Halsnæskredsens indlæg til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg

Transkript

1 Halsnæskredsens indlæg til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg Forslaget er udarbejdet af og vedtaget at Halsnæskredsens kr edsstyrelse på kredsmødet den 11. december Halsnæskredsen December 2013

2 Side 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Forord 2 Generelt om Folkeskolereformen 3 Faglighed 3 Skolens organisering 4 Det omgivende samfund, herunder sundhed, idræt og trivsel 5 Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere 6 Afrunding 6 Forord Dette forslag til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg er udarbejdet som led i Halsnæskredsens arbejde med Folkeskolereformen. Halsnæskredsen støtter de tre overordnede mål, der ligger til grund for reformen. Vi deler ambitionen om, at alle elever skal blive så dygtige de kan (dette er dog ikke nyt for lærerne), at betydningen af social baggrund skal mindskes, og at tilliden til folkeskolen skal styrkes og trivslen forbedres. Halsnæskredsen havde gerne set, at partierne i forbindelse med forhandlingerne om folkeskolen i højere grad havde forholdt sig til, om der var forskningsmæssigt belæg for, at reformens enkelte dele vil fremme de tre mål. Folkeskolens udvikling skal bygge på solid viden og ikke på tilfældige ideer og fornemmelser. Vi ønsker med dette indlæg at bringe viden i spil lokalt i Halsnæs samt at bidrage og støtte op om tiltag, der bringer forskningens budskaber om, hvad der har betydning for kvaliteten i undervisningen. Forslaget er primært henvendt til 17 stk. 4 udvalget, men også til lærere, andre medarbejdere på skolerne, elever, forældre, skoleledere, politikere, samt andre skolepolitisk interesserede, og vil ligeledes blive brugt i Halsnæskredsens videre politiske arbejde. Halsnæskredsens forslag til Halsnæs Kommunes 17 stk. 4 udvalg kan også findes på Halsnæskredsens hjemmeside God læsning og god debat! Halsnæskredsen Jernbanegade Frederiksværk tlf

3 Side 3 Generelt Mange af elementerne i Folkeskolereformen er ikke ukendte for lærerne i Halsnæs. Der arbejdes allerede i dag med mange af reformens elementer. Det kan man se, når man besøger Undervisningsministeriets inspirationsside til implementering af reformen. Skolerne i Halsnæs arbejder med mange forskellige indsatser og har deltaget i Vi læser for livet, der blev igangsat af Danmarks Lærerforening, hvor fokus er på faglig læsning og skrivning på mellemtrinnet og udskolingen. Ligeledes bruger skolerne med forskellig vægtning det omgivende samfund i mange sammenhænge. Der er allerede et udbredt samarbejde med idrætsliv/ -foreningerne, gymnasiet og erhvervslivet. Reformen giver et afsæt for en mere formel og systematiseret tilgang til de mange forskellige tiltag og indsatser, der allerede er i gang på skolerne i Halsnæs. Faglighed Det er ifølge loven læreren, der skal sikre sammenhæng i undervisningen, og læreren skal ligeledes sikre, at de faglige mål for fag og klassetrin bliver indfriet. Det er positivt, at der iværksættes en indsats for, at eleverne i alle fag på alle klassetrin skal modtage undervisning af lærere med undervisningskompetence (linjefag), da det styrker elevernes udbytte af undervisningen. Vi ved, at det fx har stor betydning for den grundlæggende læse- og matematikundervisning i de yngste klasser, at lærerne har de rette faglige kompetencer. Det vil derfor virke direkte mod reformens målsætning, hvis man lokalt i Halsnæs ikke støtter op om reformens intentioner om at styrke fagligheden og fx lader personale uden fagdidaktiske kompetencer alene varetage undervisningsopgaver, herunder også den understøttende undervisning. Teamstrukturen på skolerne i Halsnæs er vidt forskellig og har rødder tilbage fra før kommunesammenlægningen. Samarbejdet er hovedsagligt struktureret i enten afdelinger, årgange eller klasseteam. Det er vores indtryk bl.a. på baggrund af Lise Tingleffs undersøgelse af teamsamarbejdet i Halsnæs Kommune, at funktionaliteten fylder for meget i en sådan flerfaglig teamstruktur. Det er derfor vores anbefaling, at der i fremtiden flyttes fokus fra det flerfaglige samarbejde og i stedet fokuseres på et stærkt fagfagligt samarbejde. Vi ved, at der allerede på skolerne, er tanker om en sådan vægtning. Det kan vi læse i skolernes skoleaftaler. Jens Engel, skoleleder på Skovshoved Skole, skriver på UVM hjemmeside Når tilrettelæggelsen af undervisningen tager afsæt i fælles evaluering af læringsresultater, lægger det op til en vægtforskydning væk fra de flerfaglige årgangsteam og i retning af et nært faggruppearbejde, hvis vi skal sikre høj progression i alle elevers læring.

4 Side 4 Et styrket fagfagligt samarbejde bør også have vægtningen af undervisningsdifferentiering som et af samarbejdets omdrejningspunkter sammen med de andre opgaver, der løses i det fagfaglige team. En styrkelse af lærerens fagfaglighed gennem efteruddannelse og en øget vægtning af det fagfaglige samarbejde, er hovedelementer i styrkelsen af tilliden til skolen og kvaliteten i undervisningen. Resultatet af den styrkede fagfaglighed, er endnu flere lærere der brænder igennem til eleverne og derved øger motivationen, deltagelse i undervisningen og hermed læringen. Skolens organisering Et trygt socialt fællesskab, hvor eleverne ikke deles efter fagligt niveau, er den bedste ramme i forhold til at løfte flest elever mest muligt. I Sverige gjorde man sig for ti år siden dyrt købte erfaringer med en såkaldt fleksibel skoledag, hvor eleverne vekslede mellem forskellige fag, aktiviteter og hold. Det svenske Skolverket advarer i dag direkte mod denne udvikling. Den svenske placering i PISA har ligeledes skabt voldsom debat. Et af kravene der rejses i debatten er ønsket om øget centralstyring af den svenske skole. Det krav rejses fordi man kommunalt ikke har magtet at sikre kvaliteten og stabiliteten i skolen. De meget frie rammer kommunerne har fået, er blevet brugt til et hav af tilfældige eksperimenter og forandringer. Alt sammen i bedste mening, men med uheldige resultater til følge for eleverne og kvaliteten i den svenske skole. Der er ligeledes megen norsk og dansk forskning fra de seneste år, der tydeligt konkluderer, at der er mere problemadfærd i skoler, der betjener sig meget af skiftende grupperinger af eleverne. Forholdet er bl.a. belyst af SFI, Det nationale forskningscenter for velfærd, der i en rapport fra sidste år konkluderer, at elever fra resursestærke hjem godt kan klare sig med mere løse faglige rammer, men at det bestemt ikke gælder for elever fra resursesvage hjem. Det fremgår af rapporten, at såvel elever fra resursesvage hjem som elever fra ressourcestærke hjem alle profiterer af, at læreren bruger relativt megen tid til fælles opgaveløsning i klassen, og at læreren lægger lige megen vægt på faglige som sociale og trivselsmæssige mål for undervisningen. Klassens fællesskab Det er derfor bemærkelsesværdigt, at en undersøgelse i DR ved skoleårets begyndelse viser, at en meget stor del af skolelederne oplever at øget gruppering og niveaudeling er et selvstændigt mål med reformen. Der er en betydelig risiko for, at reformens implementering vil gentage de svenske fejl, og underminere den enhedsskole, som også OECD har fastslået giver alle elever det største udbytte. Enhedsskolen er en del af den danske skoletradition, hvor eleverne kan spejle sig i hinanden. Eleverne deles ikke efter evner eller social baggrund. Ideelt set baseres begrebet enhedsskole på forestillingen om lighed for alle i et givet samfund. Herved forstås der ikke, at alle altid skal behandles ens, men at forskelsbehandlingen skal kunne begrundes i et lighedsprincip, der giver den enkelte elev mulighed for at nå så langt i uddannelsessystemet, som evner og anlæg rækker uafhængigt af social, økonomisk, religiøs, racemæssig eller etnisk baggrund. Professor Jens Rasmussen DPU har opstillet følgende karakteristika for henholdsvis den delte og udelte skole:

5 Side 5 Niveaudelt (Mere) homogene klasser Vanskeligt at ændre placering Gør det dårligt for svage Angst og repression Mindsker chancelighed Enhedsskolen Heterogene klasser Fleksibel placering fokus på midten Tryghed og anerkendelse Øger chancelighed(socialmobilitet) Når vi ønsker at bevare et stærkt klassefællesskab, er det fordi, det giver den bedste ramme for at sikre kvaliteten i skolen. Frygten er, at der med niveaudeling skabes en skole som på sigt kan komme til at sortere, fiksere og skade elevernes fremtidige lærings- og dannelsesmuligheder. Vi ved også, at KL har kigget hinsidan og har stærke ønsker om at ændre skolens organisering Undervisning bør i højere grad fremover organiseres med holddannelse tilpasset børnenes faglige niveau, interesser, sociale relationer og foretrukne indlæringsformer citat KL`s skolepolitik. Der er intet forskningsmæssigt belæg for, at holddannelsen øger elevernes faglige udbytte og må vel betragtes som en økonomisk prioritering. KL har allerede i deres budgetvejledning fra juni 2013 fremhævet de øgede muligheder for holddannelse uden begrænsninger i timeomfang eller holdstørrelse som et besparelsespotentiale, frem for en pædagogisk satsning. En sådan organisering, hvor man sætter børn helt ned fra skolestart på hold ud fra en vurdering af deres evner og standpunkt, og lader dem avancere fra hold til hold alt efter deres faglige udvikling, hvad enten den bedømmes ud fra testresultater eller ud fra lærernes 'vurderinger', er for os at se niveaudeling i den mest rå form, man overhovedet kan forestille sig. Man kan kalde det 'diskret dumpning'. I forbindelse med den tidligere Regerings 360 graders rejseholds arbejde udtalte Jørgen Søndergaard, formand for rejseholdet: KL s idè er for individorienteret. Undervisningen skal være varieret, men eleverne skal ikke have ansvaret for egen læring. Vi ved fra udlandet, at det ikke er godt, og vi går ikke ind for en niveaudelt folkeskole. Det er ikke praktisk muligt at have en skole med fleksibel holddannelse, samtidig med at man når Folkeskolereformens tre hovedformål. Vi er ligeledes bekymrede for hvordan en såden skoleform vil påvirke inklusionen. Når vi ved, at det at opbygge trygge klassefællesskaber og forudsigelige strukturer er altafgørende i arbejdet med inklusion. Arbejdet med egne mål for undervisningen og udviklingsplaner i skiftende fællesskaber, stiller krav om selvstændig organisering, vedholdenhed, planlægning, valg og overblik. Det arbejde kræver eksekutive funktioner, funktioner der først færdigudvikles i hjernen når man når tyveårsalderne. Det er også disse eksekutive funktioner der er fraværende hos mange elever med særlige behov. Vi ved også, at en sådan organisering skaber forvirring, aggressivitet, uro og tilbagetrækning især hos de 20 % svageste elever, og derved øges presset på inklusionen i folkeskolen.

6 Side 6 Det omgivende samfund, herunder sundhed, idræt og trivsel Skolerne og lærerne samarbejder allerede rigtig meget med det omgivende samfunds institutioner, foreninger, erhvervsliv m.v. Vi bakker op om et øget og mere formaliseret samarbejde med det omgivende samfund, herunder det frivillige idræts og foreningsliv. Det er imidlertid en langvarig proces. Vi anbefaler derfor, at byrådet i første omgang ikke at reservere pladser i skolernes bestyrelser til repræsentanter for det omgivende samfund, men måske forpligter sig på, ved næste skolebestyrelsesvalg at have et forslag til en mulig repræsentation på plads. Samarbejde mellem lærere og andre medarbejdere Halsnæs Kommune har igennem mange år fokuseret på samarbejdet mellem skolen og SFO. Så kraftigt at det efter vores opfattelse, har fjernet fokus fra hvad et fornuftigt tværfagligt samarbejde bør indeholde. Det tværfaglige samarbejde mellem tværprofessionelle bør med indførelsen af reformen styrkes. Der er brug for tilstedeværelse på skolerne af skolepsykologer, tale-/hørekonsulenter, socialrådgivere, skolesygeplejesker og andre tværprofessionelle, der kan støtte op om skolernes formål. Vi kan anbefale og har gode erfaringer med uddannede skolepædagoger, der medvirker og støtter op om lærerens undervisning. Afrunding I Halsnæs Kommune undervises der allerede efter det vejledende timetal. Der er derfor i reformen ikke yderligere undervisningstimer af betydning. Vi finder det nødvendigt, at så stor en del af den understøttende undervisning, den faglige fordybelse og lektiehjælpen varetages af personale med de rette faglige og fagdidaktiske kompetancer, hvis målet om at styrke de faglige resultater i folkeskolen skal opfyldes. Vi opfordrer yderligre til at fokusere på følgende udfordringer i fremtiden - at få genskabt et bredere faglighedsbegreb, få styrket elevmedindflydelsen i undervisning, styrke forældresamarbejdet, styrke lærersamarbejdet, udvikle undervisningsdifferentiering, sætte fokus på elevsamtaler og nytænke og videreudvikle valgholdene. Men måske vigtigst af alt, at udviklingen og implementeringen af folkeskolereformen sker i et tempo, hvor tiden til at implementere indsatserne i skolen sikres. Alternativet til dette vil være som med så megen anden udvikling, at de ønskede forandringer forsvinder, så snart fokus igen flyttes.