individuel rygeafvænning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "individuel rygeafvænning"

Transkript

1 m a n u a l t i l individuel rygeafvænning M A D S L I N D O G K A R I N J A S P E R S

2 Manual til individuel rygeafvænning Forfattere: Cand.scient.ph.d. Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse Cand.psych.aut. Karin Jaspers, Kræftens Bekæmpelse Arbejdsgruppe: Danmarks Apotekerforening (v. Helle Jacobsgaard) Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark (v. Lillian Møller) Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse (v. Karin Birtø) Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter (v. Lars Oberländer, Nordjyllands Amt) Ringkøbing Amt (v. Jette Nikolaisen) Kræftens Bekæmpelse (v. Mads Lind og Niels hem Kjær) SOP-Linien, Folkesundhed København og Nationalt Center for Rygestop (v. orsten Sonne) Nationalt Center for Rygestop (v. Astrid Blom og Poul værmose) Faglige bidrag og korrektur: Cand.psych. orsten Sonne Cand.mag. Annemarie Dencker Michael Milo Jørgensen Sekretær Jette Hallengren Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Michala C. Bendixen ryk: PE offset, Varde 5. udgave 1. oplag, januar 2011 ISBN

3 forord indledning litteratur starten på rådgivningen overvejelse beslutning forberedelse handling klienter, der ikke er stoppet på stopdagen tilbagefald risikosituationer og fristelser tanker, der giver lov til at ryge stress vægt og kost humørsvingninger netværkets betydning kroppen i forandring psyken i forandring helbred klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen afslutning på rådgivningen vidensbank

4 f o r o r d 1.1 Offentlige tilbud om rygeafvænning omfatter hovedsagelig gruppekurser og individuel rådgivning. For gruppekurser om rygeafvænning har der siden 1995 været et fælles dansk koncept og en standard for, hvordan sådanne kurser bør afholdes. Det samme har ikke været tilfældet med individuel rådgivning. Derfor tog Nationalt Center for Rygestop (NCR) i juni 2002 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle sikre udviklingen af et nationalt koncept for individuel rygeafvænning. NCR er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune/ Folkesundhed København, finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at støtte udviklingen af et evidensbaseret nationalt koncept for individuel rygeafvænning med tilhørende manual. Den faglige udvikling af konceptet og manualen er blevet forestået af cand.scient., ph.d., gestaltterapeut Mads Lind og cand.psych.aut. Karin Jaspers fra Kræftens Bekæmpelse. Mads Lind har haft hovedansvaret for at udvikle konceptet for en struktureret praksis i individuel rådgivning. Arbejdsgruppens øvrige medlemmer har løbende givet faglige input til udviklingsprocessen. Arbejdsgruppen har bestået af Lars Oberländer, Nordjyllands Amt, som repræsentant for Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter; Jette Nikolaisen, Ringkøbing Amt; Lillian Møller, Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark; Karin Birtø, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse; Helle Jacobsgaard, Danmarks Apotekerforening; Mads Lind og Niels hem Kjær, Kræftens Bekæmpelse; orsten Sonne fra SOP- Linien, Folke sundhed København og NCR; og endelig Astrid Blom og Poul værmose, NCR. NCR har fungeret som administrativt sekretariat for arbejdsgruppen og har som grundlag for manualen udarbejdet en dokumentationsrapport.

5 i n d l e d n i n g 1.3 Koncept, målsætninger og indhold Konceptet Målsætninger Konceptet er blevet til ud fra tre udgangspunkter: 1 Dokumentationsrapporten: Dokumentation angående individuel rådgivning om rygestop udarbejdet af NCR ud fra en systematisk litteraturgennemgang og erfaringsopsamling. 2 Den transteoretiske model for individuel adfærdsforandring af Prochaska, Norcross og DiClemente, samt principperne om klientcentreret og styret rådgivning fra den Moti verende Samtale, en metode udviklet af Miller og Rollnick. 3 En række hovedprincipper fra kognitiv adfærdsterapi. Der arbejdes bl.a. med psykoedukation, dvs. undervisning af klienten i emner relateret til af hængighed med henblik på at give klienten indsigt i sin afhængighed og de fysiske og psykiske belastninger, den medfører. Desuden anvendes arbejdsark, som giver klienten mulighed for at registrere sine tanker og adfærdsmønstre, og efterfølgende eksperimentere med ny adfærd, som bryder af hængigheden. Diverse eksisterende indsatser mht. individuel råd giv ning har været inspiration for de tidsmæssige rammer. Forfatternes erfaringer og indsigt i målgruppens behov gennem praktisk erfaring med individuel rygeafvænning, undervisning, uddannelse og supervision af rygestoprådgivere og sund hedspersonale har yderligere dannet baggrund for udvælgelsen af indhold i denne manual. Fem målsætninger for konceptets indhold og mål har været styrende for manualens udformning: 1 Manualen skal anvise konkrete retningslinier for rådgivningens varighed, antallet af rådgivningssessioner og indholdet af rådgivningen samt give råd giveren konkrete redskaber og kompetencer til at kunne rådgive en bred vifte af klienter til rygestop. 2 Den individuelle samtales særlige styrker i form af rådgivning afpasset den enkelte klients parathed og behov bør ikke svækkes eller forsvinde som følge af en standardisering af rådgivningstilbuddet. 3 Rygestop defineres som et totalt ophør. Der er ikke dokumentation for en helbredsmæssig gevinst ved nedsat forbrug. 4 Målgruppen er klienter, som ønsker at deltage i et struktureret rådgivningsforløb med rygestop som formål. De fleste klienter vil formentlig være tæt på forberedelsesfasen. Men konceptet bør i praksis kunne imødekomme klienter i alle faser af rygestopprocessen dvs. alle som er interesserede i, henvist til eller efterspørger rådgivning. Det konkrete mål med rådgivningen vil for den enkelte klient dermed være forskelligt alt efter klientens parathed. Det overordnede pædagogiske mål er således, at alle klienter hjælpes videre i deres rygestopproces efter kontakt med en rådgiver. Råd givningens form og indhold bør altså være sådan tilrettelagt, at klienter, som i henhold til den transteoretiske model ikke er i forberedelsesfasen, også kan få gavn af rådgivningen. 5 Rådgiveren skal så vidt muligt hjælpes med konkrete redskaber, der understøtter de grundlæggende principper for samtalen. Rådgiveren skal hjælpes til at finde den bedst mulige balance mellem den klient centrerede vinkel og den styrende og anvisende indstilling under hensynstagen til den praktiske ramme for rådgivningen (dvs. rammen for tid, rum og rygestoppet som målet for samtalen).

6 1.4 Brugen af denne manual i individuel rådgivning forudsætter, at rådgiveren har kompetencer på niveau med en rygestoprådgiver uddannet efter konceptet for SOPs 3-dages grunduddannelse i individuel rygeafvænning. Indhold FLEKSIBEL RÅDGIVNING Denne manual for struktureret individuel rådgivning adskiller sig grundlæggende fra SOPs struktur for grupperådgivning ved at indholdet i de enkelte mødegange ikke på forhånd er fastlagt, og at stopdagen kan lægges fleksibelt tilpasset den enkelte klient. Konceptet er modulopbygget og ikke et fast, lineært program. Vores brug af ordene er altså ikke sammenfaldende med den teoretiske model, men er inspireret heraf. Vi anvender terminologien til at beskrive klientens aktuelle parathedsniveau, og om han eller hun rent faktisk har indledt sit rygestop. Vi skelner mellem: 1) Klienter, som endnu er i store overvejelser og rent faktisk ikke har besluttet sig. 2) Klienter, som har besluttet sig, men som er usikre i deres beslutning og evt. usikre på, om de kan gennemføre det. 3) Klienter, som er parate til at forberede sig, dvs. som er sikre på deres beslutning og fortrøstningsfulde over for at skulle gå i gang. 4) Klienter, som er gået i gang med handlingen, dvs. rygestoppet, men som i praksis kan være mere eller mindre parate til det. Disse fire klienttyper tilbydes rådgivningsforløb med forskellig placering af selve stopdagen, således at deres forskellige behov for tid til at opbygge parat hed, motivation og forberedelse kan imødekommes. Denne struktur stiller krav til rådgiveren om at kunne tilpasse rådgivningens indhold efter den konkrete klient og løbende at kunne træffe beslutninger om indholdet i rådgivningen. Manualen er opbygget, så den tilbyder konkret hjælp til, at rådgiveren kan arbejde fleksibelt. Dels fordi manualen beskriver, hvordan rådgiver og klient kan lave en vurdering af, hvornår selve rygestoppet skal foregå, og hvordan opgaverne skal prioriteres. Dels fordi manualen er opdelt i selvstændige tematiske afsnit, som kan trækkes ind i rådgivningen efter behov, f.eks. om stress, tilbagefald, vægt og kost osv. VURDERING AF PARAHED Manualens forslag til planlægning af individuelle rådgivningsforløb bygger på den transteoretiske model for rygestopprocessen, som er udviklet af Prochaska, Norcross og DiClemente. I denne teoretiske model skelnes der på et overordnet plan mellem før-overvejelse, overvejelse, forberedelse og handling, som generelle faser, rygere gennemgår på deres vej mod et rygestop. 1) Klienter i overvejelse der ikke har besluttet sig: Det anbefales, at klienter, som i realiteten ikke har taget beslutningen om rygestoppet og derfor er i overvejelsesfasen, tilbydes en rådgivning ved det første møde samt evt. andet møde, der først og fremmest afklarer og muliggør beslutningen. I fald klienten beslutter sig for at stoppe, lægges selve stopdagen først efter det tredje møde. 2) Klienter i beslutning der vil stoppe, men vakler: Disse klienter, som har taget beslutningen og nærmer sig forberedelsesfasen, men som stadig er lidt ambivalente og/eller usikre på deres formåen, tilbydes to møder inden rygestoppet (som anbefalet i SOPs model for rygeafvænning i grupper). 3) Klienter i forberedelse der vil stoppe og er sikre: Her er tale om klienter, som er meget afklarede og har gode ressourcer. De tilbydes at stoppe efter første møde. Det betyder, at rådgiveren kan støtte klienten længere ind i handlingsfasen med de konkrete udfordringer for rygestoppet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i terminologien fra Prochaska, Norcross og DiClemente og bruge overvejelse, beslutning og forberedelse som ord, der kan beskrive klientens parathed, samt at bruge handling som et ord, der beskriver, om klienten i praksis er stoppet med at ryge. 4) Klienter i handling der er stoppet: Klienter, der er stoppet på egen hånd inden det første møde, har kastet sig ind i handlingsfasen, men kan psykologisk set være i alle faser af rygestoppet. Indholdet må derfor tilpasses den konkrete klient. Der arbejdes dog altid med at opret holde rygestoppet.

7 S A R Plan over rådgivningsforløbet S A Handling Handling Handling Handling R S A Forberedelse Handling Handling Handling Afslutning R S A Beslutning Forberedelse Handling Handling Afslutning R Overvejelse Beslutning Forberedelse Handling Afslutning FIGUR 1 Afslutning til starten på rådgivningen A R B E J D S A R K 2c 1.5 Denne fleksibilitet i, hvordan rygestopdagen og mødegangene tilpasses den konkrete klients behov, kan illustreres af figur 1. Det skal dog understreges, at den indledende vurdering af parathed jo ikke kan bestemme klientens be hov i det senere forløb. Man vil f.eks. kunne komme ud for klienter, som ved det første møde fremtræder som meget besluttede. Derfor går man måske direkte til forberedelsen og laver en plan med rygestop inden næste møde. Men så kan det vise sig, at selve stoppet og de besværligheder, der dukker op, giver anledning til stor ambivalens, således at rådgivningen kommer til at handle om fordele og ulemper i stedet for den forventede samtale om risikohåndtering. Dette er et eksempel på, at rådgivning altid bør tage højde for klientens aktuelle behov og ikke være stift indrettet efter en fast plan. MODULOPBYGNING Manualens praktiske del er IKKE opdelt efter de enkelte mødegange! Hvert afsnit kan derimod betragtes som en vejledning til en særlig tematisk del af rådgivningen. Afsnit til faste dele af rådgivningen o af afsnittene er uomgængelige, fordi de er vejledninger til selve starten og afslutningen på rådgivningen: starten på rådgivningen afslutningen på rådgivningen Afsnit til rygestopprocessen Fire afsnit er grundlæggende, da de udgør vejledninger til at møde klienter i bestemte faser af rygestoppet. Afhængigt af vurderingen af parathed vil rådgivningen i løbet af det første møde og efter starten på rådgivningen fortsætte med udgangspunkt i disse afsnit. Det er afsnit om: overvejelse beslutning forberedelse handling 3. udgave 0506 Afsnit om særlige temaer De tretten resterende afsnit omhandler særlige temaer i rådgivningen. De fleste af disse er rettet mod klienter i handlingsfasen, men har i forskellig udstrækning også mere almen interesse for hele rådgivningsforløbet. Det er afsnit om: klienter, der ikke er stoppet på stopdagen tilbagefald risikosituationer og fristelser tanker, der giver lov til ryge stress vægt og kost humørsvingninger netværkets betydning kroppen i forandring psyken i forandring helbred klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen

8 1.6 Indholdet på det første møde Vi anbefaler som minimum 40 minutter til det første møde mellem rådgiver og klient. Som nævnt består det første møde altid af det faste afsnit starten på rådgivningen, hvor rådgiveren etablerer kontakt med klienten og i løbet af 10 til 20 minutter sammen med klienten vurderer paratheden og hvordan det videre forløb skal planlægges. Afhængig af denne vurdering vil den sidste del af det første møde blive fulgt af et af de grundlæggende afsnit: overvejelse, be slut ning, forberedelse eller handling. For de fleste klienter vil der være tale om, at man starter med beslutning eller forberedelse. Herefter forsætter man med det næste element i rådgivningen, som illustreret på figur 1. Hovedopgaverne Den korte liste af hovedopgaver for hvert afsnit tjener til at skabe overblik for rådgiveren og kan med tiden tjene som en kort huskeliste. Inspiration til samtalen il hvert afsnit er der formuleret en række forslag til spørgsmål og formuleringer, som rådgiveren kan støtte sig til og lade sig inspirere af. Der er IKKE tale om en disposition, som slavisk skal følges eller mekanisk oplæses. Der er tale om et inspirationskatalog, som kan styrke rådgiverens forberedelse til samtalerne og bidrage til evaluering af de konkrete samtaler. Indholdet på det sidste møde Indholdet vil være meget afhængigt af, hvor parat klienten var ved starten, og hvornår stopdagen er blevet lagt. Uanset temaer skal mødet dog afrundes, og derfor vil afsnittet om afslutningen på rådgivningen altid være aktuelt her. Valg af emner i rådgivningen Modulopbygningen giver rådgiveren en stor frihed til at kunne vælge, hvilke rådgivningselementer, der passer til den enkelte klient. Der kan selvfølgelig også op stå behov for at tale om temaer, som ikke er berørt i denne manual. Listen af spørgsmål forsøger at dække bredt og komme ind på mange typer af klientsituationer og er derfor omfattende. Rådgiveren kan og skal ikke komme ind på samtlige temaer, som er præsenteret. Ligeledes kan der være situationer, som ikke er be skrevet i inspirationen til samtalen, hvor rådgiveren må improvisere ud fra de generelle principper. Hvis rådgiveren ønsker at bruge inspirationen mere aktivt, foreslås det, at rådgiveren som en forberedelse udvælger få centrale spørgsmål og skriver dem ned på et ark til hjælp for sig selv eller evt. fremhæver dem i manualen. Ofte vil der i løbet af et enkelt rådgivningsmøde være behov for at beskæftige sig med flere temaer, og der vil være mulighed for at fordybe sig i hvert enkelt tema. Der skal med andre ord foretages en prioritering af, hvilke temaer rådgiver og klient skal tage op. Det betyder, at rådgiveren får en væsentlig opgave, som den der tager ansvar for, at der bliver foretaget en prioritering af, hvordan tiden bruges, og som den, der er aktiv i forhold til at holde styr på tiden. INDHOLDE AF DE PRAKISKE AFSNI Alle de praktiske afsnit i manualen består af: Hovedopgaver for den aktuelle del af rådgivningen præsenteres. Disse præsenteres i en kort punktform ledsaget af et forklarende forord. Inspiration til samtalen, som udgør et idékatalog med en række forslag til spørgsmål og formuleringer. Disse kan fungere som en vejledende disposition. Arbejdsark, som er fælles arbejdsredskaber for klient og rådgiver til støtte for samtalen. Arbejdsark il de fleste praktiske afsnit hører forskellige typer af arbejdsark med informationer og/eller plads til at skrive på. Det er hjælperedskaber, som baserer sig på en enkel skriftlig form. Rådgiveren bør som forberedelse til en samtale have kopier parat af alle relevante arbejdsark. Det er den gennemgående idé, at arbejdsarkene skal anvendes som et fælles redskab i rådgivningssituationen. Arbejdsarkene skaber overblik og kan bruges til at ud vælge og fastholde fokus. De kan hjælpe med informationer og ideer og til konkretisering af de opdagelser og eventuelle valg, som klienten og rådgiveren finder frem til undervejs. Nogle af arbejdsarkene kan gives som hjemmeopgave, hvor dette er anført. Det er ikke meningen, at man systematisk skal anvende alle arbejdsark. De skal alene anvendes, når rådgiveren vurderer, at de kan støtte klientens proces ved at fastholde indsigt, tanker, adfærd, beslutninger, m.m.

9 1.7 Da klienten ikke nødvendigvis har ressourcer til at skrive undervejs, anbefaler vi som hovedprincip, at rådgiveren fører pennen for klienten i løbet af samtalen. Rådgiveren bør sikre, at det, der skrives ned, har klientens anerkendelse. Efter behov kan klienten få arkene med hjem, eller de kan opbevares hos rådgiveren. Der vil i mange tilfælde kunne være brug for at gå tilbage til tidligere anvendte arbejdsark, og der vil også i manualen blive henvist til arbejdsark fra andre afsnit. Vi har af ressourcehensyn valgt generelt ikke at have de samme arbejdsark liggende flere steder i manualen, men i stedet henvise til de relevante ark. nye plan, således at begge parter har klare retningslinier. Det skal understreges, at det er vores vurdering, at tidsforbruget ikke kan være mindre end det angivne, hvis vejledningens principielle mål skal kunne opfyldes, og hvis den klientcentrerede dimension skal kunne fungere. I konfrontationstiden er ikke medregnet tid til udfyldning af registrerings- og evalueringsskemaer. Der vil i alle klientgrupper være en spredning, således at nogle klienter har et større behov og nogle måske et mindre. Endvidere kan der være klient grupper med særlige problemstillinger, hvor der er et generelt behov for længere tid. IDSRAMMER FOR DEN INDIVIDUELLE RÅDGIVNING id og varighed Vi anbefaler 5 mødegange over 6 uger. De vejledende minimumsanbefalinger for den samlede rådgivningstid inkl. forberedelse er 2 1 /2 time for trænede rådgivere, hvoraf konfrontationstiden mindst udgør 2 timer. Vi foreslår, at de 120 minutters konfrontationstid fordeles på et første møde af 40 minutters varighed efterfulgt af 4 møder af 20 minutters varighed. Vi har fastlagt denne minimumsanbefaling ud fra doku mentationsrapportens konklusioner om betydningen af længden af den enkelte rådgivningssession, den samlede rådgivningstid og af antallet af rådgivningssessioner. Derudover har vi inddraget en pragmatisk afvejning af eksisterende erfaringer og modeller, som er i anvendelse i Danmark. Det er vigtigt at slå fast, at dokumentationsrapporten viser, at der ikke eksisterer entydige analyser eller costbenefitanalyser, som kan afklare, hvilke indsatser der er optimale. Rapporten giver en række indikationer på nogle tendenser men kan ikke siges at give grundlag for entydige konklusioner mht. varighed og antal. Forslag til en mere intensiv rådgivning Minimumsbetingelserne må i mange tilfælde forventes at give anledning til et meget stramt program med meget lidt tid til de enkelte rådgivningselementer. Vi anbefaler derfor at udvide denne tidsramme, hvis det er muligt, således at den samlede konfrontationstid bliver 3 timer i alt. Vi vil opfordre til at supplere med kontakt ud over de 5 mødegange, hvis dette er muligt. Dels en opfølgningskontakt med en rådgivningsmæssig dimension 3 måneder efter rygestoppet - personligt eller telefonisk. Dette har vist sig at øge succesraterne. Dels er der undersøgelser og erfaringer, der tyder på, at en kort telefonisk kontakt på førstedagen efter rygestoppet også kan mindske til bagefaldsraterne. Det kan yderligere være en god idé at forlænge rådgivningsforløbet med et ekstra møde for de klienter, som vurderes at være i overvejelsesfasen og hvor selve stopdagen placeres mellem 3. og 4. mødegang. Disse klienter kan således rådgives et godt stykke ind i den første vanskelige del af handlingsfasen. Et forslag til en mere intensiv rådgivning er 1 x 45 min. og 4 x 30 min., og et 15 min. telefonmøde på førstedagen efter rygestoppet samt en kontakt efter 3 måneder. De meget håndfaste anbefalinger af den enkelte rådgivnings varighed kan i praksis være en begrænsning. Rådgiveren vil ofte komme ud for, at der er mere pres på bestemte mødegange end andre. Derfor kan det være nødvendigt at udvide enkelte mødegange om muligt og til gengæld afkorte andre inden for rammen for den samlede rådgivningstid. Særligt den forberedende mødegang lige før rygestoppet er erfaringsmæssigt presset, hvis der går meget tid med rådgivning om farmakologiske hjælpemidler. I det øjeblik rådgiveren får den idé at ændre på tidsrammen, bør han lave en eksplicit aftale med klienten om denne Afstand mellem de enkelte mødegange I tråd med SOPs model for rygeafvænning i grupper anbefaler vi som udgangspunkt en uge mellem de første fire mødegange og to uger mellem den fjerde og sidste mødegang. Det anbefales ligeledes at lægge mødet efter selve stopdagen på anden eller tredjedagen efter stopdagen. Dog kan man med ressourcerige klienter, som stopper allerede før første møde eller mellem første og andet

10 1.8 møde, vælge at lægge to uger ind mellem tredje og fjerde møde samt to uger mellem fjerde og det femte afsluttende møde. På denne måde kan rådgiveren følge og støtte klienten længere ind i handlings fasen. REDSKABER IL FYSIOLOGISK FEED- BACK Det anbefales at have redskaber til rådighed, som kan hjælpe klienten til en erkendelse af den fysiologiske effekt af rygestoppet, når dette er ønsket af klienten og konstruktivt i forhold til den tid, som er til rådighed. Den overordnede indstilling til anvendelsen af sådanne redskaber er, at det er en mulighed for klienten til at opdage noget om sig selv og ikke et redskab, hvormed rådgiveren skal evaluere, dømme, diagnosticere eller kontrollere klienten. Kuliltemåling er erfaringsmæssigt et godt redskab og kan med fordel bruges motivationsskabende. Andre mål kunne være kondital, kotinin-måling, lungefunktionsmålinger, EKG og blodtryk, men anvendelsen kræver at rådgiveren er i stand til at analysere resultaterne i forhold til den konkrete klient og selve rygningens betydning. EVALUERING OG REGISRERINGS- SKEMAER I mange institutionelle sammenhænge vil der foreligge et krav om anvendelsen af registreringsskemaer, og der kan være særlige procedurer for evaluering. Det mest oplagte eksempel er anvendelsen af skemaer til Rygestopbasen. Det anbefales så vidt muligt at adskille selve den praktiske udfyldning af disse skemaer fra den mere undersøgende dialog i rådgivningen, da forsøg på at integrere sådanne skemaer i en klientcentreret dialog sjældent fungerer godt. Hvis der i udfyldningen af disse skemaer er oplagte anledninger til en uddybende samtale, kan dette tages op bagefter, og rådgiveren kan f.eks. ved klientens opfordring sige, at det vil jeg meget gerne tale mere om, når vi lige har gjort skemaet færdigt. Rådgiveren kan også vælge at lægge skemaet til side og give sig tid til en åben dialog for bagefter at vende tilbage til færdiggørelsen af skemaet. I relation til opfølgende kontakter med henblik på evaluering af stoprater anbefales det at betragte selve kontakten som en intervention og tilrettelægge kontakten, så man får det størst mulige udbytte af denne. Dvs., at man tidligt forbereder klienten på kontakten og understreger dette som et muligt delmål, og at man om muligt i selve kontakt situationen giver klienten mulighed for en kort rådgivning. Andre vigtige materialer En række vigtige publikationer fra Sundhedsstyrelsen skal også nævnes, da de naturligt kan inddrages i rådgivningen. Vi tager dog forbehold for, at Sundhedsstyrelsen kan ændre deres materialevalg, og at nogle af publikationerne kan udgå, ændre titel, eller der kan komme nye materialer. Du kan rekvirere materialerne fra Sundheds styrelsens materialebestilling i det antal eksemplarer, som du har behov for: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse 2300 København S Materialebestilling tlf.: [forebyggelse] [faglige områder] [tobak] [materialer] Rygestop-guide Rygestop-guiden er en selvhjælpsfolder for rygere, som er motiverede for hurtigt at igangsætte et rygestop. I publikationen finder du nogle af de samme øvelser og oplysninger, som også bliver brugt i individuel rådgivning. I manualen er det anført, hvornår du kan bruge Rygestop-guiden som alternativ. Hold vægten efter dit rygestop Denne lille publikation fra Sundhedsstyrelsen er be regnet på at give hjælp til personer, der vil holde vægten i forbindelse med et rygestop. Den indeholder både informationer og gode råd og kan supplere materialet i mappen. Stoplinien visitkort Stoplinien har udviklet visitkort, som kan uddeles til klienter i individuel rådgivning. På kortene er der en henvisning til Stopliniens , som er en landsdækkende telefon be mandet med rygestoprådgivere. På Stoplinien kan de rådgive om rygestop samt henvise til lokale rygestoptilbud Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop? en guide til rygestopinstruktører Denne publikation er ikke beregnet til rygeren, men til rådgiveren, og den supplerer denne mappe og teoribogen. I publikationen finder du information, over-

11 1.9 vejelser og gode råd til rådgivning om vægttemaet i forbindelse med rygestop. Andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen På Sundhedsstyrelsens hjemme side finder du en række andre publikationer om rygning og rygestop. Materialer fra Kræftens Bekæmpelse Ud over denne manual er det først og fremmest den tidligere nævnte teoribog Rygeafvænning: eori og praksis for professionelle og rådgivere som er vigtig og relevant. Herudover har Kræftens Bekæmpelse udgivet en række rapporter og publikationer om rygning og rygestop, selvhjælpsfoldere til bl.a. rygestop for unge, internetbaseret hjælp til rygestop, forebyggelsesaktiviteter til mindre børn mv. Se Kræftens Bekæm pelses internetsider: Siden er rettet til voksne danskere og indeholder hjælp til rygestop, information om helbredskonsekvenser ved rygning, tal og statistik om rygning samt information om passiv rygning og røgpolitik. På siden findes der desuden et link til et internetbaseret stopprogram. Her kan man få gratis hjælp til at blive røgfri og til at nedtrappe forbrug af nikotinprodukter. Siden indeholder en række informationer, som er målrettet sundhedspersonale, der arbejder med rygning eller ønsker at arbejde med rygning i fremtiden. Her finder du også de elektroniske udgaver af denne manual og manualen for "Rygeafvænning i grupper". Siden handler om unge og rygning og er målrettet både daglig-rygere, lejlighedsrygere og ikke-rygere. Der er baggrundsviden om rygnings konsekvenser, tal og statistik og test af de unges afhængighed. Desuden indeholder siden en række undervisningsmaterialer til emnet. Siden er målrettet unge, som ønsker at holde op med at ryge. De kan bl.a. få daglige s og SMS er med gode råd. Der er desuden udviklet et koncept til rygeafvænning af unge til rådgivere, som gerne vil hjælpe grupper af unge til at gennemføre et rygestop. Siden er målrettet lærere og elever i grundskolen op til 10. klassetrin. Siden omhandler forskellige livsstilsemner som rygning, sol, kost og motion. Siden indeholder også inspiration til lærere og elever i forbindelse med projektopgaver og lignende. Andre udbydere af materialer til rygestop Regionalt har lokale myndigheder udgivet materialer til brug for de lokale professionelle samt selvhjælpsmaterialer til borgerne. Kontakt de lokale myndigheder og undersøg mulighederne. Lokale sygehuse har ofte lavet egne foldere mv. til brug for arbejdet med rygestop. Undersøg mulighederne, hvis du er ansat på et sygehus.

12 l i t t e r at u r 1.11 *Arborelius: Hvorfor gør de ikke som vi siger: eori og praksis om at påvirke menneskers levevaner, Ringkøbing Amt Sundhedsfremmeafdelingen Østergade 41, P.O.Box 150, 6950 Ringkøbeing, lf , Cynthia S. & Alyssa N.Z. & Abigail J.S.: Characterizing concerns about post- cessation weight gain: results from a national survey of women smokers. Nicotine & obacco Research 2001; 3: *Barth, Børtveit og Prescott: Endringsfokusert Rådgivning, Gyldendal Norsk Forlag A/S, *Dalum P. & Sonne.: At tale om forandring. obaksskaderådet Beck A..: Cognitive therapy of depression. John Wiley, *Dalum P. & Sonne.: Hvordan taler man om livsstil? obaksskaderådet Bock B.C., Marcus B.H., King.K., Borrelli B., Roberts M.R.: Exercise effects on withdrawal and mood among women attempting smoking cessation. Addict Behav 1999; 24(3): Boyle P. & Gandini S. & Robertson C. et al.: Characteristics of smokers attitude towards stopping. Eur J Public Health 2000; 10 (3 Suppl): Brown R.A., Kahler C.W., Niaura R., Abrams D.B., Sales S.D., Ramsey S.E. et al: Cognitive-behavioral treatment for depression in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2001; 69(3): Damkjær H., Kjær N, Dencker A., Oberländer L., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med gravide som målgruppe. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, Damkjær H., Kjær N.., Oberländer L., Dencker A., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med social ulighed i sundhed som omdrejningspunkt. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, Carr A.: Endelig ikke-ryger!: den lette vej til rygestop. Storm, Center for Rygeafvænning. Beretning. København Christiansen I.: Rygestop og vægtforøgelse - et litteraturstudie. Sundhedsstyrelsen, *Christiansen I. & Damkjær H., Sonne.: Rygning og rygestop. Inspiration til professionel samtale. Munksgaard Clinical practice guideline. reating tobacco use and dependence. U.S. Departement of Health and Human Services. Public Health Service. June (Kan hentes på Croghan I.. & Offord K.P. & Evans R.W. et al.: Costeffectiveness of treating nicotine dependence: the Mayo Clinic experience. Mayo Clin Proc 1997; 72(10): Cromwell J. & Bartosch W.J. & Fiore M.C. et al.: Costeffectiveness of the clinical practice recommendations in the AHCPR guideline for smoking cessation. JAMA 1997; 278: *Damkjær H.: Psykologiske metoder til at tale med patienter om deres rygevaner. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juli 1999 Databaser og søgesteder til informationssøgning. (Kan hentes på <http://www.sif-forebyg.dk/infosog.htm>) Dokumentation angående individuel rådgivning. Upubliceret rapport. Nationalt Center For Rygestop Dols M., Willems B., van den H.M., Bittoun R.: Smokers can learn to influence their urge to smoke. Addict Behav 2000; 25(1): Doran N., Spring B, McChargue D, Pergadia M, Richmond M: Impulsivity and smoking relapse. Nicotine ob Res 2004; 6(4): Elsass P.: Sundhedspsykologi. Gyldendal Fiore M.C. & Novotny.S. & Pierce J.P. Methods used to quit smoking in the United States. Do cessation programs help? JAMA 1990; 263: Færch Nielsen C.: Rygevanesamtalen: En vejledning til sundhedsfagligt personale, 1. udgave. Aalborg: Sygesikring og Sundhedsfremme, Nordjyllands Amt, 2004.

13 1.12 Geurtz J.: Røgfri, 2. udgave. Gyldendal, Gilbert D.G., McClernon F.J., Rabinovich N.E., Plath L.C., Masson C.L., Anderson A.E. et al.: Mood disturbance fails to resolve across 31 days of cigarette abstinence in women. J Consult Clin Psychol 2002; 70(1): Haaga D.A., horndike FP, Friedman-Wheeler D.G., Pearlman M.Y., Wernicke R.A.: Cognitive coping skills and depression vulnerability among cigarette smokers. Addict Behav 2004; 29(6): Haas A.L., Munoz R.F., Humfleet G.L., Reus V.I., Hall S.M.: Influences of mood, depression history, and treatment modality on outcomes in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2004; 72(4): Hansen M.B., Juhl H.H., Kramhøft K.: Rygestopkurser på apoteker. Efterspørger rygerne kurser og kan praktiserende læger rekruttere kursusdeltagere? DSI Institut for sundhedsvæsen, Haustein K.O.: obacco or health?. Physiological and social damages caused by tobacco smoking. New York: Springer, Haustein K.-O.: obacco or Health?. Springer Hold vægten efter dit rygestop: Brinck, N.; Bælum, L.; Siggaard, R. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler om tobak. Metoder og redskaber til brug for sundhedspersonale. København Lerman C., Berrettini W., Pinto A., Patterson F., Crystal- Mansour S., Wileyto E.P. et al: Changes in food reward following smoking cessation: A pharmacogenetic investigation. Psychopharmacology (Berl) 2004; 174(4): Lancaster. & Stead L.F.: Individual behavioural counselling for smoking cessation (Cochrane Review). In: he Cochrane Library, Issue 2 & 3, Oxford: Update Software. *Lind M., Jaspers K, Kjær N..: Rygeafvænning: teori og praksis for professionelle rådgivere, 1. udgave. Kræftens Bekæmpelse, Lægemiddelkataloget. erapeutiske grupper. Rygeophør. Online service *Mabeck, Kallerup & Maunsbach: Den motiverende samtale. Dansk Selskab for Almen Medicin. idsskrift for praktisk lægegerning, McClernon F.J., Westman E.C., Rose J.E.: he effects of controlled deep breathing on smoking withdrawal symptoms in dependent smokers. Addict Behav 2004; 29(4): Hubble M.A. et. al.: he Heart & Soul of Change What Works in herapy. American Psychological Association Washington. DC 1999 Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop en guide til rygestopinstruktører: Bælum,L.; Siggaard,R.; Brinck,N. Sundhedsstyrelsens publikationer, Individuel Rygeafvænning. Danmarks Apotekerforening. Pharmakon McGraw P: Aldrig mere vægtproblemer: De syv nøgler til et varigt vægttab. Borgen, McGovern P.G. & Lando H. & Roski J. et al.: A comparison of smoking cessation clinic participants with smokers in the general population. ob Control 1994; 3: McNeill A. & Raw M. & West R.: Smoking cessation. An evidence-based approach. Eur J. Public Health 2000; 10 (3 Suppl): John U., Meyer C., Rumpf H.J., Hapke U: Self-efficacy to refrain from smoking predicted by major depression and nicotine dependence. Addict Behav 2004; 29(5): Juhl H.H.: Rygning og Folkesundhedsplanen. Nyfigen 2001; 12: 2. Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, *Miller W.R. & Rollnick S.: Motivational Interviewing, Preparing People to Change Addictive Behavior. he Guilford press Kann A., Mundt K.: Samtaler om tobak patientsynspunkter og faglige perspektiver. Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler på Bispebjerg Hospital. Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse Milsted.: Stress: sådan takles stress. Børsens Forlag, Mundt K.: Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001.

14 1.13 Mørch M.M., Rosenberg N.K., Elsass P: Kognitive behandlingsformer. kognitiv terapi, social færdighedstræning, psykoedukation og kognitiv optræning. Kbh.: Hans Reitzel, Mørch M.M., Rosenberg N.K. (red.): Kognitiv terapi modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag Niaura R.S., Rohsenow D.J., Binkoff J.A., Monti P.M., Pedraza M., Abrams D.B.: Relevance of cue reactivity to understanding alcohol and smoking relapse. J Abnorm Psychol 1988; 97(2): Rasmussen S.R.: Rygestop og forebyggelse af rygning omkostninger og finansiering. Nyfigen 2001; 12: 3-7. Raw M. & McNeill A. & Watt J. & Raw D.: National smoking cessation services at risk. BMJ 2001; 323: Raw M. & McNeill A. & West R.: Smoking Cessation guide lines for Health Professionals. A guide to effective smoking cessation interventions for the health care system. horax 1998; 53: (Suppl 5, Part 1+2). Ringkøbing Amts guide for individual rygeafvænning. Upubliceret Nicotine & obacco Research: Volume 5, Number 1/2003 *Nielsen A.S.: Få din patient til at ændre livsstil. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. juni 1998 *Nielsen B.N. & Nielsen A.S.: Motivationsskabende erapi. Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Odense Universitetshospital Park E.-W. & Schultz J.K. & udiver F. et al.: Enhancing partner support to improve smoking cessation (Cochrane Review) In: he Cochrane Library, Issue 3, Oxford: Update Software. Patten C.A., Vickers K.S., Martin J.E., Williams C.D.: Exercise interventions for smokers with a history of alcoholism: Exercise adherence rates and effect of depression on adherence. Addict Behav 2003; 28(4): Perkins K.A. et al.: Cognitive-Behavioral herapy to Reduce Weight Concernes Improves Smoking Cessation Outcome in Weight-Concerned Women. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 2001; 61 (4): Prochaska J.O., Norcross J.C., DiClemente C.C.: Changing for good. he revolutionary program that explains the six stages of change and teaches you how to free yourself from bad habits. New York: Morrow, *Prochaska J.O. & Norcross J.C. & DiClemente C.C.: Changing for Good. Avon Books *Prochaska J.O. & Redding C.A. & Evers K.E.: Diffusion of innovation. I: Glanz K, Lewis F.M., Rimer B.K., eds. Health behavior and health education. heory, research, and practice. San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1997, Quitting. Guide to obacco Use Cessation Programs in Canada. Health Canada online. February (Kan hentes på *Rollnick, Mason & Butler: Health Behavior Change: A guide for Practitioners, Churchill Livingstone, Schneider J.M.: Key Differences Between Grief and Depression. Seligman M.E.P.: Lykkens psykologi. Ny psykologi sætter fokus på dine fortrin, 1. udgave. Kbh.: Aschehoug, Shiffman S., Hickcox M., Paty J.A., Gnys M., Richards., Kassel J.D.: Individual differences in the context of smoking lapse episodes. Addict Behav 1997; 22(6): Shiffman S., Waters A.J.: Negative affect and smoking lapses: a prospective analysis. J Consult Clin Psychol 2004; 72(2): Silagy C., Lancaster., Stead L., Mant D., Fowler G.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2002;(3). Silagy C. & Lancaster. & Stead L. et al.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation (Cochrane Review). In: he Cochrane Library, Issue 3, Oxford: Update Software Silagy C. & Stead L.F.: Physician advice for smoking cessation (Cochrane Review). In: he Cochrane Library, Issue 2, Oxford: Update Software. Siedman D.F. & Covey L.S.: Helping the hard-core smoker. Lawrence Erlbaum Associates Snyder C.R. & McDermott D. Hope for the journey. SanFrancisco: HarperCollins Stapleton J.: Cost effectiveness of NHS smoking cessation services. Sept (Kan hentes på uk/html/cessation/ashcost.html). onstad S.: Nikotinpreparater og andre preparater for røykeslutt. idsskr Nor Lægeforen 1999; 119(9):

15 1.14 *rembacz B. & B.K.: Den motiverende samtale i lægepraksis. Lægen. April 1999 soh J.Y., Hall S.M.: Depression and smoking: From the ranstheoretical Model of change perspective. Addict Behav 2004; 29(4): *ulinius C. & Reventlow S. & Beich A.: Den urokkelige ryger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juni *ulinius C. & Damkjær H. & Schiøler D.: Rygning er der en vej ud af tågen?. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Maj 1999 Ussher M.H., West R., aylor A.H., McEwen A.: Exercise interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2000;(3):CD Ressourcer fra Internet : U.S. Department of Health and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention. Strategies For Reducing Exposure to Environmental obacco Smoke, Increasing obacco-use Cessation, and Reducing Initiation in Communities and Health-Care Systems. A Report on Recommendations of the ask Force on Community Preventive Services. Atlanta Vejledning i brug af produkter til rygeafvænning: Klinisk enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital. Hovedstadens Sygehusfællesskab Velasquez M.M.: Group treatment for substance abuse. a stages-of-change therapy manual. New York: Guilford Press, West R. & McNeill A. & Raw M.: Smoking cessation guidelines for health professionals: an update. horax 2000; 55: West R. & Edwards M. & Hajek P.: A randomised controlled trial of a buddy systems to improve success at giving up smoking in general practice. Addiction 1998; 93 (7): Yalom I.D.: he heory and Practice of Group Psychotherapy, Fourth edition. New York: Basic Books, Zachariae B.: Stresskompetence: øvelsesbog og -cd: redskaber til håndtering af stress, 1.udgave. Rosinante, *Zhu S.-H. & edeschi G.J. & Anderson C.M. & Pierce J.P.: elephone Counseling for Smoking Cessation: What s in a Call? J Couns & Dev 1996; 75 : *) litteratur om den professionelle samtale.

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Rygning, graviditet og fødsel

Rygning, graviditet og fødsel Rygning, graviditet og fødsel 1 Rygning, graviditet og fødsel Sundhedsstyrelsen, 2009 2. udgave, 1. oplag, 2009 Manuskript: Projektleder Ulla Skovgaard Danielsen, Sundhedsstyrelsen Sparring: Jordemoder

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning Referat Tobakstemamøde 6. november 2013 Sted: Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200 Kontaktperson: Mie Møller Nielsen, telefon: 39 57 57 61 el. 21192415 Dette møde kommer til at omhandle

Læs mere

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen

Hvorfor vi ryger...? mønster omkring rygningen. Fx. Der er ikke. På vej i vanen Afhængighed Af Merete Strømming 16 Nr. 20. 2000 Hvorfor vi ryger...? Rygning er resultatet af et samspil mellem fysiske, sociale og psykologiske forhold. Når rygevanen først er veletableret, er der udviklet

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

LEADERSHIP PIPELINE 1

LEADERSHIP PIPELINE 1 LEADERSHIPPIPELINE 1 LEADERSHIP PIPELINE TRE CENTRALE ANTAGELSER 1. Succesfuld ledelse kræver forskellige kompetencer og færdigheder på forskellige ledelsesniveauer 2. Transitioner (dvs. overgange der

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen

Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen 1 Den motiverende samtale i lægepraksis Af cand. psych. Birgit Trembacz og praktiserende læge Kim Bentzen Ændring af livsstilsproblemer såsom rygning, fedme, alkoholafhængighed, hashmisbrug, benzodiazepinmisbrug

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1.

Effektiv træning. Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. Effektiv træning Hvorledes designer man effektive læringsprogrammer (f.eks. i Den Motiverende Samtale) Gå hjem møde 1. december 2010 Dean Fixsen Dean Fixsen er leder af The National Implementation Research

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk

FORSKNINGSNYT AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP. Stof 22 www.stofbladet.dk FORSKNINGSNYT Får man abstinenser af at holde op med at ryge hash? AF MORTEN HESSE & BIRGITTE THYLSTRUP For ikke så mange år siden betragtede mange hash og pot som stoffer, man ikke kunne blive afhængig

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching

Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring. Praksis. Hvad er coaching? Formål med coaching Coachingbaseret vejledning i forhold til overvægt og livsstilsforandring Per Brændgaard, cand.scient. Ankerhus Seminarium Maj 2007 Coaching ud fra et vejledningsperspektiv og i forhold til ændring af sundhedsadfærd

Læs mere

Rygestop uden brug af hjælp

Rygestop uden brug af hjælp Rygestop uden brug af hjælp Sund By Netværkets tobaksgruppe, 25. marts 205 Stine Schou Mikkelsen (smik@si-folkesundhed.dk), Peter Dalum, Lise Skov-Ettrup, Janne Tolstrup Centret er støttet af TrygFonden

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset

Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Grafisk design og foto: Michala Clante Bendixen Tryk: PE offset Den gode regionale model for rygeafvænning et element i den gode regionale model for tobaksforebyggelse Den gode regionale model for rygeafvænning

Læs mere

om rygning og rygestop

om rygning og rygestop D A N S K FA K TA O G R Å D om rygning og rygestop FA R L I G R Ø G Når du tager et hiv på din cigaret eller pibe, suger du samtidig 200 skadelige stoffer ind sammen med røgen. Stofferne kommer fra munden

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Introduktion til sundhedsøkonomi

Introduktion til sundhedsøkonomi Introduktion til sundhedsøkonomi Lars Ehlers Center for Folkesundhed Definition af økonomi: Studiet af hvordan mennesker og samfund vælger med eller uden brug af pengefastsættelse at anvende knappe ressourcer,

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Fremtidens rygeregler regeringens forslag

Fremtidens rygeregler regeringens forslag Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 382 Offentligt Nye rygeregler regeringens udspil Marts 2006 Fremtidens rygeregler regeringens forslag Regeringen vil forebygge, at nogen udsættes for passiv rygning

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Den lille Rygestop-guide

Den lille Rygestop-guide Den lille Rygestop-guide Indhold Mød en eksryger... 4 På vej... 6 Stop...10 Snart røgfri Hold fast...20 KOLOFON Den lille Rygestop-guide Sundhedsstyrelsen 2010 1 udgave, 1. oplag, 2010 ISBN: 978-87-7104-080-7.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen.

Godkender modtagelse af donation. Kontoansvarlig hospitalsperson. Centerdirektør. Centerdirektør Johannes Jakobsen. Johannes Jakobsen. Aktivitet, projektnavn Fellow/Scolarship program hospital/ Projektansvarlig hospitalsperson Kontoansvarlig hospitalsperson Godkender modtagelse af donation Type af aktivitet/projekt/ udstyr/enhed Tidshorisont

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud

E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud E-sundhedskompetence - et redskab til at skabe bro mellem borgere, patienter og vores digitale sundhedstilbud Lars Kayser Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Andre Kushniruk, Richard

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER

UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER UNDERSØGELSE AF TILBUD OM RYGE- AFVÆNNING TIL GRAVIDE PÅ DANSKE JORDEMODERCENTRE/FØDESTEDER 2 Undersøgelse af tilbud om rygeafvænning til gravide på danske jordemodercentre/fødesteder Center for Forebyggelse

Læs mere

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke

Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Profession Af Morten Hesse og Liese Recke Psykolog fagligheden bør være i front på misbrugsområdet. Det kræver god organisering, og psykologerne må være specialister på deres område. Men det kniber med

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner

Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner Lærervejledning til teksthæftet Hvad ryger du på? Et tværfagligt projektforløb til handelsskolerne om røg og kampagner 1 Kræftens Bekæmpelse 1999 Målgruppe Dette undervisningsmateriale henvender sig til

Læs mere

Ren luft til ungerne

Ren luft til ungerne Side 1 af 8 Ren luft Beskyt børn mod passiv rygning Februar 2005. Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse / Design og grafisk tilrettelægning: Alette Bertelsen, Imperiet / Illustrationer: Tove Krebs Lange

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7

Høringsskema. Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus. j.nr. 1-2612- 83/7 Høringsskema Materialer om forebyggelse i almen praksis og på sygehus j.nr. 1-2612- 83/7 Guide til sundhedspersonale Nytte af guiden I hvor høj grad kan guiden bidrage til at understøtte arbejdet med at

Læs mere

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed.

Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Rygnings betydning for graviditet, fødsel og børnesundhed. Udvalget om social ulighed d.5.dec.08 Sundhedskonsulent Karin Asmussen. www.regionmidtjylland.dk Rygning og social ulighed Knap halvdelen af den

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen

Oplæg på: Alkoholforebyggelse, hvad virker? Wokshop 2: Den korte rådgivende samtale Oprids af evidensen Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent, ph.d. Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Professionshøjskolen Metropol abgh@phmetropol.dk 7248 9794 Oplæg på: Alkoholforebyggelse,

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU

FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU FÆLLES ANSØGNINGSSKEMA TIL KVALITETS- OG UDVIKLINGSMIDLERNE UNDER KEU REGION: Region Midtjylland DATO: 29.01.10 LØBENR.: (udfyldes af regionen) STAMOPLYSNINGER ANSØGERS NAVN, MAIL,TLF :Karin Asmussen,

Læs mere

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE?

HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? 16 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse KAPITEL 1: HVORFOR BEGYNDER MAN AT RYGE? hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen? www.op-i-røg.dk

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014

Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Mål og strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Fra klinisk retningslinje til klinisk praksis Strategi for Center for Kliniske Retningslinjer 2012 2014 Vision: Center for Kliniske Retningslinjer

Læs mere

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis

Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Ryger du? Veje til rygestop i almen praksis Udgivet af Kræftens Bekæmpelse 2002 Forfattere: Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge ph.d., Bodil Schroll, cand. comm.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er

Ti ting Den Motiverende Samtale ikke er William R. Miller & Stephen Rollnick Oversat af Gregers Rosdahl efter Ten things that MI is not bragt i Behavioural and Cognitive Psychotherapy 2009, 37, 129-140 Indledning Det er 26 år siden, den første

Læs mere

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle

Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Fælles konference om Overvægt - et fælles ansvar den 1. november 2011 i ToRVEhallerne i Vejle Program for konferencen Overvægt et fælles ansvar Ordstyrer: cand. brom. Regitze Siggaard, partner i Aktivo

Læs mere

Guide: Sådan kvitter du smøgerne

Guide: Sådan kvitter du smøgerne Guide: Sådan kvitter du smøgerne Rygestoppræparater har været udsat for meget kritik, men det er der ingen grund til, mener eksperter Af Lisa Ryberg Pedersen, oktober 2012 03 Udskældte piller virker 05

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag.

Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Forskningsprogrammet RESCueH: Fokus på nogle af de centrale problemer i alkoholbehandlingen, som den ser ud i dag. Anette Søgaard Nielsen, cand. phil, phd. Enheden for Klinisk Alkoholforskning ansnielsen@health.sdu.dk

Læs mere

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse

UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse UDDANNELSE 2011 Påbegyndt specialistuddannelse 2011 Autoriseret af Dansk Psykolognævn 2009-2011 Selskab for Adfærds og Kognitiv Terapi (SAKT) 2-årigt efteruddannelsesforløb. 2006-2009 Kandidatgrad I psykologi

Læs mere

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde

Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Sport som middel til at komme videre for unge uden uddannelse eller arbejde Hvorfor er programmet relevant? Reduktionen af social betinget ulighed i sundhed blandt unge mennesker, er en af de mest afgørende

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sund By Netværkets tobaksgruppe: Temadag om nye metoder til rygestop. Tid: 25. marts kl. 10-15 i Kolding.

Sund By Netværkets tobaksgruppe: Temadag om nye metoder til rygestop. Tid: 25. marts kl. 10-15 i Kolding. Sund By Sekretariatet Ref.: Stine Rehn E-mail: stireh@stevns.dk Dato: 260315 Referat Sund By Netværkets tobaksgruppe: Temadag om nye metoder til rygestop. Tid: 25. marts kl. 10-15 i Kolding. 10.00-10.15

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret

Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Ministeren for Sundhed og Forebyggelse 5. februar 2008 Statsrevisoratet Christiansborg Statsrevisorernes beretning nr. 3 2007 om Cancerregisteret Statsrevisorerne har ved brev af 6. december 2007 anmodet

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere