Ti timer slår ikke til
|
|
- Mogens Bonde
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ti timer slår ikke til Af Psykologerne på Psykologisk Center Særtryk fra PSYKOLOG NYT 19. Okt Årgang Nr.19
2 Borderline Af psykologerne på Psykologisk Center Ti timer slår ikke til Det er fagligt og etisk dybt problematisk at indgå i kortvarige aftaler om psykoterapi til unge, der udviser tegn på en borderline personlighedsorganisering. Psykoterapi med borderline unge tager tid - langt mere end de ti timer, mange bevillinger lyder på. Det bliver mere og mere almindeligt, at de sociale myndigheder henvender sig til vores klinik med en bevilling på psykoterapi i 10 timer til unge med svære psykiske og sociale problemer. Ofte drejer det sig om unge med en borderline personlighedsorganisering [1]. Det er unge, der har en livshistorie med brud i betydningsfulde objektrelationer i barndommen, manglende indlevelse i barnets behov fra forældrefigurers side samt ustabile, forvirrende og utrygge hjemlige forhold. I ungdomsårene reagerer de med fx kriminalitet, aggression, begyndende blandingsmisbrug, social isolation og angst. Fælles for disse unge er, at de har dybe vanskeligheder med at indgå i nære relationer og i at udholde emotionel kontakt med andre mennesker. Vi mener, at en 10-timers bevilling er utilstrækkelig i forhold til disse unge, også selv om der kan blive tale om en genbevilling. En 10-timers bevilling sender et helt forkert signal om varigheden og omfanget af den psykotera- peutiske støtte, som disse unge har brug for. Sammenblanding Når der fra socialforvaltningen ofte kommer forespørgsler om at påbegynde en psykoterapeutisk behandling af borderline klienter inden for en så snæver tidsramme, skyldes det formentlig, at krisehjælp og sygesikringsordning opererer med denne tidsramme. Vi har den formodning, at de sociale myndigheder i disse sager identificerer psykoterapi med den efterhånden alment accepterede psykologiske kriseinterventionsmetode. Dette hænger muligvis yderligere sammen med, at det kan være vanskeligt at skelne mellem symptomer på en borderline tilstand og normale krisereaktioner i forbindelse med en konkret belastning. Symptomer som for eksempel generaliseret angst, desorientering, vrede eller verbal aggressivitet, fortvivlelse eller håbløshed, ubehersket og overdreven sorgreaktion og tilbagetrukket- 10 Nr
3 hed, der i ICD10 diagnostisk indicerer en akut belastningsreaktion, kan ligeledes optræde som en del af symptombilledet hos unge med en borderline personlighedsorganisering. Bagsiden af sygesikringsordningens succes ser for os ud til at være den, at der i samfundet er opstået en tendens til at betragte psykologisk behandling som samtaleforløb, der i løbet af relativt kort tid kan bringe den enkelte overens med en specifikt afgrænset traumatisk ydre hændelse. Vi vil derfor understrege, at krisehjælp til en normal og psykisk stabil personlighed er en helt anden sag end psykotera- peutisk behandling af unge med en borderline personlighedsorganisering. Nu er borderline-diagnosen ikke nem at stille, fordi der er tale om et flimrende billede med mange, skiftende symptomer. Endnu sværere er det at stille diagnosen hos unge, hvor blivende patologiske træk kan forveksles med normale pubertetsreaktioner. Personer med en borderline personlighed er ofte prægede af ambivalens, svag kontaktevne og indlevelsesevne samt ustabil objektkonstans, diffus identitet og primitive psykiske forsvarsmekanismer som splitting, benægten, idealisering, devaluering, projektion og projektiv identifikation. Deres frustrationstolerance er ofte lav, og der kan derfor optræde impulsgennembrud som for eksempel antisocial adfærd og selvmutilering. Alvorlige forstyrrelser På Psykologisk Center har vi arbejdet psykoterapeutisk med unge med en borderline personligheds-organisering over en periode på 17 år. Vores erfaring er, som også de følgende undersøgelser peger på, at ambulant psykoterapi er den rette behandling for disse unge. Ofte vil en miljøterapeutisk eller socialpædagogisk indsats være et relevant supplement til psykoterapien, hvis der kan etableres et tillidsfuldt samarbejde mellem psykologen og anbringelsesstedet. Men man må være indstillet på, at de psykoterapeutiske forløb er langvarige, fordi der er tale om alvorlige personlighedsforstyrrelser. Det tager tid at gennemarbejde så omfattende forstyrrelser, som her er tale om, og det er vores erfaring, at får man den tid, bliver resultaterne tilsvarende bedre. Hos dem af vores klienter, som vi har haft kontakt med, flere år efter at behandlingen er afsluttet, er der for de flestes vedkommende sket varige psykiske ændringer, der har omsat sig i en mere tilfredsstillende personlig tilværelse, uden misbrug og kriminalitet, og et bedret familie- og arbejdsliv. Det er ligeledes vores erfaring, at det psykoterapeutiske forløb har mange varierende faser og voldsomme udsving, fordi disse unge har tendens til acting out, splitting, stofindtagelse, er afvisende og i nogle tilfælde bliver psykotiske i kortere perioder, de såkaldt mikropsykotiske episoder. Den terapeutiske indsats skal derfor også være rummelig og støttende, bl.a. ved at være opsøgende, når der er perioder med mange udeblivelser, og ved at Nr
4 imødekomme, når den unge i perioder har behov for intensiv kontakt. Frem for alt er det vigtigt, at behandlingen bliver fastholdt i de kritiske perioder, og klienten derved får erfaringer med, at skuffelser, tab og situationer, hvor han eller hun ikke føler sig forstået og er frustreret, kan overvindes gennem den terapeutiske dialog. Det er gennem denne proces, at de ønskede personlighedsændringer gradvist og over tid finder sted. Også i psykoterapi er der et proportionalt forhold mellem tid, arbejde og resultat. Undersøgelser At borderline personlighedsforstyrrelser kan afhjælpes ved hjælp af psykoterapi er dokumenteret i faglitteraturen [2] [3]. Stevenson og Meares [4] har undersøgt en gruppe på 30 klienter med borderline personlighedsforstyrrelser, som blev behandlet med ambulant psykoterapi to gange om ugen i et år. Behandlingen var baseret på psykoanalytisk selvpsykologi med reference til Kohut og Winnicott. Før starten og et år efter afslutningen af behandlingen målte man hyppigheden i brug af både legale og illegale stoffer, antallet af konsultationer hos læger, antallet af episoder med vold og selvmutilering, antal sygedage i forhold til arbejde, antal og varighed af hospitalsindlæggelser og selvrapporterede symptomer. Klienterne viste statistisk signifikant bedring, fra den indledende evaluering til den afsluttende follow-up, på alle målte data. Herudover opfyldte 30 % af klienterne ikke længere DSM-III s kriterier for borderline personlighedsforstyrrelser. Forfatterne konkluderer, at denne form for psykoterapi er velegnet til klienter med borderline personlighedsforstyrrelse. Bateman og Fonagy [5] har i perioden publiceret tre artikler om emnet. I den første sammenligner forfatterne to grupper på hver 19 klienter med borderline personlighedsforstyrrelser, hvoraf den ene gruppe blev behandlet traditionelt med det, forfatterne kalder Standard Psychiatric Care, mens den anden gruppe blev behandlet med psykoanalytisk orienteret psykoterapi kombineret med mulighed for partiel hospitalisering. Behandlingen bestod i psykoanalytisk psykoterapi individuelt og gruppe i op til 18 måneder med mulighed for indlæggelse på psykiatrisk afdeling ved behov. Man målte hyppigheden af selvmordsforsøg og selvmutilerende adfærd, antallet og varigheden af indlæggelser, brugen af psykofarmaka og selvoplevet grad af depression, angst, interpersonel funktion og social tilpasning. De klienter, som blev behandlet med psykoanalytisk psykoterapi, viste en statistisk signifikant nedgang i alle målte symptomer i forhold til kontrolgruppen, som kun viste begrænset ændring eller forværring i den samme periode. Bedring i depressive symptomer, nedgang i antallet af selvmordsforsøg og selvmutilerende episoder, 12 Nr
5 færre indlæggelsesdage og bedret social og interpersonel funktion begyndte seks måneder efter behandlingens start og fortsatte behandlingen igennem. Forfatterne konkluderer, at psykoanalytisk orienteret psykoterapi kombineret med mulighed for delvis hospitalisering er en bedre behandling for klienter med borderline personlighedsforstyrrelser end standard psykiatrisk behandling. I de sidste seks måneder af behandlingen mindskedes både hyppigheden og varigheden af indlæggelser, hvilket indikerer behovet for langvarig behandling for klienter med borderline personlighedsforstyrrelser. Der var tale om klienter med svære borderline personlighedsforstyrrelser, som ofte havde selvmutilerende episoder og selvmordsforsøg. Undersøgelsens resultater indikerer, at mindre struktureret og mindre intensiv behandling end partiel hospitalisering er utilstrækkelig for disse klienter og ikke formår at reducere risikoen for selvmord, mindske symptomer eller nedbringe antallet og varigheden af hospitalsindlæggelser. Forfatterne finder, at flere aspekter af det psykoanalytisk orienterede behandlingsprogram var gavnlige for disse klienter og for deres forbliven i behandlingen: Ved udeblivelser blev klienterne aktivt opfordret til at fastholde behandlingen telefonisk, skriftligt eller om nødvendigt ved hjemmebesøg. Man undgik at udskrive klienter, som ikke fulgte kravene om at møde op, fordi sådanne udskrivninger nemt kan reaktivere de traumatiske følelser af at blive forladt, som borderline klienter typisk prøver at undgå og samtidig prøver at fremprovokere. Forfatterne mener, at behandling med psykoanalytisk orienteret psykoterapi med mulighed for partiel hospitalisering giver den rette balance mellem støtte, behandling og individuelt ansvar. De anbefaler en kombination af psykoterapi og mulighed for hospitalisering og understreger, at den måde, behandlingens komponenter sammensættes på, er afgørende for behandlingens resultat (på grund af klienternes tendens til splitting). De understreger også, at behandlingen må være langvarig for at få virkning, idet langvarig behandling giver mulighed for at identificere ubevidste faktorer og inkonsistens i relationsmønstre, som ellers kan blokere muligheden for personlighedsmæssig ændring. Hvad virker? I deres anden artikel har Bateman og Fonagy ved hjælp af systematisk gennemgang af faglitteratur, der er tilgængelig i de store databaser Medline og PsychLit, fundet belæg for, at psykoterapi er effektiv i behandlingen af personlighedsforstyrrelser. Forfatterne finder i litteraturen ikke belæg for, at en bestemt type psykoterapi er mere egnet end andre, eller for at bestemte patienttyper bør tilbydes henholdsvis indlæggelse, dagbehandling og ambulant behandling. Men de finder belæg for, at psykoterapien bør være velstruktureret, bør indeholde mange anstrengelser på at fremme patientens engagement i behandlingen, bør have et klart fokus, hvad enten fokus er begrænsning af bestemte typer af adfærd eller bestemte aspekter af interpersonelle relationer. Behandlingen bør være teoretisk konsistent, relativt langvarig og fremme en stærk tilknytning mellem terapeut og patient, som giver terapeuten mulighed for at indtage en relativt aktiv snarere end passiv holdning. Psykoterapien bør endvidere være velintegreret med andre tilbud til patienten. Bateman og Fonagys tredje artikel handler om en follow-up undersøgelse af de klienter, der havde gennemført det 18 måneders psykoanalytisk orienterede behandlingsprogram, som er beskrevet i forfatternes første artikel. Disse klienter sammenlignes med kontrolgruppen af klienter, der i samme periode havde modtaget traditionel psykiatrisk behandling. Klienterne blev evalueret hver tredje måned i en 18 måneders periode efter gennemførelsen af programmet med hensyn til hyppigheden af symptomer, bl.a. selvmordsforsøg, selvmutilering, indlæggelser, interpersonel funktion og social tilpasning. Follow-up undersøgelsens resultater var, at klienter, der havde gennemført det psykoanalytiske behandlingsprogram, ikke blot fastholdt den bedring, der var opstået i løbet af behandlingen, men også viste en statistisk sig- Nr
6 nifikant fortsat bedring i de fleste undersøgte aspekter i løbet af follow-up perioden. De klienter, der var blevet behandlet traditionelt psykiatrisk, viste derimod kun begrænset ændring i follow-up perioden. Forfatterne konkluderer på denne baggrund, at psykoanalytisk orienteret psykoterapi kombineret med partiel hospitalisering virker bedre end traditionel psykiatrisk behandling på klienter med borderline personlighedsforstyrrelser. Fortsat bedring i social og interpersonel funktion giver grundlag for at antage, at behandlingen havde stimuleret varige personlighedsmæssige ændringer, konkluderer forfatterne. Er der tale om en ung med en borderline personlighedsorganisering, må man ifølge de forskningsresultater, vi har refereret, være opmærksom på, at den rette behandling er psykoterapi af langvarig art kombineret med miljøterapi, fx på en god døgninstitution for unge, samt mulighed for korterevarende indlæggelser på psykiatrisk afdeling ved behov. På grund af klienternes tendens til splitting må man være særdeles opmærksom på, at et godt samarbejde mellem de forskellige tilbud er af afgørende betydning for behandlingens mulighed for at lykkes. Etisk problem Vi har med disse bemærkninger ønsket at redegøre for, hvorfor vi anser det for dybt problematisk såvel fagligt som etisk at indgå i kortvarige, 10-timers aftaler om psykoterapi til unge, der udviser tegn på en borderline personlighedsorganisering. Vi finder det ikke forsvarligt at gå ind i en udviklingsproces, som psykologen på forhånd er klar over ikke kan nå at finde hverken sin begyndelse eller afslutning i løbet af 10 timer. Det er vores erfaring, at det netop er etableringen af en fortrolig, rummelig og tillidsfuld relation, der udgør det primære arbejde i den første lange tid af et psykoterapeutisk forløb med unge, der er mistroiske, afvisende og sårbare. Hvis psykologen accepterer en bevilling på 10 timer, kan den unge naturligt fortolke dette som et løfte om i løbet af kort tid at få det bedre og således få et misvisende billede af den psykoterapeutiske relation og det psykoterapeutiske arbejde. Ligeledes kan disse unge klienters ubevidste fantasier om psykologen som værende magisk helende eller omnipotent understøttes derved. Såfremt bevillingen ikke forlænges af de sociale myndigheder, på trods af psykologens anbefaling, og forløbet derfor må afsluttes, bliver der for den unge tale om en gentagelse af de abrupte emotionelle kontaktbrud, der gennem opvæksten har karakteriseret den unges nære voksenrelationer. Det er derfor vores opfattelse, at vi af etiske grunde skal være opmærksomme på, at vi ikke bliver repræsentanter for en hurtig og uforpligtende relationsmåde, som i forvejen har udgjort grundstenen i disse unges livserfaring. [6] Anne Helene Døssing, Jørgen Felding, Talli Ungar Felding, Niels Møller, Berit Skov Schmitto og Natascha Wulff er alle cand.psych. De arbejder på Psykologisk Center, Vestergade 18, København K. Noter: [1] Vi anvender betegnelsen borderline personlighedsorganisering på baggrund af Otto F. Kernbergs strukturelle diagnosesystem. Betegnelsen omfatter ikke blot et bredt spektrum af differentialdiagnoser, som for eksempel narcissistiske, paranoide, antisociale og borderline personlighedsforstyrrelser, men refererer overordnet til personer der har bestemt lighedstræk i deres psykiske struktur og funktion uden nødvendigvis aktuelt at have symptomer på en personlighedsforstyrrelse. [2] Den følgende gennemgang bygger delvis på en artikel af Talli Ungar Felding: Kulturelle særtræk eller psykopatologi Offentlige myndigheders vanskeligheder med at hjælpe unge piger fra indvandrerfamilier, Tidsskriftet for psykoterapi Matrix 18. årg. nr. 3, september 2001, side [3] De refererede undersøgelser har beskæftiget sig med personer, der udfra de diagnostiske kriterier i DSM-III har en borderline personlighedsforstyrrelse. Der er altså tale om en specifikt afgrænset gruppe af personer, der efter Kernbergs system både har en borderline personlighedsorganisering og en borderline personlighedsforstyrrelse. [4] Stevenson, Janine & Russell Meares: An Outcome Study of Psychotherapy for Patients with Borderline Personality Disorder, i: Am J. Psychiatry 149: 3, 3/1992, s [5] Bateman, Anthony & Peter Fonagy: Effectiveness of Partial Hospitalization in the Treatment of Borderline Personality Disorder: A Randomized Controlled Trial, i: Am J. Psychiatry 156: 10, 10/1999, s Bateman, Anthony & Peter Fonagy: Effectiveness of Psychotherapeutic Treatment of Personality Disorder, i: British Journal of Psychiatry (2000), 177, s Bateman, Anthony & Peter Fonagy: Treatment of Borderline Personality Disorder with Psychoanalytically Oriented Partial Hospitalization: An 18-month follow-up, i: Am J. Psychiatry 158: 1, 1/2001, s [6] For en nærmere analyse af denne problemstilling se Carsten René Jørgensens artikel Senmodernitet og korttidsterapi, Psykolog Nyt 1999, nr. 19, s Nr
7 Vestergade 18 B, København K Tlf Fax pc@psykologisk-center.dk
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer
Psykoterapeutisk gruppe for unge piger med indvandrerbaggrund i konflikt mellem to kulturer Maj 2004 Psykologisk Center har gennem mange år arbejdet psykoterapeutisk med unge af begge køn med indvandrerbaggrund.
Læs mereBorderline forstået som mentaliseringssvigt
Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er
Læs merePersonlighedsforstyrrelse. i et psykiatrisk perspektiv. Morten Kjølbye Borderline Konference 1. Diagnosticering - perspektiver og udfordringer
Diagnosticering - perspektiver og udfordringer Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland Morten Kjølbye Uddannelseskoordinerende overlæge Psykiatrien i Region Nordjylland
Læs mereEksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med
Læs merePerspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center
Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?
Læs mereDiagnoser, symptomer mv.
Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F
Læs mereMødet med mennesker med borderline
Mødet med mennesker med borderline - Emotionel ustabil personlighedsstruktur af borderline type Psykiatridage 2017 VELKOMST OG PRÆSENTATION AF PSYKIATRIFONDEN DET STORE SPØRGSMÅL Hvad er god praksis når
Læs mereMiljøterapi og emotioner II. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015
Miljøterapi og emotioner II Schizofrenidagene 2015 2 Et terapeutisk miljø for mennesker med psykose 3 Miljøterapi er aldrig blot miljøterapi men altid miljøterapi for bestemte mennesker med særlige behandlingsbehov
Læs mereStress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
Læs mereKursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi
Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser
Læs mereMBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det
MBT i kort format? - en præsentation af forsøgsprotokollen og det bagvedliggende rationale Sophie Juul, ph.d. studerende 1 Titel Short-term versus long-term outpatient mentalizationbased treatment for
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereFaglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson
Faglig temadag d. 2. marts 2010 Psykolog Anne Helene Andersson www.socialmedicin.rm.dk De forskellige slags belastningsreaktioner Akut belastningsreaktion En forbigående reaktion på en svær belastning.
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne
Læs mereDyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery
Dyssocial personlighedsstruktur kendetegn, behandling, recovery * Dyssocial personlighedsstruktur (F60.2) A. Generelle kriterier for F60 opfyldte. B. Mindst 3 af følgende: 1) grov ligegyldighed over for
Læs merePersonlighedsforstyrrede patienter i almen praksis
Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mere2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe
2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk
Læs mereWorkshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney. Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser.
Workshop 12 Udviklingsforstyrrelser Peter Rodney Udviklingshæmning, relationsforstyrrelser og borderlinelignende personlighedsforstyrrelser. Udviklingsforstyrrelser Personen med handicap Personlighed Identitet
Læs mereNÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE
NÅR FORTRYDELSE BLIVER TIL FORTVIVLELSE Lars Larsen, cand.psych., ph.d., Professor MSO Chef for Center for Livskvalitet Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune og Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Email:
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs merePsykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug. Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning
Psykiske problemer skal betragtes som uafhængige af misbrug Morten Hesse Center for Rusmiddelforskning Men først et forbehold Fra et fænomenologisk perspektiv: Det er altid muligt at finde sammenhænge
Læs merePersonlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning
Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri
Læs merehaft en traumatisk barndom og ungdom.
8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne
Læs mereAt genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde
At genopbygge psyken - når "genoptræning" er fast arbejde Hvordan psykiske sygdomme påvirker vores færdigheder, og hvordan vi finder vej til at forstå og håndtere reaktionerne Rask - syg Rask syg behandling
Læs merePersonlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling. ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved
Personlighedsforstyrrelse og Mentaliseringsbaseret behandling ved Tom Skaarup-Hille og Karen Sandahl, psykologer i Psykiatrisk Klinik i Næstved Program Hvad er emotionelt ustabil personlighedsstruktur
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereStolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R
2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.
Læs mereAkut psykisk førstehjælp
Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion
Læs mereANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING
ANGSTLIDELSER OG ANGSTBEHANDLING PSYKIATRIFONDENS PSYKIATRIDAGE HVEM ER JEG? Silke Stjerneklar Cand.psych maj 2013 Ph.d. studerende ved Psykologisk Institut siden februar 2014 Vejledere Mikael Thastum
Læs mereDiagnosticering og behandling af borderline
Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Per Sørensen, Centerchef Diagnosticering og behandling af borderline Hvad har vi lært, hvad fungerer, hvad er virkeligheden? 1 Psykiatri Ståsted og forståelse
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [SUU, FT og folketingspolitikere, den 17. november kl 16.30, lokale ]
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Psykiatri og Lægemiddelpolitik Sagsbeh.: DEPMAS Koordineret med: Sagsnr.: 1609792
Læs mereORDEN I KAOS. Dialektisk adfærdsterapi (DAT)
8 si brochure orden i kaos:layout 1 29/01/13 13.17 Page 2 ORDEN I KAOS Dialektisk adfærdsterapi (DAT) DAT er en kognitiv adfærdsterapeutisk behandlingsmetode til kaotiske og selvdestruktive klienter med
Læs mereNFH MAJ 2013 DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK
30.04.2013 1 NFH DEN TRAUMATISEREDE PATIENT NÅR PSYKEN ER MODSPILLER MAJ 2013 ERHVERVSPSYKOLOG MICHAEL R. DANIELSEN MRD@PSYKIATRIFONDEN.DK PROGRAM Velkommen og ønsker? Om psykisk sårbarhed Det sårbare
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. Møde med praktiserende læger den 9/ Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2. Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense
Personlighedsforstyrrelser Møde med praktiserende læger den 9/11-2016 Overlæge, professor Elsebeth Stenager 2 Psykoterapeutisk team, Afd P, Odense 1 Personlighed..Personlighed refererer til en integration
Læs mereDIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016
DIALOGMØDE MELLEM SU OG BU 5. OKTOBER 2016 AGENDA PTSD og borderline Min Plan Veteranstrategi i Randers Kommune PTSD OG BORDERLINE PTSD Post traumatisk belastningsreaktion (Post Traumatic Stress Disorder.)
Læs merePersonlighedsforstyrrelser. v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych
Personlighedsforstyrrelser v/ Jeanette Vestby Krog, Cand.psych Kort præsentation Program Personlighed og personlighedsforstyrrelse Diagnostiske kriterier Generelt Emotionel Ustabil Personlighedsforstyrrelse
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF EMOTIONEL USTABIL PERSONLIGHEDSSTRUKTUR, BORDERLINE TYPE Quick guide Anvend ikke rutinemæssigt screeningsredskaber til identifikation af mulig borderline
Læs mereVingsted 2010. Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København
Vingsted 2010 Finn Zierau Center for Alkoholbehandling København Alkohol og Psykiatrisk comorbiditet Bruger man alkohol på grund af psykisk sygdom? Får man psykiske symptomer på grund af alkohol? Eller:
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs mereOm forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner.
Temadag 2 onsdag Om forståelsen for udviklingen af selvet og selvregulering I det senmoderne samfund. Hvordan selvet kommer til udtryk og manglende selvfunktioner. Henning Jordet, cand.psych.,aut., specialist
Læs mereLOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes
Læs mereProcedure for kontaktpersonfunktion
Definition på ydelser: Alle ydelser er med udgangspunkt i den enkelte beboers 141 handleplan, omsat i en pædagogisk / personlig socialpædagogiskhandleplan, med fokus på en recovery orienteret indsats.
Læs merePersonlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.
Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser
Læs mereAffekternes affekt. Angst og personlighedsforstyrrelser 2018
Affekternes affekt Angst og personlighedsforstyrrelser 2018 Internaliserende og eksternaliserende personlighedsforstyrrelser (Westen, 2014) 1. Den forsigtige, sarte, ængstelige, bekymret og relationel
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs merePersonlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis. Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte Starch Sørensen Psykolog Hvad skal vi nå? Mistanke om forstyrret personlighedsstruktur De reelle kriterier i
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereVejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression
Vejledning til tillægsaftale til praksisoverenskomsten om udvidelse af alderskategorierne for let til moderat angst og depression Fra 1. juli bliver det muligt for langt flere at få en henvisning til psykologbehandling
Læs mereår har den empiriske psykoterapiforskning i stigende grad fokuseret på, hvordan terapeutens mere personlige bidrag til den terapeutiske
Terapeuten Af Carsten René Jørgensen Terapeuten selv og det terapeutiske udbytte Hvordan påvirker terapeutens egen historie og mere personlige karakteristika den terapeutiske proces. Og hvordan kan terapeuten
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser Hvor går grænsen,l det sygelige? De forskellige personlighedstyper Diagnos,k og klassifika,on Effekten af forskellig behandling Anders Christensen overlæge Psykoterapeu,sk Team
Læs mereVETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,
Læs mereHvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?
Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med
Læs mereBinge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser
Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til
Læs mereTrondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team
Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer
Læs merePårørendesamarbejde i Opus. Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk
Pårørendesamarbejde i Opus Lis Andersen Sygeplejerske i Opus Hvidovre lis.01.andersen@regionh.dk Hvad er Opus kort sagt Opus er et 2 årigt behandlingstilbud: Med tidlig indsats til unge, der oplever psykosesymptomer.
Læs mereForskning om behandling af depression med Blended Care
Odense 23. februar 2015 Forskning om behandling af depression med Blended Care I perioden fra januar 2016 til udgangen af 2017 gennemføres et videnskabeligt studie i Internetpsykiatrien. Studiet har til
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereAnbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser
Anbragte i plejefamilier og psykiatriske diagnoser Når et barn eller en ung har brug for særlig støtte og behov for hjælp, kan kommunen iværksætte en anbringelse uden for hjemmet. En anbringelse i en plejefamilie
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
3 Psykoterapi med Personlighedsforstyrrelser VIDEN Af Esben Hougaard og Thomas Nielsen Den fjerde og sidste artikel om vidensbaseret psykoterapi med udgangspunkt i Roth & Fonagy omhandler personlighedsforstyrrelser.
Læs mereSupervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser
Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser
Læs mereFAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL
FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner
Læs mereUdvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Udvikling i behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at afdække ændringer behandlingsindsatsen for patienter med skizofreni
Læs merePIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm
PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier
Læs mereTIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET
TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Personlighedsforstyrrelser Fysioterapeutuddannelsen Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Personlighedsforstyrrelser Et spektrum af tilstande, der er i grænsefladen mellem det normal og det sygelige
Læs mereBorderline BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE BENTKAWA 2018
Borderline 16-1-2018 BENT KAWA OVERL ÆGE, UNGDOMSPSYKIATRISK AFSNIT, ROSKILDE Personlighedstyper Extrovert Udadvendt stil Snaksalig og åben Viser følelser Handler før de tænker Kan lide at være sammen
Læs mereSelvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København
Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014
Læs meresærligt komplicerede psykosociale
Evaluering Af Tine Heede og Anne Vibeke Boysen Schmidt Forældrene må inddrages, hvis terapien med psykosocialt belastede børn og unge skal føre til et godt resultat. To psykologer fra et behandlingscenter
Læs mereAnoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet
Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.
Læs mereBeskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016
Beskrivelser af kursernes indhold på Autisme i Fokus 2016 Piger med autisme: Der er i de senere år kommet øget fokus på piger og kvinder med autismer. Piger og kvinder med autisme fremtræder ofte anderledes
Læs mereKRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER
KRISEVEJLEDNING MED RELEVANTE INSTRUKTIONER Tilværelsen byder på mange forskellige oplevelser både gode og dårlige og alle mennesker oplever tidspunkter i livet, der er forbundet med vanskeligheder og
Læs merePersonlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab
Kronikken VERA No. 20 AUGUST 2002 LISE HADERUP, PÆDAGOG OG CAND. PSYK., CENTER FOR ORGANISK PSYKOTERAPI, COP Personlig supervision - et nødvendigt arbejdsredskab Uanset om man som pædagog arbejder direkte
Læs mereBilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden:
Bilag 1. - Analyse af hovedoverskrifterne i skemaet vedr. behandlingsresultater på Helheden: Pos 1: Pos 2: Pos 3: Pos 4: Pos 9: Beboer nr.: Laveste nr. = først indflyttet Der indgår 12 beboere i det statistiske
Læs meregrænselandet De unge i Samfundsproblem Af Lisbeth Kaspersen Siden den
Samfundsproblem Af Lisbeth Kaspersen De unge i grænselandet Siden den nye sociallov (Lov om Social Service) trådte i kraft den 1. juli sidste år, synes der at være en bekymrende udvikling inden for behandlingen
Læs mereKognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor
Akut psykisk førstehjælp Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, koordinerende katastrofepsykolog, ekstern lektor www.thomas-iversen.dk Den akutte belastningsreaktion
Læs mereSOLISTEN - psykose på det store lærred
SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur
Læs mereMorten Kjølbye Kbh 2017
Mentaliseringsbaseret forståelsen af borderline personlighedsforstyrrelse - at forstå psykopatologisk adfærd og reaktionsmønstre Konference om borderline København 7. februar 2017 Psykiatrien i Nordjylland
Læs mere1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?
1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der
Læs mereMålgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010
Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereBEHANDLING REDUCERER UNGES TILBAGEFALD TIL KRIMINALITET
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 10 2007 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Armelius B-Å, Andreassen TH: Cognitive-behavioral treatment for antisocial behavior
Læs mereViborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af barnet og familiens trivsel 1 TIDLIG OPSPORING OG INDSATS I SUNDHEDSPLEJEN FORMÅL Formålet med at anvende trivselsskemaet
Læs merePersonlighedsforstyrrelser
Personlighedsforstyrrelser mistanke og håndtering i almen praksis Claus Rendtorff Læge Lotte S. Sørensen psykolog BRAINSTORM den første mistanke Hvad skal vi nå? Mistanke om personlighedsforstyrrelse De
Læs mereSESSION 2. Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere
KL S RUSMIDDELKONFERENCE KL S RUSMIDDELKONFERENCE 2015 SESSION 2 Effektevaluering af ambulante indsatser over for antisociale misbrugere Birgitte Thylstrup, lektor, Center for Rusmiddelforskning, Aarhus
Læs mereBorderline og dyssocial Personlighedsforstyrrelse
og dyssocial Personlighedsforstyrrelse Risskov 7. oktober 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De psykiatriske specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Disposition Personlighed
Læs merePsykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.?
Psykiatrisk komorbiditet ved epilepsi; hvad gør man ved det.? Epilepsiforeningens epilepsikonference 8. juni 2018 Lena Glatved Madsen Afdelingssygeplejerske Psykoterapeutisk Afsnit Første hjælp til mennesket
Læs mereOplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi
Oplæg om DAT Dialektisk Adfærdsterapi Psykiatrisk Dialogforum Tirsdag d 15. maj 2013 Mette Outtrup Braad Cand psyk, Aut. Specialist og supervisor i psykoterapi Lokalpsykiatrien i Haderslev Dialektisk adfærdsterapi:
Læs merePsykisk førstehjælp til din kollega
Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Projekt Udenfor I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR 22. april 2015 I SAMARBEJDE MED PROJEKT UDENFOR Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og beredskabspsykolog
Læs mereTUBAs faglige profil. Paradigmet om det ændrede liv
TUBAs faglige profil Formålet med denne tekst er at fastlægge en faglig profil for TUBA som afsæt for kvalitetsudvikling og forskning. Profilen er bygget op omkring en række punkter, der søger at klarlægge
Læs mereBeredskab for krisehjælp i Viften
Beredskab for krisehjælp i Viften Formålet med at have en beredskabsplan for psykisk krisehjælp er, at tilbud om hjælp og støtte fra arbejdspladsen i en svær situation bliver formaliseret og at hjælpen
Læs mereUndervisning Speciallæger almen medicin 2016
Undervisning Speciallæger almen medicin 2016 Leder, overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Angst og Personlighedsforstyrrelser, Afdeling Q Århus Universitetshospital,
Læs mereHelbredsangst. Patientinformation
Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereRegionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger
Regionsfunktion: Behandling af PTSD på baggrund af tjenesterelaterede belastninger eller andre tilsvarende belastninger Det samlede udrednings og behandlingsforløb er af 69 måneders varighed, evt. med
Læs merePSYKIATRISK BEHANDLING
Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION
Læs mereDøgnbehandling. En vej ud af misbrug. Muligheder og metoder
Døgnbehandling Muligheder og metoder En vej ud af misbrug Det er overvældende og angstprovokerende at skulle forblive ædru og clean Fra påvirket til ædru og clean Misbrug og afhængighed af stemningsændrende
Læs mereMisbrug eller dobbeltdiagnose?
Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær
Læs mereInternt notatark. Emne: 6 myter på anbringelsesområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for socialområdet Emne: 6 myter på anbringelsesområdet Med baggrund i register-data fra Danmarks Statistik, Ankestyrelsen og særudtrukket data fra Rockwool-
Læs mere