Hvor skal vi hen? Læsevejledning til papirer fra Hvor skal vi hen? -gruppen landsmøde 2016
|
|
- Tilde Katrine Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsevejledning til papirer fra Hvor skal vi hen? -gruppen landsmøde 2016 Udover denne læsevejledning har du fået 2 forskellige papirer, som opfølgning på Hvor skal vi hen? gruppens arbejde. Det første er rapporten fra gruppen, som er en opsamling på forskellige diskussioner og deres anbefalinger på baggrund af møder afholdt lokalt mv. Denne rapport skal ikke til afstemning, men skal alene bruges som grundlag for den videre diskussion. Konklusionerne er således heller ikke bindende, men er anbefalinger, som kan blive taget med i det videre arbejde. Det næste er en handlingsplan på baggrund af rapporten. I handlingsplanen hives væsentlige anbefalinger frem, og det er med handlingsplanen at Landsmødet fortæller den nye landsledelse, hvordan de skal arbejde videre med rapporten. Handlingsplanen skal til afstemning på landsmødet og der kan stilles ændringsforslag. Den kan sammenlignes med årsplanen, som netop fortæller landsledelsen, hvilke prioriteringer Landsmødet har for det videre arbejde. Der kan ikke laves vedtægtsændringer i handlingsplanen, men det er naturligvis muligt at bede LL om at fremsætte vedtægtsændringer til næste Landsmøde. Ved at vedtage handlingsplanen vedtager landsmødet IKKE samtidig sin opbakning til andre anbefalinger fra rapporten end netop dem, som er fremhævet i handlingsplanen. Hvis man ønsker at have flere anbefalinger med, må man således stille dem som ændringsforslag til handlingsplanen.
2 Rapport fra Hvor skal vi hen? -gruppen landsmøde 2016 Indledning Efter parlamentsvalget i 2014 stod Folkebevægelsen mod EU i den dejlige situation, at vi var gået frem vælgermæssigt. EU-skepsissen og EU-modstanden er lykkeligvist voksende i Danmark. Alligevel var vores fremgang ikke så stor, at den var retningsvisende for fremtiden. Vi fik ikke et klart indtryk af, hvordan Folkebevægelsen skal opfange den voksende EU-modstand, og vi går muligvis ind i en tid med øget konkurrence fra både Enhedslisten og Dansk Folkeparti. Landsledelsen nedsatte derfor et udvalg i sommeren 2014, der skulle udvikle idéer til, hvordan bevægelsen skulle komme videre efter valget, som skulle behandles på landsmødet i Dette udvalg fik det meget åbne navn Hvor skal vi hen? -gruppen og bestod af både gamle og nye medlemmer. Hvert medlem havde forskellige holdninger til, hvor Folkebevægelsen overordnet skal hen, men udvalget besluttede dog hurtigt, at dets anbefalinger skulle være konkrete og realistiske. I det sidste år har udvalget afholdt møder omtrent hver sjette uge. I foråret har dets medlemmer også besøgt komiteer over alt i landet for at høre, hvad Folkebevægelsens medlemmer havde at sige til dets arbejde, og for at tilpasse ambitionsniveauet til den kapacitet, som Folkebevægelsen har. Resultatet var, at udvalget måtte trække enkelte af sine oprindelige forslag, men fik tilføjet flere. I sommers har udvalgsmedlemmerne så arbejdet med at formulere disse forslag skriftligt. Slutproduktet er denne rapport. Efter indledningen følger fire afsnit. Hvert afsnit omhandler et af de fire områder, som udvalget har arbejdet med: Politik, organisation, finansiering og kommunikation. Udvalgets forslag findes i slutningen af hvert afsnit, mens motivationen for dem findes i selve teksten. God læselyst.
3 2 Politik Folkebevægelsen mod EU s fremmeste politiske mål har, og vil altid være, en danske udmeldelse af den Europæiske Union. Samtidig har Folkebevægelsen formået at samle folk med vidt forskellige baggrunde. Det er vores styrke. Politiske diskussioner, hvad enten det er paneldebatter på uddannelsesinstitutioner eller i avisernes debat sektioner, fokuserer i langt højere grad end tidligere på enkeltsager, og hvad der er aktuelt. Budskabet om dansk udmeldelse af den Europæiske Union, skal altså kunne føres via enkeltsager. Således skal folkebevægelsens debattører, politikere og medlemmer også i langt højere grad end tidligere være klædt på med politiske argumenter om enkeltsager. En af Folkebevægelsens største styrker er vores evne til hurtigt at komme med kvalificerede svar på politiske problemstillinger. Vi har få, men dygtige og engagerede ansatte, som dagligt arbejder med dette. Men hvis ikke Folkebevægelsen mod EU skal komme til at lide under internt demokratisk underskud så er det vigtigt at medlemmerne får lejlighed til at diskutere og vedtage politik og politiske målsætninger. En anden af Folkebevægelsens styrker er medlemmernes stor viden om konkrete problemer, hvor EU er en central aktør. Vi har medlemmer som er aktive i andre bevægelser som fagbevægelsen, studenterbevægelsen, miljøbevægelsen etc. Den viden er en stor ressource, som Folkebevægelsen bør drage nytte af. Derfor foreslår udvalget at der etableres en model som gør det muligt for Folkebevægelsen at udtale sig kvalificeret og med et demokratisk fundament om komplekse problemstillinger med fokus på EU. At Folkebevægelsens øverste politiske målsætning fortsat skal være en dansk udmeldelse af EU. At der etableres en model for at diskutere og vedtage politik på enkeltsagsområder. At Folkebevægelsen udvikler konkrete politiske målsætninger på enkeltsagsområder. Organisation Folkebevægelsen mod EU har siden sin begyndelse bestået af mange selvstændige komiteer, der har kunne organisere EU-modstanden i hvert sit lokalområde. De har stået for aktiviteter og tilstedeværelse i lokalområder lang ud over, hvad andre organisationer historisk har været i stand til. Men det er blevet sværere og sværere for komiteerne at løfte de store opgaver. Folkebevægelsen står derfor med organisatoriske udfordringer, der skal løses. En af udfordringerne er, at al for mange nye medlemmer aldrig bliver aktive i en komite selv om de gerne vil. Det skyldes blandt andet, at vi har mange komiteer på papiret, som ikke er aktive i virkeligheden. Derudover har vi mange hvide pletter på landskortet, hvor der slet ikke er komiteer. Proceduren har været, at når man melder sig ind i folkebevægelsen, bliver man henvist til den nærmeste komite, og det er op til landsorganisationen at starte komiteer i områder, hvor de ikke findes. I praksis har det betydet, at nogle nye medlemmer er blevet henvist til ikke-fungerende komiteer, og andre får at vide, at der ikke er en komite i deres område, men at de skal starte en. Resultatet er, at det nye medlem ikke bliver aktiv. Udvalget foreslår derfor at flytte noget af ansvaret for nye medlemmer ud til de fungerende komiteer. Komiteerne får til opgave at aktivere medlemmer i et større område, så alle de hvide pletter på kortet er dækket ind af en fungerende komite. Det skal så være op til komiteen at vurdere, hvornår der skal oprettes en ny komite. Flere komiteer har været gode til at nå ud til flere byer, men vi ønsker at alle komiteer blive bedre til at aktivere medlemmer i et større område. Dette indebærer også, at landskontoret
4 3 skal have et bedre overblik over de fungerende komiteer og kunne aftale med dem, hvor stort et område, de har ansvar for. Udvalget foreslår derfor også, at komiteerne formelt bliver omdannet afdelinger i landsorganisationen. Denne formelle indskrænkning af komiteernes selvstændighed skal give landsorganisation mulighed for at nedlægge ikke-fungerende komiteer og tildele fungerende komiteer ansvar for nye områder. På længere sigt ser udvalget det som ønskværdigt at ansætte en rejsesekretær eller organisator, der skal være ansvarlig for at støtte både nye og gamle komiteer. Andre udfordringer, som Folkebevægelsen skal arbejde med, er forbundet med landsmøderne. Det har forhen været sådan, at landsmøderne har virket som mediebegivenheder, der kunne tiltrække meget opmærksomhed. Det er de ikke længere. Ud over dette, har vi brugt landsmøderne til at formulere politik og skabe sammenhold i organisationen; men de muligheder anvender vi ikke i nær tilstrækkelig grad, da en for stor del af møderne bruges på taler, beretninger og valg, der ikke afgørende bringer organisationen videre. Til sidste bruger forretningsudvalget og landsledelsen for meget til på at forberede landsmøderne. Arbejdet med at forberede efterårets landsmøde begynder allerede i sommeren. De har altså knapt indtaget deres ledelsesposter, før de skal til at skrive en beretningen om årets arbejde. Udvalget foreslår derfor, at Folkebevægelsen i fremtiden kun skal holde landsmøde hvert andet år. Men vi har behov for at mødes på landsplan hvert år. Det styrker sammenholdet og engagementet i folkebevægelsen. Derfor foreslår udvalget, at folkebevægelsen begynder at arrangere biennale landskonferencer i de år, hvor der ikke er landsmøde. Her skal alle medlemmer inviteres. For eksempel kan de have til formål at oplyse medlemmer og ikke-medlemmer om aktuelle politiske emner. Det kan være et politikområde i EU eller en kommende folkeafstemning. Konferencerne kan indeholde sociale indslag, workshops, debatter og udarbejdelse af politik, som vi ikke har haft nok tid til på landsmøderne. Ydermere kan muligvis konferencerne brandes på en måde, så de bliver mediebegivenheder igen, og de kan være delvist åbne for ikke-medlemmer, så vi får vores budskab ud til flere mennesker. At komiteerne formelt bliver omdannet til afdelinger af Folkebevægelsen mod EU. At landskontoret danner sig et overblik over komiteerne og nedlægger dem, som ikke fungerer. At komiteerne får ansvar for nye medlemmer i et større område, så hele Danmark er dækket ind. At Folkebevægelsen skal sigte efter at kunne ansætte en ansvarlig til at støtte og opbygge komiteer. At Folkebevægelsen i fremtiden kun skal holde landsmøder hvert andet år. At Folkebevægelsen skal afholde landskonferencer hvert andet år, hvor der fokuseres på et eller to politiske temaer. Finansiering Folkebevægelsen mod EU har 4 hovedindtægtskilder: 1. Indtægter i kraft af vores medlem af EU-Parlamentet. Pengene går primært til sekretariatsdrift. 2. Aktivitetstilskud fra bl.a. EUD og EU-Nævnet. Disse midler er bundne til konkrete aktiviteter. 3. Kontingentindtægter, som er frie midler. 4. Gaveindtægter, hvoraf nogle er givet til bestemte aktiviteter. Folkebevægelsen har behov for betydeligt større indtægter, hvis den skal være i stand til at have det samme aktivitetsniveau, som de politiske partier. Det er vigtigt, at en stor del
5 4 af disse nye indtægter er frie midler, således at ledelsen får større handlefrihed. Udvalget har undersøgt økonomien i en organisation, der er sammenlignelig med folkebevægelsen. Her gik man for en del år siden over til at gøre det muligt at betale et valgfrit månedligt beløb som kontingent i stedet for det årlige kontingent. Resultatet for organisationen blev, at over en 10-årig periode blev kontingentindtægterne pr. medlem mere end fordoblede (inkluderer almindelige kontingentstigninger). Foreningens indtægter fra gaver og arv forblev uændrede i denne periode. Folkebevægelsen kan derfor få en betydelig indtægt ved at tilbyde medlemmerne at de erstatter det årlige kontingent med en månedlig betaling på f.eks. 40, 50, 60 eller 75 kr. Beløbet skal være valgfrit for det enkelte medlem. Folkebevægelsen skal også være bedre til at få penge fra folk, som ikke er medlemmer, men som sympatiserer med folkebevægelsen. Her tænkes der for eksempel på de mennesker, som er fan af vores politikere på Facebook. Mange organisationer har gode erfaringer med at have en såkaldt donor-knap på deres hjemmeside og andre sociale medier. Ved at trykke på knappen bliver man trukket for et bestemt beløb f.eks. 100 kr. Denne metode er især velegnet til indsamling af penge i forbindelse med projekter og kampagner. For at afdække mulighederne for at få penge fra fonde og andre indtægter i øvrigt bestilles en ekstern undersøgelse. Den skal resultere i en rapport, som også belyser, om det vil være en god idé for Folkebevægelsen at ansætte en person, der primært skal skaffe indtægter, men eventuelt også skal lede projekter. Folkebevægelsen har hidtil ikke solgt annoncer. Her er der også en indtægtsmulighed. Annoncerne kan f.eks. samles i et indstik i FiB. Annoncerne skal dog leve op til Folkebevægelsens værdigrundlag. At der laves mulighed for månedlig kontingentbetaling. At der tilføjes en donor-knap til Folkebevægelsens hjemmeside og sociale medier. At der laves en ekstern undersøgelse af Folkebevægelsens indtægtsmuligheder. At det overvejes at sælge annoncer. Kommunikation God og effektiv kommunikation er vigtig for Folkebevægelsen mod EU. God kommunikation skal sikre at medlemmerne kan holde sig orienteret om den aktuelle dagsorden i Folkebevægelsen, arbejdet i EU-parlamentet og den politiske situation i EU generelt. Samtidig er god kommunikation også at sikre, at Folkebevægelsen mod EU s politiske budskaber når ud til en stadig bredere del af den danske befolkning. Opgaverne er altså at nå bred en skare at personer (potentielle medlemmer, medlemmer, journalister, samarbejdspartnere etc.) med lige nøjagtig den information, de har brug for. Folkebevægelsen mod EU s kommunikation har altså ikke blot én opgave med mange. Derfor er det vigtigt at vi målretter vores forskellige medier til ikke at løse alle opgaver på en gang, men udnytter vores forskellige platforme til det de er bedst til. Et eksempel på hvad vi gør godt i dag er det faglige nyhedsbrev. Igennem det faglige nyhedsbrev når vi ud til personer, som er aktive i den faglige kamp med information, der er relevant for netop dem. Vi ser på samme gang en fremtid, der vil byde på en række store og små udfordringer. EU udøver sin magt på stadig flere og flere områder, derfor skal Folkebevægelsen mod EU også kunne reagere på stadig flere og stadig mere forskelligartede sager end tidligere. Det betyder at Folkebevægelsen mod EU s medlemmers rolle som led i Folkebevægelsens kommunikation bliver større, hvilket igen kræ-
6 5 ver at medlemmerne får adgang til relevant information hurtigt og effektivt. Her bør de sociale medier spille en central rolle, i forhold til at skabe en følelse af fællesskab og sammenhold imellem Folkebevægelsens medlemmer og som platform for vidensdeling. Men også i forhold til Folkebevægelsens kampagnearbejde kan de sociale medier udnyttes bedre som kommunikationsmedie. Eksempelvis ved at producere simple og visuelt genkendelige elementer, som let kan deles via de sociale medier - en slags virtuel løbeseddel. Samtidig er det vigtigt for Folkebevægelsen mod EU s eksterne kommunikation at vores budskaber fremstår som én del af et samlet hele. Her er den grafiske profil en hjørnesten særligt for den eksterne kommunikation. Igennem al Folkebevægelsens kommunikation skal visuel genkendelighed være essentiel, derfor anbefaler udvalget at der hurtigst muligt udvikles en ny ensrettet grafisk profil for hele Folkebevægelsen. 1. At der på Facebook tænkes i at skabe et fællesskab, hvor medlemmer kan dele historier og billeder fra hverdagens arbejde mod EU. 2. At sociale medier og særligt Facebook i højere grad indtænkes i Folkebevægelsens kampagnearbejde igennem simple og visuelt genkendelige kampagne elementer. 3. At den grafiske profil gentænkes, således at hjemmeside, kommende uddelingsmateriale etc. fremstår som et samlet hele, med ét gennemgående tema og logo.
7 Handlingsplan på baggrund af rapport På baggrund af rapporten fra gruppen fastsætter landsmødet hermed sine prioriteringer for det videre arbejde. Med dette papir peger landsmødet på, hvilke dele af rapporten man ønsker at arbejde videre med og hvordan. Politik Landsmødet bakker op om rapportens tre anbefalinger, når det kommer til politik; At Folkebevægelsens øverste politiske målsætning fortsat skal være en dansk udmeldelse af EU. At der etableres en model for at diskutere og vedtage politik på enkeltsagsområder. At Folkebevægelsen udvikler konkrete politiske målsætninger på enkeltsagsområder. Landsledelsen skal udarbejde og udvikle den omtalte model f.eks. ved at arbejde videre med Åbne Møder i forbindelse med LL-møder, men også på andre måder. Landsmødet ønsker en opfølgning på dette arbejde ved næste Landsmøde. Organisation Landsmødet er ikke klar til at vedtage og omsætte anbefalingerne på området organisation. I stedet pålægges landsledelsen frem til næste landsmøde, at Finde en model for større inddragelse af de enkelte medlemmer Danne sig et overblik over komiteerne og give hjælp til dem, som ikke fungerer Hjælpe stærke komiteer til at inddrage et større område, så hele Danmark i højere grad bliver dækket ind, dog under fuld respekt for og i samarbejde med andre komiteer i området. Styrke det regionale samarbejde i Folkebevægelse. Undersøge mulighederne for at afsætte flere sekretariatstimer til at støtte og opbygge komiteerne. Undersøge fordele og ulemper ved at afholde landsmøder hvert andet år og landskonferencer med fokus på enkelte politikområder de andre år. Herunder at fremsætte konkret forslag til sådan en model inkl nødvendige vedtægtsændringer på næste landsmøde. Finansiering Landsmødet bakker op om udvalgets anbefalinger på området finansiering; At der laves mulighed for månedlig kontingentbetaling. At der tilføjes en donor-knap til Folkebevægelsens hjemmeside og sociale medier. At der laves en ekstern undersøgelse af Folkebevægelsens indtægtsmuligheder. At det overvejes at sælge annoncer. Landsledelsen skal igangsætte arbejdet og undersøge de praktiske omstændigheder for at virkeliggøre de fire punkter. Kommunikation Landsmødet bakker op om udvalgets 3 anbefalinger: At der på Facebook tænkes i at skabe et fællesskab, hvor medlemmer kan dele historier og billeder fra hverdagens arbejde mod EU. At sociale medier og særligt Facebook i højere grad indtænkes i Folkebevægelsens kampagnearbejde igennem simple og visuelt genkendelige kampagneelementer. At den grafiske profil gentænkes, således at hjemmeside, kommende uddelingsmateriale etc. fremstår som et samlet hele, med ét gennemgående tema og logo. Landsledelsen skal afgive en opfølgning på næste landsmøde om, hvordan man helt konkret har arbejdet med disse elementer.
Forslag. Forslag vedr. vedtægter. Andre forslag
Forslag Indkomne forslag til til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde 30.-31. oktober 2010 på Jellebakkeskolen ved Århus Forslag vedr. vedtægter Forslag A1 Forslag om nye vedtægter for Folkebevægelsen mod
Læs mereDerfor tænkes vores organisationsår således fremover:
VI VIL EUROPA! Følgende dokument skal ses som forretningsudvalgets tanker om fremtidens Europabevægelse og dermed også som motivation for de vedtægtsændringer, som er stillet af forretningsudvalget på
Læs mereIdégrundlag og vedtægter
Idégrundlag og vedtægter Folkebevægelsen mod EU Folkebevægelsen mod EU Tordenskjoldsgade 21, st.th, 1055 København K Telefon 35 36 37 40 * Fax 35 82 18 06 E-post fb@folkebevaegelsen.dk * www.folkebevaegelsen.dk
Læs mereNy organisering i Ungdommens Røde Kors
Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde
Læs mereKøbenhavns Amts. Kommunikationspolitik
Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern
Læs mereFormandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017
Formandens beretning Netværket af Ungdomsråd 2017 Denne beretning for perioden fra Landsmødet i 2016 til Landsmødet i 2017 har til formål at tegne et billede af arbejdet i organisationen i perioden. Beretningen
Læs mereKlog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012
Klog på livet FDFs handlingsplan 2011-2012 Overordnet målsætning med handlingsplanen Klog på livet I FDF tror vi på, at mennesker udvikler sig i samspil med andre mennesker. Derfor giver vi børn og unge
Læs mereMundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019
Mundtlig beretning ved Danske Ældreråds repræsentantskabsmøde 2019 2019 er et historisk år for Danske Ældreråd. Vores landsorganisation blev stiftet i 1999, og vi kan med dette repræsentantskabsmøde fejre
Læs mereOrganisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds
Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 4 Forretningsudvalget... 4 Sekretariatspersonale... 5 Principprogrammet...
Læs mereForord. På vegne af Byrådet
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne
Læs mereMission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål
Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte
Læs mereVedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011
Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret
Læs mereOrganisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds
Organisatoriske Forhold - for Indholdsfortegnelse Indledning... 2 LL-klubben... 2 Årsmødet... 3 Bestyrelsen... 3 Sekretariatspersonale... 4 Principprogrammet... 4 Arbejdsprogrammet... 4 Politikprogram...
Læs mereCISUs STRATEGI 2014 2017
CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne
Læs mereForslag 1: Reference til Parisaftalens mål Nuværende formulering
Landsudvalget i 350 Klimabevægelsen i Danmark fremsætter følgende forslag til vedtægtsændringer på landsmødet søndag 8. oktober 2017. Forslag 1: Reference til Parisaftalens mål * arbejder for en klimapolitik,
Læs mereFremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005
Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og
Læs mereArbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012
Arbejdsprogram 2013 Vedtaget på Netværket af Ungdomsråds landsmøde i Vejle 9.-11. november 2012 For medlemmerne Netværket af Ungdomsråds (NAU s) medlemmer er organisationens grundlag, og det er for dem
Læs mereEN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS
EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...
Læs mereGuide til det frivillige arbejde i Red Barnet
Guide til det frivillige arbejde i Red Barnet 1 Indholdsfortegnelse 1. Stiftelse af lokalforening...side 5 2. Aktiviteter...side 5 3. Økonomi...side 7 4. Frie midler...side 7 5. Medier og layout...side
Læs mereHØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST
Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi
Læs mere1. Resumé af evalueringen
Opfølgningsnotits og Udenrigsministeriets kommentarer til Evaluering af kampagnen Verdens Bedste Nyheder Denne note indeholder evalueringsrapportens konklusioner og anbefalinger vedr. Kampagnen Verdens
Læs mereHandlingsplan 2013-2015
Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår
Læs mereFremtidens stadepladser i Københavns kommune.
Fremtidens stadepladser i Københavns kommune. Opsamling - Dialogmøde og workshop d. 27. marts 2018, Islands Brygge Kulturhus Dialogmødets form, indhold og rammer Byliv afholdte den 27. marts 2018 et dialogmøde
Læs mereOrganisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012
Organisatorisk beretning FN-forbundets landsmøde 2012 v/næstformand Trine Marqvard Nymann Jensen I har formentlig allerede set vores organisatoriske beretning måske har I ikke lige fået tygget jer igennem
Læs mereKommunikationsstrategi
NETOP netværk for oplysning Kommunikationsstrategi for lokalforeninger - 2011 Martin T. Hansen 1 Intro NETOPs medlemsforeninger er meget forskellige og har meget forskellige måder at kommunikere på. Som
Læs mereStrategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm
Strategi for Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm 2015-2018 Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm Frivilligcenter & Selvhjælp Hørsholm er en selvstændig forening, der blev oprettet i 2007 med fokus på foreningsservice,
Læs merePolitiske retningslinjer
Politiske retningslinjer Retningslinjer for DFUNKs Politiske arbejde Vedtaget af DFUNKs landsbestyrelse 2015 Det politiske arbejde fylder efterhånden mere i DFUNK, og DFUNK har i 2015 fire regionale, politiske
Læs mereFremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde
Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt
Læs mereOrganisatoriske Forhold
Organisatoriske Forhold - for Lærerstuderendes Landskreds Indholdsfortegnelse 1 - Indledning.. 2 2 - LL-klubben. 2 3 - Årsmøde.. 3 4 - Bestyrelsen. 3 5 - Sekretariatspersonale.. 4 6 - Principprogrammet..
Læs mereLO s fremtidige lokale og regionale struktur. LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør
LO s fremtidige lokale og regionale struktur LO s Landsmøde 20.-21. april 2005 LO-skolen Helsingør 1 Indledning Præsentation af kongresiruvodjhw til fremtidig lokal og regional struktur Fra september 2004
Læs mereKOMMUNIKATIONSSTRATEGI FOR HOLBÆK BADMINTON KLUB
1. Erfaringer Hvad har klubben gjort indenfor kommunikation? Hvad har erfaringerne været? List i punktform. Mail/opslag bliver hurtigt glemt Har haft en medlemsblad blev ikke læst besluttede at bruge hjemmesiden
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereFormands Nyt. Nr Februar. Livet skal leves hele livet
Formands Nyt Nr. 1-2015 Februar Livet skal leves hele livet OK-Klubberne i Danmark * Allégade 2 * 2000 Frederiksberg * tlf.: 33 85 45 01 * ok-klubberne.dk * facebook.com/okklubberne Formands Nyt nr.1,
Læs mereKOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015
KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...
Læs mereEt stærkt studenterfællesskab
Et stærkt studenterfællesskab Danske Mediestuderende blev stiftet til foreningens første seminar i november 2014. Formålet med at samle alle de studerende i DJ Medier og Kommunikation var at gøre det nemmere
Læs mereHandlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX
Handlingsplan for fælles sponsorarbejde mellem Elite Nord og Frederikshavn FOX Overordnet mål med handlingsplanen: Via en fælles indsats at tiltrække et eller flere landsdækkende sponsorater, der til sammen
Læs mereCIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed
CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.
Læs mereFemern Bælt Komiteens handlingsplan 2016
Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2016 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens
Læs mereATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER
ATASSUT ÆNDRINGSFORSLAG TIL ATASSUT S VEDTÆGTER LANDSMØDET 28. 30. AUGUST 2008 VEDTÆGTER 1 Navn, overordnet organisation og hjemsted 2 Landsorganisationens formål 3 Politiske kontakter 4 Medlemskab af
Læs mereArbejdsplan for 2015. Indledning
Arbejdsplan for 2015 Indledning SUF's arbejdsplan beskriver, hvad vi som SUF prioriterer af landsdækkende og internationale aktiviteter det kommende år. 2015 byder på en række større begivenheder og politisk
Læs mereGuide til nye lokale afdelinger af BROEN
Guide til nye lokale afdelinger af BROEN - om at komme godt i gang som ny forening hjælper udsatte børn til en aktiv fritid www.broen-danmark.dk Indhold Etablering af ny lokalafdeling af BROEN 3 Stiftende
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014
Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er
Læs mereBilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI. Vision: Scenarier
Bilag 6.1 SYDDANSK UNIVERSITET / ONLINE STRATEGI Vision: Scenarier Et internationalt universitet med fokus på de studerende Vejviseren til dit rette valg Destination for læring & oplysning Livet & menneskene
Læs mere1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014
25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende
Læs mereKOMMUNIKATIONSPOLITIK
KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,
Læs mereEvaluering af Mediepatruljeprojektet (Digitale Patruljer)
Evaluering af Mediepatruljeprojektet (Digitale Patruljer) Indhold Indledning... 1 Målsætning... 2 Modellen... 2 Udbredelsen... 3 Superbrugere... 4 Aktiviteter... 4 Samarbejdspartneren Microsoft Danmark...
Læs mereMission. Når vi har nået dette, når vi har fået et kompenserende, inkluderende og fordomsfrit samfund, kan og vil vi nedlægge os selv.
Handleplan 2010 Mission Sammenslutningen af Unge Med Handicap arbejder helt grundlæggende for et samfund, hvor man er ung frem for handicappet. Vi arbejder for et samfund, hvor man som ung med en funktionsnedsættelse
Læs mereMÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET
MÅLING: S OG V BLIVER STØRRE END DF VED EP-VALGET Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Seniorforsker, Maja Kluger Dionigi +45 3 59 55 87 mkr@thinkeuropa.dk RESUME
Læs mereTønder Kommune har været på Facebook siden 2009 og den officielle facebookside bliver suppleret af andre facebooksider i decentralt regi.
Social media playbook En guide til afdelinger og ansatte i Tønder Kommunes tilstedeværelse på de socialee medier. 1 Indledning Kommunikationsafdelingen har udviklet et praktisk redskab til at hjælpe ansatte
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
Økonomiudvalget 18.01.2011 Punkt 14, bilag 1 Gladsaxe en kommunikerende kommune Kommunikationsstrategi for Gladsaxe Kommune 11.01.2011 Baggrund Gladsaxe Kommune ønsker en fælles kommunikationsstrategi,
Læs mereHPV Nyhedsbrev #4. Vaccination af drenge fra 1. juli Nyhedsbrev #4 MARTS Kære alle,
HPV Nyhedsbrev #4 Kære alle, Mens vi venter på foråret, har vi skrevet Nyhedsbrev #4 fra indsatsen Stop HPV stop livmoderhalskræft. Der er sket meget siden sidst. Først og fremmest er det blevet besluttet,
Læs mereVærktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017
Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017 Skarp og målrettet kommunikation af en sag Når I har overvejet, hvilke sager der kan være interessante for jer at skabe debat om i forbindelse
Læs merePrincipper for borgerdialog i Rudersdal Kommune
Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for
Læs mere1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling?
Workshop 1A Netværksstrategier 1. Hvordan sikrer man, at det er de rigtige faktuelle informationer der videreformidles, når man benytter repræsentanter/netværk til denne formidling? - Mere samarbejde med
Læs mereForeningens navn er Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne og hjemstedet er formandens adresse.
Vedtægter for foreningen Danske Sommerhusudlejere/Fritidshusejerne (CVR 34 79 68 90) som vedtaget på det stiftende landsmøde den 15. april. 2013, ændret på ekstraordinært møde den 1. Marts 2014. 1. Foreningens
Læs mereKommunikationsstrategi
Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,
Læs mereAKADEMISK RÅD HEALTH. Møde den 12. April 2012
AKADEMISK RÅD HEALTH Møde den 12. April 2012 1 HVILKEN SLAGS AKADEMISK RÅD VIL VI VÆRE? OPSTART Hvad er vores opgave?/roller og ansvar Samarbejdet: Når vi mødes, hva så? Møder når de er værst! Lederskab
Læs mereVedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans
Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den
Læs mereET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN
ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder
Læs mereBørnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi. www.bhd.dk
Børnehjælpsdagens Kommunikationsstrategi www.bhd.dk Formål Formålet med kommunikationsstrategien at skabe en stærk, unik profil for Børnehjælpsdagen, der sammentænker, koordinerer og styrer Børnehjælpsdagens
Læs mereprisestimat ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15
ROSKILDE KOMMUNE Att.: Kristian Karstoft Rådhusbuen 1 4000 Roskilde Dato: 19/10/15 Oversigtsværktøj til aktiviteter, kampagner og arrangementer i Roskilde kommune Roskilde Kommunes Erhvervsafdeling har
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereMODUL H: MEDIEKONTAKT
MODUL H: MEDIEKONTAKT HVAD KAN VI ANVENDE MEDIER TIL? Få opmærksomhed Skabe fokus på problemer Få omtale Få budskaber ud/starte eller præge debat Præge omtale i ønsket retning Gratis markedsføring Påvirke
Læs mere7DOHY/2 VQ VWIRUPDQG7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU SNWYHGWDJHOVHRPQ\UHJLRQDORJORNDOWY UIDJOLJ VWUXNWXU Da vi i sommeren 2002 spurgte jer i de lokale fagforeninger om, hvad grunden er til, at I er medlem af LO-amter
Læs mereUdkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget
Udkast til Kommunikationsstrategi for Medborgerskabsudvalget Side 1 af 9 Formål med strategien 1. At styrke kendskabet til udvalgets arbejde 2. At klæde udvalgets medlemmer på til at prioritere budskaber
Læs mereLANDSMØDE Forslag 1. Udskyd beslutning om valgteknisk samarbejde.
indkomne FORSLAG Forslag 1 Til Landsmødets dagsorden: Udskyd beslutning om valgteknisk samarbejde. Landsmødet træffer tidligst på Landsmødet i 2018 beslutning om valgteknisk samarbejde. Vi mener, at en
Læs mereSpiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende!
Forumspil for deltagere til sommermødet på Snoghøj Folkehøjskole den 14. august 2004 Spiller du en rolle i SF! Vær med til at foregribe skævvridning af magten og gør arbejdsmiljøet i SF tiltrækkende! Workshop
Læs mereEn levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati
En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens liv og demokrati En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs merepå, at vi kan komme meget længere, og at betydelig flere skoler og skolefolk vil kunne finde inspiration, viden og nye mødesteder ved at være med.
Formandens mundtlige beretning Lilleskolernes Sammenslutnings repræsentantskab Fredag den 8. marts, 2019 På Roskilde Lille Skole ----- Lilleskolernes Sammenslutning er et fællesskab. Et fællesskab for
Læs mereHandlingsplan 2011-12
AF:\Sekretariatet\Bestyrelse\Handlingsplan 2011-12\Udkast til handlingsplan 2011-12.docx 22. juni 2011/MP Handlingsplan 2011-12 Medlemsstrategi Aktiv, systematisk og målrettet kampagne for rekruttering
Læs mereVEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS
VEDTÆGTER FOR UNGDOMMENS RØDE KORS 1 Navn, hjemsted, status og mål 1. Organisationens navn er Ungdommens Røde Kors. 2. Organisationen har hjemsted i Frederiksberg Kommune eller Københavns Kommune. 3. Ungdommens
Læs mereMøder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune
Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.
Læs mereVedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark
Vedtægter for Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark 1 Sammenslutningens navn og hjemsted. Stk.1 Sammenslutningen navn er: Sammenslutningen af Boformer for hjemløse i Danmark, herefter kaldet
Læs mereDet Danske Spejderkorps strategiramme
Det Danske Spejderkorps strategiramme SOMMEREN 2017 Foto: Thomas Heie Nielsen SIDE 2 Det Danske Spejderkorps strategiramme Motivation Formålet med denne beskrivelse af strategirammen i Det Danske Spejderkorps
Læs mereKommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC
Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er
Læs mereBedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.
KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren
Læs mereFoto: FilmFyn. Film for Fællesskab sæson 2016/17
Foto: FilmFyn Film for Fællesskab sæson 2016/17 Projektbeskrivelse Film for Fællesskab Introduktion I dagens mediesamfund hvor alt er tilgængeligt via internettet / VOD / Streaming og hvor børn går meget
Læs mereGUIDE. Sådan starter I en ny forening
GUIDE Sådan starter I en ny forening Udskrevet: 2016 Sådan starter I en ny forening Et formål, en bestyrelse, et sæt vedtægter og et stiftende møde - det er alt, hvad I behøver for at starte en forening.
Læs mereVelkommen i brugsforeningsbestyrelsen
Velkommen i brugsforeningsbestyrelsen Det er stort at være medlem af FDB Gør hverdagen bedre Brugsforeningsbestyrelsens arbejde Bestyrelsen for en brugsforening har ansvar for brugsforeningens drift og
Læs mereDer er planlagt Stiftende Generalforsamling for den nye forening torsdag d. 15/
Ikast-Brande Kommune Att.: Lone Jager Neldeberg Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Brande, den 17/10-2018 Ansøgning om tilskud til Brande City for 2018, 2019 og 2020 Brande Handelsstandsforening samt Brande Borgerforening
Læs mereOrganisatorisk beretning
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Organisatorisk beretning 2018 2019 Et år dækker den organisatoriske beretning og hvilket år. Perioden har været
Læs mereFremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat
OPERATE/10.08.10 Side 1 af 1 Fremtidens Skole i Rudersdal Kommune Oplæg til gennemførelse af involverende Skolestrukturdebat 1. Udgangspunktet Kommunens visioner for skoleområdet er ambitiøse. Kommunen
Læs mereKommunikationsstrategi 2022
Dansk Firmaidrætsforbund Kommunikationsstrategi 2022 Sådan vil vi skabe Et sjovere Danmark i bevægelse. I KOMMUNIKATIONSSTRATEGIEN KAN DU LÆSE: 1 Introduktion 2 2 Formål med vores kommunikationsstrategi
Læs mereIntern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Kommunikation & Kvalitet, august 2009
Intern kommunikation i Faxe Kommune - et oplæg til dialog Indhold: Udgangspunkt og definition Status og udfordringer Løsning og fremtid Åbne spørgsmål Kommunikation & Kvalitet, august 2009 Del 1: Udgangspunkt
Læs mereIndhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI KONKLUSION...
Indhold INDLEDNING... 2 FACEBOOK LOKALT... 2 AKTIVITET PÅ FACEBOOK... 3 VIRKSOMHEDSKONTAKT... 5 STATUS JUNI 2016... 5 KONKLUSION... 6 1 INDLEDNING Vi har i løbet af de seneste tre år undersøgt muligheden
Læs mereÉn for alle, alle for én
Én for alle, alle for én - oplæg om fremtidens økonomi og struktur i KBHff Baggrund På generalforsamlingen i oktober 2010 var der en række forslag, som handlede om foreningens struktur. De nuværende vedtægter
Læs mereRåmateriale fra workshops Odense, d. 16. januar Kommuneperspektiv
Kommuneperspektiv Inddragelse skal være konkret og tage udgangspunkt i borgeres særlige kompetencer Kommunen skal ikke inddrage på politik og strateginiveau, men være gode til at dele inddragelsen op i
Læs mereEN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI
EN LEVENDE ORGANISATION MED ET STÆRKT DEMOKRATI DANSK SYGEPLEJERÅDS HOLDNINGER TIL ORGANISATIONENS LIV OG DEMOKRATI En levende organisation med et stærkt demokrati Dansk Sygeplejeråds holdninger til organisationens
Læs mereArbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014
Arbejdsplan for IOGT i 2013 og 2014 Vision Vores vision er, at alle mennesker har ret til et rigt, frit og meningsfyldt liv i samfundet, et liv præget af ligeværd og uden de problemer, som brug af alkohol
Læs mereStatus for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012
Status for Kommunikationspolitikkens udmøntning i 2011 og handleplan for 2012 Behov for kommunikationsrådgivning Styrkelse af rådgivningsfunktionen i Kommunikationscentret Kommunikationsanalysen viser,
Læs mereKommunikationspolitik. for BUPL MidtVestjylland
Kommunikationspolitik for BUPL MidtVestjylland 1 Introduktion BUPL MidtVestjylland er en kommunikerende organisation, for hvem det at skabe værdi for medlemmerne gennem kollektiv og individuel interessevaretagelse
Læs mereSTRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE
STRATEGI FOR REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE 2017 2020 INDLEDNING Esbjerg Kommune vil være Danmarks nye vækstcenter i 2020 og er med sine ca. 10.000 ansatte den største og mest mangfoldige arbejdsplads i
Læs mereHPV Nyhedsbrev #5. Nyeste tal fra SSI stadig flere bliver vaccineret mod HPV
HPV Nyhedsbrev #5 Kære alle Vi håber, at I har haft en dejlig sommer og er kommet godt i gang med efterårssæsonen. Stop HPV-indsatsen har ikke stået stille hen over sommeren. Det nye tilbud til drenge
Læs mereBrandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben
Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereVEDTÆGTER. for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK
VEDTÆGTER for FORENINGEN STATEN I HELE DANMARK Indholdsfortegnelse 1. Foreningens navn, hjemsted, virke og formål... 3 2. Medlemskab... 3 3. Bestyrelsen... 4 4. Årsmødet... 4 5. Udmeldelse og eksklusion...
Læs mereAnalyse af tilbudslovens. annonceringspligt resumé
Analyse af tilbudslovens regler om annonceringspligt resumé 24. september 2009 UDBUDSRÅDET Resumé, konklusioner og anbefalinger Udbudsrådet traf på sit 1. møde den 28. januar 2009 beslutning om at iværksætte
Læs mereFolkebevægelsen mod EU
Folkebevægelsen mod EU for perioden 01.01.19 30.06.19 BUDGET Budget Realiseret NYT Budget for 2. halvår af 2019 For 2019 før perioden BUDGET (i 1.000 kr.) Landsmøde 26.05.19 01.01.19 01.07.19 Aalborg 30.06.19
Læs mereNærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune. Dialogudvalg og Lokalråd
Nærdemokratimodel 2010 for Vordingborg Kommune Dialogudvalg og Lokalråd Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 26. november 2009 Indhold UFormål med nærdemokratimodellenu 3 UDet politiske niveauu 3 UDet lokale
Læs mereVedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013
Vedtægter for Metodistkirken i Danmark Vedtaget på Metodistkirkens Årskonference 2010 og ændret på Metodistkirkens Årskonference 2013 1 Metodistkirken i Danmark (Metodistkirkens danske Årskonference) er
Læs mere