Samfundsmæssige ændringer medfører behovet for coaching og også behovet for at revurdere coach-coachee forholdet

Transkript

1 Foredragsrække 8 april 2014 Coach-coachee relationen i hyperkompleksitetens tidsalder Professor i sports- og coachingpsykologi, PhD Sektionsleder Accred. coachingpsykolog & Dias 1 Udgangspunkt og intention Min generelle antagelse Samfundsmæssige ændringer medfører behovet for coaching og også behovet for at revurdere coach-coachee forholdet Min mission At opfordre til en form for coaching, som bygger på fælles reflektion og som har til intention at skabe symmetriske øjeblikke At skabe en coachingtilgang, der har fokus på det samskabende i coach-coachee alliancen Tredje generations coaching Dias 2 1

2 Samfundsmæssige ændringer (Stelter, 2013) Vi lever i en global verden (Beck, 2002)... i et hyperkomplekst samfund (Luhmann, 1998) Systemet tenderer til hyperkompleksitet, til en mangfoldighed af meninger og fortolkninger om sin egen kompleksitet (s. 876; egen oversættelse)... hvor self-refleksivitet er et grundvilkår (Giddens, 1999)... hvor identitet og selvrepræsentation er centrale emner for individet (Gergen, 1999) Dias 3 Kompleksitet og uforudsigelighed som udfordring Den tyske systemteoretiker Niklas Luhmann (2000) skriver: Kompleksitet... betyder selektionstvang, selektionstvang betyder kontingens, og kontingens betyder risiko. Ethvert komplekst forhold beror på en selektion af relationerne mellem dets elementer Selektionen placerer og kvalificerer elementerne, selv om andre relationer mellem disse elementer ville være mulige. Dette, at også noget andet kunne være muligt, betegner vi med den traditionsrige term kontingens. Den henviser samtidig til muligheden for ikke at ramme den mest gunstige udformning (s. 62; min fremhævelse). Dias 4 2

3 Identitet og selvrefleksivitet som udfordirng Giddens (1991) beskriver refleksivitet således: Modernitetens refleksivitet strækker sig ind i kernen af selvet. Sagt på en anden måde, i en post-traditionel kontekst bliver selvet et refleksivt projekt. (s. 32). Kenneth Gergen (1991) beskriver det post-moderne væsen som en restless nomad (s. 173) Dias 5 Ændringer i læring og vidensproduktion Tidligere accepterede autoriteter (fx. lærere, ledere) har mistet deres monopol på viden I dag bliver viden situeret og formet i specifikke kontekster og arbejdssituationer Læring sker i praksisfællesskaber og er blevet en fælles sag Læring er en transformativ proces, der påvirker selvet og identiteten Dias 6 3

4 Udfordringer i alle livets områder! At håndtere kompleksitet og uforudsete hændelser I ledelse, eksempelvis, skal både ledere og ansatte håndtere den voksende kompleksitet og det øgede antal uforudsete hændelser i deres arbejdsliv, organisationer og generelt. Ledelse handler om at håndtere disse uforudsete hændelser og at leve med det forhold, at det er umuligt at skabe klarhed og sikkerhed Dias 7 Coaching-inspireret ledelse At håndtere disse uforudsete hændelser er at være i og værdsætte det permanent refleksive rum Nyt fokus på DIALOG Dialogisk ledelse Refleksiv ledelse er at bevæge sig væk fra en operativ lukkethed og mod en selvobserverende refleksivitet, hvor ledelsen observerer dennes egne måder at tænke og handle på Anden ordens ledelse: at indtage en metaposition og være refleksiv i forhold til ens egen selvrefleksivitet Dias 8 4

5 Coachingens tre generationer en samtaler med forskellige perspektiver 1. generations coaching Problem/målperspektiv Min ambition 2. generations coaching Løsnings/fremtidsperspektiv 3. generations coaching Refleksionsperspektiv Dias 9 Mit motto for Tredje Generations Coaching: In true dialogue both sides are willing to change Thich Nhat Hanh Buddhistisk munk and fredsaktivist Dias

6 Domæner i coaching-inspirerede dialoger og deres relative vægtning Refleksionsdomænet = den eksplorative vinkel på samtalen Refleksions- domæne Det æstetiske domæne Det æstetiske domæne = den personlige og emotionelle vinkel, hvor det er muligt at præsentere ønsker, værdier, holdninger, oplevelser og moraler samt reflektere over etiske emner Produktionsdomænet Produktionsdomænet = perspektivet i samtale er logisk-rationel Coachingsamtalen se: Stelter, 2012, 40 Dias 11 Tredje Generations Coaching - nogle centrale egenskaber Fokus må at skabe mening og refleksion over værdier Coaching som en refleksiv og fælles praksis Øjeblikke af symmetri mellem coach og coachee at være et medmenneske som coach Redefintion af coach-coachee forholdet Dias

7 Det centrale emne i dette foredrag Samarbejdsrelation mellem coach og coachee(s) 1. Det dialogiske perspektiv 2. Det narrative perspektiv: Bevidningsprocedurer (White, 2007) 3. Den protreptiske dimension i coaching (Kirkeby, 2009) 4. Mentalisering 5. Samarbejdsdimensionen i coach-coachee forholdet 6. Feedback som en fælles aktivitet et resultatorienteret ( outcome informed) perspektiv Dias 13 Tredje generations coaching 1. Det dialogiske perspektiv Udviklingen af en dialog-kultur Withness thinking / dialogisk tale (Shotter, 2006) Relationel stemthed: Viljen til at involvere sig i den andens liv; at være opmærksom ved konstant at forsøge at tune sig ind på hinanden (Stelter, 2013) Kierkegaard (2010, SKS 7) taler om det dobbelt refleksive meddelelse: Begge dialogparter påvirkes af hinanden og udvikles gennem den andens ord: Modtageren kastes tilbage til sig selv og bliver tvunget til selv at tage stilling Buber (2002): Der Mensch wird im Du zum Ich. Dias

8 Tredje Generations Coaching 2. Det narrative perspektiv: Outsider witness procedures En metode til at resonere det, som siges af den anden (af coach en, eller endnu bedre i gruppecoaching) At høre en andens ord er et møde, en udveksling af oplevelser, følelser, tanker, hvor vi ikke kun svarer den anden, men reflekterer over vores egne oplevelser, følelser og tanker Vi har en tendens til at høre den andens fortællinger gennem en linse af vores egene oplevelser og måde at skabe mening Vi reflekterer over den andens meningsskabelse og fortællinger i lyset af vores egen menings-skabelse og fortællinger Dias 15 Tredje Generations Coaching 3. Den protreptiske dimension af tredje generations coaching (Kirkeby, 2009) At spore individet ind på det mest essentielle i hans/hendes liv Fokus på værdier, mening og identitetsspørgsmål Bevægelse mod en fælles menneskelig tilstand i relationen Dias

9 4. Mentalisering på begge sider - coachee og coach Asen and Fonagy (2011, 1) definerer mentalisering som at se os selv udefra og at se andre indefra. 1. Åbenhed og underen 2. Skift i perspektiv og cirkulær spørgeteknik 3. Konstruktion af personlige og sociale realiteter 4. Opmærksomhed på indvirkning Hvordan påvirker mine følelser, tanker og handlinger andre? 5. Ydmyghed 6. Humor 7. Refleksiv overvejelse 8. Relationel stemthed Dias Samarbejdsdimensionen i coach-coachee forholdet - Fælles faktorer forskning i psykoterapi Kilde: Duncan, Miller, Wamphold & Hubble, 2010, s. 366 Dias

10 Tredje Generations Coaching 6. Fokus på feedback som en fælles aktivitet mellem coach og coachee(s) Hvordan påvirker coachee ens refleksioner dig som coach? Kobling af forskellige aspekter som coachee en har nævnt tidligere i dialogen (re)konstruering af narrativer Spørg coachee en om indvirkningen af, hvad du som coach har sagt Bed coachee en om feedback på Hvordan coachee en oplever forholdet? Hvad der synes at virke? Mulige ønsker og ideer Fokus på det fremtidige arbejde Vær ikke-dømmende, ikke-vurderende! Dias 19 Samarbejdsdimensionen i coach-coachee forholdet - Forskningsresultater Det samskabende ståsted ( collaborative stance) er en brugbar relationel position (Horvath & Bedi, 2002) Fra intervention til interaktion fælles perspektiv mellem coach og coachee (de Haan, 2008) Feedback/resultatorienteret behandling (FIT) (Miller et al, 2003; 2006) Skab en feedbackkultur Integrer fokus på alliancen med et resultat feedback (outcome-oriented feedback) Lær at fejle succesfuldt Dias

11 Tak for jeres opmærksomhed Og hvis du vil læse mere Se også artiklen i Coachingpsykologi 2, 1 (2012) Dias 21 Referencer Asen, E. & Fonagy, P. (2011). Mentalization-based therapeutic intervention for families. Journal of Family Therapy (Online ; DOI: /j x). Buber, M. (1983). Ich und Du. Heidelberg: Verlag Lambert Schneider. Duncan, B.L., Miller, S.D., Wampold, B.E. & Hubble, M.A. (Eds.) (2010). The heart & soul of change (2nd edition). Washington, DC: American Psychological Association. Kirkeby, O. F. (2009). The new protreptic the concept and the art. Copenhagen: Copenhagen Business School Press. Kierkegaard, S. (2010). Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift. København. Luhmann, N. (1998). Die Gesellschaft der Gesellschaft. Frankfurt/M.: Suhrkamp. Luhmann, N. (2000). Sociale Systemer. København: Hans Reitzels Forlag. Miller, S.D., Duncan, B.L., Sorrell, R., Brown, G.S., & Chalk, M.B. (2006). Using outcome to inform therapy practice. Journal of Brief Therapy, 5(1), Miller, S.D., Duncan, B.L., Brown, J., Sparks, J.A., & Claud, D.A. (2003). The outcome rating scale: A preliminary study of the reliability, validity, and feasibility of a brief visual analog measure. Journal of Brief Therapy, 2 (2), Shotter, J. (2006). Understanding process from within: An argument for withness-thinking. Organization Studies, 27, Stelter, R. (2007). Coaching: A process of personal and social meaning making. International Coaching Psychology Review 2, 2, Stelter, R. (2012). Tredje generations coaching en guide til narrativ-samskabende praksis. København: Dansk Psykologisk Forlag Stelter, R. (2012). Tredje generations coaching en invitation til nytænkning og faglig udvikling. Coaching Psykologi - The Danish Journal of Coaching Psychology, 2(1), ( Stelter, R. (in press). Fremtidsdrømme: Hvilken vej bør coaching gå? I K. Gørtz & T. Gaihede (red). Coaching i nyt perspektiv. København: Hans Reitzels Forlag. White, M. (2007). Maps of narrative practice. New York: Norton. Dias