Jeg Vil Se Blodet og Gå Jer Forbi...
|
|
- Birgit Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Jeg Vil Se Blodet og Gå Jer Forbi... II Mos 12:5-9; Prædiken ved pastor Jais H. Tinglund 20. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Farao, kongen af Egypten, havde vist sig ulydig mod Gud. Han havde udvist stor urimelighed imod Guds folk Israel, grusomhed, faktisk. Og dermed havde han demonstreret sin ondskab og ulydighed mod Gud. Og det burde han have vidst. Naturen selv lærer os, at grusomhed er ikke godt, og at urimelighed er, ja, undskyld, urimelig. Som når Farao forlangte, at israeliterne skulle gøre det umulige, lave den samme mængde tegl som hidtil, selvom de ikke længere ville få udleveret strå til at blande i leret, men selv skulle bruge tid på at samle strå, og hakke dem i småstykker. Det giver selvfølgelig ikke mening, og kun en meget afstumpet person vil ikke kunne se det, en meget dum eller grusom person. Kun den dumme hund bider den hånd, der vil fodre den, siger man derovre, hvor jeg nu holder til. Og det siger jo nærmest sig selv, undtagen for en meget afstumpet person. Du må ikke binde munden til på en okse, der tærsker, siger Guds Lov. Det giver jo også god mening, undtagen for en meget afstumpet person. Den hellige Apostel Paulus lærer os endvidere, at hvad Guds Lov siger om dyrplageri, handler om, hvordan kristne skal behandle deres præster. Så kristne skal være ordentlige over for deres præster; ellers er det dyrplageri. Og det siger vel også sig selv, at det at gøre livet surt for sin præst, så det bliver svært for ham at være helhjertet og koncentreret i tjenesten, det kommer der ikke noget godt ud af, heller ikke for dig selv; det siger sig selv, undtagen for en meget afstumpet person. Naturen selv lærer os, at grusomhed ikke er godt, og urimelighed er ond undtagen for de afstumpede og onde; og ofte vil det ikke engang gøre nogen forskel for de afstumpede og onde at høre Guds udtrykkelige befaling. Farao havde hørt Guds udtrykkelige befaling. Moses havde forkyndt den for ham. Og det havde ikke gjort nogen forskel; eller rettere, det havde ikke gjort nogen gavn. Istedet var Faraos ondskab og urimelighed over for Israel taget til. Og sådan vil det ofte være med de onde og afstumpede; når de hører hvad der er godt og rigtigt, og hvad de skylder Gud, så bliver de ikke forfærdede, men forhærdede, og de gør det stik modsatte. Den ubevidste ondskab, som er naturlig for synderen, bliver i mødet med Guds Ord til ulydighed og oprør. Den hellige Apostel Paulus skriver om det, Rom 7:7-8: synden kom jeg først til at kende gennem loven. Begæret vidste jeg ikke af, før loven sagde:»du må ikke begære!«men med budet fik synden et påskud og vakte al slags begær i mig. For uden lov er synden død. Er der andre end mig der har oplevet det, at det var først da du blev bevidst om troen, at det blev vanskeligt at tro, at der er en Gud? At det var først da du blev bevidst om troen, at du blev opmærksom hvor meget bedre livet ville blive, hvis du ville gøre det eller, 1
2 det som er strid med Guds vilje? Se, det er synden i virksomhed i os, og Satan. Farao ville ikke bøje sig for Guds vilje. Han blev ikke forfærdet, men forhærdet. Eller måske blev han forfærdet, og ville ikke indrømme det over for sig, eller over for sit folk, eller at han havde gjort galt, og derfor forhærdede han sig. Så Gud gav Farao yderligere advarsler; tonsvis af dem, tonsvis af frøer og græshopper og andre ulækriteter og ødelæggelser. Men Farao gav sig ikke. Og nu var tiden inde. Faraos ondskab var nu åbenlys, og det stod nu klart, at det var med fuld ret, at Guds dom ville falde over ham; at Du må få ret, når Du taler, og stå ren, når Du dømmer, som Psalmen siger det. Guds dom ville falde over Farao, og også over hans folk. For Farao var folkets overhoved, og som hovedet gør, således går det hele legemet; det mønster ser vi overalt i Den Hellige Skrift. Hele verden faldt under dom og død, da dets overhoved mennesket faldt. Og hele menneskeslægten faldt med vor fader Adams fald. Og Faraos folk faldt under dom sammen med ham. Guds dom og vrede ville gå igennem Egypten, døden selv, og ødelægge fremtiden for hver eneste familie, fremtidens hoved, den førstefødte i hvert hjem. Og denne ødelæggelse ville være fuldstændig, som Guds dom altid er fuldstændig, og omfatte både herskab og tjenestefolk og trækdyr og kæledyr. Men Guds dom og vrede ville gå Israels hus forbi; selvfølgelig. For det var jo ikke dem, der var skyld i situationen. Tværtimod, de var ofrene her; så det var kun naturligt at Guds dom og vrede ville gå dem forbi, ikke sandt? Jo, det er fuldstændig korrekt, at det ikke er sandt! For Israel var fyldt så skyldigt som Farao. Da Moses først kom til den og forkyndte dem Guds løfte om frelse og forløsning, var de begejstrede; men da det viste sig, at Farao ikke uden videre ville bøje sig for Guds vilje, vendte de deres vrede imod Moses, og tog Faraos parti imod Gud. Sådan som man så ofte ser kristne tage den gudløse verdens parti imod deres