SØREN RYGE PETERSEN. Dansk eller tysk? En undersøgelse af sprogforholdene i en flersproget sydslesvigsk kommune 1973 FLENSBORG 1975

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SØREN RYGE PETERSEN. Dansk eller tysk? En undersøgelse af sprogforholdene i en flersproget sydslesvigsk kommune 1973 FLENSBORG 1975"

Transkript

1 SØREN RYGE PETERSEN Dansk eller tysk? En undersøgelse af sprogforholdene i en flersproget sydslesvigsk kommune 1973 FLENSBORG 1975

2 SØREN RYGE PETERSEN DANSK ELLER TYSK? EN UNDERSØGELSE AF SPROGFORHOLDENE I EN FLERSPROGET SYDSLESVIGSK KOMMUNE I 1973 FLENSBORG 1975

3 Søren Ryge Petersen:»Dansk eller tysk?«er udgivet af Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydselsvig, Trykt som manuskript i Th. Laursens Bogtrykkeri A/S, Tønder. Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig, Flensborg. Ekspedition: Th. Laursens Bogtrykkeri, 6270 Tønder. ISBN Specialeopgave i jaget dansk under Institut for nordisk Sprog og Litteratur, Aarhus Universitet, for: Søren Ryge Petersen (68 Ol 05). Specialeemne:»DANSK ELLER TYSK? En undersøgelse af sprogforholdene, i en flersproget sydslesvigsk kommune.«indleveret den l. maj 1974

4 "Hast du gesehen meine KtIh, som liefen mit die Hal in die Htlh nach die byh?" (Således spurgte en gammel Agtrupper vistnok engang - udtrykket er blevet husket og bevare~ og det bruges hermed som motto for denne opgave).

5 ET PERSONLIGT FORORD. Jeg lægger i denne opgave ikke skjul på, at jeg er dansk sydslesviger. Hvad dette vil sige, er meget vanskeligt at definere, men har dog først og fremmest noget at gøre med, at man er - om ikke født - så opvokset i en landsdel, hvis særpræg i mangfoldige henseender kom til at påvirke det, man kalder "den personlige udvikling". Dette har blandt mange andre aspekter fundet udtryk i en vedvarende interesse for de forhold, der gør Sydslesvig til noget særligt, og af disse forhold har jeg udvalgt ~t, som er blevet basis for denne opgave: SPROGFORHOLDE~æ. Den undersøgelse, som nærværende opgave er et resultat af, beskæftiger sig med sprog i videste forstand. Den ønsker at kaste lys over en række spørgsm~l, som for en Ydslesviger er yderst relevante, men som for alle andre ~ synes både ligegyldige og naive. Jeg har imidlertid ønsket, inden det er for sent, at prøve p~ at besvare disse spørgsmål for derved at fastholde nogle væsentlige aspekter af de sproglige - i videre forstand nationale - brydninger,der har eksisteret og stadig eksisterer i Sydslesvig, men som i fremtidens integrerede Europa synes at måtte forsvinde. Da det er den nuværende situation, jeg har ønsket at beskrive, har det ikke nyttet at lede efter bøger eller andet materiale, hvori man evt. kunne finde oplysninger. Jeg måtte selv lave materialet. Det blev p~ 862 sider = 862 udfyldte spørgeskemaer, som sammen med mine 25 ~rs personlige, sydslesvigske erfaringer kom til at danne grundlag for en længere proces, hvis resultat kan ses p~ de følgende sider. Dette er også grunden til, at jeg ikke anfører nogen litteraturliste, som skik og brug er, men må nøjes med at henvise til ovenstående. Den proces, der førte til spørgsmålenes besvarelse, har som kodeord E.D.B. Dette er ikke en selvfølgelig ting, som blot har været et nødvendigt værktøj til opgavens fuldførelse. Jeg har principielt ønsket ikke blot at benytte, men at vise, hvorledes man benytter E.D.B. i en "humanistisk" sammenhæng. Derfor er den proces, der førte til resultaterne, beskrevet og begrundet i alle faser; derfor ønsker jeg, at E.D.B i denne opgave ~ bliver betragtet som et - omend nødvendigt - vedhæng, men som en integreret, uundværlig del af helheden. Til slut: en stor tak til Knud Gjørup, der b~de ved sin datalogiske dygtighed og sin humanistiske forståelse har været en uundværlig hjælp.

6 I Indledning. Et sted syd for Danmarks grænse mod Vesttyskland - i den landsdel, der med et dansk navn kaldes Sydslesvig, med det tyske navn blot Schleswig - ligger der en landsby, som på et moderne landkort hedder Achtrup. Således udtales byens navn da også af de fleste i byen selv; men der er nogle, der siger Agtrup, med håxdt g, og desuden er der ikke så få, der kalder byen for Autrup - med smuk diftong og uden stød. Landsbyen ligger godt en snea kilometer sydøst for Tønder, og kører man mod vest, er der kun en mils vej til marsklandets Abne vidder. Indtil for få Ar siden var landsbyen en del af Sydtønder Amt, pa tysk Kreis SUdtondern, men i forbindelse med amts samme n lægninger for nogle Ar siden blev den navnemæssige forbindelse mod nord kappet, og nu hedder det Kreis Nord Friesland, hvilket jo også er sandt. Til denne landsby kom der i april 1946 en ung dansk lærer cyklende. Denne mand var min far. Jeg selv fulgte efter en månedstid senere sammen med min mor. Jeg var da 1 Ar gammel. Og så boede jeg iøvrigt i denne landsby, indtil jeg var 15 Ar. Min videre uddannelse forløb i Danmark, afbrudt af hyppige besøg og ferieophold i vort huem. Og nu er jeg stud. mag. og skriver speciale - og hvad vedkommer alt dette så iøvrigt denne opgate? Hertil må svares, at det i høj grad er vedkommende, idet det er den fundamentale basis for hele denne undersøgelse. Så væsentlig, at jeg føler mig forpligtet til at gøre nærmere rede for disse personlige forudsætninger i det følgende afsnit. Selve ideen til denne opgave - og dens udformning især er imidlertid af nyere dato. I Arene deltog jeg i et dialektologi-kursus hos prof. K. RinggArd. Dette kursus sluttede med en ekskursion til Skarrild i Vestjylland, hvor en gruppe studenter, incl. jeg selv, bl.a. foretog en undersøgelse af dialektforholdene i landsbyen, baseret på personlige interviewe efter spørgeskema. Denne undersøgelse blev af en lang række forskellige Arsager gjort til genstand for elektronisk databehandling, og ud af et forholdsvis spinkelt materiale kom der en forholdsvis stor bunke resultater. (NOTE: Om ovennævnte opgave iøvrigt henvises til Jysk Institut, Aarhus Universitet, hvor den kan lånes).

7 -6- Den væsentlige grund til, at Skarrild-opgaven skal nævnes her, er det magiske ord E D B. Som student ved et humanistisk fakultet ligger dette område normalt langt ude i periferien. V i brugte det direkte, blev konfronteret med det overvældende tekniske apparatur, lyttede undrende til sindrige matematiske forklaringer og troede ikke vore egne øjne, da printeren pludselig spyttede enorme mængder af færdige resultater ud i en rasende fart. Dette forløb var i sig selv så imponerende måske til dels p~ grund af sin fremmedartethed - at man anede store muligheder for al humanistisk forskning!! Jeg besluttede i hvert fald, at hvis der overhovedet blev mulighed for det, ville jeg for mit eget vedkommende benytte en lignende fremgangsmåde ved udarbejdelsen af mit speciale. Det blev der. Et andet incitament til nærværende opgave skal ligeledes stedfæstes til nævnte dialektologi-kursus. På et givet tidspunkt under forberedelserne til Skarrild-ekskursionen gjorde K. Ringgård mig opmærksom på en afhandling af Klaus Kamp/ W. Lindow: "Das Plattdeutsche in Schleswig-Holstein." Det, der i denne opgave først og fremmest havde interesse for os, var spørgeskema-teknikken. Imidlertid havde jeg også andre grunde til at læse bogen: Den handlede om sproglige forhold i bl.a. Sydslesvig! Men under læsningen opdagede jeg til min undren, at der ikke med et ord var nævnt, at de to sprog frisisk og sønderjysk bevisligt også eksisterer i landsdelen. Ganske vist handler bogen om plattysk, d.v.s. om alle arter af plattysk, og den undersøgelse, der ligger til grund for bogen, har som eneste sproglige objekt ligeledes plattysk. Men at der ikke engang i indledningen, der oven i købet har en historisk perspektivering - eller i en note - er gjort opmærksom på, at disse sprog også eksisterer, ganske vist ikke i samme omfang, men under lignende vilkår som plattysk - det fandt jeg ejendommeligt. Og det gav mig altså yderligere lyst til selv at gå i gang. Man kan da, om man vil, betragte denne opgave som et forsøg på at udfylde det lille tomrum, der efter min mening er i ovennævnte bogs behandling af sprogforhold i Sydslesvig.

8 -7- II Personlige forudsætninger. Som nævnt i indledningen anser jeg mine personlige (private) forhold for at være helt afgørende i forbindelse med motiver for og valg af denne opgave. I de første femten år af mit liv var jeg dagligt i forbindelse med følgende sprogsfærer: 1) Hjemmet: Her taltes rigsdansk mellem børn og forældre samt mellem søskende indbyrdes. 2) Skolen: (Som var en del af hjemmet). Undervisningen foregik p'!!. rigsdansk (læreren var min far). Desuden beslaglagde tyskundervisningen i gennemsnit 6 timer om ugen og foregik selvsagt p~ højtysk. Med skolekammerater taltes udelukkende sønderjysk - b~de i timerne og i frikvartererne. 3) Naboer: Her taltes bade plattysk, sønderjysk og højtysk. 4) Kammerater: (Uden for skolen). Der taltes højtysk, plattysk og sønderjysk. Ovenstående kan for en udenforstående synes ret forvirrende. Imidlertid må man gøre sig helt klart, at denne sprogtilpasning styredes af et sæt "uskrevne love", hvoraf nogle varierer fra person til person, mens andre er generelle. De generelle love er: 1) Skal to personer tale s.ammen, m'!! de om muligt benytte sig af et fælles sprog - d.v.s. et sprog, som begge behersker. 2) Er man flere end to i en samtale, vil man ofte anvende det sprog, der er fælles for hele gruppen - og derved have mulighed for at undertrykke det eller de sprog, som enkelte af gruppens medlemmer normalt ville have benyttet sig af. 3) Konservatismen i sprogbrugen: Man taler det sprog med en bestemt person, som man altid har gjort, og er særdeles utilbøjelig til at anvende et andet sprog, også selvom man har - eller der opst~r - flere fælles sprog. Mine private love:

9 -8-1) Tal dansk. (D.v.s. rigsdansk eller sønderjysk). Dette var et naturligt ønske og krav fra mine forældres side. Vi var danske og derfor skulle vi også tale dansk. Gennem hele min opvækst var denne lov et overordnet og aldrig glemt krav. Men den var et naturligt led i opdragelsen og føltes derfor hverken som lov eller krav, og den opfyldte derfor desto bedre sin hensigt: at gøre os bevidste over for sproget med det danske sprog som den dominerende faktor. 2) At følge lov nr. 1. Mit sprogmønster blev da følgende - lidt forvirret måske - men for mig den naturligste ting af verden: Jeg talte rigsdansk med mine forældre og søskende. Jeg talte sønderjysk med kammerater i skolen, med de samme kammerater uden for skolen, med adskillige naboer og bekendte i Agtrup samt med de skiftende barnepiger og "tjenestepiger" vi havcle i hjemmet - og som selv talte sønderjysk. Jeg talte plattysk med de fleste af de kammerater, som ikke gik i den danske skole, desuden med naboer og bekendte, der ikke talte sønderjysk. (Se dog længere nede). Jeg talte højtysk i skolen i tysktimerne, desuden med de kammerater, naboer og bekendte, der hverken talte plattysk eller sønderjysk. Jeg gør opmærksom p~, at ovenstaende opdeling ikke på nogen måde indeholder et tidsmæssigt aspekt. Vi boede midt i byen og havde dagligt en særdeles hyppig og bred kontakt til befolkningen, såvel gamle som unge, danske som tyske. For at tydeliggøre ovenstående betragtninger over min barndoms sproglige oplevelser, vil jeg vise nogle autentiske eksempler p~ sprogmønsteret i nogle af de mest almindelige situationer. Med autentisk mener jeg, at modellerne er udtryk for samtaler, der har fundet sted - ikke ~n, men utallige gange. De er selvfølgelig simplificer~de derved, at jeg kun kan vise samtale mellem to personer. Hvad der kunne opstå af sproglige situationer, når en gruppe mennesker diskuterede, skændtes eller råbte i munden på hinanden - det må jeg overlade til læseren selv at forestille sig.

10 -9- Eks. 1: o /\ (;:;'\ o ~( c ) G Barnepige eller sønderjysk talende gæst a) Talte rigsdansk indbyrdes. b) Talte sønderjysk indbyrdes. c) Forældrene talte rigsdansk (kunne ikke sønderjysk). G talte sønderjysk (kunne ikke rigsdansk). Denne situation er ikke særlig kompliceret, fordi der kun er tale om valg mellem to forskellige sprog, og fordi alle personer forstår disse to sprog. Vanskeligheden - som altså ikke føltes som en sådan - bestod 1, at jeg uafbrudt skulle skifte mellem at tale rigsdansk og sønderjysk. Eks. 2: I en længere ~rrække kom jeg næsten dagligt i en kammerats hjem. Jeg deltog i måltider, i alt forefaldende arbejde og var efterhånden næsten medlem af familien. Familien bestod af en bedstemoder (B), far (F), mor (M), min kammerat - sønnen i huset (K) samt undertegnede (U). Desuden -havde min kammerat 6 søskende, hvilket dog i denne forbindelse er ligegrldigt, eftersom deres sproglige relationer var ligesom K's. Der vil i forklaringen til modellen blive benyttet et udtryk,"dominerende", hvormed jeg mener følgende: Man er ikke så tilbøjelig til at anvende skiftende (forskellige) sprog overfor en ældre person (bedstemoderen) som overfor jævnaldrende eller yngre. En vis form for agtelse (hensyn) gør

11 -10- sig formodentlig gældende derved, at man så vidt muligt under alle omstændigheder forsøger at tale det sprog, som man ved, er personens eget (d.v.s. mest brugte) sprog. < b Der er alts~ mulighed for 10 kombinationer, når to personer skal tale sammen. Disse ser således ud: a) Begge taler plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. b) Begge taler plattysk, fordi det er dominerende. c) Begge taler plattysk, hvis K er til stede - ellers sønderjysk. d) Plattysk, hvis K er til stede - ellers sønderjysk. e) Plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. f) Plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. g) Plattysk, hvis K er til stede - ellers sønderjysk. h) Plattysk, fordi K ikke taler sønderjysk. i) Sønderjysk, fordi det er dominerende. j) Sønderjysk, fordi det er dominerende. Dette samtalemønster kan synes særdeles indviklet, men der var nu sjældent slinger i valsen. Det bemærkes, at den kendsgerning, at ~n af gruppens medlemmer ikke taler sønderjysk, får særdeles store konsekvenser - også for sprogene mellem de øvrige indbyrdes. Man spørger uvilkarligt, hvorfor K ikke taler sønderjysk. Svaret er, at han kan ikke, fordi

12 -11- man aldrig nogensinde har talt sønderjysk til ham. Til gengæld forstår han selvfølgelig sproget fuldstændig, hvilket dog ikke forhindrer andre i at tale plattysk indbyrdes i stedet for sønderjysk - af hensyn til K. Kun i nogle få udvalgte tilfælde er vanen, traditionen eller hensynet så dominerende, at man taler sønderjysk p~ trods af K. Der kunne nævnes mange andre sprogligt mere eller mindre fantastiske situationer. Det fører dog for vidt at nævne dem her, eftersom de tendenser, der ligger i dem, stort set er kongruente og følger de samme regler og love. Klassisk i så henseende er samtalen mellem to personer, der taler hver sit sprog, plattysk og sønderjysk; en samtale der forløber ganske normalt uden misforsåeiser, fordi begge parter forstår begge sprogene, men hver især kun taler et af dem. Væsentligt har det været at vise, at det at være flersproget ikke betyder, at man blander sprogene, eller at man snakker det ene sprog den ene dag og det andet den næste dag, men, at sprogdannelse og sprogbrug følger ganske bestemte regler og love, der ikke kan overtrædes, uden at man føler, der er begået en fejl. Denne lovbundethed er da også den direkte årsag til (mener jeg), at jeg selv har lært og stadig behersker de fire sprog: rigsdansk, sønderjysk, plattysk og højtysk - om ikke til fuldkommenhed, s~ dog i et sådant omfang, at jeg, hvad udtale angår, taler sprogene som de indfødte, hvorimod jeg, hvad ordforrådet angår,især inden for plattysk og sønderjysk har visse mangler. Ovenstående betragtninger er medtaget for at sandsynliggøre mit forhold til sprog og sprogbrug i Agtrup. Det er mit håb, at også andre end jeg finder de nævnte sprogforhold interessante, problematiske og usædvanlige. Det,jeg har villet prøve, er først og fremmest at finde svar på nogle af de mange usagte spørgsmål, der har meldt sig og stadig melder sig hos folk i og fra Agtrup: Hvorfor taler vi, som vi gør? Hvilke sprog taler han og hun og du og jeg? Hvor og hvordan har vi lært det? Hvordan er stillingen mellem dansk og tysk? O.s.v., o.s.v. - en endeløs række spørgsmål, der aldrig ville melde sig i hverken Århus eller Esbjerg, men som for folk i Agtrup er en væsentlig del af hverdagen.

13 -12- III Om de enkelte sprog. Denne opgave opererer fra første til sidste side med et antal såkaldte sprog. Eftersom dette ord ikke anvendes i sin he~t vanlige betydning, må det være en nødvendighed at gøre klart, hvad jeg forstår ved de - fem - sprog, der er basis for undersøgelsen. Imidlertid vil jeg først præcisere, at opgaven ~ har som mål at undersøge sprogene, men menneskers brug af sprog. Derfor vil jeg på intet tidspunkt komme nærmere ind på grammatiske, semantiske eller dialektale problemer som sådan, men tillade mig p4 forhånd at have defineret de sprog, undersøgelsen bygger på: 1) HØjtysk: Det fællestyske skriftsprog, som det bruges i bia. massemedierne, skolen og officielle instanser. 2) Plattysk: Burde egentlig hedde nedertysk (Niederdeutsch), hvilket er fællesbetegnelsen for en lang række hinanden lignende tyske dialekter. Når der tales om plattysk i denne opgave, drejer det sig hovedsageligt om den stedlige udgave af dette sprog. 3) Sønderjysk: Den danske dialekt, som tales både nord og syd for grænsen. Særlige kendetegn: manglende stød, diftongering og foranstillet artikel. Det sønderjysk, der tales i Agtrup, minder meget om det, der iøvrigt tales i de vestlige egne af Sønderjylland (Tønder, Ribe). 4) Rigsdansk: Den mundtlige udgave af det danske skriftsprog, som det tales af f.eks. den danske lærer i Agtrup. Selvom dette faktisk burde have betegnelsen regionalsprog, fastholder jeg det oprindelige navn af praktiske grunde. (Af alle andre end netop de rigsdanske i Agtrup kaldes dette sprog "højdansk" eller "Hochdtlnisch"). 5) Frisisk: Det sprog, der tales af de nationale frisere. Sproget har en geografisk og talmæssigt ringe udbredelse - og en yderligere omtale af det falder uden for denne opgaves rammer. Når frisisk er medtaget i undersøgelsen, skyldes det den omstændighed, at Agtrup ligger så tæt på

14 -13- det frisiske område, at nogle personer både taler og forstår det. Derfor er det ikke et fremmedsprog i Agtrup, men et - omend stærkt begrænset - integreret sprog. Dette er de fem adskilte sprog, der findes i Agtrup, og som opgaven opererer med. GAr man ind ph de nævnte præmisser, frembyder det ingen større vanskeligheder at afgøre, om en person taler det ene eller det andet sprog - dertil ligger de alt for langt fra hinanden. Derimod må følgende - ikke helt uvæsentlige fænomen indrømmes: Når 97,8% af Agtrups-befolkning angiver at kunne tale og 99,5% at kunne forstå højtysk helt, er det selvfølgelig ikke korrekt. Sandt at sige er der formodentlig kun et fåtal, der behersker det højtyske sprogs mange grammatiske regler ti~ fuldkommenhed, hvorimod der er mange flere, som taler et rædselsfuldt højtysk. SlIdan at forstå, at deres "højtysk" væsentligst er baseret på den plattyske grammatik (at f.eks. samtlige kasus i den foransatte bestemte artikel er reduceret til de) - samt i grellere tilfælde, at man pli grund af et for lille højtysk ordforråd låner tilsvarende plattyske ord. Man vil således næppe kunne karakterisere et sådant blandingssprog som højtysk - og når jeg alligevel har gjort det, skyldes det den omstændighed, at der for-den talende selv vitterligt er tale om et regulært skift fra et sprog til et andet, uanset om man skifter fra plattysk til perfekt højtysk eller fra plattysk til en mere eller mindre bizar blanding af plattysk og højtysk. Samme fænomen kan selvfølgelig gøre sig gældende - omend ikke i nær samme grad imellem rigsdansk og sønderjysk, hvorimod blanding af hovedsprogene yderst sjældent forekommer. Derimod frembyder blandingen af plattysk og sønderjysk på helt andre problemer: Her er det et faktum, at en del plattyske ord efterhånden er indgået i den sønderjyske dialekt og har erstattet, d.v.s. direkte fortrængt de tilsvarende sønderjyske. Dette er dog fortrinsvis tilfældet hos yngre personer, der har lært sønderjysk gennem naboer og kammerater og altså ikke har det som hjemmesprog. Deres sønderjyske ordforråd er så lille, at de ofte for overhovedet at kunne udtrykke sig klart, må ty til plattyske hjælpeord. Men da modparten næsten altid vil forstå dem, betyder det mindre for samtalens forståelighed. Summa summarum: Man taler sønderjysk - helt endog - man er bare ikke ret god til det, hørt med

15 -14- en fremmeds øre. Men for den talende selv er der tale om et helt andet sprog end f.eks. plattysk eller højtysk. Dog kan det sønderjyske ordforråd være så mangelfuldt, at en evt. person i undersøgelsesmaterialet bliver registreret som talende "lidt" eller "delvist" sønderjysk. Til slut skal det anføres, at 2 (to) personer ud af de 862 overfor undertegnede angav at tale delvist højtysk, selvom de havde boet hele deres liv i Agtrup. Disse to ældre damer var de eneste, der åbent indrømmede, at fordi deres dagligsprog var sønderjysk (i dette tilfælde), og fordi de talte sønderjysk med næsten hele omgangskredsen, så betød det, at de ikke beherskede det højtyske sprog fuldstændigt. Dette tal burde givetvis være betydeligt højere, men da det ikke var min opgave at informere de adspurgte om, hvor godt eller dårligt de efter min mening beherskede sprogene, rettede jeg mig altid efter deres eget udsagn. En undtagelse var dog mindre børn, hvoraf nogle åbenlyst følte trang til at "prale" med alt det,de kunne, hvilket dog forboilldsvis nemt kunne verificeres direkte eller ved samtale med forældre.

16 -15- IV Almene oplysninger om Agtrup. (Oplysninger, der ikke stammer fra selve undersøgelsen)... I ;\ l '. ~ i 0;1,"3'.....:;.J- _.'J:,,-0_.. ~.---- f!_ I,,. J " \,..i " ;,.,.,', ~... \. 1..,.~..: \.,.~...,.'.., f!' ",.,.. Kort, der viser Agtrups beliggenhed - specielt i forhold til den danske grænse. Hos der BUrgermeister i Agtrup fik jeg følgende oplysninger, der er gældende pr : Kommunens størrelse: 2038 ha. Antal husstande: ca. 250 Antal indbyggere: 950 Heraf erhvervsaktive: at disse arbejder 150 udenfor kommunen. Antal landbrug (gårdejere): 93 Af disse havde 55 landbrug som eneste erhverv, 20 landbrug som deltidserhverv, 18 landbrug som bierhverv. lait beskæftiget ved landbrug: 109 personer. Herudover har jeg ikke fra officielle kilder kunnet frem-

17 -16- skaffe oplysninger eller tal om sociale forhold i kommunen, men kan for egen regning tilføje følgende: Kommunen er en decideret landkommune med kun en eneste industrilignende virksomhed, der beskæftiger ca. 20 personer. Udover det relativt store antal beskæftigede ved landbruget er de sædvanlige håndværk repræsenteret (murer, tømrer, elektriker, mekaniker, smed m.m.), desuden handlende som købmand, frisør, bager m.m. Der er fire kroer, et nedlagt mejeri og et stort antal ufaglærte. Gifte kvinder har kun i stærkt begrænset omfang arbejde uden for hjemmet. Et markant træk i Agtrups erhvervsmæssige struktur er imidlertid en ganske anden og kontant kendsgerning, der hedder Bundeswehr. I løbet af den sidste halve snes år er der placeret: 1) En stor NATO-flyveplads i Læk (4 km. fra Agtrup). 2) En kaserne i Stadum (10 km. fra Agtrup). 3) Adskillige store militær-depoter i nærmeste omegn. Dette forhold har i løbet af ganske få år været stærkt medvirkende til at ændre - ikke blot Agtrups - men adskillige andre kommuners erhvervsmæssige sammensætning. Selve etableringen af disse anl~g tiltrak store mængder af ufaglært arbejdskraft, medens driften kræver et ikke mindre antal civile arbejdere, der nu har mulighed for "stabilt", roligt og relativt vellønnet arbejde som specielt uddannede kaserne-,depot- ogflyvepladsarbejdere. Det er indlysende, at dette forhold må have påvirket erhvervsbilledet i Agtrup, hvilket da også er sket i en for mange foruroligende høj grad. Umiddelbart ses det af tallene for de landbrugsbeskæftigede: Næsten halvdelen af gårdejerne har nu arbejde ved siden af - og heraf kan de fleste findes inden for militærområdernes pigtråd. Desuden er mange unge, der oprindeligt havde - eller havde påbegyndt - en faglig uddannelse, faldet for fristelsen til efter kort (og gratis) omskoling at få fordelagtige arbejdsvilkår samme sted. Alt i alt er der mange, der dybt beklager den ovenfor skitserede udvikling, hvis foreløbig mest iøjnefaldene resultat er en udpræget industriel stagnation. For undertegnede fik det den konsekvens, at jeg måtte opgive at drage et sociologisk aspekt direkte ind i den sproglige undersøgelse. Dette ville under mere normale omstændigheder have været en oplagt side af en undersøgelse som den foreliggende; men da det først og fremmest kræver veldefinerede erhvervsgrupper, Bom altså ikke eksisterer i Agtrup, opgav jeg ret tidligt

18 -17- i forløbet denne tanke. Min egen vurdering, der ikke på nogen måde er statistisk verificeret eller begrundet, men som udelukkende er baseret på ca. 25 års kendskab til Agtrup og Agtruppere, er iøvrigt den, at der er en højst usikker sammenhæng mellem på den ene side sociale forhold og pli. den anden side brugen af dansk og/eller tysk. Man finder dansktalende inden for alle kategorier af erhverv - og alle steder i kommunen. Om kommunen iøvrigt: Agtrup kommune bestllr af selve landsbyen, der er præget af mange gårde og en deraf følgende spredt bebyggelse. Desuden er der en række mindre samlinger af huse og gårde, der bærer smukke danske navne som Kalleshave, Tætvang, Søvangager og Skruplund. To meget små nabokommuner, BølsbØl og Spragebøl, er indenfor de sidste år sluttet sammen med Agtrup. Disse omr Ilder er ikke medtaget i min undersøgelse, hvorfor jeg ikke er nået op på det officielle indbyggertal. Et gommunalt, personligt sidespring: I 1966, da jeg af forskellige grunde opholdt mig meget hjemme d.v.s. i Agtrup, havde jeg den fornøjelse at cykle rundt i kommunen for at fotografere samtlige personer. Det skete udfra et ønske om at fastholde blide mennesker og miljøer pli en for senere g~~ationer tilgængelig milde. Det drejede sig om lysbilleder, som allerede nu 8 år efter har været vist adskillige gange for et stort,kommunalt publikum. Jeg fortæller dette, fordi hin cykeltur medførte et "unormalt" stort kendskab til kommunens befolkning. Man kommer ikke cyklende og tager et billede uden at betale for det ved en kortere eller længere snak. Nu - 7 år efter, var der mange, der stadig huskede fotografen - og fotografen huskede dem. Derfor var det ikke vanskeligt at interviewe så mange mennesker - derfor tør jeg udtale mig så frimodigt om en kommunes 862 indbyggere.

19 -18- V Om dansk og danskhed i Sydslesvig i almindelighed og i Agtrup i særdeleshed. Det turde være en velkendt sag for de fleste danskere, at der findes et s~kaldt dansk mindretal i Sydslesvig. Det skal ikke være meningen her i detaljer at redegøre for dette mindretals historiske baggrund og udvikling, hvorimod det må være relevant ganske kort at tegne konturerne af forholdene, som de har udviklet sig inden for den sidste snes ~ med særligt henblik på de aspekter, der har tilknytning til sproget, både det danske, tyske og frisiske. Mindretallet oplevede sin i mange henseender store opblomstring i årene efter den 2. Verdenskrig. Dette afspejles ikke alene af tal (stemmetal, foreningsstatestikker, antal børn i danske skoler m.m.), men i højere grad af det faktum, at en lang række ønsker og krav fra dansksindede i hele Sydslesvig medførte oprettelse af et stort antal danske skoler. Disse skoler kan med rette betragtes som hjørnestene i det danske arbejde. De var ikke blot skoler, men deciderede forsamlingshuse - i dag ville man have kaldt dem for kultur- og aktivitetscentre - og herfra fremlagdes et alsidigt tilbud af aklviteter til gavn og fornøjelse for lokale interesserede. Pælles for dette arbejde, disse aktiviteter, både i skolen og uden for skoletiden ved diverse møder og sammenkomster, var det danske sprog. Men allerede på dette punkt bliver jeg nødt til at bevæge mig bort fra de generelle betragtninger, for medens der ikke var problemer med at tale og forstå dansk i en by som Agtrup (hvilket jeg belyser nærmere senere), så var der i det østlige og sydlige Sydslesvig, samt i de større byer, ikke samme basis for med ~t at kunne kommunikere på dansk. Her skulle et stort antal mennesker lære dansk, f~de kunne forstå det og dermed deltage i dansk arbejde p~ dansk. I Agtrup derimod kunne de fleste for~ådet i forvejen. For man talte sønderjysk. Og ved et tilfælde fik min far stilling i Agtrup, som ligger indenfor det område, hvor det sønderjyske sprog endnu havae dybt rod i befo~kningen. (Snakker man med ældre mennesker i Agtrup i dag, så er alle enige om, at "fø i æ ti snaged vi jo 01 dansk"). Derfor blev opgaven for den danske skole i Agtrup ikke at ~ folk at tale og forstå dansk, men at bruge sproget samt at lære børn og unge at læse og skrive rigsdansk. Hvilket som tidligere nævnt da også blevet af skolens erklærede mål.

20 -19- Men dette var kun den ene side af sagen. Danskerne var et nationalt mindretal og som shdant ikke lige velset alle steder. Med skolens og de danske foreningers oprettelse kom mange folk frem af buskene og bekendte national kulør, og der kom en årrække, hvor der blev gravet mange og dybe grøfter - og her var den mest effektive spade sproget. Skulle man vise, at man under ingen ometændigheder var dansk - eller danskvenlig - ja så talte man simpelthen tysk til sine børn, uanset at man iøvrigt altid havde talt dansk i familien. Og dette er altså en af grundene til det voldsomme sprogskifte, der sidenhen har kunnet konstateres. (NOTE: Jeg gør opmærksom på, at dette punkt, hvorledes man taler med sine børn - og med sin ægtefælle, er et spørgsmål, der vil blive nærmere behandlet i selve undersøgelsen s.91). Eet må man dog huske på. I Agtrup var det at ~ dansk ikke altid ensbetydende med, at man talte dansk. Eller omvendt! Adskillige var eller blev dansksindede uden at kunne sproget, medens andre, der altid havde talt dansk og vedblev at tale dansk, på ingen måde følte sympati for danskhedens sag. Denne "strid", der blandt mange andre aspekter fandt udtryk i en regulær sprogstrid, medførte selvfølgelig, at selve begrebet ~ blevet til tider meget ømtåleligt punkt. Medens man på mange andre måder nemt kunne sløre eller skjule sine nstionale tilbøjeligheder, så kunne man ikke forblive stum, men måtte vælge et sprog, både for sig selv og sine efterkommere; og resultatet blev altså, at man i stedet for at få en "normal" rolig sprogudvikling, hvor et af sprogene gradvist kom til at dominere, fik et voldsomt sprogskifte, der atter medførte stor usikkerhed og forvirring omkring-og i beherskelsen af de enkelte sprog. Og nu, hvor de nationale stridigheder,for størstepartens vedkommende, forlængst er afløst af en forsonlig,tolerant sameksistens, da har man stadigvæk sprogforvirringen tilbage. Blot kan der nu tales om fænomenet. Det er ikke i samme grad et emne, der er stemplet med tabumærket, men et faktum, som især nye, udefra kommende personer bemærker og diskuterer: Alle i Agtrup ved, at der tales både højtysk og plattysk og sønderjysk samt lidt rigsdansk og frisisk, men hvor mange der taler hvad, og hvorfor de taler, som de gør - det er et spørgsmål, som kun den enkelte kan besvare, og kun for sit eget vedkommende. Skulle man derfor have et samlet billede af sprogforholdene i Agtrup, ah mhtte ~n person

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen

Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Jobopslag og tanker om jobbet 13 Lærer på et handelsgymnasium Kristian Peter Poulsen Når sommerferien står får døren, kan jeg se tilbage på et ualmindeligt lærerigt år som gymnasielærer. Et år, hvor jeg

Læs mere

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger.

Ud af Børnepanelets 62 6. klasser deltog 56 klasser med i alt 1073 elever 49 procent drenge og 51 procent piger. Computerspil fylder en stor del af børns fritidsliv. 9 ud af 10 børn spiller - men der er stor forskel på piger og drenges spillevaner. Næsten alle de børn, der spiller computerspil, ønsker, at computerspil

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt

At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Julie K. Depner, 2z Allerød Gymnasium Essay Niels Bohr At forstå det uforståelige Ordet virkelighed er også et ord, som vi må lære at bruge korrekt Der er mange ting i denne verden, som jeg forstår. Jeg

Læs mere

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015

Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets fordeling af projektstøtte 2015 Sydslesvigudvalget Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5590 Fax 3392 5567 E-mail sydslesvigudvalget@uvm.dk www.sydslesvigudvalget.dk CVR nr. 20-45-30-44 Pressemeddelelse: Sydslesvigudvalgets

Læs mere

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014

Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 Selv-evalueringsrapport for Afdelingen for Social- og Sundhedsuddannelsen, forår 2014 Heldagsskolen juni 2014 1. Indledning Gennemførelsesprocenten på heldagsskoleholdene ligger i de fleste tilfælde højere

Læs mere

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat

Børn og finanskrisen. En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010. Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Børn og finanskrisen En undersøgelse i Børnerådets Børne- og Ungepanel November 2010 Redaktion: Søren Gade Hansen, Børnerådets sekretariat Tekst Trine Krab Nyby, Flemming Schultz, Børnerådets sekretariat

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Den Internationale lærernes dag

Den Internationale lærernes dag Den Internationale lærernes dag I dag er det en særlig dag. For den 5. oktober har flere foreninger rundt om i verden valgt at markere som Den internationale lærernes dag. Man ønsker på denne måde at markere

Læs mere

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen

Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN

10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 TIPS TIL BEDRE FONDSANSØGNINGER AF STEFFEN GREGERSEN 10 tips til bedre ansøgninger til fonde Forord 3 Tip 1 - Skriv en kort og præcis ansøgning 4 Tip 2 - Søg støtte til et konkret projekt 5 Tip 3 -

Læs mere

Tilliden til politiet i Danmark 2010

Tilliden til politiet i Danmark 2010 Tilliden til politiet i Danmark 2010 Befolkningens syn på og tillid til politiet før og efter gennemførelse af politireformen i 2007 Af Flemming Balvig, Lars Holmberg & Maria Pi Højlund Nielsen Juli 2010

Læs mere

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget

Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Vedr.: Re: Vedr.: Re: Vedr. Åbenhedstinget Jens Otto Kjær Hansen 9:07 AM (17/3-2015) to, Thomas Kære Jeg overlader det 100 % hvad du mener der skal skrives og indestår på ingen måde for hvad du skriver,

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater

Statistisk oversigt Spørgeskema resultater Statistisk oversigt Spørgeskema resultater 1 Vi har lavet to forskellige spørgeskemaer. Et spørgeskema til Biibo.dks eksisterende brugere, hvor vi fik lov til at bruge Biibo.dks brugerdatabase og et til

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR

Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Subjektiv skattepligt kildeskattelovens 7 - kortvarigt ophold her i landet på grund af ferie eller lignende SKM2012.311.LSR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen Landsskatteretten tiltrådte

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress!

TEMA Psykisk arbejdsmiljø. Anerkendende APV. Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! TEMA Psykisk arbejdsmiljø Anerkendende APV Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Værktøj nr. 3 i serien Vi finder os ikke i stress! Anerkendende APV er det tredje værktøj i serien Vi finder

Læs mere

On-line dialog startes off-line

On-line dialog startes off-line On-line dialog startes off-line Af: Anette Boiesen Petersen Markedskonsulent Post Danmark A/S Søren Pedersen Senior Consultant Wilke A/S Synopsis: Word of Mouth er en af de mest effektive kommunikationsfomer

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012

Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Evaluering af den samlede undervisning på Korinth Efterskole Spejderskolen og plan for opfølgning. Juni 2012 Indledning Hvert år skal skolen lave en evaluering af sin samlede undervisning. Der foreligger

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie Navn på universitet i udlandet: University of Kent at Canterbury Land: Storbritannien Periode: Fra:

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering?

Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Hvorfor bruger virksomhederne ikke jobnet til rekruttering? Rapport fra 25 telefoninterviews Undersøgelse for Jobcenter København Wanek & Myrner 2010 Formål Nærværende undersøgelse er en ud af seks undersøgelser,

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011.

Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. VEJLEDNING OM KØB OG SALG AF HESTE af advokat Pernille Skinnerup Denne vejledning knytter sig til KØBEKONTRAKT og SUNDHEDSERKLÆ- RING, juli 2011. Generelt Når køber har fundet hesten, han gerne vil købe,

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005.

Politidirektøren har oplyst at arbejdet blev afsluttet den 2. september 2005. FOLKETINGETS OMBUDSMAND 1 Den 16. august 2005 afgav jeg den endelige rapport om inspektionen den 15. marts 2005 af detentionen på Station Amager. I rapporten anmodede jeg Politidirektøren i København,

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut

www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut Brugertilfredshedsundersøgelse www.webstatus.dk Danmarks Meteorologiske Institut www.dmi.dk Om undersøgelsen Undersøgelsen er foretaget som en pop-up spørgeskemaundersøgelse på www.dmi.dk. Der er ialt

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold

Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Ny bog: Ballegaard. Vestjysk politimand bag tysk pigtråd 1944-1945 Lidt om bogens tilblivelse og indhold Min far, Herluf Ballegaard, og min mor, Elisabeth Hasseriis Ballegaard, har før skrevet til slægtsbladet.

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Når samarbejdet er svært

Når samarbejdet er svært Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af Statsforvaltningerne i samarbejde med Familiestyrelsen. Tekst: psykolog og børnesagkyndig rådgiver Jannie Kildested på vegne af Familiestyrelsen, juni 2005.

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:

Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Sådan blev jeg: Ida Auken

Sådan blev jeg: Ida Auken Sådan blev jeg: Ida Auken Sorgløs - privilegeret - og med Auken i bagagen. Her fortæller Ida Auken om livet privat og den politiske tilværelse. Af Peter Brüchmann, 14. oktober 2012 03 Stort personligt

Læs mere

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige.

Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet Danmark hos eksildanskere i Sverige. Undersøgelse af national identitet og tilknytning til hjemlandet hos eksildanskere i. Undersøgelsen er foretaget i perioden efterår 29 - sommer 2 på Ægteskab uden Grænsers hjemmeside. Tak til alle, der

Læs mere

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen

Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen 12 Det filosofiske hjørne Hvad er et tal? Dan Saattrup Nielsen Det virker måske som et spøjst spørgsmål, men ved nærmere eftertanke virker det som om, at alle vores definitioner af tal refererer til andre

Læs mere

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december

Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31. Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 31 Søndag den 5. december Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 32 Ved-floden-Piedra-DATO.qxd 27/06/08 12:27 Side 33 Vi standsede for at tage os

Læs mere

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil.

På www.standsaids.nu kan I også spille dilemmaspillet Fremtiden er på spil. Post 1 Velkommen til... I skal nu på et dilemmaløb, hvor I vil opleve, hvordan det er at være dreng i Afrika. I får her starten på en historie. Læs den højt for hinanden og beslut derefter i fællesskab,

Læs mere

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013

Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse. Juni 2013 Åbning af Farumruten Spørgeskemaundersøgelse Juni 203 ISBN 978-87-92689-79-5 Københavns Kommune Juni 203 Center for Ressourcer Teknik- og Miljøforvaltningen Effektmåling Njalsgade 3 Postboks 453 Københavns

Læs mere

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012

Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 1 Er du tilfreds? CFU ernes kendskabs- og tilfredshedsundersøgelse, efterår 2012 I september 2012 udsendte CFU Danmark en online tilfredshedsundersøgelse blandt centrenes brugere. Dette dokument samler

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far.

Han ville jo ikke gemme sig. Og absolut ikke lege skjul! I stedet for ville han hellere have været hjemme i køkkenet sammen med sin mor og far. Kapitel 1 Der var engang en dreng, der gemte sig. Bjergene rejste sig høje og tavse omkring ham. En lille busks lysegrønne blade glitrede i solen. To store stenblokke skjulte stien, der slyngede sig ned

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og

Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og 1 8 Trip, vi bliver nødt til at tale sammen. Vi befinder os på optagelserne til hans film. Du ved, den der har hans filmstjernehustru i hovedrollen og handler om en kvinde, der deltager i sin ekskærestes

Læs mere

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg.

VTU. Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse. Technology College Aalborg. Technology College Aalborg. VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 202 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Automatik og proces 6,9 77, 4, Administration og information Rekruttering af elever 60, 70,6 Skoleperiodernes indhold Motivation

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

resultaterne og sammenholde dem med hinanden.

resultaterne og sammenholde dem med hinanden. ! "#$%!& ' ( ( ' Hvordan har du fattet interesse for at undervise dine kollegaer i dansk som 2. sprog? Det er meget tilfældighedernes spil. Det startede med, at Lise Thorn bad mig om at tage på et kursus,

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5

Normale efterreaktioner... 4 De fysiske... 4 - og de psykiske... 5 Indhold Forord... 2 At komme hjem... 3 Du er ikke helt den samme, når du kommer hjem... 3 Hjemkomsten kræver tilvænning... 3 Reaktioner kræver tid og plads... 4 Mange bække små... 4 Normale efterreaktioner...

Læs mere

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse

Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse 23. februar 211 Afdragsfrihed kan være en dyr fornøjelse Afdragsfrie lån kan ved første øjekast fremstå som en ekstrem billig finansieringsløsning, men i princippet udskyder man blot regningen til et senere

Læs mere

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr.

Klagerne. J.nr. 2012-0015 UL/li. København, den 9. oktober 2012 KENDELSE. ctr. 1 København, den 9. oktober 2012 KENDELSE Klagerne ctr. Statsaut. ejendomsmæglere MDE Jens H. Bjerregaard og Jens Saugstrup Kastrupvej 89 2300 København S Nævnet har modtaget klagen den 27. januar 2012.

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Klagenævnet for Udbud 96-88.443

Klagenævnet for Udbud 96-88.443 Klagenævnet for Udbud 96-88.443 (Carsten Haubek, Flemming Lethan, Kaj Kjærsgaard) 9. oktober 1996 K E N D E L S E Elinstallatørernes Landsforening ELFO og Dansk VVS (advokat Peter Gjørtler) mod Københavns

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat

K E N D E L S E. i sag nr. 75/02. afsagt den ****************************** I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport, liftkort, skileje samt rabat 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 75/02 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Saalbach, Østrig, 8.2. 17.2.2002 PRIS: KLAGEN ANGÅR: KRAV: I alt kr. 9.510,- inkl. sovebustransport,

Læs mere

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter

Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning skaber konflikter Portræt af en verdensborger Elise Hahn, Californien Mette Weber Om Konflikter i udlandet Da vi flyttede til USA, oplevede jeg konflikter på alle de 3 niveauer som Mette Weber nævner i blogindlægget Flytning

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Aarhusmålene Aarhus Kommune

Aarhusmålene Aarhus Kommune Aarhusmålene Aarhus Kommune Måling af Aarhusmålene [Introtekst til Web-survey] Tak, fordi du vil deltage i undersøgelsen. Vi gennemfører for øjeblikket en undersøgelse på vegne af Aarhus Kommune. Vi vil

Læs mere

EFTERFØDSELSREAKTIONER

EFTERFØDSELSREAKTIONER FOREBYGGELSE AF EFTERFØDSELSREAKTIONER GUIDELINES Af LISBETH VILLUMSEN Statistisk set løber mindst hver fjerde kvinde og hver syvende mand ind i reaktioner/depressioner i forbindelse med at få barn. Reaktionerne

Læs mere