At gøre sig parat til det mulige møde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "At gøre sig parat til det mulige møde"

Transkript

1 Peer Reviewed artikel At gøre sig parat til det mulige møde Charlotte Lindvang musikterapeut, ph.d., adjunkt ved musikterapiuddannelsen Aalborg Universitet, samt privatpraktiserende. Kontakt: / Mange musikterapeuter, uanset deres specifikke arbejdsfelt, vil kunne nikke genkendende til, at en af deres spidskompetencer er, at kunne etablere et møde med klienten dér, hvor klienten er. Denne artikel sætter fokus på forberedelsen af den terapistuderendes møde med fremtidige klienter og ser nærmere på musikterapiuddannelsens medvirken til udvikling af terapeutiske kompetencer hos de studerende igennem deltagelse i det terapeutiske spor. Artiklen er baseret på og refererer til min ph.d. afhandling Et Resonant Læringsfelt, som blev forsvaret i Formålet med min forskning var primært at undersøge, hvordan musikterapistuderende på Aalborg Universitet oplever og beskriver de læreprocesser som igangsættes via selverfaringen, (se faktaboks). Som perspektivering af undersøgelsen af de studerendes læreprocesser undersøgte jeg professionelle musikterapeuters opfattelse af selverfaringens betydning for udvikling af terapeutisk kompetence i praksis. Nedenfor introduceres design, metoder og analyser fra min forskning i overordnede træk. Derefter reflekterer jeg over artiklens fokus, og argumenterer for, at det at gøre sig erfaringer på egen krop, og kunne stå styrket i egen væren, muliggør imødekom- Faktaboks Musikterapiuddannelsen på Aalborg Universitet integrerer professionel praksislæring og oplevelses-orienteret træning i studieforløbet. Uddannelsen er grundlæggende baseret på læring i tre parallelle spor: det teoretiske spor, det musikalske spor og det terapeutiske spor. Selverfaring (læreterapi) er implementeret i den musikterapeutiske uddannelse i form af forskellige fag på det terapeutiske spor, hvor den studerende er i klientens position. Siden introduceres terapeutperspektivet, hvor man lærer at varetage terapeutrollen overfor grupper af medstuderende (se Pedersen 2002, 2007a, 2007b, samt Lindvang 2007). På bachelordelen indgår de studerende i gruppeterapi og på kandidatuddannelsen deltager de studerende i bl.a. individuel terapi, interterapi og gruppeledelse. Se i øvrigt uddannelsens fagbeskrivelser: hvor målene med de enkelte læreterapeutiske fag står beskrevet. 14

2 At gøre sig parat til det mulige møde menheden og paratheden i forhold til klienten: den indledende bevægelse i relationen. Sparsom forskning Forskning i psykoterapeuters faglighed på tværs af teoretiske skoler dokumenterer enighed om, at personlig terapi er gavnlig i forhold til at udvikle sig som terapeut (Macaskill & Macaskill, 1992; Pope and Tabachnick, 1994; Orlinsky et al., 2005; Rønnestad 2006). Dette har dog ikke ført til megen litteratur eller videre forskning på området. Relativt få studier har undersøgt effekten af den personlige terapi eller undersøgt og genereret indsigt i, hvordan læreterapi eller den personlige terapi efter endt uddannelse påvirker praksis (Hougaard, 2004; Watson 2005; Geller et al., 2005). Forskningsbaseret viden om, hvad der skal til for at blive en veluddannet psykoterapeut, er i det hele taget begrænset, hvilket kan skyldes, at træning og uddannelse er et vanskeligt område at undersøge empirisk (Mortensen, 1998). Dog dokumenterer en række undersøgelser, at terapeuter har et stærkt personligt, såvel som professionelt, udbytte af egen-terapi, og det bekræfter fornuften ved integration af egen-terapi i terapeutens uddannelse (Macran and Shapiro, 1998; Orlinsky et al., 2005; Rønnestad 2006). Indenfor musikterapifaget er der foretaget nogle få ikke-publicerede (pilot)undersøgelser vedr. implementering af egen-terapi i uddannelsen: Streeter, 1999; Hald et al., 2001; Hannibal, 2004 (se Lindvang 2010 s ). Desuden har Kathleen Murphy undersøgt selv-erfaringen på musikterapiuddannelsen på Temple University (Murphy 2007), og i min afhandling diskuterer jeg forskelle og ligheder i resultaterne mellem Murphy s og min egen undersøgelse (Lindvang 2010, s. 309). Et væsentligt resultat i Murphy s undersøgelse var, at både de studerende og de ansatte vurderede, at det var gennem oplevelser af selv at være klient, at de studerende lærte mest om musikterapi, sammenlignet med det, de lærte ved at være i rollen som observatør eller terapeut i træningssammenhæng. Ph.d. undersøgelsen; etik, design, metoder og analyseresultater Det er en seriøs opgave for enhver forsker at konfrontere den etiske fordring på en professionel måde og sørge for at designe, gennemføre og formidle sin undersøgelse på en etisk forsvarlig måde (Brinkmann 2007; Kvale 2008). Musikterapi i Danmark er et lille miljø, og det har været øverst på min etiske dagsorden så vidt muligt at sikre deltagernes anonymitet. Ligeledes lå der etiske overvejelser til grund for valget af metoder. Undersøgelsen benyttede sig af en specifik type mixed-methods-design, hvor en kvantitativ metode implementeres i et overordnet kvalitativt design (Creswell & Clark 2007). Den kvalitative del. For at finde svar på spørgsmålet om hvordan studerende oplever og beskriver deres læreprocesser fra klientrollen, foretog jeg en interviewundersøgelse. Ni musikterapi-studerende på sidste studieår meldte sig frivilligt som informanter. De studerende blev bedt om at vælge en improvisation fra deres selverfaring på studiet, som havde særlig betydning for dem, og medbringe optagelsen af denne til interviewet. Interviewene var semistrukturerede (Kvale 2008), de blev optaget og transskriberet, og efterfølgende gennemlæst og godkendt af interviewpersonerne. En kopi af det musikalske materiale indgik i datamaterialet, og blev senere ana- 15

3 Charlotte Lindvang lyseret ud fra Carolyn Arnason s eklektiske model (Arnason 2002), hvor musikalsk mening udforskes gennem en proces med flere lyttende og reflekterende trin (Lindvang 2010, s. 115). Den hermeneutiske analyse af interviewtekst og musik mundede ud i et improvisations-narrativ for hver studerende. Den narrative form gav mulighed for at sammenflette både tekst- og musikanalyse i en form for kunstnerisk fortolkning (Austin & Forinash 2005) 1. Narrativerne, som kvalitative undersøgelsesresultater, tydeliggjorde først og fremmest den enkeltes personlige særkende og unikke måde at være på, og den mangfoldighed som kom til udtryk i narrativerne, var knyttet til de forskellige livshistorier som de studerende hver især havde med sig. Der var følgende fællestræk i improvisations-narrativerne: 1) Den dynamiske modsætning mellem at udforske verden og nye sider af sig selv, overfor at finde hjem i sig selv og blive bekræftet og accepteret, som den man er. 2) En voksende bevidsthed i forhold til relationers helende potentiale og betydning for menneskelig udvikling. Improvisations-narrativerne blev desuden en illustration af, hvordan selverfaring i musikterapitræningen kan være en krævende og nærmest krisepræget proces, lige såvel som den kan være forløsende og livgivende (Lindvang 2010, s. 139 ff.). Senere foretog jeg en metateoretisk analyse af data i lyset af kybernetisk psykologi (Ole Vedfelt 1996; 2000; 2001). Ifølge den analyse blev det bl.a. fundet, at evnen til krydsmodal sansning, svarende til bevidsthedsmæssigt at modtage og arbejde simultant med mange typer information, både fra en selv og fra klienten, udvikles gennem praksislæring (Lindvang 2010, s. 196 ff. + s. 297). Resultatet er med andre ord, at den studerende lærer at rumme kompleksiteten i det nonverbale, og lærer at anvende krydsmodalitet i interaktionen. Denne kompetence opfatter jeg som nært forbundet med affect attunement, hvor terapeut og klient deler indre følelsesmæssige bevægelser, hvilket er helt centralt i musikterapi (Trondalen & Skårderud 2007). Den kvantitative del. I forlængelse af den kvalitative undersøgelse af studerendes erfaringer blev et spørgeskema udviklet og distribueret online til medlemmer af danske musikterapeuters faglige organisation (MTL). Det blev sendt til 45 musikterapeuter, uddannet på Aalborg Universitet mellem 2001 og Svarprocenten lå på 71 % (N=32). Formålet med spørgeskemaerne var at undersøge professionelle musikterapeuters vurdering af egen kliniske kompetence, samt betydningen af deres læring fra musikterapistudiets terapeutiske spor (Lindvang 2010, s. 253 ff.). Besvarelserne blev primært bearbejdet med deskriptiv statistik, og resultaterne viste en utvetydig tendens til at deltagerne havde en høj grad af selvtillid i forhold til de terapeutiske kompetencer der blev spurgt til. 2 I undersøgelsen bad jeg som nævnt den professionelle musikterapeut om at vurdere, i hvilken grad selverfaringen (læreterapien) 1 Den studerende fik tilsendt narrativet og blev bedt om at evaluere, i hvor høj grad vedkommende kunne kende sig selv i teksterne. Deltagerne svarede generelt, at de i høj grad kunne genkende sig selv i det fortolkede materiale (Lindvang 2010, s.193). 2 Afhandlingen kan downloades: Se spørgeskemaet i appendix s. 452 ff. 16

4 At gøre sig parat til det mulige møde på studiet havde haft en betydning i forhold til udvikling af forskellige terapeutiske kompetencer. Følgende kompetencer blev i særlig grad vurderet som forbundet med læring gennem selverfaring: 1) evnen til at være bevidst om og kunne forstå sin egen rolle i et musikterapeutisk forløb, 2) evnen til at kunne håndtere og forstå modoverførings fænomener, samt 3) evnen til at møde klienten på dennes egne præmisser og at kunne følge klientens behov (Lindvang 2010, s.264). Følgende var et markant resultat fra spørgeskema-undersøgelsen: De deltagende musikterapeuter, med erfaring fra flere jobs og flere forskellige klientgrupper, vurderede, at selverfaring gennem terapeutisk træning har stor betydning for udvikling af refleksiviteten hos terapeuten, samt for udviklingen af kompetencen til at møde klienten. Samlet set drejer det sig om udvikling af en dobbeltrettet bevidsthed. Værdifulde oplevelser på egen krop Lad os vende tilbage til de kvalitative interviews med de ni musikterapistuderende i sidste studieår. Selvom der i interviewene ikke var direkte fokus på den kommende terapeutiske praksis, udtalte alle ni studerende sig om deres spirende terapeutidentitet, og reflekterede over, hvordan det kunne komme klienter til gode, at der blev sat fokus på vigtige personlige temaer gennem selverfaringen på studiet. I det følgende inddrages også udenlandske undersøgelsesresultater i refleksionerne. Interviewene belyste, hvordan de studerende gennem egne erfaringer havde tilegnet sig en kropsligt integreret viden om, hvordan det føles at være klient i musikterapi, og blive modtaget på en sensitiv og accepterende måde, samt indsigt i hvor væsentligt det er for terapeutisk arbejde, at klienten oplever en grundlæggende tillid til terapeuten. Flere studerende beskrev, at opbygning af et tillidsforhold tager tid, og det er ikke altid let. At være sammen med en terapeut og have evnen til at opbygge tillid og alliance det er også noget du gradvist lærer i klientrollen, og det perspektiv må du huske på, når du selv bliver musikterapeut, udtalte en musikterapistuderende (Lindvang 2010 s.202). Det er et interessant spørgsmål, hvorvidt og hvordan det, der opleves i klientrollen, kan omsættes til erfaringer, der styrker terapeutiske kompetencer. I spørgeskemaundersøgelsen svarede 90,6 % af de deltagende musikterapeuter, at de generelt havde været i stand til at integrere deres personlige erfaringer fra at have været i et forløb som klient under uddannelsesforløbet i deres professionelle identitet som terapeut (ibid., s.279). Interviewundersøgelsen med de studerende viste, at negative oplevelser fra klientperspektivet paradoksalt nok også kan medvirke til udvikling af terapeutidentitet. Fx kan oplevelser af uhensigtsmæssige interventioner fra terapeutens side skærpe den studerendes bevidsthed om, hvor væsentligt det er at udvikle sin sensitivitet og sin evne til at lytte og være nærværende for at kunne imødekomme fremtidige klienters behov. Macran, Stiles og Smith (1999) interviewede psykodynamisk orienterede psykoterapeuter om deres erfaringer fra klientrollen. Terapeuterne var i stand til at oversætte deres oplevelser fra klient-rollen til terapeutiske kompetencer og forholdemåder, som de kunne bruge i klinisk praksis: erfaringen med at få plads til egen proces som klient kunne overføres til rollen som terapeut, idet de senere var i stand til at give deres klienter den plads, de selv var blevet givet som klienter. 17

5 Charlotte Lindvang Kontakt med selv og anden Som nævnt illustrerede improvisationsnarrativerne, at de studerende lærte sig selv bedre at kende og samtidig udviklede fornemmelse for relationens betydning og helende potentiale. Desuden påpegede den metateoretiske analyse af de studerendes læreprocesser netop forholdet mellem selvudvikling og relation som et væsentligt dynamisk forhold (ibid., s s.232). En musikterapistuderende fortalte om hendes udviklingsproces på studiet: Det er gået op for mig, at hvis jeg kan dét lære at holde med mig selv så kan jeg ret meget mere jeg er begyndt at varetage mine egne interesser og behov også, i stedet for kun andres. Og jeg kan mærke, at det kun er igennem dét, at jeg kan være terapeut (ibid., s.206). Den studerende udtrykker her sin erkendelse af, at hendes selvudvikling og evne til egenomsorg får betydning for fremtidige terapeutiske relationer. Lignende resultater findes i to kvalitative interviewundersøgelser fra USA, hvor deltagerne var nyuddannede eller næsten færdiguddannede psykoterapeuter. De rapporterede samstemmende, at deltagerne gennem oplevelser fra selv at være klient dels udviklede deres selvfornemmelse og evne til at være i kontakt med sig selv, dels den empatiske forståelse for deres klienter og for klienternes terapeutiske proces (Grimmer and Tribe, 2001; Murphy, 2005). Den metateoretiske analyse i min undersøgelse viste også, at forholdet mellem læring og bevidsthed udvikles gennem selverfaringen, som bl.a. viser sig ved at den studerende opbygger en tillid til det han/ hun mærker her-og-nu (Lindvang 2010 s. 205). En studerende sagde: Jeg tror, at det med kernen er det centrale, og det er dét, jeg kan bruge, rent fagligt,, at kunne finde min egen kerne i det, være til stede, og stole på, at det jeg kan, det er tilgængeligt, og det behøver ikke være planlagt alt sammen (ibid., s.157). Denne udtalelse beskriver, hvordan udvikling af evnen til at være i kontakt med sig selv ( egen kerne ), kan få betydning for paratheden til at være imødekommende overfor klienten, åbent og fleksibelt. En anden musikterapistuderende udtrykker: Hvis ikke vi havde haft det terapeutiske spor, og kun havde læst om det, så ville det hele have været fragmenteret inde i mig Jeg ville ikke have resoneret følelsesmæssigt... Så ville det have været mere adskilt, tror jeg og måske også mere dem og os at der er nogle, der er klienter, og nogle der er terapeuter (ibid., s.173). Den studerende peger her på noget væsentligt, nemlig udviklingen af evnen til med en følelsesmæssig resonans at komme klienten i møde, og på udviklingen af medmenneskelig forståelse: terapeut og klient er ligeværdige, om end de ikke er ligestillede. Musikken i selverfaringen Musikterapeuter trænes i evnen til at lytte (Pedersen 2000), og har musikken at komme i møde med og skabe relation med. Som det fremgik af metaanalysen (ibid., s.203), spiller musikken en særlig rolle i læringen: gennem oplevelser og erfaringer i og med musik udvikles relationen til musik. De studerende lærer deres redskaber at kende indefra gennem den kropsligt forankrede selv-erfaring, og opbygger tillid til musikkens transformerende egenskaber og til de musikterapeutiske processer. Det må opleves, tror jeg, man skal opleve de der processer i kroppen, sammen med musikken, selv, for helt at forstå det..., sagde en studerende (ibid., s.142). Her billedliggøres den komplekse læring: der er en vekselvirk- 18

6 At gøre sig parat til det mulige møde ning mellem signalerne i kroppen, fornemmelsen af selvet og det musikken vækker, og den refleksive forståelse. Jeg tror, at den ekspanderende viden om sammenhængen mellem den menneskelige hjerne, kroppen og sindet vil få betydning for forskningen i musikterapi, og derfor også på sigt for den indsigt, vi kan få i den musikterapeutiske selverfarings dybe betydningslag. Diskussion Narrativerne illustrerede det personlige og unikke, som hver studerende finder frem til i sig selv eller folder ud gennem egenterapeutisk træning. Dette fund vækker til eftertanke i en tidsalder, hvor der er fokus på at leve op til universelle standarder. Hvordan kan vi vide, om terapeuterne er dygtige og veluddannede eller bare unikke? Et vigtigt bidrag i denne debat er Jette Fog og Lars Hem s publikation i 2009, hvor de tager udgangspunkt i den opfattelse, at det konkrete den enkelte klient, den enkelte terapeutiske relation og det enkelte terapeutiske øjeblik altid må have forrang frem for det almene. Dvs. at man ifølge den opfattelse heller ikke kan uddanne de terapeutstuderende til en fælles specificeret standard, de kan måles imod. Det må derfor tolkes positivt, når de studerende tilsyneladende udvikler sig til at blive mere forskellige, end de var til at begynde med. Udviklingen af terapeutiske kompetencer er rettet mod, at den enkelte studerende kultiverer sit særpræg, fordi det er gennem det personlige særpræg, den professionelle empati kan komme til udtryk. (Fog & Hem 2009, s.276). I den forstand er psykoterapi og musikterapi altid særbehandling. Når musikterapeuterne i spørgeskemaundersøgelsen klingede positivt med på spørgsmålet om at møde klienten der, hvor han/hun er, kan det derfor være, fordi det resonerede med noget væsentligt i deres fagpersonlige identitet: de er ikke bundet til at følge en manual med lydhørhed og fleksibilitet gør de sig hele tiden parate på ny, til det mulige, særlige møde med klienten. Men gennemgår vi den forskningslitteratur, der findes om emnet, har det til dato ikke været muligt empirisk at påvise, at den terapeut, som har været i egen-terapi, skulle være i stand til at skabe bedre behandlingsresultater. Det er et uhyre vanskeligt område at forske i, og der findes kun få studier, som undersøger spørgsmålet, de er af ældre dato, og er blevet kritiseret for at være for små og for dårligt designet (Hougaard 2004). Derimod er det muligt at lytte til konklusioner fra store internationale undersøgelser, der bygger på terapeuters selv-rapportering, som viser, at personlig terapi med stor sandsynlighed kaster meget positivt af sig både på det personlige og på det professionelle plan. Til sidst vil jeg omtale den begrænsning, der er forbundet med at samle empiriske data indenfor læreprocesser og selverfaring: Hvordan er det muligt at gribe de mangfoldige processer, når meget af det, der læres, foregår under bevidsthedstærsklen som tavs viden? Jeg valgte interviewmetoden primært af etiske hensyn: når fokus var på selverfaring, måtte selvet få en stemme, og for at imødekomme behovet for en anden type information blev betydningsfulde improvisationer inddraget som data. Alligevel må jeg erkende, at der var og er langt mere viden i det resonante læringsfelt end undersøgelsen har kunnet gribe om. Jeg tænker, at det er et vilkår, at der findes mere i os og mellem os, end vi ved af og kan kontrollere. Samtidig må vi anerkende forskningen, og glæde os over, at vi hele tiden kan blive klogere. 19

7 Charlotte Lindvang Afrunding Mange musikterapeuter har nok oplevelsen af, at det, de havde med sig fra uddannelsen, herunder erfaringer fra klientperspektivet, kun var en begyndelse noget at tage afsæt i, som en af deltagerne i den omtalte spørgeskemaundersøgelse skrev i en kommentar. Der er meget som skal læres i marken, og det, som er lært, skal udvikles og vokse sammen med de kontekster, den enkelte lander i. Mit ønske har været, at fremhæve styrken i det professionelle nærvær som kan bygges op under uddannelsen og videreudvikles gennem personlige terapeutiske processer. Evnen til at komme klienten i møde er en af de dybeste humanistiske kvaliteter, vi med faglig stolthed kan virkeliggøre i arbejdet. Litteratur Arnason, C. L. R. (2002). An eclectic approach to the analysis of improvisations in music therapy sessions. Music Therapy Perspectives, 20, Austin, D., & Forinash, M. (2005). Arts-based research. In B. L. Wheeler (Ed.) Music therapy research (Second ed., pp ) Barcelona Publishers. Brinkmann, S. (2007). The good qualitative researcher. Qualitative Research in Psychology, 4(1-2), Creswell, J. W., & Clark, V. P. (2007). Designing and conducting mixed methods research. USA: Sage publication, Inc. Fog, J. & Hem, L. (2009). Psykoterapi og erkendelse. Personligt anliggende og professionel virksomhed. Akademisk Forlag, København. Geller, J. D., Norcross, J. C., & Orlinsky, D. E. (Ed.) (2005). The psychotherapist s own Psychotherapy. Oxford: Oxford University Press. Grimmer, A., & Tribe, R. (2001). Counseling psychologists perceptions of the impact of mandatory personal therapy on professional development an exploratory study. Counseling Psychology Quarterly, 14(4), Hald, S., Majlund, A., Holland, P., & Karpantschof, M. (2001). Musikterapeuters egenterapi, en undersøgelse af musikterapeuters egenterapi med udgangspunkt i læreterapien på Aalborg uddannelsen. Ikke publiceret bachelor-projekt. Hannibal, N. (2004). Foreløbig opgørelse af resultater af spørgeskema-undersøgelse af kandidater i musikterapi og studerende på 10. semesters vurdering af musikterapi-uddannelsen. Aalborg Universitet. Ikke publiceret pilotundersøgelse. Hougaard, E. (2004). Psykoterapi. Teori og Forskning. (2.udgave) København: Dansk Psykologisk Forlag. Kvale, S. (1997/2008). Interview. En introduktion til det kvalitative forskningsinterview. København: Hans Reitzels Forlag. Lindvang, C. (2007). Bevidsthed, erkendelse og kreativitet, om egenterapi på musikterapiuddannelsen, set i lyset af kybernetisk psykologi. Psyke & Logos, 28(1), Lindvang, C. (2010). Et resonant lærings-felt. Egen-erfaring og udvikling af terapeutiske kompetencer. En kombineret undersøgelse af studerendes oplevelser gennem egen-erfaring samt af professionelle musikterapeuters evaluering af deres kliniske kompetencer. Ph.d. afhandling Aalborg Universitet. (Skrevet på engelsk og kan downloades fra forskerskolens hjemmeside: Macaskill, N., & Macaskill, A. (1992). Psychotherapists-in-training evaluate their personal therapy: Results of a UK survey. British Journal of Psychotherapy, 9(2), Macran, S., & Shapiro, D. A. (1998). The role 20

8 At gøre sig parat til det mulige møde of personal therapy for therapists: A review. British Journal of Medical Psychology, 71, Macran, S., Stiles, W., & Smith, J. (1999). How does personal therapy affect therapists practice? Journal of Counseling Psychology, 46(4), Mortensen, K. V. (1998). Hvordan uddanner man en god-nok psykoterapeut? Psyke & Logos, 19(1), Murphy, D. (2005). A qualitative study into the experiences of mandatory personal therapy during training. Counseling and Psychotherapy Research, 5(1), Murphy, K. (2007). Experiential learning in music therapy: Faculty and student perspectives. Qualitative Inquiries in Music Therapy, 3, Orlinsky, D. E., Norcross, J. C., Rønnestad, M. H., & Wiseman, H. (2005). Outcomes and impactsof the psychotherapists own psychotherapy: A research review. In J. D. Geller, J. C. Norcross & D. E. Orlinsky (red.), The psychotherapist s own psychotherapy. (s ) Oxford: OxfordUniversity Press. Pedersen, I. N. (2000). Inde-fra eller ude-fra orientering i terapeutens tilstedeværelse og nærvær. I C. Lindvang (red.) Den musikterapeutiske behandling. Musikterapi i psykiatrien. Årsskrift 2000 (s ) Musikterapiklinikken. Aalborg Psykiatriske Sygehus & Aalborg Universitet. Pedersen, I. N. (2002). Self-experience for music therapy students experiential training musictherapy as methodology A mandatory part of the music therapy programme at Aalborg university. I: J. T. Eschen (red.), Analytical music therapy. (s ) London: Jessica Kingsley Publishers. Pedersen, I. N. (2007a). Musikterapeutens disciplinerede subjektivitet. Psyke & Logos, 28(1), Pedersen, I. N. (2007b). 25 år i modvind og medvind, susende storme og strålende solskin. Musikterapiuddannelsen 25 år Festskrift. Institut for Kommunikation, AAU. Pope, K. S., & Tabachnick, B. G. (1994). Therapists as patients: A national survey of psychologists experiences, problems, and beliefs. Professional Psychology: Research and Practice, 25(3), Ridder, H.O., Hannibal, N., Wigram, T., Holck, U. & Bonde, L.O. (red.) (2010) Musikterapi Formidlings-DVD om musikterapi. Aalborg Universitet, Institut for Kommunikation. Rønnestad, M. H. (2006). Fokus på psykoterapeuten betragtninger om psykoterapiforskning og professionel udvikling. Mellanrummet. Tidsskrift Om Barn- Och Ungdomspsykiatri., (15), Rønnestad, M. H. & Orlinsky, D. E. (2005). En introduksjon til temaet psykoterapeuters egenudvikling. Impuls, Tidsskrift for Psykologi, 2, (s. 4-9) Streeter, E. (1999). The value of personal group music therapy in the training of music therapists. Ikke publiceret. Trondalen, G. & Skårderud, F. (2007). Playing with affects and the importance of affect attunement. Nordic Journal of Music Therapy, 16 (2), Vedfelt, O. (1996). Bevidsthed. Bevidsthedens niveauer. København: Gyldendal. Vedfelt, O. (2000). Ubevidst intelligens. Du ved mere end du tror. København: Gyldendal. Vedfelt, O. (2001). Fra Jung til kybernetisk psykologi. In P. Skogemann (Ed.), Symbol, analyse, virkelighed. Jungiansk teori og praksis i Danmark (s ) København: Lindhardt og Ringhof. Watson, T. (2005). Steering a path through change: Observations on the process of training. British Journal of Music Therapy, 19(1),

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D

LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D LÆRETERAPI: GRUPPETERAPI 1, (Training Therapy: Group Therapy 1) 5 ECTS, HIA110004D SEMESTER: 1. semester BA-SO; 2013 BEKENDTGØRELSEN, 2014-UDGAVE STUDIEORDNINGENS BESKRIVELSE AF MODULET 12 Modulet Læreterapi:

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet

Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Motorisk/kropslig aktivitet i musikterapi med kontaktsvage brn { fokus pa `modstands' begrebet Margrete Bach Madsen Cand. mag. i musikterapi, barselsvikar ved Videnscenter for demens, Vejle kommune. Kontakt:

Læs mere

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar

Demensdagene 2013. Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Demensdagene 2013 Livskvalitet i hverdagen - et fælles ansvar Titel Fokus på fremme af livskvalitet og trivsel hos personer med demens gennem læringsmodel med musikterapi og Dementia Care Mapping som det

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse

Anastasis. 4 årig psykoterapeutuddannelse Anastasis 4 årig psykoterapeutuddannelse ANASTASIS PSYKOTERAPEUTUDDANNELSE Anastasis Psykoterapi bygger på en syntese af elementer fra forskellige selvudviklings-traditioner og terapeutiske retninger,

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE

PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE PSYKOTERAPEUTISK EFTERUDDANNELSE FOR SEXOLOGER OG PARTERAPEUTER (TES) STUDIEBESKRIVELSE Der tages forbehold for ændringer og tilpasninger. SIPS.DK Syddansk Institut for Psykoterapi og Sexologi Indhold

Læs mere

Person Centered and Experiential Psychotherapy

Person Centered and Experiential Psychotherapy Person Centered and Experiential Psychotherapy Videreuddannelse for psykologer til specialist i psykoterapi 2011-2012 Institut for Personcentreret og Oplevelsesorienteret Psykoterapi (IPCOPT) tilbyder

Læs mere

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet

INSTITUT FOR DYNAMISK LEDERSKAB. Optagelse på uddannelsen. Ansøgning Optagelse Personlig samtale. Grundforløb over et år. Eksamen efter grundforløbet Struktur Optagelse på uddannelsen Ansøgning Optagelse Personlig samtale Vise egnethed Grundforløb over et år Evaluering Skriftlig opgave Eksamen efter grundforløbet Praktisk prøve Eksistentiel Dynamisk

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed

Krop og Sind Kroppen som subjekt. Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed Krop og Sind Kroppen som subjekt Fredag d. 18. sept. 2015 Oslo Universitetssykehus Fysisk aktivitet som led i psykosocial rehabilitering og behandling for mennesker med psykisk sårbarhed 1 Min baggrund

Læs mere

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni

Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Kunstterapi i psykiatrisk behandling med særlig fokus på skizofreni Hanne Stubbe Teglbjærg Center for Psykiatrisk Forskning Sundhedsvidenskabeligt Fakultet, Århus Universitet Disponering Hvad er kunstterapi?

Læs mere

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne

Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Linda Kronsted, ledende ergoterapeut, og Christian Petersen Bønding, sygeplejerske Blad nr. 2/2007 Målrettet miljøterapi skaber sammenhæng for patienterne Artiklen henvender sig til psykiatriske sygeplejersker.

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver

Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Coaching af elever i forhold til større skriftlige opgaver Hvordan kan vi sikre os at store skriftlige opgaver kan blive elevernes projekter, samtidig med at eleverne får en professionel vejledning? Hanne

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS

Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS Vurdering Af Kvalitative Studier VAKS H. Høstrup, L. Schou, I. Poulsen, S. Larsen, E. Lyngsø, 17. september 2009 Indledning Uanset forskningstradition stilles der i videnskabeligt arbejde krav til en synlig

Læs mere

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014

Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik. 18. September, 2014 Mediated Learning Experience og differentierede læringsmiljøer i en inklusionsoptik 18. September, 2014 Velkommen Inden klokken 16.00 har I mødt (Programmet er udleveret) 1. Torben Bloksgaard (Axept) 2.

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Evaluering af MindSpring København

Evaluering af MindSpring København EVALUERINGSNOTAT Emne: Evaluering af MindSpring København Afdeling: Center for Udsatte Flygtninge Udarbejdet af: Mads Ted Drud-Jensen Udgivelsesdato: 29.01.2015 Evaluering af MindSpring København Indhold

Læs mere

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune

Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz. Full Circle. Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Wolfway v/preben Werther www.wolfway.biz Full Circle Et stærkt træningsprogram for skoleledere i Vejle Kommune Hvorfor vælge dette træningsprogram De grundlæggende forudsætninger for menneskelig succes

Læs mere

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009

www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 www.psykologhellejensen.dk Efteruddannelse i psykoterapi for psykologer 2009-2010 Supervisionsgruppe 2009 Egenterapi i grupper 2009 Elbjerg Kursuscenter Undervisere Helle Jensen Cand.psych. med autorisation

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum

Relation Af Carsten René Jørgensen. Behandlings- relationen i centrum Relation Af Carsten René Jørgensen Behandlings- relationen i centrum 10 Nr. 16. 2002 Der er behov for at udforske effekten af længerevarende psykoterapi (se bl.a. Fonagy et al. 2002b) og ikke mindst for

Læs mere

Udviklingsprogrammer for ledere

Udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer for ledere Organisationsudvikling gennem ledelsesudvikling Fleksible og dynamiske udviklingsprogrammer for ledere Udviklingsprogrammer, hvor organisationen udvikler sig gennem udvikling

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse

Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg. Modulbeskrivelse Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Hold SS X Februar 203, uge 6-7 Indholdsfortegnelse.0 Hensigt med beskrivelsen af Modul 8, 4.

Læs mere

Mindfulness i pædagogikken

Mindfulness i pædagogikken Mindfulness i pædagogikken Et praksisrettet og forskningsunderbygget kursus for undervisere og vejledere, der arbejder med unge Kursuscenter Brogaarden 25.11-26.11.2013 Generator kurser og konferencer

Læs mere

Metoder og feltarbejde i psykologi

Metoder og feltarbejde i psykologi Metoder og feltarbejde i psykologi METTE MORELL, NØRRE GYMNASIUM - SÅDAN KAN MAN INDDRAGE DEM EFFEKTIVT OG NATURLIGT Dette oplæg har to dele 1) Metoder i undervisningen Hvilke? Hvorfor? Hvordan? Hvor meget?

Læs mere

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital

Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Klinik for OCD og Angstlidelser Aarhus Universitetshospital Projekt FearFighter Kim Mathiasen Cand. Psych. Aarhus Universitetshospital Definition of ccbt... any computerized information technology that uses patient input to make at least some psychotherapy decisions

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING

GROW2 COACHUDDANNELSE GROW2 CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING COACHUDDANNELSE CERTIFICERET COACHUDDANNELSE DIN DIREKTE VEJ TIL EN ICF CERTIFICERING En STYRKEBASERET coachuddannelse der udvikler dit indre LEDERSKAB & DIG som PROFESSIONEL COACH ICF AKKREDITERET Jeg

Læs mere

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse

Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Dagplejen i Danmark en observationsundersøgelse Af ph.d. Ole Henrik Hansen, Aarhus Universitet Resumé Undersøgelsens mål var at besvare følgende spørgsmål: Spørgsmålet er om ikke dagplejen, med en enkelt

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Uddannelse / efteruddannelse - overblik

Uddannelse / efteruddannelse - overblik Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del Bilag 47 Offentligt BILAG 2 Uddannelse / efteruddannelse - overblik Indholdsoversigt Uddannelse / efteruddannelse - overblik 4-årig uddannelse / efteruddannelse til

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk

Produktion: Underskoven www.underskoven.dk DU & JEG Andre bøger af Stig Dankert Hjort: Krishnamurtis psykologi en indføring. Borgens Forlag, 1983. HYPNOSE historie, teknik, anvendelse en indføring. Gyldendal, 1989. Sigurd Næsgaard det naturlige

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt

Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Du arbejder med din personlige udvikling gennem indsigt og kontakt Psykoterapeut Organisationskonsulent Personlig udvikling Intensive kurser Krisehjælp Parkurser Terapi GIS International Gestalt-psykoterapi

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale

HVAD VISER FORSKNINGEN? At lære Den Motiverende Samtale I denne artikel vil jeg præsentere nyeste forskning inden for hvordan man lærer Den Motiverende Samtale. Jeg vil præsentere empiriske undersøgelser og studier, der dokumenterer, at man ikke lærer Den Motiverende

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler"

Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Musikterapi med demensramte: Praksiseksempler Demensdag Viborg 21-11-2013!! Musikterapeut i Chris Lykkegaard Cand. Mag i musikterapi fra AAU Demens Centrum Aarhus, Musikterapeut Chris Lykkegaard: e-mail

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

Skolelederkursus efteråret 2012

Skolelederkursus efteråret 2012 Skolelederkursus efteråret 2012 Tema: Ledelse og coaching Vi fortsætter i sporet! Sidste års lederkursus om kvalitetsudvikling, kvalitetsstyring og evaluering blev et løft til en stor del af lederne på

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket "ID" en forkortelse for "integrativ" og "dynamisk". Integrativ betyder

Integrativ Dynamisk For det andet er udtrykket ID en forkortelse for integrativ og dynamisk. Integrativ betyder side 1/9 Af Ole Vadum Dahl Den første betydning af ID er, at vores terapeutiske arbejdsform er "identitets-orienteret". Det vil sige at den har til formål at afdække og udvikle så mange lag og aspekter

Læs mere

Kunsten at tale med børn

Kunsten at tale med børn Af Connie Dyrløv Freelance-journalist Det er egentlig enkelt og nemt, men samtidig utrolig svært. Konstruktive samtaler med børn kommer ikke af sig selv. Børnesamtaler er for langt de flestes vedkommende

Læs mere

ugepraksis et billede på dit liv

ugepraksis et billede på dit liv Daisy Løvendahl Personlig rådgiver ugepraksis et billede på dit liv www.daisylovendahl.dk #1. En guide til refleksion og handling Om ugepraksissen Denne ugepraksis er resultatet af megen refleksion og

Læs mere

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse

Preben Werther FULL CIRCLE. Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Preben Werther FULL CIRCLE Et stærkt personligt udviklingsprogram i naturlig ledelse Hvorfor FULL CIRCLE? Full Circle programmet adresserer de grundlæggende forudsætninger for personlig og organisatorisk

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d.

Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Lisbeth Villemoes Sørensen Specialergoterapeut, MPH, ph.d. Hukommelses processer generelt Hukommelse hos ældre Generelle problemer hos ældre Kommunikation med ældre AMPS og ældre Hukommelse Et samlebegreb

Læs mere

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år

Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år Amager d. 11.02.2011 Gendai Reiki-kursus - aftenforløb med reiki og selvudvikling over et halvt år En unik mulighed for at kombinere Gendai Reiki-Trin 1 med intens personlig udvikling i en fast gruppe

Læs mere

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd

Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Brobygningsprojektet Per Fibæk Laursen 30. september 2013 Brobygningsprojektet Kvalitativ afrapportering til Det Strategiske Forskningsråd Forskningsmæssige resultater Udgangspunktet for Brobygningsprojektet

Læs mere

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen

Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Projektsynopsis, videregående lærerkursus 2014: Lærerens udfordringer med brug af PC i undervisningen Adjunkt Rikke Haugegaard, Institut for Sprog og Kultur, Forsvarsakademiet. Indledning og motivation:

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

CV for Ann-Maria Holde Nielsen

CV for Ann-Maria Holde Nielsen CV for Ann-Maria Holde Nielsen 2014 Cand.mag.musikterapeut Gyvelvej 25, 2.MF, 4000 Roskilde Mobil: 28766168 Mail: musikterapeut.ahn@gmail.com Webside: www.musikterapeutiskbehandling.dk Fødselsdato: 04-05-1986

Læs mere

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark

Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Livskvalitets-projektet et NordPlus projekt mellem Norge og Danmark Steen Hilling Lektor og specialist odkendt børneneuopsykolog EU-evaluator D. 24. august 2008 Oversigt på oplægget (1) Hvad er LifeQ i

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015

master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 master i Organisatorisk Coaching og læring Studiestart forår 2015 Vi er på Aalborg Universitet stolte over at kunne tilbyde en forskningsbaseret videreuddannelse i Organisatorisk Coaching og Læring. Vi

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010)

på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Coaching forskning på evidensbaseret grundlag Centrale empiriske studier gennem tyve år (1990 2010) Status for tyve års evidens baseret empirisk forskning På verdensplan findes i alt blot tretten publicerede

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford.

Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Healing Your Heart: Sådan heler du skyggerne i dine relationer. Et gennemprøvet forløb, skabt af Debbie Ford. Fordi din livskvalitet er direkte proportional med kvaliteten af dine relationer. Hvis dine

Læs mere

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD

MARKETING USABILITYMETODER FOR WEBSITES MMD DEL I Kvalitativ og kvantitativ research Researchparadigmer Kvalitativ og kvantitativ reseach Ofte er der et mix mellem de to paradigmer. Qualitative Data Quantitative Data PRIMARY DATA Observations Interviews

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Ameyo Katharina Barfred-Dixon

CURRICULUM VITAE. Ameyo Katharina Barfred-Dixon IN RELATION CURRICULUM VITAE Ameyo Katharina Barfred-Dixon Jungiansk orienteret Psykoterapeut (ReVision- UK) Underviser og kursusleder Certificeret Gruppeterapeut (IGA-UK) Certificeret Supervisor (SAP-

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class

Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Studerende inviteres til deltagelse i Master Class Dette blinkende apparat er en prototype på en hel ny type lege- og træningsredskab, som er udviklet i udviklingsprojektet ispace, hvor erfaringer fra

Læs mere

STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut

STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut STUDIEPLAN Familie- og psykoterapeut Uddannelsen til familie- og psykoterapeut tager 4 år, bestående af et basisår og et 2. 3. og 4. studieår. Basisåret er en selvstændig enhed, som kan tages uden aktuelt

Læs mere

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE

THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST 1-ÅRIG EFTERUDDANNELSE FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE 1-årig etterutdannelse THE ARTIST FOR MUSIKALSKE, KUNSTNERISKE OG KREATIVT UDØVENDE THE ARTIST HANDLER OM DIG SOM KUNSTNER.

Læs mere