2009 Velkommen til den 6. ordinære generalforsamling i Den Selvejende Institution Tobaksgaarden. Lad mig sige det med det samme: I år vil vi ikke trætte forsamlingen med redegørelser

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen.

Leder. Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Leder Det summer af sol og sommer. Det er den tid på året, hvor vi alle fylder depoterne op med energi fra lyset og varmen. Den kommende tid er hverdagene på Egely præget af, at det er feriesæson. Det

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi

10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi 10 enkle trin til en personlig jobsøgningsstrategi -følg guiden trin for trin og kom i mål 1. Find ud af, hvor du befinder dig At kende sit udgangspunkt er en vigtig forudsætning for at igangsætte en succesfuld

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA

Aktiv i IDA. En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Aktiv i IDA En undersøgelse om de aktive medlemmer i IDA Ingeniørforeningen 2012 Aktiv i IDA 2 Hovedresultater Formålet med undersøgelsen er at få viden, der kan styrke arbejdet med at fastholde nuværende

Læs mere

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse

Idékatalog til BMX. - Forslag til rekruttering og fastholdelse Idékatalog til BMX - Forslag til rekruttering og fastholdelse 1 Hvad forstås ved frivilligt arbejde? På både Strategiseminaret (september 2012) og Klublederseminaret (november 2012) blev der diskuteret

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013.

Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Artikel i MAN:D d. 17/8-2013. Jørgen og Fie - et makkerpar 17. august 2013 Jørgen Madsen elsker hunde og kan slet ikke få nok. Halvdelen af hans liv har han arbejdet med hunde, og hans passion for at træne

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så?

Interviewer: Men da du så kom ind på siden hvad var dit førstehåndsindtryk af den så? Transskribering af interview med EL Udført tirsdag den 27. November 2012 Interviewer: Hvordan fik du kendskab til Pinterest? EL: Øj, det er et godt spørgsmål! Hvordan gjorde jeg det? Det ved jeg ikke engang.

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof"

Strategi-plan 2020: På vej mod Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Strategi-plan 2020: På vej mod "Uddannelse i verdensklasse - med hverdagen som grundstof" Skolens VISION for 2020

Læs mere

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC.

Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. Bilag 3: Skriftlig resume af interview med Sarah fra Tårngruppen: 9. december 2013 kl. 10:00, RUC. I Bilag 3a finder du det fulde interview med Tårngruppen, Sarah. Lydfil, interview med Sarah fra Tårngruppen:

Læs mere

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall

Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall Rammeaftale om det regionale spillested Fonden VoxHall 1. Aftaleparter Statens Kunstråds Musikudvalg, Aarhus Kommune og Fonden VoxHall. 2. Aftaleperiode 1. januar 2013 til 31. december 2016. 3. Formål

Læs mere

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Frivillige og et godt arbejdsmiljø

Frivillige og et godt arbejdsmiljø Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic

Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Transskriberet interview med ejeren af Indenta Clinic Interviewlængde: 40 min. Interviewer: Shillan Saifouri Interviewperson: Helen Torkashvand ejer af Indenta Clinic Interviewet er foretaget d. 18 maj,

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område

FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

Rå og helt anderledes..

Rå og helt anderledes.. Rå og helt anderledes... Rå og helt anderledes.. Den er rå og meget spændende. Rikke Glerup har netop åbnet sin salon Glykkenheimer i Bjerringbro, og hendes mål er at henvende sig til de kunder, der tør

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde

Meget Bedre Møder. Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Meget Bedre Møder Fordi livet er for kort til dårlige møder! En gratis e-bog udgivet af Projekt Arbejdsglæde Sådan går du fra Til Hvad er det bedste møde du har været til? Tænk tilbage til et rigtig godt

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser

Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Bilag 7: Evalueringsspørgsmål og besvarelser Hvem er du? Køn, alder, beskæftigelse: 1. kvinde, 63, sekretariatschef udsatte børn og unge 2. mand, 55, præst/revisor 3. pige, 20, sabbath år, arbejde 4. mand,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion.

Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Bilag 1 Interview med Michael Piloz Interviewet blev foretaget d. 3. april kl. 11.00 på Michael Piloz kontor ved Aarhus Stadion. Da interviewet er delt op i to dele grundet en kort afbrydelse af Bakken

Læs mere

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013)

DGI - Kulturmåling 2015 (DGI - Kulturmåling 2013) Performance : 3,84 (3,79) Importance : 3,90 (3,94) Respondenter : 414 (360) Organisation 3,53 (3,38) 5.0 Økonomi 3,84 (3,68) 4.5 4.0 3.5 Ledelse 4,03 (3,98) 3.0 Kunder / Foreninger / Samarbejdspa 3,66

Læs mere

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY

SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY SERVICE- HELTENE FRA KGS. LYNGBY Medierne flyder med negative historier om den tilfældige service vi udsætter vores turister for. Det ernoget skidt - men nu synes jeg du skal have denne inspiration direkte

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook.

FACEBOOK MARKETING. Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. FACEBOOK MARKETING Simple teknikker der kan booste virksomhedens salg og omsætning via Facebook. Hvorfor skal jeg bruge Facebook Marketing? Mange virksomheder spørger sig selv dette spørgsmål. Men de skal

Læs mere

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker.

Hvad indeholder personalepolitikken? Personalepolitikken er en ramme, som udgøres af et enkelt fundament og en række delpolitikker. Forord Hvad skal vi bruge en personalepolitik til? Personalepolitikken i Frederikshavn Kommune er et fælles ansvar, som vi skal forpligte hinanden på. På samme måde som vi forpligter hinanden på, at vi

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Hvordan ting kan vokse op nedefra!

Hvordan ting kan vokse op nedefra! Hvordan ting kan vokse op nedefra! - en kreativ arbejdsmodel som redskab til at skabe nye tanker, idéer og alternative løsninger i pædagogiske miljøer Af Anne Sofie Møller Sparre i kreativt samarbejde

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information Historier om Kommunikation livet om bord og information Kommunikation og information er en vigtig ledelsesopgave. Og på et skib er der nogle særlige udfordringer: skiftende

Læs mere

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder

København S, 10. juni 2015. Kære menigheder København S, 10. juni 2015 Kære menigheder Morten Kofoed Programme Coordinator Baptist Union of Denmark Cell: +45 3011 2904 E-mail: morten@baptistkirken.dk Mange tak for jeres bidrag til Burundis Baptistkirke

Læs mere

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Patientoplevet kvalitet Antal besvarelser: 76 PATIENTOPLEVET KVALITET 2013 Svarprocent: 58% TIDSBESTILLING OG KONTAKT MED 01 13. Har du kommentarer til tidsbestilling og kontakt med klinikken? Alt ok De

Læs mere

Bestyrelsens beretning 2014

Bestyrelsens beretning 2014 Bestyrelsens beretning 2014 Bålfest Bålfest deltager vi traditionelt i hvert år, i det forgangne år kom vi ved arrangementet igennem med stor succes,der var bred forældre opbakning af både børnehave forældre,

Læs mere

Odder Kommunale Musikskole

Odder Kommunale Musikskole Odder Kommunale Musikskole Brugerundersøgelse 2006 Denne undersøgelse er sat i gang på initiativ af Odder Kommunale Musikskole. Formålet er at måle tilfredsheden med musikskolens ydelser og holdningen

Læs mere

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK

MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MÅL MISSION VÆRDIER SDMK MISSION Syddansk Musikkonservatorium har til opgave på kunstnerisk og, hvor det er relevant, videnskabeligt grundlag at give uddannelse i musik og musikpædagogik og tilgrænsende

Læs mere

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019

Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftale om Det Kongelige Teater 2016-2019 Aftalen er indgået den 3. november 2015. Det Kongelige Teater og Kapel er Danmarks nationalscene. Teatret producerer et alsidigt repertoire af høj kunstnerisk kvalitet

Læs mere

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft

10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft 10 tips til at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft af Hans Ussing Tip nr. 1 Få overblik over din arbejdskraft lige nu Gennemgå aldrene på dine medarbejdere og gruppér dem i følgende grupper:

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Rejsebrev fra udvekslingsophold

Rejsebrev fra udvekslingsophold Rejsebrev fra udvekslingsophold Mit navn er Ásthildur Eygló Ástudóttir, jeg har taget på udveksling til Island, Vík í Mýrdal, på et lille plejehjem der hedder Hjallatún. Min email adresse er: eygloo@gmail.com

Læs mere

Interview med LCK s videpræsident

Interview med LCK s videpræsident Interview med LCK s videpræsident 0.09-0.12 Interviewer 1: Kan du starte med at fortælle om hvad din rolle i LEO er? 0.15-0.44 Brødreskift: Altså jeg har jo været med at starte det op med Zenia. Og jeg

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S..

Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. RAMMEAFTALE Rammeaftale 2013-2016 for Edition S 1. Aftalens formål og grundlag Denne 4-årige rammeaftale er indgået mellem Statens Kunstråds Musikudvalg og Edition S.. Edition S er en selvejende institution,

Læs mere

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt

Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse

Læs mere

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner.

Implementeringsplanen skal beskrive, hvordan HR-strategien implementeres i praksis i forvaltninger, afdelinger og institutioner. Projekt: HR-strategi Projektet er en toledet størrelse: Første del handler om at udvikle en strategi for HR (Human Ressources) en HR-strategi - for Frederikshavn Kommune, herunder definere, hvad vi i Frederikshavn

Læs mere

Historien om en håndværksvirksomhed

Historien om en håndværksvirksomhed Velkommen til historien om Solvang VVS At det blev Solvang VVS som skulle blive omdrejningspunktet i denne historie var på ingen måde planlagt, idet den ligesågodt kunne være skrevet med udgangspunkt i

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014

Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Formandsberetning for Foreningen Agape 2014 Mange steder kan man læse at der mangles fordybelse. Hos de studerende på de videregående uddannelser, hos eleverne i folkeskolen, hos de ansatte i virksomheder

Læs mere

Har din virksomhed en

Har din virksomhed en SÅDAN Har din virksomhed en SÅDAN rekrutteringsstrategi? DI SeRViCe DI giver dig gode råd til rekruttering og fastholdelse af medarbejdere Kampen om medarbejderne er i gang Medarbejderne er et af de vigtigste

Læs mere

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard

Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Nyhedsbrev for oktober 2009

Nyhedsbrev for oktober 2009 Nyhedsbrev for oktober 2009 Indhold i denne udgave Kunsten at netværke 1 Kunsten at lede 1 Team Boyatzis 2 At lære er at gøre 3 Led ved ledelse 4 Kompetente bestyrelser 5 Kunsten at netværke På AOM konferencen

Læs mere

Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010

Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010 Statens Kunstråds Musikudvalg: Midtvejsevaluering af de regionale spillesteder 2009-2010 Denne evalueringsrapport indeholder Statens Kunstråds Musikudvalgs analyser, vurderinger og anbefalinger vedrørende

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks

Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks Jens Veggerby i sit galleri foran et billede af Adam Saks 15 Jens veggerby Galleriejer med passion for ure Af Henriette møller. Foto: per gudmann, 2 x hobby På Ny Østergade i den mere fashionable del af

Læs mere

Effektundersøgelse organisation #2

Effektundersøgelse organisation #2 Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst

MMV dag - Workshop - ledelse og strategi skaber vækst De mindre og mellemstore virksomheder udgør vækstlaget i dansk erhvervsliv. Det er udfordrende at stå i spidsen som ejerleder eller ansat direktør. De fleste direktører i m Vagn Riis MMV dag 19. jan. 11

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse

PÅ VEJ MOD NY SKOLE. Februar 2012. Nyhedsbrev nr. 3. Indholdsfortegnelse Februar 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 3 Indholdsfortegnelse Ny skoleleder er blevet udpeget...2 Interview med den nye skoleleder, Gitte Graatang...2 Spørgsmål og svar om ny skole...4 Navnekonkurrence:

Læs mere

1. møde: Interview af klienter. Mandag d.26/

1. møde: Interview af klienter. Mandag d.26/ 1. møde: Interview af klienter. Mandag d.26/032012 Oplæg Lene og Mari Kulturregionalt projekt Politisk projekt Ovenstående gør at organiseringen er lidt speciel! 8 kommuner har lavet en politisk aftale

Læs mere