individuel rygeafvænning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "individuel rygeafvænning"

Transkript

1 m a n u a l t i l individuel rygeafvænning M A D S L I N D O G K A R I N J A S P E R S

2 Manual til individuel rygeafvænning Forfattere: Cand.scient.ph.d. Mads Lind, Kræftens Bekæmpelse Cand.psych.aut. Karin Jaspers, Kræftens Bekæmpelse Arbejdsgruppe: Danmarks Apotekerforening (v. Helle Jacobsgaard) Netværk af forebyggende Sygehuse i Danmark (v. Lillian Møller) Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse (v. Karin Birtø) Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter (v. Lars Oberländer, Nordjyllands Amt) Ringkøbing Amt (v. Jette Nikolaisen) Kræftens Bekæmpelse (v. Mads Lind og Niels hem Kjær) SOP-Linien, Folkesundhed København og Nationalt Center for Rygestop (v. orsten Sonne) Nationalt Center for Rygestop (v. Astrid Blom og Poul værmose) Faglige bidrag og korrektur: Cand.psych. orsten Sonne Cand.mag. Annemarie Dencker Michael Milo Jørgensen Sekretær Jette Hallengren Grafisk tilrettelæggelse og illustrationer: Michala C. Bendixen ryk: PE offset, Varde 5. udgave 1. oplag, januar 2011 ISBN

3 forord indledning litteratur starten på rådgivningen overvejelse beslutning forberedelse handling klienter, der ikke er stoppet på stopdagen tilbagefald risikosituationer og fristelser tanker, der giver lov til at ryge stress vægt og kost humørsvingninger netværkets betydning kroppen i forandring psyken i forandring helbred klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen afslutning på rådgivningen vidensbank

4 f o r o r d 1.1 Offentlige tilbud om rygeafvænning omfatter hovedsagelig gruppekurser og individuel rådgivning. For gruppekurser om rygeafvænning har der siden 1995 været et fælles dansk koncept og en standard for, hvordan sådanne kurser bør afholdes. Det samme har ikke været tilfældet med individuel rådgivning. Derfor tog Nationalt Center for Rygestop (NCR) i juni 2002 initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle sikre udviklingen af et nationalt koncept for individuel rygeafvænning. NCR er et samarbejde mellem Sundhedsstyrelsen og Københavns Kommune/ Folkesundhed København, finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Kommissoriet for arbejdsgruppen har været at støtte udviklingen af et evidensbaseret nationalt koncept for individuel rygeafvænning med tilhørende manual. Den faglige udvikling af konceptet og manualen er blevet forestået af cand.scient., ph.d., gestaltterapeut Mads Lind og cand.psych.aut. Karin Jaspers fra Kræftens Bekæmpelse. Mads Lind har haft hovedansvaret for at udvikle konceptet for en struktureret praksis i individuel rådgivning. Arbejdsgruppens øvrige medlemmer har løbende givet faglige input til udviklingsprocessen. Arbejdsgruppen har bestået af Lars Oberländer, Nordjyllands Amt, som repræsentant for Forum for Amtslige Forebyggelseskonsulenter; Jette Nikolaisen, Ringkøbing Amt; Lillian Møller, Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark; Karin Birtø, Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse; Helle Jacobsgaard, Danmarks Apotekerforening; Mads Lind og Niels hem Kjær, Kræftens Bekæmpelse; orsten Sonne fra SOP- Linien, Folke sundhed København og NCR; og endelig Astrid Blom og Poul værmose, NCR. NCR har fungeret som administrativt sekretariat for arbejdsgruppen og har som grundlag for manualen udarbejdet en dokumentationsrapport.

5 i n d l e d n i n g 1.3 Koncept, målsætninger og indhold Konceptet Målsætninger Konceptet er blevet til ud fra tre udgangspunkter: 1 Dokumentationsrapporten: Dokumentation angående individuel rådgivning om rygestop udarbejdet af NCR ud fra en systematisk litteraturgennemgang og erfaringsopsamling. 2 Den transteoretiske model for individuel adfærdsforandring af Prochaska, Norcross og DiClemente, samt principperne om klientcentreret og styret rådgivning fra den Moti verende Samtale, en metode udviklet af Miller og Rollnick. 3 En række hovedprincipper fra kognitiv adfærdsterapi. Der arbejdes bl.a. med psykoedukation, dvs. undervisning af klienten i emner relateret til af hængighed med henblik på at give klienten indsigt i sin afhængighed og de fysiske og psykiske belastninger, den medfører. Desuden anvendes arbejdsark, som giver klienten mulighed for at registrere sine tanker og adfærdsmønstre, og efterfølgende eksperimentere med ny adfærd, som bryder af hængigheden. Diverse eksisterende indsatser mht. individuel råd giv ning har været inspiration for de tidsmæssige rammer. Forfatternes erfaringer og indsigt i målgruppens behov gennem praktisk erfaring med individuel rygeafvænning, undervisning, uddannelse og supervision af rygestoprådgivere og sund hedspersonale har yderligere dannet baggrund for udvælgelsen af indhold i denne manual. Fem målsætninger for konceptets indhold og mål har været styrende for manualens udformning: 1 Manualen skal anvise konkrete retningslinier for rådgivningens varighed, antallet af rådgivningssessioner og indholdet af rådgivningen samt give råd giveren konkrete redskaber og kompetencer til at kunne rådgive en bred vifte af klienter til rygestop. 2 Den individuelle samtales særlige styrker i form af rådgivning afpasset den enkelte klients parathed og behov bør ikke svækkes eller forsvinde som følge af en standardisering af rådgivningstilbuddet. 3 Rygestop defineres som et totalt ophør. Der er ikke dokumentation for en helbredsmæssig gevinst ved nedsat forbrug. 4 Målgruppen er klienter, som ønsker at deltage i et struktureret rådgivningsforløb med rygestop som formål. De fleste klienter vil formentlig være tæt på forberedelsesfasen. Men konceptet bør i praksis kunne imødekomme klienter i alle faser af rygestopprocessen dvs. alle som er interesserede i, henvist til eller efterspørger rådgivning. Det konkrete mål med rådgivningen vil for den enkelte klient dermed være forskelligt alt efter klientens parathed. Det overordnede pædagogiske mål er således, at alle klienter hjælpes videre i deres rygestopproces efter kontakt med en rådgiver. Råd givningens form og indhold bør altså være sådan tilrettelagt, at klienter, som i henhold til den transteoretiske model ikke er i forberedelsesfasen, også kan få gavn af rådgivningen. 5 Rådgiveren skal så vidt muligt hjælpes med konkrete redskaber, der understøtter de grundlæggende principper for samtalen. Rådgiveren skal hjælpes til at finde den bedst mulige balance mellem den klient centrerede vinkel og den styrende og anvisende indstilling under hensynstagen til den praktiske ramme for rådgivningen (dvs. rammen for tid, rum og rygestoppet som målet for samtalen).

6 1.4 Brugen af denne manual i individuel rådgivning forudsætter, at rådgiveren har kompetencer på niveau med en rygestoprådgiver uddannet efter konceptet for SOPs 3-dages grunduddannelse i individuel rygeafvænning. Indhold FLEKSIBEL RÅDGIVNING Denne manual for struktureret individuel rådgivning adskiller sig grundlæggende fra SOPs struktur for grupperådgivning ved at indholdet i de enkelte mødegange ikke på forhånd er fastlagt, og at stopdagen kan lægges fleksibelt tilpasset den enkelte klient. Konceptet er modulopbygget og ikke et fast, lineært program. Vores brug af ordene er altså ikke sammenfaldende med den teoretiske model, men er inspireret heraf. Vi anvender terminologien til at beskrive klientens aktuelle parathedsniveau, og om han eller hun rent faktisk har indledt sit rygestop. Vi skelner mellem: 1) Klienter, som endnu er i store overvejelser og rent faktisk ikke har besluttet sig. 2) Klienter, som har besluttet sig, men som er usikre i deres beslutning og evt. usikre på, om de kan gennemføre det. 3) Klienter, som er parate til at forberede sig, dvs. som er sikre på deres beslutning og fortrøstningsfulde over for at skulle gå i gang. 4) Klienter, som er gået i gang med handlingen, dvs. rygestoppet, men som i praksis kan være mere eller mindre parate til det. Disse fire klienttyper tilbydes rådgivningsforløb med forskellig placering af selve stopdagen, således at deres forskellige behov for tid til at opbygge parat hed, motivation og forberedelse kan imødekommes. Denne struktur stiller krav til rådgiveren om at kunne tilpasse rådgivningens indhold efter den konkrete klient og løbende at kunne træffe beslutninger om indholdet i rådgivningen. Manualen er opbygget, så den tilbyder konkret hjælp til, at rådgiveren kan arbejde fleksibelt. Dels fordi manualen beskriver, hvordan rådgiver og klient kan lave en vurdering af, hvornår selve rygestoppet skal foregå, og hvordan opgaverne skal prioriteres. Dels fordi manualen er opdelt i selvstændige tematiske afsnit, som kan trækkes ind i rådgivningen efter behov, f.eks. om stress, tilbagefald, vægt og kost osv. VURDERING AF PARAHED Manualens forslag til planlægning af individuelle rådgivningsforløb bygger på den transteoretiske model for rygestopprocessen, som er udviklet af Prochaska, Norcross og DiClemente. I denne teoretiske model skelnes der på et overordnet plan mellem før-overvejelse, overvejelse, forberedelse og handling, som generelle faser, rygere gennemgår på deres vej mod et rygestop. 1) Klienter i overvejelse der ikke har besluttet sig: Det anbefales, at klienter, som i realiteten ikke har taget beslutningen om rygestoppet og derfor er i overvejelsesfasen, tilbydes en rådgivning ved det første møde samt evt. andet møde, der først og fremmest afklarer og muliggør beslutningen. I fald klienten beslutter sig for at stoppe, lægges selve stopdagen først efter det tredje møde. 2) Klienter i beslutning der vil stoppe, men vakler: Disse klienter, som har taget beslutningen og nærmer sig forberedelsesfasen, men som stadig er lidt ambivalente og/eller usikre på deres formåen, tilbydes to møder inden rygestoppet (som anbefalet i SOPs model for rygeafvænning i grupper). 3) Klienter i forberedelse der vil stoppe og er sikre: Her er tale om klienter, som er meget afklarede og har gode ressourcer. De tilbydes at stoppe efter første møde. Det betyder, at rådgiveren kan støtte klienten længere ind i handlingsfasen med de konkrete udfordringer for rygestoppet. Vi har valgt at tage udgangspunkt i terminologien fra Prochaska, Norcross og DiClemente og bruge overvejelse, beslutning og forberedelse som ord, der kan beskrive klientens parathed, samt at bruge handling som et ord, der beskriver, om klienten i praksis er stoppet med at ryge. 4) Klienter i handling der er stoppet: Klienter, der er stoppet på egen hånd inden det første møde, har kastet sig ind i handlingsfasen, men kan psykologisk set være i alle faser af rygestoppet. Indholdet må derfor tilpasses den konkrete klient. Der arbejdes dog altid med at opret holde rygestoppet.

7 S A R Plan over rådgivningsforløbet S A Handling Handling Handling Handling R S A Forberedelse Handling Handling Handling Afslutning R S A Beslutning Forberedelse Handling Handling Afslutning R Overvejelse Beslutning Forberedelse Handling Afslutning FIGUR 1 Afslutning til starten på rådgivningen A R B E J D S A R K 2c 1.5 Denne fleksibilitet i, hvordan rygestopdagen og mødegangene tilpasses den konkrete klients behov, kan illustreres af figur 1. Det skal dog understreges, at den indledende vurdering af parathed jo ikke kan bestemme klientens be hov i det senere forløb. Man vil f.eks. kunne komme ud for klienter, som ved det første møde fremtræder som meget besluttede. Derfor går man måske direkte til forberedelsen og laver en plan med rygestop inden næste møde. Men så kan det vise sig, at selve stoppet og de besværligheder, der dukker op, giver anledning til stor ambivalens, således at rådgivningen kommer til at handle om fordele og ulemper i stedet for den forventede samtale om risikohåndtering. Dette er et eksempel på, at rådgivning altid bør tage højde for klientens aktuelle behov og ikke være stift indrettet efter en fast plan. MODULOPBYGNING Manualens praktiske del er IKKE opdelt efter de enkelte mødegange! Hvert afsnit kan derimod betragtes som en vejledning til en særlig tematisk del af rådgivningen. Afsnit til faste dele af rådgivningen o af afsnittene er uomgængelige, fordi de er vejledninger til selve starten og afslutningen på rådgivningen: starten på rådgivningen afslutningen på rådgivningen Afsnit til rygestopprocessen Fire afsnit er grundlæggende, da de udgør vejledninger til at møde klienter i bestemte faser af rygestoppet. Afhængigt af vurderingen af parathed vil rådgivningen i løbet af det første møde og efter starten på rådgivningen fortsætte med udgangspunkt i disse afsnit. Det er afsnit om: overvejelse beslutning forberedelse handling 3. udgave 0506 Afsnit om særlige temaer De tretten resterende afsnit omhandler særlige temaer i rådgivningen. De fleste af disse er rettet mod klienter i handlingsfasen, men har i forskellig udstrækning også mere almen interesse for hele rådgivningsforløbet. Det er afsnit om: klienter, der ikke er stoppet på stopdagen tilbagefald risikosituationer og fristelser tanker, der giver lov til ryge stress vægt og kost humørsvingninger netværkets betydning kroppen i forandring psyken i forandring helbred klienter, der ønsker at afbryde rådgivningen

8 1.6 Indholdet på det første møde Vi anbefaler som minimum 40 minutter til det første møde mellem rådgiver og klient. Som nævnt består det første møde altid af det faste afsnit starten på rådgivningen, hvor rådgiveren etablerer kontakt med klienten og i løbet af 10 til 20 minutter sammen med klienten vurderer paratheden og hvordan det videre forløb skal planlægges. Afhængig af denne vurdering vil den sidste del af det første møde blive fulgt af et af de grundlæggende afsnit: overvejelse, be slut ning, forberedelse eller handling. For de fleste klienter vil der være tale om, at man starter med beslutning eller forberedelse. Herefter forsætter man med det næste element i rådgivningen, som illustreret på figur 1. Hovedopgaverne Den korte liste af hovedopgaver for hvert afsnit tjener til at skabe overblik for rådgiveren og kan med tiden tjene som en kort huskeliste. Inspiration til samtalen il hvert afsnit er der formuleret en række forslag til spørgsmål og formuleringer, som rådgiveren kan støtte sig til og lade sig inspirere af. Der er IKKE tale om en disposition, som slavisk skal følges eller mekanisk oplæses. Der er tale om et inspirationskatalog, som kan styrke rådgiverens forberedelse til samtalerne og bidrage til evaluering af de konkrete samtaler. Indholdet på det sidste møde Indholdet vil være meget afhængigt af, hvor parat klienten var ved starten, og hvornår stopdagen er blevet lagt. Uanset temaer skal mødet dog afrundes, og derfor vil afsnittet om afslutningen på rådgivningen altid være aktuelt her. Valg af emner i rådgivningen Modulopbygningen giver rådgiveren en stor frihed til at kunne vælge, hvilke rådgivningselementer, der passer til den enkelte klient. Der kan selvfølgelig også op stå behov for at tale om temaer, som ikke er berørt i denne manual. Listen af spørgsmål forsøger at dække bredt og komme ind på mange typer af klientsituationer og er derfor omfattende. Rådgiveren kan og skal ikke komme ind på samtlige temaer, som er præsenteret. Ligeledes kan der være situationer, som ikke er be skrevet i inspirationen til samtalen, hvor rådgiveren må improvisere ud fra de generelle principper. Hvis rådgiveren ønsker at bruge inspirationen mere aktivt, foreslås det, at rådgiveren som en forberedelse udvælger få centrale spørgsmål og skriver dem ned på et ark til hjælp for sig selv eller evt. fremhæver dem i manualen. Ofte vil der i løbet af et enkelt rådgivningsmøde være behov for at beskæftige sig med flere temaer, og der vil være mulighed for at fordybe sig i hvert enkelt tema. Der skal med andre ord foretages en prioritering af, hvilke temaer rådgiver og klient skal tage op. Det betyder, at rådgiveren får en væsentlig opgave, som den der tager ansvar for, at der bliver foretaget en prioritering af, hvordan tiden bruges, og som den, der er aktiv i forhold til at holde styr på tiden. INDHOLDE AF DE PRAKISKE AFSNI Alle de praktiske afsnit i manualen består af: Hovedopgaver for den aktuelle del af rådgivningen præsenteres. Disse præsenteres i en kort punktform ledsaget af et forklarende forord. Inspiration til samtalen, som udgør et idékatalog med en række forslag til spørgsmål og formuleringer. Disse kan fungere som en vejledende disposition. Arbejdsark, som er fælles arbejdsredskaber for klient og rådgiver til støtte for samtalen. Arbejdsark il de fleste praktiske afsnit hører forskellige typer af arbejdsark med informationer og/eller plads til at skrive på. Det er hjælperedskaber, som baserer sig på en enkel skriftlig form. Rådgiveren bør som forberedelse til en samtale have kopier parat af alle relevante arbejdsark. Det er den gennemgående idé, at arbejdsarkene skal anvendes som et fælles redskab i rådgivningssituationen. Arbejdsarkene skaber overblik og kan bruges til at ud vælge og fastholde fokus. De kan hjælpe med informationer og ideer og til konkretisering af de opdagelser og eventuelle valg, som klienten og rådgiveren finder frem til undervejs. Nogle af arbejdsarkene kan gives som hjemmeopgave, hvor dette er anført. Det er ikke meningen, at man systematisk skal anvende alle arbejdsark. De skal alene anvendes, når rådgiveren vurderer, at de kan støtte klientens proces ved at fastholde indsigt, tanker, adfærd, beslutninger, m.m.

9 1.7 Da klienten ikke nødvendigvis har ressourcer til at skrive undervejs, anbefaler vi som hovedprincip, at rådgiveren fører pennen for klienten i løbet af samtalen. Rådgiveren bør sikre, at det, der skrives ned, har klientens anerkendelse. Efter behov kan klienten få arkene med hjem, eller de kan opbevares hos rådgiveren. Der vil i mange tilfælde kunne være brug for at gå tilbage til tidligere anvendte arbejdsark, og der vil også i manualen blive henvist til arbejdsark fra andre afsnit. Vi har af ressourcehensyn valgt generelt ikke at have de samme arbejdsark liggende flere steder i manualen, men i stedet henvise til de relevante ark. nye plan, således at begge parter har klare retningslinier. Det skal understreges, at det er vores vurdering, at tidsforbruget ikke kan være mindre end det angivne, hvis vejledningens principielle mål skal kunne opfyldes, og hvis den klientcentrerede dimension skal kunne fungere. I konfrontationstiden er ikke medregnet tid til udfyldning af registrerings- og evalueringsskemaer. Der vil i alle klientgrupper være en spredning, således at nogle klienter har et større behov og nogle måske et mindre. Endvidere kan der være klient grupper med særlige problemstillinger, hvor der er et generelt behov for længere tid. IDSRAMMER FOR DEN INDIVIDUELLE RÅDGIVNING id og varighed Vi anbefaler 5 mødegange over 6 uger. De vejledende minimumsanbefalinger for den samlede rådgivningstid inkl. forberedelse er 2 1 /2 time for trænede rådgivere, hvoraf konfrontationstiden mindst udgør 2 timer. Vi foreslår, at de 120 minutters konfrontationstid fordeles på et første møde af 40 minutters varighed efterfulgt af 4 møder af 20 minutters varighed. Vi har fastlagt denne minimumsanbefaling ud fra doku mentationsrapportens konklusioner om betydningen af længden af den enkelte rådgivningssession, den samlede rådgivningstid og af antallet af rådgivningssessioner. Derudover har vi inddraget en pragmatisk afvejning af eksisterende erfaringer og modeller, som er i anvendelse i Danmark. Det er vigtigt at slå fast, at dokumentationsrapporten viser, at der ikke eksisterer entydige analyser eller costbenefitanalyser, som kan afklare, hvilke indsatser der er optimale. Rapporten giver en række indikationer på nogle tendenser men kan ikke siges at give grundlag for entydige konklusioner mht. varighed og antal. Forslag til en mere intensiv rådgivning Minimumsbetingelserne må i mange tilfælde forventes at give anledning til et meget stramt program med meget lidt tid til de enkelte rådgivningselementer. Vi anbefaler derfor at udvide denne tidsramme, hvis det er muligt, således at den samlede konfrontationstid bliver 3 timer i alt. Vi vil opfordre til at supplere med kontakt ud over de 5 mødegange, hvis dette er muligt. Dels en opfølgningskontakt med en rådgivningsmæssig dimension 3 måneder efter rygestoppet - personligt eller telefonisk. Dette har vist sig at øge succesraterne. Dels er der undersøgelser og erfaringer, der tyder på, at en kort telefonisk kontakt på førstedagen efter rygestoppet også kan mindske til bagefaldsraterne. Det kan yderligere være en god idé at forlænge rådgivningsforløbet med et ekstra møde for de klienter, som vurderes at være i overvejelsesfasen og hvor selve stopdagen placeres mellem 3. og 4. mødegang. Disse klienter kan således rådgives et godt stykke ind i den første vanskelige del af handlingsfasen. Et forslag til en mere intensiv rådgivning er 1 x 45 min. og 4 x 30 min., og et 15 min. telefonmøde på førstedagen efter rygestoppet samt en kontakt efter 3 måneder. De meget håndfaste anbefalinger af den enkelte rådgivnings varighed kan i praksis være en begrænsning. Rådgiveren vil ofte komme ud for, at der er mere pres på bestemte mødegange end andre. Derfor kan det være nødvendigt at udvide enkelte mødegange om muligt og til gengæld afkorte andre inden for rammen for den samlede rådgivningstid. Særligt den forberedende mødegang lige før rygestoppet er erfaringsmæssigt presset, hvis der går meget tid med rådgivning om farmakologiske hjælpemidler. I det øjeblik rådgiveren får den idé at ændre på tidsrammen, bør han lave en eksplicit aftale med klienten om denne Afstand mellem de enkelte mødegange I tråd med SOPs model for rygeafvænning i grupper anbefaler vi som udgangspunkt en uge mellem de første fire mødegange og to uger mellem den fjerde og sidste mødegang. Det anbefales ligeledes at lægge mødet efter selve stopdagen på anden eller tredjedagen efter stopdagen. Dog kan man med ressourcerige klienter, som stopper allerede før første møde eller mellem første og andet

10 1.8 møde, vælge at lægge to uger ind mellem tredje og fjerde møde samt to uger mellem fjerde og det femte afsluttende møde. På denne måde kan rådgiveren følge og støtte klienten længere ind i handlings fasen. REDSKABER IL FYSIOLOGISK FEED- BACK Det anbefales at have redskaber til rådighed, som kan hjælpe klienten til en erkendelse af den fysiologiske effekt af rygestoppet, når dette er ønsket af klienten og konstruktivt i forhold til den tid, som er til rådighed. Den overordnede indstilling til anvendelsen af sådanne redskaber er, at det er en mulighed for klienten til at opdage noget om sig selv og ikke et redskab, hvormed rådgiveren skal evaluere, dømme, diagnosticere eller kontrollere klienten. Kuliltemåling er erfaringsmæssigt et godt redskab og kan med fordel bruges motivationsskabende. Andre mål kunne være kondital, kotinin-måling, lungefunktionsmålinger, EKG og blodtryk, men anvendelsen kræver at rådgiveren er i stand til at analysere resultaterne i forhold til den konkrete klient og selve rygningens betydning. EVALUERING OG REGISRERINGS- SKEMAER I mange institutionelle sammenhænge vil der foreligge et krav om anvendelsen af registreringsskemaer, og der kan være særlige procedurer for evaluering. Det mest oplagte eksempel er anvendelsen af skemaer til Rygestopbasen. Det anbefales så vidt muligt at adskille selve den praktiske udfyldning af disse skemaer fra den mere undersøgende dialog i rådgivningen, da forsøg på at integrere sådanne skemaer i en klientcentreret dialog sjældent fungerer godt. Hvis der i udfyldningen af disse skemaer er oplagte anledninger til en uddybende samtale, kan dette tages op bagefter, og rådgiveren kan f.eks. ved klientens opfordring sige, at det vil jeg meget gerne tale mere om, når vi lige har gjort skemaet færdigt. Rådgiveren kan også vælge at lægge skemaet til side og give sig tid til en åben dialog for bagefter at vende tilbage til færdiggørelsen af skemaet. I relation til opfølgende kontakter med henblik på evaluering af stoprater anbefales det at betragte selve kontakten som en intervention og tilrettelægge kontakten, så man får det størst mulige udbytte af denne. Dvs., at man tidligt forbereder klienten på kontakten og understreger dette som et muligt delmål, og at man om muligt i selve kontakt situationen giver klienten mulighed for en kort rådgivning. Andre vigtige materialer En række vigtige publikationer fra Sundhedsstyrelsen skal også nævnes, da de naturligt kan inddrages i rådgivningen. Vi tager dog forbehold for, at Sundhedsstyrelsen kan ændre deres materialevalg, og at nogle af publikationerne kan udgå, ændre titel, eller der kan komme nye materialer. Du kan rekvirere materialerne fra Sundheds styrelsens materialebestilling i det antal eksemplarer, som du har behov for: Sundhedsstyrelsen Center for Forebyggelse 2300 København S Materialebestilling tlf.: [forebyggelse] [faglige områder] [tobak] [materialer] Rygestop-guide Rygestop-guiden er en selvhjælpsfolder for rygere, som er motiverede for hurtigt at igangsætte et rygestop. I publikationen finder du nogle af de samme øvelser og oplysninger, som også bliver brugt i individuel rådgivning. I manualen er det anført, hvornår du kan bruge Rygestop-guiden som alternativ. Hold vægten efter dit rygestop Denne lille publikation fra Sundhedsstyrelsen er be regnet på at give hjælp til personer, der vil holde vægten i forbindelse med et rygestop. Den indeholder både informationer og gode råd og kan supplere materialet i mappen. Stoplinien visitkort Stoplinien har udviklet visitkort, som kan uddeles til klienter i individuel rådgivning. På kortene er der en henvisning til Stopliniens , som er en landsdækkende telefon be mandet med rygestoprådgivere. På Stoplinien kan de rådgive om rygestop samt henvise til lokale rygestoptilbud Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop? en guide til rygestopinstruktører Denne publikation er ikke beregnet til rygeren, men til rådgiveren, og den supplerer denne mappe og teoribogen. I publikationen finder du information, over-

11 1.9 vejelser og gode råd til rådgivning om vægttemaet i forbindelse med rygestop. Andre publikationer fra Sundhedsstyrelsen På Sundhedsstyrelsens hjemme side finder du en række andre publikationer om rygning og rygestop. Materialer fra Kræftens Bekæmpelse Ud over denne manual er det først og fremmest den tidligere nævnte teoribog Rygeafvænning: eori og praksis for professionelle og rådgivere som er vigtig og relevant. Herudover har Kræftens Bekæmpelse udgivet en række rapporter og publikationer om rygning og rygestop, selvhjælpsfoldere til bl.a. rygestop for unge, internetbaseret hjælp til rygestop, forebyggelsesaktiviteter til mindre børn mv. Se Kræftens Bekæm pelses internetsider: Siden er rettet til voksne danskere og indeholder hjælp til rygestop, information om helbredskonsekvenser ved rygning, tal og statistik om rygning samt information om passiv rygning og røgpolitik. På siden findes der desuden et link til et internetbaseret stopprogram. Her kan man få gratis hjælp til at blive røgfri og til at nedtrappe forbrug af nikotinprodukter. Siden indeholder en række informationer, som er målrettet sundhedspersonale, der arbejder med rygning eller ønsker at arbejde med rygning i fremtiden. Her finder du også de elektroniske udgaver af denne manual og manualen for "Rygeafvænning i grupper". Siden handler om unge og rygning og er målrettet både daglig-rygere, lejlighedsrygere og ikke-rygere. Der er baggrundsviden om rygnings konsekvenser, tal og statistik og test af de unges afhængighed. Desuden indeholder siden en række undervisningsmaterialer til emnet. Siden er målrettet unge, som ønsker at holde op med at ryge. De kan bl.a. få daglige s og SMS er med gode råd. Der er desuden udviklet et koncept til rygeafvænning af unge til rådgivere, som gerne vil hjælpe grupper af unge til at gennemføre et rygestop. Siden er målrettet lærere og elever i grundskolen op til 10. klassetrin. Siden omhandler forskellige livsstilsemner som rygning, sol, kost og motion. Siden indeholder også inspiration til lærere og elever i forbindelse med projektopgaver og lignende. Andre udbydere af materialer til rygestop Regionalt har lokale myndigheder udgivet materialer til brug for de lokale professionelle samt selvhjælpsmaterialer til borgerne. Kontakt de lokale myndigheder og undersøg mulighederne. Lokale sygehuse har ofte lavet egne foldere mv. til brug for arbejdet med rygestop. Undersøg mulighederne, hvis du er ansat på et sygehus.

12 l i t t e r at u r 1.11 *Arborelius: Hvorfor gør de ikke som vi siger: eori og praksis om at påvirke menneskers levevaner, Ringkøbing Amt Sundhedsfremmeafdelingen Østergade 41, P.O.Box 150, 6950 Ringkøbeing, lf , Cynthia S. & Alyssa N.Z. & Abigail J.S.: Characterizing concerns about post- cessation weight gain: results from a national survey of women smokers. Nicotine & obacco Research 2001; 3: *Barth, Børtveit og Prescott: Endringsfokusert Rådgivning, Gyldendal Norsk Forlag A/S, *Dalum P. & Sonne.: At tale om forandring. obaksskaderådet Beck A..: Cognitive therapy of depression. John Wiley, *Dalum P. & Sonne.: Hvordan taler man om livsstil? obaksskaderådet Bock B.C., Marcus B.H., King.K., Borrelli B., Roberts M.R.: Exercise effects on withdrawal and mood among women attempting smoking cessation. Addict Behav 1999; 24(3): Boyle P. & Gandini S. & Robertson C. et al.: Characteristics of smokers attitude towards stopping. Eur J Public Health 2000; 10 (3 Suppl): Brown R.A., Kahler C.W., Niaura R., Abrams D.B., Sales S.D., Ramsey S.E. et al: Cognitive-behavioral treatment for depression in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2001; 69(3): Damkjær H., Kjær N, Dencker A., Oberländer L., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med gravide som målgruppe. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, Damkjær H., Kjær N.., Oberländer L., Dencker A., Nielsen C.F.: Efteruddannelse af rygestopinstruktører - med social ulighed i sundhed som omdrejningspunkt. Sundhedsforvaltningen i Københavns Kommune; Kræftens Bekæmpelse; Sygesikring og Sundhedsfremme i Nordjyllands Amt, Carr A.: Endelig ikke-ryger!: den lette vej til rygestop. Storm, Center for Rygeafvænning. Beretning. København Christiansen I.: Rygestop og vægtforøgelse - et litteraturstudie. Sundhedsstyrelsen, *Christiansen I. & Damkjær H., Sonne.: Rygning og rygestop. Inspiration til professionel samtale. Munksgaard Clinical practice guideline. reating tobacco use and dependence. U.S. Departement of Health and Human Services. Public Health Service. June (Kan hentes på Croghan I.. & Offord K.P. & Evans R.W. et al.: Costeffectiveness of treating nicotine dependence: the Mayo Clinic experience. Mayo Clin Proc 1997; 72(10): Cromwell J. & Bartosch W.J. & Fiore M.C. et al.: Costeffectiveness of the clinical practice recommendations in the AHCPR guideline for smoking cessation. JAMA 1997; 278: *Damkjær H.: Psykologiske metoder til at tale med patienter om deres rygevaner. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juli 1999 Databaser og søgesteder til informationssøgning. (Kan hentes på <http://www.sif-forebyg.dk/infosog.htm>) Dokumentation angående individuel rådgivning. Upubliceret rapport. Nationalt Center For Rygestop Dols M., Willems B., van den H.M., Bittoun R.: Smokers can learn to influence their urge to smoke. Addict Behav 2000; 25(1): Doran N., Spring B, McChargue D, Pergadia M, Richmond M: Impulsivity and smoking relapse. Nicotine ob Res 2004; 6(4): Elsass P.: Sundhedspsykologi. Gyldendal Fiore M.C. & Novotny.S. & Pierce J.P. Methods used to quit smoking in the United States. Do cessation programs help? JAMA 1990; 263: Færch Nielsen C.: Rygevanesamtalen: En vejledning til sundhedsfagligt personale, 1. udgave. Aalborg: Sygesikring og Sundhedsfremme, Nordjyllands Amt, 2004.

13 1.12 Geurtz J.: Røgfri, 2. udgave. Gyldendal, Gilbert D.G., McClernon F.J., Rabinovich N.E., Plath L.C., Masson C.L., Anderson A.E. et al.: Mood disturbance fails to resolve across 31 days of cigarette abstinence in women. J Consult Clin Psychol 2002; 70(1): Haaga D.A., horndike FP, Friedman-Wheeler D.G., Pearlman M.Y., Wernicke R.A.: Cognitive coping skills and depression vulnerability among cigarette smokers. Addict Behav 2004; 29(6): Haas A.L., Munoz R.F., Humfleet G.L., Reus V.I., Hall S.M.: Influences of mood, depression history, and treatment modality on outcomes in smoking cessation. J Consult Clin Psychol 2004; 72(4): Hansen M.B., Juhl H.H., Kramhøft K.: Rygestopkurser på apoteker. Efterspørger rygerne kurser og kan praktiserende læger rekruttere kursusdeltagere? DSI Institut for sundhedsvæsen, Haustein K.O.: obacco or health?. Physiological and social damages caused by tobacco smoking. New York: Springer, Haustein K.-O.: obacco or Health?. Springer Hold vægten efter dit rygestop: Brinck, N.; Bælum, L.; Siggaard, R. Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse. Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler om tobak. Metoder og redskaber til brug for sundhedspersonale. København Lerman C., Berrettini W., Pinto A., Patterson F., Crystal- Mansour S., Wileyto E.P. et al: Changes in food reward following smoking cessation: A pharmacogenetic investigation. Psychopharmacology (Berl) 2004; 174(4): Lancaster. & Stead L.F.: Individual behavioural counselling for smoking cessation (Cochrane Review). In: he Cochrane Library, Issue 2 & 3, Oxford: Update Software. *Lind M., Jaspers K, Kjær N..: Rygeafvænning: teori og praksis for professionelle rådgivere, 1. udgave. Kræftens Bekæmpelse, Lægemiddelkataloget. erapeutiske grupper. Rygeophør. Online service *Mabeck, Kallerup & Maunsbach: Den motiverende samtale. Dansk Selskab for Almen Medicin. idsskrift for praktisk lægegerning, McClernon F.J., Westman E.C., Rose J.E.: he effects of controlled deep breathing on smoking withdrawal symptoms in dependent smokers. Addict Behav 2004; 29(4): Hubble M.A. et. al.: he Heart & Soul of Change What Works in herapy. American Psychological Association Washington. DC 1999 Hvordan taler man om vægtbekymring ved rygestop en guide til rygestopinstruktører: Bælum,L.; Siggaard,R.; Brinck,N. Sundhedsstyrelsens publikationer, Individuel Rygeafvænning. Danmarks Apotekerforening. Pharmakon McGraw P: Aldrig mere vægtproblemer: De syv nøgler til et varigt vægttab. Borgen, McGovern P.G. & Lando H. & Roski J. et al.: A comparison of smoking cessation clinic participants with smokers in the general population. ob Control 1994; 3: McNeill A. & Raw M. & West R.: Smoking cessation. An evidence-based approach. Eur J. Public Health 2000; 10 (3 Suppl): John U., Meyer C., Rumpf H.J., Hapke U: Self-efficacy to refrain from smoking predicted by major depression and nicotine dependence. Addict Behav 2004; 29(5): Juhl H.H.: Rygning og Folkesundhedsplanen. Nyfigen 2001; 12: 2. Metoder för rökavvänjning. SBU-rapport nr Stockholm: Statens beredning för utvärdering av medicinsk metodik, Folkhälsoinstitutet, *Miller W.R. & Rollnick S.: Motivational Interviewing, Preparing People to Change Addictive Behavior. he Guilford press Kann A., Mundt K.: Samtaler om tobak patientsynspunkter og faglige perspektiver. Systematisk indsats med forebyggelsessamtaler på Bispebjerg Hospital. Klinisk enhed for sygdomsforebyggelse Milsted.: Stress: sådan takles stress. Børsens Forlag, Mundt K.: Rygeophør på sygehus. Fakta, metoder og anbefalinger. Kbh.: Klinisk Enhed for Sygdomsforebyggelse, 2001.

14 1.13 Mørch M.M., Rosenberg N.K., Elsass P: Kognitive behandlingsformer. kognitiv terapi, social færdighedstræning, psykoedukation og kognitiv optræning. Kbh.: Hans Reitzel, Mørch M.M., Rosenberg N.K. (red.): Kognitiv terapi modeller og metoder. Hans Reitzels Forlag Niaura R.S., Rohsenow D.J., Binkoff J.A., Monti P.M., Pedraza M., Abrams D.B.: Relevance of cue reactivity to understanding alcohol and smoking relapse. J Abnorm Psychol 1988; 97(2): Rasmussen S.R.: Rygestop og forebyggelse af rygning omkostninger og finansiering. Nyfigen 2001; 12: 3-7. Raw M. & McNeill A. & Watt J. & Raw D.: National smoking cessation services at risk. BMJ 2001; 323: Raw M. & McNeill A. & West R.: Smoking Cessation guide lines for Health Professionals. A guide to effective smoking cessation interventions for the health care system. horax 1998; 53: (Suppl 5, Part 1+2). Ringkøbing Amts guide for individual rygeafvænning. Upubliceret Nicotine & obacco Research: Volume 5, Number 1/2003 *Nielsen A.S.: Få din patient til at ændre livsstil. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. juni 1998 *Nielsen B.N. & Nielsen A.S.: Motivationsskabende erapi. Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Odense Universitetshospital Park E.-W. & Schultz J.K. & udiver F. et al.: Enhancing partner support to improve smoking cessation (Cochrane Review) In: he Cochrane Library, Issue 3, Oxford: Update Software. Patten C.A., Vickers K.S., Martin J.E., Williams C.D.: Exercise interventions for smokers with a history of alcoholism: Exercise adherence rates and effect of depression on adherence. Addict Behav 2003; 28(4): Perkins K.A. et al.: Cognitive-Behavioral herapy to Reduce Weight Concernes Improves Smoking Cessation Outcome in Weight-Concerned Women. Journal of Consulting and Clinical Psychology. 2001; 61 (4): Prochaska J.O., Norcross J.C., DiClemente C.C.: Changing for good. he revolutionary program that explains the six stages of change and teaches you how to free yourself from bad habits. New York: Morrow, *Prochaska J.O. & Norcross J.C. & DiClemente C.C.: Changing for Good. Avon Books *Prochaska J.O. & Redding C.A. & Evers K.E.: Diffusion of innovation. I: Glanz K, Lewis F.M., Rimer B.K., eds. Health behavior and health education. heory, research, and practice. San Francisco: Jossey-Bass Publishers 1997, Quitting. Guide to obacco Use Cessation Programs in Canada. Health Canada online. February (Kan hentes på *Rollnick, Mason & Butler: Health Behavior Change: A guide for Practitioners, Churchill Livingstone, Schneider J.M.: Key Differences Between Grief and Depression. Seligman M.E.P.: Lykkens psykologi. Ny psykologi sætter fokus på dine fortrin, 1. udgave. Kbh.: Aschehoug, Shiffman S., Hickcox M., Paty J.A., Gnys M., Richards., Kassel J.D.: Individual differences in the context of smoking lapse episodes. Addict Behav 1997; 22(6): Shiffman S., Waters A.J.: Negative affect and smoking lapses: a prospective analysis. J Consult Clin Psychol 2004; 72(2): Silagy C., Lancaster., Stead L., Mant D., Fowler G.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2002;(3). Silagy C. & Lancaster. & Stead L. et al.: Nicotine replacement therapy for smoking cessation (Cochrane Review). In: he Cochrane Library, Issue 3, Oxford: Update Software Silagy C. & Stead L.F.: Physician advice for smoking cessation (Cochrane Review). In: he Cochrane Library, Issue 2, Oxford: Update Software. Siedman D.F. & Covey L.S.: Helping the hard-core smoker. Lawrence Erlbaum Associates Snyder C.R. & McDermott D. Hope for the journey. SanFrancisco: HarperCollins Stapleton J.: Cost effectiveness of NHS smoking cessation services. Sept (Kan hentes på uk/html/cessation/ashcost.html). onstad S.: Nikotinpreparater og andre preparater for røykeslutt. idsskr Nor Lægeforen 1999; 119(9):

15 1.14 *rembacz B. & B.K.: Den motiverende samtale i lægepraksis. Lægen. April 1999 soh J.Y., Hall S.M.: Depression and smoking: From the ranstheoretical Model of change perspective. Addict Behav 2004; 29(4): *ulinius C. & Reventlow S. & Beich A.: Den urokkelige ryger, Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Juni *ulinius C. & Damkjær H. & Schiøler D.: Rygning er der en vej ud af tågen?. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning. Maj 1999 Ussher M.H., West R., aylor A.H., McEwen A.: Exercise interventions for smoking cessation. Cochrane Database Syst Rev 2000;(3):CD Ressourcer fra Internet : U.S. Department of Health and Human Services. Centers for Disease Control and Prevention. Strategies For Reducing Exposure to Environmental obacco Smoke, Increasing obacco-use Cessation, and Reducing Initiation in Communities and Health-Care Systems. A Report on Recommendations of the ask Force on Community Preventive Services. Atlanta Vejledning i brug af produkter til rygeafvænning: Klinisk enhed for Sygdomsforebyggelse. Bispebjerg Hospital. Hovedstadens Sygehusfællesskab Velasquez M.M.: Group treatment for substance abuse. a stages-of-change therapy manual. New York: Guilford Press, West R. & McNeill A. & Raw M.: Smoking cessation guidelines for health professionals: an update. horax 2000; 55: West R. & Edwards M. & Hajek P.: A randomised controlled trial of a buddy systems to improve success at giving up smoking in general practice. Addiction 1998; 93 (7): Yalom I.D.: he heory and Practice of Group Psychotherapy, Fourth edition. New York: Basic Books, Zachariae B.: Stresskompetence: øvelsesbog og -cd: redskaber til håndtering af stress, 1.udgave. Rosinante, *Zhu S.-H. & edeschi G.J. & Anderson C.M. & Pierce J.P.: elephone Counseling for Smoking Cessation: What s in a Call? J Couns & Dev 1996; 75 : *) litteratur om den professionelle samtale.

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England

Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Meget Korte Råd* Nye anbefalinger fra England Effektiv strategi for kort rådgivning med baggrund i den nyeste teori og best practice fra England Implementeres blandt GP *) Engelsk nationalt koncept : VBA

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen.

beslutning p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 for samtale om beslutning, og der fastsættes afbryde råd givningen. p l a n f o r s a m ta l e o m 4.1 beslutning Denne plan for samtalen vil være relevant, når rådgiver og klient i fællesskab vurderer, at motivationen og kendskabet til egen rygning skal styrkes, før der

Læs mere

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis

Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Behandling af tobaksafhængighed - anbefalinger til en styrket klinisk praksis Jørgen Falk Chefkonsulent Temamøde om tobak og alkohol, Middelfart 25. oktober 2011 Disposition Udviklingen i rygevaner Beskrivelse

Læs mere

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst

Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Motivationssamtalen i en klinisk kontekst Evidens og adherence Lisbeth Rosenbek Minet Rehabiliteringsafdelingen, OUH At man, når det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted,

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens?

Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? STOF nr. 3, 2004 Forandring Forandringscirklen Hvordan foregår forandring? Hvordan begynder den, og hvad gør, at den fortsætter? Hvordan ligger det med modstand mod forandring og ambivalens? af Morten

Læs mere

Rygeafvænning i almen praksis

Rygeafvænning i almen praksis Rygeafvænning i almen praksis Erfaringer fra Vestsjællands Amt Evalueringsrapport 2005 Udarbejdet af videnskabelig medarbejder cand.scient., ph.d. Joan Bentzen Forebyggelses- og Dokumentationsafdelingen

Læs mere

Motivationssamtaler om rygestop

Motivationssamtaler om rygestop Motivationssamtaler om rygestop Et E-learningprogram til konsultationssygeplejersker Forandringsspiralen Forandringsspiralen, eller forandringshjulet, er en teori om hvordan vi mennesker beslutter os for

Læs mere

Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale

Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale Vejledning: Systematisk indsats på alkoholområdet - undervisningsmateriale Sekretariat for Netværk af forebyggende sygehuse i

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014

Feedback Informed Treatment - Blå Kors d.23.okt.2014 - Blå Kors d.23.okt.2014 Feedback Informed Treatment Uddannet Cand.psych. fra Københavns Universitet 2007. Jeg har arbejdet med FIT siden 2008. I forhold til individuel terapi, familieterapi, gruppeterapi

Læs mere

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset

Med STOPLINIEN som samarbejdspartner. -tobaksforebyggelse på sygehuset 80 31 31 31 80 31 31 31 80 31 31 31 Med STOPLINIEN som samarbejdspartner -tobaksforebyggelse på sygehuset 2 Brug STOPLINIEN som indgang til landets rygestoptilbud Mange rygende patienter er i mødet med

Læs mere

rygeafvænning i grupper

rygeafvænning i grupper MANUAL TIL rygeafvænning i grupper MADS LIND OG KARIN JASPERS Manual til rygeafvænning i grupper Kræftens Bekæmpelse Hovedforfattere: Mads Lind og Karin Jaspers Øvrige bidragsydere: Anne Kimmer Jørgensen,

Læs mere

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg

Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Roadshow om tobaksforebyggelse En tobaksforebyggende indsats på Nørrebro og Bispebjerg Endokrinologisk Amb. 02.06.2014 Anne Kristine Van der Zaag, sygeplejerske Lisbeth Jul Olsen, sygeplejerske Forebyggelsescenter

Læs mere

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006

Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomi og sundhedsgevinster i kommunal tobaksforebyggelse Susanne Reindahl Rasmussen chefkonsulent, MPH, Ph.d. Fremtidens tobaksforebyggelse i Region Midtjylland 20. september 2006 Økonomisk: Rygning

Læs mere

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4.

Forslag til disposition. Introduktion (5 min.) Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger 4. FJERDE MØDEGANG 4.1 Tema: Fastholdelse af motivation, fysisk aktivitet, stresshåndtering, og humørsvingninger (VARIGHED: 2 TIMER) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 25

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk 1 27/11/15 Effekten af behandling Ø Psykoterapi generelt har en meget stor effekt (effectsize: 0.8 1.2) Ø I RCT s klarer den

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012

Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 Vil du være røgfri? 3. udgave. August 2012 VIL DU HAVE HJÆLP TIL AT BLIVE RØGFRI? I Region Midtjylland findes der flere muligheder for at få gratis hjælp til at blive røgfri. Denne pjece giver dig et overblik

Læs mere

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol

Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol Konceptbeskrivelse for Samtale om Alkohol 1/7 Indledning Samtale om Alkohol etableres som led i pilotprojektet Tidlig opsporing og Kort rådgivende samtale. Pilotprojektet tager afsæt i Strategi for mere

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Den motiverende samtale en kort introduktion

Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale en kort introduktion Den motiverende samtale har fokus på at finde ressourcer til forandring hos borgeren og støtte hans eller hendes indre motivation. Rådgiverens vigtigste rolle

Læs mere

Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet

Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet FØRSTE MØDEGANG 1.1 Tema: Introduktion af kurset og forberedelse af rygestoppet (VARIGHED: 2 1/ 2 TIME) Forslag til disposition Introduktion til kurset (ca. 10 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Præsentation

Læs mere

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan

Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Syddansk Universitet Master of Public Management Forårssemesteret 2008 Arbejds- og Organisationspsykologi Læseplan Underviser: Ekstern lektor, Cand.Psych. Aut. og MPM Hanne Klinge/Chefpsykolog LifeQuality

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger

5S systemet. Nyttige links. PULL the Evidence strategier. Summaries. Elektronisk lærebøger 5S systemet Nyttige links PULL the Evidence strategier Summaries Elektronisk lærebøger Clinical Evidence evidensbaseret lærebog om terapeutiske interventioner kræver abonnement, men gratis adgang via Statsbiblioteket

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence. dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER. vedrørende

WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence. dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER. vedrørende WHO: European Partnership to Reduce Tobacco Dependence dansk oversættelse WHO EVIDENSBASEREDE ANBEFALINGER vedrørende BEHANDLING AF TOBAKSAFHÆNGIGHED juni 2001 TILRETTET EFTER HØRING I ARBEJDSGRUPPEN OKT.

Læs mere

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard

Fremadrettede perspektiver. Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Fremadrettede perspektiver Praktiserende læge, klinisk farmakolog, professor, ph.d. Jens Søndergaard Faser i KOL rejsen Almen praksis, sygehuse, kommuner mm Endelig diagnose Første diagnose, ventetid på

Læs mere

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus

Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006. Carl Erik Mabeck. Livsstilscentret Brædstrup Sygehus Handouts Den motiverende samtale 9. november 2006 Carl Erik Mabeck Livsstilscentret Brædstrup Sygehus I følge WHO vil livsstilsfaktorer være ansvarlige for 70 % af alle sygdomme i år 2020. Vi arbejder

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl.

Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på kr. ekskl. 13. august 2013 Udbudsbetingelser og kravspecifikationer inden for rammerne af et nationalt udbud med en maksimal beløbsramme på 500.000 kr. ekskl. moms Der ønskes en analyse af, hvordan STOPLINIEN kan

Læs mere

Den Motiverende Samtale

Den Motiverende Samtale Den Motiverende Samtale Gå-hjem møde Nye perspektiver i Den Motiverende Samtale 1. december 2010 Formål Få inspiration, få ideer samt skabe interesse for at videreudvikle Den Motiverende Samtale Præsentere

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

kort samtale om rygning og rygestop

kort samtale om rygning og rygestop KONCEPT FOR kort samtale om rygning og rygestop K Afhængighed Rygestop-tilbud Rygestop eller fortsat rygning MADS LIND OG ANNEMARIE DENCKER Koncept for kort samtale om rygning og rygestop Kræftens Bekæmpelse

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen

E-cigaret og dampere. Tobakstemamøde Midtjylland. Regionshospitalet Viborg, Skive Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen E-cigaret og dampere Tobakstemamøde Midtjylland Lungemedicinsk afdeling Michael Skov Jensen Sundhedsstyrelsen Den betydelige usikkerhed om de mulige helbredsmæssige konsekvenser af e-cigaretter både med

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro

Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Internt fokus på rygestop Erfaringer fra Forebyggelsescenter Nørrebro Projektleder Kira Baun Temadag om tobaksforebyggelse Knudshoved 22/1-2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Sundhed

Læs mere

Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro. Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør

Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro. Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør Århus 1. oktober 2010 Pfizer Bygger Bro Konsultationssygeplejerske, marte meo terapeut rygestopsinstruktør Gerda Nielsen gerdakolding@gmail.com Rygestop i almen praksis Præsentation Beskrivelse af min

Læs mere

Velkommen til modul 3. Madguides

Velkommen til modul 3. Madguides Velkommen til modul 3 Madguides Dagens Program Kontekst Autopoiese Anerkendende kommunikation Domæne teori Pause Forandrings hjulet Den motiverende samtale Næste gang Hemmeligheden i al Hjælpekunst af

Læs mere

KL s Misbrugskonference

KL s Misbrugskonference KL s Misbrugskonference Web-baseret alkoholbehandling er det dét nye Sort? Baggrund og evidens 7. oktober 2014 Anders Blædel Gottlieb Hansen Forsknings- og udviklingskonsulent Det Sundhedsfaglige og Teknologiske

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet

Formidling af evidensbaseret viden til praksis. Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet Formidling af evidensbaseret viden til praksis Åse Brandt Hjælpemiddelinstituttet 87 412 407 aab@hmi.dk Forskningsbaseret viden der kan understøtte praksis Evidens = hvad virker? Hvordan virker? Test af

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Hvad gør en god behandler god?

Hvad gør en god behandler god? Hvad gør en god behandler god? Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Ø FIT-Implementering i Danmark, Skandinavien og Europa Ø Undervisning og supervision Ø Terapi med børn, unge og voksne primært

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

En styrket indsats for polyfarmacipatienter

En styrket indsats for polyfarmacipatienter N O T A T En styrket indsats for polyfarmacipatienter Regionernes nye kvalitetsdagsorden går ud på at rette fokus mod tiltag, der på samme tid forbedrer kvaliteten og mindsker omkostningerne. I den forbindelse

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

RORET. Med klienten ved

RORET. Med klienten ved Klinisk praksis Af Susanne Andersen og Mogens Holme Med klienten ved RORET Spørg klienten, om han synes, der er fremgang i terapien. Udbyttet af den terapeutiske relation handler om meget andet end psykologiske

Læs mere

Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen

Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen TREDJE MØDEGANG 3.1 Tema: Hjælp til de akutte problemer i den første del af handlefasen (VARIGHED: 2 1/ 4 TIME) Forslag til disposition Introduktion (ca. 5 min.) Deltagerrunde (ca. 35 min.) Pause (ca.

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om Stoffer Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om Stoffer Indhold Hvad er stoffer? Hvad betyder brug af stoffer for helbredet? Cannabis Hvordan er brugen af stoffer i Danmark? Hvilke

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning.

FORBEREDELSE UNDGÅ VANERYGNING RYGESTOP. opbakning, du har brug for til at fastholde din beslutning. Rygestop RYGESTOP Du har måske røget i mange år, og derfor er rygning blevet en del af dagligdagen. Du har måske også før prøvet at stoppe, men har erfaret, at det kan være svært. For nogle er det lettere

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Studieplan. Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU. Jan Sørensen 1. Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Studieplan Sundhedsøkonomi Farmaceutuddannelsen, SDU Jan Sørensen Titel Studieguide Farmaceutuddannelsen Kursus: Sundhedsøkonomi (5 ECTS) Forfatter: Jan Sørensen

Læs mere

Historisk tilbageblik og visionært

Historisk tilbageblik og visionært 10 år med forebyggelse i kommunerne Historisk tilbageblik og visionært fremsyn Astrid Blom, Sundhedsstyrelsen og Jørgen Falk, tidligere Sundhedsstyrelsen Vores disposition Milepæle i den tobaksforebyggende

Læs mere

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013

Litteraturforslag. SIG-lipid, maj 2013 Litteraturforslag SIG-lipid, maj 2013 Apps. NBV (DCS) Cardio Calc Qx Calculate Thrombosis Cardiovascular Medicine Simon Broome (et redskab til diag. af FH) Information til patienter (pjecer og foldere):

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Feedback Informed Treatment

Feedback Informed Treatment 31/03/16 Feedback Informed Treatment Psykolog Susanne Bargmann www.susannebargmann.dk Scott D. Miller, Ph.D. Director, International Center for Clinical Excellence Susanne Bargmann, Psychologist ICCE Chief

Læs mere

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED

Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Rygestop kursus DIN GENVEJ TIL SUNDHED Et bedre helbred dag for dag Efter 20 minutter Blodtryk og puls bliver normalt Efter 1 døgn Risikoen for en blodprop er formindsket Efter 2 døgn Kulilten i blodet

Læs mere

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil?

Overvægtige gravide. Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Overvægtige gravide Hvilke udfordringer er der i mødet med den gravide, som man vil motivere til en ændret livsstil? Sundhedsstyrelsen anbefaler Overvægtige gravide tilbydes rådgivning med henblik på at

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Råd om tobaksophør at finde balancen

Råd om tobaksophør at finde balancen 1098 DEBAT OG KOMMENTARER Råd om tobaksophør at finde balancen Ingen kendte miljøgifte koster tilnærmelsesvis så megen invaliditet og så mange dødsfald som tobak. Og al den lidelse er principielt forebyggelig

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted

SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE Sundhedsafdelingen Asylgade Thisted SUNDHEDSTILBUD THISTED KOMMUNE 2017 Sundhedsafdelingen Asylgade 30 7700 Thisted INDHOLD Side 5 Livsstilshold for personer med svær overvægt (BMI 35+) Side 7 Livsstilshold for personer med psykisk sårbarhed

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet.

Sundhedskursus. For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus For borgere med diabetes, hjertesygdom, KOL, kræft, depression og for borgere som er midlertidigt sygemeldt fra arbejdsmarkedet. Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder forløb med holdundervisning,

Læs mere

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn

Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug eller skadeligt forbrug, pårørende og børn GUIDE TIL IMPLEMENTERING af to anbefalinger om tidlig indsats fra forebyggelsespakken om alkohol 2013 Systematisk tidlig opsporing ved frontpersonale Kort rådgivende samtale med borgere med et storforbrug

Læs mere

Fordybende FIT træning

Fordybende FIT træning 08/11/16 Fordybende FIT træning Psykolog Susanne Bargmann & Socialrådgiver Rasmus Møller Susanne Bargmann, Psykolog, ICCE Chief Advisor, og ICCE Certified Trainer Rasmus Møller, Socialrådgiver, FIT konsulent

Læs mere

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats

Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats Systematisk og tværsektoriel rygestopindsats foreløbige erfaringer Lene Stokholm Jensen projektleder - Forstærket indsats overfor storrygere i Vestklyngen Mobil 40 87 91 17 / mail lsj@struer.dk Projekt

Læs mere

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Acceptance and Commitment Therapy (ACT) Worksshop PC Stolpegård, 26.10.12 Vibeke Hertz, Sasha Horn, Julia Rasmussen Dagsorden 1. Mindfulness-øvelse 2. Teori 3. Oplevelsesorienterede øvelser Teoretisk baggrund

Læs mere

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark.

Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Udviklingstendenser og status for patientinvolvering i forskning i Danmark. Mogens Hørder Patienten som partner i dansk Sundhedsforskning Et Nationalt vidensdelingprojekt 2016-2018 SDU-ViBIS -INVOLVE Udviklingstendenser

Læs mere

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning

Dette møde kommer til at omhandle rekruttering og kompetenceopbygning Referat Tobakstemamøde 6. november 2013 Sted: Gladsaxe Kommunes Forebyggelsescenter, Søborg Hovedgade 200 Kontaktperson: Mie Møller Nielsen, telefon: 39 57 57 61 el. 21192415 Dette møde kommer til at omhandle

Læs mere

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling?

Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Kun 10 % er i alkoholbehandling hvordan får vi flere i alkoholbehandling? Lars Iversen, professor emer. dr med, Statens Institut for Folkesundhed larsiversen1111@gmail.com Hvor mange har alkoholproblemer

Læs mere

Oplæg til Sund By Netværket

Oplæg til Sund By Netværket Oplæg til Sund By Netværket Pulje til familieorienteret alkoholbehandling Odense 22. oktober Maria Herlev Ahrenfeldt Sundhedsstyrelsen Baggrund 140.000 mennesker med alkoholafhængighed - 15.000 i behandling

Læs mere

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme

Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme Bilag 1: Projektets teoretiske referenceramme I det følgende beskrives projektets teoretiske referenceramme: Dokumenteret viden om betydningen af fysisk aktivitets betydning for sundhedstilstanden Kulturteoretisk

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB

FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB FAGLIG VEJLEDNING FOR RYGESTOPFORLØB TYPE 2 DIABETES, KOL, HJERTE-KAR-SYGDOM Gyldig fra 11. Juli 2016 - og året ud. KØBENHAVNS KOMMUNE JUNI 2016 GODKENDELSE, IKRAFTTRÆDELSE OG REVISION Den 11. juli 2016

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det motiverende interview

Det motiverende interview STOF nr. 2, 2003 Det motiverende interview Hvad er MI? Stephen Rollnick, Ph.D. & William, R. Miller, Ph.D. Dette er en forkortet udgave af What is motivational Interviewing først trykt i Behavioural and

Læs mere

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.:

Tobaksområdet: Strategi og indsats. Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes. Dato: 13. september 2007. Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Strategi og indsats Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 13. september 2007 Sagsid.: Version nr.: Tobaksområdet: Notat vedr. strategi- og indsats Indledning Tobaksområdet er i Faaborg-Midtfyn

Læs mere

Beskrivelse af pilotprojektet forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors.

Beskrivelse af pilotprojektet forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors. Beskrivelse af pilotprojektet forebyggelsesambulatorium ved Sygehus Thy-Mors. udarbejdet af underviser, cand.pæd. Lise Bjerre Christensen og sundhedskoordinator, Master i Humanistisk Sundhedsvidenskab

Læs mere