Børne- og ungdomsudvalget REFERAT

Transkript

1 Børne- og ungdomsudvalget REFERAT Sted: Mødelokale 8, Glesborg Dato: Tirsdag den 26. november 2013 Start kl.: 15:00 Slut kl.: 18:00 Medlemmer: Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) Fraværende: Norddjurs Kommune

2 Børne- og ungdomsudvalget Indholdsfortegnelse Side 1. Dispositionsforslag for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud Kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på børn- og ungeområdet Evaluering af forsøgsordning med rullende skolestart på Ørum Skole og Auning Skole Omplacering af driftsmidler til ungdomsunivers mellem udvalg Godkendelse af aftaleholdere børne- og ungdomsudvalget Lukning af Bønnerup Børnehave Kvalitetsstandard for behandling af underretninger Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo oktober Status på implementeringen af folkeskolereformen Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for Orientering Ankeafgørelser Kvalitetsrapport for folkeskolen - resultatopgørelse af nationale test Ny daginstitution i Grenaa - behandling af licitationsresultat...32 Bilagsoversigt...33 Norddjurs Kommune

3 Børne- og ungdomsudvalget Dispositionsforslag for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen A00 13/4670 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med vedtagelsen af budget 2013, at der skal udarbejdes et forslag til, hvordan ledige lokaler på Allingåbroskolen kan anvendes til ungdomsskole- og klubaktiviteter, når overbygningseleverne er flyttet til Auning Skole. Arkikon A/S og Arkitektfirmaet Vintov der er Norddjurs Kommunes byggerådgivere har i samarbejde med det nedsatte byggeudvalg udarbejdet et dispositionsforslag for de nye lokaler til UngNorddjurs. Dispositionsforslaget har været til høring i bestyrelsen for UngNorddjurs, ungdomsrådet og fællesbestyrelsen for Allingåbro Børneby. Dispositionsforslaget og indkomne høringssvar er vedlagt som bilag. Desuden er der vedlagt et foreløbigt budget. Såfremt børne- og ungdomsudvalget godkender dispositionsforslaget, bliver ombygningen færdigprojekteret i perioden ultimo november 2013 primo marts 2014, således at børne- og ungdomsudvalget tager stilling til hovedprojektet på sit møde den 26. marts, og byggeriet kan påbegyndes den 1. september På børne- og ungdomsudvalgets møde vil Kate Vintov fra Arkitektfirmaet Vintov præsentere dispositionsforslaget. Økonomiske konsekvenser Der er afsat i alt 4,8 mio. kr. til etablering af de nye lokaler. Heraf er 0,5 mio. kr. frigivet den 19. marts De resterende 4,3 mio. kr. søges frigivet i forbindelse med behandlingen af hovedprojektet. Det forventes, at den afsatte anlægsramme overholdes. 1

4 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at dispositionsforslaget godkendes. Bilag: 1 Åben Dispositionsforslag (plan- og facadetegninger) for lokaler til /13 UngNorddjurs på Allingåbroskolen. 2 Åben Budget for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen /13 Ifm. dispositionsforslag. 3 Åben Høringssvar - UngNorddjurs /13 4 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby, ledelsen /13 5 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby, bestyrelsen /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 2

5 Børne- og ungdomsudvalget Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer A00 12/18794 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011, at der skal udarbejdes en ny ressourcefordelingsmodel til hele specialundervisningsområdet. Det er i beslutningen angivet, at den kommende ressourcefordelingsmodel skal skabe et økonomisk incitament til øget inklusion på skolerne. I forlængelse heraf besluttede børne- og ungdomsudvalget på møder den 24. januar og den 24. april 2012, at der skal udarbejdes et forslag til en ressourcefordelingsmodel for specialundervisning, hvor socioøkonomiske faktorer for de enkelte skolers forældre og elever indgår. Velfærdsforvaltningen har herefter indgået en aftale med KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) om at udarbejde et forslag til en fordelingsmodel for midlerne til specialundervisningen mellem skolerne i Norddjurs Kommune. Udgangspunktet for modellen er, at den tager hensyn til de forventede specialundervisningsbehov, som de enkelte skoler i kommunen har, givet elevernes demografiske og socioøkonomiske karakteristika. KORA har i november måned 2013 fremsendt et notat, med en model, der tager udgangspunkt i alle kommunens elever, hvor hver enkelt elevs sandsynlighed for at få specialundervisning indgår i fordelingen af midlerne. Modellen bygger på følgende forklarende variable: For eleven - Køn, alder ved skolestart, adoptionsstatus og klassetrin For forældrene - Moderens alder, faderens alder, modernes civilstatus, forældrenes gennemsnitlige uddannelsesniveau, forældrenes indtægt og forældrenes gennemsnitlige status. 3

6 Børne- og ungdomsudvalget En ressourcefordelingsmodel, hvor socioøkonomiske faktorer indgår, kan have effekt fra og med budgetåret Notatet har været sendt til høring i handicaprådet og bestyrelserne på skoleområdet. Notatet fra KORA og tilhørende høringssvar er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser I 2013 er der afsat ca. 80,93 mio. kr. til specialundervisning. De økonomiske konsekvenser ved en ressourcefordelingsmodel, hvor socioøkonomiske faktorer indgår, fremgår af notatet fra KORA. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. forslaget fra KORA til fordeling af midler til specialundervisning baseret på socioøkonomiske faktorer godkendes 2. samtlige midler til specialundervisning fremover fordeles ved hjælp af den nye model 3. den nye fordeling af midler til specialundervisning har effekt fra den 1. januar Bilag: 1 Åben Model for fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af /13 skoledistrikter 2 Åben Høringssvar fra Toubro /13 3 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum /13 4 Åben Høringssvar - Kattegatskolen /13 5 Åben Høringsvar - Børneby Mølle /13 6 Åben Høringssvar - Vivild Børneby /13 7 Åben Høringssvar - Auning Skole /13 8 Åben Høringssvar - Allingåbroskolen /13 4

7 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /13 10 Åben Høringssvar - Vestre Skole /13 11 Åben Høringssvar - Handicaprådet /13 12 Åben Høringssvar - Ørsted Børneby /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt 1 og 3. Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingens punkt 2 med en tilføjelse om, at der afsættes en reservepulje på 2,0 mio. kr. til situationer, hvor et enkelt distrikt får særlig store udgifter. Reservepuljen administreres af skole- og dagtilbudschefen. 5

8 Børne- og ungdomsudvalget Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen godkendte kommunalbestyrelsen på sit møde den 22. oktober 2013 en overordnet drejebog for arbejdet med reformen. I drejebogen er en række arbejdsgrupper og dertil hørende opgaver beskrevet. En af disse arbejdsgrupper vedrører ressourcefordelingsmodeller for den almene del af skoleområdet. Arbejdsgruppen har været bredt sammensat og bestået af to skoleledere, 1 medarbejderrepræsentant fra DLF, 1 medarbejderrepræsentant fra BUPL, 1 medarbejderrepræsentant fra FOA samt medarbejdere fra forvaltningen. Arbejdsgruppen anbefaler på baggrund af arbejdet, at den fremtidige ressourcetildeling i lighed med den nuværende model sker ud fra en elevtalsbaseret model kombineret med tildelingen af et grundbeløb til mindre skoler. En nærmere beskrivelse af arbejdsgruppens anbefaling er vedlagt som bilag. I forbindelse med beregningen af forskellige modeller er forvaltningen blevet opmærksom på en uhensigtsmæssighed i den nuværende, overordnede ressourcefordelingsmodel på skoleområdet. I denne model opdeles den samlede budgetramme for de variable decentrale udgifter på henholdsvis indskolingen, mellemtrinene og udskolingen på baggrund af befolkningsprognosetal i stedet for det faktiske elevtal. Da en del af eleverne i udskolingen vælger at gå på efterskole eller påbegynder en ungdomsuddannelse efter 9. klasse, medfører opdelingen ud fra befolkningsprognosen, at andelen af de ældste elever overvurderes. 6

9 Børne- og ungdomsudvalget Ved at anvende det faktiske elevtal opnås en opdeling af budgettet mellem indskoling, mellemtrin og udskoling, som i højere grad afspejler aktivitetsniveauet på de forskellige klassetrin. En nærmere beskrivelse af forskellen mellem en model, der er baseret på befolkningsprognosetal og en model baseret på det faktiske elevtal er vedlagt som bilag. Forslaget skal sendes til høring i bestyrelser og lokaludvalg på skoler og i børnebyer. Høringsfristen er fastsat til torsdag den 16. januar Økonomiske konsekvenser I forbindelse med vedtagelsen af budget 2014 blev den samlede budgetramme på skoleområdet udvidet med 7,1 mio. kr. på grund af folkeskolereformen. De økonomiske konsekvenser for skolernes budgettildeling, dels ved at anvende den af arbejdsgruppen anbefalede ressourcefordelingsmodel, og dels ved at opdele budgetrammen ud fra det faktiske elevtal i stedet for befolkningsprognosetal er belyst i de vedlagte bilag. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til ændring af ressourcefordelingsmodellerne på den almene del af skoleområdet sendes til høring i bestyrelser og lokaludvalg på skoler og i børnebyer. Bilag: 1 Åben Arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel /13 2 Åben Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af /13 befolkningsprognosetal til fordeling efter faktisk elevtal Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 7

10 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud G01 13/8236 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 20. august 2013 et forslag til form og indhold i en ny kvalitetsrapport for skole- og dagtilbudsområdet. Forslaget medfører, at alle oplysninger om dagtilbud og skoler samles i én årlig rapport. Der er nu udarbejdet den første kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud efter det nye koncept. Rapporten består af 3 bind: Bind 1 indeholder vurderinger og analyser af den faglige kvalitet. Bind 2 indeholder analyser og vurderinger af fremdriften i implementeringen af de 3 kommunale politikker politik for inklusion og tidlig indsats, politik for folkeskolens årgang og politik for it og læring samt handleplanerne for læsning og for sprogvurdering og sprogstimulering. I bind 2 er tillige angivet forslag til indsatser i det kommende år. Bind 3 indeholder alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. De 3 bind i kvalitetsrapporten er vedlagt som bilag. I forhold til bind 1 skal det bemærkes, at de digitale redskaber til analyse af børnenes og de unges inklusionsmiljø, sociale og personlige kompetencer samt trivsel endnu ikke er færdigudviklet, hvorfor disse informationer og analyser først indgår i næste års rapport. Det samme gælder vedrørende medarbejdertrivslen i forhold til de iværksatte indsatser. Disse er ikke lovpligtige indholdselementer, men indgår i Norddjurs Kommunes koncept for kvalitetsrapporten. 8

11 Børne- og ungdomsudvalget Det har ligeledes været et ønske, at skolernes undervisningseffekt skulle fremgå af rapporten. Undervisningseffekten er et udtryk for de enkelte skolers opnåede resultater set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund. KORA Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning har imidlertid ikke lavet beregninger for undervisningseffekter i 2013, hvorfor denne ikke indgår i dette års rapport. Forvaltningen er i kontakt med KORA herom. Såfremt KORA senere foretager beregningerne, vil de blive forelagt for børne- og ungdomsudvalget. Samtidig med kvalitetsrapporten fremlægges forslag til kommende års indsatsområder. Disse er angivet i rapportens bind 2 og er følgende: Implementering af folkeskolereformen En fortsættelse af implementering af indsatserne i de tre ovennævnte politikker Sprogvurdering og sprogstimulering. Kvalitetsrapporten har været sendt til høring i bestyrelser, handicaprådet, integrationsrådet og ungdomsrådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Kvalitetsrapporten har ingen direkte økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at kvalitetsrapporten for skoler og dagtilbud 2013 godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitet i dagtilbud og skoler - bind /13 2 Åben Kvalitetsrapporter - Implementering - bind /13 3 Åben Faktaoplysninger - Bind /13 4 Åben Høringssvar - Vestre Skole /13 5 Åben Høringssvar - Vivild Børneby /13 6 Åben Høringssvar - Børneby Glesborg /13 9

12 Børne- og ungdomsudvalget Åben Høringssvar Klasse-Center Djursland /13 8 Åben Høringssvar - Kattegatskolen /13 9 Åben Høringssvar - Allingåbro Børneby /13 10 Åben Høringssvar - Område Auning /13 11 Åben Høringssvar - Auning Skole /13 12 Åben Høringsvar - Børneby Mølle /13 13 Åben Høringssvar - Toubro Børneby /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 10

13 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på børn- og ungeområdet P00 13/18509 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for sagsbehandling på børn- og ungeområdet. Kvalitetsstandarden er blevet tilrettet som følge af ny lovgivning på området. Folketinget har således vedtaget en overgrebspakke til beskyttelse af børn og unge med virkning fra 1. oktober 2013, som har indflydelse på sagsbehandlingen. Derudover er myndighedsafdelingens sagsbehandlingsmetode indarbejdet som en del af indførelsen af IT-systemet DUBU. Ændringerne i kvalitetsstandarden er markeret i teksten. Kvalitetsstandarden er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden har været sendt til høring i handicaprådet og integrationsrådet. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for sagsbehandlingen godkendes. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard - myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor /13 børn- og ungeområdet 2 Åben Høringssvar - Handicaprådet /13 11

14 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. Bente Hedegaard og Benny Hammer deltog ikke i behandlingen af punktet. 12

15 Børne- og ungdomsudvalget Evaluering af forsøgsordning med rullende skolestart på Ørum Skole og Auning Skole P21 13/17044 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen godkendte den 17. januar 2012 en forsøgsordning med rullende skolestart på Ørum Skole i perioden 2012 og Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at forsøget skulle evalueres i august Efterfølgende har kommunalbestyrelsen den 21. februar 2012 godkendt en lignende forsøgsordning med rullende skolestart på Auning Skole i perioden fra august 2012 til august Kommunalbestyrelsen besluttede samtidig, at forsøget skulle evalueres efter 1 år dvs. i august Ansøgningerne fra distrikt Ørum og Auning Skole, som dannede grundlag for godkendelse af forsøgsordningerne, er vedlagt som bilag. Begge forsøgsordninger gennemføres økonomisk ressourceneutralt, idet såvel Ørum Skole som Auning Skole i forsøgsperioden får udmålt ressourcer svarende til de ressourcer, som skolerne ville have fået udmålt uden forsøgsordningen. Forvaltningen har med ekstern bistand og i samarbejde med distrikt Ørum, Auning Skole og Område Auning gennemført en evaluering af de to forsøgsordninger. Evalueringen har for begge forsøgsordningers vedkommende involveret både børn, forældre, medarbejdere og ledelse samt den centrale pladsanvisning. Evalueringen har omfattet spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterview samt faglige tests. Evalueringens metoder og resultaterne af evalueringen fremgår af den vedlagte evalueringsrapport. Udover resultaterne indeholder rapporten nogle anbefalinger, som skal overvejes, hvis rullende skolestart skal være en generel mulighed i Norddjurs Kommune. 13

16 Børne- og ungdomsudvalget Evalueringsrapporten har været sendt til høring i bestyrelserne for Auning Skole, Område Auning og Distrikt Ørum. Høringssvarene er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Der er ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter evalueringen af forsøgsordning med rullende skolestart på Ørum Skole og Auning Skole. Bilag: 1 Åben Evalueringsrapport vedr. rullende skolestart /13 2 Åben Ansøgning fra Ørum Skole omkring rullende skolestart /13 3 Åben Ansøgning fra Auning Skole omkring rullende skolestart /13 4 Åben Auning Skole- Høringssvar /13 5 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum med-udvalg /13 6 Åben Høringssvar - Distrikt Ørum bestyrelsen /13 7 Åben Høringssvar - Område Auning /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal i børne- og ungdomsudvalget bestående af Mads Nikolajsen, Tom Bytoft, Else Søjmark, Berit Byskov, Jørgen Vest Rasmussen og Benny Hammer indstiller, at den rullende skolestart gøres permanent på Auning Skole og Ørum Skole. Bente Hedegaard indstiller, at ordningen på Ørum Skole gøres permanent, mens ordningen på Auning Skole fortsætter som en forsøgsordning i to år. Børne- og ungdomsudvalget indstiller desuden, at der i foråret 2015 gennemføres en ny evaluering af ordningen. 14

17 Børne- og ungdomsudvalget Omplacering af driftsmidler til ungdomsunivers mellem udvalg I00 10/21239 Åben sag Sagsgang: KUU/BUU, ØK, KB Sagsfremstilling I budget 2013 er der afsat 0,25 mio. kr. til drift og 0,25 mio. kr. til anlæg af et ungdomsunivers i Norddjurs Kommune. Kultur- og udviklingsudvalget besluttede den 8. april 2013, at anlægsmidlerne skal anvendes til at opdatere den tidligere arrest i Grenaa til brug for en forsøgsordning for ungdomsunivers, og at driftsmidlerne skal anvendes til aktiviteter for unge. Der er efterfølgende i forbindelse med vedtagelse af budget 2014 truffet beslutning om, at ungdomsuniverset skal etableres i den tidligere arrest i Grenaa, og der fremadrettet årligt afsættes 0,25 mio. kr. til drift og 0,5 mio. kr. i 2014 og 2015 til renovering af arresten. Anvendelsen af anlægsmidlerne til renovering af arresten rejses i en særskilt sag. Den kommende istandsættelse af arresten hører således under kultur- og udviklingsudvalget, og udviklingsforvaltningen afdækker de økonomiske omkostninger ved renoveringen af bygningen. Når ombygningen af arresten er gennemført skal UngNorddjurs stå for driften af ungdomsuniverset. Og da UngNorddjurs hører under børne- og ungdomsudvalget, er det hensigtsmæssigt, at driftsmidlerne overføres fra kultur- og udviklingsudvalgets budget til børne- og ungdomsudvalgets budget. Økonomiske konsekvenser Til driften af ungdomsunivers er der i 2013 et restbudget på 0,39 mio. kr., der består af det oprindelige driftsbudget på 0,25 mio. kr. og overførte midler fra 2012 til 2013 på 0,14 mio. kr. Fra og med 2014 er driftsbudgettet udvidet med 0,1 mio. kr. således, at der årligt i alt er 0,35 mio. kr. 15

18 Børne- og ungdomsudvalget Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller: 1. at restbudgettet på 0,14 mio. kr. fra 2012 og 0,25 mio. kr. til drift af ungdomsunivers i 2013 omplaceres fra kultur- og udviklingsudvalgets område til børne- og ungdomsudvalgets område. 2. at det årlige budget på 0,35 mio. kr. i 2014 og overslagsårene til drift af ungdomsunivers omplaceres fra kultur- og udviklingsudvalgets område til børne- og ungdomsudvalgets område. Bilag: 1 Åben Omplacering af driftsmidler til ungdomsunivers mellem udvalg /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den På mødet blev der udleveret en korrigeret dagsordenstekst, som er vedlagt som bilag. I den korrigerede dagsordenstekst indstilles følgende: 1.at restbudgettet på 0,14 mio. kr. fra 2012 og 0,25 mio. kr. til drift af ungdomsunivers i 2013 omplaceres fra kultur- og udviklingsudvalgets område til børne- og ungdomsudvalgets område. 2.at det årlige budget på 0,35 mio. kr. i 2014 og overslagsårene til drift af ungdomsunivers omplaceres fra kultur- og udviklingsudvalgets område til børne- og ungdomsudvalgets område. 3.at det årlige budget på 0,05 mio. kr. i 2014 og overslagsårene til elevråd omplaceres fra kultur- og udviklingsudvalgets område til børne- og ungdomsudvalgets område. Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen. 16

19 Børne- og ungdomsudvalget Godkendelse af aftaleholdere børne- og ungdomsudvalget A00 13/19634 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling I henhold til Principper for aftalestyring i Norddjurs Kommune fra december 2008 skal børne- og ungdomsudvalget efter indstilling fra velfærdsdirektøren beslutte hvilke aftaleenheder, der skal være på udvalgets område. På denne baggrund har administrationen udarbejdet følgende forslag til aftaleenheder i 2014: Aftalegiver Aftaleenheder Aftaleholder Kenneth Koed Nielsen Skole- og dagtilbudsområdet Finn Nørskov Mikkelsen Kenneth Koed Nielsen Myndighedsafdelingen Helle Støve Kenneth Koed Nielsen Socialområdet Hanne Nielsen Finn Nørskov Mikkelsen Område Auning Doris Bang Finn Nørskov Mikkelsen Område Grenaa Bente Have Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Ørsted Henning Hansen Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Allingåbro Christian Sloth Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Vivild Jonna Nielsen Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Ørum Karsten Refsgaard Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Glesborg Helle Bruun Poulsen Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Toubro Martin Bregendahl Bak Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Mølle Erik Vedelsbo Falk Finn Nørskov Mikkelsen Distrikt Anholt Helene Hennings Finn Nørskov Mikkelsen Kattegatskolen Allan Vestrup Finn Nørskov Mikkelsen Vestre Skole Jacob Hørlyck Finn Nørskov Mikkelsen Auning Skole Henrik Schou Finn Nørskov Mikkelsen 10. Klasse Center Djursland Lissi Pedersen Finn Nørskov Mikkelsen Djurslandsskolen Jesper Juel Pedersen Finn Nørskov Mikkelsen PPR Jakob Hvidberg Hanne Nielsen Område 0-30 år Bo Lindballe Hanne Nielsen UngNorddjurs Henrik Larsen Hanne Nielsen Norddjurs Børnecenter Elsebeth Møller Hanne Nielsen Tandplejen Susanne Byg 17

20 Børne- og ungdomsudvalget Velfærdsforvaltningen vil i samarbejde med økonomi og indkøb og de enkelte aftaleenheder udarbejde et aftale- og dialogstyringsdokument for hver aftaleenhed for perioden 1/1-31/ De underskrevne aftale- og dialogstyringsdokumenter vil blive lagt på inden udgangen af januar Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til aftaleenheder for 2014 godkendes. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 18

21 Børne- og ungdomsudvalget Lukning af Bønnerup Børnehave G01 13/17461 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling På kommunalbestyrelsens møde den 22. oktober 2013 blev det besluttet at lukke Bønnerup Børnehave samtidig med tidlig SFO start den 1. april 2014, og at børnene sikres plads i en af de andre institutioner i Børneby Glesborg eller en anden institution i Norddjurs Kommune. Det blev desuden besluttet, at der efterfølgende skal rejses en særskilt politisk sag om anvendelsen af Bønnerup Børnehaves bygning. Beslutningen om lukning af Bønnerup Børnehave har været sendt til høring i fællesbestyrelsen for Børneby Glesborg, initiativgruppen for Bønnerup Børnehaves bevarelse og Bønnerup Strand Borgerforening. Der er modtaget to høringssvar, der er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser En lukning af Bønnerup Børnehave vil medføre en helårlig besparelse på 1,511 mio. kr. (netto). Ved beregning af besparelsen er der taget højde for, at der efter lukningen vil være en udgift på 0,332 mio. kr. til merindskrivning af syv børn i andre daginstitutioner i Børneby Glesborg. Desuden er hovedparten af børnehavens andel af lønnen til ledelsen af børnebyens dagtilbud bibeholdt og der er afsat et beløb til fortsat drift af børnehavebygningen. Med en lukning pr. 1. april 2014 vurderes det, at der pga. personalets opsigelsesvarsler, udgifter til fratrædelsesgodtgørelser mv. kun vil være en besparelse på ca. 0,650 mio. kr. i Det foreslås i høringssvaret fra fællesbestyrelsen i Børneby Glesborg, at børnebyen får mulighed for at beholde budgettet til hele personalet i Bønnerup Børnehave i 2014 for at gøre overgangen for børnene i Bønnerup Børnehave til en ny daginstitution så god som mulig. 19

22 Børne- og ungdomsudvalget Det skal i den forbindelse bemærkes, at de medarbejdere, der har en opsigelsesperiode, som løber frem til medio 2014, vil kunne anvendes til at sikre børnenes overgang til en ny daginstitution. Hertil kommer, at beløbet til merindskrivning ligeledes vil kunne anvendes til at sikre fortsat ansættelse af en del af det nuværende personale. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget drøfter de høringssvar, der er indkommet i forbindelse med kommunalbestyrelsens beslutning om at lukke Bønnerup Børnehave. Bilag: 1 Åben Høringssvar fra initiativgruppen for Bønnerup Børnehaves bevarelse og Bønnerup Strands Borgerforening 2 Åben Høringssvar fra Børneby Glesborg vedr. lukning af Bønnerup Børnehave / /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Et flertal bestående af Mads Nikolajsen, Else Søjmark, Bente Hedegaard, Tom Bytoft, Berit Byskov og Jørgen Vest Rasmussen indstiller, at beslutningen om lukning af Bønnerup Børnehave pr. 1. april 2014 fastholdes. Et flertal bestående af Mads Nikolajsen, Else Søjmark, Bente Hedegaard, Tom Bytoft, Berit Byskov og Jørgen Vest Rasmussen indstiller desuden, at forslaget fra fællesbestyrelsen for Børneby Glesborg om at børnebyen får mulighed for at fastholde budgettet til hele personalet i Bønnerup Børnehave i 2014 ikke imødekommes. Benny Hammer tager forbehold. 20

23 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard for behandling af underretninger G00 13/7590 Åben sag Sagsgang: BUU, høring, BUU, KB Sagsfremstilling Myndighedsafdelingen har udarbejdet et forslag til en revideret kvalitetsstandard for behandlingen af underretninger som konsekvens af den nye Overgrebspakke, der trådte i kraft den 1. oktober I hovedtræk består de væsentligste ændringer i, at der er oprettet en særlig , hvortil der kan fremsendes underretninger, som alle vil blive vurderet inden for 24 timer. Derudover skal underretninger på børn, som allerede har en foranstaltning, genvurderes af en eller flere personer, der ikke tidligere har deltaget i behandling af sagen. Alle forslag til ændringer er markeret i kvalitetsstandarden. Den ændrede kvalitetsstandard er vedlagt som bilag. Kvalitetsstandarden sendes til høring i handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser. Høringsfristen er fredag den 14. februar Økonomiske konsekvenser Norddjurs Kommunes bloktilskud er i 2014 og overslagsårene blevet forhøjet med 0,424 mio. kr. som følge af Overgrebspakken. Forvaltningen er i færd med at beregne de konkrete merudgifter, som Overgrebspakken vil medføre for myndighedsafdelingen. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at forslaget til en revideret kvalitetsstandard for behandlingen af underretninger sendes til høring i handicaprådet, integrationsrådet og bestyrelser. Bilag: 1 Åben Kvalitetsstandard - behandling af underretninger, november /13 21

24 Børne- og ungdomsudvalget Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. Bente Hedegaard og Benny Hammer deltog ikke i behandlingen af punktet. 22

25 Børne- og ungdomsudvalget Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo oktober S00 13/650 Åben sag Sagsgang: BUU, ØK, KB Sagsfremstilling Overordnet konklusion Drift Det forventede resultat på driften viser et merforbrug på 3,5 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årets driftsbudget pr. ultimo oktober viser, at der forventes et merforbrug på 5,1 mio. kr. ekskl. overførte midler. For de overførte driftsmidler på 7,9 mio. kr. forventes der et samlet forbrug på ca. 6,3 mio. kr. Anlæg På anlæg forventes et mindreforbrug på 30,9 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Årsager Drift Det forventede merforbrug på 5,1 mio. kr. (ekskl. overførsler) skyldes en betydelig stigning i antallet af underretninger, der efterfølgende har medført en stigning i antallet af anbringelser og forebyggende foranstaltninger. Anlæg 23

26 Børne- og ungdomsudvalget Det forventede mindreforbrug på 30,9 mio. kr. på anlæg skyldes primært en forskydning i opstartstidspunktet for byggerierne af de nye daginstitutioner i Auning, Grenaa og Allingåbro. Økonomiske konsekvenser Korrigeret budget Forventet regnskab Afvigelse* Forventet tillægsbevillingsbehov (Mio. kr.) Drift ekskl. overførte midler 666,7 671,8 5,1 0,3 Overførte driftsmidler 7,9 6,3-1,6 Drift i alt 674,6 678,1 3,5 0,3 Anlæg 47,7 16,8-30,9 0,0 * - =mindreforbrug/merindtægt, + = merforbrug/mindreindtægt Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at: 1. børne- og ungdomsudvalget godkender budgetkontrollen 2. der omplaceres kr. i 2013 og kr. i overslagsår fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget til dækning af merudgifter i forbindelse med en tjenestemandsansat afdelingsleder på Djurslandsskolen fratræder og erstattes med en overenskomstansat, hvorefter pensionsbelastningen påhviler kommunen 3. der omplaceres kr. i 2013 fra arbejdsmarkedsudvalget til børne- og ungdomsudvalget i forbindelse med udmøntning af EGU-praktik pulje Beløbet fordeles til praktikstederne ved Djurslandsskolens SFO med kr. samt UngNorddjurs og Enggården med kr. 4. der omplaceres 0,2 mio. kr. i 2013 og 2014 fra økonomiudvalget til børne- og ungdomsudvalget i forbindelse med ansættelse af elev i tandplejen. 24

27 Børne- og ungdomsudvalget Bilag: 1 Åben Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2013 for børne- og /13 ungdomsudvalget 2 Åben Anlæg - budgetopfølgning oktober /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingens punkt 1. Børne- og ungdomsudvalget tiltræder indstillingen punkt

28 Børne- og ungdomsudvalget Status på implementeringen af folkeskolereformen G01 13/12262 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil skole- og dagtilbudschef Finn Nørskov Mikkelsen og sekretariatschef Anders Blæsbjerg Baun give en aktuel status på arbejdet med implementeringen af folkeskolereformen. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 26

29 Børne- og ungdomsudvalget Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal A00 13/1872 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Forvaltningen udarbejder hver måned en opgørelse over en række nøgletal, der belyser udviklingen på forebyggelses- og anbringelsesområdet. En aktuel opgørelse med de seneste nøgletal vedrørende antal anbringelser og antal underretninger er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at nøgletallene tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 27

30 Børne- og ungdomsudvalget Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for A00 13/3 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling Velfærdsforvaltningen har udarbejdet et forslag til en revideret arbejdsplan for børne- og ungdomsudvalget. Arbejdsplanen for 2013 er vedlagt som bilag. Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at børne- og ungdomsudvalget godkender den reviderede arbejdsplan. Bilag: 1 Åben Arbejdsplan for resten af /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 28

31 Børne- og ungdomsudvalget Orientering A00 13/1851 Åben sag Sagsgang: BUU Sagsfremstilling På børne- og ungdomsudvalgets møde vil der blive orienteret om følgende: Brev fra Børneby Mølle vedrørende inklusionspolitik. Brevet er vedlagt som bilag. Afholdelse af 1. spadestik til den nye dagsinstitution i Allingåbro Børneby den 10. december 2013, kl Økonomiske konsekvenser Punktet har ingen økonomiske konsekvenser. Indstilling Velfærdsdirektøren indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Bilag: 1 Åben Brev fra Børneby Mølle vedr. inklusionspolitik /13 Beslutning i Børne- og ungdomsudvalget den Børne- og ungdomsudvalget godkender indstillingen. 29

32 Børne- og ungdomsudvalget Ankeafgørelser K03 13/1835 Lukket sag Sagsgang: BUU 30

33 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsrapport for folkeskolen - resultatopgørelse af nationale test G01 13/8236 Lukket sag Sagsgang: BUU, ØK, KB 31

34 Børne- og ungdomsudvalget Ny daginstitution i Grenaa - behandling af licitationsresultat A00 12/4265 Lukket sag Sagsgang: BUU, ØK, KB 32

35 Børne- og ungdomsudvalget Bilagsoversigt 1. Dispositionsforslag for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen 1. Dispositionsforslag (plan- og facadetegninger) for lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen. (154676/13) 2. Budget for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen. Ifm. dispositionsforslag. (154032/13) 3. Høringssvar - UngNorddjurs (152807/13) 4. Høringssvar - Allingåbro Børneby, ledelsen (154155/13) 5. Høringssvar - Allingåbro Børneby, bestyrelsen (151962/13) 2. Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer 1. Model for fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter (154795/13) 2. Høringssvar fra Toubro (154722/13) 3. Høringssvar - Distrikt Ørum (154314/13) 4. Høringssvar - Kattegatskolen (154310/13) 5. Høringsvar - Børneby Mølle (154246/13) 6. Høringssvar - Vivild Børneby (154244/13) 7. Høringssvar - Auning Skole (153109/13) 8. Høringssvar - Allingåbroskolen (151488/13) 9. Høringssvar - Børneby Glesborg (154231/13) 10. Høringssvar - Vestre Skole (152587/13) 11. Høringssvar - Handicaprådet (154366/13) 12. Høringssvar - Ørsted Børneby (154909/13) 3. Ressourcefordelingsmodel for den almene del af skoleområdet 1. Arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel (154084/13) 2. Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af befolkningsprognosetal til fordeling efter faktisk elevtal (155447/13) 4. Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud Kvalitet i dagtilbud og skoler - bind 1 (126902/13) 2. Kvalitetsrapporter - Implementering - bind 2 (123086/13) 3. Faktaoplysninger - Bind 3 (126897/13) 4. Høringssvar - Vestre Skole (152586/13) 5. Høringssvar - Vivild Børneby (152253/13) 6. Høringssvar - Børneby Glesborg (152075/13) 7. Høringssvar Klasse-Center Djursland (152065/13) 8. Høringssvar - Kattegatskolen (151728/13) 9. Høringssvar - Allingåbro Børneby (151301/13) 10. Høringssvar - Område Auning (151298/13) 11. Høringssvar - Auning Skole (133989/13) 12. Høringsvar - Børneby Mølle (143459/13) 13. Høringssvar - Toubro Børneby (150711/13) 5. Kvalitetsstandard for myndighedsafdelingens sagsbehandling på børn- og ungeområdet 33

36 Børne- og ungdomsudvalget Kvalitetsstandard - myndighedsafdelingens sagsbehandling indenfor børn- og ungeområdet (141790/13) 2. Høringssvar - Handicaprådet (147145/13) 6. Evaluering af forsøgsordning med rullende skolestart på Ørum Skole og Auning Skole 1. Evalueringsrapport vedr. rullende skolestart (141098/13) 2. Ansøgning fra Ørum Skole omkring rullende skolestart (140382/13) 3. Ansøgning fra Auning Skole omkring rullende skolestart (140384/13) 4. Auning Skole- Høringssvar (150172/13) 5. Høringssvar - Distrikt Ørum med-udvalg (154319/13) 6. Høringssvar - Distrikt Ørum bestyrelsen (154317/13) 7. Høringssvar - Område Auning (153419/13) 7. Omplacering af driftsmidler til ungdomsunivers mellem udvalg 1. Omplacering af driftsmidler til ungdomsunivers mellem udvalg (157541/13) 9. Lukning af Bønnerup Børnehave 1. Høringssvar fra initiativgruppen for Bønnerup Børnehaves bevarelse og Bønnerup Strands Borgerforening (149489/13) 2. Høringssvar fra Børneby Glesborg vedr. lukning af Bønnerup Børnehave (152504/13) 10. Kvalitetsstandard for behandling af underretninger 1. Kvalitetsstandard - behandling af underretninger, november 2013 (154308/13) 11. Budgetopfølgning for børne- og ungdomsudvalgets område ultimo oktober Bilag til budgetopfølgningen pr. ultimo oktober 2013 for børne- og ungdomsudvalget (145507/13) 2. Anlæg - budgetopfølgning oktober 2013 (148352/13) 13. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal 1. Forebyggelses- og anbringelsesområdet - aktuelle nøgletal (154937/13) 14. Børne- og ungdomsudvalgets arbejdsplan for Arbejdsplan for resten af 2013 (156996/13) 15. Orientering 1. Brev fra Børneby Mølle vedr. inklusionspolitik (151496/13) 34

37 Børne- og ungdomsudvalget Underskriftsside Mads Nikolajsen (F) Else Søjmark (A) Tom Bytoft (A) Bente Hedegaard (A) Benny Hammer (C) Berit Byskov (L) Jørgen Vest Rasmussen (L) 35

38 Bilag: 1.3. Høringssvar - UngNorddjurs Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

39 Norddjurs Kommune Grenaa, den 15. november Høringssvar vedrørende UngNorddjurs' lokaler på Allingåbroskolen. Bestyrelsen er blevet forelagt udkastet til UngNorddjurs' lokaler på Allingåbroskolen og kan med stor tilfredshed konstatere, at de ønsker UngNorddjurs har til disse er opfyldt. Vi tilkendegiver, at indretningen af lokalerne ser meget spændende og kreativ ud og vil ud fra bestyrelsens holdning understøtte de aktiviteter, der skal være i lokalerne. Bestyrelsen ser ligeledes frem til, at denne lokalitet bliver et center for børn og unge, der bidrager til og tilgodeser arbejdet med børn og unge i den vestlige del af kommunen. Vi ser frem til, at optimeringen og harmoniseringen af ungdomsskolens tiltag til børn og unge i den del af kommunen bliver udmøntet! Med venlig hilsen Bestyrelsen i Ungnorddjurs v/niels Basballe Formand

40 Bilag: 1.5. Høringssvar - Allingåbro Børneby, bestyrelsen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

41 8961 Allingåbro Telefon Allingåbro Børneby Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune d. 14. november 2013 Høringssvar vedr. dispositionsforslag til Ombygning af eksisterende lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs : Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi tager dispositionsforslaget til efterretning, idet vi henviser til Allingåbro Børnebys ledelses høringssvar om samme. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand

42 Bilag: 1.4. Høringssvar - Allingåbro Børneby, ledelsen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

43 8961 Allingåbro Telefon Allingåbro Børneby Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune d. 14. november 2013 Høringssvar vedr. dispositionsforslag til Ombygning af eksisterende lokaler på Allingåbroskolen til UngNorddjurs : Vi tager dispositionsforslaget til efterretning, og vi håber på et godt samarbejde, såvel i byggeperioden som efterfølgende. Allingåbroskolen afgiver en række klasselokaler, gymnastiksal, et lærerforberedelseslokale, et administrationskontor og en legeplads. Som følge af overflytningen af Allingåbroskolens overbygning til Auning Skole har vi naturligt ikke mere de samme pladsbehov som tidligere, og vi kan derfor klare os med de færre kvadratmeter, som UngNorddjurs byggeriet indeholder. På Allingåbro Børnebys ledelses vegne Christian Sloth Distriktsleder

44 Bilag: 1.1. Dispositionsforslag (plan- og facadetegninger) for lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen. Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

45

46

47

48

49

50

51

52 Bilag: 1.2. Budget for etablering af lokaler til UngNorddjurs på Allingåbroskolen. Ifm. dispositionsforslag. Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

53 Budget for etablering af nye lokaler til Ung Norddjurs på Allingåbroskolen Håndværkerudgifter (920 m2 ombygges) Løst inventar mv Uforudsete udgifter Rådgivning (arkitekt, ingeniør og revision) Omkostninger (bl.a. forbrugsudgifter i byggeperioden, forsikring, landinspektør, afvikling af udbud mv.) Udgifter i alt Budget

54 Bilag: 2.1. Model for fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

55

56

57

58

59

60

61

62

63 Bilag: 2.2. Høringssvar fra Toubro Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

64 13. november Høringssvar vedrørende fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Toubro Børnebys bestyrelse ønsker at udtale følgende: Vi finder det både rimeligt og fornuftigt, at fordele midlerne til specialundervisning efter en model, der tager hensyn til de socioøkonomiske faktorer der er gældende for det enkelte skoledistrikt. Der er klar evidens for, at de socioøkonomiske faktorer har betydning for specialundervisningsbehovet i skoledistriktet, og derfor skal fordelingen naturligvis afspejle dette forhold. Men det er ikke kun i forbindelse med segregeringen af en elev, at de socioøkonomiske faktorer har betydning. Forud for segregeringen har der været en hverdag, som har krævet en særlig indsats, og en betydelig mængde ressourcer i forsøget på at inkludere det enkelte barn. Derfor mener vi, at KORA s indeks for specialundervisningsbehov burde være gældende for hele ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet. Vi forsøger indgående at inkludere alle børn, men inklusionsopgaven er større i områder med svage socioøkonomiske karakteristika. Ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet burde afspejle dette. Svend Janerka Formand Toubro Børnebys bestyrelse Lyngbyvej Trustrup Tel toubrobørneby@norddjurs.dk

65 Bilag: 2.3. Høringssvar - Distrikt Ørum Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

66 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Høringssvar Ressourcemodel baseret på socioøkonomiske faktorer Bestyrelsen og MED-udvalget i distrikt Ørum har behandlet høringsmaterialet og ønsker at udtale følgende: Vi vil gerne påpege, at man inden for statistikken normalt siger, at man skal have en population på ca. 1200, før en undersøgelse er valid. Selv ikke den største skole, Auning, har så stor en population. Uanset hvad er tallene udtryk for et øjebliksbillede nogen af skolerne har meget små populationer, hvorfor bare enkelte til- og fraflytninger kan rykke billedet. Samtidig varierer koefficienterne (bortset fra Anholt) fra 0,88-1,18. Med den indbyggede statistiske usikkerhed, der er i en undersøgelse som denne, tyder det på, at forskellene er relativt små. Vi anbefaler derfor en fordeling udelukkende ud fra elevtal. Skal man bringe socio-økonomiske faktorer i spil, skal man hyppigt gentage analysen, da den netop er et øjebliksbillede. Den udgift, der er forbundet hermed, ser vi hellere brugt til elever med specialundervisnings-behov. Vi vil i øvrigt anbefale, at den samlede økonomi på specialområdet kommer ud på distriktsskolerne så hurtigt som muligt. Kaare Christensen Karsten Refsgaard Bodil Kondrup Bestyrelsesformand Distriktsleder Næstformand i MED-udvalget

67 Bilag: 2.4. Høringssvar - Kattegatskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

68 Høringssvar vedr. Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer Skolebestyrelsen på Kattegatskolen har læst det udsendte forslag og har følgende kommentarer: Vi ønsker at give udtryk for stor tilfredshed med rapporten og den beskreven model. Det er meget tilfredsstillende, at undersøgelserne hviler på en stor datamængde og dermed ikke medfører tilfældigheder i resultaterne. Det er godt, at der nu foreligger sikker viden på området. Som følge heraf er det bestyrelsens holdning, at ressourcerne til specialundervisning skal fordeles på baggrund af skoledistrikternes socioøkonomiske karakteristika. For Kattegatskolen vil en fordeling efter de socioøkonomiske forhold i stedet for en fordeling efter rene elevtal betyde en betragtelig forbedring af mulighederne for at give vores elever de rigtige tilbud. Bestyrelsen foreslår desuden, at der afsættes en central pulje, der kan anvendes til de skoler, der får særligt store udgifter i forbindelse med specialundervisning. På skolebestyrelsens vegne Jesper Lykkegaard Karlsen Bestyrelsesformand Afdeling: Åboulevarden Grenaa kattegatskolen@norddjurs.dk

69 Bilag: 2.5. Høringsvar - Børneby Mølle Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

70 Mølleskolen Ålsrodevej Grenaa Dato: 20. november 2013 Telefon: Jour. nr.: /skolebestyrelsen/ /høringssvar vedr. ressourcefordelingsmodeller baseret på socialøkonomiske faktorer november 2013 Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune Att. Charlotte Sørensen, cs@norddjurs.dk senest den Møllebestyrelsens høringssvar vedrørende ressourcefordelingsmodeller baseret på socialøkonomiske faktorer. Kommunalbestyrelsen besluttede i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011, at der skulle udarbejdes en ny ressourcefordelingsmodel til hele specialundervisningsområdet baseret på socioøkonomiske faktorer. Desuden skulle den kommende ressourcefordelingsmodel skabe et økonomisk incitament til øget inklusion på skolerne. Bestyrelsen har drøftet forslaget vedr. ressourcefordelingsmodel baseret på socialøkonomiske faktorer og har følgende kommentarer: Bestyrelsen oplever, at materialet fra KORA har været behæftet med mange fejl. Vi lavede høringssvar i februar 2013 ud fra udsendt rapport fra KORA december Pga. fejl skulle et nyt høringssvar udarbejdes i juni 2013 ud fra ny udsendt rapport fra KORA maj I juni kom en korrektion, at dette høringssvar ikke skulle laves, da der igen var fejl i rapporten fra KORA maj Der ville komme en ny rapport i juni 2013, og på baggrund af denne skal der udarbejdes et høringssvar i august 2013, som så også blev trukket tilbage. Nu er der så kommet en ny rapport oktober 2011, med præcis de samme tal, som i juni rapporten. Vi har forståelse for, at der kan laves fejl, og at disse bør rettes inden vi som bestyrelse skal afgive høringssvar. Vi har dog som bestyrelse svært ved at have tiltro til, at den netop udarbejdede rapport er korrekt, da den blev trukket tilbage i juni måned. Det begrunder vi i følgende: KORAs udarbejdelse bygger på en estimeret statistisk model for sammenhængen mellem en række demografiske og socioøkonomiske karakteristika og sandsynligheden for at modtage segregeret specialundervisning i enten en specialklasse eller på specialskole for skoleåret 2010/11. Den statistiske model er baseret på registerdata for alle folkeskoleelever i Danmark. Tallene i juni og oktober rapporten er for en del skolers vedkommende forskellig fra december 2012rapporten, det undrer vi os meget over, da der er tale om en estimeret

71 statistisk sandsynlighed for modtagelse af specialundervisning, som bygger demografiske og socioøkonomiske faktorer. F.eks. er Mølleskolens tal for gennemsnitlig sandsynlighed for specialundervisning ændret fra 5,20% i december til 4,80% i juni. For Toubroskolen er tallet ændret fra 5,00% i december til 5,60% i juni. For Glesborg skole er tallet ændret fra 5,30% i december til 5,80% i juni. Andre kunne nævnes. Hvad begrunder disse ændringer? Der har været ændringer i rapporterne pga. usikkerhed om specialundervisningsbørnene var talt med eller ej. Vi går ud fra, men kan ikke ud fra oktober rapporten vurdere, om det er rettet i oktober rapporten. Vi konstaterer, at indeks for specialundervisningsbehov har ændret sig rigtig meget for nogle skoler fra december- til juni- og oktober rapporten. Fx går Mølleskolen fra et indeks på 1,09 til 0,98. Vi kan simpelthen ikke vurdere om det er rigtigt, men det har store økonomiske konsekvenser for tildelingen til Mølleskolen. Når vi regner Indeks for specialundervisning ud for Mølleskolen ud fra tallene i oktober rapporten, så får vi i Tabel 2 på side 3 i oktober rapporten - kolonne 4 Andel af elever (%) Mølleskolen til at være 4,4%, som i rapporten. Til gengæld får vi i kolonne 6 Andel af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%) for Mølleskolen til at give 4,4% - ikke 4,3%, som rapporten skriver. Dette giver et indeks for specialundervisningsbehov til 1,0 for Mølleskolen ikke 0,98, som rapporten skriver i kolonne 7. Flere skoler har 9 elever i forventet antal specialundervisningselever i kolonne 5, men selvom man har 9 elever ud af 204 elever, så giver det forskelligt tal i kolonne 6 Antal af det samlede forventede antal specialundervisningselever (%).9 elever ud af 204 elever, må give det samme for alle skoler, der har 9 elever. Bestyrelsen undrer sig over den store forskel der er mellem imellem Rougsøskolen, Allingåbroskolen og Langhøjskolen. Ovennævnte giver os anledning til bekymring af materialets validitet. I decemberrapporten opstiller KORA 3 socioøkonomiske modeller : 1) Socioøkonomisk fordeling på baggrund af alle elever 2) Socioøkonomisk fordeling på baggrund af de 20% svageste elever i Norddjurs kommune 3) Socioøkonomisk fordeling på baggrund af de 10% svageste elever i Norddjurs kommune Bestyrelsen undrer sig over, at der nu kun er et scenarie. Bestyrelsen konstaterer, at der i Norddjurs kommune er flere elever, der modtager specialundervisning end på landsplan, ligesom der er flere mennesker med dårligt helbred end på landsplan. Materialet giver et øjebliksbillede fra skoleåret 2010/11, hvor arbejdsløsheden i Norddjurs kommune var under landsgennemsnittet. I dag er arbejdsløsheden over landsgennemsnittet. Hvordan ser tallene ud i dag? At lave en ressourcefordelingsnøgle ud fra 2010/11 kan give store udsving i tildelingen. Laves der en fordelingsnøgle på baggrund af tal fra , hvor længe er denne fordelingsnøgle så gældende? Vil der være løbende korrektioner ud fra faktiske tal i , osv?

72 Bestyrelsen peger på: Generelt peger bestyrelsen på en ressourcefordelingsmodel, der tager højde for den socialøkonomiske baggrund for alle skolens elever, men er meget i tvivl om tallenes validitet pga. de mange ændrede udspil fra KORAs side. Ligeledes anbefaler bestyrelsen, at der afsættes en reservepulje, der kan anvendes i situationer, hvor et enkelt distrikt eller flere får særlig store udgifter. Bestyrelsen gør opmærksom på, at Børnecenteret ligger i Børneby Mølles distrikt. Tager ressourcefordelingsmodellen højde for dette, hvis støttekrævende børn bor på Børnecenteret? Her foreslår Bestyrelsen, at reservepuljen kan anvendes. Med venlig hilsen På Møllebestyrelsens vegne Frederik Nicolajsen bestyrelsesformand

73 Bilag: 2.6. Høringssvar - Vivild Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

74 Til Børne- og Ungdomsudvalget Vivild Høringssvar vedr. forslaget Ressourcefordelingsmodel baseret på socioøkonomiske faktorer Fællesbestyrelsen i Vivild børneby har behandlet forslaget og har følgende kommentarer. 1. Vi foreslår, at Norddjurs kommune fordeler ressourcerne efter en konkret vurdering af, hvilke børn der har et specialpædagogisk behov. En model, der efter vores vurdering kan sikre, at børn med specialpædagogiske behov tilgodeses og behandles ens i de forskellige skoledistrikter. Vi går ud fra, at et visitationsudvalgs faglige indsigt sikrer, at visitationen vil tilgodese netop de elever, der har behov for et specialtilbud. 2. Alternativt foreslår vi, at man anvender en fordelingsmodel, der tager udgangspunkt i, hvordan de 10 % socioøkonomiske svageste elever i kommunen er fordelt i skoledistrikterne. Den første udgave af KORArapporten viste, at sandsynligheden for at modtage specialundervisning er en hel del større ved de 10 % socioøkonomisk svageste elever end ved alle elever. Vi savner en beregning på, hvordan fordelingen af elever med specialundervisningsbehov fordeler sig i skoledistrikterne, når der kun kigges på gruppen af de 10 % socioøkonomisk svageste elever i Norddjurs. Vi oplever, at børn med særlige behov fra socioøkonomisk svage familier er den største udfordring at få inkluderet i almenskolen. Ofte savner disse familier opbakning i lokalsamfundet, og forældrene er ofte selv i vanskeligheder, der gør det svært for forældrene at støtte barnet med særlige behov. Børnene har svært ved at finde legekammerater både i skole og i fritid. Udover at have særlige behov føler børnene sig ekskluderet, sårbare og har et lavt selvværd. Specielt når børnene stopper i sfoen, bliver disse familier ladt meget alene med deres barn med særlige behov. Disse børn har oftere behov for et specialpædagogisk tilbud end børn med særlige behov fra velfungerende familier, som har større opbakning fra forældre og lokalsamfund. Det hjælper ikke de socioøkonomisk svageste elever i et distrikt, at ressourcestærke forældre trækker den gennemsnitlige socioøkonomiske baggrund op. 3. I tilfælde af det ikke bliver vores 1. forslag, der vedtages, foreslår vi, at der afsættes en specialtilbuds-pulje, hvor skolerne kan søges tilskud til specialtilbud. F.eks. kan 2 elever, der flytter til et skoledistrikt, og som begge er tilknyttet et specialtilbud, være med til at vælte et budget på en mindre skole. Alternativt skal skolerne sikres overførselsret på uforbrugte midler ved et nyt budgetår, så vi kan sikre os en buffer til uforudsete udgifter. På vegne af Fællesbestyrelsen for Vivild Børneby Martin Hyldgaard Fællesbestyrelsesformand Jonna Nielsen Distriktsleder Vivild Børneby, Langhøjskolen, Bakkegårdsvej 8, Vivild, 8961 Allingåbro. langhoejskolen@norddjurs.dk Telefon: Telefontider: Mandag-fredag:

75 Bilag: 2.7. Høringssvar - Auning Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

76 Høringssvar Auning skole Fordeling af ressourcer til vidtgående specialundervisning Sdr. Fælledvej Auning Tlf auning-skole@norddjurs.dk Auning Skole d Auning skoles bestyrelse har ingen kommentarer til den fordeling af ressourcerne til vidtgående specialundervisning der lægges op til i KORA s rapport. Med venlig hilsen Tom B. Rasmussen Formand for skolebestyrelsen

77 Bilag: 2.8. Høringssvar - Allingåbroskolen Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

78 8961 Allingåbro Telefon Allingåbro Børneby Til Børne- og Ungdomsudvalget Norddjurs Kommune d. 12. november 2013 Høringssvar vedr. Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter : Fællesbestyrelsen ved Allingåbro Børneby ønsker at udtale følgende: Vi ønsker at give udtryk for stor tilfredshed med, at det er besluttet at undersøge og beskrive eventuelle sammenhænge mellem socioøkonomiske forhold og specialundervisningsbehov. Det er meget tilfredsstillende, at undersøgelserne hviler på en stor datamængde og dermed ikke medfører tilfældigheder i resultaterne. Det er et område, hvorpå der hæftes mange synsninger, derfor er det godt, at der nu foreligger sikker viden på området. Som følge heraf er det bestyrelsens holdning, at resurserne til specialundervisning skal fordeles på baggrund af skoledistrikternes socioøkonomiske karakteristika. For Allingåbroskolen vil en fordeling efter de socioøkonomiske forhold i stedet for en fordeling efter rene elevtal betyde en betragtelig forbedring af mulighederne for at give vores elever med specialbehov et tilfredsstillende undervisningstilbud. Ud fra KORA-rapporten er det ikke muligt for os at argumentere for en tildeling af specialundervisningsmidler på baggrund af rene elevtal. På Fællesbestyrelsens vegne Pia Saaby Jensen Formand

79 Bilag: 2.9. Høringssvar - Børneby Glesborg Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

80 Glesborg d. 14. november 2013 Børneby Glesborg Høringssvar fordeling af midler til specialundervisning i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg har drøftet høringsmaterialet vedr. fordeling af midler til specialundervisning i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Børneby Glesborg finder høringsmaterialet rigtig godt gennemarbejdet samt oplever det meget tilfredsstillende, at materialet er fremstillet ud fra parametre, som man ikke bare tror men ved - har indflydelse på elevernes sandsynlighed for at få segregeret specialundervisning. Derudover oplever vi, at materialet er fremkommet på baggrund af en så stor mængde valide data, at vi er overbeviste om, at det er så tæt på den objektive virkelighed, som vi kan komme med en model for fordeling af midler til specialundervisning i Norddjurs Kommune. Selvom nogle af skolernes indekstal for specialundervisningsbehov ved første øjekast, kan se ud til at ligge ret tæt, er det ikke uvæsentlige forskelle udregnet i kroner og ører. Bestyrelsen i Børneby Glesborg oplever, at en fordeling efter principperne i høringsmaterialet, vil gøre en stor positiv forskel ikke mindst for de børn som helt konkret har behov for specialundervisning og som bor i et distrikt med forholdsvist mange elever med lignende behov. Ved at basere fordelingen af midlerne til specialundervisningen i Norddjurs Kommune på denne model, som tager højde for sammenhængen mellem de socioøkonomiske faktorer og sandsynligheden for segregeret specialundervisning, er endnu et vigtigt skridt i retningen af, at vi i Norddjurs Kommune (også i vores budgettildelingsmodellers tilblivelse) signalerer, at midlerne fordeles på en sådan måde, at ALLE elever og forældre i Norddjurs Kommunes skolevæsen vil opleve, at ALLE skoler er i stand til at levere det bedst mulige skoletilbud for det enkelte barn på trods af de demografiske og socioøkonomiske forskelle. Bestyrelsen i Børneby Glesborg indstiller derfor til, at midlerne til specialundervisning i Norddjurs Kommune fordeles ud fra principperne i høringsmaterialet. Med venlig hilsen Karin Riis Fmd. bestyrelsen i Børneby Glesborg

81 Bilag: Høringssvar - Vestre Skole Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

82 Til Børne- og ungdomsudvalget D. 14/ Høringssvar vedr. KORA-rapporten og fremtidige ressourcer til folkeskolerne. Bestyrelsen har følgende bemærkninger til det udsendte: En meget enig bestyrelse peger på en model, hvor kronerne bliver fordelt efter en ren elevandel, altså uden hensynstagen til den socioøkonomiske baggrund. Der bør i denne model være en reservepulje, som kan søges ved opståede ekstraordinære udgifter. Ovenstående begrundes med: De statistiske tal der behandles i undersøgelsen er meget små og derfor er der større chance for en fejlmargin. Spændet mellem skoledistrikternes socioøkonomiske baggrund er meget lille rent statistisk. Den socioøkonomiske baggrund kan hurtigt ændre sig for et distrikt, der skal derfor laves en ny undersøgelse mindst hvert 4. år. Der skal også laves en ændring ved evt. ændringer af skoledistrikter. Den rene tildeling efter elevandel, vil give en mere stabil tildeling af ressourcer til skolerne, således der også kan tænkes langsigtet i inklusionsløsningerne. Hvis der alligevel på trods af vores anbefalinger, vælges en model der tager hensyn til den socioøkonomiske baggrund. Da er det vores holdning, at der ikke bør være en reservepulje, da der jo netop er taget socioøkonomiske hensyn i modellen. På bestyrelsens vegne Jens Holst Formand Tlf.: vestreskole@norddjurs.dk Vestergade Grenaa

83 Bilag: Høringssvar - Handicaprådet Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

84 Norddjurs Kommune Rådhuset Torvet Grenaa ATT: Velfærdsdirektør Kenneth Koed Nielsen Grenaa D Høringssvar Fordeling af midler til specialundervisning i Norddjurs Kommune_ Handicaprådet har ikke haft mulighed for at behandle dette på ordinært møde næste ordinære møde vil være D , hvor at Vi vil behandle ovenstående emne. Dette høringssvar er alene afgivet som Formand, og eventuelle tillægskommentarer vil blive eftersendt. Handicaprådet tog med bekymring materialet til efterretning. Det er tydeligt at det et gennemarbejdet materiale, Vores bekymring i Handicaprådet går på at denne model mere tilgodeser kommunes behov for at styrer økonomien frem for det skiftende behov hos eleverne.. Med venlig hilsen Jens Holst Formand Handicaprådet

85 Bilag: Høringssvar - Ørsted Børneby Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

86 Rougsøvej Ørsted Ørsted, den 21. november 2013 Til kommunalbestyrelsen Udtalelse til den fornyede KORA-rapport som grundlag for ressourcetildelingen til specialundervisningen i Norddjurs Kommune. Bestyrelsen i Ørsted Børneby har i møde d. 12. november 2013 behandlet forslaget og udtaler følgende: Vi finder den nye rapport fuldstændig som de foregående fejlbehæftede meget uoverskuelig i sin beregningsmåde af de socioøkonomiske faktorer. Vi kan faktisk ikke rigtig forholde os til baggrunden for konklusionerne i rapporten, men kun til den ressourcetildeling, som bliver resultatet af den: Tildelingen til Rougsøskolen finder vi utilstrækkelig sammenlignet med den tildeling, som skolen tidligere har fået efter en behovsvurdering. Behovene på Rougsøskolen er ikke blevet mindre, men det er ressourcerne både i kraft af den nye generelle ressourcetildelingsmodel efter elevtal og nu endnu mere som følge af beregningen af ressourcer til specialundervisning efter de her fremlagte socioøkonomiske faktorer. Vi må fastholde vores flere gange tidligere fremsatte opfordring til kommunal-bestyrelsen om at skabe sammenhæng mellem den flotte målsætning om at bevare de små enheder og så de økonomiske rammer, som stilles til rådighed for opgaven. Med den nuværende model med matematisk retfærdighed mellem store og små enheder kan de små enheder ikke fastholde kvaliteten i undervisningstilbuddet til børnene fremover. Et klart eksempel herpå er den ressourcemæssige lukning af vores læsehold solstrålen i Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

87 dette skoleår. Det har forringet vore muligheder for at tage vare på de børn med læsevanskeligheder ganske katastrofalt. Da elevtalstildelingen blev indført, blev der indført en pulje på 2 millioner til at afbøde de voldsomste konsekvenser. Af denne pulje har Rougsøskolen fået næsten halvdelen og det har været helt nødvendigt for skolens overlevelse. Det kan beskrives så kort og præcist, at hvis denne pulje bliver aftrappet eller afskaffet, så har vi med de ressourcer, vi så får til rådighed udmålt efter elevtal ikke mulighed for at give skolens elever den undervisning, de er berettiget til. Venlig hilsen Stig Vestergaard Formand for Børnebybestyrelsen Ørsted Børneby, Rougsøvej 168, 8950 Ørsted - Tlf. nr Hjemmeside: -adresse: oerstedboerneby@norddjurs.dk

88 Bilag: 3.1. Arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

89 ABB Notat vedr. arbejdsgruppens anbefaling af ressourcefordelingsmodel Arbejdsgruppen har med udgangspunkt i folkeskolereformens overordnede mål drøftet fordele og ulemper ved forskellige modeller. Modellerne er således blevet vurderet med henblik på at finde en fordelingsmodel, som understøtter og er i tråd med intentionerne bag reformen. Overordnet set har arbejdsgruppen arbejdet med emnet på fire niveauer: 1. En elevtalsbaseret model vs. en klassetalsbaseret model - eller en kombination. 2. Vægtning efter timetal (30, 33 og 35 ugentlige timer for henholdsvis 0.-3., og kl.) eller vægtning efter andel fagopdelt og understøttende undervisning eller en kombination. 3. Tildeling af et grundbeløb efter samme kriterier og samme størrelse som den nuværende model, eller en ændring af henholdsvis tildelingskriterier og beløbsstørrelse. 4. Bibeholdelse af en central pulje på 2,0 mio. kr. eller ophævelse, hvorved rammen, som fordeles efter budgettildelingsmodellen, udvides med 2,0 mio. kr. Med udgangspunkt i folkeskolereformens fokus på læring, individuelle læringsmål for alle elever og øget mulighed for holddeling frem for traditionel klasseundervisning har ovenstående elementer været drøftet. Samtidig har et centralt element i arbejdet været at skabe en enkel og gennemsigtig budgettildelingsmodel. Vedrørende spørgsmålet om en elevtals- vs. klassetalsbaseret model er det arbejdsgruppens anbefaling, at der fremadrettet sker en budgettildeling pr. elev. Elevtalsprincippet er det samme som i den nuværende budgettildelingsmodel. Arbejdsgruppens anbefaling bygger på reformens øgede fokus på individuelle læringsmål og øget mulighed for holddeling, hvilket en elevtalsbaseret budgettildeling vil være med til at understøtte. Med en elevtalsmodel vil udgiften pr. elev være mere ensartet i hele kommunen. Modsat kan en klassetalsmodel være med til at fastholde en traditionel klasseopdeling, da ressourcerne fordeles pr. klasse uanset, om en klasse f.eks. har 18 eller 26 elever. En 1

90 klassetalsmodel vil derudover give større forskelle i udgifterne pr. elev, hvor udgifterne pr. elev vil være højere på skoler med lave klassekvotienter end på skoler med høje klassekvotienter. Arbejdsgruppen er opmærksom på, at en elevtalsmodel kan være en udfordring for skoler med lave klassekvotienter, idet ressourcerne til afholdelse af en klassetime vil være færre end for en skole med højere klassekvotienter. Det er imidlertid arbejdsgruppens vurdering, at dette ikke er anderledes end med den nuværende budgettildelingsmodel, og med reformens øgede muligheder for holddeling vil denne ulempe reduceres med reformen. Ligeledes vil tildeling af et grundbeløb til de mindre skoler reducere forskellene mellem skoler med lave klassekvotienter og skoler med høje klassekvotienter. Med reformen erstattes de nuværende minimumstimetal for det enkelte klassetrin med ugentlige timetal på henholdsvis 30, 33 og 35 timer for henholdsvis kl., kl. og klasse. Et andet centralt element i reformen er sondringen mellem fagopdelt og understøttende undervisning. Forholdet mellem fagopdelt og understøttende undervisning varierer mellem de forskellige klassetrin. Arbejdsgruppen har på den baggrund undersøgt og drøftet timetallene som vægtning samt timetallene kombineret med forholdet mellem fagopdelt og understøttende undervisning som vægtning. Beregninger viser, at fordelingen mellem de forskellige inddelinger ikke varierer væsentligt ved brug af de to forskellige vægtninger. På baggrund af den begrænsede forskel og ønsket om en enkel og gennemskuelig tildelingsmodel, er det arbejdsgruppens anbefaling, at vægtningen af elever i den kommende budgettildelingsmodel sker efter timetallene på henholdsvis 30, 33 og 35 timer. I den nuværende ressourcefordelingsmodel tildeles skoler med 0-99 elever kr. i grundbeløb, skoler med tildeles kr., og skoler med elever tildeles kr. 10. Klasse-Center Djursland og 10. klasse på Auning Skole tildeles ikke grundbeløb. Arbejdsgruppen har drøftet, om ressourcetildelingsmodellen fortsat skal operere med et grundbeløb til mindre skoler. Ud fra overvejelser om, hvad grundbeløbet i dag kan være med til at kompensere mindre skoler for, er det arbejdsgruppens opfattelse, at der ikke er forhold i reformen, som ændrer på disse forhold. Det drejer sig bl.a. om grundtildeling til tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, MED-udvalg, faglige vejleder. Udgifterne hertil udgør en forholdsvis større andel af den samlede tildeling til fagpersonale på mindre skoler sammenlignet med større skoler. Derudover kan mindre skoler have større udfordringer med at opnå fuld dækning af linjefag, hvorfor antallet af undervisere pr. klasse kan være højere på disse skoler. 2

91 Opfattelsen af, at reformen ikke ændrer på ovenstående forhold kombineret med, at arbejdsgruppen ikke finder objektive argumenter for at ændre på beløbsstørrelse eller inddelingen af skolestørrelse, medfører, at arbejdsgruppen anbefaler en fastholdelse af grundbeløbet som i den nuværende form. Endelig har arbejdsgruppen drøftet behovet for den nuværende 2 mio. kr. pulje. Det centrale puljebeløb på 2,0 mio. kr. er afsat til kompensation for eventuelle skævheder i fordelingen, og beløbet fordeles af skole- og dagtilbudschefen. Arbejdsgruppen ønsker en enkel og gennemsigtig ressourcetildelingsmodel, hvorfor det anbefales, at de 2 mio. kr. indgår i det samlede puljebeløb, som skal fordeles efter vægtningen af timetal. I nedenstående tabel er de budgetmæssige konsekvenser af en ændring af modellen opstillet. Det skal bemærkes, at den samlede budgetramme er udvidet med kr. pga. skolereformen. I tabellen er 2,0 mio. kr. puljen ikke fordelt på skolerne: Elevtal Nuværende ressourcefordelingsmodel Ændrede model inkl. rammeudvidelsen på 7,1 mio. kr. Difference 10.klasse-Center Djursland Allingåbroskolen Auning skole klasse Auning Glesborg skole Langhøjskolen Mølleskolen Rougsøskolen Toubroskolen Vestre skole Ørum skole Kattegatskolen mio. kr. pulje til fordeling I alt Det fremgår af tabellen, at samtlige skoler opnår en øget budgettildeling med den ændrede model og rammeudvidelsen på 7,1 mio. kr. Det skal bemærkes, at repræsentanten for DLF i arbejdsgruppen af principielle årsager ikke ønsker at anbefale en særlig budgettildelingsmodel og tilføjer: DLF mener, der skal være lige vilkår for 3

92 lærernes virke, så de kan løfte skolereformens udfordringer på en kvalitativ fornuftig vis uanset hvor i kommunen, de har ansættelse. Det er kommunalbestyrelsen, der skal fastlægge det kommunale serviceniveau for skolevæsenet. 4

93 Bilag: 3.2. Notat vedr. overgang fra fordeling af budgetrammen på baggrund af befolkningsprognosetal til fordeling efter faktisk elevtal Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

94

95

96

97

98

99

100 Bilag: 4.2. Kvalitetsrapporter - Implementering - bind 2 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

101 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bind 2: Implementering Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

102 2 Forord Kvalitetsrapporten består af 3 bind: Bind 1 samler alle data og analyser af kvaliteten i vores dagtilbud og skoler Bind 2 viser fremdriften i implementeringen af de kommunale politikker, handleplaner og kvalitetstandarder Bind 3 samler alle faktaoplysninger om dagtilbuddene og skolernes ressourcer og rammebetingelser. Nærværende rapport er bind 2, hvor fremdriften i implementeringen af de tre kommunale politikker: Politik for inklusion og tidlig indsats, Politik for it og læring og Politik for folkeskolens årgang, analyseres. På tilsvarende måde analyseres fremdriften i implementeringen af hhv. Handleplan for læsning og Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering. Afslutningsvis stilles forslag til kommende kommunale indsatsområder. God læselyst! Finn N. Mikkelsen Skole- og dagtilbudschef Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

103 3 Politikker på skole- og dagtilbudsområdet Vi har tre politikker på dagtilbuds- og skoleområdet, som samlet udgør fundamentet for dagtilbuddene og skolernes virke. Disse tre politikker er: Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang. Alle tre politikker er vedtaget i 2012, og skole- og dagtilbudsafdelingen har udarbejdet en plan for, hvordan dagtilbuddene og skolerne skal implementere politikkerne. 1 Trin 1 i planen er således, at alle dagtilbud og skoler skal implementere følgende fire indsatser i perioden : 1. Forpligtende teamsamarbejde styrket faglighed Denne indsats skal sikre, at teamsamarbejdet bliver et forpligtende forum for alle medarbejdere. Et forum, hvor medarbejderne har fokus på både den praktiske tilrettelæggelse af pædagogikken/undervisningen og på faglig refleksion og sparring og hvor der arbejdes med systematisk analyse og evaluering af børnene og de unges læringsmiljø og læringsudbytte. 2. Faglige vejledere Denne indsats skal sikre, at dagtilbuds- og skoleledelserne opprioriterer de faglige vejledere (fx sprogvejledere, læsevejledere, pædagogiske it-vejledere, AKT-vejledere mv.) som ressourcepersoner, der kan medvirke til opkvalificering i dagtilbuddet/skolen lokalt, men også på tværs i kommunen med henblik på vidensdeling og nye initiativer og erfaringer. 3. Styrke de fagprofessionelles kompetencer Centralt i denne indsats ligger, at alle fagprofessionelle i skoler og dagtilbud skal opbygge deres viden og kompetencer i forhold til at kunne arbejde systemisk anerkendende i tilgangen til børnene og de unges læring og udvikling. Ligeledes vil der i implementeringen af denne indsats være fokus på at opbygge de fagprofessionelles kompetencer inden for læringsledelse og deres fagdidaktiske kompetencer. 4. Virtuel læring og digitale læremidler integreres i dagtilbuddene og skoler Denne indsats skal sikre, at alle børn og unge i dagtilbud, SFO og skoler oplever, at digitale læremidler er en nødvendig og integreret del af deres læring, og at disse bidrager til deres faglige, personlige og sociale udvikling. Desuden skal alle overbygningsskolerne også implementere nedenstående indsats i perioden: 5. Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet. Der skal etableres et systematisk og tæt samarbejde med relevante parter fra ungdomsuddannelserne, virksomheder og med kommunens arbejdsmarkedsafdeling, herunder UU. Samarbejdet skal danne rammen om udvikling af fælles projekter, der tydeliggør 1 Læs mere om implementeringsplanen Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

104 4 mulighederne for den enkelte unge og viser vejen til ungdomsuddannelserne og/eller erhvervslivet. Projekterne skal hjælpe de unge til at blive mere afklarede omkring valg af uddannelse og beskæftigelse. De fem indsatser er særligt prioriteret af skole- og dagtilbudschefen i perioden , fordi implementeringen af disse indsatser er afgørende og nødvendige for, at de resterende indsatser i de tre politikker kan implementeres optimalt. Sideløbende hermed deltager en stor del af lederne fra skole- og dagtilbudsområdet i et innovationsledelsesforløb med fokus på netop teamsamarbejde og udvikling af en læringskultur. Innovationsforløbet skal klæde de decentrale ledere på til at implementere de vigtige, strategiske indsatser i forlængelse af politikkerne. Alle skoler og dagtilbud har i foråret udarbejdet lokale implementeringsplaner, der beskriver hvordan de vil implementere de ovenstående prioriterede indsatser frem mod Disse planer er efterfølgende diskuteret på dialogmøder med alle distrikter/områder i maj-juni 2013, hvor aftaleholder, afdelingsledere, skole- og dagtilbudschef samt konsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen deltog. I det følgende gennemgår vi hovedlinjerne fra disse implementeringsplaner og fra dialogmøderne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

105 5 Teamsamarbejde At arbejde i teams er ikke noget nyt i kommunens skoler og dagtilbud det er en samarbejdsform, der har været brugt i mange år. Det nye ligger derimod i, at der med de tre politikker blev sat rammer for indholdet i teamsamarbejdet. Teamsamarbejdet har tidligere primært været et forum, hvor medarbejderne diskuterede den praktiske planlægning af de pædagogiske aktiviteter og af undervisningen, hvorimod der mere sjældent eller aldrig blev brugt tid på faglig refleksion og evaluering af de igangsatte initiativer i skoler og dagtilbud. Men dette forholdsvis ensidige fokus på praktisk planlægning er ikke længere nok, hvis børnene og de unge skal opleve faglig, social og personlig udvikling i dagtilbud og skoler. Derfor er der med de tre politikker præciseret, at en væsentlig del af teamsamarbejdet også skal handle om faglig refleksion herunder at der sker en systematisk analyse af børnene og de unges læringsmiljøer og læringsudbytte. En sådan systematik kræver en ramme eller en struktur. Derfor har det i dialogmøderne mellem enhederne og forvaltningen været centralt at få debatteret, hvordan lederne vil sikre, at der bliver brugt mere tid på faglig refleksion i teamsamarbejdet.??? Udfordring???? På tværs af skoler og dagtilbud er der en række fællestræk i måden de vil gribe denne udfordring an på. Ud over helt praktisk at sætte tid af til teamsamarbejdet, så bruger langt de fleste distrikter og områder også en konkret model eller analyseramme, som sikrer at den faglige refleksion kommer i centrum og bliver fastholdt. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

106 6 Således bruger Børneby Glesborg, Toubro Børneby, Børneby distrikt Ørum, Børneby Mølle, 10. klasses Center Djursland og Djurslandsskolen alle FRI modellen som den ramme, hvori den faglige refleksion finder sted. 2 I Allingåbro Børneby og Vivild Børneby er man i gang med at implementere programmet PALS, der også indeholder en række modeller for teamrefleksion. 3 I distrikt Vestre/Voldby bruger man en model, der hedder Kvadrantmodellen 4, mens man på Kattegatskolen arbejder med kollegial supervision i refleksive teams. På Anholt arbejder man også med refleksive teams og med et værktøj, der hedder Social analyse. Ørsted Børneby og Auning Skole var ved dialogmøderne i foråret endnu ikke afklaret i forhold til hvilken model de ville bruge. Område Grenå og Område Auning vil benytte refleksionsredskaberne i INFOBA i deres teamsamarbejde. Generelt set er det skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at langt de fleste af enhederne er godt i gang med at få skabt rammerne for et teamsamarbejde, hvor der ud over praktisk planlægning også vil indgå systematisk faglig refleksion og evaluering af børnene og de unges læringsmiljøer og læringsudbytte i meget højere grad end tidligere. Samtidig er det også skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at der i nogle enheder skal en særlig ledelsesmæssig indsats til for at få alle medarbejderne med på, at teamsamarbejdet også skal være et forum for faglig refleksion. Derfor vil implementeringen af teamsamarbejdet også indgå som emne i de samtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder med alle aftaleholdere i november-december måned 2013, som led i opfølgningen på ledernes kontraktstyring. Kompetenceudvikling teamsamarbejde Med vedtagelsen af Politik for inklusion og tidlig indsats samt Politik for it og læring fulgte der midler til kompetenceudvikling. 5 Nogle af disse midler er anvendt på opkvalificering af teamsamarbejdet, hvilket betyder at skole- og dagtilbudsafdelingen udbyder kurser i brugen af FRI modellen. Kurserne afvikles af medarbejdere fra Djurslandsskolen. Faglige vejledere Faglige vejledere har også været en del af skolernes hverdag i en del år primært AKTvejledere, læsevejledere, skolebibliotekarer og it-vejledere, og på nogle skoler også matematikvejledere. Faglige vejledere er derfor ligesom teamsamarbejdet ikke noget nyt i skoleverdenen men igen er der med politikkerne sat mere tydelige rammer for, hvordan disse vejledere skal indgå i samspillet med deres kollegaer og med deres ledere. På dagtilbudsområdet er funktionen derimod ny, og de kommende sprogvejledere og 2 FRI modellen er en refleksions- og handleplansmodel, der er udviklet af Djurslandskolen. 3 PALS står for Positiv Adfærd i Læring og Samspil og er en udviklingsmodel, der søger at styrke børnenes sociale og faglige kompetencer og dermed forebygger problemadfærd. 4 Kvadrantmodellen er udviklet af Kirsten Bro og bygger på Jan Tønnesvangs model for kvalificeret selvbestemmelse. 5 For at sikre, at der sker et samlet kompetenceløft på tværs af hele kommunen har skole- og dagtilbudsafdelingen valgt at lave en strategisk styring af de tildelte midler til kompetenceudvikling. Det betyder, at ikke alle midler er direkte fordelt ud til enhederne, men i stedet bruges til at udbyde kommunale opkvalificeringsforløb, som medarbejderne kan deltage i. Denne strategiske styring sikrer blandt andet, at de konkrete kompetenceforløb baserer sig på forskning omkring hvad der virker i forbindelse med kompetenceudvikling. Læs eventuelt mere i implementeringsplanen: Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

107 7 pædagogisk it-vejledere skal derfor indgå i nogle samarbejdsrelationer med deres kollegaer, som de ikke er vant til. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at de faglige vejledere har størst effekt på børnene og de unges faglige udvikling og trivsel, hvis en række elementer er opfyldt. For det første er det afgørende, at ledelsen har en klar strategi for, hvordan de faglige vejledere skal bidrage til at højne børnene og de unges faglige, sociale og personlige udvikling. Dernæst skal ledelsen med afsæt i strategien have lavet konkrete aftaler med de enkelte vejledere om formålet med dennes opgaver, forventningerne til opgaveløsningen, afklaring af kommandoveje mellem medarbejdere, vejleder og leder osv. Sluttelig skal såvel strategi som de enkelte vejlederes roller og ansvar kommunikeres klart ud til de øvrige medarbejdere, således at ingen er i tvivl om, hvilket mandat vejlederen har fået af ledelsen til at udøve sin rolle og ansvar. I dialogen med enhederne omkring deres implementering af indsatsen faglige vejledere har det derfor været centralt at få debatteret elementet omkring at udarbejde strategier og give tydelige mandater til de faglige vejledere. Og her tegner sig et noget forskelligartet billede. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens opfattelse, at der er stor forskel på, hvor konkret denne strategi er formuleret. For nogle distrikter/områder handler det om, at strategien stadig er forholdsvist løst formuleret og derfor kræver en yderligere konkretisering, inden den kan få effekt i hverdagen. For andre handler det om, at strategien er på plads, mens det halter med at få den kommunikeret ud og forankret i organisationen. Det betyder, at de øvrige medarbejdere ikke er klar over vejledernes rolle og ansvar det tydelige mandat mangler, hvilket udfordrer vejledernes muligheder for at agere efter strategiens hensigter. På baggrund af ovenstående vil implementeringen af indsatsen faglige vejledere naturligvis også indgå i de samtaler, som skole- og dagtilbudschefen afholder med alle aftaleholdere i november-december Kompetenceudvikling faglige vejledere En del af de tildelte midler til kompetenceudvikling bliver brugt på at kompetenceudvikle dels nuværende og dels nye faglige vejledere. Der udbydes således fra kommunalt hold en uddannelsesrække for pædagogiske it-vejledere i skoler og dagtilbud fra september 2013 til ultimo Indholdet i de to pd moduler er målrettet udvikling af deltagernes it- Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

108 8 didaktiske kompetencer. Der er i tilmeldt 18 vejledere fra dagtilbudsområdet og 22 vejledere fra skoleområdet. Ligeledes udbydes der fra kommunalt hold en uddannelsesrække for øvrige vejledere (det kan være læsevejledere, AKT-vejledere, skolebibliotekarer, matematikvejledere osv.), hvor fokus er på at udvikle deltagernes processuelle kompetencer. Denne kursusrække er således ikke målrettet specifikke faglige kompetencer, men sigter derimod på at gøre vejlederne i stand til at kunne facilitere faglige eller trivselsmæssige udviklingsprocesser på egen skole/dagtilbud. Sidstnævnte kursusrække løber fra november 2013 til ultimo 2014, og her er i alt tilmeldt 131 vejledere fra skoler og dagtilbud. Endelig tilbydes der også it brugerkurser i digitale medier til dagtilbud og legestuer i perioden september 2013 til primo Styrkelse af de fagprofessionelles kompetencer I alle tre politikker er udvikling af de fagprofessionelles kompetencer et yderst centralt element. Som nævnt ovenfor er der også igangsat kompetenceudvikling i forhold til at styrke teamsamarbejdet og i forhold til at styrke de faglige vejledere. Desuden er der i perioden fokus på at udvikle medarbejdernes viden om og kompetencer til at arbejde med en systemisk anerkendende tilgang til børnene og de unge. Den systemisk anerkendende tilgang er det fundament, som Politik for inklusion og tidlig indsats bygger på, ligesom denne tilgang er et centralt omdrejningspunkt i den faglige vision for skole- og dagtilbudsområdet. At der arbejdes med denne tilgang er afgørende for at skabe faglig, social og personlig udvikling hos børnene og de unge. Pt. er der på skole- og dagtilbudsområdet stor forskel på, hvor meget man kender til den systemisk anerkendende tilgang og i hvor høj grad man arbejder efter det. Dagtilbudsområdet er generelt bedre klædt på end skolerne, idet hele dagtilbudsområdet for år tilbage gennemgik et længere uddannelsesforløb med fokus på netop denne tilgang. 6 Der er dog på tværs af skoler og dagtilbud stor enighed om, at alle uanset udgangspunkt har behov for en genopfriskning. Kompetenceudvikling de fagprofessionelles kompetencer En del af de tildelte kompetenceudviklingsmidler anvendes derfor til 9 fællesmøder i kommunalt regi i september-oktober 2013, hvor den systemisk anerkendende tilgang præsenteres for alle medarbejdere og ledere. Formålet med disse stormøder er, at alle medarbejdere og ledere får ét fælles afsæt for, hvordan vi forstår tilgangen og hvad det betyder vores praksis i hverdagen. I forlængelse heraf var det på dialogmøderne med lederne i foråret centralt for skole- og dagtilbudsafdelingen at få klargjort, hvordan lederne vil sikre, at indsigten fra stormøderne videreføres i medarbejdernes daglige praksis. Ledernes svar på den udfordring faldt i store træk inden for to mulige. Den første gruppe, som indeholder langt de fleste distrikter/områder, havde i foråret ikke lagt konkrete planer for, hvordan de vil skabe sammenhæng fra fællesmøderne til den daglige praksis. For nogle handler det om, at de ikke finder det nødvendigt at lave planer, fordi man mener at arbejde systemisk anerkendende i forvejen. For andre handler det om, at man på daværende tidspunkt ikke vidste, hvordan man skulle gribe udfordringen an, bl.a. på grund af en vis modstand blandt medarbejderne. 6 Uddannelsesforløbet blev kaldt De Gule Ænder, og omfattede hele dagtilbudsområdet både personalet i dagplejen og i daginstitutionerne. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

109 9 Den anden gruppe, som således udgør en mindre del, har planlagt en proces hvor overskrifterne fra fællesmøderne skal kvalificeres og nuanceres på i de forskellige teams for derved at skabe en større forankring i hverdagen. I Område Grenå og Område Auning arbejdes der målrettet med processen i forbindelse med etableringen af de nye institutioner og i den sammenhæng med etableringen af en ny pædagogisk kultur i områderne. Det er svært at vurdere, hvor systemisk anerkendende de enkelte distrikter og områder arbejder og derfor er det også vanskeligt at vurdere, om nogle områder/distrikter med fordel kunne have lagt en plan for, hvordan de skabe en sammenhæng fra fællesmøder til daglig praksis. Skole- og dagtilbudsafdelingen er dog særlig opmærksom på de distrikter, hvor man ikke har lagt planer og den opmærksomhed vil blive adresseret til de nævnte opfølgningsmøder mellem aftaleholdere og skole- og dagtilbudschef i november-december måned It og digitale læremidler Nyeste forskning om digitale læremidler viser, at forventninger om en positiv læringseffekt ikke alene kan baseres på indkøb og brug af digitale læremidler. Ligeledes vurderer John Hattie den anderkendte newzealandske forsker, at computere kan forøge sandsynligheden for læring, men der er ingen nødvendig forbindelse mellem at have computere, anvende computere og læringsudbytte. Spørgsmålet om effekt er således mere kompliceret og afhænger af en række modifikatorer, fx den enkelte skoles kultur, infrastrukturen, fagforståelsen, lærertyper og elevgrundlaget. Med andre ord er it jf. forskningen stærkt afhængig af den kontekst, den foregår i. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

110 10 Det er således nødvendigt, at skolerne har fokus på, hvilke typer af undervisning, der foregår, hvilke aktiviteter, eleverne udfører, hvordan it indgår i disse, og ikke mindst hvilke typer af digitale læremidler, der konkret anvendes. Herudover er det et must, at lærerne over tid får opbygget en digital læremiddelfaglighed forstået som 5 kompetencer der sætter lærerne i stand til at vurdere: 1. Hvad kan digitale læremidler? 2. Hvordan integreres digitale læremidler i års- og læringsplaner? 3. Hvordan bruges digitale læremidler i undervisningen? 4. Hvordan evalueres elevers brug af de digitale læremidler? 5. Hvordan bruges digitale læremidler til at udvikle undervisningen? For at alt dette skal lykkes, er der brug for en tydelig og klar ledelsesmæssig rammesætning for it i undervisningen. På dialogmøderne var det derfor netop den ledelsesmæssige rammesætning, som skoleog dagtilbudsafdelingen ønskede at diskutere med ledelserne. I disse dialoger blev det tydeligt, at lederne i de enkelte distrikter/områder er meget forskellige steder i forhold til at have lavet en tydelig og klar rammesætning for, hvordan it bliver en naturlig del af pædagogikken og undervisningen i skoler og dagtilbud. Nogle er meget langt og har allerede skabt de organisatoriske rammer for at pædagoger og lærere kan integrere it i hverdagen, mens andre stadig er i gang med at formulere den overordnede strategi herfor. Samlet set er der dog mange tegn på, at skoler og dagtilbud er godt på vej ud af den digitale motorvej, fx: Al kommunikation foregår digitalt på Intra på mange skoler Der skelnes mellem tekniske it vejledere og pæd. it vejledere. Nu bliver it vejlederen pædagogisk it vejleder og pedellen tager sig af ledningerne Der etableres fagteams omkring it Der er funktionsbeskrivelser for pæd. it vejledere og skolebibliotekarer der er således rammer for funktionen vejleder Skolebibliotekarer og pæd. it vejledere arbejder tæt sammen i et læringscenterteam Der er årsplaner, hvor it er en integreret del Der sættes mål for undervisningen, hvor it er en naturlig og nødvendig del Der er forskellige evalueringer / målinger af it i undervisningen Det er naturligt, at ipaden er med børnehaven på tur i skoven, så børn og pædagoger sammen kan undersøge den verden, de er en del af Det er også naturligt, at bruge ipaden som en ny legemulighed. Mediefangeleg er således blevet en ny mulighed for bevægelse, hvor børn fanger hinanden med kamera Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

111 11 Kompetenceudvikling it og digitale læremidler Som nævnt er det afgørende, at de fagprofessionelles digitale læremiddelfaglighed styrkes, og netop læremiddelfagligheden er et vigtigt tema på flere af undervisningsgangene på de to pd moduler for pædagogiske it vejledere, der er omtalt under afsnittet faglige vejledere. Det betyder, at 40 veluddannede pædagogiske it vejledere i skoler og dagtilbud i 2014 vil kunne være med til at gøre en forskel på dette område. Derudover er der i indkøbt en række digitale læremidler med tilskud fra Ministeriet for Børn og Undervisning til alle skoler i Norddjurs. Disse læremidler er: 1. Den første læsning fra klasse 2. Danske dyr.dk 3. Verdens dyr.dk 4. Frilæsning.dk 5. Europas lande.dk 6. Elevunivers klasse 7. Gekko engelsk klasse 8. Go Kort klasse 9. Matematikfessor for klasse 10. Dansk-faget.dk til mellemtrin ( klasse) 11. Gyldendals fagportal i dansk klasse 12. LærIt og skoletube også som app 13. Mikroværkstedets skoleaftale inkl. cd ord og alle stemmer Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

112 12 Portalerne ligger på elevens skrivebord, når hun/han logger sig på skolenettet. Kvalitet og krav til indkøbet af de digitale læremidler er blevet vurderet dels i netværket af skolebibliotekarer og pædagogiske it vejledere, dels i en arbejdsgruppe bestående af ledere, pædagogiske it vejledere, skolebibliotekarer og konsulenter i Norddjurs Kommune. Som tjekliste er brugt en række kriterier, fx brugervenlighed, differentiering og interaktivitet udarbejdet af forskerne Jeppe Bundsgaard og Thomas Illum Hansen. I processen blev der endvidere opstillet en række lokale kriterier for indkøb: Brugerønsker og prioriteringer fra skolerne var tungtvejende. Det var vigtigt, at de indkøbte digitale læremidler kunne og ville blive brugt i undervisningen fra dag ét. Dernæst var det af afgørende betydning, at de indkøbte digitale læremidler rummede et bredt repertoire af indhold, så de kunne bruges af lærere med vidt forskellige behov og forudsætninger. Læremidlerne skulle fremme undervisningsdifferentieringen og være let tilgængelige, og de skulle dække hele spektret fra repetitive formidlende stilladserende til praksisstilladserende læremidler (med andre ord fra adfærdsregulering overførsel af viden konstruktion af viden til samkonstruktion af viden). Der blev skelet til prisen i forhold til faglige indholds og kvalitetskrav, og læremidlerne skulle dække alle trin indskoling, mellemtrin og udskoling samt alle tilskudsberettigede fag. For at få mere viden om brugen af de digitale læremidler i praksis og dermed kvalitetssikre fremtidige indkøb iværksættes der fokusgruppeinterviews af it vejledere, elever og lærere på 4 skoler i 2 runder med ca. ¾ års mellemrum. 1. runde august /sept runde sept. / okt x 2. klasser, 2 x 5. klasser og 2 x 8. klasser 3 interviews på hver klasse á ½ t. ¾ t. varighed En spørgeguide er udviklet i et samarbejde med John Klesner. Spørgeguiden fokuserer på de 4 temaer fra faghæfte 48, og hvordan elever og læreres arbejde med disse temaer fremmer elevernes digitale dannelse. Endelig skal det nævnes, at senest i 2014 forventes forlagene at kunne stille klikstatistik for brugen af de indkøbte digitale læremidler til rådighed for skoler og kommuner. Hardware og infrastruktur Sideløbende med kompetenceudviklingen af de pædagogiske it vejledere samt indkøb af digitale læremidler er der i forbindelse med vedtagelsen af Politik for it og læring afsat midler til indkøb af hardware og optimering af infrastruktur. Midlerne til det nødvendige hardware og infrastrukturen på skole- og dagtilbudsområdet blev frigivet af kommunalbestyrelsen den 21. maj 2013, og vi har derfor endnu ikke indkøbt og taget al nyt hardware i brug. Effekten af den indsats på læringen i skoler og dagtilbud har vi derfor til gode til det kommende år. Den målrettede økonomiske indsats og opkvalificeringen af 40 pæd. it vejledere i efteråret 2013 vil vi også først kunne se effekten af næste år. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

113 13 Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet Brobygning til ungdomsuddannelser og erhvervslivet er den sidste prioriterede indsats i perioden Til forskel for de øvrige indsatser har skolerne med overbygning ikke udarbejdet en lokal implementeringsplan for denne indsats, idet den bliver implementeret igennem en række projekter, der kører sideløbende med politikken. Disse projekter er: Forum for overbygning. Dette forum har indledt et formaliseret samarbejde med ungdomsuddannelser, UU og erhvervslivet med henblik på bl.a. at mindske frafald, at gøre de unge mere afklarede omkring valg af uddannelse eller beskæftigelse osv. Alle ledere fra kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i dette arbejde. Projekt Læsning mellem folkeskole og ungdomsuddannelse. Dette projekt sætter fokus på læse- og skrivekompetencer for de ældste elever i folkeskolen og er et led i den kommunale Handleplan for Læsning. Alle kommunens overbygningsskoler samt 10. klasses center Djursland deltager i projektet. Projekt Innovation i folkeskolen. Projektet er et regionalt udviklingsprojekt, der sigter mod at styrke folkeskolens arbejde med innovation og entreprenørskab i undervisningen. Målgruppen for indsatsen er 7., 8., 9. og 10. klasser samt deres undervisere og skoleledere. Vestre Skole, Ørum Skole samt 10. Klasse Center Djursland deltager i projektet. Det er skole- og dagtilbudsafdelingens klare opfattelse, at de ovenstående tre projekter bidrager særdeles positivt til implementeringen af denne indsats. Ingen af projekterne er dog afsluttede endnu, så derfor vil skole- og dagtilbudsafdelingen stadig have fokus på effekterne af disse projekter. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

114 14 Handleplan for læsning Handleplanen for læsning er berammet til 4 år, Hovedtemaerne i handleplanen er: Implementering af læsevejlederen, styrkelse af den første sammenhængende læseundervisning, inddragelse af faglig læsning i alle fag, tidlig identifikation af elever med læsevanskeligheder og brug af kompenserende it som nødvendigt læse- og skriveredskab. Indsatserne er fulgt af skolerne selv og fremgår af skolernes statusrapporter, som indgår som delrapport til Kvalitetsrapport I har der været gennemført dialogmøder med alle skoler om deres læseindsats. På møderne har deltaget skoleledelse, skolens læsevejleder og læsekonsulent fra skole- og dagtilbudsafdelingen. Grundlaget for dialogen har været skolernes Statusrapport. Implementering status 2013 Læsevejlederen Der er nu læsevejledere på alle skoler. I skoleåret 2013/14 uddannes 4 5 nye pga. fraflytninger og læsevejledere, som går på pension. Læsevejlederne har nu fået de første erfaringer med at vejlede, men det er i høj grad stadig et fokusområde at implementere vejlederfunktionen. Styrkelse af den første sammenhængende læseundervisning Der har været afholdt tre indskolingsseminarer i perioden med deltagelse af undervisere og læsevejledere i 0. og 1. klasse. Formålet med seminarerne har været at give underviserne forskningsbaseret viden om den første læseundervisning. Faglig læsning Der har været afholdt kurser for faglærere på mellemtrinnet og i overbygningen i faglig læsning. Det første års afvikling af kursusforløbet blev evalueret jf. kvalitetsrapport 2011, bilag 4. Evalueringen viste, at både elever, lærere og læsevejledere har udviklet nye kompetencer i forbindelse faglig læsning, og at der i en vis udstrækning er gjort forsøg med at inddrage det i undervisningen. Eleverne er imidlertid stadig meget afhængige af, at deres faglærere sikrer, at disse strategier inddrages i læsearbejdet, og at faglæreren følger elevernes selvstændige udvikling af dem. I skolernes statusrapporter fremgår det, at det stadig i høj grad er et fokusområde at implementere faglig læsning i alle fag. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

115 15 Elever med læsevanskeligheder På alle skoler arbejdes efter den røde tråd i indsatsen for elever med læsevanskeligheder. Udfordringen har været at identificere elever i risiko for læsevanskeligheder tidligt nok (i kl.), og at etablere målrettede og intensive læringsforløb. En anden udfordring har været at inkludere ordblinde elever med it som nødvendigt læse- og skriveredskab. I 2013 er der derfor udarbejdet oplæg til IT-mål for disse elever ved slutningen af 6.klasse. Målene skal være med til at sikre, at eleverne opnår disse nødvendige kompetencer, og at der er en nogenlunde ensartet forventning til disse kompetencer ved overgange til andre skoler. Målene forventes vedtaget ultimo Brobygning mellem grundskole og ungdomsuddannelserne I samarbejde med ungdomsuddannelserne og i forbindelse med politik for folkeskolens klasse, er der etableret et netværk af ledere og læsevejledere, som skal fremme overgangen fra grundskole til ungdomsuddannelserne i forbindelse med elevernes læseog skrivekompetencer. Netværket har til formål at: finde veje til koordinering af it støtte til ordblinde, afklare hvad der er nødvendige informationer om elevens behov i overgangen, videndele om undervisningspraksis. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

116 16 Læseresultater I perioden for handleplanen for læsning er der sket en positiv udvikling i elevernes læsekompetencer i indskolingen, målt med læseprøverne OS64 og OS120. Vi har ikke kunnet se den samme positive udvikling på mellemtrinnet og i overbygningen. Implementering i Tidsrammen for handleplanen for læsning løber ud i I foråret 2014 afholdes derfor møde i arbejdsgruppen af ledere, som har fulgt handleplanen for læsning med henblik på at komme med oplæg til, hvordan der skal arbejdes videre med mål for læsning i lyset af den nye skolereform. Kommende fokuspunkter er læsning på mellemtrinnet. Et seminar for læsevejledere om læsning på mellemtrinnet skulle være afviklet i november 2013, men er udsat indtil nye forenklede Fælles Mål er formuleret. Et seminar for dansklærere på mellemtrinnet (berammet august 2014) afventer ligeledes nye Fælles Mål. Brobygningsprojektet arbejder konkret med de mål, der er formuleret for arbejdet Skolerne arbejder videre med implementering af handleplanen. Det er i hovedtræk følgende fokusområder: Teamets koordinering af og implementering af faglig læsning i alle fag Rammer for læsevejlederfunktionen og synliggørelse af læsevejlederens mandat til at virke Videndeling om mål og indsatser i overgange fra børnehave til skole, fra grundskole til overbygningsskole og fra folkeskole til ungdomsuddannelse. Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Alle dagtilbud er fra 2013 kommet i gang med at sprogvurdere alle børn. Ligeledes er dagplejen begyndt at følge børnene med TRAS. 7 Et fokuspunkt for dagtilbuddene har været at skabe gode rammer for gennemførelsen af sprogvurderingerne. Desuden er kompetenceudviklingsplanen blevet fulgt, hvor alle faggrupper fra dagpleje til 0. klasse har været på kursus i sprogvurderingen/tras og i sprogstimulering. Sidste tiltag omkring kompetenceudvikling bliver sat i værk i september 2013, hvor der bliver uddannet 16 sprogvejledere. Afslutningsvis kan det nævnes, at der er nedsat en projektgruppe, som er i gang med at undersøge mulighederne omkring at lave en sproglog ud fra sprogvurderingerne. Målet er, at sprogloggen føres videre over i skolens læselog, sådan at tidligere sproglig status og indsats over for barnet kan følges. Dette skal være med til at kvalificere den fremtidige indsats over for barnet i skolen/dagtilbuddet. 7 Tidlig Registrering Af Sprog Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

117 17 Forslag til kommende indsatsområder I det kommende år foreslås følgende indsatsområder for skole- og dagtilbudsområdet: Implementering af folkeskolereformen Politik for inklusion og tidlig indsats Politik for it og læring Politik for folkeskolens årgang Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering Folkeskolereformen er en ambitiøs og meget omfattende reform med mange elementer, der skal være på plads inden skolestart i august Sideløbende hermed har vi de tre kommunale politikker samt Kvalitetsstandard for sprogvurdering og sprogstimulering, der ligeledes besidder et højt ambitionsniveau. Vi foreslår derfor at gøre disse nationale og lokale initiativer til kommende indsatsområder. Det vil sikre, at der bliver det nødvendige rum til at skabe en optimal implementering af folkeskolereformen samt til at fortsætte den igangværende implementering af de øvrige kommunale initiativer. Skole- og dagtilbudsafdelingen Norddjurs Kommune September 2013 Billeder og grafik: Colourbox.dk

118 Bilag: 4.3. Faktaoplysninger - Bind 3 Udvalg: Børne- og ungdomsudvalget Mødedato: 26. november Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /13

119 Kvalitetsrapport for skoler og dagtilbud i Norddjurs Kommune Bind 3: Faktaoplysninger Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk