Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør"

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, Bachelorprojekt Jeg er blevet mere bevidst om hvad jeg laver som ergoterapeut - Det giver mig en stolthed over det jeg gør En kvalitativ undersøgelse af hvordan ergoterapeuter oplever at arbejde med udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen OTIPM på et apopleksiafsnit Bachelorgruppe 3, hold 2006A Lisette Danielle Feldtschou Berner Line Becher Jensen Camilla Nete Thorøe Julie Lykke Zabava Metodevejleder: Line Riddersholm Maj 2009 Dette bachelorprojekt er udarbejdet af ergoterapeutstuderende ved Ergoterapeutuddannelsen København, CVU-Øresund. Det foreligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerendes egne synspunkter Dette projekt - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse

2 Abstract Bachelorgruppe 3: Lisette, Line, Camilla & Julie How do occupational therapists experience working, in in-patient stroke rehabilitation, based on the intervention process model OTIPM? Aim of the study: The aim of the study was to gain insight in occupational therapists individual experience with their work based on the Occupational Therapy Intervention Process Model, OTIPM, in in-patient stroke rehabilitation. We sought knowledge about advantages and disadvantages, and about factors conducive or impeding to the work based on OTIPM. Method: The project is based on seven qualitative individual interviews with occupational therapists working in in-patient stroke rehabilitation. They were asked to talk about their praxis based on OTIPM and their experience with it. Results: The informants experience that the environment make demands, for instance in terms of the interdisciplinary teams and the National Indicator Project (NIP) which makes it difficult to base one s work on OTIPM. The informants experience that the occupation-based perspective can be difficult to perform since the environment restrict by their limited resources and by the poor condition of the patients. At the same time, the informants experience that they are more focused on being client centred and that their professional identity is enhanced, which they see as an advantage. Conclusion: The informants experience both advantages and disadvantages and see both impeding and conducive factors in their work based on OTIPM. The informants differ in opinion when it comes to using occupation in assessment, which may be due to their different paradigm. Furthermore, there are conflicts between the paradigms at the hospitals and the occupational paradigm, which the intervention process model is based on, that often cause the occupational therapists to experience that their work based on OTIPM is difficult. Key Words: Occupational therapists, in-patient stroke rehabilitation, OTIPM, intervention process model, paradigm. Characters:

3 Resumé Bachelorgruppe 3: Lisette, Line, Camilla & Julie Hvordan oplever ergoterapeuter at arbejde med udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen OTIPM på et apopleksiafsnit? Formål: Projektets formål var, at få indsigt i ergoterapeuters individuelle oplevelser af, at arbejde med udgangspunkt i Occupational Therapy Intervention Process Model, OTIPM, på apopleksiafsnit. Vi søgte viden om fordele og ulemper, samt hvilke faktorer der virker fremmende og hæmmende i arbejdet ud fra OTIPM. Metode: Projektet bygger på syv kvalitative individuelle interviews med ergoterapeuter, der arbejder med apopleksipatienter på hospitaler. De blev bedt om at fortælle om deres praksis med udgangspunkt i OTIPM, og deres oplevelser her af. Resultater: Informanterne oplever, at omgivelserne stiller krav bl.a. fra de tværfaglige samarbejdspartnere og Det nationale indikatorprojekt (NIP), hvilket gør det svært at arbejde ud fra OTIPM. Informanterne oplever, at aktivitetsperspektivet kan være svært at arbejde efter, idet omgivelserne hæmmer i form af begrænsede ressourcer, samt patienternes tilstand. Samtidig viser resultaterne, at informanterne oplever at de har fået mere fokus på klientcentrering, og at de har fået styrket deres fagidentitet, hvilket de ser som en fordel. Konklusion: Informanterne oplever både fordele og ulemper, og ser at der er nogle hæmmende og fremmende faktorer i forhold til at arbejde ud fra OTIPM. Informanterne har forskellige oplevelser af at anvende aktivitet i undersøgelsen, hvilket kan skyldes deres forskellige paradigmer. Samtidig er der en konflikt imellem paradigmet på hospitalet og det aktivitetsparadigme, som arbejdsprocesmodellen bygger på, hvilket gør at ergoterapeuterne til tider oplever det svært at arbejde ud fra OTIPM. Søgeord: Ergoterapeuter, Apopleksiafsnit, OTIPM, Arbejdsprocesmodel, Paradigme. Antal tegn:

4 Indholdsfortegnelse Bachelorgruppe 3: Lisette, Line, Camilla & Julie 1 Forord Problembaggrund Problemstilling Nøglebegreber Formål Forforståelse Teoretisk referenceramme Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) Klientcentreret praksis terapeutiske relationer og samarbejdsrelationer Top-down tilgang Occupation : Formålsrettet og meningsfuld aktivitet Omgivelsernes betydning Præsentation af stederne Design, metode og materiale Undersøgelsesdesign Kvalitativt forskningsinterview Udvælgelseskriterier og kontakten til informanterne Præsentation af informanterne Interviewguide Pilotstudie Interviewsituationen Databearbejdning og analysemetode Transskribering Systematisk tekstkondensering Etiske overvejelser i forhold til metode og materiale Informeret samtykke Fortrolighed Konsekvenser Resultater Omgivelsernes påvirkning af arbejdet ud fra OTIPM

5 9.1.1 Krav fra omgivelserne Tidspres og accelererede patientforløb Erfaring ved brug af aktiviteter Aktivitetsundersøgelse frem for funktionsundersøgelse De fysiske omgivelsers påvirkning for valget af aktivitet Evaluering og dokumentation Klientcentrering Terapeutisk relation og samarbejdsrelationer Målsætning Fagidentitet Bevidstgørelse af faget ergoterapi Sparring Struktur i det ergoterapeutiske arbejde Diskussion af resultater Ergoterapi i den akutte fase Paradigmekonflikt: Top-down vs. Bottom-up Implementering af OTIPM Sammenhæng i forløbet Fordele ved OTIPM Diskussion af design, metode og materiale Undersøgelsesdesign Kvalitativ metode Udvælgelseskriterier og kontakten til informanterne Interviewguide Pilotstudie Interviewsituationen Diskussion af databearbejdning og analysemetode Transskribering Analysemetode Konklusion Perspektivering

6 14 Formidlingsovervejelser Referenceliste Bilagsoversigt Bilag 1: OTIPM Bilag 2: Første til eventuelle informanter Bilag 3: Brev til informanter Bilag 4: Interviewguide Bilag 5: Briefing Bilag 6: Samtykkeerklæring Bilag 7: Debriefing Bilag 8: Transskriberingsretningslinjer Bilag 9: Matrice Bilag 10: De professionelle indsatsers typiske sammensætning og deres placering i rehabiliteringsforløb Bilag 11: Sygdomsbegreber Bilag 12: Mail til Ergoterapeuten Bilag 13: Søgehistorie

7 1 Forord Vi vil gerne takke: Vores informanter, for deltagelse i og muliggørelse af projektet. Vores metodevejleder, Line Riddersholm, for guiding og støtte igennem processen. Vores faglige vejleder, Eva Wæhrens, for inspiration, stort engagement og hjælp til at samle trådene. Projektet er blevet til i tæt samarbejde. Jævnfør retningslinjerne for bachelor, vil det fremgå i opgaven, hvem der er ansvarlige for de enkelte afsnit, hvilket markeres med vores initialer. Lisette Danielle Feldtschou Berner (LB) Line Becher Jensen (LJ) Camilla Nete Thorøe (CT) Julie Lykke Zabava (JZ) Vi er alle ansvarlige for problembaggrund, problemstilling, formål, forforståelse, konklusion, perspektivering og formidlingsovervejelser. 7

8 2 Problembaggrund Dette bachelorprojekt omhandler ergoterapeutisk praksis på apopleksiafsnit på hospitaler, baseret på den ergoterapeutiske arbejdsprocesmodel; Occupational Therapy Intervention Process Model OTIPM. En arbejdsprocesmodel defineres som en model for interventionsprocessen i praksis, og er en forskrift for, hvad der i modellens perspektiv er god praksis, og er udviklet som et led i kvalitetsudvikling og kvalitetssikring (Hartvig & Tjørnov, 2007). Følgende belyses vores problemfelt ud fra faktorer, som kan have indflydelse på ergoterapeuters praksis med udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen OTIPM. En faktor, som kan have indflydelse på ergoterapeutisk praksis er strukturreformen, som trådte i kraft d. 1. januar 2007 i Danmark. Kommunerne har, som følge af reformen, fået ansvaret for forebyggelse, pleje og genoptræning, som ikke foregår under indlæggelse, med den hensigt at forkorte den unødvendige liggetid på hospitalerne, og derved sikre, at de medicinsk færdigbehandlede patienter udskrives hurtigst muligt (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004). På baggrund af ovenstående antager vi, at patienternes gennemsnitlige liggetid er forkortet. På Danmarks Statistik er der endnu ikke opgjort status på gennemsnitlige antal sengedage på hospitalerne, efter at strukturreformen er trådt i kraft. Vi formoder, at kommunerne har større interesse i, at få medicinsk færdigbehandlede patienter udskrevet, da regionerne ellers opkræver plejetakt. Vi antager at de ovenstående ændringer, kan have indflydelse på den ergoterapeutiske praksis på hospitaler, idet patienterne er indlagt i kortere tid. Følgende belyses, hvorfor vi har valgt at beskæftige os med ergoterapeutisk praksis med apopleksipatienter. På de danske sygehuse udgør apopleksipatienter en stor del af de samlede indlæggelser. Hvert år rammes ca personer af apopleksi, hvilket for de fleste medfører betydelige handicaps og kræver omfattende behandling, pleje og genoptræning (Ingerslev, 2003, afsnit 3). 8

9 I klinisk undervisning har vi oplevet, at det kan være svært at arbejde klientcentreret med apopleksipatienter på hospitaler, da det var problematisk at identificere og træne meningsfulde aktiviteter med hårdt ramte patienter i akutfasen. Samtidig erfarede vi at rammerne på hospitalerne, ikke fordrede til andre aktiviteter end køkken-, bade- og spisesituationer. Vores erfaringer fra praksis understøttes i artiklen, Experiences of Occupational Therapists in Stroke Rehabilitation (Ramon, Winding, Borell, 2002), som havde til formål at få en forståelse for nogle ergoterapeuters oplevelse af intervention med apopleksipatienter på hospitaler. Ergoterapeuterne nævner nogle af de samme problematikker, som vi oplevede i praksis. De udtrykker bl.a. en problematik i forhold til at arbejde klientcentreret i den tidlige fase af sygdommen, når patienterne mangler indsigt i egen situation, og de oplever dette som en begrænsende faktor i forhold til inddragelse af patienten. Ergoterapeuterne oplever samtidig, at hospitalets rammer begrænser dem i forhold til at udføre klientcentreret ergoterapi, særligt i forbindelse med at sætte meningsfulde mål, samt i forhold til at tilbyde træning i meningsfulde aktiviteter. Undersøgelsen understøtter vores oplevelser omkring, at det kan være svært at arbejde klientcentreret og aktivitetsorienteret med apopleksipatienter i hospitalsregi. På baggrund af dette, finder vi det derfor interessant at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever at arbejde med udgangspunkt i OTIPM, som er baseret på en aktivitetsorienteret og klientcentreret tilgang, på apopleksiafsnit på hospitaler. På baggrund af ovenstående beskrives følgende, hvilke overvejelser der ligger bag OTIPM og udarbejdelsen af denne. Anne Fisher, Professor i ergoterapi, så et behov for en ny arbejdsprocesmodel i 1990érne på baggrund af bl.a. ergoterapiens udvikling mod en igen mere aktivitetsorienteret tilgang. Fisher udarbejdede derfor OTIPM ud fra det nye aktivitetsparadigme, for at gøre det muligt for ergoterapeuter, at omsætte det grundlæggende i ergoterapi til praksis. OTIPM er en klientcentreret arbejdsprocesmodel, der bygger på en Top-down tilgang, hvor fokus er på patientens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblemer førend sygdom og symptomer. I OTIPM bruges aktivitet både som middel og mål i interventionen (Fisher, 2005). 9

10 På baggrund af ovenstående vil det følgende omhandle udviklingen og forståelsen af ergoterapeutiske paradigmer, og hvordan denne faktor kan påvirke den ergoterapeutiske praksis. Ergoterapeutisk praksis bygger på et grundlæggende paradigme, som er en samling idealer og begreber, der udgør et unikt perspektiv. Fra slutningen af 1950 erne blev sundhedsvæsenet præget af et biomedicinsk paradigme, og det lagde et pres på ergoterapeuterne om at etablere et mere videnskabeligt grundlag for faget. Det skabte for ergoterapeuterne et mekanistisk paradigme, der medførte et gennemgående tema i interventionen, som havde fokus på at identificere den specifikke årsag, der lå bag den nedsatte funktionsevne (Kielhofner, 2001). Siden 1990 erne er ergoterapeuter igen begyndt at arbejde hen imod et aktivitetsorienteret paradigme med fokus på aktivitet som både middel og mål i en klientcentreret praksis, hvor et holistisk menneskesyn hersker (Wæhrens, 2005). De forskellige menneskesyn og paradigmer som findes i praksis, vil vi belyse ud fra den følgende undersøgelse. I et studie af Björklund og Svensson (2000) undersøges nogle ergoterapeuters opfattelse af sundhed. Resultaterne viser, at størstedelen af ergoterapeuternes opfattelse af sundhed bygger på en holistisk tankegang, som har fokus på den subjektive oplevelse og personen som helhed. Det fremgår dog, at nogle forbinder sundhed med et objektivt syn, hvor fokus er på den aktuelle tilstand af kroppen eller sjælen. Resultaterne viser yderligere, at ergoterapeuterne indeholder to forskellige måder at se patienten på: ud fra den levede krop og kroppen som en maskine. Vi inddrager denne artikel, da den understøtter, at nogle ergoterapeuter har et mere biomedicinsk syn på sundhed, hvilket afspejler sig i praksis. Derfor antager vi, at det for nogle kan være problematisk i praksis, at arbejde ud fra OTIPM, der bygger på en holistisk tankegang. Men hvordan oplever ergoterapeuter at arbejde ud fra en holistisk tilgang til patienter i et hospitalsmiljø, hvor et biomedicinsk paradigme hersker? Følgende beskrives ligeledes en faktor, som vi anser, kan have indflydelse på ergoterapeuters arbejde ud fra OTIPM på apopleksiafsnit på hospitaler. En undersøgelse beskrevet i artiklen, Occupational Therapists perception of their Practice: A Phenomenological Study (Kinn & Aas, 2008), belyser hvordan nogle ergoterapeuter bl.a. føler sig undervurderet og misforstået i det tværfaglige team. Ergoterapeuterne udtrykker, at 10

11 de føler sig sat i bås som knyttedamen eller køkkendamen, og de føler ikke, at de andre faggrupper anerkender ergoterapiens grundlag med aktivitet som både middel og mål. Ergoterapeuterne fortæller, at de vælger at dokumentere deres intervention i biomedicinske termer, for at tilpasse sig de andre professioners forventninger og krav. Der nævnes bl.a.: Their focus on Occupation was distinct from the general teams focus on the disease. This is evident in the general view that, to go for a walk is not accepted as therapy (Kinn & Aas, 2008, s.6). På baggrund af undersøgelsen anser vi, at det kan være problematisk for ergoterapeuter at arbejde ud fra aktivitetsperspektivet i et tværfagligt team, som er præget af et biomedicinsk paradigme. Denne ovenstående problematik belyses i artiklen, En lærerig proces (Weiss, 2008a), hvor to ergoterapeuter fortæller om deres erfaringer med implementeringen af OTIPM på Frederiksberg Hospital. De fremlægger de problematikker, der har været i processen, bl.a. det implicitte paradigmeskifte i tilgangen til patienterne, som ligger i denne arbejdsprocesmodel. Artiklen beskriver, hvordan implementeringen af OTIPM rejste nogle faglige spørgsmål hos ergoterapeuterne såsom: Hvad forventer lægerne af os, når de tager en ergoterapeutisk status? og Hvad er træning egentlig? Hvis det er andet end stræk og bøj, hvordan forklarer man så patienterne, at træning også kan være at lave en kop kaffe? (Weiss, 2008a, s. 8). Dette giver et billede af, hvordan det for nogle ergoterapeuter, kan skabe konflikter at arbejde aktivitetsorienteret i et tværfagligt team, hvor de andre faggrupper har en biomedicinsk tilgang. I artiklen, Vi er nød til at diskutere fag ikke smag (Weiss, 2008b), redegøres for forhåbninger og bekymringer i forhold til arbejdet ud fra OTIPM, som ergoterapeuter på Frederiksberg Hospital gjorde sig ved implementeringen. De havde bekymringer omkring den nye aktivitetsorienterede tilgang og udtaler bl.a.: Anne Fisher siger, at funktionstræning er fysioterapi, derfor kan vi ikke gøre som vi plejer og Det bliver vores død de andre faggrupper vil se på os som beskæftigelsesvejledere (Weiss, 2008b, s. 12). Til gengæld går deres forhåbninger på, at de som ergoterapeuter bliver tydeligere for deres tværfaglige kollegaer. 11

12 Begge ovenstående artikler udpeger, hvilke konflikter ergoterapeuterne på Frederiksberg Hospital mødte i forbindelse med implementeringen af OTIPM. Vi ved på baggrund af artiklen, at de har valgt at fortsætte arbejdet ud fra arbejdsprocesmodellen, og vi finder det derfor interessant at undersøge, hvordan ergoterapeuter oplever at arbejde ud fra OTIPM på apopleksiafsnit på hospitaler. Vi har nu gjort rede for faktorer, som vi anser, kan påvirke den ergoterapeutiske praksis på apopleksiafsnit på hospitaler, og som derved kan have indflydelse på brugen af OTIPM. Men hvordan oplever ergoterapeuter at arbejde med udgangspunkt i modellen i praksis? I vores søgen efter litteratur omkring anvendelsen af OTIPM i praksis, har vi indset, at dette er meget lidt beskrevet, hvilket har ledt os frem til følgende problemstilling: 3 Problemstilling Hvordan oplever ergoterapeuter at arbejde med udgangspunkt i arbejdsprocesmodellen OTIPM på et apopleksiafsnit? 3.1 Nøglebegreber Oplever: Den enkeltes subjektive erfaring og oplevelse, hvilket er forskelligt fra individ til individ (Kielhofner 2006). I begrebet oplever ligger vi hvilke erfaringer, positive som negative, som ergoterapeuterne har. Ergoterapeuter: Uddannede ergoterapeuter, der arbejder ud fra OTIPM på apopleksiafsnit på hospitaler i Danmark. 12

13 Arbejdsprocesmodellen: Bachelorgruppe 3: Lisette, Line, Camilla & Julie En arbejdsprocesmodel er en beskrivelse af planlægning, udførelse og evaluering af den monofaglige indsats og er forskrift for, hvad der i modellens perspektiv er god praksis (Hartvig & Tjørnov, 2007). OTIPM: OTIPM er en klientcentreret arbejdsprocesmodel baseret på aktivitetsparadigmet, og en Topdown tilgang til undersøgelse, hvor ergoterapeuten tager afsæt i klientens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblemer førend sygdom og symptomer. I interventionen er meningsfuld aktivitet ikke kun målet, men også det terapeutiske virkemiddel (Fisher, 2009). Apopleksiafsnit: Et sengeafsnit på et hospital til patienter med apopleksi, der har behov for undersøgelse, behandling og genoptræning under indlæggelse (Webredaktion, 2007). I vores anvendelse af begrebet apopleksiafsnit, ligger både akut- og rehabiliteringsafsnit. 4 Formål Vores formål med projektet er, at få indsigt i ergoterapeuters individuelle oplevelser af, at arbejde ud fra OTIPM på apopleksiafsnit. Herunder hvad de oplever som værende let og svært, fordele og ulemper, samt fremmende og hæmmende faktorer, i deres arbejde ud fra arbejdsprocesmodellen. Vi vil tilstræbe, at vores resultater vil give ergoterapeuter og ergoterapeutstuderende indblik i, hvordan det for nogle ergoterapeuter på apopleksiafsnit, opleves at arbejde med udgangspunkt i OTIPM. Vi håber at vores projekt vil inspirere og bevidstgøre ergoterapeuter omkring brugen af OTIPM, og dermed skabe åbenhed for den aktivitetsorienterede tilgang på apopleksiafsnit på hospitaler. 13

14 5 Forforståelse Bachelorgruppe 3: Lisette, Line, Camilla & Julie Følgende redegøres for vores forforståelse, som har haft betydning for udformningen af vores projekt. Forforståelsen skal ses i sammenhæng med og på baggrund af den teori og empiri, der er introduceret i problembaggrunden. Vores forforståelse har haft betydning for udvælgelsen af informanter, udarbejdelsen af interviewguiden, databearbejdning og for valget af den teori, der inddrages i diskussionen af resultater. Malterud (2003) beskriver, at det er vigtigt at være bevidst om sin forforståelse fra projektets start. Er forskeren ikke opmærksom på sin forforståelse, kan hun risikere at gå ind i projektet med begrænset horisont. Vi har en overordnet forforståelse af, at der i projektet vil fremkomme resultater, der tilkendegiver, at det for nogle ergoterapeuter på apopleksiafsnit opleves problematisk at følge OTIPMs perspektiv. Vi har en hypotese om, at det er svært, at arbejde efter det aktivitetsorienterede paradigme i omgivelser, hvor det biomedicinske paradigme hersker. Samtidig tror vi, at det er svært at have fokus på aktivitetsperspektivet, da der efter strukturreformens indtræden, er blevet kortere indlæggelsestider. Vi har dog stadig en oplevelse af, at ergoterapeuter på somatiske sygehuse anvender aktiviteter, men at der ikke altid er fokus på patienternes meningsfulde aktiviteter. Vi har i klinisk undervisning erfaret, at nogle ergoterapeuter på bl.a. apopleksiafsnit, har det som fast procedure, at patienten ved første møde, vurderes i morgen-adl, hvad enten patienten har givet udtryk for at ønske dette eller ej. Vi har en hypotese om, at de fysiske rammer begrænser udførelsen af aktiviteter, og der derfor ofte trænes det, som rammerne indbyder til. Vi antager derfor, at det opleves svært for ergoterapeuter at arbejde klientcentreret igennem hele interventionen. 14

15 6 Teoretisk referenceramme Malterud (2003) beskriver den teoretiske referenceramme som omfattende modeller, teorier, begrebsapparater og definitioner, som bruges til at forstå meningen og strukturere forståelsen af materiale og fund. I det følgende præsenteres og redegøres for de valgte teorier, vi vil benytte som teoretisk referenceramme. Vi vil beskrive OTIPM, for efterfølgende at uddybe nogle af de centrale begreber: Klientcentreret praksis, Top-down samt Occupation. Derudover vil vi beskrive omgivelsernes betydning og indvirkning på menneskets aktivitetsudførelse. Vi vil i vores teoretiske referenceramme anvende begrebet klient, fordi det stemmer overens med den tilgang og det syn der er på mennesket i OTIPM. I opgavens øvrige afsnit vil vi anvende begrebet patient, da det er dette begreb vores informanter anvender. (CT) 6.1 Occupational Therapy Intervention Process Model (OTIPM) Vores projekt omhandler den ergoterapeutiske praksis ud fra OTIPM, og vi finder det derfor relevant at beskrive arbejdsprocesmodellen (Bilag 1) og ideologien bag denne. Fisher udarbejdede en klientcentreret arbejdsprocesmodel baseret på aktivitetsparadigmet, da hun oplevede et behov fra praktiserende ergoterapeuter om en arbejdsprocesmodel, som gjorde det muligt at integrere AMPS i praksis (Wæhrens, 2005). OTIPM blev udarbejdet for at forbinde praksis og aktivitetsteori, samt virkeliggøre vores fags filosofiske grundlag i praksis (Fisher, 2003). I arbejdet med Gary Kielhofner omkring Model Of Human Occupation (MOHO), indså Fisher (1998) vigtigheden af aktiviteters rolle, som terapeutisk middel i interventionen. Omdrejningspunktet i OTIPM blev bl.a. derfor en aktivitetsorienteret tilgang, hvor aktivitet anvendes både som middel og mål i interventionen med klienten. Hun understreger, at aktiviteten der anvendes, skal være både betydningsfuld og formålsrettet for klienten, hvilket er grundlaget for en klientcentreret tilgang. Ergoterapeuten skal bestræbe sig på, at klientens aktivitetsudførelse foregår i naturlige omgivelser og sammenhænge, for at klienten oplever mening og formål med aktiviteten. (CT) 15

16 OTIPM lægger vægt på en Top-down tilgang til undersøgelse, hvilket betyder at ergoterapeuten har fokus på klientens oplevelse af aktivitet og aktivitetsproblemer, førend sygdom og symptomer (Fisher, 2009). OTIPM er opbygget af en undersøgelsesdel og en interventionsdel, hvilket Fisher (2003) beskriver, bør følges trin for trin i en top-down tilgang. Interventionen tilrettelægges med klienten, hvor ergoterapeuten kan anvende og kombinere fire forskellige modeller for intervention med hvert deres formål. Der skelnes mellem følgende: Kompensation, undervisning, træning af aktivitetsformåen og træning af personlige faktorer og kropsfunktioner. Afslutningsvis evalueres interventionen for at vurdere om udførelsen af meningsfulde opgaver er tilfredsstillende og forbedret for klienten. (JZ) Klientcentreret praksis terapeutiske relationer og samarbejdsrelationer I dette afsnit uddybes begrebet klientcentreret praksis ud fra Fishers bog, Occupational Therapy Intervention Process Model A Model for Planning and Implementing Top-down, Client-centered, and Occupational-based Interventions (2009). Vi vil ligeledes beskrive begrebet terapeutisk relation, som er en del af den klientcentrerede tilgang i OTIPM. (JZ) Fisher (2009) beskriver, at det er nødvendigt at inddrage terapeutisk relation for at arbejde klientcentreret, hvilket betyder at ergoterapeuter altid skal forsøge at forstå deres klienter og se situationen ud fra deres perspektiv. Ergoterapeuten skal have fokus på klientens behov og ønsker, og sikre at denne er aktivt involveret i at træffe beslutninger omkring interventionen. Relationen henviser til den proces, hvor der etableres og vedholdes et komfortabelt og frivilligt forhold med gensidig fortrolighed og respekt mellem terapeut og klient. Fisher (2009) beskriver, at klientcentreret arbejde indebærer at møde klienten, hvor denne er, hvilket er nødvendigt for at forstå, hvem klienten er som person, og dette kan gøres ud fra de 10 dimensioner. De 10 dimensioner omhandler: omgivelses-, rolle-, motivations-, opgave-, kulturelle-, sociale-, samfundsmæssig-, kapacitets-, tids- og adaptationsdimension. 16

17 Klientcentreret praksis og dermed begrebet terapeutisk relation, er vigtige elementer i OTIPM, og danner grundlag for en intervention med klienten i centrum. (LB) Top-down tilgang Følgende beskrives den ergoterapeutiske Top-down tilgang, som OTIPM bygger på. Top-down tilgangen tager udgangspunkt i aktivitetsparadigmet med fokus på aktivitet og deltagelse, førend årsager til eventuelle aktivitetsproblematikker. Den modsatte tilgang, Bottom-up, hviler på det traditionelle biomedicinske sygdomsparadigme med fokus på sygdom og symptomer (Fisher, 2009). Når ergoterapeuter anvender en Top-down tilgang, starter de med at danne sig et bredt og helhedsorienteret billede af, hvem klienten er, dennes behov og hvilke opgaver denne ønsker at kunne udføre. I denne proces er det vigtigt at fastslå, hvilke opgaver klienten identificerer som problematiske. Når ergoterapeuten har dannet sig et billede af klienten ud fra dennes perspektiv, observeres klienten i en af de identificerede aktivitetsproblematikker, med det mål, at klarlægge effektive og ineffektive færdigheder i aktivitetsudførelsen. Det fastslås at en observationsbaseret analyse af aktivitetsudførelsen, altid går forud for overvejelse om, hvilke årsager der ligger til grund for den forringede aktivitetsudførelse. Efter en Top-down tilgang, samarbejder ergoterapeuten med klienten om at formulere mål samt at planlægge og implementere den aktivitetsbaserede intervention (Fisher, 2009). (LB) Occupation : Formålsrettet og meningsfuld aktivitet Følgende gives en præsentation af begrebet aktivitet - Occupation, som det anvendes i OTIPM. Fisher (2009) beskriver at klientens engagement i meningsfuld og formålsrettet aktivitet, er det centrale fokus i ergoterapi. Hun anvender begrebet Occupation om den proces, hvor personer udfører og er engageret i aktivitet. I begrebet meningsfuld ligger, at klienten oplever en personlig betydning i aktiviteten, og den er derved en kilde til motivation. Når en aktivitet er formålsrettet, betyder det at klienten har et personligt formål med aktiviteten. Når en aktivitet 17

18 opleves formålsrettet og meningsfuld, skabes motivation i aktivitetsudførelsen, og det gør en stor forskel i udfaldet af interventionen. Fisher (2009) fastslår, at meningen og formålet med en aktivitet er uløseligt forbundet, og er et unikt træk ved det aktivitetsperspektiv som ligger i OTIPM. (LJ) 6.2 Omgivelsernes betydning Vi har følgende valgt at beskrive omgivelsernes betydning ud fra the Conceptual Model of the Assessment of Motor and Process Skills (AMPS) (Fisher, 2003), for at belyse, hvordan omgivelserne påvirker menneskets aktivitetsudførelse. Vi valgte at anvende denne model, som ligeledes afspejles i OTIPM, idet den definerer hvilke faktorer, der kan have indflydelse på aktivitetsudførelsen. Se figur 1. The Conceptual Model of the AMPS illustrerer interaktioner mellem personen, opgaven, omgivelserne, kulturen og samfundet, samt aktivitetsudførelsen. Modellen er baseret på MOHO, og senere videreudviklet med yderligere definitioner. Figur 1: The Conceptual Model of the Assessment of Motor and Process Skills (Fisher, 2003). 18

19 Omgivelserne danner den kontekst, hvori aktiviteter udføres og skaber muligheder, begrænsninger, udfordringer samt fysisk og social støtte i menneskets aktivitetsudførelse. Omgivelserne indeholder både den fysiske og sociale kontekst samt objekter. De fysiske omgivelser og objekter defineres som de rum, hvor mennesket agerer samt de objekter, der er til stede i rummene. De sociale omgivelser omfatter de persongrupper, som mennesket slutter sig til, og de aktivitetsformer som udøves. Ydermere påvirkes menneskets aktivitetsudførelse af de kulturelle og samfundsmæssige omgivelser i form af, hvilke, hvor og hvordan aktiviteter udføres. Kulturen defineres, som den tro og de opfattelser, værdier, normer og adfærdsmønstre, som deles af en gruppe mennesker eller et samfund. De samfundsmæssige omgivelser indeholder økonomiske faktorer, regler og politiske krav samt samfundsmæssige holdninger. The Conceptual Model of AMPS anerkender de kulturelle og samfundsmæssige omgivelsers gennemtrængende rolle i menneskets aktivitetsudførelse (Fisher, 2003). (LJ) 7 Præsentation af stederne Vi har foretaget interviews på tre forskellige hospitaler på Sjælland. Hospitalerne har tilfælles, at apopleksiafsnittet er opdelt i et akut-, og i et rehabiliteringsafsnit, samt at de har arbejdet ud fra OTIPM imellem ca. 3-3 ½ år. Den gennemsnitlige indlæggelsestid på hospitalerne svinger fra få dage og op til flere måneder. Ergoterapeuternes mål for interventionen på apopleksiafsnittene er, at patienterne opnår det habituelle niveau, eller at de bliver så selvhjulpne som muligt, samt at få patienterne til at deltage aktivt i eget rehabiliteringsforløb. Ergoterapeuternes arbejdsopgaver består bl.a. af førstegangvurderinger, synkevurderinger, Barthel-scoringer, ADL-observationer, COPM, AMPS, A-one, journalnotering, genoptræning af patienter efter opstillede mål samt revurderinger. (JZ) 19

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi

Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi Alt det jeg gør, bærer jo præg af ergoterapi En kvalitativ undersøgelse af det ergoterapeutiske bidrag i rehabiliteringen af unge med en spiseforstyrrelse Via University College Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger

Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Bachelorprojekt i Ergoterapi Det Professionelle Partnerskab Værdier og antagelser i samarbejdsrelationen mellem ergoterapeut og borger Anslag: 83.730 Anne Marie Honoré Vesten Kirstine Wildt Andersen Lene

Læs mere

Ergoterapeuten i psykiatrien

Ergoterapeuten i psykiatrien Ergoterapeuten i psykiatrien Af Tine Roslev, ergoterapeut på Retspsykiatrisk afsnit R4, Århus Universitetshospital Risskov Ergoterapi Ordet ergoterapi stammer fra det græske ord ergon, der betyder arbejde

Læs mere

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011

Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen. Oplæg ETF Region Øst 7. april 2011 Erfaringer fra praksis Birgitte Grønnegård Jepsen Neurorehabiliteringen Ringe En ergoterapeutisk kultur Organisation og ledelse i afdelingen En kontekst Evidensbaseret praksis Motivation og incitamenter

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen

Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagen Projektleder Livsstilsprojektet aktivitet og deltagelse i hverdagslivet 2. Maj 2012 Mr Side 1 Formål og leverancer Formålet er at udvikle metoder

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september Metode sammenholdt

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan.

ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT. Udarbejdet af. Sara Schilling Anne Spindler Calundan. ERGOTERAPEUTISK UDVIKLINGSARBEJDE OG FORSKNING, BACHELORPROJEKT - En kvalitativ undersøgelse af, hvordan stigmatisering påvirker aktivitetsudøvelsen hos patienter med skizofreni og hvordan ergoterapeuten

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen.

Af ergoterapeutstuderende Anja Christoffersen, Maria E. Hansen, Ann Christina Holm og Ditte Jakobsen. Ergoterapeuter kan hjælpe overvægtige børn Når børn skal tabe sig skal forældrene inddrages. En gruppe ergoterapeutstuderende har via deres bachelorprojekt fundet ud af, at ergoterapeuter kan gøre en indsats

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk

Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Sundhedens Center Træning, Aktivitet og Rehabilitering Lindhøjvænget 1 5330 Munkebo www.kerteminde.dk Kontakt oplysninger Leder: Trine Gisselmann Andersen Tlf.: 65 15 17 31 E-mail: tgi@kerteminde.dk Klinisk

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38

INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 2.0 METODE... 13 3.0 TEORI... 30 4.0 EMPIRI... 38 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING... 3 1.1 PROBLEMFELT.... 3 1.2 PROBLEMFORMULERING... 8 1.3 DEFINITION AF NØGLEBEGREBER... 9 1.4 ANTAGELSER... 12 2.0 METODE... 13 2.1 VIDENSKABSTEORETISK TILGANG... 13

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser

Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse

Studieaktiviteter for modul 2. Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse Studieaktiviteter for modul 2 Aktivitet og deltagelse i hverdagslivet: Aktivitetsudøvelse og aktivitetsanalyse August 2013 Indholdsfortegnelse Studieaktiviteter for modul 2... 1 Studieaktiviteter for modul

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006

Mentor. Retspsykiatrisk Center. Glostrup 2005-2006 Mentor Retspsykiatrisk Center Glostrup 2005-2006 Indhold. 1 Beskrivelse af mentorfunktion i Retspsykiatrisk Center, Glostrup Skema1 - Ide katalog til. Litteratur liste for Retspsykiatrisk Center, Glostrup

Læs mere

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse

Innovativ og iværksættende professionsudøvelse 03-10-2012 side 1 Innovativ og iværksættende professionsudøvelse Modul 12 03-10-2012 side 2 Baggrund for modulet Implementing evidence based practice in student clinical placements udviklingsprojket mellem

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Forord. Theresa Marie Moore Højer

Forord. Theresa Marie Moore Højer Helle Vinther Johansen Karina Ivalo Kleist Laila Kate Davidsen Tenna Kuhn Theresa Marie Moore Højer Køkkenhjælpemidler hvorfor bruger de dem ikke? Professionshøjskolen University College Nordjylland. Ergoterapeutuddannelsen

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Misbrug som betydningsfuld aktivitet

Misbrug som betydningsfuld aktivitet Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Misbrug som betydningsfuld aktivitet - Et kvalitativt studie om ergoterapeutens overvejelser i interventionen af dobbeltdiagnosepatienter

Læs mere

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET

EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET 1 of 6 NOTAT 17. DECEMBER 2014 EVALUERING AF SOCIALSTYRELSENS MODEL FOR REHABILITERING PÅ ÆLDREOMRÅDET SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd har fået til opgave at evaluere Socialstyrelsens model

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet

Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet Hjemmetrænings indflydelse på hverdagslivet - En kvalitativ undersøgelse om ældre borgeres oplevelser under hjemmetræning. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning Bachelorprojekt Juni 2009 Udarbejdet

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen!

Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Når lynet slår ned i et træ og flækker det, så vokser det sig stærkt igen! Ergoterapeuters arbejde med stressramtes rehabilitering via haveterapi Privatfoto Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker

Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker BACHELORPROJEKT I ERGOTERAPI Gruppedynamik Interaktion mellem mennesker En kvalitativ undersøgelse om gruppedynamik i en gruppetræning for voksne borgere med erhvervet hjerneskade 2015 VIA University College

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008

ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 ICF anvendt i rehabilitering Nyborg Strand, 2008 Inddragelse af ICF som referenceramme i kompetenceprogram for træningsområdet Strategi og erfaring med implementeringen Kirsten Piltoft og Henning Holm

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte

Pårørendepolitik. for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte Pårørendepolitik for samarbejdet mellem borgere, pårørende og ansatte 2 Forord Pårørende betydningsfulde samarbejdspartnere Et godt socialt netværk kan både kan give støtte, omsorg og bidrage med praktisk

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse

Stress og kvinder. Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Hvorfor er det så svært at sige nej? En kvalitativ undersøgelse Udarbejdet af: Charlotte Gomez og Cecilie Lykke Facius University College Nordjylland Ergoterapeutuddannelsen Modul 14 Bachelor opgave Tegn

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

4.2 Teoretisk referenceramme ved analyse af pårørendeinterview... 24 4.3 Analyse metode... 24 4.4 Søgestrategi... 26 5.0 Metode fase 3... 27 5.

4.2 Teoretisk referenceramme ved analyse af pårørendeinterview... 24 4.3 Analyse metode... 24 4.4 Søgestrategi... 26 5.0 Metode fase 3... 27 5. Uddannelsessted: Professionshøjskolen University College Nordjylland Hold: E06v Titel: Ønsker og visioner for samarbejdet med pårørende i fremtidens rehabiliteringstilbud Søgeord: Neurorehabilitering,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder.

Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Titel: Aktivitetsidentitet og parkinsonramte kvinder - en kvalitativ undersøgelse af aktivitetsidentiteten, hos parkinsonramte kvinder. Bachelorprojektet er udarbejdet af: Katrine Pedersen Metodevejleder:

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer

Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursus i udarbejdelse af kliniske retningslinjer Kursusbeskrivelse: Kliniske retningslinjer er et væsentligt element i den danske model for kvalitetsudvikling, og der stilles stigende krav til sygeplejerskers

Læs mere

hotunge med en sindslidelse og uddannelse

hotunge med en sindslidelse og uddannelse hotunge med en sindslidelse og uddannelse et kvalitativt studie med fokus på unges udfordringer i forbindelse med at gennemføre en uddannelse Udarbejdet af: Maria Lagoni Thyssen Louise Marie Gregersen

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless?

What does the activity to sell Hus forbi mean for the occupational performance of the homeless? Indledning Januar 2007 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt Bachelorgruppe 10, Hold 2003B Sarah Kinzi Hansen Anja Kammacher Signe Gerd Lassesen Stine Thomsen - Et kvalitativt

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Ida Kirstine Hedemand Email: iad2cool@hotmail.com Tlf. nr. 25322787 Evt. rejsekammerat: Ditte Hjem-institution: VIA, sygeplejeskolen i Aarhus

Læs mere

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling)

en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) en metode til kvalitetsudvikling i akut kardiologisk modtageafsnit Patienter indlagt akut med blodprop i hjertet (STEMI til primær PCI-behandling) Kan intervenere udelukkende på baggrund af viden om diagnoser

Læs mere

BILAG 2 - Interviewguide

BILAG 2 - Interviewguide BILAG 2 - Interviewguide Temaer Vi vil bygge interviewet op omkring tre overordnede temaer, som vil danne ramme om interviewet og som de enkelte spørgsmål kan indgå under. Disse temaer har til formål at

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere