SØREN RYGE PETERSEN. Dansk eller tysk? En undersøgelse af sprogforholdene i en flersproget sydslesvigsk kommune 1973 FLENSBORG 1975

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØREN RYGE PETERSEN. Dansk eller tysk? En undersøgelse af sprogforholdene i en flersproget sydslesvigsk kommune 1973 FLENSBORG 1975"

Transkript

1 SØREN RYGE PETERSEN Dansk eller tysk? En undersøgelse af sprogforholdene i en flersproget sydslesvigsk kommune 1973 FLENSBORG 1975

2 SØREN RYGE PETERSEN DANSK ELLER TYSK? EN UNDERSØGELSE AF SPROGFORHOLDENE I EN FLERSPROGET SYDSLESVIGSK KOMMUNE I 1973 FLENSBORG 1975

3 Søren Ryge Petersen:»Dansk eller tysk?«er udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydselsvig, Trykt som manuskript i Th. Laursens Bogtrykkeri A/S, Tønder. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Ekspedition: Th. Laursens Bogtrykkeri, 6270 Tønder. ISBN Specialeopgave i jaget dansk under Institut for nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, for: Søren Ryge Petersen (68 Ol 05). Specialeemne:»DANSK ELLER TYSK? En undersøgelse af sprogforholdene, i en flersproget sydslesvigsk kommune.«indleveret den l. maj 1974

4 "Hast du gesehen meine KtIh, som liefen mit die Hal in die Htlh nach die byh?" (Således spurgte en gammel Agtrupper vistnok engang - udtrykket er blevet husket og bevare~ og det bruges hermed som motto for denne opgave).

5 ET PERSONLIGT FORORD. Jeg lægger i denne opgave ikke skjul på, at jeg er dansk sydslesviger. Hvad dette vil sige, er meget vanskeligt at definere, men har dog først og fremmest noget at gøre med, at man er - om ikke født - så opvokset i en landsdel, hvis særpræg i mangfoldige henseender kom til at påvirke det, man kalder "den personlige udvikling". Dette har blandt mange andre aspekter fundet udtryk i en vedvarende interesse for de forhold, der gør Sydslesvig til noget særligt, og af disse forhold har jeg udvalgt ~t, som er blevet basis for denne opgave: SPROGFORHOLDE~æ. Den undersøgelse, som nærværende opgave er et resultat af, beskæftiger sig med sprog i videste forstand. Den ønsker at kaste lys over en række spørgsm~l, som for en Ydslesviger er yderst relevante, men som for alle andre ~ synes både ligegyldige og naive. Jeg har imidlertid ønsket, inden det er for sent, at prøve p~ at besvare disse spørgsmål for derved at fastholde nogle væsentlige aspekter af de sproglige - i videre forstand nationale - brydninger,der har eksisteret og stadig eksisterer i Sydslesvig, men som i fremtidens integrerede Europa synes at måtte forsvinde. Da det er den nuværende situation, jeg har ønsket at beskrive, har det ikke nyttet at lede efter bøger eller andet materiale, hvori man evt. kunne finde oplysninger. Jeg måtte selv lave materialet. Det blev p~ 862 sider = 862 udfyldte spørgeskemaer, som sammen med mine 25 ~rs personlige, sydslesvigske erfaringer kom til at danne grundlag for en længere proces, hvis resultat kan ses p~ de følgende sider. Dette er også grunden til, at jeg ikke anfører nogen litteraturliste, som skik og brug er, men må nøjes med at henvise til ovenstående. Den proces, der førte til spørgsmålenes besvarelse, har som kodeord E.D.B. Dette er ikke en selvfølgelig ting, som blot har været et nødvendigt værktøj til opgavens fuldførelse. Jeg har principielt ønsket ikke blot at benytte, men at vise, hvorledes man benytter E.D.B. i en "humanistisk" sammenhæng. Derfor er den proces, der førte til resultaterne, beskrevet og begrundet i alle faser; derfor ønsker jeg, at E.D.B i denne opgave ~ bliver betragtet som et - omend nødvendigt - vedhæng, men som en integreret, uundværlig del af helheden. Til slut: en stor tak til Knud Gjørup, der b~de ved sin datalogiske dygtighed og sin humanistiske forståelse har været en uundværlig hjælp.

6 I Indledning. Et sted syd for Danmarks grænse mod Vesttyskland - i den landsdel, der med et dansk navn kaldes Sydslesvig, med det tyske navn blot Schleswig - ligger der en landsby, som på et moderne landkort hedder Achtrup. Således udtales byens navn da også af de fleste i byen selv; men der er nogle, der siger Agtrup, med håxdt g, og desuden er der ikke så få, der kalder byen for Autrup - med smuk diftong og uden stød. Landsbyen ligger godt en snea kilometer sydøst for Tønder, og kører man mod vest, er der kun en mils vej til marsklandets Abne vidder. Indtil for få Ar siden var landsbyen en del af Sydtønder Amt, pa tysk Kreis SUdtondern, men i forbindelse med amts samme n lægninger for nogle Ar siden blev den navnemæssige forbindelse mod nord kappet, og nu hedder det Kreis Nord Friesland, hvilket jo også er sandt. Til denne landsby kom der i april 1946 en ung dansk lærer cyklende. Denne mand var min far. Jeg selv fulgte efter en månedstid senere sammen med min mor. Jeg var da 1 Ar gammel. Og så boede jeg iøvrigt i denne landsby, indtil jeg var 15 Ar. Min videre uddannelse forløb i Danmark, afbrudt af hyppige besøg og ferieophold i vort huem. Og nu er jeg stud. mag. og skriver speciale - og hvad vedkommer alt dette så iøvrigt denne opgate? Hertil må svares, at det i høj grad er vedkommende, idet det er den fundamentale basis for hele denne undersøgelse. Så væsentlig, at jeg føler mig forpligtet til at gøre nærmere rede for disse personlige forudsætninger i det følgende afsnit. Selve ideen til denne opgave - og dens udformning især er imidlertid af nyere dato. I Arene deltog jeg i et dialektologi-kursus hos prof. K. RinggArd. Dette kursus sluttede med en ekskursion til Skarrild i Vestjylland, hvor en gruppe studenter, incl. jeg selv, bl.a. foretog en undersøgelse af dialektforholdene i landsbyen, baseret på personlige interviewe efter spørgeskema. Denne undersøgelse blev af en lang række forskellige Arsager gjort til genstand for elektronisk databehandling, og ud af et forholdsvis spinkelt materiale kom der en forholdsvis stor bunke resultater. (NOTE: Om ovennævnte opgave iøvrigt henvises til Jysk Institut, Aarhus Universitet, hvor den kan lånes).

7 -6- Den væsentlige grund til, at Skarrild-opgaven skal nævnes her, er det magiske ord E D B. Som student ved et humanistisk fakultet ligger dette område normalt langt ude i periferien. V i brugte det direkte, blev konfronteret med det overvældende tekniske apparatur, lyttede undrende til sindrige matematiske forklaringer og troede ikke vore egne øjne, da printeren pludselig spyttede enorme mængder af færdige resultater ud i en rasende fart. Dette forløb var i sig selv så imponerende måske til dels p~ grund af sin fremmedartethed - at man anede store muligheder for al humanistisk forskning!! Jeg besluttede i hvert fald, at hvis der overhovedet blev mulighed for det, ville jeg for mit eget vedkommende benytte en lignende fremgangsmåde ved udarbejdelsen af mit speciale. Det blev der. Et andet incitament til nærværende opgave skal ligeledes stedfæstes til nævnte dialektologi-kursus. På et givet tidspunkt under forberedelserne til Skarrild-ekskursionen gjorde K. Ringgård mig opmærksom på en afhandling af Klaus Kamp/ W. Lindow: "Das Plattdeutsche in Schleswig-Holstein." Det, der i denne opgave først og fremmest havde interesse for os, var spørgeskema-teknikken. Imidlertid havde jeg også andre grunde til at læse bogen: Den handlede om sproglige forhold i bl.a. Sydslesvig! Men under læsningen opdagede jeg til min undren, at der ikke med et ord var nævnt, at de to sprog frisisk og sønderjysk bevisligt også eksisterer i landsdelen. Ganske vist handler bogen om plattysk, d.v.s. om alle arter af plattysk, og den undersøgelse, der ligger til grund for bogen, har som eneste sproglige objekt ligeledes plattysk. Men at der ikke engang i indledningen, der oven i købet har en historisk perspektivering - eller i en note - er gjort opmærksom på, at disse sprog også eksisterer, ganske vist ikke i samme omfang, men under lignende vilkår som plattysk - det fandt jeg ejendommeligt. Og det gav mig altså yderligere lyst til selv at gå i gang. Man kan da, om man vil, betragte denne opgave som et forsøg på at udfylde det lille tomrum, der efter min mening er i ovennævnte bogs behandling af sprogforhold i Sydslesvig.

8 -7- II Personlige forudsætninger. Som nævnt i indledningen anser jeg mine personlige (private) forhold for at være helt afgørende i forbindelse med motiver for og valg af denne opgave. I de første femten år af mit liv var jeg dagligt i forbindelse med følgende sprogsfærer: 1) Hjemmet: Her taltes rigsdansk mellem børn og forældre samt mellem søskende indbyrdes. 2) Skolen: (Som var en del af hjemmet). Undervisningen foregik p'!!. rigsdansk (læreren var min far). Desuden beslaglagde tyskundervisningen i gennemsnit 6 timer om ugen og foregik selvsagt p~ højtysk. Med skolekammerater taltes udelukkende sønderjysk - b~de i timerne og i frikvartererne. 3) Naboer: Her taltes bade plattysk, sønderjysk og højtysk. 4) Kammerater: (Uden for skolen). Der taltes højtysk, plattysk og sønderjysk. Ovenstående kan for en udenforstående synes ret forvirrende. Imidlertid må man gøre sig helt klart, at denne sprogtilpasning styredes af et sæt "uskrevne love", hvoraf nogle varierer fra person til person, mens andre er generelle. De generelle love er: 1) Skal to personer tale s.ammen, m'!! de om muligt benytte sig af et fælles sprog - d.v.s. et sprog, som begge behersker. 2) Er man flere end to i en samtale, vil man ofte anvende det sprog, der er fælles for hele gruppen - og derved have mulighed for at undertrykke det eller de sprog, som enkelte af gruppens medlemmer normalt ville have benyttet sig af. 3) Konservatismen i sprogbrugen: Man taler det sprog med en bestemt person, som man altid har gjort, og er særdeles utilbøjelig til at anvende et andet sprog, også selvom man har - eller der opst~r - flere fælles sprog. Mine private love:

9 -8-1) Tal dansk. (D.v.s. rigsdansk eller sønderjysk). Dette var et naturligt ønske og krav fra mine forældres side. Vi var danske og derfor skulle vi også tale dansk. Gennem hele min opvækst var denne lov et overordnet og aldrig glemt krav. Men den var et naturligt led i opdragelsen og føltes derfor hverken som lov eller krav, og den opfyldte derfor desto bedre sin hensigt: at gøre os bevidste over for sproget med det danske sprog som den dominerende faktor. 2) At følge lov nr. 1. Mit sprogmønster blev da følgende - lidt forvirret måske - men for mig den naturligste ting af verden: Jeg talte rigsdansk med mine forældre og søskende. Jeg talte sønderjysk med kammerater i skolen, med de samme kammerater uden for skolen, med adskillige naboer og bekendte i Agtrup samt med de skiftende barnepiger og "tjenestepiger" vi havcle i hjemmet - og som selv talte sønderjysk. Jeg talte plattysk med de fleste af de kammerater, som ikke gik i den danske skole, desuden med naboer og bekendte, der ikke talte sønderjysk. (Se dog længere nede). Jeg talte højtysk i skolen i tysktimerne, desuden med de kammerater, naboer og bekendte, der hverken talte plattysk eller sønderjysk. Jeg gør opmærksom p~, at ovenstaende opdeling ikke på nogen måde indeholder et tidsmæssigt aspekt. Vi boede midt i byen og havde dagligt en særdeles hyppig og bred kontakt til befolkningen, såvel gamle som unge, danske som tyske. For at tydeliggøre ovenstående betragtninger over min barndoms sproglige oplevelser, vil jeg vise nogle autentiske eksempler p~ sprogmønsteret i nogle af de mest almindelige situationer. Med autentisk mener jeg, at modellerne er udtryk for samtaler, der har fundet sted - ikke ~n, men utallige gange. De er selvfølgelig simplificer~de derved, at jeg kun kan vise samtale mellem to personer. Hvad der kunne opstå af sproglige situationer, når en gruppe mennesker diskuterede, skændtes eller råbte i munden på hinanden - det må jeg overlade til læseren selv at forestille sig.

10 -9- Eks. 1: o /\ (;:;'\ o ~( c ) G Barnepige eller sønderjysk talende gæst a) Talte rigsdansk indbyrdes. b) Talte sønderjysk indbyrdes. c) Forældrene talte rigsdansk (kunne ikke sønderjysk). G talte sønderjysk (kunne ikke rigsdansk). Denne situation er ikke særlig kompliceret, fordi der kun er tale om valg mellem to forskellige sprog, og fordi alle personer forstår disse to sprog. Vanskeligheden - som altså ikke føltes som en sådan - bestod 1, at jeg uafbrudt skulle skifte mellem at tale rigsdansk og sønderjysk. Eks. 2: I en længere ~rrække kom jeg næsten dagligt i en kammerats hjem. Jeg deltog i måltider, i alt forefaldende arbejde og var efterhånden næsten medlem af familien. Familien bestod af en bedstemoder (B), far (F), mor (M), min kammerat - sønnen i huset (K) samt undertegnede (U). Desuden -havde min kammerat 6 søskende, hvilket dog i denne forbindelse er ligegrldigt, eftersom deres sproglige relationer var ligesom K's. Der vil i forklaringen til modellen blive benyttet et udtryk,"dominerende", hvormed jeg mener følgende: Man er ikke så tilbøjelig til at anvende skiftende (forskellige) sprog overfor en ældre person (bedstemoderen) som overfor jævnaldrende eller yngre. En vis form for agtelse (hensyn) gør

11 -10- sig formodentlig gældende derved, at man så vidt muligt under alle omstændigheder forsøger at tale det sprog, som man ved, er personens eget (d.v.s. mest brugte) sprog. < b Der er alts~ mulighed for 10 kombinationer, når to personer skal tale sammen. Disse ser således ud: a) Begge taler plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. b) Begge taler plattysk, fordi det er dominerende. c) Begge taler plattysk, hvis K er til stede - ellers sønderjysk. d) Plattysk, hvis K er til stede - ellers sønderjysk. e) Plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. f) Plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. g) Plattysk, hvis K er til stede - ellers sønderjysk. h) Plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. i) Sønderjysk, fordi det er dominerende. j) Sønderjysk, fordi det er dominerende. Dette samtalemønster kan synes særdeles indviklet, men der var nu sjældent slinger i valsen. Det bemærkes, at den kendsgerning, at ~n af gruppens medlemmer ikke taler sønderjysk, får særdeles store konsekvenser - også for sprogene mellem de øvrige indbyrdes. Man spørger uvilkarligt, hvorfor K ikke taler sønderjysk. Svaret er, at han kan ikke, fordi

12 -11- man aldrig nogensinde har talt sønderjysk til ham. Til gengæld forstår han selvfølgelig sproget fuldstændig, hvilket dog ikke forhindrer andre i at tale plattysk indbyrdes i stedet for sønderjysk - af hensyn til K. Kun i nogle få udvalgte tilfælde er vanen, traditionen eller hensynet så dominerende, at man taler sønderjysk p~ trods af K. Der kunne nævnes mange andre sprogligt mere eller mindre fantastiske situationer. Det fører dog for vidt at nævne dem her, eftersom de tendenser, der ligger i dem, stort set er kongruente og følger de samme regler og love. Klassisk i så henseende er samtalen mellem to personer, der taler hver sit sprog, plattysk og sønderjysk; en samtale der forløber ganske normalt uden misforsåeiser, fordi begge parter forstår begge sprogene, men hver især kun taler et af dem. Væsentligt har det været at vise, at det at være flersproget ikke betyder, at man blander sprogene, eller at man snakker det ene sprog den ene dag og det andet den næste dag, men, at sprogdannelse og sprogbrug følger ganske bestemte regler og love, der ikke kan overtrædes, uden at man føler, der er begået en fejl. Denne lovbundethed er da også den direkte årsag til (mener jeg), at jeg selv har lært og stadig behersker de fire sprog: rigsdansk, sønderjysk, plattysk og højtysk - om ikke til fuldkommenhed, s~ dog i et sådant omfang, at jeg, hvad udtale angår, taler sprogene som de indfødte, hvorimod jeg, hvad ordforrådet angår,især inden for plattysk og sønderjysk har visse mangler. Ovenstående betragtninger er medtaget for at sandsynliggøre mit forhold til sprog og sprogbrug i Agtrup. Det er mit håb, at også andre end jeg finder de nævnte sprogforhold interessante, problematiske og usædvanlige. Det,jeg har villet prøve, er først og fremmest at finde svar på nogle af de mange usagte spørgsmål, der har meldt sig og stadig melder sig hos folk i og fra Agtrup: Hvorfor taler vi, som vi gør? Hvilke sprog taler han og hun og du og jeg? Hvor og hvordan har vi lært det? Hvordan er stillingen mellem dansk og tysk? O.s.v., o.s.v. - en endeløs række spørgsmål, der aldrig ville melde sig i hverken Århus eller Esbjerg, men som for folk i Agtrup er en væsentlig del af hverdagen.

13 -12- III Om de enkelte sprog. Denne opgave opererer fra første til sidste side med et antal såkaldte sprog. Eftersom dette ord ikke anvendes i sin he~t vanlige betydning, må det være en nødvendighed at gøre klart, hvad jeg forstår ved de - fem - sprog, der er basis for undersøgelsen. Imidlertid vil jeg først præcisere, at opgaven ~ har som mål at undersøge sprogene, men menneskers brug af sprog. Derfor vil jeg på intet tidspunkt komme nærmere ind på grammatiske, semantiske eller dialektale problemer som sådan, men tillade mig p4 forhånd at have defineret de sprog, undersøgelsen bygger på: 1) HØjtysk: Det fællestyske skriftsprog, som det bruges i bia. massemedierne, skolen og officielle instanser. 2) Plattysk: Burde egentlig hedde nedertysk (Niederdeutsch), hvilket er fællesbetegnelsen for en lang række hinanden lignende tyske dialekter. Når der tales om plattysk i denne opgave, drejer det sig hovedsageligt om den stedlige udgave af dette sprog. 3) Sønderjysk: Den danske dialekt, som tales både nord og syd for grænsen. Særlige kendetegn: manglende stød, diftongering og foranstillet artikel. Det sønderjysk, der tales i Agtrup, minder meget om det, der iøvrigt tales i de vestlige egne af Sønderjylland (Tønder, Ribe). 4) Rigsdansk: Den mundtlige udgave af det danske skriftsprog, som det tales af f.eks. den danske lærer i Agtrup. Selvom dette faktisk burde have betegnelsen regionalsprog, fastholder jeg det oprindelige navn af praktiske grunde. (Af alle andre end netop de rigsdanske i Agtrup kaldes dette sprog "højdansk" eller "Hochdtlnisch"). 5) Frisisk: Det sprog, der tales af de nationale frisere. Sproget har en geografisk og talmæssigt ringe udbredelse - og en yderligere omtale af det falder uden for denne opgaves rammer. Når frisisk er medtaget i undersøgelsen, skyldes det den omstændighed, at Agtrup ligger så tæt på

14 -13- det frisiske område, at nogle personer både taler og forstår det. Derfor er det ikke et fremmedsprog i Agtrup, men et - omend stærkt begrænset - integreret sprog. Dette er de fem adskilte sprog, der findes i Agtrup, og som opgaven opererer med. GAr man ind ph de nævnte præmisser, frembyder det ingen større vanskeligheder at afgøre, om en person taler det ene eller det andet sprog - dertil ligger de alt for langt fra hinanden. Derimod må følgende - ikke helt uvæsentlige fænomen indrømmes: Når 97,8% af Agtrups-befolkning angiver at kunne tale og 99,5% at kunne forstå højtysk helt, er det selvfølgelig ikke korrekt. Sandt at sige er der formodentlig kun et fåtal, der behersker det højtyske sprogs mange grammatiske regler ti~ fuldkommenhed, hvorimod der er mange flere, som taler et rædselsfuldt højtysk. SlIdan at forstå, at deres "højtysk" væsentligst er baseret på den plattyske grammatik (at f.eks. samtlige kasus i den foransatte bestemte artikel er reduceret til de) - samt i grellere tilfælde, at man pli grund af et for lille højtysk ordforråd låner tilsvarende plattyske ord. Man vil således næppe kunne karakterisere et sådant blandingssprog som højtysk - og når jeg alligevel har gjort det, skyldes det den omstændighed, at der for-den talende selv vitterligt er tale om et regulært skift fra et sprog til et andet, uanset om man skifter fra plattysk til perfekt højtysk eller fra plattysk til en mere eller mindre bizar blanding af plattysk og højtysk. Samme fænomen kan selvfølgelig gøre sig gældende - omend ikke i nær samme grad imellem rigsdansk og sønderjysk, hvorimod blanding af hovedsprogene yderst sjældent forekommer. Derimod frembyder blandingen af plattysk og sønderjysk på helt andre problemer: Her er det et faktum, at en del plattyske ord efterhånden er indgået i den sønderjyske dialekt og har erstattet, d.v.s. direkte fortrængt de tilsvarende sønderjyske. Dette er dog fortrinsvis tilfældet hos yngre personer, der har lært sønderjysk gennem naboer og kammerater og altså ikke har det som hjemmesprog. Deres sønderjyske ordforråd er så lille, at de ofte for overhovedet at kunne udtrykke sig klart, må ty til plattyske hjælpeord. Men da modparten næsten altid vil forstå dem, betyder det mindre for samtalens forståelighed. Summa summarum: Man taler sønderjysk - helt endog - man er bare ikke ret god til det, hørt med

15 -14- en fremmeds øre. Men for den talende selv er der tale om et helt andet sprog end f.eks. plattysk eller højtysk. Dog kan det sønderjyske ordforråd være så mangelfuldt, at en evt. person i undersøgelsesmaterialet bliver registreret som talende "lidt" eller "delvist" sønderjysk. Til slut skal det anføres, at 2 (to) personer ud af de 862 overfor undertegnede angav at tale delvist højtysk, selvom de havde boet hele deres liv i Agtrup. Disse to ældre damer var de eneste, der åbent indrømmede, at fordi deres dagligsprog var sønderjysk (i dette tilfælde), og fordi de talte sønderjysk med næsten hele omgangskredsen, så betød det, at de ikke beherskede det højtyske sprog fuldstændigt. Dette tal burde givetvis være betydeligt højere, men da det ikke var min opgave at informere de adspurgte om, hvor godt eller dårligt de efter min mening beherskede sprogene, rettede jeg mig altid efter deres eget udsagn. En undtagelse var dog mindre børn, hvoraf nogle åbenlyst følte trang til at "prale" med alt det,de kunne, hvilket dog forboilldsvis nemt kunne verificeres direkte eller ved samtale med forældre.

16 -15- IV Almene oplysninger om Agtrup. (Oplysninger, der ikke stammer fra selve undersøgelsen)... I ;\ l '. ~ i 0;1,"3'.....:;.J- _.'J:,,-0_.. ~.---- f!_ I,,. J " \,..i " ;,.,.,', ~... \. 1..,.~..: \.,.~...,.'.., f!' ",.,.. Kort, der viser Agtrups beliggenhed - specielt i forhold til den danske grænse. Hos der BUrgermeister i Agtrup fik jeg følgende oplysninger, der er gældende pr : Kommunens størrelse: 2038 ha. Antal husstande: ca. 250 Antal indbyggere: 950 Heraf erhvervsaktive: at disse arbejder 150 udenfor kommunen. Antal landbrug (gårdejere): 93 Af disse havde 55 landbrug som eneste erhverv, 20 landbrug som deltidserhverv, 18 landbrug som bierhverv. lait beskæftiget ved landbrug: 109 personer. Herudover har jeg ikke fra officielle kilder kunnet frem-

17 -16- skaffe oplysninger eller tal om sociale forhold i kommunen, men kan for egen regning tilføje følgende: Kommunen er en decideret landkommune med kun en eneste industrilignende virksomhed, der beskæftiger ca. 20 personer. Udover det relativt store antal beskæftigede ved landbruget er de sædvanlige håndværk repræsenteret (murer, tømrer, elektriker, mekaniker, smed m.m.), desuden handlende som købmand, frisør, bager m.m. Der er fire kroer, et nedlagt mejeri og et stort antal ufaglærte. Gifte kvinder har kun i stærkt begrænset omfang arbejde uden for hjemmet. Et markant træk i Agtrups erhvervsmæssige struktur er imidlertid en ganske anden og kontant kendsgerning, der hedder Bundeswehr. I løbet af den sidste halve snes år er der placeret: 1) En stor NATO-flyveplads i Læk (4 km. fra Agtrup). 2) En kaserne i Stadum (10 km. fra Agtrup). 3) Adskillige store militær-depoter i nærmeste omegn. Dette forhold har i løbet af ganske få år været stærkt medvirkende til at ændre - ikke blot Agtrups - men adskillige andre kommuners erhvervsmæssige sammensætning. Selve etableringen af disse anl~g tiltrak store mængder af ufaglært arbejdskraft, medens driften kræver et ikke mindre antal civile arbejdere, der nu har mulighed for "stabilt", roligt og relativt vellønnet arbejde som specielt uddannede kaserne-,depot- ogflyvepladsarbejdere. Det er indlysende, at dette forhold må have påvirket erhvervsbilledet i Agtrup, hvilket da også er sket i en for mange foruroligende høj grad. Umiddelbart ses det af tallene for de landbrugsbeskæftigede: Næsten halvdelen af gårdejerne har nu arbejde ved siden af - og heraf kan de fleste findes inden for militærområdernes pigtråd. Desuden er mange unge, der oprindeligt havde - eller havde påbegyndt - en faglig uddannelse, faldet for fristelsen til efter kort (og gratis) omskoling at få fordelagtige arbejdsvilkår samme sted. Alt i alt er der mange, der dybt beklager den ovenfor skitserede udvikling, hvis foreløbig mest iøjnefaldene resultat er en udpræget industriel stagnation. For undertegnede fik det den konsekvens, at jeg måtte opgive at drage et sociologisk aspekt direkte ind i den sproglige undersøgelse. Dette ville under mere normale omstændigheder have været en oplagt side af en undersøgelse som den foreliggende; men da det først og fremmest kræver veldefinerede erhvervsgrupper, Bom altså ikke eksisterer i Agtrup, opgav jeg ret tidligt

18 -17- i forløbet denne tanke. Min egen vurdering, der ikke på nogen måde er statistisk verificeret eller begrundet, men som udelukkende er baseret på ca. 25 års kendskab til Agtrup og Agtruppere, er iøvrigt den, at der er en højst usikker sammenhæng mellem på den ene side sociale forhold og pli. den anden side brugen af dansk og/eller tysk. Man finder dansktalende inden for alle kategorier af erhverv - og alle steder i kommunen. Om kommunen iøvrigt: Agtrup kommune bestllr af selve landsbyen, der er præget af mange gårde og en deraf følgende spredt bebyggelse. Desuden er der en række mindre samlinger af huse og gårde, der bærer smukke danske navne som Kalleshave, Tætvang, Søvangager og Skruplund. To meget små nabokommuner, BølsbØl og Spragebøl, er indenfor de sidste år sluttet sammen med Agtrup. Disse omr Ilder er ikke medtaget i min undersøgelse, hvorfor jeg ikke er nået op på det officielle indbyggertal. Et gommunalt, personligt sidespring: I 1966, da jeg af forskellige grunde opholdt mig meget hjemme d.v.s. i Agtrup, havde jeg den fornøjelse at cykle rundt i kommunen for at fotografere samtlige personer. Det skete udfra et ønske om at fastholde blide mennesker og miljøer pli en for senere g~~ationer tilgængelig milde. Det drejede sig om lysbilleder, som allerede nu 8 år efter har været vist adskillige gange for et stort,kommunalt publikum. Jeg fortæller dette, fordi hin cykeltur medførte et "unormalt" stort kendskab til kommunens befolkning. Man kommer ikke cyklende og tager et billede uden at betale for det ved en kortere eller længere snak. Nu - 7 år efter, var der mange, der stadig huskede fotografen - og fotografen huskede dem. Derfor var det ikke vanskeligt at interviewe så mange mennesker - derfor tør jeg udtale mig så frimodigt om en kommunes 862 indbyggere.

19 -18- V Om dansk og danskhed i Sydslesvig i almindelighed og i Agtrup i særdeleshed. Det turde være en velkendt sag for de fleste danskere, at der findes et s~kaldt dansk mindretal i Sydslesvig. Det skal ikke være meningen her i detaljer at redegøre for dette mindretals historiske baggrund og udvikling, hvorimod det må være relevant ganske kort at tegne konturerne af forholdene, som de har udviklet sig inden for den sidste snes ~ med særligt henblik på de aspekter, der har tilknytning til sproget, både det danske, tyske og frisiske. Mindretallet oplevede sin i mange henseender store opblomstring i årene efter den 2. Verdenskrig. Dette afspejles ikke alene af tal (stemmetal, foreningsstatestikker, antal børn i danske skoler m.m.), men i højere grad af det faktum, at en lang række ønsker og krav fra dansksindede i hele Sydslesvig medførte oprettelse af et stort antal danske skoler. Disse skoler kan med rette betragtes som hjørnestene i det danske arbejde. De var ikke blot skoler, men deciderede forsamlingshuse - i dag ville man have kaldt dem for kultur- og aktivitetscentre - og herfra fremlagdes et alsidigt tilbud af aklviteter til gavn og fornøjelse for lokale interesserede. Pælles for dette arbejde, disse aktiviteter, både i skolen og uden for skoletiden ved diverse møder og sammenkomster, var det danske sprog. Men allerede på dette punkt bliver jeg nødt til at bevæge mig bort fra de generelle betragtninger, for medens der ikke var problemer med at tale og forstå dansk i en by som Agtrup (hvilket jeg belyser nærmere senere), så var der i det østlige og sydlige Sydslesvig, samt i de større byer, ikke samme basis for med ~t at kunne kommunikere på dansk. Her skulle et stort antal mennesker lære dansk, f~de kunne forstå det og dermed deltage i dansk arbejde p~ dansk. I Agtrup derimod kunne de fleste for~ådet i forvejen. For man talte sønderjysk. Og ved et tilfælde fik min far stilling i Agtrup, som ligger indenfor det område, hvor det sønderjyske sprog endnu havae dybt rod i befo~kningen. (Snakker man med ældre mennesker i Agtrup i dag, så er alle enige om, at "fø i æ ti snaged vi jo 01 dansk"). Derfor blev opgaven for den danske skole i Agtrup ikke at ~ folk at tale og forstå dansk, men at bruge sproget samt at lære børn og unge at læse og skrive rigsdansk. Hvilket som tidligere nævnt da også blevet af skolens erklærede mål.

20 -19- Men dette var kun den ene side af sagen. Danskerne var et nationalt mindretal og som shdant ikke lige velset alle steder. Med skolens og de danske foreningers oprettelse kom mange folk frem af buskene og bekendte national kulør, og der kom en årrække, hvor der blev gravet mange og dybe grøfter - og her var den mest effektive spade sproget. Skulle man vise, at man under ingen ometændigheder var dansk - eller danskvenlig - ja så talte man simpelthen tysk til sine børn, uanset at man iøvrigt altid havde talt dansk i familien. Og dette er altså en af grundene til det voldsomme sprogskifte, der sidenhen har kunnet konstateres. (NOTE: Jeg gør opmærksom på, at dette punkt, hvorledes man taler med sine børn - og med sin ægtefælle, er et spørgsmål, der vil blive nærmere behandlet i selve undersøgelsen s.91). Eet må man dog huske på. I Agtrup var det at ~ dansk ikke altid ensbetydende med, at man talte dansk. Eller omvendt! Adskillige var eller blev dansksindede uden at kunne sproget, medens andre, der altid havde talt dansk og vedblev at tale dansk, på ingen måde følte sympati for danskhedens sag. Denne "strid", der blandt mange andre aspekter fandt udtryk i en regulær sprogstrid, medførte selvfølgelig, at selve begrebet ~ blevet til tider meget ømtåleligt punkt. Medens man på mange andre måder nemt kunne sløre eller skjule sine nstionale tilbøjeligheder, så kunne man ikke forblive stum, men måtte vælge et sprog, både for sig selv og sine efterkommere; og resultatet blev altså, at man i stedet for at få en "normal" rolig sprogudvikling, hvor et af sprogene gradvist kom til at dominere, fik et voldsomt sprogskifte, der atter medførte stor usikkerhed og forvirring omkring-og i beherskelsen af de enkelte sprog. Og nu, hvor de nationale stridigheder,for størstepartens vedkommende, forlængst er afløst af en forsonlig,tolerant sameksistens, da har man stadigvæk sprogforvirringen tilbage. Blot kan der nu tales om fænomenet. Det er ikke i samme grad et emne, der er stemplet med tabumærket, men et faktum, som især nye, udefra kommende personer bemærker og diskuterer: Alle i Agtrup ved, at der tales både højtysk og plattysk og sønderjysk samt lidt rigsdansk og frisisk, men hvor mange der taler hvad, og hvorfor de taler, som de gør - det er et spørgsmål, som kun den enkelte kan besvare, og kun for sit eget vedkommende. Skulle man derfor have et samlet billede af sprogforholdene i Agtrup, ah mhtte ~n person

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet?

Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? 1 Hvad sker der med kærligheden efter brylluppet? I en højde af 30.000 fod et eller andet sted mellem Buffalo og Dallas stak han bladet i stolelommen foran mig, vendte sig mod mig og spurgte:»hvad arbejder

Læs mere

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren

Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren Diskussion om børnearbejde og fabrikslov i Ingeniøren 1900 Sidst i 1800-tallet debatteredes børnearbejde og dets konsekvenser åbent. Dette førte til en 5 række love, der skulle regulere børnearbejdet.

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG

Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning

Vi bor i Sydslesvig. Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Vi bor i Sydslesvig Et materiale til dansk, historie og tværfaglig undervisning Karen Margrethe Pedersen Institut for Grænseregionsforskning, Syddansk Universitet i samarbejde med Dansk Skoleforening for

Læs mere

Løsning af simple Ligninger

Løsning af simple Ligninger Løsning af simple Ligninger Frank Nasser 19. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE

BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE BILAG 5. INFORMATIONSBREVE TIL SKOLERNE Oversigt Brev til skolen... 2 Brev 1 til skoleleder... 3 Brev til bibliotekar... 3 Brev 1 til lærere... 4 Brev til forældrene... 5 Brev 2 til skoleleder... 6 Brev

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Fattigdom og nøjsomhed

Fattigdom og nøjsomhed Fattigdom og nøjsomhed v. Jesper Bækgaard og Line Lee Horster, Give-Egnens Museum Indledning På Give-egnen er vi på de fattige jorde. Sandet og heden har præget og præger selvopfattelsen. Nøjsomheden har

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 230/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 230/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Kreta. 09.07. 17.07.2004 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: 9.906 kr. Voldsomme lydgener fra naboens hane,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne?

1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? Studieoplæg for forkyndere (1) Læs kapitel 2-4 (side 9-26) i rapporten 1. Hvilke fordele og ulemper er der ved at gennemføre en undersøgelse som denne? 2. Drøft i hvor høj grad, I deler de forudsætninger

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

7. Churchill-klubbens betydning

7. Churchill-klubbens betydning 7. Churchill-klubbens betydning Anholdelsen af Churchill-klubben fik ikke Katedralskolens elever til at gå ud og lave sabotage med det samme. Efter krigen lavede rektoren på Aalborg Katedralskole en bog

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Matematikkens filosofi filosofisk matematik

Matematikkens filosofi filosofisk matematik K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Det Naturvidenskabelige Fakultet Matematikkens filosofi filosofisk matematik Flemming Topsøe, topsoe@math.ku.dk Institut for Matematiske Fag, Københavns Universitet

Læs mere

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen?

Nej, øhm. Jamen, hvad var baggrunden egentlig for jeres eller for dit initiativ til at starte gruppen? Transskription af interview med Emil 14/04/2016 Så skal jeg lige høre først, hvor gammel du er? Jeg er 25. 25, øh, og det er så basket du spiller? Dyrker du andre sportsgrene, sådan? Øh, altså, jeg går

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Ikke kun mennesket bygger veje

Ikke kun mennesket bygger veje Ikke kun mennesket bygger veje Stefan Jarnik Novelle 2 Stefan Jarnik, 2014 Alle rettigheder forbeholdes 3 Ikke kun mennesket bygger veje En gang for længe siden, flere århundreder tilbage i tiden, lå der

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Bag om. God fornøjelse.

Bag om. God fornøjelse. Bag om Dette materiale har til formål at give dig et indblik i hvem kulturmødeambassadørerne er og hvad Grænseforeningen er for en størrelse, samt et overblik over relevante historiske fakta og begreber.

Læs mere

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit

Notat. Naboskabsundersøgelse for Det hvide snit. #JobInfo Criteria=KABside1# Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Notat til: Afdelingsbestyrelsen i Det hvide snit Kopi til: Københavns Kommune (Socialforvaltningen) Kontaktoplysninger Stine Kofod Konsulent T 38381853 sti@kab-bolig.dk Naboskabsundersøgelse for Det hvide

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium.

Alle de studerende jeg har vejledt, har været under ordningen. D.v.s. først fire års studier efterfulgt af et fire-årigt ph.d. studium. Vejleders forventninger til ph.d. studerende Min egen erfaring stammer fra, at jeg har været vejleder for 8 ph.d. studerende i Matematik-økonomi fra Aarhus Universitet (hvoraf de seks er blevet færdiguddannede,

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år

Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Finn Rowolds tale i forbindelse med festaftenen i anledning af Finns afgang som formand for Dansk-Tysk-Selskab gennem 27 år Først og fremmest vil jeg sige tak, tak for de mange smukke ord fra Per og Inger

Læs mere

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG

SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG SKOVFOGEDEN OG BONDENS BOLIG HØRHAVEGÅRDEN HAR BÅDE FUNGERET SOM BOLIG FOR SKOVFOGEDEN OG SOM AVLSGÅRD, HVORFOR DER KAN FINDES FÆLLES TRÆK MED BÅDE SKOFVOGEDBOLIGEN OG BONDEHUSET. I FØLGENDE AFSNIT UNDERSØGES

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN

ESRUM GENNEM GENERATIONER. Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN ESRUM GENNEM GENERATIONER Hefte 1 LOKALHISTORISK ARKIV FOR GRÆSTED OG OMEGN Forord Side 3 Forord - hefte 1 I forordet til de to Esbønderup-hefter 2006 skrev jeg, at det ikke var min hensigt at skrive flere

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

Undervisningsevaluering Kursus

Undervisningsevaluering Kursus Undervisningsevaluering Kursus Fag: Matematik A / Klasse: tgymaauo / Underviser: Peter Harremoes Antal besvarelser: ud af = / Dato:... Elevernes vurdering af undervisningen Grafen viser elevernes overordnede

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Vejen til Noah og overdragelsen af ham!

Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Charlotte S. Sistrup, eneadoptant og mor til Noah Truong fra Vietnam fortæller sin historie Vejen til Noah og overdragelsen af ham! Den 29. august 2004 sendte jeg ansøgningspapirerne af sted til adoptionsafsnittet,

Læs mere

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.

Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. - 1 Indtræden af skattepligt for personer, der har eller erhverver bopæl her i landet - afgrænsning af forudsætning om kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende - SKM2011.300.SR Af

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

Naboens søn arver dig

Naboens søn arver dig Socialudvalget 2013-14 B 90 Bilag 1 Offentligt Til Socialudvalget I frustration over min magtesløse situation, og aktualiseret af den diskussion der i i foråret blev ført i pressen, tillader jeg mig hermed

Læs mere

Undersøgelser af Borgerservice

Undersøgelser af Borgerservice Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Køge Kommune Benchmarkingrapport Køge Kommune Undersøgelser af Borgerservice 5-6 Undersøgelser af Borgerservice Rapporten resumerer de seneste tre stikprøveundersøgelser

Læs mere

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen

Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 30. juni 2011 Evaluering af sygedagpengemodtageres oplevelse af ansøgningsprocessen 1. Indledning I perioden fra 7. juni til 21. juni 2011 fik de personer der har modtaget sygedagpenge hos Silkeborg Kommune

Læs mere

Hvad ethvert barn bør vide.

Hvad ethvert barn bør vide. Kvindens Hvem, Hvad, Hvor 1965: Hvad ethvert barn bør vide. Psykologparret Inge og Sten Hegeler udsendte i 1961 bogen Kærlighedens ABZ, som forargede mange danskere. I Kvindens Hvem, Hvad, Hvor fra 1965

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration

Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Seksuel chikane inden for Privat Service, Hotel og Restauration Rapporten er udarbejdet af Analyse Danmark A/S 2015 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Figurliste... 3 3. Indledning... 4 4. Dataindsamling og

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?

Bilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del

Læs mere

Mailene. Dit liv B side 14

Mailene. Dit liv B side 14 Dit liv B side 14 Mailene En kort præsentation af hovedpersonen i denne bog, der gerne vil være anonym: Lad os kalde vedkommende Henri, så kan du kære læser selv bestemme, om det er Henrik eller Henriette:

Læs mere

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre.

Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Evaluering af bogen Snak om angst og depression med børn og voksne i alle aldre. Indledning Denne evaluering giver viden om anvendeligheden og relevansen af bogen 'Snak om angst og depression... med børn

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen

TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen TALE TIL JUBILARERNE PÅ SORØ AKADEMI lørdag den 20. juni 2009 ved formanden for Soransk Samfund, Niels Henriksen Kære rektor, kære lærere på Sorø Akademis Skole, og især: Kære jubilarer, Det er en stor

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich

HVAD DEFINERER MIG? En stærk bog om Tro og Selvbillede. Benedicte Frölich DEDIKATION Denne bog er dedikeret til min mor og min far, hvem jeg elsker så usigeligt højt og for hvem min respekt og kærlighed kun er vokset med den indsigt jeg har opnået, gennem min egen personlige

Læs mere

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR

Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM SR - 1 Kildeskattelovens 7 subjektiv skattepligt på grundlag af arbejde i forbindelse med ophold med bolig til rådighed SKM2013.76.SR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådets fandt ved

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der netop er begyndt på. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der netop er begyndt på Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Sådan udfyldes skemaet Vi håber, at du vil besvare nedenstående

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA

Mere åbne grænser og. danskernes indkøb. I Tyskland SUSANNE BYGVRA SUSANNE BYGVRA Mere åbne grænser og danskernes indkøb I Tyskland Danmark havde før medlemskabet af EF ført en finanspolitik, hvor høje punktafgifter og moms udgjorde en betragtelig del af statens indtægter.

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Interviewguide. - af tidligere kriminelle

Interviewguide. - af tidligere kriminelle Interviewguide - af tidligere kriminelle Tema Præsentation af os og vores projekt m.v. Interviewspørgsmål Vi hedder Rune og Allan og læser socialvidenskab på RUC sammen med Anne Mette og Sara, hvor vi

Læs mere

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011.

Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. Side 1 af 10 Undersøgelse af nye studerende på kommunikationsuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole - Aarhus. Efterår 2011. (September 2012 Christina Falkenberg) Side 2 af 10 1. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 735 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 19. august 2014 Dok.: 1273016 UDKAST TIL TALE til brug for besvarelsen

Læs mere

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012

Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Notat vedrørende undersøgelse om mobning - december 2012 Baggrund for undersøgelsen Undersøgelsen kortlægger, hvor stor udbredelsen af mobning er i forhold til medlemmernes egne oplevelser og erfaringer

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Undervisningsmiljø i elevhøjde

Undervisningsmiljø i elevhøjde Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere