Oplevelsesbaseret forretningsudvikling

Transkript

1 plevelse Hvidbog om ApEx Hvidbog i-magination om Oplevelsesbaseret ApEx i-magination Hvidbog forretningsudvikling om Oplevelsesbaseret inden for kultur-, ApEx i-magination forretningsudvikling detailhandels- Oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for inden og turismeområdet kultur-, for kultur-, detailhandelsdetailhandelsog og turismeområdet Version 2.0 Version 2.0 Version 2.0 inden 2. reviderede udgave 2014 Redigeret af: Jens F. Jensen, Søren G. Smed, Claus M. Østergaard & Thomas D. Winkel 2. reviderede udgave 2014 Redigeret af: Jens F. Jensen, Søren G. Smed, Claus M. Østergaard & Thomas D. Winkel 2. reviderede udgave 2014 Redigeret af: Jens F. Jensen, Søren G. Smed, Claus M. Østergaard & Thomas D. Winkel

2 INNOVATIONSNETVÆRK / VIDEN / OPLEVELSESØKONOMI Hvidbog om ApEx i-magination: Oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for kultur-, detailhandels- og turismeområdet version 2.0 Redigeret af: Jens F. Jensen, Søren G. Smed, Claus M. Østergaard & Thomas D. Winkel 2014 Forfatterne,, 2. reviderede udgave. 1. udgave InDiMedia (Forskningscenter for Interaktive Digitale Medier), Invio (Innovationsnetværk for Oplevelsesøkonomi) og ApEx (Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi) Cover: Thomas D. Winkel og Claus M. Østergaard Layout: Thomas D. Winkel og Claus M. Østergaard Hvidbog om ApEx i-magination. Oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for kultur-, detailhandels- og turismeområdet, version 2.0 er en afrapportering af projekterne ApEx i- MagiNation og ApEx XchangeNet under Vækstforum Nordjylland, projektet ApEx i-magination under Kulturministeriet (KUM) og projekterne ApEx i-magination, ApEx XchangeNet og Cultural HeriTALEs under Kulturaftale Nordjylland (KAN). Udgivere: InDiMedia (Forskningscenter for Interaktive Digitale Medier), Invio (Innovationsnetværk for Oplevelsesøkonomi) og ApEx (Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi) Produceret med støttet fra Vækstforum Nordjylland, Region Nordjylland, EU Den Europæiske Socialfond, EU Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Kulturaftale Nordjylland (KAN) og Kulturministeriet (KUM). Distribution: ApEx hjemmeside: Invios hjemmeside: Vi investerer i din fremtid InDiMedia Forskningscenter for Interaktive Digitale Medier

3 2

4 Forord ApEx i-magination var et projekt, som havde til formål at igangsætte, udvikle og dokumentere erfaringer og resultater fra en række konkrete projektforløb med udgangspunkt i forskellige tilgange til oplevelsesbaseret forretningsudvikling. Projektet blev gennemført af ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi i samarbejde med en lang række virksomheder, offentlige institutioner og øvrige videnspartnere i Region Nordjylland i perioden Projektet var støttet af Den Europæiske Fond for Regional Udvikling via Vækstforum Nordjylland, Kulturaftale Nordjylland samt Styrelsen for Forskning og Innovation via ApEx Center for Anvendt Oplevelsesøkonomi og InViO Innovationsnetværk for Vidensbaseret Oplevelsesøkonomi. Projektet forløb overordnet set i tre forskellige faser, som var: 1) en kortlægningsfase over modeller, metoder og projekter med fokus på oplevelsesbaseret forretningsudvikling, 2) en udførelsesfase af konkrete demoforløb inkluderende regionale offentlige og private virksomheder og 3) en dokumentationsog formidlingsfase af projektets erfaringer. Projektet gennemførte i alt ca. 20 demoforløb, hvoraf de 16 er dokumenteret i denne hvidbog. Hvidbogen har tidligere i en version 1.0 (2012) været publiceret på men udgives her i en revideret udgave 2.0. I de enkelte artikler fremhæves det problembaserede udgangspunkt for casen, forsøgene på at udvikle casen via oplevelser samt de centrale erfaringer med oplevelsesbaseret forretningsudvikling inden for rammerne af hver enkelt case. Casene fordeler sig på tre brede kategorier, der på forhånd var udvalgt som indsatsområder for projektet, henholdsvis kul- 3

5 turområdet, detailhandelsområdet samt turismeområdet. Hvert enkelt demoprojekt er blevet gennemført med respekt for de udfordringer og muligheder, der har været inden for konteksten. Dvs., at der er forskel på den måde hver case er blevet gennemført på og hvilke resultater, der er kommet ud af den. Nogen gange er der kommet konkrete nye produkter eller services ud af demoprojektet, mens der andre gange er afprøvet nye metoder eller nye processer. Vi håber, at casebeskrivelserne på hver deres måde kan inspirere og give nye ideer til, hvordan oplevelser kan anvendes i forbindelse med forretnings- og organisationsudvikling. Også i jeres organisation. Redaktørerne 4

6 Indhold FORORD... 3 INDHOLD... 5 KULTURCASES DET BRUGERDREVNE MUSEUM OM KUNSTEN UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Rekruttering & motivation Fra idé til udstilling Processen RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN KUNSTEN ERHVERVSRETTET OG INVOLVERENDE MEDARBEJDERSKABT KUNST OM KUNSTEN UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Forskellige personlighedstyper Medarbejderskabt kunst RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN DET MUSISKE HUS TRANSFORMATION AF DET MUSISKE HUS SAMARBEJDETS FORMÅL OM DET MUSISKE HUS UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Masterclass og fremtidsværksted Sociale medier Workshop II med kulturinstitutioner Yderligere idéudvikling RESULTATERNE AF SAMARBEJDET SAMLENDE CITATER OM PROCESSEN KULTURCASES EVENTS BARDATRÆF 2011 I REBILD FORANKRING BLANDT ORKER OG ELVERE OM REBILD KOMMUNE UDFORDRINGEN: GAMMEL, NY EVENT TRANSFORMATION OG FORANKRING FORLØBET: WORKSHOP, INFORMATIONSMØDER OG EVALUERING Workshop d. 22. juni hvem, hvad, hvor og hvornår Brobygning til lokale aktører Evaluering af Bardatræf Opsamling på undersøgelsen blandt medvirkende lokale aktører Publikumsundersøgelse Vox pop en kort indfangen af publikums oplevelse

7 Evaluering af de frivillige foreningers hands medvirken Opsamling på evaluering af hands oplevelse af Bardatræffet RESULTAT: RÅD OG VEJLEDNING TIL LOKAL FORANKRING CITAT OM EVENTEN KULTURNATTEN - UDFORDRINGER, ERFARINGER OG FREMTID OM KULTURNATTEN I AALBORG EN KULTURNAT MED UDFORDRINGER FORLØBET ERFARINGER, VIDEN OG PERSPEKTIVER AALBORG I RØDT DATO TIDSPUNKT FOR KULTURNATTENS AFHOLDELSE MÅLGRUPPER KULTURPAS OG ØKONOMI DNA MISSION OG VISION Aktørernes engagement PUBLIKUMSUNDERSØGELSE OG OBSERVATIONER KONCEPTFORSLAG - KULTURNATTEN I FREMTIDEN ERFARINGER FRA CASEN STYREGRUPPENS KOMMENTARER E-LIGAEN OM AALBORG BIBLIOTEKERNE UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Formål med brugerundersøgelser Metode for indhentning af empiri RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN PIXELTOWN ET BRUGERGENERERET NETVÆRK FOR DE FILM- OG MEDIEPRODUCERENDE MILJØER I FREDERIKSHAVN KOMMUNE OM FREDERIKSHAVN KOMMUNE UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Formål Involvering af potentielle aktører Fundamentet skabes RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN AALBORG BIBLIOTEKERNE INVOLVERING AF UNGE FRIVILLIGE OM AALBORG BIBLIOTEKERNE UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET E-ligaen & GameZone IT-Café RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN DETAILHANDELSCASES AALBORG KONGRES & KULTUR CENTER OPLEVELSESCOACHING FOR MESSEUDSTILLERE I AKKC OM AKKC UDFORDRINGEN

8 BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Planlægning af forløbet Selve forløbet Evalueringsfase De efterfølgende planlagte arrangementer SAMLENDE RESULTATERNE AF SAMARBEJDET EVALUERING AF SAMARBEJDET CITATER OM PROCESSEN BODY BIKE FORRETNINGSUDVIDELSE UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF FORLØBET Det første koncept Hensigten med empirien Det andet koncept CASENS RESULTATER ERFARINGER FRA CASEN BY URUP BRANDING FOR 0 KR OM BY URUP UDFORDRINGEN FORLØBET OPLEVELSESBASERET FORRETNINGSUDVIKLING SAMARBEJDETS RESULTATER VIGTIGE ERFARINGER CITAT OM PROCESSEN KARNEVAL I AALBORG ET UUDNYTTET POTENTIALE FOR DETAILHANDLEN OM KARNEVAL I AALBORG UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET Det indledende arbejde Imageanalyse og idégenerering Oplevelsesbaseret forretningsudvikling RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN CITAT OM PROCESSEN NO LIMITS AALBORG FRINGE FESTIVAL: PÅ KANTEN AF OPLEVELSEN INDLEDNING OG OPGAVEBESKRIVELSE METODISK AFSNIT NO LIMITS IDENTITET LIDT BAGGRUND FORSLAG TIL VIDEREUDVIKLING AF INDHOLDSSIDEN I NO LIMITS AALBORG FRINGE FESTIVAL DEFINITION AF NO LIMITS BRUGERGRUPPE ORGANISATORISK UDVIKLING ØKONOMISK UDVIKLING MARKEDSFØRING OG SYNLIGGØRELSE OPSUMMERING OG AFRUNDING SHOPPING OG MOBILE OPLEVELSER

9 OM AALBORG CITY UDFORDRINGEN I CASEN BESKRIVELSE AF SELVE FORLØBET LØSNINGEN HVERVNING AF BUTIKKER KAMPAGNEFORLØBET OPLEVELSESBASERET FORRETNINGSUDVIKLING CASENS RESULTATER ERFARINGER FRA CASEN FLEMMING THINGBAK, AALBORG CITY, UDTALER OM FORLØBET MED SMS KONKURRENCEN: TURISMECASES JAMMERBUGT KOMMUNE RIG PÅ OPLEVELSER FORMIDLING AF DET GODE BUDSKAB TIL ILDSJÆLE OG MEDARBEJDERE OM JAMMERBUGT KOMMUNE UDFORDRINGEN: UNDERSTØTTE OG UDBREDE OPLEVELSER FORLØBET: EVENTSEMINAR OG UDVIKLINGSDAGE Eventseminar Udviklingsdage Oplevelsesbaseret forretningsudvikling RESULTATERNE FRA CASEN ERFARINGER FRA CASEN KLIM STRAND CAMPING ØGET SYNLIGHED OG SERVICE VIA SOCIALE MEDIER OM KLIM STRAND CAMPING UDFORDRINGEN: TILTRÆKNING AF GÆSTER CASENS FORLØB Opsummering oplevelsesbaseret forretningsudvikling CASENS RESULTATER ERFARINGER FRA CASEN

10 9

11 Kulturcases 10

12 Det brugerdrevne museum Af Claus M. Østergaard KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg lancerede i foråret 2010 projektet Mit Museum på baggrund af kulturministerens udspil Kultur til alle. Projektets primære mål var at overlade museet til en række brugergrupper, der normalt ikke besøger museet, og lade brugergrupperne give deres bud på, hvad museet skal indeholde for at fange netop deres interesse. Med andre ord leverede en række brugergrupper indholdet til museets udstilling. Om Kunsten KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg blev opført i årene efter tegninger af Elissa og Alvar Aalto og Jean- Jacques Baruël. Bygningen er særlig kendt for dets fleksibilitet grundet et mobilt skillevægssystem samt de unikke belysningsforhold. Det samlede areal er ca m 2, og i år 2010 besøgte gæster museet (mod besøgende i 2009). Udfordringen i casen Museumsverdenen står over for store udfordringer ift. at tiltrække nye brugergrupper. Brugergrupper af personer og typer, der normalt ikke er at finde på museerne eller kun sjældent besøger disse. I den forbindelse er der fra Kulturministeriet kommet et øget fokus på, hvordan nye brugergrupper tiltrækkes, samt hvordan museerne gøres til attraktive besøgssteder. Derfor kom kulturministeren med udspillet Kultur til alle, der lægger op til, at kulturinstitutionerne gør en aktiv indsats for at involvere og dermed tiltrække nye brugergrupper. Det er, hvad det brugergenererede Mit Museum søger at indfri. At skabe brugergenerede udstillinger på et museum stiller nye krav til museets fysiske rammer såvel som evnen til at facilitere processen med brugergrupperne. For hvad sker der, når museet overlades til brugerne? Hvad skal museet være opmærksomt på? Hvad betyder fx de fysiske rammer for brugergruppernes kunstneriske udfoldelser? Beskrivelse af selve forløbet Med inspiration fra kulturudspillet lancerede KUNSTEN i foråret 2010 projektet Mit Museum. KUNSTEN blev inddelt i tre 11

13 fysiske zoner hhv. KunstnerZonen, PublikumZonen og BrugerZonen. KunstnerZonen bestod af tre kunstnergrupper, der hver fik deres sektion af museet stillet til rådighed. Publikum- Zonen gav publikum mulighed for at give deres bud på, hvordan ønskemuseet skulle se ud, bl.a. via en bekendelsesboks med videokamera og en stor væg, hvorpå publikum kunne skrive korte ønsker og beskeder. Billede 1: PublikumZonen blev bl.a. udgjort af en væg, hvor publikum kunne skrive korte ønsker og beskeder BrugerZonen blev sammensat af seks forskellige brugergrupper, der normalt ikke er at finde på KUNSTEN: Parkourudøvere, geocaching-udøvere, rollespils-udøvere, indvandrerkvinder fra Somalia, studerende fra uddannelsen Interaktive Digitale Medier og endeligt en gruppe fra undergrundsmiljøet, der arbejder med auditive og visuelle installationer. Den sidstnævnte del af projektet, BrugerZonen, var tænkt som en direkte afledning af udspillet Kultur til alle og dermed også den største udfordring i projektet: at lade museet være brugergenereret. Det er denne sidste del, processen og arbejdet med at involvere brugergrupper, der udgjorde fokusområdet i regi af ApEx i-magination. Rekruttering & motivation Indledningsvist blev der, i samarbejde mellem KUNSTEN og ApEx, udvalgt knap ti forskellige brugergrupper baseret på KUNSTENs viden om, hvilke brugergrupper, der normalt ikke er at finde på museet. På baggrund af udvælgelsen indledte ApEx samarbejder med de tidligere nævnte seks forskellige brugergrupper. De brugergrupper, der ved indledende kontakt ikke umiddelbart kunne svare på, om de kunne deltage, fandt alle projektet interessant. Grunden til, at brugergrupperne ikke med det samme kunne svare på, om de ønskede at deltage, 12

14 skyldtes, at det var større organisationer, hvor vores forespørgsel skulle op at vende på et højere niveau i organisationen. Det viste sig senere, at det netop var de større organisationer, der ikke kunne finde ressourcer til at deltage i projektet, trods interesse for projektet. Brugergrupperne, der bestod af privatpersoner eller mindre uorganiserede grupper, organisationer og foreninger, var derimod hurtige til at tage imod udfordringen og deltage i projektet. Det skyldtes primært, at de så en kobling mellem deres interesseområde og projektets formål, samt at beslutningen ikke skulle gennem et større hierarki af beslutningstagere. En enkelt brugergruppe adskilte sig dog fra de resterende deltagende grupper, da gruppen havde en konstitueret bestyrelse, hvor beslutningen skulle tages op på næstkommende bestyrelsesmøde. I sidstnævnte tilfælde gik der tre uger fra første kontakt til endelig accept fra gruppen om deltagelse. De resterende brugergrupper accepterede tilbuddet om aktiv deltagelse inden for to til tre dage. Brugergruppernes motivationsfaktor var dermed høj, og en generel motivation for brugergrupperne var lokationen: KUN- STEN Museum of Modern Art Aalborg. Dét at få lov til at udøve og fremvise deres fritidsinteresser på et ellers lukket område havde stor tiltrækningskraft på brugergrupperne. Begejstringenforatkunneudstilleogperformepåetkunstmuseum var i et enkelt tilfælde gruppens eneste incitament for, at den givne brugergruppe ville deltage i projektet: Kortene på bordet, så var det stedet, der var den eneste grund til, vi gjorde det. (Udtalelse af Rollespilsudøvere) Der er ingen tvivl om, at brugergrupperne fandt stor motivation i KUNSTEN som lokation til at deltage i projektet, trods det, at brugergruppernes ambitioner for deres input og leverancer varierede. Fra idé til udstilling Efter rekruttering af brugergrupperne blev der afholdt indledende og afklarende individuelle møder med brugergrupperne, hvor gruppernes idéer til deres udstilling blev præsenteret og diskuteret i forhold til de fysiske rammer på KUNSTEN. Processen med de seks brugergrupper forløb over seks intensive uger, hvor målet var at omsætte brugergruppernes idéer til konkrete udstillinger. Udstillinger skal her tolkes bredt, da de både dækkede traditionelle udstillinger, interaktive udstillinger såvel som events og andre begivenheder. Brugergrupperne genererede idéer uden direkte indvirkning af ApEx eller 13

15 KUNSTEN og arbejdede efterfølgende selvstændigt med at videreudvikle disse til realiserbare udstillinger. Brugergrupperne fik løbende sparring med henblik på at sikre, at de holdt sig inden for rammerne, dvs. både de fysiske og økonomiske rammer såvel som projektets overordnede rammer generelt. ApEx og KUNSTEN blandede sig ikke i de brugerdrevne kreative processer. Processerne resulterede i ni konkrete udstillinger, hvoraf fire af udstillingerne aktivt involverede publikum i oplevelsen via interaktion. Processen Det var på forhånd fastlagt, at rammerne for brugergrupperne skulle være så frie som mulige. Brugergrupperne fik derfor frie hænder til at idégenerere og efterfølgende realisere deres idé naturligvis inden for de fysiske og økonomiske rammer. De frie rammer resulterede i, at brugergrupperne gik til udfordringen fra tre forskellige vinkler. Den ene del af brugergrupperne realiserede en traditionel udstilling med deres interesser. De udstillede f.eks. rekvisitter og brugsgenstande på samme måde, som en kunstner udstiller sine malerier og kunstværker. Denne tilgang benyttede gruppen af somaliske kvinder, gruppen af auditive og visuelle installationer samt delvist rollespilsudøverne. Billede 2: Traditionel udstilling udviklet af gruppen bestående af somaliske kvinder Ovenstående tilgang til udfordringen skyldtes primært, at brugergrupperne forholdte sig til den traditionelle opfattelse af kunstmuseet, hvorfor de ubevidst eller instinktivt tænkte i, hvordan de kunne udstille deres interesseområder for publikum, fremfor at tænke i, hvordan de kunne bryde den traditio- 14

16 nelle museumsopfattelse ved at kombinere kunst med deres interesseområde. 1 Den anden del af brugergrupperne benyttede projektet til at skabe PR for deres interesseområde, som f.eks. parkour og geocaching, da de via kunstmuseet nåede ud til mennesker, de normalt ikke ville nå ud til. Billede 3: Show og workshop afholdt af Parkour-gruppen, hvor publikum selv kunne få lov til at prøve parkour efter gruppens show Denne type tilgang til udfordringen byggede på brugergruppernes muligheder for at rekruttere nye medlemmer til deres forening. Derfor udmundede deres udstillinger sig i events, hvor de viste deres kunnen, samt afviklede workshops, hvor nysgerrige kunne deltage. Disse gruppers arbejdsprocesser fokuserede dermed ikke på at skabe en direkte kobling mellem kunst, KUNSTEN og deres interesseområde de benyttede derimod muligheden til at lave event på en lokation, de normalt ellers ikke ville have adgang til. Den sidste tredjedel af brugergrupperne tilgik udfordringen med KUNSTEN som lokalitet og kunst i det hele taget in mente. 2 Denne del af brugergrupperne forsøgte derfor at skabe en kobling mellem deres interesseområder og kunst. Disse brugergrupper (de studerende fra Interaktive Digitale Medier) leverede de mest publikumsfangende udstillinger, hvor publikum aktivt kunne interagere med udstillingerne, eller hvor de på anden måde blev involveret i udstillingen. Disse udstillinger var desuden i tråd med KUNSTENs egentlige formål med projektet: at involvere nye brugergrupper, der kunne involvere ligesindede publikummer på en ny måde og dermed finde kunstmuseet interessant at besøge. 1 Dette blev tydeligt under de efterfølgende interviews af brugergrupperne. 2 Det afslørede de efterfølgende interviews af brugergrupperne. 15

17 Billede 4: En interaktiv udstilling udviklet af brugergruppen af studerende på Interaktive Digitale Medier Ovenstående billede 4 viser den interaktive udstilling udviklet af brugergruppen af studerende, hvor publikum skulle tegne omridset af kunstværker fra KUNSTEN ved i samarbejde at bevæge det store vippebræt i den retning, som pennen skulle tegne på storskærmen. Sidstnævnte type brugergrupper adskilte sig fra de resterende to typer brugergrupper ved, at de fra begyndelsen af processen søgte at skabe en kobling mellem deres interesseområder og KUNSTEN samt kunst i det hele taget. Det resulterede i, at de genererede en række forskellige idéer, hvorefter de gentagne gange forkastede disse med andre ord var deres indledende kreative idégenereringsfase længere og mere omfangsrig end de to andre typer brugergrupper. Resultaterne fra casen KUNSTEN fik via projektet konkret erfaring med, hvordan de optimale rammer skabes for at sikre, at frivillige brugergrupper aktivt vil involvere sig i brugerdrevne og co-creationinspirerede projekter på både kort og lang sigt. KUNSTEN var ved casens afslutning i gang med at udvikle nye og lignende projekter baseret på erfaringerne fra Mit Museum. Denne gang med fokus på nye brugergrupper og interessenter. Erfaringer fra casen Projektet afslørede en række områder, der er relevante at have fokus på i målet med at udvikle brugerdrevne projekter. Områderne handler primært om at skabe de optimale rammer for, at de frivillige brugergrupper løbende motiveres for fortsat at deltage i projektet. 16

18 Det er afgørende for fremtidige projekter af denne karakter, at en klarere beskrivelse af målet med projektet og målet med involvering af brugergrupper samt en deraf afledt tydeligere ramme for brugergrupperne kan styrke den kreative proces for de involverede brugergrupper. Dermed sikrer projektholder sig, i dette tilfælde KUNSTEN, at koblingen mellem kunstmuseet og den brugerdrevne involvering styrkes. En anden erfaring er, at de involverede brugergrupper var meget forskellige, hvilket naturligvis betød, at deres udstillinger varierede meget ikke blot indholdsmæssigt, men også formmæssigt. En tydeligere ramme for projektet kan i den forbindelse være med til at sikre større konsistens mellem de forskellige brugergruppers formmæssige udtryk: altså i dette tilfælde om de udvikler en traditionel udstilling eller en interaktiv udstilling. Brugergrupperne deltog frivilligt og ulønnet i projektet. De fik dækket køb og rekvirering af diverse materialer, men derudover modtog de ingen økonomisk støtte. Det medførte blandt andet, at deres engagement i projektet løbende faldt, hvilket resulterede i, at aftaler om møder og andre deadlines ofte blev flyttet eller helt aflyst, fordi de prioriterede deres tid i forhold til projektet lavere og lavere med tiden. Udstillingerne på KUNSTEN strakte sig over ca. tre måneder, hvilket voldte udfordringer for de brugergrupper, der afholdte events og workshops, eftersom de krævede deres tilstedeværelse på KUNSTEN de fleste weekender i den givne udstillingsperiode. Ved lignende brugerdrevne projekter kan udstillingsperioden med fordel forkortes, så brugergrupperne ikke mister interessen i løbet af perioden. 17

19 KUNSTEN Erhvervsrettet og involverende medarbejderskabt kunst Af Claus M. Østergaard Med udgangspunkt i projektet Mit Museum 3 vendte KUN- STEN blikket mod en ny brugergruppe: erhvervslivet, med ønsket om at udvikle og tilbyde erhvervslivet aktiviteter, der skaber relationer mellem kunst, KUNSTEN og den givne virksomhed. Aktiviteterne kunne være alt fra workshops over teambuilding til virksomhedsudvikling. Pilotprojektet fokuserede på at skabe et stærkere sammenhold mellem virksomhedens ansatte samt at skabe dialog om virksomhedens vision og strategi mellem ledelse og medarbejder. Til dette pilotprojekt deltog en virksomhed, der i forvejen var medlem af KUN- STENs Erhvervsklub. Om Kunsten KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg er et af Nordjyllands kunstmuseer. Museet har 36 ansatte og blev opført i årene efter tegninger af Elissa og Alvar Aalto og Jean-Jacques Baruël. Bygningen er særlig kendt for dets fleksibilitet grundet et mobilt skillevægssystem samt de unikke belysningsforhold. Museet ønsker at fremhæve den nordjyske landsdel både nationalt og internationalt. Det samlede areal er ca m 2, og i år 2010 besøgte gæster museet (mod besøgende i 2009). Udfordringen i casen ApEx indsamlede og genererede viden om, hvilke aktiviteter KUNSTEN kunne tilbyde, som erhvervslivet ville finde interessante. Opgaven var desuden at udarbejde et idékatalog over potentielle tilbud til erhvervslivet, som tilgodeser KUNSTENS overordnede målsætninger og image. Idékataloget skulle indeholde konkrete aktiviteter, som museet aktivt kan bruge i tiltrækningen og involveringen af erhvervslivet. Yderligere var opgaven at lancere og teste ét af idékatalogets tilbud på en reel virksomhed, hvor undersøgelse af virksomhedens oplevelse af tilbuddet og dets forløb var vigtigt, samt overensstemmelse mellem aktiviteten og KUNSTENs overordnede målsætninger og image. 3 Se artiklen Det Brugergenererede Museum. 18

20 Beskrivelse af selve forløbet Tidligt i processen afholdtes indledende møder omkring KUN- STENs målsætninger og image, samt deres tanker omkring mulige tilbud til erhvervslivet med henblik på at sikre, at de udviklede tilbud under den kommende idégenerering stemte overens med KUNSTENs ønsker til og formål for aktiviteter rettet mod virksomheder. Udfordringerne for at udføre en oplevelsesorienteret forretningsudvikling lå i at kombinere KUN- STENs rammer og selve kunsten med virksomhedsudvikling til et idékatalog indeholdende tilbud, som erhvervslivet vil finde interessante. Der blev efterfølgende udarbejdet et idékatalog, hvilket var en samling af forslag til aktiviteter, KUNSTEN kan tilbyde virksomheder. Udgangspunktet for alle idéer var, at KUNSTEN fungerede som fysisk ramme, hvori aktiviteterne udfoldede sig i og inden for, hvorfor der i flere af idéerne var arbejdet med at skabe en tæt relation mellem aktiviteterne, KUNSTEN og kunst generelt set. Idékataloget var inddelt i overordnede temaer, hvorunder der var beskrevet en række forskellige aktiviteter. Temaerne med underliggende aktiviteter var: Rene Oplevelser o Kunstmiddag på hjul, Stand-up for kunsten Medarbejderudvikling o Medarbejderskabt kunst, Musisk og rytmisk workhop, Kunsten at sælge, Chokoladekunst Teambuilding o Kryds KUNSTENs vandvægge, Kunsttyve Virksomhedsudvikling o Implementering af virksomhedsstrategi, Nye medarbejdere, Integration af udenlandske medarbejdere, Forskellige personlighedstyper Eksterne Samarbejdspartnere Under hvert tema blev der udarbejdet en række forskellige aktiviteter og trods opdelingen i ovenstående temaer, kunne flere af aktiviteterne kombineres på tværs af temaerne med henblik på at skabe længerevarende oplevelsespakker til virksomhederne. Til eksemplificering af ovenstående aktiviteter fremhæves her et par eksempler fra idékataloget: 19

21 Forskellige personlighedstyper Alle mennesker er forskellige. Derfor arbejder medarbejderne i den givne virksomhed også forskelligt, hvor nogle er gode til at holde det store overblik, mens andre fokuserer mere på detaljerne i projektet. Dette er både styrken og svagheden ved projektarbejde, hvor arbejdsgrupper ofte er sammensat af flere personer med mangfoldige styrker og svagheder. Ved bevidst at arbejde med de forskellige personlighedstyper og dermed bevidstgøre medarbejdernes personlighedstype kan arbejdsgruppen styrkes og dermed effektivisere virksomheden. Konkret vil tilbuddet være en workshop, der faciliteres af en ekstern konsulent med speciale i gennemførelse af persontests og gennemførelse af workshops omhandlende personlighedstyper. Medarbejderne kategoriseres ud fra personlighedstesten, hvorefter de individuelt skal opleve og beskrive deres oplevelse af udvalgte kunstværker. Dette afslører bl.a. medarbejdernes forskellighed om de fokuserer på detaljerne i kunstværket eller det samlede udtryk. Dernæst sammensættes medarbejderne i forskellige grupper, hvor grupperne i første omgang består af én type personligheder. Grupperne skal sammen udføre en konkret aktivitet såsom fx at male et maleri. Dernæst dannes der nye grupper med en blanding af forskellige personlighedstyper. Grupperne skal nu gennemføre den samme aktivitet male et maleri. Til sidst evaluerer konsulenten malerierne i plenum, hvor malerierne vil afsløre styrkerne og svaghederne ved at danne og arbejde i grupper bestående af forskellige personlighedstyper. Eventuelt kan en kunstfagkyndig fra KUNSTEN tilknyttes hele processen, så denne løbende kan rådgive og give feedback til medarbejderne. Nedenstående figur 1 illustrerer, hvordan de forskellige aktiviteter placerede sig i forhold til hinanden på en skala, der strækker sig fra rene oplevelser til strategisk virksomhedsudvikling: 20

22 Figur 1: Placering af aktiviteter på en skala fra de rene oplevelser til de tungere procesorienterede oplevelser Medarbejderskabt kunst Med udgangspunkt i idékataloget blev der sammensat og udarbejdet et samlet tilbud til pilotprojektet med fokus på at skabe bedre sammenhold mellem virksomhedens medarbejdere og ledelse såvel som medarbejderne imellem. Derudover var der fokus på at skabe dialog mellem medarbejdere og ledelse omkring virksomhedens visioner og strategier for fremtiden. Tilbuddet byggede således på aktiviteterne Medarbejderskabt kunst og Implementering af virksomhedsstrategi. Det udmøntede sig til et tilbud, hvor omdrejningspunktet var en kreativ workshop for virksomheders medarbejdere, hvor workshoppen havde til formål at skabe en kobling mellem KUNSTEN, kunst og virksomhedens medarbejdere. Workshoppen var inddelt i følgende aktiviteter: Omvisning Omvisningen fokuserede bl.a. på dele af museets samlinger af værker, der efterfølgende udgjorde hovedelementerne i workshoppen. Idéen var, at deltagerne fik en overordnet forståelse for KUNSTEN og dets værker, samt at medarbejderne fik indblik i de værker, medarbejderne senere iformaffotos af værkerne skulle beskære og bearbejde i forbindelse med udformningen af en kunstkollage. Workshop, del 1 KUNSTEN havde printet et antal kopier af en række værker fra samlingen i A3, der havde været en del af omvisningen. Medarbejderne skulle individuelt eller i grupper ud fra disse udvælge tre fotos af værker, der symboliserede følgende: 1. Medarbejderens syn på dem selv i virksomheden 2. Medarbejderens syn på virksomheden 21