trofaste ledere, og imod Guds Ord, når det viser sig, til alles overraskelse, at de gudløse ikke vil gøre Guds vilje; så må det bestemt være Guds trofaste Kirke, der er noget galt med, og som skulle gøre tingene anderledes. Israel var ikke uskyldige ofre for Faraos ondskab; de havde selv del i den ondskab, vi alle har tilfælles, og tilfælles med Farao, at vi ikke frygter og elsker Gud over alle ting, og ikke er villige til at gøre Hans vilje i alle ting. Denne ondskab er i vor natur fra det øjeblik vi bliver til. I skyld har jeg været, fra jeg blev født, siger Psalmen, i synd, fra min mor undfangede mig. Vi arver denne natur fra vor fader og slægtsoverhoved Adam, og vi fødes ind i den og kan hverken gøre til eller fra. Men det betyder ikke, at vi er syndens uskyldige ofre. Den hellige Apostel Paulus skriver om det, Rom 5:12: Synden kom ind i verden ved ét menneske, og ved synden døden, og sådan kom døden til alle mennesker, fordi alle syndede. Ja, for selv om synden er et grundvilkår, der er lagt til rede for os og lagt på os, førend vi selv har mulighed for at træffe et valg, så gør vi selv synden til vort eget valg, når det endelig bliver lagt hen til os at vælge; det viser sig i den måde vi lever, og tænker, og føler. 2
3 På mange måder er vi ofre for synden; i alt ondt vi lider i livet, al sygdom og al skuffelse, er vi ofre for synden; for døden er syndens løn, og al lidelse i livet er dødens forposter, og et varsel om den dom, der venter os. Vi er syndens ofre; selv Gud ser os som sådan, og sender os lindring og lise i lidelsen, og mere end det. Men vi er altså ikke syndens uskyldige ofre; vi er syndere, og det ser Gud også hvis ikke Han ser blodet... For det var altså ikke fordi Israel var uskyldige ofre for Faraos ondskab, at Guds dom og vrede ville gå dem forbi, for de var selv onde. Guds dom og vrede ville gå dem forbi på grund af Guds godhed. Gud befalede dem at slagte et lam, og spise det. Og de skulle smøre lammets blod på deres dørstolper. Og når Guds dom og vrede gik hen over Egypten, ville Gud se blodet, og se, at i dette hus var der allerede udgydt blod, efter Hans vilje, og Hans dom og vrede ville gå huset forbi. Fordi Gud havde udvalgt sig folket som sit eget, ud af sin nåde. Og der sad de så, Guds folk, af Hans nåde, og begyndte at fejre den fest, som de fortsat skulle fejre i fremtiden, i deres rette hjem. Måske hørte de skrigene uden for, når Guds dom faldt over andre. Eller måske boede de for langt borte fra deres egyptiske naboer til at høre noget som helst. Men de vidste om forfærdelige ting, der skete derude; og de kunne kun gisne om og grue for de forfærdelige trusler og trængsler, der ville vente dem dagen efter, hvis ikke Gud ville holde sit løfte og føre sit værk til fuldendelse. Men Guds dom og vrede gik over Egypten; og forfærdet ved Guds dom bøjede Farao sig for Hans vilje og gav Hans folk fri, selv om han stadig var forhærdet og ikke overgav sig til Guds kærlighed og søgte nåde hos Ham. Og alle de huse, som var mærket af lammets blod, blev sparet for Guds dom og vrede; og det folk, som havde spist af lammet, blev ført ud fra trællehuset og ind i løfternes land; selv om det kom til at tage nogen tid, og der lå flere lidelser forude, på grund af folkets ondskab... Stort set alt hvad Gud har gjort i det gamle Israels historie er lignelser; de er illustrationer, udført af Gud i den virkelige verden, som peger på og forklarer i forvejen, hvad det var, Gud hele tiden havde i hensigt at gøre for sit udvalgte folk, som er Kirken, alle i den faldne menneskehed som med tiden ville blive overvundet af Hans kærlighed og kaldet til troen. Således også det, der skete i denne det bitre fangenskabs sidste bitre nat. For Gud ville sende et andet Lam, og det er det, det drejer sig om; alt drejer sig om det. Guds Søn kom til os som Guds Lam, for at vi skulle være mærket med Hans blod, og Guds vrede gå os forbi. Og Han blev døbt til at være Guds Lam. Lad os se på det. Tag Isak, din enbårne søn, den elskede, havde Gud sagt til Abraham, og bring ham som offer. Og på vej til stedet, hvor Isak skulle dø for at opfylde Guds retfærdigheds krav, havde Abraham sagt til sin søn, at Gud selv vil udse sig et offerlam. Og Johannes Døberen så det ske, senere. Han så Guds Søn, og genkendte Ham som den, der ikke havde synd, og derfor ikke havde behov for at døbes med synderens dåb. Og han så Guds Søn døbt, for således bør vi opfylde al retfærdighed, sagde Guds Søn. Og Johannes hørte Guds stemme forkynde over 3
4 hans fætter Jesus, at denne er min Søn, den elskede. Og dermed vidste Johannes, at vor Herre Jesus ikke alene er Guds Enbårne Søn, men også den, som Gud fra evighed havde udset sig som det rette offerlam. Derfor var det også netop Johannes, som ville udpege vor Herre Jesus og sige: Se det Guds Lam, som bærer og borttager verdens synd. I den nat, da Han blev forrådt, og overgivet af Gud, og forkastet det ligger altsammen i det ord, Den Hellige Skrift bruger på det oprindelige græske - i den nat spiste vor Herre Jesus påskelammet sammen med sine disciple, sådan som Israel havde gjort det i århundreder; det var det, som gjorde dem til det Guds folk, Gud havde udfriet fra Egypten og ført ind i løfternes land. Og Han gav dem brød og vin og fortalte dem, at Han var det virkelige Påskelam, og nu skulle de æde Hans kød og drikke Hans blod, og Guds dom og vrede skulle gå dem forbi. Og det er den virkelighed, vi lever i, som Hans Kirke. Vi er mærket med Hans blod. Og Guds dom og vrede skal gå os forbi. For blod er udgydt, efter Guds vilje, og vi skal ikke dø. Det bæger, jeg drikker, skal I drikke, sagde vor Herre Jesus, og den dåb, jeg døbes med, skal I døbes med. Og det gør vi så, og det bliver vi så. Og dermed er vi mærket med Hans blod, og Guds vrede skal gå os forbi. Hans dåb var Hans død. Han blev døbt med synderens dåb og tog på sig alle synderes synd; og derfor måtte Han dø, for døden er syndens løn, den evige helvedesdød i Guds dom og vrede. Og den måtte Han lide for os, og drikke Guds vredes bitre kalk for os, for kun således kunne Guds retfærdighed opfyldes, og vi frelses. Som den anden Adam, og det nye menneskehedens Overhoved, led Han på hele sin menneskeheds vegne Guds dom og vrede for hele sin menneskeheds synd og skyld. For som overhovedet gør, således går det hele legemet; hele verden faldt under dom med vor fader Adams fald; og hele verden døde og blev dømt med den nye Adam, og dermed er vi døde og blevet dømt for Gud, og skal ikke dø og dømmes mere. I dåben er vi mærket med Hans blod, med Hans død. Alle vi, som er døbt til Kristus Jesus, er døbt ind i Hans død, skriver den hellige Apostel Paulus. Vi har modtaget det hellige korses tegn for vort ansigt og for vort bryst til et vidnesbyrd om, at vi tilhører Jesus Kristus, den korsfæstede. Vi er mærket, at Lammets blod er udgydt for os, og Guds vrede er allerede udgydt, og kan gå os forbi. Al retfærdighed er opfyldt for os. Og vi mærkes med Hans blod i den kalk, som vi drikker af i frelsens festmåltid. For som Han selv sagde det, den vin, som var i den, i det bitre fangenskabs sidste bitre nat, førend vor frelse blev bragt til fuldendelse, det var Hans blod, udgydt for os, til syndernes forladelse. Og Han sagde, at sådan skulle det være i Hans Kirke: Gør dette [...] ofte [...] til min ihukommelse. Og det er den virkelighed, vi lever i, som Hans Kirke og Hans kristne. Vi er mærket med Hans blod i dåben, og vi mærkes med Hans blod, når vi fejrer frelsens festmåltid, som er fortsættelsen af den gamle pagts påskemåltid. 4
5 Vi er mærket med Hans blod, og når Guds vredes dom skal falde over verden, vil Han se blodet og gå os forbi; således er Hans løfte. Men der er mere; så meget mere. For påskemåltidet i det bitre fangenskabs sidste bitre nat rummede så meget mere end løftet om, Guds dødens dom skulle gå forbi; det rummede også løftet om livet i Guds herlighed. Allerede forud for det bitre fangenskabs sidste bitre nat gav Gud også befalingen om, at folket skulle fortsætte med at spise påskelammet, når de engang kom til det land, som Gud ville give dem. Og således blev det; ikke alene ville de, som spiste af påskelammet og blev mærket med dets blod ikke dø i Guds dom og vrede; de ville også blive ført ud af fangenskabets og ind i det herlighedens land, som Gud havde lovet fædrene. Og det frelsens festmåltid, som vi fejrer, det er ikke blot en fejring af, at Guds dom og vrede skal gå os forbi. Det er også en fejring af løftet om livet i Hans herlighed. Der er det storslåede ved det, at når Guds dom og vrede går os forbi, så er vi ikke dermed færdige med Gud, ejheller Han med os. For når Hans vrede går os forbi, er Han hos os i al sin nådes herlighed. Og det er ikke blot vor Herres Jesu udgydte blod, som gives til os, men også Hans legeme. For det er ikke blot Hans død, der gives til os og gælder for vor egen, men også Hans liv. Ikke blot er Han død for os, for at tage vor synd og skyld bort fra os, Han har også levet for os det liv, som vi skylder Gud at leve, og det giver Han også til os, således at det gælder for vort eget over for Gud, som om vi selv har levet det liv. Den hellige Apostel skriver om det, at Kristus elskede Kirken og gav sig selv hen for hende for hellige hende ved at rense hende i badet med vand ved Ordet, for at føre hende frem for sig i herlighed, uden mindste plet eller rynke, hellig og lydefri. Ser I det? Den frelse, som Gud har beredt for sin Kirke, er ikke blot dette, at Guds Kirke, og det vil sige os, renses for synd og urenhed og alt andet ondt og ulækkert, men også at Guds Søn fremstiller os for sig selv i herlighed, som en brud for sin brudgom. Vi er frelst, ikke blot fra at skulle rammes af Hans vrede, men også til at være med Ham i herligheden. Andetsteds skriver Paulus om det, at vi blev begravet sammen med Ham ved dåben til døden, for at også vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed, skal leve et nyt liv. For er vi vokset sammen med Ham ved en død, der ligner hans, skal vi også være det ved en opstandelse, der ligner Hans. Og at alle, som er døbt til Kristus, er iklædt Kristus. Vi er med andre ord døbt, ikke blot til Hans død for os, men også til Hans liv Hans liv for os, og det herlighedens liv, som nu er Hans. Og det er ikke blot Hans død, som gives til os i frelsens festmåltid, men også Hans liv, det liv, Han har levet for os, og det liv, som nu er Hans, og som Han vil dele med os. Det siges, i det almindelige danske nadverritual, at den korsfæstede og opstandne Frelser i nadveren har givet os sit hellige legeme og blod, hvormed Han har gjort fyldest for alle vore synder. Det går tilbage til en tid, da statskirkens theologer vidste, 5
6 hvad de gjorde. Og når bedrevidende og velmenende moderne præster forsøger at forbedre det ved at indskyde et på korset, fordunkler de i virkeligheden frelsens virkelighed i stedet for at lade den fremstå i sin klarhed. For det er altså ikke kun på korset, at den korsfæstede og opstandne Frelser har gjort fyldest for alle vore synder med sit legeme og blod, det er i alt hvad Han har gjort, og stadig gør, i det liv, Han har levet for os, og i sin død, og i sin opstandelse, og i sit nuværende herlighedens liv, hvor Han netop nu igen har givet sit legeme og blod til os, med alt hvad dermed følger... I Hans vredes forbigang er Han hos os i al sin kærligheds rigdom, og frelser os ikke blot fra død og dom, og giver os ikke blot udgang fra fangenskabets land, men giver os også indgang til sin herlighed. Og når Han er hos os i frelsens festmåltid, er det ikke som den, der døde for os; Han er hos os som den, der levede for os, og som døde for os, og som nu lever og er i herligheden hos Gud. Det er ikke sit døde legeme, Han giver os, sammen med sit udgydte blod. For Hans legeme er nu hos Gud i herligheden, og det er derfor, det nu kan gives til os, og til alle Hans kristne over alt på jorden. Og det, som gælder for frelsens festmåltid, gælder i virkeligheden for hele Hans Kirkes liv og virkelighed. For hele Hans Kirkes liv og virkelighed drejer sig om det, Han har gjort for os, og giver os, med sit løfte, i det Ord, som Hans trofaste Kirke hører og lever af. Og det fuldbyrdes foreløbig, når det bliver gjort til legemlig virkelighed i frelsens festmåltid, hvor Hans brud, som er Kirken, bliver gjort til et med Ham og forenet legemlig med Ham, når Han legeme og Hans blod bliver et med vore legemer og vort blod, og vi bliver et kød med Ham... Og nærmere kommer vi ikke fuldendelsen ikke før Han kommer i herlighed. Dette er virkeligt; og hvis vi tror, at vi kommer Han nærmere ved vore egne åndelige anstrengelser og oplevelser, så har vi helt galt fat i hvad åndelig virkelighed er, og ånd, og virkelighed i det hele taget... I Egypten sad Guds folk og fejrede den fest, som de skulle fejre i fremtiden, i deres nye hjem. Udenfor gik Guds dom over Egypten med død og ødelæggelse. Men Israels folk sad der, i tillid til Guds løfter, eller i det mindste i lydighed mod Hans befaling, og spiste påskelammet, hvis blod de havde smurt på deres dørstolper. Kan der mon være megen tvivl om, at nogle af dem, som sad der om bordet og spiste påskelammet, sad der skælvende af skræk og tynget af tvivl? Ville Gud nu holde sit løfte og spare sit folk for de ødelæggelser, der faldt over alle andre? Og selv hvis Han gjorde, hvilken slags behandling kunne Hans folk mon forvente af egypterne næste morgen? Og mon ikke en og anden, som ellers stolede på Guds trofasthed, har frygtet for, om han nu selv havde smurt tilstrækkelig meget blod på sine dørstolper, og om han nu havde gjort det rigtigt, med strøgene i den rigtige retning, så han var sikret mod Guds dom og vrede?. Som Guds menighed fejrer vi frelsen omgivet af alle slags trusler og trængsler. Og vi tager mange af dem med os, også ind i fejringen af frelsen. Der sidder vi så, som Guds folk i Egypten, og ved om alt det forfærdelige, som foregår derude, i verden 6
7 udenfor, og alt det forfærdelige, som måske venter os, om ikke så snart vi kommer ud af kirken, så måske mandag morgen. Vi ved om alt det forfærdelige, som kan ske, og som sker med alle andre. Og vi ved, at alt muligt forfærdeligt også meget vel kan ske med os. Ja, men det gør jo i virkeligheden ikke så meget. Jo, det gør ondt på os, og forfærdelig ondt. Men det gør ikke ondt ad Helvede til; det fører ikke ad Helvede til. Tværtimod; igennem alt det, som gør ondt på os, gør Gud godt, Han gør alle ting vel - når vi står i nåden hos Ham. Igennem alt det, som gør ondt på os, minder Han os om, og gør det levende og virkeligt for os, at Han alene er god. Og Han minder os om, og gør det levende og virkeligt for os, hvor vigtigt det er, at vi kender Hans godhed og holder os til Hans godhed. Og det gør Han, også selv om det måske for os virker, som om alt det, der gør så forfærdelig ondt på os, i virkeligheden gør det sværere for os at tro på Ham og forholde os til Ham, og koncentrere os om Ham. For det er jo altså stadigvæk sådan, at det er Hans godhed, det drejer sig om, og ikke din. Og jo mindre du tror på din egen tro, og din egen indsats for at koncentrere dig om Gud, og om din bøn, og hvor godt det altsammen lykkes for dig, des mere dyrebart bliver den sandhed, at det altsammen drejer sig om Hans godhed; des mere dyrebart bliver det at vide om det ene, som ikke vil falde over os, og som gør hele forskellen, at Guds dom og vrede skal gå os forbi; Herren ser blodet. Og dermed er Hans kærlighed over os, i virkeligheden, og bliver over os, også selv om vi hverken føler eller fornemmer den, men sidder skælvende af skræk for, om min tro nu er tilstrækkelig, om jeg nu lever kristeligt nok, om jeg nu kan stole på Guds løfte, at det er Jesus, det drejer sig om, om der nu er nok blod på dørstolperne, og om det nu er smurt på på den rigtige måde, med strøgene i den rigtige retning. Og når dagen kommer, skal vi se det, at det var altid Hans godhed, det drejede sig om; når vi skal fejre fuldendelsen af den fest, som vi kun så småt er begyndt at fejre, og fejre den i al evighed i vort rette hjem. Esajas 25:6-9 På dette bjerg skal Hærskarers Herre holde festmåltid for alle folkene, et festmåltid med fede retter og lagret vin, med marvfede retter og ædel, lagret vin. Så opsluges på dette bjerg sløret, det slør, der ligger over alle folkene, det dække, der er bredt over alle folkeslag; døden opsluges for evigt. Gud Herren tørrer tårerne af hvert ansigt, han fjerner spotten mod sit folk fra hele jorden, for Herren har talt. På den dag skal man sige: Han er vor Gud, vi satte vort håb til ham, og han frelste os. Han er Herren, ham håbede vi på, lad os juble og glæde os over hans frelse. Vi satte vort håb til Ham; andet gjorde vi ikke, og det gjorde vi ikke engang af os selv, men Han fik os til det, og vi var heller ikke særlig gode til det, og gjorde det ikke særlig godt - og dog frelste Han os. For Han er Herren vor Gud, og det er Ham, det drejer sig om. Lad os juble og glæde og over Hans frelse. Ja, lad os endelig gøre det, og begynde med det samme... 7
Dåbsritual. Ritualer dåb naver barnevelsignelse vielse - begravelse. tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja
Dåbsritual tror du på Jesus Kristus som din Herre og frelser? Dåbskandidaten svarer Ja På din egen bekendelse, om din tro på Jesus, døber vi dig til Kristus i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn Nadverritual
Læs mereJeg Har Set Mit Folks Lidelser...
Jeg Har Set Mit Folks Lidelser... II Mos 3:1-14 Prædiken v. pastor Jais H. Tinglund 19. juli 2010 på Evangelisk Luthersk Frikirkes sommerlejr Herren har set sit folks lidelse. Og Han sender frelse til
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste
Læs mereSkærtorsdag. 2.april 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.19.30.
Skærtorsdag. 2.april 2015. Vinderslev kirke kl.10.30. Hinge kirke kl.19.30. Salmer: 178-203- 459/ 179 472-671 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Den første dag under de usyrede brøds
Læs mereTrinitatis søndag 31. maj 2015
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var
Læs mereLindvig Osmundsen Side Prædiken til 4.s.e. påske Prædiken til 4. søndag efter påske Tekst: Johs. 16,5-16.
Lindvig Osmundsen Side 1 14-05-2017 Prædiken til 4. søndag efter påske 2017. Tekst: Johs. 16,5-16. En tro, der er frembragt under tvang, giver ikke noget godt resultat. Sådan siger professor Erik A. Nielsen
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Mandag d. 2. marts 2015 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus Kristus,
Læs mereBarnedåb og nadver. Barnedåb. Lektion 18
Lektion 18 Barnedåb og nadver Barnedåb Lad de små børn komme til mig? Teksten, hvor Jesus siger Lad de små børn komme til mig, dem må I ikke hindre (Mark. 10,13-16) er en fast del af vores dåbsritual.
Læs mereKerneværdi 1 Vi vil leve af dåb og nadver
Ledervejledning er et ledermateriale, som du som teenleder, konfirmandleder, forkynder, eller dig som har andet arbejde med teenagere, kan bruge og finde inspiration i. Vi har som mål for vores TeenTools,
Læs merePrædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 2. april 2015 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Skærtorsdag, Matt 26,17-30. 1. tekstrække Salmer DDS 455: Mindes vi en fuldtro ven DDS 567: Jeg er fremmed, jeg
Læs mere2. pinsedag 16. maj Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset. Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød
Kl. 11.00 Fælles friluftsgudstjeneste ved Spejder huset Salmer: 290, 289; 335, 725 (sangblad) Tema: Livets brød Evangelium: Joh. 6,44-51 Pinsedag kom Helligånden over apostlene, og Peter holdt en brandtale.
Læs mereDÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN
HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet
Læs mereVi Havde Håbet... Prædiken ved pastor Jais H. Tinglund 17. juli 2010 ved Evangelisk Luthersk Frikirkes årsmøde
Vi Havde Håbet... Lukas 24:13-32 Prædiken ved pastor Jais H. Tinglund 17. juli 2010 ved Evangelisk Luthersk Frikirkes årsmøde Hvor der er liv, er der håb, siger man. Og det er på sin vis rigtigt nok. Der
Læs mereDet er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.
Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,
side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har
Læs mereKom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).
Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus
Læs mere2. påskedag 6. april 2015
Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: På vej med Jesus Salmer: 234, 222; 245, 217 Evangelium: Luk. 24,13-35 Det Gamle Testamente er en lukket bog for mange kristne. Det er en del af Bibelen som de ikke kender og
Læs mereBruger Side Prædiken til 11.s.e.trinitatis Prædiken til 11. søndag efter trinitatis Tekst. Lukas 18,9-14.
Bruger Side 1 27-08-2017 Prædiken til 11. søndag efter trinitatis 2017. Tekst. Lukas 18,9-14. Vi sammenligner os med hinanden. Måske går vi ikke ligefrem i Kirken og gør det, vi gå på de sociale medier.
Læs mereBegravelse. I. Længere form Vejledende ordning
Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen
Læs mereHvem heler Gud? lidelsens udfordring. v. Frank Risbjerg Kristensen
Hvem heler Gud? lidelsens udfordring v. Frank Risbjerg Kristensen Gud er min hyrde, jeg er tryg I fredstider Når tilliden til Gud vælter Gud er min hyrde, jeg er tryg; Han sørger for mig nat og dag Han
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 57 Åbent spørgsmål Har du nogensinde oplevet, at hele din verden blev vendt på hovedet i løbet af et øjeblik? Hvad skete der? Åbningshistorie Forstår du, hvad jeg har gjort for
Læs mere= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned
= Menigheden står op! = Menigheden sidder ned 1. PRÆLUDIUM 2. INDGANGSBØN Kirkesanger / Kordegn: Lad os alle bede! Herre, jeg er kommet ind i dette dit hus for at høre hvad du, Gud Fader, min skaber, du
Læs mereAltrets sakramente. Lovprisning af Altrets Sakramente. Bøn før kommunionen. Bøn efter kommunionen
Altrets sakramente Lovprisning af Altrets Sakramente I Altrets helligste Sakramente være Jesus evig tak og pris og ære. Bøn før kommunionen Almægtige, evige Gud! Se, jeg træder hen til din enbårne Søns,
Læs mereOmkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.
Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde
Læs mereDen tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Og han følger os og er hos os helt ind i døden.
Kære Gud og far Nu bliver det påske. Festen for foråret. Festen for dit folks udfrielse af Ægypten Den tid hvor vi mindes din søns Jesus s død og opstandelse. Han forlod sin himmel og blev ét med os i
Læs mereStudie 10. Herrens nadver
Studie 10 Herrens nadver 56 Åbningshistorie Nadverens betydning for mig hænger sammen med to ting, jeg oplevede, da jeg var omkring 11 år. Jeg voksede op i den romersk-katolske tro. Jeg husker stadig messe-liturgien
Læs mereVi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.
1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke
Læs mereAt forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens
At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds
Læs mere2. Pinsedag. 13. juni Vestervig (Ashøje) Provstigudstjeneste.
2. Pinsedag. 13. juni 2011. Vestervig (Ashøje). 10.30. Provstigudstjeneste. Johs. 3,16-21: Thi således elskede Gud verden. Det er 2. pinsedag på Ashøje og i Jerusalem. Apostelen Peter er gået uden for
Læs mereJesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse. så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live?
Appetizer til prædikenen: Jesus var på vej til Jerusalem for at holde påske. Men påsken handler jo om hans død og opstandelse så hvad fejrede HAN, der jo stadig var i live? Skærtorsdagsaften 2014 Skærtorsdag.
Læs mereGudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:
Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Præludium og indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som
Læs mereRitualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016
Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse
Læs mereMenigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab.
Skriftlæsning Præsten: Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes. Menigheden svarer: Gud være lovet for sit glædelige budskab. Præsten fortsætter: Den tredje dag var der bryllup i Kana i Galilæa,
Læs mere18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele
Læs merePinsedag 4. juni 2017
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan
Læs mereBryllup med dåb i Otterup Kirke
Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest
Læs mereSKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID. Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid.
SKÆRTORSDAG AFTEN PÅSKEMÅLTID Agapemåltid med inspiration fra det jødiske påskemåltid. 1 Velkommen Velkommen til påskemåltid! Måltidet, vi skal fejre, er blevet fejret af jøderne i 3000 år,og for 2000
Læs mereGUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
GUD RØRER VED OS KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS Dåb og nadver er hellige handlinger, og de er synlige tegn på, at Gud kommer os i møde og rører ved os. DÅB Både børn og voksne kan blive døbt.
Læs mereGRUPPE 1: BØNNER GRUPPE 2: SALMER
GRUPPE 1: BØNNER I Det Gamle Testamente står der i salme 139: Før ordet bliver til på min tunge, kender du det fuldt ud, Herre. Giver det mening at bede, hvis Gud allerede ved, hvad vi vil sige? En kvinde
Læs mereKonfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)
Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din
Læs mereHøjmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne
Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer
Læs mereTro og ritualer i Folkekirken
Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi
Læs mereBededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen
Læs merePrædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46. Salmer: 733, 260, 274, 319, 732
Prædiken til sidste søndag i kirkeåret 2015 Mt. 25, 31-46 Salmer: 733, 260, 274, 319, 732 Han hed, nej, det er lige meget hvad han hed. Lad os derfor kalde ham, Thomas. En dag ringede Thomas og bad om
Læs mereDer kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,
2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mere9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael
6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske
Læs mereSalmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680. Tema: Den gode del. Evangelium: Luk. 10,38-42
Kl. 9.00 Burkal Kirke Salmer: 679, Hvor er din verden rig; 61, 680 Tema: Den gode del Evangelium: Luk. 10,38-42 Jesus havde nogle gode venner i landsbyen Bethania lige uden for Jerusalem. Det var de to
Læs mere19.s.e.trin. II 2016, Ølgod 9.00, Bejsnap
Kom og se! Det bliver sagt flere gange i dagens evangelium. Kom og se! Der er gået vilde rygter om Jesus, og rygterne får folk til at ville se, om der er noget om snakken. Man kan sige, at vi i dag hører
Læs mereÅR A, B og C LANGFREDAG
ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:
Læs mereHÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET
HÅBET KRISTUS-VEJEN TRO I MØDET TROENS PRAKSIS KÆRLIGHEDEN ER STÆRKERE END DØDEN Kærligheden overvinder alt! Det er betydningen af påskens budskab om Jesu død og opstandelse. Fordi døden ikke er det sidste
Læs mereKSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE.
KSBBS JUBILÆUMS- GUDSTJENESTE. Viborg Domkirke. 27.9.2014 v/hartvig Wagner Tekst: 2 Kor 1,18-20. Salmer: 334 / 308 // 341 / 469 / 526,7 / 353 Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus
Læs merePrædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2, tekstrække
1 Nollund Kirke Søndag d. 18. september 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 17. søndag efter trinitatis, Mark 2,14-22. 2. tekstrække Salmer 1. DDS 749: I østen stiger solen op 2. DDS 371: Du
Læs mereOM TROEN PÅ FRELSE SCHOOL OF CULTURE AND SOCIETY AARHUS UNIVERSITY ANDERS-CHRISTIAN JACOBSEN 26 MAY 2018 PROFESSOR WITH SPECIAL RESPONSIBILITIES
OM TROEN PÅ FRELSE OM TROEN PÅ FRELSE Trosbekendelsen Fra skabelse til fuldendelse Syndernes forladelse Kødets opstandelse Det evige liv Origenes Augustin Luther Frelse et nutidigt perspektiv DEN APOSTOLSKE
Læs mereTro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus
Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,
Læs merePrædiken til Skærtorsdag Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner?
Prædiken til Skærtorsdag 2013 Findes der noget bedre end at samles omkring et godt måltid mad sammen med gode venner? Vi er samlet i dag i vores gudstjeneste her omkring et måltid. Et ganske særligt måltid.
Læs mereAlle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12
Alle Helgens søndag 2014 Mattæus 5, 1-12 Evige Gud, vor Far i Himlen hold vore døde i dine gode hænder og tag imod vore nyfødte, så at de erfarer, at de altid bliver ledet af din hånd nu og i evighed.
Læs mereÅbne spørgsmål. Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Kend kristus: Unge. 8 Warren Wiersbe, Being a Child of God, side 21.
studie 5 Dåben 33 Åbne spørgsmål Enig/uenig: Det er nødvendigt at blive døbt for at blive frelst? Åbningshistorie Fødsel (frelsens erfaring), adoption (dåb) og ægteskab (Guds lov) kan alle hjælpe os til
Læs mereHvordan giver Moseloven mening? kasperbergholt.dk/jesus. Hvordan giver Moseloven mening?
Hvordan giver Moseloven mening? Agenda 1. Forståelse af Bibelen? 2. Introduktion til Mosebøgerne 3. Gudsbilledet i GT og i NT 4. Nogle temaer i Mosebøgerne 5. Jesus og GT og mig og GT 1. Forståelse af
Læs mereSide Prædiken til Langfredag Prædiken til Langfredag Tekst: Matt. 27,
Side 1 15-04-2017. Tekst: Matt. 27, 31-56. Når vi samles til langfredags gudstjeneste, gør vi det i lyset af påskemorgen. Og med korset som symbol der fortæller os om Kristi forsoning. Korset der pryder
Læs mereOVERSIGT OVER JEHOVAS VIDNERS LÆRE- OG TROSGRUNDLAG
TROSGRUNDLAG JEHOVAS VIDNER er kristne. De tror på den almægtige Gud, Jehova, og på at han har skabt himmelen og jorden. Alle de undere der omgiver os på jorden og i verdensrummet, vidner om at det må
Læs mereDen lille Katekismus. af dr. Martin Luther. 2009 HvadErKristendom
Den lille Katekismus af dr. Martin Luther 2009 HvadErKristendom Indhold De ti bud... 3 Troen... 6 Fadervor... 8 Den hellige dåbs sakramente...11 Alterets sakramente... 13 De ti bud Sådan som en husfader
Læs mereFørend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.
Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. INDGANG (PRÆLUDIUM)
Læs mereGudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker
Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange
Læs mereDåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.
Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse
Læs mereTrinitatis Søndag. Salmevalg
Trinitatis Søndag Salmevalg 355: Gud har fra evighed givet sin søn os til Herre 417: Herre Jesus, vi er her 69: Du fødtes på jord 364: Al magt på jorden og i himlen 375: Alt står i Guds Faderhånd Dette
Læs mereDe ord, hvis sammenhæng med det religiøse vi måske har glemt i vores kultur, er gave og offer.
Skærtorsdag den 5. april 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 17.30. Tekster: 2.Mosebog 12,1-11 og Matt. 26,17-30. Salmer: 466-476/473 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -
Læs mereLangfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme.
1 Langfredag II. Sct. Pauls kirke 18. april 2014 kl. 10.00. Salmer: 193/195/212/191,v.1-8 og v. 9-16//192/439/210. Ingen uddelingssalme. Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, Amen.
Læs mereGudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning
Gudstjenesteliturgi for LM Kirken Herning Grundforløb. Variationer i rækkefølgen kan forekomme, ligesom enkelte elementer ved særlige lejligheder kan udelades. Præludium Velkomst Indgangsbøn (Indledningsbøn
Læs mereTrænger evangeliet til en opgradering?
Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre
Læs mere1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192
1 1. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 17. februar 2013 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/292//205/439/192/675 Uddelingssalme: se ovenfor: 192 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn.
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække. Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal
1 Urup Kirke Torsdag d. 24. marts 2016 kl. 11.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører (mel: Kommer, sjæle) DDS 371: Du fylder
Læs mere3. søndag efter påske
3. søndag efter påske Salmevalg 402: Den signede dag 318: Stiftet Guds søn har på jorden et åndeligt rige 379: Der er en vej som verden ikke kender 245: Opstandne Herre, du vil gå 752: Morgenstund har
Læs mere18. søndag efter trinitatis 25. september 2016
Kl. 9.00 Kl. 10.30 Kl. 14.00 Bjolderup Kirke (med nadver) Burkal Kirke (høst, uden nadver) Tinglev Kirke Tema: Forenet med Kristus Salmer: Bjolderup: 730, 310; 368, 335 Burkal: 730, 728, 368; 729, 11 Tinglev:
Læs merePrædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække
1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra
Læs mere2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425.
1 2.søndag efter helligtrekonger I. Sct. Pauls kirke 15. januar 2017 kl. 10.00. Salmer: 362/gloria og 101/138/417//319/439/144/425 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Vi er
Læs mereMå ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«
Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,
Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereSkærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at
Skærtorsdag. 2016. B. Johs 13,1-15. Salmer: 455-471-260 613-476-474 Der var engang en mand, som var rejst ud for at finde lykken. Han havde hørt, at der i en by var et sted, hvor alle var lykkelige. Der
Læs mereBruger Side Prædiken til 6.s.e.påske 2015.docx. Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4.
Bruger Side 1 17-05-2015 Prædiken til 6.s.e.påske 2015 Tekst: Johs. 15,26 16,4. Dåbsvandet drypper fra barnets isse, og bedsteforældre blinker med våde øjne. Glæde og stolthed, slægtens og familiens nye
Læs merePrædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00
1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød
Læs mereMan kan få slides i pdf på hjemmesiden. Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf
Man kan få slides i pdf på hjemmesiden Skrifterne i GT + Jesus/Helligånden + samspil med de andre apostle mf 1 Fil 3,3: Det er os, der er de omskårne, og som tjener ved Guds ånd og har vores stolthed i
Læs merev1 Af David. Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed
Salmer til Ringkøbing torsdag den 25. januar kl. 19.00 DDS 557 Her vil ties! DDS 305 Kom, Gud Helligånd, kom brat DDS 321 O kristelighed DDS 2 Lover den Herre v1 Af David. Min sjæl, pris Herren, alt i
Læs merePrædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.
1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af
Læs mereGud har en drøm, og jeg har en drøm
Gud har en drøm, og jeg har en drøm Guds Åndsudgydelse over os Det skal ske derefter: Jeg vil udgyde min Ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres gamle skal have drømme, jeres
Læs mere1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.
1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det
Læs mereCentrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Dåb:
Centrale ritualer for Impactchurch Roskilde: Nadver: Nadveren betragtes som et mindemåltid over Jesu død og opstandelse. Kirken afholder regelmæssigt nadver. Der er intet fastsat ritual for, hvordan nadveren
Læs merePrædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129
1 Prædiken til Anden juledag Sankt Stefans dag II. Sct. Pauls kirke 26. december 2017 kl. 10.00. Salmer: 123/464/102/122/124/439/114/129 Åbningshilsen Så er vi atter til julegudstjeneste. Vi kan ikke få
Læs merePrædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække
1 Grindsted Kirke Skærtorsdag d. 17. april 2014 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til skærtorsdag, Joh 13,1-15. 2. tekstrække Salmer DDS 458: Zion, pris din saliggører DDS 58: Jesus! Frelser og befrier
Læs mere19. søndag efter trinitatis 2. oktober 2016
Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: En åben himmel Salmer: 731, 26, 335; 164, 334 Evangelium: Joh. 1,35-51 Jesus sagde til Nathanael at han og alle andre skulle se Guds engle stige op og stige ned over Menneskesønnen.
Læs mereHilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!
Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets
Læs merePrædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække
1 Urup Kirke Søndag d. 15. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til fastelavns søndag, Matt 3,13-17. 1. tekstrække Salmer DDS 192: Hil dig, Frelser og Forsoner! DDS 520: Du, som freden mig
Læs merePrædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING
Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.
26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,
Læs mereBruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.
Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.
Læs mereForord. Thomas Kristensen
Forord Der blev stor opstandelse i Jerusalem, da Jesus opstod. Han var virkelig Kristus, Guds Søn! Disciplene glædede sig. Men alligevel var de bange og holdt sig inden døre. Hvordan skulle de dog få dette
Læs mere