Udvikling og praksisprøvning af biofeedbackenheder koblet til tablets.

Transkript

1 Fremtidens Træningsplatform Skuldertræning Udvikling og praksisprøvning af biofeedbackenheder koblet til tablets. Velfærdsingeniører ved Maersk Instituttet, Syddansk Universitetscenter (SDU), Professionshøjskolen Metropol (PHM) samt terapeuter tilknyttet træningscentre under Genoptræning København, Københavns kommune.

2 Dato 29. november 2013 Lektor Karin Pedersen og Jytte Tolstrup Jensen Ergoterapeutuddannelsen og Fysioterapeutuddannelsen Institut fra Sundhed og Ernæring 2

3 Indledning Skulderlidelser relateret til degenerative forandringer berører mange mennesker og er årsag til et stort antal sygedage og operationer med efterfølgende genoptræningsforløb. Fra 1996 til 2008 skete en firedobling af det årlige antal af pladsgørende skulderoperationer blandt personer i den erhvervsaktive alder, hvor knap 10% overgik til fleksjob eller førtidspension inden for to år efter operationen, en andel som er 10 gange højere end i befolkningen som helhed(1). Problematikker med ondt i skulder udgør således såvel personlige som samfundsmæssige omkostninger, og skaber som sådan grundlag for innovative dannelser af partnerskaber, der i fællesskab og i et tæt samarbejde med borgeren, udvikler rehabilitering og forebyggelse på området. Da træning som anvendt middel til at afhjælpe besvær i skulder kræver lang tid er det ofte en udfordring at fastholde motivation hos borgeren. Samtidig fremhæver forskning (2), at det er væsentligt for rehabiliteringen, at borgeren oplever at få viden om 3

4 årsagssammenhænge i situationen, kontrol over egen lidelse og tryghed i dagligdagen. Feedback er et redskab til registrering af oplevelser og til at fastholde motivation. Ved længere tids smerter og som følge af en operation nedsættes kroppens eget indre feedback-system, hvilket fremhæver behovet for en "ydre feedback til at øge kontrol af smerter og skærpe indsigten af god kvalitet i træning. Derfor er det i ethvert rehabiliteringsforløb vigtigt med feedback både fra behandler, men også en indre feedback fra kroppen. En vigtig del af selvtræningen og rehabiliteringen er at bibeholde en høj træningsintensitet blandt andet ved at inkorporere træningen i borgerens hverdag. Ved at integrere øvelser i hverdagen kan træningen opleves som meningsfuld samtidigt med at mulighed for at deltage i hverdagens aktiviteter, vil kunne påvirke motivationen positivt. Her opstår potentialet for udvikling af teknologisk understøttet rehabilitering. Der er forskningsmæssigt belæg for anvendelse af elektronisk interaktive modeller som et motiverende redskab (3;4;5), især hvis redskabet gøres let tilgængeligt og indeholder individuelt tilpassede feedback-mekanismer. 4

5 Således er der grundlag for dannelse af innovative partnerskaber, der i fællesskab og i et tæt samarbejde med borgeren, arbejder mod at udvikle nye velfærdsteknologiske løsninger indenfor rehabilitering og forebyggelse. Udfordringen med at udvikle nye teknologier, har ført til nærværende projektsamarbejde mellem Professionshøjskolen Metropol (PHM), velfærdsingeniører ved Maersk Instituttet, Syddansk Universitetscenter (SDU) samt terapeuter tilknyttet træningscentre under Genoptræning København, Københavns kommune. Formålet er: at udvikle og praksisafprøve en teknologisk platform med et registrerings- og kommunikationssystem som fælles redskab for borger og behandler. Denne teknologi skal understøtte og inddrage borgere med henblik på, at øge deres funktionsevne i hverdagen. Dette dels for at opnå forbedrede resultater og øget kvalitet i rehabiliteringen og dels for at udvikle den forebyggende indsats med mindsket risiko for udvikling af kroniske problematikker. 5

6 Hensigten er: at forbedre træningsforløb for borgere med ondt i skulder, ved at styrke borgerens bevidsthed og viden om passende træningsbelastning og hensigtsmæssige og uhensigtsmæssige bevægelser. Der bliver tale om såvel træning som læring. at udvikle et fælles redskab for borger og terapeut. at understøtte en træning, der er tilrettelagt med afsæt i borgernes individuelle behov. Målet er: at afdække teknologiens muligheder for på den ene side at kunne registrere den enkelte borgers data og visualisering af disse til brug for borger og behandler, og sideløbende vurdere teknologiernes virkning på motivation for træning. at bidrage til at gøre teknologien tilgængelig i samfundet, ved at skabe grundlag for teknologi- modning og -udvikling i kommercielt regi, gennem teknologioverførsel til partnervirksomheder. 6

7 Projektforløb Projektet gennemføres i perioden fra august 2012 til den 31. december 2013 og opdelt i følgende faser: Fase 0. Udvikling af prototype 3 til prototype 4. Fase 1. Information og Kick Off 23. august Fase 1a. Tilpasning af prototype 4. Fase 2. Test på træningscenter 30. september og frem til 27.november Fase 3. Udarbejdelse af evaluering og afrapportering, afsluttet senest ultimo Beskrivelse af teknologien Teknologisk platform er etableret med følgende elementer. En lille (diameter 3½cm) trådløs sensorplatform, der kan kommunikere med PC og/eller tablets, og som kan tilkobles et bredt udvalg af sensorer, og dermed træningsredskaber. Sensorplatformen integreres med en sensor til måling af trækkraft og trækfrekvens i træningselastikker, således at information om træk kan sendes, analyseres, databehandles og visualiseres/aflæses på tablet eller PC. 7

8 Applikationen indeholder auditiv og visuel vejledning til borger i form af stemmeinstruktion og øvelsesvideo af træningsøvelser. Applikationen indeholder en VAS-scoring og teknologien kan omdanne de analoge data til digitale data, som via applikationen overføres til tablet. Hermed gives borger såvel auditiv som visuel feedback. Feedback opsamles i internetbaseret logbog bestående af en platform til opsamling af udvalgte data fra træning mhp. registrering af, monitorering og dokumentation i form af en træningsdag, en slags journal. Journalen kan anvendes af såvel terapeut som borger. Heri skal enkle trænings variabler kunne indstilles via en platform og videresendes til borgeren. Afprøvning og udvikling Udstyret blev testet i en 7 ugers periode af fysioterapeut og ergoterapeut fra 2 træningscentre. Terapeuterne anvendte teknologien, som supplement til det eksisterende træningstilbud for at højne borgerens hjemmetræning. Projektets fokus var at indsamle viden om: 8

9 Giver systemet terapeuten ekstra og brugbar information om borgers/patients træning? Hvilke begrænsninger har systemet fagligt og teknisk? Giver systemet de rigtige data fra et træningsforløb med en borger. Har der været en positiv effekt? o motiverende for borger/patient? o motiverende for terapeut? Er det et praksisanvendeligt system? Er det et brugeranvendeligt system? Resultater Resultaterne er indsamlet ved et kvalitativt fokusgruppeinterview med de tre praktiserende terapeuter, som havde deltaget i praksisafprøvningen. Interviewet blev foretaget af projektmedarbejderne fra Metropol. De deltagende terapeuter anvendte teknologien som supplement til den øvrige intervention på træningscentrene, og instruerede borgerne i at anvende den ved hjemmetræning. Generelt er der enighed om at teknologien på sigt er anvendelig som supplement til den øvrige intervention. 9

10 Aktuelt udfordres brugen af tekniske besværligheder ved sensor såvel som applikation. Terapeuter angiver, at teknologien er teknisk udfordrende og tidskrævende, at den i sin nuværende form ikke er velegnet til at implementere i praksis. Respondenterne har forslag til ændringer og justeringer som vil imødekomme anvendeligheden af prototypen i praksis. Det er hensigtsmæssigt hvis teknologien opsamler og gemmer træningsdata i en bearbejdet og illustrativ form i træningsdagbog. Det kan anvendes til evaluering af træningen mellem fysioterapeut og borger. Data fra projektet indikerer at teknologien kan forbedres: der er problemer med at finde sensoren, det vil sige samspil mellem app. og sensor er ikke optimalt under træning mangler mulighed for at vende tilbage til forrige øvelser, det vil sige tilbageknap mangler når tempoet under øvelsen er hurtigere end illustreret af terapeuten registreres trækket/øvelsen ikke. ved øvelser med små bevægelser registreres trækket/øvelsen ikke. 10

11 placering af sensoren på elastikken kræver ekstrem akkuratesse for at opnå sammenlignelige data. Data fra projektet indikerer at teknologiens brugervenlighed kan forbedres.: brugervenligheden bliver bedre når stabiliteten øges. Utrygheden mindskes når smertescore registreres hver gang. Ligesom borgeren i træningen er afhængig af at slutsmertescoring lagres separat og ny scoring automatisk fastsættes ved start. borgerens motivation er væsentligt afhængig af en stabil og anvendelig teknologi. Da fokus for borgeren er træning bliver teknologien baggrunden for at træningen kan udføres. Data fra projektet indikerer at teknologiens anvendelighed for terapeuterne kan forbedres: data må leveres i let og overskuelig grafisk udformning for at udgøre et attraktivt pædagogisk redskab. kvalitet i skulderøvelser afhænger af specifikt muskelarbejde og anvendeligheden af feedback er afhængig af flere variabler end smertescoring og antal 11

12 udførte øvelser. Dataindsamling i form af hvilke muskler der arbejder og musklens arbejdsform (koncentrisk, excentrisk). Opsamling og perspektivering: Projektet bidrager med informationer, som velfærdsingeniørerne ved SDU kan anvende for at sikre den forsatte udvikling af teknologien, ligesom terapeuter har fået bevidsthed om hvor stor en udfordring udvikling af teknologi er. Borgerperspektivet er en vigtig komponent, som har tydelig betydning for teknologiens udformning og anvendelighed. Projektets data underbygger resultater fra forskning i velfærdteknologi, som viser at teknologier virker motiverende, når den gøres let tilgængelig, hurtigt og ukompliceret i anvendelse og indeholder tilpassede feedbackmekanismer. Ud fra projektforløbet kan vi konkludere, at processen har tilført os ny viden om tværfagligt udbytte af fælles tiltag og sat os i positioner hvor vi måtte overskride egen professions forståelse og sikre nye gevinster gennem tæt samarbejde og udfordrede 12

13 faglige kontekster, til tider banale forbindelser. Vi fandt, at inddragelse af borgere er givtigt for udviklingsprocessen, og ud fra de indsamlede resultater ses, at involvering af borgere kræver borgerens umiddelbare imødekommenhed og nysgerrighed for at deltage. Teknologien har potentiale, men perspektivet for endelig anvendelighed i praksis, må set fra et terapeutperspektiv, stadig gennemløbe en udviklingsrække. Den tekniske del, må udvikles, som anført under resultater, men også den terapeut faglige deltagelse må bero på en vurdering, om valg af målgruppe og træningsøvelser, så teknologi og terapi harmoneres. Projektdeltagere: Gitte Rosenkilde Christensen, ergoterapeut, Træningscenter Vanløse. Kim Sørensen, fysioterapeut, Træningscenter Vesterbro Anders Emil Pedersen, egoterapeut, Træningscenter Vesterbro Karin Pedersen, lektor, PH Metropol Jytte Tolstrup, projektleder og lektor, PH Metropol. Anders Bøggild, adjunkt, MMMI, SDU. 13

14 Referencer og litteratur anvendelse 1. Svendsen, S. W.: Skulderlidelser i Danmark: Et registerstudie af behandlingsaktivitet og risiko for arbejdsevne-påvirkning. ewsid= Mortensen O, Andersen j, Ektor-Andersen J, Eriksen HR, Fallentin N, Frost P, et al. Hvidbog om sygefravær og tilbagevenden til arbejde ved muskel- og skeletbesvær. Årsager og handlemuligheder. Copenhagen: Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA); Fry JP,Neff RA. Periodic prompts and reminders in health promotion and health behaviour interventions: systematic review. J Med Internet Res May 14;11(2):e Morren M, et al.compliance with momentary pain measurement using electronic diaries: a systematic review. Eur J Pain Apr;13(4): Jimison H, et al. Barriers and drivers of health information technology use for the elderly, chronically ill, and underserved. Review. Evid Rep Technol Assess (Full Rep) Nov;(175):

15