Med kroppen i terapi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Med kroppen i terapi"

Transkript

1 Med kroppen i terapi - Et klinisk greb på kroppens videnskabsteoretiske status i en fænomenologisk, narrativ og psykodynamisk tilgang KØBENHAVNS UNIVERSITET INSTITUT FOR PSYKOLOGI Camilla Zacho Woetmann Vejleder: Vanessa Ragans Januar 2011 Antal typeenheder: svarende til 80 normalsider

2 Abstract Assumptions regarding the mind-body relation are reflected in the interventions and the terminology used by the therapist. In this dissertation I shall be investigating the implicit mindbody assumptions in two therapeutic approaches and after a thorough analysis I will turn to a discussion of the clinical consequences. The phenomenology of the body, represented by Maurice Merleau-Ponty, will serve as the theoretical framework throughout the scientific and clinical discussions. This investigation aims at exploring the scientific assumptions regarding the body in Narrative Therapy and Short-Term Dynamic Therapy and discussing the clinical consequences from a phenomenological perspective. The contribution is to improve the reflections upon the mind-body relation among therapists by linking the implicit assumptions and the surplus meaning of the body-terms to the bodily experiences of the client. The parameters for analysis are anchored in K. B. Madsen s Meta-theory of Psychology. Thus the leading themes are: the philosophies of science, the ontology of the body, the epistemo - logical status of the body and the surplus meaning of the body-terms. This will lead to a dis - cussion with Cognitive Semantics on the metaphorical organization in the therapeutic interventions and the way the terminology structures the bodily experiences of the client. Due to the constructivist view in Narrative Therapy, the theory does not address the ontology of the body. Phenomenology challenges this focus on the object-body by emphasizing the felt body, including emotions and motor impulses. In Intensive Short-Term Therapy the body is conceptualized as a container an entity holding objective psychic material. The consequences are an alienated and reified experience of the body. The implicit understanding of the body in the selected approaches expresses itself in two main aspects: the dimension of experience and the management of transparency. In short, the experience of the client turns out to compromise the subjective aspects of the bodily experiences which are emphasized by phenomenology. Phenomenology itself is challenged in terms of developing post-dualistic body-terms but contribute by drawing attention to the importance of verbalizing the subjectivity of the body in therapy. Operationalization of the phenomenological approach also implies theoretical and practical difficulties. Thus, operationalization gives rise to reflections upon our conceptualization of the body in therapy. 2

3 Indhold DEL 1 RAMMESÆTNING... 5 Motivation og problemformulering... 5 Opgavens præmisser... 7 Opgavens dele hvilke greb foretages... 8 Feltets begreber og diskussioner Krop, affekter og opmærksomhed Sproget som strukturerende Metode - præsentation af K. B. Madsen DEL 2 OPGAVENS TEORETISKE AFSÆT Merleau-Pontys kropsforståelse M-planet - ontologiske metateser Opgør med dualismen Kroppens vej ud af det psykofysiske problem Sammenhæng mellem kroppens fremtrædelsesformer M-planet epistemologiske metateser Perceptionen er fænomenverdenen som en kropslig handling Kroppen som adgang til viden om den anden H-planet - sprogets kropslige oprindelse Sprogets oprindelse i kroppen og det affektive miljø Terminologiens ontologiske referencer Opsummering fra videnskabsteori til kroppens status i praksis Præsentation af analyseparametre ) Hvad er teoriens videnskabsideal? ) Hvad er kroppens ontologi? ) Hvad er kroppens epistemologiske status i terapien? ) Hvad er kropstermernes ontologiske reference? DEL 3 ANALYSER AF TERAPIRETNINGER Intensiv Dynamisk Korttidsterapi ) Hvad er teoriens videnskabsideal? ) Hvad er kroppens ontologi? ) Hvad er kroppens epistemologiske status i terapien? ) Hvad er kropstermernes ontologiske reference? Opsamling fra videnskabsteori til kroppens status i praksis

4 Narrativ terapi ) Hvad er teoriens videnskabsideal? ) Hvad er kroppens ontologi? ) Hvad er kroppens epistemologiske status i terapien? ) Hvad er kropstermernes ontologiske reference? Opsamling fra videnskabsteori til kroppens status i praksis DEL 4 KROPSFORSTÅELSENS BETYDNING FOR PRAKSIS Sproget som handlingsanvisende Præsentation af den kognitive semantik Beholdermetaforens oprindelse Beholdermetaforens praktiske konsekvenser Den narrative metaforbrug Handlingsmetaforenes konsekvenser for klientens kropsoplevelse Et fænomenologisk bidrag til terapiernes kropsterminologi Kropsforståelsens praksisimplikationer Oplevelsen af den aktuelle krop Narrativ praksis som et gørensfællesskab Inddragelse af den aktuelle krop i den narrative terapi Den aktuelle krops status i IDK Inddragelse af oplevelsesdimensionen i IDK Terapiernes forvaltning af gennemsigtigheden En praktisk udlægning af den fænomenologiske kropsforståelse DEL 5 AFSLUTNING Et kritisk ophold Terminologiske udfordringer Kropsoplevelsens kongruens med ontologien Kravene til den terapeutiske holdning Sprogfilosofiske problematikker Konklusioner Afsluttende perspektiver LITTERATUR

5 RAMMESÆTNING Motivation og problemformulering Ideen til mit speciale har taget form i en studenterdrevet terapeutisk praksis, hvor metodefriheden har motiveret brugen af forskellige terapeutiske retninger. De fleste nyuddannede terapeuter har hensigtserklæringer om at se på det hele menneske og at inkludere både krop, følelser, relationer, tanker og en diakron tidsforståelse, og i praksis anvender de fleste også en eklektisk stil med inddragelse af forskellige perspektiver og interventioner for at imødekomme en forståelse af mennesket som både subjekt og objekt. Når vi derimod i supervisionssammenhænge taler om sammenhængen mellem klientens følelser og erkendelser, eller hvordan vi opnår viden om klientens problemstillinger, bliver det tydeligt, at især narrativt og psykodynamisk inspirerede folk har helt forskellige oplevelser af, om det er sproget eller kroppen, der er adgangen til viden og i hvor høj grad klienten forventes at være gennemsigtig for sig selv. I supervisionssammenhænge lader alle til at antage en naturlig sammenhæng mellem krop og psyke, men det er mindre tydeligt, hvori sammenhængen består og hvordan vores terminologi er motiveret heraf. Idet de terapeutiske interventioner hviler på en række videnskabsteoretiske antagelser om det psykofysiske problem, er det min overbevisning, at en tydeliggørelse heraf, kan motivere en bedre refleksionskultur. Igennem en opmærksomhed på vores kropstermer og kropsforståelse vil vi kunne navigere mere i overensstemmelse med vores videnskabsideal og dermed praktisere vores foretrukne terapiform. Undersøgelsen vil derfor have et praktisk sigte med et budskab til terapeuten om at blive opmærksom på sprogets og interventionernes konsekvenser for klientens kropsoplevelse. En undersøgelse af det psykofysiske problem i forskellige teorier kan med fordel tage udgangspunkt i en kropsfænomenologisk optik. Kropsfænomenologien anskuer kroppen som både subjekt og objekt, hvorved både epistemologien og ontologien kvalificerer den som diskussionspartner med kropsforståelsen i terapi. Igennem metadiskussionerne med kropsfænomenologien vil de valgte terapiretningers kropsforståelse stå tydeligere frem, hvorefter en klinisk diskussion af kropsforståelsen i praksis, er interessant. Motivationen herfor er et led i bestræbelserne på at undgå polariserende enten-eller tænkning og den udbredte tendens til tilhængeri, som let medfører, at videnskabelig erkendelse kun bliver et spørgsmål om konsensus eller om tilslutning til et paradigme (Lauridsen 2006). Sagen er, at der vel næppe er nogen terapeuter eller forskere, som ikke med rette vil hævde, at de er humanister og gå ind for at betragte mennesket som andet og mere end et objekt. Tilsvarende er der næppe mange terapeuter med respekt for klienten og psykologien som videnskab, der ikke går ind for både at studere mennesket objektivt-empirisk og subjektivt-fænomenologisk (Lauridsen 2006). Imidlertid er det ikke alle, der kan spænde over hele feltet, 5

6 og selvom de fleste terapeuter arbejder eklektisk og dermed ikke tilslutter sig et enkelt terapeutisk paradigme, er det af både teoretisk og praktisk interesse at føre de videnskabsteoretiske antagelser ud i sin praktiske yderlighed. For at tilstræbe en konkretisering i det kliniske greb, vil jeg se bort fra skoledannelser og i stedet fokusere på specifikke repræsentanter for en terapeutisk retning. For ikke kun at foretage en videnskabsteoretisk kondensering og dermed forbryde mig mod min kliniske interesse, vil jeg åbne de diskussioner, som heraf følger omkring konsekvenserne for praksis. Dette bliver en undersøgelse af, hvordan terapiernes kropsforståelse kommer til udtryk i praksis, samt hvordan terapeutens terminologi om kroppen strukturerer klientens oplevelse af sin egen og terapeutens krop. Dette bringer mig til følgende problemformulering: Med afsæt i kropsfænomenologien, undersøges udvalgte terapiretningers udlægning af kroppen ud fra en videnskabsteoretisk optik. Konkret undersøges terapiernes antagelser og sprog om kroppen og derpå hvilken betydning, det har for praksis. Således vil undersøgelsen indebære en kritisk analyse af alment accepterede sprogliggørelser af kroppen i udvalgte terapiretninger samt en problematiserende undersøgelse af sammenhængen mellem den teoretiske kropsforståelse og de terapeutiske interventioner. Bidraget vil hermed være en åbning af en refleksionskultur omkring den kropsforståelse, man som terapeut arbejder med - motiveret af de konsekvenser sprogbrugen og interventionerne har for klienten. 6

7 Opgavens præmisser Tekster om forholdet mellem krop og psyke indledes almindeligvis med en mere eller mindre detaljeret gennemgang af René Descartes ( ) metodiske tvivl og rationalistiske filosofi, som implicerer en ontologisk adskillelse mellem krop og sjæl. Derefter vil man finde en understregning af, at dette skarpe skel ikke længere er holdbart samt en efterlysning af tilgange til det psykofysiske problem, som i højere grad betragter de to elementer som et sammenhængende hele (Køppe 2004). Min interesse for den psykofysiske grundlagsproblematik i psykologien motiverer en sådan skitsering, men en overskridelse af dualismen har været en ambition, der er gentaget gennem flere hundrede år (ibid.). Jeg anser dette slag for vundet af tidligere entusiaster og har derfor i sinde at gå anderledes til værks. Præmissen for undersøgelsen er en indføring i det psykofysiske grundlagsproblem og at lade de metateoretiske diskussioner tage form som praktiske konsekvenser for klienten. Ved at lade fænomenologien være den teoretiske ramme, kommer terapiretningernes videnskabsteoretiske antagelser til at stå tydeligere frem, end hvis de blot blev præsenteret på deres egne præmisser. Zahavis indledning til Fænomenologi (2004) har motiveret følgende argumenter for at anlægge et fænomenologisk greb på en klinisk undersøgelse: Fænomenologien 1) har gennemlevet en renæssance de seneste år 2) Kan tydeliggøre kroppens ontologiske og epistemologiske status i terapiretningerne igennem sin teori om den kropslige eksistens 3) kan hjælpe med at befri videnskaberne fra en indbildsk fænomenologisk undersøgelsesmetode, igennem kritikken af positioner som intellektualisme og empirisme 4) Har en række videnskabsteoretiske analyser af relativt formel og teknisk art 5) inspirerer til at lade sin komplekse kropsforståelse blive draget ud i sin praktiske yderlighed (Zahavi 2004:7f). Hermed er fænomenologien kvalificeret som teoretisk ramme og som repræsentant vælges den franske fænomenolog og filosof, Maurice Merleau-Ponty ( ), herefter forkortet MP. Zahavi påpeger MP s nuancerede forståelse af fænomenologien, og derudover har utallige andre påpeget MP s enorme indflydelse samt muligheden for at anvende hans meta-psykologiske elementer til en syntese i psykologien (Giorgio 1974:54). Gennem dette valg afgrænser jeg mig fra løbende at tage stilling til kropsfænomenologiens gyldighed. Havde jeg valgt dette, ville jeg i samme bevægelse begrænse muligheden for at se MP s tanker i sin yderste konsekvens og nødvendiggøre diskussioner om, hvorvidt kroppen er udgangspunktet for terapi. I stedet vil jeg belyse, hvordan kroppen er sprogliggjort og afspejlet i de terapeutiske interventioner og først afslutningsvist problematisere kropsfænomenologiens anvendelig som diskussionspartner i en undersøgelse med et klinisk sigte. Qua valget af det kliniske perspektiv, afgrænser jeg mig fra at diskutere kropsforståelsen indenfor en samfundsmæssig ramme, og kroppens samfundsmæssige indlejring vil blive udeladt på bekostning af dens status i psykoterapi. 7

8 Opgavens dele hvilke greb foretages Overordnet er specialet konstitueret af følgende metodiske og teoretiske tilgange: En videnskabsteoretisk metateori, som anvendes til at generere analyseparametre. En kropsfænomenologisk tilgang, som udgør den teoretiske ramme. En klinisk psykologisk tilgang med udgangspunkt i to udvalgte terapiretninger. Et kognitivt semantisk greb på kropstermernes praksisimplikationer. Et kritisk og problematiserende perspektiv på kropsfænomenologiens præmisser. Del 1 Det første greb, der foretages i opgaven er et metodisk greb, der igennem anvendelse af K. B. Madsens Systematologi, muliggør en rekonstruktion af terapiretningerne ud fra hensigten om at udbrede kropsforståelsen. I afsnittet om metodeovervejelser vender jeg tilbage til, hvordan jeg genererer analyseparametre og anvender Systematologien. Del 2 Det metodiske greb vil indledningsvist foretages på kropsfænomenologien. MP, som har beskæftiget sig indgående med kroppen, og hvis tilgang peger i en anden retning end traditionelle videnskaber, vil blive analyseret og anvendt som undersøgelsens teoretiske ramme. Hans dynamiske kropstermer og betragtninger om kroppen som både subjekt og objekt vil blive gennemgået med henblik på at gennemgå de dele af hans teori, som kvalificerer den som diskussionspartner med terapiretningerne. Del 3 I opgavens del 3 vil der foretages en rekonstruktion af to udvalgte terapiretninger. Rekonstruktionen vil tage form som en besvarelse af de genererede analyseparametre og blive tydeliggjort gennem en problematisering af MP. Herved udbredes terapiernes implicitte videnskabsideal og kropsforståelse, der har konsekvenser for klienten i den pågældende terapi. Valget af terapiretninger er baseret på et krav om aktualitet og udbredelse samt videnskabsteoretisk bredde, hvorved de forventes at bidrage meningsfuldt til en diskussion af kroppens status og kropstermer ud fra de af K.B. Madsen og MP motiverede analyseparametre. Intensiv Dynamisk Korttidsterapi, herefter forkortet IDK, er en forholdsvis ny terapiform, om hvilken det er sagt, at det er den mest betydningsfulde udvikling inden for psykoterapi, siden Freud opdagede det ubevidste (Malan 1992). Patricia Delle Selva Coughlin præsenterer en klar og overskuelig fremstilling af metodens teoretiske og praktiske aspekter, hvorfor hun vil være den primære repræsentant for tilgangen. En materialistisk og fundamentalistisk kropsforståelse har inspireret denne terapiretning, der har en række interventioner med et kropsligt fokus (Turner 1992). 8

9 Den anden terapiretning vil være den narrative terapi, præsenteret af Michael White. White er kendt som grundlæggeren af den narrative praksis, som blev grundlagt i 1980erne. Den er i dag en yderst udbredt metode blandt klinikere og betragtes som en effektiv og meget etisk terapeutisk praksis (Holmgren i White 2008). Indlejret i denne terapiform er Foucaults tankegods om magt og diskurser, hvorved en forståelse af kroppens ontologi som værende et resultat af sociale processer og en diskursiv magt forventes udledt (Turner 1992). White har ikke et sprog om kroppen, og kropsforståelsen må derfor udledes gennem interventionerne og de metateoretiske antagelser, som White udlægger for sin narrative praksis. Del 4 Efter at have foretaget ovenstående rekonstruktion med afsæt i MP s kropsforståelse, foretages en praksisorienteret problematisering af terapiernes kropsforståelse. Hvor opgavens del 3 favner en udbredelse af de metateoretiske antagelser i teorierne, vil opgavens del 4 i højere grad fokusere på de metodiske greb, som foretages i terapien. Dette motiveres indledningsvist af de sproglige vendinger, som benyttes af terapeuterne om klientens problematikker. Til en diskussion af dette inddrages Lakoff og Johnson og den kognitive semantik. De påpeger, at metaforer er handlingsanvisende og bidrager derfor med en belysning af kropstermernes praktiske konsekvenser. Paul Ricoeur inddrages for en kort bemærkning i denne diskussion for at tilføje en affektiv dimension til metaforbrugen i terapi. Dernæst vil de metoder, som udspringer af teoriernes kropsforståelse blive diskuteret med udgangspunkt i MP s kropsfænomenologiske optik. Hans tanker om gennemsigtighed vil kunne udfolde en diskussion om tilgængeligheden til klientens vanskeligheder, og med hans ontologi kan terapiernes inddragelse af klientens aktuelle kropsoplevelse, problematiseres. Efter at have været diskussionsparter igennem den kliniske del af opgaven og peget på uhensigtsmæssige måder at sprogliggøre og inddrage kroppen på, er det oplagt at angribe hans egen teori fra praksis og forsøge at operationalisere hans kropsforståelse som en opfordring til terapeuten. Del 5 Slutteligt bliver opgavens egne præmisser genstand for en kritisk diskussion for at belyse de teoretiske og praktiske begrænsninger forbundet med at anvende fænomenologien som diskussionspartner. Herefter følger en opsamling på undersøgelsens vigtigste elementer samt afsluttende refleksioner. 9

10 Feltets begreber og diskussioner Krop, affekter og opmærksomhed Kroppen er det centrale omdrejningspunkt for undersøgelsen, og med kroppen menes den kropsfænomenologiske forståelse ved MP, der uddybes senere. Qua undersøgelsens teoretiske ramme, vil bevidsthed, krop og subjekt dermed henvise til samme ontologiske entitet, hvorimod subjektforståelse vil henvise til den definition af både kropsforståelse, bevidsthed og subjekt som er at finde i den pågældende teori. MP tydeliggør sin kropsforståelse ved at indføre begrebet, egenkrop, men for nemheds skyld vil MP s begreb egenkrop her sidestilles med krop. Hvor der menes noget andet, vil det tydeliggøres med termen, kropsforståelsen. Det affektive område er centralt for MP s kropsforståelse og har ligeledes en fremtrædende plads i nutidig psykoterapi, så for at kunne diskutere inddragelsen af affekter i de to terapiretninger, er det nødvendigt med en definitionsmæssig klarhed (Hougaard 1998). MP henviser ofte til begæret og påpeger, at begæret er knyttet til en intentionalitet, både ved at være biologisk, relationelt og dermed motiverende for mine foretrukne oplevelser (MP 2006). Det er med denne indkredsning for øje, at jeg inddrager psykoanalytikeren og udviklingspsykologen Daniel Stern, fordi han med sine begreber om affektiv afstemning, tværmodalitet og vitalitetseffekter åbner for en almengørelse af begæret og en tydeligere definition af affekter, end det er at finde hos MP. Sterns begreb, vitalitetsaffekter, er sammenlignelig med MP s affektive miljø samt begær, idet vitalitetsaffekter er universelle og allestedsnærværende følelseskvaliteter. Stern skelner mellem kategorielle affekter, som lader sig indfange i sproget, og vitalitetsaffekterne, som er en følelsesmæssig intensitet og den levede og bagvedliggende subjektive oplevelse. Om de opleves eller ej, er vitalitetsaffekterne tilstede som den bagvedliggende kvalitet i al alle oplevelser som dynamiske fornemmelser af noget brusende, eksplosivt, flygtigt, pulserende eller bølgende. Vitalitetsaffekterne er uløseligt knyttet til vitale funktioner såsom vejrtrækning, sult, opvågnen, afføring etc. men er ligeledes knyttet til omverde - nen gennem den kropslige manipulation, som spædbarnet er udsat for under amning, skiftning o.s.v. (Stern 2000). Dermed indebærer Sterns definition også den intentionalitet, som MP understreger, og når begrebet, affekter anvendes i det følgende, vil det være i betydningen af vitalitetsaffekter som her udlagt. Følelser samt affektive miljø vil blive brugt i samme betydning med mindre andet angives. Når affekter inddrages i interventionerne, sniger bevidsthed sig ind med spørgsmålet om, hvorvidt om klienten 1 er bevidst om sine affekter. Men idet bevidsthed og krop her er brugt i samme betydning, vil opmærksomhed anvendes i betydningen af at fokusere og selektere den perceptuelle erfaring. Opmærksomhed er den tematiserede bevidsthed i forgrunden af vores bevidsthed, i tråd med den gestaltpsykologiske anvendelse af begrebet (Leder 1990). 1 Klient anvendes som samlet betegnelse for subjektet, der henvender sig i terapi, velvidende at de selekterede terapiretninger har andre betegnelser. 10

11 Sproget som strukturerende Sproget er den primære berøringsflade i IDK og den narrative terapi. I den psykodynamiske tradition bliver sproget og metaforen anvendt til at afsløre ubevidste mønstre, og i den narrative tradition afslører sproget en plotstruktur, som er identitetsskabende (Benveniste 1977, White 2006). Sproget spiller altså en vigtig rolle i begge terapiformer om end på helt forskellige måder, der afspejler det komplicerede møde mellem sproget og mennesket, som involverer både kulturen, historien, biologien og den individuelle stil (ibid., Andkjær Olsen 2001). I psykoterapi har sproget været den primære kontaktflade mellem terapeut og klient siden Freuds arbejde med klientens frie associationer. Han kaldte sågar sin metode for the talking cure, der betyder en helbredelse gennem sproget (Benveniste 1977, Andkjær Olsen 2001). Denne kobling mellem sprog og terapi, krop og verden henter yderligere inspiration hos MP, som også forstod fænomenologien som en sprogfilosofi (MP 1962/1999/2006). Han er ikke alene om at forstå mødet som både sprogligt og kropsligt: Psychotherapy can be considered a way of constructing meaning out of an encounter between two bodies: that of the client and that of the therapist (Shaw 2004). Indenfor fænomenologien, den kognitive semantik og embodymentteorierne er der en fælles antagelse om, at tænkning og erkendelse er kropsligt betinget (Køppe 2004:140). Socialvidenskaberne hviler derimod på en fælles antagelse om, at sproget og diskurserne skaber kroppen og dens betingelser igennem sociale praksisser (Rønn 2006, Christensen 2002). Det er indenfor dette spændingsfelt, mellem psykofysiske og sprogfilosofiske problemstillinger, at diskussionen om kropstermernes betydning for praksis, finder sted. Hertil knytter sig diskussionen om, i hvor høj grad, sproget er definerende for vores væren, tænkning og handlinger (Collin 2003). Centrale teorier i denne sammenhæng er den kognitive semantik, præsenteret ved Lakoff og Johnson, den hermeneutiske fænomenolog Paul Ricoeur samt Finn Collin, som bidrager med et overblik over de øvrige teoriers placering i denne komplekse diskussion. Om end det ville være oplagt at udfolde Foucaults tanker om magt og diskurser, vil undersøgelsen afgrænse sig fra hans teoretiske position. Et bidrag fra hans erkendelsesteoretiske konstruktivisme ståsted kunne have udfoldet den narrative terapis videnskabsideal samt peget på sprogets skabende magt, men det ville samtidig være at forbryde sig mod en kropsfænomenologisk teoriramme (Collin 2003). Ved at gå ind i problemstillingen omkring sproget på fænomenologisk grund, i opgavens del 4, er det muligt at indkredse, hvordan de i terapien anvendte kropstermer er strukturerende af klientens tanker og handlinger. Hensigten er således at kvalificere en refleksionskultur motiveret af den betydning, sprogbrugen har for klienten. 11

12 Metode - præsentation af K. B. Madsen K. B. Madsen har udviklet en videnskabsteoretisk metode, Systematologien, som jeg finder relevant at anvende til frembringelsen af analyseparametre. Når jeg vælger Madsen er det for at kunne elaborere kropsforståelsen indenfor videnskabsteoretisk forskellige terapiretninger og bringe den på sammenlignelig form, idet han har en systematisk måde, hvorpå en teori kan blive rekonstrueret. Derudover støtter han en undersøgelse som denne, der har til formål at eksplicitere teoriers implicitte kropsforståelse: modern psychologists very seldom construct explicit propositions about the psycho-somatic problem. There remains thus only the possibility of inferring their implicit conception of the problem, and this can be accomplished not only by their use of explanatory terms with surplus meaning, but also from their arguments about methods and descriptive language (Madsen 1975:33). K. B. Madsen finder det dermed også vigtigt at få frembragt psykologers stillingtagen til det psykofysiske problem og har udviklet Systematologi til samme formål (ibid.). Madsen påpeger, at videnskabelige teorier udgør et system af viden på forskellige planer, som både kan genereres empirisk og rationelt og derfor må undersøges forskelligt (ibid.). Madsen deler en videnskabelig teori ind i tre planer: metaplan (M-plan), hypoteseplan (Hplan) og dataplan (D-plan). De 3 lag er kendetegnet ved, at den viden de formidler, er blevet til på forskellige måder, den er beskrevet med forskelligt sprog, og den har forskellige formål. Hver plan indeholder en række kategoriseringer, som er anvendelige for en grundig analyse af en teori, men Madsen fremhæver selv, at hans teori kan bruges selektivt (ibid.). Det skal dog indvendes, at de tre lag ligeledes kan placeres på et kontinuum. Dataplanet benytter et deskriptivt sprog, hypoteseplanet et eksplanatorisk eller fortolkende og metaplanet et hypotetisk sprog i de filosofiske hypoteser (Madsen 1975). Det er derfor principielt muligt at differentiere de tre planer i en videnskabelig fremstilling ud fra deres sprog og abstraktionsgrad, men i praksis kan det være vanskeligt, fordi dataplanet eksempelvis kan indeholde vældig abstrakte deskriptive termini. Hvor jeg afgrænser mig fra umiddelbart relevante dele af hans teori, vil det blive begrundet. I forsøget på at rekonstruere de udvalgte teorier ud fra Systematologien, er det ambitionen at kondensere nogle spørgsmål, som kan indfange de relevante elementer af MP s kropsforståelse og bringe teorierne på sammenlignelig form svarende til at brøker bringes til fælles nævner, når man regner med dem. (Madsen 1975:159) Kropsforståelsen i teorierne er udgjort at deres besvarelse af analyseparametrene. I det omfang, rekonstruktionen er loyal overfor den oprindelige teori, forventes den at tjene flere formål: 1) et videnskabsteoretisk, idet mit problem skriver sig ind det psykofysiske grundlagsproblem 2) et pædagogisk i kraft af den begrundede og gennemskuelige struktur 3) et praktisk budskab til terapeuten. I det følgende skitseres Madsens tre planer, som er baggrunden for de analyseparametre, der genereres gennem analysen af MP om end ikke alle forventes at blive relevante: 12

13 M-planet: Dette plan udgøres af teoriens filosofiske hypoteser og de metateoretiske og metodologiske argumenter for en videnskabelig fremstilling. De filosofiske hypoteser opdeles i 1) naturfilosofi/ontologi herunder a) det psykofysiske problem, b) menneskets natur og c) årsagsproblemet, 2) erkendelsesfilosofi/epistemologi samt 3) videnskabsideal H-planet: En stor del af psykologiens objekter er ikke-observerbare. Dette indebærer, at en psykologisk fremstilling må indeholde en del formuleringer, hvori der indgår termer, som refererer til ikke-observerede eller ikke-observerbare objekter. Sådanne termer kaldes ofte hypotetiske termer. H-termini har, udover den deskriptive mening, en ekstramening. Klassifikation af H-terminis ekstra-mening kan være i forhold til deres a) ontologiske reference b) variablernes form og virkning. Videnskabelige hypoteser kan klassificeres efter a) ontologi b) epistemologi c) kompleksitet d) testbarhed. D-planet: Dataplanet karakteriseres af deskriptive termer og indeholder beskrivelser af observerede eller observerbare objekter. Dataplanet kan opdeles i 1) det abstrakte dataplan, og 2) det konkrete dataplan. (Madsen 1975). 13

14 DEL 2 OPGAVENS TEORETISKE AFSÆT Merleau-Pontys kropsforståelse En præmis for denne undersøgelse er en erklæret postdualistisk kropsforståelse, præsenteret ved MP, der i sit hovedværk Perceptionens fænomenologi (1962) udfolder en fænomenologi om kroppen. Begreber herfra udfordrer den sædvanlige dikotomi imellem krop og bevidsthed og udbreder i stedet en forståelse af kroppen som mere end blot biologi. MP trækker på den filosofiske side på Husserl, Heidegger, Sartre, og på den psykologiske front trækker han på tanker fra folk som Koffka, Köhler, Freud og Piaget (Giorgi 1974). Igennem hele MP s forfatterskab er det afgørende for ham at overvinde dualismen indenfor en fænomenologisk ramme (MP 1962). Ordet fænomenologi kommer fra græsk, phenomenon, og betyder det, der viser sig eller det givne. Fænomenologien har til hensigt at genfinde den verden, som er tilstede forud for vores refleksion den oplevede verden (Zahavi 2003, ibid.). Oplevelse skal ikke forstås som rent subjektivt; den oplevelse MP taler om placerer sig i en relation mellem mennesket og verden. Denne overskridelse af subjekt-objekt er karakteristisk for fænomenologien og har rødder tilbage til fænomenologiens grundlægger, Husserl, som indførte intentionalitetsbegrebet, der defineres som en bevidsthedsmæssig rettethed mod noget (MP 1962). Dette begreb er ligeledes væsentligt for MP, der beskæftiger sig med kroppens intentionalitet og knytter denne til kroppens subjektivitet. En præcisering og diskussion af intentionalitetsbegrebet indenfor MP s kropsforståelse er udenfor undersøgelsens rammer. I stedet er det interessant at forsøge at fremskrive en forståelse af, hvori den kropslige subjektivitet består, fordi det særligt er her, kropsfænomenologien kan bidrage til de udvalgte terapier. Det afgørende for MP er kroppens centrale placering i verden, og hans udgave af fænomenologien kaldes derfor kropsfænomenologien. Han udlægger en eksistentiel fænomenologi om kroppen, og det er denne bemærkelsesværdige position, som kvalificerer ham som en oplagt diskussionspartner med terapiernes kropsforståelse. Hermed afgrænser analysen sig fra store dele af MP s arbejde, som eksempelvis vedrører hans politiske stillingtagen i Humanisme og terror og hans tanker om den animalske verden i Nature samt hans interesse for æstetik og kunst, udtrykt i teksten, Maleren og filosoffen (Thøgersen 2004). Det er i stedet hans eksplicitte metateser om subjektets kropslige forankring i verden, og efter denne korte introduktion vil hans kropsforståelse blive analyseret ud fra Madsens M- og H-plan (Madsen 1975). 14

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

# $ % & ' % # ) * * + # ' # '

# $ % & ' % # ) * * + # ' # ' ! " " # $ % & ' ( &) % # ) + # ' # ', -. (. /! 0'$$ " 1 ) 1 2 & () 2 & 2 3 ) ) # & 2 3 ), ) 2 2 2 3 # 2 4 & 2 2 2 & 2 & 5 & & &) ) & & ) & ) 6&2 & ) & 2 ) ( & ) 2 3 2, ) & ) 2 & & Opgavens opbygning, afgrænsning

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 2 Resume af Del 1:Edmund Husserl (1859-1938) Projekt: at beskrive hvordan verden fremtræder i ens bevidsthed. Søger en ren, streng, objektiv

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi

I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi I dialog med barnet. Intersubjektivitet i udvikling og psykoterapi af Bjørg Røed Hansen. Akademisk Forlag 2014. Pris: 299 DKr. 301 sider. ISBN-13: 9788750044369 Bjørg Røed Hansen, der er psykolog og dr.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori

Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

V I D E N T E O R I R Ø N N

V I D E N T E O R I R Ø N N A L M E N V I D E N S K A B S T E O R I F O R P R O F E S S I O N S U D D A N N E L S E R N E I A G T T A G E L S E V I D E N T E O R I R E F L E K S I O N C A R S T E N R Ø N N A l m e n v i d e n s k

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi

Fra logiske undersøgelser til fænomenologi HUSSERL Fra logiske undersøgelser til fænomenologi For den kontinentale filosofi skete der et afgørende nybrud omkring århundredeskiftet. Her lagde tyskeren EDMUND HUSSERL (189-1938) med værket Logische

Læs mere

Prøve i BK7 Videnskabsteori

Prøve i BK7 Videnskabsteori Prøve i BK7 Videnskabsteori December 18 2014 Husnummer P.10 Vejleder: Anders Peter Hansen 55817 Bjarke Midtiby Jensen 55810 Benjamin Bruus Olsen 55784 Phillip Daugaard 55794 Mathias Holmstrup 55886 Jacob

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008

Bevidsthedsproblemet. eller. Lennart Nørreklit 2008 Bevidsthedsproblemet eller forholdet mellem sjæl og legeme Lennart Nørreklit 2008 1 Hvad er bevidsthed? Vi har bevidsthed Tanker, følelser, drømme, erindringer, håb, oplevelser, observationer etc. er alle

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Læring, metakognition & metamotivation

Læring, metakognition & metamotivation Læring, metakognition & metamotivation Fag: Psykologi Skriftligt oplæg til eksamen Vejleder: Dorte Grene Udarbejde af: Christian Worm 230930 Morten Nydal 230921 Frederiksberg Seminarium 2005 Indledning

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Introduktion til perception Forelæsning 2

Introduktion til perception Forelæsning 2 Introduktion til perception Forelæsning 2 02.09.2014 Johan Trettvik Dagens mål: At give en motivering af feltet At give en ultra kort historisk forståelse for hvorfor feltet ser ud som det gør, og hvorfor

Læs mere

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18

Indhold DEL I FILOSOFI & SYGEPLEJE EN INTRODUKTION 11. 1 Hvad er filosofi? 13 Teoretisk filosofi 14 Praktisk filosofi 15 Filosofisk metode 18 Forord Denne bog er skrevet på baggrund af et dybfølt engagement i sygeplejens filosofi. Hovedmotivet er således at gøre filosofien mere synlig i sygeplejen. Mit daglige arbejde på Ribe Amts Sygeplejeskole

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder

Forord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

At læse, forstå og fortolke Kierkegaard

At læse, forstå og fortolke Kierkegaard At læse, forstå og fortolke Kierkegaard - en problematisering af Nordentofts analyse af Kierkegaards psykologi Indledning og problemformulering "Saaledes gaaer det altid, saa barmhjertig, saa rig er Tilværelsen:

Læs mere

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR

FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR FORKORTET SAMMENFATNING AF DE PÆDAGOGISKE DAGE HØJSKOLEPÆDAGOGISK UDVIKLINGSPAPIR Dette er en stærkt forkortet version af det samlede notat fra de pædagogiske dage. Den forkortede version omridser i korte

Læs mere

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien

Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37, 1964 Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien Niels Egebak Egebak. N. (1964). Maurice Merleau-Ponty og fænomenologien. Perspektiv, vol. 12, no. 3, pp. 34-37. Denne

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces

Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den interne paradigmatiske videnskabsproces Indholdsfortegnelse Introduktion Kapitel I Kapitel II Kapitel III Kapitel IV Kapitel V Kapitel VI Kapitel VII Kapitel VIII Kapitel IX Kapitel X Kapitel XI Hvad er videnskabsteori? Hvad er videnskab? Den

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN

VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN VIDENSKABSTEORI FRA NEDEN Religionsfaget som afsæt for videnskabsteoretisk refleksion Søren Harnow Klausen, IFPR, Syddansk Universitet Spørgsmål Hvad er religionsfagets g karakteristiske metoder og videnskabsformer?

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Praktisk Filosofi og Coaching

Praktisk Filosofi og Coaching Praktisk Filosofi og Coaching Ved Kristian Moltke Martiny Del 1 Introduktion: Kristian Moltke Martiny Filosofisk Forskning Cand. Mag i Filosofi. Videnskabelig assistent gennem Brain, Mind and Medicines,

Læs mere

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse.

Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. Livsperspektiver, livskompetence og ledelse. af Mikael Sonne. Personligt lederskab har allerede gennem flere år fyldt meget indenfor lederudvikling. Traditionelle ledelses- og styringsværktøjer synes undertiden

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

Coaching og ontologi

Coaching og ontologi KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime

INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD. SSP samrådets årsmøde Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime INTRODUKTION TIL MENTALISERING OG KONFLIKTADFÆRD SSP samrådets årsmøde 2016. Kursus i: Genoprettende processer Fra tough on crime til smart on crime FOKUS OMRÅDER I OPLÆGGET De udsatte og sårbare unge

Læs mere

Dialektik og politisk praksis

Dialektik og politisk praksis Program for 23. virksomhedsteori konference Røsnæs 9-11. november 2012 Dialektik og politisk praksis Mellem virksomhedsteori og ideologikritik Arrangører Jan Selmer Methi Lars Bang Jensen Morten Nissen

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens.

Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Bevidsthed, reduktion og (kunstig) intelligens. Forbemærkning om den aktuelle situation Min baggrund: Forfatterskaberne: Marx Leontjev Kierkegaard Rorty Cassirer Searle Empirisk baggrund: Kul & Koks: Modellering

Læs mere

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk

Mogens Jacobsen / moja@itu.dk BIID11 Lektion 7 Personas & scenarios Mogens Jacobsen / moja@itu.dk Dagens program 2 8:00-8:20: Exemplarium 10,11 og 12 8:20-8:30: Feedback på visioner 8:30-8:50: Dourish kap 4. 8:50-9:00 Pause 9:00-10.00

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching

Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING

Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann VIDENSKABSTEORI FOR ØKONOMI, POLITIK OG FORVALTNING Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning Jan Holm Ingemann Videnskabsteori for økonomi, politik og forvaltning

Læs mere

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005

University of Copenhagen. Indledning Mogensen, Hanne Overgaard. Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund. Publication date: 2005 university of copenhagen University of Copenhagen Indledning Mogensen, Hanne Overgaard Published in: Tidsskrift for forskning i sygdom og samfund Publication date: 2005 Document Version Publisher's PDF,

Læs mere

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt-

En iagttagelse er ikke genstand for sig selv 3. Når den viser sig som genstand for iagttagelse, så sker det som genstand for en anden iagt- Distancen og refleksionen, iagttagelsen af 2. orden som alternativet til det ideologiske og om det, at det i den grad lader sig gøre at tale om sandheden i det, at sandheden er ilde hørt! Alle sociale

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring

Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Studieordning for akademisk diplomuddannelse - første år ved Institut for Læring Ilisimatusarfik Grønlands Universitet University of Greenland!1 Indholdsfortegnelse 1. Præambel 3 2. Varighed og titel 4

Læs mere

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen

Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Giv en redegørelse for argumenter for og imod dualismen Indledning Indenfor den klassiske strid om sjæl-legeme relationens natur findes der fire forskellige hovedstandpunkter: dualisme, dobbeltaspekt-teorien,

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

At få fortællinger til at arbejde med børn

At få fortællinger til at arbejde med børn At få fortællinger til at arbejde med børn Af Jacob Folke Rasmussen. Konsulent og foredragsholder i Narrativt Selskab Artiklen indgår i undervisningsmaterialet Lindgren, leg og livsmod", udgivet af de

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Den (nu)levede krop. En teoretisk fænomenologisk fordybelse i Maurice Merleau-Ponty og Jean-Paul Sartres kropsteori

Den (nu)levede krop. En teoretisk fænomenologisk fordybelse i Maurice Merleau-Ponty og Jean-Paul Sartres kropsteori Den (nu)levede krop En teoretisk fænomenologisk fordybelse i Maurice Merleau-Ponty og Jean-Paul Sartres kropsteori 1. INDLEDNING OG MOTIVATION... 2 2. PROBLEMOMRÅDE... 3 2.1 TESE... 4 2.2 PROBLEMFORMULERING...

Læs mere

Hvorfor idræt? 1 - generelt

Hvorfor idræt? 1 - generelt Hvorfor idræt? 1 - generelt Fysiologisk sindslidende har lavere gennemsnitlig levealder mange livsstilssygdomme Socialt afstigmatiserende og inkluderende nye selvbilleder Psykologisk mening, nærvær, samlethed,

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske

knytter sig til metoden. Endvidere vil der være en diskussion af metodens begrænsninger, ligesom der vil blive fremlagt en række konkrete metodiske Indledning I ethvert forskningsprojekt står man som forsker over for valget af metode. Ved at vælge en bestemt metode, vælger man samtidig et bestemt blik på det empiriske genstandsfelt, og det blik bliver

Læs mere

Psyken. mellem synapser og samfund

Psyken. mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning

I begyndelsen er bevægelse. - betragtninger om krop, bevægelse og sansning I begyndelsen er bevægelse - betragtninger om krop, bevægelse og sansning Michael Blume, VIA University College, januar 2010 Bevægelse 2 videnskabelige positioner Cogito, ergo sum: et naturvidenskabeligt

Læs mere

Egholt miljøterapeutisk behandling

Egholt miljøterapeutisk behandling Egholt miljøterapeutisk behandling På Egholt praktiseres en miljøterapeutisk behandling. Miljøterapi er en gennemtænkt opbygning af et givent miljø fysisk, psykologisk og kulturelt så det fremmer synliggørelsen

Læs mere

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Modul 13 Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Campus Nordsjælland Carlsbergvej 14 3400 Hillerød T 4189 7200 www.ucc.dk Valgfaget afholdes: UCC Nord,

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori

Indhold Forord Forfattere Tre spor i didaktisk forskning Hermeneutisk forskning Naturvidenskabelig forskning Kritisk teori Indhold... 5 Forord... 11 Forfattere... 13 1. DEL Kapitel 1. Anvendelse af video i pædagogisk forskning... 15 Indledning... 15 Pædagogisk forskning... 19 Forskningsinteresser og forskningsstrategier Tre

Læs mere

At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre

At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre At erkende den anden og at blive set af den anden ifølge Sartre Eksamensspørgsmål 1 lyder som følger: Med udgangspunkt i følgende to citater ønskes en redegørelse for Sartres beskrivelse af forskellen

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund

Neuropædagogisk efterudddannelse, VISS.dk, Landsbyen Sølund Neuropædagogisk efterudddannelse,, Landsbyen Sølund Begrebet neuropædagogik er en konstruktion af begreberne neuro, som henviser til nerve og pædagogik, der henviser til opdragelseskunst. Neuropædagogik

Læs mere

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig

Sygdomsbegreb og videnskabelig tænkning Nødvendig afhængighed Tilstrækkelig betingelse Både nødvendig og tilstrækkelig Videnskabelighed og videnskabelig begrundelse Kausalitetsproblemet Klinisk Kontrollerede undersøgelser? Kausale slutninger Kausale tolkninger Evidens hvad er det for noget? Er evidens det samme som sandhed?

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Bachelorrapport, 2012 At udtrykke det etiske gennem det æstetiske. Bachelorgruppe nr. PS08FBACH- 41. Maria Simonsen Antonius.

Bachelorrapport, 2012 At udtrykke det etiske gennem det æstetiske. Bachelorgruppe nr. PS08FBACH- 41. Maria Simonsen Antonius. Bachelorgruppe nr. PS08FBACH- 41 Bachelorrapport, 2012 At udtrykke det etiske gennem det æstetiske Maria Simonsen Antonius (Eddy Thomsen) Pædagoguddannelsen Peter Sabroe Anslag: 53181 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005)

Enhedsvidenskab Videnskaben skal funderes på et samlet grundlag med en metode (Efter Jacob Birkler: Videnskabsteori. 2005) Logisk positivisme Videnskabens ideal Videnskabens sprog Intersubjektivitet Verifikation Værdifrihed Forholde sig til det positive, det der kan observeres Logik og matematik Vi skal være i stand til at

Læs mere

Introduktion til klinisk forskning

Introduktion til klinisk forskning UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 25. Oktober 2011 Introduktion til klinisk forskning Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION Hvad er videnskab? Hvad er forskning?

Læs mere

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse

16/01/15. Forsøg med læring i bevægelse WORKSHOP: EMBODIMENT NÅR KROPPEN ER MED I LÆREPROCESSEN Jørn Dam - Brian Olesen, Mona Petersen, Dorthe Kvetny, Lise Rasmussen Midtsjællands Gymnasium, Haslev 16/01/15 Embodiment - som pædagogisk, didaktisk

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere