Telerehabilitering. 944 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj Henning Langberg 1, Marianne Pia Lindahl 2, Kristian Kidholm 3 & Birthe Dinesen 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Telerehabilitering. 944 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/10 12. maj 2014. Henning Langberg 1, Marianne Pia Lindahl 2, Kristian Kidholm 3 & Birthe Dinesen 4"

Transkript

1 944 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 Telerehabilitering Henning Langberg 1, Marianne Pia Lindahl 2, Kristian Kidholm 3 & Birthe Dinesen 4 STATUSARTIKEL 1) CopenRehab, Afdelingen for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2) Fysioterapeutuddannelsen, Campus Næstved, University College Sjælland 3) Center for Innovative Medicinske Teknologier - CIMT, Odense Universitetshospital 4) Laboratory for Telehealth & Telerehabilitation, Integrative Neuroscience Research Group, Center for Sensory-Motor Interaction, Department of Health Science and Technology, Faculty of Medicine, Aalborg Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V FAKTABOKS Et stigende antal ældre samt en forbedret behandling øger antallet af borgere med kroniske sygdomme og behov for rehabilitering [1, 2]. Det anslås, at 70-80% af udgifterne til sundhedsvæsenet skyldes kronisk sygdom [2, 3]. Samtidig sker der en omlægning af sundhedsvæsenets struktur med centralisering af behandlingen på færre og større sygehuse, hvilket øger distancen og transporttiden for mange patienter [4]. Dette stiller øgede krav til effektivisering og udvikling af nye rehabiliteringsregimer [5]. De seneste års udbredelse af bredbåndsnettet og forbedring af internetteknologien har gjort det muligt at tilbyde rehabilitering i form af træning, vurdering, overvågning, monitorering, uddannelse, konsultation og rådgivning over længere distancer telerehabilitering (TR) [6, 7]. De seneste års udbredelse af bredbåndsnettet og forbedring af internetteknologien har gjort det muligt at tilbyde rehabilitering i form af træning, vurdering, overvågning, monitorering, uddannelse, konsultation og rådgivning over distancen også kaldet telerehabilitering. Der er behov for yderligere forsøg i klinisk praksis, for at vi kan vurdere, om telerehabilitering har en plads i fremtidens rehabilitering. HVORFOR TELEREHABILITERING? TR kan inddeles i tre kategorier: billedbaseret TR, sensorbaseret TR og TR baseret på virtual reality-teknologier [8, 9]. TR kan foregå via enten synkrone løsninger (i realtid), der muliggør direkte kontakt mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, eller asynkrone løsninger (offline) med en»stand-in«en virtuel terapeut, der vha. båndede videoseancer eller automatiserede algoritmer guider patienten gennem trænings- eller uddannelsesforløb [10]. TR har således skabt muligheder for at rehabilitere borgere og patienter, mens de befinder sig i eget hjem langt fra det sygehus eller kommunale sundhedscenter, hvor rehabiliteringen traditionelt finder sted. Inden for sensorbaseret TR gør sensorer til måling af f.eks. blodsukker, blodtryk, håndstyrke, iltsaturation eller lungefunktion det muligt at monitorere udviklingen i patientens sygdom, mens patienten befinder sig i eget hjem. Herved kan rehabiliteringen løbende tilpasses patientens aktuelle funktionsniveau. TR muliggør også hyppige træningsseancer, hvorved rehabiliteringen gives på vævets præmisser og tilpasses vævets adaptation og patientens dagligdag. Hyppig træning vil have langt større effekt på de fleste patienttyper, bl.a. ældre, end de aktuelle 1-2 ugentlige besøg på hospitaler eller kommunale genoptræningscentre, hvor transport udgør en væsentlig del af den investerede tid. Man har en forventning om, at man med TR kan nå den relativt store andel af patienter, der fravælger tilbuddene fra praktiserende læger, hospitaler og kommunale sundhedsvæsener. I nogle opgørelser gælder dette for op til 75% af de relevante patienter. Progression og komplians kan effektivt og fortroligt kommunikeres til relevante sundhedsprofessionelle via TR-løsningen [11]. Patienter med handikap er ikke længere forhindret af dårlige adgangsforhold, og forskning har vist, at rehabilitering via TR i patientens eget hjem i nogle tilfælde kan maksimere effekten [12]. Geografiske forskelle i kommunale rehabiliteringstilbud kan udlignes gennem TR, idet specialiseret rehabilitering kan formidles via internettet til alle kommuner i landet. Brugen af velfærdsteknologi kan potentielt føre til, at flere patienter kan rehabiliteres for de samme resurser, og at udgiften til hospitalsindlæggelser, ambulante kontrolbesøg og besøg hos praktiserende læger kan reduceres [5]. LITTERATURSØGNING Der blev foretaget søgning på databaserne PubMed, Cochrane og Pedro efter artikler om TR samt håndsøgning i International Journal of Telerehabilitation og Journal of Telemedicine and Telecare. De fundne artikler blev vurderet efter kvalitet, således at der er medtaget systematiske review, randomiserede, kontrollerede studier (RCT) og studier om diagnostisk validitet omhandlende de mest udforskede sygdomsgrupper inden for brug af TR. Casestudier blev ikke inkluderet (Tabel 1). ERFARINGER MED TELEREHABILITERING Som ved alle nye behandlinger er der behov for at evidensbasere TR-indsatsen. Dette vanskeliggøres af, at udviklingen af nye teknologier er hurtigere end publiceringen af forskningsresultater. Det er dog muligt at udlede nogle tendenser af den eksisterende forskning. Man har i adskillige studier sammenlignet effekten af TR med effekten af almindelig rehabilitering,

2 Ugeskr Læger 176/ maj 2014 VIDENSKAB 945 og undersøgelserne viser stort set samstemmende, at TR har den samme eller bedre effekt. Kvaliteten af studier, der omhandler TR, er ringe, men har dog udviklet sig fra at bestå af små kvasieksperimenter uden kontrolgruppe eller små RCT er til i de senere år at omfatte større RCT er af god kvalitet [13, 14]. I Danmark har RCT et TELEKAT vist, at TR til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) kan mere end halvere genindlæggelseshyppigheden [29] (Tabel 1). Patientperspektivet er belyst i nogle enkelte kvalitative undersøgelser, hvor man generelt har fundet overvejende tilfredshed med især elimineringen af transporttid og fleksibiliteten omkring tidspunktet for rehabiliteringen [13, 30]. I et systematisk review fandt man, at både patienter og terapeuter oplevede fordele ved TR, om end man i et enkelt af de seks studier fandt en moderat patienttilfredshed med terapeutrelationen og terapeututilfredshed med udstyret og reduceret kontakt til visse patientgrupper [13]. Studierne er karakteriseret ved, at spørgsmålene om tilfredshed med teknologien kun var rettet til de patienter, der fik TR, og at metoden til måling af tilfredshed var mangelfuldt beskrevet [13]. Der er endvidere behov for specifik viden om, hvordan terapeuter leverer god kvalitet i ydelser, der foregår via en skærm, da det sandsynligvis kræver andre faglige og personlige egenskaber end konventionel træning. Der er p.t. beskeden viden om, hvad der karakteriserer patienter, der med fordel kan tilbydes TR. I TELEKAT-projektet udtrykte 10% af borgerne, som havde KOL og havde gennemført et TR-program, at TR ikke gjorde en forskel for dem. De øvrige 90% af borgerne gav udtryk for, at TR gav dem ny læring, tryghed eller motivation [31]. Rehabilitering af neurologiske patienter, især patienter med apopleksi, er ofte omfattende og rettet mod både fysiske og kognitive dysfunktioner. Et systematisk review af ni studier publiceret efter 2000, heraf fire RCT er, tyder på, at der er god effekt af TR til disse patientgrupper [15]. I et nyt Cochranereview konkluderede man dog, at det ikke var muligt på baggrund af den foreliggende evidens at udlede noget om effektiviteten af TR til patienter med apopleksi [16]. TR kan være rettet mod specifikke dele af funktionsevnen, og i et studie med patienter med multipel sklerose fokuserede man på forbedring af balance og postural kontrol gennem et virtuelt program [17]. Man fandt forbedringer i lighed med forbedringerne ved konventionel træning (kontrolgruppe), men en signifikant bedre evne til at anvende input fra det somatosensoriske system hos TR-gruppen [17]. Inden for det muskuloskeletale område er det påvist, at patienter, der har gennemgået knæalloplastik og har fået et to ugers forløb med TR, opnåede TABEL 1 Oversigt over sygdomsområder, studier og igangværende danske projekter med telerehabilitering. Sygdomskategori Neurologiske sygdomme Muskel- og skeletsygdomme Medicinske sygdomme Studier med telerehabilitering Apopleksi [13, 14, 15, 16] Multipel sklerose [13, 17] Traumatisk hjerneskade [13, 14] Traumatisk rygmarvsskade [13, 14] Knæalloplastik [13, 14, 19, 20] Lænderygbesvær [21] Underekstremitet [22] Overekstremitet [23] Kronisk obstruktiv lungelidelse [25, 26, 27] Hjerte- og kredsløbssygdom [13, 27, 28] Diabetes type 2 [26] Igangværende danske projekter med telerehabilitering Telerehabilitering efter slag [18] Hjemmetræning af diskusprolaps i nakken [24] DigiCorpus TELEKAT [15, 17] KOL-København [28] InterWalk samme effekt som en gruppe, der fik konventionel rehabilitering med én times træning dagligt i ti dage, og at TR var særlig velegnet til patienter med lang transporttid [19]. Et større RCT (seks ugers forløb) viste ligeledes bedre resultater på funktionsevne og stivhed med TR end med konventionel rehabilitering samt høj grad af tilfredshed og komplians [20]. Der er også interesse for diagnostisk præcision i virtuel undersøgelse af patienter med bevægeapparatsbesvær ved hjælp af TR. Der er lovende resultater i små studier for både lænderygbesvær [21], ankelskader [20], muskuloskeletale lidelser i underekstremiteterne [20] samt problemer i skuldre og albuer [22, 23], hvilket tegner et fremtidsperspektiv, hvor visse patienter med bevægeapparatbesvær i nær fremtid kan tilbydes både undersøgelse og behandling i form af TR. Til patienter med KOL er der sket en hastig udvikling inden for telemedicin, men der er kun få studier om TR med træning. Brug af coaching via smartphone med tredimensionalt accelerometer kombineret med en terapeutkontakt via en webportal viste god komplians, men ingen forskel i helbredsstatus el-

3 946 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 ler fysisk aktivitet sammenlignet med de sædvanlige tilbud [25]. Et lille norsk pilotstudie med to års opfølgning viste derimod signifikant reduktion i hospitalsindlæggelser og høj grad af patienttilfredshed og komplians med gangbånd, iltmåler og webbaseret træningsdagbog kombineret med en ugentlig videokonference med en fysioterapeut [26]. Dette studie opgraderes i 2014 til et multicenter-rct mellem Norge, Australien og Danmark under navnet itrain og foregår i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Sygehus og Aalborg Universitet. IGANGVÆRENDE PROJEKTER I Danmark er der igangsat en række projekter inden for TR (Tabel 1). udvikler og tester ny FIGUR 1 En patient fra projekt måler værdier og kan se disse i sin digitale rehabiliteringsplan. Foto: Birthe Dinesen, FIGUR 2 Computerassisteret fysioterapi (DigiCorpus) anvendes til at kvalitetssikre og monitorere daglige øvelser i eget hjem. Øvelserne vises på en skærm, og kvaliteten af udførelsen monitoreres via Kinect-kamerateknologi og anvendes til feedback til patienten. teknologi til hjemmetræning hos patienter med diskusprolaps i nakken. I projektet er der fokus på udvikling af teknologier, der kan fremme den enkelte patients træning gennem vejledning om optimale bevægelsesmønstre, herunder styrkeforbrug og aktivering af specifikke muskelgrupper. Det er visionen at guide patienter igennem øvelser vha. teknologier som sensorer, kameraer, video og smartphones [24]. I det nordjyske forskningsprojekt har 175 patienter inden for det hjertemedicinske og -kirurgiske område deltaget i et tremåneders-trprogram (Figur 1). Via onlineportalen aktivthjerte.dk kan patienterne søge information, se videoklip med øvelser eller spørge de tilknyttede sundhedspersoner/psykologer om hjælp. Aktivthjerte.dk indeholder også et socialt medie med et forum, hvor patienterne kan udveksle erfaringer. Patienterne måler to gange om ugen deres blodtryk, puls og vægt. Disse værdier overføres trådløst til aktivthjerte.dk, hvor de har adgang til deres egen digitale rehabiliteringsplan, som også kan tilgås af sundhedspersonale på tværs af sektorer. Patienterne bruger desuden en Fitbitskridttæller, som trådløst overfører data direkte til aktivthjerte.dk [28]. I et samarbejde mellem CopenRehab på Københavns Universitet og Københavns Kommune er der i 2014 iværksat et lignende studie med TR med fokus på at forbedre handlingskompetencen hos patienter med KOL (KOL-København). Et stort anlagt projekt med intervalgang til patienter med type 2-diabetes er netop iværksat i et samarbejde mellem CopenRehab, Trygfondens Center for Aktiv Sundhed og DD2-projektet. Mere end 600 patienter med diabetes randomiseres (tre grupper) og følges i 12 mdr. med intervaltræning. TR tilbydes via mobilenheder, som anvendes til styring og monitorering af intensitet, træningseffekt og komplians (se app: InterWalk). Ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet gennemføres i samarbejde med Aalborg Kommune et TR-projekt for patienter med apopleksi med fokus på at udvikle teknologi til at gennemføre motoriske øvelser i eget hjem med støtte af elektrisk stimulation [18]. Der anvendes aktive kameraer til at kontrollere elektrisk stimulerede bevægelser af åbne- og lukkemuskler omkring håndleddet hos patienter, som udskrives fra et rehabiliteringscenter. Et lignende projekt gennemføres i et samarbejde mellem CopenRehab, Københavns Universitet og Københavns Kommune, hvor computerassisteret fysioterapi (Figur 2) anvendes til at kvalitetssikre og monitorere daglige øvelser i eget hjem hos patienter med artroskopisk meniskresektion.

4 Ugeskr Læger 176/ maj 2014 VIDENSKAB 947 Endelig gennemføres der på Odense Universitetshospital et pilotprojekt vedr. fysisk træning via videokonference til patienter, som har KOL og f.eks. pga. lang transporttid ikke ser sig i stand til at deltage i træningen på hospitalets matrikel. UDFORDRINGER VED TELEREHABILITERING Erfaringerne med TR i danske kommuner er kun beskrevet i begrænset omfang, men flere steder er der rapporteret om praktiske problemer med manglende internetdækning i tyndt befolkede områder [32]. For at styrke udbredelsen af TR skal det således sikres, at alle landsdele får adgang til internet med tilstrækkelig båndbredde til lav pris. Ellers risikerer eventuelle økonomiske gevinster ved TR at forsvinde i udgifter til etablering af netforbindelser. Erfaringer fra telesundhed (TS) peger på, at det kan være en udfordring at få patienterne til at bruge teknologien eller deltage i rehabiliteringstilbud, hvor ny teknologi indgår. I England har forskere undersøgt, hvorfor patienter har sagt nej til at deltage i et forsøg med TS. Patienterne gav udtryk for, at de ikke var i stand til at håndtere teknologien, var nervøse for at miste deres identitet og uafhængighed, samt at TS var ringere end de eksisterende tilbud [27]. Desværre indeholder undersøgelsen ikke en præcisering af, hvor mange patienter som havde den pågældende holdning. Det er et håb, at man i fremtidige TS- og TR-studier vil have mere fokus på dette aspekt, således at sundhedsvæsenet bliver bedre i stand til at stratificere patienter til de rette tilbud og teknologier. HAR TELEREHABILITERING EN FREMTID? TR er i sin vorden. Der er behov for yderligere forsøg i klinisk praksis. Det er imidlertid nødvendigt, at man i kommende studier af TR ikke blot indsamler data om de kliniske effekter og patientoplevelserne, men også om den tekniske reliabilitet samt organisatoriske og økonomiske effekter. Dette kan ske med udgangspunkt i model for vurdering af telemedicinske teknologier, MAST, som netop sikrer en multidisciplinær vurdering af TR [33] og i dag er den mest udbredte ramme for evaluering af telemedicin i Europa og anvendes i en række EU-projekter [34]. KORRESPONDANCE: Henning Langberg, CopenRehab, Afdelingen for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. ANTAGET: 19. marts 2014 INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år. København: Danmarks Statistik, Kronisk sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen, Kommuner og kronikere Bedre pleje og behandling i eget hjem. Mandag- Morgen, 5. dec /www.mm.dk/pdf.php?id=41565 (15. jan 2014). 4. Erdmann LW. Sundhedsinformatik i klinisk praksis. 1. udg. København: Gads Forlag, Raunkjær M, Holen M. Primærsektor: det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, Winters JM. Telerehabilitation research: emerging opportunities. Ann Rev Biomed Eng 2002;4: Brennan D, Tindall L, Theodoros D et al. A blueprint for telerehabilitation guidelines October Telemed J E Health 2011;17: Russell TG. Physical rehabilitation using telemedicine. J Telemed Telecare 2007;13: Theodoros D, Russell T. Telerehabilitation: current perspectives. Stud Health Technol Inform 2008;131: Cherney LR, van Vuuren S. Telerehabilitation, virtual therapists, and acquired neurologic speech and language disorders. Semin Speech Lang 2012;33: Parmanto B, Saptono A, Marthi R et al. Secure telemonitoring system for delivering telerehabilitation therapy to enhance children s communication function to home. Telemed J E Health 2008;14: McCue M, Fairman A, Pramuka M. Enhancing quality of life through telerehabili tation. Phys Med Rehabil Clin N Am 2010;21: Kairy D, Lehoux P, Vincent C et al. A systematic review of clinical outcomes, clinical process, healthcare utilization and costs associated with telerehabilitation. Disabil Rehabil 2009;31: Rogante M, Rigioni M, Cordella D et al. Ten years of telerehabilitation: a literature overview of technologies and clinical applications. NeuroRehabilitation 2010;27: Johansson T, Wild C. Telerehabilitation in stroke care a systematic review. J Telemed Telecare 2011;17: Laver KE, Schoene D, Crotty M et al. Telerehabilitation services for stroke. Cochrane Database Syst Rev 2013;12:CD Ortiz-Gutierrez R, Cano-de-la-Cuerta R, Gálan-del-Rio F et al. A telerehabilitation program improves postural control in multiple sclerosis patients: a Spanish preliminary study. Int J Environ Res Public Health 2013;10: Tele-rehabilitation after stroke. Continued Functional Electrical Therapy in own home (15. jan 2014). 19. Piqueras M, Marco E, Coll M et al. Effectiveness of an interactive virtual telerehabilitation system in patients after total knee arthoplasty: a randomized controlled trial. J Rehabil Med 2013;45: Russell TG, Buttrum P, Wootton R et al. Internet-based outpatient telerehabilitation for patients following total knee arthroplasty: a randomized controlled trial. J Bone Joint Surg Am 2011;93: Truter P, Russell T, Fary R. The validity of physical therapy assessment of low back pain via telerehabilitation in a clinical setting. Telemed J E Health 2013;20: Steele L, Lade H, McKenzie S et al. Assessment and diagnosis of musculoskeletal shoulder disorders over the internet. Int J Telemed Appl 2012;2012: Lade H, McKenzie S, Steele L et al. Validity and reliability of the assessment and diagnosis of musculoskeletal elbow disorders using telerehabilitation. J Telemed Telecare 2012;18: Hjemmetræning af diskusprolaps i nakken. 2013; (15. jan 2014). 25. Tabak M, Vollenbroek-Hutten MM, van der Valk PD et al. A telerehabilitation intervention for patients with chronic obstructive pulmonary disease: a randomized controlled pilot trial. Clin Rehabil 29. nov (epub ahead of print). 26. Zanaboni P, Lien LA, Hjalmarsen A et al. Long-term telerehabilitation of COPD patients in their homes: interim results from a pilot study in Northern Norway. J Telemed Telecare 2013;19: Sanders C, Rogers A, Bowen R et al. Exploring barriers to participation and adoption of telehealth and telecare within the Whole System Demonstrator trial: a qualitative study. BMC Health Serv Res 2012;12: (28. mar 2014). 29. Dinesen B, Sørensen N, Nielsen C et al. Using preventive home monitoring to reduce hospital admission rates and reduce costs: a case study of telehealth among chronic obstructive pulmonary disease patients. J Telemed Telecare 2012;18: Cranen K, Drossaert CHC, Brinkman ES et al. An exploration of chronic pain patients perceptions of home telerehabilitation services. Health Expect 2012;15: Dinesen B, Huniche L, Toft E. Attitudes of COPD patients towards tele-rehabilitation: a cross-sector case study. Int J Environ Res Public Health 2013;10: Manglende internetdækning stopper nyt telemedicinprojekt (6. dec 2013). 33. Kidholm K, Ekeland AG, Jensen LK et al. A model for assessment of telemedicine applications: MAST. Int J Technol Assess Health Care 2012;28: Information about the use of MAST in the Renewing Health projekt Assessment Method (1. sep 2013).

5 948 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 Arbejdsrettet rehabilitering Merete Labriola 1, Karsten Thielen 2, Lene Falgaard Eplov 3 & Claus Vinther Nielsen 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 3) Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri 4) Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Ugeskr Læger 2014;176:V Tværfagligt rehabiliteringsteam. Arbejdet fungerer som hovedkilden til vores identitet, og denne er truet, når sygdom, afskedigelse m.m. truer arbejdsmarkedstilknytningen. Ifølge WHO er arbejde en af de vigtigste sociale determinanter for sundhed [1]. At stå uden for arbejdsmarkedet betyder ikke bare tab af indkomst og social legitimitet [2], men øget risiko for tab af velvære og sundhed [2-4]. At stå uden for arbejdsmarkedet over lang tid er associeret med dårligt helbred, risiko for marginalisering, førtidspension og for tidlig død [2-9]. I dag er mere end borgere i den arbejdsføre alder uden for arbejdsmarkedet og modtager overførselsindkomst [10]. Der er bred enighed om, at det gældende sygdoms- og sygdomsbehandlingsfokus ikke alene kan reducere tilgangen af borgere til denne gruppe [11]. Fra politisk side er der opmærksomhed på tværsektorielt samarbejde for at fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejde (TTA). I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra 2008 [11] anføres, at i de fleste tilfælde er et sygdomsforløb forholdsvis ukompliceret. Den sygemeldte bliver rask og fortsætter sin hverdag som før. I andre tilfælde kan den sygemeldte have behov for en indsats, hvor behandlings- og beskæftigelsessystemerne spiller tæt sammen. Sygemeldte har brug for at få afklaret deres arbejdsevne, og om og hvordan de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet den konkrete helbreds- og arbejdssituation taget i betragtning. I Danmark har kommunerne ansvar for evaluering af den sygemeldtes arbejdsevne, koordinering af TTA-indsatser samt tilkendelsen af kompenserende ydelser og hjælpemidler. Kommunernes opgave består også i at koordinere kommunikationen mellem sygehus, læger og arbejdsplads. Formålet med denne artikel er at give indsigt i både arbejdsrettet rehabilitering som et selvstændigt tværfagligt praksis- og forskningsfelt og give indsigt i arbejdsrettet rehabilitering som intervention, med forståelsen af intervention som et essentielt vilkår for, hvordan den sygemeldtes situation accepteres og inkorporeres i strategier for TTA. FRA REVALIDERING TIL ARBEJDSRETTET REHABILITERING Siden 1960 og indtil for få år siden har TTA-indsatser i Danmark været omtalt som revalidering. Revalidering blev først igangsat, når den biomedicinske behandling var afsluttet, og der var konstateret et erhvervsevnetab relateret til et lægeligt begrundet funktionstab, som f.eks. krævede omskoling eller optræning. Arbejdsevnemetoden med udarbejdelse af en resurseprofil blev indført i 2003 og markerede et skift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken fra ret til passiv forsørgelse ved funktionstab til ret til et aktivt arbejdsliv på trods af funktionstab, dvs. frem for at se på den sygemeldtes begrænsninger, ser man på resurser. Resurseprofilen rummede 11 psykosociale elementer af betydning for arbejdsevnen, mens de rent lægelige udgjorde det tolvte. En evaluering af arbejdsevnemetoden i 2010 viste dog, at kommunerne stadig lagde mest vægt på det lægelige element og havde alt for lidt fokus på konkrete job [12]. Revalidering er stadig en ydelse i aktivloven. I dag er der dog større fokus på andre indsatser med det samme formål. Rehabilitering er i de seneste par år blevet samlebegrebet for de indsatser, der skal bringe borgere tilbage til arbejde. For første gang er rehabilitering i 2013 i forbindelse med en ny fleksjob- og førtidspensionslov indført som begreb i dansk lovgivning [13, 14]. Som følge af denne lovgivning er der nu etableret tværfaglige rehabiliteringsteam i alle kommuner [15]. En regionalt ansat social- eller arbejdsmedicinsk læge som sundhedskoordinator er fast medlem og skal være tovholder i forhold til den sygemeldte, den regionale sundhedsfaglige indsats og den bredere kommunale indsats, der omfatter kommunens forskellige fagområder, arbejdsplads, fagforening mv. Intentionen er at nyttiggøre al arbejdsevne i befolkningen og at reducere antallet af borgere på overførselsindkomst. Effekten heraf er endnu ikke synlig. Ligeledes åbner genoptræningsplaner fra hospitalsbehandling og attester fra den

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgfag modul 13 Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes 2 valgmodulspakker: Valgmodulpakke 1: 3 x 2 uger: Uge 1 og 2 Kvalitative og kvantitative

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY

Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY Kom godt fra start med opbygning af jeres projekt TEKNOLOGISK INSTITUT DANIEL FRAGTRUP KONSULENT MASTER OF SCIENCE: CLINICAL SCIENCE AND TECHNOLOGY Telemedicine is more than simply diagnosis at a distance,

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Evaluering af telemedicin med MAST Model for Assessment of Telemedicine Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Hvad siger forskningen? Wootton 2012: Twenty years of telemedicine

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Telemedicin og egenomsorg

Telemedicin og egenomsorg Telemedicin og egenomsorg Hvordan lærer KOL patienten kompetence eller hvordan bliver kompetence til? Telemedicin vil gøre patienten med KOL handlekraftig og kompetent til at varetage sin egenomsorg KOL

Læs mere

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering

Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Evaluering af projektet National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering Mette Bøg Horup, Mette Birk-Olsen, Lise Kvistgaard Jensen og Kristian Kidholm I samarbejde med Knud Yderstræde, Benjamin Schnack

Læs mere

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet

Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet Forsknings- og innovationsprojektet Telehomecare, kroniske patienter og det samarbejdende sundhedsvæsen TELEKAT- projektet 01.01.08 30.06.11 1 A jungle of terms Medical enginering and informatics Telemedicine

Læs mere

Telehomecare forskning

Telehomecare forskning Matchmakingkonference 2011 Telehomecare forskning Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet Ved Birthe Dinesen, lektor, PHD, cand.scient.adm. Agenda 1. Kort præsentation 2. Telehomecare

Læs mere

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N.

Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Effekt på patientoplevelse Helle Ploug Hansen, Ph.D., Mag.Scient., R.N. Institute of Public Health University of Southern Denmark hphansen@health.sdu.dk 1 1. Hvordan kan telemedicin og velfærdsteknologi

Læs mere

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018

Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient ( lægmand) Telerehabilitering af patienter med hjertesvigt September 2015- august 2018 Resume Future Patient 1 1. Forsøgsansvarliges/sponsors navn Birthe Dinesen, Lektor, PhD, Cand.

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011

Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 Hjerneskaderehabilitering - en medicinsk teknologivurdering 2011 MTVens dele Teknologi I- effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner (litteraturstudier) Teknologi II- Fem antagelser om, hvad der

Læs mere

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015

TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 TeleCare Nord - er vi blevet klogere på telemedicin? Ole Hejlesen Janne Seemann, Lars Ehlers Aalborg Universitet 18. nov. 2015 Hvorfor en forskning vigtig? Forskning kan redde liv og spare penge Bedste

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d studie - MAST domæner Baggrund Formål effektmål Metode Resultater Kvalitativt studie

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL)

TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Nordisk Konference: Egenomsorg ved kronisk sygdom. 3. december 2010 København TELEKAT- projektet hjælp til selvhjælp til patienter med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) Ved Birthe Dinesen, adjunkt,

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten

Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Tværsektorielt samarbejde om og med patienten Hovedmål I et tværsektorielt samarbejde om og med patienten at realisere hjemmemonitorering af KOL patienter i stor skala At anvende og bidrage til en national

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen. Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Forebyggelse af nedslidning indenfor rengøringsbranchen Marie Birk Jørgensen Forsker, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Konklusioner: 1.Reng.assistenter vil gerne have sundhedsfremme også

Læs mere

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen

Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne. Chefkonsulent Steen Rank Petersen Det Nære Sundhedsvæsen sundhedspolitisk ramme for telemedicin/telecare i kommunerne Chefkonsulent Steen Rank Petersen 15-11-2012 Kommunernes første fælles sundhedspolitiske udspil Med udspillet melder

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet

Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet FSLA 2013 Svendborg Erfaringer og effekt af telemedicinsk intervention med udgangspunkt i TELEKAT projektet Ved Lektor Birthe Dinesen, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet 1 Dagsorden

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge

Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Hvilken indvirkning har teknologien på omsorgen? Charlotte Brun Thorup, Post Doc. PhD Klinik Hjerte-Lunge Fitbit Zip til hjertepatienter i telerehabilitering 2 3 Hvilken indvirkning har teknologien på

Læs mere

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre?

Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Multisygdom i en specialiseret kronikerbehandling Hvordan løser vi opgaven bedre? Anne Frølich, overlæge og forskningsleder ved Bispebjerg Hospital i Region Hovedstaden Sundhedsvæsenets organisation bliver

Læs mere

Tjek temperaturen på telemedicin

Tjek temperaturen på telemedicin Tjek temperaturen på telemedicin Oplæg Kenneth Mikkelsen / Programchef @ CoLab Denmark Den 23. april er CareNet vært ved en temadag om telemedicin på Teknologisk Institut 29. april 2015 2 Erfaringsopsamling

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Er sygdom et privat anliggende?

Er sygdom et privat anliggende? Er sygdom et privat anliggende? De første sygedagpenge krav om inaktivitet og sengeleje Den 3 delte førtidspension Den tidligere førtidspensionsreform & arbejdsevnemetoden Aktiv syg og ikke længere en

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Arbejdsfastholdelse og sygefravær

Arbejdsfastholdelse og sygefravær Arbejdsfastholdelse og sygefravær Resultater fra udenlandske undersøgelser Mette Andersen Nexø NFA 2010 Dagens oplæg Tre konklusioner om arbejdsfastholdelse og sygefravær: Arbejdsrelaterede konsekvenser

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME

REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? SKELETSYGDOMME Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 66 Offentligt REHABILITERING AF MENNESKER MED MUSKEL- OG SKELETSYGDOMME - HVAD KAN DER SPARES PÅ DE OFFENTLIGE UDGIFTER? Resume: Notatet gennemgår

Læs mere

Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner

Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner Brugerinddragelse og fastholdelse af motionsvaner Forsknings- og Udviklingssymposium for fysioterapeuter Region Nordjylland 8. november 2016 Charlotte Brun Thorup Postdoc i Klinisk Sygepleje Klinik Hjerte-Lunge

Læs mere

Telerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter

Telerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter Telerehabilitering anvendt ved hjemmetræning af apopleksipatienter Implementering af telerehabiliteringsprogram i vestdanske model for hjemmetræning. Et case serie studie med fokus på gennemførbarhed.

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Rasmus Antoft Forfattere Rasmus Antoft, Sociolog, lektor Institut for Sociologi, Socialt Arbejde og Organisation, Aalborg Universitet Ana Lisa

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling

Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling AARHUS UNIVERSITY DEPARTMENT OF PUBLIC HEALTH Diabetes og sundhedskompetencer fra viden til handling Diabetes Update 16 November 2o15 Helle Terkildsen Maindal, MPH, Ph.d. Sektion for Sundhedsfremme og

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

TeleCare Nord Resultater og erfaringer

TeleCare Nord Resultater og erfaringer TeleCare Nord Resultater og erfaringer Hvorfor Global udfordring med øget antal kronikere Pilot og forskningsprojekter viste potentiale Kronisk sygdom udgør en stor og stigende del af sundhedsbudgettet

Læs mere

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen MVT- og forskningsafdelingen Odense Universitets hospital Svendborg Sygehus Baggrund

Læs mere

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER.

Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. Mette Jensen Stochkendahl Seniorforsker, kiropraktor NIKKB WORK-DISABILITY PARADIGMET OG RELEVANSEN FOR KIROPRAKTORER. INDHOLD 1) Betydning og konsekvenser af sygefravær 2) Definition af Work disability

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter

NetKOL. Brugernes erfaringer. Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015. Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter NetKOL Brugernes erfaringer Brugernes erfaringer med OpenTele, Århus 3. februar 2015 Ved Allan Green, Telemedicinsk Videncenter Klinisk Integreret Hjemmemonitorering KIH projektet Gravide m. komplikationer

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013

Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling. ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Telemedicinsk hjemmeblodtryksmåling ling - diagnostik og behandling 26.08.2013 Læge,, PhD. studerende Nikolai Hoffmann-Petersen Medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Generelle udfordringer >

Læs mere

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher

Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Anne-Kirstine Dyrvig Christina E. Wanscher Bæredygtig telemedicinsk evidens 1001 nats internationale erfaringer 2 Som kommune bliver man simpelthen nødt til bare at springe ud i det siger Mads Frederiksen.

Læs mere

Strategi for Hjemmesygeplejen

Strategi for Hjemmesygeplejen Velfærd og Sundhed Sundhed og Omsorg Sagsnr.29.18.00-P05-1-14 Sagsbehandlere: TC/ MSJ Dato: 3. maj 2016 Strategi for Hjemmesygeplejen Sundhed og Omsorg 2016-2020 1 Indledning Sygeplejeområdet i Horsens

Læs mere

Kommunal strategi for TELESUNDHED

Kommunal strategi for TELESUNDHED Kommunal strategi for TELESUNDHED Danmark som Telemedicinsk foregangsland, IDA - 29. august 2013 Poul Erik Kristensen, Center for social og sundhed, KL Hvad er telesundhed? Telemedicin Telesundhed Velfærdsteknologi

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

Det Telemedicinske Landkort

Det Telemedicinske Landkort Det Telemedicinske Landkort E-sundhedsobservatoriet 2016 Lone Høiberg, lho@medcom.dk Det telemedicinske landkort Baggrund og formål Hvem bruger det telemedicinske landkort? Hvad kan du bruge det telemedicinske

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.

Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm. + Arbejdsrettet rehabilitering nye boller pa gammel suppe eller en radikal anderledes ma de at arbejde pa? Merete Labriola E-mail Merlab@rm.dk + At stå uden for arbejdsmarkedet.. - Betyder ikke bare tab

Læs mere

Telerehabilitering af hjertepatienter

Telerehabilitering af hjertepatienter Telerehabilitering af hjertepatienter Ved Birthe Dinesen, Lektor, Forskningsleder Teledi@log, Leder af Laboratoriet for Telehealth & Telerehabilitering, IN,SMI, Institut for Medicin og Sundhedsteknologi,

Læs mere

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem

Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Effekten af telemedicinske sygeplejerske konsultationer hos kronisk obstruktive lungesyge patienter i eget hjem Ph.d. studie - I relation til MAST Metode Effektmål Resultater Patient@home, Middelfart den

Læs mere

Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi

Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi Fagfestival i Region Syddanmark Udfordringer i fysioterapi - Muligheder i teknologi Lørdag den 29. oktober 2011 v. Fysioterapeutuddannelsen i Esbjerg 1 2 Planlægningsgruppe: Esther Skovhus Helle Mätzke

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen

Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien. Flemming Witt Udsen Er der penge at spare ved telemedicin? Sundhedsøkonomien Flemming Witt Udsen Formål Fulgt 1225 KOL-borgere i ca. 1 år (14 måneder) Opgjort, hvor meget sundhed man får ekstra for pengene ved TeleCare Nord

Læs mere

Hvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning

Hvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning 1 Hvem er Netplan Care og hvorfor interesserer vi os for den telemedicinske kortlægning? Analyse og observationer vedr. den telemedicinske kortlægning Ønsker (anbefalinger) for den nationale telemedicinske

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed

Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Hospitalsenheden Horsens Sammenhængende telemedicin i Horsens - Horsens På Forkant med Sundhed Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Barbara Dyrmose, Horsens Kommune Malene S. Jensen, Horsens

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren

En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger

Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger VEJLE SYMPOSIER 2016 Pårørende og fælles beslutninger i praksis - muligheder og begrænsninger Karina Dahl Steffensen Overlæge, ph.d., lektor, Onkologisk Afdeling Vejle Sygehus en del af Sygehus Lillebælt

Læs mere

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU

Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU Fra forskning til indførelse af ny behandling i driften. (om hvordan vi bruger mini-mtv) Kristian Kidholm, MTV-konsulent, OUH Lektor, SDU 1 Eksempler på effekter af nye behandlinger i jeres forskningsprojekter:

Læs mere

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at

Man fandt, at KOL sygdommen i Danmark medfører store samfundsudgifter til medicin, sygedagpenge, hjemmehjælp osv. De seneste analyser tyder på, at DEL III A Metode Introduktion Denne kliniske retningslinje for fysioterapi til patenter med KOL blev udarbejdet i perioden september 2006 til januar 2007 efter en model, som i 2004 blev vedtaget i den

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation

Claus Duedal Pedersen. Innovation i en driftsorganisation Claus Duedal Pedersen Innovation i en driftsorganisation Pejlemærker for Innovation Fokus på kliniske behov Fokus på patients behov og oplevelser Fokus på klinisk kvalitet Skabe viden og evidens 2 Nyt

Læs mere

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland

REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB. Regionsdirektør Karsten Simensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB Regionsdirektør Karsten Simensen, REFORM AF FØRTIDSPENSION OG FLEKSJOB 55.000 flere personer på førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse end forventet ved reformen

Læs mere

MTV TELEMEDICINSK UDSKRIVNINGSKONFERENCE. Lisbeth Jørgensen, IT-afdelingen, Odense Universitetshospital

MTV TELEMEDICINSK UDSKRIVNINGSKONFERENCE. Lisbeth Jørgensen, IT-afdelingen, Odense Universitetshospital MTV TELEMEDICINSK UDSKRIVNINGSKONFERENCE Lisbeth Jørgensen, IT-afdelingen, Odense Universitetshospital 1 Formål: At undersøge fordele og ulemper ved at erstatte konventionel udskrivningskonference med

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK

ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK ADGANG TIL KVALITETSDATABASER OG BIG DATA I SUNDHEDSVÆSENET MAJ 2015 POUL ERIK HANSEN PEH@SUM.DK DISPOSITION 1. Nationalt kvalitetsprogram for sundhedsområdet 2. Kvalitetsdata 3. Big data i praksis DISPOSITION

Læs mere

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 21. Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 21 Beslutningsgrundlag: Psykosociale indsatser Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Hvilke typer af psykosociale indsatser skal anvendes overfor personer på overførselsindkomst med stress, angst eller

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere