Telerehabilitering. 944 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj Henning Langberg 1, Marianne Pia Lindahl 2, Kristian Kidholm 3 & Birthe Dinesen 4

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Telerehabilitering. 944 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/10 12. maj 2014. Henning Langberg 1, Marianne Pia Lindahl 2, Kristian Kidholm 3 & Birthe Dinesen 4"

Transkript

1 944 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 Telerehabilitering Henning Langberg 1, Marianne Pia Lindahl 2, Kristian Kidholm 3 & Birthe Dinesen 4 STATUSARTIKEL 1) CopenRehab, Afdelingen for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 2) Fysioterapeutuddannelsen, Campus Næstved, University College Sjælland 3) Center for Innovative Medicinske Teknologier - CIMT, Odense Universitetshospital 4) Laboratory for Telehealth & Telerehabilitation, Integrative Neuroscience Research Group, Center for Sensory-Motor Interaction, Department of Health Science and Technology, Faculty of Medicine, Aalborg Universitet Ugeskr Læger 2014;176:V FAKTABOKS Et stigende antal ældre samt en forbedret behandling øger antallet af borgere med kroniske sygdomme og behov for rehabilitering [1, 2]. Det anslås, at 70-80% af udgifterne til sundhedsvæsenet skyldes kronisk sygdom [2, 3]. Samtidig sker der en omlægning af sundhedsvæsenets struktur med centralisering af behandlingen på færre og større sygehuse, hvilket øger distancen og transporttiden for mange patienter [4]. Dette stiller øgede krav til effektivisering og udvikling af nye rehabiliteringsregimer [5]. De seneste års udbredelse af bredbåndsnettet og forbedring af internetteknologien har gjort det muligt at tilbyde rehabilitering i form af træning, vurdering, overvågning, monitorering, uddannelse, konsultation og rådgivning over længere distancer telerehabilitering (TR) [6, 7]. De seneste års udbredelse af bredbåndsnettet og forbedring af internetteknologien har gjort det muligt at tilbyde rehabilitering i form af træning, vurdering, overvågning, monitorering, uddannelse, konsultation og rådgivning over distancen også kaldet telerehabilitering. Der er behov for yderligere forsøg i klinisk praksis, for at vi kan vurdere, om telerehabilitering har en plads i fremtidens rehabilitering. HVORFOR TELEREHABILITERING? TR kan inddeles i tre kategorier: billedbaseret TR, sensorbaseret TR og TR baseret på virtual reality-teknologier [8, 9]. TR kan foregå via enten synkrone løsninger (i realtid), der muliggør direkte kontakt mellem patienten og den sundhedsprofessionelle, eller asynkrone løsninger (offline) med en»stand-in«en virtuel terapeut, der vha. båndede videoseancer eller automatiserede algoritmer guider patienten gennem trænings- eller uddannelsesforløb [10]. TR har således skabt muligheder for at rehabilitere borgere og patienter, mens de befinder sig i eget hjem langt fra det sygehus eller kommunale sundhedscenter, hvor rehabiliteringen traditionelt finder sted. Inden for sensorbaseret TR gør sensorer til måling af f.eks. blodsukker, blodtryk, håndstyrke, iltsaturation eller lungefunktion det muligt at monitorere udviklingen i patientens sygdom, mens patienten befinder sig i eget hjem. Herved kan rehabiliteringen løbende tilpasses patientens aktuelle funktionsniveau. TR muliggør også hyppige træningsseancer, hvorved rehabiliteringen gives på vævets præmisser og tilpasses vævets adaptation og patientens dagligdag. Hyppig træning vil have langt større effekt på de fleste patienttyper, bl.a. ældre, end de aktuelle 1-2 ugentlige besøg på hospitaler eller kommunale genoptræningscentre, hvor transport udgør en væsentlig del af den investerede tid. Man har en forventning om, at man med TR kan nå den relativt store andel af patienter, der fravælger tilbuddene fra praktiserende læger, hospitaler og kommunale sundhedsvæsener. I nogle opgørelser gælder dette for op til 75% af de relevante patienter. Progression og komplians kan effektivt og fortroligt kommunikeres til relevante sundhedsprofessionelle via TR-løsningen [11]. Patienter med handikap er ikke længere forhindret af dårlige adgangsforhold, og forskning har vist, at rehabilitering via TR i patientens eget hjem i nogle tilfælde kan maksimere effekten [12]. Geografiske forskelle i kommunale rehabiliteringstilbud kan udlignes gennem TR, idet specialiseret rehabilitering kan formidles via internettet til alle kommuner i landet. Brugen af velfærdsteknologi kan potentielt føre til, at flere patienter kan rehabiliteres for de samme resurser, og at udgiften til hospitalsindlæggelser, ambulante kontrolbesøg og besøg hos praktiserende læger kan reduceres [5]. LITTERATURSØGNING Der blev foretaget søgning på databaserne PubMed, Cochrane og Pedro efter artikler om TR samt håndsøgning i International Journal of Telerehabilitation og Journal of Telemedicine and Telecare. De fundne artikler blev vurderet efter kvalitet, således at der er medtaget systematiske review, randomiserede, kontrollerede studier (RCT) og studier om diagnostisk validitet omhandlende de mest udforskede sygdomsgrupper inden for brug af TR. Casestudier blev ikke inkluderet (Tabel 1). ERFARINGER MED TELEREHABILITERING Som ved alle nye behandlinger er der behov for at evidensbasere TR-indsatsen. Dette vanskeliggøres af, at udviklingen af nye teknologier er hurtigere end publiceringen af forskningsresultater. Det er dog muligt at udlede nogle tendenser af den eksisterende forskning. Man har i adskillige studier sammenlignet effekten af TR med effekten af almindelig rehabilitering,

2 Ugeskr Læger 176/ maj 2014 VIDENSKAB 945 og undersøgelserne viser stort set samstemmende, at TR har den samme eller bedre effekt. Kvaliteten af studier, der omhandler TR, er ringe, men har dog udviklet sig fra at bestå af små kvasieksperimenter uden kontrolgruppe eller små RCT er til i de senere år at omfatte større RCT er af god kvalitet [13, 14]. I Danmark har RCT et TELEKAT vist, at TR til borgere med kronisk obstruktiv lungelidelse (KOL) kan mere end halvere genindlæggelseshyppigheden [29] (Tabel 1). Patientperspektivet er belyst i nogle enkelte kvalitative undersøgelser, hvor man generelt har fundet overvejende tilfredshed med især elimineringen af transporttid og fleksibiliteten omkring tidspunktet for rehabiliteringen [13, 30]. I et systematisk review fandt man, at både patienter og terapeuter oplevede fordele ved TR, om end man i et enkelt af de seks studier fandt en moderat patienttilfredshed med terapeutrelationen og terapeututilfredshed med udstyret og reduceret kontakt til visse patientgrupper [13]. Studierne er karakteriseret ved, at spørgsmålene om tilfredshed med teknologien kun var rettet til de patienter, der fik TR, og at metoden til måling af tilfredshed var mangelfuldt beskrevet [13]. Der er endvidere behov for specifik viden om, hvordan terapeuter leverer god kvalitet i ydelser, der foregår via en skærm, da det sandsynligvis kræver andre faglige og personlige egenskaber end konventionel træning. Der er p.t. beskeden viden om, hvad der karakteriserer patienter, der med fordel kan tilbydes TR. I TELEKAT-projektet udtrykte 10% af borgerne, som havde KOL og havde gennemført et TR-program, at TR ikke gjorde en forskel for dem. De øvrige 90% af borgerne gav udtryk for, at TR gav dem ny læring, tryghed eller motivation [31]. Rehabilitering af neurologiske patienter, især patienter med apopleksi, er ofte omfattende og rettet mod både fysiske og kognitive dysfunktioner. Et systematisk review af ni studier publiceret efter 2000, heraf fire RCT er, tyder på, at der er god effekt af TR til disse patientgrupper [15]. I et nyt Cochranereview konkluderede man dog, at det ikke var muligt på baggrund af den foreliggende evidens at udlede noget om effektiviteten af TR til patienter med apopleksi [16]. TR kan være rettet mod specifikke dele af funktionsevnen, og i et studie med patienter med multipel sklerose fokuserede man på forbedring af balance og postural kontrol gennem et virtuelt program [17]. Man fandt forbedringer i lighed med forbedringerne ved konventionel træning (kontrolgruppe), men en signifikant bedre evne til at anvende input fra det somatosensoriske system hos TR-gruppen [17]. Inden for det muskuloskeletale område er det påvist, at patienter, der har gennemgået knæalloplastik og har fået et to ugers forløb med TR, opnåede TABEL 1 Oversigt over sygdomsområder, studier og igangværende danske projekter med telerehabilitering. Sygdomskategori Neurologiske sygdomme Muskel- og skeletsygdomme Medicinske sygdomme Studier med telerehabilitering Apopleksi [13, 14, 15, 16] Multipel sklerose [13, 17] Traumatisk hjerneskade [13, 14] Traumatisk rygmarvsskade [13, 14] Knæalloplastik [13, 14, 19, 20] Lænderygbesvær [21] Underekstremitet [22] Overekstremitet [23] Kronisk obstruktiv lungelidelse [25, 26, 27] Hjerte- og kredsløbssygdom [13, 27, 28] Diabetes type 2 [26] Igangværende danske projekter med telerehabilitering Telerehabilitering efter slag [18] Hjemmetræning af diskusprolaps i nakken [24] DigiCorpus TELEKAT [15, 17] KOL-København [28] InterWalk samme effekt som en gruppe, der fik konventionel rehabilitering med én times træning dagligt i ti dage, og at TR var særlig velegnet til patienter med lang transporttid [19]. Et større RCT (seks ugers forløb) viste ligeledes bedre resultater på funktionsevne og stivhed med TR end med konventionel rehabilitering samt høj grad af tilfredshed og komplians [20]. Der er også interesse for diagnostisk præcision i virtuel undersøgelse af patienter med bevægeapparatsbesvær ved hjælp af TR. Der er lovende resultater i små studier for både lænderygbesvær [21], ankelskader [20], muskuloskeletale lidelser i underekstremiteterne [20] samt problemer i skuldre og albuer [22, 23], hvilket tegner et fremtidsperspektiv, hvor visse patienter med bevægeapparatbesvær i nær fremtid kan tilbydes både undersøgelse og behandling i form af TR. Til patienter med KOL er der sket en hastig udvikling inden for telemedicin, men der er kun få studier om TR med træning. Brug af coaching via smartphone med tredimensionalt accelerometer kombineret med en terapeutkontakt via en webportal viste god komplians, men ingen forskel i helbredsstatus el-

3 946 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 ler fysisk aktivitet sammenlignet med de sædvanlige tilbud [25]. Et lille norsk pilotstudie med to års opfølgning viste derimod signifikant reduktion i hospitalsindlæggelser og høj grad af patienttilfredshed og komplians med gangbånd, iltmåler og webbaseret træningsdagbog kombineret med en ugentlig videokonference med en fysioterapeut [26]. Dette studie opgraderes i 2014 til et multicenter-rct mellem Norge, Australien og Danmark under navnet itrain og foregår i et samarbejde mellem Esbjerg Kommune, Sydvestjysk Sygehus og Aalborg Universitet. IGANGVÆRENDE PROJEKTER I Danmark er der igangsat en række projekter inden for TR (Tabel 1). udvikler og tester ny FIGUR 1 En patient fra projekt måler værdier og kan se disse i sin digitale rehabiliteringsplan. Foto: Birthe Dinesen, FIGUR 2 Computerassisteret fysioterapi (DigiCorpus) anvendes til at kvalitetssikre og monitorere daglige øvelser i eget hjem. Øvelserne vises på en skærm, og kvaliteten af udførelsen monitoreres via Kinect-kamerateknologi og anvendes til feedback til patienten. teknologi til hjemmetræning hos patienter med diskusprolaps i nakken. I projektet er der fokus på udvikling af teknologier, der kan fremme den enkelte patients træning gennem vejledning om optimale bevægelsesmønstre, herunder styrkeforbrug og aktivering af specifikke muskelgrupper. Det er visionen at guide patienter igennem øvelser vha. teknologier som sensorer, kameraer, video og smartphones [24]. I det nordjyske forskningsprojekt har 175 patienter inden for det hjertemedicinske og -kirurgiske område deltaget i et tremåneders-trprogram (Figur 1). Via onlineportalen aktivthjerte.dk kan patienterne søge information, se videoklip med øvelser eller spørge de tilknyttede sundhedspersoner/psykologer om hjælp. Aktivthjerte.dk indeholder også et socialt medie med et forum, hvor patienterne kan udveksle erfaringer. Patienterne måler to gange om ugen deres blodtryk, puls og vægt. Disse værdier overføres trådløst til aktivthjerte.dk, hvor de har adgang til deres egen digitale rehabiliteringsplan, som også kan tilgås af sundhedspersonale på tværs af sektorer. Patienterne bruger desuden en Fitbitskridttæller, som trådløst overfører data direkte til aktivthjerte.dk [28]. I et samarbejde mellem CopenRehab på Københavns Universitet og Københavns Kommune er der i 2014 iværksat et lignende studie med TR med fokus på at forbedre handlingskompetencen hos patienter med KOL (KOL-København). Et stort anlagt projekt med intervalgang til patienter med type 2-diabetes er netop iværksat i et samarbejde mellem CopenRehab, Trygfondens Center for Aktiv Sundhed og DD2-projektet. Mere end 600 patienter med diabetes randomiseres (tre grupper) og følges i 12 mdr. med intervaltræning. TR tilbydes via mobilenheder, som anvendes til styring og monitorering af intensitet, træningseffekt og komplians (se app: InterWalk). Ved Center for Sanse-Motorisk Interaktion på Aalborg Universitet gennemføres i samarbejde med Aalborg Kommune et TR-projekt for patienter med apopleksi med fokus på at udvikle teknologi til at gennemføre motoriske øvelser i eget hjem med støtte af elektrisk stimulation [18]. Der anvendes aktive kameraer til at kontrollere elektrisk stimulerede bevægelser af åbne- og lukkemuskler omkring håndleddet hos patienter, som udskrives fra et rehabiliteringscenter. Et lignende projekt gennemføres i et samarbejde mellem CopenRehab, Københavns Universitet og Københavns Kommune, hvor computerassisteret fysioterapi (Figur 2) anvendes til at kvalitetssikre og monitorere daglige øvelser i eget hjem hos patienter med artroskopisk meniskresektion.

4 Ugeskr Læger 176/ maj 2014 VIDENSKAB 947 Endelig gennemføres der på Odense Universitetshospital et pilotprojekt vedr. fysisk træning via videokonference til patienter, som har KOL og f.eks. pga. lang transporttid ikke ser sig i stand til at deltage i træningen på hospitalets matrikel. UDFORDRINGER VED TELEREHABILITERING Erfaringerne med TR i danske kommuner er kun beskrevet i begrænset omfang, men flere steder er der rapporteret om praktiske problemer med manglende internetdækning i tyndt befolkede områder [32]. For at styrke udbredelsen af TR skal det således sikres, at alle landsdele får adgang til internet med tilstrækkelig båndbredde til lav pris. Ellers risikerer eventuelle økonomiske gevinster ved TR at forsvinde i udgifter til etablering af netforbindelser. Erfaringer fra telesundhed (TS) peger på, at det kan være en udfordring at få patienterne til at bruge teknologien eller deltage i rehabiliteringstilbud, hvor ny teknologi indgår. I England har forskere undersøgt, hvorfor patienter har sagt nej til at deltage i et forsøg med TS. Patienterne gav udtryk for, at de ikke var i stand til at håndtere teknologien, var nervøse for at miste deres identitet og uafhængighed, samt at TS var ringere end de eksisterende tilbud [27]. Desværre indeholder undersøgelsen ikke en præcisering af, hvor mange patienter som havde den pågældende holdning. Det er et håb, at man i fremtidige TS- og TR-studier vil have mere fokus på dette aspekt, således at sundhedsvæsenet bliver bedre i stand til at stratificere patienter til de rette tilbud og teknologier. HAR TELEREHABILITERING EN FREMTID? TR er i sin vorden. Der er behov for yderligere forsøg i klinisk praksis. Det er imidlertid nødvendigt, at man i kommende studier af TR ikke blot indsamler data om de kliniske effekter og patientoplevelserne, men også om den tekniske reliabilitet samt organisatoriske og økonomiske effekter. Dette kan ske med udgangspunkt i model for vurdering af telemedicinske teknologier, MAST, som netop sikrer en multidisciplinær vurdering af TR [33] og i dag er den mest udbredte ramme for evaluering af telemedicin i Europa og anvendes i en række EU-projekter [34]. KORRESPONDANCE: Henning Langberg, CopenRehab, Afdelingen for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, Øster Farimagsgade 5, 1014 København K. ANTAGET: 19. marts 2014 INTERESSEKONFLIKTER: ingen. Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk LITTERATUR 1. Andelen af ældre vil stige i mere end 30 år. København: Danmarks Statistik, Kronisk sygdom patient, sundhedsvæsen og samfund forudsætninger for det gode forløb. København: Sundhedsstyrelsen, Kommuner og kronikere Bedre pleje og behandling i eget hjem. Mandag- Morgen, 5. dec /www.mm.dk/pdf.php?id=41565 (15. jan 2014). 4. Erdmann LW. Sundhedsinformatik i klinisk praksis. 1. udg. København: Gads Forlag, Raunkjær M, Holen M. Primærsektor: det nære sundhedsvæsen. København: Munksgaard, Winters JM. Telerehabilitation research: emerging opportunities. Ann Rev Biomed Eng 2002;4: Brennan D, Tindall L, Theodoros D et al. A blueprint for telerehabilitation guidelines October Telemed J E Health 2011;17: Russell TG. Physical rehabilitation using telemedicine. J Telemed Telecare 2007;13: Theodoros D, Russell T. Telerehabilitation: current perspectives. Stud Health Technol Inform 2008;131: Cherney LR, van Vuuren S. Telerehabilitation, virtual therapists, and acquired neurologic speech and language disorders. Semin Speech Lang 2012;33: Parmanto B, Saptono A, Marthi R et al. Secure telemonitoring system for delivering telerehabilitation therapy to enhance children s communication function to home. Telemed J E Health 2008;14: McCue M, Fairman A, Pramuka M. Enhancing quality of life through telerehabili tation. Phys Med Rehabil Clin N Am 2010;21: Kairy D, Lehoux P, Vincent C et al. A systematic review of clinical outcomes, clinical process, healthcare utilization and costs associated with telerehabilitation. Disabil Rehabil 2009;31: Rogante M, Rigioni M, Cordella D et al. Ten years of telerehabilitation: a literature overview of technologies and clinical applications. NeuroRehabilitation 2010;27: Johansson T, Wild C. Telerehabilitation in stroke care a systematic review. J Telemed Telecare 2011;17: Laver KE, Schoene D, Crotty M et al. Telerehabilitation services for stroke. Cochrane Database Syst Rev 2013;12:CD Ortiz-Gutierrez R, Cano-de-la-Cuerta R, Gálan-del-Rio F et al. A telerehabilitation program improves postural control in multiple sclerosis patients: a Spanish preliminary study. Int J Environ Res Public Health 2013;10: Tele-rehabilitation after stroke. Continued Functional Electrical Therapy in own home (15. jan 2014). 19. Piqueras M, Marco E, Coll M et al. Effectiveness of an interactive virtual telerehabilitation system in patients after total knee arthoplasty: a randomized controlled trial. J Rehabil Med 2013;45: Russell TG, Buttrum P, Wootton R et al. Internet-based outpatient telerehabilitation for patients following total knee arthroplasty: a randomized controlled trial. J Bone Joint Surg Am 2011;93: Truter P, Russell T, Fary R. The validity of physical therapy assessment of low back pain via telerehabilitation in a clinical setting. Telemed J E Health 2013;20: Steele L, Lade H, McKenzie S et al. Assessment and diagnosis of musculoskeletal shoulder disorders over the internet. Int J Telemed Appl 2012;2012: Lade H, McKenzie S, Steele L et al. Validity and reliability of the assessment and diagnosis of musculoskeletal elbow disorders using telerehabilitation. J Telemed Telecare 2012;18: Hjemmetræning af diskusprolaps i nakken. 2013; (15. jan 2014). 25. Tabak M, Vollenbroek-Hutten MM, van der Valk PD et al. A telerehabilitation intervention for patients with chronic obstructive pulmonary disease: a randomized controlled pilot trial. Clin Rehabil 29. nov (epub ahead of print). 26. Zanaboni P, Lien LA, Hjalmarsen A et al. Long-term telerehabilitation of COPD patients in their homes: interim results from a pilot study in Northern Norway. J Telemed Telecare 2013;19: Sanders C, Rogers A, Bowen R et al. Exploring barriers to participation and adoption of telehealth and telecare within the Whole System Demonstrator trial: a qualitative study. BMC Health Serv Res 2012;12: (28. mar 2014). 29. Dinesen B, Sørensen N, Nielsen C et al. Using preventive home monitoring to reduce hospital admission rates and reduce costs: a case study of telehealth among chronic obstructive pulmonary disease patients. J Telemed Telecare 2012;18: Cranen K, Drossaert CHC, Brinkman ES et al. An exploration of chronic pain patients perceptions of home telerehabilitation services. Health Expect 2012;15: Dinesen B, Huniche L, Toft E. Attitudes of COPD patients towards tele-rehabilitation: a cross-sector case study. Int J Environ Res Public Health 2013;10: Manglende internetdækning stopper nyt telemedicinprojekt (6. dec 2013). 33. Kidholm K, Ekeland AG, Jensen LK et al. A model for assessment of telemedicine applications: MAST. Int J Technol Assess Health Care 2012;28: Information about the use of MAST in the Renewing Health projekt Assessment Method (1. sep 2013).

5 948 VIDENSKAB Ugeskr Læger 176/ maj 2014 Arbejdsrettet rehabilitering Merete Labriola 1, Karsten Thielen 2, Lene Falgaard Eplov 3 & Claus Vinther Nielsen 4 STATUSARTIKEL 1) Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet 2) Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 3) Psykiatrisk Center København, Region Hovedstadens Psykiatri 4) Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Ugeskr Læger 2014;176:V Tværfagligt rehabiliteringsteam. Arbejdet fungerer som hovedkilden til vores identitet, og denne er truet, når sygdom, afskedigelse m.m. truer arbejdsmarkedstilknytningen. Ifølge WHO er arbejde en af de vigtigste sociale determinanter for sundhed [1]. At stå uden for arbejdsmarkedet betyder ikke bare tab af indkomst og social legitimitet [2], men øget risiko for tab af velvære og sundhed [2-4]. At stå uden for arbejdsmarkedet over lang tid er associeret med dårligt helbred, risiko for marginalisering, førtidspension og for tidlig død [2-9]. I dag er mere end borgere i den arbejdsføre alder uden for arbejdsmarkedet og modtager overførselsindkomst [10]. Der er bred enighed om, at det gældende sygdoms- og sygdomsbehandlingsfokus ikke alene kan reducere tilgangen af borgere til denne gruppe [11]. Fra politisk side er der opmærksomhed på tværsektorielt samarbejde for at fremme sygemeldtes tilbagevenden til arbejde (TTA). I regeringens handlingsplan for at nedbringe sygefraværet fra 2008 [11] anføres, at i de fleste tilfælde er et sygdomsforløb forholdsvis ukompliceret. Den sygemeldte bliver rask og fortsætter sin hverdag som før. I andre tilfælde kan den sygemeldte have behov for en indsats, hvor behandlings- og beskæftigelsessystemerne spiller tæt sammen. Sygemeldte har brug for at få afklaret deres arbejdsevne, og om og hvordan de kan vende tilbage til arbejdsmarkedet den konkrete helbreds- og arbejdssituation taget i betragtning. I Danmark har kommunerne ansvar for evaluering af den sygemeldtes arbejdsevne, koordinering af TTA-indsatser samt tilkendelsen af kompenserende ydelser og hjælpemidler. Kommunernes opgave består også i at koordinere kommunikationen mellem sygehus, læger og arbejdsplads. Formålet med denne artikel er at give indsigt i både arbejdsrettet rehabilitering som et selvstændigt tværfagligt praksis- og forskningsfelt og give indsigt i arbejdsrettet rehabilitering som intervention, med forståelsen af intervention som et essentielt vilkår for, hvordan den sygemeldtes situation accepteres og inkorporeres i strategier for TTA. FRA REVALIDERING TIL ARBEJDSRETTET REHABILITERING Siden 1960 og indtil for få år siden har TTA-indsatser i Danmark været omtalt som revalidering. Revalidering blev først igangsat, når den biomedicinske behandling var afsluttet, og der var konstateret et erhvervsevnetab relateret til et lægeligt begrundet funktionstab, som f.eks. krævede omskoling eller optræning. Arbejdsevnemetoden med udarbejdelse af en resurseprofil blev indført i 2003 og markerede et skift i arbejdsmarkeds- og socialpolitikken fra ret til passiv forsørgelse ved funktionstab til ret til et aktivt arbejdsliv på trods af funktionstab, dvs. frem for at se på den sygemeldtes begrænsninger, ser man på resurser. Resurseprofilen rummede 11 psykosociale elementer af betydning for arbejdsevnen, mens de rent lægelige udgjorde det tolvte. En evaluering af arbejdsevnemetoden i 2010 viste dog, at kommunerne stadig lagde mest vægt på det lægelige element og havde alt for lidt fokus på konkrete job [12]. Revalidering er stadig en ydelse i aktivloven. I dag er der dog større fokus på andre indsatser med det samme formål. Rehabilitering er i de seneste par år blevet samlebegrebet for de indsatser, der skal bringe borgere tilbage til arbejde. For første gang er rehabilitering i 2013 i forbindelse med en ny fleksjob- og førtidspensionslov indført som begreb i dansk lovgivning [13, 14]. Som følge af denne lovgivning er der nu etableret tværfaglige rehabiliteringsteam i alle kommuner [15]. En regionalt ansat social- eller arbejdsmedicinsk læge som sundhedskoordinator er fast medlem og skal være tovholder i forhold til den sygemeldte, den regionale sundhedsfaglige indsats og den bredere kommunale indsats, der omfatter kommunens forskellige fagområder, arbejdsplads, fagforening mv. Intentionen er at nyttiggøre al arbejdsevne i befolkningen og at reducere antallet af borgere på overførselsindkomst. Effekten heraf er endnu ikke synlig. Ligeledes åbner genoptræningsplaner fra hospitalsbehandling og attester fra den

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH

Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH Økonomisk evaluering af telemedicin -hvad kan vi lære af de hidtidige studier? -Kristian Kidholm, OUH 1 Baggrund: Hvad viser reviews af økonomiske studier af telemedicin? Forfatter Antal studier Andel

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Hvordan kan man evaluere telemedicin?

Hvordan kan man evaluere telemedicin? Hvordan kan man evaluere telemedicin? Kristian Kidholm 1 MTV-enheden, Odense Universitetshospital ? Indhold Hvorfor evaluere velfærdsteknologi og telemedicin? MAST - De tre trin Trin 1. Forudgående vurdering

Læs mere

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm

Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin. Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Hvilke telemedicinske løsninger skal man vælge? - Checkliste til vurdering af telemedicin Forskningsleder i CIMT, OUH Kristian Kidholm Baggrund: Telemedicin er på vej ind i sundhedsvæsenet Regeringens

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

Telemedicin i stor skala er Danmark klar?

Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Telemedicin i stor skala er Danmark klar? Erfaringer og perspektiver fra TeleCare Nord Direktør Dorte Stigaard dorte.stigaard@rn.dk Telemedicinske løsninger i sundhedsvæsenet EKG TELEFON I/SINE PP J VIDEO

Læs mere

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse

Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Telemedicinsk behandling af KOL-patienter Potentialer og barrierer KMD Analyse Om KMD Analyse KMD Analyse udarbejder analyser om de digitale muligheder i det offentlige og private Danmark. KMD Analyse

Læs mere

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde

Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde Hvilke teknologier bruges allerede succesfuldt i sundhedssektoren? - Med fokus på IT understøttelse af det tværsektorielle samarbejde 7. Marts 2011 Souschef, MedCom Programleder, National Telemedicin LHF@medcom.dk

Læs mere

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE

OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE DIAS 1 OPLÆG TEMADAG FOR KOMMUNALE LEDERE Kvalitet i Velfærdsteknologi Eller Velfærdsteknologi & Kvalitet Henriette Mabeck,MI. Ph.D. - KMD Future Solutions HVEM ER GIRAFFEN- DER SKAL SIGE NOGET NU? DIAS

Læs mere

Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper

Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper 2 Behov for mere forskning i telemedicin til veldefinerede patientgrupper Kristian Kidholm 1, Birthe Dinesen 2, Anne-Kirstine Dyrvig 3 & Knud B. Yderstræde 4 STATUSARTIKEL 1) Afdeling for Kvalitet og Forskning/MTV,

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning

Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning D E P A R T M E N T O F C O M P U T E R S C I E N C E U N I V E R S I T Y O F C O P E N H A G E N Computerassisteret fysioterapi og fysisk træning Kim Steenstrup Pedersen Image Group Datalogisk Institut,

Læs mere

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering

Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering page 1 SSE/XXXXX/YYY/ZZZZ $Revision: xx.xx $ Sammenhæng i dataflow for hjemmemonitorering Nikolai Hoffmann-Petersen, Læge Medicinsk afdeling og medicinsk forskning, Regionshospitalet Holstebro Claus Kjærgaard

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Horsens på Forkant med Sundhed

Horsens på Forkant med Sundhed Horsens på Forkant med Sundhed Mandag den 2. september 2013 begyndte projektet Horsens på Forkant med Sundhed med at tilbyde relevante borgere i Horsens Kommune deltagelse i projektet Horsens på Forkant

Læs mere

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital

Domæne 5: Økonomi. Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital Domæne 5: Økonomi Kristian Kidholm MTV-gruppen, OUH Odense Universitetshospital 1 Indhold 1. De to typer af økonomiske analyser 2. Sundhedsøkonomisk evaluering 1. De fire typer af sundhedsøkonomiske evalueringer

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt

Digital sundhed Status og perspektiver. v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Digital sundhed Status og perspektiver v/ Konst. Cheflæge Kent Kleinschmidt Hvad er digitaliseret i Sundhedsvæsenet? Laboratorie systemet Røntgen systemet Elektronisk patient journal (EPJ) i primær sektoren

Læs mere

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering

Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering Den Danske Kvalitetsmodel- akkreditering 01-01-2015 31-01-2016 Politisk udvalg: Sundhedsudvalg type: Aftaleenhed Tandplejen, Sundhedsplejen og børne ergo-og fysioterapi leverer sundhedsydelser til borgere

Læs mere

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh.

Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om projeket/telemedicinarbejde christina.emme@r egionh. Navn organisation titel Christina Emme Bispebjerg Hospital Sygeplejerske, cand.scient.san., Ph.d.-studerende Netværk for professionelle - Telemedicin og lungesygdom Telemedicinsk projekt/arbejde mail Om

Læs mere

Arbejdsrettet rehabilitering

Arbejdsrettet rehabilitering September 2014 Claus Vinther Nielsen Forskningschef, professor, MD, ph.d. Arbejdsrettet rehabilitering De første erfaringer med Reform af førtidspension og fleksjob tyder på, at der mangler forståelse

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger

TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger TDC understøtter sundhedssektoren med kommunikations løsninger Offentlig-privat samarbejde om de nye sygehuse i Danmark 10. marts 2011 Jesper Stig Mølbæk Christensen Kommunikations løsninger TDC har de

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Teleterapi i hverdagsrehabilitering projekt relateret til Fremtidens Træningsplatform. Samarbejde mellem ingeniører fra SDU

Teleterapi i hverdagsrehabilitering projekt relateret til Fremtidens Træningsplatform. Samarbejde mellem ingeniører fra SDU Refleksioner over Teleterapi i hverdagsrehabilitering projekt relateret til Fremtidens Træningsplatform Samarbejde mellem ingeniører fra SDU og ergo-/fysioterapeuter fra Professionshøjskolen Metropol 1

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom

Mange forskellige forløb giver. udveksling mellem kommune og. Dorthe Skou Lassen MedCom Mange forskellige forløb giver udfordring i dokumentation og udveksling mellem kommune og sygehuse Dorthe Skou Lassen MedCom v MedCom kommune projekter sygehus-kommune/hjemmepleje j Kronikerplaner hjemmepleje-lægepraksis

Læs mere

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver

Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Hvordan kan brugere inddrages? Om brugerinddragelse og brugerperspektiver Lotte Huniche, Lektor, Syddanske Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning Birthe Dinesen, Lektor, Aalborg Universitet,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem?

Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? Håndhygiejne: Nye løsninger på et gammelt problem? v/ Professor, overlæge dr.med. Jens Kjølseth Møller Klinisk mikrobiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Sygehus Hvad ved vi om Håndhygiejne og Adfærd?

Læs mere

Hjerte- og lungefysioterapi:

Hjerte- og lungefysioterapi: Beskrivelse af specialet Hjerte- og lungefysioterapi Specialets problemfelter og metoder Specialet omhandler specifikke problemfelter og benytter sig af specifikke metoder. Specialet dækker en række problemfelter

Læs mere

Status på telemedicin i Danmark

Status på telemedicin i Danmark Status på telemedicin i Danmark Oplæg på Fokus på den nationale lungesatsning Herlev Hospital 25. august 2015 Susanne Duus Teamleder, Digitaliseringsstyrelsen Fællesoffentlig strategi for digital velfærd

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Evaluering af velfærdsteknologier

Evaluering af velfærdsteknologier Evaluering af velfærdsteknologier Tirsdag den 25. august 2015 Trine Søby Christensen Præsenta@on Trine Søby Christensen Sygeplejerske Cand. Scient. Klinisk Videnskab og Teknologi Konsulent og projektleder

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt

Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt 1 Projektbeskrivelse Indsats for uspecifikt lænderygbesvær hos voksne Et randomiseret interventionsstudie tillægsprojekt Center for Bevægeapparatlidelser Silkeborg Centralsygehus og Afdelingen for Folkesundhed,

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening

Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening Nye muligheder med netværk for mennesker med lungesygdomme 1 Program for dagen 10.30 11.00: Velkomst og spændende nye trends inden for lungeområdet v. Danmarks Lungeforening 11.00 11.30: Vedligeholdende

Læs mere

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet

Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Hvad vil vi med Velfærdsteknologi? Kasper Hallenborg Mærsk Instituttet, Syddansk Universitet Hvad vil vi med velfærdsteknologi? Er det en digitaliseringsproces for pleje og omsorg? Handler det om manglende

Læs mere

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014

Rapport, Karen Elise Jensens Fond Juli 2014 Projektrapportering Undervisningsbaseret og lægestøttet supervision af sundhedscentre i Rwanda Kære Karen Elise Jensens Fond. Vi fremsender hermed tredje rapportering af de foreløbige aktiviteter og resultater

Læs mere

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune

Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Hvad kan kommunerne bruge telesundhed til? Centerchef Jakob Sylvest Nielsen, Lyngby-Taarbæk Kommune Telesundhed på tværs erfaringer og ønsker i kommunalt perspektiv Kulturhuset Islands Brygge, 24. september

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth

det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Oplæg: Klaus Phanareth det Virtuelle Hospital Ansatte i TFE Lone Schou, ph.d. studerende Christina Emme, ph.d. studerende Anna Svarre Jakobsen, ph.d. studerende Steffen Hogg Christensen,

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Horsens På Forkant med Sundhed

Horsens På Forkant med Sundhed Horsens På Forkant med Sundhed Udvikling af et Sundheds-Hotspot Malene S. Jensen, Horsens Kommune Christina E. Antonsen, Hospitalsenheden Horsens Hvorfor gør vi det? Ressourcer findes udenfor offentlige

Læs mere

Regionale Innovations Grupper

Regionale Innovations Grupper Regionale Innovations Grupper Demografiske udvikling - dilemma for sundheds- og plejesektoren Færre hænder til opsporing, udredning, behandling, opfølgning og pleje Færre borgere i den arbejdsduelige alder

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

NNIT Empower Patients

NNIT Empower Patients NNIT Empower Patients Telemedicinsk løsning med OpenTele Malene Hjelm-Svennesen Industry expert, Healthcare NNIT A/S kort fortalt Datterselskab af Novo Nordisk A/S Hovedkontor i Søborg NNIT er en af Danmarks

Læs mere

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer

Implementering og effekt af kliniske retningslinjer Implementering og effekt af kliniske retningslinjer INGE MADSEN, MI. Ekstern lektor, Centeret for Kliniske Retningslinjer og lektor, VIA. SUND, Aarhus N. CENTERET FOR KLINISKE RETNINGSLINJER, Institut

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret

Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Åbent møde for Kommunalt lægeligt udvalgs møde den 15. november 2011 kl. 14:00 i Sundhedscentret Indholdsfortegnelse 007. Meddelelser til Det Kommunalt lægelige udvalg den 15. november 2011 12 008. TTA

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen

Brug bioanalytikeren bedre. Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Brug bioanalytikeren bedre Bioanalytikere er medvirkende ved stort set samtlige patientforløb i det danske sundhedsvæsen Danske Bioanalytikere, dbio, er en af de 11 faglige organisationer, der er samlet

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom

Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Strategi for fysioterapi til personer med kronisk sygdom Baggrund Der er aktuelt i Danmark omkring 1,7 mio. mennesker, som lider af kronisk sygdom,

Læs mere

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter

Syddjurs Kommune. VelTek2015 Projekter Syddjurs Kommune VelTek2015 Projekter Hanne-Marlene Hedegaard 31-07-2014 Indhold Personaleskærme på Rehabiliteringsafdelingen... 2 Brug af video som kommunikationskanal... 2 Loftlifte i plejeboliger...

Læs mere

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25.

Connect2Care. Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet. UNIK projektmøde. 25. Connect2Care Udvikling af åben infrastruktur for IKT-baserede produkter på social- og sundhedsområdet UNIK projektmøde 25. januar, Aarhus University Connect2Care Use of New technologies in Innovative solutions

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER AUGUST 2012 NATIONAL HANDLINGSPLAN FOR UDBREDELSE AF TELEMEDICIN KORT FORTALT TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER TELEMEDICIN EN NØGLE TIL FREMTIDENS SUNDHEDSYDELSER

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere